Nr. 3 2009 18. årgang

Royalt visit i marinestuen

I forbindelse med regentpar-rets besøg i Nyborg havdehoffet meddelt at Prinsge-malen ved rundvisning påVesterhavnen også ønskede ataflægge et besøg i marinefor-eningen. Da det blev officielt,måtte der jo laves et par tiltag.Dronningens ceremonimesterEugen Olsen meddelte atprinsen helst så at stuen fun-gerede som til daglig, dvs. atalle havde lov til at være tilstede, ingen særlige privilegi-er bare lige fordi prins Henrikkom forbi.

2

Indhold:

Aktivitetskalender side 3Organisation side 4Skyttelav side 7Personalia side 13Nyborg Slot side 17

Næste nummer udkommer:Medio oktober 2009

Sidste frist for indlevering af stof er:15. september 2009

Deadline for annoncer:1. september 2009

Formand Børge Ferning byder Prins Henrik velkommen til Stuen.

3

AAkktt iivv ii tteettsskkaalleennddeerr

Lørdag den 29. august: Fregatskydning.

Mønstring kl. 08.00 til kaffe, rundstykke og en dram i Stuen.

Pris for morgenbord og skydning kr.: 35-

Efter skydningen er der buffet i Stuen. i stedet for fregatfest.

Pris kr.: 125-

Lørdag den 12. september kl. 13.00: Martha-frokost med brottsjösild.

Pris kr.: 125-

Fredag den 2. oktober kl. 18.00: Ølsmagning.

Pølser og øl ad libitum

Pris kr.: 200-

Lørdag den 12. december kl. 12.30: Julefrokost.

Søndag den 20. december kl. 15.00: Juletræ for børn og børnebørn.

Mere udførligt om arrangementerne i næste blad.

4

B e s æ t n i n gFormand Børge Ferning, Lærkeparken 19 Nyborg, Tlf.: 6531 6395

mail: blhferning@mail.dkNæstformandJørgen C. Henrichsen, Gyldenrisvænget 5 Nyborg, Tlf.: 6531 3996

mail: jchenrichsen@mail.dkKassererFinn Moltke Kristensen, Karensvej 14 Nyborg, Tlf.: 6531 7136

mail: fmoltke@gmail.comSekretærKarl-Erik Sørensen, Skolegade 2 A, 1. Nyborg, Tlf.: 6533 2220

mail: karleriks@gmail.comBest.medlemBjørn Andersen,Valmuevej 5 Nyborg, Tlf.: 6531 6880

mail: bjoerna@mail.dk

S u p p l e a n t e r

Henning Carlsen, Kystvej 23 Nyborg, Tlf.: 65316154mail: hc2575@yahoo.dk

Erik Dyrskov Rasmussen, Rønnebærvænget 26 Nyborg, Tlf.: 65315550mail:erikdyrskov@dbmail.dk

Ebbe Rasmussen, Skovvej 31 Nyborg, Tlf.: 65314009mail: ebberas@mail.dk

StuenBanjermesterKnud Geisler Rasmussen, Odinsvej 7 Nyborg, Tlf.: 6531 2945

KvartermesterWilly K. Jensen, Sprotoften 60, 1. Nyborg, Tlf.: 6323 4406

mail: w.k.j@sprotoften.dkB l a d r e d a k t i o n

Ansvarshavende redaktørBørge Ferning, Lærkeparken 19 Nyborg, Tlf.: 6531 6395

mail: blhferning@mail.dk

Redaktør og Web-designKarl-Erik Sørensen, Skolegade 2 A, 1. Nyborg, Tlf.: 6533 2220

mail: karleriks@gmail.com

MarinestuenVesterhavnen 70 A Nyborg, Tlf.: 6530 1576Hjemmeside: www.marineforeningennyborg.dk

5

6

Dog var besøget alligevel afsådan en karakter at nogle fåretningslinier måtte ridses op.Det betød at formanden stodparat til at byde prinsen vel-kommen udenfor vores Stue.Prinsen blev pebet stands-mæssigt ombord af SejrPetersen, efter at der var kom-manderet stuen ret ved næst-formanden, og Prins Henrikblev ledt over til hovedbordet,hvor han blev budt på nogetdrikke.Prins Henrik ville gernesmage en lokal øl, det nær-meste vi kan komme er enAlbani, og det var prinsHenrik udmærket tilfredsmed. Herefter var tonen strakslidt mere fri, og da først mari-nekoret havde sunget velkom-men i kahytten, som faktisk eren rigtig hyggelig velkomst-sang i forbindelse med gæs-ters første besøg i stuen, ja såkendte begejstringen næsteningen grænser.Formand Børge Ferning ud-nævnte Prins Henrik til æres-medlem af Marineforeningen. De tre musikere fortsatte stilleog roligt med lidt hyggemusik

mens prinsen nød det og sangmed på flere af de kendtemelodier.Det står for deres udsendtesegen mening men, jeg tror atprins Henrik gerne ville ha’tilbragt lidt mere tid hos os,men tidsplanen var stram, ognogle kanoner ventede oppepå Nyborg vold. Men visittenaf prinsen var endnu engangmed til at sætte marinefor-eningerne i Danmark på land-kortet. Torben Jørgensen

Prins Henrik siger farvel og tak

Lige lidt lokalnyt omkring afslutning på15 meter sæsonen:Afslutningen blev afholdt i Skytternes husonsdag den 20. maj med 14 aktive skytter,og følgende blev resultatet:

Årets skytte: Jørn Ladegaard - suverænvinder - flot - tillykke til Jørn. Nr. 2 Ib Nedergard og Nr. 3 FritzBlidegn.Handikapskydning: Nr. 1: Fritz Blidegn,Nr. 2 Bjørn Andersen og Nr. 3 JørnLadegaard.Sjov-skydning: Nr. 1 Jørn Ladegaard, Nr.2/3 Ib Nedergaard og Bent Møller medsamme pointtal.Efterfølgende drog vi med hustruer/kæres-ter/singler til Marrinefor-eningen, hvorJørgen Christiansen stod for et festmåltidbestående af sild og nye danske kartofler,

samt en dejlig pariserbøf, serveret af Kurtog Hans. En rigtig god dag - vi ses på 50 meterbanerne samme tid og sted som tidligere.

