2. årgang • Nr. 1 Januar 2010

TEMAKONJUNKTURANALYSE

Januar 2010Nr. 2 • 3. årgang Februar 2012

Historisk mange tomme lokalerEngang var de fyldt med travle medarbejdere med sved på panden, men i øjeblikket står mere end 7 mio. m² butikker, kontorer og fabrikker tomme. Det svarer til omtrent 1.200 fodboldbaner

Læs mere side 4

Nye prestigebyggerier holder krisen for dørenEt nyt superhospital i Hillerød, en udvidelse af Syddansk Universitet i Kolding og et nyt fængsel på Falster er bare nogle af de mange projekter, vi vil se de næste par år. Ifølge Dansk Byggeri er det kærkomment, at offentlige investerin-ger holder gang i byggeriet, mens der er lavkonjunktur

Læs mere side 6

Skru op for nybyggeriet af ældreboligerI 2030 vil der være mere end 665.000 danskere over 75 år. Det er ca. 265.000 flere end i dag. Den store vækst i antallet af ældre vil i fremtiden øge efterspørgslen på egnede ældreboliger markant

Læs mere side 5

Af METTE SKOVGAARD PETERSEN, msp@danskbyggeri.dk

Efter det voldsomme fald i byg-ge- og anlægsaktiviteten fra 2007 til 2010, oplevede byggeri-et en stigning i aktiviteten sid-ste år. Dansk Byggeri vurderer i sin nye konjunkturanalyse, at

branchen også i år vil mærke fremgang, men at den økono-miske krise endnu ikke for alvor har sluppet sit greb.

Beskæftigelsen i byggeriet vil i år være stigende og give 3.000 nye arbejdspladser, som

betyder, at vi samlet set når op på 149.000 ansatte. Det er 32.000 færre end i 2007, hvor aktiviteten i bygge- og anlægs-branchen toppede. I forhold til bunden, som vi nåede i 2010, er det en stigning på 9.500 an-

Byggeriet passerer en revleDen økonomiske krise trækker sine mærkbare spor i dansk økonomi – ikke mindst i bygge- og anlægsbranchen, der stadig går på bunden. Dog holder regeringens kickstart og de vejrmæssige påvirkninger en hjælpende hånd under branchen

satte, men det er et godt stykke under den gennemsnitlige be-skæftigelse på 160.000 mand.

Fortsætter side 3

2 Foto BEE LINE fotoarkiv

LEDER Høring om fremtidens aftalesystemEr der behov for en revision af det gældende aftalesystem i byggeriet – AB-systemet? Seks organisationer, herunder Dansk Byggeri, vil på en høring debat-tere, hvorvidt systemet skal bevares, revideres eller om der er behov for en mere gennemgribende modernisering. Siden tilblivelsen af aftaledokumenterne er udviklingen gået stærkt i byggeriets samarbejdsformer og processer, der er kommet nye krav om bæredygtighed og energieffektivisering og samtidig barsler EU-Kommissionen med nye initiativer, der højst sandsynligt vil få betydning for aftalesystemet. Høringen finder sted den 25. april 2012 på Borup Højskole i København.

En betalingsring er ikke pengene værdDansk Byggeri kæmper fortsat imod den betalingsring, som regeringen ifølge Dansk Byggeri manipulerende har om-døbt til en trængselsring. - Byggeriet er et meget mobilt erhverv, og derfor er vi naturligvis tilhængere af, at fremkom-meligheden øges. Men svaret er ikke en betalingsring, som blot vil være en ekstra skat på at drive virksomhed og at bo i København. Den reelle trængsel i Køben-havn er så begrænset, at provenuet ikke vil stå i rimeligt forhold til udgifterne ved etableringen, siger erhvervspolitisk chef Torben Liborius, Dansk Byggeri.

Mangelfulde tal om dansk byggeaktivitetDanmarks Statistiks netop offentliggjorte tal om byggeaktiviteten er ifølge Dansk Byggeri ikke korrekte. Seniorøkonom Finn Bo Frandsen undrer sig over, at man ikke gør mere for at sikre, at vigtige tal som disse er opdaterede. Hos Danmarks Stati-stik er man godt klar over, at der er pro-blemer med tallene. Der er ifølge Dansk Byggeri tale om en helt anden udvikling end den, som Dansk Byggeri i denne uge offentliggør i en konjunkturanalyse. Dansk Byggeri vurderer i modsætning til Danmarks Statistik, at der i 2011 blev påbegyndt 4.000 flere boliger end året før, og at der i 2011 blev påbegyndt 16.500 boliger.

2 Foto Ricky John Molloy

LEDERLEDER

Tiderne skifter

Af LARS STORR-HANSEN, adm. direktør

Vi står ikke bare på bunden af en tilbagevendende lavkonjunktur, som snart afløses af endnu en højkonjunktur. Nej, vi må erkende – også ved at se ud i de kriseramte økonomier i Europa – at vi er midt i en strukturel krise, hvor hele den globale ar-bejdsdeling og de nationale systemer er under pres. Og det pres vil vi alle komme til at mærke.

