Angst og hjertelidelser

Træning med åndedrættet

Vis din angstAngst og diabetes

4 6 11 13

Nr. 27 · DECEMBEr 2009 · www.aNgstforENiNgEN.Dk

tema: angst og fysisk sygdom

Foto

: RAW

KU5

(sto

ck.x

chng

)

redaktion:Marie Särs Andersen (ansv. red.)Claus Sersar Thomsenkonsulent for redaktionen:Kamma Kaspersen, cand.mag.

Produktion: Rounborgs grafiske hus

oplag: 2.000

Layout:

www.heilbunth.dk

Artikler i AngstAvisen udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller Angstforeningens holdning.Redaktionen er bekendt med navn og adresse på skribenter.Bidrag sendes til: info@angstforeningen.dk

Peter Bangsvej 1, D, 3.2000 FrederiksbergTlf.: 70 27 13 20www.angstforeningen.dkISSN 1601-8591

Vi frakender os ansvar for tilsendt materiale, vi ikke har bestilt. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i materiale.

AngstAvisen er Angstforeningens medlemsblad og udkommer 4 gange årligt.

Kontingent 2010: kr. 200 Firmaabonnement, lille: kr. 1000Firmaabonnement, stort: kr. 1500Institutionsabonnement: kr. 300

Gavebeløb på mindst 25 kr. pr. medlem medvirker til at bevare vores godkendelse til driftstøtte fra tips- og lottomidlerne.

Løssalg: 20 kr.

Gaver op til og med 14.100 kr. årligt er fradrags berettiget iht. Ligningslo-vens §8A. Der skal dog betales skat af de første 500 gavekroner.

iNDhoLD2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kolofon

3 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Leder

4 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Angst og hjertelidelser

6 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Angst og diabetes

10 . . . . . . . . . . . . . . . . . Det medfødte angstberedskab

11 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Træning med åndredræt

13 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vis din angst

14 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Behandlingstilbud

18 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Bogreolen

22 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Personlig historie

24 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Opslagstavlen

2

En angstlidelse er slem nok i sig selv, men når den optræder sammen med en fysisk sygdom af en sådan karakter, at symptomerne fra ang-sten og symptomerne fra den fysiske sygdom ligner hinanden så meget, at de let kan forveksles, bliver det ekstra svært at håndtere begge dele. Man kan let ryge ind i en ond cirkel, hvor angsten påvirker den fysiske sygdom negativt og symptomerne fra den fysiske sygdom til gengæld skubber til angsten. I dette nummer kigger vi nærmere på netop denne problem-stilling i forbindelse med tre store områder: hjertesygdomme, diabetes og stofskiftesygdom.

Alice Rasmussen, Ph.d, Klinikchef, Psykiatrisk Center Bispebjerg har skrevet artiklen ”Angst og fysisk syg-dom”, der bl.a. sætter fokus på angst i kombination med hjertesygdom, og her er det værd at bemærke, at 50 % af alle nyhenviste patienter til hjerteafdelinger primært er patienter, der har en angstlidelse, og at største-parten lader sig afslutte efter en kort udredning, der ikke giver mistanke om hjertesygdom.

Kjeld Bruun-Jensen læge, cand. scient. san, ph.d. har skrevet artiklen om diabetes og angst og den balan-cegang, der skal til for at for at holde styr på blodsukkeret og ikke lade sig rive med af angsten.

Den personlige historie i dette nummer leveres af Sofie, hvis efter-navn er redaktionen bekendt. Sofie startede med at have panikangst, og det var hendes psykiater, der op-dagede, at hun også havde struma. Læs, hvordan Sofie kæmpede med at tackle to tunge diagnoser og hen ad vejen lærte at skelne symptomer-ne fra hinanden.

I dette nummer bringer vi også en gennemgang af det medfødte angst-beredskab. Angst er som bekendt en grundlæggende følelse, som alle

mennesker er i stand til at føle, og som skal sikre vores overlevelse. Hvis vi fx står på fortovet og kan se, at en bil er ved at køre lige imod os, er det smart, at vi i løbet af et splitsekund bliver i stand til at springe til siden. Det er imidlertid ikke så smart, når vores angstberedskab udløses, uden at der er en reel fare til stede. I en sådan situation er det forståeligt, at folk går i panik og tror, at de skal dø. Det kan imidlertid hjælpe lidt på si-tuationen, hvis man får en forståelse for, hvad der helt konkret sker i krop-pen og hvorfor.

Når angsten først rammer, er det svært ikke at gå i panik og køre sig selv op, så man bliver endnu mere angst. Hvis man imidlertid træner sin vejrtrækning, så man lærer at trække vejret helt ned i maven og undgår at hyperventilere (dvs. trække vejret hurtigt og overfladisk, så der kom-mer alt for meget ilt til blodet, og man bliver svimmel), kan man be-gynde at kontrollere nogle af sine angstsymptomer. Hvis du har mod på at træne din vejrtrækning – det skal gøres jævnligt over en længere periode – kan du finde et par øvelser under overskrifterne Træning med åndedrættet 1 og Træning med åndedrættet 2.

Tilbage er at ønske alle vores læsere en rigtig god jul og et godt nytår!

God læselyst!

Marie Särs Andersendaglig leder, Angstforeningen

angst og fysisk sygdom

3

angst og hjertelidelserAf Alice Rasmussen, Ph.D, klinikchef, Psykiatrisk Center Bispebjerg

Der findes ingen præcise tal for, hvor mange danskere, der lider af en psykisk sygdom. Men beregnin-ger viser, at op mod 20 pct. af den danske befolkning har en lidelse af ikke-psykotisk karakter i løbet af et år. Lige nu er der fx:

Mindst 250.000 mennesker med •en depressionMindst 250.000 mennesker med •angstCa. 75.000 med spiseforstyrrelser•

Undersøgelser peger på, at halvde-len af disse behandles i almen prak-sis, ca. 10 pct. behandles hos en psykiater i enten speciallægepraksis eller sygehusregi, ca. 10 pct. hos en psykolog, mens ca. 30 pct. ikke mod-tager behandling.

Angst og OCD (tvangstilstande) kan behandles både medicinsk og med psykoterapi, herunder ekspo-neringsterapi og kognitiv adfærdste-rapi. Forskning viser, at psykoterapi – særligt kognitiv adfærdsterapi – har en længere effekt end medicinsk be-handling, og at det mest effektive er at kombinere medicin og psykotera-pi. De bedste behandlingsresultater ses blandt personer med panikangst, hvor ca. 2/3 helbredes inden for en periode på 8 år. Andelen er ca. 1/3 ved social angst, og der er gode be-handlingsmuligheder ved specifikke fobier fx angst for dyr, højder, lukkede rum og synet af blod. Også for angst gælder det, at jo tidligere behandlin-gen igangsættes, jo bedre effekt er der. Da en del personer, som lider af angst, også har et alkoholmisbrug, er det nødvendigt at indtænke dette i behandlingen for angst og tilbyde kombinationsbehandling.

Så hvorfor er der mindst 30 %, der ikke behandles?

Det skyldes formentlig at angsten har mange ansigter, og angsten i sig selv primært er fysisk.

De fysiske symptomer ved forskel-lige former for angst er:

Hjertebanken, brystsmerter•Åndenød, kvælningsfornemmelse•Svimmelhed, hedeture, kuldery-•stenSvedtendens, rødmen, mundtør-•hedRysten eller sitren•Muskelspændinger og –smerter•Sovende fornemmelser eller død-•hedsfornemmelseØvre dyspepsi (mavesmerter, hals-•brande, kvalme, synkebesvær)Fornemmelse af klump i halsen•Diarré/forstoppelse, evt. vekslen-•deHyppig vandladning•Akkommodationsforstyrrelser •(uklart syn)

Patienten med angst tror sig ved før-ste bekendtskab med angsten ofte fysisk syge og præsenterer sig som sådan hos den praktiserende læge.

Lecrubier opgjorde i 2002 henven-delsesårsagen, som angste og de-pressive angav, når de søgte deres praktiserende læge for tilstanden.

Som det ses, angav de fleste en form for uspecifik smerte som for-mentlig skyldes anspændthed og utryghed, mens selve angsten stort set ikke nævnes.

Det fører til, at patienten primært udredes fysisk før og hvis, der over-hovedet kommer fokus på selve angsten.

Patienten vil herefter ofte gå hjem med besked om, at han/hun ikke fejler noget. Der er selvfølgelig også rigtigt i de fleste tilfælde, hvad angår fysisk sygdom, men realiteten er, at de fejler noget andet end både de selv og lægen tror, nemlig en angst-tilstand, som så i mange tilfælde overses.

Ved opgørelser over angst hos hospi-talsindlagte patienter findes op mod 30 % at have en angstlidelse, hvilket skyldes, at der ved visse fysiske syg-domme er stor samsygelighed. Det gælder især stofskiftesygdomme, lungesygdomme, Parkinsons syn-drom og angst efter blodprop i hjer-nen samt angst ved hjertesygdom.

De høje tal skyldes to faktorer, for det første mistolkning af angsten som fysisk sygdom og for det andet, at den fysiske sygdom medfører et øget angstniveau.

Symptomerne ved angsten er de samme, uanset om denne er enkelt-stående, eller om den forekommer sammen med fysisk sygdom. Den store udfordring er så, at skelne de to tilstande fra hinanden.

I første omgang er der en stor op-gave i forhold til at skelne mellem fysisk sygdom, som kompliceres af angst og angst, der primært manife-sterer sig i kroppen.

Har man alle symptomerne på et angstanfald, jf. ovenfor, for første gang, kan man formentlig ikke skel-ne dem fra et hjerteanfald.

Symptomer kombineret med dødsangst får patienten til at opsøge skadestuen akut.

