Milliardudbud for 29 kommuner på trapperneSKI eller som et nyt fælles udbud for alle 29 kommuner. Dermed undgår kommunerne at skulle i nyt EU-udbud enkeltvis. Det store udbud er

Nr.05_oktober 10_side 1Nr.04_ august 10_ side 1Nr.03_ juni 10_ side 1

KOMMUNERNES IT MAGASIN

Nr. 05 oktober 2010 ISSN 1399-7947 Kit

Milliardudbud for 29 kommuner på trapperneMilliardudbud for 29 kommuner på trapperne

Regeringen presser ObjektivSagsbehandling uden om EU-udbud

Digitaliseringsmessen10:Et nyt netværk er skabt

Tema om eDag3 og e2012

Gå den direkte vejKMD OPUS. ET INTEGRERET VIRKSOMHEDSSYSTEM DER BINDER ARBEJDSPROCESSERNE TÆTTERE SAMMENForbered dig på at gå nye veje, når det gælder drift og ledelse af din organisation. KMD Opus er det første integrerede virksomhedssystem til kommuner. Det bygger på erhvervslivets foretrukne it-platform, SAP – hvor skel og siloer brydes ned, og ét sammen-hængende system håndterer alle kritiske forretningsprocesser. Spørg til KMD Opus næste gang, du møder KMD, eller klik ind på kmdopus.kmd.dk

KOMMUNERNES IT MAGASINUdgiver: KIT@– Kommunale It chefer.Formand: Jørgen Kristensen Egedal KommuneFor information om foreningen, medlemskab samt abonnement se www.itchefer.dk

Redaktion: Flemming Kjærsdam, telefon 4630 [email protected]

Redaktionsudvalg:Jørgen Kristensen, Egedal KommuneMichael Voel Jensen, Hørsholm KommuneFlemming KjærsdamLouise Andersen

Annoncekonsulent: Louise Andersen, Koncept, telefon 7515 1155, [email protected]

Layout: www.znildt.dkForsidefoto: ColourboxTryk: Jørn Thomsen A/S

Oplag: 7.200

Indhold nummer 5 · oktober 2010

12

3

456

Kit@

En ny messe og etnyt netværk er skabt

Objektiv Sagsbehandlingpå plads i politiskpuslespil

Regeringen presserOS igennem udenudbud

14108

Milliardudbud for 29 OPUS-kommuner på trapperne Side 6

Regeringen presser OS igennem uden udbudSide 8

Objektiv Sagsbehandling på plads i politisk puslespil Side 10

En ny messe og et nyt netværk er skabt Side 14

Mange små og mellemstore it-firmaer Side 18på Digitaliseringsmessen10

Digitale timesedler på mobile løsninger Side 18

KRONIK:Af videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K)Vækst og velfærd med digitale løsninger Side 19

SMS sikrer e-mail i sagsbehandlingen Side 20

Fujitsu vinder to større kontrakter Side 21med eDoc 4.0

CSC digitaliserer fremtiden Side 21

TEMA: Det offentlige angriber portoudgifter på 900 mio. kr. Side 22

Kommuner klar til eDag3 Side 23

E2012 – kommunernes næste udfordring Side 23

Hver fjerde kommune har en kanalstrategi Side 24

Selvbetjening sparer penge i Esbjerg Side 24

Politikere involveret i ny strategi Side 26

Odense: eDag3 – et bump på vejen Side 27

Det er integrationen mellem digital post og fagsystemer, der giver nytteværdien Side 27

Flere ”straksafklaringer” i Fredericia Side 28

Digital adgang giver flere fordele Side 29

Udviklingsplaner for OIB Borger Side 29

Nyt fra KIT@: Efterårsseminar: Kommunerne vil mere IT- det kræver samarbejde og penge Side 30

L a u t r u p b j e r g 9 • 2 7 5 0 B a l l e r u p • T l f . 4 4 8 9 4 4 8 9 • F a x 4 4 8 9 4 3 0 0 • f u j i t s u . d k

Fujitsu har mange års erfaring med udvikling og implementering af effektive, åbne standardsystemer

til den offentlige forvaltning, både herhjemme og i udlandet. Løsningen hedder dPublic og rummer

med Prisme, eDoc, SD Løn og LIS moduler til økonomistyring, sagsstyring, løn og ledelsesinformation.

3bl

onde

s 10

Fra politisk hold ser man gerne, at den offentlige

sektor ikke alene er effektiv, men også en platform

for innovation. Fokus skal være på god borgerservice,

dynamisk ledelse og effektiv administration.

Nytænkning skal bane vej for ændrede rutiner.

Her støder mange imidlertid ind i problemer med

lukkede it-systemer.

Det kæmper vi imod. Kun med åbne standardsystemer

kan kommunerne udnytte den knowhow, de allerede

har opbygget og få en it-platform, der kan tilpasses

enkelt og fl eksibelt uden en hærskare af dyre

konsulenter.

Kontakt os og hør mere om effektive værktøjer,

der sætter jer fri.

Slip innovationen løs!Der fi ndes masser af potentiale for nytænkning i kommunerne.

Vi kæmper for at give den gode udviklingsmuligheder.

T H E d P U B LI C

SO

LU

T

ION

D E T F R I E VA LG

Nr.05_oktober 10_side 5

Digitalisering kræver en sikker og fast hånd

LEDER :

Af Jørgen Kristensen, formand for KIT@

Lige her på falderebet til eDag3 og med KL’s nye fælles-kommunale digitaliseringsstrategi, ser det ud som om, atkommunerne for alvor er ved at få styr og retning på enfælles indsats. Det vil føre til øget selvbetjening for bor-gerne samt en mere standardiseret og metodebaseret,indre fabrik til gavn for effektiv sagsbehandling.

Samtidigt står det også klart, at alle kommuner skal indstillesig på hver især at bidrage væsentligt, hvis den fælles indsatsskal skabe effekt, sådan som ambitionerne er lagt op i digitali-seringsstrategien. Der kommer ingen nemme, gratis løsningerovenfra og KOMBIT alene har ikke ressourcer til at løfte opga-ven på kommunernes vegne.

Hvis vi med denne indsats opnår at skabe en verden, hvor dia-log på kundernes præmisser (og kommunikation der er nærvæ-rende og til at forstå), vil vi nå til et niveau, hvor andreoffentlige frontløbere har fejlet – nemlig det, at skabe en ensar-tet måde at håndtere kundernes forskellighed på uden atskræmme dem væk.

Mit håb er, at kommunerne i deres nye kanalstrategier om-kring borgerbetjening, prioriterer hensynet til at give plads tilåben og ligeværdig kommunikation højere, end at holde bor-gerne på afstand gennem elektroniske afkrydsningsformularerog sirlige proces flow, der ikke giver plads til den variation, derafspejler borgernes oplevelse af situationen. Det ville være såærgerligt at gøre så meget ud af digitalisering, hvis det medfø-rer, at kunderne helt bliver væk.

Vi kan se artikler i landsdækkende nyhedsmedier, der beskri-ver nogle af de gevinster, der kan hentes ved at indføre It-un-derstøttede hjælpemidler på pleje og sundhedsområdet,ligesom kommunerne det seneste års tid har oplevet en sti-gende interesse for it-spørgsmål i relation til indkøb, udviklingog fælles retning. Nogle emner eksponerer de svagheder, derhar været ved den relativt lukkede konstruktion, som har præ-get kommunal it-understøttelse i fem årtier, andre stiller skarptpå, hvordan vi som branche kommer videre. Os, der deltog iKIT@’s efterårskonference, fik ved mødet med Computerworldschefredaktør Line Ørskov og journalist Kristian Hansen en sjæl-den anledning til at komme tæt på it-pressen.

Der er ingen tvivl om, at vi skal vænne os til en højere grad afeksponering i medierne på emner, der drejer sig om digitalise-ring og it-understøttelse ene og alene af den grund, at vi møderborgerne, der hvor virkeligheden udspiller sig. Og vi har de godehistorier, hvilket KIT-magasinet igen i dette nummer er et ud-tryk for.

Digitaliseringsmessen10, som KIT@ var medarrangør af, sam-lede over 1200 interesserede deltagere. Det er næsten 25 pro-cent flere besøgende end sidste år, og denne gang var det ikkekun gode folk fra de kommunale ledelseslag, men også it-inter-esserede kommunalpolitikere, som kiggede forbi. Igen en indi-kation af, at kommunal-it ikke kun længere er et anliggende forfagfolk. En stor tak skal lyde til de leverandører og indlægshol-dere, der medvirkede til at gøre dette tyrkiske it-marked til enberigende og festlig oplevelse. Den reelt største udfordring foros, KL og Borgerservice Danmark er at overgå konceptet tilnæste år og skabe rum og plads til flere vinkler end administra-tiv-IT, eksempelvis velfærdsteknologi og sundhed-IT.

I al glæden over, de mange ting der er igangsat og sat påskinner, er der dog et par overvejelser, som vi skal have seriøst ikikkerten for at vi ikke ender med at stå tilbage med en ketch-upflaske effekt, nu vi så brændende ønsker os resultater. Nårman slår hårdt på flasken fordi indholdet ikke kommer hurtigtnok ud, risikerer man at ramme helt ved siden af eller overdøveden gode smag. Her tænker jeg blandt andet på forløbet af im-plementeringen af fælles infrastrukturkomponenter somNemID, og fælles løsninger som Dokumentboks og NemSMS,der skal grundlaget for en lydefri kommunikation mellem bor-gerne og det offentlige.

Jeg medgiver, at al begyndelse er svær og at nye løsningeraltid vil være genstand for kritik, når de rulles ud. Men der harværet et par svipsere, som viser, hvor sårbar hele den fællesof-fentlige digitalisering er, hvis en komponent fejler eller borgerneoplever, at sikkerheden sættes over styr eller tilgængelighed ogforsyning svigter. Jeg håber og beder til, at de krusninger i over-fladen vi har været vidne til, ikke er et varsel om storm. I køl-vandet på tidligere skibsbrudne it-satsninger i offentlig regi, vildet kortslutte alle gode tanker for kommunerne om at få bor-gerne i tale gennem digitale kanaler og effektiv it-understøt-telse.

