Mission Afrika #1 2014

2014 #1

Krigen raser i Centralafrika Dansk par på vej mod nyt liv Cameroun – til te hos sultanen Fatma og genbrugsbutikken

2 Mission Afrika, 2014 #1

Mission Afrika, Folkekirkelig Mission i Afrika, er et dansk missionsselskab, stiftet i 1911.

Motto: “Trofast er han, som kalder jer, han vil også gøre det.”1 Thess. 5,24

Udgiver: Mission Afrika • Lyseng Allé 15A

8270 Højbjerg • tlf.: 8672 5050 • ISSN 1399-1159

Mail: [email protected] • www.missionafrika.dk

Giro: 640 7293 • Bank: Reg. nr. 5061 konto 1060018

Formand: Sognepræst Thomas Hansen

Generalsekretær: Kristian R. Skovmose, tlf. 8672 5050

Redaktion: Maria Haahr (ansv.), tlf. 8672 5050

Korrektur: Bodil Haunstrup

Layout: Orla F. Møller, tlf. 8672 6055

Tryk: Videbæk Bogtrykkeri, Videbæk

Oplag: 8500.

Fotos: Hvor intet andet er anført, er fotos taget af Mission Afrikas medarbejdere.

Forsidefoto: Dreng fisker i Lagdosøen i Cameroun.

Foto: Steen Erik Løvgreen

”Du skal elske din næste som dig selv” – kendte og stærke bibelord, som ligger

til grund for et af kristendommens kernebegreber: næstekærligheden, men som

også rejser det fundamentale spørgsmål om, hvem denne næste så er. Er det

mennesker i vores nærhed, som vi kan se og tale med? Er det folk, som vi deler

sprog, land eller måske religion med? Eller gælder det mon alle?

For Mission Afrika er der ingen tvivl: næstekærligheden hverken kan eller skal begrænses

af afstand. Mennesker i fjerne land, som vi aldrig har mødt, er også vores næste, som for-

tjener vores kærlighed. Modsvaret: ”Man kan jo ikke redde hele verden” er kendt, og det er

da også sandt, at ingen kan redde alle, men det betyder ikke, at vi ikke skal forsøge at gøre

noget dér, hvor vi kan!

Vi tror nemlig på, at vi i fælleskab med Gud og med hinanden kan rykke noget i verden. Det

gælder i det nære blandt medarbejderne i en genbrugsbutik, hvor næstekærligheden giver

sig udtryk i, at der er plads til alle i fællesskabet. Det gælder i den konkrete hjælp til med-

mennesker i nød ramt af uro og konflikter som den i Centralafrika, der har sendt tusindvis

af mennesker ud i håbløshed. Endelig gælder det også, når vores næste er den ukendte

tv-seer i et fjernt land, som gennem tv-stationen SAT-7’s programmer oplever håb og fæl-

lesskab midt i en mellemøstlig eller nordafrikansk dagligdag, hvor der kan være meget udsat

og ensomt at være kristen.

Alt dette kan du læse mere om her i bladet, der også byder på spændende beretninger om

danskeres møde med Afrika - og en skæv vinkel på debatten om mission til allersidst.

MISSION AFRIKA mener

I FÆLLESSKAB

Af Kristian R. Skovmose, generalsekretær

Maria Haahr, redaktør

Kære læserVelkommen til det nye Mission Afrika blad. Design og indhold har fået et løft, og jeg håber, at bladet vil være til inspiration og glæde.

3

INDHOLD

S. 4-5Hvad får et dansk par til at sælge huset, vinke farvel til to gode jobs

og drage mod Cypern og arbejdet hos SAT-7?

Læs hvad der driver Mette og Claus Schwarz Andersen.

S. 6-7Hver 5. indbygger er drevet på flugt, og mange må forsøge at over-

leve i bushen. Der er akut brug for hjælp i Centralafrika.

Læs om kirkens kamp for freden.

S. 12-13 De havde alle sammen planer om at blive noget stort. For ek-

sempel evangelist eller fodboldspiller. Og de lagde ikke skjul på, at

de nok skulle blive det, hvis Gud var enig i deres drøm. De stolede

på Gud trods alt det, de havde været igennem.”

Læs om Kathrine Tofts oplevelser med gadedrengene i Cameroun

Bagsiden Jeg er alene med min tro. Jeg har ingen kristne venner eller en

kirke at komme til. Jeg ønsker, at min tro skal vokse, men jeg ved

ikke hvordan. Kan I hjælpe mig?”

Sådan skrev en tv-seer i Marokko til den kristne tv-station SAT-7.

Læs mere om og støt mission til millioner i Nordafrika og Mellem-

østen.

S. 14Indbydelse til års- og repræsentantskabsmøde 2014

Mission Afrika, 2014 #1


Ligusterhækkenfik sparket

Det har ikke været let for Mette Swartz Andersen og Claus Andersen at tage beslutningen om at forlade hjembyen Gjern og sætte kursen mod en helt ny tilværelse hos Mission Afrikas

partner SAT-7 på Cypern. Men de vover springet.

SAT-7 begyndte at sende tv i 1996, og

Mission Afrika blev partner med organi-

sationen i 1998. I dag når tv-stationen et

publikum på omkring 14 millioner seere

på seks forskellige kanaler. Udsendel-

serne produceres lokalt i regionen, men

SAT-7’s hovedkvarter

ligger på Cypern,

hvor også Mette og

Claus kommer til at

arbejde.

