9
Nyt fra VU Viborg Juni 2011 Medlem af Folketinget Kristian Pihl Lorentzen taler til Venstres grundlovsfest på Borgvold.

Nyt fra VU Viborg 4/2011

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Læs i dette nummer blandt andet om Politikens desperate søgen efter venstreorienterede intellektuelle, oppositionens afgiftsjungleudspil på trafikområdet og de spændende kurser i VU-regi, der løber af stabelen hen over sommeren.

Citation preview

Nyt fra

VU Viborg

Juni 2011

Medlem af Folketinget Kristian Pihl Lorentzen taler til Venstres grundlovsfest på Borgvold.

Side 1 af 8

Juni 2011

Nyt fra VU Viborg

I dette nummer

Side 1

Side 2

Side 3

Side 4

Side 5

Side 8

Indlæg af

Formandens replik

Trafikale tidsler i rød 2020-plan

Læserbrev: Fugle på taget

VKOR-enighed om tilbagetrækningsreform

Hjælp VU Viborg under valgkampen

Arrangementer

Kontakt

Isak Krab Koed

Kristian Pihl Lorentzen

Formandens replik

Politiken søger for tiden yngre, venstreorienterede intellektuelle – i

fuld offentlighed, endda. ”Vi håber, du findes derude, for vi har haft

svært ved at finde dig,” skriver avisen i slet skjult desperation. Det

mest interessante spørgsmål undlader Politiken desværre at stille i

annoncen: hvorfor udebliver de venstreorienterede intellektuelle?

Hvorfor blander de sig ikke i debatten, før man ligefrem lokker dem til

det?

Tja. Politiken både kan og vil sikkert opfinde mange fantasifulde

forklaringer. Den mest oplagte vil de dog næppe vedkende sig: at det

simpelthen er mægtig svært at være intellektuel og venstreorienteret

samtidig. At oppositionens politiske initiativer er så mangelfulde og

uigennemtænkte, at selv den mest ihærdige intellektuelle, der af hele sit hjerte ønsker at forsvare

dem, ganske enkelt har såre vanskeligt ved at se, hvordan et sådant forsvar skal kunne formuleres

uden at tale mod bedre vidende?

Isak Krab Koed

Formand for VU Viborg

Side 2 af 8

Trafikale tidsler i rød 2020-plan

Af Kristian Pihl Lorentzen, medlem af Folketinget (V)

Venstre afviser røde drømme om at piske danskerne til at vælge bestemte transportløsninger.

Venstre vil kæmpe for danskernes ret til frit valg mellem attraktive transportformer. Det er det

enkelte individ, der ud fra egne behov bedst selv træffer valget mTrafiklysellem bil, cykel, tog eller

bus.

Der hersker en nøje sammenhæng mellem effektiv transport og danskernes velfærd. Derfor

investerer vi de kommende år massivt i forbedring af den trafikale infrastruktur. Det gælder

vejnettet, som er afgørende for vækst overalt i landet. Og det gælder den kollektive trafik, der skal

være et attraktivt alternativ til bilen.

Venstre vil bruge gulerod, ikke pisk.

På denne baggrund er det som liberal uhyggeligt at læse om de

transportpolitiske tiltag i S-SF’s økonomiske plan ”Fair Løsning

2020”. Lad mig nævne tre eksempler på skadelige røde

trafikforslag.

For det første foreslår S-SF, at der indføres en yderligere

kørselsafgift på lastbiler på 1,5 mia. kr. om året. Forslaget er gift

for konkurrenceevnen, fordi den helt nødvendige transport af

råvarer og færdige produkter derved bliver dyrere i Danmark. Til

stor skade for beskæftigelsen i eksporterhvervene – herunder

også hele fødevareerhvervet.

For det andet foreslår S-SF, at der indføres en betalingsring for

biler omkring København. Forslaget betyder, at bilisterne skal punge ud med 2 mia. kr. om året i

bompenge. For at opnå et sådant provenu skal der skønsmæssigt betales 40 kr. pr. passage i

myldretiden. Det betyder, at en pendler med bopæl uden for København vil få en merudgift på

18.000 kr. om året. Der er reelt tale om en ny rød skat og et ideologisk felttog mod bilen.

