Nr. 10 Den Grimme Ælling

Landsforeningen af VæreSteder

DEN GRIMME ÆLLING10

2

Udgiver:Landsforeningen af VæreStederJyllandsgade 10, I, 7000 FredericiaTel. 75924000, Fax 75924009E-mail: [email protected]

Abonnement:Bestilling af abonnement på »Den Grimme Ælling« kanske ved henvendelse til Landsforeningen af VæreStederBladet udgives tre gange årligtog er gratis.

Redaktion:Cliff Kaltoft, Landsforeningen af VæreStederChristina Büchmann Larsen, Landsforeningen af VæreSteder

Layout og tryk:HR Offset A/S, Vejle,Tel. 75 82 89 11

Oplag: 2000

Redaktionen afsluttet den 17. februar 2004

Deadline for næste nummer:1. juni 2004Send diskette eller e-mail i Word, Wordperfect eller RTF.E-mail: [email protected]

»Den Grimme Ælling« udsendes til en lang række af myndigheder, institutioner og fagfolk m.v. på stofmisbrugsområdet.Såfremt bladet ikke ønskestilsendt fremover, bedes dergivet besked til Landsforeningen af VæreSteder

Artikler eller større uddrag mågengives med kildeangivelse ogefter aftale med forfatteren.Signerede indlæg i bladet erudtryk for forfatterens egnesynspunkter, og synspunkternedeles ikke nødvendigvis afredaktionen eller LVS

DEN GRIMMEÆLLING

NR. 10 - MARTS 2004

LederDen gode vilje?Brugerinvolvering er på dagsordenen. På de enkelte væresteder, i LVS, i de offentlige tilbud, i strukturreformen og i Regeringens seneste udspil på narkotikaområdet »Kampen mod Narko«.Det kan man kun glæde sig over. For inddragelse og involvering af brugerne skulle gerne bane vejen for mange små skridt. Skridt i retning af at et bedre liv. I retning af at have indfl ydelse, af at blive myndiggjort og af at opleve større sammenhæng. Men noget hænger ikke helt sammen. Ordene og intentionerne er mange og gode, til gengæld er det svært at få øje på de konkrete tiltag og økonomien, som skal befordre inddragelsen af brugerne. Især er det svært at se, hvorfra den nødvendige uddannelse skal komme fra.Her taler jeg om uddannelse af både alle de mange brugere, der ude på værestederne samtidig fungerer som i øvrigt uundværlige frivillige; om brugerrådsrepræsentanter; om ansatte og ledere på værestederne.Misbrugere, der har været umyndiggjorte og behandlet som klienter, skal nu betragtes og betragte sig selv som deltagende borgere. Den slags kræver lidt tilvænning. »Det er vigtigt, at folk lærer at blive hørt. De skal oplæres i det«, som Venstres socialpolitiske ordfører, Eva Kjer Hansen siger andetsteds i herværende blad.

For LVS er uddannelse af frivillige, ansatte og ledere en mærkesag. Uddannelser og kurser, der blandt andet skal gøre frivillige og brugere mere fortrolige med at tage ansvar, blive hørt og løfte opgaver på værestederne. Nøjagtigt som det er beskrevet i blandt andet »Kampen Mod Narko«.Sørgeligt er det blot, at der ikke følger økonomi med til at løfte disse opgaver. Vil man som forening søge midler til uddannelse af frivillige, er der kun et sted at rette sin henvendelse; nemlig Uddannelsespuljen, hvis sparsomme midler administreres af Kontaktudvalget. En pulje der langt fra er i stand til at efterkomme de behov, som en landsforening med uddannelse som kerneydelse har.

Samtidig er undervisning i misbrugsområdet på både korte og lange uddannelser indenfor social– og sundhedssektoren underprioriteret, hvor det burde være en naturlig del af pensum, hvis den ønskede indsats på området skal opnås. En indsats som både Regeringens »10 Pejlemærker for en strukturreform« og handleplanen »Kampen mod Narko« lægger megen vægt på. Sidstnævnte er på trods af mange gode hensigter også præget af mangel på sammenhæng. Det er som om, Justitsministeriet, Sundhedsministeriet og Socialministeriet har hentet deres respektive visioner og menneskesyn tre forskellige steder i galaksen.

Det er ikke noget nyt, at sundhedssiden kun ser stofmisbrugere som kronisk syge smittebærere, mens justitsvæsnet kun ser dem som latente kriminelle, der skal straffes hårdt. Sådan har det vel altid været? Desuden er det vel også det, der forventes af disse instanser? Men det ændrer ikke ved det faktum, at det er i direkte modstrid med den målsætning og det menneskesyn, der de sidste 10 år er blevet fremherskende på hele det sociale område, hvor det drejer sig om anerkendelse af og respekt for den enkelte. Om at møde mennesket, hvor det er.Sammenhæng er svær at skabe, hvis man ikke deler de samme grundlæggende mål, visioner og det samme menneskesyn. Og kan man i det hele taget tage udgangspunkt i det enkelte menneske, hvis ikke man har forudsætningerne for at vide, hvor det er henne, eller hvilke ressourcer det har? Hvis ikke viden om hvad det vil sige at være et menneske, der er eller har været afhængig af stoffer og alkohol, har indgået som en naturlig del af ens uddannelse.

Vores egne væresteder præges også af den »kamp« mellem de forskellige syn på mennesker generelt og på misbrugere i særdeleshed. Motiverne for at bevilge penge til oprettelsen af et værested kan variere meget. Grunden kan simpelthen være, at misbrugere ikke skal fylde op på byens torve og pladser. Men det er svært, at få brugerne til at være medspillere, hvis stedet er oprettet som en slags kollektiv stuearrest.

At en større helhed i indsatsen ligger Regeringen meget på sinde, betvivler jeg dog ikke. Det ses blandt andet i den forhåbentligt kommende kommunalreform. Her vil man samle mange af de sociale opgaver i kommunerne og i øvrigt gøre opgør mod både gråzoner og bureaukrati, og det vil uden tvivl medføre, at det enkelte menneske oplever mere sammenhæng i og med, at mange opgaver samles et sted.

Alligevel er vi er ved en skillevej. I løbet af de sidste 10 - 12 år er der etableret mange gode tilbud. Og Regeringens »Pejlemærker« for strukturreformen kan vi absolut bifalde. Men vi kan lave nok så mange tilbud og foranstaltninger med fokus på at involvere borgerne; efterfølges de ikke af relevante uddannelser og relevant kompetenceudvikling med debat om helhed og fælles menneskesyn, bliver det kun til skridt på stedet.

Cliff Kaltoft Sekretariatsleder

3

Brugernes Basar-en enestående chance for værestederneRådet for Socialt Udsatte opfordrer LVS og væresteder i hele landet til at deltage i Brugernes Basar den 4. og 5. juni. En politisk høring og markedsplads, hvor brugernes vilkår, ønsker og behov er i fokus. Hvordan ser Verden ud fra brugernes vinkel?

af Preben Brandt, formand for Rådet for Socialt Udsatte

For de mest udsatte grupper i vort samfund kan det være meget svært at blive hørt og set. Men der er i høj grad brug for at lytte til, hvad brugerne af de sociale tilbud mener og tænker, og hvilke ønsker de har for udviklingen af de forskellige tilbud.

Hvilke ønsker og håb har hjemløse og psykisk syge mennesker? Hvilke ønsker og håb har mennesker med et heftigt alkohol- eller stofmisbrugsproblem? Og hvordan er det lige forventningerne ser ud, hvis man er prostitueret eller udstødt og udsat som etnisk minoritetsborger? Nogen vil sige, at det ikke er umagen værd at spørge, at det ikke kan betale sig, at det er for svært eller for brydsomt. Eller at vi egentlig er bedst tjent med at gemme og glemme alt det slemme! Men der skal spørges, der skal lyttes, og der skal frem for alt skabes plads for en mere direkte samtale mellem politikere og de mest udsatte grupper. Det er der brug for!

Rådet for Socialt Udsatte inviterer derfor til Brugernes Basar, som foregår i Havneparken, Islands Brygge fredag den 4. juni og lørdag den 5. juni 2004. I disse dage forvandles Havneparken til Brugernes Basar, hvor brugerne af de sociale tilbud i hele Danmark vil være i fokus. På Basaren vil mennesker, der af den ene eller anden grund er socialt udsatte, kunne møde politikere og andet godtfolk, som har indfl ydelse på udviklingen af socialpolitik og sociale tilbud. På Basaren træffer man Socialminister Henriette Kjær, folketingspolitikere og lokale politikere, Rådet for Socialt Udsatte og andre vagthunde – med og uden lænker!

Brugernes Basar er oplevelser, liv og fællesskab. Her vil være musik og meningsfuld gøgl leveret af en række musikere og kunstnere, som stiller op i den gode sags tjeneste. Samtidig vil der være en lang række aktiviteter og tilbud leveret af medarbejdere, frivillige og brugere fra mange forskellige frivillige organisationer, væresteder, varmestuer og sociale caféer. På Basaren kan man få hjælp til at udregne størrelsen af de sociale ydelser, og man kan få hjælp til at udforme et nyt projekt eller lovforslag, der kan forbedre de socialt udsattes situation. Og man kan – frem for alt – sige sin uforbeholdne mening om, hvordan de eksisterende tilbud og muligheder opleves, når man ligger ned. Hvordan går det f.eks. med behandlingsgarantien for stofmisbrugere, kan jeg få den behandling, jeg gerne vil i gang med, og kan jeg få den inden for de 14 dage, som garantien skal sikre?

På Basarens 2. dag er det samtidig Grundlovsdag. Rådet for Socialt Udsatte ønsker derfor også at sætte fokus på Danmarks Riges grundlov og de grundlovssikrede rettigheder for de mange mennesker, vi marginaliserer, tager rettighederne fra og umyndiggør. På Grundlovsdag vil Brugernes Basar rumme en ny og tiltrængt diskussion af de fælles rettigheder, alle borgere er sikret.Er der retssikkerhed for alle, eller gælder den mest for borgerne og mindst for brugerne? Er brugere overhovedet borgere?

Brugernes Basar er en alvorlig og fornøjelig blanding af politisk forum og markedsplads. Med initiativet ønsker Rådet for Socialt Udsatte at styrke socialt udsattes egne muligheder for at trænge igennem i den offentlige debat. Rådet byder velkommen til brugere, til praktikere i det sociale arbejde, og til politikere i Folketing, amter og kommuner. Samtidig håber vi, at Brugernes Basar også kan blive et mødested for almindeligt interesserede mennesker i øvrigt, som er optaget af socialpolitik og indsatsen for de mest udsatte grupper.

Fra Rådet skal der lyde en stor opfordring til, at Landsforeningen af VæreSteder og de mange, mange væresteder for stofafhængige og tidligere stofafhængige rundt omkring i landet bruger Basaren og dens muligheder. Vi håber, I vil benytte lejligheden til at arrangere ture til København og Islands Brygge, så Basaren kan leve og summe med bidrag fra brugere og praktikere fra værestedsområdet.