Af Anne Sofie Bitsch, supporterkoordinator

5

”Jeg er klar,” lød det pludselig fra lænesto-

len i køkkenkrogen. Mette stod et par meter

væk og havde fingrene i en nytårsfiskeret,

som skulle fortæres om ganske få timer.

”Til hvad? Nytårsaften?” spurgte hun. En

anelse stresset.

”Til at rejse til Cypern. Altså på den be-

tingelse, at alle børnene skal være fær-

dige med skolen, så de ikke behøver at bo

hjemme mere. Det kan derfor ikke blive før

september 2014, hvor Josefine rykker på ef-

terskole,” fortsatte Claus.

Det var cirka dér, den 31. december 2012,

at Mette og Claus besluttede sig for at ar-

bejde seriøst videre med tilbuddet fra Mis-

sion Afrika om at blive udsendt til satellit-tv-

kanalen SAT-7 på Cypern. I mindst tre år.

På et glat stykke papir kan det lyde, som

om det var en nem beslutning. Men i den

snørklede virkelighed stod spørgsmålene i

kø. For eksempel spørgsmålet om, hvorvidt

man som henholdsvis 50- og 51-årig kan for-

lade hjembyen Gjern og det totalrenoverede

70’er-hus, der gennem 17 år har ageret om-

drejningspunkt for parrets fire børn.

Et valg til noget bedre”Vi ved jo godt, at hvis vi skal være fornuf-

tige, så skal vi blive her og samle sammen

til en hyggelig og rar pensionisttilværelse.

Økonomisk set er det virkelig en dum beslut-

ning at sætte sit hus i stand for millioner og

sælge det næsten med det samme,” siger

Mette og fortsætter:

”Men ærlig talt. Vi trænger til at blive rystet

igennem og til at leve knapt så ”friseret” og

”liguster-pænt”, som vi gør her. Sådan en

beslutning betyder, at alt skal endevendes:

Hvordan skal relationen til familien være, og

hvilke ting – sådan helt konkret – vil vi om-

give os med? Nu kan vi re-designe vores liv,

og det er da en kæmpe gave at få lov til som

50-årig.”

En flugt er det ikke. Det understreger de

begge to med tykke – og helst neongule –

streger.

”Det er et valg at arbejde for SAT-7. Ikke en

flugt. Vi tror på, at det er et valg til noget

bedre, noget meningsfyldt. Faktisk har det

hastværk at bringe evangeliet til Mellem-

østen og Nordafrika, fordi der er så få krist-

ne tilbage. Da vi besøgte SAT-7 på Cypern

sidste sommer, blev vi klar over, at det er en

fantastisk organisation, og vi vil være stolte

over at være med på et projekt, der har så

stort et fokus på oversete og forfulgte krist-

ne,” siger Mette.

Gud gav roHvorfra får I modet til at tage springet?

”Jeg tror egentlig, at Gud har talt til mig

om det her siden efteråret 2012. Vi havde

mange bekymringer på det tidspunkt. Især

Mette var lidt tyndslidt, fordi hun skulle have

freelance-butikken op at køre igen efter at

være stoppet som kommunikationschef i

Danske Fragtmænd. Og regningerne betalte

jo ikke sig selv,” fortæller Claus.

I samme periode blev der afholdt et net-

værksmøde for kristne erhvervsfolk, som

Claus valgte at deltage i.

”Som en del af mødet spurgte lederen, om

han måtte bede for os hver især. Han vidste

intet om os, og alligevel sagde han: ”I skal

ikke bekymre jer, for Gud har noget bedre

til jer.” Det gav en enorm ro at blive mindet

om Guds trofasthed. Han vil altid støtte os,

hvis vi går på hans vej – og det har vi bedt

om, at vi måtte gøre i den her beslutning,”

siger Claus.

For Mette har det været helt afgørende, at

springet til Cypern og en helt ny tilværelse

ikke blot var endnu en af hendes ”skøre”

idéer.

”Alle siger: ”Er det nu Mette, der igen har

fået en sjov ide?” Men denne gang er det

faktisk Claus, der har været mest overbe-

vist om det rigtige i at tage springet ud i det

uvisse. Jeg læner mig meget op ad den ro,

som Claus har nu,” siger Mette.

At forholde sig til en endnu uprøvet virkelig-

hed er imidlertid utroligt svært, påpeger de

begge. Men de vover alligevel springet.

”For hvad er det værste, der kan ske? Det er,

at vi må flyve hjem igen. Men vi tror på det,

og vi glæder os rigtig meget,” fastslår Claus.

Egyptisk programchef med særlig tilknytning til Mission Afrika.

Projekter og research

Brug girokortet på bagsiden og støt

SAT-7’s arbejde.

Mette er journalistuddannet og har siden

2000 haft eget kommunikationsbureau.

Hun skal indgå i SAT-7’s kommunikations-

afdeling og have fokus på blandt andet

sociale medier. Claus arbejder som med-

lemskonsulent i Kristelig Arbejdsgiverfor-

ening, men har en årelang erfaring som

sælger i tøjbranchen. Hans opgaver bliver

primært at skabe interesse og fundraise

for SAT-7 i flere forskellige lande. Parret

rejser til Cypern i september 2014, men

Mette vil i nogle måneder inden afrejsen

være ansat af Mission Afrika med henblik

på at skabe interesse for SAT-7’s arbejde

i Danmark.

Mission Afrikas hold på

CYPERN

George Makeen

Anna og Thomas Lindbock

og Claus AndersenMette Swartz

”Det her skal med,” siger Mette Swartz

Andersen og peger på sit yndlingsbillede

– ”Tvivleren Thomas” af Simon Aaen.

