Tema: Identitet Vores Fælles Fremtidfaellesfremtid.com/wp-content/uploads/2012/02/FF_identitet.pdf · 1 TEMA: Identitet 1. MOD ET MULTIKULTURELT SAMFUND Indtil for omkring 50 år

FÆLLES:

FREMTID

Tema: IdentitetVores Fælles FremtidMålgruppe 7. - 9. klasse

www.faellesfremtid.com 1

TEMA: Identitet

1. MOD ET MULTIKULTURELT SAMFUND

Indtil for omkring 50 år siden var Danmark et land med relativt få mennesker med anden oprindelse end dansk. I dag er dette ved at ændre sig, så der i dagens Danmark er et stigende antal mennesker med forskellige oprindelser. Baggrunden for denne stigning er, at Danmark i 1960’erne oplevede mangel på arbejdskraft. Manglen på arbejdskraft betød, at vi inviterede et stort antal men-nesker fra andre lande til at komme og arbejde i Danmark. Det resulterede i en kraftig indvandring til Danmark af mennesker fra lande som fx Jugoslavien, Tyr-kiet, Marokko og Pakistan. Disse mennesker kom til Danmark for at arbejde og tjene penge og blev kaldt gæstearbejdere. Flere af de gæstearbejdere som kom til Danmark dengang, har siden bosat sig permanent i Danmark og etableret sig med deres familier.

De mennesker, som kommer frivilligt til Danmark for at bo, arbejde eller gifte sig, kalder vi indvandrere. Hvert år modtager Danmark imidlertid også menne-sker, som har været tvunget til at flygte fra deres egne lande på grund af krig og uroligheder, forfølgelse, naturkatastrofer eller andet. Dem kalder vi flygtninge. Børn og børnebørn af både indvandrere og flygtninge kaldes efterkommere eller 2. og 3. generations indvandrere. De er født i Danmark, men har forældre eller bedsteforældre der er født i et andet land.

I dag er der i alt omkring 540.000 mennesker i Danmark, som er indvandrere, flygtninge eller efterkommere af indvandrere og flygtninge, hvilket svarer til cirka 10% af befolkningen. Omkring 350.000 heraf kommer fra ikke-vestlige lande, mens omkring 150.000 kommer fra vestlige lande. I tabellen nedenfor kan du se, hvilke lande Danmark har flest indvandrere og efterkommere fra.

FÆLLES:FREMTID

2 www.faellesfremtid.com

Tabellen viser, at Danmark har flest indvandrere og efterkommere, der stammer fra Tyrkiet og Tyskland. Den viser også, at der er rigtig mange forskellige natio-naliteter repræsenteret i Danmark. Der er omkring 200 nationer repræsenteret i Danmark. Udviklingen i den måde befolkningen i Danmark er sat sammen på, har haft en stor indvirkning på, hvordan vores samfund ser ud i dag, fordi det har været starten på det, mange kalder et multikulturelt samfund. Et multikultu-relt samfund betyder, at samfundet er sammensat af mennesker med mange forskellige kulturelle baggrunde.


Nogle mennesker mener, at der tidligere var større enighed om, hvilke værdier og normer der gjorde sig gældende i Danmark og hvad det ville sige at være dansk. I takt med at Danmark har udviklet sig til et samfund, hvor mange men-nesker med forskellige baggrunde lever sammen, er spørgsmålet om hvad der er dansk blevet mere indviklet. Derfor ser man ofte - både i den politiske debat og i den offentlige debat generelt – at det diskuteres, hvad Danmark står for, og hvad der er ’dansk’: Skal man fx have dansk statsborgerskab for at kunne kalde sig dansk? Er man dansk, fordi man er født i Danmark? Er det nok at føle sig dansk?

I klassen:

• Hvad er forskellen på indvandrere, flygtninge og efterkommere?

• Kom med eksempler på, hvad der kendetegner Danmark og dansk kultur. Begrund jeres eksempler.

• Diskuter om det er vigtigt, at der er en fælles forståelse af dansk kultur, eller om der godt kan være plads til mange forskellige forståelser heraf.

• Snak om eventuelle fordele og ulemper ved det multikulturelle samfund.


2. JANTELOVEN – VERDENS VÆRSTE LOV

I 1933 udgav den dansk-norske forfatter Aksel Sandemose en bog, der hed ’En flygtning krydser sit spor’, hvori han blandt andet introducerede Janteloven. Janteloven er siden blevet verdenskendt og udnævnes ofte til at være et særligt dansk fænomen. Lovens 10 bud siger både noget om, hvordan danskere opfat-ter sig selv, men også om hvordan danskere vurderer hinanden.

