Notas unge ordblinde superbrugere2010

Indhold

1

IntroduktionFundBrugerprofilerSammenfatning af betragtningerKoncepterKonklusion og perspektiver

27

10293135

IntroduktionFormål

2

Dette kvalitative brugerstudie omhandler Notas unge ordblinde superbrugere. Studiet er et tillæg til projektet “Unge Ordblinde i hele landet”, hvor Nota i et bredt samarbejde samler ny viden om unge ordblindes læse-, skole-, og -medievaner. Formålet med undersøgelsen er at finde ud af, hvordan, hvorfor og til hvad, superbrugerne benytter Nota og E17. Og hvad det giver dem af muligheder i forhold til viden og læsning. Den viden projektet medfører, fortæller os noget om, hvad vi på Nota bør gøre i forhold til koncept- og produktudvikling. Men det er også et studie af en gruppe særlige unge, som bruger et bredt spektrum af medier og hjælpemidler, til at overkomme deres vanskeligheder med at læse. Undersøgelsen har derfor også relevans for forskere og fagfolk, der gerne vil vide mere om, hvordan ordblindhed omgås i praksis.

1 %8 %

38 %53 %

PassiveAktive (mindst ét udlån)Over 25 udlånOver 80 udlån

Der er i alt 2.710 ordblinde medlemmer mellem 12 og 16 år (udtræk fra Notas brugerkartotek april 2010).

Aktivitet: Antal udlån og/eller downloads af e-bøger inden for et halvt år (udtræk fra nov 2009 t.o.m. april 2010).

3

IntroduktionSuperbrugernes aktivitet i forhold til alle unge ordblinde medlemmer

IntroduktionAktivitetsniveau

4

Figuren på den foregående side giver et billede af unge ordblinde medlemmer generelt i forhold til superbrugerne, ud fra aktivitetsniveau over et halvt år. Den viser, at

• Ca. halvdelen af de i alt 2710 ordblinde medlemmer mellem 12 og 16 år på et halvt år slet intet har lånt.

• 38% (1134 personer) har mindst ét udlån

• 8% (251 personer) har mere end 25 udlån

• 1% (18 personer) har over 80 udlån.

Undersøgelsen handler om dem, der benytter Nota og E17 allermest, men det behøver ikke nødvendigvis at være dem, der umiddelbart ser ud til at være de mest aktive i forhold til udlån. For blandt den mest aktive gruppe viste der sig at være nogle, der aldrig rigtig fik brugt alle de bøger, de automatisk fik tilsendt. Men der var også nogle reelle superbrugere. Disse defineres i det følgende.

Notas superbrugere defineres som medlemmer, der reelt bruger det materiale, de bestiller, downloader, streamer eller får tilsendt samtidig med, at de har tekniske færdigheder inden for betjening af et eller flere af Notas produkter og ydelser. Ved at ringe rundt til en hel del unge ordblinde og stille nogle få spørgsmål for at finde ud af, om de unge brugte de materialer fra Nota, de lå inde med, fandt vi frem til, at det gav mening at sætte grænsen for superbrugergruppen vedover 25 bøger pr. halve år.

IntroduktionDefinition af superbrugerne

5

Udvælgelsen skete gennem Notas brugerkartotek over 12-16–årige ordblinde medlemmer. I de indledende telefonsamtaler viste det sig, at forældrene spiller en meget stor rolle. Derfor blev det relevant at inkludere nogle af dem i undersøgelsen.Der blev i alt interviewet syv unge (fire piger og tre drenge) samt tre forældre (to mødre og en far).

Spørgeguiden blev udformet ud fra telefonopkald, egen afprøvning af Notas produkter, og inputs fra folk på Nota og herefter blev semi-strukturerede interviews udført. To af dem foregik hjemme hos interviewer, mens de resterende foregik henholdsvis på Sjælland og i Jylland hjemme hos brugeren. Interview og observation varede mellem godt to og tre en halv time pr. gang. Før, under og efter interviewene blev brugernes konkrete anvendelse af Nota og E17 observeret – og i de tilfælde, hvor interviewet foregik hjemme hos brugeren, blev konteksten dvs. blandt andet det rum, hvori brugeren bestiller, downloader, streamer og/eller lytter, også observeret.

IntroduktionUdførelse

6

Det første af de tre primære fund, er, at produkterne benyttes på mange forskellige arenaer, såsom i skolen, til og fra skole, på arbejde, i bilen, på ferie, alene eller sammen med andre. Det betyder også, at DAISY-strukturen ofte ikke benyttes – med mindre superbrugeren har været så heldig at få bevilget en DAISY-afspiller.

I brugen af Notas produkter udvikler og løfter de unge desuden deres kompetencer – bl.a. evnen til at lytte, deres ordforråd, stavning samt hukommelse, og de skal ikke spørge andre så meget om hjælp hele tiden, hvilket giver en følelse afselvstændighed.

FundArenaer og kompetenceløft

7

FundMere litteratur til de unge

8

Det andet primære fund er, at det på flere måder blev klart, at der mangler mere litteratur til de unge i Notas bogsamling. Hvis man går ned i en boghandel og spørger efter de ungdomsbøger til piger, der er mest populære i øjeblikket, er sandsynligheden for, at Nota har dem på lyd, ikke stor nok. Det blev også pointeret, at der ikke er nok bøger i de enkelte genrer, for eksempel fantasy som er meget populær blandt de fleste af de unge fra dette studie.

