Basunen 2009 nr. 3

1basunen • oktober 2009

2 basunen • oktober 2009


Jubilæumsreception i november

Ekstraordinær kongres aflyst

Spænding og spade

Fra stadsmusikant til symfoniker

Jubilæumskoncert

Ny medarbejder i afdelingen

CD-udgivelser

Siden Sidst

Trombonefest i Århus

Temaaften

Gateway Jazz på torvet

Den digitale tidsalder

Randers Kammerorkester i Syrien

Seniorklubbens julefrokost

World Music Aarhus

Berlin og Spanien

Up Above - Dagbog fra Seoul

Afsked med en spillemand

Musikalske møder

WorldXchange

UDGIVER Dansk Musiker Forbund Aarhus afdeling • Grønnegade 93 2.sal • 8000 Århus C • 86 18 45 99 • [email protected] • www.basunen.dk • REDAKTION Lars Kiehn (ansv.) • Bjarne Gren (grafisk produktion og web) • Jes Halding (korrektur) • TRYK CS Grafisk a/s • DEADLINE for artikler og annoncer til næste nummer er 20. nov. 2009. Folder med annoncepriser kan bestilles eller hentes på hjemmesiden • FORSIDE Peter Dahlgren (Puzzleweasel) • FOTO Det Jyske Musikkonservatorium

Grønnegade 93 2. sal • 8000 Aarhus C • 86 18 45 99 • [email protected] • www.basunen.dk

INDHOLD02

04

05

06

10

10

11

13

14

17

18

20

22

25

26

29

30

32

33

34

www.basunen.dk

32

22

www.dmf-aarhus.dk

06

ForsidePeter Dahlgren (Puzzleweasel)


DMF - MIDTJYLLAND

DMF-Århus Lars KiehnGrønnegade 93, 2 - 8000 Århus CTlf: 86 18 45 99 - Fax: 86 13 07 [email protected]

DMF-Randers Kasper Schou Pedersen Hospitalsgade 7, kld - 8900 RandersTlf: 86 42 38 56 - Fax: 86 42 38 [email protected]

DMF-HerningPalle PerssonSolvænget 20 7400 [email protected]

DMF-Djursland Bo JacobsenEmmelev Kærvej 3 - 8500 GrenåTlf: 86 38 75 15 - Fax: 86 38 78 [email protected]

Har du brug for at kontakte DMF vedr. faglige spørgsmål !Har du spørgsmål om A-kasse, over-enskomster, kontraktsforhold m.v. er du altid velkommen på DMF-regions-kontoret i Grønnegade.Du kan også kontakte os pr. telefon, fax eller email. DMF Århus kontor har åbent: Mandag: 10 - 18 Tirsdag - fredag: 10 - 14

DMF-Regionskontor Grønnegade 93, 2 - 8000 Århus CTlf: 8618 4599 - Fax: 8613 0778

Aflysning af denekstraordinære kongres

Af Lars Kiehn

DMF - ViborgKent JungslundVestervangsvej 16 B, 1.68800 Viborg - Tlf: 86 64 51 [email protected]

DMF-HolstebroKirsten Saurus MehlsenLangelandsgade 39 st th - 8000 Århus CTlf: 86 25 12 [email protected]

Ny adresse eller e-mailHermed en venlig opfordring til alle vores medlemmer om at huske at oplyse og opdatere os om evt. adresseændring, ændring af telefonnummer, samt at registrere din e-mail adresse hos os. På den måde finder for eksempel både Basunen, Musikeren, brevpost, e-nyt og beskeder om alle de spændende tiltag fra din lokalafdeling nemmere vej frem til dig.

Den af forbundet indkaldte ekstraor-dinære kongres, blev aflyst af forbun-dets hovedbestyrelse på HB-mødet i september. Forbundet havde indkaldt de delegerede til ekstraordinær kon-gres den 25. oktober i Odense, hvor man skulle behandle forslagene til ny valgstruktur.

Aflysning Det var en skrivelse fra Aarhus afde-lingens bestyrelse til HB, der foranle-digede aflysningen. Afdelingens besty-relse havde på deres seneste besty-relsesmøde diskuteret de to indkomne forslag vedrørende ny valgstruktur. Det var samtidig de eneste to forslag, der skulle behandles på den ekstraordinære kongressen. Det ene forslag kom fra 25 mindre DMF afdelinger og det andet forslag kom fra Københavns afdeling.

Ingen konsensusUden at gå i detaljer med forslagene, så repræsenterede de to forslag forskellige synsvinkler og indgange til fremtidens valgstruktur i forbundet. Begge forslag ville sætte forslagsstillerne i en bedre magtposition, hvis de altså ville blive vedtaget. Dermed ville man blot positio-nere uenigheden i vores forbund endnu dybere, end den allerede er nu.

Notat til HBSom en konsekvens af det kedelige fak-tum, valgte en enig Aarhus bestyrelse at sende et notat til vores hovedbesty-relse, hvor vi opfordrede til at aflyse den ekstraordinære kongres. Samtidig meddelte vi, at Aarhus afdelingen ikke ville stemme for nogen af de to forslag,

da vedtagelse af et af de to forslag, ville skabe en endnu dybere uenighed, og derved besværliggøre arbejdet. I det værste, men dog trods alt mulige scenarie, kunne vi ende med et umuligt arbejdsklima i forbundet mange år frem i tiden.

Status quo Uden Aarhus afdelingens stemmer og opbakning ville ingen af de to forslag have mulighed for at samle flertal, og derved ville forslagene heller ikke blive vedtaget på den ekstraordinære kongres. Vi ville ende med status quo og sikkert ca. 300,000 kroner mindre i forbundets pengetank, da det er prisen på en kongresdag i Odense.

Hjælp ude fraVi opfordrede samtidig HB til, at man iværksætter et seriøst stykke under-søgelsesarbejde med uvildig ekstern ekspertise, så vi forhåbentlig ud af det arbejde, kan få nogen forslag til ny valgstruktur, som vi sammen - alle formænd og tillidsfolk - kan arbejde videre med og diskutere igennem på tillidsmandsmøderne i de kommende år. Sådan at det er dialogen, der styrer pro-cessen og ikke kun antallet at stemmer til kongressen.

DialogDialog er eneste sikre og farebare vej, hvis vi skal beholde vores forbund som en enhedsfagforening. Det mener besty-relsen i Aarhus, at vi skal. Og den hold-ning har alle andre tillidsmænd også. Så langt rækker enigheden dog trods alt.


Tekst & foto: Jørgen Nielsen

Musiker og journalist Martin Blom Hansen debuterer som forfatter til spændingsroman om en meget speciel guitar.

- Det kick, som det giver at fordybe sig i et fiktivt univers, er det samme, hvad enten man arbejder med litteratur, eller er ved at skrive en ny sang. Den kæmpe tilfredsstillelse, som det er at få historien ned på papiret, kan sammenlignes med at spille sine sange

foran et publikum, og mærke at de virker”. Ifølge musikeren og journalisten Martin Blom Hansen er der ikke store forskelle på at skrive en bog og at skabe musik, og han ved hvad han taler om. Efter flere års tilløb og finpudsning debuterer han dette efterår med sin første bog, spændingsromanen ”Guitarsamleren”. ”Lige fra den første spæde ide til et omkvæd eller et romanplot, er det de samme processer, man skal gå igennem. Når man står med det sidste mix, kan man vælge at sige ”det er vist okay,” eller man kan blive ved med at søge det optimale,” siger han. Manuskriptet lå der allerede for et par år siden, men har siden været gennemlæst af konsulenter, skrevet om og finpudset. Nu ligger så det færdige mix i form af en bog på 350 sider, udgivet på det århusianske forlag Siesta, delvist medfinansieret af forfatteren. Pressematerialet fortæller kort om bogen: ”Et mord, en Fenderguitar, en kærlighedshistorie og et verdenshit. Det er nogle af ingredienserne i spændingsromanen ”Guitarsamleren”, hvor dansk rockhistorie og nogle af rockmusikkens mytologiske fixpunkter danner rammen om en dramatisk fortælling med guitaren som accelerator”.

Kærlighed til guitarenDet var forfatterens eget ”aldrig uafsluttede, men meget afklarede kærlighedsforhold” til elektriske guitarer, der triggede ideen til bogen. Som alle andre guitarnørder interesserer Martin sig for de historiske instrumenter.

”Man skal tænke på, hvilken betydning, elguitaren har haft for pop - og rockmusik siden de første modeller kom frem i begyndelsen af 1950 – erne. Der har altid været en enorm fascination, ikke mindst af de originale Gibson- og Fendermodeller, som stadig produceres i det ikonagtige design, de fik for næsten tres år siden”. Under sin research har Martin besøgt nogle af pionererne indenfor elguitar på dansk grund. Johnny Reimar og Cliffters skaffede sig landets første Fenderguitarer, og Jørgen Ingmann tog tråden op efter amerikaneren Les Paul med en guitar af samme navn, som han skaffede gennem de amerikanske baser i Tyskland. Læseren kommer også med langt rundt på en rejse i tid og sted, dog fastholdt i et overordnet handlingsforløb, der strækker sig over et halvt århundrede.

Man må organisere sigHvordan får man tid til at skrive en bog, samtidig med at man passer sit job som freelance-journalist, er i gang med at genstarte sin musikalske karriere, og samtidig er familiemenneske?”Det har været nødvendigt at afsætte nogle perioder, hvor bogen har været det vigtigste. Man må organisere sig ud af det, for man skal have noget sammenhængende tid, således at når man står op næste dag, så er det dét, man har i hovedet. Man kan ikke skrive sådan en historie på kort tid, og man kan heller ikke bare sidde hjemme foran computeren; jeg har virkelig researchet meget, også på de lokaliteter, der optræder i bogen,” fortæller Martin, som kan trække på solide erfaringer som journalist.

”Guitarsamleren” er som nævnt en spændingsroman med rod i flere musikmiljøer. Men Martin opfatter den også som en generationsroman. Født i 1955 har han et fælles erfaringsgrundlag med de fleste, der har oplevet ungdoms – og musikkulturens eksplosive udvikling. Martin Blom Hansen kaster al sin erfaring med medierne ind i lanceringen af bogen. At udkomme som forfatter på et lille forlag har markedsføringsmæssigt store ligheder med det stykke arbejde, musikere skal igennem, når de udgiver musik på Independent Labels. Men det afskrækker ham ikke:”Jeg har virkelig meget lyst til at komme ud og fortælle om bogen,” smiler den debuterende forfatter.

Spænding og spade

Faktaboks:Martin Blom Hansen (f. 1955)

Freelancejournalist med egen virksomhed. Journalist/redaktør på nyhedsbrevet SAKO Nyheder, udgivet af sangskriverorganisationen DJBFA (www.djbfa.dk ). Redaktør af folkroots-magasinet Roots Zone 2007-2009, skriver for en lang række medier - blandt andre fagbladet Musikeren, DAMUSA Nyt, KODA’s medlemsblad, Berlingske Tidende samt fagblade og nyhedsbreve – plus diverse undervisning samt kommunikationsopgaver. Forfatter til flere afsnit i bogen ”Rock i Århus” fra 2008.

Aktiv musiker (guitarist, komponist) i Bloms Band, Surrounded By Birds m. fl. Tidligere med i mange sammenhænge i det århusianske musikmiljø bl.a. med bluesbandet Trouble Cats samt blandt andre Dont Mess, The Bayous, Trapez, Razzia m. fl.

Martin Blom Hansen


Af Palle Kjeldgaard, Musikchef - Aarhus Symfoniorkester

Dansk Musiker Forbunds afdeling i År-hus fejrer sit 125 års jubilæum i år og i 2010 kan Aarhus Symfoniorkester fejre sit 75 års jubilæum. Byens orkester med sine 71 fastansatte musikere og en række mere eller mindre fast tilknyt-tede assistenter har været den største arbejdsgiver for musikere i Århus og Jylland i de seneste mange år, og derfor skal den lokale fagforening have en hilsen med fra orkestrets ledelse i anledning af jubilæet.

Der har naturligvis været et professionelt musikliv i Århus længe før orkestret blev grundlagt, og da ”Aarhus Musiker For-ening” blev stiftet i 1884 var en musiker typisk ansat ved kirke eller militær, og andre virkede som semi professionelle spillemænd ved danserestauranter samt ved det bedre borgerskabs fester og lignende. Begrebet stadsmusiker går helt tilbage til 1600 tallet, og studerer man stadsmusikernes virke og deres organise-ring, er det interessant at se, hvor profes-sionelt musiklivet var allerede for 300-400 år siden. Stadsmusikerne var organiseret i laug og deres faglighed, uddannelse og internationale netværk var imponerende veludviklet. Musikerstanden var oprindeligt håndværkere, som leverede brugsmusik til byens borgere og begrebet kunstmusik, med kunst alene for kunstens skyld, er et relativt nyt fænomen.

Byens orkesterBetegnelsen ’byorkester’ er en dansk opfindelse, som altid har vakt undren i udlandet. Hvis man fortæller, at man er musiker i et byorkester, vil en udenlandsk musiker tro, at man spiller i et lille ensem-ble på cirka 7 mand, som formodentligt alle har andre civile erhverv. Men orkestret startede som byens orkester, takket være et vedvarende pres fra byens borgere, og det økonomiske grundlag ved oprettelsen af orkestret var tilskud fra Århus Kom-mune, så der er god grund til at begrebet byorkester opstod i Danmark. Århus var den første by uden for hovedstaden, som fik et symfoniorkester i 1935, i 1943 fulgte Aalborg efter, og Odenses symfoniorke-ster blev grundlagt i 1946.

Først i 1961 påtog Statens sig et vedva-rende økonomisk ansvar for de tre orke-stre, så uden byernes indsats og økono-

miske støtte, havde musikkens danmarks-kort set væsentligt anderledes ud. Kapel-mester Thomas Jensen og Gustav Albeck tog initiativ til oprettelsen af orkestret og deres første planer for et orkester i Århus

opererede med Århus Teaters 12 fastan-satte musikere og 10 assistenter. I løbet af 1935 blev det heldigvis besluttet at starte et orkester med 26 fastansatte musikere, frem for de løst tilknyttede assistenter.

Musikernes kontrakt lød på blot 8 måne-ders tjeneste om året, således at de fleste musikere i sommerperioden måtte arbejde på turisthoteller og danserestauranter for at sikre en rimelig årsindkomst. De første år var tjenesten på Århus Teater helt central med 212 aftner årligt med mellem-aktsmusik og underholdningsmusik. Philharmonisk Selskab havde forpligtet sig til at købe blot 4 symfonikoncerter, dertil kom et antal populære folkekoncerter og transmissioner i Danmarks Radio. By-Or-kestrets virke ændrede sig gradvist i løbet af de næste 50 år fra at levere brugsmusik på teatret til at tilbyde kunstmusik som symfoniorkester i Musikhuset.

Centrale årstal i dette forløb er oprettelsen af Den Jyske Opera i 1947 og afslutningen af den faste tilknytning til Århus Teater i 1976. Orkestret fik ved det gradvise skift fra teaterorkester til operaorkester en væsentlig mere central og kunstnerisk set

tilfredsstillende rolle, samtidigt med at det sceniske virke blev reduceret til tre årlige operaproduktioner, som siden 1982 har lagt beslag på cirka 9 ugers årlig tjeneste. Den symfoniske musik er derfor blevet det centrale for orkestret med cirka 40 symfo-niske programmer årligt og dertil kom-mer pædagogiske projekter, som lægger beslag på cirka 4 ugers arbejde.

Fra By-Orkester til SymfoniorkesterDet var derfor helt naturligt, at orkestret havde ønske om navneforandring fra Aar-hus By-Orkester til Aarhus Philharmoniske Orkester i 1982 i forbindelse med indviel-sen af Musikhuset Aarhus. Emnet kom i Byrådet, hvor debatten om orkestrets navn udviklede sig til en farce. Et mindre parti forlangte navnet ’Århus kommunale mu-sikforsyning’ bragt til afstemning, hvilket medførte kommentarer fra andre sider af byrådssalen, om at orkestrets så skulle overføres til magistratens 5. afdeling og kun spille ’kommunale værker’. Politikerne enedes dog om navnet Aarhus Symfoni-orkester, idet man fandt navnet Aarhus Philharmoniske Orkester for elitært.