Kommunikation og fundraising



Tusinder og atter tusinder af mennesker på

flugt, nedbrændte landsbyer, voldsomme

kampe og forfærdelige overgreb. Befolknin-

gen i Centralafrika lever under forhold, som

ingen mennesker bør udsættes for, og vejen

til fred og stabilitet for det hærgede land kan

synes uendeligt lang. Men lige netop derfor

er der behov for mennesker og organisatio-

ner, der vil gå forsoningens vej. Det vil kirken

i Centralafrika, og det vil Mission Afrika, som

bakker vores partner op og støtter, hvor vi

kan, også i en situation, hvor det er svært at

gennemføre de normale aktiviteter.

Fattigdom fører til frustrationKonflikten, som startede for godt et år siden,

da muslimske rebeller påbegyndte en vold-

som fremmarch gennem landet, kan ligne

en religionskrig, da landets kristne majoritet

har formet militsgrupper, som tager kampen

op mod de muslimske rebeller.

Konflikten bunder dog ikke i religion, men i

fattigdom. Frustration og desperation over

et liv i fattigdom uden udsigt til forandring

gør det let for voldelige grupper på begge

sider at rekruttere især landets mange unge

til voldelig kamp. Med andre ord så slås kon-

fliktens parter ikke for religiøse mål, men

for at sikre overlevelse og værdier i et land

i kaos.

Gruppementaliteten er stærk, og mange

både kristne og muslimer er fanget i en de-

struktiv spiral af hævn. Derfor gør moderate

kristne og muslimske ledere et stort og vig-

tigt arbejde for at tale for fredelig sameksi-

stens og imod religiøs ekstremisme.

En sammenbrudt statStaten i Centralafrika er reelt set brudt sam-

men. Der er ingen overordnet styring med

hverken hær eller politi, og administrationen

fungerer ikke. Uforudsigelighed og usikker-

hed hersker på mange niveauer, og det gør

det svært at dæmme op for det nuværen-

de kaos i landet. Udpegningen af Cathrine

Samba-Panza som ny midlertidig præsident

i januar giver dog ifølge blandt andet Den

Afrikanske Union nye muligheder for stabi-

lisering, hvis alle parter arbejder sammen.

Mission Afrika opfordrer det internationale

samfund til at tage aktivt del i indsatsen for

at undgå en optrapning af situationen i Cen-

tralafrika og til at bakke op om alle lokale

aktører, der kæmper for fred. Befolkningen

har desperat behov for sikkerhed, stabilitet

og fødevarer, og det kræver støtte udefra.

”Vend os ikke ryggen, for vi har behov for at stå sammen, bede sammen og vide, at vi som kirke ikke er alene i

denne vanskelige situation.”Kirkepræsident André Golike

BEDESØNDAG FOR CENTRALAFRIKASøndag d. 16. marts opfordrer vi alle til

at bede for fred i Centralafrika.Find materiale på

www.missionafrika.dk

Mad, tøj og tæpper til flygtningene En lukket grænse og store sikkerheds-

problemer gjorde det længe umuligt at

få nødhjælp ind i Centralafrika, men i ja-

nuar lykkedes det endelig at få ris, mad-

olie, tøj og tæpper frem. Hjælpen blev

uddelt til de mange tusinde flygtninge

fra blandt andet Bohong, som befinder

sig i Bouar, en større by i den vestlige

del af landet, hvor Mission Afrikas part-

ner Den Evangelisk Lutherske Kirke har

hovedkontor. Det kunne dog kun lade sig

gøre, fordi lastbilerne fik eskorte fra de

afrikanske militære styrker, som sørge-

de for sikkerheden undervejs og sikrede,

at hjælpen ikke faldt i militsgruppernes

hænder, men nåede frem til de rette.

Og de rette er i dette tilfælde alle men-

nesker på flugt, for hjælpen blev uddelt

uden skelen til religion eller hjemsted

som led i indsatsen for at dæmpe kon-

flikterne i området.Behovet er stort, og Mission Afrika fortsæt-

ter nødhjælpsindsatsen. Tak for din støtte!

Tidslinie1960: Den Centralafrikanske Re-publik opnår selvstændighed fra Frankrig. Landets første præsident David Dacko regerer, indtil han bli-ver væltet ved et kup i 1965 af ge-neral Bokassa, som overtager præ-sidentposten.

1979: Bokassa væltes i et kup ledet af David Dacko med støtte fra Frankrig.

1981: General Kolingba overtager magten, og 12 års militærstyre følger.

2003: Rebelleder Francois Bozize kommer til magten ved at kup. I 2005 vinder han præsident-posten ved et valg.

November 2012: Rebeller fra den primært mus-limske koalition Seleka rykker hastigt frem gen-nem den nordlige og centrale del af landet med voldsomme overgreb mod befolkningen, ned-brænding af landsbyer mm. til følge.

Marts 2013: Seleka-rebellerne når hovedstaden Bangui. Præsident Bozize flygter og rebelleder Mi-chel Djotodia tager magten ved et kup, som for-dømmes internationalt.

Krigen raser i Centralafrika:Kirken kæmper for freden

Af Maria Haahr, supporterkoordinator

7

Støt nødhjælpsindsatsen ved at

indbetale en gave på reg.nr. 5061

kontonr. 1060018, mærket ”Projekt 2117”

Landsbyen Bohong ligger i den nord-

vestlige del af landet, et område der

den seneste tid har været hjemsted for

nogle af de voldsomste kampe. Det er

også gået hårdt ud over Mor-barn-cen-

teret, kirkens sundhedscenter i byen.