Nu er det ikke alle forudsigelser fra min hånd, der reelt går iopfyldelse, så lad os sammen gøre alt for, at mine anelser pådette område bliver gjort grundigt til skamme!


Milliardudbud for 29 OPUS-kommuner på trapperne

Af Niels Torben Volqvartz@nyt


Det trækker op til et milliardstort udbud for de 29 kom-muner, som fik underkendt deres OPUS-kontrakter medKMD af Konkurrencestyrelsen. Direktør Herbert Nat-han, rådgivningsfirmaet HerbertNathan & Co, vurderer,at værdien for de 29 kommuners udbud ligger på mel-lem 1 og 2 mia. kr. over en kontraktperiode på tre til fireår.

Det er kommunalhistoriens største udbud. Milliard-udbuddet vil enten ske i form af en rammeaftale under

SKI eller som et nyt fælles udbud for alle 29 kommuner.Dermed undgår kommunerne at skulle i nyt EU-udbudenkeltvis.

Det store udbud er svært at beregne, da ingen nøjagtigtved, hvilke systemer det omfatter. Andre eksperter, somKit-Magasinet har talt med, vurderer kontrakterne til athave en værdi fra 300 mio. kr. til over 700 mio. kr. – omåret.

Konkurrencestyrelsen underkendte i foråret 2010 OPUS-kontrakterne for 29 kommuner. Styrelsen afgjorde, at de29 kommuner havde overtrådt EU’s udbudsdirektiv og atde burde opsige deres Opus aftaler med KMD. Men KMDgør alt for at genvinde ordrerne. Sættes alle aftaler iudbud under ét, bliver det Danmarks hidtil største kom-munale udbudsrunde, der når op i enorme beløb.

Direktør Karen Nielsen, salg og marketing i KMD: ”Vibyder ind på de vilkår, der er, men i lyset af det storeantal udbud, vil der være ræson i, at udnytte Statens – ogKommunernes Indkøbscentral (SKI) på baggrund af Kon-kurrencestyrelsens udtalelse. Det vil lette den arbejds-mæssige byrde for både kommunerne og tilbudsgiverne,”siger Karen Nielsen.

To mulighederKMD er informeret om, at de 29 kommuner påtænkerenten at benytte SKI 02.19, som er betegnelsen eller at gåi udbud alene eller sammen med et par andre kommuneri løbet af det næste år eller to.

Karen Nielsen oplyser, at leverandørerne har afleverettilbud i begyndelsen af oktober til SKI 02.19, og planen er,at kommunerne kan indgå aftaler på SKI 02.19 i decem-ber. Det forventes, at kommunerne kan benytte SKI 02.19enten via direkte tildeling eller via miniudbud.

Karen Nielsen: ”Hos KMD arbejder vi hårdt på at kvalifi-cere os til SKI 02.19 med konkurrencedygtige løsninger ogpriser, så kommunerne kan se fordele i at benytte SKI02.19 – som direkte tildeling.”

”Bunkebryllup”At det er muligt i henhold til loven at gennemføre et sådant ”bunkebryllup”, bekræfter kontorchef Pia Ziegler,Konkurrencestyrelsen: ”Der er intet til hinder for, at kom-munerne går sammen om ét udbud, hvis de har sammebehov. Men det er ikke helt det samme som SKI-aftalen. Det er én rammeaftale, som kommunen skal være tilknyt-tet som abonnent fra starten. Man kan altså ikke kommetil senere. Til gengæld kan en kommune godt vente medat trække på aftalen.”

Karen Nielsen og KMD er ved at blive lidt utålmodige, dadet trækker ud med SKIs aftale med betegnelsen 02.19:”Vi ved, at alle 29 kommuner planlægger udbud, og SKIgør alt for at gøre deres rammeaftale nr. 02.19 klar. Mendet er meget kompliceret, fordi den skal kunne føre til endirekte kontrakt. Nogle kommuner vil vente i et år tilhalvandet med at gå i udbud, og har så vidt jeg ved fåetdet godkendt af Konkurrencestyrelsen.”

Hjælp i mellemtidenI mellemtiden vil KMD være meget opmærksom på athjælpe med at sikre de berørte kommuners it-leverancer iopsigelsesperioden. Derfor fortsætter de aftalte aktivite-ter på de enkelte projekter, indtil andet aftales med de be-rørte kommuner. KMD drøfter det videre forløb nærmeremed hver enkelt kommune, som Konkurrencestyrelsensredegørelse omfatter, så opgaver ikke tabes på gulvet tilgene for administrationen og borgerne, når de berørte af-taler opsiges.

”Vi vil ruste vores organisation til at løfte den omfat-tende serie af udbud, der nu vil komme. Vi vil ikke læggeskjul på, at vi vil gøre vores bedste for at genvinde de af-taler, som kommunerne opsiger. KMD har et konkurren-cedygtigt produkt, og det ser vi frem til at vise i dekommende udbud,” understreger Karen Nielsen.

Vi vil gøre vores bedste for at genvinde de aftaler, som kommunerne opsiger.”

Karen Nielsen, KMD


Regeringen med finansminister ClausHjort Frederiksen (V) i spidsen harpresset Objektiv Sagsbehandlingigennem ved lov uden at gå i udbud.Argumentet for at presse det igen-nem uden udbud er, at it-systemetskal være i drift om to år. Derfor harsystemleverandøren ATP outsourcetdriften til KMD, som ATP ejer 15 pro-cent af.

Regeringen har ikke ønsket at gå iudbud om objektiv sagsbehandling,OS. Det har skullet gå så stærkt, at op-gaven ikke har været udbudt i kon-kurrence.

”Regeringen ønskede systemet i driftom to år, og det er kun KMD, der er istand til det. Det var således en mono-polsituation og derfor ingen grund tiludbud,” siger chefkonsulent RasmusEdelberg, KL.

Og der er veje uden om udbud.Det bekræftes af kontorchef Pia Zieg-

ler, Konkurrencestyrelsen: ”Jeg ken-der ikke den konkrete sag omObjektiv Sagsbehandling. Men umid-delbart er der to aspekter, der kanvære relevante i forhold til udbuds-reglerne. Ydelser, der udføres pågrundlag af en lov, indebærer typisk,at udførelsen af opgaven ikke er om-fattet af udbudspligten. Derudover er

myndigheder i henhold til udbudsdi-rektivet undtaget kravet om udbud,hvis der er tale om, at der eksempelvisaf tekniske grunde kun er én leveran-dør, der kan udføre opgaven.”

Men sagen kompliceres yderligereaf, at ATP har en ejerandel af KMD.Det er der også fundet råd for.

ATP er ikke konkurrenceforvridendeRasmus Edelberg: ”Kombit har støttetKL med rådgivning i forbindelse medObjektiv Sagsbehandling. ATP ejer enmindre del af KMD (15 procent red.),og da ATP’s investering i KMD er ad-skilt organisatorisk fra driftsenheden,er det ikke formelt konkurrenceforvri-dende.”

Ikke alle er lige begejstrede for kon-struktionen. Lektor Erik Frøkjær, Da-talogisk Institut, KøbenhavnsUniversitet: ”Det er meget betænke-ligt, at regeringen med henvisning tiltidspres omgår de almindeligt gæl-dende EU-udbudsregler. Det giverikke rum til forskellige løsningsmulig-heder.”

Systemerne til Objektiv sagsbehand-ling vil dog næppe kunne holdes udenfor udbud til tid og evighed.

Digitaliseringschef Lars Frelle-Peter-sen, Finansministeriet: ”Efter 2012

skal der udvikles nye systemer, derkan bidrage til yderligere effektivitet.ATP er som andre myndigheder un-derlagt EUs udbudspligt.”

Læs også artikel på side 10


Regeringen presser OS igennem uden udbud

Driften af Objektiv sagsbehand-ling bliver i KMD, hvor ATP erstoraktionær

KMDs ejere:KMD A/S aktiekapital på 10 miokr. ejes af:• KMD Equity Holding A/S, ogdette holdingselskab skiftedeejerskab i 2010 fra CILBUD S.àr.Lmed 83,6 procent• ATP Private Equity Partners II7,37 procent, Via Venture PartnersFund I 7,37 procent• Øvrige 1,67 procent.

Den nuværende hovedaktionær erkapitalfonden EQTV med 83,6procent mens ATP har øget sinejerandel til 14,7 procent og KMDsledelse har 1,7 procent.

Meget betænkeligt, at regeringen med henvisning til tidspres omgår

de almindeligt gældende EU-udbudsregler.”

Erik Frøkjær

Den seneste generation af farve printere fra KYOCERA, gør det endnu lettere at sætte kulør på hverdagen med imponerende farveprint. Oplev høj kvalitet og hur-tig print hastighed i kombination med stor driftssikkerhed og markedets laveste sidepris.Som en yderligere fryd for øjnene står F.A. Porsche bag designet af vores seneste printere. Besøg www.kyoceramita.dk for fl ere informationer.

HOLDER DU OGSÅ AF FARVER? VI LEVERER FARVER TIL KONTORET PÅ EN MÅDE DER BETALER SIG.

KYOCERA MITA Danmark A/S – Telefon: 70 22 38 80 – www.kyoceramita.dk

KYOCERA MITA Corporation – www.kyoceramita.com

KYOCERA. COUNT ON US.


Efter mere end et års forhandlinger mellem regeringen ogkommunerne har den såkaldte objektive sagsbehandlingendelig fundet en løsning. Men det virker mere som et po-litisk puslespil end egentlig objektiv.

ATP overtager Objektiv sagsbehandling fra kommunerne tilafvikling på fem centre med KMDs systemer, men under KLsoverordnede ledelse.