Hej alle "skydegale" - Vi starter op påefterår-/vinterskydningerne på 15 meterbanerne den 16. september 2009kl. 1830 i Nyborg skytteforenings klub-hus på Halvej i Nyborg.Der skydes herefter onsdag kl. 1830 ogsøndag kl. 1000 og prisen for 1 års med-lemsskab er 400,00 kr. til NyborgSkytteforening og 100,00 kr. til Nyborgmarineforenings Skyttelav. Rifler lånes afklubben uden vederlag.Vi garanterer hyggeligt samvær og skyd-ninger under afslappede former med for-håbentlig mange nye medlemmer.Henry Schmidt

7

Nyborg Marineforenings Skyttelav

Bestyrelse:Formand: Bjørn Andersen, Valmuevej 5, 5800 Nyborg.Tlf. 65316880/24422480, e-mail: bjoerna@mail.dkKasserer: Poul Nielsen, Vinkelvej 9, 5800 Nyborg.Tlf: 65315021/30541809. e-mail: poul-hanne@mail.dkSekretær: Henry Schmidt, Skovbrynet 3, 5800 NyborgTlf.: 65981560, e-mail: v-iras@hotmail.comJørn Ladegaard, Dampskibsmolen 7 2.th. 5800 Nyborg64822084/21635487. e-mail: joernl@post2.tele.dkIb Nedergaard, Fjordvej 3, 5800 Nyborg.Tlf: 65317237/25371991. e-mail: nedergaard@pc.dk

8

Resultatliste 20. maj 2009

9

10

◊ Bonde glas

◊ Reparationsarbejde alm. Ruder

◊ Termoruder

◊ Kran- og traktorruder

◊ Glas til både

◊ Drivhusglas

◊ Forsikringsarbejde udføres

◊ Blyruder

◊ Spejle

◊ Renovering af døre

og vinduer

Tlf. : 65 31 06 02

Mob.: 40 35 66 02

Fax: 65 31 39 02

V æ r k s t e d : N y m a r k s v e j 8 9

11

12

13

PP EE RR SS OO NN AA LL II AA

Dato Skibsnr. Navn År

21. aug 263 Henning Nykjær 60

28. aug 208 Henning Bødker Jensen 60

09. sep 87 Jørgen Ib Hansen 75

10. sep 347 Flemming Egholm Rasmussen 50

N Y E M E D L E M M E R443 Jens Høj Justesen445 Mogens Bille446 Arno Christensen447 Jørgen Lund

I h i lses velkommen om bord

F o r e n i n g s j u b i l æ u m i 2 0 0 9

28 Jørn Bohl 2529 Bent Alberg 25

429 Bent Larsen 25

G Å E T F R A B O R D E

Bent Koch ChristiansenErik Sørensen (Elmevej 7)

Æret være deres minde

F ø d s e l s d a g e

14

Lillenæs 30 * 7000 Fredericia

15

16

KRØYTZERS

FÅ GODE RÅD TIL HUS & BÅD:

Få professionelt råd og vejledning når hus & bådskal males. Vi giver 10 % på al vores maling:

SIGMAHEMPEL

INTERNATIONALJOTUN

ALT I MARITIMT UDSTYR

SE VORES STORE UDVALG I TØJ OG SKO TILBÅDE DAMER & HERRER:

Henri LloydSEBAGOKey WestRonstan

TRIP TRAP til båden, huset og haven

FISKEGREJ OG LEVENDE AGN

En sjov butik som bestemt er et besøg værd!

Farvehandel og Maritime ButikLystbådevej 2, 5800 Nyborg

Tlf.: 65 31 40 58 Fax: 65 31 40 56

Uddrag fra Rejse i Danmark.Nyborg SlotNavnet siger, at der må ha været enGamleborg, og det var der. Vistnok den, der lå længere inde ifjorden, dens sted er kendt, og derskal en gang graves, for det er ikkeutroligt at man kan finde etTrelleborganlæg der. Nyborg Fjord erdet gamle færgested til Sjælland, deter den naturlige havn på FynsStorebæltskyst, og åen løber ud i bun-den af fjorden, i ældre tid har mankunnet sejle et stykke op ad den.Nyborg blir bygget, da Valdemar denStore ruster Danmark til den kom-mende stortid. Han bygger den ikkeselv, for han overkommer ikke atbygge overalt på een gang. Han laderAbsalon bygge ved Øresund, hansbror Esbern bygger ved Kalund, ogden dansk-vendiske Knud Prislaussønfår lov at bygge på Fyn. Han byggerNyborg, der hvor borgen ligger i dag,men hvordan hans borg så ud, vedman ikke. Sandsynligvis har den haftialtfald et muret kernetårn af tegl, ogmåske er der noget af det oprindeligemurværk i den fod af borgens gamletårn, der endnu står levnet. Borgen ligger sejlende i moser ogvand, vel dækket mod overraskelser,og har der oprindelig været et tårn, såhar der også været en mur udenomborgpladsen. Det er ikke langt fra atvære den opskrift på borge, somNormannerne bruger i England, ettårn og en borgplads. I Danmark gørdet flere af de borge ens: man byggeri tidens løb bygninger op til ringmu-rens indre side, så man får en hel slut-tet borg ud af det, hvis ringmuren daikke er alt for drabelig lang som i

