NY FORSKNINGS- & UNDERVISNINGSBYGNING · mv. er gennemgået. Projektforslaget er efterfølgende blevet opdateret i overensstemmelse hermed. I projektforslaget er bruttoetagearealet

AALBORG UNIVERSITET I PROJEKTFORSLAG I 5. NOVEMBER 2010RAMBØLL I KJAER & RICHTER I MØLLER & GRØNBORG

NY FORSKNINGS- & UNDERVISNINGSBYGNINGBIOTEKNOLOGI

Oversigtsplan M 1I2000

PROJEKTFORSLAG I DATO: 2010 I 11 I 05 2

UNIVERSITETS- OG BYGNINGSSTYRELSEN I AALBORG UNIVERSITET NY FORSKNINGS - & UNDERVISNINGSBYGNING BIOTEKNOLOGI

FORORD

Denne projektmappe beskriver i tekst og illustrationer projektforslaget til et nybyggeri på ca. 11.180 m2 for Institut for Kemi, Miljø og Bioteknologi på Aalborg Universitet.

Teksten redegør for bearbejdningen af det godkendte byggeprogram og dispositionsforslag. Projektforslaget redegør for opgavens æstetiske, funktionelle, tekniske og økonomiske løsning samt drifts- og vedligeholdelsesprincipper. Heri indgår brandstrategien for projektet og grundlaget for energirammeberegningen samt akustiske vurderinger vedrørende støj fra omgivelserne og generelle krav til bygningen.

Som støtte for teksten er der indsat illustrationer og tegninger fra projektmaterialet.

Herudover er følgende materiale for denne fase uploadet til www.byggeweb.dk pr. 5. november 2010 i henhold til projektets tidsplan:

Rumprogram - se separat A3-mappeByggesagsrapportPlanlægningstidsplanBrandstrategirapport

3D-bygningsmodel for arkitekt3D-bygningsmodel for konstruktioner3D-bygningsmodeller for installationer2D tegninger i målestoksforhold 1:200/1:100

Denne mappe er udarbejdet af:

Kjaer & Richter A/S ved:Stefán Magnùsson, Niels Rønde Andersen, Nis Breddam, Dirk Sparboom, Marie V. Nielsen, John Vallant Jepsen, Peter Horwitz og Ole Madsen.

Møller & Grønborg A/S ved:Jens Byriel Kinch

Rambøll Danmark A/S ved:Morten Dalsgaard, Bertil Møller-Jensen, Hans T. Engen, Flemming Andreasen, Maria Rosendal, Anders Bilgaard, Lars Bo Brøns Jensen

PROJEKTERINGSLEDER OG INGENIØR ARKITEKTER LANDSKABSARKITEKTER

N



INDHOLD

1. Indledning 41.1 Projektgrundlag 41.2 Projektforslaget 41.3 Godkendelse af projektforslaget 4

2. Almen orientering 52.1 Bygherre 52.2 Bygherrerådgivere 52.3 Lejer 52.4 Bruger 52.5 Rådgivere 52.6 Deltagere i planlægningsarbejdet 52.7 Projektets organisationsplan 6

3. Hoveddispositioner 73.1 Placering/adgangsforhold 73.2 Bygningsdisponering/felksibilitet og foranderlighed 83.3 Bygningsstruktur og modulering 113.4 Arkitektoniske intentioner 173.5 Materialer 17

4. Landskab 254.1 Adgangsarealer 254.2 Indvendige gårdrum 264.3 Atrium 264.4 Tagterrasser 264.5 Tilkørselsarealer 274.6 Cykelparkering 274.7 Parkering 284.8 Øvrige udearealer 28

5. Konstruktioner 29

6. Installationer 316.1 Kloak og dræn 316.2 VVS- og ventilationsanlæg 316.3 El-installationer 31

7. Basiskrav: Indeklima og energi 327.1 Generelle basiskrav (UniCampus) 327.2 Indeklima 407.3 Energi 40

8. Tilgængelighed 418.1 Generelt 418.2 Udearealer 418.3 Vandret trafi kmønster 418.4 Lodret trafi kmønster 41

9. Akustik 429.1 Generelt 429.2 Trafi kstøj 429.3 Trinlydniveau og luftlydisolation for etagedæk 439.4 Efterklangstid 439.5 Lydisolation/vægge 43

10. Bygningsdelsbeskrivelse 44-100 Terræn 44-200 Fundamentssystem 45-205 Vægsystem 45-210 Dæksystem 47-215 Tagsystem 47-300 Vandsystem 48-305 Afl øbssystem 48-310 Gas- og luftsystem 48-315 Kølesystem 49-320 Varmesystem 49-325 Ventilationssystem 49-330 Belysningssytem 50-335 Adgangssystem 51-340 Elforsyningssystem 51-345 Automationssystem 52-350 Beskyttelsessystem 52-355 Transportsystem 52-360 Kommunikationssystem 53-365 Brand- og alarmsystem 53-400 Inventar 53

11. Udbudsform 5411.1 Udbudsform 5411.2 Entrepriseopdeling 54

12. Planlægningstidsplan 55

13. Økonomi 5613.1 Projektets økonomi 56



1. INDLEDNING

1.1 ProjektgrundlagProjektforslaget omfatter et nybyggeri på ca. 10.675 m2 for det Tekniske-Naturvidenskabelige Falkultet på Aalborg Universitet.

Bygningen vil rumme Institut for Kemi, Miljø og Bioteknologi på Aalborg Universitet samt dyrestaldslaboratorie for Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi.

Bygherren er Universitets- og Bygningsstyrelsen.

Byggeriet benævnes ”Bioteknologi” og indgår i universitetets østlige udbygningsområde, der primært er allokeret til ”Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet”.

1.2 ProjektforslagetProjektforslaget er udarbejdet på baggrund af det godkendte dispositionsforslag, dateret den 2010-07-19 med tilhørende bilag.

I fasen har der været afholdt møder med brugerne og i projektets bygherregruppe, hvor forslag til hoveddisponering, materialevalg mv. er gennemgået. Projektforslaget er efterfølgende blevet opdateret i overensstemmelse hermed.

I projektforslaget er bruttoetagearealet opmålt til 10.675 m2 og med et defi neret nettoareal på 5.887 m2 (beregningsmodel II), svarer dette til et brutto/netto-forhold på 1,81.

1.3 Godkendelse af projektforslagetProjektforslaget afl everes i et og samme dokument og fremsendes som udkast til Universitets- og Bygningsstyrelsen og Aalborg Universitet til eventuelle kommentarer og godkendelse forinden færdiggørelse og med endelig fremsendelse i henhold til vedlagte planlægningstidsplan, se afsnit 12.

Projektforslaget vil - sammen med kommentarer fra bygherren, lejerne og brugerne - danne grundlag for udarbejdelse af detailprojekt.

Oversigtskort over Aalborg Universitet

Oversigtskort over byggepladsen og parkeringsarealerne

illustration af placering i universitetskvarteret



2. ALMEN ORIENTERING

2.1 BygherreUniversitets- og BygningsstyrelsenByggekontor VestKatrinebjergvej 107DK-8200 Århus N

Telefon +45 2944 2456

Kontaktperson Lene StadilMobil +45 2565 8911E-mail [email protected]

2.2 BygherrerådgivereNNE Pharmaplan A/SVandtårnsvej 108-110DK-2860 Søborg

Telefon +45 4444 7777

Kontaktperson Erik KrøllDirekte telefon +45 4442 6177Mobiltelefon +45 3079 6177E-mail [email protected]

COWI A/SÅboulevarden 3, 1.DK-8000 Århus C

Telefon +45 8739 6600

Kontaktperson Kurt VestergaardDirekte telefon +45 8739 6674Mobiltelefon +45 2469 6674E-mail [email protected]

2.3 LejerAalborg UniversitetTeknisk ForvaltningMyrdalstræde 268DK-9220 Aalborg Øst

Telefon +45 9940 9940

Kontaktperson Marianne HagbarthDirekte telefon +45 9940 9550E-mail [email protected]

2.4 BrugerAalborg UniversitetInstitut for Kemi, Miljø og BioteknologiSohngårdsholmsvej 57DK-9000 Aalborg

Telefon +45 9940 8490

Kontaktperson Kim Lambertsen LarsenDirekte telefon +45 9940 8521E-mail [email protected]

Aalborg UniversitetInstitut for Sundhedsvidenskab og TeknologiFredrik Bajers Vej 7D2DK-9220 Aalborg Ø

Telefon +45 9940 9940

Kontaktperson Ralf AggerDirekte telefon +45 9940 7570E-mail [email protected]

2.5 RådgivereProjekteringsleder og ingeniørRambøll Danmark A/SPrinsensgade 11DK-9000 Aalborg

Telefon +45 9935 7500

Kontaktperson Lars Bo Brøns JensenTelefon +45 5161 7465E-mail [email protected]

ArkitekterArkitektfi rmaet Kjaer & Richter A/SMejlgade 7DK-8000 Århus C

Telefon +45 8613 0633

Kontaktperson Ole MadsenDirekte telefon +45 8730 9459Mobiltelefon +45 21630692E-mail [email protected]

LandskabsarkitektMøller & GrønborgArkitekter og Planlæggere ASMindegade 13, 3. salDK-8000 Århus C

Telefon +45 8620 3200

Kontaktperson Jens Byriel KinchDirekte telefon +45 8620 3224E-mail [email protected]

2.6 Deltagere i planlægningsarbejdetFor Universitets- og Bygningsstyrelsen:

Arkitekt Lene Stadil, projektlederIngeniør Sajet Mahmudovski

For bygherrerådgiverne:

Ingeniør Erik KrøllIngeniør Kurt Vestergaard

For lejer:

Afdelingsleder Marianne HagbarthBygningskonstruktør Tommy KragballeBygningskonstruktør Rasmus WernlundTeknisk assistent Tina Elkjær

For brugere (Institut for Kemi, Miljø og Bioteknologi):

Institutleder Kim Lambertsen Larsen, KemiNiels Iversen, MiljøHenrik Koch, MiljøKåre Lehmann Nielsen, BioteknologiHanne Krone Nielsen BioteknologiLine Marie Nielsen, studenterrepræsentant

For brugere (Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi):

Ralf Agger, Biomedicin

Projektforslaget er udarbejdet af:

Ingeniørfi rmaet Rambøll Danmark A/S vedSenior Projektchef Lars Bo Brøns Jensen, projekteringslederIngeniør Morten DalsgaardIngeniør Hans T. EngenIngeniør Bertil Møller-JensenEl-installatør Flemming Toftegaard AndreasenTeknisk assistent Maria RosendalBygningskonstruktør Anders Bilgaard

Arkitektfi rmaet Kjaer & Richter A/S vedArkitekt maa Stefán MagnússonArkitekt maa Niels RøndeBygningskonstruktør John Vallant JepsenBygningskonstruktør Nis BreddamBygningskonstruktør Dirk Sparboom

Møller & Grønborg Arkitekter og Planlæggere AS vedArkitekt maa Jens Byriel Kinch



2.7 Projektets organisationsplan

Projektorganisation

Bajers Vej og Bertil Ohlins Vej, placeret centralt i bybåndet. Den centrale placering lægger op til en bygning med fælles formål. I dette tilfælde et åbent offentligt torv, hvor auditorium, seminar rum m.m. placeres omkring torvet. Torvet bliver en forlængelse – en bevægelse – af bybåndet gennem bygningen.Placeringen ved busgaden, Bertil Ohlins Vej, samt de gode faciliteter

for de cyklende vil gøre bygningen til et naturligt centrum for den fælles funktion som bygningen indeholder, auditorium m.v.Varetilkørsel vil via Bertil Ohlins Vej blive ført over ”forskerpladsen” rundt om bygningen. Den interne gade med adgang fra Fredriks Bajers Vej vil tjene som trafi kareal for fodgængere og cyklister, samt handicapparkering, til de fælles funktioner som bygningen indeholder.



3. HOVEDDISPOSITIONER

3.1 Placering/adgangsforholdByggeriet placeres i det planlagte gennemgående bybånd, som strækker sig øst – vest i universitets området. Byggeriet af den nye Bioteknologi-bygning er beliggende på hjørnet af Fredriks

Situationsplan M 1I500

N



Derved fastholdes intentionerne om at etablere et dynamisk, attraktivt byrum, hvor fodgængere og cyklister er prioriteret højest; men hvor kørende trafi k kan afvikles ubesværet.

Hovedankomsten er fra Fredriks Bajers Vej samt fra ”forskertorvet” mod øst. Handicapparkering og -adgang vil blive etableret ved den østvendte adgang, hvor adgang fra handicapparkeringsområdet etableres sammen med cykelparkering. Der etableres et bygningsintegreret rampe- og trappe ved ankomstområde vest for bygningen, med adgang fra Fredriks Bajers Vej. Rampe, trappe og indgangsparti udformes indbydende og arkitektonisk bearbejdet i sammenhæng med cykelparkering samt den gennemgående arkitektur i bybåndet.

3.2 Bygningsdisponering/fl eksibilitet og foranderlighedDen ny Bioteknologi-bygning er i 5 etager med underetage under den centrale del. Bygningen er overordnet disponeret med udgangspunkt i rumprogrammets krav og de ønsker og krav som bygherre og brugere har beskrevet på brugermøderne.Byggeriet er i sin arkitektoniske helhed disponeret som en dobbeltsidet korridorbygning, som folder sig omkring et åbent uderum. Uderummet afsluttes af et halvoffentligt internt bevægelsesområde mod vest. Uderummet er et udvendigt opholdsareal i læ, hvorfra der er kig til og fra de forskellige etager. En bygning, hvor de spontane møder opstår på kryds og tværs, i forbindelse med det daglige ”fl ow” i bygningen. Her opstår de uplanlagte møder, hvor nye samarbejdsformer og nye vinkler kan genereres på opgaver både i de forskellige afdelinger og undervisningsområder.

Fleksibilitet og ForanderlighedEt hovedemne for disponeringen af bygningen er fl eksibilitet og foranderlighed. Fleksibilitet gennem en åben plan, som med ændrede krav og behov kan tilpasses.Den åbne plan med kontorområder/grupperumsområder i tæt kontakt til laboratorieområder giver en større, klarere og mere transparent forbindelse samt kontakt til omgivelser, der understøtter den interne kommunikation og fl eksibilitet. Byggeriet skal kunne ændres både på kort og langt sigt. I den daglige brug, på kort sigt, ønskes fl eksibilitet og på langt sigt ønskes foranderlighed for at kunne efterleve kravene til omstillinger og reorganiseringer af forskergrupperne.

Fleksibilitet;Fleksibilitet vil typisk være indenfor de omgivende fysiske rammer, hvor alle laboratorier vil være minimum GMO-klassifi ceret, som:

• Ændring af undervisningslokaler, fra en type undervisning til en anden.

• Kontorer kan ændres fra enkelt kontor for forskere til dobbelt kontor for studerende og til grupperum.

• Faciliteter kan deles – have dobbeltfunktioner – mellem forskerenheder.

illustration - fra nord, Fredrik Bajers Vej mod hovedindgang



Foranderlighed;• Bygningen vil være konstruktivt enkel, være forberedt til at

installationer kan føres rundt, også for områder der ikke fra starten er udlagt som laboratorier

• Lodrette skakte er dimensioneret, så det er mulighed for at montere supplerende kanaler.

• Funktioner kan ændres fra én funktion til en anden; Grupperum til kontor og omvendt, kontor til laboratorium, seminarrum til grupperum osv.

• Inventar kan placeres alle steder i de fl eksible laboratoriearealer.• Alle rum har adgang til dagslysforhold, for optimale muligheder

for forandrede behov og funktion.• Vægge kan fl yttes, faste installationer kan omlægges og

laboratorieinventar kan fl yttes.

Bygningen er således disponeret for en mulig fremtidig ombygning.I den videre projektering er der opmærksomhed på at fremtidige forandringer, fl ytning af skillevægge m. vægtilslutninger m.m. kan ske indenfor facademodulet på 3000 mm, samt det halve modul.

Ankomst- og forskertorv Hovedindgangen mod vest understreges af det udkragede element der indeholder udendørs opholdsareal og frokoststue, og som de-fi nerer indgangen mod Fredrik Bajers Vej. Indgangen med sit lette glasparti signalerer ankomst og imødekommenhed mellem sidebyg-ningernes mere lukkede fremtoning.

Ankomsten til den ny Bioteknologi-bygning er via et multifunktio-nelt offentligt centralt ankomst- og formidlingstorv, ”Forskertorvet”. Forskertorvet, indeholdende en række fælles funktioner, auditorium, møderum,seminarrum, elevator, trapper/ fl ugtveje mv. for hele hu-set, er lokaliseret i et åbent område – gennemskærende bygningen i langsgående retning, øst/vest. Torvet tilføres righoldigt dagslys gennem gavlenes glaspartier og en række ovenlys fra taghaven på 1. sal.