Derfor er 50 % af alle nyhenviste patienter til hjerteafdelinger primært patienter, der har en angstlidelse. Langt størsteparten lader sig afslutte efter en kort udredning, der ikke gi-ver mistanke om hjertesygdom.

For de patienter, der fejler noget med hjertet, er situationen en anden. Det er i sig selv angstprovokerende, at fejle noget alvorligt med hjertet, og mange hjertesyge patienter har en familiesygdomshistorie, der om-fatter en forælder, der er død af hjer-tesygdom. Der ses da også en over-hyppighed af hjertepatienter, der har angst. Ca. 5-10 % af alle patienter med akut blodprop i hjertet har en angsttilstand.

4

tEM

a –

ang

st o

g fy

sisk

syg

dom

Den store udfordring her er at hjælpe patienten til at lære sig selv og sin fysiske tilstand så godt at ken-de, at patienten kan skelne mellem de to grundlæggende forskellige til-stande: hjertesygdom og angst.

Patienten må lære at være tålmo-dig med sig selv og have tillid til de undersøgelser, der bliver lavet, så-ledes at patienten ophører med at forsøge at undvige sin angst ved igen og igen at søge læge og således for-søge at stikke af fra egne reaktioner. Patienten må lære at blive i kropsop-levelsen og opleve, at den fortager sig igen efter kort tid.

Det er således grundlæggende vigtigt, at patienten bliver psykoedu-keret om sin angst, om et anfalds forløb, og om hvordan patienten bedst muligt tackler dette.

Det kræver træning og støtte, og patienten har brug for behandling, oftest i form af kognitiv terapi, men i nogle tilfælde kan medicinsk be-handling også komme på tale.

Behandling af angst hos en pa-tient, der samtidig lider af en fysisk tilstand, adskiller sig grundlæggende ikke fra al anden angstbehandling. Der er blot den komplicerende fak-tor, at patienten har en større opgave i at lære sin fysiske tilstand at kende, samtidig med at den psykiske tilstand påvirker denne og muligvis samtidig er ny også for patienten selv.

Patienten har altså behov for både psykologisk såvel som medicinsk bi-stand, og det er en fordel, hvis de to sundhedspersoner kan samarbejde om at støtte patienten i situationen.

0

5

10

15

20

25

30

35

svimmelhedarm- ogbensmerter

svaghedledsmerterhovedpinerygsmerter

depressionsramte

angstlidende

ingen psykiske symptomer

5

tEM

a –

ang

st o

g fy

sisk

syg

dom

angst og diabetesAf Kjeld Bruun-Jensen, læge, cand.scient.san, Ph.D

Angsttilstande er langt mere almin-delige hos patienter med diabetes, end hos baggrundsbefolkningen. Det samme gælder depression. De to tilstande kan i høj grad hindre den medicinske behandling af diabetes. En følelse af håbløshed og hjælpe-løshed kan bidrage til en ond cirkel, med dårlig egenomsorg og ubalance i blodsukkeret. Forløbet af en angst-tilstand kan derfor blive endnu mere ødelæggende for en patient med diabetes, sammenlignet med en pa-tient uden medicinske problemer.

Livet med diabetes vil med mel-lemrum naturligt føre til kriser, og det hører selvfølgelig til det normale følelsesregister at have negative tan-ker i forhold til sin sygdom. Men hos nogle tager de negative følelser over-hånd. Faktisk er bekymring og angst den mest udbredte emotionelle pro-blemstilling knyttet til livet med dia-betes, en emotion der typisk kom-mer til udtryk som enten: (1) angst for senkomplikationer og/eller (2) angst for det lave blodsukker.

Senkomplikationer er de følge-symptomer, der kan komme efter år med diabetes. Det er symptomer som nedsat syn, nyreproblemer, sek-suelle problemer, smerter og fodsår samt hjerte- og kredsløbssygdomme. På den ene side kan bekymringen for senkomplikationer motivere til at blodsukkeret måles det nødvendige antal gange om dagen, at insulindo-sis beregnes, at mad og fysisk akti-vitet afpasses osv. Bekymring og let angst er på denne måde en vigtig ”motor” i diabetesterapien og kan således være medvirkende til, at syg-dommen er under kontrol. Men ang-sten kan også tage overhånd og blive uhensigtsmæssig og overskygge alt, således at personen med diabetes får en reduceret livskvalitet.

Vi kan således tale om angst af-født af diabetes, men der findes til-lige undersøgelser, der understøtter

tanken om, at angsten for fx det lave blodsukker kan kobles til en særlig personlighedstype. Nogle patien-ter er således kontrolfokuserede, et fænomen der især ses blandt dem med type 1-diabetes. Det viser sig ved, at de tackler deres angst med en nærmest tvangspræget kontrol og adfærd. De tvangsprægede stra-tegier fører på denne måde til en overdreven blodsukkerkontrol. Man skal således være opmærksom på, at når patienter opfordres til effek-tivt at overtage ansvaret for egen behandling, som det er typisk for diabetes, så kan det hos det dis-ponerede individ føre til obsessive-kompulsive tendenser, der igen kan forbindes med angst. Fra andre sam-menhænge er det jo netop kendt, at ”formålet” med – eller mekanismen bag tvangstanker og tvangshandlin-ger, netop kan være at dæmpe en indre spænding og angst.

Den gode kommunikation er det værktøj, der bedst anvendes, når det skal klarlægges, hvorvidt en patient er ude i en overdrevet diabetesregu-lering, drevet frem af en angst. Det er således yderst relevant at spørge ”hvor meget bekymrer du dig, om du er høj eller lav” eller ”hvor meget går du op i at overholde din behandling.” Patienter der har tendenser af obses-siv-kompulsiv art, beskriver måske, hvordan de fortløbende må perfek-tionere og engagere sig i en rituel adfærd, som fx at spise præcis den samme mængde, på samme tids-punkt hver dag. Eller at måle blod-sukker så og så mange gange på en dag. Samlet set præger det denne type patienter, at deres behandlings-regime er vigtigere end deres sociale liv, deres arbejde og deres familie. Angsten hos diabetikeren kan der-med føre til social isolation, som det også er kendt i forbindelse med an-dre former for angst.

Et andet respons over for en un-

derliggende angst kan også være manglende sygdomsaccept. Det har den konsekvens, at diabetikeren må-ske giver op overfor sygdommens regulering, hvilket betyder at egen-omsorgen tabes på gulvet. Patienter med negligerende eller sygdoms-afvisende respons eller adfærd kan konfronteres ved at spørge til diabe-tesrelaterede attituder, oplevelser og opfattelser. Derved kan de faktorer, som bidrager til angsten, komme frem i lyset. Det kan være, at patien-ten føler sig ude af stand til at ændre sin livsstil, eller at der er andre i fa-miliehistorien, der har haft et dårligt diabetesforløb.

I forhold til angsten for det lave blodsukker, er der også et par an-dre forhold der gør sig gældende. Symptomerne ved det moderat lave blodsukker har nemlig et stort overlap til de ledsagesymptomer der ses ved angstanfald. Det kan være symptomer som fx hjertebanken, hurtig vejrtrækning, rysten, svedud-brud, koncentrationsbesvær, forvir-ring og svimmelhed. Man kan derfor sige, at de kropslige reaktioner ved et moderat lavt blodsukker simpelthen er angstprovokerende i sig selv. Ved det svære anfald med meget lavt blodsukker har oplevelsen endda nærmest traumatisk karakter, idet anfaldet typisk indebærer konfusion, aggressiv adfærd, kramper og be-vidstløshed.

I forhold til disse meget kraftige symptomer kan pårørende, ven-ner eller kolleger blive inddraget i bekymringen og angsten. En pårø-rende, der har set sit familiemed-lem eller ven med kraftige rysteture, krampe i kroppen, fråde om mun-den og med det hvide ud af øjnene, kan selvfølgelig blive medinddraget emotionelt. Forældre til børn med diabetes, kan på grund af frygten for det lave blodsukker reagere med en

6

ekstrem bekymring, hvilket kan føre til at blodsukkeret bevidst lægges over det rekommanderede niveau for netop at undgå episoder med lavt blodsukker og egentlige anfald. Denne adfærd er imidlertid skadelig for barnet, netop fordi lange perioder med høje blodsukre øger risikoen for senkomplikationer.

For at undgå at problemstillingen bliver kronisk, skal angsten for lavt blodsukker og/eller senkomplikatio-ner, behandles så tidligt som muligt. Ellers kan tilstanden føre til yderligere psykiske problemer, såsom egentlig panikangst og depression. Personer med diabetes har således mere end

dobbelt så høj en risiko for depres-sion som ikke-diabetikere. Nogle af symptomerne på angsttilstande er magen til de symptomer, man ser ved depression. Det kan dreje sig om træthed, søvnforstyrrelser, kon-centrationsbesvær og irritabilitet. Det er derfor en opgave for en professio-nel at afgøre hvilken tilstand, der er tale om. Det er således yderst vigtigt at identificere angst eller depression tidligt for at kunne igangsætte en ef-fektiv behandling. Uheldigvis kan op-gaven være vanskelig, fordi mange almindelige fysiske symptomer på depression også er symptomer, man ser ved højt blodsukker. Da mange

mennesker med diabetes har højt blodsukker på diagnosetidspunktet, ser man netop en lang række emo-tionelle symptomer ved debuten. Mange beskriver således, at de ved sygdommens begyndelse havde manglende interesse for almindelige aktiviteter, en følelse af hjælpeløs-hed, nedsat hukommelse, ubeslut-somhed og en følelse af at være værdiløs, alt i alt tegn der peger i ret-ning af depression. Forklaringen er muligvis, at det høje blodsukker kan forstyrre aktiviteten i de aminer, som fungerer som signalstoffer i hjernen. Serotonin er et af disse signalstof-fer, hvilket også åbner for en forstå-

7

else af den forøgede depressions- og angstrisiko, der ses hos mennesker med diabetes også i årene efter syg-domsdebuten.

at skelne mellem angst og lavt blodsukker

Forestiller vi os en person med dob-beltdiagnosen panikangst/anden angstlidelse og diabetes type 1, så vil symptomer som hjertebanken, sved-produktion, sitren etc. ideelt skulle føre til, at man måler sit blodsukker. Hos de fleste udvikler symptomerne sig på lavt blodsukker, så man selv kan nå at reagere på dem. For en-kelte patienter er denne evne til at mærke symptomerne i tide forbi-gående gået tabt, og man taler om ”unawareness”. Sidstnævnte type patient vil meget nemt kunne blive overrumplet af lavt blodsukker, og si-tuationen kan udvikle sig til et egent-ligt anfald med bevidstløshed.

