MOD ET FÆLLES EUROBETALINGSOMRÅDE – EN … · 6 ECB • Mod et fælles eurobetalingsområde – en statusrapport • Juni 2003 trukne infrastruktur for betalinger i euro in-den

MOD ET FÆLLESEUROBETALINGSOMRÅDE– EN STATUSRAPPORT –

Juni 2003

EC

B

EZ

B

EK

T

BC

E

EK

P

D E N E U R O PÆ I S K E C E N T R A L B A N K

MOD ET FÆLLESEUROBETALINGSOMRÅDE– EN STATUSRAPPORT –

Juni 2003

D E N E U R O PÆ I S K E C E N T R A L B A N K

© Den Europæiske Centralbank, 2003

Adresse Kaiserstraße 29

D-60311 Frankfurt am Main

Tyskland

Postadresse Postfach 16 03 19

D-60066 Frankfurt am Main

Tyskland

Telefon +49 69 1344 0

Internet http://www.ecb.int

Fax +49 69 1344 6000

Telex 411 144 ecb d

Alle rettigheder forbeholdt. Fotokopiering til uddannelsesformål eller i ikke-kommercielt øjemed er tilladt, såfremt kilden angives.

ISSN 1725-6321

ISSN 1725-6429 (online)

3ECB • Mod e t fæ l l e s eu robe ta l i n g sområde – en s t a tu s rappo r t • J un i 2003

Indholdsfortegnelse

Mod et fælles eurobetalingsområde 5

Resumé 5

Indledning 7

1 Den seneste udvikling inden for detailbetalinger i euroområdet 81.1 Fjernelse af hindringer for lavere omkostninger i forbindelse med

grænseoverskridende betalingstjenester 81.2 Forordningen om grænseoverskridende betalinger i euro 91.3 Banksektorens strategi for oprettelsen af et fælles eurobetalingsområde (SEPA) 11

2 Vurdering af pengeinstitutternes bestræbelser på at skabe et SEPA 132.1 Omkostningseffektivitet i forbindelse med behandlingen af end-to-end-kunde- og

-interbankbetalinger 142.2 En effektiv indretning af markedet 17

3 Eurosystemets støtte til betalingssektorens arbejde med det fælleseurobetalingsområde 213.1 Oversigt over Eurosystemets politiske rammer og redskaber 213.2 Foranstaltninger, der skal træffes som følge af Eurosystemets rolle som katalysator 213.3 Eurosystemets overvågningsfunktion og regulerende funktion 243.4 Operationelt engagement 25

4 ECB • Mod e t fæ l l e s eu robe ta l i n g sområde – en s t a tu s rappo r t • J un i 2003

Forkortelser

ACH automated clearing house (automatiseret clearingcentral)BBAN Basic Bank Account NumberBIC Bank Identifier Code (bankidentifikationsnummer)COGEPS Contact Group on Euro Payments StrategyEBA Euro Banking AssociationECB Den Europæiske CentralbankECBS European Committee for Banking StandardsEPC European Payments CouncilEMV Europay International, MasterCard International, Visa InternationalESCB Det Europæiske System af CentralbankerIBAN International Bank Account Number (internationalt bankkontonummer)IPI International Payment Instruction (international betalingsinstruks)MT 103+ SWIFT message format 103+PE-ACH pan-European automated clearing house (paneuropæisk automatiseret

clearingcentral)PIN personal identification numberSEPA Single Euro Payments Area (fælles eurobetalingsområde)STP straight-through processing (fuldautomatisk behandling)Target Trans-European Automated Real-time Gross settlement Express TransferØMU Økonomisk og Monetær Union

Referencedokumenter

• Report on electronic money, ECB, august 1998• Improving cross-border retail payment services in the euro area – the Eurosystem’s view, ECB,

september 1999• Role of the Eurosystem in the field of payment systems oversight, ECB, juni 2000• Improving cross-border retail payment services – progress report, ECB, september 2000• Payment and securities settlement systems in the European Union, ECB, juni 2001 (Addendum

incorporating 2000 figures, juli 2002)• Towards an integrated infrastructure for credit transfers in euro, ECB, november 2001• Consultation on electronic money security objectives, ECB, marts 2002• Oversight standards for euro retail payments systems, ECB, juli 2002• E-payments in Europe – the Eurosystem perspective, ECB, september 2002• Payment and securities settlement systems in accession countries, ECB, august 2002• Policy issues for central banks in retail payments, Den Internationale Betalingsbank (BIS),

marts 2003


1 Improving cross-border retail payment services in the euro area– the Eurosystem’s view, september 1999; Improving cross-border retail payment services – progress report, september2000; Towards an integrated infrastructure for credit transfersin euro, november 2001.

2 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2560/2001af 19. december 2001.

Resumé

ECB har i flere rapporter påpeget det mar-kant lavere serviceniveau for grænseoverskri-dende detailbetalinger i euroområdet end fornationale detailbetalinger. ECB har i disse rap-porter formuleret målsætninger for og frem-sat forslag til, hvordan denne situation kunneafhjælpes.1 Denne rapport vurderer pengein-stitutternes indsats og beskriver Eurosyste-mets politik på området.

Indtil 2001 havde pengeinstitutterne ikke gjortvæsentlige fremskridt med hensyn til at tilby-de grænseoverskridende detailbetalingstjene-ster til detailkunder. I december 2001 ændre-des de forhold, hvorunder pengeinstitutterneopererer, imidlertid drastisk, da Europa-Par-lamentet og EU-Rådet vedtog forordningenom grænseoverskridende betalinger i euro.2

Forordningen forpligter pengeinstitutterne tilat opkræve samme gebyrer for nationale oggrænseoverskridende detailbetalinger i euro.I lyset af denne nye situation ønsker Eurosy-stemet, der har været katalysator for foran-dringer siden starten, fortsat at hjælpe pen-geinstitutterne med at bringe omkostninger-ne ved grænseoverskridende betalinger påniveau med de gebyrer, der må afkræves ihenhold til forordningen. Om denne politikskal fortsætte, afhænger imidlertid af, om pen-geinstitutterne kan – og er villige til – atlevere konkrete resultater.

Pengeinstitutterne har på det seneste øgetderes indsats for at skabe et effektivt fælleseurobetalingsområde (Single Euro PaymentsArea, SEPA). De har vedtaget en overordnetstrategi til at nå dette mål i 2010 oghar endvidere indgået en aftale om en ledel-sesstruktur, der indebærer, at EuropeanPayments Council (EPC) bliver deres centra-le besluttende organ, og at der nedsættesflere arbejdsgrupper, som skal komme medinput til EPC i strategiske spørgsmål. Eurosy-stemet opfordrer banksektoren til at inddra-ge pengeinstitutter fra de tiltrædende lande iSEPA-processen, således at der i tilstrækkeliggrad kan tages højde for banksektorernes for-retningsmæssige behov i disse lande, og såle-des at de tiltrædende lande kan tage højde

for SEPA i forbindelse med en nyudformningaf deres betalingssystemer.

Eurosystemet hilser de beslutninger, der ertruffet af EPC, samt de generelle forpligtel-ser, som EPC har indgået, meget velkommen.Det er nu op til den samlede banksektor atsørge for en passende implementering af dis-se beslutninger. Man kunne overveje, hvilkenrolle de interesseorganisationer, der repræ-senterer nationale pengeinstitutter eller deleaf banksektoren, kunne spille i denne sam-menhæng. De kunne fremme implementerin-gen af EPCs beslutninger på samme måde,som de fremmer efterlevelsen af etableretnational praksis. Eurosystemet vil nøje over-våge implementeringen af EPCs beslutninger.

Eurosystemet forventer desuden, at banksek-toren offentliggør alle delmål og større mile-pæle i SEPA-strategien mere præcist, end dethar været tilfældet hidtil. Eurosystemet op-fordrer især EPC til at sikre en udbredt im-plementering af standarderne for fuldauto-matisk behandling bank til bank og bank tilkunde (straight-through processing – STP).Eurosystemet har gentagne gange opfordrettil en hurtig implementering af STP-standar-derne, men nogle pengeinstitutter har ikkeefterkommet anmodningen. Der synes atvære mangler med hensyn til indførelsen afden internationale betalingsinstruks (Interna-tional Payment Instruction – IPI) og merespecifikt med hensyn til udviklingen af denelektroniske betalingsinitiator (electronic Pay-ment Initiator – ePI). Denne standard er afstor betydning for den fuldautomatiske be-handling af grænseoverskridende detailbeta-linger, og pengeinstitutterne bør tillægge denden nødvendige betydning.

Eurosystemet ser med tilfredshed på, at bank-sektoren er nået til enighed om den fore-

ECB • Mod e t fæ l l e s eu robe ta l i n g sområde – en s t a tu s rappo r t • J un i 20036

trukne infrastruktur for betalinger i euro in-den for EU, en paneuropæisk automatiseretclearingcentral (pan-European automated clea-ring house – PE-ACH), og at en udbyder alle-rede er operationel. I forhold til tidligere gørdenne infrastruktur det lettere for pengein-stitutterne effektivt at overføre betalinger tilhele euroområdet og således nedsætte deresinterbankomkostninger. Eurosystemet forven-ter, at alle pengeinstitutter snart vil være istand til at modtage betalinger via PE-ACHog til at forøge det antal betalinger, de be-handler via PE-ACH, således at den kritiskemasse snart nås. I nærmeste fremtid vil pen-geinstitutterne også kunne benytte lejlighe-den til at øge effektiviteten af PE-ACH ved atoverføre nationale betalinger til den. De kansåledes være med til at bidrage til en konsoli-dering af den aktuelt fragmenterede infra-struktur for detailbetalinger i euro, under for-udsætning af at en sådan konsolidering ikkefører til en forværring af serviceniveauet fornationale betalinger. For at kunne udnyttealle fordelene ved STP bør pengeinstitutter-ne også automatisere deres intrabankproces-ser. Forbindelsen mellem pengeinstitutterne

og deres kunder er meget omkostningskræ-vende, og indførelsen af passende procedu-rer giver mulighed for betydelige besparelser.

Eurosystemet kan fremme betalingssystemer-nes smidige funktion på tre måder. Eurosy-stemet kan være katalysator for forandrin-ger, udføre overvågningen og deltage somoperatør og udbyder af betalingstjenester. Ibestræbelserne på at oprette SEPA har Euro-systemet spillet en rolle som katalysator forforandringer. Det er planen fortsat at spilledenne rolle ved i tæt samarbejde med EPC ogalle andre interessenter at opprioritere ana-lysen af udviklingen, således at markedsinfor-mationer og -data forbedres, ved at tilbydebistand til at forbedre sikkerheden og ved atovervåge de fremskridt, der gøres. Alt efterbehov aflægger Eurosystemet rapport om defremskridt, der sker inden for disse områder.Viser det sig imidlertid, at pengeinstitutterneikke er i stand til at levere de lovede resulta-ter inden for den aftalte tid, har Eurosyste-met mulighed for at øge sit engagement veden mere aktiv brug af sine regeludstedendebeføjelser.