Torvet giver mulighed for mangfoldige aktiviteter fra studie-arbejds-pladser, ophold og møder til fester og udstillinger. Torvet kan benyt-tes bredt af studerende og ansatte i og udenfor instituttet. Torvet forlænges videre ud af bygningen mod øst og vest, med ankom-stområder, trappe- og rampeanlæg og med ”Forskerpladsen” mod øst. Det centrale ankomstområde er en naturlig del af bevægelsen i hele planområdet/bybåndet. Denne forbindelse gør bygningen til et naturligt åbent og indbydende mødested for de omkringliggende in-stitutter, som benytter de iboende faciliteter i stue- og underetage.

AuditoriumDer er adgang til auditoriet direkte fra Forskertorvets to etager. Den primære adgang til auditoriumet, forgå via underetagen. Her er yderligere placeret nogle fælles faciliteter, som studieområde, lockers/garderobe og toiletter. Auditoriet fungerer også som et åbent auditorium for de omkringliggende institutter. Der er mulighed for visuel kontakt til omgivende terræn, således dagslystilgangen er sikret.

illustration fra sydøst mod ”Forskerplads” og indgang



Seminarrum/videokonference/mødelokalePlaceret centralt i byggeriet omkring ankomst- og forskertorvet er seminarrummene placeret to og to. Rummenes størrelse følger byggeprogrammets krav, medens samlingen af rummene muliggør stor brugsmæssig fl eksibilitet. Rummene kan fungere hver for sig adskilt, med skydevægge, eller de kan slås sammen, når større møder kræver det.

SekretariatPlaceret i umiddelbar kontakt med forskertorvet og den østlige indgang, er sekretariatet placeret som en selvstændig enhed med reception, kontorer og arkivfaciliteter. Decentralt arkiv er placeret i underetagen.

Den vertikale bevægelse – trapperum og elevator.Fra forskertorvet, mod vest, er den åbne vertikale forbindelse i bygningen placeret. Her forefi ndes en åben trappe samt personelevator, som forbinder alle etager.

Området på etagerne fungerer som et halvoffentligt område for bygningens brugere. Herfra er der visuel kontakt til det omgivende miljø, samt de interne bevægelseszoner/seminarrum og til gårdrummet. Seminarrum, Studieområder og grupperum:Byggeriet seminarrum har en grundstørrelse på 65-72 m².Rummene kan opdeles til følgende størrelser af seminar- og grupperum, 4x18 m² - 2x36 m² - 1x72 m².

Alle seminar/grupperum er placeret med udsigt til de omgivende arealer eller det interne gårdrum. Samtidigt med udsigten er der mulighed for indsigt til studiemiljøerne, hvorved livet i bygningen eksponeres.

På 4. sal, mod vest, er instituttets frokoststue placeret. Frokoststue fungerer som et udvidet studieområde, hvor også større arrangementer/forsamlinger kan foregå. Herfra er der udgang til den overdækkede ”vinterhave” mod vest. Overgangen mellem inde og ude nedbrydes. Et tilsvarende udeopholdsområde forefi ndes mod øst på 3. sal.

Kontorer og grupperum:På alle etager forefi ndes ligeledes kontor og grupperum med arealer på ca. 15 m².

LaboratorierI ankomstplan i ”basen” er ”grov”-laboratorierne, med tilhørende funktioner placeret. Der er mulighed for direkte kontakt til ude-arealer/adgangsveje fra grovlab. m.m. Den tætte kontakt mellem kontorer/gruppearealer og laboratorier etablerer mulighederne for udvikling og udveksling af ideer.

På de resterende etager, 1.-, 2.-, 3.- og 4. sals plan er ”fi n”-labo-ratorier placeret. Laboratorierne er ikke placeret institutvis, men integreres i hele bygingen. Planløsningen med kontor/gruppe/se-

minarrum og laboratorier placeret i forbindelse med hinanden, giver fl eksibilitet og foranderlighed i hele bygningens primære funktioner.

På 1. sal mod nord er dyrelaboratoriet placeret.

UnderetagenUnder bygningens centrale del er underetagen placeret. Underetagen, rummer udover de tekniske rum til bygningens drift, arkiver, depoter, rengøringsrum mv. iht. rumprogrammet. Underetagen er serviceret via en bred åben trappe, som en naturlig bevægelse fra indgangsniveauet. Fra underetagen er der langs auditoriet, visuel kontakt til ankomstniveau, som ligeledes sørger for supplerende dagslys til Underetagen.Underetagen fungerer som forrum til auditoriet med plads til uformelle møder/pauser, udover de nødvendige faciliteter såsom garderober, toiletter m.m.

inspirationsbillede



3.3 Bygningsstruktur og moduleringDen ny Bioteknologi’s bygningsstruktur tilgodeser fl eksibilitet og multifunktionalitet, sådan at bygningen i vid udstrækning, over tid kan tilpasse sig nye brugsmønstre og –krav.

Fleksibiliteten imødekommes i forslaget ved størst mulig anvendelse af lette vægsystemer uden konstruktive funktioner. Flertallet af skillevæggene mellem rummene og mod korridorer kan således nedtages og opstilles uden væsentlig bygningsmæssig indgriben.

Samtidig er hovedkonstruktioner, installationer og føringsveje tilrettelagt således, at de understøtter muligheden for fremtidige ombygninger.

Multifunktionaliteten tilgodeses ved at laboratoriestørrelser, proportioneringer og de valgte placeringer muliggør fl eksible anvendelser, og ved at sikre at installationer, ventilation mv. er forberedt for det.

Samtidig vil bygningens stramme modulering, moduleret op omkring et facademodul på 3000 mm med mulighed for underinddeling i halve moduler på 1500 mm, gøre at en lang række rum er af generel anvendelighed. Samtidigt kan der ved sammenlægninger/adskillelser tilføjes nye brugsmuligheder.

Niveau 0 [kælderplan] M 1I300

Arkiv Krydsf

Trappe

Gang

Depot

Depot Betjent Depot Papir Rengøring Vaskerum TrappeVare Elevator

Gang

Toilet

Toilet

HC ToiletForrum

Teknik El

Teknik VVS Vand

Elevator

Forskertorv

Trappe

Gang

Auditorium

Depot

Disp.Depot

Gang

Åbent op

Adgang til auditorium

Garderobeskabe

illustration - skumringen regnvejr

Bruttoetageareal I 930 m2

rotnoKrotnoKrotnoKrotnoKrotnoK

Kontor

Kontor

Kontor

Kontor

Kontor

Kontor

Kontor Kontor Kontor

Teknik ELTek. VVS

Kontor/Reception

Gang

Kopi/Print/Arkiv

Krydsfelt

Trapperum

Seminarrum Seminarrum

Trappe

Toilet

SkabeTrappe

Toil.

Vare Elevator

Varemodtagelse

Affald

Garage

Gas

Trappe

Teknik El/Krydsfelt

HC toilet

Laboratorie grov Laboratorie grov

Kemikalier Kemikalier

g.neR

Værksted - EL

Gas

Forskertorv

Gang

GangGang

Gang

Gang

Gang

SeminarrumSeminarrum

Trappe

TrappeElevator

Toilet Skabe

Toilet

Skabe

Depot/Lager

Laboratorie NMR

Forrum

Kontor

Værksted mellem

Værksted grov

Forrum

Vindfang

Vindfang

Toil.

Forrum

Forrum Forrum

Gang

Hejseport

Hejseport

Auditorium1.002

ToiletForrum Toilet

Toilet

Toilet

Forrum

Omkl. Omkl.

Skabe

HejseportHejseport

Port med lameller Port med lamellerPort med lameller

Dobb.portmed lameller

Dobb.dørmed lameller

Dobb.StåldørVareindlevering

Adgang til auditoriumÅben ned

Ovenlys

Ovenlys Ovenlys



Dobb.dørmed lameller

GårdrumGårdrum

Bruttoetageareal I 2.170 m2



Niveau 1 [stueplan] M 1I300

inspirationsbilleder

Kontor KontorReception Garderobe Laboratorie Laboratorie Laboratorie Laboratorie Laboratorie Laboratorie Laboratorie

LaboratorieLab.

Kontor/Lager

Teknik EL Kopi Teknik vent.

Dep/Opbev.

Dyrerum Dyrerum Dyrerum Dyrerum Dyrerum Dyrerum Foder/depot Reng.

Teknik vent.

Depot/Opbevaring

Lager Apparater Lager Sterile varer

Lager Bure

Lager Foder

Vask af bure

Modtagelse af dyrAffald/Fryser/Døde dyr

Teknik vent.

KontorKontorKontorKontorKontor Kontor Kontor

Teknik El/Krydsfelt Teknik vent.

Rengøring

Toilet

HC toiletGard. /Skabe

ToiletTrappe

Gang

Gang

Gang

Gang

Trappe

Gang

Trappe

Gang

Gang

Vare Elevator

Trappe

Krydsfelt

Gang

TrappeElevator

Vibrationsfri zoneVådzone VådzoneVibrationsfri zone

Laboratorie område

Bad Toilet Toilet Bad

Garderobe

Luftbruser

Gang

StudieområdeGang

Udgang til tagterrasse

GårdrumGårdrumTagterrasse

Åbent ned




Niveau 2 [1. salsplan] M 1I300






Op

Kontor Kontor Kontor Kontor

Laboratorie område

Bad

Gard.

Toilet

DispToilet

Toilet

Gang

Kontor/Lager

Trappe Teknik El Kopi Teknik vent.

Laboratorie område

Teknik vent. Krydsfelt

Kontor Kontor Kontor Kontor Kontor

Kontor

Kontor

Kontor

Kontor

Kontor

KontorKontorKontorKontorKontorKontor Kontor Kontor

Kontor

Gang

Grupperum

Teknik vent. Vare Elevator

Gang

Teknik vent.Teknik El/Krydsfelt

Rengøring

HC toilet

Toilet

Garderobe

SkabeTrappe

Gang

Gang

Trapperum

Gang

Trappe

Gang

Studieområde / Ophold Grupperum

Gang

Grupperum

Grupperum

Grupperum

Grupperum

Grupperum


TrappeElevator

Vådzone Vådzone

Gang

Grupperum

Åbent ned

Op

Op

Op






Ned

Ned

Ned


Laboratorie område

Bad

Gard.

Toilet

DispToilet

Toilet

Gang

Kontor/Lager Trappe Teknik El Kopi Teknik vent.

Laboratorie område



Kontor

Kontor

Kontor

Kontor

Kontor


Kontor

Gang


Gang


Rengøring

Toilet

HC toilet Garderobe

SkabeTrappe

Gang

Gang

Trapperum

Gang

Trappe

Gang

Studieområde / Ophold


Grupperum

Grupperum

Grupperum

Gang

Grupperum

Grupperum

Grupperum

Grupperum

TrappeElevator

Balkon

Vådzone Vådzone

Gang

Grupperum

Åbent ned

Ned






Ned


Laboratorie område

Bad

Gard.Toilet

DispToilet

Toilet

Gang

Kontor/Lager

Trappe Teknik El Kopi Teknik vent.

Laboratorie område



Kontor

Kontor

Kontor

Kontor

Kontor


Kontor

Gang

Grupperum


Gang


Rengøring

Toilet

HC toilet Garderobe

SkabeTrappe

Gang

Gang

Trapperum

Gang

Trappe

Gang


Vådzone Vådzone


Trappe

Grupperum

Grupperum

Grupperum

Elevator

Balkon

Åbent ned

Ned

Op

Op




3.4 Arkitektoniske intentionerDet er intentionen i forslaget til den ny Bioteknologi-bygning, at tydeliggøre slægtskabet til de omgivende bygninger. Slægtsskab hvor både bygherre, universitet og brugere ønsker at fastholde det arkitektoniske billede, således som det kommer til udtryk i de gen-nemførte byggerier i og omkring bybåndet.

Bygningen opbygges som et modulært byggeri, og der tilstræbes størst mulig fl eksibilitet i bygningsstrukturen, således at senere bygningsændringer muliggøres, uden gennemgribende konstruktive og tekniske ændringer. I forslagfasen er modulet på 3000 mm blevet introduceret, for at tilgodese den fremtidige fl eksibilitet/foranderlighed og specifi kt det aktuelle rumbehov som ønsket af bygherre og brugere.

Ønsket fra bygherre og brugere side om at skabe rum for udveksling af idéer, erfaringer og resultater understøttes i bygningens struktur.Bygningens åbenhed og transparens vil nedbryde overgangen mellem inde og ude - den visuelle kontakt mellem uformelle rum og mellem etager udnyttes og skaber en åben bygning, hvor udvekslingen af ideer og vinkler mellem de enkelte afdelinger, studerende og forskere udvides via den åbne struktur.

Materialernes samspil, mellem tunge og lette partier etablerer en dynamisk og moderne bygning. Hvor bygningens enkelthed understreges af de lette udkragede elementer fremhæver byggeriets enkelhed ved detalje- og materiale-kontrasten fremhæver bygningens enkelhed.

Den arkitektoniske enkelhed som betegner bygningens ydere fortsættes indenfor og danner her, med en fortsat brug af få og enkle materialer – en enkel og klar baggrund for den fremtidige brug af bygningens beboere og ”besøgende”.

3.5 MaterialerMaterialer indvendigt og udvendigt er gennemgået med bygherre og brugere i fasen. Der har været af stor betydning at vælge holdbare materialer, som korresponderer med, og kan videreføre den gode kvalitet, som kendetegner Aalborg Universitet. Samtidig tilgodese de krav der stilles i forbindelse med drift og vedligehold.

Følgende materialer er valgt, idet detaljering, overgange mellem materialer, koordinering med konstruktive og tekniske forhold mv. skal bearbejdes og drøftes med de involverede parter i den kommende fase.

Hovedankomst mod syd-vest / Fredrik Bajers Vej



facade mod vest M 1I300

inspirationsbillede



facade mod syd M 1I300

inspirationsbillede



facade mod nord M 1I300




facade mod øst M 1I300

KontorKontorKontorKontorKontor Kontor Kontor HC toilet Gard. /Skabe

Laboratorie område KontorKontorKontorKontorKontorKontor Kontor Kontor HC toilet Garderobe

Kontor AffaldLaboratorie grov Laboratorie grov Kemikalier KemikalierVærksted - EL



Gang Gang

Laboratorie område

Skabe Værksted mellem



snit B-B M 1I300

Laboratorie Dyrerum GangGangGang

Laboratorie områdeLaboratorie område Gang Gang

Laboratorie grov

Depot BetjentForskertorv



Forskertorv Gang

Laboratorie område

GangAuditorium

Toilet Omkl.

Lager BureVask af bureGang Gang

KontorGang

Depot GangToilet


Forskertorv

Grupperum Gang

KontorGangStudieområde / Ophold

KontorGangStudieområde / Ophold

Trappe

ForskertorvTrappe

Grupperum

GrupperumGang Grupperum

Grupperum

Balkon

Vindfang

StudieområdeGang

Gang

Gang

910



snit C-C M 1I300

snit E-E M 1I300





4. LANDSKAB

4.1 AdgangsarealerAnkomstarealet ved vestvendt facade er funktionsmæssigt opdelt i 3. Et ovedækket cykel-parkeringsareal, en egentlig forplads foran hovedindgangen, der formidler overgangen mellem ude og inde, samt et forbindelsesareal, der anlægges på begge sider af Fredrik Bajers Vej og som midterhelle ved venstresvingsbane. Dette giver en visuelt samlet og trafi ksikker forbindelse mellem forpladsen og

det eksisterende p-areal mod vest.

Hele ankomstarealet ved den vestlige indgang belægges med in-situ beton opslidset i store formater hvorved de 3 funktioner visuelt bindes sammen til et hele. Trappe- og rampeelementet løber på langs i hele forpladsens udstrækning i fl ugt med facaden og markerer dermed overgangen mellem ankomst-arealet og den egentlige forplads foran bygningen. På forpladsen anlægges der

plantebede i cirkulære (r:0.9m) udsparinger i betonfl aden. Heri sættes en blanding af bregner og vinterglans som bunddække med opstammede tretorn. Disse træers form samt den omkringliggende bygnings geometri vil bevirke at forpladsen vil virke som en grøn lund med et lavthængende og lysåbent, grønt tag. Farve lyd og duft vil være elementer, der gør dette sted til attraktivt opholdsareal. Forpladsen er delvist overdækket og indrettes med bænke, der gør det muligt at opholde sig her i kortere eller længere tid på alle tidspunkter af året.