FundTilfældigheder og uvidenhed

9

Det tredje fund er, at til trods for, at vi har at gøre med superbrugere, så spiller tilfældigheder og uvidenhed en stor rolle. Eksempelvis fortæller en ung ordblind dreng, som i øvrigt er okay til at læse, han staver bare ikke så godt, at han ikke downloader e-bøger, fordi ”det har han vist ikke adgang til”. Dét, at man ikke automatisk er tilmeldt download af e-bøger, når man er medlem, er altså en hindring for at bruge denne funktion.

Flere er også uvidende omkring, hvordan man kan søge på E17 – det kan skyldes, at man har stavet et forfatternavn meget forkert og derfor ikke finder noget på dette navn. Som følge heraf hersker der en opfattelse af, at søgning på forfatternavn simpelthen ikke er muligt. Det er altså introduktion og graden af kendskab til et produkt, der afgør, om produktet bliver brugt, hvilket tyder på, at de unge (og deres forældre) mangler viden om Notas ydelser og funktioner.

I det følgende præsenteres ni brugerprofiler, hvoraf to af dem er henholdsvis en far og en mor til en ordblind. Profilerne er bygget op således, at der først kommer nogle facts om personen, dernæst nogle sigende værdier og bagefter deres case.

Brugerprofiler

10

Ditte, 14 år Facts om superbruger 1Ditte

Alder: 14 årGeografi: HørningIndmeldt: 2006

Aktivitet:56 hvoraf 56 er e-bøger (download).Har prøvet at streame.

Skolegang & Specialundervisning: To lærere fra specialkursus lærte hende at bruge IT-rygsæk og E17. Oplever at lærerne fra folkeskolen nærmest intet ved om Nota og E17.

Fremtid: Vil gerne arbejde med mad engang.

Motivation: Det er nemmere at læse, når teksterne kan downloades på E17.

Kendskab til Nota og E17:Ved ikke hvad Nota er, men kender E17.

11

Ditte, 14 år Værdier

Ditte er meget glad for sin adgang til E17, og hun bruger også e-bøger herfra i skolen:

”Jeg bruger min egen computer og tager den med i skolen. Så downloader jeg e-bøger, for det duer jo også, selvom der ikke er internet”.

For Ditte er det at læse ikke forbundet med noget socialt:

”Jeg sidder alene, når jeg læser. Det har jeg hele tiden gjort”.

Case

14-årige Ditte kan rigtig godt lide at downloade e-bøger fra E17, hvor teksten markeres med en farve, og samtidig få CD-ord til at oplæse, fordi hun så kan regulere hastigheden på oplæsningen. Hun har prøvet E17-afspilleren, men bruger den ikke, da hun synes, den læser for langsomt, og fordi hun har vænnet sig til CD-ord.

I skolen bruger Ditte også CD-ord til de tekster, læreren udleverer, eller som er scannet ind.

Når Ditte har brug for hjælp til oplæsning, f.eks. når hun modtager en SMS, får hun ofte sin bror til at hjælpe.

Hun finder selv inspiration til bøger via E17 ved at søge på kendte forfattere, bogtitler og emneord og læser gerne 3-4 timer af gangen.

Hun synes i det hele taget, at det er dejligt at have adgang til E17 og fortæller, at det er lyst, der gør, at hun læser så meget.

12

Heidi, 13 år Facts om superbruger 2Heidi

Alder: 13 årGeografi: RingstedIndmeldt: 2010

Aktivitet:27 hvoraf 17 er lydbog og 10 er e-bøger (download). Bruger ønskelisten og streamer. Har selv sat automatisk tilsending til én bog/md, som tages fra ønskelisten.

Skolegang & Specialundervisning: Kan godt læse men har meget svært ved at stave. Har skiftet skole, og på den nye skole opdagede læreren, at Heidi var ordblind. Har støttelærer. På Heidis nuværende skole ligger CD-ord på alle skolens computere.

Interesser & Fremtid: Læsning og svømning. Vil gerne være enten forfatter, lærer eller kunstner.

Motivation: Viljen til at forbedre stavningen og dermed opnå mere selvstændighed. Nysgerrighed.

Ønske: Man skal kunne skrue lyden højere op på E17-afspilleren. Download af e-bøger som pdf-fil.

Kendskab til Nota og E17:Indgående kendskab til både Notas og E17s hjemmeside.

13

Heidi, 13 år Værdier

En af Heidis yndlingsbeskæftigelser er at høre lydbøger og hun kan sagtens gøre det i mange timer ad gangen:

“Når jeg lytter, koncentrerer jeg mig om bogen, så jeg glemmer at holde øje med klokken. På hverdagsaftener kan det godt blive lidt sent”.

For Heidi er lydbøger både noget, der bruges alene, og når hun er sammen med andre:

“Jeg har en veninde oppe i klassen. Hun vil meget gerne engang imellem høre, hvad det er, jeg lytter til. Så får hun lov til at låne mine høretelefoner og høre det, jeg måske er nået til”.

Case

Heidi er 13 år og er rigtig glad for at gå i den skole, hun er på nu. Hun bruger E17–afspilleren til frilæsning henne i skolen:

”Når vi får udleveret en bog i klassen, og vi så skal gå i gang med at læse den med det samme, så hvis jeg får forfatternavnet, kan jeg lige klikke ind og se, om de har den på E17. Så kan man jo starte med at afspille den og så bagefter bestille den som Cd-rom”.

