Mobilitetsområdet - Region Syddanmark-Tips til personer med nakke- og skuldersmerter -Forebyggelse af tryksår -Para- og tetraplegi -Ergonomi – Sittande & rullstolar -Møde med

Høreområdet Synsområdet Tekonlogiområdet

Mobilitetsområdet

Hjælpemiddelnyt

2003 nr. 2

Center for Kommunikation og Hjælpemidler Adresse: Vestre Engvej 56, 7100 Vejle. Telefon: 79436060 Telefax: 79436000 Teksttelefon: 79436016 E-mail: [email protected]: Erik Blæsbjerg Poulsen Souschef: Bodil Pedersen Center for Kommunikation og Hjælpemidler i Vejle Amt er en amtslig institution, der på hjælpemiddelområdet varetager rådgivnings- og bevillingsopgaver efter servicelovens §§ 97, 98, 99, 101 og 102 og på specialundervisnings-området varetager kompenserende special-undervisning efter Lov om specialundervisning for voksne. Centret hører under Socialudvalget og har administrativt tilhørsforhold til Voksen- og Handicapafdelingen i Socialforvaltningen. Centrets åbningstider: Mandag – torsdag kl. 08.30 – 15.00 Fredag: kl. 08.30 – 14.00 Udstilling af synshjælpemidler: 1. onsdag i hver måned kl. 13.00 – 15.00 Udstilling for døvblinde: 1. onsdag i hver måned kl. 13.00 – 15.00 Udstilling af IT hjælpemidler: 1. onsdag i hver måned kl. 13.00 – 15.00 Udstilling af mobilitetshjælpemidler Hver onsdag kl. 13.00 – 15.30 Centrets telefontider: Mobilitetsafdelingen Mandag – fredag kl. 8.30 – 14.00 Synsafdelingen Mandag – fredag kl. 9.00 – 12.00 Teknologiafdelingen Tirsdag – torsdag kl. 9.00 – 11.00 Høreafdelingen Mandag, tirsdag, torsdag, fredag kl. 8.30 – 10.30 Onsdag kl. 14.30 – 16.30

Indhold: Orientering og debat: s. 1-11

- Formål med bladet - Aktiviteter - Nyt fra synsområdet - Nyt fra teknologiområdet - Nyt fra høreområdet - Nyt fra mobilitetsområdet - Emneuge om tilgængelighed - Specialrådgivnings fremtidige organisering i Vejle

Amt - Vi lukker

Lovstof: s. 12-15

- Loftsbelysning - Hvem kan bevilge informationsteknologiske

hjælpemidler? - Ny bekendtgørelse vedr. hjælpemidler og

forbrugsgoder - Ændringer af lov om magtanvendelse og andre

indgreb i selvbestemmelsesretten - Bekendtgørelse om hjemmesygepleje - Tøj og sko

Nye bøger, pjecer og videoer s. 16-24

- Nye pjecer fra CKHM - Den gode sengestue - Vejviserfunktionen - Rådgivning i bevægelse - Funktionsevnemetoder - Ældre og IT - Tryghedsalarmer og sikringsudstyr - Äta och dricka – mer än att tugga och sväljä - Tips til personer med nakke- og skuldersmerter - Forebyggelse af tryksår - Para- og tetraplegi - Ergonomi – Sittande & rullstolar - Møde med fremadskridende sygdom - Metodebog i hjælpemiddelformidling - Amytrofisk lateral sklerose - Journaler på hjælpemiddel- og bolig-

ændringsområdet - Video: Ikke helt som andre - Hvorfor står farfar der og kikker - Årets feriebillede

Hjælpemidler s. 25-29 - Alternative mus og musetilpasninger - Standard computer - Voila stregkode-skanner - Pocket viewer - Iltflaskeholder - Telefonapparat CL 200 - Conversor FM system og Puzzle

Personaleoversigt s. 30-31

Hjælpemiddelnyt CKHM Vejle - 2. årgang nr. 2 2003 2

Orientering og debat Formål med bladet Hjælpemiddelnyt. Bladet udsendes til alle vore samarbejdspartnere i kommunerne og på amtets institutioner. Formålet med dette blad, der udkommer to gange årligt er:

• at formidle ny viden om hjælpemidler og boligændringer fra følgende områder på Center for Kommunikation og Hjælpemidler: Syn, Teknologi, Mobilitet og Høre

• at formidle relevant information om lovgivning på området

• at styrke samarbejdet med kommuner og institutioner

• at informere om aktiviteter på Center for Kommunikation og Hjælpemidler

• at skabe debat

Hjæ

lpemiddelnyt CKHM Vejle - 2. årgang nr. 2 2003 3

Orientering og debat

ktiviteter 2003

A Kursus/Møde

Dato

Kommunemøde 4. sept 2003

ember

Emneuge Tilgængelighed

Uge 40

Kommunemøde

11. de 003 cember 2

Børneterap Grundtakst Lovgivning

et er et f(Di Esbjerg) Aktive man Børneterap

Møde med

Småbørnso IT-hjælpem

Der udsendisse arrand

Hjælpemidd

Mobilitet

eutmøde 4. septem ber 2003

model på boligområdet med kommunerne

22. oktober 2003

for nye sagsbehandlere på hjælpemiddelområdet ælles regionskursus og afholdes på Ribe Amts HMC

18. november 2003

uelle kørestole

4. december 2003

eutmøde

11. december 2003

nye medlemmer af Dansk Blinde Samfund (ikke fastlagt)

Synsafdelingen

Teknologiafdelingen

mrådet 22. oktober 2003

idler til ordblinde

(ikke fastlagt)

es særskilte indbydelser fra CKHM til gementer.

elnyt CKHM Vejle - 2. årgang nr. 2 2003 4

Hjælpemiddelnyt


Nyt fra synsområdet Personale. Ny medarbejder i Syn: Vi har ansat Vivi Provstgaard, sostilling i Vejle kommune som sagergoterapeut. Hun er ansat fra 1. grund af ferie starter hun på CKH Arbejdsgang i Syn. Efter henvendelse til CKHM udfyansøgningsskema. Der indhentesoplysninger f. eks. fra øjenlæge eder sendes et ventebrev. Vi har fomåneders ventetid, undtaget herfohastesager. Sagerne fordeles og vkan derefter træffes aftale om hjeafprøvning på CKHM. Vi får deshenvendelser fra folk, som ikke ehjælp, og de får et afslag med muafgørelsen. Efter afprøvning og uhjælpemidler i en periode følges og der sendes en bevilling.

m kommer fra en sbehandlende

august, men på M 18. august.

ldes et nødvendige ller optiker, og r tiden 4 r er naturligvis isiteres, og der mmebesøg eller værre også mange r berettigede til lighed for at anke dlån af der op på sagen,

Der foretages sagsbehandling af ansøgning om deltagelse på kurser i samtræning med førerhund samt på senblindekurser. Desuden sagsbehandling af ansøgning om bevilling af øjenproteser. Rådgivning og vejledning, herunder undervisning af grupper af brugere og pårørende samt relevante faggrupper. Åben udstilling. Udstilling af synshjælpemidler………….. 1. onsdag i hver måned En synskonsulent og en optiker…………. kl. 13.00 – 15.00 Udstilling for døvblinde. 1. onsdag i hver måned………………..... Birthe Lis Kristensen…………………… kl. 13.00 – 15.00 Pjecer og skemaer. Vi har fået fremstillet 2 nye pjecer: ”Synsområdet” og ”Synshjælpemidler” Desuden har vi forbedret vore forskellige ansøgnings- og bevillingsskemaer. Især ansøgningsskemaet, som bruges, når folk selv henvender sig eller henvises til CKHM. Vi har

CKHM Vejle - 2. årgang nr. 2 2003 5

desuden skemaer til ansøgning om briller/kontaktlinser og øjenproteser samt diverse bevillingsskemaer. Pjecer og skemaer kan rekvireres ved henvendelse til Synsområdet. Der arbejdes på at gennemføre et miniprojekt i 2004, hvor Tale og Syn vil samarbejde med et sygehus om træning af hjerneskadede. Anni Knudsen. Optiker

Hjælpemiddelnyt C

Orientering og debat Nyt fra teknologiområdet Teknologiområdet arbejder med sagsbvedr. de særlige informationsteknologhjælpemidler (IT-hjælpemidler) efter lservice § 97. For at vi kan løse de opgder er forbundet hermed, skal vi naturlorienteret på mange forskellige områdområdet er ikke just det nemmeste at vdate på, da udviklingen går så utrolig s Ventetiden før sagsbehandlingen starteøjeblikket på 3 måneder. Undtaget hernaturligvis hastesager. Selve sagsbehakan være af stærkt varierende længde,skyldes, at der ofte er behov for lange afprøvninger. De lange afprøvninger enødvendige i komplekse sager, hvor dligetil at afdække, hvilket hjælpemiddebehov for. Vi har gennem længere tid haft fokus pafgrænsningsproblematikkerne i forhoanden lovgivning. Det skyldes, at vi i fsammenhænge oplever, at der hersker i hvilket regi bevilling af IT-hjælpemidhjemme. I forsøg på at afhjælpe probleafholder vi derfor møder med involverkonkrete sager, og arrangerer tema-dagudvalgte områder. I den sammenhængnævnes, at vi den 10. juni 2003 invitertemadag for skoleområdet, omhandlenhjælpemidler til ordblinde. I det tidligeder planlagt en temadag på børneområplaner om endnu en temadag på ordbliAndre områder vil blive taget op, når vder er et behov. Omfanget af ansøgninger er inden for tid faldet en del, men samtidig er der rstørre behov for rådgivning. En del af rådgivningen omfatter de ovennævnte afgrænsningsproblematikker, men kortelefonrådgivninger er der også blevetDet tilskrives at teknologiområdet nu estørre center med en stærkere profil. Desuden har vi nu etableret mulighed vores udstilling én gang månedlig, den

KHM Vejle - 2. årgang nr. 2 2003 6

ehandling iske ov om social aver igvis være er og IT-ære up-to-tærkt.

