NOVEMBER 2010NOVEMBER 2010

Stiller du med det stærkeste hold?

Som medlem af Træinformation kommer du på hold med Danmarks førende eksperter inden for byggeri i træ. Det giver dig sikkerhed i alle faser af

byggeprojektet. Og gør dig til favorit, når kunderne skal træffe deres valg.

Fem fordele for medlemmer Byggeteknisk rådgivning på telefon og mail

Kom i mål med dine byggeprojekter Bliv medlem nu, betal for 12 måneder og få

resten af 2010 gratis

Bliv medlem nu!

Det koste

r kun 2

.995 kr.

for res

ten af

2010 og hele

2011. Ring 45 28 03 33

eller se

nd en

mail til

traeinfo

@traeinfo

.dk

Bliv medlemRing 45 28 03 33 eller send en mail til traeinfo@traeinfo.dk

Du kan læse mere om medlemskabet og Træinformation på www.traeinfo.dk

Gratis TRÆhåndbøger ved udgivelsen

Træteknisk viden for medlemmer på Træinformations hjemmeside

Nyhedsbrev hver måned om byggeteknik, nye regler og bestemmelser

Rabat på kurser og temadage

Medlemskabet koster 2.995 kr. frem til 31. december 2011

Ved indmeldelsen får du alle gældende TRÆhåndbøger (værdi: 3.045 kr.)

træ november 2010

Udgiver

Træsektionen, Dansk ByggeriNørre Voldgade 106

Postboks 2125 1015 København K

Tlf. 72 16 00 00trae@danskbyggeri.dk

Ansvarshavende redaktørSøren Meyer

Tlf. 72 16 02 26sme@danskbyggeri.dk

RedaktionssekretærJan HesselbergTlf. 72 16 01 39

jkh@danskbyggeri.dk

Redaktionsgruppen Søren Meyer, Dansk Byggeri

Jan Hesselberg, Dansk Byggeri

ISSN: 1903-9670

træ udgives af Træsektionen underDansk Byggeri. Træsektionen er den største sektion i Dansk Byggeri med ca. 2.900 medlemmer, der samletset udgør en meget betydelig del af tømrerfaget i Danmark og brugen af træ i byggeriet.

AnnoncesalgJan HesselbergTlf. 72 16 01 39jkh@danskbyggeri.dk

Grafisk designMONTAGEbureauet ApSwww.montagebureauet.dk

ProduktionJørn Thomsen / Elbo A/Swww.elbo.dk

Oplag 11.000

Forsidefoto: Francesco Galli

Side 6 Træ og sejl

Side 10 En symfoni i træ, glas og aluminium

Side 16 Ballum bliver en perle

Side 20 Form og farver på toppen

Side 23 En unik tømreropgave

Side 26 En mindeværdig dato for Ingeborg

Side 30 Husene kan godt stå ude om natten

Side 36 70’er huset er tilbage på sporet

Side 40 Fantastisk tagkonstruktion i ny idrætshal

Side 44 Dragehuset er klar til sin nye rolle

Side 48 Oven på fængslet

Side 52 Husbåde – båd eller hus?

Side 56 Det er nemmest i krisetider

3

1

Brug hovedet før du bygger Vælg en håndværker, der er medlem af Dansk Byggeri og dermed er sikret af BYG GARANTIORDNING, som er et økonomisk sikkerhedsnet under private forbrugere.

BYG GARANTIORDNING dækker:nMedoptil100.000kr.inkl.momspr.byggesagnIfemår,efterarbejdeterfærdigtnArbejder,dererudførtforprivatekunderpå deresprivatebolig

Kunvirksomheder,derermedlemafDanskByggeri,erdækketafgarantien.

Klik ind på www.byggaranti.dk og find flere fordele som forbruger

Garanti for godt håndværk–visditmedlemskabafDanskByggeri

Med dette nummer af træ afslutter vi magasinets anden sæson,

og det er ikke uden nogen stolthed, at jeg kan gøre status over to

meget fine år. Vi har i træ fået præsenteret træfaget på en ny og

spændende måde, og læseren har fået indblik i, hvor mange for-

skelligartede opgaver faget håndterer dagligt. Samtidig har maga-

sinet vist, at det gamle tømrererhverv lever i bedste velgående, og

stadig søger nye udfordringer.

Den store interesse der har været for bladet, har vist, at Træsek-

tionens store satsning har været rigtig. Der er flere tidsskrifter og fag-

blade, der skriver om byggeri i Danmark, men træ har valgt at foku-

serer på det gode gedigne håndværk, håndværkeren og processerne

under selve opførelsen. Fra begyndelsen var vi meget målrettede i vores prioritering. Vi ville fortælle

den gode håndværkerhistorie, fordi denne vinkel ikke fylder meget i de øvrige tidsskrifter og fagblade.

Der har været mere end rigeligt at skrive om. Og det positive er, at selv i en tid, hvor der er skru-

et ned for blusset, kan vi stadig finde mange gode og spændende historier, der skal fortælles. Histo-

rier der gør det sjovt at være en del af byggeriet i Danmark. Det viser, at der stadig er personer, der

tør satse på det det gode byggeri, og gerne med en lidt skæv og undersøgende tilgang til det ende-

lige resultat.

Dette nummer er ikke nogen undtagelse. Vi havde mange gode historier vi kunne fortælle, blandt

andet giver vi læseren et smugkig ind i et meget anderledes projekt, der er ved at blive til virkelighed

på toppen af København. Her er man ved at skabe et unikt frirum, hvor et renoveringsprojekt tilføjer

en ekstra etage på en gammel etageejendom, og her etablerer man en stor fælles tagterrasse med

sportsplads, solterrasse og en 160 kvadratmeter stor, grøn bakke.

Vi har allerede mange gode historier til det næste nummer af træ, og vi glæder os til at præsen-

tere læserne for flere anderledes og spektakulære byggerier. Men vi vil meget gerne have flere gode

historier fra læserne. Magasinet skal blive ved med at være vedkommende og interessant, og derfor

er det vigtigt at vi ikke kun fortæller de oplagte historier, men at der også gøres plads til de lidt mere

anonyme projekter, hvor det gode håndværk og de engagerede ildsjæle har været drivkraften for

gennemførelsen af projektet.

Rigtig god læselyst

.

Michael Lund, formand for Træsektionen under Dansk Byggeri

5

Sejlhusene i Struer

Træ og sejl skaber nyt maritimt havnemiljø i Struer

n Af Dorthe Bech-Nielsen - arkitekt m.a.a.

n Fotos: Francesco Galli og Dorthe Bech-Nielsen

Mange gamle danske havne er for længst ophørt som egentlige er-

hvervsområder, og overalt i landet har driftige investorer i de sidste

20-30 år haft travlt med at bygge boliger på de gamle havnearealer.

Det sker på selve de nedlagte havnearealer eller på nyudstykninger

op ad den gamle havn, og der er ofte tale om eftertragtede luksusbo-

liger, da det er meget attraktive at bo og færdes ved vandet.

Pointen er en unik beliggenhed med udsigt og et trendy maritimt

skær. Og de nye boliger på havnearealer er ikke kun en attraktion for

det købedygtige publikum til disse boliger. Det er også en attraktion

og ofte et tiltrængt løft for mange af disse havnebyer, som ved at

åbne op for denne mulighed, bidrager til at give deres by nye dimen-

sioner for byudviklingen og attraktive nye opholdsmuligheder for alle

byens borgere.

Det var også ideen, da Struer Kommune i 2008 udskrev en arki-

tektkonkurrence om et udviklings- og boligprojekt på den såkaldte

trekantsgrund ved lystbådehavnen i Struer. Man ønskede et totalpro-

jekt, der ville skabe et stærkt bindeled mellem by og fjord, og tilføre

byen nogle attraktive boliger med en unik beliggenhed. Og det har

byen fået med vinderprojektet ”Sejlhusene” tegnet af KPF Arkitekter

og opført af entreprenør Bodilsen Totalbyg AS.

Maritim og åben arkitekturFor arkitekten på projektet Zoran Juresa fra KPF Arkitekter har det

været meget vigtigt at få skabt nogle huse, der ikke bare passer sig

ind i det maritime miljø, men også lægger noget til og tilføjer noget

godt til det eksisterende.

- Grunden ligger smukt på den vestlige del af Holstebro-Struer Lyst-

bådehavn i bunden af Struer bugt, hvorfra udsigten åbner sig ud over

Limfjorden, Kilen, Bremdal og helt til Venø. Et helt fantastisk sted,

hvorfor det har været vigtigt for os at gøre den åben og tilgængelig

for alle, fortæller Zoran Juresa og fortsætter:

- At bygge ved vandet er noget særligt. Her møder man horison-

ten, det åbne hav, de smukke bakker på den anden side af fjorden

og sejlskibene i lystbådehavnen. Sejlhusene skal passe ind i alt dette,

og samtidig skal de passe til byens skala og være byens nye ansigt

fra vandsiden.

Intentionerne må siges at være opfyldt med Sejlhusene, som me-

get elegant og stilfærdigt tilpasset sig både byen og den smukke be-

liggenhed. Bebyggelsen har unægtelig givet byen ikke bare et nyt bo-

ligområde men også et nyt udflugtsmål for byens borgere, som nu

kan spadsere sig en tur og nyde udsigten fra den smukt svungne

træpromenadebro langs husene i det område, som engang var en

del af byens badestrand.

SejlhuseneSejlhusprojektet består af i alt 36 to-etagers rækkehuse, hvoraf de

første ni står færdige og er beboet, og syv er under opførelse og for-

ventes at stå færdige til oktober, hvorefter de næste etaper kan påbe-

gyndes. Projektet er planlagt opført i fire etaper.

Husene er opført i mindre grupper langs havnekanten, henholds-

vis i et lige forløb ud mod fjorden og i et buet forløb ind mod havnen.

En placering, der kombineret med bygningsforskydninger sikrer, at

alle boliger har en enestående udsigt ud over havnen eller fjorden og

gode solforhold og også tillader, at byen og offentligheden har god vi-

suel kontakt til fjorden og havnen. I bebyggelsens indre er der plan-

Som en flåde af sejlskibe ligger Sejlhusene smukt side om side ved

lystbådehavnen i Struer bugt. Husene er med til at forny og udvikle

havnen og skaber et stærkt bindeled mellem by og fjord.

6

7

8

lagt en maritim bypark, og langs hele bebyggelsen er der en bred of-

fentlig strandpromenade, så alle kan nyde udsigten og vandet.

Husene fremtræder som træhuse, men der er faktisk tale om huse

opført i beton. De er så udvendigt beklædt med en sortmalet en-på-

to lodret bræddebeklædning og er naturligvis inspireret af havnens

traditionelle fiskerhuse og badehuse.

Det er meget synligt, at formsproget ændres afhængigt af fra hvil-

ken side, man ser husene. Mod byen står husene i et modernistisk

udtryk med bymæssig lukket karakter, garage og private gårdrum,

mens husene mod havnen og fjorden fremstår mere åbne og tydeligt

inspireret af skibsarkitektur og sejlskibene i lystbådehavnen.

Som en båds forstavn har tagene mod havnen et meget markant

diagonalt knæk, som giver dem en maritim profil. Og der er anvendt

flere skibsmotiver som trekantede vinduer og spidse altaner og som

ekstra sol- og vindafskærmning kan der ud fra facaderne udrulles

hvide trekantede sejl, som sejlene på et sejlskib, hvilket skaber yder-

ligere variation i bebyggelsen.

- Vi har været meget inspireret af den mangfoldighed, der er ved

en havn fyldt med forskellige sejlskibe, Og vi har med boligernes for-

skellige størrelser, placeringer, indbyrdes forskydninger og ikke mindst

sejlene, som aldrig vil være ude på samme tid, forsøgt at skabe det

samspil mellem orden og kaos, som der normalt er på en havn for-

tæller arkitekt Zoran Juresa.

Der er fire forskellige hustyper og størrelser i Sejlhusprojektet. Men

de er alle planmæssigt disponerede med de primære opholdsarealer

placeret mod vandet og udsigten, mens sekundære rum som sove-

værelse og baderum er placeret i boligens indre. Alle husene har

dobbelthøje vinduespartier og terrasser mod vandet og altaner på

begge sider af huset, hvilket giver fuldt udbytte af solens vandring

over dagen, samt god kontakt til såvel bebyggelsens indre byrum og

det liv, som udfolder sig i havnen.

Det maritime træSejlhusenes er opført med betonelementer, men for arkitekt og byg-

herre har der ikke på noget tidspunkt været tænkt på anden facade-

beklædning end træ, som for alle er en selvfølge i et maritimt miljø

ved vandet.

Træ og havnebyggeri hænger sammen, fordi træ altid har været

og stadig i stort omfang foretrækkes til bådbygning og havnebyggeri

– fra simple udhulede stammekanoer til moderne high-tech både.

Overalt ved vandet – fra fiskerhuse og badehuse til berømte badeho-

teller og sommerhuse – tænkes der i træ. Det naturlige og billige træ

Træbeklædning med en-på-to sortmalet bræddebeklædning i norsk fyr.

Bebyggelsen har to meget forskellige facader. Her er facaden væk fra

vandet og mod byen.

9

som materiale er dybt forankret og forbindes hos de fleste med det

frie og afslappende liv ved vandet.

Det er da også et faktum, at træ er sødygtigt, og at størstedelen

af det historiske træbyggeri ved havet står intakt og velbevaret selv

efter 100 år på bagen. For ved valg af den rigtige sort og korrekt for-

behandling og overfladebehandling er der stort set ingen problemer

med at anvende træ i det maritime byggeri.

Der er da heller ingen skepsis at spore hos projektets entreprenør,

Bodelsen Totalbyg A/S, som ikke har haft nogen som helst forbehold

ved at involvere sig i den store opgave på kanten af Limfjorden.

- Vi er ikke bange for at bygge med træ tæt ved vandet. Den natur-

lige saltimprægnering er godt for træet. Og når blot man sørger for en

grundig forarbejdning af træet inden det males og for at bortlede vandet

væk fra facaderne, så er vand ingen fare for træet, siger Morten Stampe,

der er adm. direktør i E. Bodilsen Totalbyg A/S. Han betoner dog, at træ

til havnebyggeri ofte skal have nogle helt særlige egenskaber.

- Det skal være stærkt, og træ til konstruktioner i saltvand eller blot

med tæt kontakt med vand skal være modstandsdygtigt over for pæle-

orm. Derfor har vi til promenadebroerne langs Sejlhusene anvendt den

hårde træsort azobé. Til facadebeklædningen har vi anvendt norsk fyr-

retræ, der har et stort indhold af harpiks, som gør at træet ikke rådner.