I øjeblikket samles en stor del af interessen for erhvervslivets vilkår og konkurrence-dygtighed om resultatet af de igangværende overenskomstforhandlinger. Og der sy-nes også blandt lønmodtagerne at være en klar bevidsthed om, at de danske om-kostningers himmelflugt skal bremses, hvis vi skal fastholde danske arbejdspladser. I Dansk Byggeri foreslog vi for nylig at hæve topskattegrænsen til en million, så rege-ringen på den måde fik sin millionærskat.

Polemikken er blevet taget alvorligt, og det er et ganske godt udtryk for, at der i dag er en stor parathed til at diskutere de rammer, vi har lagt for vores skattesystem og dermed finansieringen af velfærden. Vi må måle os med verden omkring os, og der-for skal belønningen til den enkelte i højere grad ske via skattebilletten end ved at lægge på lønnen og dermed på omkostningerne.

Og en skattereform kan ikke stå alene. Staten kan således ikke tillade sig at udskrive regningen for en stadig dyrere offentlig sektor til den hårdtarbejdende del af befolk-ningen. Derfor må vi i gang med at trimme den offentlige service og sikre, at flest mulige bidrager aktivt til værdiskabelse. Det vil sige, at så få som muligt parkeres på passiv forsørgelse, som vi ikke har råd til - og som vi faktisk heller ikke kan være be-kendt.

I dette Barometer præsenterer vi dele af Dansk Byggeris årlige konjunkturanalyse. Det er sådan, at bekymring for fremtiden rammer byggeriet først i form af færre ordrer. Og lyspunkter i økonomien mærkes sent, da der går tid, før kapacitetsgrænserne igen er udnyttet, og byggeriet atter får lov til at bygge.

Selvfølgelig er der lyspunkter – især anlægsområdet, aktiviteten på det almene om-råde og BoligJobplanen. Men i store dele af sektoren vil virksomhederne fortsat være nødt til at trimme driften yderligere for at matche den hårde konkurrence på hjem-memarkedet. Og måske er tiden endda inde til, at også danske bygge- og anlægs-virksomheder ser sig om på de vækstmarkeder, der trods alt findes. 2

LEDER

Februar 2012Redaktion Inger Petersen Thalund (ansv.), Mette Skovgaard Petersen (redaktør), Martin K. I. Christensen, Mogens Hjelm, Andreas Fernstrøm, Joan Jensen og Anette Sørensen. Layout Ditte Brøndum. Udgiver Dansk Byggeri er arbejdsgiver- og interesseorganisation for knap 6.000 virksomheder inden for byggeri, anlæg og industri. Adresse Postboks 2125, 1015 København K, telefon 72 16 00 00, e-mail redaktionen@danskbyggeri.dk Udkommer 14 gange årligt. Tryk Dansk Byggeri ISSN 1901-6328. Elektronisk ISSN 2245-0319.

3

Fortsat fra forsiden

Desværre er fremgangen ikke konjunkturbetinget, men af både midlertidig og tilfældig karakter. Ifølge adm. direktør i Dansk Byggeri, Lars Storr-Han-sen, skyldes fremgangen alene politiske hjælpepakker og hjælp fra vejrguderne med skybrud-dene i sommer.

- Politiske indgreb fra både den nuværende og den tidligere regering har en positiv effekt, og vi mærker også fortsat effek-ten af skybruddet i sommer. I år vil de politiske pakker betyde vækst indenfor området repara-tion og vedligeholdelse i kom-munerne og medføre et løft ved modernisering af de almene boliger. Hertil kommer en for-ventet positiv effekt som følge af fortsættelsen af BoligJobpla-nen til og med udgangen af året, siger Lars Storr-Hansen.

Udbygning af BoligJobordningMen byggeriet vil trods frem-gang fortsat bevæge sig på bunden, og der er foreløbig in-gen udsigt til varige konjunk-turmæssige forbedringer.

- 2012 vil være som en revle, vi passerer på bunden, og som midlertidigt vil løfte os. Men al-lerede næste år vil vi se, at be-skæftigelsen igen falder til ni-veauet for 2011, fordi aktiviteten ved nybyggeri af almene boliger kulminerer i løbet af i år. Dog fal-der vi ikke helt tilbage på 2010-ni-veau, siger Lars Storr-Hansen.

Han peger med bekymring på den lave aktivitet, som mange virksomheder stadig lider under. Dog er det positivt, at den nuvæ-rende og den tidligere regering har valgt at gribe politisk ind, fordi det er med til at bære byg-geriet og beskæftigelsen igen-nem på et lidt højere niveau.

