Nr. 24 Den Grimme Ælling

#24/2010Medlemsblad for mere end 100 værestederUdgivet af Landsforeningen af VæreSteder

Den Grimme ællinG

TeMa: FaTTigdoM

Læs om 3 værestedslederes blik for manglende muligheder

Portræt: Krisecenter for mænd i Horsens - et anderledes medlem i LVS

UdgiverLandsforeningen af væreStedervendersgade 19, i.7000 FredericiaTel. 75 92 40 00Fax 75 92 40 [email protected]

AbonnemenT

bestilling af abonnement på ”den grimme

Ælling” kan ske ved henvendelse til LvS.bladet udgives tre gange årligt og er gratis.

redAkTionCliff kaltoft, LvSmaria kiilerich Andersen, LvSUlrik korff, LvS

LAyoUTHanne bennikeTrykHr offset A/S, vejle,Tel. 75 82 89 11www.hr-offset.dk

opLAg2500 stk.

iSSn1602-8392

redaktionen afsluttet den 08.04.2010

Send indlæg i Word til: [email protected]

”den grimme Ælling” udsendes til en lang række af myndigheder, insti-tutioner og fagfolk m.v. på udsatte-området. Såfremt bladet ikke ønskes tilsendt fremover, bedes der givet besked til LvS.

Artikler eller større uddrag må gengi-ves med kildeangivelse og efter aftale med forfatteren. Signerede indlæg i bladet er udtryk for forfatterens egne synspunkter, og synspunkterne deles ikke nødvendigvis af redaktionen eller LvS.

DEN GRIMME ÆLLING# 24 - APRIL 2010

indholdLeder side 3

Set udefra side 4bettina post

Tema: fattigdom side 5portræt af 3 væresteders erfaring med fattigdom

Korte nyheder side 8

LVS’ ny medarbejderuddannelse side 10

IdVI side 12UL i Holland. ny hjemmeside

SVId - Krealariet side 14

artikelserie side 16væresteder kun for mænd

Nye ansigter i LVS side 17bjørn og marianne

ulovlig kontanthjælpspolitik side 18interview med Jesper Tynell

uddannelsestilbud fra LVS side 19

Mændenes Hjem 100 år side 20interview med robert olsen

Cliffs muntre hjørne side 21

Når kunsten sætter sig spor i mennesker side 22

Velkommen i LVS side 22

Kursus- og arrangementskalender side 23

Bladundersøgelse side 23

2 den grimme ÆLLing #24 2010

LederAf Cliff kaltoft, Sekretariatschef

Finanskrise og besparelser- bundlinjen fra et værestedsperspektiv

en ting er det meste af danmarks befolkning i disse dage enige om - at der er knaphed på ressourcer. virksomheder kæmper mange steder med bundlinjen i en langstrakt og alvorlig finanskrise. i den anden ende kæmper et stigende antal af danskere med at undgå langtids-ledighed. Fra Christiansborg varsles der med konvergensplaner og nulvækst, at kommunerne skal spare - dog uden at det må forringe serviceniveauet.

Fra Landsforeningen af væreSteder ser vi bekymret til. For det skal være en yderst velslebet kniv og et finmotorisk håndelag, der kan skære helt uden om serviceniveauet. Jeg ser med bekymret mine på politiske stunts, hvor man i tider med knaphed med den ene hånd deler skattelettelser ud til de bedst bemidlede danskere, der mærker knaphe-den mindst, mens man med den anden hånd gennemtvinger besparelser i velfærden, der uundgåeligt vil ramme de svageste i vores samfund - for det er dem, der er de største aftagere af vores offentlige velfærdsydelser. Hvis målet er, at danmark skal være blandt de bedste til at skabe lige muligheder, som vores statsminister bebudede det i sit regeringsgrundlag i februar, så har han med de initiativer opstillet en ligning, der vanskeligt lader sig løse!Fra værestederne ved vi, at knaphed er en reel og barsk virkelighed for et stigende antal danskere. og når man skæ-rer i de kommunale budgetter, er der stor risiko for, at man skærer tråde over i det sociale sikkerhedsnet, som socialt udsatte mennesker i forvejen har nemt ved at falde igennem. et stigende antal danskere på offentlige ydelser med stærkt begrænsede levemuligheder er et bevis på netop det. i Landsforeningen af væreSteder ved vi kun alt for godt, at det er roden til udsathed, og med de kommende års varslede besparelser og arbejdsløshed vil vi se opkomsten af nye grupper af udsatte på værestederne. en ny form for medmenneskelig fattigdom er ved at bide sig fast.

derfor - og i tråd med at 2010 er eU’s og dermed også regeringens fattigdomsår, sætter vi i dette nummer af den grimme Ælling spot på fattigdom nedefra - fra værestedsvinklen og de udsatte selv. Herfra kaster vi et anderledes lys på forholdet mellem udsattes oplevelser af fattigdom og velfærdens begrænsede rækkevidde. vi får socialråd-giverforeningens formand bettina posts bud på udsigterne for de socialt udsattes økonomiske bundlinje. vi holder mikrofonen for personer, der bevidner fattigdom, som det erfares af de mennesker, der synker længere og længere bagud og dermed holdes fast i økonomisk, social og kulturel udsathed. i en tid, hvor der tales om aktivt medborger-skab som en nøgle til inklusion og lige muligheder, bør vi starte med at hæve ambitionerne for de udsattes bundlinje. værestederne er her unikke udstillingsvinduer og en inspirationskilde til netop det. derfor er vi i Landsforeningen af væreSteder i tæt parløb med værestederne forpligtede på at holde glasset finpudset og fortsat dygtiggøre os i et uvurderligt hjælpearbejde - fordi vi er sat i verden for at være så finmaskede, at ingen går i hundene i ubemær-kethed.

»

den grimme ÆLLing #24 2010 3

Hvis den årligt tilbagevendende ”julefat-tigdoms-debat”, som traditionelt løb af stabelen i december måned, er pejlemær-ke for den politiske varetagelse af fattig-domsåret, ser det sort ud. det var nemlig en plat forestilling, som startede med jule-pakker og sluttede med en fastfrysning af positionerne i forhold til, om vi skal have en fattigdomsgrænse. det blev dog klart, at der hersker en vis forvirring om, hvem der har magten til at gøre noget ved den fattigdom, som man ikke kan blive enige om at definere. den ligger nemlig hos be-skæftigelsesministeren, som med flytnin-gen af førtidspensionisterne i foråret 09 nu har ansvaret for niveauet for samtlige ydelser, og dermed også for den økono-miske fattigdom. beskæftigelsesministe-ren har imidlertid brilleret ved at være fuldstændig tavs i debatten.

Flytningen af ydelserne udtrykker et poli-tisk projekt, som gør sociale problemer til et spørgsmål om at få sig et job. Ansvaret er lagt entydigt på de ledige selv, og troen på, at personlige økonomiske incitamen-ter er beskæftigelsesindsatsens ”sesam luk dig op”, gennemsyrer regelsættet. ”det skal kunne betale sig at arbejde”, messes der. ydelserne har således en ind-bygget tålmodighedsgrænse på seks må-neder, hvorefter de uden videre nedsæt-tes. derudover har vi en starthjælp, som kun halvt så stor som kontanthjælpen, og

450-timersreglen, som standser kontant-hjælpen til den ene ægtefælle, hvis begge ægtefæller ikke har haft et almindeligt job i 450 timer inden for to år. både den og starthjælpen rammer primært indvan-drere, for at de ikke skal tro, at der lig-ger guld og flyder på gaderne i danmark, som de charmerende fætre Langballe og krarup har formuleret det. dertil kommer et afsindigt system af sanktioner, som giver ydelseskontorerne mulighed for at standse eller reducere i kontanthjælpen, når kontanthjælpsmodtagerne ikke arter sig.

ingen af disse krumspring forholder sig til, at modtagerne ikke har andre forsørgel-sesmuligheder. Havde de det, var de nem-lig slet ikke berettiget til kontanthjælp. beskæftigelsesministeren kalder det et ”kærligt skub i ryggen”, og vi kan så alle stå og se på, at den ene efter den anden skubbes ud over kanten.