Centret og personalets boliger er nu så øde-

lagte, at der er brug for genopbygning af

bygningerne og nyt inventar, for at centret

kan fungere igen.

En meget trist situation, for centrets med-

arbejdere har både under den nuværende

og tidligere kriser udvist en enorm vilje til at

holde centret åbent, når det på nogen som

helst måde var muligt. I november 2013 lyk-

kedes det eksempelvis centrets medarbej-

dere at behandle mere end 1000 patienter

på trods af, at centret allerede på det tids-

punkt var hærget, store dele af landsbyen

brændt ned, og medarbejderne måtte over-

natte ude i bushen. Et tydeligt bevis på det

enorme engagement og den jernvilje, som

driver centrets medarbejdere til at fortsætte

arbejdet, også når det kan synes umuligt.

Mission Afrika støtter derfor genopbygnin-

gen af Mor-barn-centeret, så snart sikkerhe-

den tillader det, da vi er overbeviste om, at

Mor-barn-centeret igen kan være med til at

redde liv gennem god sundhedsbehandling

til områdets beboere. Indtil genopbygning

bliver muligt, støtter vi kirkens sundhedsar-

bejde på anden vis.

August 2013: Djotobia indsættes som præsi-dent. FN’s generalsekretær Ban Ki-moon beteg-ner situationen i Centralafrika som ”totalt sam-menbrud af lov og orden”.

Oktober 2013: FN’s Sikkerhedsråd godkender indsættelsen af en fredsbevarende FN-styrke til støtte for de afrikanske tropper, som allerede er i landet.

December 2013: Kampene mellem de muslim-ske rebeller og kristne grupper, som er dannet for at tage kampen op imod rebellerne, intensiveres. Frankrig øger sin styrke til 1.600 mand, og de afri-kanske styrker tæller nu mere end 5000 soldater fra nabolandene.

Januar 2014: Michel Djotodia træder tilbage ef-ter kritik af hans manglende evne til at standse volden i landet. Catherine Samba-Panza udpe-

ges som ny midlertidig præsident. FN angiver nu antallet af flygt-ninge internt i landet til over 900.000 personer, tæt ved 1/5 af landets indbyggere. Amnesty International advarer mod fare for etnisk ud-rensning.


Mor-barn-centerethar brug for genopbygning

Mor-barn-centeret før krigen

Catherine Samba-Panza


CAMEROUN

CHAD

DenCentral-afrikanskeRepublik

NIGERIA

Garoua

Rey Bouba

Tcholliré

Yola

Numan

Benuefloden

BenueNationalPark

Lagdosøen

Magasøen

Ngaundéré

Kousséri

N’Djamena

Maroua

Pouss

Yagoua

Til te hos

En dag kørte vi deltagere på besøgsrejsen til Cameroun

og Mission Afrikas partner dér ud på en otte timer lang

biltur fra Brødrekirkens hovedkontor i Garoua mod syd og

øst gennem Benue National Park. Først til Tcholliré med

et kort besøg hos pastor Abdou Vagaï i den lille kirke og

derfra med ham videre til Rey Bouba, hvor selveste Hans

Majestæt Sultan Bouba Abdoulaye bor i sit palads omgivet

af en 7m høj og 800 m lang mur.

Herfra regerer han over sit land så stort som Jylland og Fyn tilsam-

men. Vi blev indlogeret i sultanens gæstehus, vi modtog hilsener

fra Hans Majestæt, som sendte en gesandt, en livvagt og en op-

passer for at passe på os – og for at holde øje med os. Vi kom

imidlertid ikke for at besøge majestæten, men for at besøge pastor

Souley Tchamaki og hans lille brødremenighed midt i denne fjerne

muslimske verden ikke så langt fra grænsen til Tchad og Den Cen-

tralafrikanske Republik.

Menigheden har en yderst beskeden lille kirke, som blot består af

et stråtag, som bæres af nogle vægstolper, og med cementsten

som bænke foran et lille alter. Omkring denne beskedne bygning

var man i færd med at bygge en større, ’rigtig’ kirke: ydervæg-

gene af cementsten er bygget, og tagspærene lå parat til at blive

monteret, men man kan jo kun bygge kirken i takt med, at man har

de økonomiske muligheder. Man har også planer om at bygge en

skole og et hostel.

Af Steen Erik Løvgreen, rejseleder

Mission på vandetRey Bouba ligger nær ved

Lagdo-søen, som er en stor,

kunstig opdæmning af Benue-

floden. Ved dæmningen har

man bygget et stort elektrici-

tetsværk, som giver strøm til

blandt andet Garoua by. Her

ved søbredden ligger menig-

hedens stolte ’mærsk-blå’

pirog (kano) ved navn ’MR

GAMI LE 27/9/2013’ og ’EFL

du Cameroun’ (kirkens fran-

ske navn). Piroggen bruges til at sejle på missionstogter over til

fiskerlejer og andre landsbyer langs søbredden, hvor man synger

og danser og forkynder det glade budskab om Kristus som verdens

frelser. Her er ingen tvivl: en kirke, som ikke missionerer, er ikke en

rigtig kirke.

Denne pirog og en tilsvarende ved den modsatte bred er bygget

med støtte fra Mission Afrika. Vi fik en vidunderlig tur med båden

og kan dermed bekræfte, at de penge er givet godt ud! Men man

har egentlig brug for også en større pirog…

Der er i øvrigt noget særligt ved den tanke: at vandet fra Lagdo-sø-

en løber videre i Benuefloden gennem Garoua og videre til Nigeria

og gennem Numan, hvor Mission Afrikas arbejde jo begyndte for

100 år siden med Niels Høegh Brønnums mission.