Janteloven

”Du skal ikke tro at du er nogetDu skal ikke tro du er lige så meget som osDu skal ikke tro du er klogere end osDu skal ikke bilde dig ind at du er bedre end osDu skal ikke tro du ved mere end osDu skal ikke tro du er mere end osDu skal ikke tro at du duer til nogetDu skal ikke le ad osDu skal ikke tro at nogen bryder sig om digDu skal ikke tro du kan lære os noget”

(Aksel Sandemose, ”En flygtning krydser sit spor”, 1933)


I 2006 udkom digtsamlingen ”Find Holger Danske” af Maja Lee Langvad. I digt-samlingen præsenterer hun en nyfortolkning af Janteloven, som hun har valgt at kalde Danskerloven. Hun vil gerne skabe debat om, hvad det vil sige at være dansk, og hvordan vi som danskere ser på hinanden og på mennesker, der kommer til Danmark fra udlandet.

Danskerloven

”Du skal ikke tro, at du er dansker,fordi du er født i Danmark.Du skal ikke tro, at du er dansker,fordi du snakker flydende dansk.Du skal ikke tro, at du er dansker,fordi du er dansk statsborger.Du skal ikke tro, at du er dansker,fordi du bor i Danmark.Du skal ikke tro, at du er dansker,fordi du respekterer de danske love.Du skal ikke tro, at du er dansker,fordi dine bedsteforældre tror det.Du skal ikke tro, at du er dansker,fordi du hejser Dannebrog i din have.Du skal ikke tro, at du er dansker,fordi du kalder nogle for nydanskere.Du skal ikke tro, at du er dansker,fordi du vil dø for Danmark.Du skal ikke tro, at du er dansker,fordi du føler dig dansk”

(Maja Lee Langvad, ”Find Holger Danske”, 2006).


I klassen:

• Hvad er med til at bestemme, om man er dansk? Er det fx en følelse? Afhænger det af, hvordan andre ser på en? Afhænger det af, hvor man er født? Eller afhænger det af nogle helt andre ting?

• Hvilket indtryk giver de to ’love’ af danskhed? Hvad, synes du, er rigtigt og forkert i de to ’love’?

• Er Janteloven en del af den danske kultur? Hvis ja, er det en vigtig del? Hvorfor?

• Gå sammen i grupper. Snak i gruppen om, hvad der kendetegner dansk kultur. Afslut i fællesskab i klassen.

• Gå sammen i grupper. Formuler jeres egen version af en ’lov’, som I synes giver det ’rette’ billede af, hvad der kendetegner danskere og den måde danskere ser sig selv og hinanden på. Brug 10-15 minutter på at snakke om hvad I mener, og skriv stikord ned mens I snakker. Herefter bruger I stikordene som udgangspunkt for at skrive ’loven’.


3. HVEM ER JEG?

Hvad bestemmer, hvad man er, hvem man er, og hvor man hører til? Identitet er et relativt nyt begreb og bruges som regel til at sige noget om de træk ved en person, der kendetegner og som gør en person forskellig fra alle andre. På denne måde minder begrebet ’identitet’ meget om et begreb som fx ’personlighed’.

I gamle dage snakkede man ikke så meget om identitet. Identitet handlede mere om ydre ting, såsom det sted man var opvokset eller hvad ens forældre lavede. Det var den slags faktorer, der var med til at bestemme, hvem man var, og hvad man ville blive, fordi man ofte gik samme vej som ens forældre. Hvis man fx præsenterede sig som ’købmand Eriksens datter’ var det viden nok til, at andre vidste, hvem man var, og hvor i samfundet man hørte til. I dag spiller identitet imidlertid en lidt anden rolle. I dag taler man om, at vi i højere grad end tidligere selv er med til at bestemme, hvem vi er, og at vi ikke behøver at blive det sam-me som vores forældre. Det hænger blandt andet sammen med, at vi har langt flere valgmuligheder, end man havde i gamle dage fx i forhold til uddannelse, fritidsinteresser osv. Vi er derfor mindre tilbøjelige til at følge i vores forældres fodspor.

Når vi taler om identitet i dag er det med andre ord ud fra en ide om, at identitet er noget vi selv er med til at skabe og ikke som i gamle dage er noget, der er bestemt på forhånd på baggrund af familiens baggrund.

I teorien skelnes der mellem to typer identitet: den personlige identitet og den sociale identitet. Den personlige identitet handler om en persons egen følelse af, at ’dette er virkelig mig’. Samtidig er den personlige identitet de særlige kende-tegn, egenskaber, færdigheder, adfærdsmønstre og karaktertræk, som andre mennesker kender personen på (fx kropssprog, stemme, udseende, være-måde, osv.). Den sociale identitet kaldes også for gruppeidentitet. Den handler om personens ønske om at passe ind i en gruppe og dermed at ’høre til’. Den sociale identitet handler især om den måde, en person ønsker at andre skal se og opfatte deres personlige identitet på. Vi kan selv være med til at påvirke, hvordan vi gerne vil ses, eller signalere hvem vi er, gennem vores handlinger (fx gennem vores tøjstil, vores musikvalg, vores fritidsaktiviteter, osv.).


Den personlige og den sociale identitet kan ikke adskilles. De skaber til sammen vores identitet. Den personlige identitet giver os følelsen af at være os selv og at være den samme i dag, som vi var i går. Den sociale identitet giver os mulig-heden for fællesskab med andre og tilhøre en gruppe. Identitet ikke er noget vi fødes med. Vores identitet udvikler og ændrer sig livet igennem. Vores identitet er ikke statisk, men påvirkes af vores forældre, af venner, af samfundet og de oplevelser, vi gør os gennem livet.