Indledning

Artikel 105, stk. 2, i traktaten om oprettelseaf Det Europæiske Fællesskab og artikel 3 istatutten for Det Europæiske System af Cen-tralbanker og Den Europæiske Centralbankgiver Eurosystemet mandat til at fremme be-talingssystemernes smidige funktion. Opret-telsen af SEPA er en direkte konsekvens afdenne lovbestemte opgave. SEPA skal gøredet muligt for enkeltpersoner og virksomhe-der hurtigt, billigt og sikkert at overføre denfælles valuta til hele euroområdet, således atde kan udnytte alle fordelene ved Den Øko-nomiske og Monetære Union (ØMU) og detindre marked generelt.

Siden starten på ØMUens tredje fase i 1999har systemer som fx Target, der drives afEurosystemet, og EURO 1, der drives af EuroBanking Association (EBA), gjort det muligtat foretage store grænseoverskridende beta-linger i euro lige så sikkert og effektivt somnationale betalinger i euro.

Med Eurosystemets indførelse af eurosedlerog -mønter i 2002 blev SEPA også en realitetfor detailbetalinger, der involverer kontan-ter. Sidste skridt er at udvide SEPA til atomfatte kontantfrie detailbetalinger (dvs. be-talinger foretaget ved hjælp af tilgodehaven-der på anfordringskonti i forretningsbanker).I flere år har Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet og især Eurosystemet opfordretpengeinstitutterne til at bringe deres service-niveau for grænseoverskridende betalinger ieuro op på samme niveau, som det der gæl-der for nationale betalinger. For at banksek-toren skal kunne nå dette mål, har Eurosyste-met som en del af sit mandat arbejdet inten-sivt sammen med pengeinstitutterne for athjælpe dem med at nedbringe omkostninger-ne i forbindelse med deres grænseoverskri-dende betalingstjenester.

Stillet over for de problemer, som pengein-stitutterne har haft med at omsætte denneindsats til væsentlige fremskridt på områdetfor grænseoverskridende detailbetalingstjene-ster for slutkunder, vedtog Europa-Parlamen-tet og EU-Rådet i december 2001 en forord-ning om grænseoverskridende betalinger ieuro (se afsnit 1.2). Forordningen forpligterpengeinstitutterne til at opkræve samme ge-byrer for nationale og grænseoverskridendebetalinger. Pengeinstitutterne er nu i den si-tuation, at de er nødt til hurtigst muligt atnedbringe deres omkostninger for at mini-mere tabene på grænseoverskridende tjene-ster. For at løse dette problem vedtog desidste år en ny strategi for SEPA samt enkøreplan for dens implementering.

Det er på denne baggrund, ECB har udarbej-det nærværende rapport. Formålet med rap-porten er at beskrive den seneste udviklinginden for kontantfrie detailbetalinger (kapitel1), i den forbindelse at vurdere pengeinstitut-ternes bestræbelser på at oprette SEPA (ka-pitel 2) samt at beskrive Eurosystemets poli-tik på området (kapitel 3).

Da Eurosystemet er euroområdets central-banksystem, er det primært udviklingen ieuroområdet, der behandles i rapporten.Eurosystemet sigter dog mod at bringe sinpolitik i overensstemmelse med den politik,der skal føre til en videreudvikling af det in-dre marked for betalinger i EU, og arbejderderfor tæt sammen med Europa-Kommissio-nen. Der bør lægges vægt på at inddrage detiltrædende lande i SEPA-initiativet. Da disselande står over for at indtræde i EU og harforpligtet sig til at indføre euroen på et sene-re tidspunkt, bør de deltage i SEPA-arbejdetog tilpasse deres betalingssystemer i over-ensstemmelse hermed.


1 Den seneste udvikling inden for detailbetalinger i euroområdet

1.1 Fjernelse af hindringer for lavereomkostninger i forbindelse medgrænseoverskridendebetalingstjenester

Indtil 2002 tøvede pengeinstitutterne medat skabe et fælles eurobetalingsområde(SEPA)

Betalingssystemer og deres infrastruktur er tra-ditionelt blevet udviklet til valutaområder, derhar været afgrænset af nationale grænser. Derfindes derfor meget effektive nationale detailbe-talingssystemer i euroområdet. Starten af ØMU-ens tredje fase bevirkede, at valutaområdet –euroområdet – og de nationale grænser ikkelængere var sammenfaldende. For at sikre ensikker og effektiv behandling af detailbetalinger ihele euroområdet er det nødvendigt at tilpassebetalingssystemerne til de nye forhold.

Indtil 2002 tøvede den europæiske banksek-tor med at tage de nødvendige skridt til atskabe en effektiv infrastruktur for grænse-overskridende detailbetalinger. De enkeltepengeinstitutter ønskede ikke at foretage deomfattende investeringer, der skulle til, udenat være sikre på, at andre pengeinstituttervar villige til at foretage lignende investerin-ger, således at banksektoren som helhed kun-ne høste fordelene. På grund af netværksef-fekten kan den enkelte investering kun betalesig, hvis andre pengeinstitutter også investe-rer i den samme infrastruktur, og den kriti-ske masse nås, således at der kan opnås stor-driftsfordele. Øges antallet af deltagere i den-ne form for infrastruktur, bliver fordelenefor det enkelte pengeinstitut større. Da derikke skete noget i sektoren i flere år, var derbehov for en katalysator, der kunne koordi-nere indsatsen og lægge pres på de pengein-stitutter, der blokerede for forbedringer el-ler ikke var parate til at gennemgå en passen-de udvikling. Katalysatorens mest presserendeopgave var at hjælpe med at koordinere sek-torens bestræbelser på at oprette en infra-struktur til paneuropæiske detailbetalinger ogat etablere en passende ledelsesstruktur forbanksektoren. Både en paneuropæisk infra-

struktur og en effektiv ledelse er nødvendigefor at oprette SEPA.

Eurosystemets rolle som katalysator

Eurosystemet har lige fra starten taget dennerolle alvorligt. Serviceniveauet for grænse-overskridende detailbetalinger var meget for-skelligt fra det serviceniveau, der gjaldt fornationale betalinger. Den europæiske offent-lighed forventede helt klart et lige så effektivtserviceniveau for betalinger til hele euroom-rådet, som det der var normalt for nationalebetalinger. Pengeinstitutternes gebyrer forgrænseoverskridende detailbetalinger i eurobeløb sig i gennemsnit til ca. 100 gange detbeløb, der blev opkrævet for nationale beta-linger. Grænseoverskridende detailbetalingeri euro blev typisk afviklet meget langsomme-re end samme type nationale betalinger.

Hovedårsagerne til disse mangler blev fremhæ-vet i ECBs rapport Improving cross-border retailpayment services in the euro area – the Euro-system’s view fra september 1999. Årsagerne vari) forskellige behandlingsgange for nationale oggrænseoverskridende betalinger og det ringe an-tal af sidstnævnte type betalinger, ii) en util-strækkelig anvendelse af standarder og en lavautomatiseringsgrad på interbank- og intrabank-niveau og iii) manglen på en passende inter-bankinfrastruktur og en udbredt anvendelse afkorrespondentbankaftaler.

Eurosystemet bistod derefter pengeinstitutter-ne med at fjerne nogle af de grundlæggendeårsager til de store omkostninger ved grænse-overskridende detailpengeoverførsler, der blevpåpeget i rapporten fra 1999. Det sæt af tekni-ske standarder, der er nødvendige for, at pen-geinstitutterne kan effektuere sådanne overfør-sler i STP, blev defineret i samarbejde medbanksektoren. Eurosystemet understøttededrøftelser mellem banksektoren og de statisti-ske myndigheder, der førte til en fælles mini-mumsgrænse på 12.500 euro for indberetningtil betalingsbalancestatistikken og en harmoni-sering af de økonomiske koder. Pengeinstitut-


terne blev endvidere opfordret til at vedtage enordning, der ville gøre det muligt for dem atdele kundegebyrerne mellem afsender og mod-tager. Disse resultater er beskrevet i en status-rapport offentliggjort af ECB i september 2000og i en artikel i ECBs Månedsoversigt for febru-ar 2001.

Derudover udgav ECB på opfordring af Eco-fin-Rådet (EU-Rådet i sin sammensætning aføkonomi- og finansministrene) i november2001 en rapport om en realistisk og konkretkøreplan for implementeringen af moderneinfrastrukturer for betalingssystemer til pen-geoverførsler, der fører til reelt lavere geby-rer. Eurosystemet ydede med denne rapport(Towards an integrated infrastructure for credittransfers in euro) et yderligere bidrag, hvadangår tre vigtige omkostningsskabende fakto-rer, som pengeinstitutterne stadig mangler attage fat på, før de "betalingsgrænser" for pen-geoverførsler, der stadig eksisterer i euro-området, er fjernet; nemlig pengeinstitutter-nes interne omkostninger, den utilstrækkeli-ge anvendelse af Eurosystemets standarderog manglen på en passende infrastruktur. Rap-porten opstillede en køreplan, som banksek-toren skulle følge for at opnå en væsentligforbedring af ydelsen af grænseoverskridendedetailbetalingstjenester inden udgangen af2004. Eurosystemet bad især pengeinstitut-terne om at oprette et ledelsesorgan, derskulle være ansvarlig for at udarbejde og im-plementere nye standarder, samt for at træf-fe beslutning om en ny betalingsinfrastruktur.De blev endvidere opfordret til – af hensyntil prisgennemsigtigheden og konkurrencen –at stille en grundlæggende grænseoverskri-dende tjeneste for pengeoverførsler til rådig-hed for alle pengeinstitutter.

1.2 Forordningen omgrænseoverskridende betalingeri euro

Baggrund

Selv om det arbejde, der allerede var udført afEurosystemet og pengeinstitutterne, burde haveført til et markant fald i priserne på grænse-

overskridende betalingstjenester, viste to un-dersøgelser fra sommeren 2001, som blev un-derstøttet af Europa-Kommissionen, at der ikkevar sket nogen væsentlig forbedring. Ifølge disseundersøgelser var gebyret for en grænseover-skridende pengeoverførsel på 100 euro i gen-nemsnit mellem 17 euro og 24 euro; et niveau,der klart var utilfredsstillende.

Europa-Kommissionen og Europa-Parlamen-tet var af den opfattelse, at problemet medde manglende fremskridt med hensyn til ge-byrerne på de grænseoverskridende detailbe-talinger krævede en gennemgribende politiskløsning. Derfor stillede Europa-Kommissi-onen forslag om en forordning om grænse-overskridende betalinger i euro. På grundlagaf dette forslag blev Europa-Parlamentetsog Rådets forordning (EF) nr. 2560/2001 af19. december 2001 om grænseoverskridendebetalinger i euro vedtaget.