Til sammenligning udvikler pa-nikangst sig typisk i løbet af få minut-ter, og patienten går i panik. Fx løber personen ud af lokalet, søger hjælp eller lign. Typisk går det over i løbet af 15-30 minutter og er sjældent for-bundet med bevidstløshed.

Vi bliver derfor nok nødt til at opdele situationen i to perspektiver:

Perspektivet som det opleves af 1. patienten selvPerspektivet som det opleves af 2. udenforstående

Ad 1. For en patient med unaware-ness, der bliver overrumplet af lavt blodsukker, kan man teoretisk fore-stille sig, at det oplevet indefra, kan være svært at skelne mellem angst og lavt blodsukker. For patienten uden unawareness, burde det teo-retisk være muligt at skelne, med mindre de begyndende fysiologiske

symptomer på lavt blodsukker – som en overbygning – udløser panikangst eller anden angst. Så vidt vides er der ikke forsket i ovenstående, så derfor er oplevelsen af dobbeltdiagnosen angst/diabetes, som beskrevet oven-for, hypotetisk.

Ad 2. Udenforstående vil umiddel-bart have svært ved at skelne, og fak-tisk ser man indimellem, at personer med lavt blodsukker fejlagtigt bliver anset for at være psykiatriske patien-ter. Men da panikangst typisk ikke fø-rer til bevidstløshed, er det et punkt, hvor man kan skelne. Dernæst kan man skelne ved at behandle perso-nen med sukker eller lignende. Et glas juice til den ikke bevidstløse og fx honning gnedet på tandkødet hos den bevidstløse bryder anfaldet. Mange fejldiagnoser kunne være undgået, hvis man på politistatio-nen eller skadestuen (inklusive den psykiatriske) foretog denne simple behandling, efter man har målt blod-sukkeret.

8

stress og psoriasisPatienter med svær psoriasis tager oftere medicin mod depression, angst og søvnproblemer end patienter med mindre svær sygdom . Behandling af psoria-sis kan besværliggøre dagligdagen og have en negativ indflydelse på personens selvbillede . Dette kan få indflydelse på personens følelsesliv og undersøgelser tyder på, at psoriasispatienter generelt er mere ængstelige og deprimerede end raske .

Man skal være arveligt disponeret for at få psoriasis, men der skal ofte yderlig-ere påvirkninger til, for at sygdommen bryder ud . Således har stress og følelses-mæssige belastninger længe været anset for at kunne bidrage til, at sygdommen bryder ud, og at den forværres .

I en nordisk undersøgelse af psoriasispatienter fortalte to tredjedele af patien-terne, at deres sygdom blev værre i perioder med stress og bekymringer, mens en tredjedel af patienterne havde oplevet deres første udbrud af sygdommen i forbindelse med en følelsesmæssigt belastende periode i deres liv . Dette antal svarer til det, man tidligere har fundet i udenlandske undersøgelser .

Selv om det næsten er umuligt at gennemføre en undersøgelse, der endeligt kan påvise, at stress kan udløse sygdommen, er der flere grunde til at tro, at psyken kan indvirke på psoriasis hos nogle personer .

Således har undersøgelser gennem de senere år vist, at en række processer i huden, som har betydning for psoriasis, er påvirkelige af psykologiske forhold . Det er blandt andet vist, at frigørelsen af histamin fra mastcellerne i huden kan øges af negative følelser, mens positive følelser ser ud til at hæmme frigørelsen . Man ved også, at immunsystemet, som spiller en væsentlig rolle i psoriasis, er påvirkelig af stress . Tilsvarende har andre undersøgelser vist, at immunsystemet er påvirkeligt af psykologiske behandlingsteknikker som hypnose, visualisering og afspænding .

I en dansk undersøgelse blev psoriasispatienter bedt om at holde inde med den medicinske behandling i en periode og blev derefter ved lodtrækning fordelt til en gruppe, der modtog psykologisk behandling i form af samtaler kombineret med afspændings- og visualiseringsøvelser og en kontrolgruppe . Resultaterne viste, at patienterne i behandlingsgruppen havde færre psoriasis-symptomer end patienterne i kontrolgruppen efter 12 uger .

hvad kan du selv gøre?Undersøgelser tyder på, at en optimistisk livsindstilling har en positiv betydning for helbredet, samt at det er hensigtsmæssigt at lære at håndtere stress . Lær at sige fra over for belastende situationer og opgaver, søg praktisk hjælp og følels-esmæssig støtte fra andre, og tal om dine problemer . Fokuser på aspekter ved tilværelsen, du kan påvirke frem for de aspekter, du ikke kan gøre noget ved .

Du kan også benytte dig af afspændings og visualiseringsøvelser, som har vist sig at have en gavnlig indvirkning på kroppen og modvirke stresssymptomer .

Kilde: www.netdoktor.dk/emnecenter/psoriasis/psoriasisogpsyke.html / Bobby Zachariae, professor, dr.med.

Ønsker du at arbejde med at reducere dit stressniveau, er der i serien ”Visuali-sering og helbredelse – Bobby Zachariae” fra Rosinante udgivet en cd: ”Lær at håndtere stress” samt en tilhørende arbejdsbog ”Stresskompetense” .

9

Det medfødteangstberedskabNår den sympatiske del af det auto-nome nervesystem aktiveres – dvs. når man får et angstanfald – gør kroppen sig klar til kamp eller flugt. Det er en hensigtsmæssig mekanis-me, som hjælper os til at overleve fx, hvis du er på vej over gaden i dine egne tanker og pludselig opdager, at du er ved at blive kørt ned af en bil. Du vil opleve, du får en uanet kraft til at bringe dig uden for fare. Var dit medfødte angstberedskab ikke trådt i funktion med øjeblikkelig virkning, og du var vedblevet med at være af-slappet, var du sandsynligvis blevet påkørt.

Når du får et angstanfald i super-markedskøen, i en social sammen-hæng eller et andet sted, er det nøj-agtig den samme mekanisme, som aktiveres – selvom du ikke befinder dig i en livstruende situation.

Når vores naturlige angstbered-skab aktiveres føles det ubehageligt og desuden kommer kroppen på dobbeltarbejde. Dette gør, at du ef-ter et angstanfald eller i forbindelse med en mere generaliseret angst fø-ler dig meget træt og udmattet. Det er imidlertid ganske ufarligt for krop-pen at have et panikangstanfald.

I det følgende beskrives, hvad der sker med kroppen under et angstan-fald:

hjerteaktiviteten: hjertet slår hur-tigere og blodtrykket stiger med det formål at øge ilttransporten i blodet og gøre kroppens energiforsyning mere effektiv. Hjertet vil også ofte slå dobbeltslag eller det vil slå et kraftigt slag for derefter at holde en hvile-pause – dette kan føles, som om det springer et slag over. Dette er nor-malt og ufarligt.

Blodet føres til de store muskelgrup-per, dvs. bort fra hud, fingre og tæer – med det formål at du kan kæmpe eller flygte. Denne proces kan i hud,

fingre eller tæer føles som kulde- el-ler dødhedsfornemmelser eller som prikken eller soven.

Øget svedproduktion er kroppens måde at skaffe sig af med overskuds-varmen, som følge af den pludselige høje aktivitet.

fordøjelsesaktiviteten nedsæt-tes for ikke at bruge unødig energi. Dette kan opleves som tørhed i munden, kvalme eller “sommerfugle i maven.”

Pupillerne udvider sig. Der lukkes mere lys ind, hvilket kan opleves som sløret syn eller prikker for øjnene.

Mathed i benene. Det kan føles som om benene helt mister deres kraft, hvilket de imidlertid ikke gør.

Uvirkelighedsfølelsen kan bl.a. skyldes den voldsomme aktivitet i det sympatiske nervesystem. Uvirke-lighedsfølelsen kan imidlertid også skyldes, at du er så fokuseret på dine indre symptomer, at den ydre verden forekommer fjern og uvirkelig.

Vejrtrækningen øges med det for-mål at øge ilttilførslen til blodet. Dette kan forårsage hyperventilation.

hyperventilation: Ved en for hurtig eller overfladisk vejrtrækning opstår der en ubalance mellem ilt og kul-dioxid i blodet, hvilket bl.a. bevirker at blodkarrene i hjernen trækker sig sammen. Dette er ganske ufarligt, men kan give nogle af de følgende symptomer: svimmelhed, åndenød, kvælningsfornemmelser, tåget syn, susen for ørene, koldsved, ildebefin-dende, mindre kramper, besvimel-sesfornemmelser, prikken og stikken i huden og smerter i brystet.

Ved hyperventilation, får man for megen luft ind og tilfører dermed for

meget ilt til blodet. Dette kan modvir-kes ved, at du trækker vejret stille og roligt og får vejrtrækningen helt “ned i maven” eller mellemgulvet i stedet for en vejrtrækning, der kun når til den øverste del af brystkassen.

svimmelhed: kan udover at være et symptom ved hyperventilation også opstå som følge af muskelspændin-ger i fx skuldre og halspartiet eller som følge af at balanceorganet i øret påvirkes af en for lille blodgennem-strømning.