PERSPEKTIV AF ANKOMSTAREALET MOD VEST



PERSPEKTIV AF INDGANG MOD ØST

Ankomstarealet mod vest fungerer som adgang til hovedindgang og levering og afhentning ved dørene på sydsiden af arealet. Endvidere etableres der her cykelparkering med overdækning i form af bygningens udkragning i 1. sals plan. Hele ankomstarealet ved den østlige indgang belægges med in-situ beton opslidset i store formater hvorved arealet får en visuel sammenhæng med de øvrige belagte arealer.

4.2 Indvendige gårdrumDe to sydvendte lysgårde disponeres som pauserum. De indrettes begge med bænk og affaldsbeholder. Lysgårdene belægges med in-sito beton opslidset i store formater så de visuelt har et slægtskab med de øvrige bygningsnære belagte arealer. Den slidstærke og vedligeholdelsesvenlige belægning samt den niveaufri adgang sikrer desuden at gårdrummene kan anvendes som udendørs forlængelser af de omkringliggende værksteder og grovlaboratorier.

4.3 AtriumDet centrale atrie på 1. sal er den store lysgård med mulighed for ophold. I hele gårdrummets centrale del lægges glasgrus i klare og klargrønne nuancer - en slet skjult reference til studieliv og bioteknologi, reagensglas og fl askeøl. Glas-grus er en dekorativ belægning der giver en elegant, diffus refl eksion af lyset i rummet. Der er her reserveret plads til kunst. Såfremt der ikke træffes beslutning om at opsætte kunst i atriet er der i budgettet afsat midler til begrønning. Dette kunne være i form af espalierede klatreplanter ved betonvægge i atriets hjørner og/eller espalierede klatreplanter ophængt i wiresystem i midten at atriet. Se i øvrigt tegning TL-100-11.

4.4 TagterrasseTagterrassen mod syd vest og terrasserne hen over det centrale atrie belægges med terrasseplanker i tværgående bånd. De indrettes med løse borde og stole til ophold og store plantekrukker.Tagterrassen mod syd vest kantes med værn mod tagfl ade. Værn er i udformning som fast inventar i øvrigt. Se i øvrigt tegning TL-100-11.



Bertil Ohlins Vej

Gårdrum

Bænk

Bænk

Bænk

Bænk

Adgangsvej

P-pladser 2 stk.reserveret til Biotech

Omlagte p-pladser, asfalt

Nye p-pladser 6 stk.


Eksisterende p-areal


Eks.cykel-p

Eks.cykel-p

Eks. cykel-p

Eks. cykel-p

Eks. cykel-p

Eks. cykel-p

Eks. cykel-p

Cykel-p56 stk.

HP Kassebil

Afsætningsareal Afsæ

tnin

gsar

eal

Indk

ørse

l for

var

etra

nspo

rt

HP Kassebil

HP

Afsætningsareal

Indgang

Eksi

ster

ende

byg

ning

Eksi

ster

ende

byg

ning

Eksisterende bygning

Eksi

ster

ende

byg

ning

Indgang

Ny Bygning

Græsarmering

Eks. Bussluse

Græsarmering


Indgang

Trappe/rampe

Overdækket cykel-p 20 stk

Vare

afsæ

tnin

g

Fodg

æng

erpa

ssag

e

Spæ

rrefl

ade

Hel

le

Buss

top

Fodg

æng

erpa

ssag

e

Fodgængerpassage

Vare

afsæ

tnin

g

P-plads reserveret til servicebil

Eks. cykel-p

Fliser som eks. cykel-p 90 stk.

Adgangsvej

Gårdrum

Fred

erik

Baj

ers V

ejFr

eder

ik B

ajer

s Vej

Kantsten stødes til eksisterende

Kantsten stødes til eksisterende

LANDSKABSPLAN 1:500

4.5 TilkørselsarealerDer etableres ny adgangsvej syd for bygningen fra Frederik Bajersvej med venstresvingsbane. Denne vil fungere som ny adgangsvej for eksisterende bygninger som erstatning for eksisterende adgangsvej via Bertil Ohlins Vej. Endvidere vil den fungere som adgang for varetilkørsel med lettere køretøjer med afsætning langs sydfacade samt tilkørsel til handikap p-pladser samt p-plads for servicebil ved østvendt facade. Varetilkørsel med sættevogntog vil foregå via Bertil Ohlins Vej og ind ad eksisterende adgangsvej med afsætning ved østvendt facade. Udkørsel vil foregå via ny adgangsvej til Frederik Bajers Vej.

4.6 CykelparkeringDer etableres cykelparkering for 166 cykler I umiddelbar forbindelse med ny bygning. Disse fordeler sig på tre placeringer omkring bygningen som følger: Overdækket cykelparkering ved vestvendt indgang for 20 cykler, delvist overdækket cykelparkering ved Østvendt façade for 56 cykler og ikke overdækket cykelparkering for 90 cykler umiddelbart syd for ny adgangsvej.



Bertil Ohlins Vej

HP Kassebil

Afsætningsareal Afs

ætn

ings

area

l

Indk

ørse

l for

var

etra

nspo

rt

HP Kassebil

HP

Afsætningsareal

Eksisterende bygning- ej indmålt

Græsarmering

Eks. Bussluse

Græsarmering

Eksisterende p-arealNye p-pladser 8 stk.









Regnvandsbassin nedre del ej indmålt




Overdækket cykel-p 20 stk

Sigr

id U

ndse

ts V

ej

LANDSKABSPLAN - PARKERINGSAREAL 1:500

4.7 ParkeringDer etableres 50 nye parkeringspladser nord for ny bygning. Parkeringsarealet anlægges I forlængelse af eksisterende parkeringsareal og svarer i udførelse og dimensionering til denne. Der plantes Seljer-røn i tilstødende arealer samt som eksisterende beplantning. Der etableres 2 parkeringspladser reserveret til ny bygning umiddelbart syd for ny adgangsvej. Disse fungere samtidigt som manøvreareal for tilkørsel til grovværkstedet nord for vejen. Der etableres 3 handicapparkeringspladser ved østvendt façade for en alm. bil og to kassebiler. Der afsættels endvidere 1 p-plads til servicebil og areal til vareafsætning ved østvendt facade. 4.8 Øvrige udearealerPå vestsiden ud mod Frederik Bajersvej og på nordsiden af bygningen ud mod Bertil Ohlinsvej etableres græsareal med trærække af spidsløn. På nordsiden af bygningen etableres der to områder med græsarmering på gartnermecadam til parkering af lift for vinduespudsning på nordvendt facade.

Fra forpladsen på vestsiden og syd om bygningen til ankostarealet på østsiden etableres en gangareal udført i in-situ beton. Dette giver visuel og funktionel adskillelse af gang- og kørselsarealerne langs alle tilkørselsarealerne. Envidere er dette tiltænkt en funktion af midlertidigt afsætningareal ved de sydvendte indgange. Opkant mellem asfaltarealer og betonbelægning minimeres således at der sikres niveaufri adgang samtidig med at asfaltarealer fremtidig kan repareres med nyt toplag uden yderligere foranstaltninger. Langs alle facader der støder til belagte arealer etableres stensegn med dræn i 25cm bredde til afvanding.



5. KONSTRUKTIONER

Konstruktionerne udføres i overensstemmelse med bygningens udformning og anvendelse, således at konstruktionerne tilgodeser fl eksibel og foranderlig indretning med hensyn til senere ændringer af etagearealernes funktion.

Bygningen udføres som et traditionelt betonelementbyggeri med bærende og stabiliserende facader, hvorimellem der etableres frie dækspænd. Trappekerner og teknikskakte indgår ikke i bygningens stabiliserende system.

I det følgende gennemgås den statiske virkemåde for bygningen.

Primær bygningLodrette belastninger føres via etagedækkene til bærende facadevægge og/eller indvendige bærende bjælker eller vægge via fundamenter til bæredygtig jord.

Vandrette belastninger på tværs af bygningen føres gennem dækskiverne til stabiliserende indvendige elementvægge der fører lasten via fundamenter til bæredygtig jord.

Vandrette belastninger på langs af bygningen føres gennem dækskiverne til stabiliserende indvendige elementvægge og stabiliserende elementvægge i facader, der fører lasten via fundamenter til bæredygtig jord.

Vandrette belastninger på kælderydervægge føres gennem etagedækket over kælderen hhv. bundpladen og optages som differensjordtryk.

Vibrationsfrie rumDen bærende konstruktion for de vibrationsfrie rum opbygges som en svømmende gulvkonstruktion for at tilgodese rummets vibrationskrav. Dækkonstruktionen opbygges af to pladsstøbte betondæk adskilt af en neoprenmåtte, hvorved det øverste dæk vibrationsmæssigt er adskilt fra det nederste bærende dæk. Det nederste dæk understøttes af bærende stålbjælker som fører de lodrette belastninger via søjler og vægge til fundamenter og bæredygtig jord.



Rum med tunge belastninger (specialudstyr)Den bærende konstruktion for rum med tunge belastninger og specialudstyr forberedes herfor. Specialudstyret kan således placeres frit i de områder, hvor konstruktionerne er udlagt for ekstra belastning. Områder med specielle belastninger vil fremgå af lastplaner.

Lodrette belastninger på etagedækkene føres til bærende betonelementvægge eller betonbjælker, som fører belastningerne videre til fundament og bæredygtig jord.

Stabiliserende betonelementvæggeBygningens stabiliserende vægge i øst-vest retningen forberedes for senere etablering af føringsveje gennem betonvæggen. Der udføres udsparinger i de stabiliserende betonvægge, som opmures med porebetonblokke for enkel demontering senere.



6. INSTALLATIONER

6.1 Kloak og drænBygningen kloakeres med separatsystem i henhold til DS 432. Der etableres omfangsdræn omkring bygningens fundamenter inkl. kælderkonstruktioner. Regnvand forsinkes på grunden inden det ledes til det offentlige system. Forsinkelsesbassin placeres nedgravet på grundens nordvestlige hjørne.

6.2 VVS- og ventilationsanlægBygningens vand- og varmeinstallationer placeres i teknikrum i kælderen mod nord. Herfra fordeles vand og varme til øvrig bygning via de to østlige skakte. Trykluftsinstallation er placeret i samme teknikrum.

Flaskegascentral er placeret i stueplan i bygningens sydøstlige fl øj. Køleanlæg er placeret på bygningens tag i og omkring de to taghuse. Både gas og køl fordeles ligesom øvrigt VVS via de østlige skakte.

Ventilationsanlæg for komfortområder i stueplan (auditorium, seminarrum og lign.) er placeret i teknikrum i kælder sammen med vand- og varmeinstallationerne. Den primære føringsvej for ventilationsanlægget er en forsatsvæg/skakt, der er placeret op ad auditoriets bagvæg.

Ventilationsanlæg for laboratorier og komfortområder på øvrige etager er placeret i taghuse. Forsyningskanaler til etagerne er ligeligt fordelt på de fi re store skakte.

Alle tekniske anlæg udføres i overensstemmelse med gældende love, normer og bestemmelser og i øvrigt i henhold til sidste opdaterede viden indenfor for fagområdet. Der vælges generelt gennemprøvede principper og systemløsninger, hvortil der knytter sig nødvendig driftsmæssig og referencemæssig erfaring. Dette gælder ligeledes komponenter og materialer.

6.3 El-installationerEl-installationen er bygget op omkring et hovedfordelingsanlæg placeret i kælderen samt etagetavler placeret på alle etager og både mod nord og syd. Disse tavler forsyner bygningen på stærkstrømsfeltet. Bygningen bliver forsynet fra transformeranlæg placeret i kælderen på Fredrik Bajers Vej 7C.

Tilsvarende forsynes bygningen med edb og telefoni via hovedkrydsfelt placeret i kælderen på Fredrik Bajers Vej 7C. Forsyningen op i bygningen sker via etagekrydsfelter placeret på alle etager og både mod nord og syd.

Alle anlæg udføres i overeensstemmelse med gældende lov, normer og bestemmelser. Der vælges generelt gennemprøvede principper og systemløsninger, hvortil der knytter sig nødvendig driftsmæssig og referencemæssig erfaring.



7. BASISKRAV: INDEKLIMA OG ENERGI

7.1 Generelle basiskrav (UniCampus)Der er i de følgende indsat checkskema for UBST’s funktionelle basiskrav. Ligeledes refereres der i de følgende afsnit til basiskravene og de tiltag der er lavet.

















7.2 Bygherrens krav til indeklimaUniCampus-rapport version 07 er sammen med UBST-Indeklimavejledning Januar 2008 gældende for byggeriet. Bygningen og dens installationer skal planlægges efter at kunne tilvejebringe et indeklima svarende til kategorierne angivet i tabellen på side 35 i UniCampus-rapporten. Kategorierne er nærmere beskrevet i UBST-Indeklimavejledningen. Nedenfor omtales kun de forhold, der kræver yderligere præcisering eller forklaring i forhold til førnævnte publikationer.

Termisk indeklimaIndeklimakategorierne angiver min. og maks. tilladelige rumtemperaturer med en tolerance, der er defi neret ved en timeoverskridelse på årsbasis i arbejdstiden. Timeantallet forudsættes det samme for de forskellige kategorier.

• Kategori A, B og C: 100 h > 26°, 25 h > 27°

Herudover skal indeklimaet planlægges efter øvrige gældende krav vedr. lokale påvirkninger såsom strålingsasymetri og temperaturgradienter.

Atmosfærisk indeklimaKomfortområderLuftskiftet dimensioneres i henhold til det termiske indeklima samt ventilationsrater og CO2-koncentrationer vist i tabel 2 i UBST-Indeklimavejledningen. I tabellen er angivet min. ventilationsrater pr. m² samt pr. person. Desuden er angivet en maksimal CO2-koncentration. Disse krav skal sammen med BR-kravet altid overholdes. For servicerum, såsom toiletter og rengøringsrum, etableres udsugning jf. BR10-krav.

LaboratorieområderI laboratorier dimensioneres luftskiftet iht. det installerede udstyr (stinkskabe, punktudsug mv.) samt brugen heraf. Derudover vil kravene ovenfor også altid være gældende for min. luftskifte.

7.3 Bygherrens krav til energiUniCampus-rapport version 07 er sammen med UBST-Energivejledning Januar 2008 gældende for byggeriet. I denne er der opstillet mål om, at byggeriet skal udføres som et lavenergiklasse 1 byggeri jf. BR08, svarende til et maksimalt energiforbrug på (50 + 1100/A) kWh/m² pr. år. Dette dog uden medregning af tillægsgivende elementer, såsom procesventilation, ekstra belysning og øget brugstid. I praksis betyder det, at bygningen vil blive beregnet som en ”standard kontorbygning” med normalt lysniveau, normale luftskifter og normale komfortventilationsanlæg (uden væskekoblede batterier). Beregningen foretages i Be06.

Der er udført foreløbige energirammeberegninger på bygningen iht. ovenstående. Det er fundet, at bygningens samlede energibehov pt. er ca. 51 kWh/m² pr. år. Energirammen for lavenergiklasse 1 er ca. 50 kWh/m². Beregningen har ikke opnået endelig detaljeringsgrad, men fravigelsen ligger indenfor normal tolerance, som forventes at kunne justeres i forbindelse med den videre projektering. Dette kunne fx være justering af vinduesarealer og mere præcis beregning af U-værdier for vinduer i samarbejde med en potentiel leverandør af 3-lags ruder.

Energikrav i forbindelse med byggeansøgningByggeansøgning forventes foretaget primo 2011, hvorfor det nye bygningsreglement BR10 vil være gældende. Be06-beregningen i forbindelse med myndighedsbehandlingen skal derfor eftervise, at bygningen kan overholde den basale energiramme jf. BR10 på (71,3 + 1650/A + tillæg) kWh/m² pr. år.

Energikrav til procesventilationUdover energirammekravene stiles efter en reduktion af det samlede energiforbrug til procesventilation. Ambitionen er en halvering af energiforbruget. Metoderne til at opnå dette er primært gennem optimering af stinkskabe (åbningshøjder, styring og fl owhastigheder) samt procesventilationsanlæg (styring, tryktab og vekslervirkningsgrader). Reduktionen eftervises i forhold til energiforbruget ved traditionelle anvendte metoder og løsninger.



8. TILGÆNGELIGHED

8.1 GenereltUBST Tilgængelighedsstandard for Undervisningsbyggeri april 2008 og UBST Funktionelle Basiskrav – Laboratoriebyggeri, Version 07 – 11-02-2010, følges overalt.

8.2 UdearealerHandicapparkeringspladser placeres så tæt på en hovedindgang som muligt. Pladserne markeres med symbol V23 i Termoplast, skiltning med tavle E23 og E33 samt markeringssøm i rustfrit stål til markering af opdeling i asfalten. P-Pladserne med tilhørende afsætningsarealer udføres og dimentioneres i overensstemmelse med UBST’s tilgængelighedstandard.