Regeringen og KL har i økonomiaftalen for 2011, aftalt, atATP fra sommeren 2012 skal stå for sagsbehandlingen, når enborger skal have udbetalt folkepension, førtidspension, bolig-støtte, barselsdagpenge eller børnebidrag. Kommunernesborgerservice skal dog stadig varetage de opgaver, der forud-sætter personlig kontakt med borgerne.

Aftalen skal give forenkling og effektivisering af sagsbe-handlingen og spare 300 mio. kr. årligt. Men organisationenbag er ikke enkel, og det er en af årsagerne til, at forhandlin-gerne har trukket ud.

Speciel konstruktionChefkonsulent Rasmus Edelberg, KL: ”Jeg må indrømme, atdet er en speciel konstruktion. Den nye myndighed, OS be-styrelse, har kommunalt formandskab og flertal, men ATP fåralle medarbejderne. Men min vurdering er, at alternativetvar en statsliggørelse af objektiv sagsbehandling. Det bliverspændende at se, hvordan kommunerne kan sikre sig effek-tiv drift.”

Lektor Erik Frøkjær Datalogisk Institut, Københavns Univer-sitet er meget betænkelig over konstruktionen: ”Jeg kan ikkehuske, at et offentligt it-projekt med flere end to opdragsgi-vere ikke er gået galt. Det medfører uklarheder og forsinkel-ser. Forskellige politiske ledelser og så en tredje part som ATPgør det til en meget risikabel konstruktion. Projektet ermeget organisatorisk risikabelt i sin fødsel.

Finansministeriets digitaliseringschef Lars Frelle-Petersenmedgiver, at organisationen kan virke kompleks:

”Jeg må da sige ja til, at der er mange beslutningstagere.Men jeg synes, at det er en ret fornuftig konstruktion medmulighed for at løse opgaven effektivt til glæde for ejerne ogborgerne.

Man må også skelne mellem implementeringsforløbet ogdriftsafviklingen. I første fase kommer man til at brugemeget af den eksisterende platform og man vil nok være for-sigtige med at ændre afgørende på systemerne i overgangs-fasen. Men ATP er kendt for velfungerende it-systemer.”

- fortsættes næste side


Objektiv Sagsbehandlingpå plads i politisk puslespil

Jeg kan ikke huske, at et offentligt it-projekt med flere end to opdragsgivere

ikke er gået galt.

Lektor Erik Frøkjær,Datalogisk Institut”

Lave priser | 200.000 produkter Hurtig levering | 900 varemærker

Virksomheden du kan regne med!Dustin er en af Danmarks og Nordens største it-leveran dører. Hvert år leverer Dustin it-udstyr til tusindvis af offentlige institutioner og virksom-heder – det har vi gjort med omhu og fokus på god kundeservice i mere end 25 år. Dustin lager fører i dag mere end 200.000 it-produkter fordelt på mere end 900 varemærker på vores 20.000 m2 store logistik center i Stockholm. Det er mar kedets stør-ste lagerførte it-sortiment. Kombinationen af vores store lager beholdning, effektive logistik og store indkøbsvolumen er din garanti for konkurrence dygtige priser samt hurtig og sikker levering – hver gang. Dustin tilbyder offentlige kunder adgang til vores særlige offentlige salgsafdeling. Her får du en per-sonlig kontaktperson med stor erfa-ring indenfor IT og de særlige rammer, der er for handel med offentlige kunder. Samtidig får du adgang til alle vores salgsspecia-lister, der kan give dig eksper trådgivning inden for hardware, software m.m.

2010Preferred Partner

GOLD

Dustin er godkendt SKI-leverandør: · 02.02: PC, Servere, Storage & Backup· 02.12: Kopi og Print· 02.06: Standard software

Dustin tilbyder: · Hurtig levering fra Nordens største it-lager· Markedets bedste personlige service før og efter køb

· Lave priser på de mest populære it-produkter· 25 års erfaring som it-leverandør til erhverv

Kontakt Dustins offentlige salgsafdeling i dag på tlf. 8743 9882 eller [email protected],

og hør hvordan vi kan bidrage til at gøre din it-hverdag lettere og mere effektiv. Med venlig hilsenDustin

www.dustin.dk | 8743 9882


ATP ryster da heller ikke på hånden i forbindelse med over-tagelsen af opgaven:

Underdirektør Ellen Dalsgaard, ATP: ”ATP er ikke afskræk-ket af en organisation med forskellige interesser: ”Jeg synes,at styregruppen for implementering afspejler interessenterneog deres fælles ansvar, og det er derfor meget naturligt. Vi ervant til at afvikle opgaver for interessenter, der som ud-gangspunkt har forskellige interesser som arbejdsgiver- oglønmodtager-organisationer og få dem til at gå op i en højereenhed. ”

Tryg ved ATPDirektør i Pensionsstyrelsen, Jens Brøchner ser da helleringen problemer:

”Jeg er meget tryg ved, at ATP skal stå for opgaven med atdrive de nye centre. Der er tale om en stor omlægning, ogderfor er det vigtigt for mig, at vi har en driftssikker leveran-dør. Samtidig er det utroligt vigtigt for mig, at vi med aftalenhar sikret et fælles fodslag hos stat og kommuner om dennestore omlægning.”

Jens Brøchner påpeger, at formålet har været at sikre en ef-fektiv og ensartet administration og samtidig frigøre flereressourcer til kommunerne, så de står bedre rustet til de ud-fordringer, der kommer i fremtiden - både i forhold til man-gel på personale og knappe økonomiske ressourcer.

”Det er helt afgørende, at vi hverken taber de svage borgereeller den helhedsorienterede borgerbetjening på gulvet. Der-for er jeg også meget tilfreds med, at vi sammen med KL harfået aftalt en helt klar ansvarsfordeling for opgaverne, hvorkommunerne fortsat skal stå for den socialfaglige sagsbe-handling og betjeningen af de svageste borgere,” understre-ger Jens Brøchner.

Fem nye Centre

Regeringen og Dansk Folkeparti har vedtaget, at de femnye centre skal placeres i Frederikshavn, Holstebro, Hader-slev, Vordingborg og i Hillerød. Op til ca. 1500 nuværendekommunale medarbejdere vil blive flyttet over til de nyecentre. Op til økonomiforhandlingerne mellem regeringenog KL i 2009 viste analyser fra Deloitte betydelige stordrifts-fordele ved at samle sagsbehandlingen i større enheder. Iforbindelse med økonomiaftalen mellem KL og regeringen ijuni 2010 blev det endeligt aftalt at samle den objektivesagsbehandling med virkning fra 2012.

Lars Frelle-Petersen: ”Deloitte rapporten konkluderede, atdet var mere effektivt med et center, men det er ikke realis-tisk at flytte så mange mennesker sammen, så det er etkompromis mellem effektivitet og realitet med fem centre.”

Principperne bag overdragelsen af medarbejderne og denendelige afregningsmodel for kommunernes betaling forATP’s ydelser vil indgå i den kommende OS-lovgivning. Denforventes fremsat i Folketinget i to omgange; i slutningen afoktober 2010 og i foråret 2011.

ATP er ikke afskrækket af en organisation med forskellige interesser”

Ellen Dalsgaard, underdirektør, ATP

Sådan er puslespillet lagt:• KL indstiller formanden for en organisation ved navn

OS og har også flertallet i bestyrelsen.

• ATP står for driften og refererer til Pensionsstyrelsenunder Beskæftigelsesministeriet.

• Den praktiske it-drift varetages af KMD - uden at op-gaven har været i EU-udbud.

• Implementeringsgruppen består af repræsentanter fraKL, ATP, Finansministeriet og Pensionsstyrelsen.

- fortsat fra forrige side

Læs også artikel på side 8

KOMBIT er ejet af de danske kommuner. Vores vigtigste opgave er at sikre, at kommunerne skal have bedre og billigere adgang til it-løsninger. Det gør vi ved at samle indkøbskraften og forhandle løsninger og priser på vegne af kommunerne og ved at stå i spidsen for udvikling af it-løsninger.

It der samarbejder

Nu er det DUBU-tid – er din kommune med?DUBU er en it-løsning, der vil fremme effekti vitet og kvalitet på området Udsatte Børn og Unge. Løsningen kan reducere sagsbe hand lernes tidsforbrug til admini stration og frigøre mere tid til kon kret behandling af sager.

Udviklingen på området for udsatte børn og unge har de senere år resulteret i større krav til både sagsbehandling og dokumen-tation. Det er sket samtidig med, at kom-munalreformen har givet kommunerne et større ansvar for opgaverne.

For at imødekomme disse udfordringer plan lægger KOMBIT i samarbejde med Socialministeriet og KL udvik lingen af it-løsningen DUBU – Digitalise ring af området for Udsatte Børn og Unge.

DUBU er kommunernes system. Men for-ud sætningen for at projektet bliver sat i gang er, at tilstrækkelig mange kommuner tilmelder sig systemet.

Du kan læse mere om DUBU-løsningen, og hvordan din kommune tilmelder sig på www.kombit.dk/dubu

Hvis du har spørgsmål til DUBU kan du skrive til [email protected]

Fordele ved DUBU:

-


Digitaliseringsmessen10 er en nyska-belse på messeområdet. Den er mål-rettet kommunale beslutningstagereog den skaber samtidig et nyt net-værk for dialog på tværs af ledelses-grupperne i landets kommuner.

Det kan godt være svært at priori-tere sin tid som beslutningstager og it-chef. Men der er ingen tvivl om, atDigitaliseringsmessen10 er en megetintens oplevelse, hvor det er muligt påbare syv timer – mellem 10 og 17 – atblive opdateret og samtidig få skabt etoverblik. Den har med sit udbud ogstore interesse fra de kommunale be-slutningstageres side placeret sig so-lidt på landkortet.

Alle betydningsfulde it-leverandører– små, mellemstore og de rigtig store –er til stede med løsninger, og allechefområder fra samtlige 99 kommu-ner er repræsenteret.

Når det er 99 kommuner skyldes det,at Thorshavn Kommune på Færøernetæller med.