Mange er skeptiske overfor træ, da det hedder sig, at træ kræver

megen vedligeholdelse. Det emne er Morten Stampe ikke bange for

at berøre.

- Vi har fra Bodilsen Totalbyg anbefalet, at Sejlhusene males hvert

7. år. Det står grundejerne for og måske vælger foreningen at male

oftere. Vi anbefaler generelt en stram facadecensur så bebyggelsen

hele tiden ser ensartet ud, fastslår Morten Stampe.

Bodilsen Totalbyg har hele vejen gennem byggeriet stået last og

brast om bebyggelsens arkitektur, og Morten Stampe peget netop i

den forbindelse på, at ensartetheden er vigtig for bebyggelsens sam-

lede fremtoning.

- Det har været en meget spændende proces, og vi glæder os

meget over det resultat vi har afleveret, nemlig en bebyggelse, hvor

arkitekturen og det maritime miljø står i centrum.

E. Bodilsen Totalbyg A/S, regner med opstart af etape tre allerede

i 2010, og salget af boligerne går godt.

- Det er meget eftertragtet at komme til at bo i byens nye maritime

bydel i træ, med sejl, vind og vand lige uden for døren Men for E. Bo-

dilsen Totalbyg A/S er det optimalt at opføre boligerne etapevis. Det

sikrer, at boligerne bliver solgt, og at køberne kan være med til apte-

ringen af deres nye bolig, slutter Morten Stampe. n

Fakta

Bygherre: Holstebro-Struer Lystbådehavn / Magnus Invest

Arkitekt: KPF Arkitekter AS

Landskab: KPF Arkitekter AS

Ingeniør: Rambøll AS,

Entreprenør: Bodilsen Totalbyg AS

Omfang: 5720 m² fordelt på 36 boliger

Byggesum: 70 mio. kr.

På billedet ses de oprullede sejl og snoretrækket, som

viser samspillet til sejlskibe og – fordi de sjældent er ude

samtidigt – bidrager til at give bebyggelsen variation.

En symfoni i træ, glas og aluminiumNæstved Kommune stod for et par år siden i den situation, at to eksisterende plejecentre var forældede rent ar-

bejdsmiljømæssigt. Beregninger viste hurtigt, at det var billigere at nedlægge de to plejecentre og i stedet bygge

et nyt større center, som kunne dække kommunens behov for pleje af ældre borgere, hvoraf op mod halvdelen er

senildemente ældre med et meget stort plejebehov. Et af de gamle centre er nu solgt, mens det andet nu anven-

des til andre formål.

Det nye center, Symfonien, består af en fællesbygning med admini-

stration og tandlæge samt forskellige former for aktivering som fest-

sal, værksted, motionsrum m.v. Alt sammen til glæde for hele byens

ældre. De to boligblokke indeholder hver 48 lejligheder med tilhøren-

de fællesrum og køkkener samt personalerum. Underetagen er spe-

cielt indrettet til demente med stort plejebehov.

Det nye plejecenter er opført med henblik på at leve op til dagens

sociale- og arbejdsmiljømæssige krav. Målsætningen for funktionalitet

og arkitektur på Symfonien var, og er, desuden at skabe et lyst og in-

spirerende miljø, der giver både personalet og beboerne et godt sted

at være og en god hverdag.

Knud Albertsen, projektleder i Næstved Kommune udtalte før byg-

geriet til lokalpressen:

- Vi har en fast kvadratmeterpris, som ALT skal holdes inden for,

også uforudsete tilpasninger. I tilbudsfasen kan alle det hele, men

med de valgte firmer holder det også stik, når mudderet går én til

knæene på byggepladsen.

Firmaet Hansen & Andersen A/S fik opgaven i totalentreprise, og

tømrer- og entreprenørfirmaet H. Nielsen & Søn A/S fik fagentrepri-

sen, der i dette byggeri var ret omfattende, idet byggeriet stort set er

en ren tømrer- og snedkeropgave, på nær de bærende skillevægge

og etagedæk.

Jan Vind fra H. Nielsen & Søn A/S viste rundt i plejecentret og for-

talte om det spændende og noget utraditionelle byggeforløb, som

grundlæggende forløb uden nævneværdige problemer, og blev leve-

ret både til tiden og til den aftalte pris.

Arkitekt m.a.a. Peter Sørensen fra Vilhelm Lauritzen Arkitekter A/S

i København, har tegnet plejecentret og har villet skabe en rummelig-

hed med buer og åbne linjer samt et lavt byggeri i to etager, der op-

fylder Næstved Kommunes krav til bæredygtighed og lavt energifor-

brug.

Man har således valgt at opbygge tag og facader af træelementer

fra Tåsinge Træ A/S.

Tagene og de karakteristiske skrå gavle er beklædt med tagpap,

mens facaderne har Rockpanel facadeplade suppleret med lærke-

træslister.

Klimaskærmen har henholdsvis 200 mm og 250 mm i facader og

tagkonstruktion, ligesom der overalt i bygningerne er lavenergivinduer

samt specielle lyskilder, der automatisk slukker, når der ikke er aktivi-

tet i rummet.

Jan Vind sætter en stor faglig ære i at holde styr på byggeopga-

verne. Dette gælder både i forbindelse med materialevalg, kvalitet og

logistik, men også i udvælgelsen af de rette medarbejdere til opga-

verne. Da H. Nielsen & Søn A/S tilstræber at fastholde og videreud-

n Af Jan Hesselberg

n Fotos: Jan Hesselberg og Søren Meyer

10

Her ses tydeligt, hvordan den smukke listebeklædning flere steder har

krydsende linjer, og hvor svendene har måttet tilpasse hver liste.

11

danne firmaets medarbejdere, har Jan kunne vælge blandt virksom-

hedens ca. 40-50 tømrere og snedkere specifikt til de enkelte arbej-

der. Det gælder, uanset om det var tag- og facadekassetter, facade-

beklædning, vinduer og døre, lofter, gulve, indvendige døre eller

træterrasser. Udgangspunktet har været at finde de medarbejdere,

som gør arbejdet godt, rigtigt og hurtigt.

- Vi har en rigtig god medarbejderstab, som udover tømrere og

snedkere også omfatter murere, rørlæggere mv. Langt de fleste har

været hos os i mange år, og vi prioriterer et godt arbejdsklima meget

højt, så vi kan beholde de gode medarbejdere i mange år. På denne

her byggesag havde vi i gennemsnit 20 mand i gang hver dag – for-

tæller Jan Vind.

Skar 3 mio. kr.I forbindelse med tilbudsgivningen lykkedes det H. Nielsen & Søn

A/S at optimere materialer og metoder således, at entreprisen kunne

reduceres med omkring 3 mio. kr. Dette kunne lade sig gøre gennem

et konstruktivt samarbejde mellem arkitekt, bygherre, totalentreprenør

og fagentreprenør.

Tømrer- og snedkerentreprisen, som H. Nielsen & Søn A/S har

gennemført, lød på 28 mio. kr. Totalt har byggeriet kostet kommunen

106 mio. kr., hvilket bygherren faktisk var godt tilfreds med.

Jan Vind siger, at H. Nielsen & Søn A/S har det rigtig godt med at

få lov til at medvirke i udformning og tilpasninger i de projekter, man

deltager i.

Nu vi taler om pengebeløb, og der som bekendt er krise i byggeri-

et, så er det naturligt at spørge Jan Vind hvordan det går? Jan svarer

prompte: - Det går rimeligt. Vi har sorte tal i regnskabet, og faktisk

har vi under hele opturen konsolideret os maximalt. Vi vidste jo – ja

det vidste alle vel – at denne gode og lange optur ville ende i en ned-

gang. At den er blevet meget hårdere og længere end mange havde

kunnet forestille sig, er så en overraskelse. Når det er sagt, så kan vi

da godt mærke, at blyanten skal spidses, når tilbuddene skal udreg-

nes. Og det er de små marginaler, der afgør, om man bliver nummer

et eller to ved en licitation.

Kvalitetssikring – grundig kvalitetssikringJan Vind er stolt over, at man netop har haft 1-års eftersyn, hvor der

kun var nogle få og små bemærkninger. Det skal holdes op imod, at

der er brugt 20 mands årsarbejde på sagen. En vigtig grund til dette

er, ifølge Jan Vind, at der fra H. Nielsen & Søn A/S´ side var stor op-

mærksomhed på at sikre kvaliteten løbende i byggeprocessen. Især

dampspærrer er et område, hvor Jan går i dybden. Faktisk udviklede

Jan i denne byggesag ”destruktiv kvalitetssikring”, som betyder, at

selv færdige konstruktioner er blevet åbnet for at sikre og kontrollere

kvaliteten. Både afleveringsforretningen og 1-års eftersynet har med

al tydelighed vist, at det kan betale sig, mener Jan Vind.

Lister i kilometervisByggeriet er blevet meget karakteristisk ved de bløde former, rundin-

ger og det maritime galvaniserede gelændere, og de mange trælister,

der sirligt er skruet på i kilometervis. Faktisk er der 10.000 meter lister

i byggeriet. Flere steder med krydsende linier, så svendene har måttet

tilpasse den enkelte liste i smig og længde. Et noget sindigt arbejde.

Listerne er lærketræ og fyr, hvor der skulle brandimprægneres. Ud

over de mange lister er der hele 1.700 m² træterrasser i lærketræ og

omkring 800 Velfac-elementer, så projektet har været lidt større end

normalt for virksomheden.

Der er samlet omkring 9.000 m² gulve, hvor det i fællesbygningen

er spånpladegulve på strøer med enten Pergo-gulve i 2 eller 3-stavs

ask eller linoleumsgulve ovenpå. I boligblokkene er der ligeledes lino-

leumsgulve på spånpladegulve i gangarealerne samt Junckers Ob-

jektgulve i lejlighederne og fællesområderne.

Lofterne er overalt nedhængte 60x60 cm Danoline kvadratloft i

mikromønster for at give et lyst og venligt miljø samtidig med en god

akustik.

12

SYMFONIEN,

NÆSTVED KOMMUNE

Center samt 2 boligblokke: 9.021 m²

Bygherre: Næstved Kommune

Byggesum: 106 mio. kr.

Totalentreprenør: Hansen & Andersen A/S

Tømrer- og snedkerentreprise: H. Nielsen & Søn A/S

Bygherrerådgiver: D|K2 Bygherrerådgivning

Arkitekt: Vilhelm Lauritzen Arkitekter A/S

Sikring og el-installationer: Lindpro a/s

Idriftsættelse: September 2009

Der indgår en del galvaniseret stål i byggeriet.

13

Et meget anderledes byggeri –

især når det drejer sig om et pleje-

center til omsorgstunge beboere.

Man fornemmer en lethed i boligblokkene

og de bløde runde linier i gavlene, der

samles af de vandrette lister på facaderne

14

De mange buede linier i byggeriet har også betydet, at svendene har

måttet finde på nye kreative måder, hvorpå man kunne få de forskel-

lige materialer til at følge disse buer. Jan har dog opfattelsen af, at det

nærmest var en god oplevelse for svendene at prøve kræfter med ar-

kitektens ideer. Ved den buede gang i administrationsbygningen måt-

te man lave en bærende buet gipsvæg under åben himmel, da den

skulle være med til understøtte tagelementerne. En lidt anderledes

opgave, som også gav lidt udfordringer.

Plejecenteret Symfonien blev indviet 28. september 2009, med

musik og underholdning, hvor Dario Campeotto fik humøret i top hos

beboere og gæster. Beboerne udtrykte glæde over de nye lyse og

venlige omgivelser og personalet har fået et langt bedre arbejdsmiljø.

Og Næstved Kommune har fået et godt byggeri til den aftalte pris.

FirmaetH. Nielsen & Søn A/S er en lokal virksomhed i Næstved, etableret i

1941 og har i tre generationer været en familieejet virksomhed, der i

1985 sælges til Kampsax A/S. Da Kampsax A/S blev afviklet, blev

virksomheden købt tilbage af en gruppe medarbejdere, med stifte-

rens barnebarn i spidsen.

I 2007 blev der gennemført et generationsskifte, hvor entreprisechef

Jan Vind, økonomichef Connie Zabell og tømrermester Bent Hart-

mann, samt den afgåede ledelse, hver ejer 25 %.

H. Nielsen & Søn A/S fremstår i dag som en kendt og værdsat virk-

somhed med byggeledere, som alle har overbygning i form af ingeniø-

rer eller bygningskonstruktører samt ca. 50 medarbejdere fordelt på

tømrere, snedkere, murere, jord- og betonarbejdere og rørlæggere.

Kundekredsen er en blanding af offentlige og private. Virksomheden

har endvidere kompetencer indenfor sygehusbyggerier, som eksempel-

vis operationsstuer og scannerrum, og har også erfaring med partne-

ring. bl.a. sammen med Næstved Kommune i forbindelse med etable-

ring af støjskærme som et kassettesystem med træbeklædning i galva-

niserede søjler. Det er indtil videre blevet til mere end 3 km støjskærme.

Af igangværende sager kan nævnes arbejder på Slagelse Sygehus

i.f.m. diverse operationsstuer samt nyindretning af psykiatrisk skade-

stue. Herudover renoveres taget på Herlufsholms kirketårn samt et

mindre plejehjem i Slagelse. Af nybyggerier kan bl.a. nævnes nyt

postomdelingscenter i Næstved, ny bygning til mandskabsfacilliter på

NK-forsyning og nyindretning af 8 luksuslejligheder i et tidligere post-

hus i Charlottenlund. n

Jan Vind synes, det klæder byggeriet med de næsten svævende terrasser i stueetagen.

15

Jan Vind er her fotograferet på en af de store terrasser, der

har et tydeligt maritimt islæt, med de høje gelændere af glas

og galvaniseret jern. Højden skyldes, at stueetagen er de-

ment-afsnittet, og her må beboerne ikke selv kunne forlade

bygningen uden opsyn.

Terrassen på administrationsbygningen er åben og lys

Ballum bliver en perle

n Af Carsten Sivertsen

n Fotos: Peter Jarvad

Den omfattende restaurering af de mange huse fra midten af 1800-

tallet kan måske danne forbillede for mange andre bebyggelser langs

den jyske vestkyst. Museumsinspektør Inger Lauridsen, Museum

Sønderjylland, sidder i den fondsbestyrelse, der behandler ansøgnin-

gerne fra husejerne, og hun er i hvert fald begejstret for det løft, som

donationen på 20 mio. kr. giver:

- Jeg tror, at det smitter, når andre områder ser resultatet af ind-

satsen her.