Vordingborg. Er den rundet eller kan-tet, blir borgen akavet, som Køben-havns slot, er den strengt eller nogen-lunde firkantet, ender det hele med etfirfløjet slot, som Kronborg, Erik afPommerns Krogen, og Nyborg Slot.Men i Nyborg blev den store gamlefløj ved med at være hovedhuset. Deandre var svagere økonomibygninger.Nyborg er fast plantet i historien somVordingborg eller Kalundborg, Rigetskongelige hovedborge. Tidligt blirNyborg mødested, den lå centralt,Jyderne skulle ikke over Storebælt, ogher mødtes man gang efter gang.Efterhånden blir det tradition, at herholder Kongerne Danehof.Her og på Vordingborg blir Danmarksførste håndfæstning udarbejdet oggjort gyldig, her holdes væsentligerigsmøder mellem konge, kirke ogadel, og her holdes Danehoffet, derdømmer Kong Erik Glippings mordere.Man når i dag til den gamle borg gen-nem de mere stille gader i Nyborg by.Ovre på sin grønne ø, dukket bag denyere volde, ligger slottets gamle rødehovedfløj. De tre andre blev revet ned,som nævnt, for at stenene kunne bru-ges til slottet i Odense, selv om vi hel-lere havde haft dem på plads her iNyborg.Det var ingen åbenbar vandalisme.Frederik den Fjerde havde en usæd-vanlig sans for ikke at ødelægge lan-dets ældre arv. Han nænner for eksem-pel ikke at rive det gamle sureKøbenhavns Slot helt ned, der skalvære en rest af »Fædrenes Rede«.Men Nyborg Slot var blevet aldelesødelagt under Svenskekrigene, dengamle stenborg stod ribbet og plynd-ret, uden ruder og tag, og som hus var

17

18

kolossen efterhånden ikke på mode,den var uhyggelig, kold, med elendi-ge køkken- og sanitære forhold, denstrapper var middelalderligt upraktis-ke, hele klodsen var ikke nem atmodernisere. Slottet kom på aftægtsom militærmagasin, og militæretbehandlede slottet enestående brutaltsom Kronborg.I tyverne af dette århundrede blevslottet restaureret, heldigvis først da,og selv om restaureringen var gen-nemgribende, så holdt den sobertmåde. Hjørnetårnene fik tag igen, ogdet kan diskuteres om man havdebehøvet at »rekonstruere« vægter-gangen med gamle militære finesser,den slags er morsomst når det er ægte. Slottets stueetage, eller dets »kæl-der«, gjordes der ikke meget ud af,den serie rum var allerede halvt opgi-vet i slottets sidste tid. Man genopfør-te heller ikke »Strangetårnet« derhavde slottets trapper, så indgangen eri dag forbavsende primitiv. Meningenvar egentlig, at tårnet skulle rekon-strueres, så det nuværende er »forelø-bigt«. Man kommer ind i slottets store salmed de enorme mure ud mod volden.Salen er lang og har hele husets bred-de, og den er ikke slottets gamlehovedsal. Dens svære loftsbjælker harudskårne konsoller, og gulvet er lagt ivældige egeklodser, der er flikket pri-mitivt og sjusket sammen. Arkitektenfandt dette egegulv så morsomt og»middelalderligt«, at han ikke lagdeteglklinker over det, og det er lidtsårende for de gamle håndværkere,for gulvet er lavet som underlag for etklinkegulv, det er aldrig ment som detvirkelige. Salen ville få en anden karakter, om

den fik sit flisegulv tilbage. I de tilstø-dende rum har man ikke betænkt sigpå at lægge tegl. Rummene står i dag ret nøgne, spar-somt møblerede, og et slots sale varikke overfyldte, de skulle kun brugesved fest, til daglig har de flydt medsammenstavlede bænke og bordpladerog bukke. I det stokværk, der i dag virker somstueetage, lå den Danehofsal, hvorMarsk Stig blev dømt. Mere ægte erfor så vidt den lille rundsmigederomanske port i slottets kælderstok-værk, for den er slottets gamle dør, adden gik Marsken og hans fæller ind ogud i de dage sammen med ErikMenved og hans mor. Salen har sinstørrelse, knap nok sine vinduer, ogikke sit loft. Den havde en høj tønde-hvælving af træ, som de kendes iNorge, i England og andre steder. I Danmark er ikke een levnet. Salenhar nu fladt loft, fordi andet stokværksiden blev sat til, der var altså ikkemere loftsrum over salen med plads tiltønden.Man har prøvet at rekonstruere slottetsrum-inddeling i andet stokværk, og dethar haft een trist følge. Bjælkerne i»stuen« kan ikke bære. Det har væretnødvendigt at sætte ekstra støttebjæl-ker op, så rummene er ødelagt, og deter skæbnesvangert for hele slottetsvirkning, altså meningen med det hele,at man ikke, når man nu lavede de skil-lerum, fik lagt jern under, eller at manikke får det lagt under nu, så rummeneer reddet.I tredje stokværk er ruminddelingenogså noget nær som den var, da slottetstod tomt efter Svenskernes visit. Herses det, at de rum der stod til rådighedfor kongelige gæster, for eksempel

19

prinser af blodet, ikke var imponeren-de i størrelse. Udstyret er en andensag, vi dømmer ikke vor tids boligefter en tom lejlighed uden tapet.Slottet i Nyborg har en del møbler stå-ende for ikke at virke for tomt, detgamle inventar blev ødelagt afSvenskerne. I de mange nicher i slot-tets tykke mure var der oprindelig ind-byggede skabe. Nyborg slot er, hvad vi i dag ejer afkongelig dansk middelalder. Vi har også Sønderborg, men det er isit indre så ombygget, at kun et parrum siger en smule. Svenskekrigeneramte dansk kultur hårdt ved at øde-lægge alle vore store middelalderligeslotte, Vordingborg, Skanderborg,Riberhus, Haderslevhus, Kalundborgog de andre. (Koldinghus, der var lev-net, blev brændt af Bernadotte 1808.) De stod efter krigen tomme, raserede,ødelagte, uden vinduer, for vindues-blyet var stjålet, uden tag på spir ogfag, hvor taget havde været af bly ellerkobber, møbler knust og brændt, gul-vene splintret, i mange tilfælde vartagbjælker og gulve brækket ud ogbrugt til fæstningsarbejder, forSvenskerne lægger et forbløffendearbejde i at bygge fæstningsværkerom de danske byer, som de har inde. Efter krigen var landet ludfattigt, dervar nok at reparere på, ikke penge tilsentimentale istandsættelser af fædre-nes borge. Tusinder af by- og landhu-se lå øde og i ruiner, der var ikke tideller råd til at mindes Valdemar Sejr,Marsk Stig og Dronning Margrethe. Og selv om Danmark da, som altidefter katastrofer, kom forbavsendehurtigt på benene, så havde skæbnenramt alle de gamle slotte, netop da de