Skal vi have styr på fattigdommen i dan-mark, er vi for mig at se nødt at gøre mindst to ting; For det første at få Støj-berg til at deltage åbent og konstruktivt i debatten om ydelsesniveauet og for det andet at få styrket indsatsen for at løse de sociale problemer, som fastholder men-nesker i langvarig ledighed. Lykkes det, er der håb for de fattige!

Af Bettina PostFormand for Dansk Socialrådgiverforening

Set UdeFrA


social udstødelse

for bekæmpelse af fattigdom og

2010Europæisk år

2010 er europæisk fattigdomsår og eU opfordrer til, at året bl.a. bruges til, at ”hver eneste del af samfundet deltager i kampen mod fattigdom og social ud-stødelse.” det har danmark forpligtet sig til at bidrage til, og nu bliver det spæn-dende, om det kommer til at gøre en forskel for de fattige?

klubben i Helsingør er tildelt midler fra Socialministeriet til at køre et sundhedspro-jekt i værestedet over en

3-årig periode. projektet er inddelt i 3 indsatsområder: Sundhedsakti-viteter, individuelle handleplaner og samarbejde til det etablerede sund-hedsvæsen. klubben har indtil videre igangsat idrætstilbud, kosttilbud, netværk til sundhedspersonaler og -forvaltning og satset intensivt på at følge tandbehandlinger til dørs. det har resulteret i skabelsen af gode ek-sempler og rollemodeller, der har gi-vet flere lyst og mod til behandling.

»

»Fattigdom. ordet er hver mands eje, fyldt med paradokser og anledning til op-hedede debatter og kontroversielle udsagn. ordet fattigdom er i denne tid på manges læber. men hvad vi egentlig lægger i ordet, er der stor forskel på, og derfor er der også er stor variation i tilgangen til løsninger. Her zoomer vi ind på, hvad der kommer før påstande, statistikker og paragraffer; nemlig fattigdom-mens virkelighed - mangel på muligheder - som det tager sig ud blandt landets socialt udsatte fra et værestedsperspektiv: Af maria kiilerich Andersen,

» Ulighed i sundhed skaber fattigdom i livskvalitet


FATTigdom i øJenHøJde

er en utrolig stor barriere. der bliver sat for høje afbetalingsrater til, at brugeren kan overskue et afbetalingsforløb - for en langstrakt behandling der desuden er forbundet med smerte og ubehag. vi har i øjeblikket en pige, der på trods af stort tyggebesvær har takket nej til tandbe-handling, fordi raten på 1000 kroner er for høj for hende. det, synes jeg, er fat-tigdom i livskvalitet.

der er desuden ingen tvivl om, at vejen til bedre sundhedstilbud for udsatte går via den sociale kontakt. vores brugere mener entydigt, at social trivsel er hævet over fy-siske skavanker. Først når en vis portion mentalt overskud indfinder sig via kon-takt, samvær og relationsdannelse, kan vores brugere begynde at mærke deres egentlige behov, deres skavanker og fysi-ske begrænsninger. Så modet til behand-ling kommer altså gennem den sociale trivsel, og den trivsel mener jeg, at både

Værestedslederen anne Gretheandersen fra Klubben, Helsingør”Tærsklen til almindelige sundhedsydel-ser er utrolig høj for vores væresteds-brugere. det at kunne modtage ydelser via f.eks. skadestuen, den praktiserende læge eller en tandlæge kræver utrolige overvindelser. mange af vores brugere li-der jo af angst. de er bange for at fejle noget, blandt andet fordi de ofte ser ven-ner, der dør i en tidlig alder. det afspejler deres adfærd. og sundhedsvæsenet er utrolig dårlig gearet til at takle adfærd. vi har utallige gange oplevet sundheds-personale uden det niveau af tolerance, tålmodighed og forståelse, som det kræ-ver at tilbyde og gennemføre behandling på f.eks. aktive misbrugere som vores. mange konsultationer er blevet afbrudt og behandlinger forblevet uafsluttede på den konto. det skaber grobund for mismod og foragt for sundhedsvæsenet. brugerbetaling på tandlægebehandling

vi og sundhedsvæsenet er forpligtet på at pleje”.

Sundhed er den velfærdsydelse i danmark, hvor der er absolut størst ulighed. det har flere undersøgelser - herunder SUSy UdSAT - slået fast med syvtommersøm. Socialt udsatte mennesker er fattige på sundhedsydelser - ja ofte hjemløse i forhold til sundhedssektoren. den dystre virkelighed er den, at sundhed blandt udsatte typisk forbindes med det, som sundhed ikke er - smerte, smertelindring, sår, bivirkninger, dårlige tænder, for højt blodtryk, kosmetiske handicaps for blot at nævne nogle få. vejen til sundhedsfremme for udsatte er smal, stenet og fyldt med forhindringer. værestedsleder Anne grethe fra klubben i Helsingør fortæller her, hvorfor fattigdommen i sundhed er så markant:

TemA

både i et materielt og socialt perspektiv. For med en gratis sofa, en kaffemaskine, pc, et gratis bord, tv eller noget af alt det andet, kramboden (værestedsmedarbej-dere og brugere) henter hjem fra blandt andet dødsboer, følger en hyggeligt snak, en kop kaffe eller endda et kram, som en borger i taknemmelighed efterspurgte, nu da stedet kaldte sig for kramboden. kramboden har via plejehjem og kom-munens intranet fået særdeles effektive forbindelser til masser af nyttigt kram, beskæftigelsen med kramboden har øget aktivitetsniveauet og brugerinddragelsen i værestedet gevaldigt og bogstavelig talt åbnet døre til udsatte borgeres hjem, som finder vej til samvær og hygge i væreste-det.

materiel fattigdom er ifølge eva Skov-gaard på Café mælkevejen konkret og mærkbar for rigtig mange af krambodens aftagere, og proportionelt hermed er tak-nemmeligheden stor for den kortere vej til basale mangler - og det er et opmun-

eva uddyber her: ”de mange udsatte borgere kan mærke prisstigningerne. og deres materielle be-hov er hverken styret af ønsker om de-sign eller en særlig kvalitet - deres behov er basale og akutte. Folk, der skal flytte fra herberg til egen bolig, har tit ikke no-get, og de 2000 kroner, som kan tildeles i etableringsydelse, rækker ikke engang til en omgang maling. Hvis en lejlighed skal blive til et hjem, hvor man har lyst til at opholde sig og måske modtage gæster, så skal basale praktiske foranstaltninger være i orden. et sted at sidde, et sted at sove, noget at spise morgenmaden af, noget at drikke kaffen af, noget at tørre sig i efter et bad osv. det kan økonomisk være en meget krævende og uværdig op-gave for de mindst bemidlede at samle sig en præsentabel husholdning. der er ingen mennesker, der af fri vilje har lyst til at tigge”.

kramboden i odense er i stigende grad udsatte borgeres redningsplanke. og det

trende plaster på såret, når selvforsynin-gen er trængt.

kramboden er en unik gen-

brugsbutik, der kombinerer

tilbud om gratis erhvervelser af

nyttige brugsting til mennesker

med særlige materielle behov, med akti-

vitets- og samværstilbud i værestedsregi.