”Vi har fået at vide fra en række ud-stillere, at det var den bedste messe,de nogensinde havde deltaget i. De fikså meget input fra de deltagende kom-muner i løbet af dagen, at de godtkunne bruge længere tid end blot éndag. Det er rigtig godt at få at videsom arrangør, og det giver stof til ef-tertanke – og til videreudvikling afmessen,” siger projektleder e-2012Bjørn Borre, KL.

Alle udstillerede og deltagere fårevalueringsskemaer, men resultatet afdisse ligger ikke klar ved redaktionensdeadline.

Centerchef Jakob Harder KL's Centerfor Borgerbetjening & it-politik er ogsåglad for hele forløbet omkring Digitali-seringsmessen10.

”I forhold til sidste år var der mar-kant flere deltagere. Det viser, at derer større interesse både fra beslut-ningstagere i kommunerne og de del-tagende kommunalpolitikere. Allekommuner deltog og 1200 menneskervil nu tage hjem og arbejde for digita-liseringen. Deltagerne gav klart ud-tryk for, at digitaliseringen erfremtiden, og så synes jeg også det erpå sin plads at nævne, at de fagligeindlæg var af høj kvalitet, og detsamme var løsningerne fra udstil-lerne. Alt i alt et vellykket arrange-ment.”

En ny messe og et nytnetværk er skabt

Af Flemming Kjærsdam@nyt


Digitaliseringsmessen10 – et sandt overflødighedshorn

De faglige indlæg på Digitaliseringsmessen10 var et sandtoverflødighedshorn af viden. Både på hovedscenen med 12foredrag og hos alliancepartnere og hos udstillere var derforedrag, medieshows og debatter non-stop.

På standene hos Fujitsu og KMD var det meget koncentreretom løsninger og bud på løsninger og strategier. Hos CSChandlede det om digitaliseringens fremtid, hvor deltagernekunne besøge den sorte boks og få syn for sagen. Hos Solu-tors var der videokonferencer som service. Hos Kombit varder indlæg og debat om digitaliseringen og Kombits egenrolle. Alt i alt ikke under 50 faglige indlæg. Uanset hvem manvar, krævede det en benhård prioritering at vælge det mestspændende. Der var pænt fyldt op på stolesæderne af inter-esserede lyttere og seere i samtlige lokaler med indlæg.

Rigtig mange af foredragene hos leverandørerne kiggedefremad. Både med de eksisterende løsninger og den udvik-ling som vil finde sted med kommende løsninger. Der eringen tvivl om, at både leverandører og beslutningstagerehar øjnene stift rettet mod digitaliseringen og eDag3 den 1.november 2010 og e2012, hvor den fulde digitale kommuni-kation med myndighederne slår igennem, og hvor dialogenmellem kommune og borgere i udgangspunktet vil foregå di-gitalt.

Når deltagerne så var fyldt op og gik fra foredragene, sattede sig i sofaer og stole i caféområdet midt i udstillingshallen.De nød en kop kaffe, drak vand og spiste frugt. Så gik snak-ken ellers over bordet. Kollegaer fra egen kommune og kon-takter fra andre kommuner udvekslede synspunkter og delteviden. Et nyt netværk er blevet skabt. Rammen er Digitalise-ringsmessen10. Det er faktisk lykkedes at skabe en ny messe,et nyt netværk – hvor fagligheden er i centrum og løsnin-gerne tæt på kommunernes hverdag.

Hvis der endelig skal siges noget dårligt, må det være, atnogle af ”rummene” til foredragene kun var adskilt af enmellemgang eller nogle forhæng, og at foredragene reelt låfor tæt på hinanden. Det kunne ind i mellem virke forstyr-rende, at foredragsholderne lydmæssigt overlappede. Mendet er en detalje, som arrangørerne nok planlægger sig ud aftil næste gang.

Ifølge en optælling fra arrangørernes side, KL, KIT@ og Bor-gerservice Danmark, var der i alt 79 udstillere, ni alliance-partnere og 1254 besøgende. Dermed erDigitaliseringsmessen10 en dundrende succes, som det ersvært at matche.

”Vi vil i arrangørkredsen nu overveje om messen i 2011 kanbære en dag 2. En oplagt mulighed er at udbygge med enanden dag hvor vi skaber tættere dialog mellem deltagere ogleverandører, om løsninger på de mest påtrængende kommu-nale udfordringer. Førstedagen vil så være som vi så i år,med en udstillerbasar kombineret med oplæg. Mens andendagen kunne være mere workshoporienteret, hvor udstil-lerne skal respondere løsningsorienteret på konkrete udfor-dringer, formuleret af de deltagende kommuner. Så I kangodt glæde jer derude, og kom gerne med input til videreud-viklingen,” udtaler Bjørn Borre.


Nok enmesse værd Kritikken af mange messer går på, at de er forbrede. At deltagerne skal lede efter det, der in-teresserer dem. Omvendt går kritikken på fraudstillerne, at der er for stor forskel på messe-deltagerne, så det bliver for tyndt at væremed. Digitaliseringsmessen10 har lige præcisløst det problem.

Deltagerne er trommet sammen af KL, KIT@ ogBorgerservice Danmark, og alle landets 99 kom-muner deltog. Men arrangørerne har også short-listet blandt udstillerne. Det er alle sammen leve-randører, der har en række kommuner blandt sinekunder eller har noget at byde ind med på områdetfor digitalisering i fremtiden.

Det løfter ganske enkelt niveauet mellem delta-gere og leverandører – og skaber en faglighed, derer med til at sikre et udbytte for begge parter. Detgør en forskel.

ProjectFlow®

Projektportal baseret på SharePoint

Ny generation lanceret i maj 2010

Effektiv projektgennemførelse med ProjectFlow® og SharePointPorteføljestyring - skab overblik over organisationens projekter og sammenhængen til kommunens politiker og indsatsområder.

Projektstyring - gør det nemmere at følge projektmodellen end at lade være.

Samarbejde og videndeling - forøg kvaliteten i arbejdet ved effektive samarbejdsprocesser og genbrug af viden.

FlowIT A/STelefon:E-mail:Web:

66 10 40 55

Live@edu skal ses og opleves Vi kommer ud og viser mulighederne med [email protected] en demonstration på iteo.dk

Platformen og webversionen af Office er gratis.

Skal implementering være en succes anbefaler vi følgende starterkit:

Komplet Live@Edu oprettelse og domæne registrering

LiveID til alle, herunder messengerkonto

Brugeroprettelse af institutionens lærere og elever

Pris 9.800,- ex. moms

Mulighed for tilkøb af supplerende funktionalitet:

Distributionslister pr. klasse via synkronisering med nuværende AD

Passwordsynkronisering med AD og Uni C

Passwordsynkronisering ved alle kommende passwordændringer i AD

Den supplerende funktionalitet afhænger af eksisterende AD-design.

Kontakt os for dialog og et skræddersyet tilbud

Gratis web-version af Office 2010

Gratis 25 Gb SkyDrive pr. elev Gratis 5 Gb Skydrive til samarbejde pr. gruppe

Gratis Outlook med kalenderdeling

Gratis administrationsfaciliteter som i Exchange

Reklamefri for uddannelsesinstitutioner

Mulighed for passwordsynkronisering med andre skoleportaler

Gratis spam og anitvirusscreening

Gratis digital læringsresurse

Live@edu

iteo.dk

.dkeoit


Mange små og mellemstore it-firmaer på Digitaliseringsmessen10Mange mindre og mellemstore it-firmaer beklager, at de offentlige enheder er svære at handle med. Når den endelige beslut-ning skal træffes vælger kommuner og regioner det sikre – underforstået de større leverandører. Men på Digitaliseringsmessen10var en stribe mindre og mellemstore it-firmaer, som havde brudt mønsteret. De bød alle ind med digitale it-løsninger inden for”nicher”, der er med til at effektivisere dagligdagen i kommunerne. I virkeligheden er mange af dem med til at udvikle kommu-nerne digitalt inden for specifikke forretningsområder. Af de i alt 79 udstillere på Digitaliseringsmessen10 er det ingen overdri-velse at betegne de 65 – altså over 80 procent som små og mellemstore.

KMD og Easy Time arbejder sammen om at teste en mobilløsning i to kommuners entreprenørafdelinger. Den mobileløsning er integreret op mod KMD´s økonomisystem Opus,der bygger på SAP.

Easy Time har siden år 2000 leveret it-løsninger til kommu-nale Vej & Park-afdelinger, hvor medarbejdere via mobile en-heder registrerer arbejdstid, kørsel, maskintid ogvareforbrug. Alt bliver registreret i en database, og dermed erde gammeldags timesedler afskaffet.

Easy Time har i dag otte kommuner som kunder og har in-tegreret sin løsning op mod Navision-løsninger fra Fujitsu ogKMD. Men KMD flytter sine økonomisystemer over på SAP-platformen, og arbejder nu målrettet på at kunne interfacemellem Opus og de mobile enheder i Vej & Park. I de kom-mende måneder vil det blive testet i to kommuner.

”Vi har fået at vide, at vi er den første leverandør, der ermed i denne test. Vi begynder at se stadig større interesse frakommunernes side for den type løsninger, og det er mit ind-tryk, at der kommer flere opgaver i udbud. Derfor er Digitali-seringsmessen10 et godt sted at være for os. Dels for at mødevores eksisterende kunder, dels for at møde nye kunde-emner, som kan se rationalet i at investere i området,” sigerit-konsulent Carsten Leth, Easy Time.

Easy Time er desuden i gang med et udviklingssamarbejdemed Alexandra Instituttet i Århus om en ny mobil løsning tilhjemmehjælps- og plejeområdet. Denne løsning omfatterogså et kombineret positionerings- og ruteplanlægningssy-stem baseret på GPS og RFID. Så udover registreringen vilder komme ruteplanlægning og elektroniske opgavesedlerfor den enkelte medarbejder.

Digitale timesedler på mobile løsninger


Carsten Leth, Easy Time


Når vi skal klare udfordringerne ifremtidens velfærdssamfund, kræverdet fokus på digitale løsninger.De digitale løsninger kan give bor-gere og virksomheder bedre servicesamt medføre en besparelse på ud-gifterne til administration i det of-fentlige.

