Tjekliste til boligen

Køkken Værktøj

Belysning Energieffektiv belysning (A-pærer, Halogen)

Afskaffelse af sparepærer på genbrugsstation

El Standby-forbrug i køkkenet (ex. Mikroovn) SparOmeter

Opvask Opvaskemaskine:

At undgå at skylle servicen af

At fylde maskinen inden brug

Kort program med lav temperatur

Brug af opvaskebalje Flowmeter

Vand Perlator på vandhane (snak om vand) Perlator

Stue Værktøj

Belysning Energieffektiv belysning (A-pærer, Halogen, lysdioder)

El Standby-forbrug (TV, DVD, Video, Stereoanlæg) SparOmeter

Varme Korrekt indstilling af radiatorer

Mål af gennemsnitstemperatur (20-22˚C)

Tildækning

At alle radiatorerne har samme indstilling

Termo-

meter

Tjekliste til boligen

Soveværelse og andre rum Værktøj

Belysning Energieffektiv belysning (A-pærer, Halogen)

El Standby-forbrug

(TV, Computer, mobiloplader, transformatorer til lamper, etc.)

SparOmeter

Varme Korrekt indstilling af radiatorer

Ønskes lavere temperatur end i andre rum?

At holde døren lukket

Kontorplads Værktøj

El Standby-forbrug

fra printer, computer, opladere, hæve/sænkebord, lampe-

transformer, modem etc.?

Brug af elspareskinne eller tænd-sluk-ur

Spar-O-

meter

Belysning Benyttes energieffektiv belysning? (A-pærer, Halogen)

Udluftning Værktøj

Indeklima Udluftning med gennemtræk 2 gange dagligt i 5-10 min.

At skrue ned for radiatortermostaterne imens

Forklar om fugt

Tjekliste til boligen

Badeværelse Værktøj

Vand Sparebruser (forklar forskel fra en almindelig)

Perlator på vandhanen. Drypper den.(Økonomisk besparelse)

Spareindsats i amatur

Løber toilettet (kalkrande, uro i vandoverflade)

At tage kortere bade (fordel ved at reducere med 5 min.)

Flowmåler

Indeklima Udluftning og aftørring efter bad for at undgå skimmelsvamp

Tøjvask og tørring Værktøj

El Vask ved lavere temperaturer

Lufttørring i stedet for at benytte tørretumbler

At benytte tørrerum.

Sparepærer

Der er rigtig mange penge at spare på belysning. Ved at købe sparepærer nedsætter man

strømforbruget, man får det samme lys og en pære der holder længere. Her er en kort

guide til køb af energisparepærer:

Undgå de billigste modeller. De giver sjældent et godt nok lys og er længe om at

tænde.

Vælg den rigtige lysstyrke. På pakker med sparepærer står der, hvad de svarer til

ift. almindelige glødepærer. Det kan være en god ide at vælge en med flere watt,

end producenten anbefaler, for at få det rigtige lys.

Vælg den rigtige form. Stavformede pærer sender lys én vej, mens spiralformede

spreder lyset bedre.

El - få en lavere elregning

Brugen af elektriske apparater er omfattende i mange danskeres hjem. De fleste af

vores elektriske apparater er kommet for at blive, men der er heldigvis mange må-

der at spare på strømmen og dermed nedsætte vores private udgifter til elforbrug.

Bruger du elsparepærer i tre lamper, der

er tændt 4 timer om dagen i stedet for

almindelige 60 watts pærer, spares 110 kg CO2 og

405 kroner årligt.

Standby-forbrug

I de fleste husstande udgør standby-forbrug 10 % af det samlede strømforbrug.

Standby-strøm bruges altså blot til, at eksempelvis fjernsynet kan tændes med

fjernbetjeningen og ikke på kontakten.

En besparelse på op til 1000 kr. om året er ikke unormalt at opnå, hvis dette

unødvendige strømforbrug fjernes.

De fleste er ikke klar over, hvilke apparater som bruger strøm, selvom de virker slukkede.

Eksempler er :

Bordprintere

Opladere til bærbare computere

Lamper med transformator

Elevationssenge

Det bedste råd til at undgå standby-

forbrug er: Sluk altid på kontakten, når

du er færdig med at bruge et apparat.

Slukker du for fjernsynet på kontakten i stedet for på fjernbetjeningen,

kan du spare 110 kr. om året.

Energirigtige indkøb

Det er en fordel vælge energibesparende apparater, når man skal købe nyt.

Der er to mærker, man kan kigge efter:

Energisparemærket

Energisparemærket benyttes til mange forskellige vare, og typisk til de

20 % mest energieffektive produkter inden for hver produktkategori.