For det tredje foreslår S-SF, at der indføres en passagerafgift på 75 kr. pr. flybillet. Der er tale om

endnu en skadelig rød skat, der hæmmer vækst og aktivitet. Billetpriserne vil stige markant. F.eks.

skal de 179.000 passagerer mellem Bornholm og København punge ud med yderligere 13,5 mio. kr.

om året. Forslaget er gift for danske lufthavne, der vil komme ind i en negativ spiral med dalende

omsætning og indtjening. Desuden vil ordningen øge skævvridningen af Danmark.

Side 3 af 8

De nævnte eksempler viser, at der blot inden for transportområdet er fæle tidsler i den røde 2020-

buket. Til gengæld kan jeg garantere, at Venstre vil kæmpe for, at de skadelige forslag aldrig føres

ud i livet.

Fugle på taget

Af Isak Krab Koed, formand for VU Viborg

Dette indlæg blev bragt i Viborg Stifts Folkeblad

19/5 – 2011.

Oppositionen har mandag fremlagt Fair Løsning

2020. Planen, der udgør oppositionens endelige bud

på, hvordan Danmarks økonomiske udfordringer

frem til 2020 skal løses, er således nu offentliggjort

og stillet til skue for alle og enhver, der måtte ønske

at vide, hvad de kan vente sig af en eventuel rød

regering efter et valg. Og man må lade S og SF, at dele af planen er veldokumenteret – nemlig de

dele, der koster penge at realisere.

Hvad angår de dele, der skal skæppe i kassen og sørge for at genoprette balancen i dansk

økonomi, er dokumentationen desværre mindre overbevisende. For eksempel er det ikke givet, at

flere i uddannelse vil indbringe hele 4,8 mia. kroner. Det afhænger blandt andet af, om man når det

noget optimistiske mål for andelen af unge i uddannelse, der er en af forudsætningerne.

De 15 mia. fra trepartsforhandlinger med fagbevægelsen forudsætter ligeledes, at fagbevægelsen

overhovedet har i sinde at forhandle om andet og mere end gavmilde gaver til bevægelsen selv.

Også dette er tvivlsomt, og man kunne blive ved. Det er unægtelig imponerende, at oppositionen

har fantasi til at forestille sig alle de fugle på taget – men det ser ikke ud til, at de har nogen i

hænderne?

VKOR-enighed om

tilbagetrækningsreform

Af Isak Krab Koed, formand for VU Viborg

Regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale

Venstre blev i weekenden enige om en

tilbagetrækningsreform, der blandt andet

Side 4 af 8

hæver pensionsalderen til 67 år og forkorter efterlønsperioden fra 5 til 3 år samt målretter

efterlønsordningen danskere med begrænset økonomisk råderum ved modregning i

pensionsformuen.

Reformen forbedrer balancen mellem de offentlige udgifter og indtægter med 18 mia. kr. i 2020 og

er således en væsentlig del af regeringens plan for fremtidssikringen af Danmarks økonomi,

Reformpakken 2020. I alt har regeringen nu fundet 42 af de 47 mia. kroner, der mangler i budgettet

i 2020.

VU Viborgs formand, Isak Krab Koed, erklærer sig tilfreds med aftalen. “Selvfølgelig er det

ærgerligt, at vi ikke får den totale afskaffelse af efterlønnen, som vi i Venstres Ungdom havde håbet

på – men man må desværre erkende, at så langt var Dansk Folkeparti ikke villige til at gå,” siger han

og fortsætter:

“Tilbage står, at aftalen alt andet lige er et vigtigt skridt på vejen mod balance i Danmarks

økonomi.”