- Men tiltagene er ikke stær-ke nok til at blive selvbærende og vedblivende løfte aktiviteten. Det sker først, når den generelle vækst kommer op i et væsentligt

Byggeriet passerer en revle

TEMAKONJUNKTURANALYSE

1.000 personer

2013

S

2012

S

2011

2009

2007

2005

2003

2001

1999

1997

1995

1993

1991

1989

1987

1985

100

110

120

130

140

150

160

170

178

166

154

181

140

149

146

139

180

190

200

Beskæftigede i alt

Gennemsnit for beskæftigelsen i hele perioden

146

Beskæftigede ved bygge- og anlægsvirksomhed fra 1985 til 2013

Februar 2012Redaktion Inger Petersen Thalund (ansv.), Mette Skovgaard Petersen (redaktør), Martin K. I. Christensen, Mogens Hjelm, Andreas Fernstrøm, Joan Jensen og Anette Sørensen. Layout Ditte Brøndum. Udgiver Dansk Byggeri er arbejdsgiver- og interesseorganisation for knap 6.000 virksomheder inden for byggeri, anlæg og industri. Adresse Postboks 2125, 1015 København K, telefon 72 16 00 00, e-mail redaktionen@danskbyggeri.dk Udkommer 14 gange årligt. Tryk Dansk Byggeri ISSN 1901-6328. Elektronisk ISSN 2245-0319.

højere gear. Indtil da kan vi kun opfordre regeringen til at udbyg-ge den nuværende BoligJobord-ning i stil med den svenske ROT-model, da det både vil øge be-skæftigelsen og ikke mindst gøre sort arbejde mindre attraktivt, understreger Lars Storr-Hansen.

Boligbyggeri og anlægsaktivitetBoligbyggeriet er så absolut det område, som er mest bekymren-de. Den private del af boligmar-kedet er præget af stor økono-misk usikkerhed og prisfald, som foreløbig ikke giver sig udslag i flere handler, tværtimod. Derfor vil vi i 2012 se et historisk lavt ni-veau for boligbyggeri, med et fald til 9.500. I kriseåret 2011 blev der til sammenligning påbe-gyndt 16.500 boliger.

- Vi har ikke statistikker med tilsvarende lave tal, og selv un-der den store depression i 30’erne, hvor alle markeder gik i stå, blev der trods alt opført ca. 18.000 boliger – altså dobbelt så mange, som der er udsigt til i år, påpeger Lars Storr-Hansen.

Optimisme og tro på frem-gang er dog ikke helt fraværende. Dansk Byggeris konjunkturanaly-

se understreger endnu engang, at lyspunktet findes i anlægsak-tiviteten, hvor beskæftigelsen er stigende. Og den tendens vil fortsætte i de kommende år.

- Og det glædelige er, at det bedste ligger foran os. De ar-bejder, som nu er i gang, og som bidrager positivt til be-skæftigelsen, er på mange må-der forberedende arbejder, som fx flytning af eksisterende kab-ler og rør forud for metroborin-ger i København. Så det er svært at være andet end tilfreds, når vi ser på anlægsområdet, un-derstreger Lars Storr-Hansen.

Krisen skal bruges fornuftigtI Dansk Byggeri reflekterer man også over, hvor mange af bygge-riets virksomheder den økono-miske krise har trukket ud over kanten, både nystartede men også mere etablerede virksom-heder. De seneste konkurstal vi-ser, at hver 10. virksomhed i byggeriet med mere end 20 an-satte nu er gået konkurs.

- Det er klart, at mange virk-somheder, som ikke mestrer til-pasningen til et nedadgående marked kommer i problemer,

når konjunkturen vender så brat. Heldigvis ser vi også, at kri-sen mange steder bliver brugt til at se indad og finde veje til en bedre bundlinje ved at granske både finansielle og logistiske processer for derigennem at opnå større effektivitet og likvi-ditet. Det skal krisen jo også bruges til, siger Lars Storr-Han-sen, som dog slutteligt retter kri-tik mod den finansielle verden:

- Det er unfair, at vi gang på gang må høre om fornuftige og solide forretninger, som må skrinlægges, fordi der i den fi-nansielle verden ikke er den normale tiltro og risikovillighed, som er nødvendig, hvis ikke vi skal ende med et marked, der er gået i stå. Derudover er kra-vet om garantistillelse, også ved prækvalifikationer, stærkt be-kymrende. Byggeriet er afhæn-gigt af kreditter og garantier. Vi forstår, at bankerne er blevet forsigtige, men det er ødelæg-gende, hvis man alene på bag-grund af branchekode ikke kan få adgang til almindelige bank-forretninger. Og det billede kender vi desværre kun alt for godt i byggeriet. 2

Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri

4

Der er lang vej til

d r ø m m e n om fyldte fa-

briksbygninger med travle med-

arbejdere på skif-tehold og smarte

kontorlokaler fyldt med hårdtarbejdende

videnarbejdere bag computerskærme. Og ve-

jen hertil er ifølge Dansk Byggeri, at de danske virk-

somheder skal sælge mange flere danske kvalitetsproduk-

ter til udlandet.- Jeg har netop været i

Alanya i Tyrkiet, hvor der de sidste 30 år er blevet bygget masser af hoteller til de mange hundredetusinde mennesker, som hvert år besøger byen. Men har de danske virksomheder været med, spørger seniorøko-nom i Dansk Byggeri, Finn Bo Frandsen, retorisk og med en klar opfordring til danske virk-somheder om at opsøge de markeder, hvor der er vækst.