MusikhusetIndvielsen af Musikhuset var en stor begivenhed i 1982 og orkestret havde store forventninger til Store Sal, som nu skulle danne rammen om de symfoniske koncerter og Den Jyske Operas forestil-linger. Orkestret havde indtil 1982 haft meget utilfredsstillende lokaleforhold, og alle forventede at dette problem blev løst med indvielsen af Musikhuset. Det skulle dog hurtigt vise sig at orkestrets øvelokale i Musikhuset var fejlprojekteret og alt for lille til orkestrets behov, ligesom akustikken i Store Sal ikke er velegnet til symfoniske koncerter, men først og fremmest egner sig til musicals og shows og delvist til opera. I 2007 blev orkestrets

Fra stadsmusikant til symfoniker

Thomas Jensen

Rejsegilde på Musikhuset


lokalebehov endeligt løst med udvidelsen af Musikhuset og opførelsen af Symfonisk Sal. I denne - Danmarks bedst koncertsal - har orkestret nu fået hjemsted, og det forhold at alle prøver holdes i koncertsalen har haft afgørende be-tydning for orkestrets fortsatte udvikling.

Stigende krav til symfoniorkestrets musikereDenne gradvise udvik-ling fra ’lokal musik-forsyning’ til symfo-niker har betydet en markant forøgelse af kravene til den enkelte musiker. Hvor de første musikere kom fra militærmusik-ken for blæsernes vedkommende og strygerne fra under-holdningsmusikken - mere eller mindre som ’spillemænd’ udlært lokalt - blev kravene til musikernes tekniske færdigheder og musi-kalske udtryk gradvis større, således at langt de fleste nyansatte musikere allerede i 40’erne var konservatorieuddannede. De første udenlandske musikere kom til orkestret i løbet af 50’erne og 60’erne og denne begyndende internationalisering medførte en fortsat udvikling af orkestret. Orkestrets repertoire er blevet væsentligt mere omfattende igennem årene. Reper-toiret startede med barokmusik og wie-nerklassik suppleret med underholdnings-musik, og i takt med at orkestret voksede, blev romantikken, senromantikken og det tyvende og enogtyvende århundredes musik en central del af orkestrets reper-toire. Kravene om ufejlbarlighed og teknisk perfektion er kommet for at blive i vores globale verden, hvor enhver koncertgæn-ger uden besvær kan sammenligne det lokale orkesters niveau med de førende orkestre i verden. Store operaproduktio-ner med Wagners Nibelungens Ring og Richards Strauss krævende operaer, Cd indspilninger, som skal gøre sig på det internationale marked og ambitioner om turneer til udlandet, hører naturligt med til

orkestrets virke med tilsvarende forøgelse af kravene til musikerne. Dette øgede ambitionsniveau, både hvad angår stand-punkt og repertoirekrav er i overvejende grad kommet fra orkestrets egne musike-

re. Den dygtige musiker ønsker naturligt at indgå i samarbejde/samspil med musikere på samme eller højere niveau, hvilket na-turligt har medført, at de øgede krav især gør sig gældende ved ansættelse af nye musikere. Som bekendt bliver man ansat i et symfoniorkester ved konkurrence, hvor ansøgerne spiller for en jury bestående af medlemmer af orkestret. Jeg har siden 1986 medvirket som dommer ved 6-10 konkurrencer årligt og har således været dommer ved mere end 200 konkurrencer. Uden at jeg kan dokumentere dette viden-skabeligt, tør jeg fastslå at kravene ved prøvespil/konkurrencer er steget i denne periode. Dette er ganske naturligt, som følge af den stigende internationalisering og de forbedrede uddannelser på konser-vatorierne. I de senere år er det imidlertid blevet et fortsat større problem at besætte orkestrets ledige stillinger. Afstanden mellem orkestrets krav og ansøgernes kvalifikationer har medført, at Aarhus Symfoniorkester i de seneste 5 år kun har fundet kvalificeret ansøger ved ca. halv-

delen af orkestrets konkurrencer. Dette er ikke alene et Århus fænomen men gør sig gældende i det meste af verden. Jeg ser to hovedårsager til denne problematik. Den klassiske musik er som kunstart sær-

deles krævende hvad angår talent og arbejds-disciplin. For at opdage et talent kræves at til-strækkeligt mange unge mennesker får berøring med et instrument i deres tidlige ungdom, men i de seneste år har fortsat færre i en ungdomsårgang valgt den klassiske musik. Samtidigt er ’tidsånden’ imod det lange seje træk, som det kræ-ver, hvis man ønsker at blive professionel musiker. Der skal øves vedvarende i mange år; en klassisk musiker kan ikke blive ’stjerne på en aften’. Årsag nummer to til problemet er måden musikere ansættes på. At blive ansat ved en konkurrence kræver gode nerver og højt

standpunkt, og der er en tendens til at de relativt store juryer i tilfælde af uenighed vælger ikke at ansætte nogen kandidat. Det er nemt at stille høje krav over for en ansøger til en ledig stilling, og sagt i al fredsommelighed har jeg til tider oplevet et vist spænd mellem de høje krav, der stilles ved nyansættelse, og de krav der stilles til de fastansatte. En konkurrence kan have karakter af fejlfinding, og det kritiske jurymedlem vil ofte fremstå som den dygtige og ambitiøse musiker, hvori-mod det ikke giver prestige at appellere til

>

Aarhus Symfoniorkester

Palle Kjeldgaard, Musikchef

Øvelokale i Frichsparken


rimelighed og realitetssans, hvis man siger om en ansøger, at denne er kvalificeret. Ved konkurrencer forlanges både et højt solistisk standpunkt, som man kun opnår efter mange års solospil og øvning på et konservatorium og samtidigt et repertoire-kendskab, som kun kan opnås efter flere år i et orkester. Det er i sagen na-tur de færreste musikere, som kan levere begge disse kvalifikationer ved en nyansættelse. For god ordens skyld skal jeg understege, at jeg i mine to år som musikchef i Aarhus Symfoniorkester har været særdeles enig i alle beslutninger truffet ved konkurrencer, ligesom jeg ikke har noget brugbart alter-nativ til ansættelse efter prøvespil.

Musikernes arbejdsvilkårKan man forene kunstnerisk akti-vitet med funktionærloven? Er det ikke i stedet den gamle sandhed om at ’for at blive en god musiker, skal man lide’ - citat Rostropovitj. Naturligvis skal musikerne i et symfoniorkester have gode og rimelige vilkår, og som det fremgår af ovenstående er der kamp om de mest kvalificerede musikere. Arbejdsvilkårene for orkestrets pionerer var jo ikke noget at råbe hurra for med blot 8 måneders kontrakt og ingen pension. Meget godt er sket i årene, lønnen er kommet på niveau med en cand. mag ansat i det offentlige system, pensionsindbetalingen er nu på 12,9 % og overenskomsten giver klare og rimelige regler for arbejdets omfang og indhold. Hvis man overordnet ser på kunstneres vilkår i Danmark og i udlandet er musikere i symfoniorkestrene på mange måder den gruppe, som har de bedste og sikreste vilkår. En musiker er ansat på

funktionærlignende vilkår, og hvis man fastholder og udvikler det standpunkt, man i sin tid blev ansat på, er man normalt sik-ret livslang ansættelse. Mange billedkunst-nere, skuespillere og rytmiske musikere kunne nok misunde symfoniorkestrets mu-sikere disse ansættelsesvilkår. Naturligvis er der en række skuespillere, rytmiske musikere og skabende kunstnere, som tje-ner formuer på det frie marked, men i den

klassiske musiks verden er det frie marked stort set ikke eksisterende, bortset fra enkelte orkestre så som Wiener Philhar-monikerne eller Berliner Philharmonikerne – dog får selv disse orkestre betydelige offentlige tilskud. Bør vi så være flove over disse lukrative arbejdsvilkår takket være

de offentlige tilskud? Nej – på ingen måde! Ønsker byens borgere og politikere et komplet kulturelt tilbud i Århus, indgår Aar-hus Symfoniorkester som en helt central del af dette tilbud. Og hvis byen vil have et symfoniorkester er dette nødt til at bestå af fastansatte musikere. Et løst sammen-sat ensemble er ganske enkelt ikke muligt i en by af Århus’ størrelse. Dette kan lade sig gøre i London eller Berlin, men hvis vi vil tiltrække kvalificeret arbejdskraft, er dette kun muligt, hvis vi kan fastansætte musikerne. Det er også af afgørende betydning for orkestret, at dette består af en fast grundstamme, hvis det skal opnå en kunstnerisk identitet og et godt samspil. Så overordnet set er arbejdsvilkårene rimelige og velbegrundede.

De nye tider, hvad angår dokumentation og forebyggelse af arbejdsskader er også kommet til orkestret. Inden for de sene-ste to år har orkestret gennemført APV (arbejdspladsvurdering) trivselsundersø-gelse, akustiske målinger for at undersøge musikernes lydbelastning, og for øjeblikket finder der MUS samtaler sted med det samlede personale. For en musiker i et symfoniorkester gælder det at ’et arbejds-miljø er ikke noget man har - vi er hinan-dens arbejdsmiljø’. Arbejdet for at redu-cere lydbelastning, forbedre det psykiske arbejdsmiljø etc. kræver således et godt og åbent samarbejde internt i orkestret. Der er ingen nemme genveje til at fjerne arbejdsskader i orkestret, men visse fakto-rer er naturligvis centrale så som spillestil, orkesteropstilling, dirigentvalg, repertoire-valg og prøveplanlægning. Det er således væsentligt, at ledelsen inddrager musi-

kerne i stort omfang, hvis orkestret skal drives bedst muligt. Musikchefen har det overordnede kunstneriske, økonomiske og personalemæssige ansvar, og dette an-svar skal forvaltes inden for de gældende regler om medarbejderindflydelse i samar-bejdsudvalg med videre. Programudvalget

kan betragtes som det kunstneriske samarbejdsudvalg, og dette udvalgs arbejde er centralt i orkestret for at sikre kunstnerisk medindflydelse og forbedre arbejdsmiljøet. Program-udvalget i Aarhus Symfoniorkester består af tre musikere, som vælges på skift for en treårig periode og musikchefen, som er formand for udvalget. Chefdirigent Giancarlo Andretta deltager typisk i to møder hvert år, hvor programmer og soli-ster for Andrettas koncerter vælges. Heldigvis har ledelse og musikerne i langt overvejende grad fælles interesser: Vi skal spille de bedst mulige symfonikoncerter for det størst mulige publikum. Repertoiret skal baseres på det symfoniske ker-nerepertoire, med særlig fokus på nyere dansk musik jf. Musikloven. Vi

har en naturlig forpligtigelse til formidling overfor yngre målgrupper – børn og unge – samtidigt med at orkestret skal arbejde på at opsøge og tiltrække nye målgrupper, hvilket vi blandt andet gør med vores om-fattende pædagogiske program, koncerter på Skanderborg Festivalen, lørdagskon-certer og meget mere.

Tillidsmand og sikkerhedsrepræsentanter er andre væsentlige repræsentanter for musikerne i et symfoniorkester. Det er ikke altid nemt at finde kvalificerede kandida-ter til disse poster, for det kræver mod at påtage sig et medansvar overfor sine kolleger. Det danske aftalesystem med en fælles overenskomst, og den lokale tillidsmand som forhandlingsberettiget part overfor den lokale musikchef, har bevist sit værd, og mange udenlandske dirigenter og musikchefer misunder os dette system. Når jeg snakker med vores italienske chefdirigent Giancarlo Andretta om danske forhold kontra italienske forhold med flere forskellige fagforeninger i samme orkester og den uro dette medfører, er jeg overbe-

Ian van Rensburg

AASO on tour

Aarhus Symfoniorkester i øvelokalet


Vores koncerter transmitteres på internet-tet, hvor de store symfoniorkester kan ses og høres over hele verden takket være det internationale netværk ’Classic Live’ og vore pædagogiske koncerter og vores po-pulærkoncerter kan høres og ses af byens borgere på orkestrets egen hjemmeside.

Vi har fået flere midler til efter-uddannelse af det kunstneriske personale. Dette gøres både via interne kurser og work-shops og ved internationalt samarbejde, hvor musikerne kan få studieophold i udlandet.

Vi spiller fortsat opera med Den Jyske Opera og har desuden samarbejde med en række andre ensembler og kor.

Vi indgår i et internationalt netværk med 15 orkestre fra hele verden, hvilket har gavnet vores internationale samarbej-de og vores position nationalt og internationalt.

Vi arbejder fortsat aktivt sam-men med Det Jyske Musikkon-servatorium og andre uddan-

nelsesinstitutioner for at øge interessen for klassisk musik og sikre at nye talenter vælger orkestret som deres levevej.

Fritidssamfundet og befolkningens højere levealder har øget kulturforbruget blandt befolkningen, således at også den mere krævende kultur, som et symfoniorkester repræsenterer, har oplevet væsentligt større tilstrømning. Orkestret har øget formidlingsindsatsen overfor voksne kon-certgængere.

Det gode samarbejde med Dansk Musi-kerforbund og det nuværende aftalesy-stem lever fortsat i bedste velgående.

Tillykke med jubilæetPalle Kjeldgaard MusikchefAarhus Symfoniorkester

vist om, at det nuværende aftalesystem er nødvendigt og fornuftigt. Naturligvis skal begge parter kende deres rolle. Tillids-manden og fagforeningen skal repræsen-tere musikerne overfor ledelsen og sikre bedst mulige løn- og arbejdsforhold. Ved personalesager er fagforeningen således den enkeltes repræsentant overfor ledelsen. Fagfor-eningen kan derfor tillade sig at tænke i enkeltsager/enkeltpersoner, hvorimod ledelsen skal sikre, at det samlede orkester er velspil-lende og veldrevet indenfor den økonomiske ramme. I 2010 overgår Aarhus Symfo-niorkester sammen med de andre fire landsdelsorkestre til ny løn. Der ligger helt sik-kert en udfordring og venter her for orkestrenes ledelse og tillidsrepræsentanter, jeg vil dog forvente at også denne opgave bliver løst til alles tilfredshed.

Det har været afgørende for DMF at få ny løn, idet musi-kerne ellers ville få mindre lønstigninger end resten af arbejdsmarkedet, og fra arbejdsgiver side har det været ønsket at få en lønsammen-sætning, som i højere grad er baseret på funktion og kvalifikation end anciennitet. Den seneste overenskomst gav således en historiske stor lønstigning til nyansatte, således at spændet fra startløn til slutløn er blevet væsentligt mindre.

En lille optimistisk fremtidsvision anno 2034/35Fagforeninger og symfoniorkestre har det til fælles, at en række mere eller mindre kloge personer jævnligt forudsiger vores snarlige afskaffelse eller nedlæggelse. Jeg er nu ret sikker på, at vi begge er kommet for at blive, og derfor vil jeg tillade mig at slutte min artikel med en kort optimistisk fremtidsvision. Når DMF Århus bliver 150 år og Aarhus Symfoniorkester bliver 100 år i 2034/35 ser verden for symfoniorke-stret forhåbentligt således ud:

Vi er en af byens stolthed, som alle kender og de fleste har oplevet i koncertsalen eller i anden sammenhæng inden for det seneste år.

Vi spiller symfonisk musik under en diri-gents ledelse i Symfonisk Sal som vores kerneopgave. Repertoiret er udvidet med mere samtidsmusik og flere senromanti-ske værker.

Vi har mindst 88 fastansatte musikere, idet det lykkedes at få strygerkorpset udvidet i løbet 2010-20. Udvidelsen gjorde det

muligt at udvide repertoiret og opnå den kunstneriske set nødvendige balance mel-lem strygere og blæsere. Vi matcher nu nationale og internationale standarder for et symfoniorkesters ideelle størrelse, og samtidigt har udvidelsen gjort det muligt at forøge det opsøgende arbejde.

Vi er i endnu højere grad ’Aarhus Kommu-nale Musikforsyning’. Der spilles opsø-gende koncerter med mindre ensembler

på skoler og uddannelsesinstitutioner, på lokalcentre og medborgerhuse, så byens borgere har et stort kendskab og ejerskab til orkestret.