2-3 trailerfulde brugsgenstande og møb-

ler bliver omsat i kramboden om ugen, til

fordel for både borgere - der ved afsæt-

ning - støtter et godt formål og udsatte

borgere, der pga. dårlig økonomi eller

genhusning har basale materielle behov.

»

» Fattigdom i øjenhøjde fortsat

» materiel fattigdom - den bare virkelighed

kramboden på værestedet Café mælkevejen i odense har eksisteret i snart 2 år. den indskriver sig i rækken af genbrugsstationer i landet, dog med den forskel at alt i kramboden kan erhverves ganske gratis. det er der nemlig behov for. eva Skovgaard - pædagogisk medarbejder i værestedet - har gennem sit arbejde ob-serveret en stigende efterspørgsel på genbrugsting blandt ikke blot væresteds-brugerne men i ligeså høj grad andre af byens mindrebemidlede borgere. For genbrugsbutikkerne er blevet dyre og eksklusive, og husleje- og forbrugspriserne er steget betydeligt de seneste år - uden at ydelserne er fulgt med.


» kulturel fattigdom - mangel på oplevelser

Hvis man er aktiv stofafhængig er det i allerhøjeste grad sin sag at bevæge sig ind på byens kunstmuseum - og det selvom adgangen dertil en enkelt dag om ugen måtte være gratis. bonede gulve, fine toiletter, et lavt og forsigtigt lydniveau og genstande, man skal færdes ligeså forsigtigt omkring, er et eksempel på en kulturel ramme, som mange socialt udsatte føler sig malplaceret i. Her fortæller værestedsleder per Ulrik Jensenfra Tinpotten i Hjørring om oplevelsesindustriens utilgængelighed blandt værestedsbrugere:

der hersker de steder. Smart påklædning, pæn small talk og et anstændigt sprog.

brugerne betaler jo til kunst og kulturelle tilbud over skattebilletten, men de får ikke del i den. den kultur, de får, er ind i sin egen isolerede stue i form af film fra bib-lioteket og i særdeleshed et kværnende tv. desværre forbindes de ting ikke som sådan med forfriskende stimuli eller over-raskende læring, som kultur ellers tit gør. de fungerer som erstatninger for samvær og som en måde at bruge tiden på. der skal noget andet til, for de har helt andre forudsætninger for at kunne tage imod de kulturelle tilbud. Her i væreste-det forsøger vi jo at tage dem i hånden. krealariet (LvS kunstworkshop. red.) var til stor gavn for mange af vores brugere, og det har resulteret i en lidt større lyst til at opleve kunst andre steder. vi må gøre

”vores brugere får uden for værestedet i meget ringe grad kulturelle oplevelser af nogen art. At servere sig selv oplevelser kræver nemlig et vist overskud! Uanset om du går i biografen, på museum eller til en koncert, så kommer man aldrig bare for at modtage. Jo gennemsnitsdanskeren kan måske godt læne sig tilbage midt i al stimulansen. men ikke vores væresteds-brugere. en tur ud i det kulturelle offent-lige rum kræver for de her mennesker, at de virkelig samler sig. Samler sig overskud og ikke mindst at de tager sig sammen. det er rigtig svært, når stofferne styrer ens liv, og man derudover kæmper med lavt selvværd og negative tanker i mange retninger. om noget er de forskellige kul-turelle rum nogle steder, hvor væresteds-brugerne føler sig utilpasse. de føler sig selv udstillet. For de har meget svært ved at leve op til den der bestemte adfærd,

vores til at bygge bro til kulturen, men det ville være til stor hjælp for os, hvis tærsk-len til de kulturelle tilbud ikke var så stor for udsatte”.

» Fattigdom i øjenhøjde fortsat

Tinpotten er et kommunalt væ-

rested for de aktive stofafhæn-

gige i Hjørring. Her kommer ca.

15 -25 brugere dagligt.

personalet på værestedet arbejder hårdt

på at gøre tilbud om kunst og kultur så

fleksibelt og tilgængeligt som muligt.

Siden brugerne selv har haft pensler i hån-

den er lysten og modet til flere kunstople-

velser vokset på værestedet..

»



fra udsat til Værdsat - nu i lokal udgave

værestederne i danmark er væksthuse for gode ideer og en alternativ kreativitet, som kan danne grundlag for udviklingen af ydelser, der kan komme både lokal-samfund, virksomheder, kommuner og socialt udsatte til gode. det fik vi sat en tyk streg under med ’orginalen 2009’. i LvS har vi i samarbejde med konsulent-virksomheden public Futures søsat et projekt, hvor vi - med afsæt i konkrete være-stedsideer til en socialøkonomisk profil - vil afprøve udvalgte forretningsmodeller. i næste nummer af den grimme Ælling løfter vi sløret for hvilke væresteder og forretningsmodeller, der er i spil.

10 års jubilæum på Himmelblå i Vejle

den 5. marts kunne værestedet Himmelblå fejre, at der i 10 år har været et vær-digt samværs- og aktivitetstilbud til alle tidligere stof- og alkoholafhængige i vejle. Stedet blev for 10 år siden til, for at tilbyde afvendte stofafhængige nye rammer og netværk efter endt behandling. det gæstes til daglig af 20-25 brugere, og har gennem de seneste år markeret sig som en udviklingsdygtig enhed under vejle misbrugscenter. Himmelblå udbyder en bred vifte af tilbud til brugerne, herunder forskellige muligheder inden for beskæftigelsesafklaring, livshåndtering og hjælp til sundere livsførelse. 10-års dagen blev fejret med en festlig reception i pyntede rammer, masser af gæster og lækre tapas og smooties.

Idrætsklub nr. 80 meldt ind i IdVI

idrætsklubber under idvi skyder frem i hele landet. medlemstallet har netop rundet de 80, og dermed har idrætsorganisationen dansk væresteds idræt for længst nået det oprindelige mål om at rejse 35 klubber inden Udsatte Legene 2009. i LvS og idvi betragter vi væksten som et tydeligt tegn på efterspørgsel på idrætstilbud. derfor lægger vi nu ekstra kræfter i at opkvalificere holdledere og sikre forankring og fortsat udvikling af de mange klubber rundt om i landet.

» korT nyT · korT nyT vÆreSTedSLAndSkAbeT FrA oven

FR

A U

DS

A T T I L V Æ

RD

SA

T

2 0 0 7 / 2 0 0

9

350.000 kroner fra Bjert Invest til folkekøkkenet i Kolding

Folkekøkkenet i kolding havde ved årsskiftet dystre udsigter til større nedskæringer i værestedet som følge af kolding kommu-nes påbud om, at værestedet skulle spare 381.000 kroner i år og 681.000 kroner i 2011. en lokal mangemillionær er imidlertid kommet fyringer af personalet og nedskæringer i åbningstiden i forkøbet. Han har bebudet, at han vil spænde et økonomisk sikkerhedsnet under værestedet, således at stedet undgår at skære i deres tilbud. værestedsleder John Christensen siger: ”de her penge kunne ikke falde på et mere tørt sted. og vi oplever det som en stor anerkendelse, at en lokal entreprenør vil støtte os på den her måde. økonomisk er vi i disse år enormt udfordret pga. besparelser i kommunen, men som et stort plaster på såret oplever vi stor opbakning fra borgere og forskellige virksomheder i byen”.