Alle som har erfaret et angstanfald vil vide, at kroppens voldsomme og yderst ubehagelige fysiologiske re-aktioner efter nogen tid stilner af, og kroppen falder til ro igen. Dette vil ske hvad enten man fjerner sig fra den oplevede faresituation eller bli-ver i den.

Her træder nemlig den para-sym-patiske del af det autonome nerve-system automatisk i funktion og brin-ger kroppen tilbage til sin normale tilstand.

Således – selv om man kan have en forestilling om, at nu “ryger kæ-den af” og “det værste” vil ske – har kroppen sit eget nødbremsesystem, som sikrer en fysiologisk ligevægt og at “det værste” ikke kan ske. Ligesom der heller ikke er fysiologisk belæg herfor.

Foto

: Vin

cepa

l (st

ock.

xchn

g)

10

træning med åndedrætMange af de symptomer, som du får, når du bliver stresset og angst, skyldes, at du begynder at trække vejret oppe i brystet på en hurtig og overfladisk måde. Hermed får du for megen ilt ind i blodet i forhold til den kuldioxid, som du ånder ud. Dette gør blandt andet, at du bliver svimmel. Det kaldes også at hyper-ventilere.

Alle mennesker bliver svimle af at hyperventilere. Hvis du i stedet kan trække vejret ned i maven, vil du op-dage, at du kan begynde at kontrol-lere nogle af dine angstsymptomer.

Derfor skal du lære at trække vej-ret med maven.

Først lægger du dig på maven med armene under hovedet og fokuserer på din mave og åndedrættet. Forsøg at få vejrtrækningen ned i maven, så du mærker at maven presser mod madrassen, hver gang du ånder ind. I starten kan det være svært, og du kan føle, at det virker stressende i stedet for afslappende, men med træning kan alle lære det. Brug ca. 8–10 min. på denne øvelse.

Rul herefter om på ryggen og læg en hånd på maven og en hånd på bry-stet. Koncentrer dig om, at det kun er hånden på maven, der bevæger sig op og ned, når du trækker vejret. Hvis du synes, det er svært, så fore-stil dig, at du har en ballon i maven, som pustes op, når du ånder ind og tømmes, når du puster ud. Det er lige meget, om du trækker vejret igennem næsen eller igennem mun-den. Det eneste, der er vigtigt er, at du forsøger at få åndedrættet ned i maven.

Du skal ikke blive bekymret, hvis du i starten føler, at du bliver mere stresset af at træne denne form for vejrtrækning – det er helt alminde-ligt. Hvis det bliver for anstrengende, så hold en lille pause mens du lig-

ger der, og gå så tilbage til træningen igen. Brug ca. 8–10 min. til denne øvelse.

Efter nogle dage skal du så træne åndedrætsøvelserne både siddende og stående. Idet det jo som oftest er i siddende eller stående position, at du oplever stress og angst.

Opgave: Du skal træne åndedrættet hver dag, indtil det er naturligt for dig at trække vejret ned i maven. Så vil du altid kunne bruge åndedræt-tet som en vigtig angstberoligende teknik.

Når det ved træning er blevet natur-ligt for dig at trække vejret ned i ma-ven, vil du kunne anvende følgende vejrtrækningsøvelse til at forebygge hyperventilation og få kontrol over vejrtrækningen i situationer, hvor du oplever angst eller stress:

Hold vejret mens du tæller til 10 – lad være med at tage en dyb ind-ånding.

Når du er kommet til 10, så ån-der du langsomt ud, mens du for dig selv siger ordet “ro-lig” (med tryk på “ro-”).

Træk vejret langsomt, således at hver ind- og udånding tilsammen tager ca. 6 sekunder (kig på uret, mens du øver dig). Når du ånder ud, siger du ordet “ro-lig” for dig selv.

Sørg for at trække vejret helt ned i maven i stedet for brystet.

Gentag øvelsen indtil angst- eller stresssymptomerne er under kon-trol.

Det er vigtigt at øve sig på kontrol-leret vejrtrækningsøvelse i situatio-ner, hvor du ikke er bange. Så bliver det nemmere at bruge den i de si-tuationer, hvor der er optræk til angst eller stress.

Materialet på disse sider er stillet til rådighed af Angstforeningens kog-nitive psykolog Lisbeth Gregersen.

11

slik giver abstinenserUro i kroppen og angst er nogle af de følelser, sukkerafhængige kan få, hvis de ikke får deres sukkerfix . Hidtil har abstinenser været forbundet med hårde stoffer og alkohol . Men ny amerikansk forskning viser, at helt almindelige slikmunde kan få angst og uro i kroppen, hvis de ikke får deres daglige sukkerfix . Det skriver metroXpress .

Undersøgelsen fra Boston University School of Medicine er baseret på forsøg med rotter og viser tydelige ændringer i rotternes adfærd . I dagene efter rotterne havde fået sukkerholdigt foder, blev de urolige, angste og holdt sig for sig selv i deres bure . Forskerne opdagede gennem analyser af rotternes hjerner, at stresshormonet corticotropin releasing factor blev udløst, når de ikke længere fik søde sager .

I Danmark er der ikke lavet forsøg på området, men ernæringsekspert fra Professionshøjskolen Metropol, Preben Vestergaard Hansen, mener godt, at der kan være tale om sukkerafhængighed .

»Siden vi var spædbørn, har vi været vant til at få sød og fed mod-ermælk, så nogle siger, at vi er afhængige fra barnsben«, siger Preben Vestergaard Hansen til metroXpress og fortæller, at cirka 80 procent af de danske børn får for meget sukker .

Kilde: www.politiken.dk, 19.11.2009

sammenhæng mellem panikanfald og hjertesygdomHjertesygdom er mere udbredt blandt personer med panikanfald end i resten af befolkningen, har britiske forskere fundet ud af . Risikoen er særlig høj blandt patienter under 50 . Dog er disse patienter mindre udsat for at dø af deres hjertesygdom, beretter Kate Walters og hendes kolleger til European Heart Journal .

”Symptomerne på panikangst kan meget nemt forveksles med et hjerteanfald eller akut (hjerte)sygdom, og det tyder på, at der er en kompleks sammenhæng mellem dem,” udtalte Walters ved University College London i en pressemeddelelse .

Ved at gennemgå Englands praktiserende lægers database kunne forskerne studere data fra ca . 58 .000 patienter fra 16 og opefter, som havde fået diagnosen panikangst og en kontrolgruppe på 347 .000 uden panikangst .

Panikangst var forbundet med hjertesygdom generelt og i denne sammenhæng gik det på tværs af alle aldersgrupper . Her havde især de yngre kvinder med panikangst en forhøjet risiko .

Læger skal være opmærksomme på hjertesygdom hos patienter med panikangst, udtaler forsk-erne .

Dødsfald på grund af hjertesygdom var faktisk lavere hos patienter med panikangst . Det kan skyl-des, siger forskerne, at personer med panikanfald kommer tidligere eller oftere til deres egen læge og derfor får deres hjertesygdom diagnosticeret og behandlet .

Kilde: European Heart Journal

12

Vis din angst

Signalér med det nye angstarmbånd, at du enten lider af angst eller er på-rørende til én, der har lidelsen. Kvin-den bag armbåndet, Dorthe Peder-sen, har selv lidt af angst de seneste 14 år, og hun håber at armbåndet vil gøre det lettere for folk, som har li-delsen, at identificere og hente styrke hos ligesindede.

Angst er en sygdom, man ikke kan se. Det er et tabubelagt emne, som stadig er behæftet med en masse fordomme, der gør, at vi ikke taler så meget om denne lidelse. Og alligevel går ca. 350.000 af os danskere rundt med en konstant angst.

En af disse er butiksindehaver Dorthe Pedersen 42 år. Dorthe er en meget udadvendt og selvstæn-dig powerkvinde, som de færreste nok ville forbinde med at være ramt af angstfølelser. Men faktisk har Dor-the i det skjulte lidt af angst siden en venindes død i 1995 udløste syg-dommen. For Dorthe har det været 14 år med følelsen af at stå meget alene om et problem, som ikke er så meget i fokus.

Dorthe karakteriserer sin angst ved at bestå af fire komponenter: nem-lig selve angstfølelsen, kropslige led-

sagesymptomer, tanker relateret til angsten og undvigelsesadfærd (for at undgå de situationer, der giver angst).

Dorthe har levet med angsten mere eller mindre gennem årene siden 1995. Efter at have haft den under kontrol siden 2000, hvor hun blev selvstændig med egen butik, er angsten inden for det seneste år vendt tilbage i kølvandet på finanskri-sen og alle de spekulationer, som den giver anledning til, når man dri-ver detailhandel.

Til en fest, hvor Dorthe i øvrigt først havde meldt afbud som følge af sin angst, kom hun tilfældigvis til at tale om angst med sin bordherre; og det blev vendepunktet for Dorthe. Han led nemlig også af angst; og det var faktisk første gang i løbet af de 14 år med angst, at Dorthe mødte en lidel-sesfælle. Han fortalte, at når han gik til fest, så tænkte han, at i et selskab på 30 personer, har hver 10. angst. En bemærkning som satte en masse i gang i Dorthe. Heriblandt ideen om angstarmbåndet.

Der er ikke tale om et støttearm-bånd, men om et armbånd, der sen-der signalet: ”Jeg ved, hvordan du

har det”. Så man kan se, man ikke er alene med sin angst.