Der er i vandafstand ikke så langt fra vore venner i kirken i Came-

roun til kirken i Nigeria!

sultanen

9

På kursus i sundhedMission Afrika støtter en gruppe evange-

lister, heriblandt Moussa og Doudou, som

arbejder blandt fulanerne i Nordcameroun.

Sammen med Den Lutherske Brødrekirke sørger vi for ud-

dannelse, støtte til evangelisterne i form af sække med mad

og et mindre månedligt beløb samt indkøb af motorcykler,

som er helt nødvendige for at nå ud til fulanerne i bushen og

kunne fragte patienter på sygehuset. For nylig var evangeli-

sterne samlede til kursus, hvor blandt andet danske Kirsten

Højgaard og en lokal dyrlæge underviste i sundhed for både

mennesker og dyr.

Moussa og Dou-

dou. Læs Kirsten

Højgaards fortæl-

ling om Doudou

og Moussas liv på

missionafrika.dk

Fra grundstensnedlæggelse til færdig kirke

Mød Moussa og andre gæster fra kirken i Cameroun ved

mange spændende arrangementer rundt i Danmark i

marts/april. Se www.missionafrika.dk/kalender

KORT NYT

Menighed får egen kirkeDen lille menighed i Diokeli nær Manantali i det vestlige Mali

har nu fået deres egen kirke, og det har stor betydning, for-

tæller Souley Manou, en af missionærerne fra Cameroun,

som arbejder i området: ”I dag er det takket være Gud lyk-

kedes at mobilisere en kristen menighed, som mødes i den

lille, nye kirke. Søndag efter søndag engagerer mennesker

sig i udbredelsen af Guds ord. Deres positive indstilling og

engagement er min al-

lerstørste glæde.”

De camerounske

missionærer har

blandt andet

også

støttet et

kirkebyg-

geri nær

Malis ho-

vedstad

Bamako.

Når bier og kvinde-frigørelse hænger sammen ”Dette er kvindefrigørelse. Igennem projektet lærer kvin-

der at skabe deres egen indkomst og dermed gøre sig mere

uafhængige af deres mænd” – sådan fortalte en kvindelig

deltager i et biavlsprojekt i Bonotem Stift i Nigeria for nylig.

”Tidligere var det ikke almindeligt, at kvinder deltog i kurser,

men her er alle velkomne, og vi har oprettet en lokal ”Wo-

mens Bee Association”.

Deltagerne har fået undervisning i moderne, mere effektive

metoder til biavl og lært at pleje bierne bedst muligt – ”bier

er mere følsomme end mennesker”, som en af deltagerne

udtrykte det. Gennem et mikrolån har de første 24 personer

fået nyt udstyr, som giver mulighed for meget større udbytte.

Deres opgave er nu at give deres viden videre til 50 personer

hver i deres lokalområde.

Y’s Men og Mission Afrika går sammen for bedre sundhed”Bedre sundhed redder liv” er overskriften for skattefra-

dragsprojektet 2014, hvor Y’s Men over hele Danmark året

igennem samler ind til brøndgravning, bygning af vandtårn

og opsætning af solcelleanlæg ved sundhedsklinikken i Hou-

pou i Nordcameroun.

Rent vand og strøm på kli-

nikken betyder et stort løft

i centrets muligheder for

at hjælpe befolkningen i

området. Mission Afrika

er derfor glade for, at Y’s

Men i år har valgt at lade

midlerne fra skattefra-

dragsprojektet gå til Den

Lutherske Brødrekirkes

sundhedsarbejde i Ca-

meroun.



Hylderne bugner af tøj og kærlighed

I 19 år har Fatma Sayli hjulpet både kunder, Afrika og

sig selv som formand i Mission Afrika Genbrug. Derfor

bliver hun ved.

Hygge må være det ord, der på skøn vis sammenfletter de ind-

tryk, man bombarderes af i det lille baglokale til Mission Afrika

Genbrug i Odder.

På den brunternede voksdug står to kopper med dampende

varm kaffe - endda med et småkagebjerg ved siden af – og fak-

tisk får man indtryk af, at traktementet altid står klar. Måske er

det heller ikke helt forkert.

”Det er meget vigtigt for mig at snakke med de folk, der kom-

mer her i butikken. Det er jo også en måde at hjælpe andre på.

I sidste uge kom en kvinde herind for at fortælle mig, at hendes

far var død efter lang tids sygdom, og så snakkede vi lidt om

det,” siger Fatma efter at have skubbet den ene kaffekop, den

blomsterpyntede, over på min side af bordet.

En gråmeleret himmel udenfor tyder på, at sneen – eller værre:

regnen – snart vil vælte ned. Men inde i Mission Afrika Genbrug

er der varmt på denne januardag, hvor jeg besøger Fatma for at

høre, hvorfor hun egentlig bliver ved.

I næsten 20 år har den 53-årige kvinde fra Tyrkiet været for-

mand for butikken, og det gør hende til noget ganske særligt.

Bare ikke, hvis man spørger hende selv.

”Nej, jeg ved ikke, hvorfor de andre synes, jeg skal blive ved

med at være formand. Det synes de bare. Men jeg er glad for at

arbejde her. Rigtig glad,” siger hun. Beskedent.

Noget at stå op tilFatma er førtidspensionist. Som 16-årig begyndte hun at ar-

bejde på et nu nedlagt fjerkræslagteri på Odderegnen, men ef-

ter 17 år som en dedikeret og stabil slagterimedarbejder sagde

skuldrene og ryggen stop.