Indgangspartierne mod henholdsvis øst og vest markeres for synshandicappede med ledelinjer og opmærksomhedsfelter som linje- og knopelementer i rustfrit stål forankret til betonfl aden. Disse anlægges i de naturlige ganglinjer mod indgangspartierne. Trinforkanter på trappe bemales i sort og trappe- og rampeelementet dimensioneres og udformes for bevægelseshandicappede (trinfl ade 375mm og stødfl ade 150mm; 1 trinfl . + 2 stødfl . = 675mm).

Ramper på henholdsvis højre og venstre side af trappen ved forpladsen udføres med hældning på <1:25 med tilstødende arealer i niveau med rampen.

Der er niveaufri adgang til alle belagte udearealer samt til tagterrasse og atrium i 1. sals plan. Ved døre opsættes elefantriste med maskestørrelse 32x9 mm. Opkant mellem asfaltarealer og betonbelægning sættes alle steder til 2.5 cm. Dette giver en følbar adskillelse af gang- og kørearealer og fungere samtidig som niveaufri adgang.

8.3 Vandret trafi kmønsterDen vertikale bevægelse – trapper og elevatorer, er placeret og dimensioneret således at krav til foranderlighed, skal kunne klare 30 % fl ere personer end det bygges til fra start, overholdes.

Den ”offentlige” transport foregår vi en åben hovedtrappe og personelevator, placeret på forskertorv mod vest, der forbinder alle etager. Ankomstområderne på etagerne fungerer som et halvoffentligt område for bygningens brugere og gæster. Herfra er der visuel kontakt til omgivende miljø, samt de interne bevægelseszoner, seminarrum, laboratorier og til det udvendige gårdrum, placeret i hjertet af bygningen.

Forskertorvet fungerer som den offentlige zone og her er det, på niveau, adgang til div. Seminarrum, grov laboratorier, sekretariat og til auditorium. Endvidere er adgang fra forskertorv, via trappe og elevator, til underetage. I underetage er hovedindgang til auditorium.

Placering af interne-/fl ugtsvejstrapper, tager udgangspunk til krav om at opnå den største mulige fl eksibilitet og krav i forhold til gældende love og reglementer. Her arbejdes det med at opnå det maximale afstandskrav, for fl ugtveje, og det optimale fl exibilitet. Herved opnås der et hierarki mellem gangforløb mellem trappekerne/ankomst og enkelte laboratorier eller kontor/grupperum/seminarrum. Antal/placering tager også udgangspunkt i, at man ikke ved evt. forandringer af brug af den konkrete laboratorieetage afskærer området i forhold til trappekerner.

Der er etableret en vareelevator, der opfylder de krav der er forskrevet i UBST Funktionelle Basiskrav – Laboratoriebyggeri. Vareelevator forsyner hver etage, iht. til gifttransport skal denne transport foregå i lukkede beholdere.

Det etableres demonterbare felter i facade, mod øst. Disse felter placeres for enden af gangarealer, således at det opnås en logisk transport fl ow, for større genstande, i byggeriet.

8.3 Lodret trafi kmønsterBygningsdisponeringen er i sin helhed som en dobbeltsidet korridorbygning, som folder, på den indvendige side, omkring et åbent uderum og seminarrum/grupperum. På den udvendige side placeres laboratorier, kontorer og div. Sekundære funktioner. Uderummet afsluttes, mod vest, med det halvoffentlige område/trafi kcenter.

Strukturen er med til at optimere tilgængeligheden og ikke mindst er med til at formindske afstand mellem div. Funktioner.

Alle gangarealer er dimensioneret i henhold til AAU krav til gangarealer.



9. AKUSTIK

9.1 GenereltDette afsnit har til formål at samle op på de overvejelser der er gjort i forbindelse med en gennemgang af primært dispositionsforslaget samt de udefra kommende forhold i form af trafi kstøj etc. der har indfl ydelse på bygningsdele.

9.2 Trafi kstøjDer er udført beregning af støjbelastninger fra vejtrafi k på bygningens facade.

BeregningsmetodeStøjberegningerne er udført i henhold til Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 4 2007 ”Støj fra veje”.

• Der er benyttet beregningsmodellen Nord2000 Road og støjindikatoren Lden.

• Lden er en døgnværdi, som fremkommer ved vægtning af støjniveauer i dagperioden med 0 dB, i aftenperioden med + 5 dB og i natperioden med + 10 dB.

• Dagperioden er kl. 07-19, aftenperioden kl. 19-22 og natperioden kl. 22-07.

• Nord2000 beregner støjbelastninger som årsmiddelværdier. Der er aktuelt regnet med 4 vejrklasser.

• Beregningerne er udført ved hjælp af Pc-programmet SoundPLAN version 7.0 opdateret 2010-08-04.

• Der er i SoundPLAN opbygget en simpel rumlig model af bygningen, vejene og omgivende bygninger.

• Der er regnet med plant og akustisk hårdt terræn i beregningsområdet.

Vejledende støjgrænseI henhold til Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 4 2007 ”Støj fra veje” er vejledende støjgrænse for bygninger til undervisningsformål Lden = 58 dB, dvs. samme grænse som for boliger.

Støjgrænsen gælder principielt på udendørs opholdsarealer og på facader.

I henhold til Bygningsreglementet er indendørs støjgrænse i undervisningsrum mv. Lden = 33 dB.

Jf. Miljøstyrelsens vejledning er der for boliger i støjbelastede byområder mulighed for at fravige kravet om overholdelse af Lden = 58 dB på facader, såfremt der udføres facade- og vinduesløsninger, som sikrer overholdelse af støjgrænse Lden = 46 dB indendørs med delvis åbne vinduer. Grænseværdien Lden = 58 dB skal dog overholdes på udendørs opholdsarealer, hvilket f.eks. kan sikres ved afskærmning. Det fremgår ikke af vejledningen om tilsvarende regler kan benyttes for bygninger til undervisningsformål. For kontorer gælder tilsvarende regler, men her er grænseværdierne 5 dB højere.

Trafi kgrundlagDer er regnet med støj fra Bertil Ohlins Vej og Fredrik Bajers Vej.

Trafi kgrundlaget er fastlagt på grundlag af trafi koplysninger fra Aalborg Kommune.

Bertil Ohlins VejFor Bertil Ohlins Vej foreligger en tælling fra 2004 med en ÅDT på 598 og en andel af køretøjer over 580 cm på ca. 67 %. Døgnfordelingen er 85 % i dagperioden, 7,5 % i aftenperioden og 7,5 % i natperioden. Andelen af køretøjer over 580 cm er ca. 400.

Der er oplyst aktuelle tal for antallet af busser henholdsvis vest og øst for Fredrik Bajers Vej. Vest for Fredrik Bajers Vej er antallet 66 om dagen og øst for er antallet 138 om dagen.

Antallet af busser vurderes, når sygehuset er fuldt etableret, at stige med ca. 50 %. Dette svarer til i alt 99 busser vest for Fredrik Bajers Vej og 207 busser øst for Fredrik Bajers Vej.

Andelen af lange køretøjer fra tællingen i 2004 er højt i forhold til det oplyste antal busser.

Ved støjberegning er det praksis jf. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 4 2007 ”Støj fra veje” at fremskrive trafi kken med 10 år, dvs. aktuelt til år 2020.

Der regnes med en lineær stigning på 2 % om året

Vi har valgt på den sikre side at tage udgangspunkt i tællingen fra 2004 og fremskrive denne til år 2020.

For Bertil Ohlins Vej regnes på dette grundlag med en ÅDT på 598 plus 16 x 2 % svarende til 800. Andelen af tung trafi k (kategori 2) sættes til 67 % svarende til køretøjer over 580 cm ved tællingen i 2004, dvs. fremskrevet til 536 i år 2020. I forhold til det oplyste antal af busser er dette noget på den sikre side. Der regnes med døgnfordeling som målt i 2004.

Bertil Ohlins Vej år 2020 ÅDT = 800

Køretøjskategori Antal pr. timekl. 7-19

Antal pr. timekl. 19-22


1 18,7 6,6 2,22 38,0 13,4 4,5

Hastigheden skønnes til 40 km/h.

Fredrik Bajers VejFor Fredrik Bajers Vej foreligger en tælling fra 2008 med en ÅDT på 3.106 heraf 11 % køretøjer over 580 cm. Døgnfordelingen er ca. 90 % i dagperioden, 5 % i aftenperioden og 5 % i natperioden.

Ved støjberegning er det praksis jf. Vejledning fra Miljøstyrelsen

nr. 4 2007 ”Støj fra veje” at fremskrive trafi kken med 10 år, dvs. aktuelt til år 2020.

Der regnes med en lineær stigning på 2 % om året.

For Fredrik Bajers Vej regnes med en ÅDT på 3.106 plus 12 x 2 % svarende til 3.800. Der regnes med 11 % tung trafi k (kategori 2) svarende til køretøjer over 580 cm ved målingen i 2008 og døgnfordeling som ved målingen fra 2008.

Fredrik Bajers Vej år 2020 ÅDT = 800

Køretøjskategori Antal pr. timekl. 7-19



1 253,7 56,4 18,82 31,4 7,0 2,3

Hastigheden skønnes til 50 km/h.

Beregnede støjbelastninger på facaderneBeregnede støjbelastninger på facaderne fremgår af nedenstående skema. Beregningssituationen inklusive placeringen af beregningspunkterne er vist i nedenstående fi gur. Beregningsresultaterne er angivet som fritfeltsværdier dvs. uden refl eksion fra egen facade.



Beregningssituationen med placering af beregningspunkter på facaderne.

Punkt Stueplankote 15,0

1. salkote 19,5

2. salkote 24,0

3. salkote 28,5

4. salkote 33,0

A 56,3 55,3 53,9 53,1 52,2B 61,9 60,0 58,4 57,2 56,2C 62,2 60,4 59,0 57,9 56,9D 63,1 61,6 60,3 59,2 58,3E 63,1 62,3 61,3 60,3 59,3F 62,2 61,6 60,9 60,0 59,2G 63,5 - - - -H 59,6 - - - -I - 55,4 57,2 56,3 55,5

KonklusionStøjberegningen viser, at støjgrænse Lden = 58 dB er overskredet med op til ca. 5 dB på facader mod såvel Bertil Ohlins Vej som Fredrik Bajers Vej. Overskridelserne er størst på de underste etager.

9.3 Trinlydniveau og luftlydisolation for etagedækAlle etagedæk opbygges som svømmende gulv. De opbygges som følger:

• 5 mm til gulvbeklædning (Linoleum/vinyl)• 80 mm armeret betonplade (I de 80mm er der plads til at lave

fald mod gulvafl øb)• 5 mm akustikgummimåtte (Decibel 2)• 100 mm overbeton• 400 mm huldækselementer

Dvs. samlet tykkelse fra FG. til UK. dæk er 590mm

Ovennævnte konstruktion given et trinlydniveau L´n,W, som ligger betydeligt under det maksimalt tilladelige trinlydniveau på 58 dB (BR10-krav).

Løsningen indebærer at gulve i undervisningsrum skal være adskilt fra de omkringliggende gulve ved hjælp af en fuge i overbetonen. Fugen skal være gennemgående til akustikgummimåtten.

Vertikalt er der krav om at luftlydisolationen R’w mindst skal være 51 dB til undervisningsrum. For etagedækket alene kan der forventes en luftlydisolation på mindst 60 dB og kravet er i sit udgangspunkt således også overfyldt med god margin.

9.3 EfterklangstidSeminarrumSeminarrum sidestilles med undervisningsrum. For undervisningsrum gælder at ef-terklangstiden ikke må overstige 0,6 sekunder. For seminarrum med en rumhøjde på 3,3 meter vil der

formentlig være behov for supplerende vægabsorbenter udover et heldækkende akustikloft i lydabsorptionsklasse A.Møbleringsplanen ligger ikke fast i skrivende stund, men det vil almindeligvis kræve en del reoler ved væggene at undgå en efterklangstid over 0,6 sekunder og da dette oftest ikke er fast inventar i et undervisningsrum, kan der være behov for supplerende vægabsorbenter.

Ligeledes kan seminarrum med egentlige glasvægge have behov for supplerende vægabsorbenter.

Laboratorier/værkstederAlle laboratorier, der benyttes som undervisningsrum, skal opfylde krav til en maksimal efterklangstid på 0,6 sekunder. Der er typisk meget inventar i laboratorier med hårde overfl ader. Når en egentlig inventarplan foreligger udføres en beregning af efterklangstiden i et ”standardlaboratorium” for at afdække behovet for eventuelt supplerende absorbenter udover et heldækkende akustikloft i lydabsorptionsklasse A.

I grovlaboratorierne er der ikke mulighed for at opsætte et nedhængt loft. Grovlaboratorierne fungerer ikke som egentlige undervisningsrum, men akustikken skal naturligvis være tilfredsstillende og opfylde arbejdstilsynets regler. Det forventes at der kan opnås en tilfredsstillende akustik, ved at der opsættes 100 mm støjbatts direkte på undersiden af loftet.I værkstederne skal der udover støjbattsene suppleres med vægabsorbenter, hvor der er støjende maskiner.

GrupperumBR10 stiller krav om at fællesrum, der benyttes til gruppearbejde og lignende højst må have en efterklangstid på 0,4 sekunder.Det vil i praksis være en stor udfordring at nå dette krav og samtidigt skal man grundet fl eksibiliteten, hvor grupperummene også kan lægge sammen og benyttes til undervisning, sikre at efterklangstiden ikke bliver alt for kort.Konkret kan man vanskeligt gøre meget andet end at beklæde væggen med adgangsdørene til grupperummene med en vægabsorbent.

Studieområde/OpholdOmrådet er oplyst defi neret som et opholdsområde, for hvilket der naturligvis skal være en tilfredsstillende akustik. Området er ikke defi neret som et område benyttet til gruppearbejde og lignende for hvilket der gælder krav om en maksimal efterklangstid på 0,4 sekunder.Der opsættes akustiklofter i lydabsorptionsklasse A. Endvidere suppleres der med vægabsorbenter på væggen mod trapperummet.

GangarealerDer er krav om en maksimal efterklangstid på 0,9 sekunder.I ikke dobbelthøje rum kan dette løses ved brug af et lydabsorberende akustikloft.

9.4 Lydisolation/væggeStort laboratorieområde mod nord, modullinie 10-18Laboratorieområdet er tænkt til at skulle have fl eksible vægforbindelser således at rummet kan deles op i mindre rum. Generelt, hvis rummet deles op i uafhængige undervisningsrum med dørforbindelse er der krav til at luftlydisolation mindst skal være 44 dB. Dette kan kun opnås med faste vægge.

Hvis rummet betragtes som et åbent undervisningsområde med fl eksible rumadskillelser er kravet 20 dB. BR10 defi nerer fl eksible rumadskillelser således: ”Ved fl eksible rumadskillelser forstås vægsystemer eller lignende rumopdelende elementer, som ikke fuldstændigt afl ukker rum, men som afskærmer og adskiller dele af rum.” Endvidere, ”Ved åbne undervisningsområder forstås arealer, hvori der undervises fl ere individuelle klasser eller grupper der ikke er fysisk adskilt i lukkede rum”.

Vægge mellem gangarealer(fællesrum) og undervisningsrum med dørforbindelseDer er krav til en luftlydisolation, R’w, mellem gangarealer og undervisningsrum med dør-forbindelse på mindst 36 dB.For 120 mm gipsvægge opbygget med 2 lag gips på hver side af fælles skelet og med 50 mm mineraluld, vil kravet almindeligvis være opfyldt med døre klassifi ceret som 35 dB døre. 35 dB døre kan forventes at have en luftlydisolation R’w på 32 dB.

Ledhejseport til opdeling af undervisningsrum i mindre grupperumNassau.dk oplyser via [email protected], at der kan forventes et reduktionstal på cirka 30 dB for en sådan port, som der her vil være behov for. Porten er udført med såvel mineraluldsudfyldning som en MDF-plade.

Det er vores vurdering at en sådan port vil give en tilfredsstillende lydisolation. Portene kan udføres med eller uden glasparti, ligesom der vil være mulighed for at pålime en vægabsorbent på porten.



10. BYGNINGSDELSBESKRIVELSER

10.1 Generelle bemærkningerMaterialebeskrivelser med angivelse af produktnavn skal forstås ”som ... eller tilsvarende” og er brugt som en beskrivelse af kvalitet og overfl ader.

Bygningskonstruktioner og komplettering

-100 Terræn-100.01 Forberedt grundIndenfor entrepriseafgænsningen rykkes grunden for træer, belægninger, grus og muld. Muld og stabil grus lægges i depot for genindbygning i belagte og grønne arealer.

Eksisterende lysarmaturer demonteres og lægges i depot. Armatur og stander deponeres hver for sig.