Heidi kan kun sidde tre steder i klasselokalet pga. stikkontakternes placering.

Hvis en bog ikke er supergod, bestiller Heidi den på Cd-rom – det er en ”gemmer”. Hvis en bog er specielt god, overfører hun den til iPoden, så hun kan tage den med.

Heidi ligger foran computeren og lytter for samtidig at følge med i teksten – hun prøver for det meste på at læse selv i stedet for at få læst op af CD-ord. Hvis hun bruger CD-ord, er det med hendes yndlingsstemme.

Hvis hun ikke lige gider starte computeren op, afspiller hun bare på DVDen.

Selvom Heidi har masser af opbakning fra plejeforældrene, klarer hun selv alt, hvad angår Nota og E17.

14

Ulrik, 12 år Facts om superbruger 3Ulrik

Alder: 12 årGeografi: BrøndbyIndmeldt: 2009

Aktivitet:86 hvoraf 86 er lydbog. Bruger ønskelisten og streamer.

Skolegang & Specialundervisning: Læser nogenlunde, men har svært ved at skrive. Har skiftet skole pga. læsevanskeligheder, da han fik at vide, at den daværende privatskole ikke kunne hjælpe ham mere.

Interesser: Spille computer, vennerne.

Motivation: Elsker fantasy verdenen og alle bøger herom.

Ønske: At man ikke skal vente så lang tid på, at bøgerne udkommer på lyd.

Kendskab til Nota og E17:Læreren gjorde opmærksom på, at Nota eksisterede. Kendskabet til E17-afspilleren var et tilfælde.

15

Ulrik, 12 år Værdier

For Ulrik er det at lytte en stor del af hans hverdag:

”Jeg synes der er meget stille, hvis der ikke er noget at lytte til”.

Ulrik spiller næsten altid computer, mens han lytter:

”Jeg plejer at lytte til en bog, når jeg spiller computer. Det kan jeg godt lide. Så jeg kan godt få seks timer nogle gange til at gå med det, hvis jeg spiller meget”.

Case

Ulrik er 12 år og bor sammen med sin mor, far og lillesøster, som i øvrigt også er ordblind. Han bruger meget tid foran familiens nye lækre computer, som har fået lov at stå på hans værelse. Han elsker computerspil og fantasy lydbøger, og når han sidder med headsettet på, er det som om, han er i sin helt egen verden.

Han sidder oftest og lytter alene og fortæller, at han er meget genert. Når Ulrik lytter, skal han helst lave noget samtidig med for at bevare koncentrationen.

Ulrik bruger E17-afspilleren, fordi han så kan høre bogen med det samme. Han skriver selv ned, hvor han er kommet til.

Ulrik kalder sig selv ”langsomlæser”, men anvender sjældent CD-ord. Han har ingen skolebøger på lyd, for det kan han ikke få fat på, og han bruger ikke C-pennen, fordi det er for besværligt.

Han synes E17 er meget nem at finde ud af, og hvis medlemmer af Nota og E17 ikke bruger det og synes det er uoverskueligt ”…så har de garanteret aldrig været inde på det”.

16

Bent, 40 år Facts om superbrugers far 4Bent

Alder: 40 årGeografi: København KSønnen Troels indmeldt: 2008

Troels’ aktivitet:44 hvoraf 44 er lydbog. Bent og Troels har for kort tid siden opdaget, at man kan streame.

Skolegang & Specialundervisning: Er selv ordblind og fik ekstraundervisning i skolen.

Arbejde:Håndværk.

Største udfordring:Frustrationen når noget ikke fungerer, f.eks. afspilning af lydbøger via iPod. Troels’ skole har haft svært ved at finde ud af, hvad de egentlig skulle gøre, og hvad de er pålagt i forhold til skolebøger på lyd. Troels’ mor har brugt megen tid, energi og mange ressourcer på at anskaffe hjælpemidler til Troels.

Motivation:Elsker selv at læse og lytte til bøger.

Ønske:Fælles forum for forældre. En E17 tekniker.

Kendskab til Nota og E17:Tilfældigt at Bent fik kendskab til E17 og DAISY-afspillere.

17

Bent, 40 år Værdier

Bent er meget begejstret for de muligheder, der følger med E17:

”Det er en helt ny verden, der åbner sig”.

Troels’ medlemskab af Nota og E17 har givet Bent og hans kone mere frihed:

”Før vi havde E17 købte vi børnebøger og læste højt. Det har givet os noget fritid, at vi ikke sidder og læser op hele tiden”.

Case

Bent er meget involveret i sin søns læsning. Grundet hans egen baggrund som ordblind og hans lidenskab for historier kæmper han for, at Troels skal have en masse gode oplevelser når det kommer til læsning og skolegang. Han har endda lavet en trækasse, som Troels kan have alle sine lydbøger i.

Udover en masse skønlitteratur har Bent fundet faglitteratur til Troels’ skoleopgaver inde på E17. ”Vi synes jo det er fantastisk, at Troels vil, og at det ikke koster en dyt”.

Bent og Troels glæder sig til hver gang bladet Inspiration kommer ind af døren. Så sidder de to sammen for at afkrydse hvilke bøger, der skal bestilles – det er nærmest et ritual for dem. ”Det er ikke sådan, at vi lige kommer i tanke om, at der er en bog, vi gerne vil bestille. Det er ligesom bladet, der sætter os i gang med at se lidt bredere”.