Han kan i Dansk Byggeris nye konjunkturanalyse konsta-tere, at det er relativt begræn-set, hvor meget der vil blive bygget i Danmark i år og til næ-ste år. I 2011 var produktions-værdien ved privat erhvervs-byggeri 19 mia. kr. Det lyder af mange penge, men fra 2008 til 2011 faldt investeringerne i er-hvervsbyggeriet med 55 % målt i faste priser.

Investeringerne i nyt er-hvervsbyggeri afhænger af for-ventningerne til den fremtidige afsætning og produktion sam-menholdt med udnyttelsen af produktionskapaciteten. Der er meget ledig kapacitet, så er-hvervsbyggeriet forventes i de kommende år at forblive på det nye og meget lave niveau. Der-for er de danske virksomheder nødt til at hente nye kontrakter til ordrebogen i de lande, der på trods af den økonomiske krise oplever vækst.

1.200 ledige fodboldbanerLavkonjunkturen har ikke alene bevirket, at erhvervsbyggeriet er faldet kraftigt, men også, at der står mange tomme erhvervsbyg-

ninger rundt omkring i hele lan-det. Ved årsskiftet var der ifølge Oline-ED Statistikken fra Dansk Ejendomsmæglerforening godt to mio. m² ledige kontorlokaler og godt og vel fire mio. m² la-ger- og fabrikshaller. Alene i Re-gion Hovedstaden var der i ja-nuar mere end en mio. m² ad-ministrationsbygninger. Store tal, som samlet set og omregnet i fodboldbaner bliver godt 1.200. Der har, ifølge Finn Bo Frandsen, næppe på noget tidspunkt i danmarkshistorien været så mange ledige erhvervslokaler.

Nogle bygninger står tom-me, fordi arbejdspladserne er rykket til lande med lavere løn-udgifter. Men også den svæk-kede konkurrenceevne og stramningen af kreditpolitikken har bidraget til, at bygninger nu står øde hen.

- Mange af lokalerne lever ikke op til nutidens krav til ar-bejdspladser, og de utidssvarende lokaler venter på at blive renove-ret eller revet ned. Men med de nuværende økonomiske udsigter vil det vare længe, før mængden af ledige lokaler vil være tilbage på et mere normalt niveau, for-klarer Finn Bo Frandsen.

Pensionsselskaberne bygger gerne Et lyspunkt i mørket er den inte-resse, som de danske pensions-selskaber viser i forhold til at byg-ge. De er med til at modernisere erhvervsbyggeriet med tidssva-rende byggeri, og de holder der-med hånden under byggeaktivi-teten gennem en professionel in-vestorstrategi, der handler om at sprede risici. Pensionsselskaber-ne har næsten alle fokus på inve-steringer i nybyggeri – og altså også nye erhvervsbygninger.

- Det er kvalitetsbyggeri, der lever op til fremtidens krav om lavt energiforbrug og grønne, bæredygtige elementer som fx solceller. Det er meget langsig-tede investeringer, som ikke er følsomme overfor den aktuelle svage konjunkturudvikling. Her-til kommer, at det enorme fald i byggeaktiviteten har medført la-vere byggeomkostninger, og det udnytter pensionsselskaberne, slutter Finn Bo Frandsen. 2

TEMAKONJUNKTURANALYSE

Udviklingen i det private erhvervsbyggeri

0

5

10

15

20

25

30

35

40

2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

Produktionsværdien i mia. kr. 2000-priser

Kilde: Dansk Byggeri og Danmarks Statistik Anm.: Produktionsværdien bliver opgjort i basispriser, dvs. ekskl. moms og afgifter

Kilde: Dansk Byggeri og Danmarks Statistik

Anm.: Produktionsværdien opgøres i basispriser, dvs. ekskl. moms og afgifter

Udviklingen i ledige lokaler fordelt på branche

Historisk mange tomme lokalerEngang var de fyldt med travle medarbejdere med sved på panden, men i øjeblikket står mere end 7 mio. m² butikker, kontorer og fabrikker tomme. Det svarer til omtrent 1.200 fodboldbanerAf ANETTE SØRENSEN, ans@danskbyggeri.dk

Kilde: Oline-lokalebørs frem til 3. kvartal 2011 herefter Oline ED Statistikken

Anm.: Seneste observation er 1. januar 2012

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

Procent

Kontor Detail Lager- og produktion

Ændret datagrundlag

1. k

vt.