var håbløst forældede. Man byggedehellere nyt i en lysere og behageligerestil, de gamle middelalderlige beboel-sesbunkers kunne levere sten.Når man går fra rum til rum i Nyborg,får man en anelse om, hvordan der såud i de andre gamle borge, der nu erborte. Igen ser man kontrasten modFrankrig, England, Tyskland, resten afEuropa: det barske og spartanskeNorden, en dansk bondesoberhed, ennøgtern hensigt i byggeriet, som i dedanske gårde. Man ofrede ikke på detunødvendige. Den store borg er skra-bet byggeri, men solid i sine murmas-ser, planker og jerntøj, der er ikke spa-ret på dimensioner og kvalitet. Det erfinesserne, pjanket man udelader.Først i renæssancen skyller Syden foralvor nordover. Der er i den gamlearrede slotstorso samme murvældesom i vore ældre kirkers tunge tårne,der er en fælles byggende sjæl iNyborgs ældste mure og Østerlars påBornholm, og den indvandrede Chri-stian den Tredje kan sætte nymodensgavle på sine slotte og borge vedhjælp af indkaldte bygmestre, han kanikke med eet slag få de solide danskemurere til at se syner. Han kan hentesydlandske stenskærere til indskrift-tavler og karmsten, men det nettearbejde må knibe sig plads i de robus-te murmasser, som først Christianssøn får mere held med at mildne.Går man gennem de store tomme rum,er det klart, at her er festen forbi,beboerne borte, man føler at familienlige er flyttet. Man ser overalt efter spor, et og andetblir gerne glemt eller ligger tilbage,når folk forlader et hus. Men her erintet.

Rummene selv, de dybe smukke vindu-esnicher har alligevel en stærk tone stå-ende, som ikke vil dø hen. Om mankunne gå gennem Skanderborg ellerVordingborg og se de rum, hvorValdemarerne levede og arbejdede. Vihar kun deres rum her. Men her har detil gengæld været så at sige alle.Middelalderens konger kom her for atfinde rede i, hvad de havde at skulle hasagt, eller andre fandt rede i det fordem. Grev Gert har været her,Valdemar Atterdag, Margrethe med sinSøn Oluf, landets navnkundige bisperog adelige, Abraham Brodersøn.Christian den Anden er født her, og deter her, siges det, at en kongelig abesnapper den lille ørneunge af vuggenog løber op på taget med ham. Den daghavde den svenske adel nær reddetlivet.Man skal ikke styrte gennem slottet,der er i og for sig ikke overvældendemeget at se. Man skal sætte sig et ellerandet sted en tid, hen under aften, ikkefordi lyset er mest romantisk, når detbegynder at svigte, men på den tidsvigter besøget, og man har huset forsig selv. Det pusler ikke med gejster ikrogene, og hvide gestalter tar ikke tilat svæve. Man sidder blot og ved, ather var de, deres stemmer lød her, degik gennem dørene, vendte sig og kald-te, skændtes, lo, bad om øl, satte sig ogarbejdede eller pillede sig tankefuldt inæsen, alt hvad mennesker gør, hvor-når skal vi spise, stik mig en kappe, herer koldt, kan vi ikke få mer bål på ild-stedet? Læg mærke til en detalje: borgensgamle hemmeligheder. Ordet betydertoilet, og borgens gæster går medundren ind i de små firkantede rum i

murtykkelsen og ser gennem de solideegeplankers runde hul ned i den snævreskakt, der ender dybt nede med murstenpå tværs, fladen op og skrånende udgennem et hul i murens yderside. Derser primitivt ud, selv om der selvfølge-lig var dør for rummet engang.Det er primitivt. Man vidste intet ombakterier og smittefare, og den lodretteskakt ned gennem muren har ingenvandlås, den løber lige ned, til skarnetkan gå skråt ud af slottet. Der var dengang vand udenfor. Men skakten er ru,den var umulig at gøre ren, det er tvivl-somt om man prøvede, og det trækkeraltid op igennem den. Stanken harværet overvældende, og den må habredt sig til alle rum. Engang for mereend tredve år siden, det var da slottetvar nyre-staureret og der endnu kommeget få gæster, var een af hemmelig-hederne blevet brugt af een eller anden,en håndværker eller en gæst.Sommeren igennem kunne man ikketrække vejret på den etage. Hvad så, nåralle hemmelighederne var i brug dag-ligt? Men vi er blevet sarte. De gamleklarede sig med røgelse og velduftendebrænde på ildstedet, og så var man vanttil lidt af hvert. Og når man studererdisse enkle appartementer på Nyborg,må man ikke glemme at Danmark varlangt fremme. Her skaffede man dogaffaldet ud af huset. Andre steder iEuropa gik det i reglen i kælderen ogblev aldrig fjernet. Ved rigsdagen iErfurt brast gulvet i slotssalen. Otte fyr-ster, hundrede riddere og mange adels-mænd styrtede ned og druknede i denforfærdende suppedas, der var sparetsammen gennem århundreder. KejserFrederik Barbarossa reddede selv livetved at springe ud gennem vinduet. I

20

forhold til dette har Nyborg kunnetrose sig af moderne bekvemmelighe-der. Udenfor er slotspladsen, hvor engangde tre andre fløje lukkede sig om denstore slotsgård. Der er gravet efterderes fundamenter, og de er markeretmed hække. Desværre blev hele plad-sen ikke gravet til bunds, så der komsvar på spørgsmålet om KnudPrislaussøns borg, og om den har haften forgænger af Trelleborg-typen, mendet kan vel nås endnu, og det må gøresen gang.Nyborg selv levede af handel, sejlads,fiskeri og sit store opland, men først ogfremmest var der færgefarten, den derskabte byens navn og trivsel og somgjorde byen til Danehof-stad, hvorRigens Mænd mødtes. Det var rimeligtat byen drømte store drømme. Men så holdt rigsmøderne ret pludse-ligt op, Konger og stormænd begyndteat mødes andre steder, og det blev etslag for byen, der var indstillet på detvældige ryk ind af adelige og deresflok af mænd og heste, store leverancertil slottet, indkvarteringer, en rig han-del i det myldrende liv, for en adeligherre kom ikke til byen alene, og derkom mange adelige og kongelige, hvermed sit lille hof af svende, heste-drenge, kavalerer og følge. Var deresFruer med, blev det lille private hofendnu større.Også Grevefejden slog byen hårdt, forsom alle andre købstæder holdt Nyborgselvfølgelig med Christian den Anden.Den sejrende kongeæts historieskrive-re har givet os et syn på Den gamleØrn, som hans samtid ialtfald ikke harkendt eller haft.Byen blir flere gange ramt af bybrande,