-100.02 UdgravningDen geotekniske rapport beskriver, at der på den aktuelle grund findes forholdsvis tykke fyldlag. Bæredygtige aflejringer svarer til aflejringerne under det øverste fyld- og muldlag, dvs. 0,3 á 1,8 m under terræn. Under gulve udskiftes fyld og muldlagene med rent komprimeret sandfyld. Der udgraves byggegrube i fornødent omfang for bygningsanlæggene.

-100.03 Afstivninger og indfatningerDer udgraves byggegrube i fornødent omfang for bygningsanlæggene.

-100.04 JordtilfyldningEfter støbning af fundamenter/kælder tilfyldes jord i fornødent omfang.

-100.05 TilkørselsarealerTilkørselsarealer udføres i asflat med tilstødning til eksisterende kantsten og etablering af kantsten på Frederik BajersvejAsfalt udfæres som følger:• Toplag 2,5 cm• GAB 8 cm• SG 15 cm• Bundsikringsgrus til færdig befæstelsestykkelse af 50 cm.

Nye kantsten sættes med bundopbygning og i jordfugtig beton.

Svingbane markeres med med termoplast ihht. VejreglerDer skiltes ihht. Vejregler.

-100.06 AnkomstarealerBelægninger, trappe og rampe I ankomstarealer udføres i in-situbeton og opbygges gennerelt som følger:• Armeret In-situ beton 15cm (opslidset I formatter a ca. 150 x

300 cm)• Afretningsgrus 3 cm• SG 15 cm• Bundsikring til færdig befæstelsestykkelse af 40 cm In-situ beton i foran trappe ved vestvendt indgang opbygges som følger:• Armeret In-situ beton 20 cm (opslidset I formatter a ca. 150 x

300 cm)• Afretningsgrus 3 cm• SG 15 cm• Bundsikring til færdig befæstelsestykkelse af 50 cm

Der udspares til plantehuller.Aptering til fæstning af inventar instøbes.Inventar er nagelfast og demonterbart.Trappe forkanter bemales med sort som kontrastfarve

Taktile Linje og knopelementer I rustfrit stål monteres I beton med limankre.

Stenseng langs facader etableres med toplag af 10 cm singles til 5cm under gulvkote.Der sættes riste ved indgangsdøre med maskestr. 23x9 mm.

-100.07 Indvendige gårdrumBelægningger udføres I in-situ beton og opbygges som følger:• Armeret In-situ beton 15 cm (opslidset I formatter a ca. 150 x

300 cm)• Afretningsgrus 3 cm• SG 15 cm• Bundsikring til færdig befæstelsestykkelse af 40 cm

Aptering til fæstning af inventar instøbes.Inventar er nagelfast og demonterbart.

Stenseng langs facader etableres med toplag af 10 cm singles til 5cm under gulvkote.Der sættes riste ved indgangsdøre med maskestr. 23x9 mm

-100.08 AtriumFatse belægningger udføres I in-situ beton og opbygges på færdigt tag som følger:• Armeret In-situ beton 8 cm (opslidset I formatter a ca. 150 x

300 cm)• Afretningsgrus • Fiberdug• Drænlag• Membram

Glasgrus udlægges som følger:• Fiberdug• Drænlag • Membran

Aptering til fæstning af inventar instøbes.Inventar er nagelfast og demonterbart.

Der sættes riste ved indgangsdøre med maskestr. 23x9 mm

-100.09 TagterrasseTagterrassen udføres i terrasseplanker af hårdttræ eller komositmateriale. Udlægges på færdigt tag. Der monteres værn mellem tagterrasse og øvrigt tag.

-100.10 ParkeringAsfaltarealer opbygges som følger:• Toplag 2,5 cm• GAB 8 cm• SG 15 cm• Bundsikringsgrus til færdig befæstelsestykkelse af 50 cm.

Nye kantsten sættes med bundopbygning og i jordfugtig beton.

P-båse markeres med med termoplast.

-100.11 CykelparkeringCykelparkering ved hovedindgange mod vest og Øst anlægges som beskrevet under -100.06 Ankomstarealer.

Cykelparkering syd for ny bygning anlægges på fliseareal, der opbyggels som følger:• Fliser (grå beton) 30x30x6 cm• Afretningsgrus 3 cm• SG 15 cm• Bundsikring til færdig befæstelsestykkelse af 40 cm

Belægning tilpasses omkring cykelstativer der sættes I jordfugtig beton til dybde 70 cm under terræn.

-100.12 InventarFast inventar udføres alle steder (med undtagelse af skiltning) i sort pulverlakkeret og varmgalvaniseret stål. Dette omfatter cykelstativer ved østlig og vestlig indgangsparti, bænke på forpladsen, gelænder og værn. Bænke, værn og gelænder udføres i fladstål t:10-15 mm. Affalds-beholdere er cirkulære og udføres ligeledes i sort pulverlakkeret og varmgalvaniseret stål. Håndlister og siddeflader er kraftige lameller i behandlet lys ask. Al udvendig inventar er i nagelfast, slidstærkt og vandalsikret udførelse.

-100.13 PlantningsarbejderIgræsarealer og parkeringsadskillelse ved p-plads nord for bygningen plantes som anvist på tegninger TL-100-03 følgende:Sorbus Intermedia (Seljer-røn) I H14-16 mtk.I græsarealer: træplantehuller med muld 2.5 m2 med renset, muld t:60 cm og 20 løsnet råjord. Der eftersås med græsI parkeringsadskillelse: Plantes i træplantehuller med muld 2.5 m2 med renset, muld t:60 cm og 20 løsnet råjord. Omkring plantehul



rodvenligt bærelag af gartnermacadam I t:60 cm. Der eftersås med græs I græsarmeringssten

I græsarealer på nord- og vestside af ny bygning plantes, som anvist på tegninger TL-100-02 følgende:• Acer PLatanoides – Emerald Queen (Spidsløn) H 20-25 mtk• Plantes i træplantehuller med muld r:09 m med renset, muld

t:60 cm og 20 løsnet råjord. Der eftersås med græs

Der etableres vandings- og udluftningsrør ved alle træer.

I græsarealer sås græsblanding I udlagt 10cm. renset, gødet muld (afrømmet)

-100.14 VinduespudsningDen udvendige vinduespudsning foregår langs husets facadermed lift op til 16tons. Dette foregår fra eksisterende asfaltbelagte arealer samt betonbelagt adgangsareal foran forplads mod vest. Envidere vil vinduespudsning på norvendt facade ske fra græsarmerede arealer med følgende opbygning:• Græsarmering, sort (5cm) BG Ecoblok E50, LDPE, cellestr. 6X6

cm el. sidestillede• 20 cm Skærvemakadam: 3/6 skærver 16/63 mm, 1/6 skærver

2/16 mm, 2/6 muld• 25 cm Bundsikring m. Geonet

Vinduespudsning i atrium vil ske med teleskopstang fra betonbelægninger langs indre facader.

-200 Fundamentssystem-200.01 FundamenterFunderingen under bygningen udføres som en direkte fundering i min. frostfri dybde. Fundamenter for facadevægge, indervægge og kældervægge udføres som plade- og liniefundamenter. Pladefundamenter under bærende og stabiliserende vægge udføres med fundamentssål. Under søjler udføres punktfundamenter. På steder uden kælder føres fundamenter minimum ned i frostfri dybde, hvilket vurderes til 1,2 m.

-200.02 Terrændæk, kældergulv.01 Terrændæk, i kælderniveau m epoxygulv/malet betonOpbygges som følgende:• Epoxy behandling• 80 mm armeret afretning• 300 mm armeret vandtæt beton (armerede fundamentsbjælker

under bundplade for at optage vandtryk)• Membran• 400 mm trykfast isolering

.02 Terrændæk, niveau 0 & 1 m. træ. AuditorietOpbygges som følgende:• 20 mm parketgulv

• Trinlydsdæmpende måtte• 60 mm armeret afretning• 300 mm armeret vandtæt beton (armerede fundamentsbjælker


.03 Terrændæk, i kælderniveau m. fl isebelægning. ForskertorvOpbygges som følgende:• 100 mm Insitu støbte betonfl iser• 30 mm trykfast isolering• 300 mm armeret vandtæt beton (armerede fundamentsbjælker


.04 Terrændæk, i kælderniveau m. gulvfl iser. ToiletterOpbygning som følgende:• Gulvfl iser• 70 mm armeret afretning• 300 mm armeret vandtæt beton (armerede fundamentsbjælker


-200.03 Terrændæk, stuegulv.10 Terrændæk, stueplansniveau m. træOpbygges som følgende:• 20 mm parketgulv• Trinlydsdæmpende måtte• 60 mm armeret afretning• 100 mm rå beton• 400 mm trykfast isolering

.11 Terrændæk, i stueplansniveau m epoxygulv/malet betonOpbygges som følgende:• Epoxy behandling• 90 mm armeret afretning• 100 mm rå beton• 400 mm trykfast isolering

.12 Terrændæk, i stueplansniveau m. fl isebelægning. ForskertorvOpbygning som følgende:• 100 mm Insitu støbte betonfl iser• 40 mm trykfast isolering• 100 mm rå beton• 400 mm trykfast isolering

.13 Terrændæk, i stueplansniveau m. vinyl-/linoleumsbelægningOpbygning som følgende:• Vinyl-/linoleumsbelægning• 85 mm Armeret afretning• 100 mm Rå beton• 400 mm Trykfast isolering

.14 Terrændæk, i stueplansniveau m. gulvfl iser. ToiletterOpbygning som følgende:• Gulvfl iser• 80 mm Armeret afretning• 100 mm Rå beton• 400 mm Trykfast isolering

-205 Vægsystem-205.01 Ydervægge – pladsstøbte, kælder.01 Ydervægge – pladsstøbte kælderydervæggeOpbygning som følgende:• Pladsstøbte 300/400 mm armerede vandtætte betonvægge• Udvendig vandtætningsmembran• 150 mm udvendig isolering• Primære rum: Malerbehandling + spartling + fi lt.• Sekundære rum: 2 gange luftløs sprøjtning.

-205.02 Ydervægge – elementvægge, facader.10 Ydervægge - elementvægge, facader med tung beklædningOpbygning som følgende:• 200/250 mm armerede betonelementvægge med ribber• 300 mm trykfast isolering• 80-100 mm løse betonforplader ophængt på betonbagvægge

.11 Ydervægge, med let beklædning og glasOpbygning som følgende:• 200/250 mm armerede betonelementvægge med ribber• 300 mm trykfast isolering• 250 mm Lodrette Z-profi ler• 9 mm Fibercementplade• 25 mm Hatteprofi ler• 6-8 mm Hærdet glas m. silketryk• 150-220 mm vandrette alu/komposit kasseprofi llameller

.12 Ydervægge, med let beklædning og lamellerOpbygning som følgende:• 200/250 mm armerede betonelementvægge med ribber• 300 mm trykfast isolering• 250 mm Lodrette Z-profi ler• 9 mm Sortmalet fi bercementplade• 25 mm Hatteprofi ler• 80 mm Lakerede alu/komposit-profi ler

.13 Ydervægge, ved teknikhus på tagOpbygning som følgende:• 50/80mm præ. isoleret sandwichelement • 25 mm Hatteprofi ler• 150 mm Lakerede alu/komposit-profi ler

.14 Ydervægge, ved drivhus på tagOpbygning som følgende:



• Aluminiumssystem med polycarbonat termoplader

-205.03 Indervægge - kælder til 4. sal, tung konstruktion.01 BetonelementvæggeOpbygning som følgende:• 150/200/250/300/400 mm betonelementvægge• Malerbehandling + spartling + fi lt.

.02 Beton indervæg m. ”Institu” forplade, ved forskertorv og fællesareal mod vestOpbygning som følgende:• 200/250 mm armerede betonelementvægge med ribber• 300 mm hulrum• 80-100 mm løse betonforplader ophængt på betonbagvægge

.03 Beton indervæg, PorebetonOpbygning som følgende:• 125/150 mm Multiblok skillevægge• Vandtætningssystem i henhold til SBI-anvisning 180.• Der opsættes vægfl iser i vådzoner og bag håndvaske

.04 Indervægge/skørter af gips. 120/145 mm gipsskillevægge, opfylder lydkrav 48/52 dB og brandkrav EI-60Opbygning som følgende:• 2 lag 13 mm gipsplader på begge sider• 70/95 mm stålskelet pr. c/c 450 mm med mineraluld• Malerbehandling + spartling + fi lt.• Der udføres forstærkninger for montage af fast inventar. Vægge

udføres generelt med teleskoptilslutninger mod dækunderside. Frie gipspladekanter, såvel lodrette som vandrette, afsluttes med spartelskinne. Udadgående hjørner afsluttes med hjørnebeskytter.

.05 Forsatsvægge af gips. 95/110 mm gipsforsatsvægge, opfylder lydkrav 25/30 dB og brandkrav EI-30/EI-60Opbygning som følgende:• 2/3 lag 13 mm gipsplader på den ene side• 70/95 mm stålskelet pr. c/c 450 mm• Malerbehandling + spartling + fi lt.• Der udføres forstærkninger for montage af fast inventar. Vægge

udføres generelt med teleskoptilslutninger mod dækunderside. Frie gipspladekanter, såvel lodrette som vandrette, afsluttes med spartelskinne. Udadgående hjørner afsluttes med hjørnebeskytter.

.06 Indervægge af glas, opfylder lydkrav 48/52 dB og brandkrav EI-60Opbygning som følgende:• 100 mm træ-/alu-ramme med dobbelt glas.

-205.04 Indvendige søjler.01 Indvendige søjler, kælder og stueOpbygning som følgende:• Søjler udføres som kvadratiske betonsøjler 600x600 mm

.02 Indvendige søjler, øverige etagerOpbygning som følgende:• Søjler udføres som kvadratiske betonsøjler 480x480 mm

-205.10 Udvendige døre og vinduer.01 Udvendige pladedøreOpbygning som følgende:• Stål pladedøre med stålkarme• Pulverlakeret overfl ade• Beslåning i rustfri stål

.02 Udvendige glasdøreOpbygning som følgende:• Glasrammedøre i alu-karme med 3 lags termoglas• Pulverlakeret overfl ade. Beslåning i rustfri stål• Glas udføres hærdet eller lamineret ved krav om

personsikkerhedsglas

.03 Dobbelte lamelporte i niveau 1Opbygning som følgende:• 80mm vandrette lameller i lakerede alu/komposit-profi ler• 25mm hatte profi ler• Galvaniseret stålramme, hængslet

.04 Hejseporte i niveau 1Opbygning som følgende:• 50mm standard præ. isolerede ledhejseporte med automatik• Pulverlakeret overfl ade

.05 VinduerOpbygning som følgende:• Vinduer udføres i aluminiumsprofi ler med 3 lags termoglas, med

samlet gennemsnitlig u-værdi maks.0,9 W/m²/C°• Vinduer udføres med henholdsvis klart termoglas og emalitglas

indpasset i aluminiumsprofi lsystem med pulverlakeret overfl ade• Beslåning i rustfri stål• Glas udføres hærdet eller lamineret ved krav om


.06 Vinduer med brandglasOpbygning som følgende:• Vinduer udføres i princip som beskrevet under .05, dog med

glas der opfylder brand-krav som EI-60-glas

.07 BalkonlukningOpbygning som følgende:• Balkonlukningen udføres i aluminiumsprofi ler med klart enkelt

lags glas• Aluminiumsprofi lsystem med pulverlakeret overfl ade• Beslåning i rustfri stål• Glas udføres hærdet eller lamineret ved krav om


.08 Udvendig solafskærmning på vinduer mod syd og mod vest.Opbygning som følgende:• 80mm aluminiums lamelpersienner med pulverlakeret overfl ade• Motorer, styr og øvrigt udstyr integreret i facadesystem• Inddækningskasse med pulverlakeret overfl ade• Persienner tilkobles sol- og vindvagt via centralanlæg –

CTS med manuel overstyringsmulighed. Solafskærmning udføres således, at bagvedliggende vinduers funktion som redningsåbninger respekteres

.09 Vindues- og installationshylder på kontorer og grupperum• Udføres i aluminium i profi l som angivet på skitsetegning klar

for montage af installationspanel. Inkl. ophæng og beslag

-205.20 Indervægge, kompletterende bygningsdele.01 Massive døreOpbygning som følgende:• Døre leveres inkl. karm som træmassive, glatte malede som

fabr. Swedoor eller tilsvarende. Dørene vælges i type så de opfylder lyd- og brandkrav.

• Karme udføres præmalede og i dybde svarende til vægtykkelse + 40 mm.

• Rustfri stålskinne under dørblad udføres ved materialeskift.• Beslag som fabr. Standard med besætning som D-line eller

tilsvarende. Greb og lås med rosetter. I toiletrum monteres toiletbesætning.