I klassen:

• Hvad forskellen er på personlig identitet og social identitet?

• Kan man kun have én, eller kan man godt have mange identiteter?

• Kan man vide noget om en persons identitet ud fra personens udseende?

• Er der nogle forhold, som er vigtige for en persons identitet, som ikke er blevet nævnt i teksten?

• Gå sammen i grupper på 4-6 personer. Tag nogle gamle ugeblade eller aviser og find 3 portrætter af personer, som I klipper ud og lægger på bordet foran jer. Diskuter i fællesskab om I alene ved at kigge på billederne (og altså uden at kende personerne på forhånd) er i stand til at sige noget om personernes identitet? Argumenter for jeres synspunkter.

• Lav hver især en liste med 5 punkter, som I mener, kendetegner jeres identitet – gerne i prioriteret rækkefølge. Derefter sætter I jer sammen parvis og begrunder de punkter, I har medtaget på listen. Hvis opgaven er svær, kan I tage udgangspunkt i jeres rolle som søn/datter, flaskedreng, jeres religion, tøj- og musiksmag, osv.


4. KULTUREL IDENTITET

Der findes flere forskellige teorier om, hvad kulturel identitet er, og hvordan kulturel identitet skabes og forandres. Begrebet identitet siger noget om de træk ved en person, der tilsammen kendetegner en person og gør personen forskel-lig fra andre. På den måde minder begrebet ’identitet’ meget om et begreb som ’personlighed’.

Et menneskes personlige identitet kan være sammensat af mange forskellige identiteter. Man kan fx på en og samme tid have en identitet som ’skolelev’, ’fod-boldentusiast’ og ’kunstelsker’, ligesom identiteten kan hænge sammen med religion eller stil. Den del af et men-neskes identitet, der hænger sammen med kultur, kaldes for ’kulturel identitet’. Begrebet kulturel identitet betyder, at der er nogle dele af menneskers personlige identitet, som er påvirket af deres kultu-relle baggrund. Derfor defineres kulturel identitet ofte som de dele af identiteten, som det enkelte menneske deler med en gruppe mennesker, men som samtidig opleves som centrale for den enkeltes forståelse af sig selv.

Et menneskes kulturelle identitet vil ofte være formet af opvæksten, ligesom der vil være mennesker og steder, som har været med til at forme den kulturelle identitet. Eksempelvis betyder det noget for den kulturelle identitet, hvilket land man kommer fra eller identificerer sig med, og om man er vokset op på landet eller i byen. Ens forældres værdier, økonomi og uddannelse spiller også en rolle. Indenfor teorierne om identitet taler man om, at nogle dele af den kulturelle identitet er givet på forhånd (fx køn, alder, fødested og sprog), mens andre dele kan ændres (fx personlig historie, religiøs overbevisning, klædedragt, bolig og vaner). Den kulturelle identitet er med andre ord en foranderlig størrelse. Den


kan ændre sig afhængigt af, hvor og hvordan vi lever, hvilke sociale sammen-hænge vi indgår i, og hvordan vi forstår os selv.

Kulturel identitet opfattes ofte som det samme som ’etnisk identitet’. Det betyder, at mange tror, at mennesker fra samme sted har ret ens kulturelle identiteter. Der kan dog sagtens være forskelle i den kulturelle identitet mellem to jævnald-rende danske piger. Selvom de kommer fra samme land, taler samme sprog og begge er piger, så kan de have vidt forskellige opfattelser af og forventninger til, hvordan man fx skal opføre sig, når man er pige.

I klassen:

• Definer i klassen med egne ord, hvad kulturel identitet er set med jeres øjne.

• Diskuter: Hvem er jeg? Hvad er min kulturelle identitet, og hvordan er jeg blevet, den jeg er? Hvad betyder den kulturelle identitet for den måde, mennesker tænker og handler på?

• Diskuter også: Hvornår bliver menneskers kulturelle identitet tydelig? Hvad sker der, når forskellige kulturelle identiteter mødes?

• Gå sammen i grupper på 4-6 elever. Brug 20 minutter på at diskutere i grupperne, hvilke dele af jeres kulturelle identitet, I har mulighed for at påvirke, og omvendt hvilke dele af jeres kulturelle identitet, I ikke har mulighed for at påvirke.

• Udarbejd i fællesskab et mindmap på tavlen over forhold med betydning for skabelsen af identitet. Alle skal argumentere for de forhold, de fremhæver.


5. TEENAGEPIGE MELLEM TO KULTURER – BEGRÆNSNINGER

Som ung teenagepige med anden etnisk baggrund kan det være svært at finde ud af, hvordan man skal handle i bestemte situationer. Både når det kommer til veninder, drenge og forældre. I videoen fortæller 4 piger om at være præget af flere kulturer og traditioner på en gang. Der bliver taget fat på forskellige temaer, herunder:

• At føle sig som en del af eller uden for fællesskabet: Drenge, alkohol, fester, dating.