Det er Bent, der går ind på E17 og bestiller. Her indtaster han bognummeret fra Inspiration. ”Det er mig, der bestiller, fordi vi ikke har tænkt over andet. Jeg tror, at efter i dag vil jeg prøve at involvere Troels. Ikke fordi jeg vil holde op, for jeg synes også, det er fedt, men…”.

Bent har systematisk gemt alle eksemplarer af Inspiration i fine mapper, så man altid kan tage dem frem og få ideer.

Når CD-rommerne kommer ind af brevsprækken er det ikke altid kun Troels, der lytter. Bent kan nemlig også godt lide at høre bøgerne. Derudover fortæller Bent, at det ikke altid er deres egen brevsprække Cd-rommerne kommer ind ad – familien har også fået tilsendt Cd-rommer til det sted, de var på ferie.

18

Troels, 12 år Facts om superbruger 5, Bents sønTroels

Alder: 12 årGeografi: København Kindmeldt: 2008

Aktivitet:44 hvoraf 44 er lydbog. Er for kort tid siden begyndt at streame.

Skolegang & Specialundervisning: Har gode speciallærere.

Interesser:Male figurer, skrive historier. Største udfordring:Har for kort tid siden fået sin niende skolecomputer, fordi de andre han fik bevilget var gået i arv. Den nuværende er den første, han har fået fra ny. Stemmerne i CD-ord er trættende.

Motivation:Det er afslappende at høre lydbøger. Forældrene motiverer ham.

Ønske:At de lærere, der har med ordblinde at gøre, ved, hvordan man bruger E17 og kan lære det fra sig henne på skolen.

Kendskab til Nota og E17:Ikke stort, da det der faderen, der bestiller alt via E17.

19

Troels, 12 år Værdier

Troels holder meget af historier og hører gerne de samme flere gange:

”Nogle gange bliver de så slidte, at vi bliver nødt til at bestille dem igen”.

Gennem lydbøgerne har Troels udvidet sit ordforråd:”Jeg bruger meget det fra fortællingerne i de historier, jeg selv skriver”.

Case

Troels er 12 år og det man kan kalde for en forældreassisteret bruger. Han hører enormt mange lydbøger på sin DAISY-afspiller (Victor Reader) og er netop blevet bekendt med E17-afspilleren.

Når han skal lytte, ligger han enten ned uden at lave andet imens, eller også maler han figurer eller hører lydbøger i bilen – her er det dejligt nemt at have Victor Readeren med.

Troels har over 200 DAISY-skiver i en trækasse, der er lavet specielt til lydbøger. Han synes, det er dejligt, at han må beholde CDerne, netop fordi der er mange, han hører flere gange.

Sammen med sin far har Troels forsøgt at overføre lydbøger til iPoden, men forgæves: ”Hvis jeg kunne finde ud af det med iPod’en, så havde jeg jo gjort det. Så ville jeg kun bruge det. Så ville jeg ikke bruge DAISY-afspilleren”.

Han har sin computer med i skole hver dag – det er en lille, smart computer. Det er rart ikke længere at skulle bære rundt på en meget tung skolecomputer.

20

Morten, 15 år Facts om superbruger 6Morten

Alder: 15 årGeografi: Hedebyindmeldt: 2009

Aktivitet:51 hvoraf 51 er lydbog. Har prøvet E17-afspilleren en enkelt gang.

Skolegang & Specialundervisning: Har gået på ordblindeefterskole.

Interesser & Fremtid:Harpunfiskeri og andre fysiske aktiviteter samt hygge med vennerne. Vil gerne være tømrer. Største udfordring:At afspille lydbøger på andre måder end via Cd-rom.

Motivation:Dejligt afslappende at lytte til bøger – og så er det socialt. Ønske:At resumeerne af bøger på E17 bliver læst op – gerne med den stemme, der har indlæst hele bogen – så man ved, om det er en stemme, der fanger én.

Kendskab til Nota og E17:Ved ikke hvad forskellen er. Skolebibliotekaren vidste, at Morten var en af dem, der bestilte mange lydbøger, så hun anbefalede ham at blive medlem

21

Morten, 15 år Værdier

For Morten betyder den nemme adgang til bøger alt:

”E17 har hjulpet mig til at finde ud af, at der er mange bøger, der er noget værd. Hvis jeg ikke havde E17, ville jeg nok stoppe med at lytte, når jeg var færdig med at gå i skole, for på lokalbiblioteket skal man vente længere tid, udvalget er begrænset, og man skal aflevere bøgerne”.

Case

Morten er 15 år og lytter eller læser gennemsnitligt 3-4 timer i ugen. Det er mængden af teksten, der skal læses, der afgør om han læser eller lytter. For det meste hører han lydbøger på Cd-rom.

Morten kan helt klart bedst lide menneskestemmer frem for det, han kalder ”diktat-stemmer”. Lydbøgerne afspiller han på computeren, hvor han kan se på filerne, hvor langt han er kommet – eller på en DVD-afspiller.

For Morten er det at høre lydbøger forbundet med noget socialt. Han ligger ofte i sofastuen med sin storebror, hvor de i ro og mag hører lydbøger sammen: ”Det er mere afslappende end at se en DVDfilm, for man behøver ikke engang se på en skærm”. Hvis Morten ikke havde problemer med at læse, ville han alligevel gerne høre lydbøger, fordi det er mere socialt.