Vi har fået flere sponsorer og større tilskud fra fonde, hvilket har gjort det muligt at tiltrække de bedste dirigenter og solister til orkestret.

Vi turnerer regelmæssig i udlandet (en gang årligt) og har gæstet de vigtigste hovedstæder, idet Aarhus Symfoniorkester internationalt har opnået samme status og kvalitet som Göteborg Symfonikerne, Lahti Symfoniorkester og Bergen Philharmoni-kerne.

Symfonisk Sal

Aarhus Symfoniorkester med Giancarlo Andretta i spidsen modtager applaus

Giancarlo Andretta in action


Ny medarbejder i Århus afdelingenJeg hedder Mikkel Fisker og er d. 2/6 2009 startet på DMF-kontoret i Grønnegade. Der er tale om en halvtidsstilling, og jeg vil som udgangspunkt være at finde i kontorets åbningstid mellem 10 og 14.

Jeg er 32 år, gift med Signe og far til vores to drenge Johannes og Lau. Jeg flyttede til Århus i 1997 og startede i 1998 på Det Jyske Musikkonservatoriums Rytmiske Afdeling med Elbas som hovedinstrument. Jeg dimmiterede i 2002.

Herfra og frem til februar 2007 ernærede jeg mig som musiker i mange forskellige sammenhænge. Fra feb. 07 til sept. 08 var jeg at finde i Musikhuset Aage Jensen i Vestergade, hvor jeg var ansvarlig for diskområdet og basafdelingen. Jeg er stadig meget aktiv som musiker og spiller/indspiller løst og fast med bl.a Mike Andersen Band, Henning Stærk, Booze Brothers og mange andre. Derudover er jeg på fjerde år musiker og medvirkende i Jette Torp og Klaus Wunderhits´ sommervarieté i Tivoli Friheden, ligesom jeg også jævnligt er at finde som jamvært på Fatter Eskils onsdagsjamsession.

Jeg har med andre ord, i flere år været en del at den branche og verden, som mange af DMF´s medlemmer også er en del af, så jeg vil gøre mit bedste for at hjælpe med udgangspunkt i de erfaringer, jeg selv har gjort mig.

Jeg håber vi ses på kontoret i Grønnegade!


Esben Langkniv: I Myrens TegnGennem 15 sange og et enkelt instrumen-talt nummer følges hovedpersonen fra han

fødes i slutningen af 1800 tallet gennem et liv først som sømand og siden tørvegarver. Sporet ender imidler-tid, da han udvandrer til Amerika. Det er en fortælling, som kun ligger to til tre gene-

rationer tilbage, men samtidig på mange måder danner grundlag for nutiden.Musikken er holdt i et akustisk univers, men forsøge, som fortællingen at beskrive rejsen gennem musikken. Fra åbnings-nummeret ”Daniels Dag”, som lystigt em-mer af nordisk folkedans og forsamlings-hus, over sømandssange, arbejdssange, eksil klezmer, bluegrass, roots blues til country musik. Udover Esben Langkniv selv medvirker et hold meget kompetente musikere. Han viger også gerne den vo-kale forgrund for Louise Vangsgaard i en enkelt sang, ligesom der er blevet plads til en sang med et par musikalske legekam-merater, nemlig islandske Siggi Bjørn og nattergalen Viggo Sommer. Udover CDén indeholder boxen også et lille hæfte med fortællingen og en DVD.Medvirkende:Esben Langkniv, Henrik Skriver, Louise Vangsgaard, Emir Bosnjak, Klaus Thrane, Jacob Venndt, Chris Wa-goner, Viggo Sommer, Siggi Bjørns, Tam Lawrence, Mary Gaines og Shauncey Ali.Mere info: www.esben.info

Anders Borbye: RefoliaDen klassiske guitarist, Anders Borbye, som er uddannet ved Det Jyske Musikkon-

servatorium i Århus, har udgivet solo-cdén ”Refolia”. Al musik-ken er skrevet inden for de sidste 30 år men er baseret på det gamle ”La Folia” tema, som har været kendt siden det 17.

århundrede. De tre danske komponi-ster, John Frandsen, Peter Bruun og Bo Gunge, har alle skrevet værker specielt til dette projekt. Mere info: www.andersborbye.dk

Crystal Sky Butterfly: Family SilverCrystal Sky Butterfly er navnet på bandet, der i august måned er udkommet med en

udelukkende digital debutplade på Stran-ge Ears. I front står Lady Ellebelle, (Ellen Holck) og Sir Richard, (Thomas Richard). Den tidligere trom-meslager fra Super-

heroes, Thomas, har sammen med Ellen, der har sunget i Broken Beats, for Junior Senior og Maria Timm, skabt et magisk musikunivers af mosebryg, fløjlsbukser og velourdrømme. De otte bandmedlem-mer har ramt en lækker blanding af po, og tilbagelænet drømmerock, tilsat strygere, storladne følelser og lette beats. Alt i alt musik der både hensætter lytteren til en mytologisk verden, men også kan futte op i et dansegulv.Musikere: Ellen Holck, Thomas Richard. Mere info: www.myspace.com/crystalskybutterfly

Compos Mentis: Our Kingdom of DecayTredje fuldlængde fra de symfoniske melo-død metallere fra Århus. Album titlen er et

ordspil hvor ”decay” både betyder ”forfald” og ”DK” i engelsk udtale. Pladens tema går på nogle af de fortrængte elemen-ter fra danmarks-historien, som den

skæbnesvangre nat under paladsrevolu-tionen hvor den sindssyge kong Chr. VII fik styrtet sin hustru Caroline Mathilde og livlægen Struense. Også skamferingen af den lille havfrue, massemorderen Dagmar Overbye, kampene ved Dybbøl i 1864 og den tidligere, udbredte danske tendens til brugen af det hvide snit kommer under be-handling. Denne udgivelse høster som de forrige udgivelser ligeledes gode anmel-delser, og Compos Mentis rider således med ”Our Kingdom of Decay” videre på bølgen af tidligere nomineringer og turne-virksomhed i både Danmark og Europa.Musikere: Jesper Heinsvig, Ryan Kristen-sen, Ken Holst, Rune Klausen, Claus Tørnes, Andreas Posselt.Mere info: www.composmentis.dk

Jørgen Sølvsten: Når jeg drømmerJørgen Sølvsten dannede i 1969 danse-

orkesteret ”Silversto-nes”. De spillede på danserestauranter, til kroballer og byfester frem til 1985. Da star-tede Jørgen som fest- og selskabsmusiker. Han har hele tiden komponeret musik og

tekster, blandt andet ”Silkeborgvalsen” i 1982, som også er med på dette album i en nyindspilning. På nær en enkelt melodi er alle ti numre egne kompositioner, der bevæger sig inden for dansktop til country, lidt jazzinspireret og til slut en bluegrass polka med højt humør i rigtig forsamlings-husstemning.Musikere: Jørgen Mogensen, Jan Laurid-sen, Conni Stitz, Anker Andersen, Anders Sørensen, John Rasmussen, Kim Olsen, Ole Guldahl.

Nephew: DanmarkDenmarkNephew behøver vel næppe nærmere introduktion. Grundlovsdag udgav bandet,

med ophav i det århu-sianske, deres fjerde album, som høstede ganske fine anmel-delser. Det blev seks ud af seks hjerter i Politiken, hvor Erik Jensen kaldte album-met ”et moderne

mesterværk” og blandt andet skrev: ”Et album, der i den grad favner sin samtid, men også de unikke og universelle kvalite-ter, som vil gøre det høreværdigt i mange år fremover i ’DanmarkDenmark”. Ber-lingske Tidende, Jyllands-Posten, Århus Stiftstidende, BT og GAFFA uddelte alle fem stjerner. Informations Klaus Lyngga-ard var også godt tilfreds med albummet og afsluttede sin lange anmeldelse: ”... jeg giver uden tøven ’DanmarkDenmark’ min anbefaling med på vejen. For what it’s worth”.Musikere: Kristian Riis, Simon Kvamm, Kasper Toustrup, René Thalund.Mere info: www.nephew.dk

CD UDGIVELSER NYT • OMTALE • UDGIVELSER


Indigo Sun: Closer To The Fire.To CD’ere med i alt 24 tracks. Stilen er reggae, spændende krydret med synths,

percussion og en imponerende række gæstemusikere og solister. Indigo Sun har allieret sig med pro-ducer, trommeslager og multiinstrumentalist Mads B. Michelsen og bassist Ole Brock-

mann (Slo Down), der sammen skaber bund og grundlag for albummets råswingende og stilstærke reggae-feel. Derudover høres bidrag fra nye såvel som etablerede, navne som Per Møller, Palle Hjorth, Søren Bigum og mange andre. Albummets CD 1 er en blanding af helt nye numre, genindspilninger af gamle numre, og CD 2 er hovedsagligt remixede eller dubbede udgaver af samme numre. Alt i alt rammer dette CD-udspil me-get bredt med sin gode blanding af håndspil-let musik, programmerede electro-elementer, gode sange og stærke sangere. Medvirkende: Tobias Weltzer, Kristine Frejmann, Ida K. Nielsen, Palle Hjorth, M:B:M, Ole Brockmann, Mikkel Falk, Søren Bigum, Benjamin Lesak, Sigurt Djurhuus, Ras Conway, Per Møller, Niels Mathiasen, Theis Bror, Silas Westberg, Willi Jönsson, Søren Madsen, Mikael Gjesing, Myrtha Wolf, Snöleoparden, Abdulla S, Mikkel Holsø, Nils Grøndahl, Jah Bobby, Jørn K, Flemming Bloch, Emil Carlsson, Donna Cadogan, Dub-matix, Kim Neergaard, Lulu Rouge, Sune Thorbjørnsen, Karl Kolind.Mere Info: www.indigosun.dk

Niels Mathiasen: LatinsessionEfter mange år som side-man og studie-musiker træder tenorsaxofonisten Niels

Mathiasen frem som kapelmester. Hans ”La-tin Session”- gruppe består af mangeårige medspillere fra forskel-lige danske toporkestre og kommer med spæn-dende bud på nye fortolkninger af klassi-

kere fra latin, jazz og soul. Niels Mathiasens saxofonspil er kendt fra utallige CD´er med bl.a. Gnags, Thomas Helmig, Lis Sørensen og Søs Fenger. Lydbilledet er akustisk, og lytteren tages med på en behagelig rejse fra Rio de Janeiro til New Orleans, med stop undervejs i Memphis. Eller er det omvendt? Rækkefølgen er ligegyldig, for det er melodi, groove og musikkens vuggende skønhed, der er vigtigst.

Medvirkende: Niels Mathiasen, Morten Elbek , Kristian Fogh , Kim Neergaard , Mads Michelsen og Jørgen Nielsen.

Slo Down: WiredDet 14 mand store orkester Slo Down blev skabt af sangeren og sangskriveren Ole

Brockman, og orkeste-ret har fra første dag haft ét klart formål, nemlig at spille ren, ufortyndet roots-reggae. I 2004 udkom det første Slo Down album, ”Come Soon”, på selskabet Slo Mu-

sic. Dette album blev nomineret til en Danish World Music Award i kategorien ”Årets dan-ske world-udgivelse”. Slo Down har gennem tiden spillet hundredvis af koncerter, bl.a som afløser for Inner Circle på Skanderborg Festivalens Bøgescene. Dette andet album ”Wired” er indspillet live i studiet for at formidle den helt specielle stemning og energi, man også oplever, når man hører og ser bandet til deres koncerter. Her er med andre ord tale om et dansk reg-gaeband i international klasse, hvilket alle, der har oplevet bandet live, vil kunne nikke genkendende til. Medvirkende: Don Brock, Johanne Lønstrup, Vibeke Hytte, Rikke Heie, Bibi Westberg, Mikkel Falk, Lykke Cecilie Mose, Annli Falk, Mads Marcus Henriksen, Mikkel Raki Balele Sortstjerne, Magnus Lindgaard Jochumsen, Silas Westberg, Maria Jæger, Sofia Hejslet, Kris Lucas, Per Møller, Niels Mathiasen, Kim Neergaard, Angie, Lars ”King T” Lynge, Poul ”PECHT” Terkildsen, The Usual Slo Suspects. Mere Info: www.myspace.com/slodownreggae

Århus Symfoniorkester: ConcertosPoul Ruders er en af de betydeligste sym-fonikere i Danmark, og Ruders musik bliver

spillet mere end nogen anden dansk nuleven-de komponist. Ruders er netop blevet 60 år, hvilket blev fejret ved en lang række koncer-ter i blandt andet New York og København. I denne anledning har

Århus Symfoniorkester udgivet denne CD ”Concertos”. Medvirkende: Erik Heide, Mathias Reumert, Thomas Søndergaard og Århus symfonior-kester.

NYT • OMTALE • CD-UDGIVELSER • SIDEN SIDST

CD UDGIVELSER

Slå gækken løs på scenen og tab dig!At stå på scenen og give den gas på heavy spaden i 45 minutter giver mere motion, end hvis man løber en tur, viser en test, som Videnskab.dk lavede på dette års Roskilde festival. De århusianske musikere i metalbandet Scamp indvilligede i at iføre sig pulsmålere under deres Roskildeoptræden på Pavillion Junior-scenen. Efterfølgende blev tallene analyseret af Ph.D studerende Thine Hvid fra Rigshospitalet. ”Man kan se, at der sker noget lige så snart, de går på. Så stiger pulsen til over 170 hos dem alle sammen”, fortæller Thine Hvid. De 170 pulsslag viser, at musikerne er oppe i maksimum intensitet i forhold til deres alders- og vægtklasse. Omregnet til kalorieforbrug, forbrændte de i gennemsnit næsten 700 kalorier i løbet af koncerten. ”Forsøget viser, at koncerten er en god måde at få pulsen op på. Til sammenligning vil man, når man løber en halv time i et jævnt tempo forbrænde mellem 200 og 300 kalorier”. Bande lavede musik og købte den efterfølgende selv med fortjenesteNår vi taler om piratkopiering af musik, så handler det dybest set om de royaltypenge, vi som musikere går glip af. Royalties er som oftest aftalt mellem pladeselskab, kunstner og salgssted. I nogle tilfælde, oftest fordi de ikke har en pladekontrakt, repræsenterer kunstnere dog sig selv. Det var lige præcis det, en gruppe engelske kriminelle gjorde.Planen var ganske simpel. En af gruppens medlemmer er DJ, og han lavede en række numre, som derefter blev sat til salg gennem iTunes og Amazon. Aftalen med de to internetforhandlere lød på, at “kunstneren” skulle have fyrre procent af salgsprisen i royalties. Derefter brugte de en række stjålne kreditkort, til at købe deres egen musik online. De 1500 kreditkort blev misbrugt for i alt 750.000 dollars. Det svarer til mere end en halv million sange. Da iTunes og Amazon ikke var klar over, at der blev svindlet, udbetalte de tilsammen omkring 300.000 dollars i royalties til det falske band.Svindlen blev dog til sidst opdaget, og ti personer er foreløbigt anholdt i sagen. Med mindre man sidder i trygge rammer i Kina eller Rusland, hvor lovgivningen på området er uklar, så bør man nok holde sig i skindet. Politiet har ikke oplyst kunstnernavnet, og om musikken er fjernet fra siderne. Man kunne jo forestille sig, at der ville gå kult i den, og at de lige pludselig rent faktisk kommer til at tjene ærlige penge.


SIDEN SIDSTLad os fejre musikken i Århus!

Vi har igennem de sidste par numre af Basunen kredset om det faktum, at afdelingen her i 2009 kan fejre 125 års jubilæum. Søndag den 15. november har afdelingen valgt at fejre dagen for medlemmer,

venner og samarbejdspartnere. Det vil ske i to afdelinger, i henholdsvis Pakhuset og i Vejerboden. Begge steder ligger i sTUDENTERHUS åRHUS - den gamle toldbod på Aarhus havn.