Forordningens indhold

I henhold til forordningen skulle gebyrer pågrænseoverskridende elektroniske betalings-transaktioner (dvs. betaling med kort og hæ-vetransaktioner fra pengeautomater) indtil etbeløb på 12.500 euro fra og med 1. juli 2002være de samme som for nationale betalinger.Fra og med 1. juli 2003 gælder samme ord-ning også for grænseoverskridende penge-overførsler i euro (også indtil 12.500 euro).Fra og med 1. januar 2006 forhøjes beløbetpå 12.500 euro til 50.000 euro. Kreditinsti-tutterne skal åbent informere deres kunderom gældende gebyrer. For at fremme be-handlingen af grænseoverskridende overfør-sler skal kreditinstitutterne desuden opgivekundens internationale bankkontonummer(IBAN) og instituttets bankidentifikationsnum-mer (BIC) på kundens kontoudtog. Pengein-stitutternes kunder er forpligtede til at med-dele deres IBAN og BIC til hinanden. Oplyseren kunde ikke modtagers BIC og IBAN til detafsendende pengeinstitut, har det ret til atafkræve et højere gebyr. For at begrænsepengeinstitutternes indberetningspligt var detnødvendigt at ophæve kravet om indberet-ning til brug for den nationale betalingsbalan-


ce for grænseoverskridende betalinger indtil12.500 euro pr. 1. juli 2002. Forordningen vilblive taget op til fornyet vurdering senest1. juli 2004 især med henblik på eventuelt attræffe beslutning om en forhøjelse af mini-mumsgrænsen for betalingsbalanceindberet-ning til 50.000 euro. Endelig kan medlemslan-de, der ikke har indført euroen, udvide for-ordningens anvendelsesområde til også atomfatte deres valuta, hvis de underretterEuropa-Kommissionen herom.

På anmodning af EU-Rådet afgav ECB den26. oktober 2001 en udtalelse om forslaget tilforordning (CON/2001/34), der støttede Rå-dets overordnede mål, men også tog forbe-hold med hensyn til forordningens indflydelsepå prisdannelsesmekanismen. På ECBs opfor-dring kom forordningens princip om ens ge-byrer ikke til at gælde for checks, idet checkser svære at behandle elektronisk. Dette erset ud fra et effektivitetssynspunkt en ulempei forhold til andre betalingsinstrumenter.

Forordningens økonomiske konsekvenser

Forordningen var en drastisk løsning på pris-forskellen mellem nationale og grænseover-skridende detailbetalinger i euro. Den harmedført en markant begrænsning af pengein-stitutternes prisfastsættelsespolitik. Effektivebetalingssystemer og driftsprocedurer findesnormalt kun på nationalt plan. Pengeinstitut-ternes omkostninger ved grænseoverskriden-de detailpengeoverførsler er i øjeblikket væ-sentligt højere, men forordningen forbydernu, at disse højere omkostninger (herunderen vis avance) sendes videre til pengeinstitut-ternes kunder. Det bemærkes endvidere, atder er strukturelle forskelle i prisfastsættel-sespolitikken og prisniveauet for betalinger ide forskellige lande, hvor forordningen gæl-der. Pengeinstitutterne bør derfor snarestmuligt reducere deres omkostninger i forbin-delse med grænseoverskridende detailbeta-linger, således at dette forretningsområde bli-ver økonomisk rentabelt. Det forventedekraftige fald i pengeinstitutternes gebyrer forgrænseoverskridende betalingstjenester blivernemlig først holdbart på langt sigt, hvis pen-

geinstitutternes omkostninger også faldermarkant.

Som følge af forordningen har pengeinstitut-ter, især i lande med meget konkurrencedyg-tige og effektive nationale systemer med laveavancer, for tiden valget mellem enten at ac-ceptere et midlertidigt tab, indtil grænseover-skridende og nationale betalinger kan behand-les lige effektivt, eller søge tabet kompense-ret gennem en forhøjelse af gebyrerne. Derer anekdotisk dokumentation for, at vissepengeinstitutter, da forordningen trådte ikraft for betalinger med kort pr. 1. juli 2002,satte deres priser for disse (eller andre) tje-nester op for at dække underskuddet på de-res grænseoverskridende transaktioner medlokale betalingstjenester. I enkelte tilfælde varprisstigningerne på mere end 50 pct.

Indvirkning på Eurosystemets politik

Vedtagelsen af forordningen fik også betyd-ning for Eurosystemets politik i forhold tilSEPA. Eurosystemets første skridt var at bi-stå pengeinstitutterne med at finde måder,hvorpå de kunne nedsætte deres gebyrer ogforbedre deres serviceniveau. Pengeinstitut-ternes evne til at tilpasse sig de nye forholder af stor interesse for Eurosystemet. Hvisdet skulle vise sig, at pengeinstitutterne ge-nerelt ikke er i stand til at tilpasse sig, er derrisiko for negative bivirkninger (fx stigningeri de nationale gebyrer eller en indstilling af degrænseoverskridende overførsler), som kun-ne blive en trussel mod oprettelsen af eteffektivt og sikkert fælles betalingsområde fordetailbetalinger, der ikke involverer kontan-ter. Det er derfor helt klart i Eurosystemetsinteresse at bistå pengeinstitutterne med atnedbringe deres omkostningsgrundlag, da detvil gøre dem i stand til at bibeholde og for-bedre kvaliteten af deres betalingssystemtje-nester. Desuden vil kunderne i sidste endeogså drage fordel af disse lavere omkostnin-ger, idet skærpet konkurrence vil tilskyndepengeinstitutterne til at nedsætte deres ge-byrer for betalingssystemtjenester og såledessende deres omkostningsbesparelser videretil deres kunder.


Eurosystemet er af den opfattelse, at penge-institutternes SEPA-initiativ ikke kun bør sig-te mod at gøre de grænseoverskridende de-tailbetalinger mere effektive end i dag. Måletbør også være at gøre behandlingen af denneform for betalinger mere effektiv end be-handlingen af nationale betalinger i dag, såle-des at de nationale betalinger kan gøres mereeffektive ved at blive integreret i en paneuro-pæisk infrastruktur.

1.3 Banksektorens strategi foroprettelsen af et fælleseurobetalingsområde (SEPA)

Ledelse og European Payments Councilsstrategi

Den europæiske banksektor blev i maj 2002enige om en strategi, der skulle føre til op-rettelsen af et egentligt fælles eurobetalings-område, hvor der ikke er forskel på de tjene-ster, der tilbydes i forbindelse med nationaleog grænseoverskridende betalinger. Hvidbo-gen Euroland, Our Single Payment Area3 inde-holder en klar forpligtelse fra den europæ-iske banksektors side til at nå dette mål. Derer i sektoren opnået enighed om at skabe eneffektiv infrastruktur for detailbetalinger ogudarbejdet en køreplan med de overordnedemilepæle, der skal nås.

I sommeren 2002 nåede den europæiskebanksektor også til enighed om en ledelses-struktur og om de områder, der skal fokuse-res på for at etablere SEPA. Den europæiskebanksektors vigtigste koordinerende og be-sluttende organ i betalingsspørgsmål er Euro-pean Payments Council (EPC). Det består afen generalforsamling med 52 delegerede, derrepræsenterer hele den europæiske banksek-tor (både store og små markedsdeltagere).De tre europæiske sammenslutninger4 forkreditformidlingssektoren og EBA er tilknyt-tet EPC og forvalter også EPCs sekretariatog arbejdsgrupper. EPCs generalforsamlingtræffer beslutning om spørgsmål af politiskart, der udarbejdes af fem arbejdsgrupper.Eurosystemet er blevet inviteret til at deltagei møderne i EPC og de fleste af arbejdsgrup-

perne som observatør, så Eurosystemet selvkan fremlægge sin holdning til pengeinstitut-ternes strategi tidligt i forløbet. Koordine-ringsgruppen, der består af 15 repræsentan-ter udvalgt af EPC, har en støttefunktion, idetden synkroniserer arbejdet i EPC og arbejds-grupperne og er Eurosystemets og andreoffentlige myndigheders samtalepartner. Forat kunne behandle de mest presserendespørgsmål i forbindelse med SEPA-projektethar EPC nedsat følgende arbejdsgrupper:

• The Business and Customer Require-ments Working Group skal regelmæs-sigt overvåge og styre betalingsinstrumen-ternes udvikling gennem hele deres livscyk-lus.EPC er af den opfattelse, at rammerne forde forskellige betalingsinstrumenter skalstemme overens med kundernes behov ien paneuropæisk sammenhæng. I novem-ber 2002 blev en grundlæggende paneuro-pæisk pengeoverførselsordning – Credeuro– vedtaget. Credeuro-konventionen opstil-ler en standard for udførelsen af en "grund-læggende" paneuropæisk pengeoverførsel,der kræver et minimum af oplysninger frabankkundernes side, og som garanterer enekspeditionstid på maksimalt tre dage (fraden dag ordren accepteres, til den dagmodtagers konto krediteres). I februar2003 vedtog EPC en interbankkonventionom betalinger, der sikrer, at modtager kre-diteres hele det beløb, som fremgår af in-struksen for overførslen. Inden udgangenaf 2003 har EPC endvidere til hensigt atdefinere kravene til en paneuropæisk ord-ning for direkte debitering, der skal væreindført i juli 2005. Anvendelsen af checks,især grænseoverskridende checks, skal re-duceres kraftigt, og kunderne motiveres tilat anvende andre instrumenter.

• The Infrastructure Working Groupskal fremme udviklingen af samt en kon-vergerende udvikling hen imod den fore-trukne infrastrukturmodel (dvs. PE-ACH).

3 Se www.europeanpaymentscouncil.org.4 European Banking Federation, European Savings Banks Group

og European Association of Co-operative Banks.