» » » » » »


flytning for reden i Århus trukket i langdrag

efter en lang periode med uvished og bekymring for redens fremtid i Århus er en flytteløsning endelig faldet på plads for det rådgivende værested for kvinder i en svær livssituation. redens nuværende fysiske rammer er i så elendig forfatning, at en flytning er den eneste løsning for værestedet. placeringen har der imidlertid været en del tovtrækkeri om, hvorfor beslutningen i Århus Socialforvaltning har været udskudt indtil årsskiftet. reden får til huse i lokaler i Spanien, Århus, og værestedsleder Joan Fisker Hougaard håber på indflytning til maj: ”på trods af værestedets elendige fysiske forfatning har denne her flytning desværre truk-ket i langdrag. vi har været vidner til mange forskellige menneskers protest mod at få denne her gruppe udsatte til naboer. det har været en hård proces, og både brugere og medarbejdere har været yderst tålmodige. nu trænger vi til at komme videre”.

rådets afsluttende publikation om udsatte og sundhed

rådet for socialt udsatte udgiver nu ’Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet’, som markerer fjerde og sidste led i rådets omfattende sundhedsundersøgelse. de foregå-ende undersøgelser er litteraturstudiet ’Hvad ved vi om udsattes sundhed?’ (2006), spørgeskemaundersøgelsen ’SUSy UdSAT’ (2007) og rapporten ’dårligt liv - dårligt helbred’ (2008). Samtlige undersøgelser har påvist, at socialt udsatte i udpræget grad har dårligere sundhedstilstand end resten af befolkningen. den afsluttende un-dersøgelse er en registerundersøgelse , der belyser udsattes kontakt og relation til sundhedsvæsenet. gennem rådets undersøgelser er det gjort muligt for første gang at kunne følge sundhedsudviklingen blandt godt 1000 socialt udsatte i danmark i årene fremover.

Psykisk sårbare personer skal drive nyåbnet restaurant i Århus

i Århus har Sindlidendes vilkår, der blandt andet driver 2 væresteder for psykisk sårbare personer, taget initiativ til oprettelsen af den første restaurant, der ligestiller det psykiske arbejdsmiljø med den gastronomiske kvalitet. Café kaffegal åbnede dørene for sine første gæster i februar og skal drives som en socialøkonomisk virk-somhed, hvor genereret overskud geninvesteres i virksomhedens sociale ansvars-områder. de 35 ansatte består af et miks af professionelle fagfolk, frivillige og psykisk sårbare personer, der ansættes på særlige vilkår. restauranten er blevet vel modtaget af århusianerne, og direktør brian Sørensen oplever en stor interesse fra jobcentre og sagsbehandlere, der leder efter rummelige arbejdspladser til deres klienter. restauranten har modtaget godt 1 million kroner fra Socialministeriet til projektet første leveår. restauranten skal på sigt hvile i sig selv økonomisk.

Vejle har fået deres første udsatteråd

ved et åbent møde i slutningen af 2009 blev i alt 16 personer på demokratisk vis af den fremmødte forsamling valgt ind i byens første udsatteråd. rådet udgøres af både brugere og fagpersoner, der på forskellig vis repræsenterer de udsattes interesser. LvS´ formand marika Sabroe er initiativtager til rådet og agerer koordinator for rådets arbejde. i forbindelse med eU’s fattigdomsår vil rådet i dets første leveår fokusere på, hvordan fattigdom, som et socialt og økonomisk fænomen, tager sig ud blandt udsatte i vejle. indtil videre er der ikke givet nogen økonomiske midler til Udsatterådet.

» » » » » »

den ny værestedsmedarbejderuddannelse i LvS giver faglig ballast til værdier, arbejdsform og konkrete initiativer på værestederne. men den betyder også ’at få gnisten tilbage’, rykning af grænser og tydeliggørelse af det nødvendige i at være sit eget væresteds positive kritiker.


LvS’ ny medArbeJderUddAnneLSe

- e T b o o S T T i L F A g L i g H e d e n !»

marika Sabro, værestedsleder fra Cafe Himmelblå i vejle (og formand for LvS), gav derfor sikkert Lene en positiv udfor-dring med sit indlæg på uddannelsen om værestedsmedarbejderen som igangsæt-ter. Her var udfordringen at lære sig selv at kende for at kunne inspirere og arbejde med andre.

ikke alene skal de mange nye kontakter og erfaringer fra de øvrige kursister ud-nyttes og bearbejdes. etableringen af va-rige netværk er også et af målene med uddannelsen af medarbejderne i denne mangefacetterede verden.

deltagernes opgave er også, selv eller sammen med kollegerne fra deres være-sted, at udvikle og forhåbentlig påbegyn-de et projekt inden sidste modul er omme i december. projektet skal ses som et kon-kret produkt af undervisningen.

Social innovation i hverdagen - op-dag, kopiér og tilret!værestedsmedarbejderuddannelsens mål er overordnet at styrke medarbejdernes kompetencer. disse kompetencer består i det direkte kendskab til værestedstanken og dens forudsætninger. vigtigst af alt er kompetencen at udvikle og tænke nyt med baggrund i livet på værestedet. den sociale innovation er i centrum på dette første modul og bliver præsenteret af og debatteret med Steen Svendsen fra public Future.

For Tina, hvis opgave på hendes værested er at tænke nye tanker, er dette daglange indlæg en appelsin i turbanen. Hendes mål med værestedsmedarbejderuddan-nelsen beskriver hun selv således: Jeg vil have værktøjer til at finde ud af, hvad ’der

Af kursusleder bjørn medom

det er februar, landet er præget af sne og frost, men på brandbjerg Højskole bræn-der den indre ild for første gang blandt deltagerne på LvS´ værestedsmedarbej-deruddannelse. Første modul af i alt fire er i gang. ildhuen blandt de 19 deltagere fra 12 forskellige væresteder bliver ikke mindre af, at de også er pionerer. At være de første betyder også, at forventninger-ne er mangesidige.

Jeg vil gerne opnå at få rykket mine egne grænser og samtidig blive bedre til at sætte grænser i relation til værestedsbru-gerne. Hvad er ok, og hvad er forkert, når man arbejder på et værested? For mig er især spørgsmålet, om der er en øvre græn-se for omsorg, vigtigt at få afklaret, siger Lene. Hun påpeger, at hendes forventnin-ger kun kan opfyldes ved en kombination af undervisning og erfaringsudveksling med andre værestedsmedarbejdere. Læ-ringen skal sættes i direkte relation til hverdagen.

mangler’ på mit værested. Jeg betragter social innovation som den positive ud-fordring af værestedstanken, som den er beskrevet i dag. F.eks. mangler jeg en kobling mellem det stoffrie værested og hverdagslivet udenfor. Ikke i forhold til arbejde og uddannelse; men i forhold til det private hverdagsliv. Vi skal nå længere end til at stå og kigge på livet udenfor igennem værestedets vinduesfacade!

en af måderne til at tænke nyt er at få kendskab til, hvad der er tænkt, og hvad der fungerer på andre væresteder. det sker bl.a. ved at etablere samarbejde væ-restederne imellem. et samarbejde der, enkelt sagt, kan gå ud på at lære af hin-anden og beskrevet i klart sprog: opdag idéer, kopiér dem og tilret dem i en blan-ding mellem andre og egne erfaringer. Alt dette ud fra ønsket om social innovation og mangfoldighed.

med andre ord så er undervisningen, gruppearbejdet og snakken i kaffepau-serne af lige stor værdi - og afviklet med lige stor forventning om deltagelse.

er der en øvre grænse for omsorg?Lene, deltager på

Værestedsmedarbejderuddannelsen

»

...social innovation er den positiveudfordring af

værestedstanken.