• Forældrenes udfordringer med at forstå deres teenagedøtre.

• Skal man skuffe eller føje sine forældre?

• At føle sig anerledes i forhold til sine veninder.

• At være forskellig fra sine forældre, fordi man er 2. generationsindvandrer.

Se videoen her:http://youtu.be/vkHf6xlI-V8


I klassen:

• Snak om, hvad det er for nogle tanker, pigerne gør sig om at være ung mellem to kulturer.

• Hvad kan være svært ved at vokse op i Danmark, når man har en anden etnisk baggrund?

• Hvad kan være en fordel ved at have anden etnisk baggrund?

• Diskuter i klassen hvilke forskelle og ligheder, der er mellem, hvad man må og ikke må, når man er vokset op med henholdsvis etnisk danske forældre og forældre med anden etnisk baggrund end dansk?

• Find eksempler på ting man kan lave sammen, hvor forskellige opdragelses- idealer og etniske baggrunde er underordnede.


6. MELLEM TO KULTURER – KHADIJES OG MOUNAS EGEN VEJ

I videoen fortæller Khadije om den identitetskrise nogle piger med anden etnisk baggrund kan få, når de føler, at de har flere identiteter på en gang. Hun forklarer også, hvordan det med tiden bliver lettere at blande sine mange identiteter til en samlet identitet. Khadijes mor, Mouna, fortæller, hvordan hun selv har formået at blande det bedste fra både arabisk og dansk kultur i den måde, som hun lever og har opdraget sine børn på. Videoen tager fat på temaer som:

• Alkohol.

• Ramadan.

• Fester.

• Frihed eller ej i opdragelsen.

I klassen:

• Snak om de tanker Khadije og Mouna gør sig i forhold til deres opdragelse.

• Mouna har forsøgt at finde en måde at opdrage sine børn på, hvor hun kombinerer det bedste fra to kulturer. Diskuter fordele og ulemper ved måden Mouna har valgt at opdrage sin datter på.

• Diskuter om det kun er i familier med anden etnisk baggrund, at børn og forældre diskuterer hvad børnene må og ikke må?

Se videoen her:http://youtu.be/kQAKKbiQGKY


7. MELLEM TO KULTURER – FORÆLDRENES KRAV, FAR OG DATTER

I denne video fortæller Sameh om de tanker, han gør sig som forælder til sin datter Hoda. Vi ser også hvordan Samehs tanker om arabisk kultur og tradition spiller ind i på opdragelsen af Hoda. Temaerne i denne video er:

• Kærester og giftemål.

• Ansvar i forhold til Islam og forældre.

• Forventninger fra Sameh og ønsker fra Hoda.

I klassen:

• Hodas far fortæller om, hvordan der er forskellige forventninger til piger og drenge og den måde de opdrages eller opfører sig på. Snak om, hvad det er drenge må, som piger ikke må? Hvorfor er der denne forskel? Er der også forskellige forventninger til drenge og piger i familier med etnisk dansk baggrund?

• Har jeres forældre også forventninger til jer i forhold til jeres køn?

• Hvordan vil I selv opdrage jeres sønner og døtre? Skal der være forskel på, hvordan børnene opdrages i forhold til deres køn?

Se videoen her:http://youtu.be/IccSQHfD-7c


8. MIN FAMILIE ELLER MIN DANSKE KÆRESTE Følgende tekst er med tilladelse gengivet fra internetsiden www.etniskung.dk. EtniskUng er en anonym rådgivningsside, der rådgiver unge om de problemer, som man kan støde på, når man lever mellem to kulturer. Teksten er en sammenskrivning af udvalgte beretninger fra unge, der har henvendt sig til rådgivningen.

Min familie eller min danske kæreste Hele sit liv måtte Amir en masse ting – også ting, hans søstre ikke måtte. Da han fandt sig en dansk kæreste, var hans forældre ikke glade, men det blev stiltiende accepteret, og det blev aldrig udtalt, at de ikke brød sig om, at hun var etnisk dansker. Amir har dog inderst inde altid godt vidst, at de aldrig vil accep-tere hende som svigerdatter.

Amir er 23 år og boede indtil for nylig sammen med sin familie i København. Hans familie består af mor, far og tre mindre søskende. Amir kom til Danmark som ganske ung og er nu i gang med at læse jura på universitetet. Amir har altid fået meget frihed af sin familie, lige indtil han fandt sig en dansk kæreste.

Ægteskab med en dansk pige ”Jeg måtte godt ’løbe hornene af mig’, hvis det nu ikke kunne være anderledes, men et ægteskab var udelukket. Ægteskab var slet ikke en mulighed, hvis hun ikke kom fra den samme kultur som mine forældre”, fortæller Amir.

Ægteskab havde slet ikke været noget Amir og hans forældre havde talt om. Tværtimod blev der gjort rigtig meget ud af, at børnene i familien først og frem-mest skulle uddanne sig, fordi det tilsyneladende var det allervigtigste for Amirs forældre.