Armbåndet kan bruges af både dig, der lider af angst eller har lidt af det, men også af pårørende. Dorthe henviser i den forbindelse til en fly-vetur til Singapore for nogle år siden, hvor hun sad alene i 11 timer med et angstanfald. ”Det ville have været fantastisk at se en med et armbånd, så jeg lige kunne have prikket ved-kommende på skulderen og have sagt: Du ved hvad det drejer sig om, kan du ikke lige tale lidt med mig”, siger Dorthe.

Dorte håber, at armbåndet vil brin-ge fokus på det oversete emne, og få folk med angst ud af skabet, så de kan hjælpe hinanden!

Armbåndet er et 100 % silikone-armbånd og der er ingen stoffer i, som i diverse andre gummiarmbånd, der kan give udslet. Armbåndet ko-ster 20 kr., og i Angstforeningen er vi glade for, at Dorthe giver overskuddet på 5 kr. til Angstforeningens arbejde. For yderligere information kontakt Dorthe Pedersen på tlf. 51216508 eller kontakt@visdinangst.dk. Se også www.visdinangst.dk.

Foto

: Dor

the

Pede

rsen

13

BehandlingstilbudAf Marie S. Andersen

rigshospitalets klinikfor angst og oCD

Rigshospitalets angstklinik, som efter-hånden har skiftet navn nogle gange, hedder i dag Klinik for angst og OCD. Fra 1. december skiftede klinikken også administrativ ledelse som følge af fusionen mellem Psykiatrisk Cen-ter Rigshospitalet og Psykiatrisk Cen-ter Bispebjerg.

Fusionen, som er et led i imple-menteringen af budget 2010 be-tyder, at det nye psykiatriske center med fysisk placering på BBH frem-over vil bestå af Akutafdelingen og tre bydelsrettede afdelinger: Afdeling O (Østerbro-Indre By), Afdeling B (Bi-spebjerg-Brønshøj) samt Afdeling N (Nørrebro). Afdeling O er den nuvæ-rende Klinik for angst og OCD.

Det er dog uvist nøjagtig hvornår, den nuværende Klinik for angst og OCD vil blive flyttet rent fysisk. Indtil videre fortsætter klinikken uændret i samme lokaler på Edel Sauntes Allé 10 bortset fra, at den akutte modta-gelse, hvor det var muligt at komme ind fra gaden, blev lukket 30. novem-ber i år. I stedet henvises til Akutafde-lingen på BBH.

Henvisning til Klinik for angst og OCD sker fortsat gennem egen læge, hvorefter man bliver indkaldt til en forvisitationssamtale på klinikken, som vurderer, om de har et tilbud, der passer til én.

Behandlingen foregår i grupper, og man møder i gruppen en gang om ugen i to timer hver gang for angst-grupperne og to en halv time hver gang for OCD-grupperne. Desuden aftales individuelle samtaler efter behov. Et forløb varer 14 uger for angstgrupperne og 16 uger for OCD-grupperne.

Der er p.t. oprettet ekstra hold for at komme ventelisterne til livs, hvil-ket betyder, at der i dag praktisk taget

ikke er nogen ventetid. I januar star-ter to nye grupper for socialfobi og to grupper for OCD. Til februar starter en ny gruppe for panikangst.

Der er, som det var tilfældet tid-ligere, ikke længere obligatorisk be-handling med medicin sideløbende med den kognitive adfærdsterapi. Behovet for medicin vurderes i det enkelte tilfælde.

Frygten er altid større end farerne.

romersk ordsprog

Foto

: Wik

imed

ia F

ound

atio

n (C

C)

14

BEh

aN

DLi

Ng

Er der altid rodet hjemme?Beholder din far stadig det plastik sofaen kom i, er der en risiko for at du kommer til at gøre det samme . Forskere ved King’s College-universitetet i London har påvist, at tvangslidelsen hamstring er noget, man arver .

Det har længe været kendt, at tvangslidelser er noget, som kan gå i arv, men i en artikel i American Journal of Psychiatry viser forskeren Dr . David Mataix-Cols ved King’s College-Universitetet nu, at dette også gælder for folk, som har svært ved at skille sig af med ting . Symptomer på hamstring er, at man anskaffer sig mange ting og mangler evnen til at skille sig af med dem, der ikke har nogen værdi .

Undersøgelsen blev gennemført blandt tvillingepar, hvor 5000 enæggede og tveæggede tvillinger blev undersøgt for symptomer på hamstring . Af disse 5000 viste 2 procent symptomer på hamstring, og i omtrent halvdelen af disse tilfælde påviste forskerne at genetiske anlæg var grunden til hamstringslidelsen . Blandt kvindelige enæggede tvillinger var der 52 procent risiko for, at den ene havde lidelsen, hvis den anden havde den . Blandt almindelige tvillinger var der 27 procents risiko for det samme .

Der blev ikke fundet noget bevis på, at faktorer som tvillingeparrene delte – såsom læring i familiemiljøet – havde nogen indvirkning på, om man arvede tvangslidelsen hamstring . Alligevel vil Mataix-Cols ikke lægge al skylden på generne og mener, at der skal mere forskning til . I øvrigt siger han til Sydney Morning Herald, at der skal en traumatisk oplevelse til for at udløse sådanne tvangslidelser .

Kilde: www.hjem.no, 11.11.2009

angst efter hjerneblødningNæsten en ud af fire, som har haft en hjerneblødning har symptomer på angst fire måneder efter . Angst optræder hyppigere end depression . Det er konklusionen i et norsk studium, som har målt symptomer på angst og depression hos 104 patienter fire måneder efter indlæggelse for hjerneblødning .

23 procent af patienterne havde symptomer på angst, mens 19 procent havde symptomer på depression . Af disse blev 13 procent klassificeret som svært depressive .

Studiet er publiceret i oktoberudgaven af Journal of Psychosomatic Research .

www.dagensmedisin.no, 18.10.2009

15

oscar-vinderen Charlize theron har oCDOscar-vinderen Charlize Theron har OCD, beretter hun til den engelske avis The Daily Mail . OCD kan komme til udtryk på flere måder – for Charlize er det rod i skabe, der skaber angst .

-Tanken om at et skab skjuler kaos holder mig vågen om natten, fortæller skuespilleren .- Jeg kan ikke holde ud at tænke på, at der er noget i skabet, som ikke skal være der .Det er rod, som er skjult jeg ikke kan forholde mig til, siger hun (…) . Tidligere har David

Beckham stået frem med denne lidelse, som rammer cirka 1 procent af befolkningen . Hans kone Victoria har lært, at Cola Light boksene må stå på rad og række i køleskabet .

Sangerinden Alesha Dixon har også fortalt, at hun har symptomer på OCD . Hun brugte det som inspiration til sangen «The Boy Does Nothing», som blev et stort hit .

http://www.side2.no/kjendis/article2716189.ece

kronisk inflammatorisk tarmsygdom har sammenhæng med depressionDepression og nogle typer angstlidelser er ret udbredte blandt personer med kro-nisk inflammatorisk tarmsygdom (IBD=Inflammatory bowel disease) dvs . sygdom-me som Crohns Sygdom eller Colitis Ulcerosa, kan canadiske forskere berette .

”Der er en relativt høj forekomst af angst og affektive lidelser (bl .a . depression) blandt personer med IBD” udtaler Dr . Charles N . Bernstein fra University of Mani-toba, Winnipeg, til Reuters Health . ”Det er man nødt til at forholde sig til, lige som man er nødt til at forholde sig til patientens udslæt eller ledproblemer .”

Bernstein og hans kolleger vurderede i et Manitoba IBD-studium graden af angst og affektive lidelser (depression mm . red .) hos 351 patienter med diag-nosticeret IBD, og sammenlignede med en kontrolgruppe på 779 personer i samme område og med befolkningen generelt i USA og New Zealand .

Sammenlignet med befolkningen generelt havde IBD-patienter højere forekomst af panikangst, generaliseret angst, OCD og depression, beretter for-skerne i American Journal of Gastroenterology . Til gengæld havde de en lavere forekomst af socialfobi og bipolar sygdom end befolkningen generelt .

I den regionale sammenligning havde IBD-patienterne samme forekomst af angstlidelser, men næsten dobbelt så høj forekomst af depression .

”hos ca . en tredjedel af dem der havde en angstlidelse eller depression, var lidelsen brudt ud på det tidspunkt, hvor de havde fået deres diagnose,” fortæller Bernstein .

Kilde: American Journal of Gastroenterology og Reuters Health

16

gravides brug af antidepressiv medicin øger risiko for hjertefejl hos nyfødteNy forskning viser, at der er en sammenhæng mellem gravide kvinders brug af depressions-piller af typen SSRI og medfødte hjertemisdannelser hos børnene .

Forskere fra Århus Universitetshospital, Skejby, har i samarbejde med epidemiologer fra Aarhus Universitet og fra University of California i Los Angeles sammenholdt registreringer af medicinforbrug under graviditeter med registreringer af børn født med misdannelser fra over 400 .000 graviditeter .

Resultaterne, som er offentliggjort i British Medical Journal, viser sammenhæng mellem specifikke forskellige former for SSRI-præparater – især sertralin og citalopram – og hjertemis-dannelser .

Studiet fandt den største forekomst af hjertemisdannelser hos børn, hvis mødre skiftede fra et SSRI-præparat til et andet SSRI-præparat eller anvendte mere end en type depressionspiller af typen SSRI .

Det tyder ifølge forskerne på, at depressionspillernes effekt på serotonin-systemet er an-svarlig for sammenhængen med hjertemisdannelser, og ikke specifikke kemiske egenskaber ved det enkelte SSRI-præparat . Forskerne påpeger, at det kræver langt større studier for at sige noget sikkert om årsag-virknings-sammenhængen .

Lægerne bag undersøgelsen mener dog, at de nye resultater bør indgå i en vurdering af sik-kerheden, før kvinder beslutter sig for at tage antidepressiv medicin i graviditeten .