r er i fra er ndlingstiden hvilket kan

r et ikke er l der er

å ld til orskellige stor tvivl om ler hører merne ede parter i e på

kan det ede til en de IT- efterår er det og der er ndeområdet. i skønner,

det sidste års egistreret et

te flere af. r en del af et

for at besøge første

onsdag i måneden kl. 13-15. En medarbejder fra området vil være tilstede til at fremvise og kort orientere om de forskellige hjælpemidler. Egentlige afprøvninger og længerevarende demonstrationer, kan af hensyn til andre besøgende og evt. manglende ekspertise hos den medarbejder, der har vagten, ikke forventes. I disse tilfælde henvises der til den medarbejder, som har den største kompetence på området. Endelig er teknologiområdet involveret i planlægningen af centrets emneuge omhandlende tilgængelighed i uge 40, hvor vi bidrager i forbindelse med udstilling, konference, kursus og åbent hus. Hans Ole Hansen, områdeansvarlig. HIT- Messe 2003 En af de største begivenheder i årets løb for Teknologiområdet er deltagelsen i HIT-messen. HIT-messen er Hjælpemiddelstituttets store årlige messe om Handicap & IT, som afholdes i september måned. Ud over selve udstillingen arrangeres der seminarer, foredrag og workshops om teknologi til mennesker med særlige behov. HITmesse 2003 afholdes på Hotel Nyborg Strand fra tirsdag d. 16. til onsdag d. 17. september 2003. Man kan deltage i de forskellige seminarer og foredrag, eller besøge udstillingen alene. Man skal tilmelde sig seminarer og/eller foredrag, men hvis man kun skal besøge udstillingen, kræves der ikke forhåndstilmelding. Udstillingen har åbent tirsdag fra kl. 11.00-17.00 g onsdag fra kl. 9.00-16.00 Læs mere her: http://www.hitmesse.dk Hans Ole Hansen, områdeansvarlig

Hjælpemiddelnyt CKHM Vejle - 2.


IT - Information om temadag Småbørnsområdet Teknologiområdet har indgået aftale med Inger Kirk Jordansen fra Hjælpemiddelinstituttet om afholdelse af en temadag inden for småbørns-området med følgende indhold:

- Alternativ betjening og kommunikation - Produktgennemgang - Sektoransvarlighed - Afgrænsning

Målgruppen er bevilgende myndigheder i Vejle Amt:

- Kommunale børnesagsbehandlere - Kommunale PPR - Amts PPR - Ledere af specialbørnehaverne - Ledere af specialskolerne

Temadagen er onsdag den 22. oktober 2003 fra kl. 10-16. Der bliver udsendt indbydelser/ tilmeldingsblanketter i løbet af september 2003. Bent Schmidt, pædagogisk it-medarbejder Informationsdag om IT-hjælpemidler til ordblinde. Tirsdag d. 10. juni afholdt vi en informationsdag om IT-hjælpemidler til ordblinde. Vi havde til dette arrangement inviteret ansatte på folkeskoler, specialskoler, friskoler og kommunale PPR i Vejle Amt. Ca. 40 personer valgte at tage imod tilbuddet, som var delt op i to emner på henholdsvis formid-dag og eftermiddag. Formiddagen handlede om lovgrundlaget for bevilling af IT-hjælpemidler. CKHM’s souschef Bodil Pedersen forestod en grundig gennemgang af bevillingsmulighederne i forskellige situationer, herunder bl.a. sektoransvaret. Der blev naturligvis

lagt vægt på uddannelsesinstitutionernes forpligtelse til at sørge for tekniske hjælpemidler i forbindelse med undervisning. Om eftermiddagen havde vi inviteret talepædagog Heine Schmidt og Kim Nørkjær fra firmaet Scandis til at fortælle og demonstrere hjælpemidler. Heine Schmidt har i mange år været stærkt engageret i ordblindes muligheder for at kunne skrive og læse. Desuden er han stærkt involveret i udviklingen af ordforslagsprogrammet Iris Ordbank. Foruden at demonstrere programmet, fortalte han om den betydning, som Iris Ordbank og andre IT-hjælpemidler har haft for nogle af de børn og unge mennesker, hvis udvikling han gennem årene har fulgt. Derefter blev scenen overladt til Kim Nørkjær, som demonstrerede og besvarede spørgsmål om de programmer som Scandis har udviklet til ordblinde. Det drejer sig om skærmlæseprogrammet Vital med tilhørende syntetisk tale, ordforslagsprogrammet Vise Ord og det nye scanneprogram Vitex. Flere af deltagerne gav udtryk for, at det havde været en god dag, og at de gik derfra med ny viden. Dermed må man sige, at målet med dagen var blevet opfyldt. Yderligere oplysninger kan findes på følgende hjemmesider: Vital, Vise Ord og Vitex: www.scandis.suite.dk Iris Ordbank: www.auxilior.com Hans Ole Hansen, områdeansvarlig

årgang nr. 2 2003 7

Hjælpemiddelnyt

Orientering og debat Nyt fra høreområdet Høreområdet tilbyder komspecialundervisning, rådgihjælpemiddelafprøvning tihøreapparat eller har hørevVi tilbyder desuden undervsamt faglig rådgivning til afagpersoner i kommuner oHerudover sagsbehandler vtilskud til høreapparater. Omlægning af det hørepæCenter for Kommunikationpr. 1.april. 2003 i samarbeændret det hørepædagogisk Tilbuddet er ændret, fordi Kommunikation og Hjælpekvaliteten i vores samlede Ved vores tidligere åbne trkommuner var brugerne ofventetider og efterfølgendetilfælde genindkaldes. Det har vi ment, var utilfre Erfaringsmæssigt ved vi, atelefonrådgivning kan klarhenvendelserne direkte elle Vi har derfor udvidet voressåledes at vi fremover kan mod tidligere 1 time daglig For brugere og kommunalehørepædagogen på tlf. 794

mandag, tirsdag, tfra kl. 8.30 –

onsdfra kl. 14.3

De brugere, der har brug fohørepædagogen, vil få tilbuhørepædagogen på konsultKolding, Horsens, Frederic

CKHM Vejle - 2. årgang nr. 2 2003

penserende vning og l voksne, der bruger anskeligheder. isning af pårørende rbejdspladser og

g amt. i ansøgninger om

dagogiske tilbud. og Hjælpemidler har

jde med kommunerne e tilbud.

vi på Center for midler ønsker, at hæve

tilbud. æffetid i nogle te udsat for urimelige måtte brugerne i en del

dsstillende.

t vi i vores e ca. 50% af r ved at viderehenvise.

telefonrådgivning, træffes 2 timer dagligt t.

medarbejdere træffes 3 6060:

orsdag og fredag 10.30 samt ag 0 – 16.30.

r yderligere bistand fra dt en tid hos

ationssteder i Vejle, ia, Brædstrup, Give og

Juelsminde, hvor vi så kan afsætte god tid og levere en målrettet ydelse i forhold til den enkelte høreapparatbruger. Henvendelser vedr. almindelig vedligeholdelse og betjening af høreapparater skal fortsat ske til kommunen. Jan Hoecht, konsulent ’

Nyt fra mobilitetsområdet Personale. Den 1. april 2003 rejste fysioterapefra CKHM til en ny stilling ved Skkommune. Ergoterapeut Rigmor Raahede er anstilling den 1. juni 2003. Hun skal vrådgivning indenfor bilspecialet ogarm- og benproteser. Rigmor kommstilling ved Kolding Sygehus og inKolding kommune. Lene Hornstrup er blevet fastansat 2003 og varetager fortsat rådgivninboligspecialet.

8

ut Birte Morsø anderborg

sat i den ledige aretage

bevilling af er fra en

den da fra

fra den 1. juni g indenfor


Orientering og debat Metodekursus Landets hjælpemiddelcentraler har i fællesskab arrangeret et metodekursus for ansatte på hjælpemiddelcentralerne. Kursusforløbet er inddelt i 4 moduler, og strækker sig over et års tid. Første modul foregår den 16. september 2003. Den dag vil der ikke være terapeuter på CKHM. Kurset tager udgangspunkt i ”Metodebog i hjælpemiddelformidling” Siddestillingsspecialet. I siddestillingsspecialet har vi haft et stille forår. Om området er ved at være mættet, eller om vi har skræmt jer væk med en ventetid på seks måneder, ved vi ikke; men der har ikke været nogen ventetid i de sidste måneder. Den ekstra tid har været kærkommen bl.a. til den kvalitetsundersøgelse på vores tilbud om siddestillingsanalyse, som vi, med hjælp fra 22 terapeuter i amtet og kommunerne, har foretaget. Omtale af kvalitetsundersøgelsen kan ses andet steds i bladet. Hanne og jeg har taget en dyb indånding og meldt os som forelæser på Nordisk Siddesymposium i Oslo til april. Vi vil gennemgå vores metode indenfor siddestillingsspecialet. Karen Hjort, ergoterapeut Boligspecialet. Grundtakstsager: Der er siden januar 2002 givet tilsagn om medfinansiering i 10 boligsager. På nuværende tidspunkt har vi 14 boligsager i gang. Vi har evalueret på samarbejdsmodellen, rådgivnings- og indstillingsskemaet. Dette har medført, at rådgivningsskemaet er blevet forbedret, rådgivningsskemaet kan nu findes på amtets hjemmeside under sociale forhold visitationsprocedurer og ansøgningsskemaer.

Indstillingsskemaet og den reviderede samarbejdsaftale forventer vi at have klar med ændringer i august-september 2003. Derudover har vi haft fokus på hvilke undersøgelses- og analysemetoder, der er anvendelige i boligsagerne. Vi har udarbejdet et skema til brug ved aktivitets- og funktionsana-lysen, som er relateret til boligen. Vi planlægger at afholde en orienterings- og debatdag om grundtakstmodellen på boligområdet den 22. oktober 2003. Vi udsender nærmere indbydelse i løbet af september måned. Anne Grethe Pedersen, ergoterapeut Bilspecialet. Vi har desværre i foråret 2003 måtte udmelde en ventetid på 4 måneder. Det gør vi stadig, men arbejder og håber på snart at få den ned på 3 måneder. Muligvis skyldes det den lange ventetid, men vi har nu gentagne gange oplevet, at der er sket væsentlige ændringer i brugernes tilstand, når de kommer til bilmøde. Udgangspunktet for afprøvning af bil er ofte ganske anderledes, end det oplæg vi får i henvisningen. Vi vil derfor opfordre jer til at være ajour med brugerens aktuelle funktionsniveau og inden mødet orientere os, hvis der er opstået ændringer i tilstanden, som kan have betydning for bilansøgningen. Sammen med Bilsekreteriatet for bevilling har vi lavet 2 nye bilpjecer, en til brugerne og en til sagsbehandlerne i kommunerne. Kirsten Drivsholm, ergoterapeut Orientering og debat

Hjælpemidd

Produktdag - Messenyheder På vores produktdag den 19. juni 2003 blev der fremvist et udsnit af nyheder, som havde været på Rehabmessen i Bella Centret. Der var mulighed for at afprøve og analysere de forskellige produkters anvendelighed. Til jeres information bliver Rehab Messen i 2004 også i Bella Centret, og vi forventer også næste år at afholde en produktdag med nyheder fra messen. Siddestillinkvalitetsun Vi har i foråvar at afdæktilfredshed mDer blev udhver bruger i tiden 2001Der blev senterapeuter. Oudfyldte spøVi siger mansig tid til at modtaget etNedenståenden konklusioResultatet gstore ændrin

Konklusion: Formålet med undersøgelsen: 1. I hvor høj grad er den henvisende terapeut

tilfreds med siddestillingsanalysen og den efterfølgende siddestillingsrapport.