og her ligger en sammenligning ogventer, mellem da og nu, fællesskabet,menneskeligheden. Man hævder atdatiden var rå, vi er i dag så fulde afforståelse. Da København i 1944 blevramt af bomber, Shellhusets ødelæg-gelse, med det fortvivlende uheld, at enrække bomber traf den franske skoleog husene langs en stille frederiks-bergsk sidevej, var »det offentliges«første hilsen til de hjemløse bombe-ramte, der havde mistet alt, et brev dermindede dem om, der hvor de selvhavde bjærget sig hen, at de ifølge lovvar erstatningspligtige med hensyn tilde i de respektive, nu udslettede lejlig-heder opsatte elektricitets- og gasmåle-re og andre offentlige apparaturer. Enlille detalje af besættelsens store hel-hed, som aldrig vil ud af hukom-melsen. Middelalder og renæssance såanderledes på næstens vanskeligheder.Ved bybrande var det skik, at den ramtebys borgere blev fritaget for al skat ogtynge i tyve til fyrretyve år, så de havdeen rimelig chance for at komme påfode og atter ligge lige med dereslandsmænd. Med alt skrig over herre-mænds hårdhed mod bønderne glem-mes at det var almindeligt at bønderneblev fritaget for fæstepenge og landgil-de eller fik afslag i summen, når høstenslog fejl. Hverken det offentlige ellerkreditkasserne vil i dag drømme omnoget lignende. Slår mit levebrød fejl,henter kommunen mine møbler, mitgulvtæppe og min skjorte og tar husetmed. Det er ikke alt, der udvikles opadi en smuk kurve. Middelalder, renæs-sance og baroktiden kunne være hårdeat leve i, for vilkårene var hårde.Mennesker kunne være ufølsomme udi det afstumpede, efter vor tids mål og

21

22

syn. Men det gælder ikke alt, det gæl-der blot på steder, hvor vi i dag reage-rer anderledes. Til gengæld var forti-den dybt menneskelig på felter, hvor vii dag er kolde ud i det stupide, sjofelt råi »det offentlige«. Vi er blevet vante tilat forveksle ydre ting som centralvar-me, isskabe, biler og gadebelysningmed kultur.Nyborg blev atter ramt af svenskekri-gene, hårdere end nogen anden fynskby. Nyborg var fæstningsby somFredericia, og Svenskerne tog den. Deholdt byen besat i halvandet år, for ifredsmånederne mellem de to svenske-krige drog de ikke bort. Borgerne blevpresset til at aflevere hvad de ejede, derblev udskrevet føde, klæder, sengetøj,kar og baljer og børster, alt hvad derkunne udskrives, og de svenske lå nokpå slottet, men store styrker var presseti kvarter hos borgerne.Der blev arbejdet hårdt på byens fæst-ningsværker, og i det arbejde måtteborgerne med. Der blev bygget skanserudenfor byen, for eksempel Stjerne-skansen ude ved Storebælt.Så gik Danskerne i land vedKerteminde, og det blev, som alleredesagt, en hård dag for byen deroppe.Sammen med forbundsfællerne rykke-de Danskerne mod Odense og erobrededen, og så svingede hæren modNyborg.Slaget stod 14. november øst og nord-øst for byen, mellem slotsvoldene ogStjerneskansen, og det blev blodigt oghårdt. Svenskerne brugte strategiskskovene og moserne udenfor Nyborg,men de måtte til sidst opgive kampen.Slaget ved Nyborg endte som sejr forDanskerne og deres hjælpetropper.Den svenske hærs to generalerStenbock og Pfalzgraf Philip von

Sulzbach flygtede fra deres hær overStorebælt til Carl Gustav, der var iKorsør, hvor han ventede på bud om,hvordan det stod til på Fyn. Her vardet, han harmfuldt skar igennemStenbocks langstrakte forklaringer medden for ham karakteristiske stemmefø-ring: Har Fanden taget fårene, kunnehan gerne ha taget Bukken med.Hen under aften rykkede de dansketropper ind i Nyborg og ind på slottet.Efter halvandet års besættelse og reeltfangenskab indenfor byens volde blevborgerne fri, og hvor ødelagte, plyndre-de og bitre de var, har aftenen væretutrolig. Hele dagen havde de fra volde-ne hørt kanoner og bøsser tordne, førstnordøst ude, så stadig sydligere, indtillarmen stilnede. Svenskerne var slået.Byens præst løb gennem gaderne tilkirken, op i kirketårnet, og ringedemed klokken, for selv om det var mørknovembernat og klokken var et kvarteri ti, måtte man takke for sejr og frihed.Borgere og soldater strømmede til kir-ken og sang Te Deum, en nattetjenesteman gerne havde set og hørt.Siden den aften ringer kirkeklokken iNyborg hver aften et kvarter i ti. Det erikke vægtertradition eller godnat, det erslaget ved Nyborg. I tre hundrede århar klokken ringet hver aften, undtagentre dage i vor tid, siges det, hvor byenhavde besøg af gæster fra en svenskstad, og de var meget skuffede overhøfligheden. Folk standser ikke påNyborgs gader mere, når klokken tar tilat ringe på den mærkelige tid, tre hun-drede år er længe, og alt blir vane. Menbor man i byen et par dage, ser man opfra det man sidder med og lytter til deførste slag. Hotelgæster ser på hinan-den, er der brand? Tjeneren bøjer sig høfligt og smælder