JubilæumskoncertDen første del af arrangement vil vi afvikle som koncert i Pakhuset. Som en manifestation af den dygtighed og mangfoldighed vores medlemmer repræsenterer. Koncerten bliver også med adgang for offentligheden. Arrangementet starter præcis kl. 15:00. Vi har valgt at lade Klüvers Big Band backe en lang række at afdelingens dygtige solister og instrumentalister op. P.t. har vi aftaler med Henning Stærk, Emir Bosnjak, Thera Hoeymans, Uffe Steen, Michelle Birkballe, Bjarne Langhoff, Jørgen Mogensen, Birgitte Laugesen, Mike Andersen, Chadi Abdul-Karim, Anne Hjort, Johs Nørlykke, Lone & Gregory Boyd og Petsi Tvørfoss, men der er helt sikkert flere på vej. Der vil blive informeret nærmere, når vi er tættere på arrangementet. Koncerten kommer til at vare godt et par timer, og med de optrædende musikere og solister,

NYHEDER • OMTALER • ANMELDELSER • BØGER

Pladeudgivelser – nu med reklamerSom følge af det faldende salg på fysiske CD udgivelser ser udgiverne sig om efter nye indtjeningsmuligheder. Amerikanske Island Def Jam Music Group har derfor lanceret en ny model: CD’ere med indlagt reklamehæfte. Første udgivelse af sin art blev Mariah Careys nye CD ”Memoirs of an Imperfect Angel”, der udkom 15. september. Med CD’en følger et 34 siders minimagasin, der er en co-produktion med modemagasinet Elle. Og ud over oplysninger om Frk. Carey og pladens indhold findes også livsstilsannoncer for Elisabeth Arden, Angel Champagne, Beauté og flere andre, skriver Brandweek.com. Når de gør noget i Guds eget land, er det sædvanligvis blot et spørgsmål om, hvornår vi herhjemme følger trop og modtager det nye Silvan katalog med Top 20 CD’en? Ideen er dog ikke helt ukendt i Danmark inden for litteraturen. For et par år siden supplerede en ung dansk digter sin digtudgivelse med reklamesider.

Første kandidat i elektronisk musikNu har de papir på det: computeren er lige så meget et musikinstrument som en cello eller en saxofon. For første gang nogen sinde har et dansk musikkonservatorium uddelt kandidatgrader i elektronisk musik. Bag de pudsige navne Puzzleweasel

og Vectral gemmer der sig et par unge mennesker, som i mange år har udforsket computeren som musikinstrument og været en del af det århusianske og internationale elektronmusik-miljø.Sammen med kollegaen Morten Riis har Peter Dahlgren (Puzzleweasel) og Søren Lyngsø Knudsen (Vectral) nu som de første gennemført den fem-årige kandidatuddannelse i elektronisk musik ved konservatoriet i Århus. I 2004 begyndte Det Jyske Musikkonservatorium at udbyde uddannelser i elektronisk musik, hvor ansøgerne ikke nødvendigvis

er der lagt op til et festfyrværkeri af en koncert og en værdig fejring på en 125 års fødselsdag.

ReceptionKl. 17:30 samme søndag og tre timer frem inviterer afdelingen til officiel fødselsdagsreception. Dette vil foregå i Vejerboden, som er tilstødende til Pakhuset. Vi har bestilt Chili John til at lave en lækker buffet, foruden der selvfølgelig vil blive serveret drikkevarer af forskellige slags, som der bør når der holdes 125 års fødselsdag. Vi vil også præsentere passende musik til lejligheden, som gerne skulle være med til at slå tonen an. Vi vil hermed opfordre medlemmerne til at komme og deltage i arrangementet, så vi kan få lavet en fejring af afdelingen og dens medlemmer, der huskes langt ud i fremtiden. Receptionen er især lavet for medlemmernes skyld.

skulle kunne læse noder eller spille et traditionelt instrument. Uddannelserne blev til i forbindelse med, at DIEM, Dansk Institut for Elektronisk Musik, blev en del af konservatoriet. Tilsvarende uddannelser findes kun få andre steder i verden.

Musikken spiller igen på byggepladsenHele sommeren har VoxHall været lukket grundet ombygning og udvidelse. Den udvendige del af spillestedet er endnu ikke færdigbygget, men fredag den 28. august genåbnede spillestedet alligevel igen som planlagt. Det udvidede VoxHall får plads til yderligere 200 publikummer, så det nu kan rumme 750 personer. Udvidelsen indbefatter en ny udbyggelse af balkonen med ny bar, nye bandrum og større og bedre toiletfaciliteter. På matriklen Vester Alle 15 skabes samtidig også det nye Center for Rytmisk Musik Produktion, som kommer til at huse ROSA, LMS, FFS og Klüvers Big Band. Stedet vil også indeholde en café, rytmiske musiklaboratorier, mulighed for at facillitere miljøet ved blandt andet at tilbyde projektarbejdspladser og mulighed for ny netværksdannelse og samarbejde. Og derforuden vil der blive bygget et spillested for jazz, folk og verdensmusik. Produktionscenteret forventes at åbne til april 2010 og spillestedet på et senere tidspunkt.


Trombonefest i ÅrhusTekst og fotos: Mikkel Fisker

Den 25. juni lød startskuddet til den Internationale Trombone Festivals (ITF) 38. udgave. Festivalen afholdes skif-tevis i større byer i Europa og USA og altid enten i konservatorie- eller univer-sitetsregi. I år var det så Århus og Det Jy-ske Musikkonserva-torium, der dannede ramme om, hvad der må siges at være den absolut største event for såvel klassiske, som rytmiske trombo-nister i hele verden.

Danmark var som værtsland naturligvis flot repræsenteret med både ensembler, solister og stude-rende. Man kunne blandt andet opleve Århus Symfoniorkester, Prinsens musikkorps, Århus Sinfonietta, The Danish Concert Band og flere andre. De danske deltagere talte ca.300 musikere. Der-udover deltog omkring 350 trombonister fra resten af verden. Der var også en lang række branchefolk og instrumentmagere repræsenteret ved de flotte udstillinger, der var at finde i nogle af konservatoriets øvelokaler.

Børnenes festivalSom noget helt nyt i år havde festiva-lens vært, professor i trombone ved Det Jyske Musikkonservatorium, Niels-Ole Bo Johansen arrangeret, at de to dage

op til den egentlige festival skulle helliges børnene. Der var med andre ord tale om et helt nyt tiltag, som blev kaldt Junior-ITF (Junior International Trombone Festival). Der var arrangeret koncerter og work-

shops, hvor de trombonespillende børn fra hele verden kunne opleve, lære af, spille med og snakke med de helt store stjerner inden for deres instrument. Det drejede sig blandt andet om Don Lucas fra Boston

University, Ole Kristian Hansen fra Norge og ikke mindst Michael Davis, som nok mest er kendt for sit virke med Rolling Stones.

Niels-Ole fortæller: ”For børnene præsenterer vi fire af verdens største trom-bonister inden for hvert deres felt, og de sidder og snakker med dem, drikker cola med dem, og børnene opdager, at de faktisk er helt almindelige mennesker. Det, der er det sjove ved de topnavne er, at de er fuldstændig interesserede og dedikerede. Det er ikke påtaget på nogen måder”.For Niels-Ole var det en meget vigtig del af den festival, han stod i spidsen for. ”Det hele starter med børnene, om det er fodbold, politik, religion eller musik.

Hvis du vil påvirke noget, så må du starte med børnene. Det nytter ikke noget at prø-ve at påvirke, det der er, du skal påvirke det der kommer”.

Den Danske Basunkvartet: Jesper Busk, Jesper Juul, Kasper Thaarup og Jens Vind. Gæstemedvirkende Michael Mulcahy.


Niels-Ole Bo Johansen

Faktaboks:Niels-Ole Bo Johansen:

1986 trombonist i Århus Symfoniorkester. Ansat ved Det Jyske Musikkonservatorium (DJM )i 1989 som timelærer, blev i 1995 Docent. I 1998 søgte han orlov fra Århus Symfoniorkester og blev fuldtidsdocent. Blev i 2000 udnævnt som professor i basun ved DJM. Niels-Ole har aldrig selv gået på konservatoriet. Han er privat uddannet for egen regning.Niels-Ole Bo Johansens har tidligere været ansat i Prinsens Livregiments Musikkorps 1980-84, Fynske Livregiment Musikkorps 1984-86 og 1986-2000 Aarhus Symfoniorkester. Han danner duo med organist Ulrik Spang-Hanssen, ”Embedsmandsduoen”, som har givet mere end 150 koncerter i såvel Danmark som resten af Europa. Endvidere er han medstifter af Aarhus Sinfonietta, hvis formand han var i perioden 1989-1997.

5 uropførslerDer var ved dette års festival bestilt fem nye værker til uropførelse. Et af de mere opsigtsvækkende var Niels Marthinsens værk ”In The Shadow Of The Bat”. En koncert for orkester og 3 solotrombonister: Håkan Björkman, Jörgen van Rijen og Stefan Schultz, alle solister i af verdens-klasse. Solisterne kunne opleves i rollerne

som de tre ærkeskurke The Joker, The Penguin og Two-Face. Århus Symfoni-orkester fandt man i rollen som Batman, helten selv, som naturligvis til sidst stod som vinder af den symfoniske dyst.

Hvordan startede det?Tilbage i 2005 havde daværende rektor ved Det Jyske Musikkonservatorium Finn

Schumacher hørt om ITF, og han sagde efterfølgen-de til Niels-Ole: ”Sådan en festival skal vi have, og du skal stå for den”! Som sagt, således blev det. Niels-Ole fremlagde i 2006 sine ideer for ”The Interna-tional Trombone Associa-tion” i Washington, og de blev godkendt. Nu var det en realitet, at festivalen i 2009 skulle foregå i Århus, nærmere betegnet på Det Jyske Musikkonservato-rium. De næste tre år blev nu intensivt brugt på at planlægge, arrangere og

udvikle festivalen. Basunens udsendte mødte Niels-Ole midt i orkanens øje. Det var dagen, hvor mange af de store stjerner skulle ankomme. Der skulle arrangeres afhentning af de udenlandske stjerner i diverse lufthavne, stoppes afhentninger af musikere, hvis fly var forsinket og mange, mange andre ting. Det hele syntes at kulminere hér rent organisatorisk. I disse dage var trombonisterne klart i overtal på konservatoriet. Langs vægge og i krogene lå trombonetasker, og man mærkede vir-kelig, hvor omfattende projektet var.

Tilbage til hverdagenNu er det hele vel overstået, og alle er rejst hjem med en masse oplevelser i bagagen. Rundt regnet 650 musikere har præsteret, lyttet, kigget, lært og oplevet. Der er blevet afviklet 35 koncerter, 12 konkurrencer og 16 foredrag. Alt sammen et organisatorisk kæmpestort arbejde, og som Niels-Ole Bo Johansen siger: ”Der er ikke nogen, der laver det hér to gange, nu er det tid til at bruge noget tid sammen

med familien igen”. Derfor har han også pænt takket nej, da han blev spurgt, om han ville stå for at arrangere juniordagene, når de næste år igen løber af stablen ved festivalens 39. udgave i Austin, Texas.



Der er mange facetter at forholde sig til som selskabsmusiker. Man skal hele tiden dygtiggøre sig musikalsk for at vedligeholde kalenderen med job. Men også på en lang række ikke-musikalske områder bliver der fra musikforbruger-nes side stillet større og større krav.

”Ud over scenekanten” med H.C. Varten-berg sætter fokus på sceneoptræden, og ”hvordan vi sælger varen”.

H.C. Vartenberg har mangeårig erfaring som jazzmusiker samt bal- og festmusiker. Han har som revykunstner optrådt utallige gange med Østjysk Musikforsyning i ØM-revyen. Derudover har han flere gange haft rollen som instruktør i både teater- og revysammen-hænge. H.C. Vartenberg vil ud fra sine personlige erfaringer komme med sit bud

på, hvordan vi som selskabsmusikere når ”ud over scenekanten”.

Glæd jer. Han er en dygtig og morsom fortæller. Aftenen vil foregå på slap line i foredragsform med oplæg til diskussion og måske eksempler fra det virkelige liv.

Der er ingen tilmelding til arrangementet. Mød blot op, og vær med til at skabe en hyggelig aften med faglig indhold. Afdelin-gen byder på en forfriskning til de frem-mødte.

Sted: Låsby kroDato: 2. Nov.Tid: 19.00- 22.00Ingen tilmelding

Ud over scenekanten med H.C. Vartenberg

Da der fortsat er stor interesse for at forkæle sig selv og den/de nærmeste med et skønt ophold i vores sydspanske feriehus, har vi nu igen forlænget muligheden for at vi kan leje Citronhuset ud til Aarhus afdelingens medlemmer foreløbig frem til april 2011.

Huset er ikke så stort – men det er hyggeligt! Og så ligger det i den lille charmerende og autentiske spanske bjerglandsby Monda, ikke langt fra Marbella. Det kan lejes ud til 2 eller maks 3 personer. Der kan dog også være plads til et par med 2 børn.

Prisen er 800 kr. pr. uge uafhængig af sæson. Det er efter ”første til mølle” princippet muligt at booke både én eller to sammenhængende uger efter ønske.

Feriehus i SpanienDu kan læse mere om Citronhuset på Basunens hjemmeside. www.basunen.dk

Du kan også se, hvornår huset er ledigt og finde mere information på www.citronhuset.dk

Du kan ringe til DMF og tale med Lars Knudsen på 86 18 45 99

Aftale med biludlejningsfirmaet Helle HollisSom et ekstra plus er der indgået en aftale med et af Costa del Sol’s førende biludlejningsfirmaer Helle Hollis, som giver DMF’s medlemmer 15% rabat på billeje.

Eneste betingelse er at reservationen sker via DMF, som så formidler kontakten til Helle Hollis i Malaga.


Af: Lars Knudsen. Foto: Lars Knudsen og Mathias R. Jensen

Gateway Jazz på TorvetAARHUS INTERNATIONAL JAZZFESTIVAL

Torsdag og fredag i Aarhus International Jazz Festival 2009 præsenterede DMF Aarhus i samarbejde med Gateway Mu-sic fire danske jazz acts på et velbesøgt Klostertorv i Århus midtby.

DMF’s Gateway Music har siden starten primo 2006 stået for mere end 500 danske CD-udgivelser. Genremæssigt nås der godt rundt i spekteret. En række Award nomineringer og prismodtagelser er efterhån-den faldet af til Gateway Music udgivelserne. Det kunstneriske niveau er generelt særdeles flot. Medlemmerne lader til at være godt tilfredse med, at forbundet også i forholdene omkring CD-udgivelser og distribution hjælper og bakker op omkring musikerne.

Den danske jazz scene har i særdeleshed taget Gateway’s tilbud til sig. Mange af de dyg-tigste jazzmusikere udsender musik ad denne kanal. Om-kring hundrede – altså cirka 20 procent af alle Gateway’s udgivelser er jazz, anslår Berit Ringby fra Gateway Music. Derfor valgte Gateway Music at være til stede i jazzfesti-valen i år og sammen med Aarhus afde-lingen i forbindelse med 125 års jubilæet, at præsentere fire gode danske Gateway Music jazz navne.

En torsdag med sommer, sol og jazzTorsdag den 16.07 emmede torvet af som-merhygge og skøn caféstemning. Den søn-derjyske bassist Jesper Ry gik på scenen kl. 16.00 og leverede sit bud på progressiv jazz, der går mod strømmen af de seneste danske års danske jazzudgivelser. Med sig havde han Claus Waidtløv (sax), Niclas Campagnol (trommer) og Nikolaj Bentzon (piano), der også bakker ham op på hans debut udgivelse, ”Jesper Ry” fra 2008.

Herefter leverede den lokale kvartet Up Above, bestående af Morten Dybro (keys), Samuel Hejslet (sax), Morten Brøndlund (bas), Jens Bach (trommer), en koncert, der bød på numre ligeledes fra deres debut CD fra 2008 samt nyere materiale. Orke-steret, der i øvrigt for nyligt har været på turné i Korea, er inspireret af jazzfusions-

helte som Brecker Bros., Mike Stern og Yel-lowjackets,, og havde fint besøg med sig af den cubanske percussionvirtuos Eliel Lazo, samt den lokale blues- og jazz guitarhelt Uffe Steen.