Rådet for Socialt Udsatte ser i det hele taget frem til et bredt samarbejde om opgaven - både med det offentlige system, med de frivillige organisationer og med de forskellige netværk af brugere. Yderligere information kan hentes på Rådets hjemmeside www.udsatte.dk eller ved direkte henvendelse til Basarens koordinator, Curt Sørensen på [email protected] eller på tlf. 28-693237.

Rådet for Socialt Udsatte skal være talerør for hjemløse, stofmisbrugere, prostituerede, sindslidende, alkoholmisbrugere og andre socialt udsatte. Rådet er nedsat af socialministeren som et led i regeringens bestræbelse på at forstærke det fælles ansvar for de svageste i samfundet. Rådets opgave er:

- At følge den sociale indsats overfor de svageste grupper- At stille forslag til en forbedret indsats overfor de svageste- At stille forslag om, hvordan det civile samfund kan inddrages stærkere i det sociale arbejde- At udarbejde en årlig rapport om situationen for de svageste grupper

Rådet medlemmer er: Preben Brandt (fmd.), Marie Louise Knuppert, Bjarne Lenau Henriksen, Sadia Syed, Joan Fisker Hougaard, Nina Brünes, Steen Viggo Jensen, Henriette Bertelsen, Jannie Petersen, Jens Erik Rasmussen, Karl Bach Jensen og Cliff Kaltoft, som i disse spalter tillige vil være kendt som sekretariatsleder i Landsforeningen af VæreSteder.

Rådet for Socialt Udsatte inviterer til politisk høring og markedsplads for de udsatte grupper i Havneparken, Islands Brygge den 4.-5. juni 2004.

En eftermiddag med Eva Kjer Hansen

4

Redaktionen af Den Grimme Ælling havde inviteret Venstres socialpolitiske ordfører, Eva Kjer Hansen indenfor på to væresteder i Kolding. Hovedformålet var at diskutere brugerinddragelse, men det blev også til en god snak om værestedernes vilkår, sammenhæng i de offentlige systemer og mulighederne for at komme tilbage på arbejdsmarkedet efter et misbrug.

af Christina Büchmann Larsen

Eftermiddagens første stop er »Regnbuen« i Kolding. Her byder Ea Damgaard, der er formand for LVS, velkommen sammen med Cliff Kaltoft. Ea viser rundt på det værested, hun til daglig er leder af. Regnbuen er et fristed for mennesker med et aktivt misbrug. Og et sted, hvor brugerinddragelse er en mærkesag, og hvor det er lykkedes at involvere de mange, der bruger stedet dagligt, i beslutninger og daglige opgaver. »Misbrugere har også en fornemmelse af, hvad de selv har brug for og hvilke ressourcer, de har«, siger Eva Kjer Hansen, der er folketingsmedlem for Venstre i Kolding-kredsen. »Man har også en mening; uanset hvor sølle man måtte ha’ det. Det skal vi have respekt for!« Eva Kjer Hansen har ikke de store forkromede ambitioner om, at alle misbrugere med ét bliver clean og hele mennesker. Men hun har et ønske om, at tilbudene til dem kommer til at tage udgangspunkt i den enkeltes formåen og behov. At hver enkelt har indfl ydelse på sin personlige handleplan og ikke umyndiggøres. Sådan som det også er beskrevet i regeringens »Det Fælles Ansvar«.»Men det sker ikke over night. Både systemet og misbrugerne

skal ændre bevidsthed«, siger Eva Kjer. Hun er meget begejstret for Regnbuens brugerråd, hvor det er tydeligt defi neret, hvilke beslutninger brugerne har medansvar for at tage. Og hvor alle har været med til at sætte værestedet i stand.

Kvaliteten skal bedømmes – også af brugerneHvilke metoder, der præcis skal bruges i forbindelse med en bedre involvering af brugerne, vil Eva Kjer ikke give noget bud på. »Det er ikke mig, der kan opfi nde den dybe tallerken netop her!« siger hun og mener, at de, der til dagligt arbejder med området i praksis, er bedre til at komme med konkrete bud på, hvordan det skal gøres.Men det ligger hende meget på sinde, at kvaliteten sikres. At der udarbejdes kvalitetsstandarder for de forskellige ydelser på det sociale område. »Og her kan udbyttet af brugerinddragelsen være ikke blot mere tilfredse brugere, men også en bedre lokal debat om, hvorvidt tilbudene er anstændige«, mener Eva Kjer. Cliff Kaltoft pointerer, at der i det offentlige system ofte mangler personer, som kender brugernes ressourcer. »Mennesker, der har en bedre indsigt i, hvad misbrugere og tidligere misbrugere kan og ikke kan. Det er der sjældent. Så derfor bliver det også så som så med at få involveret brugerne«, pointerer Cliff. »Her ville en bisidder være en rigtig god idé«, foreslår Eva Kjer Hansen. »En person, som kunne følge med til sagsbehandler og andre ting«. Bisidderens rolle skulle blandt andet være at hjælpe med til, at brugeren og forvaltningen forstod hinanden bedst muligt. Men rollen kunne også være, at tage personer fra væresteder med til andre arrangementer og fritidsinteresser.

Samarbejde er nødvendigt»Vi har forsømt at se på det omgivende samfund; på mulighederne for at trække på andre tilbud«, siger Eva Kjer Hansen. Hun ønsker ikke, at stofafhængige og tidligere stofafhængige bliver yderligere isoleret, men så hellere, at de havde bedre muligheder for at deltage i det almindelige samfundsliv. De frivillige organisationer har en vigtig rolle at spille. De skal også bidrage med forslag til en bedre integration af de udsatte grupper, mener Eva Kjer. Hun vil desuden gerne lave en bedre kobling mellem de frivillige organisationer, som vi kender dem i klassisk forstand, og mellem de frivillige, der også er brugere, som vi typisk ser det på især værestederne. I det hele taget er politikeren fra Venstre tilhænger af ideen om, at skabe sammenhæng. »Jeg forstår ikke, at der i nogle kommuner ikke kan samarbejdes tværfagligt! Det ses også i forbindelse med andre grupper af mennesker med sociale problemer. For mig at se skulle en helhedstilgang være den naturlige for en kommune!« Eva Kjer Hansen overvejer, om det kunne løses med konsulenter, da Ea Damgaard påpeger, hvor forvirrende det er for hendes brugere, at de på de offentlige kontorer kan have kontakt med op til seks forskellige rådgivere og sagsbehandlere med hver deres specialiserede område.

Nye strukturerSom en naturlig forlængelse af snakken om de offentlige kontorer kommer vi ind på Strukturkommissionens arbejde og de forventede omlægninger. Eva Kjer Hansen er tilhænger af at alt, hvad der hidrører det sociale område placeres kommunalt. En større kommune ville give det grundlag og den robusthed, der skal til for at løfte den opgave, mener hun. Der bør kun være én ansvarlig myndighed, så de socialt udsatte ikke bliver kastebolde

Ea Damgaard, Eva Kjer Hansen og Cliff Kaltoft i »Regnbuens« baggård, dergerne skulle blive til en indbydende gårdhave inden længe.

Eva Kjer Hansen blev vist rundt på »Regnbuen« - her i værkstedet.

mellem forskellige områder og niveauer i systemet. »Kassetænkningen er en hæmsko for forebyggende arbejde.« Heri er Cliff Kaltoft for så vidt enig, men han vil gerne sikre, at tilbudene bliver ensartede fra kommune til kommune. Det kræver mere viden og dokumentation, mener Eva Kjer. Også af, hvad brugerne mener om tilbudene: »Vi har forsket for lidt i kvaliteten af forskellige initiativer. I hvad, der virker. Men måske skal der stilles mere specifi kke lovmæssige krav til hvordan, for eksempel handleplanerne udformes for at sikre en ensartethed.« Begejstringen for værestederne er stor, men Eva Kjer understreger, at det må bero på behovet i den enkelte kommune, om den skal have et værested. Og at det må være op til kommunen selv at beslutte det. »Men det gælder også om, at gøre kommunaludvalgene opmærksomme på værestedernes fortrin og effekt. Desuden skal man bede om en begrundelse, hvis der kommer et afslag!«

Langsigtede budgetter er en god idéEa Damgaard fortæller, hvordan bekymringen om økonomien hvert år breder sig på mange af værestederne i den forening, hun er formand for. »Og den bekymring tager tiden fra alt det andet«, påpeger Ea.Eva Kjer Hansen nikker forstående: »Jeg kunne sagtens forestille mig mere langsigtede budgetter på området«, siger hun, »for at få ro til at arbejde. Og for ikke hvert år skulle ha’ brugerne forbi de lokale politikere for at fortælle, hvor glade de er for værestedet«.På vej ud gennem Regnbuens opholdsrum er det den lokale politiker, der kommer til brugerne. En af dem, der i sin tid var med til at starte værestedet, sidder og drikker kaffe. Og faktisk er han en smule imponeret over, at politikeren har bemærket, at det netop var ham, der har malet en stor del af væggene på stedet.

De Frie FugleIkke langt fra »Regnbuen« ligger »De Frie Fugle«, som er et værested for folk, der er clean og ædru. Hanne Dam er daglig leder af stedet, der er drevet af en forening og med tilskud til husleje og Hannes løn. Hun tager imod i en opholdsstue, hvor der kun er få ledige pladser i sofaerne. Mange af de daglige brugere og et par stykker fra stedets bestyrelse er også til stede. Alle har en holdning og øser gerne ud af deres personlige erfaringer, da vi begynder at tale om arbejdsmarkedets rummelighed. Rollerne i interviewet er for en kort stund byttet om. For Eva Kjer Hansen har mange spørgsmål om, hvad det er, værestedet kan, når folk skal støttes i at komme ud på arbejdsmarkedet. Og om hvorfor det spring kan være meget svært. »Vi kan få en person til at se realistisk på sig selv. Vi kan også give støtte«, siger Hanne Dam og fortæller videre, at alle brugerne jo samtidig er frivillige og tager del i ansvaret for stedet. På den måde er brugerinvolveringen også et springbræt til arbejdsmarkedet.

