Teori og Metodecentret

Ny indsigt Truede børn og unge”Social opdrift”Vordingborg 24.11.2005

Kan misbrugsområdets tunge sociale arv brydes?

Forskningsleder Bo ErtmannTeori og Metodecentretwww. teoriogmetode.dk

Teori og Metodecentret

Hvad vil jeg berøre i dag

• Grundlæggende uenighed om brugen af social arv i socialt arbejde• Tidlig indsats?• Stemplingsrisiko?• Interventionsgrundlag?• Etik?• Hvordan er børn og unge?

Teori og Metodecentret

Forløbsundersøgelsen fra SFI

En af grundene til, at mange børn ikke får en grundlæggende hjælptil at løse deres egne og familiens problemer, er formentlig, at manoverser de mange mindre børn, der har det svært. Man regnermåske med, at de vil vokse fra deres problemer, eller at de, hvis defår lidt mere opdragelse, når de bliver større, vil få det bedre, ellerat der på anden vis pludseligt opstår forbedringer. Man overser, aten del – men ikke alle – af de børn, der har mange problemer i2003, allerede i 1999 var synlige som børn, der havde det svært.Det var bl.a. børn, som oftere end andre børn blev drillet eller slået,og børn, som mødrene fandt svære at opdrage. Nogle af disse børnblev allerede i 1996, hvor de var 6 måneder gamle, karakteriseretsom vanskelige af deres mor.Hvis målet er at modvirke negativ social arv, kunne en vej væretidligt at rette opmærksomheden mod de vanskeligt stillede, mindrebørn og deres livsvilkår.

Else Christensen 7 års Børneliv (2004:13)

Teori og Metodecentret

Børn med mange problemer i forløbsundersøgelsen

4 pct. piger og 6 pct. drenge er børn med mange problemer. (gennemsnitligt 5 pct.)

Knap halvdelen af de 5 pct. kommer fra ressourcesvage eller delvist ressourcesvage familier (ca. halvdelen fra hver af de to familietyper), mens resten kommer fra ressourcestærke familier.

Set i lyset af, at 20 pct. af familierne er karakteriseret som helt eller delvist ressourcesvage, er der således tale om en markant øget risiko for, at børnene fra disse familier har alvorlige vanskeligheder.

Else Christensen 7 års Børneliv (2004:13)

Teori og Metodecentret

Forløbsundersøgelsen om social arv

Det kan således dokumenteres, at børn, der vokser op i familier med væsentligt færre ressourcer end flertallet, også personligt har større risiko for flere problemer, end deres jævnaldrende har. Vi kan også konstatere, at halvdelen af de børn, der har store vanskeligheder i dagligdagen samtidig har forældre, der selv har det så svært (er så ressourcesvage), at de formentlig ikke har overskud til at give børnene den nødvendige hjælp.

Børn med store problemer, som kommer fra henholdsvis ressourcesvage og delvist ressourcesvage familier, må derfor antages i større grad end de øvrige børn at have risiko for negativ social arv. Begrundelsen er, at børnene i ringere grad end andre børn kan forvente, at forældrene har ressourcer til at løse problemerne

Else Christensen 7 års Børneliv (2004:13)

Teori og Metodecentret

Ejrnæs m.fl.: Sammenhæng mellem far eller mor ramt af min. ét problem og de unges ”egentlige” sociale problemFaktiske og beregnede tal

% af alle 84.765familier

Ung ramt af min ét problem

Unge ikke ramt af problemer

Unge i alt

Enten far eller mor ramt af problemer

1,1 11,9% 13,0 %

Hverken far eller mor ramt af problemer

3,7 % 83,3 % 87,0 %

Forældrepar ialt

4,8 % 95,2 % 100,0 %

Kilde: Danmarks Statistik på MNC dataSociale problemer, sundhedsproblemer og kriminalitet155.000 børn født 1966 / 1973 og deres forældre ∞ 500.000 danskere ( 9 %)

Teori og Metodecentret

Ejrnæs m.fl. (2005): Risiko-styrkemål for hvert af de 6 barn / unge problemerBarn / unge problemer

Sensitivitet* Positiv prædiktiv værdi *

Prædiktiv gennemslagskraft **

Død 1,2 1,6 1,7 %Psykisk lidelse 1,7 1,9 1,5 %Narkotikamisbrug

2,6 0,5 2,5 %

Voldsdom 1,5 7,7 2,9 %Sædelighedsdom

1,8 0,6 4,2 %

Selvmordsforsøg 1,6 2,4 3,8 %* Der er tale om gennemnit for de 26 værdier for hvert far/ mor problem** Der er tale om summen af forklaringsbidrag fra de 2 x 13 ”egentlige” far / mor problemer der hos MNC optræder i hans ætiologiske fraktion ”samlede model”

Teori og Metodecentret

• Kun få af de unge, der senere udvikler problemer vil blive opfanget (lav sensitivitet på 1,2 -2,6 %)

• Meget få af dem som blev anset for at være i farezonen, udviklede problemer ( lav positiv prædiktiv værdi på 0,5- 7,7 %)

• Selv med en tænkt fjernelse af de årsagsfaktorer der optræder vil kun reducere problemforekomsten med 1,5 – 4,2 %

•Over 95 % af alle problemtyper ville være uberørt af vores indsats

Teori og Metodecentret

Ejrnæs m.fl. Social opdrift - Social arv (2005)

•For hvert 100 børn vi kontakter ved vi, at kun 8 senere vil udvikle et problem

• Vi ved næsten ikke noget om, hvilket problem det pågældende barn har særlig risiko for at udvikle ( om det er vold, øvrig kriminalitet, psykisk lidelse, misbrug etc.)