Med økonomiaftalen mellem rege-ringen og kommunerne er det aftalt,at der vil blive udviklet mindst 15 nyefælleskommunale, velfungerende ogeffektive selvbetjeningsløsninger. Detvil være et vigtigt skridt på vej modmålet om, at hovedparten af borger-servicen i fremtiden bliver klaret digi-talt.

Også på andre områder er der brugfor vilje til innovation. Hvis man vilvære med til at afprøve og udvikle nyevelfærdsløsninger i kommunerne,giver den såkaldte ABT-fond (AnvendtBorgernær Teknologi) på tre mia. kr.spændende muligheder.

Fonden har blandt andet støttet pro-jekter omkring GPS til demente, intel-ligente plastre med sensorer tilhjertepatienter, fjerntolkning via videoudstyr, robotstøvsugning på plejecentre, videobaseret borgerbetje-ning og ansøgning om byggetilladelserover internettet.

Stort potentialeVi kan altså både få bedre og mere ef-

fektive løsninger. Som udgangspunktvil 85 procent af borgerne allerede idag gerne betjene sig selv på nettet,alligevel er det kun cirka 20 procent afborgerservicen, der foregår digitalt. Ifølge Højhastighedskommissionensrapport kan en personlig henvendelsekoste op til 30-60 gange så meget atbehandle i det offentlige, som en digi-tal henvendelse. Der er altså tale omet ganske stort potentiale for besparel-ser og samtidig mere fleksibel borger-betjening.

Regeringen, regionerne og KL er daogså enige om, at vi skal have fuld di-gital kommunikation med borgere ogvirksomheder i 2012. Den 1. novemberi år tager vi et vigtigt skridt på vejenmed eDag3. Dagen markerer, at allemyndigheder skal kunne kontaktesvia dokumentboks, og at alle borger-rettede selvbetjeningsløsninger skalvære integrerede i borger.dk og an-vende NemLog-in med NemID.

Ingen lades i stikkenMen der vil også være borgere, derhar svært ved at anvende de digitaletilbud. Dem må vi ikke lade i stikken.Det er vigtigt, at de fortsat har mulig-hed for at få en hjælpende hånd i et afkommunens borgerservicecentre ogdermed kommer i gang med at an-vende de digitale muligheder. Ogsåher løser kommunerne en rigtig vigtig

opgave, der bringer digitaliseringenvidere.

Inden for mit område vil vi tage enrække initiativer, der skal styrke dan-skernes digitale kompetencer. Vi vilanalysere hvilken rolle behov, motiva-tion og pædagogik spiller på IKT-fær-dighedsområdet og se nærmere på deoffentlige hjemmesiders brugervenlig-hed.

De ansvarlige for de offentlige digi-tale løsninger, der allerede er i brug,må også gå dem efter i sømmene.Flere af dem kan givet vis blive vide-reudviklet. Det kan for eksempel væreblanketter i pdf-format på den offent-lige hjemmeside, hvor borgeren – eftersikker identifikation – bør kunnehente de data til blanketten, som detoffentlige allerede har om borgeren. Viskal også gøre en særlig indsats for atsikre tilgængeligheden.

I dag er det alene muligt at søge omuddannelsesstøtte fra SU via digitalselvbetjening, tidligere søgte kun 25procent af de studerende digitalt. Deter et kvantespring, som vi skal lade osinspirere af på andre områder. Det vilgive både besparelser og bedre ser-vice.

Fot

o: M

artin

Myd

tsko

v R

ønn

e

Vækst og velfærd med digitale løsninger

KRONIK

Af videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K)

Det er aftalt, at der vil blive udviklet mindst 15 nye fælleskommunale, velfungerende og effektive selvbetjeningsløsninger.”


Egedal Kommune og iværksætterfir-maet Bluewhale har i samarbejde ud-viklet en ny løsning, der får e-mailind i sagsbehandlingen ved hjælp afSMS.

Løsningen er i test indtil december2010, og der er, ifølge it-chef JørgenKristensen, Egedal Kommune, åben-lyse fordele ved systemet.

Når en borger sender en mail tilkommunen, må kommunen ikke be-svare mailen elektronisk, hvis den in-deholder personfølsommeoplysninger. Derfor tvinges kommu-ner til at svare en e-mail med et brevfor at overholde persondataloven.

Det er baggrunden for, at EgedalKommune i samarbejde med Blue-whale har udviklet en løsning, hvorborgeren får tilsendt en krypteret e-mail, der kan åbnes ved hjælp af enengangskode, som kommunen sendersom SMS-besked. Derved sparer kom-munen porto og håndtering til et al-mindeligt brev, borgeren fårelektronisk adgang til kommunenssvar, og persondataloven overholdes.

Ifølge centerleder Rikke Westerga-ard, Egedal Kommune, er der 30 sags-behandlere i Familieafdelingen som

hver i gennemsnit får 30 mails omdagen. Hvis de indeholder CPR-numreskal kommunen besvare henvendel-serne med et brev. Det er 900 breveom dagen. Derfor har Rikke Westerga-ard sammen med it-afdelingen i Ege-dal Kommune arbejdet for at udvikleen løsning.

Nøglen til det hele er SMS. I stedetfor at kommunen svarer med et brev,får borgeren adgang til indholdet vedhjælp af en kode. Indholdet i mailenligger på en server Bluewhale har satop i kommunen.

Bluewhale var med på Digitalise-ringsmessen10, hvor den nye løsningblev demonstreret. Løsningen er inte-greret med Outlook i Microsoft Office.

”Mange borgere har ikke digital sig-natur i deres e-mail program. Derforhar vi udviklet denne løsning, fordiSMS er langt mere udbredt og løserproblemet med at besvare mails, derindeholder personfølsomme oplysnin-ger. Informationssikkerheden i løsnin-gen omfatter både selve mailen ogeventuelt vedhæftede filer,” sigerpartner Søren Hjarlvig, Bluewhale.


SMS sikrer e-mail i sagsbehandlingen

Sådan virker Bluewhale1. Når afsenderen vælger "Send"

i Outlook eller i Bluewhaledesktop, komprimeres devalgte filer og mapper sam-men til én fil.

2. Filen overføres via en sikkerSSL-forbindelse til BluewhaleServer.

3. Bluewhale Server scannerfilen for virus. Hvis filen inde-holder virus, afvises den.

4. Der sendes en e-mail til mod-tageren. E-mailen indeholder links,som gør det muligt at hentede vedlagte filer.

5. Hvis to-faktorsikkerhed er ak-tiveret, sendes der en SMSmed download-pinkode tilmodtageren. Pinkoden kanbeskytte hele mail-indholdeteller kun de vedlagte filer.

Mange borgere har ikke digital signatur i deres e-mail program. Derfor har vi udviklet denne løsning, fordi SMS er langt mere udbredt og løser problemet med at besvare mails, der indeholder personfølsomme oplysninger. ”

Søren Hjarlvig, Bluewhale


Fujitsu har underskrevet to kontrak-ter med sags- og dokumentstyrings-systemet eDoc til henholdsvisHalsnæs Kommune og Region Nord-jylland.

De to vundne kontrakter med sags-dokumentstyringssystemet eDoc 4.0er sket efter udbud. Edoc4 bygger påMicrosofts Sharepoint, der er viden-delingssoftware.

I Nordjylland skal systemet i førsteomgang bruges af 2000 brugere, menhensigten er, det skal bredes ud tilsamtlige 15.000 medarbejdere, somkan få adgang til alle relevante doku-menter. I Halsnæs Kommuner er dertale om 650 brugere. I Halsnæs Kom-mune er det også tanken at brede løs-ningen ud til at dække andre områderend administrationen.

”EDoc4 gør det muligt at tilbyde enklassisk ESDH-løsning, som kan pas-ses ind i en sammenhængende appli-kations-arkitektur, hvor medarbejderehar adgang til alle typer dokumenter.Region Nordjylland får med aftalendet bedste grundlag på markedet foren moderne understøttelse af ESDH,”

siger Markedsdirektør Christian Torp.Foruden dette forretningsområde be-

står Fujitsus dPublic suite af økonomi-løsningen Prisme ogledelsesinformations løsninger, der ilighed med Edoc4.0, også bygger påMicrosoft teknologi. Derudover hardPublic et fjerde ben i form af et tætsamarbejde med Silkeborg Data indenfor løn og personaleadministration.

”Der er fortsat enorme besparelses-muligheder i at digitalisere admini-strationen i landets kommuner. Tænkpå hele registreringsapparatet, hvorbreve bliver pakket ud og scannes indog siden distribueres til de rette sags-behandlere, hvor det bliver tastet ind iet fagsystem. I hele den kæde er deren række manualle rutiner samt dob-belt indtastninger af information. Deter muligt at automatisere ved at ind-scanne centralt i kommunen,” sigerChristian Torp.

Alt i alt har Fujitsu 48 kommunersom kunder inden for de tre forret-ningsområder.

”Jeg ser gerne et tættere samarbejdemed de øvrige leverandører, så kom-

munerne får mere ud af købe voresydelser. It-leverandørerne bliver nødttil at påtage sig et større ansvar for atudvikle de standarder, som kommu-nerne fremover skal bruge. Det nytterikke, hvis leverandørerne forsøger atlukke kommunerne af for omverde-nen. Vi skal skabe større integrations-muligheder på tværs, og det skal væremuligt at kommunikere elektroniskdirekte med borgerne. Jeg foreslår, atvi etablerer et leverandørnetværk,fordi det vil i sidste ende være tilkommunernes fordel at få mere kon-kurrence,” siger Christian Torp.