Arbejdsmarkedet skal også løfteMen den forskellighed, som værestedet kan rumme, er der ikke altid plads til på arbejdsmarkedet. »Mange gange skal det gå for hurtigt i systemet«, siger fl ere af De Frie Fugles medlemmer. Som tidligere misbrugere har mange af dem selv oplevet det. Cliff Kaltoft fortæller, at sagsbehandlerne sjældent ved nok om, at hvad det vil sige at være tidligere misbruger. Det er oplevelsen, at behandleren er usynlig, så snart jobbet er fundet. Og så er der ingen til at støtte den tidligere misbruger. Den støtte kan man så i stedet hente på et stoffrit værested som De Frie Fugle. Eva Kjer Hansen nikker: »Der har vi jo igen problematikken fra før. Det med en støtteperson eller bisidder må med i handleplanerne!« Det ligger hende også meget på sinde, at virksomhederne løfter en stor del af ansvaret. Hun mener dog ikke, at det er lovgivning, der skal til. »I stedet skal der motiveres – blandt andet ved hjælp af solskinshistorierne. På Danish Crown har man eksempelvis fået fl ere ikke så ressourcestærke i arbejde. Erhvervslivet skal synes, at det er vigtigt at tage del i det sociale ansvar. Men det er vigtigt at bevare respekten for virksomhedernes egen beslutninger!« Alle i lokalet er enige: Det skal være tydeligt i sig selv, at man er noget værd som tidligere misbruger. Det skal komme nedefra; man kan ikke lovgive sig til det, bliver der sagt fra sofaerne. Selv om det kan være meget svært at blive accepteret på en almindelig arbejdsplads, hvis man er tidligere stofmisbruger.

Mulighederne er der»Mulighederne for fl ex- og skånejobs er der. De er altså ikke kun for fysisk handicappede. Så det må være berøringsangst«, siger Eva Kjer. »Men vi må ha’ et opgør med den tankegang, at man er udelukket på forhånd, fordi man har 15 års misbrug bag sig.« Eva Kjer Hansen fortæller videre, at virksomhedernes sociale ansvar er på arbejdsbordet i Beskæftigelsesministeriet, ligesom at effekterne af Regeringens »Det Fælles Ansvar« skal eftervurderes nu. »Men en decideret ekstra økonomisk gulerod nytter ikke, det skal i stedet være let og ubureaukratisk at vise socialt ansvar. Og den vej har Folketinget banet. Men alle arbejdsmarkedets parter deler altså dette ansvar. Det er et fælles projekt, der desuden også kræver, at sagsbehandlerne kender alle mulighederne og er åbne overfor dem«, siger hun. »Det er en holdningsændring, der skal til!« Cliff Kaltoft fortæller, at man i LVS lige nu tænker i arbejdsmarkedsprojekter og konkret tænker i en mentorordning. Men at det ikke er let at få den gode vilje vendt til handling. Brugerinddragelse er vigtigEva Kjer indrømmer, at der jo også er et skisma mellem »intentioner ved festlige lejligheder og det vi rent faktisk gør«, som hun kalder det. Så hun håber også på, at opsvinget snart kommer med fl ere arbejdspladser i det hele taget. »Men mentorordningen er en god idé. Og jeg tror, mulighederne er der lovgivningsmæssigt og økonomisk. Men det drejer sig om oplysning og synlighed.« »Det er vigtigt, at folk lærer at blive hørt. Det skal de oplæres i », mener Eva Kjer Hansen. »Og de to steder vi har besøgt i dag, er lysende eksempler på, hvor vigtigt det er med brugerinddragelse«, er den sidste begejstrede bemærkning, da Venstres socialpolitiske ordfører forlader De Frie Fugle og Kolding for at køre hjem til Aabenraa.

5

Der var kun få ledige pladser i sofaerne, da Eva Kjer Hansen besøgte »De Frie Fugle«

Det er aldrig for sent

En fortid med 32 års misbrug af stoffer og alkohol kombineret med en fremskreden kræft er ikke nogen hindring for et arbejde i Fredericia Kommune. Susanne Bertelsen gør en forskel for andre på Værestedet Havnecafeen.


»Jeg er jo glad for at gå på arbejde«, siger Susanne Bertelsen med et lille smil. »Jeg er serviceminded og kan li’ at ha’ med mennesker at gøre«. Susanne arbejder på en café tæt på havnen i Fredericia. Hun laver kaffe, smører mad, serverer og vasker op. Og så snakker hun med og kender stort set alle, der komme i cafeen. Det har hun nu gjort i seks år, hvor arbejdet har givet hende mange glæder og udfordringer. Siden hun besluttede sig for at blive clean. For Susanne er tidligere misbruger. Brugen af alkohol og stoffer startede allerede, da hun var tretten år. Hvorfor ved hun egentlig ikke, men »jeg var jo vild og skulle prøve alt af. Var den, der altid klatrede højest i træerne!« siger Susanne, der i dag er 52 år gammel.

»Vi må se, hvad der sker«Hun har kræft. Det har hun haft i snart ti år, og den breder sig. Over hele kroppen nærmest. Skruer i benet, plade i ryggen og strålebehandlinger. Fem indlæggelser, så vidt hun husker. »Sygdommen er jeg ikke herre over. Sygehuset og lægerne er eksperterne, og jeg kommer til alle de aftaler, de beder mig om. Så må vi se, hvad der sker.« På forunderlig vis glider det med kræften i baggrunden, når man taler med Susanne. Det at være blevet clean og kunne gå på arbejde betyder så absolut mere for Susanne end sygdommen. »De dårligste dage nu, er for mig stadig bedre end de dårlige dage som afhængig!« understreger Susanne. Arbejdstiden er reduceret på grund af kræften. Så hun »nøjes« med fi re timer hver formiddag i sit fl eksjob. En stor del af kunderne, Susanne betjener i cafeen, er ikke clean. For hun arbejder i Havnecafeen, der er et værested og en fl ot cafe for aktive misbrugere og placeret i tilknytning til Fredericia Misbrugscenter. Rummelighed er gjort til en dyd her, mener Niels Danstrup, der er leder af centret.

Rummeligt og lettilgængeligt» Filosofi en hos os er, at behandlings- og omsorgstilbud skal være let tilgængelige, attraktive og synlige i lokalsamfundet. Og at indsatsen foregår i et tæt samarbejde med misbrugere og ex-misbrugere«, siger Niels Danstrup, der samtidig påpeger, at man for - og med - langt de fl este af »ex’erne« laver handleplaner, som stiler mod uddannelse eller »såkaldt rigtigt arbejde«. »Men tilbage står

den række ex’ere, der er voldsomt nedslidte, meget syge eller handicappede. Og dem er det næsten umuligt at lave eksterne jobs til!« siger Niels Danstrup, der derfor fi nder det meget vigtigt, at værestederne giver plads og mulighed for skåne- og fl exjobs til denne gruppe.

Misbrug i fred!På trods af sit misbrug tog Susanne en uddannelse til pædagog – og på grund af misbruget lykkedes det aldrig at få at permanent job i en institution. Så i stedet gled hun helt ud af arbejdsmarkedet; »Jeg sørgede for at blive pensionist. For så kunne jeg jo ha’ mit misbrug i fred«, siger hun med et skævt smil. Det var Niels Danstrup, som Susanne kendte fra Metadonudleveringen, imidlertid med til at lave om på. Pludselig fi k Susanne nok at være misbruger. Niels støttede hende straks og spurgte om hun ville hjælpe til i cafeen, der på det tidspunkt lå et andet sted. Her blev hun involveret i en tilbagefaldsgruppe og kom med på en sommerhustur, hvor hun holdt sig clean. Mest af alt fordi hun simpelthen bare ville det.

At glæde sig over det selvfølgeligeBagefter inviterede misbrugscentret hende til at arbejde i forskellige observationsgrupper; et arbejde Susanne har været meget glad for. »Det var spændende at høre folks historier. Nærmest en slags livserfaringsfortælling.« Susanne mener bestemt, hun har gjort en forskel ved at være med til at identifi cere andre tidligere misbrugeres dårlige mønstre. »Andre kan jo se de mønstre og give opgaver, der er med til at ændre dem. Og med til at motivere folk til at gå til møde. Men bedst var det at opleve, når folk for første gang i meget lang tid kunne glæde sig over små ting: Blomster i haven, solstråler og alt det andet, som for mange er selvfølgeligheder«, siger Susanne. Niels Danstrup har ikke fortrudt rummeligheden over for gruppen af byens mest prøvede ex-misbrugere: » I forhold til deres kræfter yder de langt mere, end vi kan forvente. Det, vi som institution og kolleger investerer i denne gruppe medarbejdere, kommer tifold tilbage. Og samtidig nyder de alles respekt og omsorg på cafeen.«

Foregangsby»Fredericia er blevet en god foregangsby«, siger Susanne og pointerer, at her bliver man mødt med respekt og omsorg. Også selv om man er en af samfundets udstødte. Men sådan har hun ikke altid følt det. »Jeg har jo selv været afhængig og behandlet som det laveste lave«. Nu vil hun gerne vise omsorg og respekt for andre mennesker – på trods af deres misbrug. »Hver morgen siger jeg til mig selv, at jeg vil være clean og ædru«, fortæller Susanne, der også beder til Gud. »Det hjælper mig at tro på en højere magt!« Den 3. januar for seks år siden rørte hun alkohol for sidste gang. Og den 6. marts 2004 har hun seks års jubilæum som helt clean.

6

Susanne Bertelsen sammen med Peter Løwe, som er daglig leder i cafeen, hvor Susanne har arbejdet i 6 år.

7

På vej mod målstregen -en lederuddannelse i højt gear af Curt Sørensen, uddannelsesleder og konsulent

Hvad sker der med værestederne, når der ændres på opgavefordeling og ansvar mellem amter og kommuner? I dag er værestederne placeret et eller andet sted mellem den amtslige behandling og den kommunale for- eller efterbehandling. Men hvis amterne forsvinder, og den samlede misbrugsindsats efterfølgende lægges ud til nye og større kommuner, så vil værestederne vel i langt højere grad blive set som en del af en samlet kommunal tilbudsstruktur? Eller hvad? Og hvad vil dét i givet fald indebære?

Disse og mange fl ere spørgsmål var i fokus på Landsforeningens lederuddannelse i uge 3. På uddannelsen var der besøg af Peter Juul, kontorchef i Socialministeriet, som netop fremlagde Strukturkommissionens udspil til et nyt landkort for fordelingen af opgaver og ansvar mellem stat, amter og kommuner.

I løbet af ugen blev der desuden arbejdet med en kortlægning af den danske misbrugsindsats, samspillet mellem væresteder, amter og kommuner, skadesreduktion i et historisk og aktuelt perspektiv samt mål og strategier i indsatsen for de mest udsatte grupper. Undervejs var der oplæg og indspil fra en lang række ressourcepersoner på feltet: Mads Uffe Pedersen - leder af Center for Rusmiddelforskning, Steen Guldager - cand.psych. og konsulent, Peter Ege – socialoverlæge i Københavns Kommune og Preben Brandt – psykiater og fmd. for Rådet for Socialt Udsatte. Samtidig fi k vi foredrag om Søren Kierkegaard, oplæg om den åndelige dimension i socialt arbejde, musik af Lasse og Mathilde og besøg af Cliff Kaltoft samt Landsforeningens konsulenter Christina B. Larsen og Bent Larsen.

