Miljøvenlig brug af træ i have og landskab

Miljøvenlig brug af træ i have og landskab

MILJØVENLIG BRUG AF

I HAVE OG LANDSKAB

TRÆHAVE & LANDSKABSRÅDET



Miljøvenlig brug af træ ihave og landskabAf Dorte Klarskov Petersenmed bidrag af Claus Buhl Sørensen, Andreas Bergstedt og Torben Dam

Træ i udemiljøet. Side 2Træets opbygning og nedbrydning. Side 4Træmaterialer. Side 8Træarter. Side 10Konstruktioner. Side 16Overfladebehandling. Side 21Marked og pristendenser. Side 22

Ved brug af træ til småkonstruk-tioner i have og landskab måkonstruktionens ønskede levetidafstemmes med træart og gradenaf konstruktiv beskyttelse. Ønskesf.eks. en levetid på 20-30 år kankonstruktionsdele nedgravet i jordmed fordel udføres i kerneved afeg og robinie, hvorimod dele udenjordkontakt kan opnå den ønskedevarighed med rødkernede nåle-træarter som lærk, douglasgran,thuja og cypres eller varme-behandlet træ. Gran kan ligeledesopnå den ønskede varighed overjord hvis endetræet er beskyttetmod opfugtning.

Svampe kan ikke leve i træ medvandindhold på mindre end 20%og har først gode livsvilkår ved om-kring 30% vandindhold. Vedkonstruktionens udformning børvand derfor holdes væk og/eller le-des væk fra træet så varig opfugt-ning undgås. Konstruktiv beskyt-telse minimerer det tidsrum hvorsvampene kan leve i træet og der-med misfarve eller nedbryde det.God konstruktiv beskyttelse forlæn-ger træets levetid betydeligt. Over-fladebehandling kan mindske fugt-svingninger i træets overflade ogdermed mindske revnedannelse.

Savskårne produkter af gran,lærk, douglasgran og eg udbydesaf mange mindre, danske savvær-ker. Udbuddet af dansk dyrketthuja og cypres er mere beskedent.Importeret lærk (sibirisk lærk),thuja (western red cedar) ogvarmebehandlet træ forhandleshos en del tømmerhandlere, isærsom profilerede brædder. Normaltforhandles dog overvejende trykim-prægneret træ.

Savskårne produkter af gran erde billigste. Tilsvarende produkteraf dansk lærk og douglasgran erligesom trykimprægneret fyr 50%dyrere end gran, hvorimod produk-ter af thuja og cypres er ca. dob-belt så dyre. Savskårne produkteraf eg, robinie og varmebehandlettræ koster typisk tre gange så me-get som gran.

Profilerede produkter af sibirisklærk forhandles lidt billigere hostømmerhandlerne end profileretdansk lærk fra savværkerne. Forthujas vedkommende er profileredeprodukter af western red cedar endel dyrere end tilsvarende produk-ter af dansk thuja. Profilerede pro-dukter af varmebehandlet træ for-handles til samme pris som thujaog western red cedar.

RESUMÉ

Dette hefte er et resultat af projektet ‘Miljøvenlig brug af træ ihave & landskab’ der er tilrettelagt af Have & Landskabsrådet.I projektgruppen sad:Jørgen Nimb Lassen, Have & LandskabsrådetDorte Klarskov Petersen, KVLAndreas Bergstedt, KVLTorben Dam, KVLClaus Buhl Sørensen, WoodTechKim Tang Jørgensen, Danske Anlægsgartnere.

Projektet er finansieret af Produktudviklingsordningen for Skovbruget ogTræindustrien under Skov- og Naturstyrelsen med støtte af Have &Landskabsrådet og Forskningscentret for Skov & Landskab. Udgivelsenaf heftet er finansieret af Danske Anlægsgartnere og Den Grønne Fond.Heftet er tilrettelagt af Søren Holgersen, Grønt Miljø.

1


Træ er et naturligt materialeder anvendes i alle mulige

afskygninger i udendørs arealeri form af bl.a. stakitter, planke-værker, skure, pergolaer, mas-ter, belægninger, autoværn,småbroer, legeredskaber ogmøbler. Oftest er træet behand-let på en eller anden måde gen-nem maling eller imprægnering,ikke mindst trykimprægnering.

Siden starten af 1960’erne hartrykimprægneret træ været al-mindeligt brugt til konstruktio-ner i kontakt med jord og vandeller blot direkte eksponeret forvejret. Det har været nemt ogbekvemt at bruge for både arki-tekten, håndværkeren og kun-den, og ved enhver reklamationhar man blot kunnet henvise tilmaterialets kvalitet eller mangelpå samme. Trykimprægnerettræ er derfor en stor artikel iDanmark. De seneste 15 år harforbruget været cirka 250.000m3 om året hvoraf en stor, menukendt del anvendes og forval-tes af den grønne sektor.

Men malet og trykimprægne-ret træ er også et miljøproblem.Det opstår især under fremstil-ling og når træet skal udskiftes.Det må ikke brændes i brænde-ovne eller på bål eller forgå i

jorden da der derved sker ud-slip af tungmetaller til jord, vandog luft. Træet skal deponerespå en kontrolleret losseplads.Hertil kommer en vis afgivelseaf miljøfarlige stoffer mens træeter indbygget i konstruktionensamt arbejdsmiljøproblemer nårtrækonstruktionen opføres.

Den tvivl der er rejst om demiljømæssige følger har ikke re-duceret forbruget af trykimpræg-neret træ væsentligt, men hardog ført til en revision af hvilkekemiske midler der bruges tilimprægnering. De værste gifte,krom og arsen, bruges nu ikkelængere i det træ der impræg-neres i Danmark. Her baseresimprægneringen alene på kob-bermidler. Der må dog stadigimporteres træ der er impræg-neret med krom. Samtidig medat arsen forsvandt fra impræg-neringen, forsvandt dog ogsåden generelle 20 års garanti somimprægneringsindustrien gav påtræ imprægneret til klasse A,d.v.s. til jordkontakt.

Inden for maling er der i desenere år genindført en rækkeældre malinger der er uden denyere malingers miljøskadeligeegenskaber.

Problemerne med malet og

imprægneret træ kan undgåsved simpelt hen at lade væremed at male eller imprægneredet. Tidligere blev der anvendtubehandlet træ til bl.a. beklæd-ning på huse, udendørs bordeog bænke som i mange tilfældestår endnu. Kombinationen affornuftigt træ og godt håndværkkan med andre ord sagtens re-sultere i konstruktioner med langholdbarhed uden at træet er tryk-imprægneret eller malet.

Nøgleordet er konstruktiv træ-beskyttelse. Det betyder at manbeskytter træet gennem denkonstruktion træet indgår i ogderved giver råddet de dårligstemuligheder for at udvikle sig.Vel at mærke uden at impræg-nere og male.

‘Konstruktion’ skal opfattesmeget bredt og dækker bl.a.over hvordan konstruktionen serud, hvilke træsorter der brugeshvor og hvordan det enkeltebrædt er sat fast. Primært rettesindsatsen mod det træ der er friaf jord. For træ der er i kontaktmed jord, hvor risikoen for råder langt større, er der kun toløsninger. Enten kan man løftehele konstruktionen fri af jordenmed f.eks. stolpesko. Eller mankan vælge træ med en meget

høj naturlig varighed og accep-tere den levetid træet kan få.

Forudsætningen for et godtresultat er et solidt materiale-kendskab. F.eks. er viden omtræs opbygning og nedbrydningen forudsætning for at erkendehvor vigtigt det er at vælge eg-net træ og benytte konstruktivtræbeskyttelse i praksis. Mate-rialekendskabet er en forudsæt-ning både når konstruktionenprojekteres, anlægges og vedli-geholdes. Man kan let tegne etskur som selv ikke den bedstehåndværker kan give nogen langlevetid. Omvendt kan selv detmest gennemtænkte projektblive forringet af dårlig hånd-værksmæssig udførelse.