I omkring et år var hun sygemeldt, og det var ikke en situation,

den dengang 33-årige Fatma kunne lide.

”Lige pludselig havde jeg ikke længere noget at stå op til. Det

var hårdt for mig at skulle gå derhjemme. Jeg blev simpelthen

i dårligt humør af ikke at være på arbejdsmarkedet,” fortæller

hun.

En dag så hun i lokalavisen – nærmest tilfældigt – at Sudanmis-

sionen (i dag: Mission Afrika) søgte frivillige medarbejdere til en

nystartet genbrugsbutik på Banegårdsgade 4.

”Jeg spurgte min læge, om jeg godt måtte melde mig, og han

sagde, at hvis jeg sørgede for at passe på min ryg og mine skuld-

re, så måtte jeg gerne arbejde som frivillig,” fortæller Fatma.

Sådan startede Fatmas liv med og i Mission Afrika. Et godt liv!

Allerede et halvt år senere blev hun valgt som formand for bu-


11

tikken – eller rettere: hun blev nødet til det af de øvrige medar-

bejdere – og den post har hun haft siden. Altså i næsten 20 år.

”Nu skal jeg hjælpe dig”En rolig samtale er det ikke. Fatma er alene i butikken på grund

af sygdom i medarbejderflokken, og der er ikke mange kunde-

frie sekunder.

”Vi har 50 % på alt tøjet i dag, så der er altså lidt flere end nor-

malt,” siger hun undskyldende, da hun for tredje gang må af-

bryde snakken for at aflevere en ekspedition og lidt småsnak

ved kassen.

Ingen tvivl om, at hun har travlt. Men der er til gengæld heller

ingen tvivl om, at hun kan lide det.

”Jamen jeg synes bare, det er så dejligt, at vi kan være med til

at hjælpe mennesker i Afrika, der ikke har det så godt som os

herhjemme. Jeg kan godt lide at vide, at de penge, der kommer

i pengekassen, går til mennesker, der virkelig har brug for dem.

Det vil jeg gerne være med til,” siger hun.

Da jeg forlader butikken, er Fatma i gang med at ekspedere en

ældre kunde, der har tabt to mønter på gulvet.

”Nu skal jeg hjælpe dig,” lyder de sidste ord, jeg hører, inden

døren forsigtigt smækker i.

Ja, det er det, hun gør: Fatma Sayli hjælper både kunder, Afrika

og sig selv – og derfor bliver hun ved!

Mission Afrika Genbrug

”Vi ønsker at videreudvikle og sikre stabili-

tet i den værdifulde arbejdsindsats,

som udføres af frivillige og ansatte i Mission

Afrika Genbrug - til gavn for hele Mission

Afrika,” fortæller medarbejderne, som arbej-

der med at understøtte og udvikle genbrugsbu-

tikkerne.

Fra venstre: Hanne Hauge Andersen, genbrugskoordinator (indsat) –Carl E. Kristensen, økonomichef – Villy Pedersen, genbrugskonsu-lent nord – Anne Marie Rasmussen, sekretær – Lone Frøsig, gen-brugskonsulent øst – Claus Rosenbal Roed, genbrugskonsulent syd – Kasper Pedersen, genbrugsøkonomi.

JubilæerBenløse 29. januar - 15 år

Frederiksværk 3. februar - 5 år

Tilst 6. februar - 5 år

Sønder Omme 25. februar - 20 år

Vejle 25. marts - 15 år

Genbrugsstævner 2014Nord: Den 29. april i Aabybro og 30. april i Struer

Nord / Syd: Den 2. maj i Silkeborg

Syd: Den 7. maj i Kvaglund og 8. maj i Odense

Øst: Den 13. maj i Næstved og 14. maj Hvidovre



Kathrine beundrer


Tilfredshed, taknemmelighed og tro-

fasthed. Tre små ord, der fik en helt

ny og langt større betydning for den

19-årige Kathrine Toft efter et ophold

blandt 20 gadedrenge i Cameroun.

Egentlig var meningen, at hun ville købe en

splinterny iPhone, når hun igen landede i

Danmark. Nu beholder Kathrine sin gamle

Nokia-telefon.

”Den virker jo ganske udmærket, så hvorfor

skulle jeg skifte den ud? Jeg tror virkelig, det

er vigtigt at stræbe efter tilfredshed med

det, man har. Ellers kan man hurtigt få det

sådan, at man bare vil have mere og mere

hele tiden,” siger Kathrine og afslører der-

med, at hun er blevet mærket. Af livet og af

de gadebørn, som hun har tilbragt de sidste

måneder sammen med.

”Selvom de her gadedrenge måske kun

havde to sæt tøj, så har jeg aldrig hørt dem

sige, at de manglede noget. De var så gode

til at være tilfredse. Det beundrer jeg dem

for,” fortsætter hun.

Sammen med Sine Østerby har Kathrine

været på et tremåneders volontørophold for

Afrika InTouch og Mission Afrika i Cameroun.

Pigernes opgave bestod i at hjælpe Den Lu-

therske Brødrekirke i Cameroun med for-

skellige opgaver såsom undervisning på en

lokal skole og aktivering af 20 gadedrenge.

”Merci Seigneur”Især arbejdet med gadedrengene gjorde

indtryk. Og når man spørger hende, om hun

kan nævne en helt særlig oplevelse, svarer

hun prompte.