Lige nu ser vi frem mod den 7. internatuge i marts, hvor der skal arbejdes med pressehåndtering og formidling. Herefter forestår den afsluttende temadag, som afvikles torsdag den 26. august. På temadagen inviterer vi bestyrelser, embedsmænd, uddannelsesplanlæggere, værestedsledere og andet godtfolk til en bredere diskussion af uddannelses- og efteruddannelsesbehov. Så allerede nu er det altså med at få sat kryds i kalenderen. På temadagen holder Landsforeningen dåb over en ny bog, som er på vej. Bogen indeholder forskellige bidrag om erfaringer og perspektiver fra lederuddannelsen.

Vil du vide mere om Landsforeningens lederuddannelse på diplomniveau, om indhold og struktur, så klik ind på www.vaeresteder.dk eller ring til uddannelsesleder Curt Sørensen på tlf. 28-693237.

Et sminket lig ?af Christina Büchmann Larsen

Egentligt skulle disse linier omhandle, hvordan LVS har gjort kurserne for frivillige værestedsmedarbejdere endnu bedre. Og at vi glæder os til at præsentere et program med et endnu mere relevant indhold, dygtige undervisere og endnu bedre sammenhæng mellem de enkelte emner. Men nu er spørgsmålet, om ikke vi har givet en ansigtsløftning til en døende? For LVS har desværre fået mindre end en fjerdedel af det beløb, vi havde søgt om i Uddannelsespuljen til kurser for frivillige. Umiddelbart er der ikke andre puljer, hvor der kan søges penge til uddannelse og kurser. Uddannelse og kompetenceudvikling for frivillige og ansatte på værestederne er blandt LVS’ fornemste og højt prioriterede opgaver. Samtidig er uddannelsen af de frivillige en af forudsætningerne for at bevare og udvikle kvaliteten af værestedernes daglige tilbud. Og vores kurser er mere eller mindre det eneste tilbud til frivillige på værestederne. Et tilbud vi ikke længere kan give på samme måde.

Forårets kurser - med nye titler og programmer i fl ottere indpakning – satser vi dog alt, hvad vi kan, på at gennemføre! Det drejer sig om: 1) Grundkursus for frivillige værestedsmedarbejdere 16. - 18. marts 2) Udvidet kursus for frivillige værestedsmedarbejdere 27. – 29. april 3) Frivillige hverver nye frivillige 1. - 3. maj De tre kurser, der tidligere var kendt som Modul 1, 2 og 3 kan man altså godt melde sig til i foråret. Med hensyn til efteråret ser det mere dystert ud.

Der var oplæg og indspil fra en række ressourcepersoner på feltet - her Preben Brandt, formand for Rådet for Socialt Udsatte.

8

Skælskørmodellen giver omsorg og værdighed til alleSelvom Skælskør »kun« er en lille kommune, sætter man en ære i at have tre forskellige tilbud til misbrugere og tidligere misbrugere. For værestederne er mere end blot steder, hvor byens misbrugere kan gemmes væk fra offentlige torve og bænke. Borgmesteren synes, det er en løsning, der har alle som vindere.


I Skælskør Kommune bor der under 12.000 mennesker. Og alligevel rummer byen hele tre væresteder for misbrugere og tidligere misbrugere. Tre steder, hvor den enkelte har indfl ydelse, og medansvar for at stedet fungerer. Gasværket, Humlebien og Solstrålen er tre ret forskellige væresteder, der er placeret så tæt, at man kan spadsere frem og tilbage imellem dem. Den tur tager Carsten Hansen, der er ansat som misbrugskonsulent i kommunen, ret ofte. Carsten Hansen har kontakt til omkring 50 af kommunens misbrugere. For kommunen fører han tilsyn med Humlebien og Gasværket, der begge er for aktive misbrugere. Solstrålen, der er et clean værested og startet af en forening, har han selv valgt at gå ind i bestyrelsen for.

Bevidst politik»At have et sted som Humlebien var en bevidst politik fra kommunens side, mens Gasværket kom til senere med nogle brugere med på råd« fortæller Carsten, »På Gasværket kommer de brugere, der er lidt tungere, og som blev ved med at stå og drikke foran Aldi« siger Carsten. »Først og fremmest kom de jo væk fra torvet, men det andet aspekt er, at nu har de fået det bedre. Og de har fået et sted at være.« Borgmesteren i Skælskør hedder Ole Drost, og han uddyber: »Det forenklede synspunkt ville være, at stederne bare er til for at gemme misbrugerne væk fra torvet«, mener Ole Drost, der referer til Gasværket og Humlebien. »Men sådan løser man ikke de sociale problemer. På værestederne tager man hånd om hinanden, og der er mad og varme. Og det giver også mulighed for at få analyseret problemerne.«

HumlebienMusikken er høj og røgen lidt tæt i det gamle autolakeringsværksted, som nu er indrettet til værestedet Humlebien. Snakken går heftigt ved baren, og andre spiller billard. Et papskilt på bordet fortæller, at man skal huske at vaske fi ngre, før man rører ved morgenmaden, der står ved siden af. Et andet skilt siger, at en øl koster 5 kr. og en sodavand koster 2 kr. Salget står Humlebiens brugere selv for. En person

er udnævnt til ansvarlig kassemester, og al overskud fra kassen bruges på måltider og aktiviteter, som brugerne har besluttet på brugermøder. Huslejen og de faste udgifter betaler kommunen.

En tur til BonBon-landTil den daglige ledelse af Humlebien har misbrugskonsulenten Carsten ansat Kim Kristiansen fi re timer dagligt i et fl exjob. Kim ser inddragelsen af stedets brugere som en vigtig opgave: »Det er demokratisk. Alle ting bestemmes på de store fællesmøder, og møderne annonceres 8-14 dage før, så alle, der vil sige noget, har mulighed for at komme.« fortæller Kim, der fi nder det meget vigtigt at være advokat for dem, der måske ikke får sagt så meget. »Jeg snakker med brugerne, og så fi nder vi ud af det«. Mange beslutninger er taget på fællesmøderne. Da en del af brugerne har børn, blev det besluttet at lave en tur til BonBon-land for børnene. Julestuen var et andet initiativ. Og i den forbindelse var det en fælles beslutning, at alle skulle forsøge at lade øl og andre rusmidler være den dag, så børn og familie ville føle sig mere velkomne. Ligeledes har brugerne også besluttet, at der ikke må være andet med alkoholprocenter end øllerne. »Jeg er overrasket over, hvor få problemer ølsalget egentligt giver os her. Men alle er også enige om, at der ikke skal være sprut«, fortæller Kim, der normalt ikke selv drikker. Alle bidrager til GasværketTil gengæld bliver der drukket og indtaget lidt af hvert på værestedet Gasværket. En time hver dag besøger Kim den lille barak på Gasværksvej for at

»lodde stemningen«, som han siger. Og stemningen er faktisk rigtig god - selv om mange af byens borgere nok vil betegne miljøet her som lidt hårdere

Fakta Gasværket:et kommunalt værested, hvor kommunen betaler driftsudgifter til bygningen og desuden 5000 kr. til aktiviteter. Claude Wazzan er udplaceret i aktivering på Gasværket. Desuden besøger Kim Kristiansen stedet dagligt efter aftale med Carsten Hansen.

Fakta Humlebien:et kommunalt værested, hvor kommunen betaler husleje, el og varme samt til enkeltstående aktiviteter. Kim Kristiansen er ansat i fl exjob fi re timer om dagen. Derudover en eller to personer i skånejob. Misbrugskonsulent Carsten Hansen er administrativ leder uden daglig gang på stedet.

og brugerne som lidt mere prøvede. »Det er mere socialt her. Vi snakker alle sammen med hinanden ved bordene og laver mad sammen hver onsdag. Tingene i barakken er vi selv kommet med. Alle sammen. Én havde et gammelt stereoanlæg, gryderne kom en anden med, og et bord fandt vi i genbrugsbutikken«, fortæller Claude Wazzan med slet skjult stolthed Claude er i aktivering på Gasværket. Sammen med to andre brugerrepræsentanter har han nøgle til stedet og dermed ansvaret for, at det bliver afl åst om aftenen ved 20-tiden.

Væk fra AldiI det hele taget er værestedet blevet til i dialog med brugerne. De fl este af dem tilhører en gruppe, der ikke følte, at de passede ind på Humlebien og derfor søgte tilbage til de offentlige toiletter på torvet ved Aldi. Plasticposerne med klirrende fl asker og de mange tilhørende hunde var ikke det, der begejstrede Skælskørs borgere mest. Men i stedet for bare at holde sig til de bøder og bortvisninger fra torvet, som lå i luften, valgte man at tage misbrugerne med på råd. Borgmesteren var selv på torvet, og en fl ok repræsentanter for gruppen var til møde på rådhuset i Skælskør. Ud af dét kom et nyt værested. En barak

på Gasværksvej med egen lukket gårdsplads, et lillebitte køkken og ikke mindst rummelighed for alle – også hundene. Udover barakken, vedligeholdelse og el giver kommunen 5000,- kr. årligt til Gasværket. Alligevel lykkedes det at få kaffe, morgenmad og fællesmiddag en gang om ugen. Flaskepenge fi nansierer det hele. Og ansvaret for at systemet fungerer, synes alle at tage alvorligt.«Men vi gad godt ha’ et ordentligt køkken, for mange af de mennesker, der kommer her får ikke rigtig mad. Eller de drikker sig mætte i stedet«, fortæller Claude, der også ønsker sig penge til at have bål på gårdspladsen og sand til en petanquebane. » Vi holder møde for alle hver anden uge, hvor alle kan komme med deres mening og ønsker«.

Et bindeledI øjeblikket er et par af Gasværkets brugere i gang med en misbrugsbehandling. »Værestederne giver også det formelle system en mulighed for at have en kontakt til gruppen af misbrugere«, mener borgmester Ole Drost og fortæller, at en af nærpolitiets betjente ligefrem har sin egen kop stående på Gasværket. »Og værestederne er også et løbende forsøg på at kunne slå til, når nogen pludselig siger, at de gerne vil ud af misbruget«. Og giver en bruger på Humlebien eller Gasværket udtryk for at ville i behandling, kontakter Kim Kristiansen misbrugskonsulenten Carsten for at sætte noget i gang. »Men først vil jeg ha’ fornemmelsen af, om det er noget personen mener«, siger Kim, der som regel godt kan mærke på folk, hvordan de har det. Men han blander sig ikke. Personen skal være klar. Samtalerne om en eventuel afvænning holder Carsten på Café Solstrålen. På den måde får personen også et indtryk af, at der er et sted at være og et netværk uden alkohol og stoffer til den svære tid efter behandlingen. At der er støtte at hente blandt mennesker, der har været i situationen selv.

