BETON - TIL GAVN FOR MILJØ OG SAMFUND - ?· BETON - TIL GAVN FOR MILJØ OG SAMFUND 1: PRODUkTOMRåDEPROJEkT…

  • View
    214

  • Download
    0

Embed Size (px)

Transcript

BETON - TIL GAVN FOR MILJ OG SAMFUND

Produktomrdeprojekt vedrrende Betonprodukter 2003-2006

Betonindustriens FllesrdAalborg Portland A/S

Teknologisk Institut

September 2006

Produktomrdeprojektet for Betonprodukter har givet den danske betonbranche mulighed for at belyse og dokumentere en rkke miljmssige aspekter for svel materialet beton som for betonbyggeri.

Produktomrdeprojektet blev indledt med en kortlgning af den danske betonindustri og en prioritering af miljemner, som betonindustrien nskede at f belyst. Det er bl.a. disse emner, der er grundlaget for denne brochure.

Brochuren omhandler beton og betonbyggeri og dets samspil med det omgivende samfund. Der findes tilsvarende en brochure om producenternes muligheder for at fremstille beton p en miljvenlig mde.

Vi hber, at denne brochure kan medvirke til at gre den danske byggebranche endnu mere bredygtig ved at fremme brugen af de mest miljvenlige teknikker og metoder, der kendes.

BETON - TIL GAVN FOR MILJ OG SAMFUND

BETON - TIL GAVN FOR MILJ OG SAMFUND

1 : PRODUkTOMRDEPROJEkT VEDRRENDE BETONPRODUkTER

FaktaStttet af Miljstyrelsen, 2003 - 2006. Udfrt af Betonindustriens Fllesrd, Aalborg Portland og Teknologisk Institut i fllesskab med et antal be-tonproducenter.

FormlBidrage til at nedstte miljbelastningen fra byg-geriet ved at lse en rkke vsentlige problem-stillinger for betonindustrien.

Projektet er blevet fulgt af en bred interessentgruppe bestende af betonproducenter, leverandrer af r-varer til beton, entreprenrer og bygherrer.

Der blev i 2003 udarbejdet en handlingsplan med betonbranchens egen prioritering af de vsentlig-ste miljaspekter, som krvede at blive belyst.Som afslutning blev der i oktober 2006 afholdt en workshop, hvor alle interesserede var indbudte til at hre om projektets resultater.

4

BETON HAR EN POSITIV INDFLYDELSE P MILJET

Beton er det mest anvendte konstruktionsmateria-le i verden primrt p grund af dets store fleksibi-litet, hje styrke og gode holdbarhed.

Beton er generelt et bredygtigt materiale, idet r-stofferne (sand, grus, kalk og vand) er udbredt over hele kloden. Beton kan sledes produceres lokalt med lokale delmaterialer og efter lokale byggetraditioner.

Betonbyggeri har en lang rkke positive sider, som bidrager til at beskytte samfundet og det om-givende milj. Alle disse fordele gr, at beton er et yderst miljvenligt materiale. Lang levetid og minimalt vedligeholdBeton er et nsten uopslideligt byggemateriale, som garanterer lang levetid uden svigt og med et minimalt vedligehold. Alene det minimale vedlige-hold er en stor miljmssig fordel, idet f.eks. jvn-lig malebehandling af andre byggematerialer har miljmssige konsekvenser.

Desuden er beton yderst robust overfor svel men-neske- som naturskabte pvirkninger og tler po-

pulrt sagt at st ude om natten. Dette betyder, at beton bidrager til at sikre samfundets vrdier og dets vkst ved at udgre de rammer, som er nd-vendige for, at et moderne samfund kan fungere, bde nr det glder byggeri og infrastruktur.

Undervejs i en betonkonstruktions driftsfase er der desuden en rkke forhold, hvor beton har go-de egenskaber i forhold til andre (lettere) bygge-materialer. Det drejer sig f.eks. om stjdmpning og varmelagring, hvor betonens hje vgt virker til gunst.