EU’s energimærkning: A-G

Energimærkningen angiver på en skala fra A til G, hvor effektivt

apparatet er. A-mærkede apparater har de laveste energiforbrug inden

for den enkelte gruppe. For køleskabe og frysere findes desuden A+

og A++.

(Kilde: Center for energibesparelser: www.goenergi.dk > Forbruger > Energimærkning)

Køl og frys

5 °C i køleskabet og minus 18 °C i fryseren er passende i forhold til madvarernes hold-

barhed og elforbruget. For hver grad temperaturen ligger derunder, stiger elforbruget mel-

lem 2 % og 5 %, fordi kompressoren skal arbejde mere.

(Kilde: Center for energibesparelser: www.goenergi.dk > Forbruger > Hårde hvidevarer)

Energisparende værktøjer

Der er udviklet en række værktøjer til at spare på strømmen og undgå standby-forbrug.

Elspareskinnen: er en intelligent stikdåser, som auto-

matisk slukker de apparater, som benyttes i forbindelse med

din computer eller TV fx printer eller DVD. Herved undgår

du, at dine apparater bruger strøm, når de ikke er i brug. En

spareskinne kan købes for mindre end 100 kr., men husk at

købe en med elsparemærket.

Tænd og sluk-ure: er brugbare til apparater, som kun

benyttes i bestemte tidsrum. Uret kan indstilles til at tænde

og slukke apparater på bestemte tidspunkter. Det kan ek-

sempelvis slukke dit modem i nattetimerne.

Rekvirer gratis tænd-sluk-ure på www.dongenergy.dk

Du sparer i gennemsnit 200kr årligt

per elspareskinne

Varme i boligen

Komfortvarme er den rumtemperatur, den enkelte synes er behageligst, og varierer der-

for meget fra person til person. Officielle anvisnin-

ger anbefaler, at rumtemperaturen indstilles til 20-21

grader svarende til radiatorens trin 3.

Mange har det dog varmere end den anbefale tem-

peratur, uden at tænke over det. Derfor er det en

god ide at forsøge at skrue sine radiatorer et trin

ned, og se om man egentlig kan mærke forskellen.

(Kilde: Dong Energy: www.dongenergy.dk > Privat > Energiforum

Varme - få en lavere varmeregning

At have den rigtige temperatur i hjemmet er vigtigt. Der er mange måder at ud-

nytte varmen på, men ikke alle er lige hensigtsmæssige i forhold til vores klima-

og miljøpåvirkning. Derfor er det vigtig at udnytte sine varmeapparater optimalt,

ikke mindst fordi de økonomiske besparelser samtidig kan være store.

Hvis du nedsætter gennemsnitstemperaturen med blot én grad,

sparer du 5 % på din varmeregning.

Sådan bruger du dine radiatorer bedst

Radiatorer virker bedst, hvis de er indstillet korrekt. Her følger derfor en række gode råd

til optimal brug af dine radiatorer:

Indstil alle radiatorer ens (i de rum, hvor dørene imellem ofte står åbne). Således

hjælper radiatorerne hinanden med at varme boligen og bruger mindre energi.

Ønsker du andre temperaturer i bestemte rum

(fx soveværelset), så hold altid døren lukket til

dette rum.

Dæk ikke radiatoren til med møbler, og tør aldrig

tøj på dem. For at radiatoren virker bedst, skal luf-

ten omkring den kunne cirkulere og spredes til hele rummet.

Gode råd om udluftning

Luft ud 2-3 gange om dagen i 5-10 min. per gang

Åben vinduerne helt op

Sluk for radiatorerne, mens du lufter ud.

Indeklima

Et godt indeklima er vigtigt. Risikoen for skimmelsvamp, allergi eller andre syg-

domme reduceres betragteligt, hvis man søger for at have et godt indeklima.

Vigtigst er det at sørge for hyppig udluftning i boligen, men der er også andre

muligheder for at forbedre sit indeklima.

Gode råd om indeklima

Gør rent i hele boligen mindst 1 gang om ugen, for at mindske støvpartikler og

allergifremkaldende stoffer

Sørg for at temperaturen i alle rum er mindst 20 grader. Er temperaturen lavere,

risikeres angreb af skimmelsvamp.

Tør ikke dit vasketøj indendørs, da det øger luftfugtigheden. Dette øger risikoen

for skimmelsvamp, og gør det ubehageligt at være i rummet.

Vandbesparelser i badeværelset

Det er gode muligheder for at spare en masse vand på badeværelset. Her er et par gode

sparetips:

Til et karbad bruges 180 liter vand, mens et 10 minutters brusebad med sparebruser bru-

ger 60-100 liter. Undgå derfor karbade.