Selvom Morten for det meste lytter derhjemme, har han også hørt bøger oppe på skolen, hvor han hver dag har sin computer med – det er en forholdsvis ny HP computer, som han selv har købt.

Lydbøger medfører, at Morten får fat i indholdet i en bog i stedet for at skulle bruge al energi på at gennemgå sætningen. Nye bøger finder han på E17 eller også får han inspiration fra vennerne.

Efter at Morten har været på ordblindeefterskole, har han fået en Facebook profil: ”Dem fra efterskolen er jo også ordblinde, så det er ikke de længste beskeder, man får. De siger bare, hvad de vil sige til én”.

Når han skal have læst noget op på nettet bruger han CD-ord eller adgangforalle.dk, og til skrivningen bruger han Dictus rigtig meget.

22

Hanna, 14 år Facts om superbruger 7Hanna

Alder: 14 årGeografi: SkjernIndmeldt: 2009

Aktivitet:102 hvoraf 102 er lydbog. Bruger ønskelisten. Får automatisk tilsendt 4 bøger/md, men det overlapper med det, Hanna selv bestiller.

Skolegang & Specialundervisning: Konstateret ordblind i 6. klasse. I stedet for at have idrætstimer i skolen bruger Hanna den tid på at lave lektier. Hun venter spændt på at få bevilget en IT-rygsæk.

Interesser & Fremtid:Fodbold, vennerne. Vil gerne være i politiet eller pædagog. Største udfordring:Sen diagnosticering.

Motivation:Viljen til at blive bedre til at læse.

Ønske:En ”mente du”-funktion på E17. Skolebøger på lyd.

Kendskab til Nota og E17:Lærer fortalte hende om E17. Hun kender ikke rigtig Nota. Ringede ind til Nota og bestilte CD-rommer indtil en bibliotekar herfra fortalte, at man kunne bestille dem via E17.

23

Hanna, 14 år Værdier

Hanna ville gerne have fået hjælp noget før:

”Det ville havde hjulpet mig, hvis de andre lærere vidste noget om det, for så ville jeg jo kunne have fået hjælp noget før. Så tror jeg ikke, man var blevet så bange for tingene, som jeg var. Nu er der jo nogen, der går i 3. og 2. klasse, som bruger de programmer, som jeg først har fået i slutningen af 6. klasse. Jeg ville gerne have haft det noget før”.

Case

Hanna på 14 år bor alene sammen med sin mor, som bakker meget op omkring Hannas læsning. Hun hører enten lydbøgerne med høretelefoner eller sammen med sin mor, mens de spiller kort.

Moderen hjælper til, når Hanna bestiller CD-rommer. Tekstbogen ligger lige ved siden af computeren, så Hanna kan se, hvordan forfatternavnet skal staves. De bestiller nemlig ofte efter hvilke bøger, moderen netop har købt eller i forvejen har på tryk. Hannas mor har nemlig mange bøger stående, til trods for at hun selv har kæmpet en hård kamp med læsningen. Hvis E17 har den samme bog på lyd, som moderen har på tryk, følger Hanna med i teksten, mens hun lytter. Nogle gange aftaler de to, at Hanna læser én side for hver femte side, moren har læst.

For det meste lytter Hanna til bøgerne på sin computer – ellers gør hun det i bilen. Hun lytter mindst en halv til en time om dagen – men nogle gange er det helt op til seks timer. Hun er meget glad for menneskestemmerne på CD-rommerne.

Hanna har forsøgt at høre sine lydbøger henne på skolen, men ingen af computerne derhenne har CD-rom drev. Hendes indtryk er, at de fleste lærere ikke kender til alt det her med lydbøger. Hun har haft CD-ord, fordi skolen udlånte programmet, men man skulle vente, da der var kø til at låne den.

Hanna fortalte ikke de første par måneder, at hun havde fået adgang til E17, fordi en anden dreng i klassen fik det, og der blev de andre misundelige.

Hun bruger Facebook, hvor hun skriver med dem, hun kender.

24

Maria, 14 år Facts om superbruger 8Maria

Alder: 14 årGeografi: TvenstrupIndmeldt: 2009

Aktivitet:36 hvoraf 30 er lydbog og 6 er e-bøger (download) - sidstnævnte kan hun ikke få til at fungere. Bruger både ønskelisten og huskelisten, men kender ikke til forskellen.

Skolegang & Specialundervisning: Diagnosticeret ordblind i 6. klasse. Har både svært ved at læse og stave. Starter på ordblindeefterskole.

Interesser & Fremtid:Har fritidsarbejde. Lytte til bøger især serier. Vil gerne på handelsskolen og senere arbejde med regnskab – er god til tal.

Største udfordring:Lange svære ord, som CD-ord ikke kender. Engelsk.

Motivation:Muligheden for at tage lydbøgerne med sig uden at være afhængig af en computer. Billeder på bogomslaget.

Ønske:Det skal være nemmere at finde top 5 for unge inde på E17.

Kendskab til Nota og E17:Lærte om Nota og især E17 via Kompetencecentret.

25

Maria, 14 år

26

Værdier

For Maria er det utrolig vigtigt, at lydbøgerne kan overføres til mobilen eller iPoden:

”Hvis jeg hele tiden skulle sidde ved computeren og lytte, ville jeg ikke bruge det så meget”.