EPC går ind for en PE-ACH-infrastrukturmed fair og åben adgang, der er i stand tilat afvikle betalinger i STP, som ejes ogbruges af pengeinstitutter, og som kan an-vendes til pengeoverførsler fra medio 2003og til direkte debiteringer fra medio 2005.PE-ACH defineres som en forretningsplat-form for detailbetalingsinstrumenter i euroog grundlæggende tjenester i tilknytninghertil, der bygger på ledelsesregler og be-talingsmetoder og understøttes af de nød-vendige tekniske platforme. Centralbankerog automatiserede clearingcentraler(ACHer) kunne eventuelt formidle den tek-niske adgang til pengeinstitutterne, og cen-tralbankerne eventuelt deltage som bruge-re. I henhold til EPCs beregninger skal enførste kritisk masse på ca. 50 pct. af deaktuelle grænseoverskridende pengeover-førsler behandles via den paneuropæiskeinfrastruktur, hvis PE-ACHs økonomiskelevedygtighed skal sikres. Det er hensig-ten, at dette antal transaktioner skal nåsmedio 2004 ved at kanalisere transakti-oner, der på nuværende tidspunkt behand-les via korrespondentbanker, ind i PE-ACH.Den reelle kritiske masse nås dog først,når de nationale detailbetalinger i landeuden ACH-infrastruktur også behandles iPE-ACH. Det er planen, at serviceniveaueter forbedret så meget i 2007, at afviklinginden for dagen er sikret.I nogle lande er banksektoren begyndt atdrøfte, hvordan de nationale detailtransak-tioner kan overflyttes til PE-ACH. Det erdog usandsynligt, at det vil ske på én gang.Overflytningen kommer derimod temme-lig sikkert til at foregå lidt efter lidt, måskeefter den "koncentriske model"5, der villegøre det muligt at udbrede STP gradvist ihele EU.EBA STEP 2 blev godkendt på EPCs ple-narmøde den 28. januar 2003 som denførste serviceudbyder af en PE-ACH ogsom den udbyder, der med størst sandsyn-lighed ville være i stand til pr. juli 2003 atbehandle pengeoverførsler i henhold tilforordningen. STEP 2 blev sat i drift den28. april 2003, og det blev i den forbindel-se påpeget, at systemet ville være i standtil at understøtte den koncentriske model.

EPCs plenarmøde den 4. juni 2003 vedtogen resolution, hvori det fordres, at alleEUs finansielle institutioner skal kunne nåsvia STEP 2 ved udgangen af 2003 og via alleandre potentielle PE-ACHer i fremtiden.

• End-to-end STP Working Group hartil opgave at fremme en end-to-end-STP forhvert SEPA-instrument.EPC kom til den konklusion, at der skulletræffes beslutning om oprettelsen af et or-gan med ansvar for STP-standarder og-ledelse. Fælles paneuropæiske standarder,regler, konventioner for og juridiske kravtil de grundlæggende betalingsinstrukserbør gøre det muligt for pengeinstitutterover hele Europa at nå frem til et service-og automatiseringsniveau, der er mindstlige så godt som det bedste nationale ni-veau i dag. Tidsplanen for implementerin-gen af disse standarder og regler skal fast-lægges inden udgangen af 2003. Yderligerestandarder, regler og konventioner, dergør det muligt at udbyde værdiforøgendeeller lokale tjenester, der tilbyder STP, vilblive vedtaget og en tidsplan for imple-menteringen lagt senest den 31. december2004. På EPCs plenarmøde den 4. juni 2003blev der vedtaget en resolution, hvori detkræves, at bekæmpelsen af hvidvask af pen-ge i betalingsområdet bliver fuldt harmoni-seret på EU-niveau, da forskellige nationa-le regler ville være en hindring for STP.

• The Cash Working Group fokusererpå kortfristede mål vedrørende forbedrin-gen af effektiviteten af kontanthåndterin-gen i euroområdet. Desuden har EPC tilhensigt at udvikle en strategi til markant atreducere anvendelsen af kontanter på langtsigt. Pengeinstitutterne formulerer deresnationale strategi i 2003 og implementererden inden 2007. Arbejdsgruppen har tilhensigt at udarbejde anbefalinger, der skaltage fat på lovgivnings-, regulerings- og tek-niske spørgsmål i forbindelse med kontant-

5 Den koncentriske model ville fx give bestemte brugergruppermulighed for at behandle betalinger over 12.500 euro ellerbruge BBAN (Basic Bank Account Number) i stedet for IBAN ien overgangsfase, uden at den langsigtede målsætning om atindføre paneuropæiske standarder derved sættes over styr.


håndteringen for at fastholde pengeinsti-tutternes rentabilitet på dette forretnings-område. Det er arbejdsgruppens opgaveat undersøge mulighederne for en ny pan-europæisk kontanthåndteringspolitik og-infrastruktur med henblik på at opstilleharmoniserede rammer for kontanttjene-ster og opnå en bedre effektivitet i forbin-delse med kontantforsyningsprocessen.EPC har givet en indikation af tidsplanernefor visse projektleverancer. Fra og med2003 bør kunderne fx informeres om for-delene ved elektroniske betalinger og op-fordres til i stigende grad at anvende dissemidler. Ved udgangen af 2003 skal penge-institutterne have defineret en bedste prak-sis for kontantbehandlingen, som skal ind-føres i 2004.

• The Cards Working Group fokuserer isit arbejde på betalingsprodukter, der ak-tuelt repræsenterer langt størstedelen aftransaktionerne, og som derfor bør haveførsteprioritet.For tiden eksisterer der flere strukturelleforskelle med hensyn til priser og udveks-ling mellem nationale og grænseoverskri-dende korttransaktioner på kundeniveauog på de handlendes niveau samt mellemkredit- og debetkort. De fleste grænse-overskridende transaktioner i euro er des-uden underlagt betingelserne i en rækkeglobale kortordninger. Endvidere er bedra-geri et af de vigtigste spørgsmål for for-brugere, handlende og udbydere. For atløse disse problemer og bekæmpe bedra-geri er det pengeinstitutternes hensigt atudvikle en optimal forretningsmodel (fx foren tilnærmelse af debet- og kreditkort, ge-

nerel anvendelse af PIN-koder sammenmed debetkort, øget standardisering af de-betkort, fjernelse af magnetstriber) samtpassende infrastrukturer for kortene. Dehar også til hensigt at undersøge forskelli-ge mulige løsninger i forbindelse med ge-byrer på netværksskift, paneuropæiske ud-vekslingsstrukturer for udstedende ogmodtagende pengeinstitutter og en strate-gi i forhold til (nationale og internationale)kortnet, således at pengeinstitutterne igenkan få/kan fastholde en betydelig kontrolover udstedte kort. Det er tanken, at dis-se undersøgelser skal danne grundlag foren fælles kurs i de næste fem til ti år.Innovative løsninger vil blive overvåget ogdrøftet i anden fase, også i forhold til an-dre ikke-kortbaserede betalingsinstrumen-ter. Spørgsmål, der opstår i forbindelsemed anvendelsen af kortinfrastrukturer tile-betalinger og m-betalinger, vil også blivetaget op til vurdering.På EPCs plenarmøde den 4. juni 2003blev der vedtaget otte anbefalinger ved-rørende tiltag i forbindelse med bekæm-pelse af bedrageri, ensartede gebyrord-ninger i hele SEPA, ændring af regler ogbestemmelser, fjernelse af lovgivnings-og reguleringsmæssige hindringer, for-bedring af den tekniske standardiseringved hjælp af samarbejde, pengeinstitut-ternes anvendelse af SEPA-visionen i de-res egenskab af aktionærer i kortord-ninger og forbedring af indsamlingen ogdistributionen af data. Det blevvedtaget, at implementeringen af de otteanbefalinger skulle ske senest den 1. ja-nuar 2006.

2 Vurdering af pengeinstitutternes bestræbelser på at skabe etSEPA

Eurosystemet har allerede offentliggjort sineforventninger med hensyn til de spørgsmål,som banksektoren skal tage fat på for at etab-lere et SEPA (se afsnit 1.1). Banksektoren hartil gengæld for nylig øget sine bestræbelserpå at skabe et SEPA ved at vedtage en kollek-tiv strategi for implementeringen af sin vision

for, hvordan betalingerne kan organiseres.EPCs hvidbog fra maj 2002 var bank-sektorens første og et opmuntrendeskridt hen imod opfyldelsen af Euro-systemets målsætninger. Den understre-ger, at pengeinstitutterne er forpligtede til atetablere et SEPA og giver en beskrivelse af


deres overordnede strategi for at nå dettemål senest i 2010. Det er dog nødvendigt atfastlægge den overordnede strategi mere idetaljer. EPC har i mange tilfælde givet ud-tryk for sine politiske intentioner, men dermangler stadig konkrete tidsfrister ogmilepæle. Det er nødvendigt, at EPComdanner sin målsætning til et færdigtprojekt med en realistisk projektplan ogfastlagte projektleverancer. En overbe-visende ordning, der skal sikre håndhæ-velsen af EPCs beslutninger, mangler atblive udarbejdet og formidlet til allepengeinstitutter og offentligheden.

De forhold, der stadig mangler at blive be-handlet i detaljer, kan inddeles i to grupper:(i) omkostningseffektivitet i forbindelse medbehandlingen af end-to-end-kunde- og -inter-bankbetalinger og (ii) markedsindretningenseffektivitet. I det følgende afsnit undersøgesdet, om pengeinstitutternes bestræbelser sva-rer til Eurosystemets forventninger.

2.1 Omkostningseffektivitet iforbindelse med behandlingen afend-to-end-kunde- og-interbankbetalinger

Betydningen af effektive STP-processer

I Eurosystemets rapport fra 1999 blev detunderstreget, hvor vigtige passende infra-strukturer og driftsprocedurer er for en ef-fektiv behandling af grænseoverskridende pen-geoverførsler. I sin analyse af årsagerne til destore omkostninger henviste Eurosystemetspecifikt til behovet for en gennemgang afhele behandlingsgangen end-to-end. Det ernemlig muligt, at interbankdelen af en græn-seoverskridende pengeoverførsel kun repræ-senterer 5 til 10 pct. af de samlede omkost-ninger, og at den største omkostning stam-mer fra forhold internt i pengeinstitutterneog på kunde-bank-siden.

Siden 1999 har nogle pengeinstitutter for-bedret deres intrabankprocesser, så de er istand til at tilbyde deres kunder fuld STP-behandling for både ind- og udgående betalin-

ger. De har også automatiseret forbindelsentil deres kunder og opnået en meget storandel af STP-betalinger i løbet af relativt korttid.6 I enkelte tilfælde er STP-betalingernesandel af alle grænseoverskridende eurobeta-linger steget til 50 pct. i løbet af et halvt år.Den bemærkelsesværdige stigning kan nemtforklares af den gensidige fordel, som penge-institut og kunde har af STP-behandlingen.Pengeinstitutterne har fået markant lavereomkostninger med STP, og kunderne har ogsåfået fordel heraf i form af betydeligt laveregebyrer. Der er dog desværre visse tegn på,at intrabank-STP-procedurer og STP-proce-durer mellem pengeinstitut og kunde ikke ernormen i mange pengeinstitutter.

En vigtig forudsætning for effektive inter-bankinfrastrukturer er standardiserede med-delelsesformater og bank- og kundeidentifi-kationskoder, der gør en fuldautomatiskSTP-behandling af alle betalinger mulig. Euro-systemet har derfor gentagne gange i tidlige-re rapporter opfordret banksektoren til atimplementere STP-standarder for pengeover-førsler (fx MT 103+, IPI, BIC og IBAN).7 Fo-kus har her været på BIC og IBAN, og det ermed forordningens ikrafttrædelse blevet obli-gatorisk at tilbyde disse to standarder til kun-den.8 Eurosystemet opfordrede i sin status-rapport fra september 2000 banksektoren tilat fremme anvendelsen af IPI og til at udvikleePI.