.02 GlasdøreOpbygning som følgende:• Døre leveres som rammedøre, malede og isat sikkerhedsglas/

EW30-/EW60 brandglas som fabr. Swedoor eller tilsvarende.• Karme udføres præmalede og i dybde svarende til vægtykkelse

+ 40 mm.• Rustfri stålskinne under dørblad udføres ved materialeskift.• Beslag som fabr. standard med besætning som D-line eller

tilsvarende. Greb og lås med rosetter.

.03 Glaspartier/overglasOpbygning som følgende:• Glaspartier udføres i pulverlakeret stål/aluminiumssystem.• Der anvendes glas i type så de opfylder lyd-, brandkrav og

personsikkerhedsglas, hvor dette er påkrævet.

.04 MobilvæggeOpbygning som følgende:• Mobilvægge udføres som Habila eller tilsvarende pulverlakeret i

RAL farve efter senere valg. Mobilvæggene vælges i type så de opfylder lyd- og brandkrav.

• Rustfri stålskinne under mobilvæggen.• Beslag som fabr. standard med besætning som D-line eller

tilsvarende

.05 Akustikbeklædning på vægge i auditorietOpbygning som følgende:



• Der udføres skråtstillede lydrefl ektorer på sidevæggene, udført som fast plademateriale i perforeret gips med huller i forskellig størrelse som Gyproc Rigtone Big eller tilsvarende.

-210 Dæksystem-210.01 Etagedæk.01 Etagedæk i stueplansniveau, med betonfl iserOpbygning som følgende:• 100 mm insitustøbt betonfl iser med smudsafvisende

overfl adebehandling• 75 mm armeret afretningslag med gulvvarme• 60 mm trykfast isolering• 100 mm armeret overbeton• Forspændte 400 mm huldækelementer

.02 Etagedæk i 1-4 niveau, med vinyl/linoleumOpbygning som følgende:• Vinyl-/linoleumsbelægning• 80 mm armeret afretningslag• 5 mm trinlydsmåtte• 100 mm armeret overbeton• Forspændte 400 mm huldækelementer

.03 Etagedæk i 1-4 niveau, med gulvfl iserOpbygning som følgende:• Gulvfl iser• 40-70 mm armeret afretningslag (faldopbygning)• 5 mm trinlydsmåtte• 100 mm armeret overbeton• Forspændte 400 mm huldækelementer

.04 Etagedæk i 1-4 niveau, med trægulvOpbygning som følgende:• 20 mm parketgulv• 5 mm trinlydsmåtte• 60 mm armeret afretningslag• 100 mm armeret overbeton• Forspændte 400 mm huldækelementer

.05 Etagedæk i 1-4 niveau, m. epoxy gulv/malet betonOpbygning som følgende:• Epoxy behandling• 85 mm armeret afretningslag• 100 mm armeret overbeton• Forspændte 400 mm huldækelementer

.06 Etagedæk på gangbroer, m. linoleum-/træbelægningOpbygning som følgende:• 20 mm parketgulv/linoleum belægning• 60/80 mm armeret afretningslag• 5 mm trinlydsmåtte• 100 mm armeret overbeton

• Forspændte 400 mm huldækelementer• 300 mm udvendig isolering• 250 mm Z-profi ler• 9 mm fi bercemtplade• 25 mm hatteprofi ler• Udvendig beklædning af alu/komposit

.07 Etagedæk, let dækkonstruktion på balkonerOpbygning som følgende:• Plankegulv/komposit• Opklodsning/strøopbygning med trinlydsdæmpende mellemlæg• Tagpap• Trykfast isolering med fald• Trapezplader• Stålrammekonstruktion fastgjort til bygningens etagedæk• 25 mm Hatteprofi ler• Udvendig beklædning af alu/komposit

.08 Etagedæk i teknikhus, med betonfl iser.Opbygning som følgende:• 50 mm betonfl iser opklodset på neoprenklodser• Vandtæt membran• 200 mm trykfast isolering• 100 mm armeret overbeton• Forspændte 400 mm huldækelementer

-210.02 Etagedæk – vibrationsfrie zoner.10 Etagedæk i 1-4 niveau, med vinylOpbygning som følgende:• Vinyl-/linoleumsbelægning• 200 mm armeret pladsstøbt beton• Lydmåtte• 300 mm armeret pladsstøbt beton

-210.03 Indvendige bjælkerIndvendige udføres hovedsagelig som forspændte betonbjælker, hvor disse ikke er i konfl ikt med føringsvejene. Hvor dette ikke er muligt udføres bjælkerne som stålbjælker indstøbt i dækkonstruktionen.

-210.04 Trapper og værn.01 Flugtvejstrapper inkl. værnOpbygning som følgende:• Terrazzo trappe• Værn som lakeret fl adstål• Håndliste af træ

.02 Hovedtrappe i atrium og værnOpbygning som følgende:• Ståltrappe med trætrin, ophængt i stropper• Rustfri fl adstålbalustre• Værn af 2x6 mm lamineret klart fl oatglas• Håndliste af træ

.03 Diverse værn ved dobbelt høj rumOpbygning som følgende:• Rustfri fl adstålbalustre• Værn af 2x6 mm lamineret klart fl oatglas• Håndliste af træ

.04 Tagterrasse, udvendig værnOpbygning som følgende:• Værn som lakeret/galvaniseret fl adstål

.05 Balkon, udvendig værnOpbygning som følgende:• Rustfri fl adstålbalustre• Værn af 2x6 mm lamineret klart fl oatglas

-210.10 Lofter.01 Lofter, gangarealer, forskertorv og studieområderOpbygning som følgende:• Der anvendes nedhængte lydabsorberende akustiklofter som

Dampa korridorloft eller tilsvarende.• I gange tilpasses lofterne gangbredden

.02 Lofter, kontorer, seminarrum og grupperumOpbygning som følgende:• Der anvendes nedhængte lydabsorberende akustiklofter 60x60

mm som Dampa eller tilsvarende.

.03 Lofter i auditoriet.Opbygning som følgende:• Udføres som nedhængte loftsfl åder med trælister i lys træsort.

.04 Lofter i laboratorier.Opbygning som følgende:• Underside dækelementer males med 2 gange luftløs sprøjtning.

.05 Lofter i kælderOpbygning som følgende:• Primære rum: Systemlofter, alu 60x60 som fabr. Dampa eller

tilsvarende.• Sekundære rum: 2 gange luftløs sprøjtning.

-215 Tagsystem-215.01 Tagdæk.01 Flade tage, fald min. 1:40. Over niveau 1 og 5, samt på gangbroer.Opbygning som følgende:• Tagpap, overpap• Tagpapsmembran, underpap• 400 mm trykfast isolering med faldopbygning mod tagbrønde til

UV-system.• 100 mm armeret overbeton• Forspændte 400 mm huldækelement



• Tag monteres med faldsikring.

.02 Indvendige bjælker i tagdækOpbygning som følgende:• Bjælker i tagdæk udføres som stålbjælker indstøbt i tagdækket

.03 Flade tage, over balkoner, fald min. 1:40Opbygning som følgende:• Tagpap, overpap• Tagpapsmembran, underpap• Trykfast isolering med faldopbygning mod tagbrønde til UV-

system.• 100 mm trapezplader• Tag monteres med faldsikring.

.04 Flade tage, over teknikhuset på tag, fald min. 1:40Opbygning som følgende:• Tagpap, overpap• Tagpapsmembran, underpap• 120 mm trykfast isolering med faldopbygning mod tagbrønde• 100 mm trapezplader• Stålrammekonstruktion fastgjort til bygningens tagdæk• 2x13 mm gipsplader

.05 Tag over drivhusetOpbygning som følgende:• Aluminiumssystem med polycarbonat termotag

.06 Murkroneafdækninger.Afdækninger udføres i profi lbukket pulverlakeret aluminium, tykkelse 1,5 mm. Alle samlinger udføres som glidesamlinger.

-215.10 Ovenlys.01 Ovenlys over forskertorvOpbygning som følgende:• Ovenlys udføres som præfab elementer med klart EI-60 glas• Udvendig beklædes aluminiumsbeklædning• 250 mm stålkonstruktion med 250 mm• Dampspærre• 2x13 mm gipsplade inkl. fi lt og maling.

.02 Ovenlyskupler i trapperumOpbygning som følgende:• 3 lags glasklare oplukkelige acrylkupler med polyester karme til

paptage• Udvendig beklædes aluminiumsbeklædning• 250 mm stålkonstruktion med 250 mm• Dampspærre• 2x13 mm gipsplade inkl. fi lt og maling• Åbningsfelt min. 1 m2

• Ovenlys leveres med automatisk røgoplukke

VVS-installationer

-300 Vandsystem-300.01 VandforsyningenByggeriet skal forsynes med vand fra Aalborg Forsyning, Vand A/S. Da bygningen placeres på stormatrikel med et eksisterende vandstik, skal denne forsynes herfra via en intern ledning på grunden. Der forventes ikke sprinkling i bygningen, hvorfor ledningen udelukkende skal bære vand til alm. brug.

Vandforsyning, afregningsmåler, varmtvandsproduktion og produktion af ionbyttet vand placeres i teknikrum i kælder. For afregning etableres hovedmåler til registrering af samlet koldtvandsforbrug. Ved varmtvandsproduktion etableres desuden bivand- og bienergimåler og ved ionbyttet vand monteres ligeledes bivandmåler. Alle målere skal være med fjernafl æsning via CTS-anlæg. Ved hovedmåleren installeres lækagesikringsanlæg tilkoblet CTS. Fra teknikrum føres vandrør via skakte til de enkelte etager. Herfra føres rør over loft med fordeling ned til tapsteder. Synlige rør til tapsteder undgås generelt. Skjulte føringer udføres som PEX-rør i rør. Ved materialevalg, indbygningsmetode, dimensionering m.v. tages hensyn til, at der ikke må opstå korrosion. Der installeres brandslangeskabe og øvrigt brandslukningsudstyr i henhold til myndighedskrav. Alle rør, ventiler og komponenter isoleres og det isolerede rørsystem mærkes med FloCode rørmærkningssystem. Vandinstallation afl everes gennemskyllet samt kvalitetssikret ved vandanalyse.

-305 Afløbssystem-305.01 Kloak og drænByggeriet skal separatkloakeres, og ledes til offentlig separat hovedkloak i Fredrik Bajersvej via eksisterende interne kloakstik i nordvestligt hjørne på grunden.

Regnvandsanlæg udføres på normal vis i henhold til normkrav. Dræn-, tag- og overfl adevand opsamles, og forsinkes iht. krav fra Aalborg Forsyning, Kloak A/S. Regnvandsmængden skal forsinkes således der maksimalt udledes 15,3 l/s. Forsinkelse etableres vha. forsinkelsesbassin med regnvandskassetter og med efterfølgende vandbremsebrønd placeret i nordvestligt hjørne på grunden, hvor tilslutning til eksisterende stik på grunden ligeledes er placeret.

Spildevandsanlæg udføres på normal vis i henhold til normkrav. Spildevand fra laboratorier ledes via syreneutralisator til offentligt system. Spildevandsledninger frem til syreneutralisator udføres i syrebestandige rør. Spildevand fra kælder forventes at skulle pumpes.

Der udføres drænsystem i henhold til geotekniske undersøgelser. Der forventes omfrangsdræn omkring bygningens fundamenter samt kælderkonstruktioner. Dræn fra kælderkonstruktioner forventes at skulle pumpes.

Ledninger under bygningen føres i så korte stræk som muligt til brønde umiddelbart uden for bygningen. Afl øbsledninger i jord udføres i glatte PP-rør, klasse SN8. Brønde er generelt præfabrikerede og samles med gummitætningslister.

-A305.05 Afløb i bygningAfl øbsrør over jord udføres i fuldsvejst PEH, med sikring for lyd- og brandforhold. Afl øbsrør fra laboratoriespildevand skal være syrefaste og kemikalieresistente. I rum med vaskbare gulve, f.eks. omklædningsrum samt i rum, hvor vandudslip kan forekomme, f.eks. teknikrum, rengøringsrum mv. skal der være gulvafl øb og spulehaner. Gulvafl øb og afl øbsrender udføres af rustfri stål.

-A305.06 SanitetToiletter er med keramik plus (forstærket belægning) og to-skyls med 3/6 l skyl. Toiletsæder skal være PVC-fri, og af hård plast. Ved håndvaske samt ved vaske i borde monteres 1-grebs blandingsbatteri. Håndvaske er i hvidt sanitetsporcelæn. Rengøringsvaske er store, rustfri stålvaske med 1-grebs blandingsbatterier. Alle blandingsbatterier skal være forkromede med keramiske ventilsæder. Handicaptoiletter indrettes i henhold til DS 3028 og ”Tilgængelighedsstandard for undervisningsbyggeri”, udarbejdet af Universitets- og Bygningsstyrelsen. Håndvaske skal være tilpasset kørestolsbrugere. I/ved håndvaske skal der være bruser, der kan nås fra toilettet. Ved toiletter monteres armstøtter med holder til stor toiletrulle.

Alle tapsteder forsynes med kuglehaner. Sanitetstilbehør på toiletter består af spejle, tøjkroge, håndklædepapir, affalds- og papirkurve, madamepose-stativer og vægmonterede børsteholdere. Afl øb og sanitet i laboratorier fremgår af rumskemaer.

Sanitetsbestykning sker efter AAU’s indkøbsordning eller efter servicefi rmaordning.

-310 Gas- og luftsystem-310.01 GasserDer etableres Kryogasrum med fl ydende kvælstof inklusiv fordampningsanlæg for N2(5.0). Der etableres fl askegascentral i stueetage og gasfordelingssystem til alle laboratorier. Gasser der etableres er følgende, hvor kvalitet er beskrevet i parentes:

• Ar(5.0)• He(5.0)• O2(2.5)• H2(5.0)• CO2(2.5)• H2/N2(5.0)• N2(5.0)• N2(2.5)• 2 ekstra gasledninger (fremføres kun i lodrette skakte)



-310.02 TrykluftDer etableres trykluftcentral og fordelingssystem for trykluft. Trykluftproduktion sker med oliefri skruekompressor og efterfølgende køletørrer til et trykdugpunkt på -43°C. Tryk i systemet vil være 8 Bar. Trykluft vil centralt blive fi ltreret med Carbon og UMF-fi lter. Rør for trykluft vil være rustfrit stål med svejste samlinger eller kobber med loddede samlinger.

Hvor trykluft lokalt ønskes i en højere kvalitet, sker adsorbtionstørring og fi ltrering lokalt. Trykluftkompressor leverer desuden trykluft til en N2-generator som leverer N2(2.5) til gasfordelingssystemet. Dette sker fordi brugerne har for en permanent kilde til N2-produktion.

-315 Kølesystem-315.01 KøleanlægDer etableres køleanlæg for produktion af kølevand for komfortkøling. Kølevand forventes at være med temperaturer 9/15 °C. Kølevand fordeles i bygningen til kølefl ader, zonekølefl ader og eventuelle fancoils. Køleanlæg for komfortkøling forventes at være i størrelsesordenen 300 kW og placeres i teknikrum på tag.

Der etableres køleanlæg for produktion af kølevand til køling af opstillinger i laboratorierne. Kølevand forventes at være med temperaturer 2/6 °C. Kølevand fordeles i bygningen til kølefl ader i alle laboratorier. Køleanlæg for laboratoriekøling forventes at være i størrelsesordenen 300 kW og placeres i teknikrum på tag.

CO2-køleanlægI hele bygningen skal i laboratorieområder opstilles 10 stk. 15 m² kølerum (5°C) og 5 stk 15 m² fryserum (-18°C). Køling af disse rum forventes at ske fra centrale køleanlæg som placeres i teknikrum på tag. Der føres 2 sæt af kølemiddelrør (CO2) rundt i bygningen, således at fryse- og kølerum kan etableres frit.

-320 Varmesystem-305.01 VarmeforsyningByggeriet skal forsynes med fjernvarme fra Aalborg Kommunes Fjernvarmeforsyning. Der etableres et nyt fjernvarmestik fra hovedledning i enten Bertil Ohlinsvej eller Fredrik Bajersvej.

Fjernvarmeforsyning, afregningsmåler, ventilations-, radiator- og gulvvarmeblandesløjfer samt varmtvandsbeholder placeres i teknikrum i kælderen. Fra teknikrum i kælder føres direkte fjernvarme til teknikrum på tag for ventilationsvarmefl ader til procesventilationsanlæg. Ved hovedmåleren installeres lækagesikringsanlæg tilkoblet CTS. Fra teknikrum i kælder føres radiatorvarmerør via skakte til de enkelte etager. Varmeanlægget udføres som 2-strengsanlæg.