CSC digitaliserer fremtiden CSC har i dag kun begrænset samar-bejde med kommuner. Det omfatteren håndfuld kommuner, somCSC/Scanjour har på ESDH-områdetgennem den tidligere FESD-aftale.CSC's datterselskab CSC Scandihe-alth arbejder tæt sammen med flerekommuner om en række løsninger. ”Vi vil meget gerne tale om fremtidensdigitalisering i kommunerne. Hvis digi-talisering skal effektivisere administra-tion og sagsbehandling, giver det somregel ikke mening uden at gennemførelovændringer. Det tager tid at gennem-føre lovændringer. Derfor er vi med påDigitaliseringsmessen10 for at tale digi-

talisering med kommuner inden for entidshorisont på tre til fem år,” sigersalgsdirektør Morten Jørgensen, CSCDanmark. Han henviser til tinglysningssystemet,som har fået massiv dækning i pressen. ”Vi er godt tilfredse med systemets de-sign og opbygning. Automatisering aftinglysningerne har reduceret to ud aftre manuelle transaktioner ved en bolig-handel. Denne rationalisering har kunkunnet komme i stand i kraft af, atDomstolsstyrelsen har truffet beslutnin-ger vedrørende lovændringer, så afgø-relser kan træffes digitalt. Vi mener, atder er erfaringer inden for digitalisering

af tinglysningen, som med fordel kananvendes i kommunerne på en rækkesagsområder. På nogle fagområder vildet kræve lovændringer, så der kankomme flere digitale straksafgørelser,og på andre områder kan de sættes igang umiddelbart. Hvis kommunerneønsker at komme i gang om nogle år,skal de formentlig i gang med det lov-forberedende arbejde snart. For der kansagtens gå nogle år. Det er den dialog,vi gerne vil starte nu,” siger Morten Jør-gensen.

Fujitsu vinder tostørre kontrakter med eDoc 4.0

It-leverandørerne bliver nødt til at påtage sig et større

ansvar for at udvikle de standarder”

Christian Torp


Det offentlige angriber portoudgifter på 900 mio. kr. Den digitale dagsorden med eDag3 angriber portoudgifterne i den offentlige sektor. I en business case, som Økono-

mistyrelsen gennemførte har det offentlige samlet set 900 mio. kr. i portoudgifter til borgere og virksomheder samt

håndtering af print, kuvertering og transport.

”Der sendes i alt 150 mio. breve ud om året fra det offentlige, og der bliver tale om markante besparelser, når kom-

munerne erstatter det med sikre digitale meddelelser gennem Dokumentboks,” siger kontorchef Michael Busk-Jep-

sen, Økonomistyrelsen, der har etableret infrastrukturen til Dokumentboks.

I Odense Kommune forventer Ydelsescentret at spare 1 mio. kr. i porto over de næste tre år, og i Esbjerg Kommune er

sat som mål at reducere frankeret udgående post med 25 procent frem til juni 2011. Så angrebet på portoen er sat ind.

Den anden del af den digitale dagsorden er ”kanalstrategien”, hvor Odense og Esbjerg kommuner fortæller om deres

nye strategier på området. Selvbetjening og straksafgørelser er nye begreber i de nye strategier.

Læs mere side 23-27.

Af Flemming Kjærsdam

70 øre pr. meddelelse

Da Økonomistyrelsen gennemførte EU-udbuddet var portobesparelser en del af den konkrete business case.

”Det koster kommunen 70 øre pr. meddelelse, når de sender ud. Der er således tale om markante besparelser – sammenlignetmed almindelige breve. Borgere og virksomheder modtager hvert år knap 150 mio. breve fra det offentlige om bilsyn, barsel,byggesager og meget andet. Alene i porto og papir svarer det til en årlig udgift på ca. 900 mio. kr. Hertil kommer den tid, dettager for medarbejdere at udskrive brevene og lægge dem i kuverter,” siger Michael Busk-Jepsen.

Når en borger skriver en elektronisk henvendelse til kommunen er det gratis for både kommune og borger – også når kommu-nen besvarer henvendelsen.

TEMA:


Kommuner klar til eDag3Den 1. november 2010 går eDag3 iluften. Ifølge kontorchef MichaelBusk-Jepsen, Økonomistyrelsen, somhar opbygget infrastrukturen til sik-ker elektronisk post, er kommunernestort set klar.

Landets kommuner skal fra den 1.november 2010 kunne masseforsendesikre meddelelser elektronisk, samtkunne kontaktes elektronisk af bor-gere og virksomheder gennem sikremailkonti.

”Mine forventninger er, at alle kom-muner er klar – både til at rundsendeelektroniske meddelelser og til at blivekontaktet elektronisk,” siger kontor-chef Michael Busk-Jepsen, Økonomi-styrelsen.

Han bakkes op af projektleder Mat-hilde Aastrøm, KL, der er ansvarlig foreDag3.

”Kommunerne har prioriteret edag3højt. Vi forventer at være klar i kom-munerne til at udsende masseforsen-delser og modtage digital post senest1. november,” siger Mathilde Aastrøm.

Økonomistyrelsen har – på vegne af

stat, regioner og kommuner - efter etEU-udbud investeret omkring 37 mio.kr. i den elektroniske infrastruktur,der sikrer det fælles system for sikkerelektronisk post – Digital post på bor-ger.dk. Den opgave er en del af denfælles aftale mellem regeringen, kom-muner og regioner om digitalisering afden offentlige sektor. Økonomistyrel-sen er klar efter de sidste ting er faldetpå plads. e-Boks har i begyndelsen afseptember 2010 leveret den software-løsning, som sikrer ”kontakthierar-kiet” i de elektroniske postkasser.

Når borgere eller virksomheder hen-vender sig elektronisk til kommunen,behøver kommunen ikke kun at haveen mailadresse. Hver kommune harlov til at oprette et antal elektroniskepostkasser. Det kræver et ”kontakt-hierarki”, der sørger for, at elektroni-ske meddelelser sendt til kommunenogså lander de rigtige steder.

”De er alle sammen i gang og hverfemte kommune er i dag kontaktbar.Flertallet af kommunerne har ventetpå den softwareløsning, der håndterer

”kontakthierarkiet.” Da løsningen ergået i drift i begyndelsen af septem-ber, forventer vi, at kommunerne erklar den 1. november,” siger MichaelBusk-Jepsen

E2012 – kommunernes næste udfordring

Det er vigtigt at gøre sig klart, ateDag3 kun er et første skridt påvejen mod e2012. Så snart eDag3 mi-lepælen er nået d. 1. november ven-ter der kommunerne to storeudfordringer.

”Kommunerne skal formulere - ogturde holde fast i – en kanalstrategi,der sikrer, at langt flere borgere kom-munikerer digitalt med kommunen,”siger Bjørn Borre, KLs projektleder fore2012.

Hvis kommunerne skal høste destore gevinster ved digital selvbetje-ning skal de elektroniske henvendel-ser fra borgere og virksomheder ogsålande hos de rette medarbejdere ikommunen, og registreres i fagsyste-merne.

Kommunernes udfordringer ved di-gital post er at få integreret fagsyste-merne i forvaltningerne med dehjemmesider, som kommunerne kankontaktes igennem.

”Kontakthierarkierne skal kommu-nerne nok hurtigt få på plads. Detsvære bliver at få skabt effektive sam-menhænge mellem digital post ogfagsystemerne,” siger specialkonsu-lent Bjørn Borre, KL, der er ansvarligfor e2012.

Udefrakommende meddelelser skalsorteres gennem kontakthierarkier ogselvbetjeningsformularer, så de kom-mer automatisk og rigtigt ind i kom-munens fagsystemer.

”E-mails er nemme at sende, og detkan gå meget hurtigt. Det er afgø-rende for kommunerne at få inputstruktureret, så borgerens data kanblive sendt direkte til de rette fagper-soner og eventuelt præ-journaliseret ifagsystemet. Så uberørt af menneske-hånd som muligt. Når vi for alvor lyk-kes med det, vil det have væsentligindflydelse på de kommunale budget-ter i positiv retning,” siger BjørnBorre.


Ifølge undersøgelsen ”IT i Praksis” har kun hverfjerde kommune en ”kanalstrategi”.”Kommunerne har en stor opgave foran sig. Tre udaf fire kommuner ser et stort potentiale i at udbredekendskabet til digital selvbetjening. Men kun hverfjerde kommune har en klar strategi. Det er vigtigt,at kommunerne prioriterer hvilken service, der skalvære på telefon, og hvilke der skal foregå via digitalselvbetjening gennem hjemmeside og digital post ogpersonligt fremmøde. Det handler om at bruge denrigtige kanal til typen af service, så omkostningernestyres og gevinsterne hentes hjem,” siger BjørnBorre.

Dokumentboks:Dokumentboks er det officielle navn på den offentlige e-postkasse, hvor borgeren kan modtage e-post fra enrække private og offentlige virksomheder.

-fortsat fra forrige side: Det offentlige angriber portoudgifter på 900 mio. kr.

Undersøgelse: Hver fjerde kommune har en kanalstrategi

Af Anna Eskelund

Selvbetjening sparer penge i EsbjergEsbjerg Kommune iværksætter nu en kanalstrategi, dermålrettet skal sikre, at flere borgere betjener sig selv, nårde henvender sig til kommunen. Målet er også at der skalspares på indog udgående post.

Esbjerg Kommune har været i gang med eDag3 i et år og ar-bejdet målrettet med digitalisering. Med udgangspunkt ie2012 iværksættes en ny kanalstrategi.

”I lighed med alle andre kommuner har Esbjerg indtil nuåbnet kommunikationskanaler. Med udgangspunkt i voreskanalstrategi kan vi arbejde målrettet med at flytte borgereog virksomheder til billigere kanaler, blandt andet ved at ak-tivt forholde sig til arbejdsgange om papirpost og selvbetje-ning,” siger projektmedarbejder Niels Pedersen, medlem afit-chefens stab og en af tovholderne på kommunens it-strate-giske arbejde.

Kanalstrategien er blevet godkendt af byrådet kort før som-merferien. Forinden havde vi i foråret haft en dialog med KLefterfulgt af en workshop med direktørområderne. Kanal-strategien er kommunens ramme om den fremtidige digitali-sering.