Eurosystemet er skuffet over de frem-skridt, der er gjort med hensyn til ind-førelsen af STP-standarderne, og det erisær på dette område, at manglerne i ledelsenaf EPC trænger til at blive afhjulpet snarest.Eurosystemet havde bedt pengeinstitutterneom at implementere disse standarder senesti 2001, men selv om de foreligger, synes derendnu ikke at være sket en udbredt imple-mentering i pengeinstitutterne. En række pen-geinstitutter har implementeret nogle af STP-

6 Det skal i denne henseende bemærkes, at virksomhedskunder istigende grad anvender automatiske links, hvorimod lejlighedsviseforbrugere stadig ofte benytter sig af papirbaserede løsninger.

7 Se oversigten over forkortelser forrest i rapporten.8 Forordningen gør ikke brugen af BIC og IBAN obligatorisk i

betalingssystemer.


standarderne, men andre tøver stadig. Isærhar EPC og bankforeningerne i de relevantelande endnu ikke taget det nødvendige initia-tiv til at fremme anvendelsen af IPI. Eurosy-stemet understreger derfor endnu engang, atdenne standardformular, der allerede er til-gængelig, bør implementeres snarest muligt.Desuden opfordres pengeinstitutternekraftigt til at få ePI på plads, så alle rele-vante oplysninger kan opfanges af modtage-ren i en elektronisk datacontainer, der kananvendes af den ordregivende kunde til elek-tronisk at overføre alle relevante data til detordregivende pengeinstitut.

Da det først er muligt at drage fordel af etbetalingssystems STP-standarder, når de an-vendes af en kritisk masse af de deltagendeparter, er en udbredt implementering afSTP-standarder uundværlig for en effek-tiv, fuldautomatisk behandling af grænseover-skridende betalinger. Eurosystemet beklagerden utilstrækkelige implementering af (kundetil bank og bank til bank) STP-standarder.Denne utilfredshed deles af de pengeinstitut-ter, der allerede anvender standarderne, menstadig ikke kan høste de fordele, der er vedfuld STP-behandling af grænseoverskridendepengeoverførsler, fordi mange af de modta-gende pengeinstitutter ikke er i stand til atbehandle dem.

EPC er derfor blevet opfordret til at bekræf-te over for offentligheden, at

• alle pengeinstitutter nu har fået en BIC

• alle kunder nu har fået et IBAN

• hele banksektoren opfylder bestemmelser-ne i forordningen om grænseoverskriden-de betalinger i euro

• pengeinstitutterne har implementeret pa-pirudgaven af IPI og er i færd med at øgeindsatsen for at udvikle og implementereePI.

Hvis ovennævnte foranstaltninger ikke er ble-vet fuldt implementeret endnu, bør EPCklart forpligte sig til at gøre dette inden

for en meget kort tidsfrist, der strengtskal overholdes. Når EPC har defineret sinstrategi for tekniske standarder, må det sikresig, at pengeinstitutterne implementerer dis-se standarder, som European Committee forBanking Standards og SWIFT har udviklet ogvedtaget i henhold til reglerne om beslut-ningsdygtighed. Der er behov for, at nationa-le bankforeninger understøtter og overvågerimplementeringen af standarderne. EPC børhvert kvartal indberette om den aktive ogpassive implementering af IBAN, BIC,MT 103+ og IPI. EPC bør endvidere afgiveet skøn over den procentdel af de samledebetalinger, der behandles i STP.

Eurosystemet forventer ligeledes, at pengein-stitutterne fastlægger en detaljeret, langsigtetstrategi til at fjerne forskellene mellem natio-nale og euroområde-/internationale standar-der på kunde til bank- og bank til bank-niveau. Eurosystemet bemærker i den forbin-delse, at der synes at være behov for, atforholdet mellem EPC og eksisterende stan-dardiseringsorganer (som fx European Com-mittee for Banking Standards og SWIFT) af-klares, og at samarbejdsrelationerne styrkes.

Det er selvfølgelig nødvendigt, at EPCs be-stræbelser på at udbrede brugen af STP-stan-darder støttes af pengeinstitutternes kunder.Det betyder, at betalingsmodtager skal oply-se sit IBAN-nummer og sit pengeinstituts BIC-kode på fakturaen, således at disse standar-der lettere kan anvendes af den betaler, dergiver ordre til pengeoverførslen. Pengein-stitutterne har pligt til at gøre erhvervskun-der og kundeforeninger opmærksomme pådette. De bør derfor grundigt informerederes kunder og kundeforeningerne ogunderstrege vigtigheden af en genereludbredelse og anvendelse af STP-stan-darder.

PE-ACH – pengeinstitutternes foretrukneinfrastruktur

Eurosystemet drøftede interbankinfrastruk-turaspektet af grænseoverskridende detailbe-talinger indgående i sin rapport til Ecofin-


Rådet og foreslog en køreplan for banksekto-ren, der skitserede de foranstaltninger, derbør tages for at reducere pengeinstitutternesomkostninger i forbindelse med behandlingenaf grænseoverskridende detailbetalinger ieuro. Det lader generelt til, at pengeinstitut-terne har integreret Eurosystemets forslag ideres strategi. De har givet udtryk for, at degår ind for PE-ACH-konceptet som fremtidiginfrastruktur til afvikling af grænseoverskri-dende detailbetalinger. Banksektoren har in-dikeret, at EBA STEP 2-systemet stemmeroverens med dens foretrukne koncept, ogsystemets pilotdrift startede i april 2003. Deinternationale kreditkortselskaber er også be-gyndt at udvikle detailoverførselsordningerfor betalinger person til person og person tilvirksomhed, hvor fokus især er på grænse-overskridende overførsler. Visa har lanceret"Visa Direct" som en prøveordning, og Mas-terCard er ved at udvikle en lignende tjene-ste.

Eurosystemet har med tilfredshed konstate-ret, at banksektoren er nået til enighed omdet foretrukne infrastrukturkoncept og denførste udbyder. EPC opfordres til at tage flestmulige bidrag fra sektoren i betragtning (fxfra betalingskortsektoren) for at udvælgede(n) mest effektive PE-ACH-løsning(er).Eurosystemet gentager, at de rigtige infra-strukturer kan yde et betydeligt bidrag tilforbedringen af de grænseoverskridende de-tailbetalingstjenester i euroområdet. Normaltmedfører betalingsinfrastrukturer stordrifts-fordele. Nødvendigheden af en udbredt ac-cept, åben adgang og en åben ledelse børsåledes tages i betragtning ved udformningenaf nye infrastrukturer, så de kan udnytte depositive netværkseksternaliteter. Den valgteinfrastruktur skal have tilstrækkelig kapacitettil at behandle et hastigt stigende antal beta-linger. Banksektoren bør vedkende sig sit an-svar for at behandle grænseoverskriden-de transaktioner mere effektivt og sna-rest muligt behandle disse transaktionervia PE-ACH. Nationale betalinger børligeledes overføres til PE-ACH over tid,hvis PE-ACH tilbyder mere effektiveløsninger end de nationale procedurer.EPC bør desuden sikre, at alle pengein-

stitutter i EU kan nås via PE-ACH in-den udgangen af 2003. Alle pengeinstitut-ter i de tiltrædende lande skal kunne nåsinden udgangen af 2004. Af hensyn til gen-nemsigtigheden, dvs. for at dokumentere atpengeinstitutterne opfylder deres forpligtelsetil at behandle 50 pct. af de grænseoverskri-dende pengeoverførsler via PE-ACH medio2004, skal EPC hvert kvartal indberette, hvorstor en andel af de samlede pengeoverfør-sler, der sker via PE-ACH.

De nationale centralbanker i Italien, Tysklandog Østrig har meddelt, at de har til hensigt atdeltage i EBA STEP 2, EPCs aktuelt foretruk-ne PE-ACH-løsning. Det er deres hensigt atafvikle grænseoverskridende pengeoverfør-sler via EBA STEP 2 og således tilbyde effekti-ve grænseoverskridende tjenester til dereskunder og til de respektive nationale bank-sektorer.

Overflytning af nationale transaktioner tilPE-ACH

Når nationale ACHer nærmer sig afslutnin-gen på deres investeringscyklus, kunne pen-geinstitutterne overveje ikke at investere i ennyudformning af deres nationale ACH, menderimod sigte mod at behandle nationalebetalinger via PE-ACH. På denne mådekunne de arbejde hen imod en konsoli-dering af eurobetalingssystemernes in-frastruktur og eliminere de for tiden frag-menterede nationale betalingssystemer. Bank-sektoren bør imidlertid sikre, at det aktuelleserviceniveau for nationale betalinger ikkesænkes. Det ville derfor være nyttigt, hvisEPC – offentligt og på passende vis – be-kræftede sin forpligtelse i forbindelsemed den valgte infrastruktur og det en-delige mål (fx udviklingen hen imod éneller et begrænset antal infrastrukturer,der dækker hele euroområdet og byg-ger på de samme bank til bank-standar-der). De valgte PE-ACH-infrastrukturer skalikke kun behandle ét betalingsinstrument,men skal kunne behandle forskellige betalings-instrumenter.


2.2 En effektiv indretning af markedet

Effektiv ledelse

For at detailbetalingsmarkedet kan fungereefter hensigten, skal der være det nødvendigesamarbejde mellem pengeinstitutterne (fx omat nå til enighed om interbank- og kunde tilbank-standarder, infrastrukturer og en ledel-sesstruktur, der indebærer, at ledelsen kanindgå forpligtelser på hele den europæiskebanksektors vegne). Selv om dette skaber ennetværkseffekt, skader det ikke konkurren-cen mellem pengeinstitutterne, for så vidt an-går forholdet til kunderne. Eurosystemetfremhævede denne nødvendighed i sin rap-port til Ecofin-Rådet.

