54 55

n Af Jan Hesselberg

I april blev der i Aarhus holdt en paneldebat ”Højhuse i træ” på Buil-

ding Green, hvor ordstyrer Kasper Lynge fra Ingeniørhøjskolen Aar-

hus konkluderede: ” Det lyder som om alle har lyst til at bygge højhu-

se i træ. Men der bliver jo ikke gjort noget – hvem sidder med start-

knappen?”

Det er sikkert ramt utroligt præcist. Dansk Byggeri offentliggjorde i

slutningen af april en undersøgelse omkring bæredygtigt byggeri. Her

er konklusionen, at mange af Dansk Byggeris medlemmer er klar til at

bygge bæredygtigt, men der er ingen efterspørgsel.

Usikkerhed i branchenPå Building Green konferencen blev der fra sektionschef i NCC, Jens

Thamdrup bemærket: ”Mange taler om, hvor fantastisk et træbyggeri

er, når det er opført. Men det er typisk entreprenøren, der skal garan-

tere for, at huset opnår de rigtige egenskaber, og vi skal sørge for, at

det ikke går i stykker undervejs i bygningens levetid. Så længe vi ikke

har lært at håndtere det i branchen, så tror jeg, at usikkerhedsfakto-

ren vil fylde relativt meget”.

Brandsikkerheden var også et af de varme emner i denne forbin-

delse. Her blev der fra både Teknologisk Institut og fra Rambøll bedy-

ret, at der i InnoBygs netværksgruppe for højhuse i træ arbejdes kraf-

tigt på at få finde en løsning, så bygningsreglementets brandkrav kan

opfyldes.

Stadsarkitekt Stephen Willacy, Aarhus Kommune var anderledes

positiv – dog uden at kunne komme med konkrete eksempler på

igangværende projekter: ”Jeg vil gerne gøre Aarhus til en foregangs-

by for træbyggeri som en pendant til Växjö i Sverige. Vi har nogle fan-

tastiske udviklere og investorer, som gerne vil gå den ”ekstra mile”.

Det kunne jeg godt tænke mig at arbejde på”, sagde han.

CO2 regnskab – bæredygtigt byggeri – cradle to cradle regnskab for byggematerialer

– miljørigtigt byggeri – energineutralt byggeri. Det er begreber, der tales meget om i disse år.

Stort set alle aktører i den danske byggebranche er enige om, at de er rigtige og nødvendige

for os i fremtidens byggeri. Men hvornår kommer vi så i gang?

Mere træ i byggeriet gavner klimaregnskabet

– meget mere træ i byggeriet gavner endnu mere

Træ er det eneste materiale, som vi kan tillade os at bruge mere af. Jo mere vi forbruger af det, jo mere godt gør vi for klimaet. Den er så unik den egenskab.

Claus Felby, professor, Københavns Universitet

56 57

Med den udtalelse rører stadsarkitekten givet noget centralt. I Sverige

og Norge bygger de med træ i både tæt/lave bebyggelser, men også

i boligkomplekser med både 3-4 og 5 etager og endda endnu højere

træhuse.

Det kan altså lade sig gøre. Man må jo tro på at de mange spørgs-

mål om bærevne, branddrøjhed etc. må være løst, når man bygger i

den skala, som man gør i vores to nabolande. Kigger man endnu læn-

gere væk, er der i flere af de foregående udgaver af magasinet TRÆ

mange eksempler på højhuse i træ både i Europa og USA/Canada.

Danske eksemplerDet skal retfærdigvis nævnes at nord for Aarhus – Lisbjerg Bakke – er

der lige bygget et boligkompleks i træ. I alt 40 boliger fordelt på seks

blokke med henholdsvis tre og fire etager og med boligorganisatio-

nen AL2bolig som bygherre.

Desuden blev der sidst i 90’erne bygget boligblokke i fire etager

bl.a. ved Odense og ved Herning, hvor der blev anvendt træ i de bæ-

rende konstruktioner med en afstivende betonblok til trappe og bade-

rum. CASA NOVA-projektet i Herning med 72 boliger, var det første

større byggeri, der blev gennemført med bærende konstruktioner i træ

i fire etager i Danmark. Som man kan se på foto af det rå byggeri byg-

gede man lodret – én opgang af gangen for at reducere risikoen for

fugtskader.

Et parcelhus i Brønshøj bygget af CLT-elementer (CrossLamina-

tedTimber) – tegnet og bygget af arkitektparret Kristin Brynja Gun-

narsdóttir og Steffan Iwersen – er omtalt i Træ 14. Huset blev rejst på

to dage, hvor CLT-elementerne kom på lastvogn og blev hejst på

plads af lastbilens kran. Træelementer vejer kun ca. det halve af til-

svarende i beton, så løftegrejet skal ikke være så stort som ved tradi-

tionelt betonbyggeri.