Stort behovBehovet for en genopretning af ejendommene er meget stort. Stør-

stedelen af dem ligger som triste vidnesbyrd om, at udviklingen i

mange henseender er gået uden om landsdelen. Ellers velproportio-

nerede huse er i årtiernes løb blevet vansiret af plasticvinduer, eternit-

tage, upassende porte og tilbygninger. At huse bliver misrøgtet i den

grad, er naturligvis et fænomen, der kan opleves over hele landet.

Men når det sker på et sted, hvor mødet mellem land, himmel og hav

skaber så stor skønhed, er det næsten ikke til at bære. Så selv om

de 20 mio. kr. alene går til udvendig istandsættelse, vil det ikke være

vanskeligt at finde anvendelse for dem.

Et moderne livInger Lauridsen understreger, at det ikke er målet at omdanne stedet

til et frilandsmuseum.

- For det første er det op til husejerne, om de overhovedet vil søge

om tilskud til istandsættelse. For det andet skal det være sådan, at

ejendommene stadig er anvendelige til et moderne liv. Som eksempel

kan jeg nævne de murede kviste over indgangsdørene. De var i sin

tid forsynet med luger – arkengaf – og det var her, bønderne kastede

høet ind på loftet. Flere steder er lugerne i dag erstattet af vinduer, og

lofterne anvendes til beboelse. Det skal vi ikke lave om på. Men i

samarbejde med husejerne kan vi finde et fornuftigt kompromis mel-

lem den oprindelige byggeskik og nutidens anvendelse. Det kan fx

være ved at sætte en luge op ved kvisten. Så kan den lukkes, når hu-

set ikke er beboet.

Udsigt til graveneDer er mange årsager til at lægge vejen om Ballum. Alene kirken i Ve-

sterende-Ballum er et besøg værd. Den er bygget omkring år 1200 og

udstråler tidligere tiders velstand. Kirkegården er også særlig, fordi det

er husmure, der på flere af siderne afgrænser begravelsesområdet.

For nogle af borgerne i Vesterende-Ballum er der derfor direkte udsigt

til de mange grave fra køkkenet, dagligstuen eller soveværelset.

Renoveringen af de mange ejendomme i Østerende- og Vesteren-

de-Ballum forventes at være gennemført i 2013. De første synlige be-

viser på indsatsen står der allerede og er bestemt et besøg værd. n

Med en donation på 20 mio. kr. fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til

almene Formaal bliver foreløbigt 40 ejendomme i Vesterende- og Østerende-Ballum sat i stand.

Navnet ’Ballum’ er afledt af ordet ’forhøjning’, og i området ligger der flere andre lokaliteter, hvor

’Ballum’ indgår i navnet, fx Forballum, Husum-Ballum, Bådsbøl-Ballum, Buntje-Ballum, Nørrehus-

Ballum og Rejsby-Ballum.

16

Næste stop er Vadehavet. Inden arbejdet på

denne ejendom gik i gang, var huset forsynet

med livløse eternitplader.

17

Museumsinspektør Inger Lauridsen er et af tre medlemmer af den fonds-

bestyrelse, som står i spidsen for projektet.

Pengene fra Fonden går til reparation af det udvendige byg-

ningsværk. Her venter både murværk, vinduer, dør og tag på en

gennemgribende renovering.

Fakta

A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney

Møllers Fond til almene Formaal støtter

danskheden i Sønderjylland, nord og syd for

grænsen. For eksempel førte det i 2008 til

opførelsen af A.P. Møller Skolen, det danske

gymnasium i Slesvig By. Familien har tætte

bånd til Sønderjylland.

Fakta

Ballum ligger øst for Rømø, midtvejs mellem Ribe og Tønder.

Læs mere om området på www.sydjylland.com og på

www.museum-sonderjylland.dk

18

Der har været et byggeboom i Ballum

omkring midten af det 19. århundre-

de. I dag har området svært ved at

tiltrække beboere, men måske kan

forskønnelsen af ejendommene bi-

drage til at vende udviklingen.

Husene ligger lige op til kirkegården. Nogle af

dem afventer fortsat besøg af håndværkerne.

Murermester Josef Soberra har fået mere

at bestille i forbindelse med projektet. Hans

eget hus skal også have en overhaling.

19

20

n Af Dorthe Bech-Nielsen - arkitekt m.a.a.

n Illustrationer: JDS Architects

Beboerne i Andelsboligforeningen Birkegade 4-6 på Nørrebro i Kø-

benhavn kan snart udfolde sig og nyde livet på en stor fælles tagter-

rasse, der ikke kun giver adgang til sol og liggestole. På det i alt 470

kvadratmeter store areal er der også plads til at udfolde sig aktivt, og

lave mange former for udendørsaktiviteter.

Foreningens nye tagterrasse er på størrelse med mange af byens

traditionelle gårde, men ligger altså oppe under himlen ved byens

tage. Taghaven er i to niveauer og indeholder en stor græsdækket

bakke på størrelse med to badmintonbaner, et stort orange aktivitets-

område med en belægning af sportgummi, en træterrasse til ophold

og spisning samt en gryde med læ til grill og udekøkken.

Under al denne herlighed har ejendomme tilmed fået en helt ny etage

med tre nye lejligheder, som er med til at finansiere projektet.

Gården på tagetTagprojektet er en stor og utraditionel renoveringsopgave, der tog sin

begyndelse i slutningen af 90’erne, da ejendommens tag var utæt og

skulle udskiftes. Men da Birkegade ligger i et af de tættest bebyggede

områder i København, og ejendommen derfor mangler en god grøn,

lys og børnevenlig gård, valgte foreningen at tænke utraditionelt. Der-

for udviklede tagrenoveringen sig til en unik taghave, som er tegnet af

den kreative unge tegnestue JDS Architects, og beregningerne er la-

form og farver

på toppenPå Nørrebro i København er et af de mest banebry-

dende og nytænkende renoverings-projekter ved at

tage form. En ejendom får en etage mere, og bebo-

erne får en stor fælles tagterrasse med sportsplads,

solterrasse og en 160 kvadratmeter stor, grøn bakke

konstrueret direkte på taget.

21

vet af EKJ Rådgivende Ingeniører, mens Logik & Co i tæt samarbejde

med arkitekterne har virkeliggjort det komplicerede byggeri.

Andelsboligforeningen kontaktede netop JDS Architects, da der

var enighed om, at her skulle der noget særlig til. Og det er en tegne-

stue som evner at tænke utraditionelt og bryde med de traditionelle

forestillinger om en tagterrasse. JDS Architects har i andre projekter

demonstreret, at udformningen af pladsen ovenpå et hus selvfølgelig

også skal udfordres kreativt.

I 2002 tegnede tegnestuen PLOT (nu delt i JDS Architects og BIG

- Bjarke Ingels Group) et spektakulært forslag til en kæmpe tagpark

på taget af Magasin, og senere fik tegnestuen PLOT megen omtale

og anerkendelse for projekterne Det Maritime Ungdomshus ved

Amager Strand og Sjakket på Nørrebro, hvor arealet oven på bygnin-

gerne udnyttes på nye og aktivitetsbærende måder.

Hos JDS Architects er man omvendt fulde af beundring for det

mod og den vision, som Andelsforeningen har turdet give sig i kast

med. Det har krævet tålmodighed, for det har selvfølgelig taget læn-

gere tid end normalt at få godkendt den 490 kvadratmeter store utra-

ditionelle tagterrasse.

- For os har opgaven været at give Andelsboligforeningen det gård-

rum med lys, luft og udsigt, som de har manglet. Det har vi placeret

på taget af bygningen. Vi vil gerne skabe en tagterrasse med flere nu-

ancerede oplevelser. En terrasse, der med forskellige former, belæg-

ninger og udsigt giver mulighed for mange forskellig former for aktivi-

teter året rundt. En terrasse, der åbner op for en helt anden adfærd

på byens tage, fortæller arkitekt Jeppe Ecklon fra JDS Architects.

Og Jeppe Ecklon pointerer, at en vigtig del af projektet også har

været at skabe en tagterrasse, der kan være med til at styrke sam-

menholdet og fællesskabet i Andelsforeningen. En tagterrasse, hvor

det for beboerne er attraktivt at mødes og hænge ud sammen.

TagprojektetEjenendommen Birkegade 4-6 er en klassisk fire etagers københav-

nerejendom med et sidehus ind mod gården. Hele ejendommens

tagkonstruktionen er blevet fjernet helt ned til bjælkelaget, hvorpå det

nye tagprojekt er etableret.

Kort beskrevet består det nye tagprojekt af en boligstang langs

Birkegade med tre nye boliger opført i ejendommens tidligere tørre-

loft. Boligstangen er lidt tilbagetrukket, så den ikke er synlig fra gaden

og for at sikre private terrasser til de nye lejemål mod Birkegade.

Oven på de nye boliger er der så skabt en stor og kuperet terrasse.

Ud mod Birkegade er ejendommen således forhøjet en etage, mens

sidebygningen mod gården er blevet en tagetage lavere end oprinde-

ligt. Denne niveauforskel udnyttes i projektet ved at terrassen forbin-

des med sidebygningen med en bred kurvet bakke. Derved udnyttes

hele ejendommens tag til terrasse, og der er skabt en terrasse med

flere lag og niveauer og med en meget anvendelig bakke.

Adgangen til tagterrassen fra de to opgange sker gennem to mar-

kante og iøjenfaldende toppe. Den ene adgang er placeret i den grøn-

ne bakke som udsigtspost, og den anden adgang sker i en iøjnefal-

dende orange ”Trappetop” – et selvstændigt element, der går fra gade

til gård beklædt med orange sportsbelægning. Tagterrassen bliver så-

ledes præget af disse to markante toppe i stærke farver.

- Det har givet nabobygningerne noget kønt at kigge på. Og vi får

vist, at tagflader godt kan være beklædt med andet end de traditio-

nelle tagmaterialer som tegl og pap, fortæller arkitekt Jeppe Ecklon. n

22

n Af Dorthe Bech-Nielsen - arkitekt m.a.a.

n Fotos: Logik og Co

- Det her er måske det mest spændende, jeg har været med til at

bygge i København. Og det er en af den slags opgaver, man sikkert

kun prøver en gang i sit liv, siger Balder Johansen, der er daglig leder

i byggefirmaet Logik & Co.

Han fortæller videre: - Med dette projekt har vi ændret vores nor-

male måde at tænke hus på, med fundament, krop og tag. En byg-

ning har nu fået en helt ny dimension. Den 120 år gamle ejendom er

med den nye etage og terrassen blevet forhøjet cirka halvanden eta-

ger. Og heroppe i 22 meters højde kan beboerne, både børn og

voksne, nu opholde sig og løbe og lege.

Et sådan gårdrum på taget, har selvfølgelig været en usædvanlig

og anderledes opgave, men det har også været en renoveringsopga-

ve i en ældre ejendom, hvor håndværkerne er vant til, at der altid

dukke uforudsete ting op.

Balder Johansen fortæller, at en af de største udfordringer har været,

at tagprojektet med den nye etage og det særlige opholdsområde

har stillet store krav til forstærkning af den 120 år gamle ejendom. I

de næste mange år skal det gamle fundament og bærende vægge

holde til en betydelig ekstravægt, som den ikke er opført til. Det har

krævet massive forstærkninger af konstruktionen, og det har krævet

mange beregninger at få placeret og balanceret vægten.

Som en ekstra udfordring ligger de stabiliserende vægge på den

nye etage ikke oven på de stabiliserende vægge længere nede i byg-

ningen, og det har krævet lodrette gitterkonstruktioner i stål og træ,

samt vandrette skivekonstruktioner i tag- og dækkonstruktion. Der-

udover er næsten alle ejendommens indervægge konstrueret i bin-

dingsværk, som er kendt for deres mildest talt manglende restbære

En unik tømreropgaveTagprojektet i Birkegade har også været en unik opgave for Logik & Co,

der har været i gang med det komplicerede byggeri, siden efteråret 2009.

23

Størstedelen af det anvendte træ har været kerto, nemlig hele 80 %,

men der er også anvendt limtræ og almindelig konstruktionstræ.

evne – men ejendommens eksisterende murede trapperum og skor-

stenene er med til at bære en stor del af den nye etage og terrasse.

Meget træ og ”rigtigt” tømrerarbejdeVægt har således betydet meget i projektet. Derfor er den nye etage op-

ført med en let træskeletkonstruktion, og det store terrasseområde med

den store bakke og orange top er ligeledes hovedsagelig opført i træ.

Træ er foretrukket, fordi det har en lav egenvægt, og fordi træ er

let at bearbejde til dannelse af de mange specielle former og kon-

struktioner. Og under hele opførelsen har der mellem arkitekt og

håndværkere været en gensidig dialog og – ikke mindst – glæde ved

at arbejdet med træ.

- Der har været rigtig mange specialopgaver ved projektet, som

skulle konstrueres og opbygges direkte på byggepladsen. Og træ er

et organisk materiale, der er let at forme og bearbejde. For eksempel

har den store bakke en hældning på 78 grader, hvortil alt er opmålt

og konstrueret oppe på taget, fortæller Balder Johansen.

- Opgaven har været unik for alle vores håndværkere, men helt spe-

ciel for vores tømrer, der har nydt at lave rigtig tømrerarbejde igen

– altså virkelig konstrueret i træ i stedet for at bruge færdige træele-

menter, som vi jo ofte ser som normen i moderne byggeprojekter.

Fremtidens taglandskaber Logik & Co har haft besøg af mange interesserede på byggepladsen,

der gerne ville se den fantastiske byggeplads og trækonstruktion in-

den den lukkes og beklædes. For selvom terrassen først forventes at

kunne tages i brug til november, har den allerede fået megen omtale

og skabt stor interesse blandt byens borgere, arkitekter og ikke

mindst hos Københavns Kommune, der er meget begejstret for pro-

jektet og ser det som et godt eksempel på, hvordan fremtidens tag-

landskaber i byen kan se ud. For Københavns Kommune vil rigtig

gerne vil have flere ”grønne” tage.

Faktisk er flere og flere arkitekter begyndt at tænke grønne tage

ind i deres projekter. Og på flere af Københavns nye byggeprojekter

udnyttes tagene allerede på forskellig vis. For eksempel er både VM-

bjerget og 8-tallet i Ørestaden grønne på toppen, en helt ny bydel

ved Nordhavn er også planlagt til at bliver grøn på toppen, og på

taget af det nye Rigsarkiv åbner en stor offentlig taghave.

Sensommerens store regnmængder in mente, kunne det måske

tænkes, at København og andre store byer ville få færre problemer

med overløb på kloakker, hvis de blev grønne i toppen, Der, hvor der

er grønt på toppen, er regnvandet længere tid om at nå kloakkerne.