Da Amir bliver forelsket i Charlotte, bliver han konfronteret med nogle ting i sin egen opdragelse og historie, som han ikke havde taget stilling til før.

”Charlotte og jeg havde en del konflikter i starten. Hun syntes, jeg var for kon-trollerende og beskyttende overfor hende, og det ville hun ikke have. Jeg skulle


vænne mig til, at hun syntes, det var normalt at gå ud i byen med sine veninder og feste natten igennem, også når hun nu havde mig som kæreste. Jeg syn-tes heller ikke, at det var fedt, at hun havde drengevenner, som hun sås med”, fortæller Amir.

Storebror må mere Amirs ældste lillesøster begyndte på det tidspunkt at have nogle alvorlige kon-flikter med forældrene, fordi hun havde en kæreste og ville have den samme frihed som Amir. Som storebror vidste Amir, at det blev forventet af ham, at han hjalp forældrene med at gøre det klart for lillesøsteren, at hun som pige ikke kunne få lov til at have en kæreste og tage til fester, mens Amir godt måtte.

”Sådan havde det bare altid været i vores familie og for mange andre familier, jeg kender. Jeg syntes, det var ganske normalt, at der var forskel på pige og dreng og hvad man kunne tillade sig. Det var Charlotte selvfølgelig slet ikke enig med mig i. Charlotte og jeg prøver nu at være bevidste om, at give hinanden mere plads og har fundet en okay balance mellem vores forskellige baggrunde, og vi har besluttet, at det skal være os to. Vi vil gerne bo sammen, når vi har afsluttet vores jurastudier”, smiler Amir.

Amir besluttede efter mange overvejelser og søvnløse nætter, at han vil fortælle sin familie om, at han og Charlotte ville flytte sammen. Hans ældste lillesøster støttede ham, men hans to mindre søskende syntes ikke, at han kunne være det bekendt overfor forældrene. Forældrenes reaktion blev meget voldsommere end Amir havde forventet.

”Mine forældre har altid gået meget op i, hvad folk vil sige om os, og hvordan vi opfører os. Derfor er det vigtigt for dem, at jeg gør, som det forventes af mig. Det blev gjort meget klart, at Charlotte ikke var og aldrig kunne blive et passende parti”, fortæller Amir.

At vælge mellem familie og kæreste

Amirs forældre følte sig svigtet af Amir, efter at de havde givet ham alt, de kunne og aldrig havde begrænset ham i hans frihed. De stillede endda spørgsmålstegn ved, om han overhovedet elskede dem og spurgte ham adskillige gange, om


han var fuldstændig ligeglad med familien. Der var slet ikke rum til diskussion, og Amir kunne ikke få forklaret, at hans kærlighed til Charlotte ikke betød, at han ikke ville prioritere at være sammen med sin familie. Forældrene ville ikke høre det. Han fik valget: enten valgte han dem, hvilket i sidste ende betød et ægte-skab med en fra hans egen kultur, som familien var glad for, eller også valgte han Charlotte.

Amir har det svært

”Det føles som et mareridt og alt er vendt på hovedet. Alle i familien presser mig og blander sig. Min mor har også dårligt helbred, og det er ikke blevet ikke bedre af alt det her. Det giver mig en forfærdelig skyldfølelse. Hvad hvis hendes helbred forværres på grund af mig? Nogle i min familie siger også, at hun kan dø af det her. Charlotte siger, at jeg skal vælge mig selv, men hun er ikke helt klar over, hvad det vil betyde for min familie og mit forhold til dem. Jeg ved virke-lig ikke, hvad jeg skal stille op”


I klassen:

• Hvori består Amirs problem?

• Kan Amir træffe et valg, hvor han tager hensyn til alle sine mange identiteter (dansk, muslimsk, arabisk, mand, søn)?

• Hvilke fordele og ulemper vil være forbundet med at respektere familiens ønske om, at Amir vælger et ægteskab med en kvinde med samme kulturelle baggrund?

• Hvilke fordele og ulemper vil være forbundet med at Amir vælger at følge sit hjerte og holder fast i sin danske kæreste?

• Diskuter hvad I mener om, at forældre er medbestemmende i deres børns ægteskaber.

• Kender I til andre religioner, hvor forældrene gerne ser, at deres børn vælger en ægtefælle med samme religion som dem selv? (Se evt. filmen ’To verdener’, der handler om en pige fra Jehovas Vidner, der tvinges til at vælge mellem familie og kærlighed).

• Skriv et brev til Amirs forældre, hvor du forklarer Amirs valg og giver dem gode råd til, hvordan de kan forstå og acceptere valget.