Eksemplerne viser, at det kan lade sig gøre at bygge i træ i Dan-

mark. Samtidig må man formode, at når man i vores nabolande og i

mange andre lande verden over kan bygge deciderede højhuse i træ

– på 20 – 30 – 40 etager, kan det formentligt også lade sig gøre i

Danmark.

Er det forkert at bygge i træ?Med udgangspunkt i at det nu er over 20 år siden, man i Danmark

byggede de første træhuse i fire etager, er det vel ikke for meget at

sige, at der mangler tempo i at bygge med træ.

Er det fordi det er besværligt og forkert at bygge i træ – eller er det

fordi der skal fældes mange træer for at bygge i træ?

Så længe træerne står ude i skoven og vokser, binder de CO2 i

træet. Og når man fælder træet er CO2 stadig bundet i træet som et

depot, der først afgives når træet brændes. Hvis man anvender træet

i bygningskonstruktioner, er CO2-en lagret i træet og frigives først den

dag hvor huset rives ned og træet eventuelt ikke genbruges, men en-

der som brændsel.

Det er godt for klimaet når træer fældes!Professor ved Københavns Universitet, Claus Felby mener, at vi skal

fælde mange flere træer. Det er godt for klimaet siger han – især hvis

På den nyligt afholdte

"Building Green" var

der en livlig debat om

at bruge mere træ

CO2

56 57

vi bruger træet til at bygge huse, lave møbler eller trykke bøger. Lidt

provokerende måske – men det handler blot om at se det hele i det

store perspektiv.

Normalt er fortællingen at skove og træer er godt for klodens

klima. Når træet vokser, suger det CO2 til sig. Og CO2 er der alt for

meget af i atmosfæren. Så meget at det kan give klimaforandringer

og temperaturstigninger, der forrykker hele balancen på kloden.

Indlandsis der smelter. Havenes vandstand stiger. Det skal tages

alvorligt.

Men flere af Danmarks førende eksperter på området – heriblandt

Claus Felby – opfordrer nu direkte til at vi ændrer kurs og at vi fælder

meget mere træ og bruger det i byggeriet, til møbler eller papir til

trykning. Den CO2-mængde træet har ophobet, til det blev fældet, er

deponeret sikkert i træet, indtil det enten rådner eller brændes. Flere

eksperter taler også om, at fælde træer og omdanne træet til flis og

bruge det til brændsel i kraftvarmeværkerne, eller lave udstyr, hvor

hele træstammer direkte kan sendes ind i forbrændingsrummet på

kraftvarmeværket.

Claus Felby mener at det er en illusion at tro vi kan løse hele klima-

problematikken med vind og sol: ”Vi kommer ikke uden om at bruge

biomassen (træ) som et redskab i forhold til klimaet, hvis vi vil undgå

uønskede klimaforandringer. Der skal bruges meget, meget mere træ

til huse og møbler”. Desuden kommer kun 10% af verdens energi fra

biomasse – det tal skal op på mindst 20% – som FN i øvrigt også an-

befaler.

Claus Felby underbygger sine udmeldinger med at pointere, at sko-

ve/træer har en udviklingscyklus, hvor et træ vokser mest når det er

mellem 30 og 70 år, hvorefter det vokser langsommere. Dermed er bin-

ding af CO2 størst fra træet er 30 til 70 år set i gennemsnit. Pointen er

at udnytte skovene optimalt. Når træerne når den alder, hvor væksten

er langsom, bør man fælde træerne og plante nye og helst også lidt

flere end man fælder. Fidusen er, at selvom man brænder de fældede

træer af som brændsel, så vil de nyplantede træer udligne CO2-udslip-

pet fra afbrændingen i løbet af 20-30 år fortæller Claus Felby. Og 20-

30 år er kun at regne for et øjeblik set ud fra et klimaregnskab.

Øverst til venstre ses hvordan forsøgsbyggeriet CASA NOVA, etagehuse af træ i Herning, er opbygget med færdige badeværelsesmoduler og en

stabiliserende trappeskakt i beton – til højre det næsten færdige CASA NOVA byggeri.

Positivt CO2-regnskabBruger man det fældede træ til at bygge huse med, så ser regnska-

bet rigtig positivt ud. De fældede træer voksede langsomt og erstat-

tes af nye, der snart når deres maksimale vækstår og dermed maxi-

mal CO2-binding. De danske skove vokser årligt med ca. 6 mio. m3

træ, der indeholder ca. 6 mio. tons CO2 hvilket svarer til 12% af de

50 mio. tons CO2 Danmark årligt udleder.

Der skal kun lidt hovedregning til, ca. otte gange mere skov i Dan-

mark og al udledningen af CO2 vil blive bundet i træet og vi ville få

masser af byggemateriale til rådighed til at bygge træhuse med et

godt formål bag sig og et godt indeklima inde i husene. Man fristes til

at gentage hvad Kasper Lynge spurgte om på Building Green konfe-

rencen: ”Hvem sidder med startknappen?”