Tina, deltager på Værestedsmedarbejderuddannelsen

»


facebook og bowling som bindemiddelbrandbjerg Højskole har eminente ram-mer til at få opfyldt kravene til den særlige uddannelse. Her understøtter de fysiske rammer målet om skabelse af netværk, fordybelse i opgaverne på værestederne og lysten til at tage helikoptersynet i brug. derudover er bl.a. det nærliggende bow-lingcenter i vejle også på skemaet for at rykke grænserne imellem de 15 deltagere i stykker.

det ny-sammensatte hold blev hurtigt enige om at etablere et lukket forum på Facebook. et forum udelukkende forbe-holdt holdets deltagere, kursusledelse og undervisere. brugen af dette sociale me-die er et spændende lille ekstra forsøg i den nye uddannelse og udsprang af det åbenlyse behov for at kunne arbejde på tværs mellem værestederne og for at være i gensidig kontakt med hinanden.Efter mange år i branchen kan dette fæl-lesskab med andre værestedsmedarbej-dere genopfriske gnisten og inspirationen til min indsats på værestedet, siger Arne. Han har, med inspiration fra andre af ud-dannelsens deltagere, allerede påbegyndt en del nytænkning på hans arbejdsplads. Samværet på holdet har tændt gnisten i mig igen, fastslår den meget erfarne so-cialarbejder.

Projektvejledning på værestederneindtil næste modul gennemføres i den tidlige sommer, er deltagerne i uddannel-sen ved at arbejde med de projekter, som er en del af uddannelsen, og som skal præsenteres på en workshop på sidste modul i december. For at stimulere denne proces tilbyder LvS alle uddannelsens del-tagere at få vejledning på deres hjemme-bane. vejledningsfunktionen er også et nyt tiltag i uddannelsessammenhæng og vil naturligvis indgå i vurderingen i forbin-delse med evalueringen af dette første 4 modulsforløb af LvS´ værestedsmedarbej-deruddannelse.

Samværet på holdet har tændt

gnisten i mig igen!

Arne, deltager på Værestedsmedarbejderuddannelsen

»

værestedsmedarbejderuddannelsen forløber over 11 dage opdelt i 4 internatmoduler. Uddannelsen skal give en teore-tisk og metodisk opkvalificering af værestedsmedarbejder-ne. de fastlagte teorier og metoder kombineres med viden-

deling og erfaringsudveksling. det giver værktøjer til reparation og vedligehold af værestedet og udvikling af nye tiltag.

indholdet leveres af forskellige undervisere, der bidrager med diffe-rentieret viden og supplerer hinanden. værestedstanken og social innovation er uddannelsens fikspunkter. de små skridts metode er den metodiske tilgang til det udviklende arbejde.

Pionererne forsamlet til gruppebillede i sne og frost.

»

»

Holdets lukkede forum for deltagerne - her holdes kontak-ten ved lige indtil næste modul i forsommeren.»


i sidste nummer af den grimme Ælling kunne vi fortælle, at en ny mand har overtaget

roret i idvi. idrætsorganisationen styrer således fortsat mod nye udfordringer.Af Line Hansen

» » » » » » » » » » » idvi

en stor delegation på 500 personer skal sendes af sted til Holland for at repræsentere danmark. Til det skal vi bruge en masse friske deltagere - og her kan ALLe være med! der vil blive arrangeret fælles bustransport, og det er gratis at deltage. igen i år vil der blive dystet i en række disci-pliner, så der er noget for enhver smag. du kan følge med i planlæg-ningen på hjemmesiden www.idvi.dk, hvor vi løbende vil lægge nye infor-mationer om begivenheden ud.

UL TiL Sommer i HoLLAnd SOCIAL INCLUSION

GAMES 2010

TWENTE

SIG 2010

SOCIAL INCLUSION GAMES 2010TWENTE

vi havde en fantastisk uge i odense til UL 2009. derfor er vi glade for, at traditio-nen føres videre, og at vi nu kan præsentere Holland som værtsnation ved Social inclusion games 2010. det vellykkede arrangement i sommer, som vi i den grad kan takke de mange danske deltagere for, har været med til at overbevise også udenlandske organisationer om, at idræt kan bruges som et redskab i det sociale arbejde. LvS har formået at skabe en idrætsbevægelse, der nu har fået sit eget liv. og ikke blot bistår landsforeningen med en erfaring, der gør det muligt for denne idrætsorganisation at operere på området. idrætsbevægelsen er i stadigt større grad begyndt at virke tilbage på LvS i form af øget kendskab internationalt via den store idrætssatsning.

Så sæt kryds i kalenderen allerede nu ved uge 31


» » » » » » » » » » »

Forårsprogrammet er spæk-ket med aktiviteter - nye som gamle. der bliver f.eks. arbejdet på etableringen af opvisningshold i sejlads, tandemcykling og fodbold, som skal ud og vise fla-get ved forskellige stævner rundt om i det ganske land.

Holdlederuddannelsen er blevet opprioriteret! der er planlagt to internatkurser, hvor vi vil uddanne nye holdledere i klub-berne på værestederne. Formålet er, at vore medlemmer skal rustes bedst muligt til at imødegå de udfordringer med udsat-teidræt, som de måtte møde i hverdagen.

» »

For de, der har mod på at forberede sig til stævnet, er der naturligvis mulig-hed for det. idvi varmer op til den store dyst ved følgende forstævner:

Solstråle Cup fredericia d. 30. maj

IdVI Sportstræf 2010 Odense d. 19. juni

Beachvolleyturnering Nyborg d. 25. juni

Så udnyt dit gratis prøvemedlemsskab i IdVI -kom og få pudset formen af, inden vi tager til Holland. det bliver forrygende!

kLAr pArAT»

ny HJemmeSide»idvi har fået en ny hjemmeside, der skal være med til at understrege fornyelsen i idvi. Adressen er den samme, men designet er et andet. gå ind og se den nye side og aktivi-tetskalenderen. Hvem ved, måske er der en aktivitet eller et kursus, der kunne være noget for dig på: www.idvi.dk


» ..............................Ny hjemmeside - ny stemme Svids kamp er brugernes kamp - kampen for at blive hørt og ikke mindst taget alvorligt! Socialt udsatte ligger inde med en viden og en erfaring, som i den grad kan højne kvaliteten af servicetilbud for denne gruppe borgere - hvis de blev hørt! For at synliggøre brugernes reelle kamp for at opnå indflydelse, har vi derfor fornyet vores hjemmeside. www.svid.dk har nu den primære funktion at være et direkte talerør for socialt udsatte mennesker. målet med den nye hjem-meside er at skabe en platform, hvorfra brugere kan sende et klart signal til be-slutningstagere og derved lette deres egen vej til indflydelse.

AF gitte keinicke

SvidvÆreSTedSbrUgerneS STemme - nU med ny pLATForm

Michaels historie www.svid.dk holder mikrofonen for brugerne selv. på hjemmesiden kan du høre michaels historie. i en årrække levede han med store problemer med spiserør og mavesæk grundet indtagelse af flydende metadon. Han gjorde adskillige gange opmærksom på problemet, men først efter flere års protester fik han lov til at få metadon i pilleform, som ikke har samme uhensigtsmæssige bivirkninger. michael sidder tilbage med en følelse af, at sundhedssystemet ikke har taget hans proble-mer alvorligt.