Fugtig fredagVejrguderne var ikke deciderede modbyde-lige denne fredag. De holdt trods alt regnen hen til ved aftenstid hvor københavnske The End, med ankermand Morten Grønved på vibrafon dog måtte skære igennem by-gerne,, med både melodiske ballader og up tempo numre i jazzfusionsgenren. Udover Mortens hund, Chili, havde han Tomas Franck (sax), Yasser Pino (bas) og Niclas Campagnol (trommer) med på scenen.

Inden publikum måtte krybe i ly af cafépa-rasoller og DMF paraplyer gav Mais Uma om eftermiddagen deres bud på, hvad der sker når jazz og brazil møder Skandi-navien. Musikken er selvkomponeret, og både legende, kompleks, improvisatorisk og funky. Bandet består af Mai Seidelin (vo-kal), Carsten Kær (piano), Morten Ankar-feldt (bas), Janus Templeton (trommer).

Alt i alt gik det ret godt”Jeg synes at det gik rigtig godt, og jeg har kun fået positive tilbagemeldinger fra musikerne”, siger Berit Ringby fra Gateway Music efter jazzfestivalen. ”Klostertorv er

et hyggeligt og velfungerende koncertsted, og det var dejligt, at der var så mange, der kom for at høre musikken. Og blev trods regnvejret!”.

Tilfredshed er der også hos jazzfestivalens koordinator Mads Pinholt: ”Set gennem mine solbriller var denne sommers jazzfestival en af de RIGTIGT gode af slagsen. Først og fremmest var der mas-ser af god jazz over hele byen. Ligegyldigt hvilken slags jazz man er til, var der muligheder for at komme ud og høre det spillet på højt, højt niveau”.

Vejret var overordnet set med arrangører og musikere, hvilket selvsagt betyder meget for en festival med så mange uden-dørs arrangementer. ”Der var godt besøgt til langt de fleste koncerter, og det er en af vores forcer; at vi kan præsentere - og trække publikum - til koncer-ter inden for mange forskellige stilarter. Også de mere smalle ting”, fortæller Mads Pinholt, der vurderer, at festivalen i år bestod af 20 % lokale, 60 % na-

tionale og 20 % internationale musikere. Vi ser naturligvis gerne en højere procentsats af de lokale næste år, men alligevel skal der lyde ros til festivalen for et musikalsk flot program i år.

”Angående økonomien, så er vi en for-ening, som hvert år lægger et budget, der cirka rammer nul. Sådan var det også i år. Vi har fået masser af god musik for de penge, vi nu engang havde til rådighed. Desværre hørte jeg ikke selv alle koncer-terne på Klostertorvet. Men der har været stor ros til programmet på Klostertorvet fra flere sider - også til Gateway bandsene. Og hver gang jeg var forbi en koncert på Klostertorvet under jazzfestivalen, var der 2-400 mennesker. Det er jeg rigtig tilfreds med”, slutter Mads Pinholt og takker Gate-way Music og DMF Aarhus afdelingen for samarbejdet.

Aarhus afdelingen og Gateway vil gerne takke DMF Forsikring og SONY DADC som var medsponsorer på de fire koncerter på Klostertorvet i år.

Jesper Ry (bas), Claus Waidtløv (sax), Niclas Campagnol (trommer) og Nikolaj Bentzon (piano)



Af Johan Davidsen

Digitaliseringen af musik har medført en eksplosion af muligheder. Men hvis musi-kerne vil udnytte mulighederne inden for den nye musikalske verdensorden, kræver det ofte, at de er dygtige forretningsfolk. Musikalsk talent er ikke længere nok i sig selv.

Det musikalske verdenskort bliver aldrig det samme igen, efter at musikken er blevet digitaliseret. Musikbranchen er med digita-liseringen gået ind i en ny æra, hvor intet længere er til at forudsige. Det er blevet langt hurtigere og lettere for en kunstner at distri-buere sin musik til hele verden. Omvendt er der samtidig kommet mange flere om budet. For alle har adgang til de samme kanaler på nettet. I de første 50 år af pladebranchens le-vetid har musik været fysiske produkter. Først i form af LP’en og siden i form af det mindre CD-format. Men musikken har ikke tidligere som med MP3’ens indtog været en nærmest flydende størrelse, der kunne formeres, transformeres og distribueres blot ved et par museklik. Og oven i købet uden at slække på kvaliteten. Henrik Marstal, der er musiker og ph.d. i musikvidenskab, fortæller, at der med digitaliseringen, især hos de unge forbrugere af musik, er sket en ændring i opfattelsen af albummet som en fast fysisk størrelse. ”Især den nye generation, dem der er under tyve i dag, har jo ikke den opfattelse, som jeg er vokset op med, nemlig den at musik er forbundet til et fysisk medie. Fornemmelsen af at gå ud af en pladebutik med musikken i hånden, som man har købt, er dejlig, men ikke for den nye generation, der ikke ser det som noget naturligt, at de behøver at eje musikken for at kunne have glæde af den,” siger Henrik Marstal.

Værket i opløsning Ifølge Kristian Leth, der er forsanger i grup-pen The William Blakes og samtidig driver sit eget pladeselskab, Speed of Sound, er det dog fuldstændig naturligt, at albummet og dermed pladesalget nu er i opløsning – eller i hvert fald under forandring.

”Situationen, som den har været fra 60’erne og til 90’erne er altså ikke naturlig. Ideen om, at vi sælger indspillet musik på fysiske medier, og at alle der er fans køber et eksem-plar, er en kunstigt opstillet fødekæde. Og det, at den nu viger for en anden - sikkert lige så midlertidig løsning - er ikke en tragedie for musikken eller dem, der elsker musik.”

I dag er det især attraktivt for forbrugerne at afspille numrene direkte fra streamingtjene-ster som eksempelvis Last.fm, Grooveshark og Spotify. På den måde bliver de fritaget for at eje musikken eller have den liggende på deres computer.

Der har længe været forlydender om den svenske tjeneste Spotify’s snarlige entré på det danske marked. Tjenesten tilbyder reklamefinansieret streaming af flere millio-ner musiknumre, men er altså foreløbig ikke tilgængelig i Danmark.

Derimod har den danske tjeneste TDC Play nu haft stor succes i nogle år med en forret-ningsmodel, der tilbyder kunderne download af musik indbygget i et fastnet-interneta-bonnement. Ulempen ved dette er dog, at adgangen forsvinder, hvis man ikke længere er kunde hos TDC.

Kontrol over karrieren For musikerne betyder den konstante strøm af musik, at man har fået muligheden for at nå ud til et større, globalt publikum både nemt, hurtigt og billigt. Men samtidig er den enkelte kunstners værker, der tidligere ofte bestod af albums, i den grad blevet fragmen-terede og er blevet en del af en enorm masse af musik. Blandt musikere er der vidt forskellige opfat-telser af, hvad digitalise-ringen betyder for netop deres musik, og hvordan man bør håndtere mu-lighederne og proble-merne. Et centralt emne er, hvorvidt de mange nye indtjeningsmulighe-der kræver, at musikerne ikke bare er dygtige musikere, men samtidig dygtige forretningsfolk. ”En ting er at have suc-ces med musikken. En anden ting er at have succes med pengene. Det er et forretnings-spørgsmål,” siger Kristian Leth, der selv har forsøgt at tage mest muligt kontrol over sit bands karriere ved at danne pladeselskabet Speed of Sound. ”Ideen om at vi bare kan stille os op og spille musik og

så være glade, og så kommer der nogen og giver os penge, den er ligesom død. Vi skal til at være os selv, være vores egne forretnings-mænd, og der er vi måske tilbage til tiden før pladeselskaberne.”

Den nye digitaliserede musikverden kræver, at man ikke bare er god til det, man laver, men at man samtidig er god til at sælge sit produkt. Eksponering og synlighed er blevet ligeså vigtigt som lyd. Ifølge Henrik Marstal er det dog langtfra alle, der er lige gode til at sælge deres musik. ”I dag er der så mange, der laver musik, at det ikke kun handler om talent, men også om evnen til at skabe nysgerrighed om sin musik. Man kunne godt forestille sig, at der faktisk går mennesker omkring, der er meget store talenter og har noget fantastisk musik at tilbyde den her verden, men at der er omstændigheder, der gør, at det ikke kommer så langt ud, som det skulle, fordi deres personlige marketingsev-ner er for begrænsede. Det kan være faren ved det hele,” siger Henrik Marstal.

Ifølge Ivan Pedersen, der udover at have en omfattende karriere bag sig i dansk musik både er formand for Danske Populærautorer (DPA) og KODA’s råd, er det et vilkår, der er svært at komme uden om i pladebranchen i dag, at man er nødt til at tage kontrol over

sin egen karriere. ”De kunstnere der klarer sig godt, sådan som det går p.t., er de, der forstår deres situation og agerer inden for de nye muligheder, der dukker op. Den meget kunstneriske kunster, der isolerer sig for at være genial i fred, og som lader forretningsfolk om at udbrede sin kunst, findes stadigvæk, men denne kunster har jo ikke snor i sin egen karriere, som almindelige men-nesker og kunstnere forlanger i dag,” siger Ivan Pedersen.

The Pirate BayDet er nærmest blevet umuligt at tale om digitalisering af

Musikere, købmænd og pirateri den digitale tidsalder

Henrik Marstal, foto: Morten Holtum


musik, uden at snakken drejes over på piratko-piering. Nogle musikere ser det som et problem på grund af tab af indtægter på pladesalg, imens andre ser det som en mulighed for udbre-delse af kendskabet til deres musik. Emnet piratkopiering er i hvert fald stadigvæk aktuelt, især i forbindelse med afgørelsen omkring den svenske fildelingstjene-ste The Pirate Bay. Ivan Pedersen tilhører dog den gruppe af musikere, der langtfra er begejstret for The Pirate Bay. ”Der findes masser af lovlige løsninger hvor den, der gerne vil give den pris - den smule det koster at være lovlig - til de, der har investeret talent, tid, arbejde og penge i at skabe det, man gerne vil have eller høre, har muligheden for det. Så det er ikke en undskyldning længere, at det er for træls eller besværligt at være lovlig,” siger Ivan Peder-sen. Spørgsmålet er, hvordan tjenester som The Pirate Bay har kunnet vokse sig til mas-sive succeser, selvom de er i strid med loven uden at blive lukket. Henrik Marstal peger på, at pladebranchen og It-industrien selv bærer en del af ansvaret.

”Producenterne har sørget for, at når du har en computer, så har du en DVD-afspiller og en CD-afspiller, så er der jo ikke ret langt til, at du kan gå ind på det net, der også er på den og gøre noget ulovligt. Måske har de bare undervurderet lidt naivt, at når de gør det der, har de jo faktisk lukket op for Pando-ras æske, for så er der uanede muligheder for at gøre ulovlige ting,” siger Henrik Marstal. The Pirate Bay er kommet til verden og har vokset sig stor i en tid, hvor pladebranche har været i hastig forandring og i den grad kæmpet med at finde sit ståsted. Ifølge Kristian Leth repræsenterer fænomenet mere et symptom på de ændrede forhold, end et problem i sig selv.

”Ideen om at digitalisering og ulovlige down-loads har ødelagt musikernes indkomst, den kan jeg altså ikke bruge til ret meget,” siger han.

”Pladeselskaberne har da begået den allerstørste forbry-delse her ved at lade stå til og lade et sted som The Pirate Bay blive så populært, imens man lukkede øjnene.” For ham er der langt flere fordele ved piratkopiering for musikernes karriere end ulemper.

”Fordelene ved digitaliseringen og den løse omgang med filer og musik er utallige. Vi ville aldrig som band have de muligheder, vi har lige nu, hvis vi var kommet frem for femten år siden. Der havde vi højst sandsynligt stadig været i gang med at prøve at udgive før-

ste plade. Næ, indspille første plade. Og det, at musikken spreder sig på nettet, gør at folk i Canada, Frankrig og USA selv har fundet The William Blakes, så vi kan begynde at skabe et marked - og dermed en indtjeningskilde - i hidtil umulige territorier,” siger Kristian Leth.

Ophavsret i forandringMeget tyder på, at selve ideen om ophavsret er under forandring. Blandt andet med ini-tiativer som Creative Commons kan kunst-nere nu selv være med til at råde over, hvor stramt et greb ophavsretten skal have om værket. Creative Commons giver kunstneren mulighed for at kommunikere, hvilken form for ophavsret han eller hun kræver over sit værk. Dette giver kunstneren mulighed for at give andre helt eller delvist lov til at ændre på værket uden at komme i juridiske vanskelig-heder. Det er hensigtsmæssigt for nogen set i lyset af, at meget musik i dag bliver skabt ved at kombinere allerede eksisterende værker, for eksempel i hip-hop og elektronisk musik, hvor meget er baseret på samplings. Musi-kere kan let komme i vanskeligheder, hvis de forsvarer deres ophavsret i offentligheden. Det fik trommeslageren Lars Ulrich og resten af Metallica at føle, da bandet i 2000 under stor mediebevågenhed valgte at sagsøge fildelingstjenesten Napster. Pludselig blev bandmedlemmer, der både var populære og

millionærer på deres pladesalg, anset for gri-ske, fordi de ytrede deres utilfredshed, med at folk kopierede deres musik. Fænomenet Napster var et af de første ek-sempler på, hvordan forbrugere delte musik imellem sig i et større netværk på internettet. Samtidig blev sagen en af de første store offentlige kulminationer på den kamp imellem pladeselskaber og mere kreative forbrugere, der har verseret siden internettets udbredelse forårsagede en lettere adgang til fildeling og en konstant diskussion om, hvorvidt ophavs-retsloven hæmmede kreativiteten.

Selvom det kan medføre, at man bliver utro-ligt upopulær og opfattet som tilbageskuende især hos publikum, ser Ivan Pedersen dog ikke noget problem i, at kunstnere forsvarer deres ophavsret. ”Jeg lever delvis af min ophavsret, jeg forsvarer den gerne og ved enhver lejlighed. Hvis nogle kunstnere ikke har lyst, så kan de lade sig repræsentere af os, der gider. Hvis nogle kunstnere slet ikke kan se eller vil kæmpe for, at de har ret til be-taling, hvis folk bruger det, de laver, så giver ophavsretsloven dem ret til at forære deres produktioner til hele verden. Retten ligger jo hos skaberen. Vil han eller hun give det væk, kan man jo bare gøre det. De, der synes at kunst, viden og underholdning skal kunne forbruges kvit og frit af alle, hvis den ligger på nettet, og at kunstnerne i øvrigt selv må finde ud af, hvad de så skal leve af, har jeg kun foragt til overs for,” Siger Ivan Pedersen.

Der er bands, der fortæller en anden historie end Metallica og ligefrem lukrerer på den digitale udvikling, paradoksalt nok ved at slække på kontrollen over egne værker og på den måde vinde masser af goodwill hos deres fans. Et godt eksempel er britiske Radioheads opsigtsvækkende lancering af deres seneste album ’In Rainbows’. Bandet udgav albummet via deres hjemmeside og lod det herefter være op til deres fans, hvor meget de ville betale. Paradoksalt nok endte Radiohead med at tjene penge på denne manøvre. Om det siger mest om Radioheads loyale fanskare eller forbrugernes velvilje er uvist.

Spørgsmålet er, hvorvidt det stadigvæk er bands med mange ressourcer, der har de største chancer for at lukrere på de mange nye muligheder digitaliseringen har medført. Musikere kan i hvert fald ikke komme uden om at forholde sig til den nye verdensorden.

Ivan Pedersen, foto: Pingel


Som foreløbigt sidste trin i et samarbejde mellem fire kulturin-stitutioner i Danmark og Syrien befinder Randers Kammerorkester sig fredag den 22. maj i luftrummet mellem København og Syrien. Mens Syrian Airlines serverer kylling og ris, ligger instrumenterne trygt i bagagerummene over sæderne klar til den kommende uges ud-fordringer i Damaskus, der er målet for rejsen. I den syriske hovedstad venter en koncert på Det danske Institut samt en koncert og en work-shop i sammenspil med studerende og lærere ved musikkonservato-riet – The High Music Institute of Music and Drama – som i foråret har indledt et samarbejde med Det Jyske Musik-konservatorium, der er den fjerde af de fire kulturinstitutioner.