Grundelementerne i siddestillingsanalysen er samtale, undersøgelse og rådgivning: • 78 % svarer at samtalen har en høj værdi for

deres videre arbejde. • 96 % svarer at undersøgelsen har en høj værdi

for deres videre arbejde.


gsspecialet dersøgelse

ret lavet en undersøgelse, hvis formål ke de henvisende terapeuters ed siddestillingsspecialets ydelser.

færdiget et spørgeskema, gældende for der har været til siddestillings-analyse og frem og hvis sag er afsluttet. dt 41 spørgeskemaer ud til 33 g vi modtog 25 udfyldte og 2 ikke rgeskemaer retur fra 22 terapeuter. ge tak til de terapeuter, som har taget

deltage i undersøgelsen. De har alle samlet resultat af undersøgelsen. e er konklusionen fra undersøgelsen, n vi godt kan være stolte af.

iver os ikke anledning til at foretage de ger i vores ydelser.

• 92 % svarer at rådgivningen har en høj værdi for deres videre arbejde

Til den efterfølgende siddestillingsrapport svares der: • 92 % svarer at rapporten har en høj værdi for

dem i det videre forløb med afprøvning og tilretning.

• 96 % vurderer rapportens kvalitet som værende høj.

Vi konkluderer, at der er en meget høj grad af tilfredshed hos de henvisende terapeuter med siddestillingsanalysen og den efterfølgende siddestillingsrapport. Formål med undersøgelsen: 2. I hvor høj grad er den henvisende terapeut

tilfreds med den efterfølgende specialrådgivning.

Til spørgsmålene om den efterfølgende specialrådgivning svarer: • 100 % vurderer kvaliteten af vores medvirken

ved afprøvning af produkter som værende høj. • 100 % vurderer kvaliteten af vores medvirken

ved specialfremstilling af sædeenhed eller korset som værende høj.

Vi vil konkludere, at der er en meget høj grad af tilfredshed hos de henvisende terapeuter med den efterfølgende specialrådgivning.

Hjælpemiddelnyt CKHM Vejle - 2. årgang

Orientering og debat Overvejelser. For brugeren, som deltager i siddestillingsanalysen, er det afgørende, at det endelige resultat giver en bedre siddestilling, som kan anvendes i dagligdagen. Og dette er, i langt de fleste tilfælde, også det endelige mål for siddestillingsanalysen. Derfor må vi overveje svarene på betydningen af vores rådgivning i forhold til pleje/håndterings-situationen. Det er under dette punkt, at korrekt placering i kørestolen hører, - og placeringen er helt afgørende for den gode funktionelle sidde-stilling. Svarene er ret spredte mellem lav og høj værdi; men undersøgelsen giver ikke svar på, hvad der ligger bag besvarelserne til ovenstående. For at afklare dette, vil der skulle laves en undersøgelse med fokus på dette. Hanne Nørgård, fysioterapeut Karen Hjort, ergoterapeut Nyt vedrørende Hjælpemiddelinstituttet Artikelbasen. Hjælpemiddelinstituttet har samlet de allerfleste artikler fra deres tidsskrifter HIT og Viadukt (nu Hjælpemidlet) i en artikelbase på www.hmi.dk Med mere end 250 artikler og over 500 links giver Artikelbasen let og hurtig adgang til informationer på hjælpemiddelområdet. Man kan finde dybdegående informationer i form af artikler, anmeldelser, prøvningsresultater og case-stories, men også mere faktuelle oplysninger, såsom forhandlere af hjælpemidler og priser på hjælpemidler. Alle har adgang til Artikelbasen, dog har kun abonnenter på HIT og Hjælpemidlet adgang til artikler fra de to seneste udgivelser. Hjælpemiddelbasen. HMI kan nu præsentere endnu en søgemulighed i Hjælpemiddelbasen. Det er nu muligt at søge hjælpemidler ud fra tekniske data.

Hvis man ønsker løbende informationer om Hjælpemiddelbasen kan man tilmelde sig Hjælpemiddelinstituttets Nyhedsbrev om Hjælpemiddelbasen på [email protected] Messenyt 2003. HMI og landets hjælpemiddelcentraler har igen i år indsamlet nyheder fra messen. Nyhederne samles i Messenyt 2003 og er tilgængelig på HMIs hjemmeside www.hmi.dk klik på:

• Publikationer • Messenyt • Messenyt 2003

Herfra er der direkte link til hjælpemiddelbasen, for de produkter som er registreret der.

I år udgives også en papirudgave, som er en del af tidsskriftet ”Hjælpemidlet” (tidligere Viadukt), som udkom i uge 28. K

aren Hjort, ergoterapeut

Ed Ifein

nr. 2 2003 11

mneuge om tilgængelighed en 29. september – den 4. oktober 2003

anledning af Handicapår 2003, afholder Center or Kommunikation og Hjælpemidler i Vejle Amt n emneuge om tilgængelighed. Ugen vil deholde følgende:

- Specialudstilling om tilgængelighed. Udstillingen vil være åben for alle i et tidsrum dagligt, også om lørdagen.

Hjælpe


- Indvielse af nyt haveanlæg til brug for især synshandicappede og kørestolsbrugere, m.h.p. afprøvning af forskellige belægninger, stigninger, vendearealer, ledelinier, opmærksomhedsfelter o. lign. Anlægget vil også være åbent for alle i et tidsrum dagligt.

- Indvielse af Centrets nye hjemmeside - Kursus i ledsageteknik - Konference om tilgængelighed.

Konferencen er meget brugerorienteret, men alle er velkomne

- Forskellige indlæg om taleområdets indsatsområder

- Kursus for arkitekter og andre teknikere om emner, der relaterer sig til tilgængelighed

m

Vi åbnudstilliseptemProgramaugust,i øvrigthenvennærme Hanne Hanne

Specialrådgivnings fremtidige organisering i Vejle Amt Nedlæggelsen af de 4 statslige specialkonsulentordninger. Pr. 1. januar 2003 blev de tidligere statslige specialkonsulentordninger for hørehæmmede og døvblevne, udviklingshæmmede, bevægelses-handicappede og blinde nedlagt. Opgaven varetages herefter af amterne. I det følgende orienteres om den fremtidige varetagelse af specialrådgivning i Vejle Amt. Hensyn ved planlægning af den fremtidige varetagelse af specialrådgivning. Det har for Vejle Amt været vigtigt, at der med den fremtidige varetagelse af specialrådgivning sikres en nem, enkel og overskuelig adgang til

middelnyt CKHM Vejle - 2. årgang nr. 2 2003 12

Brosten er romantiske at se på, en de er ikke rare at køre på for handicappede

er ugen med taler og musik samt åben ng og have mandag formiddag d. 29. ber.

met udsender vi til relevante parter medio og vi annoncerer det i dagspressen. Du kan høre mere om programmet ved delse til Centret. Kontakt undertegnede for re oplysninger.

Sørensen, overassistent tlf. 79 43 60 06 Nørgård, fysioterapeut tlf. 79 43 60 25

specialrådgivning for alle. Samtidig skal der fortsat sikres en høj faglig viden kombineret med vidensindsamling og –formidling. Udgangspunktet har endvidere været, at organiseringen ikke blot bliver en videreførelse af de eksisterende ordninger, men at varetagelsen integreres i og styrker den eksisterende specialrådgivning, der allerede ydes af fagafdelinger i Vejle Amts socialforvaltning, Center for Kommunikation og Hjælpemidler og en lang række institutioner i Vejle Amt. Fremtidige organisering. Der er pr. 1. april 2003 ansat 3 konsulenter svarende til i alt 1½ stilling. Det drejer sig om ¼ stilling på synsområdet, ¼ stilling på området for hørehæmmede og døvblevne og 1 stilling til varetagelsen af specialrådgivning i forhold til bevægelseshandicappede, samt oprettelsen af en vejviserfunktion. Fyns og Vejle Amt samarbejder om konsulenten på synsområdet. Konsulenterne på synsområdet og området for bevægelseshandicappede har tidligere været ansat hos specialkonsulentordninger. Alle tre konsulenter indgår som en del af det eksisterende konsulentkorps i Vejle Amts socialforvaltning.