Der er i al fald ingen tvivl om, at beboerne i Andelsforeningen

Birkegade 4-6 har taget hul på fremtiden, og at de nok skal forvente

at få besøg på tagterrassen af nysgerrige og interesserede meget

længe endnu. Deres tagprojekt er blevet til mulighedernes univers og

vil stå som inspirationskilde og opmuntring for andre, som forhåbent-

ligt tør gå i gang og udnytte mulighederne på byernes tage. n

24

Tagprojektet har krævet mange specielle

konstruktioner, hvor håndværkeren er

blevet udfordret til at finde konstruktioner

og løsninger på byggepladsen.

Fakta

Bygherre: Andelsforeningen Birkegade 4-6

Arkitekt: JDS Architects

Ingeniør: EKJ Rådgivende Ingeniører

Entreprenør: Logik & Co

Tid: november 2009-november 2010

Pris: 19. mio. kr. (inklusiv renovering af facader og

vinduer, ventilationsanlæg med varmegenindvinding,

13 franske altaner og nye opgangsdøre)

25

26

En mindeværdig dato for Ingeborg

Præcis to år efter, den 5. juni 2010, kunne ungdomskorpset så slå

portene op til en bemærkelsesværdigt smuk og funktionel lejr, der

yder de fantastiske omgivelser stor retfærdighed. Ingeborg ligger på

Roskilde Fjords østside, midt mellem Frederiksværk og Frederikssund,

højt hævet over vandet og med en halv horisonts panoramaudkig.

En ideel rammeVisionen har været klar fra starten: Ingeborg skulle være det 21. år-

hundredes bedste lejr, en ideel ramme om udendørs og indendørs ak-

tiviteter med fokus på miljøhensyn, nærhed til naturen og mulighed for

at inddrage børnene i fælles opgaver som fx madlavning.

Ved første øjekast på Ingeborg er tanken dog, at det ikke kan dreje

sig om en lejr for børn og unge, men snarere om et gedigent kursus-

center eller en velbeslået magnats prægtige sommervilla. Et stramt og

smukt design, store panoramavinduer, smagfulde kombinationer af

malede og ubehandlede træpartier, sildebensparket og vinduesrammer

i eg, terrasser i to planer, rå betonflader. En spændende kombination af

et hus der både har et liv udenfor og indenfor murene.

Sildeben og sommerlejrDen næste tanke er, at det næsten er for fin en ramme om et lejrliv,

der på sine dage også skal holde til vand, mudder og snavsede

FDF’eres udfoldelser. Men det forbehold har Kurt Stilling Larsen, pro-

jektleder fra FDF, to kommentarer til:

- For det første passede vi godt på den gamle lejr, og det vil vi na-

turligvis også gøre i den nye lejr. For det andet har vi god erfaring med,

at der skal være plads til det våde tøj og til det snavsede fodtøj. Dertil

kommer, at vi har gode badefaciliteter til de 56 børn og unge, som In-

geborg kan rumme. Det kan være, at sildebensparket ikke lige rimer

på sommerlejr, men det er en yderst robust gulvbelægning. Og andre

steder har vi valgt at lade gulvfladen være rå beton eller linoleum.

ErfaringernePeter Christensen, der sammen med Lars Kielsgaard Hansen har

været byggefirmaet HHM A/S’s projektleder, har i en lang række til-

fælde trukket på bygherrens erfaringer:

- FDF ved alt om, hvordan sådan et hus fungerer i dagligdagen.

Det gælder ønsket om at få et fleksibelt hus med mange muligheder

for at etablere grupperum og fællesrum. Det gælder ønsket om at

skabe små huler til hyggestunder, og det gælder erfaringen med,

hvordan sådan et hus bliver slidt. Hvor det er bedst med egetræ, og

hvor det er bedst med beton. Det er erfaringer, vi har trukket på.

5. juni er ikke blot dagen, hvor vi danskere fejrer grundloven. For medlemmerne af Frivil-

ligt Drenge- og Pige-Forbunds, FDF Hvidovre-kreds har datoen bogstaveligt talt brændt sig

ind i annalerne. 5. juni 2008 blev kredsens lejr, Ingeborg, i St. Havelse flammernes bytte.

Ingeborg var opført i krigsårene og trængte til en gennemgribende istandsættelse, men da

taget skulle renoveres, gik det galt. Lejren blev totalskadet, og FDF kunne starte forfra.

n Af Carsten Sivertsen

n Fotos: Peter Jarvad

27

En specialitetDer har naturligvis også været værdifuld viden at trække på hos den arki-

tekt, der i sidste ende har skullet forene visioner med det muliges kunst.

Blandt konkurrenceforslag fra fire arkitektfirmaer valgte FDF Hvid-

ovre det århusianske firma AART. Selv om virksomheden ikke er mere

end ti år, har arkitekt Anders Tyrrestrup og hans kolleger allerede op-

arbejdet en solid specialistviden om netop denne type af byggerier.

De har blandt andet sat deres fingeraftryk på tilsvarende projekter i

Næstved, Herlufmagle og det store friluftscenter Sletten i det midt-

jyske søhøjland.

Som arkitekt på byggeriet valgte Anders Tyrrestrup et træhus, der

både smeltede sammen med den omgivende natur og tilfredsstillede

bygherrens ønske om energirigtigt byggeri:

- Ingeborg skulle være et åbent hus, der i videst mulig omfang op-

hæver skellet mellem det indre og omgivelserne. Derfor er der store

glasarealer, men samtidig store udhæng, som sikrer huset mod over-

ophedning.

EnergivenligHensynet til energien var allerede taget, da den gamle Ingeborg end-

nu eksisterede. FDF Hvidovre havde nemlig gravet et stort jordvarme-

anlæg ned, og da det var dimensioneret til at forsyne en knapt så

energivenlig bygning, har anlægget glimrende kapacitet til den nye

Ingeborg.

Bygherren og arkitekten har tænkt endnu videre i de klimavenlige

baner. Ved siden af hovedbygningen står et ti meter højt energi- og

aktivitetstårn, der skal forsynes med solceller på sydsiden. Det er i

øvrigt også meningen, at tårnet skal hente ’energi’ fra andre kilder

end solen, idet det på østsiden er omdannet til et klatretårn, hvor

børnene skal kunne kæmpe sig helt til vejrs. Tårnets indre bruges

desuden til lagerformål.

KompromiserDet er formentlig de færreste byggerier, hvor økonomien ikke gør

kompromiser nødvendige. Sådan har det også været på Ingeborg,

hvor den oprindelige tanke om at bruge eg hele vejen blev opgivet til

fordel for thermowood, varmebehandlet fyrretræ.

For arkitekt Anders Tyrrestrup kan en sådan kombination være

problematisk:

- Men jeg synes, at vi med det rå fyrretræ, egetræet og de malede

flader har fundet en harmonisk løsning.

Nu er Ingeborg officielt indviet, og de første børn og unge har ta-

get lejren i anvendelse. En kedelig oplevelse 5. juni 2008 blev afsluttet

med et glædeligt punktum 5. juni 2010. n

Afslutningen af byggeriet kom belejligt, så den første sommerlejr kunne finde sted på Ingeborg.

28

Tårnet har flere formål. Der er

en fantastisk udsigt fra top-

pen, dets indre har lagerloka-

ler, sydsiden skal forsynes

med solceller, og på østsiden

er der mulighed for at klatre.Mange steder i hovedbyg-

ningen finder man små hu-

ler, der er som skabt til det

spændende lejrliv. Fra pu-

derummet er der både ud-

sigt til den smukke fjord og

til en godnatfortælling.

Den 21. april var der endnu

mange arbejdstimer tilbage.

En hård vinter havde ikke

gjort byggeriet lettere.

29

Fakta

Ejer: FDF Hvidovre. Den oprindelige lejr var bygget under

2. verdenskrig af den daværende Frederiksborg Amts

Spare- og Laanekasse, der siden indgik i SDS. Lejren var

en gave til skolebørnene i Frederiksborg Amt i anledning

af sparekassens 100 års jubilæum. FDF Hvidovre overtog

ejendommen i 1989.

Det bebyggede areal er 800 kvadratmeter plus ca. 200

kvadratmeter i energi- og aktivitetstårnet.

Byggeriet er blevet støttet af Lokale- og Anlægsfonden

med to mio. kr., og fonden har bistået FDF Hvidovre med

at gennemføre arkitektkonkurrencen, som AART vandt.

Prisen for Ingeborg ligger mellem 14 og 15 mio. kr.

Arkitekt: AART, Århus, www.aart.dk

Hovedentreprenør: HHM A/S, Hillerød, www.hhm.dk

Ingeborg ligger højt hævet over Roskilde Fjord midt mellem Frederiks-

sund og Frederiksværk.

Kurt Stilling Larsen har været

FDF’s byggesagkyndige i et

projekt, som startede med

en brand, men som takket

være blandt andre forsik-

ringsselskabet Codan og en

række fonde blev til en me-

get smuk lejr.

Anders Tyrrestrup har sammen med kolle-

gerne fra AART designet et meget åbent

træhus, der fletter sig glimrende ind i det

omgivende landskab.

Sommeren melder sig, og Ingeborg er klar til at blive taget i anvendel-

se. Kun de sidste småting mangler.

Fakta

Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF, er en folkekirkelig

børne- og ungdomsorganisation med flere end 24.000

medlemmer i 400 lokale afdelinger fordelt over hele lan-

det. Læs mere på: www.fdfhvidovre.dk

Husene kan godt stå ude om natten

Scandi Byg a/s har gang i Danmarks største energi-

klasse 1-byggeprojekt efter at have sejlet en skole til

Shetlandsøerne.

n Af Bjarne Madsen

Det er ikke så lidt af en tilsnigelse, når boligadministratoren KAB for-

tæller om ”opførelse af den nye type lejeboliger AlmenBolig+”. Boli-

gerne opføres nemlig ikke. De samles på en fabrik i Løgstør, køres til

Hvidovre, Køge, København eller Herlev og monteres. Og vupti, her

er så Danmarks største byggeprojekt med boliger i energiklasse 1.

Totalt 609 boliger på samlebånd – indtil videre.

- Det er jo reelt den eneste rigtige måde at bygge på. Størstedelen

af byggeprocessen foregår i en opvarmet fabrikshal. Men husene kan

altså godt tåle at stå ude. De skal ikke tages ind om natten, smiler

Jesper Hoffmann. Han har 14 år på bagen som direktør for fabrikken

i Løgstør, der spytter boliger ud på samlebånd.

Den hedder Scandi Byg, virksomheden. Det har den ikke altid

heddet. Da tømrer- og snedkermester Niels Møller Storvang lagde

grunden til virksomheden i 1978, var det under navnet Pedersborg

Kioskfabrik. Siden blev den til Midtfjord Træindustri. Produktionen var

i bogstavelig forstand en flad fornemmelse. Niels Storvang fremstil-

lede iskiosker, som rullede ud fra fabrikken i Løgstør som flade ele-

menter, som så blev samlet ude, hvor isvaflerne skulle sælges.

Tæt på passivhus-niveau- I dag bygger vi permanente bygninger efter den gældende bygge-

lovgivning. De love og regler, der gælder for alt andet byggeri, gælder

også for vore bygninger. Når vi nu begynder at rulle ud med boliger til

blandt andre KAB, 3B og Domea, er de bygget efter Energiklasse 1

og dermed krav, der først gælder fra 2015. Når det gælder tæthed,

er vi på passivhus-niveau. Det samme gælder isoleringsmæssigt.

Det er kun på teknikken, at disse boliger ikke helt matcher passivhus-

klassen. Så det handler reelt om, at vi skal øge antallet af solceller og

anden teknik, vi monterer, forklarer Jesper Hoffmann.

- Vi har tilmed designet boligerne til at overholde Energiklasse 1, uan-

set hvordan de vender på grunden. Og uanset om de monteres i en,

to eller tre etager. Om de placeres som individuelle bygninger, eller

som rækkehuse er også underordnet, siger Scandi Byg-direktøren.

Folkeskole til NordatlantenJesper Hoffmann tror på, at det store boligprojekt for en lang række

boligselskaber er med til at sparke de sidste fordomme om industrielt

fremstillet modulbyggeri omkuld.

Men AlmenBolig+-projektet gør det ikke alene. I foråret sejlede et

fragtskib en forsendelse fra Løgstør Havn til Shetlandsøerne mellem

Skotland og Færøerne. Her fik landsbyen Mid Yell på øgruppens

næststørste ø sig en splinterny folkeskole på 2.300 kvadratmeter.

Og Scandi Byg afleverer i disse dage en 2.600 kvadratmeter stor

kontor- og laboratorieudvidelse til Novo Nordisk i Måløv, som kom-

mer til at danne fundament for et nyt laboratoriekoncept i Løgstør.

- Byggeriet for Novo Nordisk er et godt eksempel på, at modul-

byggeri fuldt ud kan konkurrere med det traditionelt opførte byggeri.

Modulerne i Måløv bygges sammen med eksisterende bygninger,

skalmures og kommer til at falde totalt ind i helheden, fortæller Jesper

Hoffmann.

Den københavnske tegnestue RH Arkitekter A/S og inventarleve-

randøren Labflex A/S i Tranbjerg har været Scandi Bygs medspillere

på Novo Nordisk-projektet. Sammen vil de tre nu udvikle det nye la-

boratoriekoncept for modulbyggeri.

- Vi kan se et behov indenfor medicinalindustrien, hospitaler, uni-

versiteter og levnedsmiddelbranchen. Vi har kompetencerne til at sty-

re hele pakken. Og Novo Nordisk har i dén grad været med til at sæt-

te overliggeren for færdiggørelsesgraden og for kvaliteten, siger

Scandi Byg-direktør Jesper Hoffmann.

Se mulighederne- Mange arkitekter har efterhånden fået øjnene op for det industrielt

fremstillede byggeri. Man skal ikke vælge modulbyggeriet af nød. Man

skal se mulighederne. Og vi véd, hvor begrænsningerne er. Men vi kan

fint lave kontorbyggerier op til 5-10.000 kvadratmeter og institutioner

på 2.000 kvadratmeter og op til eksempelvis 180 børn. Når det gæl-

30

Industrielt byggeri er ensbetydende med

moduler i en lang række. Det ene lidt mere

færdigt end det andet.

Der er i øjeblikket 112 timelønnede medarbejdere i produk-

tionen hos Scandi Byg. Ved juletid vil medarbejderstaben

være øget med omkring 30.

I øjeblikket produceres et hus om dagen på fabrikken i

Løgstør. Planen er at fordoble til to daglige boliger, uanset

om det regner eller sner. Husene bygges inden døre.

