Trivsel og stress på skemaet- Når stress rykker ind i klasseværelset

Oplæg til: Børn & Unges Sundhed, Konference Nordkraft sep. 2018

Freja Filine Petersen Ph.d.-stip., DPU, Århus Universitet & Center for Psykisk Sundhedsfremme, Københavns Universitetfrfp@edu.au.dk

Indhold

• Stress blandt unge

• Hvad er stress?

• Bio-psyko-sociale symptomer

• Unges oplevelser af stress i forbindelse med skole

• Stress og forebyggelse i skole og undervisningen

Stress blandt Unge

Ungdomstid

Større sårbarhed

• Udvikling af identitet

(Fallin, Wallinga & Coleman, 2001; Smith & Carlson, 1997)

• Udvikling af Selvforståelse

(Illeris, Katznelson, Nielsen mfl., 2009; Shapka & Keating, 2005; Spaten mfl., 2010)

• Højere aktivitet i limbiske system ved følelsesmæssige situationer

• Social-affektive udvikling – ”Peers”

(Sebastian, C. mfl. 2010; Konrad, K. mfl. 2013)

• Større konsekvenser for unge end for voksne, eksempelvis mht. at øge risikoen for udvikling af psykisk sygdom (Compas, Conner-Smith, Saltzmann mfl, 2001, Review PsychologicalBulletin).

• Trivsel hænger sammen med læring, sundhed og adfærd (Bjørn Holstein)

Stress blandt unge i tal

• Første gang i 7 år en stigning i antallet af unge der frafalder uddannelse (Arbejdsbevægelsens erhvervsråd, 2015).

• Andelen af unge imellem 16 – 24 der oplever alvorlig stress steget med knap 5% siden 2010 (Den Nationale sundhedsprofil, 2018).

• Blandt 3481 unge mellem 15 – 24 år svarer 21 % at de ofte føler sig stressede (Nielsen & Sørensen, 2011, Center for Ungdomsforskning)

• 30 % af pigerne og ca. 20 % af drengene blandt de 11-15-årige havde mindst et psyko-somatisk symptom dagligt (ondt i maven, hovedet eller ryggen, svimmel-hed, svært ved at sove eller havde taget piller) (Rasmussen, Pedersen & Due, Skolebørnsundersøgelsen, 2014).

• Blandt 5029 danske gymnasieelever oplever 19% dagligt at føle sig presset, 11% oplever koncentrationsbesvær og 9% oplever søvnproblemer (Danske gymnasieelevers sammenslutning, 2013).

• Ved test af 11 2. g. Klasser på to gymnasier havde eleverne gennemsnit på 17, 5 på PSS –det er bekymrende højt i forhold til befolkningsgennemsnit på 11 (Jensen, 2017).

Hvad er stress?

Stress er en reaktion på belastning

Stop jagten på endegyldig definition

Arbejdsrelateret-stress

Socio-økonomisk-stress

Familiær-stress

Uddannelses-stress

Posttraumatisk-stress

Sygdomsrelateret-stress

Ledigheds-stress

Belastning i kontekst og på kontinuum

Stress-definitioner har historisk bevæget sig mod større kontekstualitet• Neuro-endokrint respons• Coping-strategier, personlighed• Kontekst-individ-interaktioner• Mening og eksistentielle lag, fx retfærdighed

Forskel på ”God stress” og ”Dårlig stress”- Dårlig ”stress” handler derfor om en belastningsgradEfter en større grad af overbelastning, vil der opstå nogle reaktioner (symptomer)

Reaktionerne har fællestræk på tværs af årsager –vi kan observere særlige dimensioner, som skal behandles kontekstuelt

Balance mellem krav og ressourcer

Bio-Psyko-Sociale symptomer på stress

Generelle symptomer på stress

Kropslige symptomer

Træthed, uro, spænding, ondt i maven, hovedpine, uspecifikke smerter, søvnabnø, hjertebanken, appetitforstyrrelser, sygdomsmodtagelighed, udslæt, kvalme ved arbejde/skole, opkastning, besvimelse, lammelser, synsforstyrrelser

Psykiske symptomer

Irritabilitet, tristhed, vrede, bekymring, angst, tankemylder, følelsesforfladigelse, ”boblen”, dvs. realitetsforstyrrelse, problemfokus, koncentrationsproblemer, hukommelsesproblemer, Identitetsforstyrrelser, Ensomhed, Lav selvtillid, selvværd og kreativitet.