O n rienteri g og debat

Det er ønsket med de 3 nye konsulenter at styrke indsatsen på områderne for:

• Overgangen fra barn til voksen – muligheder for uddannelse, beskæftigelse

• Rådgivning vedr. revalidering og arbejdsfastholdelse, med fokus på personer med syns- eller hørehandicap

• Styrkelse af amtets specialviden vedr. bevægelseshandicappede, særligt med henblik på den kommunale rådgivning i sager om hjælpeordninger

Vejle Amt ønsker med oprettelsen af en vejviserfunktion at skabe en mere enkel og direkte adgang til specialrådgivning indenfor amtet. Vejviseren skal kunne henvise til rette sagsbehandler/myndighed, men skal ikke yde konkret rådgivning. Det vil være en del af konsulenternes opgave at indgå i de netværk, der etableres i samarbejde med de andre amter. Det gælder netværk for hørehæmmede og døvblevne, netværk på synsområdet og netværk for bevægelses-handicappede. Endvidere vil der på området for udviklingshæmmede blive nedsat 3 netværk for kriminelle udviklingshæmmede, udviklingshæmmede med udadreagerende adfærd og udviklingshæmmede med synshandicap. Her vil konsulenter fra Voksen- og Handicapafdelingen i øvrigt deltage. Konsulenter er fysisk placeret på Center for Kommunikation og Hjælpemidler, og kan kontaktes der Konsulent for synsområdet: Mitsi Faarbæk Konsulent for hørehæmmede og døvblevne: Jan Hoedt Konsulent for bevægelseshandicappede: Else Pedersen Vejviseren kan træffes mandag mellem kl. 9.00–14.00 på telefon 79 43 60 78. Funktionen træder i

kraft i starten af juni. Vejle Amts specialrådgivning på de øvrige handicapområder varetages som hidtil af Socialforvaltningen, Undervisning- og Kulturforvaltningen og Psykiatriforvaltningen. Brugerinddragelse. For at sikre de berørte organisationers indflydelse i forbindelse med overgangen til amtsligt regi er der nedsat en følgegruppe bestående af De Samvirkende Invalide-organisationer, Landsforeningen for Bedre Hørelse, Dansk Blindesamfund, Lands-foreningen LEV og Dansk Handicapforbund. Formålet med følgegruppen er, at interesse-organisationerne får mulighed for at stille spørgsmål og afgive anbefalinger i forhold til varetagelsen af specialrådgivningen efter specialkonsulentordningerne. Følgegruppen er nedsat for en periode på et år. Perioden afsluttes med en samlet evaluering. Den uvildige konsulentordning på handicapområdet. Med hjemmel i serviceloven er der pr. 1. november 2002 oprettet en uvildig konsulentordning på handicapområdet – DUKH. Konsulentordningen kan anvendes af alle, såvel brugere som offentlige myndigheder. Der ydes råd og vejledning om bl.a. typer af hjælp og ydelser, relevante handicaporganisationer, klagemuligheder og lignende. Der kan i øvrigt henvises til www.dukh.dk Vedr. afgrænsning i forhold til Vejle Amts vejviserfunktion henvises til pjece herom. Vi lukker ! Center for Kommunikation og Hjælpemidler holder lukket mandag den 27. oktober 2003.


L ovstof

Loftsbelysning – SM C 14-03 Den sociale ankestyrelse har behandlet en ankesag om loftsbelysning. Af afgørelsen fremgår, at loftsbelysning skal vurderes som et forbrugsgode og ikke som en boligændring eller som optikunderstøttende hjælpemiddel. Denne afgørelse har betydet, at der vil ske ændring i rådgivningen fra Synsområdet her på CKHM. Resume af SM C 14-03. Hjælp til anskaffelse af loftsbelysning i form af ophængte lysarmaturer til en synshandicappet kvinde skulle vurderes som et forbrugsgode, og ikke som et hjælpemiddel, et optikunderstøttende synshjælpemiddel eller som en boligændring. Bevillingskompetencen henhørte således under kommunen. Ankestyrelsen lagde bl.a. vægt på, at loftsbelysningen var lysarmaturer, der var fremstillet med henblik på forbrug hos befolkningen i almindelighed og til almindelig ophængning. Videre blev der lagt vægt på, at optikunderstøttende synshjælpemidler alene omfattede genstande, der ud fra definitionen af hjælpemidler og forbrugsgoder kunne henregnes til hjælpemidler. Endelig blev der lagt vægt på, at den ophængte loftsbelysning ikke var omfattet af reglerne om boligændring. Den konkrete loftsbelysning faldt således ikke ind under begrebet mur- og nagelfast, således som dette begreb måtte forstås i relation til boligindretningsreglerne i serviceloven. Ændring i praksis. Her på CKHM er vi i samarbejde med en kommune nået frem til, at ansøgning om loftsbelysning skal vurderes ud fra bestemmelserne i servicelovens § 98 stk 5: ” Hvis det på grund af den nedsatte funktionsevne er nødvendigt med et forbrugsgode, der er dyrere end et almindeligt

standardprodukt, eller hvis den nedsatte funktionsevne nødvendiggør særlig indretning af forbrugsgodet, betaler kommunen henholdsvis amtskommunen, jf. stk. 1 og 2, de nødvendige merudgifter”. Synsområdet vil fremover i sin rådgivning om loftsbelysning til borgere og kommuner tage udgangspunkt i at belysning bevilges efter servicelovens § 98 stk. 5, og at dette betyder, at borgeren skal betale halvdelen af prisen for et standardprodukt. I et par konkrete sager er vi i samarbejde med kommunen blevet enige om, at et ”standardprodukt”, når det drejer sig om loftsbelysning tager udgangspunkt i 3 lyskilder (over sofabord, over spisebord og ved læseplads), og at kommunen kun vil udregne forbrugsgodebetaling for den eller de lyskilder som det ansøgte lys erstatter. Bodil Pedersen, souschef Hvem skal bevilge informationsteknologiske hjælpemidler? Den danske lovgivning indeholder en række muligheder for at opnå støtte til informationsteknologiske hjælpemidler. Udgangspunktet for, hvilken lovgivning en ansøgning om et informationsteknologisk hjælpemiddel skal vurderes efter er, hvor i systemet, brugeren befinder sig. Det vil sige, det er sektoransvarlighedsprincippet, der danner udgangspunkt for i hvilket regi en ansøgning skal behandles. I det følgende beskrives, hvem der principielt har ansvaret for i en given situation at stille hjælpemidler til rådighed for mennesker med nedsatte eller manglende læse/skrive færdigheder eller kommunikationsproblemer. I det enkelte tilfælde skal der dog foretages en individuel vurdering for at afklare, hvem der har forpligtelsen: Det er også altid en individuel vurdering, hvorvidt brugerens behov er Lovstof

tilstrækkeligt væsentligt til, at der kan ydes støtte i det hele taget.

Læs nærmere her: Bekendtgørelse nr. 896 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand §2, stk. 4. Bekendtgørelse nr. 433 om folkeskolens specialpædagogiske bistand til småbørn.

Til undervisning Vejledning om specialpædagogisk bistand til småbørn. Folkeskolen. Skolen har ansvaret for at stille særlige undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler, som er nødvendige i forbindelse med undervisning af eleven, til rådighed. Skolen skal også stille hjælpemidler til rådighed, hvis den vurderer, at der er behov for disse i hjemmet til lektielæsning.

Specialpædagogisk støtte til videregående uddannelser. Uddannelsessøgende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse skal have adgang til den nødvendige specialpædagogiske støtte i form af f.eks. tekniske hjælpemidler og tolk. Det er skolen i samarbejde med PPR og evt. andre

rådgivere, der vurderer, om et teknisk hjælpemiddel er nødvendigt eller ej. Skolen kan også vurdere, at en elev ikke nødvendigvis skal lave lektier, eller at eleven kan lave sine lektier på skolen med de computere, som er til rådighed der.

Den studerende indgiver ansøgning til uddannelsesinstitutionen, der foretager indstilling til Statens Uddannelsesstøtte (Styrelsen). Styrelsen træffer afgørelse, og denne kan ankes via Styrelsen til ”Ankenævnet for Uddannelsesstøtten”.

Skolens afgørelse i henhold til Folkeskolelovens § 19 stk. 1 kan ankes til kommunalbestyrelsen inden 4 uger, og når det gælder elever i den vidtgående specialundervisning (Folkeskolelovens § 19 stk 2) til ”Klagenævnet for Vidtgående Specialundervisning i Undervisningsministeriet”

Læs nærmere her: Bekendtgørelse om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser (SPS bekendtgørelsen) Til erhverv. Arbejdsgiveren skal som udgangspunkt stille arbejdsudstyr til rådighed, men har en person brug for særligt værktøj eller arbejdsredskaber, kan disse bevilges efter Lov om en aktiv beskæftigel-sesindsats. Loven omfatter blandt andet ledige, der modtager dagpenge, kontanthjælpsmodtagere, personer med begrænsninger i arbejdsevnen, som er omfattet af kapitel 6 i lov om aktiv social-politik, personer med handicap, der har gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed. Tilskud til hjælpemidler kan gives som tilskud til undervisningsmateriale, arbejdsredskaber og andre arbejdspladsindretninger. Hjælpemidler kan i stedet for tilskud gives som udlån under forudsætning af, at det udlånte i fuldt omfang tilgodeser behovet.

Under Folkeskolelovgivningen hører også specialpædagogisk bistand til småbørn. For så vidt angår børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen, skal der tilbydes specialpædagogisk bistand, hvis barnets udvikling på grund af sprog- eller talevanskeligheder kræver en særlig hensyntagen eller støtte. Anmodning om specialpædagogisk bistand kan ske til den kommunale skoleforvaltning eller til den skolepsykologiske rådgivning, der derefter orienterer skoleforvaltningen om henvendelsen. Skolepsykologisk rådgivning eller Kommunalbestyrelsen tager stilling til, om der skal fremsættes tilbud over for forældrene om

specialpædagogisk bistand efter folkeskolelovens § 19 stk. 1 eller 2. Læs nærmere her:

Lov nr. 419 af 10/06/2003 Lov om aktiv beskæftigelses-indsats. Lov nr. 417 af 10/06/2003 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, lov om fleksydelse, lov om social service, lov om individuel boligstøtte, lov om retssikkerhed og

Ankemulighederne er de samme som beskrevet ovenfor.

Lovstof



administration på det sociale område og integrationsloven. Bekendtgørelse nr. 125 om Lov om aktiv socialpolitik. Lov nr. 1038 om kompensation af handicappede i erhverv. I hjemmet For at opnå støtte efter serviceloven til informationsteknologiske hjælpemidler til brug i hjemmet kræves det, at ansøgeren har et varigt handicap og et væsentligt behov. Bevilling af informationsteknologiske hjælpemidler sker efter Servicelovens § 97 og § 98 og kan ske henholdsvis i kommune og amt. Det er kommunen, der sagsbehandler ansøgninger om informationsteknologiske hjælpemidler, der alene kan afgive eller modtage signaler, f.eks. dørsignaler, overvågningsudstyr eller omgivelseskontrol, ligesom det er kommunen, der behandler ansøgninger om standard informationsteknologiske løsninger (fx standardcomputer, standardtastatur/mus/trackball osv.). Amtet behandler ansøgninger om særlige informationsteknologiske hjælpemidler. Særlige informationsteknologiske hjælpemidler er produkter, der kan afhjælpe et kommunikationshandicap (f.eks. talemaskiner og kommunikatorer) samt computerbaserede kommunikationshjælpemidler, herunder specialprogrammer og andet særligt tilbehør til computere (f.eks. skærmlæseprogrammer, talesyntese, og særlige tastaturer). Amtet kan yde rådgivning og vejledning om de bevillingsmæssige muligheder og mulige tekniske løsninger, uanset om det er kommunen eller amtet, der har bevillingsforpligtigelsen. Læs nærmere her: Bekendtgørelse nr. 195 om ydelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven Relevante SM’er på området: f.eks. SM C 23-00, C SM C 9-01 og SM C 53-01 Ud over de ovennævnte bevillingsmuligheder er der mulighed for til børn at søge om nødvendige merudgifter ved forsørgelsen i hjemmet til særligt legetøj eller andre udgifter forbundet med beskæftigelse i fritiden efter Servicelovens § 28.