Dertil kommer, at beton er et uorganisk (mineralsk) materiale, som ikke bidrager til rd og svamp, og som kan modst brandpvirkninger uden at med-virke til ildens spredning.

Fleksibelt materialeBeton kan designes s det lige netop opfylder de funktionskrav, som bygherren krver. Det vre sig krav til styrke, vgt og holdbarhed - eller arkitektoniske krav til byggeriets udseende, geo- metri og udtryk.

1 Indvindingafrstoffer(sand,sten,kalk)2Oparbejdningafrstoffer(sorteringogknusningafsandogsten,brndingafkalktilcement)3Transportafdelmaterialerfrarstofproducententilbetonproducenten4Blandingafcement,sand,stenogvand(samtevt.flyveaske,tilstningsstoffer,mv.) tilfriskflydendebeton5Transportaffriskbetontilstbeform(medbetonkanontilbyggepladsenellermedtransportbnd tilstbehallenpelementfabrik)6Udstbning,vibreringogafretningafbeton(pbyggepladsellerpelementfabrik)7Betonenhrdnerogopnrstyrkeogstivhed(pbyggepladsellerpelementfabrik)8 Transportafelementerfraelementfabriktilbyggepladsogindbygningibyggeri

2 : DELPROCESSER I PRODUkTIONEN AF BETONBYGGERI

5

Betonproduktion i Danmark fordelt p betontyper. Den totale rlige produktionsmngde ligger p ca. 10 mio. ton (2004 niveau). Beton kan opdeles efter vgt med letbeton startende omkring 600 kg pr. m3 til produktion af byggeblokke. Letklinkerbeton til vgelementer vejer typisk mellem 1200 og 1900 kg pr. m3. Letbeton fremstilles ved anvendelse af letklinker, som er ler der er ekspanderet under brnding. Normal beton ligger vgtmssigt i omrdet 2000-2300 kg pr. m3. Normal beton omfatter kategorierne 1-5 i dia-grammet og udgr sledes langt hovedparten af den danske betonproduktion.

1 Fabriksbeton 47%2 Betonelementer (bjlker, sjler, vgge mv.) 7%3 Huldkelementer 4%4 Betonvarer (fliser, rr, fundablokke mv.) 30%5 Diverse (murermestre, gr-det-selv) 5%6 Letklinkerbeton (elementer) 7%

3 : BETONPRODUkTION I DANMARk UDGR RLIGT 10 MIO. TON

1

23

4

56

BETON OPSUGER SVEL DRIVHUSGAS SOM UDSTDNINGSGAS FAkTA

6Beton udgres hovedsagligt af rstoffer, som findes i store mngder. Derfor er der ingen umiddelbar res-sourceknaphed indenfor betonindustrien. Desuden er der i det seneste tir indfrt en rkke konomiske tiltag der motiverer til en fornuftig udnyttelse af rstofferne: Spildevandsafgift medfrer get brug af gen-brugsvand og regnvand til betonproduktion. Det er sledes normal praksis at genbruge f.eks. vaske-vand p betonfabrikkerne. Deponeringsafgifter for nedrivningsaffald samt krav om kildesortering. Betonproducenterne mini-merer deres affaldsmngder ved at udvaske og genbruge sand og grus, eller ved at nedknuse be-tonrester (returbeton, overskudsproduktion, etc.) og anvende det til stabilt grus o.l. Afgifter p de bedste kvaliteter af naturligt tilslag for at ge anvendelsen af mindre eftertragtede rstoffer.

Betonaffald genanvendes i stor stilDanmark ligger i den europiske top, nr det drejer sig om at genanvende nedrivningsaffald (beton og tegl). Med en genanvendelsesprocent p omkring 90 procent er der meget lidt affald, der ender p fyldpladser. Nedknust byggeaffald anvendes pri-mrt som fyldmateriale og bundsikring i vejbyg-ning, men det er ogs muligt at genanvende det som erstatning for naturligt tilslag i ny beton.