”Ligesom de andre gadedrenge fik foræl-

dreløse Lionel på otte år udleveret ét måltid

mad om dagen fra kirken. Når Lionel havde

fået maden, gemte han den altid i et aflåst

skab på børnenes fællesværelse, så målti-

det ikke blev stjålet. Derefter gik han ned på

markedet for at arbejde,” fortæller Kathrine.

”En dag kom jeg til at sidde ved siden af Lio-

nels skab, da han kom hjem fra markedet.

Han låste sit skab op med den nøgle, han

havde hængende i en snor omkring halsen,

hvorefter han foldede hænderne og sagde:

”Merci Seigneur” (”Tak Herre”). Mine hår rej-

ste sig på armene i det øjeblik. Tænk, at han

huskede – trods sult og træthed – at takke

Gud for maden. Og så tilbød han endda, at

jeg måtte smage,” fortsætter hun.

KnastenI det hele taget er Kathrine imponeret over

den tillid, som gadebørnene udviste over for

livet, fremtiden og Gud.

”De havde alle sammen planer om at blive

noget stort. For eksempel evangelist eller

fodboldspiller. Og de lagde ikke skjul på, at

de nok skulle blive det, hvis Gud var enig i

deres drøm. De stolede på Gud trods alt det,

de havde været igennem.”

Dog var Kathrine aldrig i tvivl om, at dren-

ADEDRENGENEG

13

Den Lutherske Brødrekirkes projekt

”Pearls of the Street” blev etableret i den

camerounske storby Garoua i 2009. Siden

dengang har projektet hjulpet mange

gadedrenge til en ny hverdag med mad,

kærlige rammer, et sted at sove og sko-

legang. Flere voksne er fast tilknyttet, men

gadebørnene har også stor gavn af opmærk-

somhed og kærlighed fra danske volontører.

Volontørerne laver blandt andet eftermid-

dagsaktiviteter som snobrødsbagning og

fodbold sammen med børnene.

Sammen med Afrika InTouch sender Mission

Afrika volontører ud til projektet ”Pearls of

the Street”.

Læs mere på www.missionafrika.dk og

www.afrikaintouch.dk.


ADEDRENGENEgene havde en enkelt ”knast” i livet, et savn,

som de delte og altid ville have.

”Lige inden vi skulle hjem, fortalte jeg en

dreng, at jeg faktisk ikke havde lyst til at tage

hjem, fordi det var så dejligt at være sam-

men med ham og de andre børn. Så sagde

han med store øjne: ”Men du skal jo hjem til

din familie. Så MÅ du da glæde dig,” fortæl-

ler Kathrine.

Den sætning gjorde ondt.

”Hans eneste ønske var at få en familie, og

så lød jeg, som om en familie ikke var særlig

vigtig for mig! Siden den oplevelse har jeg

besluttet, at jeg vil sætte meget større pris

på mine fire søskende og mine forældre. Og

det tror jeg faktisk, jeg bliver ved med,” siger

Kathrine.

Lev i nuetI dag har Kathrine fået arbejde som pæda-

gogmedhjælper på en friskole i Herning.

Men oplevelserne fra Cameroun har boret

sig fast i hende og sætter angiveligt spor

langt ind i fremtiden.

”Jeg savner børnene og regner helt bestemt

med at tage derned på besøg engang. Der-

udover har jeg ikke så mange planer for

fremtiden. Gadebørnene lærte mig at leve i

nuet, at tage en dag ad gangen, og det prø-

ver jeg virkelig at leve efter nu,” siger hun.


Forslag til repræsen-tantskabsmødet

1. maj er fristen for indsendelse af for-

slag, der ønskes behandlet på repræ-

sentantskabsmødet. Forslag skal ind-

sendes skriftligt og være underskrevet

af mindst 10 medlemmer af repræsen-

tantskabet.

Husk års- og repræsentantskabsmødet 13. september 2014!

Mission Afrika afholder års- og repræsentantskabsmøde på Diakonhøjsko-

len i Højbjerg lørdag den 13. september 2014. Dagen kommer til at byde

på en god blanding af vigtige drøftelser, inspirerende indslag og godt fæl-

lesskab.

Glæd dig til:• Nyt fra aktiviteter i Danmark, Afrika og Mellemøsten

• Afstemning om lovudvalgets arbejde med at forenkle og

åbne Mission Afrikas demokratiske beslutningsproces.

• Gæster fra Mission Afrikas partnere

• Inspirerende foredrag ved Olu Robbin-Coker, sierraleonsk

født psykolog og bestyrelsesmedlem i Afrika InTouch

• Festlige musikalske indslag

Mere information følger i bladet og på www.missionafrika.dk – men sæt

allerede nu et stort kryds i kalenderen!

BestyrelsesvalgMission Afrikas repræsentantskabsmøde afholdes den 13. september 2014 på Dia-

konhøjskolen i Højbjerg ved Aarhus i forbindelse med årsmødet.

Der skal i år vælges 3 repræsentanter til bestyrelsen.

Henning Bech-Larsen (næstformand) er på valg, da valgperioden

udløber. Han modtager genvalg.

Hans Christian Krarup er på valg, da valgperioden udløber. Han

modtager ikke genvalg.

Per Enggaard Haahr er på valg, da valgperioden udløber. Han

modtager genvalg.

Kandidater til bestyrelsen kan opstilles af repræsentantskabet og

skal have mindst 10 stillere, som i 2013 har støttet med mindst

1000 kr. Navn og stillerliste indsendes til sekretariatet senest 1.

maj.