Har man dette materialekend-skab i alle tre faser er det ogsåmuligt at leve op til de krav dernormalt stilles til trækonstruktio-ner i udemiljøet. Krav der gene-relt kan sammenfattes til en va-righed der afhængig af konstruk-tionen kan svinge lige fra 5 til 30år, en styrke der bestemmes udfra konstruktionens formål, et ud-seende uden misfarvning, rev-ner og krumninger og en bruger-venlig overflade der f.eks. kanvære et minimum af splinter isandkasser.

TRÆ I UDEMILJØET2

Det ubehandlede træ, her en pergola, indgår på en naturlig og diskret måde i det grønne. Ritterstrasse, Berlin. (Foto: Torben Dam)


3

EKSPERIMENTGBH LandskabsarkitekterApS har somet led i projektet ‘Miljøvenlig brug af træ i have og landskab’ tegnet forslag tilterrassedæk, pergola og og stakit.Forslagene bygger på fire principper:1) At undgå at træet får jordkontakt.2) At udnytte en kunstig tørringsrevne.3) At udnytte forskellige træarters fortrin.4) At lede vandet bort ved hjælp af

oprundinger, drypnæser oganvendelse af rundtræ.

Snit ogopstalt

Plan

TerrassedækSnit og opstalt

Brædderne i terrassedækket er run-det af så de afvandes bedre lige-som de er forsynet med drypkant.

Facade

Snit ogopstalt

Samling af stålpladeog trækonstruktion

Flanche der gørstålpladen sti-vere.

Stålplade førtind i kærv

Rundtræ

Planke

Stakit med lav fiksering afstakitstavene. Træarts-valget er afgørende for atstavene ikke slår sig.Thuja, som er foreslået,slår sig let, mens douglasog gran vil slå sig mindre.

Det delte rundtræ tørrer hurtigt, ogbeslaget i toppen bruges til atfæstne remmen i den skårne kærv.

TERRASSEDÆK

STAKIT

PERGOLA

Kærven i rundtræet brugessom monteringsslids til stål-pladen. Kærven vil i modsæt-ning til tegningen blive kile-formet ved tørring. Som rund-træ er foreslået lærk, men medgran kan der opnås større ret-hed og dermed større afstandmellem funderingspunkterne.


Træ har naturligt forsvar modsvampe. Træ er skabt i skovenog præget af den. Kender vitræets opbygning og naturligeforsvar, kan vi samarbejde medmaterialet og derved udnyttedets potentiale i konstruktionen.

Som tommelfingerregel harmørkt og tungt træ længere le-vetid end lyst og let træ. Træetsfarve er en indikator for kemiskmodstandsdygtighed, nemligmængden af mørke, svampe-dræbende stoffer. Vægten erudtryk for træets densitet og in-dikator for fysisk modstandsdyg-tighed, bl.a cellevægstykkelse.

Splint og kerneStammens kerne og splint harvidt forskellige funktioner i træetunder væksten og vidt forskel-lige egenskaber som materiale.Under barken findes stammensvækstlag der danner xylem (ved-celler) indad og phloem udad.Sukkerstoffer, produceret vedfotosyntese, transporteres frabladene ned gennem phloemetog ind i veddet gennem marv-stråler eller direkte ned i rød-derne. Uden sukker til træetsaktive celler går stofskiftet i stå.

Splinten er de yngste (yder-ste) årringe der under træetsvækst transporterer vand fra rød-derne til bladene. Disse vedcel-ler er levende og forbruger suk-kerstoffer. Ved svampeangreboprettes et aktivt forsvar ved atafskære tilgang til næring ogspredningsmulighed. Dette for-svar fungerer ikke længere nårtræet er fældet og forarbejdet.

Kernen derimod består af dø-de, forvedede celler, hvis primæ-re funktion er at afstive stam-men. Disse celler har i de flestetræarter et lavere vandindholdend splintceller og er alleredeunder træets vækst indrettet påpassivt forsvar mod svampe.Forsvaret er forskelligt fra træ-art til træart, men forbliver i træetefter fældning og forarbejding.

En væsentlig forsvarsmeka-nisme er at cellernes kammer-porer lukkes til (aspirerer) nårvandet trækkes ud og cellernedør. Denne mekanisme forstær-kes ved tørring af træet. En an-den er at træet producerer svam-pedræbende stoffer der under

De tykvæggede høstvedceller svinder og bulner mere end vårveds-cellerne, hvorfor smårevner i træs overflade meget ofte opstårlangs årringsgrænser. (Foto: Christian Lyck)

TRÆETS OPBYGNINGOG NEDBRYDNING

4

Skive med angivelse af kerne, splint, vækstlag, radial retning, tan-gential retning og marv. Kerneveds modstandsdygtighed over forsvampe skyldes lukkede kammerporer og svampedræbende stof-fer. Marvsiden af et brædt har størst kerneandel og revner mindstog bør derfor vendes mod vejrliget.

Marv

VækstlagMarvstråle

Tangentiel overflade

Radial overfladeKerne

Xylem

Phloem

kernedannelsen indlejres i dedøende celler. En naturlig im-prægnering om man vil.

På tilsvarende vis kan harpiksindlejres i cellerne under kerne-dannelsen. Indlejring af svam-pedræbende stoffer og harpiksfarver kerneveddet mørkt. I al-mindelig tale siger man at nogletræarter har kerne og andre ikkehar. Det refererer dog blot til omkernen er mørk eller ej.

Der er stor forskel på hvorstor kerne de forskellige træar-ter har. Arter som lærk, thuja,eg og robinie har stor kerne-andel og dermed høj udnyttel-sesgrad. Arter som douglasgranog cypres har en moderat kerne-andel og fyr en ringe andel.

Let og tungt træNår træet om foråret får gang ifotosyntesen og begynder atdanne vedceller, er de store ogtyndvæggede. Senere på sæso-nen bliver de mindre og meretykvæggede. Da de tyndvægge-de vårvedsceller virker lyse ogde tykvæggede høstvedcellermørke, kan vi skelne årringene.

Nåletræ og løvtræ har forskel-ligt vækstmønster. Hos nål ermængden af høstved konstant,hvorfor langsom vækst (smalleårringe) giver en høj andel afhøstved og dermed høj densi-tet. Hos ringporede løvtræartersom eg er det lige omvendt. Herer mængden af vårved konstant,hvorfor hurtig vækst (brede år-ringe) giver høj andel af høstvedog dermed høj densitet.

Træ med langsom vækst hartypisk en højere koncentrationaf kernestoffer. For nåletræsvedkommende har langsomt-vokset træ derfor uden tvivl bed-re varighed fordi både densite-ten er højere og fordi der er flerekernestoffer. For løvtræets ved-kommende er denne sammen-hæng ikke så entydig, da hurtigvækst nok giver højere densitet,men sandsynligvis lavere kon-centration af kernestoffer.

Veddets indhold af svampe-dræbende stoffer er tilsynela-dende vigtigere i forhold til hold-barhed end densitet. F.eks. harkerneved af skovfyr (520 kg/m3)bedre holdbarhed end bøg (710kg/m3) der ikke har indlejrede,


svampedræbende kernestoffer.Træsorter, som både har ind-lejrede kernestoffer og høj den-sitet, er overlegne i holdbarhed,f.eks. eg (710 kg/m3) (5).

FugtstabilitetTræ er et hygroskopisk mate-riale. Det betyder at træ vil rea-gere på klimaet omkring det. Ervejret tørt, vil træet også væretørt. Er der meget fugt i luften viltræet blive mere fugtigt. Tem-peraturen afgør hvor hurtigt detsker. Jo varmere, jo hurtigere.

art som gran. Uanset at der ervidt forskellige mængder vandtilstede, er træfugten i procentaf tørvægt den samme og træ-ets risiko for råd er også densamme.

Mange af træets fysiske egen-skaber, herunder fugtstabilitet,kan forklares ud fra hvordan træ-ets fiberceller er orienteret ogbygget. Fiberceller er styrkecel-ler der udgør størstedelen af træ-ets vedceller. Deres cellevæggeer opbygget af bundter af tyndefibertråde (microfibriller) hvoraf

5

Svampene angriber i splintved, men lader det modstandsdygtige kerneved urørt. (Foto: Torben Dam)

At træet er hygroskopisk med-fører at det ændrer dimensionerog eventuelt også form når fugt-indholdet skifter. Vandet opta-ges af træet og bliver en del aftræets molekylestruktur. Derforskal trækonstruktioner laves sådet enkelte brædt har plads tilsin fugtreaktion.