Har du samme oplevelse som mi-chael, kommentarer til hans fortæl-ling eller blot en kort bemærkning fortsætter debatten på facebook.

Stil spørgsmål der er endvidere mulighed for at stille generelle spørgsmål, som Svid vil be-svare via hjemmesiden. ved at skabe et sådan forum sikrer vi, at politikere og sagsbehandlere har mulighed for at holde sig opdateret om, hvad der - med socialt udsattes egen ord - er vigtigt for dem. Svid er stadig bru-gernes stemme. vores absolutte ho-vedmål er at skabe en offentlig op-mærksomhed på de problemer, som socialt udsatte mennesker oplever.

fortæl os din historievi vil også gerne høre din historie om vanskeligheder med at blive hørt. vi stiller os i spidsen for at etablere et netværk via www.svid.dk, hvor der er mulighed for at ytre sig og rum for debat. gør os opmærksom på din historie, og lad os organisere os som én stemme med budskabet om, at udsatte er deres stemme værdig.

»


» ..............................

ww

w.hr

-offs

et.d

k -

75

82

89 1

1

www.svid.dk

100 værestedsbrugeres bud på”lost opportunities”

» LoST opporTUniTieS belæsset med pensler, maling, lærred og staffeli besøgte LvS’ huskunstner Asger buus olsen i efteråret 2009 i alt 21 væresteder rundt omkring i det danske land. Anledningen var Svids og LvS´ kampagne krealariet, der havde til mål at sæt-te fokus på brugerinddragelsens mange muligheder gennem en visuel stemme -kunsten.

Under overskriften lost opportunities blev værestedsbrugerne opfordret til at ud-trykke deres erfaring med og oplevelse af begrebet ’forspildte muligheder’. Hun-drede værestedsbrugere tog udfordrin-gen op og lavede alle et billede, der - hver på sin måde - symboliserede temaet. med øje for alle de kunstneriske finesser og fi-nurlige detaljer blev de 100 små billeder sat sammen til ét stort billede med titlen lost opportunities. kunstværket er nu af-billedet som en flot, inspirerende og livs-bekræftende plakat. Lost opportunities er et produkt af værestedsbrugeres fan-tasi, kompetencer og tanker, ligesom det står som et symbol på den kreativitet og det livsmod, der præger de danske væ-resteder.


de kommer der, fordi de gennemlever en krise i deres liv. måske er parforholdet gået i stykker, måske er kontakten til børnene gået fløjten, eller man er endt i en dyb nedtrykthed, fordi man har mistet sit arbejde. Årsagerne er mange, og ligeså er de mænd, som i dag opsøger et krisecenter for at få akut hjælp til at komme til hægterne igen. Af maria kiilerich Andersen

vÆreSTeder kUn For mÆnd

og efterspørgslen er stigende. med i dag over 1000 besøg om året har krisecenter for mænd i Horsens sprængt rammerne på deres første lokalitet - et lille klemt by-hus med et par fælles værelser og en lille dagligstue til alt slags samvær. det er ikke nok, når der i længere tid står mænd på gaden, der gerne ville have ophold, sam-tidig med at alle sengepladser optages af andre mænd, der på ingen måder endnu er klar til at komme videre.

LokaleboostSidste sommer kunne smertegrænsen for alvor mærkes, og den daglige leder Anna-grethe Holst gik sammen med sin bestyrelse i gang med at søge midler fra fonde med det klare mål at realisere en flytning til større lokaler og derigennem imødekomme de presserende behov for tag over hovedet såvel som værdige ram-mer for fortrolige og svære samtaler. Sto-re problemer kræver store løsninger, og dertil skal der være albuerum både fysisk og socialt.

krisecenter for mænd i Horsens er et ud af en håndfuld og den første af sin slags i danmark. i sin vorden i 1987 begrænsede tilbuddet sig til rådgivning og var et ud-slag af en ophobet vished om, at der, bag enhver kriseramt kvinde, er en kriseramt mand. de dengang eksisterende kvinde-krisecentre havde nok at lave, og devisen viste sig at holde vand. Ligeså snart tilbud-det blev rettet mod det andet køn, var der mænd, der taknemmelige tog imod.

et maskulint omsorgstilbudkrisecenter for mænd i Horsens åbner ved sin bare eksistens en dør til en verden, der tidligere var knap så tilgængelig, og den tegner et bestemt billede af en samfunds-udvikling. nemlig den verden, hvor det er synligt, at mænd ikke er undtaget fra personlige kriser og følelser af tab, neder-lag og ensomhed - udviklingen består i, at det i stigende grad gøres legitimt at vedkende sig det og gøre noget ved det, når det indre lokum brænder. det behov møder krisecenter for mænd.

derfor går vi i dag rundt i nyistandsatte lokaler med højt til loftet i en fredelig lomme af Horsens centrum. mange må-neders hårdt arbejde er blevet belønnet med flere kvadratmeter, flere rum og flere senge. og det giver i lederens optik nye muligheder: Nu har vi mulighed for at tilbyde kriseramte mænd deres eget værelse. Det betyder ufattelig meget for deres oplevelse af ro og fred, som er det primære behov, der skal dækkes, hvis de skal komme på fode igen. Det har tit vist sig at være for meget med flere proble-mer i samme værelse. Her er nu meget bedre plads til børn, og her er plads til, at man kan gå i to-mands rum, når der er behov for samtale og rådgivning.

Base for udviklingmed andre ord er basen kommet i orden. Anna-grethe, bestyrelsen og de mange frivillige, der agerer vagt på krisecentret, kan nu for alvor komme i gang med deres kerneydelse - at gøre mænd livsduelige igen. dertil er et trygt tag over hovedet et

- en reporTAge FrA kriSeCenTer For mÆnd i HorSenS

porT

rÆT


små (frem)skridt og lysten til forandring. krisecentrets nu større og bedre lokaler vidner om et stort forudgående benarbej-de, og peger fremadrettet på muligheden

nødvendigt afsæt. Det kræver utrolig me-get at komme videre i livet efter nedtur og krise. Vi skal af den grund være me-get mere end et logi for kriseramte. De har brug for et hjem og i høj grad positiv kontakt og samvær. Derfor har vi meget tilfælles med værestederne. Anna-grethe pointerer, at det tager tid og tillid at få mænds fortrolighed. derfor er det en præmis i arbejdet med kriseramte mænd, at der er den tilstrækkelige tid og plads til at kunne få luftet den mentale rygsæk. For det er i den proces, at bedringen ind-træffer.værestedsfunktionen på krisecentret er udtalt. døren er altid åben, man kan for-blive anonym, få en snak, en kop kaffe, måske et godt råd til en aktuel situation og gå igen. mange tidligere beboere bru-ger nu flere af de elementer i tilbuddet. det helt centrale er, at hjælpen på krise-centret er tilgængelig og udøves i tilpas afmålte bidder - med et skarpt øje for de

for at give kriseramte mænd en bredere palet at hjælpe sig selv videre fra. vi øn-sker held og lykke med de nye lokaler og udviklingen af det videre hjælpearbejde.

krisecenter for mænd i Horsens er et ud af 5 krisecentre i danmark. Centrene ligger ud over Horsens placeret i københavn, Århus, odense og Fredericia. Centrene tilbyder rådgivning, overnatning, forplejning, bisidderassistance og samvær. den 29. april fejrer krisecenter for mænd i Horsens deres nye lokaler med en åb-ningsreception.