9. I DANMARK ER JEG FØDT Isam B er forsanger i det multietniske band Outlandish og har marokkansk baggrund. Han er født og opvokset i Danmark, hvor han bor med sin familie. I videoen fortolker Isam B fædrelandssangen ’I Danmark er jeg født’, og i interviewet nedenfor, fortæller han om, hvordan han oplever at være født i Danmark og have en anden etnisk baggrund end dansk. Interviewet er foretaget af Marie Ejlersen og er gengivet fra Psykiatri-Information nr. 4, 2009. Se musikvideoen her: http://www.myspace.com/video/isambdk/i-danmark-er-jeg-f-dt/23323947

Interview med Isam B - I Danmark er jeg født Af cand.mag., redaktør Marie Ejlersen, PsykiatriFonden

Forsanger Isam B fra hiphopgruppen Outlandish er blevet kaldt præ-mieperker og eksemplet på vellykket integration. Selv vil han gerne fortolkes som menneske og kunstner og ikke kun som repræsentant for en etnisk gruppe. Velvidende, at han står med en fod i to kultu-relle lejre.

Som barn tænkte Isam B ikke specielt over sin marokkanske baggrund. Og dog. “I øjeblikke var jeg bevidst om, at jeg var anderledes,” fortæller forsangeren fra bandet Outlandish, der i 2007 som et intermezzo gik solo med det meget roste


album Institution. “F.eks. når jeg hver sommer tog en hel måned til Marokko, mens de andre i klassen var i kolonihavehus eller en uge på Mallorca,” smiler han.

“Jeg kan huske, hvordan en af mine lærere altid sagde: ‘Nej, hvor er du heldig! Skal du være der en hel måned? I Afrika!’ Stemmen antager kortvarigt form som velmenende, nysgerrig voksen. “Hallo, det gør vi jo hver sommer, kan jeg huske, at jeg tænkte. Det var jo mit andet hjem. Mine forældres hjem. Først som voksen gjorde jeg mig tanker om identitet og om, hvor jeg hører til,” fortæller sangeren.

Med sine personlige fortolkninger af H.C. Ander¬sens I Danmark er jeg født og C.V. Jørgensens Entertaineren har han markeret, at den danske sangskat også er hans. Også selvom netop hans baggrund giver fortolkningerne en anden betyd-ning, end når andre sangere synger dem.

Dansker eller marokkaner?

Isam B’s onkler i Marokko spurgte for sjov den lille nevø, hvad han var: dansker eller marokkaner? “De synes, det var sjovt at se os rollinger sidde der og tænke, så det knagede. Det var et meget svært spørgsmål, som vi tænkte over i flere dage. For hvad søren er man egentlig? Men samtidig fandt jeg jo netop ud af det, når vi var i Marokko. Efter tre uger ville jeg gerne hjem. Så var jeg træt af at være ude at rejse. Så ville jeg gerne tilbage til det, man kalder hjem, der, hvor man trives, det sted, man kender ud og ind,” forklarer han. Man kan godt føle stor kærlighed til flere lande eller byer, men han tror ikke på, at man kan have hjemme to steder i verden.

Det afgørende er ifølge Isam B ikke rutinerne derhjemme, men følelsen af at høre til. “Selvom jeg går rundt i Marokko og ligner dem alle sammen, så føler jeg ikke, at jeg hører til. Jeg føler, at jeg hører til i Skandinavien, hvor jeg ikke ligner alle. Det er ikke ligheden med andre, der gælder, men stedet, hvor du er født eller vokset op, hvor du kender nabolaget eller har dine venner. Stedet, du har under huden. Psykologien i at være født og opvokset et sted tager vi nok lidt for givet. Vi ser først rigtig, hvor meget det egentlig betyder for os, når vi er ude i den store verden. Og det har ikke noget at gøre med, at vi er rige og privilegerede i Norden. Mine forældre bliver f.eks. som små børn igen, når de tager til Marok-


ko. De elsker det. Og min far kommer fra landet, hvor de stadig henter vand ved brønden og først fik elektricitet i 2000,” fortæller han.

Hvad savner du ved Danmark, når du er ude?

“Danmark er jo et lille land. Det hele kører stille og roligt. Selv trafikken,” smiler han. “Der er ordnede og mere kontrollerede forhold end de fleste andre steder. I de muslimske lande værner man typisk om hjemmet, privaten, men er til gen-gæld ligeglad med opgangen.” Hjemmet versus trappeopgangen er et godt billede på kulturforskellene, mener Isam B: “I den marokkanske kultur tager vi skoene af og lader dem stå i opgangen, fordi de er beskidte. Det har altid chokeret mig, når mine danske venner eller kolleger har sko på inde i stuen eller i sengen. Til gengæld har danskerne et disciplineret forhold til skraldespanden,” griner han. “Fælles¬nævneren for de arabiske lande er skrald i gaderne.”

At give tanker et musikalsk udtryk

Isam B er kendt og rost for sin personlige fortolkning af H.C Andersens I Dan-mark er jeg født. Også da han sammen med Outlandish gav PH-klassikeren Man binder os på mund og hånd nyt liv, vakte det opsigt. Han beundrer netop kulturpersoner som Poul Henningsen for at turde skrive og tale om tingene. Men hvilke emner tør vi danskere ikke berøre i dag?