Kilde: www.bmj.com/cgi/content/abstract/339/sep23_1/b3569 / Dagens Medicin, 13.10.2009

hormonel forstyrrelse hos kvinder øger risiko for psykisk sygdomKvinder med såkaldt polycystisk ovariesyndrom har en øget risiko for depres-sion, angstsygdomme og forsøg på at begå selvmord, viser en undersøgelse of-fentliggjort i tidsskriftet Psychoneuro-endocrinology, der er baseret på interviews med 49 kvinder med PCOS og en tilsvarende aldersmatchet kontrolgruppe .

Polycystisk ovariesyndrom, PCOS, rammer 5-10 pct . af alle kvinder i den fødedygtige alder, og kan forårsage en øget produktion af testosteron . Det er kendt, at mandlige kønshormoner kan påvirke psyken hos kvinder, men det er første gang, at et studie viser, at PCOS øger risikoen for depression og angstsyg-domme .

Resultaterne viser, at der ikke er tale om normale psykiske reaktioner på, at man fx ikke kan få børn, men om behandlingskrævende psykisk sygdom . To tredjedele af kvinderne med PCOS havde enkelte eller tilbagevendende depres-sioner sammenlignet med en tredjedel af kvinderne i kontrolgruppen . Kvinder med PCOS forsøgte syv gange hyppigere end andre kvinder at begå selvmord og havde også en kraftigt forhøjet risiko for socialfobi .

Forskerne konkluderer, at de psykiske problemer forårsages af selve sygdom-men, og ikke af enkelte faktorer som overvægt eller barnløshed . Forskerne mener, at læger bør være mere opmærksomme på depressionstilstande hos disse kvinder og sørge for, at de får psykiatrisk behandling .

Kilde: www.dagensmedicin.dk

17

interviewANTV 21/2 2008, ca. 25 min.

Denne CD, der er produceret af ANTV i Århus, giver svar på spørgs-mål, som mange måtte have vedrø-rende angst og gennemgår overord-net 7 temaer:

1. hvad er angst

Nicole Rosenberg forklarer, at angst er en grundlæggende følelse, som alle mennesker har i et vist omfang – det er formentligt ikke en følelse, der er medfødt, men man mener at den dannes tidligt i livet. Vi bruger angst til at regulere vores liv med for at undgå farer (personer, der intet frygter er faktisk ilde stedt). Får man en angstlidelse, sker der dog det, at man ikke længere reagerer på ting, der reelt kan udgøre en fare, men i stedet reagerer man på en lang ræk-ke situationer, der ikke er farlige, og angsten er så ikke længere en god vejleder i livet, men en hæmsko.

NR anbefaler, at man selv i lettere tilfælde af angst, der hæmmer ens hverdag, bør opsøge professionel hjælp, da angsten har en tendens til at brede sig, og i de fleste tilfælde ikke går væk af sig selv. Mange med angst kommer meget sent eller al-drig i behandling, fordi de tror, at så-dan som de reagerer på situationer er en reaktion, de bare må leve med, selv om de faktisk kan få god og ef-fektiv behandling.

Hvorfor er det skamfuldt at have angst? Iflg. NR er det fordi vi evolu-tionsmæssigt har været nødt til at fremstå så intakte som muligt, og at man ikke udstiller de ting, der gør, at man ikke er det. Mange får faktisk ka-tastrofetanker blot ved tanken om at andre skulle opdage, at de har angst, hvilket i sig selv forstærker angsten.

CD: interview med Nicole rosenbergAf Claus Sersar Thomsen

2. katastrofetanker

Katastrofetanker er tanker, der går på, at der vil indtræde noget forfær-deligt, som at man besvimer, eller får hjertestop, og disse tanker er typiske hos personer med angstlidelser. Lige dette punkt bliver ikke så grundigt forklaret på cd’en, mest med hensyn til socialfobi, men de fleste ved nok, hvad der menes med det.

3. Praktiserende læger

Tager praktiserende læger angst al-vorligt nok? Der har været kørt kam-pagner om depression, hvilket har gjort, at man er blevet mere opmærk-som på depression ude i praksis, og der er ved at komme en bevidsthed om det blandt praktiserende læger, hvad angår angst også (bl.a. efter at Sundhedsstyrelsen har udgivet et Referenceprogram for behandling af angstlidelser hos voksne).

Det er lidt problematisk synes undertegnede, at der ikke er blevet gjort en samlet indsats for at efter-uddanne praktiserende læger i at opspore og diagnosticere angst fra myndighedernes side, i betragtning af, hvor meget det belaster den en-kelte og samfundsøkonomien gene-relt. Det er mit indtryk personligt, at rigtigt mange læger gerne vil uddan-ne sig i at opspore og diagnosticere samt behandle angstlidelser bedre, men der er mange andre ting i prak-sis, der er lige så påtrængende, så det kræver et aktivt tilvalg af kurser, og forbavsende mange læger vælger fx at uddanne sig inden for kognitiv terapi generelt.

4. kroppen snyder ens fornuft

Kan man bruge angst til noget kon-struktivt? NR mener, at det kan man i meget små doser, hvor man fx fø-ler lidt sommerfugle i maven, men

angst for fulde gardiner mener hun ikke, man kan bruge til særligt me-get, det er en belastning for psyken. Man føler sig ofte bedraget af sin egen krop, når man får et angstan-fald, som man godt selv ved er helt ude af proportioner, og kroppen sny-der ens fornuft gang på gang.

5. kvinder og mænd

Lider kvinder oftere af angst end mænd? Ja, lidt oftere, med undta-gelse af socialfobi. Iflg. befolknings-undersøgelser er der en overvægt af kvinder med angst, hvorfor det for-holder sig sådan, kan man ikke give et klart svar på endnu.

6. hvilke behandlingsmetoder

Nicole Rosenberg ville gerne have, at kognitiv terapi var hovedmetoden til behandling af angst, og i den ideelle verden ville det også være det, man kunne tilbyde først. I dag er det dog medicin, der er den behandling, man møder først som angstpatient.

7. angst og motion

Motion er godt for angste forstået på den måde, at man kan mærke man-ge af de kropslige reaktioner, man får under et angstanfald fx sveden, hjer-tebanken, hurtig vejrtræning, og man kan på den måde blive opmærksom på, at det er naturlige kropslige reak-tioner på en belastning og dermed fokusere mindre på de kropslige symptomer under et angstanfald.

Kan man blive helbredt for angst? NR understreger, at mange tror, at angst er lette lidelser, som alle kan helbredes for, men der er alle dele af spektret, nogle helbredes, andre får en lindring og atter andre får desvær-re næsten ingen gavn af behandling. Angstlidelser er ikke lette lidelser, de

18

Bo

gr

EoLE

N

immunforsvaret: ressourcer og balancerBobby ZachariaeRosinante Forlag, 2000CD og tilhørende instruktionshæfte, 8s. Pris kr. 69,95

Vi har tidligere anmeldt CD’er fra serien Visualisering og helbredelse fra Rosinante. Og til dette nummers tema om angst og fysisk sygdom er CD nr. 2 meget relevant. Den handler nemlig om, hvordan man via visuali-sering (mentale forestillingsbilleder) kan arbejde med sit helbred.

Ifølge det lille introduktionshæfte, som følger med CD’en, kan psykisk stress svække kroppens indre balan-ce, herunder hjerte-karsystemet, im-munforsvaret og hormonsystemet. Nyere undersøgelser har vist, at psy-kologiske teknikker som afspænding og visualisering, kan påvirke raske menneskers immunsystem. Under-søgelser tyder også på, at syge per-soners immunforsvar kan påvirkes i positiv retning ved hjælp af sådanne teknikker. Der er ifølge introduktions-hæftet således god grund til at tro, at visualisering kan være et godt sup-plement til medicinsk behandling el-ler kan anvendes, når der ikke findes en behandling.

CD’en indeholder to øvelser:

1. Immunforsvaret – fokusering på dine indre ressourcer. Kan anvendes, hvis du ønsker at øge din modstandskraft over for en aktuel sygdom eller vil forbygge eventuelle sygdomme.

2. overaktivt immunforsvar: gen-oprettelse af den indre balance. Kan anvendes ved sygdomme, hvor immunforsvaret eller dele af dette er overaktivt fx ved allergier, visse for-mer for sukkersyge og vedvarende betændelsestilstande fx leddegigt.

CD: Visualisering og helbredelse 2Af Marie S. Andersen

kan blive kroniske og invaliderende, men heldigvis bliver mange hjulpet af psykoterapi og medicin.

Programmet indeholder også an-dre interessante svar på mange af de spørgsmål, som man måtte have om angstlidelser. Der er nogle få steder lidt knas i teknikken, og der er lidt rod i afsnitsinddelingen, men det rykker ikke ved, at programmet absolut er seværdigt.

Programmet koster 50 kr. + forsen-delse. De kan kontaktes her: ANTV Jægergaardsgade 152 8000 Århus C Telefon 8833 8833E-mail: antv@antv.dk

Den eneste måde at blive rask på er at betragte sig selv som hel-bredt.

Gustave Flaubert

19

Å bekjempe panikk – en selv-hjelpsguide basert på kognitiv atferdsterapiDerrick Silove & Vijaya Manicavasagar. Tapir Akademisk Forlag, 165 siderISBN 978-82-519-2307-1

Her er så endnu en selvhjælpsbog, der desværre kun er blevet oversat til norsk. Godt for broderfolket, skidt for os.

Bogens første kapitler ser på, hvad panikangst, agorafobi og for-ventningsangst er, og man får via de mange små cases, der i øvrigt er flet-tet ind i hele bogen, et godt indblik i, hvordan det føles før, under og efter et panikanfald. Man får også en fin forståelse af, hvordan panikangst i en situation meget hurtigt kan brede sig til andre situationer, der ligner.