Eurosystemet udtrykker sin tilfredshed med,at de europæiske pengeinstitutter har reage-ret på opfordringen til samarbejde pengein-stitutterne imellem ved at oprette EPC ogEPCs arbejdsgrupper. Det er et opmuntren-de skridt for den europæiske banksektor iretning af en fornuftig og effektiv ledelse. OmEPC med dets underbygning bliver en suc-ces bestemmes imidlertid i sidste endeaf, om det lykkes at levere de lovederesultater. Eurosystemet opfordrer i denforbindelse EPC til at sikre et højt effektivi-tetsniveau i arbejdsgrupperne ved at give demet klart mandat og således undgå resurse-spild. En revurdering af dette mandat og enomfordeling af opgaver kan fra tid til andengøre EPCs arbejde mere effektivt. EPC rap-porterer regelmæssigt til Eurosystemet omkort- og langfristede projektleverancer samtde fremskridt, der gøres i arbejdsgrupperne.Dette sker primært gennem Contact Groupfor Euro Payments Strategy (COGEPS).9 Forat øge gennemsigtigheden i SEPA-processenbør EPC navnlig overvåge arbejdsgrup-pernes kort- og mellemfristede tidspla-ner og holde Eurosystemet underret-tet, således at det bliver muligt nøje atfølge milepælene. Eurosystemet opfordrerogså EPC til at tydeliggøre sin beslut-ningsproces samt den måde, hvorpå be-slutninger bliver implementeret og ef-terlevet. Det ville være særdeles ønskeligt,hvis der snart kunne opnås klarhed om disse

aspekter. Det er afgørende, at EPCs be-slutninger bliver implementeret efterhensigten i alle pengeinstitutter i euro-området. EPC må overveje, hvilken formelog struktureret model der skal anvendes forat opnå en ensartet implementering – herun-der også på håndhævelsesområdet – og somkan foregå parallelt i alle nationale banksek-torer. Det bør i den forbindelse overvejes,hvordan de nationale banksektorer/-forenin-ger kan foranledige, at EPCs beslutninger ef-terleves på samme måde, som det har værettilfældet med den nationale praksis.

Definition af bedste forretningspraksis

EPC skal også sikre, at pengeinstitutterne de-finerer en bedste forretningspraksis for be-handlingen af (grænseoverskridende) detail-betalinger. EPC har integreret definitionen afbedste praksis i sin SEPA-strategi, og penge-institutterne har gjort betydelige fremskridtpå nogle områder, mens det på andre er by-dende nødvendigt at skride til handling.

Europa-Kommissionens undersøgelser harvist, at behandlingstiden for små grænseover-skridende pengeoverførsler i euro med tidener blevet forkortet, og at den har nærmet sigekspeditionstiden for nationale overførsler.Den undersøgelse, der blev foretaget i 2001,viste, at den gennemsnitlige ekspeditionstidfor grænseoverskridende pengeoverførslervar på lidt under tre arbejdsdage. Det erstort set på linje med den målsætning, somEurosystemet udarbejdede i 1999. Pengein-stitutterne opfordres ikke desto mindre til atreducere ekspeditionstiden yderligere, såle-des at enhver forskel i forhold til nationaleoverførsler snart forsvinder. En sådan for-bedring kunne også bevirke, at det blev unød-vendigt at foretage en planlagt ændring afdirektivet om grænseoverskridende penge-overførsler fra 1997. Europa-Kommissionenplanlægger at reducere den maksimale ekspe-ditionstid for grænseoverskridende penge-

9 Gruppen ledes i fællesskab af formanden for The Eurosystem’sPayments and Settlement Systems Committee og formanden forEPC.


overførsler fra seks til tre dage, men i gen-nemsnit har banksektoren reelt forbedretdenne tjeneste allerede. Eurosystemet er afden opfattelse, at der måske ikke er behovfor lovgivning på området, idet den mest ef-fektive løsning ville være, hvis pengeinstitut-terne blev enige om at gøre tre bankdage tilden maksimale ekspeditionstid. Lovgivning påområdet kunne måske endda lamme marke-dets bestræbelser på at forkorte ekspediti-onstiden yderligere. Hvis Europa-Kommissi-onen alligevel skulle komme med forslag omlovgivningsmæssige tiltag, bør der tages højdefor, at de skal integreres i SEPA. Kommissi-onen bør derfor ikke blot fastsætte en maksi-mal ekspeditionstid for grænseoverskridendetransaktioner, men for alle betalinger indenfor EU.

Credeuro

Ekspeditionstiden kunne yderligere forkortesved at oprette og fremme et generisk pro-dukt eller en generisk tjeneste til grænse-overskridende pengeoverførsler, der skulletilbydes af alle pengeinstitutter. Eurosyste-met har i et stykke tid efterspurgt en sådanstandardtjeneste, og pengeinstitutterne harendelig taget forslaget til efterretning og skabt"Credeuro". Credeuro er en konvention forpengeoverførsler, der sker i overensstemmel-se med forordningen og behandles via PE-ACH. Den opstiller en standard for ekspedi-tionen af en "grundlæggende" paneuropæiskbank til bank-pengeoverførsel, som garante-rer, at kunder i et pengeinstitut får bestemteoplysninger og sikres en ekspeditionstid påmaksimalt tre dage. Nogle pengeinstitutterhar allerede implementeret Credeuro, derblev vedtaget af EPC med virkning fra og mednovember 2002. EPC gav STP-arbejdsgrup-pen mandat til at udarbejde en retningslinjefor implementeringen og en kommunikations-plan, der begge blev gjort offentligt tilgænge-lige i april 2003. For at øge gennemsigtighe-den bør EPC hvert kvartal offentliggøre enoversigt over de pengeinstitutter i de enkeltelande, der har vedtaget Credeuro. EPC skaldesuden informere Eurosystemet om, hvilkenprocentdel af de samlede betalinger (både

med hensyn til antal og værdi), der udgøresaf pengeoverførsler behandlet af pengeinsti-tutter, som overholder Credeuro-konventi-onen.

Principperne bag interbankopkrævningen afgebyrer

Et andet vigtigt område, hvor det var stærktpåkrævet at fastlægge praksis, var fordelingenaf gebyrer for grænseoverskridende penge-overførsler mellem de involverede parter. Ihenhold til Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv fra 1997 om grænseoverskridendepengeoverførsler skal en grænseoverskriden-de pengeoverførsels fulde beløb krediteresmodtageren, medmindre andet er bestemt,hvilket betyder, at ordregivers pengeinstitutskal opkræve hele gebyret hos sin kunde.Denne form for opkrævning af gebyrer – densåkaldte OUR-option – blev anset for at væreden mest gennemsigtige, idet ordregiver varbekendt med de samlede omkostninger. I hen-hold til forordningen om grænseoverskriden-de betalinger i euro skal gebyrerne være desamme for nationale og grænseoverskridendetransaktioner, hvilket gør OUR-optionenubrugelig, idet omkostningerne ved indenland-ske betalinger i mange lande deles mellemordregivers og modtagers pengeinstitut(SHARE-optionen). Pengeinstitutterne gårderfor klart ind for at anvende SHARE-opti-onen i forbindelse med grænseoverskridendetransaktioner. I princippet kunne pengeinsti-tutterne også vedtage, at alle gebyrer skalopkræves af modtagers pengeinstitut (BEN-optionen).

Det er Eurosystemets holdning, at det er optil de respektive parter at finde frem til denløsning, der passer dem bedst, selvfølgelig un-der forudsætning af at princippet om gen-nemsigtighed, der altid har været den over-ordnede målsætning, respekteres fuldt ud.Pengeinstitutterne bør indgå en aftale om denmest effektive fælles gebyrpraksis for heleeuroområdet, der er tilladt ifølge loven. For-midlende pengeinstitutter bør ikke have tilla-delse til at fratrække gebyrer. Det skal foralle overførslers vedkommende sikres, at det


altid er hele det oprindelige beløb, der over-føres. Dette er en grundlæggende forvent-ning hos de kunder, der bruger betalingstje-nesterne. Ellers ville det blive et problem fordem at opfylde deres betalingsforpligtelserhelt. Eurosystemet har med tilfredshednoteret, at der er taget højde for disseprincipper i Interbank Convention onPayments, der blev vedtaget af EPC i april2003, og som gør SHARE-optionen til deneneste option i forbindelse med de grundlæg-gende pengeoverførsler i euro, som er om-fattet af forordningen. For STP-betalingernesvedkommende betyder denne praksis endvi-dere, at "beneficiary deduct"-princippet, i hen-hold til hvilket de formidlende pengeinstitut-ter tidligere foretog et fradrag af egne geby-rer fra det oprindelige beløb, ophører.

Observatoriet for bankgebyrer

Uanset hvilken gebyrordning pengeinstitutter-ne vælger, gentager Eurosystemet, at derer behov for, at forbrugerorganisatio-nerne opretter et observatorium tilovervågning af pengeinstitutternes be-talingsgebyrer og principper for op-krævning. I sin beretning til Ecofin-Rådetforeslog Eurosystemet, at der blev oprettetet sådant observatorium, men der er endnuikke sket noget. Et observatorium er vigtigtfor at øge gennemsigtigheden, hvorvedkonkurrencen mellem pengeinstitutterneskærpes. Selv om gebyrerne for nationale oggrænseoverskridende betalinger i euro skalvære de samme i henhold til forordningenom grænseoverskridende betalinger i euro,er der stadig behov for et observatorium.Som det fremgår af forskellige prisundersø-gelser foretaget af Europa-Kommissionen, erder stor forskel på bankgebyrer og de prin-cipper, der anvendes, både de enkelte penge-institutter og landene imellem. Et observato-rium ville gøre det meget lettere for kunder-ne at sammenligne pengeinstitutternestjenester. De bedst egnede til at oprette ogforvalte sådanne observatorier er sandsynlig-vis forbrugerorganisationerne. De kan på na-tionalt plan indsamle relevante data, der kanindgå i en database, som dækker hele euro-

området, og som forvaltes af en central for-brugerorganisation i henhold til en vedtagetmetodologi.

Fair og åben adgang

Et af Eurosystemets andre vigtige målsætnin-ger er som allerede nævnt i rapporten fra1999 fair og åben adgang til de grænseover-skridende detailbetalingssystemer. De flesteaf de grænseoverskridende ordninger, dergælder på nuværende tidspunkt, er skrædder-syet til og tilgængelige for medlemmer af ensærlig gruppe af pengeinstitutter (fx spare-kasser og andelskasser). Eurosystemet for-venter imidlertid, at en lang række instituti-oner får adgang til effektive grænseoverskri-dende betalingssystemer, da dette er enforudsætning for, at slutbrugerne opnår kon-kurrencedygtige priser. EBA STEP 2-systemetkan betragtes som tilstrækkeligt åbent, for-udsat at EBA fortsat søger at implementereplanerne om direkte adgang for alle poten-tielt interesserede pengeinstitutter, uansetom de er medlemmer af andre EBA-systemereller ej. De direkte deltagere i STEP 2 skalendvidere tilbyde deres ydelser til de indirek-te deltagere på rimelige vilkår.