Sociale symptomer

Tilbagetrækning, manglende lyst til samvær (ensomhed), opfarenhed, ligegyldighed, indsnævrer sit sociale netværk, autoritets-”allergi”, skam, nedsat empati, negative forventninger til selv-og-andre, tab af tillid, handlingsorientering, overaktivitet, handlingslammelse, seksuelle problemer, livsstilsændringer, alkohol, rygning, motion mv.

Unges oplevelser af stress i forbindelse med skole

Eksempler på andre overordnede dimensioner

1. Kulturel dimension. Det stressede samfund – symptomer på stress på samfundsniveau/kulturniveau.

2. Eksistentiel dimension (individuelt eller kollektivt). At opleve at kunne leve et meningsfuldt liv. Fx Miljø, Ulighed, Eksistentielle valg. Tab af mening på et dybere plan.

Beskrivelser af skole og hverdag

Præstations- og tidspres

Konstant høje krav

Klassekammerater, lærere

Forældre og samfund

Negativ indflydelse i klasselokalet

Konkurrence, motivation,

Oplevelse af ensomhed

Tid, valg og balance

Præstationsmål og stemning

Jeg tror også, der er noget i klassen sådan.

Den elev, der får alle 12-tallerne og

10-tallerne, ser man sådan lidt…”okay..”

man har ikke ene 12-taller.

(…) jeg tror også nemt, der kan skabes en

Social rangliste i forhold til karakterer.

Sådan at dem, der er helt nede og får de

dårlige karakterer, dem ser man også på

med et andet syn.

(Sammendrag, Kenneth, KD)

Konkurrencepræget stemning i klassen

Det er konkurrencepræget (…) i min klasse,

der handler det meget om, at kunne svare

rigtigt hver gang, at få 10 og 12 hver gang

… (FFP: Hvorfor skal man det? Er det i

forhold til læreren eller i forhold til

klassekammerater?). Jeg tror, det er både

over for læreren og hvordan man fremstår

over for sine klassekammerater.

Sådan hvilken person man nu er.

(Sammendrag, Inez, IK)

Oplevelse af ensomhed – et `Dobbelt liv´

Altså, jeg prøver sådan at lægge en facade på, når folk møder mig. Så folk ikke sådan har en mistanke om ”nå, men du er stresset!” eller ”du virker som om, du er ked af det!” – sådan være på hele tiden…

Så jeg lever sådan et dobbeltliv på en måde. Sådan være virkelig træt indvendig – men udadtil så er jeg meget sådan frisk og ja… være den de andre gerne vil være.

(sammendrag, Kirsten, KD)

Stress og forebyggelse i skole og undervisningen

Hvordan kan vi forebygge og hjælpe?

Skole og uddannelses institutioner kan trække læring tilbage og ikke individualisere problemet hos den enkelte elev.Hvorfor har vi produceret endnu en ung der er blevet ramt af stress?Hvad kan vi gøre for at vi undgår det fremadrettet?

Reflekteret brug af vurdering• Hvor ofte skal der fx gives karakterer?

• Hvordan bruges eventuelle andre vurderingsformer?

• Hvordan arbejders der med vejledning af den enkelte elev

for at denne kan lære det, som en vurdering viser, der

er behov for?

• Hvordan bruges undervisningsdifferentiering på

skolen eller uddannelsesstedet?

• Er det muligt, at der stilles krav til den enkelte ud fra

dennes ressourcer og forudsætninger i stedet for at

stille samme krav til alle?

• Hvordan er retorikken om vurderinger?

• Lægges der vægt på, at fx karakterer viser elevens

præstation i denne særlige opgave, eller omtales de

som vurderinger af elevens evner?