2003

1. k

vt.

2003

3. k

vt.

2003

3. k

vt.

2003

1. k

vt.

2004

1. k

vt.

2004

3. k

vt.

2004

3. k

vt.

2004

1. k

vt.

2005

1. k

vt.

2005

3. k

vt.

2005

3. k

vt.

2005

1. k

vt.

2006

1. k

vt.

2006

3. k

vt.

2006

3. k

vt.

2006

1. k

vt.

2007

1. k

vt.

2007

3. k

vt.

2007

3. k

vt.

2007

1. k

vt.

2008

1. k

vt.

2008

3. k

vt.

2008

3. k

vt.

2008

1. k

vt.

2009

1. k

vt.

2009

3. k

vt.

2009

3. k

vt.

2009

1. k

vt.

2010

1. k

vt.

2010

3. k

vt.

2010

3. k

vt.

2010

1. k

vt.

2011

1. k

vt.

2011

3. k

vt.

2011

3. k

vt.

2011

1. k

vt.

2012

1. k

vt.

2012

5

Det er efterkrigstidens børnenavne, der de næste 20 år vil præge navneskiltene på dø-rene til landets ældre- og plejeboliger. Frem mod 2030 vil andelen af Danmarks befolkning over 75 år stige fra godt 7 til 11 %. Men samtidig med, at vi bliver flere æl-dre, vil vi generelt også leve længere, da flere pile peger i retning af en forbedret helbredstilstand blandt danskerne.

I 2011 blev der opført 3.900 ældreboli-ger i Danmark. Dansk Byggeri forventer, at der kun vil blive opført 1.500 nye ældrebo-liger i 2012 og 1.900 i 2013. Men der skal hvert år bygges langt mere end det aktu-elle niveau, hvis Danmarks skal imøde-komme det stigende behov for pleje- og ældreboliger. For vi bygger ikke kun nyt.

Meget lav nettotilvækst- Når vi i år opfører tre ældreboliger, ned-lægger vi to, fordi de er utidssvarende, si-ger Finn Bo Frandsen, seniorøkonom i Dansk Byggeri. Der gemmer sig altså en uhyre beskeden nettotilvækst af ældrebo-liger i byggetallene.

I 2012 budgetterer kommunerne med at give tilsagn til 1.819 nye ældre- og plejebo-liger, hvoraf nogle bliver påbegyndt i 2012 og andre i 2013. Kommunerne budgetterer samtidig med at nedlægge 1.217 plejehjems-pladser og beskyttede boliger alene i 2012, fordi de er utilsvarende. Derfor vil det reelt kun give en tilvækst i bestanden af ældre-boliger på omkring 600 i løbet af året, og det er langt fra nok til at favne fremtidens udfordringer på ældreboligområdet.

Socialministeriet vurderede i 2006 i rapporten "Den almene boligsektors frem-tid", at der i gennemsnit vil være behov for

Skru op for nybyggeriet af ældreboligerI 2030 vil der være mere end 665.000 danskere over 75 år. Det er ca. 265.000 flere end i dag. Den store vækst i antallet af ældre vil øge efterspørgslen på egnede ældreboliger markant Af JOAN JENSEN, joj@danskbyggeri.dk

at bygge 3.000 nye ældreboliger om året frem til 2030 for at kunne matche den gruppe af ældre, der ikke kan klare sig i eget hjem. Det vil sige, at der skal bygges mindst 54.000 nye ældreboliger i de kom-mende 18 år.

Nye aktører på banen?En måde at løse disse problemer på er, ifølge Finn Bo Frandsen, at lade nye aktører komme på banen:

- Vi har ingredienserne: For det første kommunerne, som har ansvaret for at sik-re, at der fremover er velegnede ældrebo-liger nok til de mennesker, som har behov for disse særlige boliger. For det andet pensionskasserne, som har pengene til det, og som allerede har rettet fokus på in-vesteringer i nybyggeri. For det tredje har vi

- Vi skal bl.a. have skabt konstruktiv kontakt mellem kommunerne, pensionskasserne og entreprenørerne, så

vi kan få øget udbuddet af attraktive ældreboliger, siger FInn Bo Frandsen, seniorøkonom i Dansk Byggeri

2 Foto Ricky John Molloy

ledig produktionskapacitet i byggebran-chen, understeger Finn Bo Frandsen og fortsætter:

- Sidst men ikke mindst har vi en sti-gende gruppe af ældre skatteborgere, der ønsker at bo godt. Men det forudsætter, at vi øger udbuddet af attraktive ældreboli-ger, og det kan udelukkende ske ved ny-byggeri eller ombygning, fx ved sammen-lægning af mindre lejligheder. Vi skal med andre ord have skabt konstruktiv kontakt mellem kommunerne, pensionskasserne og entreprenørerne, så hvorfor ikke bare fløjte klar til afgang?