En paneuropæisk ordning for direktedebitering

EPC arbejder intensivt med at udvikle en nypaneuropæisk ordning for direkte debiteringfra grunden. Denne ordning og de nuværendenationale ordninger kommer ikke til at over-lappe hinanden og vil betyde, at der kun bli-ver én enkelt retlig ramme, én enkelt ordningog ét enkelt instrument eller instrumentsæt. Iforbindelse med udviklingen af den nye ord-ning for direkte debitering bør der læggessærlig vægt på at analysere fordelene ved enfuldstændig automatisering og elektronifice-ring af hele processen. Udformningen af enhelt ny ordning skaber mulighed for at gørebrug af avancerede elektroniske procedurertil at opnå sikkerhed og effektivitet. Parallelthermed undersøger Europa-Kommissionen,om der er behov for en harmonisering af


lovgivningen på området for at fremme pro-cessen. Eurosystemet anerkender detstykke arbejde, som EPC har gjort in-den for direkte debitering og opfordrertil, at EPC giver dette betalingsinstru-ment stor opmærksomhed, idet det kankomme til at spille en vigtig rolle i frem-tidige europæiske betalingssystemer.EPC anmodes om at oplyse Eurosystemet omde planlagte milepæle i forbindelse med lan-ceringen af den paneuropæiske ordning fordirekte debitering og de hidtidige resultaterpå området. Det bør i forbindelse med eksi-sterende ordninger for direkte debitering se-riøst overvejes at indføre standarderne forden nye paneuropæiske ordning eller at over-føre volumen i de nuværende ordninger tilden nye infrastruktur.

Checks erstattes af mere effektive oginnovative betalingsinstrumenter og-metoder

EPC har nedsat en arbejdsgruppe om checks,der skal udvikle en strategi til at reducere ogi sidste instans eliminere den grænseover-skridende anvendelse af checks. Eurosyste-met støtter en eliminering af den grænse-overskridende anvendelse af checks på langtsigt. Da der ikke er nogen effektiv infrastruk-tur på plads til grænseoverskridende behand-ling af checks, er dette betalingsinstrumentdyrere at behandle end andre. Eurosystemetopfordrer banksektoren til at sikre, atder er et incitament til at anvende ef-fektive og innovative betalingsinstru-menter.

Banksektoren har længe tøvet med at givelanceringen af e-betalings- og m-betalingsini-tiativer prioritet på kort sigt. Mange af disseinitiativer er tidligere slået fejl, og pengeinsti-tutterne tøver med at afsætte yderligere re-surser til sådanne projekter. EPC nedsatte

for nylig en arbejdsgruppe, der skal foretageen grundig undersøgelse af relevante aspek-ter. Eurosystemet har den holdning, at bank-sektoren bør være særligt opmærksompå innovative betalingsinstrumenter og-metoder, der bygger på paneuropæ-iske standarder (fx en sikker anvendelse afkort til betalinger over internettet, e-betalin-ger og m-betalinger). Disse betalinger har etbetydeligt effektivitetspotentiale, der bør ud-nyttes. En væsentlig grund til, at kundernehidtil har været tilbageholdende med at an-vende e-betalinger og m-betalinger, er deresopfattelse af manglende sikkerhed. Det erderfor op til pengeinstitutterne at udstyredisse betalinger med passende sikkerhedsele-menter og grundigt informere deres kunderom de fordele, der er ved disse instrumen-ter, samt den grad af sikkerhed, der kan ga-ranteres.

Oplysningskampagne

Endelig er det yderst vigtigt, at pengeinstitut-terne grundigt informerer kunder og kunde-foreninger om standarderne og om procedu-rer og krav i forbindelse med behandlingen afgrænseoverskridende detailbetalinger. I denforbindelse er den storstilede oplysnings-kampagne, som Eurosystemet ønskede alle-rede i 1999, yderst påkrævet, således atbankkunder og kundeforeninger kan blive in-formeret om, hvordan de kan foretage demest effektive valg, når de giver deres penge-institut instruks om at behandle en grænse-overskridende detailbetaling. EPC er sig heltklart vigtigheden af denne foranstaltning be-vidst, men fremhæver, at det er nødvendigtat gennemføre en oplysningskampagne, derinddrager hele banksektoren, for at nå detønskede resultat. Enkeltstående foranstaltnin-ger er langt fra den optimale løsning til detteformål. Det bemærkes i den sammenhæng, atEPC har indledt en dialog med flere europæ-iske kundeforeninger.


3 Eurosystemets støtte til betalingssektorens arbejde med detfælles eurobetalingsområde

3.1 Oversigt over Eurosystemetspolitiske rammer og redskaber

I henhold til traktaten og statutten for ESCBer det Eurosystemets opgave at fremme be-talingssystemernes smidige, dvs. sikre og ef-fektive, funktion. Denne grundlæggende op-gave er bredt defineret. Den omfatter såle-des ikke kun systemer for store betalinger,men også detailbetalingssystemer og -instru-menter. Eurosystemet har flere instrumentertil rådighed for at udføre denne opgave. Euro-systemet kan fungere som katalysator for for-andringer, som overvågningsinstans og somregulerende myndighed. Eurosystemet kanogså tilbyde faciliteter som operatør af beta-lingssystemer. Disse interventionsformersamt mulige grunde til at anvende dem erogså beskrevet i G10-rapporten Policy issuesfor central banks in retail payments.10

I en tid, hvor betalingsmarkederne er i stadigudvikling, hvor der tages nye initiativer, oghvor nye instrumenter og infrastrukturer serdagens lys, foretrækker Eurosystemet at lademarkedskræfterne arbejde og at begrænse sitengagement til at fremme markedsudviklin-gen og at opstille rammerne for effektivitets-og sikkerhedsprincipperne. Normalt opnåsdet bedste resultat, når markedsdeltagerneselv afgør, hvordan kundernes og økonomi-ens behov opfyldes mest effektivt og prak-tisk. Som følge af denne politik har Eurosy-stemet – ved at fungere som katalysator formarkedsudviklingen – bidraget til, at udviklin-gen af et SEPA for grænseoverskridende de-tailbetalinger er gået i gang og siden accele-reret. Eurosystemet har øget banksektorensopmærksomhed på det behov, der er for atfjerne effektivitetsforskellene mellem natio-nale og grænseoverskridende betalinger ogfor at skabe et SEPA. Det har opfordret pen-geinstitutterne til at nedsætte deres gebyrerog forbedre serviceniveauet for grænseover-skridende detailbetalinger i euro.

Eurosystemet har også påtaget sig rollen somovervågningsinstans i forbindelse med beta-

lingssystemer. Via denne rolle sikrer Eurosy-stemet, at allerede etablerede systemer ogsystemer under udvikling, som falder ind un-der Eurosystemets overvågningskompetence,fungerer sikkert og effektivt. Desuden forsø-ger Eurosystemet ved hjælp af passende over-vågningsredskaber at påvirke de markeder,der ikke selv har kunnet frembringe denneudvikling, til at opnå de nødvendige og øn-skede resultater. Eurosystemet indsamler oganalyserer relevant information fra de etable-rede systemer med det formål at vurdere,om de overholder overvågningsstandarder-ne. Der vil om nødvendigt blive truffet pas-sende regulerende foranstaltninger for at sik-re betalingssystemernes smidige funktion.Dette er tilfældet, hvis markedet ikke kanlevere de grundlæggende tjenester på en ef-fektiv og sikker måde, og navnlig hvis

• katalysatorfunktionen ikke har ført til pas-sende markedsløsninger

• der ikke opnås de ønskede resultater vedmoralsk pres

• det er nødvendigt at indføre et harmonise-ret sæt af standarder for at sikre effektiveog sikre betalingstjenester i euroområdetpå lige vilkår.

En tredje måde at sikre betalingssystemernessmidige funktion på er, at Eurosystemet engage-rer sig direkte i systemernes drift. Dette vilvære en mulighed på detailbetalingsområdet somet supplement til Eurosystemets engagementsom katalysator og overvågningsinstans.

3.2 Foranstaltninger, der skal træffessom følge af Eurosystemets rollesom katalysator

Som tidligere nævnt foretrækker Eurosyste-met generelt markedsløsninger til levering af

10 Policy issues for central banks in retail payments, DenInternationale Betalingsbank (BIS), marts 2003.


tjenester. Hvis markedet ikke kan tilbyde hen-sigtsmæssige løsninger, bliver Eurosystemetnødt til at gribe ind på en passende måde. Iforbindelse med oprettelsen af SEPA harEurosystemet derfor fungeret som katalysa-tor for forandringer i tæt samarbejde medbanksektoren og har bidraget til at afhjælpeflere mangler. Det er en forudsætning, for atEurosystemet fortsat kan udøve denne fore-trukne funktion, at pengeinstitutterne forplig-ter sig til at opnå målbare resultater.

Overvågning af banksektorens fremskridt ogsamarbejde med banksektoren og EPC isærdeleshed

Ud over at overvåge de generelle tendenser pådetailmarkederne vil Eurosystemet holde nøjeøje med den europæiske banksektors aktivite-ter. Dialogen med EPC og EPCs arbejdsgrupperer i den forbindelse særlig vigtig.

Den europæiske banksektor har anerkendt,at Eurosystemet er ansvarlig for spørgsmålvedrørende detailbetalingssystemer, og at deter en fordel at udvikle politikker i fællesskabog i gensidig forståelse for parternes respek-tive holdninger. Sektoren har derfor bedtEurosystemet om at deltage som observatøri møder i EPC og i de fleste af EPCs arbejds-grupper. Eurosystemets første erfaringer medat deltage i disse fora er positive. Drøftelserpå EPC-niveau har været produktive og frem-mende for samarbejdet. Deltagerne fokuse-rer på det fælles mål, selv om de måske serforskellige begrænsninger med hensyn til detene eller det andet aspekt. Samarbejdsåndeni de fleste af EPCs arbejdsgrupper er lige såkonstruktiv.

Eurosystemet støtter helt klart banksek-torens bestræbelser med hensyn tilSEPA-projektet, som det er beskrevet iEPCs hvidbog fra maj 2002. I overensstem-melse med den beskrevne strategi skal EPCspecificere projektets milepæle og vedhjælp af målbare resultater dokumen-

tere, at den valgte fremgangsmåde ertroværdig. Det er således afgørende, at EPCjævnligt giver Eurosystemet en grundig orien-tering. Eurosystemets observatører i EPC ogEPCs arbejdsgrupper følger arbejdet i de re-spektive grupper og kommer om nødvendigtmed konstruktiv kritik. De er rede til athjælpe i alle de situationer, hvor det ernyttigt og muligt for Eurosystemet atstøtte og rådgive, men de vil også pege påafvigelser fra den planlagte tidsplan og frem-hæve eventuelle mangler.

Overholder pengeinstitutterne ikke delovede tidsfrister, må Eurosystemetoverveje, om det er nødvendigt at træf-fe regulerende foranstaltninger, der kansupplere Eurosystemets rolle som kata-lysator. Af særligt vigtige områder kan næv-nes en vellykket lancering af PE-ACH ogCredeuro, den udbredte indførelse afSTP-standarder og i sidste ende oprettelsenaf et SEPA, der dækker alle betalingsinstru-menter. Eurosystemet er særligt op-mærksom på betalingsinstrumenternesog systemernes sikkerhed, operationel-le risici og spørgsmål vedrørende be-drageri. Eurosystemet vil i den forbindelsefortsat lægge vægt på, at det er nødvendigt attræffe passende sikkerhedsforanstaltninger,især hvad angår markedsinnovationer.