VU-formanden glæder sig endvidere over, at Radikale Venstre har vist sig at vægte den

økonomiske ansvarlighed højere end hensynet til S og SF. “Radikale Venstres deltagelse i aftalen

understreger med al ønskelig tydelighed, at oppositionens økonomiske politik ikke hænger

sammen. Når end ikke oppositionen tror på sin egen

økonomiske politik, hvem gør så?”

Hjælp VU Viborg under valgkampen

Af Isak Krab Koed, formand for VU Viborg

VU Viborg planlægger en række aktiviteter under

valgkampen: plakatophængning, gågadeaktioner,

gymnasiebesøg, valgkampsfest, deltagelse i

Venstres arrangementer og meget mere. Vil du være

sikker på at modtage nyt om alt, vi foretager os i de

21 dage fra valgudskrivelsen til selve valgdagen, skal

du på vores kampagneliste.

Skriv til [email protected] eller ring til VU

Viborgs formand, Isak Krab Koed, på 26 46 80 54,

hvis du vil på listen.

Side 5 af 8

Arrangementer

Ud over de herunder nævnte arrangementer er to regionale arrangementer under planlægning,

henholdsvis et Debattle (et VU-debatarrangement) og et Mini-LSK (landsstævneforberedende

møde og ikke mindst fest) for Venstres Ungdom i Midt- og Vestjylland. Information om disse

udsendes pr. e-mail, på Facebook og på VU Viborgs hjemmeside.

Medlemsmøde

Torsdag d. 22/6 – 2011 kl. 19:00

Til medlemsmøderne samles bestyrelsen. VU Viborgs bestyrelse har ansvaret for planlægning og

afholdelse af aktiviteter, lokale og nationale politiske markeringer og foreningens deltagelse i

Venstres Ungdoms landsorganisations arbejde.

Møderne forløber efter den dagsorden, formanden udsender. Du kan ved henvendelse til

formanden få dagsorden, bilag, referat osv. tilsendt pr. e-mail.

Selv om der er tale om arbejdsmøder, holder vi af at krydre møderne med kage, kaffe og en god

gang sladder – møderne er således ikke kun relevante for bestyrelsen. De er også en hyggelig

måde at lære VU Viborg og folkene bag at kende for nye medlemmer. Kom derfor glad!

Tilmeld dig på Facebook.

VU's Sommerseminar

Tirsdag d. 19/7 til torsdag d. 21/7 – 2011.

I år afholder Venstres

Ungdom et sommerseminar

fra d. 19.-21. juli på det lækre

Vingsted Center i Vejle. De

eksterne oplægsholdere vil

starte diskussionerne,

ordførerne vil sikre gode

workshops, og I vil føle jer

nødsaget til at kaste jer ud i

den ene debat efter den

anden, når 50 VU’ere skal

undervises i og diskutere en

lang række følsomme emner

om EU, ligestilling og

rettigheder. Og selvfølgelig

Side 6 af 8

skal vi også både hygge og feste. For kun 150 kr. bliver sommeren 2011 helt sikkert DIN sommer!

POLITISK INDHOLD

Arrangementet handler om politik, politik og mere politik, og emnerne er fordelt følgende:

Tirsdag d. 19. juli: Fremtidens EU – et liberalt frihedsprojekt eller en central stat under opsejling?

Onsdag d. 20. juli: Ligestilling– homoseksuelles rettigheder, kvindekvoter og prostitution

Torsdag d. 21. juli: Workshops inden for ovenstående emner

Undervisningsformerne bliver eksterne oplægsholdere, debat i plenum og grupper, diskussioner og

arbejdsopgaver i workshops.

VALUTA FOR PENGENE

Grundet fundraising bliver kurset eksklusivt, selvom det er billigt. For en sum af 150 kr. får hver

deltager, udover det politiske program, overnatning på pæne firemandsværelser begge nætter, alle

måltider fra aftensmad tirsdag til og med morgenmad torsdag, mulighed for benyttelse af alle

faciliteter på Vingsted Centeret (se nedenfor), og så selvfølgelig en lidt mere eksklusiv fest onsdag

aften med DJ og bar til langt ud på natten.