Træfugt er defineret som træ-ets indhold (vægt) af vand i for-hold til træets vægt i absolut tørtilstand. Ved samme træfugt in-deholder et tungt stykke træ sombøg mere vand end en let træ-

langt de fleste er orienteret istammens længderetning.

Når træ optager vand, bindesvandmolekylerne til microfibril-lerne hvorved træets fibercellerbliver tykkere, men ikke læn-gere. Derfor ændrer træet stortset ikke dimension i længderet-ning når træet tørrer og opfugtes,men kun radialt og tangentialt(diameter og omkreds).

Ændringen er størst i tangen-tial retning (langs årringene) endi radial retning (på tværs afårringe). Typisk er det tangen-

Træ svinder mere i tangentialretning (langs årringe) end ra-dial retning (på tværs afårringe), hvorfor årringene haren tendens til at rette sig udunder tørring.

Til højre Typiske ændringer imål og form på en planke eftertørring.


sjældent risikoen for svampe-angreb. Mindre mængder fugtbindes direkte i veddets celle-vægge og er derfor ikke tilgæn-geligt for svampe. Og luftensfugtighed bliver normalt ikke såhøj at der dannes de frie vand-molekyler der er nødvendige forat svampe kan spire og starte etrådangreb.

De biologiske forudsætningerfor vækst af svampe er at træ-ets indhold af vand er mindst20% og at temperaturen samti-dig er mindst 5oC. Først omkringde 30% har svampene gode livs-betingelser. Det er vilkår der erualmindelige.

I Danmark veksler den rela-tive luftfugtighed fra 100% (tåge)til ca. 50% på en varm og tørsommerdag. Den relative luftfug-tighed udtrykker hvor megetvanddamp der er i luften i for-hold til den maksimale mængdehvor det begynder at regne (dug-punktet). Træ vil som tommelfin-gerregel indstille sig på et fugt-indhold der er ca. 1/5 af denrelative luftfugtighed. Træ i detfri - og fri af jord og for slagregn- vil derfor svinge fra ca. 20%træfugt (1/5 af 100% relativ luft-fugtighed i tåge) til 6-8% træ-fugt på en tør sommerdag.

Bedømt udfra månedlige gen-nemsnitstal er risikoen for rådmed andre ord koncentreret tilen kort periode i efteråret hvorden relative luftfugtighed er højog temperaturen over 5 grader.Det peger på at der kan laveskonstruktioner af ubehandlet træmed lang naturlig varighed - for-udsat træet er fri af jord. Forhol-det er derimod et helt andet hvistræet opfugtes direkte på grundaf slagregn eller gennem direktekontakt med jord.

Harmløs misfarvningDen lettest tilgængelige næringfor svampe findes i form af

tielle svind og bulning dobbeltså stort som det radiale. Årsa-gen menes bl.a. at være at marv-strålerne holder igen i den radia-le retning. Det uens svind ergrunden til at træ krummer nårdet tørrer eller opfugtes. Tenden-sen er at årringene retter sig udunder tørring og krummer tilbageunder opfugtning. Forholdet mel-lem det radiale og det tangenti-ale svind er en vigtig indikatorfor en træarts fugtstabilitet.

Hvor der er knaster i træ æn-dres fiberforløbet så fibercellerneløber udenom. Den store for-skel i fiberretning og dermedsvindretning omkring knastermedfører flere revner. Træ medmange knaster kan desudenhave nedsat fugtstabilitet (krum-mer mere) med større risiko forrevner hvor træet er svækket,typisk hvor der er søm og skruer.Trækonstruktioner med mangerevner er mere udsat for opfugt-ning og dermed svampeangreb.

Træets nedbrydningTræ nedbrydes først og frem-mest af råd der skyldes svampe-vækst i eller på træet. Nedbryd-ning forårsaget af bakterier oginsekter er kun af ringe betyd-ning i Danmark. I naturskovensørger svampene for at nedbryd-ningen af træ følger tilvæksten.Det er nødvendigt i et økologiskkredsløb. Svampene begrænserdog samtidig den fornøjelse vihar af det træ vi bruger i træ-konstruktuoner. Det må forud-ses at alt træ på et eller andettidspunkt skal udskiftes på grundaf råd, også selv om det er im-prægneret.

Rådsvampene formerer ogspreder sig ved sporer. Sporernekan med vinden transporteresover endog meget lange af-stande. Mange svampe er daogså kosmopolitter. De findesoveralt. Den meget effektive

spredning betyder at det er ogbliver håbløs gerning at beskyttetræet mod infektion af svampe-sporer. Derimod kan vi gøre me-get for at svampesporene ikkeudvikler sig på eller i træet ogdermed nedbryder det.

Svampeliv er afhængigt af atder er passende mængder vand,ilt og næring til stede og at tem-peratur er passende. Kan blotén af disse faktorer holdes på etpassende lavt niveau, bremsessvampeangrebene effektivt.

Næring er der i træets cellu-lose der er opbygget af sukker-stoffer. Denne faktor kan manderfor ikke gøre noget ved.Hvad angår temperatur har defleste vednedbrydende svampevækstoptimum ved 25-30oC.Kun få arter er i stand til at over-leve på stærkt soleksponeredeoverflader. Også temperaturener det i sagens natur vanskeligat gøre noget ved.

Iltindholdet kan blokeres vedat holde træet fuldt vandmættet.Det kendes fra piloteringspæleder konstant er under grund-vandsspejlet. F.eks. står Christi-ansborg på piloteringspæle afden i øvrigt ikke særligt varigeædelgran. At blokere iltens ad-gang er dog normalt ikke muligti udemiljøets trækonstruktioner.

Derimod er det muligt at holdevandindholdet så lavt at svampe-ne ikke kan udvikle sig. Det sesikke mindst på træ inden døreder i praksis er næsten uforgæn-geligt.

Sjældent fugtigt nokTræ der ikke udsættes for ned-bør eller jordfugt påvirkes kunaf luftens fugtighed. Træet ind-stiller sin fugtprocent i forhold tilluftens fugtighed. Man taler omat træet ånder når det optager(adsorberer) og afgiver (desor-berer) vanddamp fra luften. Dis-se hygroskopiske udsving øger

6

sukkerstoffer i træets splintvedog marvstråler. Under tørringtrækkes en del af disse sukker-stoffer med vandet ud til træetsoverflade. Den første mørkplet-tede misfarvning af ubehandlettræ med opfugtet overflade skyl-des skimmelsvampe der leveraf disse lettilgængelige sukker-stoffer. Det der ses som mis-farvning er svampemycelium ide yderste vedceller. De kanvære skæmmende, men ned-brydningen er helt overfladisk.

Mugsvampe lever også af delettilgængelige sukkerstoffer påopfugtede træoverflade, menmug er mindre almindelig påforarbejdet træ end skimmel.Misfarvningen ses som lag affarvede sporer og i nogle tilfældesom en pink til lilla pigmente-ring. Sporenes farveskala spæn-der fra hvid, grå, grågrøn oggulgrøn til grøn og sort. Der skeringen nedbrydning af træet, endikke overfladisk. Visse mug-svampe ugter karakteristisk.

Misfarvningen kan som oftefjernes ved afbørstning og ellersved at høvle træet. Det bør dogbemærkes at angreb af skim-mel og mug kan gøre overfla-den mere vandsugende og der-med modtagelig for mere alvor-lige svampeangreb.

Nedbrydning af rådsvampeI modsætning til de lettilgænge-lige sukkerstoffer må træfibrene,cellulosens byggesten, nedbry-des enzymatisk før svampenekan bruge sukkerstoffer herfra ideres stofskifte. Ofte kategorise-res de egentlig vednedbrydendesvampe efter den type råd deforårsager. Der skelnes overord-net mellem hvidmuld og brun-muld. Hvor træet er meget vådtkan der forekomme gråmuld derforårsager overfladeråd, men iøvrigt ikke nedbryder træet.