Ankomst til DamaskusI rolige cirkler over lufthavnen daler flyet stille ned, og imens afslører et blik gennem de små ruder et sand-farvet syrisk landskab med enkelte grønne pletter, der bryder indtrykket af ørken. Sammen med bl.a. et hold rejsende fra Politikens læserservice træder Kammerorkestret ind i en lys ankomsthal, hvor små eller større grupper fra mellemøstlige eller arabi-ske lande har placeret sig på gulvet for at vente eller for at udfylde de blå visum-papirer og de grønne skemaer, der stiller spørgsmål om forekomst af eventuelle influenza-lignende sympto-mer. Med sit diplomatpas ved hånden har lederen af Det danske Institut i Damaskus, Hans Christian Korsholm Nielsen, fundet vej til ankomsthallen,

hvor han rutineret hjælper orkestrets musikere på vej gennem indrejsens forskellige stationer.

Fire kulturinstitutioner i samarbejdeKammerorkestrets ophold i Damas-kus er det sidste led i et længere samarbejde, der i begyndelsen af maj blev indledt med et besøg af to højt anerkendte syriske musikere - Essam Rafea på “oud” (en arabisk lut) og Moslem Rahal på “ney” (en arabisk fløjte), der bl.a. afholdt mesterklasse på Det Jyske Musikkonservatorium i arabisk musik. Fredag den 15. maj optrådte de to syriske musikere sam-men med Randers Kammerorkester i en koncert på Værket i Randers, hvor programmet for den ene af turnéens to koncerter blev præsenteret. Blandt værkerne var bl.a. et nyt værk af Kammerorkestrets huskomponist, Mo-gens Christensen, med titlen Middle East Scherzo, hvor komponisten har forsøgt at kombinere den vestlige musik – repræsenteret af et ensemble på ti instrumenter – med den mellem-østlige musik i form af oud og ney.

Det danske InstitutEfter indkvartering på Fardoss Tower Hotel går turen til Det danske Institut i den gamle del af byen, hvor små

butikker med kryd-derier, tyrkiske bade og stemningsfulde caféer ligger side om side i de helt snævre gader, der i et fasci-nerende vildnis på kryds og tværs af hinanden skaber en umiddelbart uover-skuelig labyrint. En smal uanselig dør lukker op til Institut-tet og åbenbarer en lille oase af fred og ro midt i storbyens mylder af mennesker og trafik. Omringet af fire længer ligger Instituttets midtpunkt

- en betagende gårdhave med svalen-de skygge og kølende fontæne, der de næste par dage bliver Kammeror-kestrets tilholdssted. Instituttets leder byder velkommen og bringer orkestret rundt på en lille omvisning, hvor han fortæller om huset, der blev restaure-ret i midten af 90’erne, og som bl.a. er bygget oven på resterne af Herodes den Stores Amfiteater. Omvisningen ender på Instituttets tagterrasse, hvor der er udsigt til tage og tårne i det aftenmørke Damaskus. Det syriske køkkenOmkring klokken toogtyve – som er det normale tidspunkt for syrernes aftensmåltid - inviterer Instituttet på middag i den kristne del af den gamle bydel på restaurant Naranj, hvor den syriske præsidentfrue hører til stamkunderne. Der bliver serveret et overdådigt måltid med grøntsager i forskellige forklædninger, humus og hvidløg i forening, friske salater, fritu-

Tekst og fotos: Bjarne Mørch Jensen

Beretninger fra DamaskusRanders Kammerorkester besøger Syrien


>

restegte runde boller med krydrede overraskelser indeni og selvfølgelig det særlige flade brød, der på en speciel pude klaskes på indersiden af en rund ovn, hvor det bages nogle få minutter og derefter hurtigt er klar til servering. Den karakteristiske, krydrede duft fra vandpiberne fylder rummet, og trætheden mel-der sig efterhånden oven på en lang dag, før turen går tilbage til hotellet og en god nats søvn.

Første prøve på InstituttetPå den anden dag i Damas-kus går hele orkestret til fods fra hotellet til Det dan-ske Insitut, hvor der er prø-ver på de værker, som står på programmet ved koncer-ten dagen efter. Trafikken i gaderne giver indtryk af at være et totalt anarkistisk kaos, hvor især de utallige osende gule taxier gør sig bemærket. Som en bemærkelsesværdig kontrast er der en fredfyldt ro på Instituttet, hvor der bliver serveret kaffe med karde-momme, vand og te, mens orkestret afprøver akustikken og finder ud af, hvordan Haydn og Nielsen lyder mel-lem murene i den syriske hovedstad. Den syriske radio dukker op for at tale med nogle af hovedpersonerne i den næste aftens koncert og for at finde ud af, hvorfor et dansk orkester rejser

til Damaskus for at spille musik. Til det musikalske inslag i deres udsendelse og til radioens diskotek får de én af Kammerorkestrets cd’er med hjem

Turnéens første koncertSøndag den 24. maj spiller Randers Kammerorkester turnéens første koncert. Klokken atten inden koncer-ten er der forprøve, hvor de to syriske musikere Essam Rafea og Ibrahim Qader – der har afløst Moslem Rahal, der er på turné i Italien – igen finder sammen med Kammerorkestret i Mogens Christensens Scherzo. Gård-haven fyldes op, og klokken halv otte er alle sæder besatte af en del dan-skere og europæere, der er på ferie eller som bor fast i Damaskus, et hold unge franske kunststuderende og en række syriske kunstnere, studerende og almindelige koncertgængere. Mens det syriske aftenmørke breder sig og danner et sort loft over gården, spiller orkestrets strygere de første to værker på programmet - Erik Bachs ”Movi-menti” og Joseph Haydns strygekvar-tet op. 76 nr. 1, der bliver spillet med stort overskud, og som står skarpt og

krystalklart i gårdhavens fine aku-stik. Derefter følger Carl Nielsens blæserkvintet i en udgave, som vil stå tydeligt i erindringen på dem, der var til stede. Midt i anden sats begynder

bønnekaldet fra den nærmeste moské, og i en særlig an-ledning forekommer kaldet denne aften i en speciel forlæn-get version, der strækker sig over en lille halv time. Som var det et værk af den amerikanske komponist Charles Ives, der opfatter musikken som en vedvarende under-strøm, der indimel-lem dukker op i forskellige kombina-tioner, smelter Carl Nielsens variationer

over salmemelodien ”Jesu lad mit hjerte få” og det markante og insiste-rende bønnekald sammen til et enkelt multikulturelt syrisk-dansk musikalsk udtryk. Selv om tæppet for et øjeblik bliver trukket væk under musikerne, og selv om mange timers arbejde med den rette musikalske form og udtryk tilsyneladende forsvinder ud i den syriske aftenluft, formår de at bevare fodfæstet og præsenterer Carl Niel-sens kvintet i en ny udgave med en alternativ kant og karakter.Koncertens sidste programpunkt er Mogens Christensens Middle East Scherzo, hvor de kulturelle og musi-kalske kontraster bevidst er kompo-neret ind i værket som hele stykkets bærende ide. Til komponistens udelte begejstring får scherzoen under David Riddells ledelse en fremragende for-tolkning, der kalder på stor applaus fra publikum som afslutning på en ganske særlig aften.


Damaskus ....

Ny koncertsalKammerorkestrets faste tilholdssted i Instituttets gårdhave bliver den følgen-de dag udskiftet med en kæmpemæs-sig koncertsal på byens universitet ved The Faculty of Fine Arts. Sammen med en række studerende og lærere fra musikkonservatoriet bliver der de næste to dage afholdt prøve og workshop på koncertsalens scene under portrættet af landets præsi-dent. Programmet for prøverne og den næste koncert er Carl Nielsens Lille Suite for stry-gere, Johann Ernst Hartmanns første symfoni, ouverturen til Eduoard Du Puys Ungdom og Galskab og Mogens Christen-sens Middle East Scherzo, der får endnu en opførelse. Som en cadeau til værtslandet bliver der også arbejdet med et værk af den syriske musiker og komponist Kinan Azmeh – Dream for strygere og solocello, hvor konservatoriets rektor, Athil Hamdan, indtager rollen som solist. I løbet af prøverne går mange af fakultetets studerende forbi koncertsalen, hvor de står i døren eller sætter sig ned i kortere eller længere tid og får et indtryk af den musik, som det danske orkester har bragt med til deres by.

Livet på et syrisk universitetI pauserne bliver der lejlighed til at iagttage livet på universitetsområdet, hvor den syriske ungdom som på et-hvert andet universitet svirrer omkring fra forelæsninger, forbi kantinen, hvor en blanding af syrisk popmusik og amerikanske hits for fuld kraft strøm-mer ud af de forvrængede højtalere, eller stopper op ved de lange opslags-tavler for at se nærmere på karakte-rerne for de seneste eksaminer. Ved prøven på koncertdagen dukker syrisk tv op og bruger en hel eftermiddag på

at filme og interviewe de syriske og danske musikere.

Et samarbejde på tværs af kulturerI løbet af prøverne og workshoppen fornemmer man, hvordan de syriske

og danske musikere sammen får en stadig større fornemmelse for og fæl-lesskab omkring de danske værker, der er på programmet. Både i forhold til det overordnede udtryk og form men også længere ned i detaljerne, når det handler om spillemåde og tradition i de enkelte stemmegrupper. De syriske studerende og lærere er meget åbne og ivrige for at lære af Kammerorkestrets musikere og diri-gent, og på tværs af to vidt forskellige kulturer skaber et fælles engagement i musikken en fornemmelse af fæl-lesskab og kollektiv musikalitet. Det lykkes Kammerorkestret at gennem-føre et stykke formidlingsarbejde, hvor de danske komponisters musik bliver arbejdet ind under huden i et intenst prøvearbejde.

Sidste koncertEt stort og meget engageret publikum møder op til den afsluttende koncert

på The Faculty of Fine Arts. Først og fremmest består tilhørerne af mange unge syriske studerende, der er inte-resserede i at møde en anden kultur og sætte sig ind i en anden måde at opfatte og spille musik. Syrisk tv stiller

op med ikke mindre end fem kameraer, der optager hele koncerten til et pro-gram, som sammen med eftermiddagens reportage sendes om onsdagen i den efterfølgende uge. Der bliver lyttet intenst til det, som for nogle er fremmede toner, og Mogens Christen-sens Scherzo får en god og positiv modtagelse. Efter det sidste værk – Eduard du Puys ouverture – udbry-der en spontan jubel, og et kraftigt bifald får orkestret til at give et kort ekstranum-mer til alles fornøjelse.

HjemrejseKlokken fire fredag morgen den 29. maj står taxierne klar ved indgangen til Fardoss Tower Hotel parate til at bringe Kammeror-kestret frem til lufthavnen, hvor Syrian Airlines lægger kursen mod Køben-havn. De forudgående dage har budt på et ægte og levende samarbejde mellem to kulturer og mennesker, hvor musikken har været fællesnævneren og midlet til en fælles kommunika-tion og udveksling. Med Kammeror-kestrets koncerter i Damaskus har dansk musik stået på programmet ikke blot for en enkelt aften eller to, men netop i samarbejdet med de syri-ske musikere er der efterladt et mere varigt indtryk og perspektiv, som rent praktisk fortsætter i bl.a. samarbejdet mellem Det Jyske Musikkonservato-rium og The High Institute of Music and Drama.


G AT E W AYI Å R H U S

Mette Ellebye-Larsen fra DMF’s egen musikdistribution

Gateway Music vil i 2010 fortsat være at træffe en

dag om måneden i Aarhus afdelingen”.

Går du/I med planer om at udgive på eget label, eller ønsker du / I blot

at afdække udgivelsesmulighederne i det hele taget, så kom og få en snak

med Mette Ellebye-Larsen.

Kontakt Mette på tlf. 35 24 02 18 for en aftale.

www.gateway.dmf.dk

SENIORKLUBBENS JULEFROKOSTHusk at tilmelde dig og fruen til den årlige julefrokost

på kontoret i Grønnegade - nemlig:

Mandag den 7. december 2009 kl.: 13:00.

Da der kun er plads til ca. 30 personer, går det efter først til mølle princippet.

Tilmeld dig på tlf. 8618 4599 senest den 30. november 2009.

Husk også de hyggelige seniormøder den første mandag i hver måneden hvor vi får

noget snak, kaffe, brød og en øl.

På gensyn


Af Bo Johansen og Nikolaj Rosengreen

Luften svirer af rygter om en ny forening, et nyt spillested og måske endda en stor årlig tilbagevendende ”World Music Århus Festival”. At verdensmusikken er kommet til Århus for at blive, er der ingen tvivl om, men hvad er det egentlig for en størrelse og hvad skal vi med den?

Rough Guide”Fire femtedele af verdens befolkning kan ikke tage fejl” – med dette citat af musikeren Hijaz Mustapha indle-des den murstenstunge bog ”World Music – The Rough Guide”. Her for-søger man på ca. 700 sider at give et overblik over, hvad der findes af musikalske rødder og inspirationskilder på verdens 5 kontinen-ter. Så begrebet world music er altså meget bredt og dækker både de folkelige musiktradi-tioner fra det meste af verden og de utallige blandingsformer, der er opstået som møder mellem forskellige kul-turer gennem tiderne. Ifølge worldmusic.dk opstod begrebet verdensmusik i England i 1987, da en række pladeselskaber manglede et navn for musikken fra Latinamerika, Afri-ka og Asien. Svaret blev lanceringen af ’world music’, der dækker over et væld af musikalske genrer og udtryksformer. Verdensmusik er altså ikke en genre, selvom begrebet ofte bruges sådan. Verdensmusik er derimod en stor kasse fyldt med meget forskellige musikalske genrer. Fra salsa, samba, reggae og calypso over highlife, soukous, mba-lax og raï til flamenco, klezmer, cocek, qawwali og khayal. For blot at nævne et lille udpluk! I kassen finder du også de mange nye hybrider og fusionsfor-

mer, hvor musik fra forskellige lande og kontinenter blandes til nye forfriskende cocktails.

En dansker i New YorkEt af de mest spillede værker i verden i dag er skrevet i 1920’erne af en dansk komponist, inspireret af den argentinske tango. Der er naturligvis tale om Jacob Gade’s Tango Jalousie. Inspirationen

hentede Gade bl.a. som stumfilmsmu-siker i New York, hvor en del af hans kolleger var latinamerikanske musikere. Amerikansk film har i det hele taget bidraget væsentligt til udbredelsen af især den caribiske og latinamerikanske musik og gør det stadigt. Som leve-brødsmusiker i USA kommer man ikke ret langt uden kendskab til rytmerne fra de sydligere himmelstrøg, som er skyl-let ind over landet i bølger med jævne mellemrum. Også populærmusikken har altid været god til at opfange nye toner og rytmer. De smeltes ind i lydbilledet på en måde, så vi næsten ikke opdager det. Calypsoen blev en del af dansktop-pen med Nina og Frederik tilbage i 60’erne. Reggae blev en del af den

danske poprock med Gnags og Tøse-drengene. Salsaen har tydeligvis inspi-reret Martin Brygmann, Tobias Trier og mange andre. Og lur mig om ikke nogle af de unge hip-hop- og rap-kunstnere har sneget noget arabisk inspiration ind i deres musik. Det sker hele tiden som del af den kreative proces, og måske behøver man ikke længere rejse langt ud i verden for at finde inspirationen.

Verdensmusikkens tre greneSom det allerede frem-går, er verdensmusik et vidt favnende begreb. Inden for de enkelte geografiske områder er der naturligvis mange fællestræk. Men også klare stilistiske forskelle. Og det, vi har for vane at kalde verdensmusik, omfatter så forskellige retninger som (folkelig) traditionel musik, klas-sisk musik (eller kunst-musik), populærmusik og moderne dansemusik. For at give overblik over musikkens mangfol-dighed kan det være praktisk at typeopdele musikken på tværs af

genrerne. Lyttemusik er som navnet siger ikke dansemusik, men musik man (i koncertsammenhæng) ville sidde ned og lytte til. Musik til fordybelse: ofte aku-stisk, rolig og stilfærdig - men bestemt ikke kedelig. Omfatter både kunstmusik (klassisk), en række fusionsformer, hvor stilarter blandes på tværs af grænser, samt traditionel musik, som nogle nok ville kalde ’etnisk’ musik (eller slet og ret folkemusik). Musikken i midten, populærmusikken, indeholder de genrer og kunstnere, der er størst omsætning i. Populærmusik appellerer til det brede publikum og alle aldersgrupper. Det er ofte glad og mun-ter musik, man kan danse - og lytte - til. Ikke elektronisk, men gerne halvaku-

Gimo Mendez instruerer en sang for de andre deltager i Glomus Camp på Ilha de Mozambique.