SolstrålenAlkohol og stoffer er ikke tilladt på Solstrålen. Ingen af de 10-12 frivillige må være påvirkede, når de arbejder i cafeen. »Men alle er velkomne – unge og gamle. Også selv om de har et misbrug eller et alkoholproblem«, understreger Maybritt Søgaard, der gerne vil kaldes kontaktperson, selv om hun vel egentlig er leder af stedet. Bag Café Solstrålen står en forening af tidligere misbrugere og alkoholikere. Men også mange med-misbrugere yder en stor indsats på Caféen, der er åben alle ugens dage. Ideen er, at alle skal have et ansvar; så den ene dag kan man sagtens være frivillig, selv om man er bruger den næste. »Alle skal ha’ en eller anden slags ansvar. En følelse af, at det er deres sted«, understreger

Maybritt. »Det er vigtigt at gi’ udtryk for, at vi stoler på hinanden: Gi’ den der er dømt for tyveri jobbet med at passe kassen.« Hver 3. måned afholder bestyrelsen et stormøde for alle, der kommer på Solstrålen. Desuden er der en forslagskasse, hvor man kan komme med ideer og konstruktiv kritik.

IldsjæleOgså Café Solstrålen har kommunens og borgmesterens bevågenhed. I slutningen af 2003 fi k foreningen garanti for at få 40.000 årlige kroner til hjælp til huslejen de næste fi re år. Og fl ere gange har Skælskør Kommune trådt til med en økonomisk håndsrækning, når det var nødvendigt. Senest med et tilskud til nogle hårdt tiltrængte nye møbler. »Ildsjæle, dem vil vi godt støtte!« siger borgmester Ole Drost og påpeger vigtigheden i, at de, der er på vej ud af et misbrug, også har ligesindede at støtte sig til. For der er fl ere misbrugere, end han kunne ønske; både i kommunen og i det hele taget: »Det er ulykkeligt, at der er så meget misbrug i det danske samfund!« Selv om kommunen støtter foreningen med et tilskud, er det nødvendigt med en indtjening på salg af sandwich, varm kakao og andet fra cafeen ved det ugentlige bankospil og ved indtægter fra musik og foredragsaftener, hvor alle folk i Skælskør er velkomne. Ligesom de forskellige selvhjælpsgrupper, der holder til i huset betaler en lille leje. Mest af alt ønsker Maybritt, at Solstrålens økonomi kan blive så velfungerende, at der på et tidspunkt kan ansættes en person på fuldtid til at varetage foreningens formål. Et formål der først og fremmest er at støtte folk i den proces, det er at blive og forblive clean og ædru.

9

Fakta Café Solstrålen:er et værested, der drives af en forening af frivillige. Kommunen har de næste fi re år garanteret 40.000 kr. pr. år til hjælp til driften. For den daglige drift står frivillige – med Maybritt Søgaard som kontaktperson - sammen med bl.a. personer i aktivering og samfundstjeneste.

1010

Ingen social fagliguddannelse/evt. slet ingen uddannelse

Kort videregående- ex. Social-/sundhedsassistent

Mellem videregående- professions-bachelorerne (pædagoger, sygeplejersker, socialrådgivere m.fl .)

Lang videregående- Kandidatuddannelserne (læger, psykologer m.fl .)

INGENrusmiddelrelevant viden

????(gæstelærere)

Begrænsetgæstelærere

Begrænset (gæstelærere)Eks. på forløb: tværfag,

psykologi, AaU

AlkologuddannelserneMisbrugsvejleder-uddan.Regionale misbrugsuddannelse

DiplomDSF, DSD, DSDB,

Substance misuse…MSI, MPH, MSP

• Supervision

• Vejledning

• Arbejdspladslæring

• Terapeutuddannelser

• Regionale misbrugsuddannelser

• Metode-uddannelser

• Andre kurser/seminarer

• Andet

Under uddannelsen Videreuddannelse Efteruddannelse

Viden om rusmidler om prioriteringen af viden om rusmidler i det danskeuddannelsessystem af Mads Uffe Pedersen - leder af Center for Rusmiddelforskning

Det skønnes, at indsatsen overfor misbrug og afhængighed af rusmidler koster det danske samfund omkring 10 milliarder kroner om året. Det er endog et ret så lavt skøn. I Sverige skønner man således, at misbrug og afhængighed af rusmidler koster ca. 8 % af det svenske bruttonationalprodukt svarende til ca. 30 milliarder svenske kroner. Det afhænger naturligvis af måden, det opgøres på. Men at brug, misbrug og afhængighed af rusmidler har endog meget store omkostninger er udenfor al tvivl.

Det er også påvist, at vi indenfor social- og sundhedssektoren er tilbøjelige til kraftigt at underdiagnosticere misbrug og afhængig-hed af rusmidler. Vi opdager med andre ord ikke, at de problemer klienten henvender sig med ofte på den ene eller anden måde kan knyttes til et misbrug/afhængighed af rusmidler. I værste fald kan dette betyde egentlige skader forårsaget af behandlingen, fordi man ikke vidste hvilke betingelser, der blev behandlet under.

Misbrug og afhængighed af rusmidler er med andre ord et enormt problem i Danmark. Ikke desto mindre er det mildt sagt bekymrende hvor lidt rusmiddelrelevant viden, der i dag gives til studerende på de sociale og sundhedsfaglige uddannelser såvel som på videreuddannelser indenfor disse faggrupper. I nedenstående tabel er uddannelseslandskabet for behandlere indenfor stof- og alkohol-området opstillet. Forklaring følger nedenfor.

Tabel: Uddannelseslandskabet for behandlere indenfor stof- og alkoholområdet

DSF: Diplomuddannelse i sundhedsfremme og forebyggelse, DSD: Den sociale diplomuddannelse, DSDB: Den sociale diplomuddannelse i børne-familiearbejde, DSP: Diplomuddannelse i Social-Pædagogik, MSI: Master i social integration, MPH: Master of public health, MSP: Master i sundhedspædagogik

Forklaring til modellenI modellen – som ikke skal påstås at være fuldstændigt dækkende - skelnes der mellem rusmiddelrelevant viden, som gives under a) selve uddannelsen, b) videreuddannelserne, som almindeligvis er kompetence- og diplomgivende (selvom dette kan diskuteres for nogle af videreuddannelserne for behandlere med kortere videregående uddannelse) og c) efteruddannelserne, som mere er en »rodekasse«, der spænder fra supervision, arbejdspladslæring over korterevarende regionale misbrugsuddannelser til længere terapeutiske uddannelser. Efteruddannelserne skal der ikke fokuseres på i denne artikel, hvor vigtige de end måtte være.

Behandlere uden faglig uddannelseIndenfor ikke mindst stofområdet og ikke mindst på de private døgninstitutioner fi nder vi en meget stor gruppe af behandlere uden social- eller sundhedsfaglig uddannelse. Denne gruppe har naturligvis ikke fået nogen form for relevant viden under deres uddannelse (hvis de har en sådan). Det er denne gruppe, der senere som videreuddannelse typisk tager en misbrugervejleder- eller en alkolog-uddannelse.

Korte uddannelser Gruppen af korttidsuddannede består af social- og sundhedshjælpere/-assistenter, personer med pædagogiske grunduddannelser (PGU) med fl ere. Den viden om rusmidler, der gives på disse uddannelser er antageligt meget sparsom – måske i form af en gæstelærer. For denne gruppe er det også misbrugsvejleder- og alkolog-uddannelserne, der er muligheden som videreuddannelse. Nogle tager også den regionale misbrugsuddannelse (knyttet til CVU Esbjerg).

1111

Ny diplomuddannelse?For de social- og sundhedsfaglige professionsbachelorer gives der stort set heller ingen viden om rusmidler under uddannelserne. Også her inviteres der i nogle tilfælde gæstelærere, men ikke altid. Videreuddannelsesmuligheden er den regionale misbrugsuddannelse og så forskellige typer diplomuddannelse knyttet til CVU centrene. Ovenstående er nævnt de 4 umiddelbart mest relevante diplomuddannelser, der i dag eksisterer for denne gruppe. På disse videreuddannelser gives der ikke nogen systematisk viden om rusmidler. Der kan dog her også være tale om gæsteforelæsere, men ikke nødvendigvis. Derudover planlægges der i øjeblikket en diplomuddannelse til start i år med særligt fokus på rusmidler. Professionsbachelorerne kan også vælge en masteruddannelse og den internationale »European Studies in Substance Misuse«. Lange videregående uddannelserEndelig er der de lange videregående uddannelser – eller kandidatuddannelserne. Heller ikke her gives der nogen systematisk viden om rusmidler under uddannelserne. Igen er det primært gæstelærere, som under hele uddannelsen måske har en formiddag eller i bedste fald en hel dag. Enkelte undtagelser fi ndes der dog. Af videreuddannelsesmuligheder er der masteruddannelserne, hvoraf de umiddelbart mest relevante er MPH (Master in Public Health/Aarhus og Københavns Universitet) og MSI (Master i Social Integration/Aarhus Universitet).

Viden om rusmidler må opprioriteresMan må konstatere, at viden om rusmidler ikke er et prioriteret fokusområde for een eneste af de social- eller sundhedsfaglige uddannelser, som eksisterer i dag – hverken for de, der er knyttet til CVU’erne eller de, der er knyttet til universiteterne.

Hvis rusmiddelområdet skal udvikle sig fra et lavt til et højt (eller bare mellem) prioriteret indsatsområde, så er det af fuldstændigt afgørende betydning, at der satses på såvel videre- som efteruddannelsesmuligheder, således at området får mulighed for at fastholde de gode medarbejdere og udvikle indsatskvaliteten. Kun derved kan vi tiltrække nye kompetente og gerne ambitiøse medarbejdere, som har lyst til at være indenfor området i længere tid.

Kursus- & Arrangementskalender

MARTS8. - 12.LederuddannelseModul 7Afholdes på BrandbjergHøjskole

MARTS

16. - 18.

Grundkursus for

frivillige være-

stedsmedarbejdere

Afholdes på

Brandbjerg

Højskole

APRIL21.

GeneralforsamlingAfholdes på Kystgården Nyborg

...omfatter det samarbejde, LVS har indledt med SAND, nu også kurser. Derfor tilbydes medlemmer af SAND nogle pladser på vores kurser, ligesom at vi tilbydes pladser på SAND’s kurser.

I øvrigt...

JUNI1. - 3.Kursus for frivil-lige værestedsmed-arbejdere »frivillige hverver nye frivillige«Afholdes på

Brandbjerg Højskole

APRIL

27. - 29.

Udvidet kursus

for frivillige være-

stedsmedarbejdere

Afholdes på

Brandbjerg

Højskole

1212

Den 19. november 2003 blev en historisk beslutning taget. For 18 værestedsbrugere underskrev en erklæring om, at de fremover vil arbejde for at danne Sammenslutningen af Værestedsbrugere I Danmark. Ideen om SVID var født. I starten af februar mødtes arbejdsgruppen igen for at drøfte, hvordan brugerne får et konstruktivt talerør.