SOCIALT – STILLETTER OG RUNDBOLD

Rent socialt er der mange muligheder – onsdag aften vil, som skrevet være en lidt mere formel fest

med festmiddag og DJ, men tirsdag aften er der fri leg blandt de mange muligheder på Vingsted

Centeret: Baren er åben, svømmehallen er åben til 21.00, der er indendørs og udendørs

sportsbaner, hvor vi vil afholde en rundboldturnering, og du kan se de mange flere muligheder på

Vingsted Centerets hjemmeside.

SKYND DIG IND PÅ WEBSHOPPEN

Der er et deltagermaksimum på 50 personer, så skynd dig at reservere en plads til årets billigste,

men fedeste politiske sommerseminar. Seminaret kan købes på webshoppen.

Der vil ikke være rejserefusion til kurset, så selvom det er billigdage med WildCard, kan man med

fordel finde noget fælleskørsel. Alle spørgsmål kan henvendes til Nanna Østergaard på

[email protected]/28188619 eller Morten Ravn på [email protected]/25672622.

Husk også at melde dig til på Facebook.

Bemærk, at der kan være ændringer til programmet og tidspunkter, da vi endnu ikke har et færdigt

program.

Side 7 af 8

Summercamp på Fyn

Så er det igen tid til årets hyggeligste og mest afslappende kursus, nemlig Summercampen. Igen i

år vil det være på Fyn i DSU's kursuscenter.

Her er det forløbige program:

Lørdag

Kl. 11.30-12.00 – Indtjekning

Kl. 12.00-13.00 - Velkomst og navneleg

Kl. 13.00-14.30 – Rundboldsturnering

Kl. 14.30-15.30 - Eftermiddagspause med let

frokost

Kl. 15.30-19.00 - Oplæg m.v.

Kl. 19.00-19.30 - Pause med opklædning

Kl. 19.30-04.00 - Middag og fest

Søndag

Kl. 10.00-11.00 – Morgenmad

Kl. 11.00-14.00 – Oplæg

Kl. 14.00-15.00 - Fællesoprydning og udtjekning

Hvis man vil være med i rundboldturneringen, kan man tilmelde sit hold til [email protected]. Et hold

består af mindst 6 mand. Weekenden koster 250 kr. og kan allerede nu købes på webshoppen.

Tilkendegiv også din deltagelse på Facebook.

Side 8 af 8

Kontakt

Venstres Ungdom i Viborg

St. Sct. Hans Gade 11A

8800 Viborg

http://vuviborg.dk/

VU Viborg er medlemmernes forening, og vi

modtager hellere end gerne forslag til

arrangementer, ideer til fremtidige politiske

initiativer, debatoplæg osv. Du kan kontakte

hele bestyrelsen på vores officielle e-mail,

[email protected], skrive til os på

postadressen eller rette henvendelse til ét

medlem af bestyrelsen ved hjælp af

oplysningerne nedenfor.

Formand

Isak Krab Koed*

Medlem af landsstyrelsen

Webredaktør

Tlf.: 26 46 80 54

E-post: [email protected]

Bestyrelsesmedlemmer

Ida Marie Østergaard

Næstformand

Medlemsansvarlig

Tlf.: 53 30 05 78

E-post: [email protected]

Claus Bitsch

Kasserer

Tlf.: 23 72 85 13

E-post: [email protected]

Nanna Endelt Pedersen

Aktivitetsansvarlig

Tlf.: 28 40 10 13

E-post: [email protected]

Sarah Lindhøj Kvorning

Socialt ansvarlig

Tlf. 28 97 66 63

E-post: [email protected]

Mads Knudsen**

Bestyrelsesmedlem

Tlf.: 25 12 10 21

E-post: [email protected]

*Repræsenterer VU Viborg i Venstre i Viborg

Kommune (ViVK)

**Repræsenterer VU Viborg i Venstre i Viborg

(ViV)

Følg VU Viborg