et par krummer af dugen med serviet-ten: Det er bare sla' et ved Nybor', Hr!Idag er Nyborgs borgere dog dybtuenige: er det sandt eller løgn?Hvorfor ringer klokken? Kan legen-den bevises?Men spørger man, ved alle besked: vibanket' jo Svenskerne heru'e. HarD'itte lagt mærke te' a' valmuerne herom Nybor' de er meget mørker' i detrø'e end som an're ste'er på Fyn. Deter de polske hestes blo'.Det er rigtigt. I bestemte strøg uden-for Nyborg er valmuerne mørkerøde.Så blodigt glødende som man ikkemindes at ha set dem andre steder.Hvad grunden så er. Hesteblod kanvel næppe ha den effekt i tre hundre-de år, selv om det er polsk.Slagmarken er i dag lystskove og vil-laer og sommerhuse. Helt ude vedbadehotellerne går man langs denfriske promenade og det blanke som-merlige Storebælt. Man standser vedet hegn, et hul i villarækkerne. Baghegnet er krat og træer, og terrænet erpludselig kuperet her i det flade san-dede strandland. Der inde, i en privathave, ligger Svenskernes Stjerneskan-se. Den har tørre grave nu, og denblev bygget om under Englænderkri-gen, hvor alle vore kyst-skanser blevsat i brav stand. Et lunt smil hvisker ikrattet. Svenskerne lavede den i 1658,den blev bygget af svensk ingeniør-officer von Osten. Da krigen var udeblev han i Nyborg. Han havde fåetnok af Svenskekongens eventyr, ogdet blev ham, der efter fredsslutning-en byggede videre på Nyborg fæst-ning, for han gik i den danske Kongestjeneste.Krig er krig, og set i forkortning er altondskab og ødelæggelse.

Men en krig er også mennesker. Ikkemindst når krigen implicererDanskere med deres mærkelige nøg-terne fornuft i den bitreste og mestuigennemskuelige modgang. Sven-skerne opførte sig skrækkeligt i dedanske landsdele og byer, og snapha-nefejderne flammede ikke alene i deskånske lande, på Sjælland, Lan-geland og Fyn, men i det sønderjyskeog op gennem hele halvøen, overaltvar der mænd, der på egen hånd orga-niserede modstanden mod fjenden, dasom sidst. Men som sidst: tværs henover modstand og krig lever Dan-skerne livet støt og sangvinsk. Går vide danske byers protokoller efter forde svenske krigsår, læses om nød,elendighed, meningsløse vilkårlighe-der, brutalitet og råhed. Og så midt idet hele en forbløffende rad af ægte-skaber - mellem søde danske borger-døtre og svenske soldater og officerer,med gode borgere og svenske krigs-mænd som forlovere. Der er ikke fålande, der kan fremlægge både glorri-gere, vældigere og mere dramatiskhistorie end den danske. Men mon noget lands årbøger overgårde danske i lune og underfundighed ?En del danske piger er vel nok fulgtmed deres svenske ægtemænd tilSverige, i de fleste tilfælde ser det udtil, at det er Svenskerne der blir her.Nyborg kirke skal være bygget afDronning Margrethe. Om det er rigtigtkan ikke siges, ialtfald har hun ikkeansvaret for kirkens stærkeste træk,Danmarks bedste gotiske kirkespir.Det er fra 1500-tallets sidste del, sidenfornyet, men med sin gamle rejsning,så vidt man kan skønne. Selve tårnethar enestående styrke i sine mure, der

23

24

Når I alligevel er ude at købe stort ind lørdag formiddag, så læg vejenforbi Stuen og nyd den lækre lørdagsbuffet.

bæres af en meget høj sokkel af granit-kvadre, vistnok fra nedrevne kirker.Sammen med »Korsbrødregården« harkirken mulighed for at rejse sig overbyen, men desværre blev netop denindre bykerne om kirken ødelagt for fåår siden, så kortsynet brutalt at selv etnøgternt objektivt værk som Trap rys-ter på hovedet. Hovedvejen skulle nedtil færgerne, og det var rimeligt nok.Men med ingeniørmæssig ufølsomhedog uden ringeste hensyn af anden artbrasedes vejen tværs gennem byenssårbareste partier. Den gamle hoved-vagt nede ved torvets havneflanke blevrevet ned, den var en af Danmarks sid-ste. Og værre var, at den anden ende aftorvet aldeles forsvandt. Her lå en afNyborgs fineste bygninger, det hvidtog gult lysende hotel »postgården«,1800-tallets diligence- og dagvognsta-tion. Hotellet forsvandt, og bag detfjernedes en solid bindingsværksgård.I stedet kom ny ikke særlig god arki-

tektur, der i proportionerne ikke harmagtet at finde sine mål i forhold tilstedet. Få danske byer har været udefor et så udygtigt og lidt gennemtænktstykke byplanlægning. Kirken liggerderfor i dag meningsløst forrådt ogafklædt, og dette gode bygværk blevprostitueret i sin ydre virkning.I sit indre er kirken mere ukrænket.Den har de fynske ottekantede søjlerog den har fire kirkeskibe hængendeunder sine hvælvinger. Man kunnevente at kirken som sognekirke forslottet var blevet overdådigt velsignet,men der ses ikke mange Spor af, at denhar været kirke for Danehofborgen.For det første holder Danehofferne såtidligt op, for det andet var der kapelpå slottet, men Christian den Tredjehar dog udvidet kirken noget, og så harChristian den Fjerdes kleinsmedMester Caspar Fincke lavet gitre i kir-ken. De står der endnu, med hans

bomærke, hammeren og nøglen. Deter ham, der har lavet gitret foroven påRundetårn og i buerne ind til Christianden Fjerdes kapel i Roskilde.Går man rundt i Nyborgs gader, blirman slået af en dvælende stilhed, ogaf at mange huse er gamle. Byen syn-ker i lejet, den svendborgske vårstormer her en lun aftenbrise. Byen harindustrier, sine strandhoteller, mangelandliggere har hus ved kysten, herkommer styrtende med badegæsterinde fra Midtfyn Sommeren igennem,alligevel har Nyborg ikke undgåetskæbnen, der også har ramt Korsør, ogsom ofte rammer færgebyer: de blirgennemfartssteder, man sanser ikke atder også kan standses.Før det usædvanlig kluntede vejgen-nembrud havde byen en fin helhed isit miljø, en fornemhed der fangedegæster, det er knap til at sige hvordan,men man krøglede sig op i byen, såsig om et kort nu og gik i stå. Nu svir-per trafikken igennem, og med den nyfartlinje over Knudshoved med vejenøsten om byen går trafikken støt uden-om. Så få år efter skulle det vise sig,hvor komplet overflødigt det var atødelægge byens indre.Nyborg har endnu levnet en bid afsine volde. Det er ikke dem, der lå herfør svenskekrigene, heller ikke dem,Svenskerne gjorde, de er udbedretflere gange siden, for byen var fæst-ning helt op til midten af 18oo-tallet.Midt i voldstumpen ligger landporten,et af byens stærkeste monumenter, ogdet sted i landet hvor man er nærmestved at se Københavns gamle byportefor sig. De var ikke middelalderlige,og det er Nyborgporten heller ikke,den er bygget af Frederik den Tredje