“Måske er der ikke noget, vi ikke decideret tør tale om – måske taler vi i virke-ligheden for meget. På en måde taler vi tingene ihjel. Hvis der mangler noget, er det indhold. Det er svært at følge med i, hvad der er vigtigt. Det skyldes blandt andet den måde, vi bruger medierne på i dag, mediernes rolle. Den ene dag ytrer politikeren sig fra talerstolen i Folketinget, den næste dag er han med i Vild med dans. Billedet er mudret, hvilket gør det svært at skelne mellem saglighed og underholdning,” siger Isam B.

Men det er klart, at der er personlige ting, som Isam B som kunstner både kan og vil tale om. “Det smukke ved kunsten er at turde dele sine tanker med ver-den og give dem et musikalsk udtryk, at inspirere andre og én selv. Det er guld at kunne observere sig selv og finde de her små ting, som har noget at gøre med ens identitet,” fortæller Isam B, hvis sange er fyldt med dagligdagen og de ting,


man tit tager for givet. “Og mine sange har ikke nødvendigvis noget med etnici-tet at gøre, men bare det at være menneske og reflektere over den situation, man befinder sig i.”

Bliver du for ofte fortolket ud fra etniciteten?

“Helt sikkert. Hvordan folk vender og drejer og fortolker mine ting, er op til dem, men mit hovedformål har aldrig været, at mine rødder skal skinne igennem. Det er heller ikke et formål i sig selv at repræsentere en bestemt gruppe. Jeg – eller rettere mine sange – repræsenterer sig selv på godt og ondt. Men selvfølgelig vil det etniske, det andet hjem, være blandt de emner, jeg beskæftiger mig med, for det fylder jo meget i mig, og der vil være emner, som kun mennesker med min baggrund kender til,” siger Isam B.

“Musik er som en dagbog, og pointen er for mig at kunne beskrive de mindste ting og gøre dem til store emner i sangene. Det er kunsten. F.eks. siger linjerne ‘I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme’ det hele for mig. Det er ord, der går lige i hjertet.” Isam B hørte sangen for første gang som voksen, og det skyldtes ikke kun opvæksten i det marokkanske barndomshjem. “Jeg gik i den danske folkeskole i 80’erne, og vores hippielærere gik ikke op i det med morgensang,” siger han tørt.

Isak

Isam B blev far for et års tid siden. Sønnen Isak er lige startet i vuggestue. “Kan du høre, hvordan min stemme bliver mørkere, når jeg omtaler ham,” spørger han blødt. “En af pædagogerne har sagt til min kone og mig, at det er, som om Isak ikke forstår, hvad de siger til ham. Vi har grinet lidt af, at det nok er, fordi han kun er et år,” forklarer Isam B. “Nej,” fortsætter han alvorligt. “Det skyldes også, at vi er enige om at give ham det marokkanske hjemmefra. Vi er begge født i Danmark, og ingen af os har et problem med dansk, tværtimod er det vores modersmål, der er gået i glemmebogen. Jeg kan godt se, at pædagogen er vant til, at der tales dansk hjemme hos børnene, og måske er bekymret over Isaks manglende dansk, måske understøttet af historierne i medierne. Det er sjovt at opleve, hvordan vi her kommer med hver vores kulturelle bagage,” siger Isam B.


Føler du, at du skal forklare dig i sådan en situation?

“Ja, det gør jeg faktisk.” Isam B ser lidt overrasket ud. “Men,” skynder han sig at sige, “jeg synes også, det er vigtigt at blive forstået. Eftersom pædagogerne har med min lille søn at gøre, vil jeg gerne forklare, hvorfor vi fokuserer på modersmålet. Alle de udenlandsdanskere, jeg kender, f.eks. i Frankrig, siger, at de punker deres børn for at lære dansk. Det er jo nøjagtig samme situation. De tager også deres børn hjem til Danmark om sommeren, så de kan lære eller ved-ligeholde det danske. Så børnene kan tale med deres bedsteforældre.”

Hvilken rolle får ens baggrund, når man selv får børn?

“Den fylder mere. Jeg er mere vaks på min egen historie, og hvad jeg skal give videre. Man får jo en ny placering i familien, når man bliver forælder. Der er selvfølgelig stor kærlighed til rødderne. Det er jo ens historie. Men det er en kamp, at få plads til både det danske og det marokkanske. Det er en kamp, som jeg tror, alle mennesker, der har været igennem en form for flytning, har med i bagagen. Jeg tror ikke, den såkaldte første gene¬ration af indvandrere tilbage i 60’erne og 70’erne tænkte så meget over det. De var jo de aktive. Dem, der flyt-tede. For det meste af økonomiske årsager, enkelte af politiske grunde. Mange, der forlod deres land for at arbejde i Danmark, havde nok ikke planlagt at blive og stifte familie. Og at der på den måde skulle komme en helt ny generation, som skulle håndtere to kulturer,” siger han.

Universelle værdier

“Da min søn blev født, tænkte jeg, at jeg ville give ham det bedste fra begge verdener,” forklarer Isam B. “Men det bedste fra begge verdener er en utopi,” retter han sig selv. “Hvis man blot giver sit barn en god opdragelse og så meget opmærksomhed som muligt, hvad mere kan man så gøre?” spørger han.