Finn Bo Frandsen tilføjer slutteligt, at pensionskasserne også kan tilgodese deres egne medlemmer ved selv at udleje boli-gerne til de ældre, i stedet for at udleje boligerne til kommunerne. 2

Kilde: Dansk Byggeri, Socialministeriet og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter.

Der bygges flere ældreboliger end det årlige behov på 3.000 Der bygges færre ældreboliger end det årlige behov på 3.000 I perioden 2006-2013 bliver der bygget 3.600 færre ældreboliger, end Socialministeriet mener, der er behov for

0

500

1.000

1.500

2.000

2.500

3.000

3.500

4.000

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012S 2013S

Antal

Udvikling i byggeriet af ældreboliger set i forhold til et årligt behov på 3.000

TEMAKONJUNKTURANALYSE

6

Nye sjak skal samles, og nye byggepladser vil snart skyde op i hele landet. I årene fremover vil mange få mulighed for at tage murerskeen i hånden, pudse facader eller udføre fu-gearbejde, efterhånden som statens investeringer i byggeri af nye institutioner bliver omsat til byggepladser.

- Timingen kunne ikke være ret meget bedre. De planlagte offentlige investeringer er spredt ud over hele landet, og de er med til at holde gang i byggebranchen, så vi fastholder den kvalificerede arbejdskraft, og så vi også er klar, når krisen vender, siger Andreas Fern-strøm, chefkonsulent i Dansk Byggeri.

Der skal bygges større pro-jekter for 38 mia. kr. i løbet af de næste ni år. Og det betyder flere arbejdspladser både i byg-geriet, men også i de lokalom-råder, hvor der bliver bygget.

- Byggeprojekterne vil i fx 2015 give beskæftigelse til 4.600 alene i byggebranchen og til 3.600 i de leverende erhverv. Her er der fx tale om byggema-terialeproducenter og -forhand-lere, transporterhvervene og rådgivende ingeniører, siger An-dreas Fernstrøm.

Offentlige investeringer beskæftiger 56.000Dansk Byggeri skønner, at de planlagte offentlige investerin-ger i nybyggeri af sygehuse, universiteter og et fængsel over en 9-årig periode vil beskæftige over 56.000 både i og udenfor byggebranchen.

Nye prestigebyggerier holder krisen for dørenEt nyt superhospital i Hillerød, en udvidelse af Syddansk Universitet i Kolding og et nyt fængsel på Falster er bare nogle af de mange projekter, vi vil se de næste par år. Ifølge Dansk Byggeri er det kærkomment, at offentlige investeringer holder gang i byggeriet, mens der er lavkonjunktur Af ANETTE SØRENSEN, ans@danskbyggeri.dk

- Når der investeres i nybyg-geri, så smitter det i den grad af på den generelle aktivitet i sam-fundet. Når der fx bliver bygget et fængsel på Falster, så mærker alt fra byggematerialeproducenter til arkitekter og det lokale catering-firma, der leverer mad til bygge-arbejderne, at der kommer gang i hjulene, siger Andreas Fernstrøm.

Grønne krav til institutions-byggeriUdover de planlagte offentlige investeringer på 38 mia. kr. kommer der renovering af of-fentlige bygninger, og dermed er beskæftigelsen både i og udenfor byggebranchen reelt

set endnu større.Det er byggeriet af nye syge-

huse, der med en pris på 32,8 mia. kr. er langt den største in-vestering i institutionsbyggeri-et. Region Hovedstaden har meldt ud, at politikerne i frem-tiden vil satse på bæredygtigt byggeri og grøn erhvervsudvik-ling. Derfor bliver der i udbuds-runden af byggeriet af det kom-mende superhospital i Hillerød stillet krav til blandt andet lavt energi- og vandforbrug og ud-ledning af drivhusgasser. Og det glæder Dansk Byggeri:

- Når det gælder kvalitets-byggeri med miljørigtige og bæredygtige elementer, så har

byggebranchen i langt tid dyg-tiggjort sig på netop det områ-de, siger Andreas Fernstrøm.

Her kan den offentlige sek-tor med fordel blive endnu bedre til både at bygge klima-venligt og energirenovere, når de investerer i nye og nuvæ-rende institutionsbygninger.

Og hvis Danmark går forrest med energirigtigt byggeri, så vil vi stå endnu bedre i den inter-nationale konkurrence, vurde-rer Dansk Byggeri:

- Det er klart en fordel, hvis vi kan eksportere vores viden frem for at skulle købe andres erfaringer, slutter Andreas Fern-strøm. 2

Kilde: Dansk Byggeri og godtsygehusbyggeri.dk

Anm.: Der er ikke medtaget renoveringsprojekter. Såfremt et byggeri indebærer både nybyggeri og renovering af eksisterende byggeri, er det forsøgt at udskille

nybyggeriet for sig selv. Samtidig skal det påpeges, at ikke alle projekter er medtaget, ligesom nogle projekter stadig er på projektstadiet, og ikke endeligt vedtaget.