Hvidmuldsdannende svampe

TRÆETS NATURLIGE FORSVARUDNYTTES BEDST MULIGT VED AT VÆLGE:

• Nåletræ med smalle årringe (høj densitetog høj koncentration af kernestoffer). Vigtigt.

• Træ med så få knaster som muligt(færre revner og større fugtstabilitet).Mindre vigtigt.

• Tørret træ (højere grad af lukket ved).Mindre vigtigt.

• Kerneved (lukket ved og kernestoffer).Meget vigtigt.

Januar 90 0,0 22Februar 89 -0,4 22Marts 87 1,6 21April 80 6,1 19Maj 75 11,0 16Juni 74 14,5 14Juli 77 16,6 16

August 81 16,3 17September 83 13,2 18

Oktober 86 8,8 20November 88 5,0 22December 90 2,3 22

Kilde. Danmarks Natur, bind 2 p.132.

Træ og klima i DanmarkMåned Luftfugtighed Temperatur Træfugt


7

nedbryder først ligninholdige for-bindelser og efterlader i førsteomgang den hvide, fibrøse cel-lulose. Hvidmuldsdannere erf.eks. læderporesvamp (Trame-tes sp.), lædersvamp (Stereumsp.) og kløvblad (Schizophyllumcommune).

Brunmuldsdannere nedbryderderimod cellulosen og efterla-der ligninforbindelser i brune,klodsformede enheder. Brun-muldsdannere er f.eks gul tøm-mersvamp (Coniophora putea-na), hvid tømmersvamp (Poriasp.) og korkhat (Gloeophyllumsp.). Hvid tømmersvamp og

korkhat kan overleve tempera-turer helt op til 80oC og kendesderfor fra mørke soleksponeredeoverflader. Angreb af brunmuld-dannende svampe kan liggeskjult under en overflade afsundt træ hvis overfladen er tøreller kan findes i lommer rundtomkring hvor betingelserne ergunstige.

Gråmuldsdannere er svampeder blødgør træets overflade vedat nedbryde ligninforbindelser.De forårsager kun overfladeråd.Angrebet træ bliver blødt ogosteagtigt. Ved udtørring dan-nes små klodsformede enheder.

Gråmuldsdannerne udkonkurre-res hurtigt af de hvid- og brun-muldsdannende svampe. Der-for ses de enten som led i entrinvis nedbrydning eller alenenår de vednedbrydende svampeikke kan klare sig. Typisk erpæle under vand angrebet afgråmuld. Gråmuldsdannere erf.eks. Chaetomium globosum ogPhialophora hoffmannii.

Ved nedbrydning angribestræet typisk først af bakterier,så mug, skimmel og gråmuld ogi sidste ende egentlige vedned-brydere.

Svampe bruger ilt i deres stof-

På Teknologisk Institut Træ-teknik afprøves i et igangvæ-rende forsøg cirka 20 alminde-lige danske træarters bestan-dighed over for vejrligets påvirk-ning. Afprøvningen er rettetmod træ uden jordkontakt.Forsøgsopstillingen eksponerertræet lodret, vandret og skråt i45 grader, både overdækket ogfrit eksponeret mod henholdsvissyd og nord.(Foto: Torben Dam)

Fra samme afprøvning hvor derer gået tæt på en beklædningaf robinie. Alt ubehandlet træfår efter en sæson en silkegråoverflade. Der er derfor ikkemegen idé i at vælge træart ef-ter den farve den har i frisk til-stand. (Foto: Torben Dam)

skifte. Ilt er ikke længere til rå-dighed i tilstrækkeligt omfangfor de egentlige vednedbrydere,når vandindholdet er højt, hvil-ket udnyttes ved vådlagring(oversprinkling). Også træ dernedgraves under grundvand-spejlet (piloteringspæle) er godtbeskyttet mod de vednedbry-dende svampe. Ved denne me-get høje fugtprocent drukner devednedbrydende svampe.


TRÆMATERIALER

Heltømmer Halvtømmer (planke) Krydstømmer (stolpe)

Forskellige opsavningsformerfor konstruktionstræ.Bemærk forskellene itørrerevnernes placeringog dannelse.

8

Til trækonstruktioner i have oglandskab anvendes hovedsage-ligt brædder, stolper og lægter igængse dimensioner. Desudenanvendes planker og sveller tiltil sandkasser og bede, samtrundt træ i form af stammer,pæle og rafter til hegn og andet.

Der er mange betegnelser in-den for trælast. For konstrukti-onstræ er betegnelserne fast-lagt i DS 483, men der brugesogså andre betegnelser med ud-spring i husbygning, handel ogskovbrug. Nedenfor beskriveskort de mest relevante produkt-grupper.

Rundt træI visse kontruktioner som pergo-laer, hegn o. lign. anvendes ofterundt ubearbejdet træ hentet di-rekte i skoven. De mindste di-mensioner af nåletræ sælges iform af rafter, mens både løv-og nåletræ i lidt større dimen-sioner bruges til pæle. De hand-les i forskellige dimensioner:

gran fra en topdiameter på 6 cmog opefter; lærk, douglasgranog eg fra en topdiameter på 12cm og opefter.

Med mindre andet aftales må-les diameteren uden på barken.Man skal være opmærksom påom det er topdiameter eller midt-diameter, der angives. For eg,lærk og douglas skal man hu-ske at op til 12 cm af pæledia-meteren være bark og splinttræaf lav varighed.

Pæle fra skoven fås også af-barkede og/eller kløvet gennemmarven til et halv- eller kvart-cirkelformet tværsnit. Med klø-vede pæle kan man opnå enstor andel af kerneved uden atpælen bliver for stor og tung.

Ubearbejdet træ til bærendekonstruktioner betegnes rund-tømmer. Standarden DS 483foreskriver at dimensionen an-gives som diameteren målt påmidten under bark. Rundtømmerskal have en topdiameter (un-der bark) større end 75 mm.

Handelsbetegnelserne rund-træ og palisadetræ dækker pro-dukter der er afdrejet eller fræ-set til et cirkulært tværsnit på Ø5-20 cm. Oftest anvendes nåle-træ. De leveres enten som cylin-driske pæle og stolper eller medafsmalning, f.eks. flagstænger.Ved køb af afdrejet træ i lærk ogdouglasgran skal man være op-mærksom på mængden af splintder er efterladt.

I skoven kaldes de mindstedimensioner af nåletræ for bånd,lægter og stager (efter aftagendediameter), men disse betegnel-ser er ved at være forældede.

Savskåret træDe savskårne produkter frem-kommer ved opskæring af rundetræstammer. Procestabet er be-tydeligt. Kun ca. 50% af stam-mens volumen bliver til sav-skårne produkter. Resten er flis,bark, savsmuld og svind undertørringen. Desto større grund erder til at forvalte træet fornuftigt.

Betegnelserne for savskåret kon-struktionstræ (DS 483) følgerprodukternes dimensioner oggeometri:• Heltømmer (fuldtømmer) harkvadratisk eller næsten kvadra-tisk tværsnit. Største side måmaksimalt være 1/3 større nedmindste side, og mindste sideskal måle 75 mm eller mere.Heltømmer skæres af både løv-og nåletræ. Som regel fås hel-tømmer ved at save den størstmulige kvadratiske dimension udaf den runde stamme. For atudnytte træet bedst muligt skæ-res det oftest sådan at stam-mens oprindelige runde over-flade er synlig i hjørnerne - så-kaldt vankant. Det forringer ikketømmerets styrke, men kanskæmme udseendet. Hvis manønsker tømmer uden vankantmå man ved ordreafgivelse ty-deligt angive at produktet skalvære fuld- eller skarpkantet. Detgælder også de efterfølgendeprodukter.• Planker er træ af kraftige di-mensioner med rektangulærttværsnit. Tykkelsen skal væremindst 50 mm og breddenmindst 75 mm. Ofte høvles plan-kerne til 45 mm tykkelse (rigler,spærplanker). Planker skæreshyppigst af nåletræ, men løvtræ-planker forekommer også.• Brædder er en bred betegnel-se for produkter der er 19-50mm tykke og mindst 75 mmbrede. De skæres oftest af nåle-træ. Brædder til konstruktions-formål må kun have begrænsetvankant. Forskallingsbrædder erskåret tæt på stammens over-flade og vankanten kan udgørenæsten hele den ene sideflade,når blot den foreskrevne breddeer til stede i hele brædtetslængde. Såkaldte kalmarbræd-der er ikke kantskåret. Beggesmalsider udgøres af stammensrunde overflade. Det betyder atde enkelte brædders bredde kan