Et modul er nået frem til gulvlægning. Så er det lige før, porten kan rulles op og

modulet kan rulles ud. Nydeligt pakket

ind, så det ikke skades af vind og vejr

inden den endelige montering.

31

der boliger, er der jo ingen begrænsninger. Det handler kun om, hvor

mange vi skal køre ud og montere, konstaterer Scandi Byg-chefen.

- Samtidig med at vi bygger modulerne på fabrikken i Løgstør, er

vi i stand til at køre alt på byggepladsen som parallel-produktion. Vi

kan sætte mellem 12 og 20 moduler op i løbet af en dag. Der er jo in-

gen vejrligsdage på vores byggepladser. Og så har vi den fordel i for-

hold til traditionelt byggeri, at vi isolerer den lette bærende del af byg-

geriet. Det betyder væsentligt tyndere vægge med samme isolering. I

sparet areal er det tæt ved, at vi henter et børneværelse ekstra ind i

en almindelig bolig. Og så er det naturligvis nemmere at få huset tæt,

når man kan stå inde og kræse om detaljerne, mens man bygger, si-

ger Jesper Hoffmann.

Hvor det regner opadInd imellem må modul-folkene i Løgstør hive ud i skuffen med eks-

trem-løsninger.

- Vi har bygget lejligheder i Grønland, og nu har vi så leveret en

skole til Shetlandsøerne. Når vi er i områder, hvor ”det regner opad”,

sætter vi i princippet en dobbelt klimaskærm på, forklarer direktøren.

På grund af de barske vindforhold på Shetlandsøerne har Scandi Byg

konstrueret bygningerne med klimaskærm med dobbelt membran

bag facadebeklædningen og forskallingen. Og så er der anvendt spe-

cielle norsk-fremstillede vinduer, der er så hårdføre, at de kan modstå

den nærmest vandrette regn, der ofte pisker ind fra havet.

- Det er en kendt sag, at tyskerne og østrigerne længe har været

foran, når det gælder industrielt passivhusbyggeri. Men vi er tæt på at

være på samme niveau efter ordren på AlmenBolig+. Inden for modul-

byggeri har vi en håndfuld reelle konkurrenter i Danmark. Men jeg me-

ner nu nok, at vi størrelsesmæssigt er størst i Danmark. Ganske ofte

er det ikke de andre modul-firmaer, vi konkurrerer med, men derimod

mere traditionelle byggemetoder, fortæller Jesper Hoffmann.

Kæmpeordren til KAB betyder, at der de næste tre år er booket helt

op på Scandi Bygs afdeling på Tolstrupvej i Løgstør. Men det betyder

ikke, at konkurrenterne får fred for virksomheden. To andre produktions-

linjer på firmaets hovedadresse på Himmerlandsvej holdes meget be-

vidst fri af KAB-projektet og er klar til at byde med på andre projekter.

Flere medarbejdere- Vi skal også kunne være med på andre opgaver. Og vi har netop

vundet nogle vigtige licitationer på institutioner, som så kan produce-

res på Himmerlandsvej. I øjeblikket har vi 112 timelønnede medarbej-

dere, men det bliver muligvis nødvendigt, hen ad vejen, at ansætte

flere medarbejdere til boligproduktionen. Det er heldigvis intet pro-

blem at finde arbejdskraft i lokalområdet. Vi vil gerne mikse fifty-fifty

med faglærte og ufaglærte, siger Jesper Hoffmann.

Scandi Byg betjener sig også i et vist omfang af underleverandø-

rer, selv om langt hovedparten af elementerne til modulbyggeriet ska-

bes på fabrikken i Løgstør.

- De badeværelsesmoduler, vi nu bruger til KAB-boligerne, er

svenske. Vi får en kvalitet, som vi såmænd også godt selv kunne pro-

ducere. Men den svenske leverandør har specialiseret sig netop i at

lave badeværelser og producerer 5.000-6.000 af dem om året. Og så

er der altså mere fornuft i at få de færdige moduler leveret. Ovenlyse-

ne står vi selv for at bygge for at få u-værdien langt nok ned. Fremstil-

lingen af ovenlyskasserne kunne vi måske med fordel lægge ud, vur-

derer Jesper Hoffmann. n

32

33

Det var en speciel dag for Scandi Bygs administrerende direktør

Jesper Hoffmann, da han kunne sende en folkeskole af sted til

Shetlandsøerne fra havnen i Løgstør.

Det ligner ikke længere ...Nok er Scandi Byg a/s et datterselskab af MT Højgaard, og begge har jævnligt stor

glæde af, at stikke hovederne sammen om fælles projekter. Men Scandi Byg har

også fået egen personlighed og identitet i kraft af succes’en i egne byggeprojekter,

netop illustreret med lanceringen af nyt selvstændigt, entydigt Scandi Byg-logo.

Virksomheden i Løgstør blev i 1984 en del af det, der dengang hed Højgaard

& Schultz, i dag altså MT Højgaard.

Det var således et samarbejde mellem netop de to – Scandi Byg hed dengang

Scandi Camp – der i 1993 og 1994 skabte 100.000 kvadratmeter asyllandsbyer for

Balkan-flygtninge.

Og MT Højgaard var f.eks. også en del af et af de seneste, mere specielle Scandi

Byg-projekter.

Da Løgstør-firmaet placerede 2.300 kvadratmeter ny skole på Shetlandsøerne,

havde MT Højgaard sørget for, at fundamentet stod klar, da de 50 præfabrikerede

moduler ankom.

Køb og salg gennem årene har bevirket, at Løgstør-virksomheden i tidens løb har

haft hele fire andre navne, inden det blev til Scandi Byg. Først Pedersborg Kioskfa-

brik. Derefter – fra 1978 – Midtfjord.

Træindustri ApS, som blev ændret til Midtfjord Industri Compagni A/S. Så Scandi

Camp a/s, da MT Højgaard overtog. Og så fra 2002 endelig Scandi Byg a/s, som

indtil for ganske nyligt har delt logo med moderkoncernen.

.

Fra Løgstør til ShetlandLandsbyen Mid Yell på Shetlandsøernes næststørste ø Yell var i festhumør da det nye

skoleår begyndte. Øens omkring 1.000 indbyggere kunne indvi en splinterny folkesko-

le for 120 elever. Den nye Mid Yell Junior High School tegnet af skotske arkitekter, og

bygget i Løgstør.

Den nye skole blev bygget hos Scandi Byg a/s og sejlet fra den lille Løgstør Havn

gennem Limfjorden, over Nordsøen og til Shetlandsøerne. 2.300 kvadratmeter folke-

skole med en samlet vægt på 750 tons. Så der måtte to ture til for det 88 meter lange

fragtskib fra Aberdeen.

Det er ikke første gang, Scandi Byg a/s har sendt bygninger af sted med skib. Tid-

ligere har Løgstør-virksomheden bygget etageboliger til Grønland, Island og England.

Men som regel med Aalborg eller Esbjerg som afskibningshavne.

34

Sundt byggeriDet er i bogstavelig forstand sunde bygninger, der sendes ud fra

Scandi Byg a/s i Løgstør. Blandt de seneste projekter er 2600 kva-

dratmeter kontorer og laboratorier til Novo Nordisk i Måløv. Men

Scandi Byg a/s har også leveret rum til sundhedssektoren ved tidli-

gere lejligheder.

Da Gentofte Amtssygehus skulle bruge 450 kvadratmeter nyt

ambulatorium, leverede Scandi Byg a/s.

Det var også tilfældet, da Regionshospitalet Herning havde be-

hov for to nye administrationsbygninger på i alt 2.000 kvadrat-

meter. MT Højgaard a/s var hovedentreprenør på projektet, hvor

hospitalet ønskede hurtig indflytning og ibrugtagning.

I Vejle var sygehusets administration allerede oppe i sjette eta-

ge, da der blev behov for mere albuerum. Fra Løgstør kom så 28

færdige moduler på tilsammen 850 kvadratmeter. De blev sat oven

på den eksisterende bygning i løbet af to dage.

Århus Sygehus har fået kontorer, ambulatorium, undersøgel-

sesrum og et avanceret scannerrum fra fabrikken i Løgstør. Totalt

1.883 kvadratmeter hospitalsudvidelse i præfabrikerede moduler.

KundskabensbyggeklodserDet er ikke kun på Shetlandsøerne, skole-

eleverne forsyner sig med kundskabens byg-

geklodser i moduler fra Løgstør. Scandi Byg

a/s har også leveret skolebyggeri en række

steder på mere hjemlige breddegrader.

Flere skoler er skudt i vejret med nye over-

etager fra Scandi Byg a/s. Det gælder blandt

andet i Frederikssund og i Birkerød.

Hørsholm Lille Skole blev 540 kvadratmeter

større med en tilbygning fra Løgstør.

I Frederikshavn vandt Scandi Byg a/s licita-

tionen på en ny heldagsskole. Og i Farum var

der fuld fart på modulerne, da Bybækskolen og

Stenvadskolen skulle smeltes sammen til den

nye Lyngholmskole til 800 elever. Fra byggetilla-

delse til aflevering gik der fire en halv måned. Så

var de 3.000 kvadratmeter i Energiklasse 1 på

plads.

35

770’er huset er tilbage på sporet

Det store byggeboom i 60’erne og 70’erne gav tusinder af danskere

mulighed for at komme ud af trange lejligheder til den friske luft. Det

var en del af den nye velfærdsstat. Men skavankerne var så at sige

bygget ind i husene fra starten. Alt for ofte kneb det nemlig med or-

dentlige materialer og god byggeskik. Dertil kom et stort energifor-

brug. Realea A/S, der er et datterselskab under Realdania, gennem-

fører netop nu et spændende forsøg i Århus-forstaden Tilst. Resulta-

terne af forsøget kan få stor betydning for mange af de parcelhuse,

der i dag er omkring 40-50 år gamle.

Fire huseI efteråret 2008 købte Realea A/S fire huse, som blev lejet ud til fire

testfamilier for en periode af tre år. Umiddelbart efter familiernes ind-

flytning i november 2008 påbegyndte eksperter fra Aalborg Universi-

tet målinger af energiforbrug og indeklima, og derefter blev husene

energirenoveret i samarbejde med to hold rådgivere og hovedentre-

prenører, bestående af hhv. Ravn Arkitektur, Rambøll Danmark A/S

og Juul & Nielsen A/S samt Pluskontoret A/S, Moe & Brødsgaard

A/S og Bytømreren A/S. Målingerne fortsatte efter renoveringen og

gjorde det muligt at sammenligne forbrug og indeklima før og efter.

Allerede nu er der spændende resultater.

Efter to år er de foreløbige konklusioner, at energirenovering beta-

ler sig – op til et vist punkt. Energiparcel-projektet har vist, at det er

muligt at sænke energiforbruget med op til mellem 30 % og 50 %,

uden at husejeren skal betale ekstra.

EkstremenEt af de fire huse skiller sig markant ud fra de andre. Det såkaldte

Prototypehus er blevet energirenoveret for den nette sum af to mio.

kr. Den ekstreme renovering, der modsvarer salgsværdien på det op-

rindelige hus, skal vise, hvor langt det overhovedet er muligt at kom-

me i energirenoveringen af et parcelhus fra 70’erne.

De tre andre huse er mere sammenlignelige. De to Familiehuse er

blevet renoveret for 400.000 kr., mens det sidste hus, Seniorhuset,

er blevet renoveret for 200.000 kr. Målingerne i Seniorhuset og ét af

de to Familiehuse viser, at besparelsen på fjernvarme og el vil kunne

dække udgifterne på et afdragsfrit lån svarende til renoveringsom-

kostningerne. I det sidste Familiehus bliver en væsentlig del af udgif-

ten dækket. Med til billedet hører imidlertid også de forbedringer, der

følger med øget komfort, bedre funktionalitet og en forskønnelse af

ejendommene.

YndlingshusetFamilien Holm-Eilert bor i et af Familiehusene, og projektleder Jørgen

Søndermark, Realea A/S, kalder huset for sit yndlingshus.

- Farøvænget 4 er et projekt, som kan være et eksempel for man-

ge andre af landets parcelhuse, siger han.

- Vi har forbedret huset, så Mette og Lasse Holm-Eilert og deres to

børn, Oliver og Alberte, har fået bedre rammer om deres hverdag,

end huset ellers tilbød. Det gælder både en bedre indretning og et

bedre indeklima. Samtidig er energiregnskabet blevet kraftigt forbed-

ret, og det gør investeringen på 400.000 kr. til en fornuftig disposition.

Status lige nu er, at besparelserne på energiforbruget i det nyreno-

verede hus overstiger det beløb, som det koster at forrente de

400.000 kr., der er brugt på renoveringen. Målingerne fra Aalborg

Universitet har bekræftet beregningerne, som forudså, at energibe-

sparelsen ville blive 52 %.

Ændringerne på Farøvænget 4Inden for rammen på 400.000 kr. er følgende ændringer blevet ge-

nemført:

• Pejsen er blevet fjernet. Den var hyggelig, men dels trak det fra

vinduet ved siden af, og dels var taget omkring skorstenen utæt.

Da pejs og skorsten var fjernet, blev utæthederne og dermed risi-

Et Googleopslag på ’70’er-hus’ giver overvældende mange hits. Faktisk ikke færre end syv

millioner. Det er formentligt også i overensstemmelse med sandheden at konkludere, at

husene fra 70’erne optræder så hyppigt, fordi de lider af talrige mangler.

n Af Carsten Sivertsen

n Fotos: Peter Jarvad

36

0

737

0

koen for råd og skimmelsvamp, fjernet. I stedet for pejsen og det

lille vinduesparti er der nu sat et stort vindues- og dørparti op. Det

er superlavenergi, det er tæt, og det giver masser af lys. Alle øvri-

ge vinduer mod syd er også skiftet ud til superlavenergi.

• Mens vinduerne alligevel var ude, blev der skåret en rille mellem

for- og bagmur og indsat polystyren (’flamingo’) for at fjerne kulde-

bro.

• Centralt i huset er der sat et ovenlysvindue op, og i østsiden er hu-

set blevet forlænget ud over et areal, der tidligere var en terrasse.

Østgavlen er samtidig blevet forsynet med et stort vinduesparti,

som også bidrager til at lyse husets centrale rum op. De nye lav-

energivinduer forsyner huset med passiv solvarme i forårs- og ef-

terårsmånederne, og familien Holm-Eilert kan glæde sig over, at

de slipper for den træk og kulde, de gamle vinduespartier slap ind.