Større nybyggeri af institutioner i perioden 2012- 2020

0

1.000

2.000

3.000

4.000

5.000

6.000

2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

Universiteter: 4 mia. kr. Sygehuse: 33 mia. kr. Fængsel: 1 mia. kr.

7

- Europa er et stort marked for den danske byggebranche, og branchen er Europas største industrielle arbejdsgiver med over 14 % af den totale arbejdsstyrke. Derfor er

det vigtigt, at byggeriet tænkes ind i både nationale og internationale forskningspro-grammer, siger Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri

2 Foto Ricky John Molloy

- Byggebranchen forvalter en meget stor del af samfundets resurser i form af materialer, arealer og energi. Derfor har branchen en stor samfunds-mæssig forpligtelse til at med-virke til at sikre øget fokus på bæredygtighed, socialt ansvar og livskvalitet. En forpligtelse, som branchen allerede er i gang med at finde løsninger på. Og her spiller forskning og innova-tion en meget vigtig rolle – også med henblik på at finde veje ud af den nuværende økonomiske krise, siger Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri.

Han peger på, at klima og energi er et oplagt forsknings-område, som rummer et meget stort potentiale. 40 % af al energi bruges i bygninger, og det svarer til et årligt energiforbrug

Byggeforskning som vækstdynamo40 % af al energi bruges i bygninger. Derfor skal der satses målrettet på forskning og udvikling i bygge- og anlægs-branchen. Branchen har nemlig enestående forudsætninger for at blive en del af Europas forskningseliteAf MARTIN K. I. CHRISTENSEN, mic@danskbyggeri.dk

på 50 mia. kr. alene i Danmark. - Der er derfor brug for me-

get mere viden om, hvordan vi kan gøre investeringerne i ener-giforbedringer mere rentable, understreger Michael H. Nielsen.

Der skal også forskes mere i, hvordan bedre ledelse, samar-bejde og inddragelse af it og tek-nologi kan medvirke til at skabe bedre produktivitet i branchen. Et andet vigtigt område er forsk-ning i bedre indeklima, der vil kunne nedsætte sygefravær og øge produktiviteten. Endelig vil forskning i boligområder med-virke til at komme sociale pro-blemer til livs, og dermed gøre udsatte områder mere velfunge-rende og trygge at opholde sig i.

Unikke danske forudsætninger Michael H. Nielsen pointerer, at

Danmark har stærke forsk-ningsmiljøer inden for traditio-nelle byggematerialer. Og sam-men med stærke kompetencer på energiområdet betyder det, at det danske byggeerhverv har enestående forudsætninger for forskningsmæssigt at være i Europas top:

- Vi har tradition for at inte-grere de store virksomheders forskningskompetencer med de små og mellemstore virksomhe-ders fleksibilitet og innovations-evne i tætte samarbejder med videninstitutionerne. Det er en model, der giver unikke forud-sætninger for at kunne udvikle, implementere og formidle helt nye teknologier og processer.

- Det er afgørende, at de byggerelaterede forskningsmiljø-er arbejder sammen med andre forskningsmiljøer for at skabe grobund for inddragelse af helt nye teknologier – fx på områder som bioteknologi, nanoteknolo-gi, it og kemi. I Danmark har vi tradition for en sådan tværgåen-de tilgang, og derfor har vi god mulighed for at komme til at stå endnu stærkere. Samtidig vil et styrket internationalt samarbejde være en naturlig del af de frem-tidige forskningsindsatser, tilføjer Michael H. Nielsen.

Byggeri og forskning hænger sammenI de kommende år investeres der milliardbeløb i den danske infrastruktur, og der bygges fle-re supersygehuse rundt om i landet. Her er det efter Michael H. Nielsens opfattelse afgøren-de, at investeringerne ledsages

af en strategisk forsknings- og innovationsindsats:

- På den korte bane vil det sikre størst og bedst muligt re-sultat for pengene, og på den lange bane vil det sikre et varigt løft af bygge- og anlægsbran-chen til gavn for konkurrence-evne og eksport. Byggeriet har stor strategisk betydning for dansk og europæisk økonomi. Europa er et stort marked for danske byggeprodukter og -ekspertise, og branchen er Europas største industrielle ar-bejdsgiver med over 14 % af den totale arbejdsstyrke. Derfor er det vigtigt, at byggeriet tænkes ind i både nationale og interna-tionale forskningsprogrammer.