Forkort dine bade med 5 minutter, og sluk for vandet, når du sæber dig ind, så spares

ca. 600 kr. per person i hjemmet

Sluk for vandhanen, når du børster tænder. Der løber ca. 12 liter vand pr. minut fra

en åben vandhane uden perlator. Du kan derfor årligt spare op til 11 kubikmeter vand

og over 370 kr.

Vand - få en lavere vandregning

Vand er en nødvendig del af vores hverdag og indgår i en stor del af vores daglige

aktiviteter, eksempelvis når vi bader, vasker tøj og laver mad.

En almindelig dansker bruger i gennemsnit mellem 110-123 liter vand om dagen,

men ved få vaneændringer kan de fleste reducere forbruget til 100 liter per døgn.

Når vi eksempelvis tager brusebad eller åbner for vandhanen, løber der cirka 12

liter vand igennem i minuttet. Et varmt bad koster i gennemsnit 75 øre per minut,

mens koldt vand til opvask, toiletskyld etc. koster 50 øre per minut. Ved at skrue

ned for badetiden eller slukke for vandhanen, når man fx børster tænder, kan man

således spare mange penge årligt.

Skift din bruser ud med en vandbesparende

En almindelig bruser bruger over 12 l/min.,

mens en sparebruser bruger 6 - 12 l/min.

Et varmt bad koster ca. 75 øre i minuttet

Spar vand, når du laver mad

Hav vandflasker stående i køleskabet. Så

slipper du får at lade vandhane løbe, når du

ønsker iskoldt vand.

Vask grøntsager og andet i balje i stedet for

under rindende vand.

Spar vand, når du vasker

Der bliver tit brugt unødigt meget vand på at vaske op eller vaske tøj. Derfor er der gode

muligheder for sparer her:

Fyld vaske- og opvaskemaskinen helt op. Hver gang.

Når du vasker tøj, skal du undgå forvask og vaske ved lavest mulige temperatur.

Med mange nye vaskepulvertyper kan du vaske ved 30˚ C og opnå et lige så godt

resultat.

Vask tøjet ved lavest mulig temperatur

Kulørt tøj kan i de fleste tilfælde vaskes ved 30 °C eller 40 °C, i stedet for 60 °C. Koge-

vask ved 90 °C er stort set unødvendigt. 60 °C er nok for at få tøjet rent.

Elbesparelsen pr. vask er i begge tilfælde 40 - 50 %.

Brug tørresnoren

En tørretumbler er en stor energislu-

ger og slider på tøjet på længere sigt.

Lufttør derfor vasketøjet i stedet for

at bruge tumbleren.

Gør du dette tre gange ugentligt,

spares over 700 kroner årligt.

Tjek for vandspild

Det er vigtigt at tjekke, om toilettet og vandhanen spilder vand. Et toilet eller hane, der

løber, koster rigtig mange penge om året.

Toilettet: Det kan være svært at se, om toilettet spilder vand, men her er et par råd til at

identificere vandspild:

Læg et stykke toilet papir bagerst i toilettet. Bliver papiret vådt, er det tegn på spild.

(Toilettet skal være tørt i forvejen)

En kalkrande bagerst i toiletklumme er et tegn på løbende vand.

Uro i vandoverfladen i toilettet indikerer ligeledes, at toilettet løber.

Vandhanen: Sluk for vandhanen. Stopper den ikke med at dryppe efter rimelig tid, er

den i stykker. Hvis du opdager spild fra toilet eller vandhane, skal du kontakte dit ejen-

domskontor hurtigst muligt.

Reparer dit løbende toilet, så sparer du mellem 100 og 500 kubikmeter vand om året.

Det svarer til ca. 3.000-16.000 kr. Et toilet der løber, kan nemlig bruge op til 300 liter

vand i døgnet.

Links til hjemmesider med information om energibe-

sparelser, indeklima, klima etc.

Energisparelinks:

Center for Energibesparelser: Officiel rådgivning om energibesparelser (El og varme)

www.goenergi.dk > Forbruger

Energitjenesten: Råd og vejledning om energibesparelser

www.energitjenesten.dk

Den grønne forskel: Spareråd og energisparende løsninger (El, vand og varme)

www.naturensvalg.dk

DONG Energy: Energisparetips (el og varme)

www.dongenergy.dk > Privat > Energiforum

Københavns Energi Vandsparetips

www.ke-max100.dk

Indeklimalinks:

Astma og Allergi Forbundet: Gode råd om indeklima

www.astma-allergi.dk > Indeklima

Vejledning om skimmelsvamp: Information om skimmelsvamp

www.skimmel.dk

Miljømærkning:

Miljømærkning Danmark: Info om miljømærker og mærkede produkter

www.ecolabel.dk > Forbruger

For flere miljø– og energisparelinks se www.boligkontoret.dk > Klima > Klimalinks