>

stisk eller elektrisk musik, der bygger på ’ikke-vestlige’ musikalske principper. World fusion er ungdommens musik, der danses til. Der bliver mere og mere af den på radiokanalerne, på festivaler og diskoteker. Musikken er elektrisk eller elektronisk, gør flittigt brug af sampling og tager udgangspunkt i ’ikke-vestlige’ genrer, men er som oftest skabt på den moderne vestlige musiks præmisser. Omfatter ud over ’genrer’ som ambient world, dub, etnotechno, electro world samt remixes af populær- og lyttemusik.

Leif FalkHerhjemme er verdensmusikken nok lidt populært sagt kommet ind med børne-fjernsynet. Via tegnefilm og en lang række musikpædagogiske forkæmpere, som har gjort et stort stykke arbejde for at lære os og vores børn at spille, synge og danse. Tænk bare på, hvad en mand som Leif Falk, idémand bag Århus Friskole og Rytmisk Center i Silkeborg, har betydet for de østjyske musikeres rytmeforståelse. I 8o’erne var der kar-neval i Århus i en kort årrække, og det var med til at skabe grobund for bl.a. de samba og salsaforeninger, der stadig udvikler sig og får nye medlemmer. Også de politiske venskabsforeninger, de mere humanitære hjælpeorganisa-tioner og danskernes generelle rejselyst har naturligt nok bidraget til en større forståelse af de fremmede kulturer. Der-til kommer naturligvis den inspiration, som mange herboende udlændinge har delt rundhåndet ud af. Og at Århus fak-tisk er noget helt specielt, hvad verdens-musik angår, er langsomt ved at gå op for både befolkningen og politikerne. World Music CenterDen daglige leder, Lance D’Souza, kan sammen med sine medarbejdere i år fejre 10 års jubilæum for World Music Center. I mange danske byer - og andre steder i verden - skeler man med beun-dring til denne ret unikke musikskole i Århus. Skolen er speciel, bl.a. fordi den har givet fast arbejde til en række her-boende musikere og dansere fra Cuba,

Sri Lanka og en række afrikanske lande. Lærerne arbejder med at formidle deres egen kultur til danske børn, og i dag har ca. 6.000 børn og unge i Århus modta-get undervisning fra centrets 8 lærere. World Music Center har et tæt samar-bejde med folkeskolerne, Århus Musik-skole og Det Jyske Musikkonservatori-um. Centeret har siden dets opstart haft god opbakning fra politisk side.

Den politiske velviljeKulturrådmand Jacob Bundsgaard Johansen fortæller meget entusiastisk om kommunens nye initiativ i Vester Allé 15. – ”Det skal være omdrejningspunkt for udvikling af ny musik og sætte fokus på den producerende kultur. Det sker bl.a. med et nyt world-, folk- og jazzspil-lested, som ventes at stå klar i løbet af sommeren 2010. Ambitionerne er at give et bredt og nuanceret billede af det århusianske musikliv samt at skabe nogle gode rammer for det rige udbud, der efterhånden er på dette område. - Jeg ser verdensmusikken som kataly-sator og bindeled for en mangfoldighed af udtryk. Musik kan noget, som kan starte og stimulere en proces omkring f.eks. integration” fortsætter han. Jacob Bundsgaard Johansen fremhæver initiativer som REAL-projektet og World Music Center, fordi der her ligger en ty-delig anerkendelse af de medvirkendes kulturbaggrund, og fordi begge projekter er helt unikke og foreløbigt kun findes i Århus. Endelig ser han frem til at følge udviklingen på verdensmusikområdet generelt, hvor et af de nye projekter, som kommunen har valgt at støtte, er ”WorldNordicXchange Festival”. Her

håber man, at der kan opstå nye spæn-dende møder mellem danske folk/roots musikere og de mere fremmedkulturelle indslag på festivalen. I ”WorldNordi-cXchange Festival” ligger desuden en formidlingsdel, hvor man vil forsøge at få musikken ud til nogle af de mange, som ikke lige køber billet til et spille-sted. Det betyder, at de ca. 50 world/folk musikere, som medvirker i projektet, også spiller PR-koncerter i boligområder og indkøbscentre mv. i løbet af oktober måned 2009.

WomexVerdens største branchemesse for verdensmusik afholdes i slutningen af oktober 2009 i København. Her vil ca. 4.000 delegerede branchefolk og musi-kere fra hele verden mødes og udveksle visitkort. Hvis det bliver en sucses, vil København også i 2010 og 2011 være vært for World Music Expo, som er festivalens fulde navn. Kort sagt vil man forsøge at bruge denne begivenhed til at give world-musikken et løft i hele Danmark. I år er det primært Køben-havn, der bliver berørt af aktiviteterne, men allerede næste år forventes det, at Århus også vil blive inddraget mere aktivt. I 2011 er det meningen, at hele landet skal summe af verdensmusik i oktober.

Det Jyske Musikkonservatorium På Det Jyske Musikkonservatorium øn-sker man at fremhæve verdensmusik-ken i form af uddannelse, projekter og udveksling. Pro-rektor Astrid Elbek og international koordinator Keld Hosbond har i den seneste tid arbejdet hårdt på at opbygge et internationalt netværk. I samarbejde med konservatorierne i Oslo, Malmö og Helsinki lanceres den nye uddannelse ved navn Global Music Master under WOMEX i København i år. Global Music Master fokuserer på verdensmusik eller globalmusik. Ud-dannelsen vil lægge vægt på, at elever skal formidle og møde andre landes musik. Palæstina, Syrien, Ghana, Mali, Tanzania, Mozambique og Sydafrika

Essay af Christian Braad Thomsen”Verdensmusik er ikke blot introduktion til et andet folk og et

andet land, et første møde med en fremmed kultur. Den er først og fremmest – som al betydelig kunst – et møde med os selv, med hidtil uafdækkede områder af vores egen krop og sjæl. Den kan flytte både verden og vore egne grænser, og den kan lære os, at verden er større

og rigere, end vi troede – men også at vi selv er det. (cultures.dk)”


er eksempler på lande, hvor samar-bejdet er etableret, eller hvor det er godt på vej. Dette netværk går under navnet ”Glomus”. DJM har haft besøg af spændende musikere fra mange af disse landes konservatorier. Deres besøg har budt på både offentlige kon-certer, workshops for konservatoriets elever og koncerter på folkeskoler via World Music Center. I august blev den første ”Glomus Camp” afholdt på den lille idylliske ø Ilha de Mozambique i det nordlige Mozambique. DJM var repræ-senteret, ligeledes mange af de andre samarbejdslande. Det overordede for-mål ved ”campen” var at udveksle musik og kontakter samt to fælleskoncerter.

Real I samarbejde med lokale etniske musi-kere har projektet REAL afholdt koncer-ter på Musikcaféen, som fokuserer på at vise og præsentere lokale indvandrer-musikere og deres musikkultur. Det har resulteret i en række anderledes, men særdeles spændende koncerter, hvor musikerne har stor indflydelse på kon-certens opsætning. REAL-projektet er under ledelse af Connie Jørgensen og Bjarne Roursgaard, som i samarbejde med Musikcaféen, har opsøgt musikere i indvandrermiljøerne i Århus og om-egn. Musikerne har ikke altid været helt

nemme at finde, da de ganske ofte kun spiller eller opholder sig i egne kredse og ikke får deres musik offentliggjort. Bjarne Roursgaard har søgt mange steder efter indvandrermusikere i Århus, og kontakterne er dukket op ved en tæppehandler og i Bazar Vest. Ofte har musikerne et band i forvejen, men til tider skal der arbejdes på at finde et hold musikere til en solist. Nye lokale musikalske stjerner kommer til, og indtil videre har der været afholdt koncert med traditionel persisk musik og tyrkisk og libanesisk festmusik. Senest har programmet også budt på vietnamesisk musik samt koncerten ”The Very Best Of” på Train under navnet: ”Cool Orien-tal”, som bød på både tyrkisk, arabisk og persisk musik.

Verdenmusik i AarhusDen 19. maj 2009 blev en ny verdens-musikforening stiftet i et stopfyldt mødelokale på Det Jyske Musikkon-servatorium. Det århusianske verdens-musikmiljø er stærkt repræsenteret gennem foreninger, spillesteder, skoler og andre aktører. Idéen med forenin-gen er at gøre verdensmusikken mere synlig og promovere en årlig World Music Aarhus Festival. Formand for foreningen er Michael Deltchev (dirigent og musiker). Resten af bestyrelsen

Links worldmusicaarhus.comworldmusic.dkcultures.dkworldmusiccenter.dkreal.musikcafeen.dkwww.glomus.netwomex.dk

består i øjeblikket af Bo Johansen, Nikolaj Rosengreen, Astrid Elbek, Ilse Vestergård og Lance D´Souza. Som suppleant valgtes Ramon Avendano. En ny hjemmeside for World Music Aarhus skal samle og formidle oversigten over det århusianske miljø med blandt andet koncertkalender, bands og promovering. Foreningen afholdt en reception den 1. oktober 2009 i Musikhuset til tonerne af Sedjanka og Moussa Diallo med sit band fra Mali. Fra foreningens side er optimismen stor og ambitionerne er at få Aarhus World Music Festival på højde med Århus Jazz Festival.


Bo i DMF’s dejlige lejlighed i BerlinSå er der for DMF-Aarhus afdelingens medlemmer igen mulighed for at lægge billet ind på én uges ophold i vores fanta-stiske lejlighed, beliggende i Prenzlauer Berg, Berlin.

I første halvår af 2010 er der nu mulighed for at byde ind på følgende uger: Uge 3 – 6 – 10 – 14 – 19 – 23. Lejligheden er på 109 kvadratmeter, der er 6 faste sengepladser, og der er instru-menter og gear til rådighed, så det til en vis grad er muligt at øve i lejligheden. Tjek www.dmf-aarhus.dk.

Har du lyst til at byde ind med ønsket om at leje lejligheden, skal det ske senest

mandag den 9. november 2009. Umiddel-bart herefter vil vi trække lod imellem de interesserede.

Vi oplever, at det er meget forskelligt, hvor meget efterspørgsel der er på de uger, vi lejer lejligheden ud i. Men man må gerne byde ind på to forskellige uger, hvis man vil.

Prisen for et ugeophold er 2000 kr. Ugen går fra mandag kl. 17.00 til næste mandag kl. 13.00. Betaling for leje skal ske kontant på DMF-Aarhus afdelingens kontor, hvor lejeaftale samtidig underskrives. Vær

opmærksom på, at der også lægges et de-positum på 1000 kr. Du har mulighed for at søge om støtte til opholdet i Forbundet.

For tilmelding kontakt Aarhus afdelingen v/ Lars Knudsen enten på mail: [email protected] eller ring på tlf. 86184599 mandage mel-lem 10-18 eller tirsdage til fredage mellem 10-14.

Læs mere om lejligheden, og se billeder og videofilm dernede fra på afdelingens hjemmeside www.dmf-aarhus.dk.

Velkommen til Berlin!

F I N K R E V I S I O N & R Å D G I V N I N G

Fink RevisionLangelandsgade 39, kld8000 Århus Ctlf.: 61 60 62 [email protected]

Gør det du er bedst til og lad mig gøre resten. Jeg har specialiseret mig i skatteregler og regnskab for musikere.

Skal du have hjælp til selvangivelsen så ring for en uforpligtende samtale.

MvhUffe Fink Isaksen

www.finkrevision.dk


Up Above - dagbog fra Seoul 2009Af: Samuel Hejslet og Morten Brøndlund

Når musikken sejrer Dansk band opdaget i SydkoreaI en tid med dalende pladesalg og hurtige succes’er som Scenen er din og X-factor, og hvor image i flere tilfælde er blevet vigtigere end musikken, er det lykkedes det danske band Up Above at skille sig ud fra mængden.Up Above er blevet udvalgt til at spille to koncerter til HI Festival 2009 og et TV show i Sydkoreas hovedstad Seoul - ikke fordi de har indsendt materiale, skulle igennem kommercielle tv-shows, eller på anden måde har måttet udstille sig selv - men fordi deres musik simpelthen blev opdaget af den rette person på det rette tidspunkt.

Tirsdag d. 5. maj 2009Et yndigt rapKlokken var 05.30 lokal tid, og da vi ankommer til Seoul var vi trætte efter en lang rejse på over 20 timer. Vi tjekkede ind på hotel Coatel Chereville, og efter morgenmad og en kort lur var vi klar til at se nærmere på storbyen. Overalt er der reklamer for Hi Seoul Festival 2009 og alle de kulturelle og musikalske oplevelser, der tilbydes i forbindelse med de festlige begivenheder. Byen er afgjort i feststemning, som vi glæder os til at blive en del af, når vi de følgende dage skal give to udendørskoncerter, samt en koncert og et interview i koreansk Tv.Der skulle ikke gå mere end en dag før vi for alvor stiftede bekendtskab med den koreanske gæstfrihed. Da vi om aftenen var ude at se på byen, blev vi budt indenfor på en bar, men fandt hurtigt ud af, at den var lejet af en flok universitetselever, der holdt skolefest. Musikken blev leveret af to rappere og en pige, der fortrinsvis sang omkvædet, samt en DJ, der leverede beats på kommando. Vi betragtede showet på afstand, men pludselig henvendte en af rapperne sig til os og spurgte: ”Where are you from?”, vi svarede ”Denmark”, rapperen: ”Can you sing?”, og vi svarede tøvende ”Yes”.

Øjeblikket efter stod vi alle fem mand på scenen og sang ”Der er et yndigt land” til stor overraskelse og begejstring for de koreanske studerende. I dette øjeblik følte vi et strejf af en fælles forståelse mellem den danske og den koreanske kultur.

Onsdag d. 6. maj 2009Funk i det kongelige paladsEfter morgenmaden blev vi kørt til Deoksugung paladset, et storslående koreansk palads, hvor vi blev mødt af et topprofessionelt mandskab, der koncentreret og respektfuldt sørgede for, at alt var opstillet og klart på scenen. Konstant var vi omgivet af to eller flere sceneteknikere, der var fuldt forberedte på vores koncert og klar til at efterkomme alle vores behov.Koncerten var en stor oplevelse for os i Up Above, hele billedet af at spille vores vestlige musik med udsigt ud over en slotsplads til et gammelt palads, der har en enorm betydning for den koreanske kultur, rørte os dybt, og vi gjorde alt hvad vi kunne for at give tilskuerne en oplevelse ud over det sædvanlige.Vi var i forvejen særdeles spændte på netop denne koncert, idet vores koreanske manager Jin, havde givet udtryk for, at det ville være en stor ære, hvis vi ville optræde i traditionelle koreanske klæder. Paladset havde tidligere været bolig for en koreansk kejser, der dannede bro til den vestlige kultur og indførte elektricitet, telefon mm. i Korea, og os i de traditionelle dragter ville være et billede på

denne sammenføring. Vi var alle indstillet på denne specielle påklædning, men idéen blev ikke gennemført – vi får dog en chance mere på fredag, hvor vi igen giver koncert på Deoksugung paladset. Indtil da kridter vi skoene og sliber

samuraisværdet.