Kastelsbroen hvor forskelligt tømmer indgår. Stolper og bærende bjælker er tropisk træ. Brodækket ertrykimprægneret træ. Arternes forskellige farver kan anes på billedet der er taget lige efter broen erbygget. Det trykimprægnerede træ kunne erstattes af rødkernede træarter. (Foto: Torben Dam)


9

variere betydeligt efter stam-mens størrelse, afsmalning oguregelmæssigheder. Brædderleveres oftest med ru, savskåretoverflade, men de kan også høv-les eller fræses. Profileredebrædder er savet eller fræset tilen særlig form for monteringf.eks. klinkbeklædning eller fjer/not. Profilerede brædder kanvære ru eller høvlede på bred-siden.• Lægter har rektangulært tvær-snit med mål fra 25 x 50 mm til50 x 75 mm. De skæres typiskaf nåletræ. Standardlægten tiltagkonstruktioner måler 38 x 57mm. Lægter til tag, der ogsåskal bære håndværkeren menstaget monteres, skal være mær-ket med savværkets navn og ‘T1 kvalitet’. Det kontrolleres afbl.a. Arbejdstilsynet. Andre ogringere kvaliteter forhandles oftesom ‘skillerumslægter’.

Ud over disse standardbeteg-nelser bruges en række beteg-nelser hentet i håndværk ogskovbrug. Stolper er lodrette bæ-rende elementer i husbygnin-gen. De udføres oftest af hel-tømmer, eventuelt af rundtrænår det drejer sig om simple kon-struktioner. Tilsvarende kaldesde vandrette bærende dele i ethus for bjælker, f.eks. gulv- ogloftsbjælker. I bindingsværk kal-des de vandrette stykker mel-lem stolperne for løsholter.

Jernbanesveller af bøg, somer imprægneret med kreosot(tjæreolie), er tidligere blevetanvendt i have og landskab. Deter ikke længere tilladt på grundaf imprægneringsmidlet. Numarkedsføres ubehandlede svel-ler af forskellige træarter i sam-me dimension, nemlig 160 x 260x 2600 mm.

Skaller er savværkets beteg-

nelse for de alleryderste rundin-ger af stammen, oftest med barkpå hele den ene side. De er etrestprodukt fra opskæringen. Debruges undertiden til lave hegneller til støttevægge med be-grænset levetid.

PladerDer udbydes en række plade-materialer egnet til udendørsanvendelse, primært huse o.lign.Plader er hurtige at bruge ogkan bidrage væsentligt til kon-struktionens styrke, især hvordet bærende skelet hviler påstolpesko.• Den mest holdbare pladeudendørs er støbekrydsfinér,hvis mørkebrune overflade skyl-des at finéren er dækket af etbeskyttende lag af vandfast lim.Andre typer af krydsfinér frem-stilles af fyr, douglasgran ellertropiske træarter. Der kan even-

tuelt være fræset spor i overfla-den så den minder om brædde-beklædning. Krydsfinér til uden-dørs brug skal være mærket‘exterior’ eller ‘WBP’.• OSB er lavet ved sammen-limning af lange træspåner.Styrkemæssigt er de tæt påkrydsfinér, men prisen er lavere.Levetiden er begrænset, hvis deudsættes for direkte påvirkningfra vejrliget, men beskyttet aftag eller udhæng er de et ud-mærket alternativ.• MDF-plader er fremstillet afsammenlimede træfibre og haren fuldstændigt glat overflade.De kan fås i fugtbestandig kvali-tet, men tåler ikke vind og vejr ilængere tid.• Spånplader med cement sombindemiddel har lang holdbar-hed i det fri. Men de er tunge,dyre og vanskelige at bearbejde.

Eksempel på opskæ-ring af en træstamme.Centrumudbytte (hel-tømmer) og sideudbytte(brædder).

Profilerede brædder er savet eller fræset til en særlig form for mon-tering f.eks. klinkbeklædning. Profileringen skal være lavet så mar-ven altid kommer udad. Det er - som man også kan se her - ikkealtid tilfældet i praksis. (Foto: Torben Dam)

Gran opskåret til brædder og tømmer. (Foto: Torben Dam)


TRÆARTER

Graden af konstruktiv beskyt-telse (risikoklasse), træart og øn-sket varighed må indgå i en sam-let vurdering ved valg af træart.Et forsøg på en skematisk op-stilling af samspillet mellem detre faktorer er opstillet i tabellenside 15. Den er baseret på infor-mation om gennemsnitlig leve-tid og kan kun betragtes somorienterende. Træarterne er ind-delt i grupper inden for hvilkeder er sammenlignelig varighed.Det skal understreges at over-sigten gælder rent kerneved.Eneste undtagelse er gran.

GranGran (Picea abies) har ikke syn-lig kerne og heller ikke kernestof-fer. Til gengæld er veddet, bådesplint og kerne, efter tørringmeget lukket og opfugtes derforkun langsomt. Midlertidlig vand-påvirkning fra nedbør og andetoptages derfor kun i ringe grad.Har træet mulighed for at tørre,bevares et jævnt, lavt vandind-hold og træet bevares sundt.Gran tåler ikke varig opfugtningsom f.eks. jordkontakt og børbeskyttes konstruktivt. Gran ereneste undtagelse fra reglen omat kun kerneved bør anvendes.

Over jord, men uden konstruk-tiv beskyttelse har gran doku-menteret, gennemsnitlig varig-hed på mere end 10 år. Godkonstruktiv beskyttelse vil givebetydeligt længere holdbarhed.

Gran har mange små knasteri og mellem grenkranse (perle-knaster). Afhængig af brædder-nes tykkelse, kan sidebrædderaf gran have døde knaster derkan falde ud af træet og efter-lade huller. Gran har gode styr-keegenskaber og egner sig godttil tør, bærende konstruktion.Veddet er let og blødt hvilketgør det nemt at arbejde medselv om knaster dog kan voldeproblemer. Rødgran hører ikketil blandt de mest fugtstabile træ-arter. Det er derfor vigtigt at mon-tere brædder og lignende så dekan svinde og bulne uden atflække.

Gran anbefales til bærende,tør konstruktion og beskyttet be-klædning.

Gran udbydes bredt og i storemængder. Typisk opskæresgran dog i tømmer (midten) ogbrædder (siderne) hvorfor fuld-kantede brædder ofte må skæ-res på bestilling. Tilgængelig-heden af gran fra de danske

Der findes i Danmark skure afrødgran der er opført i 1895.Hvor træet ikke er udsat for va-rig opfugtning er det sundt oguden råd. (Foto: Dorte KlarskovPetersen)

Lærken her er blevet stresset af vindpåvirkning fra højre og hardannet ekstra tykke årringe på læsiden som modtryk (trykved).Dette kombineret med snoet vækst giver kraftige vækstspændin-ger i træet, hvilket forklarer de stramme metalbånd. Læg i øvrigtmærke til den store kerneandel. (Foto: Dorte Klarskov Petersen)

10


skove er stor og der importeresdesuden en del.

LærkEuropæisk lærk (Larix decidua)har brunlig kerne med indlejredekernestoffer og harpiks. Kerne-andelen og dermed udnyttelses-graden er stor. Kerneveddet harringe permeabilitet og opfugtesderfor kun i begrænset omfangved midlertidig vandpåvirkning.Eventuelle kanter af splintvedopfugtes dog relativt hurtigt ogvil på grund af manglende na-turligt forsvar hurtigt misfarvesog nedbrydes af svampe.

I jordkontakt har kerneved aflærk vist en gennemsnitlig va-righed på 12 år og varigheden ijord betegnes moderat til ringe.Over jord, men uden konstruk-tiv beskyttelse, forventes enholdbarhed på mere end 20 år.Konstruktivt beskyttet er hold-barheden noget længere.