»Der mangler noget for sådan nogen som os!« siger Brian Jensen, der repræsenterer brugerne fra Den Sociale Døgnbutik i Randers. Søren Damsgaard fra København tilføjer begejstret: »Vi er kommet videre med, hvad det drejer sig om: SVID skal hjælpe brugerrepræsentanter på de enkelte væresteder. Og SVID skal gøre opmærksom på forhold, der ikke fungerer - både på værestederne og i det omkringliggende samfund!« Søren og Brian er tovholdere i den gruppe af værestedsbrugere, som arbejder videre med at gøre Sammenslutningen af Værestedsbrugere I Danmark til en realitet. Sammen med 14 andre brugere er de samlet i Kolding til et arbejdsmøde. Datoen er 4. februar, og værestedet Regnbuen lægger lokaler til. Konsulent Bent Larsen fra LVS og Axel Hjort-Enemark hjælper med at samle trådene og komme videre. Mødet er en opfølgning på den historiske beslutning, der blev taget i november 2003. En beslutning om at danne en konstruktiv politisk platform, der bliver brugernes helt egen. Og en beslutning, der var brugerrepræsentanternes egen.

Et forløb om brugerinddragelseBrugerinddragelse var temaet for det forløb, som LVS i 2003 havde etableret i samarbejde med »Videns- og Formidlingscentret for socialt arbejde«. Tre gange i løbet af sidste år mødtes værestedsbrugere og ledere fra meget forskellige væresteder i hele landet på Kystgården i Nyborg. Håbet var at få etableret et egentligt brugerrepræsentantskab; en brugernes stemme i den offentlige debat. Og det håb blev til fulde indfriet til stor tilfredshed for alle implicerede. I løbet af processen blev mange aspekter af brugerinddragelse belyst ved forskellige oplæg og diskuteret af brugere, ledere og ansatte. Ligesom repræsenter fra SAND (Sammenslutningen af Nærudvalg i Danmark) gav stor inspiration og god vejledning undervejs.

En hurtig og fælles beslutningPå det afsluttende seminar, der strakte sig over to dage i november, blev deltagerne delt i to grupper: brugerne i en og ledere samt medarbejdere i en anden. De 18 personer, der repræsenterer brugerne på både clean og aktive væresteder fra Vest- til Østdanmark, blev på rekordtid enige. En sammenslutning ville de have, og alle havde underskrevet en hensigtserklæring på, at de fremover ville arbejde herfor. Et navn havde man også fundet: »Sammenslutningen af Værestedsbrugere I Danmark«, forkortet til SVID. Imens var lederne ligeså hurtigt blevet om enige om, at de meget gerne ville støtte det nye tiltag.

MedspillereAlle udtrykte stor glæde over, at brugerne nu havde fået deres eget talerør, da det blev diskuteret, hvilken betydning etableringen af brugerråd og SVID ville få. Der var også enighed om, at brugere og ledere nu i højere grad kunne blive hinandens medspillere og især om, at man sammen kunne argumentere bedre i arbejdet med at udvikle værestederne og sikre deres vilkår. »Måske lytter omverdenen mere, når brugerne udtaler sig med fælles stemme«, pointerede fl ere af lederne, ligesom de forudså, at SVID ville være bedre til at fortælle, »hvor skoen trykker - set fra et brugersynspunkt!« De tilstedeværende værestedsledere så også etableringen af brugerråd på værestederne som endnu en vej til at få opfyldt Servicelovens krav om brugernes indfl ydelse. Ledere og ansatte understregede, at de på ingen måde ville se brugerråd

Brugerne slutter sig sammen

Brian Jensen og Søren Damsgaard - de to tovholdere i SVID.

På temamødet i Nyborg i november måned blev man enige om at navnet på den nye sammenslutning skulle være SVID (Sammenslutningen af Værestedsbrugere i Danmark)

13

og SVID som modspillere, men at de dog samtidig ikke ønskede en total brugerstyring på de enkelte væresteder.

LVS hjælper på sidelinienSamtlige 18 tilstedeværende brugerrepræsentanter så sig selv som arbejdsgruppen bag SVID, mens Søren Damsgaard fra København og Brian Jensen fra Randers meldte sig til at være tovholdere og blandt andet se på andre foreningers vedtægter, der kunne inspirere. »Jeg er meget glad for, at det er konstruktivitet og ikke brok, som er i fokus i SVID’s hensigtserklæring!« udtalte Cliff Kaltoft. »Og brug endelig LVS’ sekretariat. Vi vil gerne støtte jer i opstarten, indtil I kan blive vores samarbejdspartner«. Frem til mødet i februar i Kolding har Bent Larsen fra LVS hjulpet Søren og Brian med at få arrangeret mødet. Et møde, hvor alle brugere fra Nyborg er indkaldt, og næsten alle dukker op.

Brobygning og begejstring»Jeg er meget begejstret for, at så mange møder op i dag«, siger Søren, da mødet er ved at være forbi. Begejstringen deles af alle ved det store mødebord, hvor telefonlisten sendes rundt blandt kaffekrus. Brugerrepræsentanterne har brugt dagen til at diskutere og præcisere, hvad de ønsker, at SVID skal bruges

til. Og hvad de kunne tænke sig, sammenslutningen skal få indfl ydelse på. SVID skal bruges til at oprette brugerråd, støtte brugerrepræsentanter på værestederne, hjælpe med at søge penge, lave netværk og aktiviteter på tværs. Og indfl ydelsen skal især bruges til at blive hørt og gøre sig gældende, når debatten gælder stof- eller alkoholafhængige eller tidligere afhængiges levevilkår. Folkene bag SVID ønsker at bygge bro og samarbejde med andre instanser og foreninger.

GeneralforsamlingAlle i gruppen har aftalt at mødes igen i starten af april. Til den tid har et mindre udvalg lavet et forarbejde omkring vedtægter og medlemskab. En stiftende generalforsamling i efteråret 2004 er målet, så SVID kan begynde at gøre sig gældende. Endvidere har SAND og LVS fået bevilget midler fra Uddannelsespuljen til i fællesskab at gennemføre et tillidsmandskursus for brugerrepræsentanter. Et kursus, der også kan få stor betydning for det videre arbejde i SVID.

16 brugere var mødt i Kolding til et arbejdsmøde den 4. februar.

Brugerrepræsentanterne brugte bl.a. dagen til at diskutere og præcisere, hvadde ønsker SVID skal bruges til.

Velkommen i LVS!Sekretariatet og hele LVS byder velkommen til syv nye væresteder, som har meldt sig ind i landsforeningen siden sidste nummer af Ællingen. Det drejer sig om:

Vi glæder os til samarbejdet. Og som det fremgår af bagsiden er endnu fl ere nye steder på vej.

Paradiset, der ligger i LyngbyBufferen i AabenraaGasværket og Humlebien, der begge ligger i SkælskørKlub Albert, som ligger i Albertslund Kirkens Korshærs Varmestue i SilkeborgCafé Solvej, der ligger i Brøndby.

14

Familien ovenpå!På Værestedet Ovenpå i Sønderborg, bruges kræfterne positivt. Der er hele tiden nye aktiviteter og ideer på dagsordenen. Brok og bekymringer er ikke værd at bruge kræfter på.


»Det man fokuserer på, kommer der mere af!«, er overskriften til en stor planche over spisebordet i Ovenpå. Det hvide papir er fuldstændigt dækket af gode forslag, konstateringer og tiltag, der allerede er ved at blive realiseret og nu værd at glædes over: »Kreative værksteder, fl ere brugere, vi er omsorgsfulde, godt samarbejde, rådgivningscenteret henviser alle… osv.«

John Dominik, der er formand for foreningen »Ovenpå«, siger det ligeud: » Jeg gider ikke spilde tid på at bekymre mig om, hvorvidt andre foreninger får mere end os.« I stedet bruger John energien på et væld af projekter og netværksdannelse. Og indtil videre har den indstilling båret frugt; foreningen trives, har et godt samarbejde med misbrugsrådgivningen og sidst der var brug for det, trådte Sønderjyllands Amt til med økonomisk bistand.

Udover de mennesker, som »bare bruger huset« i løbet af ugen, holder fl ere forskellige selvhjælpsgrupper til i Ovenpå’s hyggelige lokaler i det centrale Sønderborg, og så er John også koordinator for projektet Find Fem Fejl. »Det er idræt for udstødte« siger John, der også var med til at igangsætte en gruppe, som er specielt for ældre misbrugere. Gruppen holder stadig sammen uden John og kommer fast på værestedet hver fredag.

En stor selvhjælpsgruppeI forbindelse med UGE 40–kampagnen havde Ovenpå en bod på torvet og blev interviewet af en lokal journalist. Det forvirrede journalisten en smule, at man både kunne være bruger og frivillig det samme sted. » Men dybest set er vi jo alle sammen én stor selvhjælpsgruppe« siger Bodil, der er ansvarlig for fællesspisningen på værestedet. Hver mandag og fredag er der fælles middag for alle, der melder sig til. Maden er som regel klar klokken 18 - umiddelbart efter værestedets normale åbningstid. Bagefter hjælpes man ad med at vaske op.

Ovenpå er et brugerstyret sted. Bestyrelsen vælges på en generalforsamling, og hver anden måned afholdes der brugermøde. Og ellers er det op til hver enkelt at deltage i de forskellige arrangementer og tilbud som for eksempel det meget populære malerværksted eller turene ud af huset til både skove og biograf. Eller man kan bare sidde i sofaen, drikke kaffe og snakke.

En ny familie»Jeg tror, vi er med til at hindre en del tilbagefald«, siger John, der understreger vigtigheden af, at Ovenpå er det nye netværk og den »familie«, som mange af de, der netop er blevet stoffri, har brug for.

Også i forbindelse med behandling yder værestedet en støtte, påpeger Bodil. »Især lige før eller især, når folk lige er kommet hjem, har vi en funktion« siger hun. Personalet fra behandlingsstedet Sydgården tager folk med på et besøg hos Ovenpå, når behandlingen nærmer sig sin afslutning.»Og jeg synes også, vi har et ret godt samarbejde med misbrugsrådgivningscentret«, tilføjer John.

Over spisebordet hænger en stor planche fyldt med gode forslag og tiltag.

15

Ovenpå fungerer som et netværk og den »familie« som mange, der netop er blevet stoffri, har brug for.

Fakta Ovenpå:

Ovenpå har åbent på hverdage mellem 15.00 - 18.00

Tirsdag dog fra kl. 11.00

Fællesspisning kl. 18.00 mandag og fredag.

Lokalerne kan lånes til selvhjælpsgrupper og lign.

Stedet er for både clean og aktive misbrugere, så længe

de ikke virker påvirkede. Pårørende er også velkomne

Medlemskab koster kr. 50,- pr. år.