Forebyggelse gennem kulturen i klassen

• At arbejde med fællesskabende didaktikker

• Bevidst om egen rolle som underviser

• Fokus på det sociale liv

• At være en tilgængelig voksen

• Være åben og nysgerrig overfor elevernes perspektiv

Når der er stress i klassen

• Alle påvirker hinanden i klassen – også stress hos læreren spiller en rolle

• Læreren som leder

• At skabe kontakt til den enkelte

• Hjælp til overblik fx prioritering af opgaver

• Tilpas lav arbejdsindsats

• Stille rimelige krav

Hjælp til restitution

• Sundhedsfremmende didaktikker

• - Rytme og rammer i undervisningen – Hvornår er der høj aktivitet? hvornår er der pauser? Hvornår er der gruppearbejde? Hvornår er der fri snak osv?

• - Bevidst arbejde med opmærksomheds-kultur i klassen

• - At skabe et frirum som skole eller uddannelsesinstitution

Forskningsdesign Åben og Rolig for Unge

Kontrol gruppe

Ingen intervention

(10 klasser, n = 243)

Intervention niveau 1

2 klasseoplæg

(11 klasser, n = 230)

To gymnasier

Klassebaseret tilfældig

udvælgelse

Intervention niveau 2

Åben og Rolig for Unge

(2 grupper, n = 24)

Kvalitative interviews

Før, under og efter, N = 8Kvalitative interviews

Før og efter = 6

To Gymnasier klassebaseret tilfældig udvælgelse: Kontrolgruppe 10 kl., n = 243Intervention 11 kl, n = 230

Baseline marts 2016 alle testes og udfylder spørgeskema: Cohen’s Perceived Stress Scale(PSS), Mindful Attention AwarenessScale (MAAS), Quality of Life-5 (QOL-5),D2-testen af opmærksomhed

Follow-up januar 2017 (7 mdr efter) alle udfylder 3 spørgeskemaer: PSS, MAAS, QOL-5

Post intervention Juni 2016 alle testes og udfylder samme spørgeskema

Stress i tal fra de to gymnasier

Figur 1. Åben og Rolig for Unge-kursister (n=19) falder signifikant mere i stressgrad (PSS-scores) end Andre Elever (n=288) henover den 10-måneders undersøgelse. Kursisterne viser et stort fald (d=0.80), mens Andre Elever ikke viser nogen forandring i den samlede studieperiode (baseline-followup, d=0.00). Således scorer kursisterne højere på stress end Andre Elever i marts 2016 samt juni2016 (***. p<.001). Men ved followup i januar 2017 scorer kursisterne ikke længere signifikant højere end Andre Elever, p=.38.

Test tidspunkt

Marts 2016 Juni 2016 Januar 2017

Forandringer i stressgrad

Andre elever

Frirum til restitutionspause

Når vi sådan har været til meditationerne, så har det været sådan et dejligt afbræk. Især fordi det ligger i skoletiden (...) Så det med at komme ned, og få lov til at slappe af –ja, på en måde give sig selv tid og lov til at mærke hvordan man har det, og slappe af, ja. Det er godt. (Sammendrag, Katrine, KD)

Opsummering

• 1) Stress er et udbredt fænomen blandt unge

• 2) Stress er endnu ikke klart defineret – vi bør have en dimensionel/kontekstuel-forståelse af stress – problematisk stress handler om en belastningsgrad

• 3) På tværs af de forskellige dimensioner er der symptomer der går igen bio-psyko-socialt

• 4) Unge oplever stress i forbindelse med skole – præstations og tidspres, høje krav, konkurrence, ensomhed.

• 5) Stress kan forebygges og afhjælpes på forskellig vis: Skoler og uddannelsesinstitutioner kan imødekomme problematikken på flere plan. Læreren spiller en afgørende rolle i opbygning af og støtte til et godt fællesskab, til hjælp til restitution og i forhold til at være en betydningsfuld voksen i en usikker tid.

Interesseret i mere viden?

Dansk Psykologisk Forlag: www.dpf.dk, Download: www.cfps.dk

• .

Trivsel og stress på skemaet- Når stress rykker ind i klasseværelset

Tak for jeres opmærksomhed

Freja Filine Petersen Ph.d.-stip., DPU, Århus Universitet & Center for Psykisk Sundhedsfremme, Københavns Universitetfrfp@edu.au.dk