Lærk har mange knaster, menda træets grene tidligt visner ogfalder af er knasterne koncen-treret omkring marven. Ofte erknasterne døde, d.v.s. indkaps-lede af bark, og tilbøjelige til atfalde ud. Lærkens stivhed oghårde overflade gør den veleg-net til terrasseplanker, men smådimensioner anbefales på grundaf lærkens tilbøjelighed til atvride og krumme sig.

Lærk er i væksten sårbar over-for vindpåvirkning og reagererofte ved at udvikle et karakteri-stisk sabelformet sving på det

Ubehandlet lærkebeklædningaf kalmarbrædder på Hans Lar-sens Savværk. Opført i 1962.(Foto: Dorte Klarskov Petersen).

nederste af stammen med eks-tra tykke årringe i læsiden. Denujævne fordeling af ved giverspændinger i træet. Snoet vækster også meget almindelig oglærk vrider sig derfor ofte undertørring. Der kan desuden fore-komme tørrerevner i forbindelsemed knaster.

Ud over vækstspændinger erder i lærkeved stor forskel mel-lem radialt og tangentialt svind.Det øger risikoen for krumningog revner når træet efter tørringoptager og afgiver fugt. Vær der-for særlig opmærksom på mon-tering der tillader svind og bul-ning. Ustabiliteten gør lærkenuegnet til store dimensioner ibærende konstruktion.

Lærk anbefales til terrasse ogbeklædning.

Lærk udbydes i lighed medgran bredt og selvom den sam-lede produktion af lærk ikke ernær så stor som af gran, mar-kedsføres et stort udbud af sav-skårne og profilerede bræddertil beklædning. Lærk er på grundaf sin ringe stabilitet ikke veleg-net som konstruktionstræ ogstokkens midte skæres derfortypisk til pæle eller brædder. Derimporteres en del sibirisk lærk,typisk profilerede brædder ogterrassebrædder. Tilgængelig-heden af dansk lærk er beske-den, men ikke ubetydelig.

DouglasgranDouglasgran (Pseudotsugamenziesii) har rødlig kerne med

indlejrede kernestoffer og har-piks. Kerneandelen er betyde-lig, men mindre end hos lærk.Ved opskæring af produkter afrent kerneved er udnyttelsesgra-den derfor moderat. Kernevedaf douglasgran har ringe per-meabilitet, splintved moderat.

Varigheden i jord er ligesomlærk moderat til ringe afhængigaf træets kvalitet. Erfaringsmæs-sigt ikke mere end 10 år forhurtigtvokset træ. Uden jordkon-takt, men uden anden konstruk-tiv beskyttelse har douglasgranen formodet varighed på mereend 20 år. Ved forsøg har denendog vist en gennemsnitlig le-vetid på mere end 30 år.

Douglasgran har typisk store,levende knaster koncentreretomkring grenkransene. I klarmodsætning til lærk har dou-glasgran hverken vækstspæn-dinger eller snoet vækst og ermeget formstabil. Kombineretmed en høj grad af stivhed, gørdet træet ideelt til store dimen-sioner i bærende konstruktioner.Stivhed, hårdhed og stabilitet gørden desuden velegnet somterrasseplanker og beklædning.Ved sømning flækker douglas-gran let på grund af sin hårdhedog rette fiberforløb. Sørg derforfor montering i god afstand tilendetræ.

Douglasgran anbefales til bæ-rende konstruktion, terrasse ogbeklædning.

Udbuddet af douglasgran erlidt mindre end for gran og lærk.

Douglasbrædder som åben beklædning af tørrehal på Hvalsø Sav-værk. Læg mærke til de store knaster koncentreret omkring gren-kransene. (Foto: Dorte Klarskov Petersen)

Amerikansk dyrket thuja (Western red cedar). Bemærk det rødekerneved og store kerneandel. (Foto: Dorte Klarskov Petersen)

11


Det skyldes dels at der ikke im-porteres douglasgran i nogensærlig grad, dels at douglasgranikke som lærk har været kendtog efterspurgt. Tilgængelighe-den af træ fra de danske skoveer stort set den samme for lærkog douglasgran.

ThujaThuja (Thuja plicata) kendes og-så under navnet Western RedCedar der er det amerikanskehandelsnavn for træarten. Ker-neveddet er lyserødt til rødbrunt,

farvet af kernestoffer. Kernean-delen er stor og udnyttelsesgra-den høj. Thuja har lav permea-bilitet i både kerne og splint ogopfugtes derfor kun i begræn-set omfang ved midlertidig op-fugtning. Den er lige så vandaf-visende som rødgran.

Varigheden for kerneved afeuropæisk dyrket thuja er mo-derat i jordkontakt svarende tilen gennemsnitlig levetid på 10-15 år. Over jord, men uden an-den konstruktiv beskyttelse, harden formodet varighed på mere

Thuja korroderer jern. De rustfrie skruer nederst angribes ikke.(Fotos: Torben Dam)

Dansk dyrket cypres. Bemærk det lyst gulbrune kerneved og denmoderate kerneandel. (Foto: Dorte Klarskov Petersen)

end 30 år, konstruktivt beskyttetbetydeligt mere.

Thuja har relativt få knasterog er meget formstabil dels pågrund af rette fibre, dels pågrund af beskedne fugtbevægel-ser. Til gengæld er thuja ikkesærlig stiv og bør derfor ikkebruges til bærende konstruktio-ner. Træet er let og sømbarhe-den god, men vær opmærksompå at træets kernestoffer korro-derer jern. Thuja anbefales tilbeklædning.

Thuja er en begrænset res-

source i de danske skove, menopskæres eller kan skaffes hosgodt halvdelen af de adspurgtesavværker hvor den typisk op-skæres til brædder. Thuja im-porteres desuden fra USA somfærdigprodukter der især for-handles af tømmerhandlerne.

CypresCypres (Chamaecyparis lawso-niana) har blegt gulbrunt kerne-ved og er den af de her nævntearter med det lyseste kerneved.Kerneandelen er moderat på li-nie med douglasgran. Kerneved-det opfugtes forholdsvis lang-somt hvorimod splinten opfug-tes hurtigt med risiko for svam-peangreb. Varigheden for cypresi jordkontakt er moderat somthuja. Over jord er den sandsyn-ligvis mere end 30 år uden kon-struktiv beskyttelse.

Cypres har ligesom thuja for-holdsvis få knaster og er megetformstabil på grund af rette fib-re. Veddet er let og blødt ogflækker derfor sjældent ved søm-ning. Cypres anbefales til be-klædning. Cypres importeresikke, og dansk cypres udbydes iendnu mindre omfang end thuja.Ligesom thuja opskæres dentypisk til brædder.

EgEg (Quercus robur og Q. petrea)er mørkkernet løvtræ med stor

Nyt plankeværk på Hvalsø Savværk med stolper af eg og beklædning af douglasgran.(Foto: Dorte Klarskov Petersen)

12


Eksempler på udvalgte træartersdokumenterede varighed

Gran 4 5,2 14Lærk 3-4 12,0 -Douglasgran 3-4 9,4 >30Thuja 3 15,1 -Cypres 2-3 11,7 -Eg 2 26,8 >30Robinie 1-2 36,0 -

Holdbarheds-klasseJvf. feltforsøgDS/EN 350-2(1995).Stokke afkerneved halvtnedgravet ijord (risiko-klasse 4).

Holdbarhedi årJvf. feltforsøgSmith ogOrsler (1996).Stokke afkerneved halvtnedgravet ijord. (risiko-klasse 4).

Holdbarhedi årJvf. feltforsøgHighley (1995).Testkryds afkerneved medeksponeretendetræ(risikoklasse 3)

Data fra DS/EN 350-2 er baseret på træ fra plantager undta-gen cypres der er nordamerikansk og kan være oldgrowth.Europæisk cypres forventes at være i holdbarhedsklasse 3.Data fra Smith og Orsler (BRE) kan i det store hele betragtessom repræsentativt for europæisk dyrket plantagetræ.Data fra Highley kan være baseret på oldgrowth og kan derforikke nødvendigvis overføres direkte.Videnskabelig dokumentation for varighed over jord er megetbegrænset.