Hjemmeside: www.sitecenter.dk/ovenpaa

Cliff’s muntre hjørne

På Værestedet »Evigglad«,

kan man få te og ostemad.

Her mødes man hver formiddag,

til samvær og lidt hjemmebag.

Her kommer dem der elsker humle,

som samfundet ikke mer’ kan tumle.

Her har de alle diagnoser,

og barnevogne fyldt med poser.

Men her er man ikke blot en HMS’ sag,

en misbruger og ressourcesvag.

Den blir’ usynlig når man går ind,

her er man Jan og Per og Finn.

Ja, etiketten skiftes ud,

med men’skeblod og men’skehud.

Her har man retten til at være fri,

for samfundets etikketteri.

Her er der ingen forskel på,

hvem man er og hvad man må.

For alle nok så sær en rad,

er mennesker på »Evigglad«.

Svært at måleSuccesen for et værested som Ovenpå kan være svær at måle direkte. For de fl este af medlemmerne er i en eller anden form for beskæftigelse eller på skole. »Det er måske derfor, her ikke er så mange hele tiden«, siger John nærmest undskyldende, mens han overvejer situationen nærmere:

»Når man tænker over, hvor mange, der egentligt har været her igennem årene, og som nu i dag ikke kommer her netop fordi, de er optagede af børn, familie og jobs. Det er da succes!«Og når Bodil og John tænker over, hvor mange af de gamle medlemmer, der kigger ind til julefrokosten, bliver de opløftede: »Det ville de jo ikke ha’ gjort, hvis de havde tilbagefald!«

16

Jul i Korskærparkenaf Christina Büchmann Larsen

Julen er for længst overstået. I erindringen står stadig de julefrokoster, som på de fl este væresteder betyder rigtig meget. Kontaktstedet Korskær bød både brugere, personale, frivillige samt Ællingens udsendte velkommen til et overdådigt arrangement i et pyntet festlokale.

Den 17. december var en festdag i Korskærparken. Alle, der i løbet af året er kommet på Kontaktstedet Korskær var inviteret med til julefrokost. I alt blev det til 38 personer i alle aldre – fra Andreas på 11 til Marius Kristian på 83.

Dagen startede med gløgg og æbleskiver i Kontakstedets egne lokaler på Ullerupdalvej 63. Allerede her var stemningen i top med besøg af både den lokale varmemester, et par hjemmehjælpere og rigtig mange andre. I mens æbleskiverne blev fortæret, var en gruppe frivillige i gang med at forberede de mange retter til aftenens store julebuffet.

På det årlige Frivillighedsmarked havde værestedets tombola sørget for en indtjening på knap 5.000 kroner, som traditionen tro går til julefrokosten, så den efter brugernes ønske kan være helt gratis for alle. »De handlende donerer gaver til os, som vi udlodder i tombolaen« fortæller stedets daglige leder, Joan Clausen. »Og vores brugere køber en hel del af lodderne selv«.

Julefrokosten er vigtig»Julefrokosten er en dejlig og vigtig dag. Men også lidt forvirrende for mig; for der sker næsten altid noget uforudset. I år er der for eksempel en, der har forvredet knæet« fortæller Joan.Overblikket bevarede Joan dog og holdt en fl ot tale om vigtigheden af sammenholdet og rummeligheden på værestedet og om det gode i, at alle hjælper til på Kontaktstedet. Ligeledes var hun glad for at se så mange til julefrokosten.

Forskellige sild, fi skelagkage, leverpostej og juleand var blandt de mange retter på menukortet, mens drikkevarerne var sodavand og alkoholfri juleøl.

Før risalamanden blev serveret, var det tid til aftenens overraskelse; en latterinstruktør. Hun ville have alle op at stå, hvilket gav en god mulighed for at få maden rystet lidt på

plads.Med en række øvelser og skøre grimasser blev både lemmer, muskler og stemmebånd rørt. Nogle var lidt skeptiske i starten, men inden længe hulkede de fl este af grin. »Det gælder om at grine af sig selv og ikke af hinanden«, sagde instruktøren.

Deltagerne var enige om, at det er vigtigt med en julefrokost udover den daglige mulighed for at komme ud og møde andre på Kontaktstedet. Antallet af deltagere til festen er steget for

hvert år.

Andreas på 11 år, her sammen med sin far, var den yngste deltager ved arran-gementet.

Forskellige sild, fiskelagkage, leverpostej og juleand var blandt de mange ret-ter på menukortet.

Aftenens overraskelse var en latterinstruktør - og snart hulkede de fleste af grin.

17

Videre med udviklingsplanenArbejdet med LVS’ udviklingsplan 2003 - 2005 fortsætter. De ti punkter i planen udfoldes på mange forskellige måder og i ret forskellige tempi. Blandt andet har to arbejdsgrupper nu taget form og afholdt indledende møder. Den ene gruppe omkring projektet: »Brugernes værested« og den anden omkring »Værestedernes Mindstegrundlag«.

MindstegrundlagGruppen, der beskæftiger sig med mindstegrundlaget, mødtes i slutningen af januar og diskuterede her, hvorfor det er vigtigt at fi nde og beskrive fælles værdier for værestederne. Både internt på de enkelte væresteder og i foreningen kan en større bevidsthed omkring, hvad vi gør og hvorfor, være med til at sikre den fortsatte udvikling af kvaliteten for både brugere og medarbejdere. Eksternt kan mere præcise beskrivelser og dokumentation af værestedernes særlige karakter og arbejde være med til at sikre værestedernes økonomi, anerkendelse og overlevelse.Værdier og mindstegrundlag arbejdes der nu videre med i en række forskellige processer på de enkelte væresteder. Temaet vil også være centralt på det landsmøde/arbejdsseminar, som LVS inviterer til i slutningen af oktober 2004 (- vi vender tilbage med fl ere informationer herom i den næste Ælling).

Brugernes Værested og SVID»Brugernes Værested« er den overordnede titel på det arbejde, hvor en gruppe af væresteder sætter fokus på brugerinddragelse og -involvering. Gennem erfa-møder og lokale driftsprojekter vil værestederne arbejde med diverse aspekter af brugerinddragelse. Erfaringer og gode ideer vil senere blive beskrevet, så de kommer andre væresteder til gode. På det første møde omkring Brugernes Værested drøftede en gruppe ledere - af ret forskellige væresteder - blandt andet muligheder, begrænsninger og ønsker for det videre arbejde, samt hvad de kan lære af hinanden.

Sideløbende med »Brugernes Værested« er der nu for alvor kommet skub i etableringen af brugersammenslutningen SVID. Her kan både erfaringerne og helt konkret dannelsen af brugerråd på endnu fl ere væresteder også kombineres med arbejdet i »Brugernes Værested«. En længere artikel om SVID kan læses andetsteds i dette blad.

ArbejdsmarkedetPå arbejdsmarkedsområdet, der også er et punkt i udviklingsplanen, er der afholdt en hel del møder med kommunale instanser og også forskellige væresteder. Ønsket er at skabe fokus på og bedre muligheder for tidligere stofafhængiges deltagelse i og fastholdelse på arbejdsmarkedet. Intentionerne og interessen er der fra mange sider. Ligesom de mange møder har rummet mange gode elementer, forståelse og forslag. Men indtil videre er formen og indholdet stadig uvis, da det er en svær proces at få konkrete løfter eller projekter realiseret for denne gruppe.

KonsulentbistandVi får konstant fl ere erfaringer og mere viden gennem arbejdet med udviklingsplanen og samarbejdet med de enkelte væresteder. Det vil vi gerne dele med alle væresteder i LVS – ikke blot de væresteder, der er direkte tilknyttet de forskellige arbejdsgrupper. I den forbindelse er det vigtigt at understrege, at alle LVS’ væresteder altid er meget velkomne til at trække på konsulenthjælp fra sekretariatet. Det kan eksempelvis være med spørgsmål og problematikker omkring brugerinddragelse, mindstegrundlag/værdiafklaring på værestedet, arbejdsmarkedsspørgsmål, det kommunale samarbejde, frivillige etc.

Brochure Desuden er en ny brochure netop på vej i trykken. Den forklarer kort, hvad LVS og et værested er; hvad sekretariatet kan være behjælpeligt med; samt hvordan man kommer i kontakt med både værestederne og selve foreningen.

Man kan se hele udviklingsplanen på vores hjemmeside: www.vaeresteder.dk

LVS·200

3·2005·

18

For Varmestuen i Næstved har det været en tid med mange forandringer. Og fl ere venter måske forude. Et alkoholforbud på stedet har banet vejen for en større grad af brugerinddragelse. Imens venter Varmestuens nye leder sammen med brugere og ansatte i spænding på afgørelsen om, hvorvidt driften af værestedet skal udliciteres i løbet af året.


På Varmestuen i Næstved er stemningen endelig blevet langt bedre. Efter en tid med mange problemer, sygemeldinger og frustrationer blandt personalet er alle begyndt at se fremad igen. Også brugerne må for de fl estes vedkommende konstatere, at det indførte alkoholforbud er en lettelse – trods protester i starten.

»Alkoholforbudet er en succes. Brugerne er gladere nu, og det er betydeligt lettere at involvere dem i arbejdet på stedet«, fortæller Elisabeth Krabbe Søe, der er daglig leder af Varmestuen, »først var der godt nok nogle af brugerne, der blev væk, men efter et par uger begyndte de at komme tilbage. Og nu er en række svagere brugere også dukket op. De turde ikke rigtigt komme, mens folk var meget fulde«.

Brugerne er enige i, at det hele fungerer bedre på Varmestuen nu. Lennert Wöhler, der er kommet på værestedet siden 1998, sidder i brugerrådet og laver også mad til de andre: »Det var en tiltrængt hjælp med alkoholforbudet. Levestandarden er gået op; maden smager bedre, og folk nyder den. Og den energi, personalet har til at hjælpe og motivere, bruges bedre nu. Det er blevet meget lettere at få brugerne til at tage ansvar«, konkluderer Lennert.

Elisabeth Søe er selvfølgelig godt klar over, at nogle går udenfor og drikker. Men det er ikke et problem for den nye stemning på stedet. For nu er der plads til, de der ikke vil drikke. Og det smitter af på alle. Flere har endda luftet ideen om at gå på afvænning.

Hun blev ansat på Varmestuen nærmest samtidig med, at alkoholforbudet blev indført. Men hun kender godt til stedet og de problemer, som har været. Både gennem det, de fem andre ansatte fortæller, og fordi hun tidligere arbejdede på forsorgshjemmet Kanalgården, der ligger lige ved siden af. Kanalgården administrerer Varmestuen, begge steder er oprettet og drevet af Storstrøms Amt.