25

efter Svenskekrigene. Enkelte danskebyporte er levnet, Flensborg, Stege,Fåborg, Halmstad, men Nyborgpor-ten ligger endnu solidt i sin jordvold,og det ses, at det var en spærring og ensnæver adgang, let at kontrollere oglukke.Landet østen om Nyborg er tangen udi Storebælt, Knudshoved Odde, atteret af de få steder, hvor Fyn vendervrangen ud og blir næsten vanskelignatur.Odden er ikke Fyns fede land, den erskabt af havet. Det yderste af odden erKnuds Hoved, og det har næppe nogetat gøre med Hellig Knud eller andre,men med en knude. Navnet findesmange steder i Danmark. Det er en ler-skrænt, i dag lille, for den er kun ensidste rest, men den er ikke havskabt,og den var ikke siden istiden dækket afhav eller andet, så de kort, der fortæl-ler, at den er »senere kystdannelse«,tar fejl. Her lå en ø, en lerknold somSprogø, og den lå så tæt ved kysten, atden lavede røre i strømmen langs Fynsstrand. Det er muligt der har liggetflere, der nu er slidt aldeles bort, menialtfald bygger havet en revle op afsten og grus og sand, der vaskes ud afklinterne nord for Nyborgkysten, ogde blir lagt i en fint svajet tange frakysten ud til Knude-øen, så den blirlandfast med Fyn. Nyborg Fjord erskabt.Inde på grænsen mellem øens ler ogoddens sand ligger Teglværkskovennordligst, og sydligere Christianslund,engang »Hesselskoven«, det hængersammen med hassel, og »Hesselhuset«er sidste rest af det gamle navn.Herude fejrer Nyborgs borgere hvertår deres fugleskydning, og når der

26

27

130 tm)

standses ved den her og ikke i en hvil-kensomhelst anden dansk købstad, erdet fordi »Nyborg Fugleskydnings-selskab« skal være det ældste endnueksisterende udenfor København. Deter dog ikke helt sikkert.De gamle »gilder« rækker tilbage tilkøbstædernes ældste organisation, deter Knud Lavards gildebrødre der slårNiels Gamle ihjel på gaden i Slesvig,og Roskildebrødrene, der starterVendertogene før Absalon, er et bor-gergilde. Nyborg har haft flere gilder imiddelalderen, og det der i dag kom-mer de gamle gilder nærmest er velvore dages frimurere, brødre i et bro-derskab. I de gamle små byer har gil-derne rakt nogenlunde byen rundt, såalle var brødre i hævnpligt, støttepligtog broderskab. Mærkeligt nok liggerde bevarede Knudsgilder i dag udenfor grænserne, i Sydslesvig og Malmø,og skydeselskabet i Nyborg rækkerikke tilbage til middelalderen. Det er også noget andet, der fangertanken, mens brødrene hygger sig iskoven og de gamle vægtige forladeresender deres kanonbrag op i trækro-nerne, så splinter og blade fyger i luf-ten. Hvad er meningen med denne fuglpå en pind?Sine steder skød man i gammel tidefter en levende fugl lænket til pinden.Siden blev fuglen altid af træ, og defleste steder ligger traditionen fast:ring, hoved, ben, vinger, hale og brystskal falde i rigtig orden. Brystpladensfald bestemmer, hvem der hele detkommende år skal være »fuglekonge«.Dette med årkonger betyder i dag kun,at den arme hænger på en splendidmiddag, og så skal han sine steder »gisølv«. Tidligere lå en virkelighed bag,

28

ALT INDEN FOR HVIDEVARERSHAVEREKØKKENMASKINERPERSONLIG PLEJESOLARIER

Vestergade 33 - NYBORG - TLF. 65 30 22 23

John Ytting NielsenAldershvilevej 48, 5800 Nyborg

JOHN YTTINGReg. Revisor

Rådgivning - BogføringRevision - Regnskaber

Tlf. 65 31 77 45

www.ytting.dkFax 65 31 66 25

Reg. Revisor

PCM-foderKvalitetsfoder til hunde og katte.

Foder til fornuftige priser.

Frørup Byvej 18, 5871 Frørup

Bestil på tlf: 40 87 57 52

29

30

31

OPTAGELSESBLANKETUdfyldes nøjagtigt og tydeligt med maskin- ellerblokskrift og sendes til afdelingsformanden.

Marineforeningens afdeling for: NyborgIfølge lovenes § 24 skal der inden optagelse erlægges indskud samt kontingentfor det første år.

Fulde navn

Nøjagtig adresse: Gade/Vej, Nr., Etage, th./tv./mf.

Post Nr.: By Fødselsdag og År

Telefon: E-mail adresse:

Gjort tjeneste ved Søværnet:

Indkaldelsesår: Tjenestested:

Andet (sæt kryds)

Marinehjemmeværnet: Handelsflåden: Erhvervsfisker: Forsvaret: Øvrige:

Har du tidligere været medlem af en Marineforening?

Afdeling: Fra år: Til år: Står du i restance?:

Proponent:

Navn: Underskrift:

Det bekræftes, at nævnte ansøger opfylder dei vedtægternes § 5 anførte optagelseskreterier:

Dato Afdelingsformand Dato Underskrift

Reserveret Marineforeningens Landskontor

Ovennævnte ansøger er optaget i Marineforeningen med

Hovednummer: Lokalnummer:

Oprettet i medlemskartotek den: Tilmeldt Avispostkontoret den:

Med venlig hilsenLandskontoret

Ansøger

32

P r a k t i s k e o p l y s n i n g e r

Medlemsemblemet:Medlemsemblemet er foreningens ejendom og bæres ved alle sammenkomster iMarineforeningen.Emblemet bæres ikke udenfor foreningen, hvor kendingstegnet i stedet kan benyttes.