Claus Felby nævner også, at for hver tons træ der bruges i bygge-

riet, vil det formentlig erstatte noget stål og/eller beton. For hver tons

beton/stål der spares væk i byggeriet, fjerner vi også ca. tre tons

CO2-udledning, og professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet

er helt på linje med Claus Felby i dette.

Skovenes kapacitet skal udnyttesNu er det næppe særlig realistisk med otte gange mere skovareal i

Danmark, men hos Dansk Skovforening mener man heller ikke, at det

er nødvendigt.

Med almindelig skovdrift, hvor man skover hele den årlige tilvækst,

vil man kunne fordoble den årlige træmængde – vi udnytter p.t. kun

ca. halvdelen. Vel at mærke uden at drive rovdrift på naturen, men

blot ved at udnytte skovenes kapacitet. Hvor de danske skove årligt

vokser med 6 mio. m3, så vokser de svenske skove med ca. 100

mio. m3 og de finske vokser med ca. 120 mio. m3.

Træ er der nok af, træ gavner verdensklimaet og fældet træ brugt i

byggeri og andre steder, selv som brændsel, gavner verdensklimaet

endnu mere i det store klimaregnskab.

Samtidig skal der naturligvis også være plads til at lade nogle sko-

ve gro. En naturskov gror så at sige til. Flere steder i Danmark har

man netop udpeget nogle områder, som skal stå urørt, fordi det giver

en helt anden biodiversitet.

Claus Felby har en slutbemærkning. En del af Paris-aftalen om klima-

regnskaber, med EU og FN som drivkraft, har anvendelse af træ med

i klimaregnskabet. Jo mere træ man bruger, jo mere tæller det positivt

med i klimaregnskabet. Klimaregnskaberne er under implementering

netop nu – og vil om kort komme til at gælde også for Danmark. Vi

kan altså både få i pose og sæk, hvis vi fremmer brugen af træ i byg-

geriet. Hvad venter vi på? n

58

CO2

59

Håndværkere og entreprenører er klar til at bygge bæredygtige huse,

men efterspørgslen er lille. Kun fire procent af alle byggerier, der er i

gang, er bæredygtige, viser en ny undersøgelse fra Dansk Byggeri.

Seks ud af ti af Dansk Byggeris medlemsvirksomheder satser på

bæredygtigt byggeri, mens kun ni procent slet ikke satser på det. For

i de sidste ti år har bæredygtigt byggeri været på alles læber.

Men tilsyneladende bliver det ved snakken hos kunderne. En ny

undersøgelse fra Dansk Byggeri viser nemlig, at halvdelen af med-

lemsvirksomhederne slet ikke oplever henvendelser fra deres kunder

om bæredygtige løsninger.

Kun fem procent siger, at næsten alle deres kunder efterlyser bæ-

redygtigt byggeri. Det kan for eksempel være bæredygtige byggema-

terialer, der kan skilles ad og genbruges eller er miljøvenlige.

”Det er godt, at virksomhederne er parate til at levere bæredygtige

løsninger, men ærgerligt at kunderne tilsyneladende ikke har fået øj-

nene op for de mange fordele. Bæredygtigt byggeri vil skabe bedre

boliger, og der er nye forretningsmuligheder i for eksempel at genbru-

ge og bygge mere miljørigtigt”, siger branchedirektør Thomas Uhd,

Dansk Byggeri.

210 bæredygtige projekter i gangEn søgning i Byggefakta, der er Danmarks største og mest detaljere-

de database over byggeprojekter, bekræfter den ringe efterspørgsel

efter bæredygtigt byggeri. Kun 210 ud af 5.005 byggeprojekter, der

er i gang, er bæredygtige. Databasen indeholder fakta om de fleste

offentlige udbud og licitationer samt større private byggeprojekter.

Forventer nye lovkrav Dansk Byggeris medlemmer forventer, at der inden for de næste fem

år kommer lovkrav om bæredygtighed. Der er allerede en form for re-

gulering på vej. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen er i øjeblikket i gang

med at udarbejde en frivillig bæredygtighedsklasse til bygningsregle-

mentet.

”Det er godt med ens rammer for branchen, som kan sætte skub i

mere bæredygtigt byggeri. Kravene må bare ikke blive for komplice-

rede og gøre det sværere at bygge bæredygtigt”, siger Thomas Uhd.

Entreprenørerne og håndværkerne peger i undersøgelsen på, at

det både kan være bureaukratisk, dyrt og besværligt at bygge bære-

dygtigt. Den advarsel bør tages alvorligt, mener Dansk Byggeri.

Danskerne har ikke opdaget det bæredygtige byggeri

Det er godt, at virksomhederne er parate til at levere bæredygtige løsninger, men ærgerligt at kunderne tilsyne-ladende ikke har fået øjnene op for de mange fordele.

Thomas Uhd, branchedirektør, Dansk Byggeri