Læs nærmere her: Lov om social service § 28 Relevante SM’er på området: f.eks. SM C 9-01, SM C 14-01, SM O 34-99 Bodil Pedersen, souschef Ny bekendtgørelse vedrørende hjælpemidler og forbrugsgoder Der er nu kommet en ny bekendtgørelse vedrørende ydelse af hjælpemidler og forbrugsgoder. Der er dels tale om en opdatering af den tidligere bekendtgørelse nr. 123 af 19. februar 1998 om ydelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter servicelovens §§ 97 og 98 (hjælpemiddel-bekendtgørelsen), dels en udtrykkelig hjemmel for kommuner og amtskommuner til at yde støtte til batterier/akkumulatorer til hjælpemidler ydet efter servicelovens § 97. Der er nu indføjet en hjemmel i hjælpemiddel-bekendtgørelsens § 5, stk. 3, der igen gør det muligt for kommuner og amtskommuner, at bevillige batterier til hjælpemidler, som er bevilliget efter servicelovens § 97. Hjælp til batterier vil dog kun gælde for batterier, som ikke kan købes i almindelig handel, eller som ikke kan eller bør udskiftes af ansøgeren. Opdateringerne drejer sig om tidligere vedtagne ændringer i bekendtgørelsen. Der kan blandt andre nævnes at frit valg af leverandør af individuelt tilpassede kørestole og IT- og optikunderstøttende hjælpemidler er kommet til, mens §§ om medicin og tandproteser er udgået. Bekendtgørelsen er trådt i kraft den 1. april 2003, og kan ses på Socialministeriets hjemmeside www.sm.dk under ”Lovgivning”. Karen Hjort, ergoterapeut Lovstof


Ændringer af lov om Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten Folketinget har den 29. april 2003 vedtaget ændringer i loven om magtanvendelse. Lovforslaget medfører en række ændringer af reglerne om magtanvendelse med det formål at opnå en bedre sikkerhed, social tryghed og værdighed for de pågældende borgere herunder at sikre den nødvendige pleje og omsorg. Ændringsloven indeholder følgende elementer: • En præcisering af, at omsorgspligten ikke kan udøves ved brug af fysisk tvang. • Indførelse af en mulighed for fastholdelse i hygiejnesituationer, hvis det er en absolut nødvendighed af hensyn til den pågældende. • Indførelse af lempeligere kriterier for anvendelse af alarm- eller pejlesystemer. • Indførelse af en mulighed for at anvende særlige døråbnere. • Indførelse af en lempeligere adgang til tvangsmæssig flytning af personer med en aldersbetinget eller senere erhvervet mental svækkelse, der er fremadskridende. Loven træder i kraft den 1. juli 2003. Lovforslaget (L 136) med bemærkninger kan læses på: 1. Socialministeriets hjemmeside – www.sm.dk. Se under lovgivning - lovforslag – fremsatte eller på: 2. Folketingets hjemmeside – www.ft.dk Se under dokumenter - lovforslag fordelt på ministerområde – Socialministeriet – af ministeren. Vedtagne. Uddrag af skrivelse fra Socialministeriet til kommuner og amter. Karen Hjort, ergoterapeut Bekendtgørelse om hjemmesygepleje

Der er kommet en ”ny” bekendtgørelse vedrørende hjemmesygepleje. Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 469 af 16. juni 2002. Bekendtgørelsen er forholdsvis kort, mens sundhedsstyrelsens retningslinier for tilrettelæggelse af hjemmesygeplejerske-ordningen er mere uddybende. Det er blandt andet her man kan læse om kommunens forpligtelse til at oprette depot for nødvendige rekvisitter, hjælpemidler m.m. til hjemme-sygeplejen. Karen Hjort, ergoterapeut Tøj og sko

Bekendtgørelse om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse efter servicelovens § 84

BEK nr. 869 af 23/10/2002 (Gældende)

I denne bekendtgørelse, vil vi orientere om afsnittet vedr. tøj og sko. Der står følgende i bekendtgørelsen:

Samspil med andre ordninger

§ 9. § 84 i lov om social service om dækning af nødvendige merudgifter omfatter efter sit formål ikke hjælp til egenbetaling efter andre bestem-melser i den sociale lovgivning.

Stk. 2. Der kan ydes hjælp til personer, som på grund af deformiteter eller ganske særlig legemsbygning e.l. har behov for særlig dyrt eller særligt udformet tøj. Det samme gælder hjælp til beklædning, som er nødvendig på grund af ekstraordinært slid på tøj og sko, herunder ekstraordinært slid på ortopædiske sko.

Karen Hjort, ergoterapeut

Nye bøger, pjecer og videoer


Nye pjecer fra CKHM CKHM er i færd med at udgive pjecer, som informerer om de forskellige områders tilbud. Når alle pjecer foreligger vil disse blive udsendt til relevante samarbejdspartnere, pjecerne kan også rekvireres ved henvendelse til CKHM og i løbet af efteråret 2003 vil de også blive tilgængelige på centrets hjemmeside, som er under etablering. På nuværende tidspunkt foreligger følgende pjecer:

• Servicedeklaration • Mobilitetsområdet • Siddestillingsanalyse • Specialrådgivning i bolig- og byggesager • Synsområdet • Synshjælpemidler • Teknologiområdet • Særlige informationsteknologiske

hjælpemidler • Høreområdet • Taleområdet

Den gode sengestue Retningslinier for indretning af sengestuer til plejekrævende patienter på sygehusene i Vejle Amt. Pjecen er udarbejdet af: Hanne Nørgård, CKHM, i samarbejde med Jette Mogensen, Fredericia Sygehus, Henning Rasmussen, Horsens Sygehus og Kirsten B. Hove, Sundhedsforvaltningen. Formålet har været at give nogle retningslinier for, hvordan 1 og 2-sengs stuer til plejekrævende patienter på sygehusene kan indrettes for at være funktionelle for patienter og personale, samt leve op til lovgivningen.

Målgruppen har været alle de, der er inddraget i renovering og/eller nybygning af sengestuer til plejekrævende patienter på sygehusene i Vejle Amt, f.eks. de lokale ledere, sikkerhedsorganisationer, tekniske afdelinger, sundhedsforvaltningen og diverse rådgivere. Pjecen er udarbejdet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse på 22 afsnit fordelt på de forskellige sygehuse i amtet. Undersøgelsen skulle belyse behovene på sengestuerne, herunder

- Hvilke typer patienter benytter stuerne - Hvilke behov har patienterne for hjælp - Hvilke hjælpemidler skal benyttes - Hvilke funktioner skal udføres på stuen - Hvilket udstyr skal der i øvrigt være

Det er også disse spørgsmål, man altid skal stille sig ved nye opgaver. Er der netop i denne opgave nogle særlige behov, der gør sig gældende, og som medfører, at man her skal søge rådgivning om specialindretning. Pjecen er opdelt i 5 afsnit:

- Hvad kendetegner den gode sengestue - Pladskrævende udstyr, der altid skal

kunne være på stuen - Andet pladskrævende udstyr, der

lejlighedsvis skal kunne komme ind på stuen

- Andre forhold, der kræver stillingtagen - Andet udstyr, der kan overvejes

I hvert afsnit er der i punkter beskrevet størrelser, pladskrav og forholdsregler for de enkelte hjælpemidler/udstyr/funktioner. Sidst i pjecen har vi vist nogle skitser, der belyser, hvordan 1- og 2-sengsstuer kan indrettes, hvis man benytter de beskrevne retningslinier. Benyttes andre størrelser på hjælpemidler eller udstyr, end de beskrevne, vil skitserne Nye bøger, pjecer og videoer

Hjælp

selvfølgelig få andre dimentioner. Den mindst mulige 1-sengsstue bliver således, efter pjecens mål og retningslinier, 18 m2, og den mindst mulige 2-sengsstue bliver 33m2. Pjecen har været i en høringsrunde inden udgivelsen i foråret 2003. Bl.a. har Arbejdstilsynet været hørt, og deres kommentarer er indarbejdet i pjecen. Endvidere er den tiltrådt af Sygehusledelsen og godkendt af Sundhedsudvalget. Selvom både ”Det gode badeværelse”(sommeren 2001) og ”Den gode sengestue” er udarbejdet for Vejle Amt, er pjecerne efterspurgt fra og udleveret til mange andre amter i landet. Sandsynligvis fordi der ikke findes tilsvarende på området. Sundhedsforvaltningen har foreløbig været villig til at udlevere pjecen gratis. Den kan fås ved henvendelse til Sundhedsforvaltningen eller her ved CKHM. Hanne Nørgård, fysioterapeut Vejvi

Vejle Amt har udgivet en lille folder Vejviserfunktionen – en nem og enkel vej til specialrådgivning i Vejle Amt. Den fortæller om baggrunden for at have en vejviser og hvad man kan bruge vejviseren til og hvordan. Folderen kan rekvireres hos vejviser Else Pedersen tlf. 79 43 60 78 mandag ml. kl. 9.00 – 14.00. Rådgivning i bevægelse Som et bidrag til diskussioner om rådgivning på handicapområdet har Center for Små Handicapgrupper udgivet et hæfte under navnet Rådgivning i bevægelse – mellem professionelle og personlige erfaringer. Seks artikler forsøger at belyse spændingsfeltet mellem den professionelle rådgivning og den frivillige erfaringsbaserede vejledning. Artiklerne tager afsæt i konkrete eksempler på, hvordan frivillige og professionelle mennesker med stor viden og entusiasme vejleder og

emiddelnyt CKHM Vejle - 2. årgang nr. 2 2003 19

serfunktionen

rådgiver andre. De samme mennesker bidrager også med deres helt personlige og nuancerede refleksioner omkring det arbejde, de udfører.