Det overordnede mål er at flytte flere borgere over på selv-betjening. Dermed bliver digitaliseringen et led i at effektivi-sere.

”Vi vil bruge kanalstrategien aktivt. Så ud fra strategiensfem hovedområder vil vi definere digitaliseringsprojekter,der som mål har at flytte henvendelser til billigere kanaler,”siger Niels Pedersen.

TEMA:

Bjørn Borre

Remote Backup

Pas godt på virksomhedens data

emmemoRR upacke Bto p

as godP somhdt på virk tahedens da


Byrådspolitikerne i Esbjerg Kommune har været involveret ibeslutningen om den nye digitalisering efter administration-ens forarbejde. Det er sket i dialog med forretningsmæssigenøgleinteressenter. Ifølge projektmedarbejder Niels Pederseni Esbjerg Kommunes it-afdeling er det vanskeligt at definereen ’Best Practice’ på strategiarbejdet omkring digitalisering.Et vigtigt element er ifølge Niels Pedersen at skabe ejerskab.

”I vores strategi arbejder vi med ambassadørbegrebet – atmedarbejderne kender til og aktivt udbreder kendskabet tilde selvbetjeningsløsninger, som de selv arbejder med”. Men herudover er skal strategier kunne holde i praksis.

”Både i Esbjerg og alle andre kommuner er det vigtigt, atder er politisk opbakning omkring digitaliseringsarbejdet, forellers kan gode digitaliseringsprojekter dø.

Det betyder, at kommunalpolitikerne holder fast, også selvom de kan blive udsat for pres fra borgere, som ikke opleverfor eksempel selvbetjeningsløsninger som en forbedring afden kommunale service. Det er vigtigt, at politikerne holderfast i, når der tilbydes velfungerende selvbetjeningsløsnin-ger, at der kan foretages reduktioner på de øvrige kanaler,”siger Niels Pedersen.

1: Indgående postMængden af traditionel indgående post reduceres.• Der sker en årlig reduktion af traditionel indgående post

med 15 procent med udgangspunkt i mængden af postved første måling i 2010 jævnfør retningslinjer fra KL

• Traditionel intern papirpost – breve og skemaer fra institu-tioner til forvaltninger, ”brune” cirkulationskuverter skal såvidt muligt være digitaliseret senest 31. december 2012.

2: Udgående postAl udgående post skal så vidt muligt sendes digitalt til bor-gerens eller virksomhedens elektroniske postkasse.• Forsendelser, der frankeres centralt er faldet med 25 pro-

cent den 30. juni 2011 – herefter falder mængden med 10procent halvårligt. Udgangspunktet tages i antallet af cen-tralt frankerede forsendelser, der afsendes ved første må-ling i 2010

• Senest den 31. december 2011 har 50 procent af kommu-nens borgere valgt at modtage forsendelser fra kommu-nen i eBoks – året efter er målet 70 procent

• Den 1. januar 2011 udsendes alle kommunale lønsedlerelektronisk til medarbejdernes eBoks. Det forudsættes, atden igangværende forundersøgelse medfører en positivbeslutning

3: SelvbetjeningsløsningerKommunen tilbyder som minimum det antal selvbetjenings-løsninger, som aftales fælleskommunalt. • Der tilbydes som minimum 15 nye selvbetjeningsløsnin-

ger, som lever op til de ønskede karakteristika: Fem i2010, fem i 2011 og fem i 2012 – så kommunen lever op tile2012 målsætningen

• Når der er etableret en velfungerende selvbetjeningsløs-ning, nedprioriteres alle andre kanaler. Hvorvidt en løsninger velfungerende, bestemmes af løsningens ejer i samar-bejde med kommunikationsafdelingen - evt. ved inddra-gelse af repræsentanter fra relevante brugergrupper

4: Borgerrettet service (personligt fremmøde)Det personlige fremmøde til kommunens borgerrettede ser-vice falder.• Antallet af personligt fremmøde i Borgerservice og bor-

gerservicehenvendelser på bibliotekerne reduceres med15procent frem til 31. december 2011. De efterfølgende årreduceres med 10 procent. Udgangspunktet tages i førstemåling i 2010

• Esbjerg Kommune tilbyder fra 1. juli 2010 at ”straksud-sende” digital signatur, og alle relevante borgere introdu-ceres for mulighederne

• Alle medarbejdere i Borgerservice har i den personligekontakt med borgere og virksomheder fokus på oplæringaf disse i brug af selvbetjeningsløsninger

5: Telefoni (hovednummer)Andelen af telefoniske henvendelser, som afklares ved før-ste instans, stiger.• Andelen af telefoniske henvendelser, som afklares ved

første instans, er min. 10 procent i 2011. Andelen stigerherefter 10 procent om året. Udgangspunktet er tællingeni 2010

Fem indsatsområder for at nå målene Det overordnede mål er naturligvis omkostnings-reduktion.

Esbjerg Kommune har nedbrudt kanalstrategien i fem hovedområder:Politikere

involveret i ny strategi

TEMA:

Af Anna Eskelund


Odense vælger den ambitiøse vejfrem mod digitalisering og er i fuldgang med at etablere integrationmellem den digitale postkasse ogkommunens fagsystemer. Foreløbiger kommunen klar med løsningerinden for tre af fire spydspidsområderi den første digitaliseringsbølge.

Birgitte Hjelm Paulsen er projektle-der i Odense Kommunes e2012-pro-jekt, som ud over hende tæller enit-arkitekt og en it-driftskonsulent.

”Vi er en lille central gruppe, derlaver decentrale projekter,” fortællerhun. ”Vi går ud i forvaltningerne ogsammen med medarbejderne identifi-cerer vi projekter, hvor det er rele-

vant at etablere digitale løsninger iform af integration mellem Digitalpost/NemSMS og de aktuelle fagsyste-mer.

Foreløbig er der etableret løsningerinden for fire områder: Ydelsescentret,Tandplejen, Genoptræning samt Planog Byg – fire meget forskellige områ-der og med fagsystemer leveret af fireforskellige leverandører.

”Vi lavede en business case på Ydel-sescentret, hvor vi tog udgangspunkti, at de sender ca. 200.000 breve år-ligt. Det koster Ydelsescenteret 1,3mio. kr. årligt alene i porto. Med inte-grationsløsningen sparer vi ikke aleneporto, men også de arbejdsgange, der

er knyttet til de fysiske breve: Ud-skrivning, kuvertering og en tur gen-nem portomaskinen ved udgåendebreve og scanning samt præjournali-sering ved indgående breve.”

”Det kan være svært at spå om, hvorhurtigt vi får borgerne til at benyttede nye kanaler,” fremfører BirgitteHjelm Paulsen. Vi forventer dog iYdelsescenteret at kunne spare om-kring én mio. kr. over tre år på atskabe den direkte integration mellemESDH og den digitale postkasse. Ogborgeren har glæde af, at vi sparerden tid, det tager at lade korrespon-dancen gå via postvæsenet,” siger Bir-gitte Hjelm Paulsen.”Lige som de kanse frem til at få samlet al deres korre-spondance med det offentlige et sted,nemlig i den digitale postkasse.”

Odense: eDag3 – et bump på vejen

Det er integrationen mellem digital post og fagsystemer, der giver nytteværdienOdense udarbejdede en digitaliseringsstrategi i 2009, somdet aktuelle integrationsprojekt og en kanalstrategi er deleaf.

”Én ting er at have en kanalstrategi og arbejde på at lukkedyre kanaler ned eller reducere brugen af dem. Selvfølgeliggør vi det. Men for os var det indlysende også at arbejde medintegration mellem den digitale postkasse og fagsystemer,fordi en sådan integration virkelig har effekt. Dels sparer viporto og dels ændrer vi arbejdsgange”.

Et godt produkt Birgitte Hjelm Paulsen oplever en stor parathed ude i organi-sationen i Odense Kommune.

”Vi bliver positivt modtaget, når vi er ude for at undersøgebehovet for it-understøttelse af kommunikationen med bor-gere og virksomheder,” siger hun.

Vores tilgang til de decentrale projekter er, at få enheden tilat beskrive deres arbejdsgange. Er der arbejde, der er irrite-rende? Oplever sagsbehandlerne at bruge meget tid på atagere postmedarbejder i forbindelse med udgående post ellerlege detektiv for at finde ud af hvilken enhed den indgåendepost skal distribueres videre til. Vi tilbyder løsninger, derskaber mere tid til egentlig sagsbehandling og borgerkon-takt,” forklarer Birgitte Hjelm Paulsen.

”Netop fordi vi ikke bare beskæftiger os med kanaler, menarbejder med henvendelsesmønstre og kommunikations-gange, kan vi for alvor lave løsninger, der flytter noget forvores kolleger – og som virkelig kan reducere kommunensudgifter”.

Anden digitaliseringsbølge på vej

Godt samarbejde og respekt er forudsætninger for at lykkesmed digitalisering. Første bølge – integrationsløsningerinden for tre forskellige områder – gik i luften primo oktober. I øjeblikket holder e2012-projektgruppen møder med andreafdelinger i kommunen for at finde relevante projekter tilanden digitaliseringsbølge.”Den næste bølge kommer til at bestå dels af helt nye pro-jekter og dels af at skabe integration mellem den digitalepostkasse og vores ESDH-system i andre forvaltninger. Efter dette kommer tredje og sidste bølge, som dels rum-mer de resterende projekter og dels handler om forankring,”siger Birgitte Hjelm Paulsen.

Mange borgere har ikke digital signatur i deres e-mail program. Derfor har vi udviklet denne

løsning, fordi SMS er langt mere udbredt og løser proble-met med at besvare mails, der indeholder personføl-somme oplysninger. ”

Birgitte Hjelm Paulsen


Fredericia Kommune forventer flere digitale ”straksaf-klaringer” efter at have indført OIB Borger fra Kom-muneinformation. Løsningen indeholder 170 indberet-ninger og det kan lette overgangen til selvbetjening iborgerservice.