»

bjørn medom nielsen er oprindeligt uddannet lærer og har flere år som byråds- og folketingspolitiker bag sig. Han er nu ansat i LvS som konsulent, hvor han som en primær opgave skal varetage LvS´ ud-dannelses- og kursus virksomhed.

marianne er uddannet cand.mag. i kultur og formidling og kom-mer fra en stilling i den kommunale beskæftigelsessektor. nu er hun kommet under LvS´ faner og ansat som konsulent med kommunikation og formidling som et primært opgavefelt.

» nye AnSigTer i LvSLvS har fået 2 nye medarbejdere om bord

» » » » » » » » » » »


nu og da dukker der særlige og atypiske vagthunde op for de socialt udsatte mennesker i danmark. og det måske endda uden at de selv har påskrevet sig den rolle. det er tilfældet med journalist Jesper Tynell fra p1 orientering, som i årets første måned blev tildelt Journalistforbundets berømte Cavlingpris. prisen modtog han for sin neutralitet og et vedholdende gravearbejde og den deraf føl-gende opsigtvækkende viden om beskæftigelsesministerens manipulation med blandt andet kontanthjælpsloven. Jesper Tynell har gennem en dybtgående dæk-ning af sagen om 300/450-timersreglen (hvor begge ægtefæller skal arbejde nu mindst 450 timer årligt for at være berettiget kontanthjælp) kunnet påvise, at da-værende beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen blandt andet brød loven og fremlagde en misvisende rapport om 300-timersreglens effekt. Ægtepar, som ministeren uretmæssigt bad kommunerne om at fratage deres kontanthjælp, har nu fået udbetalt pengene med tilbagevirkende kraft. Af maria kiilerich Andersen

priSvinder-JoUrnALiSTik bringer ULovLig konTAnT-HJÆLpSpoLiTik Frem i LySeT

»


trykt og bragt i danske medier. det er mit klare indtryk, at enhver, der gerne vil plante en problemstilling i den offentlige debat, kan få sat den på dagsorden, hvis vedkommende kan opstille to kolonner og få det til at se ud som om, at der er et fald eller en stigning i dette og hint.

vi har en udsat gruppe af mennesker i danmark, der oplever mange uretfær-digheder som følge af sjusket lovgivning og ulovlig sagsbehandling. Hvorfor er der ikke flere journalister som dig, der be-handler det sociale område, som andet end kriminalitets- og elendighedsstof?

Hmmm ... Jeg tror, at mange journalister er tillidsfulde, autoritetstro eller ligefrem godtroende og derfor langt hen ad vejen både tager organisationers og myndighe-ders udlægning af lovgivning, statistikker og virkelighed for gode varer og uudfor-dret citerer eller holder mikrofonen. det

vi har sat prismodtageren stævne for at høre, hvad så nævneværdig en vagthund er gjort af:

Hvad er for dig den vigtigste konklusion i afdækningen af sagen om 300/450-ti-mersreglen og beskæftigelsesministerens offentliggørelse af data?

når det gælder den misvisende rapport fra SFi (det nationale forskningscenter for velfærd), så mener jeg, at det var vigtigt at få afdækket, at der slet ikke findes den uafhængighed, som SFi og ministeriet har påstået, når SFi evaluerer en ministers politik for hans ministerium. der har lø-bende været møder, udveksling af udkast til spørgsmål og konklusioner, mens SFi skrev rapporten.

dit arbejde må siges at være et meget konkret eksempel på, hvordan undersø-gende journalistik har direkte påvirkning på politikudvikling og lovgivning (kom-munerne har måttet iværksætte tilbage-betaling af frataget kontanthjælp efter, at p1 orientering har påvist misbrug af reglen). er der brug for flere vagthunde som dig?

der er ikke nødvendigvis brug for mange flere vagthunde, der i samme spor forsø-ger at holder øje med, om grundloven bliver fulgt osv. men jeg mener generelt, at de fleste journalister bør blive langt bedre til at tage ansvar for at kontrollere fakta, kilder og udsagn, inden de bliver

tager jo også en sevens tid altid selv at skulle kontrollere endog overbevisende udsagn. Så er det nemmere at invitere to, der er uenige om, hvorvidt jorden er flad eller rund, i studiet. problemet er, at in-gen bliver klogere af at lytte til den debat, med mindre journalisten har forberedt sig og lægger et satellitfoto af jorden på bor-det mellem de to og beder dem forklare, hvordan det, de ser, passer med deres to teorier om klodens form. Journalister skal selvfølgelig ikke blande sig i, hvad andre mener, men har et ansvar for at kontrol-lere fakta. det kalder jeg ansvarlig jour-nalistik.

der må være stof til flere Cavlingpriser - hvad kunne være din top 3?

Tjah... Selv vil jeg i den kommende tid gerne forsøge at afdække, hvad der ud-spiller sig af magtkampe og uenigheder bag murerne i ministerierne, når embeds-mænd og politikere brydes om, hvortil loven og konventionerne går. men det kunne også være, at det burde være tid til at vende næsen lidt mere ud mod vir-keligheden uden for paragrafferne, pa-pirerne og kolonnerne. måske burde jeg selv tage mig sammen og få lavet nogle flere reportager om socialpolitik med den indsigt og de oplevelser, som det giver. For jo, det har jeg vist forsømt lidt rigeligt på det sidste.

Læs mere om kontanthjælpssagen på:www.dr.dk/p1/orientering.

Cavlingprisen er Journalist-forbundets fornemste hæ-dersbevisning, som ti ldeles en journalist el ler gruppe af journalister, der i særlig grad har udvist initiativ og talent i det forløbne år.

»

LvS’ tilbud om kurser, uddannelse og oplysning fås nu i et samlet katalog. Uddannelseskataloget giver værestederne et overblik over kurser og uddan-nelsestilbud til bl.a. frivillige og medarbejdere, og indeholder tilbud om op-lysning og foredragsvirksomhed rettet imod alle, der ønsker kendskab til værestederne via LvS’ arbejde, historie og virke. kataloget er et led i LvS’ opkvalificeringsplan om at få sat uddannelses- og informationsindsatsen øverst på dagsordnen på værestederne. dertil kommer ønsket om at styrke viden om værestederne på bl.a. de sociale højskoler og pædagogsemina-rier. kataloget udsendes til væresteder og uddannelsesinstitutioner.

»KURSER · UDDANNELSE · OPLYSNING

2010

FÅ overbLik overLvS’ UddAnneLSeSTiLbUd


i dag har i en stor vifte af tilbud, som i kan sammensætte og i høj grad målrette hjælpen til hjemløse ud fra. Hvad gør det ved kvaliteten af jeres hjælp?

Servicen er simpelthen blevet bedre. Det er vores mål at bidrage til øget livskvalitet, og det forsøger vi blandt andet at gøre ved at udbyde en vifte af sundhedstilbud. I et sygdomsperspektiv kan vi observere en synlig forbedring i brugernes livskva-litet. Hvor de før i høj grad var henvist til gaden, kan der nu tages hånd om deres helbred, deres misbrug og de mange ge-ner, der følger med det gennem vores sundhedsteam, der både består af tand-læger, læger, sygeplejersker m.m. Mange-årig erfaring har vist os, at det er alfa og omega, at der er tilbud, som er i øjenhøj-de og tilgængelige i trygge rammer, hvis de skal blive til gavn for de udsatte.

Hos forstander robert olsen har vi søgt svar på, hvad der ligger til grund for deres succes:

100 år med hjemløse mænd og kvinder i københavn - hvordan er det gået til, at i i dag er det mest velbesøgte sociale tilbud for hjemløse i norden?