• Energiforbruget er i fokus, men det skal også med, at de ekstra

kvadratmeter i østsiden er blevet brugt til en udvidelse af børnenes

legeområde. De to børneværelser er relativt små, men med de

ekstra kvadratmeter legeplads bliver der kompenseret for de små

værelser.

• På taget er der lagt solcellepaneler, som bidrager til energiproduk-

tionen.

• Loftet er forsynet med i alt 400 mm isolering.

• Der er indsat automatisk varmestyring, som regulerer fremløbs-

temperatur i radiatorerne, og som sikrer god afkøling af fjernvar-

mevandet.

Giv den fuld skrueRealea A/S er gået målrettet efter de punkter, der kan reducere ener-

giforbruget:

- De 400 mm på loftet er et tykt lag, men den ekstra udgift er mi-

nimal, fordi det jo er arbejdslønnen, der fylder i regnskabet. Og så kan

vi lige så godt få gjort det grundigt, siger Jørgen Søndermark.

- Det er det billigste i længden, og det er et af vores centrale råd:

Giv den fuld skrue, når du alligevel er i gang.

Mere at gøreHuset på Farøvænget 4 er ikke en skønhedsåbenbaring. Mette og

Lasse Holm-Eilert kan sagtens forestille sig, at køkkenet skal have en

overhaling, når og hvis de til sin tid køber huset af Realea A/S. Famili-

en har også kig på en udskiftning af vinduerne mod nord. Når de ikke

er blevet skiftet, hænger det sammen med, at de ikke har den samme

negative indflydelse på energiregnskabet som de andre indsatspunk-

ter havde, og fordi det fastsatte budget ikke rakte så vidt. Realea A/S

har hele vejen igennem valgt de bedst mulige løsninger på udvalgte

steder frem for en lavere standard, der kan nå hele vejen rundt.

En tredje mulighed i huset er at sløjfe bryggersindgangen og at

omdanne bryggerset til en walk-in garderobe, der ligger op ad Mettes

og Lasses soveværelse og det tilstødende badeværelse. Oven i købet

vil det være muligt at frigøre plads til et centralt beliggende depotrum.

Penge på bogenDer er mange muligheder i huset, men indtil videre er det Realea A/S,

der ejer Farøvænget 4, og det er energi og klima, der er i centrum,

understreger Jørgen Søndermark:

- Vores råd er, at husejeren skal vente med at renovere køkken og

bad, hvis det kun handler om kosmetiske løft. Der er fornuft i at sætte

penge ind på bogen ved hjælp af de kloge renoveringer. De penge,

du så sparer, kan senere gå til at renovere køkken og bad.

Ser lovende udForsøget med husene i Tilst er ikke afsluttet endnu, men om Farø-

vænget 4 tøver Jørgen Søndermark ikke med at konstatere, at det

ser lovende ud:

- Med de forbedringer, vi har foretaget, kommer huset tæt på at

kunne opfylde de krav, der bliver stillet til nybyggeri i 2010.

Beboerne må lidt endnu finde sig i at være en del af et forsøg, men

for Lasse Holm-Eilert er det absolut sandsynligt, at det ender med et

køb af huset, når forsøget er overstået:

- Vi kan godt lide huset, og hvis det ender med, at vi køber det, vil

vi med sikkerhed vide, hvad vi får for pengene. n

Fakta

Ejendomsselskabet Realea A/S er stiftet i 2003 som

datterselskab af Realdania.

Hvad er Realea A/S mål?

Realea A/S mål er at opbygge og formidle en samling af

gode eksempler på byggestil og arkitektur fra forskellige

tidsperioder og forskellige egne i Danmark. Realea fun-

gerer således som Realdanias kompetencecenter inden

for området “udvikling og bevaring af ejendomme”.

Realea har to indsatsområder:

1. På den ene side investerer selskabet i fredede og be-

varingsværdige bygninger, som restaureres med re-

spekt for ejendommens arkitektur og historie.

2. På den anden side deltager Realea i nybyggeri, hvor

der er fokus på udvikling og nyskabelse.

38

Det nye fjernbetjente tagvindue slip-

per masser af lys ned i huset, og

samtidig er der kommet et kombi-

neret dør- og vinduesparti på den

væg, hvor pejsen før dominerede.

Fakta

Anbefalinger. Fem gode råd om energirenovering:

Nye energibesparende vinduer? Ud med brændeovnen? Et ekstra lag

isolering? Eller noget helt fjerde ... Det kan være svært at overskue,

hvor man skal begynde. Mange valg afhænger naturligvis af det en-

kelte hus, men vi har samlet fem gode tommelfingerregler til at

guide dig gennem de første overvejelser om energirenovering.

1. Kig nøje på de skader og fejl, som kræver øjeblikkelig eller snarlig

udbedring. Kan du, ved at tænke aktivt og energimæssigt, opnå

flere fordele for de samme penge?

2. Maksimér effekten af håndværkerbesøget. Det er alt for dyrt f.eks.

at ’klat-isolere’ eller købe de næstbedste energiruder – derfor; fuld

skrue når du alligevel er i gang. Det er billigst i længden. Det er

håndværkerens løn, der koster. Derfor skal man sørge for, at han

kun skal til én gang. Det sikrer også husets fremtidige værdi, og

den næste ejer skal ikke kassere en dyr, men halvhjertet løsning,

men kan bygge videre på dit arbejde. Det har stor værdi, og vil få

endnu større værdi fremover, både for huskøberen, men også for

det realkreditinstitut, som skal bevilge lån til køberen!

3. Se på den måde I bruger huset. Er der steder, I ikke kan sidde, el-

ler steder du og dine børn ikke kan sove på grund af dårlige vindu-

er, så kan nye energiruder skaffe jer op mod 30 % mere effektivt

areal til en pris, som ligger langt under prisen for at bygge til.

4. Fjern den gamle pejs eller brændeovn. Ofte et levn fra 70’ernes

oliekrise-panik. Den er ineffektiv, forurener med sygdomsfremkal-

dende partikler og sluger masser af plads. Så væk med den, og

hold i stedet varmen med gode vinduer. Og nyd, at både du og

naboerne kan trække vejret friere bagefter.

5. Vent med køkken og bad, hvis det kun handler om kosmetiske løft

– start i stedet med at ’sætte penge på bogen’ med de kloge re-

noveringer. Så kan de penge, du sparer, være med til at finansiere

køkken og bad senere!

Læs mere om forsøget på www.realea.dk

12345

39

n Af Jan Broch Nielsen

Mens en af knægtene hamrer bolden i nettet på fodboldbanen, tager

en flok motionister endnu en omgang på løbebanen. En håndfuld pi-

ger spiller streetbasket, og en gang imellem hører man den dumpe

lyd af krop mod faldmåtte, når en judokæmper lykkes med et perfekt

kast.

Sådan vil fremtiden blive i ValHallen, der er en ny lethal til både or-

ganiseret og uorganiseret idræt på Hedelunden i Hundige.

Den 1.660 kvadratmeter store hal vil stå åben fra morgen til aften

hver dag året rundt til glæde for alle, der har lyst til at være med.

Børn, unge, pensionister, skoler, klubber – alle er velkomne, og mulig-

hederne mange. Skaterhockey, klatring, teater, filmforevisning og

mindre koncerter er også tænkt ind i konceptet, der både skal styrke

borgernes sundhed, og få ungerne væk fra gadehjørnerne.

Fantastisk trækonstruktionByggeteknisk set er ValHallen lige så spændende. Den 12 meter høje

hal har en diameter på 45 meter. Formen er 12-kantet og leder tan-

kerne hen på en iglo eller et meget stort cirkustelt.

Indvendigt springer både smukke og robuste trækonstruktioner i

øjnene. Den bærende konstruktion består af 12 solide spær af limtræ,

der giver hallen dens karakteristiske udseende. Denne løsning har

samtidig gjort det muligt at bygge den store hal for blot 12,3 mio. kr.

Hallen er opført af Hellerup-virksomheden N.H. Hansen & Søn

A/S. En tømrer- og snedkervirksomhed, der i år fylder 101 år. Niels

Herman Hansen grundlagde i 1909 firmaet, som fortsat er familieejet,

nu i fjerde generation. Firmaets primære virke i dag er dog inden for

hoved- og totalentrepriser.

Udfordrende montage- Det har været en spændende udfordring at bygge ValHallen, der er

en raffineret, selvbærende trækonstruktion, siger projektchef Søren

P. Hassing fra N.H. Hansen & Søn A/S.

Udfordringen bestod især i at montere de 12 limtræsspær. Det

skete ved hjælp af et centralt stillads med en ring af stål i toppen,

som spærene kunne hvile af på. Da alle 12 spær var forbundet til

stålringen, blev denne udstøbt med beton for at etablere en topskive

på cirka to meter i diameter, hvorefter stilladset kunne fjernes.

- Selv om det er en lethal, er der betydelige kræfter involveret. Be-

tonfundamenterne under hvert spær er faktisk ganske store, siger

Søren P. Hassing, der også fortæller, at virksomhedens ansatte var

meget glade for at være med på byggeriet.

- Gode fagfolk kan jo godt lide, når der kommer noget rigtigt tøm-

rerarbejde, siger han.

ValHallen rummer en 20 gange 40 meter lang fodboldbane, to

sommerbaner på henholdsvis 175 og 185 kvadratmeter, en løbeba-

ne, en basketbane og en amfitrappe, der kan benyttes som både

scene, tilskuerplads og legeplads.

Dojo til kampsport og babygymnastikDesuden har Valhallen en såkaldt dojo, som på én gang fungerer

både som et aflukket træningslokale og som udsigtsplatform.

Dojoen er den eneste del af hallen, der er opvarmet, så der på alle

tider af året er mulighed for så vidt forskellige aktiviteter som kick-

boxing, gymnastik, yoga og babygymnastik. I resten af hallen må

idrætsudøverne knokle sig til varmen om vinteren. n

Fantastisk tagkonstruktion i ny idrætshal12 krumme limtræsspær udgør rygraden i ValHallen, en ny lethal til

både organiseret og uorganiseret idræt i Hundige.

ValHallen er en 12 meter høj lethal

med en diameter på 45 meter. For-

men er 12-kantet og leder tankerne

hen på en iglo eller et meget stort

cirkustelt. ValHallens dojo er den

eneste opvarmede del af hallen.

Dojoen fungerer også som tilskuer-

platform.

40

41

42

Betonvæggene og den meget dominerende tagkonstruktion, udført i træ, giver hallen et både rustikt og samtidig meget solidt præg.

Ovenlysvinduerne sikrer samtidig et stort lysindfald – og dermed en lys og indbydende hal at benytte.

43

ValHallen er opført for Greve Kommune med MUNKSGAARD plus ANDERSEN Bygherrerådgivning A/S som bygherrerådgiver. Projektets arkitek-

ter var CEBRA a/s – arkitekter maa fra Århus og NOVA5 arkitekter as fra København. Rådgivende ingeniør var Hansen, Carlsen & Frølund A/S fra

Herlev.

44

n Af Jan Hesselberg

Arkitekt MAA Gert Jørgensen fra Erik Møller Arkitekter A/S viser rundt

i ”Onkel Toms Hytte” eller Dragehuset. Kært barn har jo mange navne.

I forbindelse med flytningen af huset er det nye fundament bygget

med fuld kælder, og vi starter ved kælderindgangen. En imponerende

bred og tung dør som er tegnet specielt til dette formål. Massiv og

med store galvaniserede hængsler og låsetøj i messing, tegnet og

fremstillet til denne dør, og de øvrige døre i huset. Der er teknik i døre-

ne, så man har også fået ledningerne bygget ind i dørene. Kælderen

er faktisk større end huset, idet man har bygget et stort lokale ud, som

et slags orangeri med hele taget i glas, så det virker lyst. Rummet do-

mineres af et flot bord i eg, spejlskåret eg, hvor al splint er skåret væk,

så der kun er kernetræet tilbage. Derfor de buede linier og hullet i mid-

ten. Bordet er udført med løs feder og noter i begge ender og har 2

ben bygget af dele af 2 tidligere stål-elmaster fra det nordlige Køben

havn. Bordpladen er udført af Ebbe Nielsen A/S. I begge ender af hu-

set er der et trappeløb fra stueetagen til første sal, og trappeløbet i

sydgavlen går desuden ned i kælderen, så det er herfra vi kommer op

til stueetagen. Trapperne er i Douglas og lærk, og det er meningen, at

de skal stå ubehandlede, men renholdes i sæbebehandling, og med

tiden altså få en naturlig patina. Især håndlisterne vil blive præget af ti-

dens brug. Begge trapper er udført af tømrer- og snedkerfirmaet GRM

Trapper A/S i Greve, et firma, der i mere end 40 år har fremstillet

klassiske trapper til københavnske ejendomme.

Stueetagen er et rum. Facaden er på 11 fag, hvor de første 5 fag

er det oprindelige hus, der så er udvidet med 1+5 fag til i alt 11 fag.

Gert fortæller, at når han siger 1+5 fag, så er det fordi byggelinjen bu-

ede, hvor huset lå oprindeligt. Derfor knækker facaden også på huset

for at følge den oprindelige byggelinje. Ca. 15 cm drejer plankerne i

gulvet. Her ses det nemlig mest tydeligt, når man kommer ind fra en af

de 2 hoveddøre. Begge hoveddøre i facaden, og alle vinduer i huset,

er nye. Tidens tand havde gnavet for meget i dem, der var i huset. I

øvrigt var disse nok heller ikke de helt originale. Facaden er ændret,

Dragehuset er klar til sin nye rolleFørst var huset skibsprovianteringshandel. Så tobaksimport. Så Haute Couture modebutik. Men

pludselig lurede nedrivningskuglen lige om hjørnet i det selvsamme trafikkryds, hvis omlægning nu

betød, at Dragehuset lå i vejen på Folke Bernadottes Allé. Bogstavelig talt. I forrige nummer af TRÆ

viste vi huset og dets genrejsning i kvarteret ved Carlsberg, hvor den ene pragtvilla afløses af den

næste. Nu er Dragehuset så færdigt og klar til sin nye rolle som mødehus for virksomheden Edlund

A/S. Det er derfor anden gang på et halvt år, jeg drejer ind på Bjerregårdsvej i Valby. En smal lille vej

og 100 meter nede er man i en helt anden verden. Væk fra storbyen. Store villaer med store haver.

Lutter smukke huse og smukke omgivelser, som uundgåeligt sætter humøret flere etager op. Erling

Edlund, der har købt Dragehuset og bekostet nedtagning og genopbygningen, har over de sidste 10-

15 år erhvervet 10 af disse villaer – alle beliggende mellem Carlsberg, banegraven, Jesuskirken og

Søndermarken – og har omdannet dem til en Campus for virksomhedens knap 170 medarbejdere.