Fyraftensmøde om drift og alkoholDet var også Amtet og Kanalgården, der tog initiativ til et fyraftensmøde i slutningen af oktober sidste år, da alkoholforbruget var blevet for meget på Varmestuen. Til stede var brugere, medarbejdere, politikere ligesom repræsentanter for forvaltningen i både amt og kommune, ordensmagten og embedslægen blandt mange fl ere. På mødet var der en overvejende stemning for at bevare stedet men ikke alkoholen.

Påbegyndt blev også diskussionen om, hvorvidt driften af Varmestuen skulle placeres et andet sted. Om stedet skulle løsrives fra Kanalgården, og om hvorvidt andre skulle overtage den daglige drift. Flere forslag kom på bordet under det godt besøgte fyraftensmøde; at gøre Varmestuen til et selvstændigt sted med driftsoverenskomst med Kanalgården, at udlicitere opgaven samt at Næstved Kommune gik ind i driften.

Udlicitering?Især ideen om at lade en privat organisation overtage driften har været drøftet en hel del i tiden efter fyraftensmødet. Både i de lokale medier, i amtets Social- og Psykiatriudvalg og i forvaltningen.Næstved Tidende har løbende bragt artikler om emnet. Blandt andet har brugerne udtrykt stor skepsis ved en udlicitering, når det hele nu endelig fungerer så godt på Varmestuen, og de desuden har opbygget stor tillid til det nuværende personale.

Forandringernes tid i Næstved

Varmestuens daglige leder Elisabeth Søe.

Brugerne er enige i, at det hele fungerer bedre på Varmestuen nu efter det indførte alkoholforbud.

19

Elisabeth Søe er mere forbeholden mens hun afventer afgørelsen: »Men det kunne da være fi nt at blive i amtets regi. Måske ikke nødvendigvis underlagt Kanalgården - men i et samarbejde. Jeg er jo vant til at samarbejde med dem og mange brugere, er de samme. Og det er også rart, at vi kan benytte os af nogle af Kanalgårdens tilbud: Både sygeplejersker og socialrådgivere samt fælles kurser og kollegial sparring«, siger hun. Men som Varmestuens daglige leder er hun selvfølgelig meget interesseret i, hvad ændringerne får af konsekvenser for den spirende brugerinddragelse og selvfølgelig for medarbejderne og normeringer. »Informationsniveauet har i det hele taget været meget lavt; vi har ikke fået meget at vide efter fyraftensmødet!«

Løsning inden sommerBåde Kirkens Korshær, Blå Kors og Frelsens Hær har udtrykt interesse for at drive Varmestuen.Men formanden for amtets Social- og Psykiatriudvalg, Kirsten Devantier (V), har ifølge Næstved Tidende taget brugernes protester til sig, men på nuværende tidspunkt kan hun ikke sige, hvilken vej det går.

Vagn-Åge Nielsen, der er Social- og Psykiatridirektør i Storstrøms Amt, skyder på, at der foreligger en afgørelse i løbet af foråret. Han forudser en politisk diskussion, om hvorvidt man vil overdrage driften til private organisationer, der for eksempel har et kristent grundlag. Desuden påpeger han, at man skal gøre sig klart, hvilke administrative konsekvenser en udlicitering kan få:»Principielt er det ikke et problem, at private styrer driften. Ligeledes er jeg tryg ved, at både offentlige og private kan forvalte opgaven med at inddrage brugerne.Men man skal gøre sig klart, at adgangen til at give instrukser og til at styre forsvinder. At der herefter kun er kontrakten at holde sig til. Det skal overvejes, om det er velegnet« siger Vagn-Åge Nielsen.

Udgivet af:Landsforeningen af VæreSteder

Jyllandsgade 10, I · 7000 Fredericia · Tlf. 75 92 40 00 · Fax 75 92 40 09E-mail: [email protected] · www.vaeresteder.dk

Den Grimme Ælling

Tidligere numre af »Den Grimme Ælling« kan rekvireres i Sekretariatet eller downloades fra vores hjemmeside: www.vaeresteder.dk

Vi modtager gerne debatindlæg til fremtidige Ællinger...!

VÆRESTEDSADRESSERNAVN ADRESSE POSTNR. / BY TLF. NR. KONTAKTPERSON»Aktic« Roskildevej 42A, Pavillon 2000 Frederiksberg 36303904 Peter MørckBaghuset Ringstedgade 10, Baghuset 4000 Roskilde 46371606 Niels KnudsenBallerup Misbrugscenters Værested Brydehusvej 12 2750 Ballerup 44773737 Karen HolteBrugerForeningen-Herning Danasvej 14 C, (i gården) 7400 Herning 97208610 Michael MaruniBufferen Østermadevej 4 6200 Aabenraa 30527778 Kiehn ÆrensgårdBænkevarmere-Folkekøkkenet Haderslevvej 47-49 6000 Kolding 75509907 John ChristensenCafé 7’eren Havnepladsen 7 5700 Svendborg 63210794 Kirsten SusgaardCafé Friheden Havnestrædet 6 7700 Thisted 97910303 Frank DalbølCafé Himmelblå Bleggårdsgade 6A 7100 Vejle 76401444 Marika SabroeCafé Regnbuen Elmegade 11 6500 Vojens 74590039 Susanne KnudsenCafé Solstrålen Næstvedvej 4 4230 Skælskør 58198797 Maybritt SøgaardCafé Solvej Horsedammen 38 J, Roland 2605 Brøndby 40303526 Jens HasselCafe Udsigten Nordre Strandvej 31, Tejn 3770 Allinge 56481345 Rya ElsbølCafé VæXt Poul Paghs Gade 6 A 9000 Ålborg 98102618 Allan BachCafé Åndehullet Algade 92 4760 Vordingborg 55373734 Michael PedersenDe Frie Fugle Låsbygade 59 6000 Kolding 75500047 Hanne DamDen Sociale Døgnbutik Søren Møllersgade 28 8900 Randers 86436769 Per RasmussenGasværket Nyvej 12 4230 Skælskør 26990632 Claude WazzanHavnecafeen Vendersgade 46-48 7000 Fredericia 72107343 Peter LøweHimmelekspressen Jernbanegade 63, Ved broen 6700 Esbjerg 75157730 Joan ViborgHjørnecafeen Sundvej 109 B 8700 Horsens 28574235 Sanne RubinkeHjørnet Søndre Fasanvej 6 2000 Frederiksberg C 38213903 Sissel Vedel PetersenHumlebien Stationsvej 3 4230 Skælskør 20682916 Kim KristiansenKaffekanden Vesterled 11, st. 8700 Horsens 75620741 Jette RavnKirkens Korshærs Kontaktcenter Birkedommervej 56 2400 København NV 38107285 Liselotte ØstergaardKirkens Korshærs Varmestue Toldbodgade 5 8600 Silkeborg 86820991 Jens BrogaardKlub Albert Degnehusene 119 2620 Albertslund 43454672 Lone SchwartzKlub X Peder Rimmensgade 40, II 9850 Hirtshals 29602771 Birthe Frost JensenKlubben Svingelport 8 B 3000 Helsingør 49281600 Anne Grethe AndersenKontaktstedet Korskær Ullerupdalvej 63 7000 Fredericia 75911535 Joan ClausenKrisecenter for Mænd Oldenborggade 11, I th. 7000 Fredericia 75933223 Steen KnudsenLinie 14 Blågårdsgade 14 2200 København N 35362314 Kim AhrensMadam Grøn Grønnegade 47 8000 Århus C 86181518 Helge JacobsenNøglehullet Strandpromenaden 23 8700 Horsens 75617075 Flemming SørensenOvenpå Kastanieallé 1, I 6400 Sønderborg 73420073 John DominikParadiset Toftebæksvej 9 2800 Lyngby 45934827 Signe Lang-JensenPerronen Vendersgade 8 4800 Nykøbing F 54857500 Klavs LauritzenPå Banen Nordre Havnevej 11 5700 Svendborg 63215794 Dorte DonsRampen Havnen 35 7700 Thisted 97911682 Dorthe Johannessen Reden i Odense Pjentedamsgade 36 5000 Odense C 66142979 Tove NielsenReden i Århus Sjællandsgade 6 8000 Århus C 86189644 Joan Fisker HougaardRegnbuen Riberdyb 10 6000 Kolding 75537445 Ea DamgaardSolsikken Søgade 1 4100 Ringsted 57611684 Else NielsenStation BAF Herlev Hovedgade 153 2730 Herlev 44526348 Bjarne Biskov JensenSuset Stengade 82, kld. 3000 Helsingør 49263566 Sverre PedersenTema Team Søster Annes Vej 4 9900 Frederikshavn 98422335 Henry LaursenTinpotten Tinpottegyden 6 9800 Hjørring 98911597 Per Ulrik JensenTur Retur 96 Havnepladsen 7 5700 Svendborg 62800701 Stig AndersenUngdomsteamet Vendersgade 8 4800 Nykøbing F 54855519 Lasse PetersenVarmestuen Havnegade 50 4700 Næstved 55711931 Beth SøeVærestedet N.C. Jensensgade 2 B 9850 Hirtshals 21487061 Mogens NielsenVærestedet Jægergårdsgade 107 8000 Århus C 86136230 John PaaskeVærestedet Fabriksvej Fabriksvej 20 3700 Rønne 56953460 Anne StarupVærestedet Frivillighedscentralen Køgevej 102 2630 Tåstrup 43712958 Lisbeth LorentsenVærestedet Kornbakken Kornbakken 6 4700 Næstved 55784875 Jacob SehestedVærestedet Lyset Claus Bergs Gade 1, I 5000 Odense C 66191830 Jane BechVærestedet Solstrålen Jyllandsgade 10 C 7000 Fredericia 75911533 Tom SchriverVærestedet Valde Oehlenschlägersgade 17 1663 København V 33257744 Jesper HansenVærestedet Ved Kajen Toldbodvej 11 4600 Køge 56631347 Martina TörnquistX-House Havnegade 63 6700 Esbjerg 28304525 Flemming MadsenØrkenens Sønner Hvidemøllevej 1 B 8900 Randers 26710193 Kent Kudsk

VÆRESTEDER PÅ VEJVærestedet i Greve c/o Gersagerparken 109, III tv 2670 Greve 22479720 Lisbeth RosenfoldVærestedet i Holstebro c/o Viborgvej 20 C 7500 Holstebro 97461725 Orla JensenPusterummet c/o C.E. Christiansensvej 5 4930 Maribo 61407503 Mogens Reimert NielsenCenter for misbrug i Ribe Amt Bakkevej 6 6700 Esbjerg 76109410 Jan JørgensenKerteminde Kom. Social- og Sundh.forv. Rådhuset, Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde 65321556 Kim BreideCreative Spark Merløsevej 19, II th. 2700 Brønshøj 25474406 Morten SørensenVærestedet i Silkeborg Gunildshøjvej 39 8600 Silkeborg 23833927 Bjarne Svendsen

Documents

Nr. 10 Den Grimme Ælling