I høj grad tror jeg, det handler om vores servicetilbud på Mændenes hjem. Vi udle-verer kanyler, sprøjter, kondomer, tøj m.m. til rigtig mange af de 400-600 mænd og kvinder, der dagligt besøger huset. Fra et politisk perspektiv har vi siden 2000 ar-bejdet ud fra en kommunal vision om at fylde mere indhold i de tilbud, der rettes mod socialt udsatte i København - herun-der forsorgshjem. Mændenes hjem har derfor i en årrække arbejdet endnu mere målrettet på at møde de konkrete behov, der eksisterer lokalt blandt misbrugere og hjemløse her på Vesterbro.

i kan jo betegnes som et af landets stør-ste aktivitets- og samværstilbud for socialt udsatte. Hvad betyder den dimension for mændenes hjem?

Den dimension er vigtig, for det er via kontakten og den relationsdannelse, der følger med, at vi spotter niveauet af udsathed og finder ud af hvilken hjælp, der er behov for. Mændenes Hjem er et kontaktsted - et midlertidigt opholdssted, hvor folk kan komme ind fra gaden og vælge til og fra i vores tilbud. Det er struk-turel brugerinddragelse, og det element af autonomi og selvledelse, der ligger heri, mener vi, er vigtigt for at gøre bru-gerne til medspillere i eget liv.

Hvis du skal tage temperaturen på den økonomiske, sociale og kulturelle fattig-dom i danmark set med mændenes hjem briller - hvad står der så på termomete-ret?

Fylder man 100 år, er man gammel - hvis man er et menneske vel og mærke. Fylder man 100 år som hus og organisation, har man i stedet nået en moden alder. det er tilfældet for mændenes Hjem på vesterbro, der den 6. marts kunne fejre 100 års levetid og ikke mindst aktivt virke i det indre københavn. murene er med årene erstattet med nye, ligeledes de tusindvis af mennesker fra samfundets baggård, der gennem årene har gjort ophold på mændenes Hjem. Fundamentet - altså værdierne og ideologien - er den samme, om end mændenes Hjem i den grad må siges at have haft de fornødne evner til at følge med tiden og dermed nye samfundsmæssige problemstillinger og sociale behov. Af maria kiilerich Andersen

eT HeLT og rUndT ÅrHUnd-rede med mÆndeneS HJem - vi Tegner eT porTrÆT AF HJemmeT For de HJemLøSe

foto: daniel Greniman


den. Det er komplekse problemstillinger, og jeg tror, at løsningerne også skal findes transnationalt.

Hvor ser du, at hjemløsheden i danmark bevæger sig hen i disse år?

Jeg afventer med spænding regeringens nationale handleplan: Hjemløsestrategien. Initiativer der retter sig mod mere arbejde på gadeplan, brobygning, bostøtte osv.

Vi er ikke for eller imod en fattigdoms-grænse, men vi betragter os selv som vidner til en bestemt virkelighed. Den vir-kelighed, som i disse år udspiller sig for øjnene af os her på Vesterbro, er flere prostituerede, flere misbrugere, flere som arbejder sort. Vi ser i stigende grad transnational fattigdom. Immigranter der kommer til landet uden sociale rettighe-der, men med håb om spinkle chancer for at finde en levevej. Mange ender på ga-

virker for mig at se fornuftigt. Jeg tror, at af-institutionalisering kan afstedkomme gode effekter, som større autonomi og råderet for brugerne og minimering af misbrug - det er vel og mærke, hvis det erstattes med gode og målrettede tilbud.

Landsforeningen af VæreSteder øn-sker stort tillykke med jubilæet!

C L i F F smUnTre HJørnei februar fik vi ny socialminister…

» » » » » » » » » » »


veLkommen i LvSKrisecenter for mænd, Horsens & Huset, Herning

AkTiviTeTSkALender

»

nÅr kUnSTen SÆTTer Sig Spor i menneSkerkrealariet var i efteråret så stor en succes, at LvS igangsatte en anden turné rundt i landet i årets første måneder. kunstner Asger buus besøgte derfor i februar og marts i alt 20 væresteder med masser af udstyr og inspiration til de kreative processer, der blev sat i gang rundt omkring. Se også flash fra Tinpot-ten i Hjørring på www.vaeresteder.dk

»kAoS med struktur er malet af flere af værestedet midlergårdsvejs psykisk syge og skrøbelige brugere. maleriet er malet på 15 små lærreder som efterfølgende er sat sammen til et fælles værk. Hvert en-kelt billede er en del af en helhed hvor strukturen var skitseret op på forhånd. brugerne har herefter malet ud fra egen fantasi, farvevalg og metode. ideen til værket er opstået på baggrund af en te-madag under navnet krealariet, som er et aktivitetstilbud under Landsforeningen for væreSteder i danmark samt en udflugt som midlergårdsvej havde til ordrup gård museets særudstilling om edvard munch.

kAoS med STrUkTUr»værestedsleder Hanne Christensen fra værestedet midlergårdsvej i brøndby har i ord og billede sendt os et konkret eksempel på, hvordan krealariet satte sig spor blandt brugerne af et psykiatrisk værested:

AkTiviTeTSkALender

5.-7. majUdvidet kursus for frivillige værestedsmedarbejderebrandbjerg Højskole 14.-16. juniværestedsmedarbejderuddannelsen 2. modulbrandbjerg Højskole

28. augustbrugernes baZarodense

1.-7. augustSocial inclusion gamesTwente, Holland 14.-16. septemberværestedsmedarbejderuddannelsen 3. modulbrandbjerg Højskole

HJÆLp oS TiL AT bLive endnU bedre»er den grimme Ælling favoritlæsestof eller er den grimme Ælling kun en ’grim ælling’?besvar og indsend denne side inden den 7. juni og giv os et afgørende input til forbedringer af dit værestedsblad. Så deltager du i lodtrækningen om 2 biografbilletter med hele pivtøjet.

kLip Her !

1) Er Den Grimme Ælling relevant og vedkommende for dig? Ja nej

2) Hvad læser du i bladet? Sæt x

A. Leder

b. Set udefra ..............................................

C. Tema ......................................................

d. værestedsportræt ..................................

3) Angiv de egenskaber, der kendetegner bladet - (sæt 2 markeringer)

A. Underholdende .....................................

b. oplysende ..............................................

C. grafisk indbydende og lækker ................

d. Anderledes .............................................

4) Beskriv med egne ord Den Grimme Ælling_______________________________________________________________________

_________________________________________________________________________________________________________________

_________________________________________________________________________________________________________________

5) Mener du bladet kan blive bedre? Hvordan?____________________________________________________________________

_________________________________________________________________________________________________________________

_________________________________________________________________________________________________________________

_________________________________________________________________________________________________________________

Navn og adresse _________________________________________________________________________________________________

Portoen er betalt! 1000 tak for din hjælp.

e. idvi og Svid ......................................................

F. LvS stof (kampagner, projekter, landsmøde osv.) ........

g. nyheder ..............................................................

H. Cliffs muntre hjørne ............................................

e. igangsættende ...................................................

F. Til tidsfordriv .......................................................

g. Letoptagelig ........................................................

H. vedkommende ....................................................

Landsforeningen af VæreStederVendersgade 19, I · 7000 Fredericia · Tlf. 75 92 40 00 · Fax 75 92 40 09

[email protected] · www.vaeresteder.dk

kLip Her !

Landsforeningen af VæreSteder+ + + 21071 + + +7993 Sydjylland-Fyn USF B

LVS, Vendersgade 19, 1. sal, 7000 Fredericia

Documents

Nr. 24 Den Grimme Ælling