Blandesløjfer placeres generelt op ad vægge og med god mulighed for serviceadgang. Blandesløjfer for ventilationsvarmefl ader placeres tæt ved anlæg. Sløjferne skal indeholde pumper, motorventiler, afspærrings- og kontraventiler samt dynamiske indreguleringsventiler, sidstnævnte med måleudtag, så vandmængder kan måles. Radiatorsløjfer forsynes med mængderegulerende pumper, mens sløjfer til ventilationsvarmefl ader forsynes med fast indstillede pumper. Alle pumper skal være A-mærkede og følge Elsparefondens indkøbsvejledning. Blandesløjfer til radiatoranlæg skal være med vejrkompenseringsautomatik med mulighed for natsænkning og automatisk pumpestop via CTS. Gulvvarmeanlæg skal være med blandesløjfe og zoneopdelt temperaturregulering. For optimale konditioner til motorventiler og indregulering af anlægget skal der monteres differenstryksregulatorer over motorventiler. Alle blandeanlæg forsynes med termometre – frem/retur – på primær/sekundær side. Der installeres energibimålere på alle blandesløjfer og lignende. Disse tilkobles CTS.

-305.02 OpvarmningskilderForan vinduer placeres generelt radiatorer, så der ikke forekommer kuldenedfald. Ved vinduespartier fra gulv til loft, placeres der i gulvet planforsænkede konvektorgrave for atmodvirke kuldenedfald, og ved ekstra høje vinduespartier placeres ribberør ved sprosser i vinduet. Radiatorer/konvektorer mv. skal være tilgængelige og forsynes med termostatventiler og indreguleringsventiler på fremløb, og afspærrings-ventiler på retur samt aftap og luftskrue.

Radiatorer i laboratorier skal være uden ”skidtsamlere”. Der etableres gulvvarme i Foyer/Forskertorv og ved indgangspartier. Alle rør, pumper, ventiler og komponenter isoleres og det isolerede rørsystem mærkes med FloCode rørmærkningssystem.

-325 Ventilationssystem-325.01 VentilationBygningens ventilationssystem skal sammen med bygningens konstruktioner og opvarmningssystem sørge for, at krav til termisk og atmosfærisk indeklima overholdes. Varmetilskud til de enkelte rum skal fjernes vha. ventilationssystemet.

Kontorområder, seminarrum og lign. på 1. sal - 4. sal ventileres via to anlæg placeret i teknikrum på tag.

Kontorområder, auditorium og seminarrum mv. i stueplan og kælder ventileres via to anlæg placeret i teknikrum i kælder.

Der anvendes ikke naturlig eller hybrid ventilation. Dog kan der i store og høje rum, såsom atrier og centrale indgangspartier suppleres med naturlig ventilation om sommeren for at fjerne overskudsvarme.

I rum med varierende belastning skal luftmængderne varieres automatisk efter behov registreret af nærværs-, CO2- og temperaturføler. Ventilationsanlæggene må kun køre med frisk udeluft i benyttelsestiden. Ved dimensionering af indblæsningssystemer tages hensyn til rummenes møblering og arbejdspladsernes placering, så nødvendig luftmængde kan tilføres uden trækgener i opholdszonen.

Ventilationsaggregater skal være i kvalitet over middel. Filtre skal være i klasse F7 på tilluftssiden og F5 fra fraluftsiden. Aggregatdel for tilluftsfi lter skal have bund, side og fi lterkanal udført i rustfrit stål. Desuden skal friskluftspjæld være korrosionsbeskyttet ved coatning/eloxering. Hvert enkelt ventilationsanlæg skal overholde følgende specifi kke elforbrug, der skal eftervises ved måling:

• 1,7 kJ/m³ for CAV-anlæg• 1,8 kJ/m³ for VAV-anlæg• 0,75 kJ/m³ for udsugningsanlæg

Der skal anvendes sparemotorer og spareventilatorer i henhold til Elsparefondens indkøbsvejledning. Ventilatorer skal være direkte trukne kammerventilatorer. Ved variabel luftydelse skal anvendes frekvensomformere. Anlæg forsynes med roterende varmevekslere,der som minimum skal have en virkningsgrad på 85 %. Anlæg for laboratorier og procesventilation forsynes med væskekoblede batterier, der som min. skal en virkningsgrad på 65%.

Teknikrum og føringsveje projekteres så der er god plads til service (herunder fx service på brandspjæld), udskiftning af komponenter og til at foretage luftmængdemålinger.

Kanaler varme-, kondens- og brandisoleres i henhold til norm- og myndighedskrav. Synlige kanalers isolering afsluttes med pap, lærred og klister. Kanaler og aggregater mærkes med anlægsbetegnelse (betjeningsområde og nummer), medie og luftretning. I alle indblæsnings-, udsugnings, indtags- og afkastkanaler monteres termometre. Der monteres manometre/skrårør over fi ltre og vekslere. VAV-anlæg skal indreguleres ved 100, 50 og 20 % ydelser, og der skal foreligge indreguleringsrapport for alle 3 ydelser.

Som udgangspunkt ventileres alle bygningens komfortområder via opblandingsventilation med loftmonterede armaturer for såvel indblæsning som udsugning. I auditorium anvendes dog fortrængningsventilation med indblæsning via stolearrangement. Udsugningsarmaturer monteres i loft.

-325.02 ProcesventilationVurdering af maksimalt procesventilationsbehov i et standardlaboratorium a 150 m2. Ifølge rumskema vil den maksimale fremtidige bestykning i et 150 m2 laboratorium være:

• 12 Stinkskabe (40% 1500 mm, 40% 1200 mm, 20% 900 mm)• 25 punktudsug



• 4 LAF-bænke• 5 Kemi-skabe

Fremtidige stinkskabe forventes af bl.a. energihensyn at blive mere effektive, og dermed med mindre lufthastighed over åbningsarealet. Der fi ndes allerede nu effektive stinkskabe med en hastighed på 0,3 m/s over åbningsarealet, og dette benyttes i de følgende vurderinger.

Åbningshøjde på åbne stinkskabe sættes til 0,5 m og til 0,1 for ”lukkede” stinkskabe.

Gennemsnitsbredde for stinkskabe er 0,4*1500+0,4*1200+0,2*900 =1260 mm.

Åbne stinkskabe suger: 1,26*0,5*0,3*3600= 680 m3/h

”Lukkede” stinkskabe suger: 1,26*0,1*0,3*3600= 136 m3/h

Punktudsug sættes til 150 m3/h, LAF-bænke sættes til 400 m3/h (forsigtigt) og kemiskabe til 50 m3/h.

Samtidighed sættes til 50% åbne og 50 % lukkede stinkskabe.

Punktudsug og LAF-bænke sættes ligeledes til 50%. Kemiskabe er 100% i drift.

Udsugningsbehov er således:• Stinkskabe 12*0,5*(680+136) = 4.896 m3/h• Pkt.udsug 25*0,5*150 = 1.875 m3/h• LAF-bænke 4*0,5*400 = 800 m3/h• Kemiskabe 5*50 = 250 m3/h• I alt 7.821 m3/h

Lofthøjden er 2,7 m og et luftskifte på 20 h-1 svarer dermed til 8.100 m3/h. Kravet i UNICAMPUS-rapporten om 20 h-1 er således dækkende for det maksimale behov og det er denne luftmængde ventilationsanlæg lægges ud for frem til det enkelte laboratorium.

I vurdering af lodrette forsyningskanaler, og maksimale teknikrumsarealer i forhold, er der gjort følgende vurderinger omkring mulig foranderlighed:

I stueetage vil der ikke kunne etableres fl ere laboratorier end de 2 grovlaboratorier. På de øverste 4 etager kan der etableres i gennemsnit 5 laboratorier a 150 m2 pr. etage. Der vil kunne etableres 6 laboratorier på nogle etager, men ikke på alle. Det vil således ikke være muligt at etablere en ”laboratoriesilo” uden kontorer/seminarrum/grupperum.

Ventilationsanlæg og skakte dækker laboratorier på 4 - 5 etager. Fordi ikke alle laboratorier forventes at være maksimalt bestykkede og samtidigt maksimalt benyttede, er der vurderet en vissamtidighed. Den valgte samtidighed er valgt således at den

fjerneste (fra teknikrum) etage kan have maksimal bestykning og maksimal udnyttelse (100 % = 20 h-1). Den næstfjerneste etage kan have 80% og de øvrige 50%. Dette betyder at den maksimale luftmængde bliver reduceret til 2/3 i forhold til en luftmængde med 20 h-1 samtidigt i alle laboratorier, med det maksimale antal laboratorier etableret.

Brugerne har et ønske om at kunne etablere mindre områder af laboratorierne som Biologisk agensklasse 2. Brugene har samtidigt udtrykt, at dette behov ikke skulle være i et vilkårligt laboratorium, men kunne etableres (når behov opstod) nær 1 af de 4 skakte. I dispositionsforslaget er den nordvestlige skakt valgt til at føre ekstra udsugningskanal for etablering af fremtidige Biologisk agensklasse 2 laboratorier.

Hovedinstallationer udføres så dele af laboratorier kan opgraderes til GMO-klasse 2 eller Biologisk agensklasse 2, herunder vil der være etableret separate lodrette udsugningskanaler dedikeret til netop dette formål, således at der ikke kan ske kontaminering klasse 2 laboratorier og andre laboratorier. Procesventilation i dyrestalde og tilhørende laboratorier etableres i henhold til Bekendtgørelse 687 af 25/7-2003, som blandt andet indebærer at ventilationsluft befugtes, så der kan opretholdes en fugtighed på 55 pct. +-10pct.

El-installationer

El- og mekaniske anlægEl- og CTS anlæg omfatter

• Stikledninger/hovedledninger• Hovedtavle og undertavler• Føringsveje• Kontaktstationer og 230V installationer• 230V installationer for EDB-stikkontakter• Anlæg for 3x400V• Belysningsanlæg• Nød- og panikbelysning• Belysningsarmaturer• Data- og telefonanlæg• ABA-anlæg• ABDL-anlæg• AIA-anlæg• Udligningsforbindelser• Bygningsautomation, CTS-anlæg• Elevator• ADK-anlæg• Brand- og lydtætning• ABV-anlæg• Varslingsanlæg

GenereltEl-installationer omfatter projektering af samtlige el-installationer i henhold til rumskemaer og beskrivelser. Ved udformning og omfang af el-installationer skal alle lovkrav, normer, cirkulære, direktiver m.v. overholdes, specielt nævnes:

• Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6, Elektriske installationer, 1. udgave 2001

• Stærkstrømsbekendtgørelsen, lavspændingstavler, EN 60439-1 til 5

• Stærkstrømsbekendtgørelsen, Elektrisk materiel på maskiner, EN 60204-1

• Elrådsmeddelelser• Maskindirektivet og EN 60204-1• EMC direktivet - CE-mærkning• DS 460, svagstrømsinstallationer• DBI forskrifter• Fællesregulativet, for tilslutning af elektriske installationer og

brugsgenstande• Bygningsreglement 2008• Elforsyningsselskabets lokale bestemmelser• DS 700, retningslinier for kunstig belysning i arbejdslokaler

Alle reglementer, direktiver etc. skal være i seneste udgave

Installationer genereltInstallationer generelt.Installationer udføres generelt som skjulte installationer med kabler og ledninger i rør eller i bygningshulrum. I teknikrum og lignende birum udføres synlig installation.

Installationer udføres generelt som normaltætte installationer. Hvor forholdene kræver det udføres stænktæt installation.

Dokumentation og mærkningDer leveres teknisk dokumentation for drift og vedligehold af alle el anlæg samt betje-ningsvejledning og sikkerhedsforskrifter svarende til behov.

Alt udstyr som eks. stikkontakter og udtag m.m. forsynes med mærkning med identitetsbetegnelse tavle og gruppe nr.

-330 BelysningsanlægVed projektering af belysningsanlægget skal der være fokus på energiforbruget. Det skal ske igennem sikring af gode dagslysforhold med et effektivt belysningsanlæg samt IBI-lysstyringer. Der skal være fokus på, at belysningsarmaturerne har en høj virkningsgrad og uden at der forekommer blænding. Belysningen skal i videst muligt omfang styres kontinuert efter dagslysforhold og tilstedeværelse i rummet.

Ved udformningen af belysningsanlægget i de forskellige



rumkategorier anvendes DS 700 (seneste udgave), som dimensioneringsgrundlag for belysningsstyrke og blænding.

Hvor bygherren har særlige krav til belysningen, er dette angivet i rumskemaer.

Generelt skal alle armaturer forsynes med HF-spoler, lavenergilyskilder eller T5-rør.

Generelt skal kvalitetsniveauet være som anerkendt fabrikat. Ligeledes skal alle armaturer være velegnet til det miljø, hvori de monteres.

Lysstyring for indvendig belysningsanlægGenerelt skal belysningen styres via tilstedeværelsessensorer med nærdetektering kombineret med dagslys sensorer, hvor dette er anvendeligt. Dagslysstyringen skal dæmpe belysningen i zoner, alt efter hvor tæt armaturerne er placeret på dagslysindfaldet.

Styringen til belysningsanlægget skal udføres via en komplet IBI-installation, som styres over CTS-anlægget via LON-bokse placeret decentralt over loft. IBI-installationen skal yderligere være en kombineret komfort- og lysstyring, der i en og samme styreboks kan styre fl ere installationer i udvalgte zoner. Det skal være muligt at styre installationer som varme, lys, køling, ventilation og solafskærmning.

I gangarealer og trapperum, etableres lysstyring via tilstedeværelsessensorer.

I kontorer, grupperum, seminarrum og laboratorier styres belysningen via en manuel- og automatisk handling. Ved en manuel handling (tryk på afbryder ved dør) er lyset ON og registrerer tilstedeværelsessensoren ikke længere tilstedeværelse i lokalet, går lyset i automatik og lyset slukker, OFF. Ved tilstrækkelig dagslys i lokalet reguleres dette via dagslysføler.

I gruppe- og seminarrum vil der være mulighed for manuel dæmpning af lysanlægget.

I seminarrum etableres ekstra lys i form af tavlelys, som styres på samme måde som eksisterende lysstyring.

I rum, hvor der må regnes med ophold af kort varighed, såsom toiletter, forrum, depoter mv. skal belysningen styres via tilstedeværelsessensorer. Ved tilstrækkelig dagslys i lokalerne, reguleres dette via dagslysføler.

I auditorium installeres der et selvstændigt lysanlæg, som integrerer mørklægning, styring af projektorer, lystænding grundbelysning, lystænding tavlelys, lysdæmpning mm.

Ved dimensionering af belysningsanlæg, skal der tages hensyn til lækstrøm fra armaturer i forhold til HPFI-relæer i tavlerne.

Lysinstallation og stikkontakter skal være tilsluttet adskilte grupper i hele installationen og skal forsynes via egne HPFI-relæer.

Alt udvendig belysning skal styres fra CTS-anlægget.

-335 Adgangssystem-335.02 Adgangskontrolanlæg (ADK)Der etableres et ADK-anlæg (automatisk adgangskontrolanlæg) på udvalgte døre/områder i henhold til rumskemaer og tegninger.

Som udgangspunkt etableres der ADK-anlæg på samtlige udvendige døre, samt til auditorie- og seminarrum.

Kortlæsere skal være af typen DES-fi re.

AAU skal kunne styre ADK-anlægget via deres eksisterende platform.

-335.03 Tyverisikringsanlæg (AIA)Der etableres et AIA-anlæg (automatiske indbrudsalarmanlæg) i henhold til rumskemaer, tegninger og Skafor’s forskrifter.

Der etableres skalsikring op til 4 meter ved hele bygningens areal. Skalsikringen består af vindueskontakter og akustiske glasbrudsdetektorer.

AIA-anlægget integreres med CTS-anlægget. Der placeres en åbningskontakt i toppen af alle vinduer med mulighed for åbning, som kommunikerer med CTS-anlægget. Herved lukkes der ned for varmeanlægget når vinduet åbnes for udluftning.

AAU skal kunne styre tyverisystemet via deres eksisterende platform.

-340 Elforsyningssystem-340.01 StikledningByggeriet skal forsynes med el fra Himmerlands Elforsyning, HEF. Til forsyning af byggeriet udvides der fra eksisterende transformerstation ved bygning 7C. Dette arbejde udføres i samarbejde med HEF. Der etableres nye stikledninger fra transformerstationen, som forsyner hovedfordelingstavle i kælder samt etagetavler i bygningen.

Stikledningen etableres som 5-leder kabel, 3 faser, N og jord.

Alle målerdata skal opsamles på CTS-anlægget, og el-målerne skal derfor være forberedt for fjernafl æsning.

Ved projektering skelnes der imellem måling af ”Bygnings energi” og måling af ”Proces energi”. Da der forsynes fra eksisterende

transformerstation, er der etableret afregningsmåler. Derfor installeres der ”hoved bi-målere” i hovedfordelingstavlen, samt ”etage bi-målere” i hver etagetavle.