Panikangst er mest udbredt blandt kvinder rent statistisk, men det er ikke sikkert, at det er hele sandheden, da mænd i højere grad end kvinder ca-mouflerer deres angst med et mis-brug. Men der er også andre grunde til, at det er kvinder, der oftest må døje med panikangsten.

Misbrug og depression hænger desværre meget ofte sammen med panikangst og agorafobi, det ene eller det andet kan komme først og tage det andet med sig i kølvandet, men kuren for panikangst og agorafobi el-ler depression er ofte den samme nemlig antidepressiv medicin og/el-ler psykoterapi. Hvad terapi angår er denne bog koncentreret om kognitiv terapi først og fremmest, som også er den mest anvendte form for psy-koterapi i angstbehandling.

Det belyses meget fint, hvad år-sagen til panikangst og agorafobi er, hvordan det udløses og hvordan angsten vedligeholdes. Der er kom-met en del ny forskning vedrørende arvelighed og andre faktorer i forhold til panikangst, som ikke er medtaget i bogen, og på det punkt virker den

ikke helt opdateret (den engelske udgave er fra 1997). Det er den desværre heller ikke, hvad angår kapitlet om medicin, hvor man for-trinsvis omtaler benzodiazepiner og tricykliske antidepressiva, mens det i dag anbefales at bruge nyere antide-pressiva som SSRI og SNRI ol ”lyk-kepiller” som førstevalgspræparater. Her kunne man fint have bedt forfat-terne om at få kapitlet opdateret, da det kan virke forvirrende, at der er så meget omtale af præparater, som de fleste i dag slet ikke vil komme i nær-heden af, selvom en del desværre alt for ofte den dag i dag får udskrevet benzodiazepiner.

Til gengæld er det fint, at man får et præcist overblik over, hvad de diagnostiske kriterier for panikangst og agorafobi er, hvor hyppigt det forekommer, og hvornår i livet det typisk begynder samt hvilke andre li-delser, der typisk optræder sammen med angsten.

Bogens anden del fra side 55 og frem er en gennemgang af selv-hjælpsteknikker, og det er her bogen virkeligt gør gavn. Det er først og fremmest personer med panikangst, der vil kunne bruge bogen, men hvis man har agorafobi og har været i be-handling og vil starte i en selvhjælps-gruppe, kan man også få stor gavn af bogen. Det samme er tilfældet, hvis man har en depression og er blevet behandlet for den, men stadigt har en del panikangst eller agorafobi. Har man en anden mere alvorlig diagnose som personlighedsforstyr-relse eller psykose kan det være tvivlsomt om man vil få udbytte af at bruge bogen.

Selvhjælpsdelen består af seks trin:

Få en forståelse af din angst og •hvad der udløser denLivsstilsfaktorer, der bidrager til •angst- og panikanfald

Få kontrol over panikanfaldene•At ændre uheldige og lidet kon-•struktive tankerBliv mindre følsom over for krops-•lige fornemmelserBrug de nye evner i praksis•

Man kan selv gå igennem trinene, hvis man har den fornødne selvdi-sciplin, eller man kan gå sammen med en anden om at lave dem. Al-lerbedst er det, hvis man kan gøre det i en selvhjælpsgruppe, her vil bogen utvivlsomt være et rigtigt godt redskab.

Alt i alt en yderst anvendelig bog, som gerne måtte blive oversat til dansk.

Å bekjempe panikkAf Claus Sersar Thomsen

20

Bo

gr

EoLE

N

Plattenslagere udnytter hjerneforskningenEn række snydepelse slår plat på hjerneforskningens store succes . Hjerneforskningen er i hastige fremskridt, og neurologernes nye viden om hjernen vækker stor opsigt og bliver ædt råt især i markedsføringskredse . Men succesen er næsten blevet for stor .

»Efterhånden kan du bare vise en hjerne med nogle lysende pletter på, og så tror folk mere på det, du siger . Så det er blevet et salgsargument, og det er altid farligt for en vid-enskab,« siger hjerneforskeren Thomas Z . Ramsøy, der er uddannet neuropsykolog .

»Man kan læse nogle artikler og nogle populærvidenskabelige bøger og måske udgive en bog selv, og så kan man kalde sig selv hjerneforsker . Det samme som terapeut . Det er ikke nogen beskyttet titel . En bager kan tage et weekendkursus og kalde sig psykotera-peut . Det er jo skræmmende,« siger Thomas Z . Ramsøy .

Plattenslagerne er problematiske, fordi de dels udvander hjernevidenskaben med deres opportunistiske tilgang til faget, men også fordi de snyder folk, og derfor føler Ram-søy sig forpligtet til at råbe op .

»Det er på samme måde her . Folk prøver at tjene penge . De slår plat på, at folk tror på hjerneforskningen . Jeg kan se, at det er forkert, og så synes jeg, at jeg har en moralsk forpligtigelse til at sige fra,« siger hjerneforskeren .

www.videnskab.dk, 08.09.2009

Middelhavskost beskytter mod depressionPersoner, der spiser en kost rig på fisk og grøntsager, har mindre risiko for at blive deprimerede, viser en spansk undersøgelse . Psykiske sygdomme forekommer hyppigere i nordeuropæiske lande end i landene omkring Middelhavet, mener en spansk forskergruppe, som har undersøgt, om der er en kobling til den såkaldte middelhavskost .

I undersøgelsen, der er offentliggjort i tidsskriftet Archives of General Psychiatry, blev ca . 10 .000 raske universitetsstuderende bedt om at besvare et spørgeskema om deres kostvaner . Forskerne inddelte derefter deltagerne i fem grupper afhængigt af, i hvilken udstrækning de spiste middelhavskost . Efter en periode på i gennemsnit fire et halvt år havde 480 af deltagerne udviklet en depression . Den femtedel af deltagerne, der i størst udstrækning spiste middel-havskost, havde 30 pct . lavere risiko for depression, i forhold til den femtedel, der spiste mindst af denne kost .

Forskellen blev ikke påvirket af justering for personlighedstræk hos deltagerne . Forekomsten af hjerte-kar-sygdomme påvirkede heller ikke resultatet, hvilket ifølge forskerne peger på, at effekten på depression ikke skyldes, at middelhavskosten mindsker kardiovaskulære risikofak-torer .

Forskerne mener, at en sammenhæng mellem middelhavskost og risiko for depression bør undersøges yderligere i større studier .

Som mulige årsager til effekten nævner de, at umættede fedtsyrer og antioxidanter kan påvirke både hjerne og blodkar positivt . Forskerne peger på, at enkeltumættede fedtsyrer, som findes i bl .a . olivenolie, letter bindingen af serotonin til receptorer i hjernen og på den måde evt . mindsker risikoen for depression .

Dagens Medicin, 15.10.2009

21

Jeg fik mit første angstanfald i 2001. Hverken jeg selv eller min davæ-rende læge anede dengang, hvad jeg fejlede. Jeg blev undersøgt for alt, uden at man fandt noget fysisk galt med mig. Uvidenheden førte til en depression, som jeg blev medicine-ret for.

Der skulle gå over seks måneder, før jeg fik diagnosen angst. Det blev min mor, der stillede den. Mine for-ældre kom på besøg dagen efter min fødselsdag. Vi skulle ud at spise, men måtte tage hjem igen, fordi jeg gik i panik. Jeg syntes, der sad tusindvis af mennesker i restauranten. Der sad kun syv! Jeg kørte med hjem til mine forældre den dag. Da vi kom hjem, sagde min mor, at hun var sikker på, at jeg led af panikangst, og at det var deraf min depression var kommet. Hvad stiller man op, når man ikke ved, hvad man fejler, og ens læge har givet fortabt?

Jeg og min familie gik selv i gang med at undersøge mulighederne for at få hjælp. Undervejs skiftede jeg læge, gik på Angstklinikken og til samtaler i Gallo Huset, gik til psy-kiater og i selvhjælpsgruppe. I 2005 fik jeg et tilbagefald og måtte syge-meldes, hvorefter jeg senere kom på Jysk Fobiskole.

Da jeg var færdig med forløbet på Fobiskolen, var angsten reduceret væsentligt, og jeg var klar til at kom-me ud i arbejde igen. Samme dag som vi afsluttede forløbet, var jeg ved min psykiater. Hun så underligt på mig på et tidspunkt og spurgte, om min struma ikke var hævet? Jeg blev forskrækket, men hun forklarede, at det var skjoldbruskkirtlen, der sidder i halsen, som kunne være hævet pga. forhøjet stofskifte. Hun spurgte, om jeg ikke ville få det undersøgt. Jeg talte med min mor om det, og hun sagde, at jeg hellere måtte få taget en blodprøve, selvom vi nu ikke tro-ede, der var noget galt. Det fik jeg så.

Dagen efter – fredag eftermiddag – fik jeg brev om, at jeg havde en tid ved en læge med speciale i stofskifte den kommende mandag, fordi mit stofskifte var meget højt.