“Jeg tror, det handler om universelle værdier. Men selvfølgelig vil jeg også lære ham om islam og om hans rødder. Det er også vigtigt, og det er især vigtigt, at det kommer fra os, hans forældre, fordi religion er en personlig ting. Det er også et bånd, som jeg synes, alt for mange forældre forsømmer i dag. Religion er ikke bare at bede. Religion er også kultur. Og det er et venskab mellem forældrene og barnet. Det venskab opstår ikke bare ved, at man siger: ‘Nu er du blevet teen-


ager, så nu tager du tørklæde på’. Så bliver det et påbud, og tørklædet er ikke noget, man sådan bare tager på,” fortsætter Isam B.

“Jeg kan godt blive overvældet over, hvor stort det er at blive far,” fortsætter han. “Succeskriteriet må være, at man yder sit bedste. Der er jo ingen garantier. Mange arbejder meget i de år, hvor de får børn. Men det har sin pris, hvis du som far ikke har været der for dine børn … og det er børnene, der betaler prisen. Det er det ansvar jeg bliver mig bevidst, når jeg står med min lille søn. Det er en investering, og det gælder inden for alle kulturer,” siger han.

“Jeg kørte på et tidspunkt med en ca. 60-årig algerisk taxichauffør. Han for-talte mig, at det bedste, han kunne gøre for sine børn, var at tage dem tilbage til moderlandet for opdragelse, lige før de kom i puberteten, og så tilbage til Danmark igen, lige inden de fyldte 18. Han fortalte, at hans tre børn, der havde gået på fri¬skole, nu var kommet i dansk gymnasium. De var efter hans mening flippet ud, og han havde mistet kontrollen. Jeg tænkte: ‘Hør her, gamle mand, du arbejder jo for meget, penge er ikke alt’. Det er jo ikke nok at smide dem ind i en muslimsk skole og så tro, at de kommer ud som gode muslimer, der beder og faster – underforstået gør, som forældrene siger. Uanset om de går i mus-limsk friskole eller dansk folkeskole, skal de selvfølgelig lære nogle værdier, men opdragelse er jo ikke skolens job.”

Vi taler i Danmark om danskere med anden etnisk baggrund og 2.- og 3.-generations-danskere. Hvornår er man bare dansk?

“Ja, det er spørgsmålet. Problemet herhjemme er, at vi ikke er multietniske, når det kommer til stykket. Vi har egentlig mange forskellige baggrunde, og det kunne godt se ud, som om Danmark er et multietnisk land. Men når danskere i udlandet hører mig tale dansk, siger de: ‘Gud, er du dansker’. Det viser, at vi ikke er nået længere, end at en gul er en kineser, en brun er en afrikaner og en lyserød er en dansker. Vi har endnu ikke helt vænnet os til, at danskere også kan være gule og brune. Udse¬en¬det er fortsat afgørende for folks opfattelse af danskhed.”


Nydanskere og gammeldanskere

Det skyldes, at minoriteterne i Danmark kun udgør få procent af befolkningen, mener Isam B. “I Malaysia er de hinduer, buddhister, kristne og muslimer. Her kørte jeg engang med en buddhistisk rickshawcyklist, som kunne fortælle mig en masse om min egen religion. Respekt for det. Han vidste lige så meget om sin muslimske nabo, som hans muslimske nabo vidste om ham. De så ikke hinan-den som muslimer eller buddhister, men som malaysiere. Og der er vi danskere ikke – endnu,” siger han.

“Det er ikke, fordi vi er racister eller ikke vil andre mennesker. Vi er bare et lille land, hvor en minoritet ikke fylder så meget. Og et godt forhold kræver, at begge parter åbner sig, og det har nydanskere lige så svært ved som gammeldanskere. Begge grupper har meget at lære om og af hinanden. Men det kræver et fælles-skab, der er større, end hvilken baggrund man har. Mødet skal ikke handle om kultur, men have rod i en ærlig interesse for det menneske, man møder. Mange danskere er stadig på museum hos deres landsmænd fra andre kulturer. Man kommer for at se, hvad der hænger på væggene, hvilke bøger de læser. Om der mon lugter meget af koriander? Det håber jeg, ændrer sig med tiden,” slutter Isam B.

I klassen:

• Hvordan har Isam B det med, at være vokset op i Danmark med en anden kultur og etnicitet end den danske?

• Hvornår er man dansk, og hvad det vil sige at ’høre til’? Kan man fx godt føle, at man hører til et sted, hvor man ikke er født? Hvad hvis man fx er adopteret?

• Hvad mener Isam B mon med ’at tale tingene ihjel’?

Documents

Tema: Identitet Vores Fælles Fremtidfaellesfremtid.com/wp-content/uploads/2012/02/FF_identitet.pdf · 1 TEMA: Identitet 1. MOD ET MULTIKULTURELT SAMFUND Indtil for omkring 50 år