Forskelle i sikkerhed og effektivitet mellemforskellige afviklingsaktiver er på det senestegentagne gange blevet fremhævet i drøftel-serne. Effektivitetsproblemer vedrørende dengrænseoverskridende anvendelse af bankpen-ge til detailbetalinger har spillet en fremtræ-dende rolle i SEPA-debatten. EPC har endvi-dere udtrykt bekymring om mulige ulemperved centralbankpenge – i form af kontanter –sammenlignet med andre (især elektroniske)betalingsinstrumenter. EPC sigter derfor modat udvikle måder, hvorpå anvendelsen af kon-tanter kan reduceres. Eurosystemet note-rer sig disse drøftelser og vil omhyggeligtanalysere anvendelsen af centralbank-penge i detailøkonomien.


Eurosystemet tilbyder assistance til atudvikle grænseoverskridendebetalingstjenester

Eurosystemet fortsætter med at spille sin rol-le som katalysator og er i den forbindelseindstillet på at bistå banksektoren med bl.a.at oprette en paneuropæisk ordning for di-rekte debitering. Direkte debitering er etaf de hurtigst voksende betalingsinstrumen-ter i euroområdet, og fordelene ved detteinstrument bør ikke kun kunne udnyttes nati-onalt, men også i grænseoverskridende sam-menhæng. Eurosystemet er rede til at til-byde juridisk analyse og teknisk støtte iforbindelse med behandlingen af relevantespørgsmål.

Eurosystemet samarbejder også med EPC omandre betalingsinstrumenter som fx kort, her-under innovative betalingsløsninger. Det kun-ne bidrage til analysen af clearing- og afvik-lingsprocessen for kortbetalinger og hjælpemed at overvåge proceduren for og imple-menteringen af sikkerhedsstandarder som fxEMV-standarder. Eurosystemet kunne des-uden bistå pengeinstitutterne i deres forsøgpå at opnå interoperabilitet mellem betalings-instrumenter i euroområdet. Eurosystemetkunne således medvirke til at frem-me standardiseringen af betalingsinstru-menter og til at opnå gennemsigtighedpå relevante områder. Den endelige mål-sætning for både banksektoren og ECB er atetablere et SEPA for alle betalingsinstrumen-ter.

Øget gennemsigtighed og analyse afdetailspørgsmål

Med henblik på at uddybe vurderingen af denseneste udvikling planlægger Eurosyste-met at forbedre kvaliteten og kvantite-ten af detailstatistikken over betalingssy-stemer og betalingsinstrumenter, for at datafor henholdsvis nationale og grænseoverskri-dende betalinger i de forskellige lande kansammenlignes. Bliver detailstatistikken mereomfattende og af bedre kvalitet, giver detogså mulighed for en grundigere analyse af

underliggende tendenser på detailmarkeder-ne. Det er Eurosystemets hensigt at gøredisse statistikker tilgængelige for offentlighe-den (fx i sin Blue Book) i løbet af 2004 for atøge gennemsigtigheden på området.

Som led i arbejdet med at fremme betalings-systemernes smidige funktion har ECB be-sluttet, at arbejdet i observatoriet for elek-troniske betalingssystemer (ePSO), deri begyndelsen blev drevet af Europa-Kommis-sionen, skal fortsætte. ePSO er en åben infra-struktur for elektroniske betalinger, hvis for-mål er informationsudveksling. ePSOs web-sted (www.e-pso.info) indeholder et elektroniskdebatforum, en database med e-betalingsinitiati-ver og dokumenter med tilknytning til e-betalin-ger udarbejdet af europæiske myndigheder. Deter også ECBs hensigt regelmæssigt at organise-re konferencer, seminarer og workshopper forat fremme udvekslingen af information melleminteressenterne.

Samarbejde med Europa-Kommissionen

Eurosystemet har samarbejdet med Europa-Kommissionen, siden SEPA-debatten begynd-te. Begge institutioner har forsøgt at motive-re til forbedringer, og Europa-Kommissionentog i sidste ende initiativ til en forordning,der forpligter pengeinstitutterne til at fjerneprisforskelle mellem nationale og grænseover-skridende detailbetalinger. På grund af denhurtige udvikling i SEPA-debatten har Eurosy-stemet også intensiveret samarbejdet medEuropa-Kommissionen; et samarbejde, der vilblive yderligere intensiveret i fremtiden. Euro-systemet støtter Europa-Kommissionens ar-bejde med at fjerne hindringer af retlig art, fxved at tilbyde at afgive udtalelser og rådgive ieventuelle lovgivningsmæssige spørgsmål (fxden retlige ramme for direkte debitering).Tilsvarende har Eurosystemet til hensigt athøre Europa-Kommissionen i spørgsmål in-den for sit kompetenceområde, dvs. i rollensom katalysator og som overvågningsinstans iforbindelse med betalingssystemer.

Europa-Kommissionen forbereder i øjeblik-ket en offentlig høring om nye retlige ram-


mer for betalinger på det indre marked. For-målet er at overveje måder, hvorpå en sam-menhængende og moderne retlig ramme fordetailbetalinger på det indre marked kan ved-tages ved at kodificere de forskellige retligeinstrumenter, som Europa-Parlamentet, EU-Rådet og Europa-Kommissionen har vedtagetpå området, således at de fremstår som enoverordnet, sammenhængende retlig ramme.ECB har den holdning, at dette arbejde kun-ne være nyttigt i forbindelse med fjernelsenaf visse retlige barrierer for SEPA, fx hvis deretlige hindringer for en paneuropæisk ord-ning for direkte debitering tages op. Samtidighar ECB advaret Europa-Kommissionen imodoverregulering. Markedets muligheder for atfinde en løsning bør først udnyttes fuldt ud.Pengeinstitutternes fremskridt med hensyn tilserviceniveauet for grænseoverskridendedetailbetalinger bør derfor være en afgøren-de faktor for Europa-Kommissionen, nårEuropa-Parlamentets og Rådets direktivnr. 97/5/EF om grænseoverskridende penge-overførsler skal revideres. Det er Eurosyste-mets opfattelse, at en forkortelse af ekspedi-tionstiden som følge af markedstiltag synes atføre til det ønskede resultat, dvs. at ekspedi-tionstiden kunne falde til et godt stykke un-der tre bankdage, og at der således måskeikke bliver behov for lovgivning på området.Der mindes også om, at pengeinstitutternesfremskridt mod et SEPA også bliver en be-stemmende faktor for Europa-Kommissionen,når den skal revidere forordningen om græn-seoverskridende betalinger i euro, hvilket skalske inden juli 2004.

3.3 Eurosystemetsovervågningsfunktion ogregulerende funktion

Standarder for overvågning afdetailbetalingssystemer

I juli 2002 sendte Eurosystemet et sæt over-vågningsstandarder for detailbetalinger i eurotil offentlig høring. Samtidig med denne rap-port offentliggøres det endelige sæt standar-der, og der redegøres for de ændringer, derer foretaget. Eurosystemet udstedte disse

standarder for at sikre, at de detailbetalings-systemer, der er af afgørende betydning forøkonomien, fungerer smidigt, således at dersikres effektive, sikre og lige vilkår for delta-gerne i de forskellige systemer med det over-ordnede mål at øge offentlighedens tillid tileuroen.

Eurosystemets regulerende tiltag iforbindelse med et SEPA drevet afpengeinstitutternes fremskridt

Selv om Eurosystemet foretrækker løsnin-ger, der skyldes markedskræfterne og sinstrategi med at fungere som katalysator forforandringer, er Eurosystemet også forplig-tet til at udføre sine overvågningsopgaver.Der træffes regulerende foranstaltninger,hvis markedet ikke selv kan nå frem til ensikker og effektiv drift af betalingssystemer-ne. Hvis pengeinstitutterne ikke kan levereeffektive grænseoverskridende detailtjene-ster, og Eurosystemets funktion som kataly-sator ikke er tilstrækkelig til at bevirke, atdette sker, kan det derfor efter Eurosyste-mets mening blive nødvendigt at engageresig mere aktivt og i sidste ende eventuelttræffe regulerende foranstaltninger for at nåfrem til konkrete resultater.

Som tidligere nævnt synes pengeinstitut-terne stadig at mangle meget i at haveindført STP-standarderne (fx BIC, IBAN,MT 103+). I princippet er de europæiske pen-geinstitutter enige om de tekniske standar-der, der skal anvendes til STP. Nogle penge-institutter synes dog ikke at være villige til atforetage de nødvendige investeringer for atindføre disse standarder. Da Eurosystemetsfunktion som katalysator endnu ikke har førttil, at hele banksektoren stræber mod en ge-nerel indførelse af STP-standarderne, bliverEurosystemet måske nødt til at overve-je, om mere formelle foranstaltningerville være bedre egnede til at nå mål-sætningen på dette område. På det natio-nale plan tager de nationale centralbankerkontakt til deres respektive banksektor forat drøfte, hvorledes STP-standarderne kanindføres mere generelt.


Da det er en integreret del af Eurosystemetsmandat at sikre betalingssystemernes smidigefunktion, tillægges betalingsinstrumenternessikkerhed stor betydning. Eurosystemet harderfor udarbejdet en målsætning om høj sik-kerhed ved e-pengesystemer. Efter at marke-det var blevet hørt i marts 2002, blev mål-sætningen, som indeholder Eurosystemetsnærmere forventninger på området, offent-liggjort i maj 2003.

3.4 Operationelt engagement

Nogle nationale centralbanker har en langtradition for at tilbyde tjenester vedrørendeclearing til nationale detailbetalingssystemer,og alle nationale centralbanker tilbyder i øje-blikket afviklingstjenester for nationale de-

tailsystemer. De nationale centralbankers en-gagement er sommetider historisk betinget; inogle tilfælde har det til formål at afhjælpestrukturel ineffektivitet på markedet ved atgive alle pengeinstitutter fair og åben direkteadgang eller er et resultat af markedets mang-lende evne til at yde sikre og effektive tjene-ster. De nationale centralbankers operatio-nelle engagement kan eventuelt supplere de-res overvågningsfunktion. På grund af detoperationelle engagements omfang udelukkerEurosystemet ikke på forhånd, at det eventu-elt vil komme til at spille en mere aktiv rolle iforbindelse med ydelsen af grænseoverskri-dende detailbetalingstjenester, hvis rollen somkatalysator ikke giver tilstrækkelige resulta-ter, og hvis pengeinstitutterne ikke selv er istand til at levere effektive tjenester.


Documents

MOD ET FÆLLES EUROBETALINGSOMRÅDE – EN … · 6 ECB • Mod et fælles eurobetalingsområde – en statusrapport • Juni 2003 trukne infrastruktur for betalinger i euro in-den