Med 170 indberetninger dækker OIB Borger fra Kom-muneinformation digitalt det behov, der sædvanligvisdækkes af KL’s borgerblanketter. Når en borger ønsker atsøge boligstøtte, vil OIB Borger gerne til en start vide, omborgeren opfylder kravet om bopælspligt. Hvis borgerensvarer ”Nej”, orienterer løsningen borgeren og kan stoppevidere ansøgning. Det er en ”straksafklaring.”

Den type afgørelser, som bliver truffet af computerløs-ninger, forventer Fredericia Kommune, at der kommerflere af i fremtiden.

Projektleder Heidi Madsen, Fredericia Kommune, siger:”I det øjeblik borgeren vælger et emne går løsningen au-tomatisk i gang med at påbegynde en elektronisk ”straks-afklaring”. Allerede inden borger og kommune har brugt

ressourcer, eliminerer denne funktion en af de mest al-mindelige fejlkilder, hvor en borger igangsætter en an-søgning om en ydelse, han eller hun ikke er berettiget til.”Straksafklaring” forhindrer tidsspilde hos begge parter, ”siger Heidi Madsen.

Hvis borgeren i eksemplet fra før om ansøgning af bolig-støtte, svarer ”ja” til spørgsmålet om bopælspligt, bliverdet efterfølgende spørgsmål i ”straksafklaringen” aktivt,og ved det rette svar på det nye spørgsmål, kvitterer OIBBorger ved at fortælle borgeren, at løsningen er relevant.Borgeren kan herefter gå videre med et klik på ”Næste”.

”Der er umiddelbare fordele for begge parter. I OIB ople-ver både vi og borgeren en umiddelbar gevinst. Borgerenfordi han eller hun ikke længere skal koncentrere sig omirrelevante blanketfelter, men udelukkende bliver præ-senteret for relevante spørgsmål, og vi, fordi vi kan fådata leveret direkte til vores systemer uden unødvendigeomveje. Alt andet lige betyder det, at sagsgangen er ble-vet hurtigere, men også at vi undgår nogle af de fejl, somkan opstå, fordi de gamle blanketter var udfyldt forkertog derfor måtte frem og tilbage mellem borger og kom-mune flere gange,” siger Heidi Madsen.

Flere ”straksafklaringer” i Fredericia


Vi undgår også nogle af de fejl, som opstår, fordi de gamle blanketter var ud-

fyldt forkert.”Heidi Madsen, Projektleder Fredericia Kommune


Digital adgang giver flere fordeleAdgang med selvbetjening, hvad enten det sker med Nem-ID eller enPDF-blanket, giver fordele. Ved den digitale selvbetjening henter syste-met automatisk relevant data fra offentlige registre og kommunen. Men også borgere, der bruger PDF-blanketterne vil have links til det tilenhver tid gældende lovgrundlag og vejledning i brug af systemet.

Ifølge Heidi Madsen kan OIB Borger integreres med Fredericia Kommu-nes ESDH-løsning.

”Den integration har vi endnu ikke gennemført. Men vi forventer, at viikke kommer uden om den oplagte integration med vores fagsystemer,når trafikken på selvbetjeningsløsningerne tager til. Det regner vi medvil ske, når vi inden længe går i luften med en ny og mere brugervenlighjemmeside og i takt med at befolkningen i almindelighed vænner sig tilat bruge de digitale løsninger. Dermed tænker vi digital borgerservicebedre ind i vores organisation, så vi er på forkant med det offentligee2012-mål.”

Udviklings-planer for OIB BorgerKommuneinformation har udviklet OIBBorger som supplement til nogle af deudbredte selvbetjeningsløsninger indenfor Skat og minSU.Kommuneinformation, der ejes af Kom-bit, har udviklet OIB Borger som digitalselvbetjeningsløsning som web-løsning,der dækker et reelt behov for fremtidigborgerbetjening. Projektleder Trine Saugmann, Kommu-neinformation:”Vi udvikler løsninger på de områder,hvor det er nemmere og mere sikkert forbåde borgere og kommune at håndteredigitale selvbetjeningsløsninger frem fortraditionelle papirblanketter. Det ervores vurdering, at markedet er i kraftigudvikling, og det er derfor også vores for-ventning, at antallet af selvbetjeningsløs-ninger i OIB Borger vil vokse støt””Fremtiden for OIB Borger er at videre-udvikle og udbygge vores selvbetjenings-løsninger med interne arbejdsgange forkommunens sagsbehandlere. Det er vigodt i gang med. Inden for vielsesområ-det er det muligt automatisk at overføreborgerens indtastede data fra selvbetje-ningsløsningen til workflowsystemetNetForvaltning Vielse, som så igen gene-rerer relevante blanketter og tildeler prø-velses- og ægteskabsnumre,” siger TrineSaugmann.

Vi udvikler løsninger på de områder, hvor det er nemmere og mere sikkert for

både borgere og kommune at håndtere digitaleselvbetjeningsløsninger frem for traditionelle papirblanketter. ”

Trine Saugmann, Projektleder, Kommuneinformation


NYTFRA Kit@

90 personer fra 2/3 af landets kommuner, deltog i KITAs ef-terårsseminar. Det gennemgåede tema var den fælles kom-munale digitaliseringsstrategi. ComputerWorlds chefredaktør Line Ørskov mener, at it i denkommunale verden er godt stof. De kommunale it-chefer vilgerne mere med it. Flere af deltagerne gav udtryk for, ate2012 godt kunne være mere ambitiøst og 90 procent afkommunerne er allerede godt på vej. En række gode eksempler er beskrevet i ComputerWorld ogdet vil der forsat være fokus på. Der blev opfordret til, atkommunerne bringer flere gode historier frem i lyset. Enanden side af ComputerWorlds virke er at have fokus påsager der går skævt – de manglende udbudssager ved indfø-relse af en række KMD-systemer. På dette område er derskrevet mere end 100 artikler, som har medført skærpelse ogændringer af regler hos KMD, Konkurrencestyrelsen og kom-munerne. ComputerWorlds hensigt er at man kan lære af dedårlige historier.

Ny arbejdsdelingDer er ved at tegne sig en ny arbejdsdeling mellem kommu-nernes væsentlige samarbejdspartnere på it-området. KL ud-arbejder sammen med staten og kommunerne den fælleskommunale digitaliseringsstrategi. SKI og Kombit samarbej-der i stigende omfang for at skabe fælles løsninger og fællesindkøb. Kombit opfordrer kommunerne til at samarbejde omfælles løsninger. KMD er ved at omstille sig til en traditionel

it-leverandør med fokus på indtjening til dets nye ejere. Alt ialt en omfattende omstillingsproces. Udfordringerne ermange: • Er den fælles kommunale digitaliseringsstrategi tilstrække-

ligt afstemt med den fælles offentlige digitaliseringsstra-tegi? Flere ministerier er p.t. i gang med at udarbejdedigitaliseringsstrategier.

• Vil kommunerne bakke op om den fælles kommunale digi-taliseringsstrategi? Staten kan lovgive og indføre nye fællesit-systemer, hvis ikke de indføres i tilstrækkeligt omfang ikommunerne. Dette gælder f.eks. DUBU.

• Kan der etableres midler (fælles puljer, bloktilskud, m.m.)til at realisere de mange projekter?

• Hvordan kan det sikres tilstrækkeligt, at KMD ikke blothæver priserne for de samme ydelser? Udgifter til KMDudgør jo en stor del af de kommunale it-budgetter.

• Det skønnes, at Kombit lige nu ikke har tilstrækkelige res-sourcer til at løfte de mange krav og forventninger.

• Den enkelte kommune vil gerne digitalisere, men det forud-sætter, at der er en god business case.

It-cheferne (eller digitaliseringschefernes) skal i fremtidenfortsat have styr på traditionel it-drift og support og samtidigmere fokus på samspillet mellem it og forretningen – ogsåkaldet digitalisering. Derudover stilles også krav om øgetsamarbejde med Kombit, KL med flere.

Kommunerne vil mere IT – det kræver samarbejde og penge

Af Michael Voel Jensen

DIGITAL FORVALTNING– forbedrede services og effektive arbejdsgange

Digital forvaltning er et af de helt centrale midler til at forbedre ser-vice til borgerne og samtidig effektivisere forvaltningens arbejde. Fag-pakken giver deltagerne indsigt i tre centrale temaer, når det gælder digital forvaltning: Borgerkommunikation, forvaltningsorganisation og forvaltnings- og borgerkommunikationssystemer.

Deltagerne bliver trænet i at analysere og tilrettelægge digital forvalt-ning og digital borgerservice med fokus på anvendelse af både tradi-tionelle forvaltningssystemer, web 2.0 og sociale netværksteknologier.

MASTER I IT FOKUS PÅ ORGANISATIONEN

ANSØGNING & INFORMATIONAnsøgningsfristen for begge fagpakker er den 1. december 2010.

Læs mere om fagpakkerne og Master i it på www. master-it-vest.dk eller send en mail til [email protected].

MASTER I IT er fleksibel deltidsuddannelse målrettet it-professionelle.

Aalborg Universitet udbyder i foråret 2011 to fagpakker, der sætter fokus på at udvikle og implementere it, så det understøtter virksomhedens eller organisationens strategi og ikke mindst forretning.

IT-LEDEREN– forretningsforståelse, klar kommunikation og forandringsledelse

Moderne it-organisationer står overfor store udfordringer i forhold til udnyttelsen af it. It skal levere synlig forretningsmæssig værdi, og det er ikke længere tilstrækkeligt, at it understøtter forretningen, det skal også være med til at udvikle den.

Derfor fokuserer denne fagpakke på ledelse og kommunikation. Strategisk, taktisk og operationel ledelse i forhold til it-organisationen og egne medarbejdere. Og på kommunikation og ledelse af organisa-toriske forandringer.

Documents

Milliardudbud for 29 kommuner på trapperneSKI eller som et nyt fælles udbud for alle 29 kommuner. Dermed undgår kommunerne at skulle i nyt EU-udbud enkeltvis. Det store udbud er