45

og væk er de 2 store butiksvinduer, og de 3 noget medtagne døre er

blevet til 2 døre i hver ende af facaden for at få et større og mere re-

gulært rum til mødelokale. Men Gert Jørgensen og Jacob Erlangsen

har undervejs arbejdet intenst på at bevare husets særegne arkitek-

tur. Og bygherren, Erling Edlund, har haft en sjælden set ildhu for at

nå dette mål. Jeg synes det er blevet overmåde flot. Og når jeg tæn-

ker på, hvordan det var en stor byggeplads, da jeg besøgte Drage-

huset i marts måned, så er det imponerende, at det omkringliggende

haveanlæg og p-pladsen allerede nu ser ud som om, hus og anlæg

altid har ligget her. Men tilbage til stueetagen. Møderummet, der tidli-

gere har været butikslokalerne, har loft i opalglas i tavl og malede for-

gyldte lister. Sådan som den ældre del af befolkningen måske husker

det fra butikker, især apotekerne. I genopbygningen har man ladet

opalglasloftet slutte i friser lidt fra væggen for at give plads til teknik.

Der er paneler på væggene, som er udført i amerikansk poppel.

Snedkermester Niels Roth har bearbejdet det rå træ og tømrerfirmaet

N. A. Nielsen & Søn A/S har stået for monteringen af panelerne og

har i øvrigt haft hele tømrerentreprisen på huset. Det specielle træ har

Erling Edlund købt, og det har en helt særlig historie, som må vente til

en anden god gang.

Gulvet er fyrretræ, og på bræddernes linie ser man tydeligt, hvor-

dan huset ”knækker” i midterfaget for at følge den krumme byggelin-

je, som før omtalt. Døre og vinduer er fremstillet hos tømrer- og sned-

kerfirmaet Ebbe Nielsen A/S i Herringløse ved Roskilde. Gert Jørgen-

sen har haft mange håndværkere i gang på denne opgave, men Erik

Møller Arkitekter A/S har mange års erfaringer med at istandsætte

gamle fredede bygninger, så bygherren og arkitektfirmaet har et me-

get stort netværk af firmaer, der kan lave de specielle ting, et projekt

som dette kræver. Dørgrebet er f.eks. lavet, efter Gerts tegninger, af

Maskinfabrikken Harry Nielsens Eftf. A/S. Og dørhængslerne, med

agern foroven og forneden, er smedet af Raadvad Smedie. Den dob-

belte trælåge i hegnet foran Dragehuset er tegnet af landskabsarki-

Dragehuset som det tager sig ud på sin nye plads, med omkringliggende haveanlæg og orangeri.

tekt Torben Thim og arkitekt Gert Jørgensen i fællesskab. Billedskæ-

rer Maria Hammerich har tegnet og udskåret skulpturerne i lågerne

og har også lavet ”solene” i begge fordøre og udsmykningerne i dør-

gerigter på førstesalen. Ebbe Nielsen A/S har så stået for resten af ar-

bejdet på havelågen. Maria Hammerich har også fremstillet de 2 små

skilte, som hænger over de 2 nye facadedøre med teksterne ”Onkel

Toms Hytte” og ”Grundlagt 1905”.

Erling Edlund er i sandhed en detaljernes mand, der elsker at isce-

nesætte og formidle ånden i huset. Haute Couture forretningen i Dra-

gehusets fortid er så småt på vej til at blive illustreret på det lidt min-

dre rum på førstesalen. Der er indkøbt 7 malerier af kunstneren Trine

Jensen, der er placeret tæt på gulvet, 7 gravhunde og 2 specialfrem-

stillede hatteknager, som Niels Roth også har stået for, holder nu flot-

te designede damehatte (fra modist Susanne Juul) på plads. Erling

Edlund er ikke færdig med at udsmykke 1. salen, så der kommer ga-

ranteret mere kunst, som relaterer sig til husets historie. Det kan an-

befales at lægge vejen forbi hele kvarteret. Området er et skatkam-

mer af god byggeskik og smukke huse.

Dragehuset har på sin nye adresse meget mere luft omkring sig,

i forhold til adressen på Folke Bernadottes Allé, hvor Dragehuset lå

indeklemt mellem andre huse. Erling Edlund har sammen med arki-

tekt Gert Jørgensen fortolket frit over huset og dets nye anvendelse,

hvorved de 2 store gamle butiksvinduer nu er væk. Fordøre er ryk-

ket til hver sin gavl og der er nu vinduer i begge facader. Der måtte

ikke være vinduer i facaden ud mod banelegemet på den tidligere

adresse.

Når man i dag kigger på matriklen, så er det lykkedes for bygherre

og arkitekt at få huset til at falde ind i omgivelserne. Den der ikke ved

andet, vil tro Dragehuset har ligget her i mindst 4 generationer. Nu kan

huset holde 4 generationer mere. Tillykke til København. n

Stueetagen er et stort rum og de 2 trap-

peløb. Ved nærmere kig kan man for-

nemme knækket i gulvet på midten. Det

flotte loft i opalglas klæder rummet.

For at få en robust overflade på nederste del af vægge-

ne, er der nu monteret paneler i møderummet

Dragehuset var Houte Couture forret-

ning da det blev revet ned – nu symboli-

seret med flotte hatte.

46

De 2 trapper i Dragehuset er nye

og står flot i det ubehandlede træ.

Imponerende havelåge, der er tegnet specielt til stedet. En flot dør bygget specielt til stedet.

47

n Af Erik Pingel - arkitekt maa, journalist DJ

n Fotos: Erik Pingel - arkitekt maa, journalist DJ

Vestre Fængsels 4300 m2 store tag har krævet lægning af ca.

65.000 nye teglsten. Nedenunder disse mange sten, og usynligt for

omverdenen, er de store arbejder foregået. Hvor spærfoden burde

være, findes et kraftigt betondæk. Alt herover er blevet renoveret.

Efter nedtagning af teglstenene er de ellers sunde spær blevet ret-

tet op og forstærket for at kunne bære et nyt undertag. Alt er udført

i gedigne dimensioner. De oprindelige 5x5 spær er blevet rettet op

med 2x6’’ påforing. Herpå er lagt 22 mm rupløjede brædder og

pap. Ovenpå igen 25 mm afstandsliste og kraftige 38x73 mm læg-

ter. Herpå lægges de mange teglsten af typen ’gammel dansk’

med rygning lagt i mørtel for et syns skyld. De tidligere tegl var un-

derstrøgne, men det behøver man jo ikke med det fine undertag.

Den nye sunde konstruktion burde kunne holde i 100 år.

Det er en fornøjelse at se, hvordan der arbejdes med høj faglig

stolthed på pladsen. Alt udføres korrekt, og man tager hellere et

mål for meget end et for lidt. Omhuen præger også sikkerhedsar-

bejdet på pladsen, desværre er der alligevel sket to mindre uheld.

En nedriver fik en rift, der holdt ham hjemme en dag, og en stillads-

mand fik et vred i ryggen, der også hurtigt var overstået.

På betondækket er lagt 300 mm isolering. De store rytterlys, der

er dobbelte, der ligger både et i tagfladen og et på betondækket,

er blevet udskiftet med Vitral paneler. Det er noget ’kram’, der både

kan bære de kraftigere termoruder og forhåbentlig også holde i 100

år. De gamle rytterlys kunne kun åbnes med et snoretræk, hvis

man kravlede op i loftsrummet. De nye er motorstyrede, og skulle

sammen med den nye isolering give en meget bedre styring af

indeklimaet, både sommer og vinter. Så kan det jo være, at bebo-

erne hverken ’sveder’ eller ’fryses’ ud.

Der er god plads til byggematerialer og pladsindretning. Der

bygges under en total inddækning, både fordi man er tidsmæssigt

presset, men også fordi her er meget forblæst, højt hævet over by-

ens landskab. Den særlige udfordring på pladsen er sikkerhedstilta-

gene. Der er ikke så gode forhold, når materialer skal ind gennem

sikkerhedskontrollen. Porten er så lav, at den særlige kran, der en

sjælden gang imellem får lov til at hejse stort gods og containere

over ringmuren, må skilles ad og lukke luften ud af dækkene, hver

gang den skal ind. Gods der skal over muren skal i øvrigt ankomme

dagen før for kontrol. Så ofte vælger man at sætte containere uden

for hovedporten for at rulle dem igennem.

Folkene skal have en særlig sikkerhedsgodkendelse for at arbejde

her. Så man tilkalder ikke lige et par ekstra mand på travle dage.

Også leverandørens chauffører skal være godkendt. Så FOG i Kvist-

gaard, der er valgt til hovedleverandør, har en særlig mand, og en

særlig bil der passer til porten, til leverancerne. Mangler der et par

kasser søm, kører byggeleder Dennis Kensø, fra hovedentreprenøren

Adserballe og Knudsen a/s, gerne selv ud efter dem. Det går ikke

med en 3x34, der lige smutter forbi. Skal der særlige folk ind, for ek-

sempel undertegnede, skal man aflevere personlige data dagen før,

og i øvrigt guides under hele besøget. Fangerne ser man ikke meget

til. Man må i øvrigt heller ikke tale med dem. Det var derfor en ople-

velse, da en håndfuld fanger en solrig forårsdag fik sneget sig op på

et stillads og protesterede i en 5-6 timer. Det burde være umuligt. n

Oven på fængsletTaget over Vestre Fængsel er blevet gennemgribende renoveret. Ikke fordi det var nedslidt

– jo alle inddækninger, kele og tilslutninger var nok lidt ’trætte’, men tegl og trækonstruk-

tioner var fine at se på. Men for at leve op til nutidens komfort og energikrav skulle der

efterisoleres. Man valgte så i samme ombæring at totalrenovere hele konstruktionen, så

den forhåbentlig kan holde i 100 år mere.

48

49

Der arbejdes under en stor og flot to-

talinddækning. Den skrå flade er 9,5

meter høj.

Alt måles nøje op og kontrolleres lige

en ekstra gang. Det er solidt arbejde

på solide konstruktioner.

De fleste materialer er kommet gen-

nem dette lille hul.

Der arbejdes fra stilladset, fra beton-

dækket og fra et stilladsdæk lagt på

hanebåndende 5 meter oppe. De

flotte gamle trækonstruktioner fejlede

ikke noget. De blev dog alligevel ret-

tet lidt op og forstærket for at kunne

bære det nye undertag.

Der har været bygget to materialetår-

ne på hver etape, men materialerne

lægges helst helt tæt på, hvor de

skal bruges.

Spiret her blev først færdigt i septem-

ber, det var en tillægsordre. Ellers

blev man færdig til tiden, og budget-

tet, i august.

50

1

2

3

4

5

6

1

2

34

5

6

51

Fakta

I sidste halvdel af 1800-tallet voksede Københavns indbyg-

gertal kraftigt. Derfor vedtog borgerrepræsentationen, at der

skulle opføres et fængsel på Vestre Fælled for en sum af

1.350.000 kr. Stadsarkitekt Ludvig Fenger stod for tegnin-

gerne af fængselsbygningerne, og i 1892 påbegyndte man

arbejdet af den planlagte korsformerede 4-etagers bygning.

Først blev ringmuren opført, og den blev 1200 alen lang

(752 meter), 7 alen (4,5 meter) høj og 2½ alen (1,6 meter)

tyk. Derefter fulgte opførelsen af selve fængselsbygninger

ne, som bestod af et mandsfængsel (nord-syd fløj), admini-

stration, kirke, sygehus, vaskeri, stald, funktionærbygninger og

inspektørbolig. Hele herligheden stod færdig i august 1895.

Fængslet har gennemgået adskillige udvidelser igennem

årene. Allerede ved udgangen af 1914 tog man fat på at

bygge endnu en bygning til mandsfanger (østfløjen), en byg-

ning til kvindelige fanger (vestfløjen) samt et sygehus. Denne

udvidelse stod klar i 1918. Dermed fik Vestre Fængsel i store

træk det udseende, som vi kender i dag, selvom der er sket

justeringer siden da. Der er i dag plads til ca. 430 indsatte.

Vestre Fængsel set midt i

byggeperioden. I dag er

man færdig.

52

n Af Jan Hesselberg

Københavns Kommune har tilbage i 2005 vedtaget et såkaldt kom-

muneplantillæg for husbåde i Københavns havn. Et tillæg der siden-

hen er blevet revideret et par gange. Husbåde har dog eksisteret læn-

ge i mindre omfang i havneområdet. Helt tilbage i starten af 80’erne

var 2 tidligere fyrskibe, ombygget til husbåde, ankret op i Frederiks-

holms kanal ved Christiansborg ud for Kirkeministeriet. I en større di-

mension var den tidligere storebæltsfærge Sjælland i nogle år ankret

op for enden af Vester Voldgade, og fungerede som restaurant og

kæmpe dansehal i weekenden. Her spillede Johnny Reimars “Clifters”

op til dans på det tidligere tog/bildæk, hvor op til 1.000 mennesker

kunne spise og danse til de glade toner. De nye husbåde, der nu er

dukket op i bybilledet, er mest kreative projekter, hvor man totalt har

ombygget et tidligere træskib eller en færge. Eller man starter forfra

med at bygge et “flydende fundament” af stål eller beton. Udviklings-

medarbejder i Københavns Kommunes center for byudvikling, Birthe

Bertelsen, har arbejdet med begrebet husbåde de sidste 10 år og kal

der husbåde for en spændende udfordring. Kommunen er overordnet

set glade for det stigende antal husbåde, men Birthe erkender, at det

har været et juridisk indviklet stykke arbejde at få klarlagt, hvilke regler

og love der skal anvendes ved husbådene. Birthe Bertelsen fortæller,

at der nu er skrevet et afsnit ind i planloven om husbåde. Når en hus-

båd flyttes på vandet, så er det et skib, hvor søfartsloven skal følges.

Når husbåden anvendes som bolig, så er der tale om en bolig, hvor

Bygningsreglementet gælder på fuldstændig normal vis, som hvis det

var et parcelhus. Dog er der en del konkrete forhold, hvor bygnings-

reglementet ingen mening giver i forbindelse med en husbåd. For ek-

sempel giver bestemmelserne om afstand til skel ikke nogen mening

her. Og byggehøjder heller ikke. Men kommunen har i plantillæget

indført nogle maximale byggehøjder på 5,4 meter over vandlinien, for

husbåde i det indre havneløb (hvor der er broer med lav højde) og 7

meter over vandlinien andre steder I havneløbet. Der kan derfor byg-

ges husbåde i 2 etager i hele havneområdet.