Case

Maria på 14 år og hendes mor fandt ud af omkring 1. klasse, at Maria var ordblind, men det var først i 6. klasse, at hun fik papirer på det, og derfor føler hun, at hun har manglet de oplevelser, hun nu får ved at bruge lydbøger. Marias far er heller ikke så god til at læse og skrive.

Lydbøgerne bruger Maria flittigt både derhjemme og på arbejde via computeren, mobilen eller iPoden, hvor hun altid bruger sine høretelefoner. Maria kan godt lide at overføre lydbøgerne for ikke at være afhængig af en computer, og for ikke at skulle stoppe lydbogen, når hun skal ud af døren.

Ovre i skolen kan Maria ikke lide at høre lydbøger, fordi hun synes, det er pinligt, og hun forklarer, at det på en måde føles ”forkert” at bruge dem. Men med iPoden på arbejde tror folk bare, at hun hører musik.

Dog kan hun godt mangle den fornemmelse af glæde man får, når man har læst en hel bog – det får hun ikke ved at færdiggøre en lydbog.

Hvis Maria ikke er på arbejde, når hun lytter, laver hun ofte noget andet imens for at bevare koncentrationen. Typisk lytter hun en time om dagen, men bliver hun opslugt af en bog, kan hun lytte nærmest hele dagen.

Maria holder selv styr på, hvor mange bøger hun har læst i 2010. På computeren, som hun i øvrigt selv har købt, har hun oprettet mapper, så der altid er styr på, hvilke bøger hun har hørt eller har liggende på computeren. Derudover har hun sat sin computer til at huske brugernavn og kodeord. Desuden har hun en lille sticker på computerens skrivebord, hvor hun skriver titler på bøger, som hun gerne vil bestille, men som endnu ikke er kommet på E17.

Maria er meget kreativ i sin tilgang til lydbøger. Hun kombinerer dem nogle gange med film – sågar et teaterstykke. Hun har også selv købt en bog med tekst i brugsen, hvorefter hun fandt den som lydbog.

Birgit, 37 år Facts om superbrugers mor 9Birgit

Alder: 40 årGeografi: SilkeborgDatter indmeldt: 2009

Datters aktivitet:69 hvoraf 65 er lydbog og 4 er e-bøger (download).

Skolegang & Specialundervisning: Har selv kæmpet for at lære at læse, da hun gik i skole. Derfor er der også fuld opbakning til datteren.

Arbejde:Regnskab. Største udfordring:Ikke nok læsestof til teenagere. Vigtigt at komme væk fra, at ordblindhed er et tabuemne.

Motivation:Elsker selv at læse.

Ønske:Sprede mere viden om, hvordan Nota og E17 fungerer. En ”mente du” funktion, når man søger på E17. Mere mobilitet i afspilning af lydbøger og indscanning af tekst.

Kendskab til Nota og E17:Kender E17 lidt, fordi hun har hjulpet datteren med at bestille CD-rommer. Videreformidler relevant information fra Nota Nyt til datteren.

27

Birgit, 37 år Værdier

Diagnosticeringen af Birgits datter har været forvirrende og trættende:

”Min datter blev testet halvt ordblind. Det har været hårdt, for vi har brugt mange ressourcer på at lære hende at læse og finde ud af, hvad søren vi gør fejl”.

Birgit hører nogle gange lydbøger sammen med datteren. Det forbindes med hygge:

”Det er ikke altid, når hun er herinde i stuen, at hun har høretelefoner på. Lige så tit er det, at de er slået fra, og vi begge kan høre det, og jeg går og laver et eller andet.(…)Sommetider sidder vi da og hygger over det og sidder og hører det sammen og får en dialog om det”.

Case

Birgit bor alene sammen med sin ordblinde datter. Der er også andre ordblinde i familien.

Det har været svært at finde ungdomsbøger til datteren, så Birgit har præget hendes læsning/lytning, fordi de bøger, der lyttes til, ofte er dem, som Birgit i forvejen har som tekst.

Derved har datteren kunnet følge med i teksten, mens hun lyttede. Nogle gange er det tilfældigt, hvad der bestilles afhængigt af, om hun lige har set en bog i brugsen, avisen eller lignende – så køber moderen den og bestiller den på lyd via E17, selvom hun ikke rigtig ved, hvad den handler om.

Birgit fortæller, hvordan datteren i nogle situationer har det svært: ”Når vi skal ud at spise et sted, så kan hun ikke læse menúkortet. Det tror jeg nok, hun sommetider synes, er pinligt, at vi andre skal læse det op eller forklare, hvad det er.

Moderens standhaftighed og tålmodighed har en stor indflydelse på datterens læselyst: ”Lydbøgerne har gjort at hun har fundet ud af, at der er meget spændende i en bog, og at det kan få en ende. At det ikke er noget der er helt håbløst. Det har givet hende blod på tanden. Og det gør også, at jeg har fået hende lokket til, at vi selv læser nogle bøger, der ikke er kommet på lyd. Hun har fået mere mod på. Det har hjulpet hende at vide, at der er nogle muligheder, man kan få hjælp til, og så skal hun nok klare sig”.

28

Det er ikke kun i fritiden, at Notas produkter benyttes, men på langt flere arenaer, heriblandt i skolen og på jobbet. Der er derfor stort potentiale for udvikling.