I forhold til WHO´s checkliste for hvornår en screening kan anbefaleser der problemer med:

• Problemernes hyppighed• Sikker identifikation af problemtilfælde og frikendelse af raske• Bivirkningerne - risiko for stigmatisering og selvopfyldende profetier

Teori og Metodecentret

÷÷ ÷ + +÷ ++

÷ +

Forløbsundersøgelser

Werner, E.E., & Smith, R.S. (1998). Vulnerablebut invincible: A longitudinal study of resilientchildren and youth. New York: Adams,Bannister, Cox.

35 år

Teori og Metodecentret

Andelen af børn anbragt udenfor eget hjem i de nordiske lande

Danmark 9,2 pr. 1000Finland 6,3 pr. 1000Island 5,4 pr. 1000Norge 4,8 pr. 1000Sverige 5,3 pr. 1000

Teori og Metodecentret

Barn

Andre børn

Andre voksne

Far

Mor

Teori og Metodecentret

WHO undersøgelsen

25 pct.25 pct.

Due, Holstein & Ito: Helbred(1996): Sundhedsvaner og sociale forhold blandt 11-15 årige

50 pct.

Teori og Metodecentret

• de integrerede børn 64 pct. • de voksnes børn 17 pct.• kammeratgruppens børn 13 pct.• de isolerede børn 6 pct.WHO undersøgelsen

de integrerede børn 64 pct. de voksnes børn 17 pct.kammeratgruppens børn 13 pct.de isolerede børn 6 pct.

Teori og Metodecentret

WHO undersøgelsen

• de integrerede børn, der har let ved at tale med mindst en voksen og en type venner

• de voksnes børn, der har let ved at tale med mindst én voksen, men ikke med venner

• kammeratgruppens børn, der har let ved at tale med mindst én gruppe venner men ikke med voksne

• de isolerede børn, der ikke har let ved at tale med hverken voksne eller venner

Teori og Metodecentret

FAMILIE

I NSTITUTION

ØVRI GENETVÆRK

KAMMERATER

FRITID

I MAGI NÆREFÆLLESSKABER

Teori og Metodecentret

Kompetencer

Børn / børn - relationer Forældre/barn relation

Kommunikativt komplekse Kommunikativt enkleTvetydige, flertydige EntydigeRelationer skal opnås Relationer er givneLigeværd, samme position Uligeværd ,forskellig positionSamme situation Forskellige situationerSamme udviklingsniveau Forskellige niveauerOplevelse af lighed Oplevelse af forskellighedArena for sammenligning Arena for tilpasning ogog jævnbyrdig diskussion instruktionKulturel produktion Kulturel reproduktion

Ivar Frønes, 1998

Teori og Metodecentret

Risikofaktorer

Fra indikatorer til faktiske risikoprocesser

• Risikofaktorer virker indirekte

• Fra statistiske sammenhænge til faktiske processer

• Risiko skal ses specifikt og kontekstafhængigt

Michael Rutter, 2000

Teori og Metodecentret

Evidens vedr. behandling af unge

For at forandre risikofaktorer i børn og unges omgivelser er det vigtigt at:

• At etablere kontakter og opøve de færdigheder som er nødvendige for at fungere i et prosocialt børnemiljø,

• Etablere færdigheder som er nødvendige for at lykkes i skolen, både når det gælder adfærd og faglig viden,

• At unge får mulighed for at kontrollere og få indflydelse på aktiviteter uden at dette går ud over deres målrettethed

• Familien inddrages i behandlingen og at relationen til forældrene forbedres

Tore Andreasen (1994)

Teori og Metodecentret

Evidens når det gælder ændringsstrategier

• Vælge en indsats som fokuserer på de rigtige mål for ændringerne, dvs. de risikofaktorer som er afgørende for børnene og de unges problematik,

• Metoderne tilpasses efter børn og unges individuelle særkende og indlæringsstil

• Medarbejderne har den rette uddannelse og træning samt er enige om hvordan børn skal behandles og mødes

Teori og Metodecentret

Barrierer for forandring i den sociale indsats

• Det lange tidsperspektiv

• Det mangelfulde klientperspektiv

• Den mangelfulde udredning af problemstillinger

• Det tværfaglige apparats mangelfulde perspektiv på opgaven

• Familiens komplekse situation som forandres over tid

• Det snævre arbejdsperspektiv hvor der kun arbejdes med udgangspunkt i familien

Teori og Metodecentret

Antagelser om forandring

• Børn og unge kan kun forandre sig med afsæt i noget kendt

• Børn og unge forandrer sig fordi det giver mening i den kontekst de er en del af

• Jo større forandringspres jo mere kræves sociale fællesskaber fordi det kræver afprøvning af praksisformer de er usikre på

• Hvis børn og unge skal gøre noget der er meget forskelligt fra det de plejer at gøre bør du kunne dele ansvaret for en frygtet fiasko med andre

Teori og Metodecentret

Grundlaget for indsatsen

• Social forandring skal baseres på motivation for forandring

• Adskille risikofaktorer og risikoprocesser

• Hvad oplever familie / barn selv som problematisk og hvor har de energi?

• Tænke i balancer i stedet for absolutte normative størrelser