1 Meget god holdbarhed >25 år2 God holdbarhed 15-25 år3 Moderat holdbarhed 10-15 år4 Ringe holdbarhed 5-10 år5 Ikke holdbar <5 år

Holdbarhedsklasser refererer ikke til en bestemt levetid, men tiltræarternes relative varighed. I praktisk sammenhæng kan detdog være nyttigt at kende levetiden. Gennemsnitlig levetid fraBRE Digest gælder data fra engelske forsøg. Der er ingen di-rekte sammenhæng mellem DS/EN 350-2 og BRE Digest 429.

Definition af holdbarhedsklasserHoldbarheds-

klasseBeskrivelse

(DS/EN 350-2)Gennemsnitlig levetid

(BRE Digest 429)

kerneandel. Egens store vand-transporterende kar er blokeredei kerneveddet, og kernestofferhæmmer desuden vandoptag ognedbrydning. Kerneved af eg harderfor meget begrænset perme-abilitet. Splintved opfugtes deri-mod hurtigt og angribes hurtigtaf svampe.

Varigheden af eg i jordkontakter god svarende til en gennem-snitlig levetid på 15-25 år. Overjord, f.eks. på stolpesko, menuden anden konstruktiv beskyt-telse har egen ved forsøg visten varighed på mere end 30 år.Eg svinder og bulner forholds-vis meget ved skiftende luftfug-tighed. Hvis et emne af eg des-uden har mange knaster forrin-ges dets fugtstabilitet. Veddeter tungt og stærkt og derfor vel-egnet til bærende konstruktio-ner. Det er desuden meget hårdtog slidstærkt. Eg misfarves kraf-tigt (sortfarves) ved brug af jern-søm der korroderes af veddetskernestoffer.

Eg anbefales til bærende kon-struktion i og over jord og tilbelægninger på f.eks. terrasser.

Eg opskæres typisk i plankereller stolper. På grund af denstore kerneandel kan stolperneskæres tæt på stokkens yder-kant, og brædder af eg er derforikke særlig almindelige, men defindes. Eg forhandles hos om-kring halvdelen af de adspurgtesavværker og hos en del speci-alforhandlere. Tilgængelighedenaf dansk eg er ikke ubetydelig.

RobinieRobinie (Robinia pseudoacacia),der også kendes under navnetuægte acacie, er mørkkernet løv-

træ med stor kerneandel og der-med høj udnyttelsesgrad. I ker-neveddet er indlejret kernestof-fer der hæmmer vandoptag ognedbrydning. Permeabiliteten ikerneveddet er derfor meget rin-ge. Til gengæld har splintved-det kun ringe vandafvisende ev-ne og er derfor sårbart over foropfugtning og svampeangreb.

Varigheden af robinie i jord-kontakt er god til meget god,svarende til en gennemsnitliglevetid på over 15 år. Ifølge en-gelske forsøg 36 år. Varighedenover jord er ikke dokumenteret,men antages at være mindst ligeså god som egens. Fugtstabili-teten er erfaringsmæssigt god.Veddet er tungt og hårdt, lidttungere og hårdere end eg.

Robinie anbefales til bærendekonstruktion i og over jord og tilterrasse.

Robinie udbydes dels hos en-kelte savværker, dels hos speci-alforhandlere. Robinie dyrkesstort set ikke i Danmark og im-portes som regel fra de østeuro-pæiske lande. Der kan efter si-gende være problemer med atskaffe robinie i store, rette di-mensioner.

Øvrige nåletræarterFyr (Pinus sylvestris) har rødligkerne med indhold af harpiks.Kerneandelen er dog meget lille.Ved vandpåvirkning opfugteskerneveddet langsomt, menssplintveddet opfugtes megethurtigt. Det er denne høje per-meabilitet i splintveddet der gørfyr særligt velegnet til impræg-nering, men desværre tilsvaren-de uegnet til udendørs brug hvisdet ikke imprægneres. Det op-

13

Stolper af forskellige træarter er sat med en afstand der svarer til deres varighed i kontakt med jord. Det er robinie længst til højre. Fraudstillingen Have & Landskab ‘99. (Foto: Torben Dam)


fugtes og nedbrydes meget hur-tigt. På grund af den lille kerne-andel må produkter af rent ker-neved specialskæres på bestil-ling. Standardprodukter af fyr harlav kerneandel.

Varigheden i jordkontakt er er-faringsmæssigt 5-10 år for ker-neved af fyr med brede årringe.Over jord, men uden konstuktivbeskyttelse har kerneved afskovfyr ifølge forsøg en holdbar-hed på mere end 25 år. Godkonstruktiv beskyttelse vil for-længe træets levetid.

Veddet er blødt og stærkt ogyderst velegnet til bærende, tørkonstruktion.

Dansk taks (Taxus baccata)og ene (Juniperus communis)er langsomtvokset nåletræ medeffektive kernestoffer. Disse ar-ter er velegnede til jordkontakt(holdbarhedsklasse 2), men fin-des kun i små dimensioner. Bå-de taks og ene er tunge og hår-de. Amerikansk ene (Juniperusvirginiana) dyrkes ikke i Dan-mark og er en forholdsvis nytræart på det danske marked.Den kendes også som EasternRed Cedar (ikke beslægtet medWestern Red Cedar, Thuja pli-cata). Amerikansk ene er blandtde mest almindelige skovtræer idet østlige USA. Veddet er no-get skørt, men meget mod-standsdygtigt over for svampe-angreb.

Redwood (Seqouia sempervi-rens) er rødkernet nåletræ med

god varighed i og over jord. Dendyrkes ikke i Danmark, men im-portes fra USA. Plantagedyrketredwood tilhører holdbarheds-klasse 3, svarende til moderatvarighed i jord, hvorimod ‘old-growth’ hentet fra Nordameri-kas oprindelige skove tilhørerholdbarhedsklasse 2.

Øvrige løvtræarterTrods sin mørke kerne har elm(Ulmus glabra) ikke samme go-de varighed som ægte kasta-nie, eg og robinie. Den er typisklettere og har andre kernestofferder ikke er helt så effektive modvednedbrydende svampe. I jord-kontakt har den ringe holdbar-hed på niveau med rødgran.

Løvtræarter uden synlig kernesom f.eks. bøg, ær, pil og birkhar ringe holdbarhed i jord ogderes holdbarhed over jord erikke dokumenteret. Disse træ-arter kan således ikke anbefa-les til brug i have og landskab.Det bør dog nævnes at megetstore dimensioner af tunge artersom bøg kan have en vis varig-hed, måske 10 år.

Tropiske træarterNogle tropiske træarter har be-tydeligt bedre varighed end træ-arter fra vore tempererede sko-ve. De særligt holdbare arter erofte meget tunge og har megeteffektive kernestoffer. Eksemp-ler på sådanne arter er teak (Tec-tona grandis) og azobé (Lophira

alata) der bl.a. bruges som hav-netømmer og har god naturligvarighed. I jord tilhører de hen-holdsvis holdbarhedsklasse 1 og2. Andre arter er balau og bang-kirai der begge tilhører gruppenaf tunge Shorea-arter med godvarighed i jordkontakt, holdbar-hedsklasse 2.

Varmebehandlet træTræ der varmebehandles æn-drer egenskaber på en langrække områder og må betrag-tes som et andet produkt endalmindeligt træ. Varmebehand-let træ kendes ved at være mør-kere og mere brunt end ube-handlet træ. Som alt andet ube-handlet træ bliver det dog sølv-gråt efter nogle år i sol og regn.Ved varmebehandling reduce-res træets evne til at optage ogafgive fugt fra luften. Det harafgørende betydning for træetsstabilitet, idet et mindre vandop-tag betyder mindre svind og bul-ning. Svind og bulning reduce-res med 50-90% ved varme-behandlingen ThermoWood.