Det er fremover afgørende, at læsningen og lytningen kan ske på en enkelt og mobil måde – flere unge giver selv udtryk for et ønske om små smarte produkter, som passer ind i deres hverdag. Eksempelvis har mange af disse unge købt en mindre og smartere computer end den, der kommer med IT-rygsækken.

Det er dog vigtigt at bemærke, at Notas produkter bliver flittigt brugt af de unge i denne undersøgelse til trods for, at de ikke alle er små og smarte.

Undersøgelsen peger på, at man kan forøge antallet af superbrugere (eller reelle brugere i det hele taget) gennem nytænkning og udvikling på baggrund af superbrugernes ønsker såvel som mere latente behov.

En af Notas målsætninger må derfor være at innovere tekst- og lydformater, således at det er mobilt, smart og ikke mindst nemt for brugeren at anvende.

Kompetenceudvikling som motivation – derfor mere litteratur!

At produkterne bl.a. anvendes i skolen falder godt i spænd med det fund, at de unge via deres læsning og/eller lytning udvikler kompetencer i form af forøget ordforråd, forbedret stavning/skrivning, lytteevne og hukommelse.

Hanna såvel som Morten fortæller, at de lytter til bøger, som de ellers aldrig ville få læst. Morten nævner, at han er blevet bedre til at læse f.eks. vejskilte.

Hanna fortæller, at hun er gået fra kun at se danske film uden undertekster til at se engelsksprogede film med danske undertekster.

Flere unge siger også, at de sparer tid vha. lydbøgerne, og Ulrik nævner, at han efter at være blevet medlem har hørt mange flere bøger end sine venner.

Produkterne såvel som personlige fremskridt virker i sig selv motiverende, og derfor er argumentet om mere litteratur til denne målgruppe relevant.

Læring gennem tekstformat

Undersøgelsen viser, at man kan være ung ordblind superbruger på mange forskellige måder. Dog er en fællesnævner for flere af de unge, at læring gennem tekstformatet er vigtigt for at løfte og udvikle kompetencerne. De bruger sjældent DAISY–formatet til at følge med i teksten, men køber trykte bøger ved siden af.

Den tendens gælder især, hvis den unge i fremtiden ønsker at arbejde med et bogligt hverv, såsom at være forfatter, eller hvis det er forældrenes holdning, at det er vigtigt at kunne læse tekst.

Man kan diskutere, i hvilken grad vægten på denne læringsform er affødt af en samfundsmæssig diskurs om det ’at lære og læse rigtigt’ – eller hvorvidt den viden de unge får, når de samtidig læser en tekst, faktisk er rigere, end uden.

29

Sammenfatning af betragtningerBrug i forskellige arenaer kræver smarte mobile produkter

Til trods for, at brugerne samlet set benytter en bred vifte af de afspilningsmuligheder og -formater Nota tilbyder, anvender flere af de unge kun et fåtal af de muligheder, de reelt har. Nogle superbrugere opsøger selv mere viden og er nysgerrige – men hvis de unge ikke ved, at et produkt eksisterer, er det sjældent, de finder det.

Ydermere påviser studiet, at brugen af hjælpemidler (E-17, CD-ord osv.) afhænger af, hvad den ordblinde (og/eller dennes forældre) er blevet instrueret i, hvilket i flere tilfælde virker tilfældigt.

Man kan sige, at det ofte er de unge ordblinde, der indordner sig efter Notas produkter, frem for at produkterne er tilpasset dem og deres behov i hverdagen.

Og hvis der eksisterer produkter, som matcher brugernes behov, er de unge tit uvidende om det, eller også er brugervenligheden utilstrækkelig.

DAISY strukturen bliver netop oftest ikke udnyttet, fordi den ikke er tilpasset de digitale medier (iPod etc.), som de unge ordblinde bruger til daglig.

Den eneste, der bruger en DAISY afspiller, siger, at han hellere ville bruge iPod, hvis han vidste, hvordan man overfører lydbøger til den.

Det er vigtigt at aflive den uklarhed, der er omkring produkterne, samt at Nota bliver bedre til at formidle og forandre dem ud fra deres reelle brug.

Ritualisering

De kvalitative interviews viser klart, at viljen og lysten til læsning og læring er til stede hos de unge superbrugere.

Her spiller forældrene en betydelig rolle, idet de engagerer sig og motiverer. Nogle forældre ritualiserer endda læsningen ved f.eks. at have faste vaner omkring bestilling af lydbøger og højtlæsning.

Et andet eksempel på ritualisering er en af superbrugerne, der indskriver sine bestilte lydbøger i et komplet overblikssystem på sin computer.

Navigation og identitet

Selvom Notas produkter bør innoveres for at imødekomme brugernes behov, er produkterne en stor del af de unges dagligdag. De muliggør til en vis grad en mobilitet i ’det offentlige rum’, men også en bevidst strategi i forhold til at håndtere sin ordblindhed. Eksempelvis afspilning via iPod gør det muligt for superbrugeren at navigere som ”usynlig” ordblind.

Det at kunne skjule sin ordblindhed ved at vælge en anonym form for afspilning afspejler også brugerens identitet. Et eksempel på det er en af de mere tilbageholdende superbrugere, hvor afspilning af lydbøger via Ipod hænger sammen med brugerens ønske om at skjule sin ordblindhed, fordi hun synes, det er pinligt. Derfor lader hun som om, hun hører musik. I opposition til dette er der den meget sociale og udadvendte superbruger, der ikke lægger skjul på sin ordblindhed, men tværtimod involverer ikke-ordblinde venner i lytningen.