Ved at anvende restprodukter, som nvnt i Figur 4, til betonproduktion spares der rstoffer, og samfun-det undgr samtidigt at deponere disse restproduk-ter. Ydermere erstatter sdanne restprodukter typisk cement, hvorfor de pvirker betonens miljegenska-ber meget positivt. Cementproducenterne arbejder samtidigt selv lbende p at forbedre cementens miljprofil. Det sker bl.a. ved at tilstte restproduk-ter eller kalkmel p cementfabrikken. Dette krver imidlertid ogs miljmssig omtanke. Der kan vre miljfremmede stoffer ssom tungmetaller i rest-produkterne. Det har ingen betydning for miljet, s lnge restprodukterne er indbygget i en betonkon-struktion, fordi stofferne s er bundet i cementfor-bindelserne. Men efter endt levetid str konstruktio-nen foran nedrivning, og s er det vigtigt, at der ikke sker udvaskning, nr det nedknuste betonaffald genanvendes som vejfyld eller lignende.

Produktomrdeprojektet har undersgt udvaskning eksperimentelt. Konklusionen er, at udvaskning fra nedknust beton med flyveaske og spildevandsslam ikke er forskellig fra beton uden disse restproduk-ter. Disse undersgelser er stadig p et meget fore-lbigt stade, og der foregr yderligere undersgel-ser i andre projektsammenhnge for at forst og kortlgge udvaskningsproblematikken til bunds.

BETON OG NATURLIGE RESSOURCER

Betonbranchenhari30rarbejdetpatfindeindustriellerestproduktertilatblandeibeton.Detdrejersigisromfinkornede,askelignendematerialer,somersammenligneligemedcementimangehense-ender.Derforkanmanmedfordeltilsttedissestofferogreducerecementbehovet.Dissematerialerhardesudenenpositivindflydelsepbetonensegenskaber.Detdrejersigom: Flyveaskesomeretrestproduktfrakulfyredekraftvrker Mikrosilikasomeretrestproduktfraaluminiumproduktion(norsk) Slaggesomeretrestproduktfrastlproduktion(anvendesikkeiDanmark) Askefraforbrndingafspildevandsslamsomeretrestproduktfrarensningsanlg Nedknustflaskeglassomeretoverskudsproduktfraindsamlingafflaskerogglas Stenmelsomeretrestproduktfraknusningafstorestenogklippestykker

4 : ANVENDELSE AF INDUSTRIELLE RESTPRODUkTER

7

BETON OG ENERGIYDEEVNE

En vsentlig grund til betons gode miljmssige egenskaber er, at tunge byggematerialer udgr et ef-fektivt varmelager. Det kendes f.eks. fra gulvvarme, som bibeholdes i flere timer efter, at varmeforsynin-gen er afbrudt. Et andet eksempel er en sydvendt vg, der udstrler varme p terrassen lnge efter, at solen er get ned. Betons evne til at lagre varme bety-der, at betonbygninger ofte har god energikonomi. For kontorbyggeri med lette, transparente facader er det specielt vigtigt at anvende beton som varmela-ger, hvis dagtemperaturen ikke skal blive for hj. Den tunge beton kan optage varme om dagen og afgive den igen om natten. Dermed bliver komforten i byg-ningen strre og varmeregningen mindre - ligesom energiforbruget til eventuelle klesystemer falder.

Termisk inertiP grund af betons relativt hje varmeledningsevne trnger varmen langt ind i vggen. Derfor kan en strre del af materialet udnyttes end ved materialer med en mindre varmeledningsevne. For at opn et mrkbart bidrag til varmebalancen har det ogs be-tydning, at der er et stort overfladeareal med mulig-hed for varmeakkumulering set i forhold til rummets volumen. Beton