-340.06 Hoved- og etagetavlerDen nye hovedfordelingstavle i kælderen forsynes fra eksisterende transformerstation placeret i bygning 7C. Herfra forsynes etagetavlerne op ad i bygning på de enkelte etager. Der placeres to el-tavler pr. etage.

Tavler skal være pladekapslede i anerkendt fabrikat.

Tavler skal være udført med kabelfelter, hvor alle fragående kabler skal føres. I kabelfelterne skal monteres kabelstiger, hvortil kablerne skal fæstnes.

Tavler skal hovedsageligt opbygges som sikringsløse anlæg og med anerkendte fabrikater til levering af tavlemateriel. Alle tavleanlæg vil blive dimensioneret for 25 % udvidelsesmulighed.

-340.06.03 Arbejdsstationer og 230V installationerStikkontakter skal vælges ud fra i hvilke lokaliteter og miljø de monteres og i henhold til rumskemaer.

Synligt monteringsmateriel skal vælges ud fra, at der hver dag opholder sig et stort antal personer i bygningerne. Materiellet skal derfor være robust, driftssikkert og af anerkendt fabrikat.

Omfang af stikkontakter mv. er angivet i rumskemaer.

Udover de i rumskemaerne angivne stikkontakter, skal der ligeledes anbringes stikkontakter inden for alle døre.

Alle stærkstrømskabler dimensioneres efter 75 % reglen, dvs. den dimensionerende belastning må ikke overstige 75 % af kablets kapacitet. Der regnes overalt i installationen med 90� installationskabel.

Installationer i teknikrum leveres som IP4X installationer og i de resterende rum som en IP2X installation.

Alle opmærkninger af stikkontakter, afbrydere osv. skal foretages med gravering.

Stikkontakter for 230V alm. forsyningStikkontakter placeres jf. rumskema og udføres som 1-fasede grupper.

Stikkontakter for 230V EDB-forsyning230V edb stikkontakter placeres jf. rumskema og udføres som 1-fasede grupper. Der anvendes ikke skråtstillede 230V EDB stikkontakter, men i stedet almindelige stikkontakter. Disse mærkes ved gravering med EDB.



Grupper for EDB-udstyr adskilles fra øvrige forsyningsgrupper og forsynes via eget HPFI-relæ.

Der må ikke benyttes kombi-relæer til 230V EDB.

ArbejdsstationerType A arbejdsstation bestykkes med:• 2 stk. 230V stikkontakt• 2 stk. 230V edb stikkontakt• 1 stk. RJ45 kat. 6 stik

Type B arbejdsstation bestykkes med:• 2 stk. 230V stikkontakt• 2 stk. 230V edb stikkontakt• 2 stk. RJ45 kat. 6 stik

Type C arbejdsstation bestykkes med:• 2 stk. 230V stikkontakt• 2 stk. 230V edb stikkontakt• 3 stk. RJ45 kat. 6 stik

Type D arbejdsstation bestykkes med:• 2 stk. 230V stikkontakt• 2 stk. 230V edb stikkontakt• 4 stk. RJ45 kat. 6 stik

Arbejdsstationer placeres jf. rumskema.

I samtlige teknikrum installeres en arbejdsstation type B.

I seminarrum og auditorium afsættes 1 stk. 230V EDB stikkontakt pr. person til forsyning af bærbar computer. (Der installeres maks. 15 bærbare computere pr. 10A aut. Sikring).

RengøringsstikkontakterDer anbringes stikkontakter let tilgængelige og jævnt fordelt langs gangforløb og i rummene.

Tilslutning for projektorI lokaler hvor der skal etableres installation for projektorer, skal der over nedhængt loft etableres følgende:

• 1 stk. almindelig 230V. stikkontakt • 1 stk. dobbelt RJ45 PDS udtag

400V stikkontakter400V stikkontakter (16A CEE) placeres jf. rumskemaer.

LabotatorierLabotatorier forsynes selvstændigt via egne HPFI-relæer og automatsikringer, placeret lokalt i laboratoriet. På den måde er det nemt at lokalisere fejlen, samt at det ikke påvirker de øvrige installationer på etagen.

Udvendige stikkontakterDer etableres udvendige stikkontakter (IP-4X) efter nærmere aftale med bygherre og brugere.

-340.06.04 FøringsvejeDer etableres et føringsvejsystem for stærk- og svagstrømsinstallationer bestående af varmgalvaniserende gitter- og kabelbakker samt kabelstiger. Alle føringsveje etableres med skillespor for adskillelse af disse installationer.

Føringsveje dimensioneres for minimum 30 % udvidelsesmulighed. Installationskanaler etableres i forhold til mængden af kontaktstationer. Kanalerne skal minimum indeholde 2 separate spor. I kanaler placeres stikkontakter samt udtag for kommunikation.

Kanaler leveres som plastkanaler.

Stikkontakter, PDS-stik og dåser, der placeres i kanalerne, skal leveres i anerkendt fabrikat.

I teknik, kopi- og printerrum med mere, etableres kanal på væg til forsyning af printere, kopimaskiner osv.

-340.07 Nød- og panikbelysningDer etableres nød- og panikbelysning jævnført myndighedskrav til bygningen.

Nødbelysningsarmaturer skal etableres med diodelyskilder (LED) og fungere som et centralt styret anlæg, hvor hvert armatur har sin egen adresse på centralen. Derved er der præcis indikering på centralen, i tilfælde af fejl på det enkelte armatur.

Panikbelysningsanlæg skal etableres som et centralt anlæg, med lyskilder for 230V. Panikbelysningen kan evt. indbygges i belysningsarmaturerne for almen belysning.

Der skal fra anlægget kunne sendes en mail til bygningsbetjentene vedr. lyskildeudskiftning eller fejl på anlægget.

-345 Automationssystem-345.01 CTS-anlægDer etableres et CTS-anlæg til styring, regulering og overvågning af de bygningstekniske anlæg såsom varme, ventilation, varmtvandsproduktion, solafskærmning, belysning, lokalebooking samt til at opsamle og videregive alarmer fra diverse anlæg. Derudover skal CTS-anlægget opsamle data fra samtlige målere som monteres i bygningen.

CTS-anlægget skal sørge for at holde indeklimaet indenfor de grænser der fastlægges. Derudover skal CTS-anlægget sikre at ingen pumper, ventilatorer, motorer eller andet udstyr der forbruger

eller fordeler energi, er i drift, hvis der ikke er behov for det.

Desuden skal CTS-anlægget være et effektivt værktøj i det daglige arbejde med drift og vedligehold af de tekniske anlæg.

CTS-anlægget skal tilpasses bygherrens organisation, således at bygherren får størst mulig gavn af CTS-anlæggets faciliteter. Herunder skal CTS-anlæggets brugerfl ade og generelle opbygning være fuldt kompatibelt med det eksisterende anlæg på AAU.

-350 Beskyttelsessystem-350.03 JordingsanlægFra hovedtavlens indgangsklemmer til yderste punkt i installationen skal fremføres 5-leder sy-stem, med separate PE- og N-ledere. Der skal fremføres beskyttelsesledere til alle tilslutningssteder, brugsgenstande og udsatte dele.

Jordingsanlægget udføres som fundamentsjord.

Som jordelektrode anvendes armeringsjernene i bygningens fundament og der anvendes udføringsplader for tilslutning.

Jordingsanlægget såvel som alle øvrige PE-ledere og potentialudligningsforbindelser forbindes til bygningens hovedjordskinne, der placeres ved hovedtavlen.

Der skal udføres separat jordingsanlæg og udligningsforbindelser af alle gennemgående stålkonstruktioner, udefrakommende metaldele, rio-net i gulve, vand- og varmerør, elevator, ventilationsanlæg mv.I serverrum skal der etableres en supplerende udligningsforbindelse. Til dette fremføres en separat jordelektrode fra hovedjordskinnen. Jordelektroden afsluttes i jordplint som tydeligt skal mærkes ”DATA”.

-350.04 LynbeskyttelsesanlægDer installeres et komplet lynbeskyttelsesanlæg grundet bygningens form og valg af beskyttelsesniveau.

-350.05 Overspændings- og transisentbeskyttelseI hovedtavle monteres overspændingsbeskyttelse/transientbeskyttelse. Yderligere etableres der transientbeskyttelse foran EDB-grupper i samtlige tavler.

-355 Transportsystem-355.01 GenereltI forbindelse med opsætning montering og installering af elevatoranlæg, skal alle de af offentlige myndigheders givne love, regulativer, bestemmelser mv., som er gældende for elevatorer, samt Arbejdstilsynets bestemmelser, overholdes.

Her henledes opmærksomheden især på følgende:



• Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6, Elektriske installationer, 1. udgave 2001

• DS EN 81-1 mht. indretning af elevatorer med hensyntagen til bevægelseshæmmede

• Arbejdsministeriets anvisning nr. 2.2.3.1 vedr. supplerende sikkerhedsforanstaltninger

• IEC/EN/DS 61346 vedr. udførelse af dokumentation• DS/EN 55011 ang. elektriske støjkrav

Alle reglementer, direktiver etc. skal være i seneste udgave.

Basiskrav og tilgængeklighedsstandard for undervisningsbyggeri følges.

-355.02 Elevatorer.01 PersonelevatorOpbygges som følgende:• Elevatoren er i forslaget dimensioneret med følgende data:

Dybde: 2.100 mmBredde: 1.100 mmHøjde: 2.100 mmFri dørbredde: 900 mmMax. vægt: 1.000 kg

• Indvendige overfl ader som RF-stål• Termoglas/vindue i enden mod det fri.

.02 GodselevatorOpbygges som følgende:• Elevatoren er i forslaget dimensioneret med følgende data:

Dybde: 2.100 mmBredde: 1.100 mmHøjde: 2.100 mmFri dørbredde: 1.000 mmMax. vægt: 1.000 kg

• Indvendige overfl ader som RF-stål

-360 Kommunikationssystem-360.01 IT-kablingssytemNetværksstrukturen etableres med fi ber- og kobberkabler som forbinder krydsfelterne indbyrdes. Der forbindes til krydsfelterne i den nye bygning, fra det eksisterende hoved/områdekrydsfelt i bygning 7C via lysleder. Lyslederen skal monteres øverst i krydsfeltet.

Der installeres et komplet IP-netværk.

Alle netværksstik opmærkes efter AAU standard.

AAU står selv for levering og montering af patchkabler i krydsfelter.Alt aktivt udstyr leveres og installeres af AAU.

Der skal anvendes standard krydsfelter i størrelsen 800x800 og

42 enheder i højden og de skal være af anerkendt fabrikat. Skabet udføres med UPS-anlæg monteret i bunden af krydsfeltet, med en kapacitet på omkring 2 kW og med minimum 5 udtag for enheder.

Der skal som minimum være 2 stk. 230V edb stikkontakter.

Skabene udføres med kabelstiger i hver side, og 19” beslag i front og bagside. Mellem panelerne monteres bøjler for kabelafl astning.

Låge skal være transparent.

Kablingen udføres som kat. 6 STP installation.

Som standard udføres installationen med en C-station til hver arbejdsplads.

Generelt i kontor og grupperum opsættes en C-station pr. påbegyndt 12 m2.

I seminarrum, kopirum og laboratorier laves bestykningen efter anvendelsesbehov. I fællesarealer, kantineområder og opholdsrum skal der opsættes stationer for anvendelse af trådløs netværk.

Teknikrum skal som minimum forsynes med et dobbelt PDS-stik (B-station).

Ved opholdsrum/arealer, automater og lignende steder, opsættes PDS-stik for fremtidige installationer.

-365 Brandalarmanlæg (ABA)-365.01 GenereltDer etableres et ABA/ABDL-anlæg (automatiske brandalarmeringsanlæg & automatiske brand-dørslukningsanlæg) i henhold til DBI’s forskrifter.

ABA-anlægget skal være med åbne protokoller.

-365.02 TonevarslingsanlægDer etableres et tonevarslingsanlæg i henhold til DBI’s forskrifter. Tonevarslingsanlægget installeres som et integreret anlæg sammenkoblet med ABA-anlægget.

-400 Inventar-400.01 Inventar.01 Garderobeskabe ved auditoriet og i skabsrum• Der monteres afl åselige graderobeskabe i fab. Som PO inventar

eller tilsvarende.

.02 Mobile te-køkkener i studieområdet i transportcentret• Mobile te-køkkener udføres på hjul og med isofi x tilkobling til

vand, strøm og afl øb.

.03 Skiltning• Der vil ikke opsættes skilte i terræn.

-400.02 Laboratorieinventar.01 Ceiling System• Der monteres ceiling system i henhold til rumskemaer.

.02 Skabe, borde m.m.• Der monteres skabe, borde m.m. i henhold til rumskemaer.



11. UDBUDSFORM

11.1 UdbudsformBygningen for Institut for Kemi, Miljø og Bioteknologi er speciel for så vidt angår facader (løse udvendige betonelementfacader og solafskærmning i corténstål) og inventar, herunder ceiling systemer i laboratorierne. Derfor anbefales det, at udbudsformen ”begrænset udbud” vælges.

Ved begrænset udbud opdeles udbudsforretningen i 2 faser. I den første fase, prækvalifi kationsfasen, udarbejdes udbudsbekendtgørelse, som sikrer at alle interesserede kan anmode om at blive opfordret til at afgive tilbud. I denne fase kan bygherren, ved hjælp af udvælgelseskriterier, sikre at de bedst kvalifi cerede/egnede entreprenører udvælges til at afgive tilbud.

Tilbudsfasen kommer herefter, hvor tildelingskriterier bestemt af bygherren, danner grundlag for ordreafgivelse.

Projekteringstidsplanen er opdateret med en detaljering af de tidsmæssige terminer for udbudsfasen. Se efterfølgende.

11.2 EntrepriseopdelingDen gældende projekteringstidsplan, med angivelse af en byggeperiode på 90 uger brutto, angiver en meget stram udførelsesperiode. Tid til commissionning

Det anbefales derfor, at entrepriseopdelingen sker med få storentrepriser i henhold til efterfølgende.

Der planlægges ikke med delkontrakter.

Entrepriseopdeling

A. Bygningsenterprisen Byggeplads SB Jordarbejder ARB01 Kloak inkl. tilhørende jordarbejder ARB02 Pladsstøbte betonarbejder ARB03 Betonelementer, leverance ARB04 Betonelementer, montage ARB05 Stålarbejder ARB06 Smedearbejder ARB07 Murerarbejder ARB08 Lukningsarbejder ARB09 Tagdækningsarbejder ARB10 Tømrer- og snedkerarbejder ARB11 Malerarbejder ARB12 Gulvbelægningsarbejder ARB13 Terrænarbejder ARB14 Særlige vinterforanstaltninger SB

B. Installationsentreprisen Byggeplads SB VVS-arbejder ARB15 Specialgasanlæg ARB16 Ventilationsarbejder ARB17 Køleanlæg ARB18 El-arbejder ARB19 Elevator ARB20 ABA- og ABDL- og Tonevarslingsanlæg ARB21 ADK- og AIA-anlæg ARB22 CTS-arbejder ARB23

C. Inventarentreprisen Byggeplads SB Installationsloft ARB24 Inventar ARB25



12. PLANLÆGNINGSTIDSPLAN



13. ØKONOMI

13.1 Projektets økonomiDen planlagte budgetramme for udførelse af Bioteknologi-bygningen er i udgangspunkt baseret på en bygning med et bruttoetageareal på ca. 10.675 m2 til et totalbudget på 21.000,00 kr/m2, svarende til en totaludgift på ialt kr. 224.175.000,00 ekskl. moms og fi nasieringsomkostninger. Byggesagsrapporten indeholder opdelingen i håndværkerudgifter og omkostninger og en m2-pris for håndværkerudgifterne på 16.889 kr/m2 ved indeks 120,5.

Projektet er pt. på ca. 11.180 m2 og den successive kalkulation angiver en håndværkerudgift på ca. 18.273 kr/m2. Dette svarer til 10,0% over budgettet.

Rådgiverne udarbejder forslag til justering af bruttoetagearealet. Ligeledes vil rådgiverne gennemgå kalkulationerne, specielt for råhusarbejderne og laboratorieinventaret.

Ændringer siden sidst kan opgøres som følger:

Råhusarbejder kr. + 14.300.000Udvendig og indvendig komplettering kr. - 3.265.000VVS- og ventilation kr. - 1.800.000El-installationer kr. - 3.155.000Laboratorieinventar kr. + 11.050.000

Udover at justere bruttoetagearealet ønsker rådgiverne en dialog med bygherren, lejerne og brugerne omkring besparelsesmulighe-der.

Documents

NY FORSKNINGS- & UNDERVISNINGSBYGNING · mv. er gennemgået. Projektforslaget er efterfølgende blevet opdateret i overensstemmelse hermed. I projektforslaget er bruttoetagearealet