30

Sammenfatning af betragtningerTilfældighed og indordning

De fire koncepter, der præsenteres i denne rapport, er udformet dels på baggrund af, hvad informanterne har givet udtryk for, der manglede eller kunne forbedres hos Nota, dels hvad studiet generelt har medført af tanker i forhold til, hvad der vil være oplagt for Nota at gøre.

Det første koncept omhandler en supportfunktion. Som det er i dag, afhænger det af personlighed om den unge og/eller forældrene begiver sig ud i at prøve noget nyt – det kunne eksempelvis være afspilning direkte på E17. Med en E17-tekniker som brugerne kan ringe og maile til, vil man kunne få dem med på vognen, som ellers ville have givet op i frustration over, at de ikke lige kan få det til at virke.

KoncepterSupport-funktion

31

KoncepterVidensspredning

32

Det næste koncept er vidensspredning. De unge ordblinde og deres forældre efterlyste en samling på alle de muligheder og tilbud, man som ordblind kan få hos Nota og andetsteds – det er simpelthen en jungle at finde rundt i. Vi skal altså så at sige sprede viden på en samlet måde.

En sådan samling kan ske i form af en opslagsbog, der hjælper én igennem processen såvel som fremover ved at fortælle om alt fra, hvordan man ansøger om en DAISY–afspiller, til hvordan man downloader en e-bog. Det kan også være i form af en sommercamp, hvor de unge får en masse information om, hvilke muligheder de har og får afprøvet dem, samtidig med, at de kan møde og snakke med andre unge, der også bruger E17. Derudover kan sådan en camp også inkludere forældre, der er med den første eller sidste dag. På den måde kan de få et indblik i og en introduktion til, hvilke produkter deres børn tilbydes, samtidig med at de kan udveksle erfaringer med andre forældre til ordblinde – noget der er efterspurgt af forældrene.

KoncepterFolkebibliotekarens rolle

33

Dette koncept omhandler folkebibliotekarernes rolle. Folkebibliotekerne vil gerne i kontakt med svage læsere, men der er ikke nogen systematisk måde, der kan tilvejebringe den kontakt i dag. Vi bør skabe et koncept, som udnytter Notas store kontakt til denne målgruppe og formidler den videre til de lokale biblioteker. Indmeldelsesblanketten til Nota er en oplagt mulighed for at skabe en personlig relation mellem den ordblinde og en bibliotekar, der kender Nota og E17. Hvis man her kunne sætte kryds ved, at man gerne vil kontaktes af det lokale bibliotek, ville det være en god mulighed for den ordblinde for at få hjælp. Det giver også de ordblinde mulighed for at få hjælp hele året rundt. Derfor skal der i indmeldelsesproceduren tilføjes ”Få en lokal bibliotekar til at hjælpe mig”. Nye brugere skal således afkrydse, om de vil ringes op af en lokal bibliotekar, som derefter booker et møde og viser, hvordan Nota og E17 fungerer.

Det sidste koncept handler om Notas egen brug af brugerne. Det er oplagt at involvere og samarbejde med superbrugerne i udviklingen af nye tiltag, produkter og lignende. De ved, hvad de unge vil have! Derfor skal Nota etablere en innovationsgruppe bestående af superbrugere, som løbende afprøver nye tiltag og giver feedback samt inddrages i designudviklingen af digitale medier. Et eksempel kunne være en ung ordblind, der blogger på Notas hjemmeside. Eller en konkurrence, hvor man skal tage billeder af, hvor og hvordan man læser og sende det ind. Det kan være feedback på f.eks. at få udleveret en film, der passer sammen med en e-bog. Eller noget helt andet.

KoncepterNotas brug af brugerne

34

Konklusion og perspektiver

35

Til trods for visse udfordringer er der alt i alt stor tilfredshed med Nota og E17, og dét, at man har fået medlemskab, beskrives som ”en helt ny verden, der åbner sig”. Udformningen af produkterne halter – de skal i højere grad tilpasses de unge og deres behov i hverdagen. Vi skal innovere både tekst- og lydformater, så det er mobilt, smart og nemt for brugeren at anvende. Det er meget vigtigt, at den viden om brugerne vi har fået fra dette studie, bliver omsat til reel handling i form af produkt- og konceptudvikling. Især hvis Nota på sigt gerne vil have flere unge ordblinde superbrugere eller bare flere reelle brugere i det hele taget.

Til sidst er det vigtigt at nævne, at et studie af superbrugerne og deres brug af Notas produkter skal gentages løbende, hvis det skal have reel værdi. Det skyldes bl.a., at Notas ydelser hele tiden udvikler sig. Der var eksempelvis ikke mulighed for at downloade lydbøger, da denne undersøgelse fandt sted – der var kun mulighed for at streame lyden eller få lydbogen tilsendt med posten. Samtidig vil en fremtidig undersøgelse kunne bruges komparativt i forhold til denne undersøgelses resultater.

Nota – Nationalbiblioteket for mennesker med læsevanskelighederTeglværksgade 372100 København Øinfo@nota.nuhttp://www.nota.nu/

36

Projektansvarlig: Simon MoeForfatter: Bolette Willemann Jensen