Hæftet kan købes hos Center for Små Handicapgrupper tlf. 33 91 40 20, eller lånes fra vores bibliotek. Nye bøger, pjecer og videoer

Hjælpemiddelnyt CKHM Vejle - 2. årgang nr. 2 20

Funktionsevnemetoder Funktionsevnemetoden har til formål at beskrive og vurdere en borgers funktionsevne med henblik på at tildele de nødvendige handicap-kompenserende ydelser ifølge den sociale lov. Metoden skal udvikle målrettede løsninger, som skabes i et samarbejde mellem borger og sagsbehandler. Formålet er, at den enkelte borgers behov opfyldes og hans eller hendes mulighed for at tage ansvar for sit liv styrkes. Udgivelsen henvender sig til sagsbehandlere, som beskæftiger sig med tildeling af handicapkompenserende ydelser. Man kan læse mere om funktionsevnemetoden på www.funktionsevne.dk. Håndbog i metode for god sagsbehandling ved vurdering af nedsat funtionsevne som grundlag for tildeling af handicapkompenserende ydelser efter Servicelovens bestemmelser. Pris kr. 75,00 Fokusområder – Om nedsat funktionsevne og muligheder for kompensation. Pris kr. 40,00 (Fås til en samlet pris a kr. 100,00) Vurdering af nedsat funktionsevne med henblik på tildeling af handicapkompenserende ydelser. Pris kr. 25,00 Iværksættelse af metoden. Pris kr. 25.,00. Socialministeriet 2002. Kan bestilles eller downloades på www.danmark.dk/ netboghandel. Kilde: Hjælpemidlet 2003 nr. 2

Ældre & IT Håndbog til IT-undervisning af ældre med funktionsnedsættelser. Håndbogen Ældre & IT gennemgår meget grundigt og pædagogisk såvel relevante indstillinger af computeren som undervisnings-materialer og eksempler. Bogen er krydret med beskrivelser af konkrete personers brug og indstillinger af computeren. Der er desuden et grundigt produktkatalog med relevant betjeningsudstyr og programmer. Bogens fire kapitler giver et overblik over de vigtigste resultater og konklusioner til brug for andre, der arbejder med edb-undervisning og ældre. Målgruppe: Bogen henvender sig til lærere, pædagoger og terapeuter, der beskæftiger sig med ældre og IT samt de ældre selv og deres pårørende. Pris kr. 250,00 Kan købes i boghandlen eller hos Hjælpemiddel-instituttet, Gregersensvej, 2630 Taastrup tlf. 43993322. E-mail [email protected], veb: www.hmi.dk Håndbogen kan lånes fra vores bibliotek. Kilde: Viadukt december 2002

03 20


Bøger, pjecer og videoer

Tryghedsalarmer og sikringsudstyr Tryghedsalarmer og sikringsudstyr kan installeres hos personer, der til en vis grad kan klare sig alene, men har behov for at kunne tilkalde hjælp ved fx sygdom eller uheld. Udstyret kan på den måde være med til, at man kan blive længere i eget hjem. Desuden kan man installere udstyret hos mennesker, der i princippet ikke kan klare sig alene, fx svært handicappede eller demente, så de får en sikrere hverdag. Udgivelsen Tryghedsalarmer og sikringsudstyr giver et solidt kendskab til tryghedsalarmer, lokaliseringsudstyr og udgangskontrolsystemer og indeholder et katalog over tryghedsalarmer og sikringsudstyr. Tryghedalarmer og sikringsudstyr henvender sig til fagpersoner på kommunale og amtskommunale plejehjem og boinstitutioner, kommunale sagsbehandlere samt pårørende til personer, der kan drage nytte af et alarm- eller sikringssystem. Pris kr. 150,00. Kan købes i boghandlen eller hos Hjælpemiddelinstituttet, tlf. 43993322, E-mail [email protected], web: www.hmi.dk eller lånes fra vores bibliotek. Kilde: Hjælpemidlet 2003 nr. 1

Äta och dricka – mer än att tugga och svälja Det svenske Hjælpemiddelinstitut har udgivet en bog der omhandler en af livets vigtigste aktiviteter, - at spise og drikke. Hverdagens rutiner kan blive meget besværlige, når man har problemer med at spise og drikke. Nogen kan ikke deltage i måltidets sociale og kulturelle sammenhænge, for andre kan det være et problem at få tilstrækkelig med næring. Det kan være meget frustrerende at made barnet, der har vanskeligheder med at tygge og synke. Og hvordan får man de aller ældste til at indtage føde, når de ikke længere vil. Funktionen at spise og drikke belyses helt fra man mærker sult til indkøb, tilberedning, borddækning, indtagelse og tandbørstning. Bogen beskriver hvor problemerne i madsituationerne opstår, hvordan de kan give sig udtryk ved forskellige aldre og funktionsnedsættelser og hvordan dette kan hindre mennesker i at få et godt udbytte af at deltage i måltidet. Bogen søger at give en forståelse, for hvordan man kan løse problemerne med kundskab og forskellige metoder og hjælpemidler. Bogen kan lånes fra vores bibliotek. Tips til personer med nakke- og skuldersmerter Ideer til at lette hverdagen” – Tips og hjælpemidler til personer med nakke-/skuldersmerter – hedder en ny pjece, som PTU har udgivet. Pjecen giver gode råd og beskriver nogle af de hjælpemidler, der kan være med til at lette hverdagen i hjemmet, på arbejde og i fritiden. Det er ofte kun lidt, der skal til, før et problem kan løses. Mange rutiner kan udføres på en anden måde, så det ikke gør ondt.


Hjælpe

Forskellige praktiske situationer gennemgås, f.eks. bad, påklædning, madlavning og rengøring. Men også hvile, fritid og seksualitet bliver omtalt i pjecen. ”Ideer til at lette hverdagen” kan fås ved henvendelse til PTU på tlf. 36739004. Pjecen er gratis.

Foreb Equap Panel”europæbehand”Guideer overforebySe denI kan uwww.h Kilde: H

Para- og tetraplegi - en håndbog for rygmarvsskadede. ”Para- og tetraplegi – håndbog for rygmarvsskadede” er en opslagsbog, hvor du som rygmarvsskadet kan finde en bred vifte af de vigtigste oplysninger om livet med para- og tetraplegi. Det drejer sig f.eks. om blære, tarm, sår, smerter, sex, psykologiske forhold, sociale rettigheder og forskning.

middelnyt CKHM Vejle - 2. årgang nr. 2 2003 22

yggelse af tryksår

– ”European Pressure Ulcer Advisory , som har til formål at lede og støtte alle iske aktiviteter til forebyggelse og ling af tryksår, har udarbejdet en pjece lines til forebyggelse af tryksår”. Pjecen sat fra engelsk i regi af ”Dansk gruppe til ggelse af tryksår”. engelske version på www.equap.org. dskrive flere eksemplarer fra: mi.dk/publikationer/sidde/ligge.

MC-nyt.

Også alternativ behandling, senskader, kost, idræt, rejser og tilgængelighed er blandt emnerne. Det gør bogen meget alsidig og nyttig i hverdagen for alle med en rygmarvsskade. Pårørende og behandlere kan også få glæde af håndbogen. De enkelte kapitler kan læses uafhængigt af hinanden. Redaktionen bag håndbogen består udelukkende af rygmarvsskadede, som derfor kender problemerne ud og ind. En lang række fagpersoner og personer med viden og interesse i rygmarvsskadedes vilkår har bidraget med tekster og råd. ”Para- og tetraplegi – håndbog for rygmarvsskadede” erstatter den tidligere ”Du er dig selv”. Den er på 212 sider med format 21x21 cm og i farver. Kan lånes i vores bibliotek. Kilde: HMC-nyt. Ergonomi – Sittande & rullstolar Denne svenske bog er skrevet af fysioterapeut Bengt Engström. Engström er internationalt kendt for sit arbejde på området siddestillinger og tilpasninger til kørestolsbrugere. I bogen beskrives grundlæggende principper for siddestilling. Bøger, pjecer og

Hjælpemidd

videoer I et enkelt og praksisorienteret sprog beskrives, hvordan man analyserer siddestillingen og opnår funktionelle resultater for den enkelte kørestolsbruger og for grupperinger af køre-stolsbrugere. Bogens mission er at optimere den enkelte kørestolsbrugers fysiske, psykiske og sociale livskvalitet gennem en bedre køre/siddestilling. 370 sider, rigt illustreret. Fås også på engelsk med titlen ”Ergonomic Seating” Pris 450,00 SEK ex moms. Læs mere på www.posturalis.com Bogen kan lånes fra vores bibliotek. Kilde: Viadukt 11/02

Møde med Temahæftesygdom. ReSocialminis Bestilles hohandicap. T

Sygdommen Spielmeyer Vogt syndrom og ALS er begge fremadskridende sygdomme med et ubønhørligt forløb. I 15 artikler beskriver temahæftet mødet med en fremadskridende sygdom og kommer ind på emner som: den raske persons møde med en alvorlig sygdom og forældres erkendelse af, at deres barn muligvis ikke når at blive voksen. Målgruppen for temahæftet er mennesker, som lever med sygdommen og fagpersoner, der arbejder med mennesker med fremadskridende sygdomme. Kilde: Hjælpemidlet/2003/nr. 2 Metodebog i hjælpemiddelformidling


fremadskridende sygdom

: Mødet med en fremadskridende d. Eggert Carstens og Trine Horn. teriet 2003. Gratis

s Videnscenter for Bevægelses-lf. 89491270 Web: www.vfb.dk

Bogen er kommet i stand i et samarbejde mellem Ergoterapeutforeningen, Ergo- og Fysioterapeut-skolen i Århus og Munksgaards Forlag. Metodebog i Hjælpemiddelformidling er den første grundbog, der med udgangspunkt i både overordnede og mere specifikke teorier og i praksis, beskriver de ergoterapeutiske arbejdsmetoder i forbindelse med hjælpe-middelformidling. Bogen belyser den kontekst, i hvilken ergoterapeuters arbejde med hjælpemiddel-formidling finder sted: samarbejde med borgere, tvlrfagligt samarbejde, faglige, lovgivnings-mæssige. Organisatoriske og kulturelle rammer samt samfundsudviklingen. Bøger, pjecer og videoer


Bogen indeholder:

• Karakteristik af hjælpemiddelformidling • Lovgivning og organisatoriske rammer • Hjælpemiddelbegrebet • Ergoterapi og hjælpemiddelformidling • God praksis i hjælpemiddelformidling

Cases omhandlende:

• Præsentation af metoden • Nedsat gangfunktion • Tryksår – siddestilling • Forflytning af person i forbindelse med

egen omsorg • Børn • Synshjælpemidler • Kommunikationshjælpemidler • Biler • Boligsag uden tilbygning eller nybyggeri • Boligsag med nybygning • Psykisk udviklingshæmmede • Produktudvikling - Kvalitetsudvikling og kvalitetssikring.