Husbåde – båd eller hus?Fra at være en havn med store mængder fragtgods og industrier, som Soja-

kagefabrikken på havnefronten, er Københavns havn i dag et stort blandet bolig-

og erhvervsområde, hvor de mange meter bolværk nu i stigende grad er rekreative

områder. Det har også medført en stigende interesse for det, vi ellers bedst kender

fra bybilledet i Amsterdam – husbåde. Et stadig større antal husbåde, af meget

forskellig karakter og design, ligger nu forskellige steder i havneområdet. Det har

medført, at Københavns Kommune har været nødt til at forholde sig til en masse

praktiske forhold omkring husbådene. Hvilke regler gælder der for husbåde? Er det

en båd? Er det et hus? Svaret er ganske enkelt: Ja. Forklaring følger.

53

I forhold til Søfartsstyrelsen, så skal bærevne, krængningsstabilitet og

generel sødygtighed kunne dokumenteres for husbåden. Så man kan

altså ikke bare bygge løs i fri fantasi. Der kræves dokumentation. En

af de mest erfarne husbåd-byggere i Danmark må være Laust Nør-

gaard. Han har nu boet i husbåd i Københavns Havn i over 30 år, og

har over 20 års erfaring med at bygge husbåde og har før det bygget

både på Holmen. Laust Nørgaard har ombygget et utal af færger og

træskibe til husbåde, men siger, at det i grunden er bedre at starte

forfra med at bygge en husbåd på en stål- eller betonflåde. Det giver

de bedste muligheder for reelle rum og godt lysindfald. Flydemodulet

skal godkendes af Søfartsstyrelsen og resten, selve boligen, hører

under kommunen. Husbåde bør bygges i lette konstruktioner og der-

for er træ som regel det foretrukne materiale. Placeringen I vandet

stiller naturligvis større krav til beskyttelse af træet og malebehand-

ling, men ellers bygger man stort set som man vil gøre ved et almin-

deligt hus. Kloak- og vand/el-tilslutninger findes der gode og hold-

bare løsninger på. En husbåd fungerer i princippet som at almindeligt

hus. Vedligeholdelse er dog noget anderledes. En betonflåde skal

normalt ikke vedligeholdes, mens en stålflåde anbefales at få et tjek

for hvert 15. år. Fortøjninger skal kontrolleres løbende – det siger

næsten sig selv.

Hvad gør en husbåd god som bolig Rummene bør ligge over vandlinjen. Der bør være terrasser og lækro-

ge, så man altid kan finde læ for vinden. Og der bør være store vin-

duer for at få et stort lysinfald. Der bør også være plads til at forankre

en jolle eller en lille båd. Opvarmning sker i mange af husbådene ved

et centralvarmeanlæg og en brændeovn, ganske som i et almindeligt

hus. Der er også arbejdet med projekter for et “villakvarter på van-

det”, og der er flere ferieby-projekter i gang i Tyskland f.eks. i Slesvig,

eller ved rekreative søområder, hvor man samler 10-20 eller 30 hus-

både i en koloni til f.eks udlejning. Det, at man har samlet en klynge

6 husbåde ligger side om side i Svendborg havn og udlejes på ugebasis som flydende sommerhuse. Den ene er i øvrigt til salg p.t.

Foto: Birthe H

øst, Feriepartner Bork H

avn

af husbåde, gør naturligvis udgifterne til kloak og andre tilslutninger

samt tekniske installationer billigere pr. enhed. Det dansk-etablerede

firma, Waterliving, har i en omtumlet tilværelse bl.a. leveret husbåd til

et flydende vejrudsigt studie, lavet en husbåd som restaurant og en

– ja hvad skal man kalde det – en hotelbåd. Restaurant og hotel lig-

ger i Københavns havn tæt ved Langebro. Laust Nørgaard har et fir-

ma sammen med 2 partnere, Hus på Vand, som bygger individuelle

husbåde til kunder, der ønsker denne nye spændende boform.

Speciel ejerformHvordan skaffer man sig en plads i havnen til sin husbåd? Et naturligt

spørgsmål, men med et noget specielt svar. Københavns Kommune

har i kommuneplanen udlagt nogle områder, hvor der må etableres

husbåde. Men selve bolværket ejes ikke kun af By & Havn A/S (tidli-

gere Københavns Havn) idet det fleste af arealerne ved bolværket

ejes af et utal af private ejere. Disse bolværksejere udlejer så pladsen

ved bolværket i metermål på en lejekontrakt, der som regel højest har

en opsigelsesfrist på 3 til 6 måneder. By & Havn A/S er dog i gang

med et projekt, hvor man tilbyder lejekontrakter med et længere op-

sigelsesforløb og et lejemål på et antal år. Birthe Bertelsen anslår, at

der i 2005 måske var 60-70 husbåde, og at der nu er mere end 100

husbåde i Københavns Havn. Der er nu også opstået flere foreninger,

hvor husbåds-ejere har slået sig sammen for at stå stærkere med de-

res ønsker og synspunkter. Man kan købe en husbåd i København

fra omkring 1,5 mio. kr. og opefter. Men der er vedligehold på en hus-

båd, også mere end i et parcelhus. Og hver gang båden skal på

værft for at have tilset bund og andet koster det ca. 150.000 kr. Og

når børnene skal ud for at lege, skal de have redningsvest på. Til

gengæld bor man tæt på vandet og mærker vejrets luner og årstider-

ne mere. Læser man om folks erfaringer med husbåde, lader det til,

at det er svært at flytte tilbage til en almindelig bolig, hvis man først

har prøvet at bo i en husbåd.

Husbåde findes overaltDet er ikke blot i Amsterdam, men hele verden. Også i Svendborg,

hvor man har bygget en 340 kvm stor husbåd, der i underetagen

rummer 9 toiletter og baderum og på førstesalen rummer bl.a. havne-

mesterens kontor. Meget passende. En husbåd bygget i træ på en

betonflåde. I England og Frankrig findes et vidt forgrenet kanalsystem,

der pludselig gør husbåden mobil på en anden facon. Hvem ville ikke

synes om at ankre op i Seinen og nyde udsigten til Eiffeltårnet fra båd-

dækket. Eller have udsigt til de store vidder i Alaska. Eller bo tæt på

en storby i USA og så alligevel have luft og vand omkring sig. n

Holmen – det tidligere lukkede område, hvor søværnet holdt til, er nu

også åbnet for husbåde.

En af de første nyere husbåde ligger i en af Christianshavns kanaler.

54

Københavns Kommune har i et plantillæg udlagt områder, hvor hus-

både må etableres.

Udsigten fra en af husbådene

i Svendborg.

Foto Birthe Høst,

Feriepartner Bork Havn

Se mere på www.borkhavn.dk

55

Her er en noget uens blanding af husbåde – det kubeformede i forgrunden og

de ombyggede både vidner om stor ”gør det selv” lyst på dette område.

Måske den ældste

husbåd i København

– Et ombygget fyrskib,

der har ligget ud for

Kirkeministeriet siden

starten af 80’erne.

n Af Jan Hesselberg

n Fotos: Jan Hesselberg og Lars Svankjær

Sætningen kommer fra tømrermester Niels Moestrup. Den er ikke

sagt i spøg, men i ramme alvor. Niels startede sit tømrer- og snedker-

firma for snart 20 år siden i garagen hjemme i Karlslunde. Den første

medarbejder kom til kort efter, og faktisk har Niels stadig en af de

medarbejdere, der kom til i ”garage-perioden”, nu med 17 års an-

ciennitet. Garagen blev for lille, og man rykkede til 40 m² i en forhen-

værende grisestald. De 40 blev hurtigt til 80 m², og Niels startede så

småt med også at lave døre og vinduer til de indkomne arbejdsopga-

ver. I 1997 rykkede man teltpælene op og flyttede til de nuværende

lokaler på Industrihegnet i Tune. Efter flere omrokeringer og tilbygnin-

ger, senest en tilbygning på 300 m² i 2008, er mulighederne for mere

plads nu også udtømt her, så måske nærmer tiden sig for endnu en

flytning. I mellemtiden er virksomheden stille og roligt vokset sammen

med en god fast kundekreds bestående af banker, offentlige kunder

og en del erhvervskunder. En rigtig god blanding som Niels udtrykker

det. I 2007 beskæftigede Niels 17 mand, og det har så siden krisen

ændret sig til – ja hold nu fast; 30 mand. Altså stik modsat af hvad

man skulle forvente i den periode. Men for Niels er størrelse ikke et

parameter, der styres efter. Niels styrer efter branchenicher og kom-

petencer. Derfor synes Niels, det er nemmest i krisetider:

- Det er nemmere at få materialer, nemmere at forhandle priser på

dem, og man kan holde på de gode kompetencer hos medarbejder-

ne. Opgaverne, ja dem skal vi så vinde på vores kompetence, ikke på

prisen. Og det kan Niels jo have meget ret i.

SpecialerNår man har snakket med Niels om virksomheden i en god times tid,

bliver man løbende opmærksom på, at Niels har sans for at se små,

men gode nichemarkeder. Et speciale, som ikke ”overrendes” af kon-

kurrence og tilbudsjagt fra kundens side. I det helt små kan nævnes,

at den første nye varevogn Niels købte var en Toyota Hiace, men

Niels syntes, der manglende den rigtige indretning af varerummet, så

han snedkererede en løsning, som han syntes duede. Derefter viste

han den til Toyota-forhandleren, og så kom der en lille nicheproduk-

tion ud af det, og som kører den dag i dag.

Niels har desuden, indenfor de sidste par år, også ansat 3 murere

og en maler for at kunne tilrettelægge entrepriserne i eget regi, mere

end han kunne før, hvor man nogle gange oplevede at gå i stå på op-

gaven, fordi man ventede på andre håndværkere.

- Vi bruger stadigvæk kollegaer indenfor murer- og malerfaget, men

nu kan vi selv løse det mest presserende i eget regi, og det giver altså

nogle bedre arbejdsforløb, har jeg erfaret. Virksomheden fremstiller

også børnehaveinventar i forbindelse med de opgaver, man får fra kom-

munen, og man producerer stadigvæk døre og vinduer efter ordre,

både almindeligt træ og hårdt træ.

En tømrer der arbejder i aluNiels har nu også købt maskiner til at bearbejde profiler i alu, således

at man nu kan lave facadeløsninger i alu og til døre og vinduer. Det er

specielt rettet mod Niels’s offentlige kunder, hvor en vedligeholdelsefri

løsning betyder meget. De CNC-styrede maskiner, der bearbejder

alu-profilerne, kan styres med stregkoder til de forskellige produkter,

og Niels synes selv, det er helt naturligt for en tømrer at beskæftige

sig med alu-profiler: - Det handler for mig om at levere det rigtige pro-

dukt til kunden, og til offentlige bygninger mener jeg, at disse facade-

løsninger i alu er det rigtige, på grund af den lavere vedligeholdelses-

Det er nemmest i krisetider

56

57

Niels på en af sine ”arbejdspladser” – skrivebordet med masser af papi-

rer og pc’en tændt. Men kontoret er præget af hobbies og kunst på.

væggene.

Tjørnelystskolen i Greve.

58

udgift. Vi kan lave facadeløsninger med en U-værdi på 1,0, så det er

heller ikke nogen dårlig energiløsning. Vi har forskellige markeder og

leverer forskellige løsninger. Vi laver f.eks. en del af Jyske Banks fili-

alombygninger, og her er det jo en helt anden løsning, vi taler om. I

disse opgaver samarbejder vi med hele bankens arkitektafdeling. Vi

har også en del service og vedligehold på bankens ejendomme. In-

denfor fagentrepriser og hovedentrepriser har vi kompetencer til selv

at tegne projekter, mens vi samarbejder med ingeniører og arkitektfir-

maer om de konstruktive beregninger.

Arbejdsopgaver lige nuPå spørgsmålet om hvad der arbejdes på lige nu, svarer Niels, at man

er i gang med en renoveringsopgave på Glyptoteket i København,

hvor virksomheden laver forsatsvinduer og radiatorskjulere til en større

renovering af en del af lokalerne i bygningen. Desuden en renoverings-

opgave med nye alu-vinduer på Greve Gymnasium, faktisk i en træfa-

cade, og så har Niels lige vundet en licitation på indretning af en

”Footlocker” butik, der skal indrettes i butikscentret på Fisketorvet i

København. Det bliver så Footlocker-kædens butik nr. 6. Og man har

desuden en del arbejde for Kommunernes Landsforening lige nu. Alt-

så et godt mix, som det blev fremhævet af Niels i indledningen.

Chefkontoret hos Moestrup Tømrer- & Snedkerfirma er enkelt og hyg-

geligt. Med lidt kunst på væggene, hvor der er pang på farverne. Og

så lige en motorcykel i hjørnet. Det er nu ikke mange kilometer, Niels

får kørt på den, og den ser da også helt ny ud. Niels er engageret i

udviklingen af sin virksomhed. Han har en målsætning om at stå som

en stabil håndværker, der leverer kvalitet med engage-rede medarbej-

dere med store kompetencer på hvert sit område. Niels ser også

energioptimeret byggeri som et nyt fokusområde i virksomheden.

Samtidig får Niels også tid til at være aktiv i foreningsregi. Niels

er formand for Træsektionens område Østsjælland og næstformand

i Dansk Byggeri område Østsjælland.

På vej ud fra virksomheden igen, når jeg lige at se Niels i aktion

ved træbearbejdningsmaskinerne. Der skal lige laves en fin hunde-

kurv i bodexplader, med kantlister i hårdt træ, så de 3 hunde kan lig-

ge trygt og sikkert i varevognen på vej til og fra arbejde. De 2 svende,

der er på værkstedet, kommer med gemytlige kommentarer, der vid-

ner om en god atmosfære mellem mester og svendene. Man arbej-

der nu bedst, når man også kan have det lidt sjovt. Og det har de

hos Moestrup Tømrer- & Snedkerfirma. n

Niels har investeret i ny teknologi i forbindelse med at

virksomheden nu selv forarbejder Alu-profiler til døre og

vinduespartier.

59

‹ Greve Gymnasium har fået nye alu-vinduer

leveret og monteret af virksomheden.

Udgiver:

Træsektionen

under Dansk Byggeri

Nørre Voldgade 106

Postboks 2125

1015 København K

Tlf. 72 16 00 00

trae@danskbyggeri.dk

træ udgives af Træsektionen i Dansk Byggeri.

Træsektionen er den største sektion i Dansk Byggeri

med ca. 2.900 medlemmer, der samlet set udgør en

meget betydelig del af tømrerfaget i Danmark og

brugen af træ i byggeriet.