Påklædning:I Marineforeningen er der ikke "uniformstvang", men en ensartet påklædning skaberfællesskab.Du vil derfor hurtigt kunne konstatere, at kammeraterne normalt er iklædt blå blazer,grå benklæder, skjorte og slips.Dertil kommer naturligvis, at man bærer foreningens blazer-emblem og slips.

Kontingentbetaling:Afdelingen bestemmer selv størrelsen af kontingentet, hvoraf det på sendemandsmødetvedtagne beløb af afdelingens kasserer indsendes til landsforeningen til dækning af defælles udgifter - herunder ikke mindst medlemsemblemet.Det er derfor vigtigt, at kontingentet indbetales straks ved modtagelsen af opkrævnin-gen fra kassereren.

"Under Dannebrog":Som medlem vil du 6 gange om året modtage foreningens blad.Det fremsendes gennem Avispostkontoret, og kan kun ske, såfremt der er opgivet nøj-agtig og fuldstændig postadresse.

Adresseændring:Skal altid straks meddeles afdelingen, som derefter informerer landskontoret, der såinformerer Avispostkontoret.

Andet:Om det ønskes, er der mulighed for flagets tilstedeværelse ved bisættelse/begravelse.

Kontaktadresse:FormandBørge FerningLærkeparken 195800 NyborgTlf.: 6531 6395

33

34

og årkonge-værdigheden var stor ogfarlig. Fuglen på en pind er en af menneske-hedens ældgamle gåder. Den er maleti istidshulerne, den står på stage vedNordindianeres og Eskimoers og sibi-riske jægeres bygder, »Fader ørn«.Den findes som symbol på de tidligeKejseres scepter, og vor hyggeligevejrhane hører med i den historie. Deter ikke alle fugle der kan bruges somvindvisere, og vejrhanen er gammel.Den er med på Bayeuxtapetet og pågamle tegninger i romanske manu-skripter, den kan bruges i mastetop-pen, og den blir fast knyttet til de hel-lige huse middelalderen igennem, densidder på kirketårnet. Siden brugesden også verdsligt, og hver anelse omden oprindelige mening er i dag glemt.Den sidder blot på kirkespir, rådhuseog villaer og snurrer efter vinden.Andre ting kan bruges, men hanen erden klassiske vindfløj. Ved vorefugleskydninger mødes borgerne, sæt-ter en fugl på stage som Indianere,Eskimoer, Negre, de gamle Middel-havsfolk, og med visse ritualer blirfuglen skudt i splinter, dens morder er»Konge«. Idag en hyggelig borgerfestmed middag, men et ritual så gammeltsom mennesker, en fuglegud der blirdræbt, og det får store virkninger fordrabsmanden. Bum, brager det, oghøjre vinges smedejernsstang fløjterhvislende ned gennem bladhanget ogslår i jorden, en sølvske til Olsen.Fuglen har forlængst mistet hovedet,dens grønmalede krop er lyse friskesplinter, bum igen og splinterne fyger,bum, stranden er spærret og blyet slårned nogle hundrede meter ude i det blåvand, bum igen. Kaffe til Fruerne,sommer og dejlighed, børnene leger,

de gamle bøsser brager, Olsen gir ensjus for sølvskeen, den blir dyr indenaften. Blykuglerne slår sig flade modbrystets jernplade, der dingler og vri-der sig. Da den styrter blir der stille etøjeblik, alle tier og ser op på dentomme meningsløse stang, jernpladenslog syngende i gruset. Mortensen erstum af betagelse. Det var hans skud.Så blir han hyldet. Hans kone blegner.Ikke fordi Kongen skal dø, men trætbliver han inden hjemfærden. Detgamle spil. Århundreder, årtusinderigennem blir man ved og ved, ingenaner hvad det begyndte med, hvadmeningen var, man skal spørge envindtørret Indianer eller en Neger-høvding, og hvem i Nyborg gør det.Man gør hvad fædrene gjorde, ellerrettere, man stiftede et selskab i lighedmed, hvad man brugte andre steder,hvad man altid havde brugt, og hvadman sandsynligvis vil blive ved medat bruge. De gamle skiver hænger påmuseet, som det københavnske skyde-selskabs, malede og med borgernesnavne og bomærker eller hvad defandt værd at lade male. Bøsserne erde gamle. Sandsynligvis ville moder-ne militærrifler ha større effekt, mendet går ikke. Bøsserne er selskabetshelligdom her som andre steder, dekan ikke fornys. Fader ørn, Papegøje-gilder, fugleguden er faldet, menne-sker fester, Fru Mortensen! det blevMortensen i år! Åja Gud nåde os. Men alligevel, hvilken lykke.Aften i skoven. Børn piller splinter opunder fuglestangen, som minde. Indesynges og tales. Stangen står nøgen ogpeger mod himlen. Årets fuglekongeskal dø for årets lykke og bygdens vel-færd, fugleguden ofres og ny årkongekåres.

35

Jørgen Thomsen Nyborg Aps

www.fkfo.dk

36

37

fo r h and l e r a fR A L E I G H - N I S H I K I - E S B E N

K o m o g p r ø v R A L E I G H E L - C y k e lBottechia Racing Team Cykler

Budcykler * Anhængere * Børnecykeltrailere

Alt i tilbehør og reservedele * Reparationer på eget værksted

OLE SUHRSGADE 1 * NYBORGErik Davidsen * Tlf.: 65 31 56 96

C i t y C y k l e r Ø s t f y n

JOHANNES VOSSBUTIKSTORVETFRISENGÅRDSVEJ5800 NYBORGTLF. 65 31 01 33

38

39

Kildemoes

LYKKES FODKLINIK

Fodbehandling på klinik og i kundens eget hjemTidsbestilling mellem kl. 8 og 17 på tlf. 22 43 25 41

Vinkelvej 15 D lok. 6 • Sundhedscentret Solhøj • Dk-5800 Nyborgwww.lykkesfodklinik.dk • lykkesa@hotmail.com