Torsdag d. 7. maj 2009Tv-stjerner – lost in translationDagens program bød på en optræden samt interview på EBS TV, en koreansk TV kanal. Kl. 14.00 blev vi hentet på hotellet og kørt direkte til Tv-studierne, hvor lydteknikere, scenefolk og studieværter stod til rådighed. Teknikerne var rigtig godt forberedte, et eksempel: Da vi havde afleveret vores repertoireliste gik der få minutter, og uden vi havde bedt om det, lå der ved hver vores pladser en

nyudskrevet sætliste i en størrelse, der let kunne skjules bag vores monitorer.Inden koncertens start skulle vi medvirke i et interview af en halv times varighed, og da dette var en uvant situation for os, var vi alle en smule spændte. Heldigvis fik vi en kort briefing af intervieweren, så vi kunne forberede os på mulige svar, inden kameraerne begyndte at rulle.Det viste sig at kameraholdet, der bestod af en kamerafører, mikrofontekniker og en lysmand, ikke talte et ord engelsk. Derfor befandt vi os under interviewet i et sprog- og forståelsesmæssigt nirvana mellem interviewerens rolige og tålmodige spørgsmål på engelsk, og teknikerens og kameramandens sporadiske kommentarer og rettelser på koreansk. Hele situationen drog paralleller til filmen ”Lost In Translation” med Bill Murray’s oplevelser i diverse overgearede asiatiske reklamer og Tv-shows.Den efterfølgende koncert blev afviklet noget mere gnidningsløst, selvom denne også blev sendt på Tv. Båret på vej af et ekstremt veloplagt publikum, der hujende og klappende bakkede os op i alt, hvad vi serverede for dem, glemte vi alt om kameraerne. Vi betragtede den totalt udsolgte sal ,og blev mødt af positive og begejstrede ansigter fra publikum. Det var


fedt at mærke, at de tog godt imod vores musik, og efter koncerten var der dømt autografer og fotos med ivrige koreanske teenagere.

Fredag d. 8 maj 2009Dresscode på en hel ny mådeVi så den flotte Han-Bok dragt, den traditionelle koreanske dragt, første gang vi gav koncert ved Deoksugung paladset. Lige siden havde vi hver ønsket os et eksemplar med hjem som souvenir. Da vi i dag ankom til backstageområdet bag scenen, kunne vi ikke undgå at lægge mærke til, at der hang en Han-Bok dragt med tilhørende hat og skærf, og at denne på øjemål ville passe på en skandinaver, der er højere end den gennemsnitlige koreaner.Eftersom vi var klar over, at det trods alt nok ikke var en gave, faldt vores tanker straks på den lille notits i vores info fra de koreanske arrangører, Vi granskede vores hukommelse og huskede, at det vistnok handlede om noget i retning af ”stor ære”, ”traditional clothes on stage” eller lignende, men havde på daværende tidspunkt forkastet det som værende en ubetydelig sort finger på en ellers lukrativ kontrakt.Nu befandt vi os ansigt til ansigt med sagens kerne, og for at komme diverse uoverensstemmelser og opløsningstruende problematikker i bandet i forkøbet, måtte vi finde en diplomatisk løsning. Metoden til at afgøre sagen faldt på den ældgamle demokratiske metode ’sten-saks-papir’, der siden tidernes morgen har været et effektivt værktøj til at eliminere presserende problemer. Vinderen af en optræden iført dragten, foran et publikum indeholdende blandt

andet den danske ambassadør i Korea, blev vores saxofonist og frontmand, Samuel Hejslet. Resultatet kan ses i galleriet herover og i følgende videoklip. God fornøjelse!

Lørdag d. 9 maj 2009Hvem har nøglerne til Herkules?Sydkorea er et industrielt samfund på højt plan, der rummer kæmpestore multifirmaer som Daewoo, Hyundai, Samsung mv., og lige siden vi ankom til Seoul for fem dage siden, havde vi haft ondt i nakken af at kigge på high-tech bygningsfacader, storskærme og skinnende, hvide biler, der lydløst flyder forbi i gadebilledet. Vores stemmer var hæse efter to gange på karaokebarer, og halsen følelsesløs efter den heftigt krydrede mad. Seoul har sat sine tydelige spor på os, men vi er alle yderst positive stemt over for den fascinerende storby, der har budt på oplevelser i særklasse.Vi er benovede over den utrolig pæne behandling vi har fået, lige meget hvor vi har bevæget os hen. Hver gang vi har studeret et kort over byen, for naivt at tro at vi kunne få nogen som helst information ud af de kryptiske symboler, der typisk tager over et år at lære at læse, har venlige fremmede insisteret på at hjælpe os. Ikke en gang er vi kørt forkert i taxa, eller havnet på en forkert Metrostation, og indtrykket bliver kun bedre af, at Seoul tilbyder et kæmpe sortiment af elektroniske apparater og gadgets, der får Elgiganten til at ligne en legetøjsbutik. Det er ingen hemmelighed, at musikere som os, der hyppigt foretager udskiftninger, opgraderinger og justeringer af vores gear, troede vi havde opdaget en elektronisk udgave af Kong Salomons Miner. Eneste

stopklods fra at gå absolut grej-shopping-bersærk, var udsigten til en betragtelig regning for overlæs i flyet. Næste gang, Seoul, næste gang... hvis bare vi havde penge til det privatfly!

Samuel Hejslet

Morten Dybro Jens Bach

Morten Brøndlund Daniel Davidsen TV - Liveshow


Afsked med en ægte ”spillemand”

Af Poul Ramsing

En stor lille mandHer tænker jeg selvfølgelig på pianisten Peter Ravnsbo – også kaldet Lille-P, som trods sin størrelse kunne levere stor, musikalsk nydelse. Hæderstitlen, ”spillemand”, dækker over instrumen-tal kunnen, alsidig-hed samt at kunne underholde og more publikum aften efter aften. Alt dette kunne Peter til mere end fuld tilfredshed. Jeg mødte ham for 35 år siden på byens livligste værts-hus kaldet ”White Star” i Jægergårds-gade i Århus, hvor Peter havde spillet hver aften de sidste 10 år. Ja, du læste rigtigt: hver aften i 10 år!

Peter havde et enormt repertoire omfattende århundredets popu-lære strofer – ja selv de mest utrolige melodier huskede han. Jeg nåede at spillede med i hans trio et halvt års tid, inden jeg holdt op på grund af værten, der mildt sagt var rablende vanvittig. Han skiftevis fyrede orkesteret den ene aften for næste aften at kalde det ”byens bedste musik”. Jeg opfordrede efterfølgende Pe-ter til at rejse fra ”White Star”, hvilket han aldrig fortrød.

Vi spillede til mange jobs gennem de næste år – både sammen men også hver for sig. Peter var nemlig også en efter-tragtet solopianist. Her kunne man opleve ham betjene keyboardet med venstre hånd, samtidig med han spillede trompet med højre hånd! Han elskede også sin harmonika, som han selvfølgelig også var en mester på. Pensionistudflugten bliver aldrig mere den samme uden Peter med harmonikaen.

35 år med ”swing”Den anden side af Peters verden var hans enorme kærlig til jazzmusik. Han elskede, når der var mulighed for, at vi alle kunne komme ud i byen og ”swinge” til noget dejligt musik. Peter var ofte for beskeden

– måske endda for hård ved sig selv. Men glæden og stoltheden var der altid, når tingene lykkedes, hvilket ofte var tilfældet.

Engang sad jeg i en mørk stund og funde-rede over det vide begreb ”musiker”. Den person som spiller i et symfoniorkester – han er da musiker! Men hvad med alle os andre? ”Jo”, sagde en glad stemme, ”tænk på alle de tusindvis af timer, du har gjort folk glade. Spillet deres yndlingsmusik, forført dem gennem skønne toner og fået deres smil frem. Set i det lys var Lille-P virkelig en stor musiker, og det er da i sandhed også noget”.

Peters dejlige kone, Ellen Margrethe, havde stor betydning for ham. De havde været sammen i 60 år, og hun bakkede ham op i tykt og tyndt. Ellen havde altid et stort smil til kollegaerne, og da hun uden varsel døde her i foråret, brast Peters ver-

den. Der var simpelthen ikke mere at leve for.

35 års godt venskab, jobs og vibrationer er slut. Man bliver trist til mode, når vennerne forsvinder, men sådan er livet jo. Tak for alle årene, Lille-P og Ellen Margrethe. I fik alle og alting omkring jer til at ”swinge”.

Dengang det var ”før”DMF i Århus fylder 125 år. Jeg blev lidt forfjamsket ved at læse dette og sad og spe-kulerede på hvor længe jeg egentlig havde været med i foreningen. Fandt dog ud af at det ”kun” blev til 53 år, selv om det også er en sjat! I den forbindelse har jeg været ude på Kystvejen i Århus for at finde ”Kystpavillionen”, men har ikke haft heldet med mig endnu. Måske nogle af læserne kan hjælpe mig? Her blev nemlig vore kære forening stiftet den 4. septem-ber 1884.

Her kunne det være morsomt at have været fluen på væggen og hørt de gamle kollegaers uden tvivl kloge drøftelser af tidens problemer – og her taler jeg ikke om grammofonen eller film som endnu kun var på vej til at blive opfundet. Næh, de har sikkert fuldstændig som i dag haft megen fornøjelse ud af at diskuterer tarif-fen, hvilket altid er et interessant emne for professionelle musikere! Datidens tarif blev fastlagt til kr. 2,50 pr. time, hvilket vel egentligt var udmærket da en ugeløn dengang typisk var på kr. 25,-.


”Dengang det var før” var for min del i 1948 hvor jeg blev forelsket i den troløse klarinet. Jeg måtte simpelthen lære at spille på dette skønne instrument – koste hvad det ville. Jeg var heldig at finde en dejlig spillelærer og repeterede med ham Mozart og Weber.

”Du går vist også og busker” konstate-rede han, hvilket ikke var helt løgn. Vi befandt os nemlig i den gyldne swing tid hvor rocken endnu ikke havde fundet fodfæste. De fleste dansede jitterbug og elskede det. Jeg tror også at de fleste kollegaer husker 18 års alderen hvor man er overbevidst om at man en dag bliver en berømt musiker. Sådan går det desværre sjældent, men det ved man jo heldigvis ikke på det tidspunkt!

En jazz klub blev lanceret i 1959 og stimu-lerede der igennem mange unge musi-kere. En sammenligning af datidens bands med nutidens bands er helt umuligt, men jeg kan love at glæden ved musik den-gang var mindst lige så stor som den er i dag. Flere amatørbands opstod og enkelte blev også professionelle, da markedet var stort. Ballerne bredte sig til alle kroer og forsamlingshuse.

”Professionelle musikere i smoking og sløjfe fik nervøse trækninger

bare ved ordet ”rock”.

Op på barrikaderneEt generationsskifte var dog også på vej. Professionelle musikere i smoking og sløjfe fik nervøse trækninger bare ved ordet ”rock”. Det var amatørorkestrene der sad på mange af jobbene. Vores kære forbund havde imidlertidig en regel om at en ansøger skulle spille ”fra bladet”.

Det kunne de lamé klædte jo ikke. En forening kaldet MS39 oprettet af ”amatører” duede ikke – kun DMF var godt nok. Jeg skal love for at vort forbund kæmpede med blokader og andre grumme ting. Til sidst sejrede fornuften dog og DMF tog orkestrene ind og samlede dermed grupperne. Freden sæn-kede sig nu hvor orkestrene kunne søge alle jobs og baglandet tilmed var i orden.

Jeg kan blot konstatere at tingene fungerer i dag og altid har været tip-top i min tid. I den forbindelse sendte jeg de gamle musikere på Kystpavillionen en venlig tanke og en skål den 4. september.

Tillykke med foreningen!


I uge 41 og 42 kan du få en helt unik musikoplevelse med hjem i bagagen. Her løber WorldNordicXchange Festival nemlig af stabelen med ca. 50 musikere fra hele verden.

WorldNordicXchange Festival er en anderledes festival, der sprænger de normale rammer for hvor og hvordan musik spilles. Et musikalsk og formid-lingsmæssigt eksperiment finder derfor sted i Århus i oktober 2009.

De 10 bands, som deltager i festivalen, har alle sagt ja til at spille to koncerter. De bidrager med en PR-koncert, der afholdes i byrummet bl.a. i boligområder, indkøbs-centre og ombord på skibe mv. ud over en koncert, der finder sted i mere vante omgivelser på et spillested. Det særlige ved spillestedskoncerterne er, at hver består af to navne – et navn hvis primære musikalske reference er dansk/nordisk, og et navn som er mere world-præget og har et fremmedkulturelt islæt. Under koncerten spiller de to bands et par numre sammen, som cementerer mødet mellem de to genrer og kulturer.

Grundtanken bag projektet er at få folk til at opleve og sanse musikken på gadeplan såvel som på spillesteder. Også mødet mellem nordiske og mere fremmedkultu-relle musiktraditioner er i centrum. Endelig er lokal radiotransmission i samarbejde med Mediehus Århus og streaming af koncerterne på internettet i samarbejde med Dansk Musiker Forbund en vigtig del af projektet.

- Musikken kan noget, der er med til at fremme en proces, skabe forståelse og skabe et mødested for mennesker, forklarer Bo Johansen, der er idémand og projektleder bag festivalen.

Opsigtsvækkende smagsprøver De fleste af PR-koncerterne finder sted om eftermiddagen på selve dagen for spillestedskoncerterne. Steder som Bazar Vest, Bruuns Galleri, Gellerup Højskole,

Kvindehuset og på havneområdet vil det være muligt at få en smagsprøve på musikken. Idéen med at bringe musikken ud i byrummet og væk fra de traditionelle spillesteder, er en essentiel del af projektet og støttes af alle de deltagende musikere og bands.

- Vi vil gerne bryde rammerne for, hvad man normalt gør, når man laver en festi-val. En festival behøver ikke nødvendigvis se ud, som de plejer – musikken kan fin-des og spilles mange forskellige steder. Vi vil gerne have musikken ud, hvor folk bor og færdes i det daglige, så f.eks. kvinder, børn og ældre med forskellig kulturel bag-grund også kan få glæde af den, fortæller Bo Johansen.

Magiske musikøjeblikkeDen 11. oktober kan du f.eks. opleve Zar og Von Daler & Low Pressure på scenen i Musikhuset. Koncerten kommer næppe til at gå stille for sig: To vidt forskellige tradi-tioner mødes, og forhåbentlig opstår sød musik. Zar med sin bløde og lette lyd, der med nye fortolkninger af gamle danske folkeviser, er banebrydende i sit udtryk og Von Daler & Low Pressure, der kom-mer fra en ganske anden tradition, hvor sydamerikanske og caribiske rytmer samt inspiration fra jazzuniverset dominerer. Begge bands har bakket op om idéerne bag en festival af denne art og ser frem til at sprede den musik, de brænder for.

- Mange danskere og herboende udlæn-dinge kender slet ikke til dansk folkemusik. Den er næsten hemmelig, og det er en skam. Vi vil gerne være med til at præsen-tere den og gøre den mere tilgængelig, så folk har en chance for bevidst at vælge dansk folkemusik, siger Sine Lahm Laurit-sen, der udgør vokalen i Zar.

Alt i alt kan publikum se frem til en spæn-dende festivaloplevelse, der uden tvivl vil udfordre deres musikalske horisont, og som bringer musikken ud på gadeplan.

Musikalske møder i særklasse

Faktaboks• Festivalen finder sted i uge 41-42

fra 6. – 17. Oktober 2009.• Ca. 50 world/folk/roots musikere

fra Danmark og det meste af verden deltager

• 5-6 dobbeltkoncerter afholdes på spillestederne i Århus

• 6-10 PR-koncerter afholdes forskellige steder i byrummet

• Billetpriserne på spillestederne vil være 60-90 kr. pr. koncert

• Festivalen er et samarbejde mellem PromoXon, Mediehus Århus, World Music Denmark, Folkemusikkens Fællessekretariat og Dansk Musiker Forbund

• Festivalen støttes økonomisk af Statens Kunstråd og Århus Kommune

• For yderligere info tjek: www.myspace.com/worldnordicxchange

• Tilmeld dig gruppen WorldNordicXchange Festival på Facebook og bliv løbende opdateret

Spillesteder og bands:6. oktober kl. 20 – StudenterhusetHelene Blum/Mames Babegenush

8. oktober kl. 20 – GyngenArte Flamenco/Phønix

11. oktober kl. 14 – MusikhusetZar/Von Daler & Low Pressure

13. oktober kl. 20 – Mediehus AarhusRadiokoncert (se dagspressen)

15. oktober kl. 20 – MusikcaféenDawda Jobarteh/Krauka

17. oktober kl. 14 – MusikhusetMorild/Anita Lerche

Af Bo Johansen



Documents

Basunen 2009 nr. 3