Brug for målrettede forsk-ningsprogrammerDansk Byggeri har i forbindelse med høringen af EU-kommissi-onens udspil til en forsknings-strategi frem mod 2020 blandt andet påpeget, at det er afgø-rende, at byggebranchens bi-drag til at løse klima- og ener-giudfordringerne bliver en inte-greret del af de kommende års forskningsprogrammer.

- Vi har samtidig understre-get, at det skal være lettere at søge midler fra disse program-mer. På samme måde skal bygge-forskning og -innovation tænkes ind i den danske forskningsstra-tegi. Ved at agere aktivt på såvel EU-niveau som på nationalt ni-veau, kan der skabes rammer for en perspektivrig udvikling - en udvikling der sætter bygge-riet i rollen som vækstdynamo, slutter Michael H. Nielsen. 2

ByggeduellenAntallet af pleje- og ældreboliger udvikler sig ikke proportionelt med antallet af ældre. Ifølge Dansk Byggeris seneste konjunkturanalyse vil der allerede i 2015 begynde at mangle pleje- og ældreboliger, og den udvikling ser ud til at fortsætte. Vi har spurgt to MF’ere om, hvordan de mener, vi skal gribe proble-matikken anAf METTE SKOVGAARD PETERSEN, msp@danskbyggeri.dk

Vi ved, at antallet af pleje- og ældreboliger ikke udvikler sig proportionelt med antallet af ældre. Hvordan mener I, vi skal sikre, at der vil være tilstrækkeligt med pleje- og ældreboliger

i fremtiden?

Louise Schack Elholm: Vi har gennem de seneste boligaftaler givet kommunerne en række værktøjer, herunder en finansieringsreform og en styringsreform, som skal medvirke til en optimal styring og fornuftig finansiering af det almene byggeri. Dermed har kommu-nerne et fornuftigt grundlag til at kunne sikre, at boligmassen er tilsvarende. 2

Meta Fuglsang: De økonomiske rammer og måden midlerne må bruges på skal understøtte, at der blive bygget tilstrækkelig med almene boliger – herunder pleje- og ældreboliger. Den almene sektors økonomi er så reguleret og detaljeret, at der er mange kon-sekvenser andre steder, når man skruer på økonomien et sted. Derfor skal initiativer vedrørende pleje- og ældreboliger ses i sam-menhæng med hele den almene sektor. 2

Det er nu, vi har plads til at imødekomme manglen på ple-je- og ældreboliger. Kapaciteten i byggeriet er der og pri-serne er lave. Mener I, man fra regeringen og kommunes

side bør udnytte muligheden bedre end man gør?

Louise Schack Elholm: Igen er det en kommunal beslutning at vur-dere, hvordan man vil prioritere de boligmæssige opgaver i de en-kelte kommuner. I forbindelse med kickstarten har vi fra regerin-gens side sat penge af til renoveringsarbejde af almene boliger. Det betyder, at kommunerne i samarbejde med boligorganisationerne kan vælge at bruge penge på at omdanne nogle af de almene boli-ger til ældreboliger, i takt med at kommunens beboere bliver ældre. Det findes der gode eksempler på i flere kommuner. 2

Meta Fuglsang: Det er oplagt, at man nu bruger muligheden for at få bygget og renoveret mere i den almene sektor. Størrelsen på den kom-munale medfinansiering spiller en stor rolle i forhold til, hvor meget der bliver bygget. Hvordan den skal være i fremtiden, er derfor et op-mærksomhedspunkt for os. Regeringen har allerede i forbindelse med finansloven for 2012 fremrykket landsbyggefondens investeringsram-me til renovering. I SF vil vi gerne kigge videre på, hvordan landsbyg-gefondens midler og statens midler kan bruges på nybyggeri. 2

Burde man forbedre mulighederne for, at private aktører som fx pensionsselskaber kan komme på banen og på den måde få skabt et bedre ældreboligmarked med flere og bedre boliger?

Louise Schack Elholm: Vi ser gerne, at private aktører kommer på banen. Pensionsselskaberne investerer generelt mere og mere i ny-byggeri, så hvorfor ikke lade dem byde ind på området for byggeri af ældreboliger. Jeg kender ikke til, at der skulle ligge noget til hin-der, men hvis der foreligger konstruktive løsningsformer på eksi-sterende problemer på området, ser jeg gerne på det. 2

Meta Fuglsang: Vi er åbne for at se på, hvordan pensionsmidlerne kan komme i spil på nye måder. Det er en opgave for regering og folketing at lave rammer, der gør det mere attraktivt for pensions-selskaberne at bruge deres penge på investeringer i Danmark. Der er simpelthen god ræson i, at lønmodtagernes egne penge i højere grad bruges til at skabe vækst og arbejdspladser for de selvsamme lønmodtagere. Det er pensionsselskaberne selv, der skal vurdere, hvor de får den bedste investering. 2

Meta Fuglsang, by- og boligordfører (SF) Louise Schack Elholm, by- og boligordfører (V)