I metodebogen beskrives ”God praksis i hjælpeformidling”, som baserer sig på den canadiske model for ergoterapeutisk indsats ”OPPM”, ”Occupational Performance Process Model”. Metodebog i hjælpemiddelformidling henvender sig primært til ergoterapeut-studerende, men kan helt sikkert være medvirkende til at styrke kvalitet og dokumentation af den ergoterapeutiske sagsbehandling og formidling af hjælpemidler for terapeuter ansat i privat og i amter og kommuner. Bogen er på 230 sider og koster kr. 298,00.Den er udgivet af Munksgaards Forlag i en serie af bøger, som retter sig specielt mod ergoterapeuter og fysioterapeuter. Bogen kan lånes på CKHM. Kilde: På Kryds og Tværs nr. 48 jan. 2003

Amytrofisk lateral sklerose - en bog for patienter, pårørende og behandlere Udgivet af Ole Gredal, Merete Karlsborg og Lene Werdelin.

24



Amyotrofisk Lateral Sklerose (ALS) er en forholdsvis sjælden nervesygdom, der medfører stadig mere udbredte lammelser af muskulaturen i ansigt, svælg, arme og ben. ALS er uhelbrede-lig og giver betydelig funktionsnedsættelse og indskrænkning af livsudfoldelsesmulighederne. Bogen indledes med tre ALS-patienters vidt forskellige sygehistorier og beskriver, hvordan disse patienter har oplevet sygdommens indvirk-ning på deres liv. Der gives en kort og nøgtern indføring i, hvilke symptomer patienterne præsenterer sig med, og hvordan sygdommen diagnosticeres af den neurologiske speciallæge. Bogen giver svar på de hyppigste og mest grundlæggende spørgsmål om sygdommen og oplyser om mulighederne for at behandle de symptomer, der opstår, når sygdommen udvikler sig. Bogen er primært skrevet til ALS-patienter og deres pårørende, men kan med fordel læses af de behandlere, der har med ALS-patienter at gøre, dvs. læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fysio- og ergoterapeuter, socialrådgivere, diætister, talepædagoger og psykologer. Journaler på hjælpemiddel- og boligænd-ringsområdet Forfatter: Åse Brandt og Anne Christensen. 48 sider. Pris kr. 150,00 Hjælpemiddelinstituttet 2003. Bestilling via www.hmi.dk Myndigheder, der skal træffe afgørelser, er lovmæssigt forpligtet til at føre journaler. Og

journaler er et godt værktøj til at sikre en grundig og dokumenteret sagsbehandling, så der foreligger et godt beslutningsgrundlag for en afgørelse. Med disse to sentenser som udgangspunkt gennemgår forfatterne de krav, der stilles til journaler på hjælpemiddel- og boligændringsområdet i den primære sektor, fortrinsvis den sociale. I bogen foretages en række definitioner og generelle anbefalinger: Hvad er en journal, hvad er en sag, hvilket sprogbrug bør anvendes? Herefter gennemgås den lovmæssige baggrund for og de faglige overvejelser i forbindelse med journalføring samt ideer til, hvordan man kommer godt i gang med journalføring. Konkret er der henvisninger til de love, der regulerer området. Bogen henvender sig til alle, der træffer beslutninger inden for hjælpemiddel- og boligændringsområdet, dvs. ledere og sagsbehandlere. Bogen kan lånes fra vores bibliotek. Kilde: Hjælpemidlet særnummer 2003 Video ” Ikke helt som andre” Livet set med døvblinde øjne som ung, som voksen, som forældre.

003 25

Hjælpemiddelnyt CKHM Vejle - 2. årgang nr.


Denne film fokuserer på unge mennesker, som ud over deres døvhed også har et synshandicap. I filmen fortæller unge med forskellige former for døvblindhed om deres liv, om deres glæder og sorger, om forholdet til forældre og venner og om deres drømme om fremtiden. Fortællingerne bakkes op af udtalelser fra deres forældre samt skildringer af voksne døvblinde. Det er de medvirkende, deres liv og opfattelser af verden, der er i centrum. Således er det mennesket med handicap, som træder frem – ikke det handicappede menneske. De personlige beretninger suppleres med informationer om årsag og effekter af de forskellige typer synsproblemer. Filmen er målrettet til forældre til døve børn og unge med synsproblemer samt lærere, pædagoger og andre, der arbejder professionelt med denne gruppe. Filmen vil desuden være oplagt at vise i undervisningssammenhænge. Tilhørende informationsmateriale til videoen kan rekvireres hos: VidensCentret for DøvBlindBlevne Generatorvej 2A 2730 Herlev Tlf. 44 85 60 30 Txt.tlf. 44 85 66 01 Web: www.dbcent.dk Hvorfor står farfar der og kikker Dette er titlen på en ny informationsfilm om apopleksi. Filmen beskriver patientforløbets første del på sygehuset. Den fortæller også om

patienter og deres pårørende og om de problemer og tanker der opstår, når apopleksien opstår. I Vejle Amt findes der fem behandlings- og genoptærningssteder, hvorfra den pårørende kan låne filmen. En tilsvarende ordning kan evt. tænkes arrangeret i andre amter. Filmen er blevet til i et samarbejde mellem Sundhedsforvaltningen i Vejle Amt, Videnscenter for Hjerneskade, Afdeling A5 på Fredericia Sygehus og filmselskabet Movision Film & TV, Filmen kan fås ved henvendelse til Videnscenter for Hjerneskade og koster kr. 150. Kilde: Videnscenternyt.

Årets ferie-billede

2 2003 26

Hvis du vil ha’ min plads - så tag også mit handicap


Hjælpemidler

Alternative mus og musetilpasninger. Hvornår er musen standard-alternativ-avanceret? Hvad findes der på markedet? Musen er et pegeredskab, der almindeligvis bruges til at styre musemarkøren, foretage menuvalg med mere. Personer med motoriske handicaps benytter ofte pegeredskabet i kombination med et skærmtastatur til indskrivning af tekst. Der findes forskellige former og typer, af pegeredskaber som hver stiller forskellige krav til brugeren og individuel tilpasning. Standard: Kræver ikke særlig indsigt; kan købes overalt; kan bruges af de fleste. Type.

Beskrivelse.

Anvendelse.

Tastaturgenveje

Kombination af to eller flere taster. Som erstatning eller supplement til musen.

Ved belastningsgener. God ergonomi. Til personer med styringsbesvær, nedsat syn, begrænset finmotorik.

Windows indstilling Hjælp til handicappede/mus/musetaster

I windows er der mulighed for individuelle indstillinger f.eks. højre- eller venstrehånds-betjening, klikhastighed, markørudseende, markørhastighed. Der er mulighed for at ændre så markørbevægelsen udelukkende styres via det numeriske tastatur.

Alt betjening med pegeredskaber. Individuel tilpasning.

Standard mus

Almindelig/ergonomisk med 2-3 knapper evt. en scroll funktion +/- ledning evt. optisk. Fås i forskellige størrelser fra børn til stor voksen. Til højre og venstre håndstyring.

Almindelig betjening. Stiller store kognitive krav samt øje-hånd koordination.


Hjælpem

idler

Alternativ: Benyttes af personer med nedsat funktionsevne; købes hos særlige forhandlere. Anvendes jævnligt indenfor handicapområdet. Kræver særlig indsigt i forbindelse med valg og tilpasning. CKHM yder typisk rådgivning evt. bevilling vedrørende disse produkter. Type.

Beskrivelse.

Anvendelse.

Trackball

Mus der ligger på ryggen, så kuglen er på oversiden. Kuglen rulles og derved bevæges markøren. Evt. tastelås for træk-slip af markerede emner. Evt. børneudgave/udgave med udvalgte klikfunktioner.

Let at håndtere fordi den ligger stille. Stiller mindre kognitive krav end almindelig mus. Til personer med styringsbesvær, indskrænket motorik.

Rollermouse/ Mouse Trapper

Rullepind monteret i en håndledsstøtte. Ruller ved lette bevægelser.

Til belastningsgener, meget begrænset håndfunktion, smerter. F.eks. gigt.

Joystick og joystickmus

Udformet som et joystíck, evt. med alternativ grebsudformning. 3-5 klik-funktioner, hastighedsregulering evt. med skjold, d.v.s. kliktaster der er undersænket. Evt. digitalt, evt. sammenbygget med el-kørestol joystick.

Til personer med motoriske- eller koordinationsproblemer.

Touchpad

Lille flade som fingeren skal glide hen over. Klik på fladen eller ved separate knapper.

Betjenes med meget små og lette bevægelser. F.eks. muskelsvind.

Membranmus

Samme princip som joymus, men pinden er erstattet af en rund membran, som aktiveres ved let tryk.

F.eks. hagestyring. F.eks. tetraplegiker.

Enkeltkontakter

Mus med udlagte klikfunktioner. Bruges evt. sammen med softwareprogrammer med styring ved 0/1 kontakter. Udformning af 0/1 kontakter meget varierende.

Til personer, der kun kan betjene 1-2 kontakter. F.eks. nakkestyring/kindstyring. F.eks. muskelsvind/spastiker.

Penmus

Udformet som en pen. Forskellig placering af klikknapper. Tyk/tynd/ergonomisk.

Grafisk arbejde. Til personer med motorisk indskrænkning. F.eks. gigt.


Hjælpemi dler

Avanceret: Særlige mus, som kun anvendes af personer med omfattende funktionsnedsættelser. Begrænset målgruppe. Afdækning og tilpasning kræver høj grad af specialistviden. Produkterne kræver lang træning i anvendelsen og jævnlig tilpasning. CKHM bevilger disse produkter som særligt informationsteknologisk kommunikationsudstyr. Type.