Da jeg havde læst brevet, brød jeg grædende sammen. Efter den værste tudetur var overstået, blev tristheden til vrede. Skulle jeg så til at bøvle med det? Hvorfor blev jeg altid ramt af sygdom? Var det farligt? Var det noget, jeg ville dø af? Hvorfor lige mig? Hvad ville så blive det næste? Jeg var nedtrykt stort set hele week-enden, og min kæreste tog med mig til lægen om mandagen. Min angst kunne jeg slet ikke styre; jeg var ked af det og nærmest sur på den flinke læge, der jo blot prøvede at forklare mig situationen. Jeg skulle have me-dicin – meget medicin. De ville gerne have haft mig indlagt, men det kunne jeg slet ikke overskue pga. angsten. Jeg turde heller ikke tage medicinen pga. mulige bivirkninger, men efter at både min mor og min kæreste havde tjekket indlægssedlen, begyndte jeg min behandling. Og ikke mindst be-gyndte jeg at undersøge, hvad for-højet stofskifte kunne gøre ved min krop. Havde det ikke været for min psykiater, havde jeg nok aldrig opda-get min stofskiftesygdom selv. Vi er naturligt slanke i min familie, så jeg har altid kunnet spise meget uden at tage på. Min øgede appetit fik mig dog nu og da til at tænke på, om der kunne være noget galt. På en almin-delig dag kunne jeg spise morgen-mad, 8-10 hele skiver rugbrød plus aftensmad. Utroligt!

Min stofskiftespecialist sagde til mig, at meget af min angst måske kunne forsvinde, når stofskiftet var normaliseret. Det troede jeg ikke på, fordi jeg jo havde lidt af angst inden. Men faktisk fandt jeg ud af, at mange af de fysiske symptomer jeg havde ved angst, var de samme som ved forhøjet stofskifte. Det var pludseligt

meget svært at skelne det ene fra det andet: var jeg angst, eller havde jeg det skidt på grund af stofskiftet? Mine typiske symptomer var, at jeg svedte, havde hjertebanken, rystede på hæn-derne, var rastløs og ikke mindst hy-sterisk, når jeg ikke kunne få noget at spise. Sidstnævnte var dog helt klart ikke kendetegnende for min angst, men det forhøjede stofskifte påvir-kede angsten; ud over at blive fysisk dårlig, blev jeg også angst.

Jeg har for længst lært at lave ske-maer over alle mine følelser i forhold til angsten, men skemaerne har også været gode til at skelne angst fra stof-skiftesymptomer. Jeg kunne se, at angstens symptomer er situationsre-laterede, hvorimod stofskiftesygdom-men er konstant. Jeg fandt hurtigt ud af, at min sveden og rastløshed var på grund af stofskiftet, selvom jeg aldrig har været god til at sidde helt stille. De rystende hænder og hjerte-banken kom først og fremmest, når jeg var sulten, i andre tilfælde fordi jeg var nervøs på grund af angsten.

Det har været en lang proces, dels at blive rigtigt medicineret, dels at få skilt sygdommene fra hinanden. Jeg har tit oplevet at ”fejle” noget, som så bare viste sig at være udslag af angsten. Det har givet anledning til spørgsmålet hos både familie og venner: er hun reelt syg, eller er det angsten? Egentlig er det et ganske fair spørgsmål at stille, når man som jeg ofte tror, at jeg er syg, men på den anden side kan det være dybt irrite-rende, når der så virkelig er noget galt – en slags Peter og ulven om igen. Jeg er utrolig glad for, at jeg altid kan tale med familie, venner og min læge om det, når jeg selv er i tvivl, men jeg har på den anden side også oplevet at tøve med at gøre noget ved det, når der virkelig er noget galt.

Et af de mest nyttige redskaber til at få denne problematik afklaret er at få det skrevet ned og analyseret og

om at leve med to sygdommeSophies historie

22

PEr

soN

Lig

his

tor

iE

ikke mindst stille sig selv spørgsmå-let: er der nogen grund til, at jeg skul-le være syg, eller er der tale om en situation, jeg gerne vil undgå? Dvs. at man skiller sine symptomer fra hin-anden ved at situationsbestemme dem. Det har i hvert fald været et godt redskab for mig.

I maj 2009 fik jeg efter to et halvt år lov til at stoppe med stofskifteme-dicinen. Jeg blev så glad og lettet. Jeg skal dog stadig gå til regelmæs-sig kontrol. Jeg har indtil nu været til kontrol to gange, hvor alt har været normalt, men frygten nager, for at det skal komme igen. Jeg ved, at det er med stofskiftesygdommen ligesom med angsten: jeg bliver nødt til at lære at leve med den og kontrollere den, men bliver nok aldrig helt fri for den. Hvis mit stofskifte bliver for højt igen, kan jeg få opereret lidt af min skjoldbruskkirtel væk, men det har jeg afslået, så hellere medicin. Når man alligevel får medicin, gør en pille fra eller til ikke det store. Jeg ville imidlertid blive meget ulykkelig, hvis det skete. Når jeg tænker på, at der er en risiko, prøver jeg at fokusere på,

at der er 70 % chance for, at det ikke kommer igen. Så det er altså muligt at blive helt rask.

Jeg vil ikke sige, at min angst er reduceret efter at have fået normalt stofskifte, men de fysiske symptomer, som jeg havde i forbindelse dermed er helt væk. Desværre er angsten der stadig i visse situationer. Jeg har svært ved at være sulten og tørstig, fordi det at være sulten for mig er for-bundet med angst. Sult får mig til at føle mig skidt tilpas, og jeg er bange for at besvime af sult. Derfor er jeg i gang med at eksponere for at være sulten og tørstig. Jeg har også ofte givet stofskiftet skylden, når jeg har været angst. Det gør jeg stadig; især når jeg sveder og ryster, er det lettere at sige til andre, at det bare er pga. min stofskiftesygdom. Så stofskiftet har givet mig undskyldninger for at ”opføre mig nervøst”.

Jeg har så småt accepteret ang-sten som en uønsket livsledsager, et tvunget ægteskab som jeg skal have det bedste og det mest positive ud af. Jeg priser mig lykkelig over, at min familie, min kæreste og mine venner

har været så forstående og altid har hjulpet mig i min kamp; de har ikke blot været en støtte, men også et ekstra redskab til at håndtere angsten og stofskiftesygdommen. Somme ti-der er det absolut bedste at få sat ord på sine følelser, få dem vendt og så få mod og ny energi til at arbejde videre.

Jeg er glad for, at mit stofskifte igen er normalt og tænker, at de erfarin-ger, jeg har høstet i forbindelse med sygdommen, har gjort mig stærkere til at håndtere angsten fremover. Jeg trøster mig desuden med min søsters ord ”du får ikke flere byrder, end du kan bære”. Selvom det til tider sta-dig virker meget uretfærdigt, at man skal have så meget at kæmpe med, kan det lade sig gøre at komme op af hullet og videre i livet. Jeg har fået færdiggjort en toårig videregående uddannelse og er i gang med at søge mit første rigtige job siden 2005, hvor det gik helt galt. Jeg er langt om længe kommet ud af sygedagpen-gesystemet og har lært at håndtere mine sygdomme.

Det er jeg stolt af.

23

Peter Bangsvej 1, D, 3 .2000 FrederiksbergTlf .: 70 27 13 20

ID-Nr . 47993

www .angstforeningen .dk

selvhjælpsgrupper

sjællandBagsværd. Blandet angstTorsdage i lige uger 19–21frederiksberg. Blandet angst IOnsdage i lige uger 19–21frederiksberg. Blandet angst IITorsdage i ulige uger 19–21frederiksberg. Socialfobi IMandage i lige uger 19–21frederiksberg. Socialfobi IIMandage i ulige uger 19–21hillerød. Blandet angst ITorsdage i ulige uger 19–21hillerød. Blandet angst II Onsdage i lige uger 19–21Vanløse. Blandet angstMandage i lige uger 18.30–20.30Vanløse. SocialfobiMandage i ulige uger 19–21Østerbro. Socialfobi Onsdage i ulige uger 19–21

fynodense. Blandet angstMandage i ulige uger 19–21

Jyllandhjørring. Blandet angstOnsdage i lige uger 19–21randers. Blandet angstMandage i lige uger 19–21aalborg. Blandet angstTirsdage i ulige uger 19–21aalborg. SocialfobiMandage i ulige uger 19–21Århus. Blandet angstTorsdage i lige uger 19–21Århus. Socialfobi IOnsdage i lige uger 17.30–19.30 Århus. Socialfobi IIOnsdage i ulige uger 19.00–21.00

foredrag i greveTorsdag den 28. januar kl. 19.00 i Greve Borgerhus, Greveager 9, 2670 Greve

Dorthe Pedersen, ophavskvinden til armbåndet ”Vis din angst”, fortæl-ler sin historie.

Billetter à 50 kr. (inkl. kaffe og kage) kan bestilles via hjemmesiden www.visdinangst.dk . De kan også købes i Klædeskabet i Greve Center eller på tlf. 43694141.

Arrangør: Dorthe Pedersen, som donerer et evt. overskud til Angstfor-eningen

oPsLagstaVLEN

støt angstforeningen gratis på nettetNår du i forvejen handler på Inter-nettet, kan du støtte os via ”Det gode program”, som gratis kan hentes ned på computeren. Varerne bliver ikke dyrere, når du handler via ”Det gode program”, da det er butik-kerne, som donerer pengene.

”Det Gode Program” hentes her: www.kortlink.dk/engodsag/78gc

telefonrådgivningen70 27 13 20Mandag kl. 13–16Tirsdag, torsdag kl. 10–16Onsdag kl. 10–13

Nye rubrikker på forumPå Angstforeningens forum (gå ind via www.angstforeningen.dk) har vi oprettet følgende nye rubrikker:

Dobbeltdiagnose: angst og fysisk sygdomHvis du kæmper med en dobbelt-diagnose i form af angst og fysisk sygdom (hjertesygdom, stofskifte-sygdom, diabetes eller andet), hvor symptomerne fra den fysiske syg-dom og angstsymptomerne er svære at skelne fra hinanden, kan du dele dine tanker og erfaringer med ligestil-lede her.

PårørendeEr du pårørende til en person med angst, og savner du andre pårøren-de at dele dine tanker og erfaringer med, kan du skrive her

god jul og godt nytårAngstforeningen ønsker alle en rigtig god jul og et godt nytår!