Frivilligt

Tegn frivilligt abonnement på 150 kr.

om året på Mission Afrika Bladet og

vær med til at mindske udgifterne

til bladet og dermed sikre, at vi kan

sende så mange penge som muligt til

Afrika.

Frivilligt abonnement kan indbetales

på reg.nr. 5061 kontonr. 1060018,

mrk. ”projekt 23”.

Lodsedler for Afrika

Lodsedlerne kan købes fra 15. marts

- 15. maj 2014 bl.a. i mange genbrugs-

butikker. Lodsedler til videresalg kan

bestilles på tlf. 8672 5050.

Økonomisk update

De økonomiske tendenser for 2013 pe-

ger mod en stigning i indtægter fra gen-

brug og et fald i personlige gaver og ga-

vebreve. De foreløbige tal for 2013 viser,

at vi ser ud til at mangle ca. ½ mio. kr. i

personlige gaver og gavebreve i forhold

til budgettet for 2013.

Til gengæld kan vi glæde os over, at

overskud fra genbrug ser ud til at lande

ca. 3/4 mio. kr. over budgettet.

En stor TAK til alle, der har bidraget til, at

det endelige regnskab forhåbentlig kom-

mer til at balancere.

Carl E. Kristensen, økonomichef

Per EnggaardHaahr

Henning Bech-Larsen

Olu Robbin-Coker

abonnement

15

Det er jo fantastisk, at en bemærkning, som den biskop Kjeld Holm kom med i

forbindelse med et interview om omvendelsesmission (Kristeligt Dagblad 3/1-14),

kan volde så stor opstandelse. Hvad for noget: En biskop, der ikke går ind for om-

vendelse og mission? Det var forargeligt. Men sagen er måske alligevel lidt mere

nuanceret. For selv folk, der arbejder med mission, forsøger tit og med mange ord

at undgå at bruge ordet mission.

Talrige er forsøgene på at omskrive den missionale aktivitet, og det af akkurat de grunde,

som Kjeld Holm angiver. Fordi den ydre mission blev forbundet med imperialisme og kolo-

nialisme, blev begrebet lagt for had, og missionen er blevet synonym med kulturødelæg-

gelse. Dertil kommer de overgreb, der er sket i kristendommens navn. Så det er sådan set

en gammel nyhed, at mange i kirken forsøger at undgå ordet mission.

Til erstatning har man forsøgt sig med alle mulige forslag lige fra ’dialog’ til ’følgeskab’. Selv

har jeg og andre foreslået ’at fortælle videre’, ’at sprede rygtet’, ’at dele’, ’at invitere’ eller ’at

vise gæstfrihed’. Egentlig er det ejendommeligt, at man i kirkelige kredse er blevet så tilba-

geholdende med at bruge ordet mission; for på en række andre områder oplever begrebet

en renæssance. Det gælder således inden for militæret, diplomatiet, rumfarten, erhvervs-

livet og det offentlige, lige til at man også i mange computerspil bliver sendt på ’missioner’.

Langsomt kommer også kirken efter det. Min egen holdning er den: Forsøg at udtrykke det,

du har på hjerte, på en for modtageren så forståelig og acceptabel måde som muligt. Brug

om nødvendigt ord, tilmed ordet mission.

Altså handler det alt sammen om sprog? Ja, - og handlinger. Det viser sig igen, at det er fra

missionsmarken (nej, det ord bruger vi heller ikke mere, men vi kan så sige fra feltet mis-

sion), at fornyelsen kommer. Når missionen og dens logik sættes i centrum, som det sker

når den fynske sogne- og migrantpræst Massoud Fouroozandeh stiller krav til forældrenes

tro, hvis de ønsker deres barn døbt, så skilles vandene. Hierarkierne ryster, bisperne rykker

sammen, og nye alliancer skabes. Nu er det gamle Indre Mission og det unge Tidehverv gået

i alliance for at forsvare mission og omvendelse. Hvad kan det dog ikke blive til. Ja, det er

netop spørgsmålet: Fører det til noget? Det er stadigvæk på frugterne, man skal kendes.

”Mission - det er ikke et ord jeg bruger”

Af Viggo Mortensen, teolog og professor


Mission Afrika | 2014 #1

Seernes beretninger om håb, drømme og dybfølte øn-

sker om viden og vejledning taler deres eget tydelige

sprog: den kristne tv-station SAT-7 er en uvurderlig

livline for mange kristne mindretal i Mellemøsten og

Nordafrika, som lever i samfund, hvor kirkerne er små,

og trosfriheden under pres.

Samtidig giver kanalen regionens mange muslimer mu-

lighed for at lære kristendommen at kende, og gen-

nem dialogprogrammer fremmes forståelsen mellem

religionerne.

Brug girokort og giv din støtte til at dette vigtige ar-

bejde kan fortsætte.

Kristian R. Skovmose, generalsekretær

Støt SAT-7 og spred håbet

Selvom min kirke er blevet brændt ned i år, så prø-ver vi i vores menighed at tilgive og elske, som Jesus siger. Bed for at det må åbne vores naboers øjne.

Tv-seer fra Egypten

Hej, jeg vil meget gerne være kristen, hvad skal jeg gøre? Mine forældre er muslimer. Jeg elsker vir-kelig SAT-7 KIDS, og faktisk er der mange af mine skolekammerater, som også vil være kristne. Jeg elsker og tror på Jesus. Vær søde at svare mig, så hurtigt I kan. Hjælp mig til at blive kristen, for i vores land er der ingen kirke, ingen præst, in-genting…”

Brev fra pigen Mary fra Saudi-Arabien

Documents

Mission Afrika #1 2014