Beskrivelse.

Anvendelse.

Hovedmus

Signal via infarød modtager og markerings ”dot” på brugerens pande/brille eller lignende. Styres ved hovedbevægelse. Klikfunktion udføres ved brug af software eller 0/1 kontakter.

Personer uden armkontrol, men med god hovedkontrol. F.eks. ALS / tetraplegi.

Fodmus

Trackball i robust udførelse. Eller 2 pedaler, hvor den ene styrer markøren og den anden udfører klikfunktion.

God fodkontrol. F.eks. spastiker, armamputerede.

Pust/sug

Headset med sugerør til pust/sug. Kan styre valg af klikfunktion kombineres med pegeredskab til styring af markørretning.

Motorisk og koordinationsbesvær. F.eks. sclerose.

Øjenstyring

Styring af markør ved øjenbevægelser og blinkfunktion.

Stiller store krav til at holde hovedet samt til koncentration. F.eks. ALS / tetraplegi

Softwareprogram - Magic Curser - Dragger

Program der giver mulighed for at udføre forskellige musetastfunktioner f.eks. klik, dobbetklik og trække/flytte et emne.

Hjælpeprogram til avanceret alternativ betjening med en enkelt eller få aktiveringskontakter.

Iris Radar mus

Softwareprogram til retningsstyring af musemarkør og klikfunktion. Anvendes sammen med kontaktboks og 0/1 kontakt.

Personer med svær funktions-nedsættelse, der kan betjene 1-2 enkeltkontakter.

Touchskærm

Berøringsfølsom skærm til direkte udpegning.

Til personer med kognitive problemer, små børn og personer uden computererfaring.

Morse

Skrivning ved hjælp af morsetegn, der omsættes til tekst. Betjenes ved 0/1 kontakter.

Meget svær funktionsnedsættelser, med få viljestyret bevægelser. F.eks. locked-in-syndrom.

EMG-styring Cyber Link

Pandebånd der ved sensorer registrerer elektroniske signaler fra hjernen og muskelbevægelser og derved kan anvendes til selektive valg.

Meget svær funktionsnedsættelser med få viljestyret bevægelser. F.eks. locked-in-syndrom.

Talegenkendelse

Computeren styres udelukkende ved tale og mundtlig kommando. Endnu ikke færdigudviklet til kommercielt brug i Danmark til handicappede

Uafklaret.

Relevante links: www.hmi.dk www.aac-input.org www.abilityhub.com www.infogrip.com Lotte Bro. IT sagsbehandler.


Hjælpemi dler

Standard computer Der er ofte tvivl om, hvilke krav man som minimum bør stille til en computer, printer mm, fordi den tekniske udvikling går så hurtigt. Center for Kommunikation og Hjælpemidler har vurderet at følgende udstyr er egnet til de fleste brugere og kan betragtes som en standard computerløsning: Hardware: Miditower kabinet Processor: 2.4 GHz Ram: 256 Mb Harddisk: 40 GB Lydkort: Creative Sound Blaster kompatibel Grafikkort: opløsning 1024 x 768 CD eller DVD drev, speed 40 X eller hurtigere Netkort eller modem USB indgange 2 stk Tastatur: standard Windows Mus: standrar med scroll Skærm: 17” monitor CRT Inkjet printer:separat farve og sort blækpatron Software: Windows XP Home Works Suite Lotte Bro, IT sagsbehandler Voila stregkode-skanner Voila er en lille stregkodeskanner med indbygget tale og digitalrekorder. Voila gemmer dine informationer og forbinder dem med en bestemt stregkode. Stregkodelabels leveres sammen med Voila og kan også efterkøbes. Voila DK ”taler” dansk.

Stregkodelabelen anbringes på genstande, som du, som synshandicappet, normalt ikke er i stand til at identificere. Skan stregkoden med Voila og indtal din besked. – Næste gang du skanner samme stregkode, vil du høre din besked igen. Pocket v

Pocket Vlæseappaforstørreen taske.Den givepå en 4”Batteritid Anni Knu

iewer

03 30

ieweren er et nyt bærbart elektronisk rat. Dette er et virkeligt kompakt lsesapparat, der passer i en lomme eller i Vægt kun 275 gram. r et godt kontrast fyldt billede med 7x

fladskærm (8,5cm x 5,5 cm). en er ca. 2 timer ved konstant brug.

dsen, optiker

Hjæ

Hjælpem idler

Iltflaskeholder

Det kan ofte være et problem at finde hjælpemidler, der har iltflaskeholder som tilbehør, hvorfor vi gør opmærksom på, at der findes en rollator i handelen, som har det. Meyra har iltflaskeholder som tilbehør til Fellow rollator, og har i øvrigt også dropstativ - bakke – kurv med hank – taske – ryglæn – slæbebremse og en stokkeholder som tilbehør.

Desuden har Pro-Movec iltflaskebeholder som tilbehør til deres Pro-Aktiv kørestole. Rigmor Raahede, ergoterapeut Te- fr CLteleCLindkanblitviahover d (h

Conversor FM system Conversor FM systemet er et forstærkersystem, der anvendes sammen med høreapparat, og som består af en enhed med retningsbestemt mikrofon, der sender signal til en modtager der hænger i en halsteleslynge Når Conversor benyttes sammen med høreapparat forbedres evnen til at høre, vælge og fokusere på en

lpemiddelnyt CKHM Vejle - 2. årgang nr. 2

lefonapparat CL 200 a Dansk Høreteknik

200 er et nyt telefonapparat med indbygget spole, der forstærker lyden op til 10 gange. 200 har en kraftig ringetone, der kan stilles efter brugerens behov, og endvidere ringesignalet kombineres med en indbygget zlampe og en pudevibrator. Samtale kan ske telefonrør, håndfri betjening eller via edsæt. Da telefonen har store tydelige taster en også velegnet til synshandicappede.

er indsættes evt billede af telefon)

bestemt lyd. Pris incl. moms 6.875. kr. Forhandler PhonicEar Logia Puzzle PUZZLE er navnet på et nyt koncept af hørehjælpemidler fra PhonicEar Logia. PUZZLE består af 9 hørehjælpemidler, som er udviklet til at dække hørehæmmedes daglige behov for alarmering, underholdning og kommunikation og består af alarmsendere (senderenheder), alarmgivere (modtagerenheder) samt radio/TV og kommunikationsenheder med modtagere. Hørehjælpemidlerne kan kombineres og sættes sammen alt efter brugerens behov. Anita Petersen, hørepædagog

2003 31

Hjælpemiddelnyt CKHM Vejle - 2. årgan

Personaleoversigt

Ergoterapeut Anne Grethe Pedersen Telefon direkte: 79436020 E mail adresse: [email protected] Specialeområde: bolig Ergoterapeut Rigmor Raahede Telefon direkte: 79436022 E mail adresse: [email protected] Specialeområde: biler og bevilling af arm- og benproteser Fysioterapeut Hanne Nørgaard Telefon direkte: 79436025 E mail adresse: [email protected] Specialeområde: siddestilling Ergoterapeut Karen Hjort Telefon direkte:79436024 E mail adresse: [email protected] Specialeområde: siddestilling Ergoterapeut Kirsten Drivsholm Telefon direkte 79436023 E mail adresse: [email protected] Specialeområde: biler og bolig Ergoterapeut Lene Hornstrup Telefon direkte 79436021 E mail adresse: [email protected] Specialeområde: bolig Ønsker du at tale med en bestemt terapeut træffes terapeuterne bedst mellem 8.30 og 9.30. Herefter varetages telefonvagten indtil klokken 14 af terapeuterne på skift.

Mobilitetsområdet

g nr. 2 2003 32

Teknologiområdet Pædagogisk IT medarbejder Hans Ole Hansen Telefontid torsdag kl. 9-11 på tlf.nr. 79436071 E mail adresse: [email protected] Pædagogisk IT medarbejder Bent Schmidt Telefontid tirsdag kl. 9-11 på tlf.nr. 79436070 E mail adresse: [email protected] IT sagsbehandler Lotte Bro Telefontid onsdag kl. 9-11 på tlf.nr. 79436072 E mail adresse: [email protected]

Personaleo

versigt

Hjælpemiddelnyt CKHM Vejle - 2. årgan

Synsområdet Synskonsulent Birthe Lis Kristensen Telefon direkte: 79436055 E mail adresse: [email protected] Specialeområde: Arbejder med undervisning først og fremmest af hørehæmmede og døve med nedsat syn samt afprøvning og udlån af hjælpemidler. Optiker Gitte Tubæk Telefon direkte: 79436056 E mail adresse: [email protected] Specialeområde: Foretager synsprøver. Afprøvning af hovedbåren optik som kikkert- og lupbiller. Optiker Anni Knudsen Telefon direkte: 79436057 E mail adresse: [email protected] Specialeområde: Foretager synsprøver. Afprøvning af hovedbåren optik som kikkert- og lupbiller. Synskonsulent Marianne Kaltoft Telefon direkte: 79436058 E mail adresse: [email protected] Specialeområde: Undervisning af voksne, herunder udviklingshæmmede og afprøvning og udlån af hjælpemidler. Ergoterapeut Vivi Provstgaard Telefon direkte: 79436059 E mail adresse: [email protected] Specialeområde: Afprøvning og udlån af hjælpemidler samt flerhandicappede.

g nr. 2 2003 33

Høreafdelingen Konsulent Jan Hoedt Telefon direkte: 79436082 E mail adresse: [email protected] Hørepædagog Anita Petersen Telefon direkte: 79436085 E mail adresse: [email protected] Audiologitekniker Torben Elgaard Telefon direkte: 79436044 E mail adresse: [email protected] Hørevejleder Karen Margrethe Ladegaard Telefon direkte: 79436043 E mail adresse: [email protected] Hørepædagog Aage Meyer Telefon direkte: 79274916 E mail adresse: [email protected] Hørepædagog Finn Kudsk Telefon direkte: 76237342 E mail adresse: [email protected] OBS !! Hørepædagogerne træffes i deres telefontid: Mandag, tirsdag, torsdag, fredag kl. 8.30-10.30 og onsdag kl. 14.30-16.30 på telefonnummer 79 43 60 60

Documents

Mobilitetsområdet - Region Syddanmark-Tips til personer med nakke- og skuldersmerter -Forebyggelse af tryksår -Para- og tetraplegi -Ergonomi – Sittande & rullstolar -Møde med