I praksis betyder det at varme-behandlet træ er meget mindretilbøjeligt til at krumme og revneend ubehandlet træ. Nedsmelt-ningen af træets komponenterreducerer dog styrken, primærtved belastning af træets sider.Det knækker simpelthen lettere,bliver skørt. Ved belastning i træ-ets længderetning er styrken re-duceret for træk, men uændret

for tryk. Hårdheden er ligeledesuændret. Varmebehandlet træer også en smule lettere endubehandlet træ.

Varmebehandling forbedrertræet holdbarhed. Det skyldesat træets komponenter nedbry-des under varmebehandlingenog omdannes til stoffer, der ersvært nedbrydelige for svampe.Graden af modstandsdygtighedafhænger af behandlingens tem-peratur og varighed. Varme-behandlet træ anbefales ikke tilbrug i jordkontakt, men kan er-statte tryk- og vacuumimpræg-neret træ til anvendelse i risiko-klasse 3.

I et samarbejde mellem VTTog industrien i Finland har mansiden begyndelsen af 1990’ernearbejdet med at udvikle industri-elle systemer til fremstilling afvarmebehandlet træ under nav-ne som Thermowood og Stel-lac®. Der findes i øjeblikket i Fin-land otte anlæg til varmebehand-ling af træ med en samlet kapa-citet på ca. 50.000 m3/år. Vedden finske VTT-metode opvar-mes træet til omkring 200 gra-der i over tre timer. For at undgåat træet bryder i brand underbehandlingen foregår processeni vanddamp.

Også i Frankrig, Holland ogTyskland udvikles aktuelt indu-strielle systemer til varmebe-handling af træ. I Frankrig an-vendes enten vanddamp (BoisPerdure) eller nitrogen (Retifica-tion Wood) som brandhæmmen-de gas under behandlingen. Cel-loc® er et andet kendt varemær-ke der produceres flere steder iEuropa. I Holland arbejder manmed varmebehandling undertryk (Plato-metoden) og i Tysk-land benytter man sig af vissevegetabilske oliers høje koge-punkt og varmebehandler i olie(Menz Holz).

Produktionskapaciteten er i derespektive lande henholdsvis3.500 m3/år i Frankrig, 50.000m3/år i Holland og 2.900 m3/år iTyskland. Nye anlæg er underopførelse. Grunden til at manikke tidligere har benyttet tek-nikken kommercielt er at denindustrielle proces er vanskelig istor skala.

Varmebehandlet træ udbydeshos visse tømmerhandlere oget enkelt dansk savværk. Tøm-merhandlernes varmebehandle-de træ importeres typisk fra Fin-land hvorimod savværket selvproducerer sine varmebehand-lede produkter.

14

Pergola i et gårdrum i Ritterstraasse, Berlin. Konstruktionen var meget nøgen og synlig de første år,men er nu et stativ for plantevækst og spiller en mere afdæmpet rolle. (Foto: Torben Dam)


15

I skemaet angives anbefalet anvendelse med udgangspunkt ivæsentlige fysiske og hygroskopiske egenskaber for den enkeltetræart. Densitet, fugtstabilitet, vandafvisende evne, hårdhed ogstyrke giver alle en fornemmelse af den enkelte træarts fysiskeegenskaber og dermed bedste placering i konstruktionen.

Anbefalet anvendelse ud fra træetsfysiske og hygroskopiske egenskaber

Stivhed (MOE). Udtryk for træartensegenskab som konstruktionstræ.Stift træ er godt konstruktionstræ.Angives som N/mm2

Hårdhed. Udtryk for hvor let træet ridses.For terrasseplanker og lignende er hård-hed vigtig. Angives som kN.

Vandafvisende evne. Udtryk for hvor let væsker trænger indi træet. Data er baseret på erfaringer fra imprægnering og erhentet fra Dansk Standard 350-2. De præsenteredetalværdier angiver permeabilitetsklasse hvor 1 betegnerhøjeste permeabilitet og 4 laveste. Ved brug af træ i have oglandskab er lav permeabilitet en klar fordel, idet træet ikkeopfugtes så let. Lav permeabilitet kan skyldes lukket ved,harpiks og kernestoffer. Tallet i parantes gælder splintveddet.

Fugtstabilitet.Afgørende erforholdet mellemtangentialt ogradialt svind.Dette forholdstaler angivet efterparentesen.

Udnyttelsesgrad. En vigtigparameter, især fordi dener afgørende for udbuddetaf produkter af kerneved.Ved lille kerneandel vilstandardprodukter typiskindeholde en stor andel afsplintved.

Densitet. Angives for ovntørret træ(12% vandindhold i forhold til vægtenaf tørstof). For at få en idé om spred-ningen angives i parentes mindste ogstørste målte værdi og uden forparentesen gennemsnitsværdien.Angives som kg/m3.

Udnyttelsesgrad Densitet(min-max)gn.snit

Fugt-stabilitet

Vandafvisning(permea-bilitetsklasse)

Hårdhed Stivhed(MOE)

Anbefaletanvendelse

Forholdsregler

Gran

Fyr

Lærk

Douglas-gran

Thuja(westernred cedar)

Cypres

Eg

Robinie

HøjBåde splint ogkerne anvendes

LavKun kerneved,lille kerneandel

HøjKun kerneved,stor kerneandel

MiddelKun kerneved,middel kerneandel


MiddelKun kerneved,middel kerneandel



Let(440-470)460

Moderat(500-540)520

Moderat(470-650)600

Moderat(470-520)510

Meget let(330-390)370

Let(430-530)480

Tung(670-760)710

Tung(720-800)740

Moderat(7,8/3,6) 2,17

Ringe(7,8/3,3) 2,36Vækstspænd,snoet ved

God(7,8/5,0) 1,56Rette fibre

God(5,0/2,4) 2,08Rette fibre

Rette fibre

Moderat(7,8/4,0) 1,95

Moderat(7,7/4,0) 1,93

Kerneog splint3-4 (3)

Kerne3-4 (1)

Kerne4 (2)

Kerne(og splint)4 (2-3)

Kerneog splint3-4 (3)

Kerne3 (1)

Kerne4 (1)

Kerne4 (1)

Konstruktivbeskyttelsemeget vigtig

Vrider meget,tendens tilsplinter

Flækker vedsømning nær en-detræ, korrodereri nogen grad jern

Korrodererjern

Bør forbores,korroderer jern(træet sortfarves)

Bør forbores

Bærende tør kon-struktion, beskyttetbeklædning, aldrigjordkontakt

bærende konstruk-tion, beklædning,evt. jordkontakt

Terrasse,beklædning,evt. jordkontakt

Bærende konstruk-tion, terrasse,beklædning,evt. jordkontakt

Beklædning,evt. jordkontakt

Bærende konstruk-tion, terrasse,evt. jordkontakt

Beklædning,evt. jordkontakt

Bærende konstruk-tion, terrasse,evt. jordkontakt

Blød1,5

Blød2,4

Hård3,4

Hård3,2

Blød1,6

Blød

Megethård5,5

Megethård

Moderat9,1

Stiv11,8

Megetstiv13,5

Megetstiv13,7

Ringe7,7

Megetstiv12,3

Egetræsskammel med en opfugtet splint og en meretør kerne med svindrevner. (Foto: Torben Dam)


KONSTRUKTION

Konstruktiv beskyttelse handleri hovedsagen om at beskyttetræet ved at udforme konstruk-tionen så træets indhold af vandminimeres.

I en åben tørrehal, hvor træethverken opfugtes af jordkontakteller regn og let kan slippe afmed den fugt det måtte optagefra atmosfæren, er der ubeboe-ligt for svampe størstedelen aftiden. Træet nedbrydes derformeget langsomt. Ved konstruk-tiv beskyttelse tilstræbes det atkomme så tæt på denne tilstandsom muligt.

Det handler først og fremmestom at minimere varig opfugtningda det giver grobund for svampe.Det kan mangedoble træets le-vetid. Varig opfugtning kan skyl-des jordkontakt, vegetation ogkonstruerede vandfælder.

Dernæst gælder det at mini-mere eksponering over for regnog sol. Den ene årsag er at træ-ets kernestoffer med tiden ud-vaskes. Den anden årsag erstore og hurtige udsving i træ-ets vandindhold giver revner itræets overflade. Revnerne op-står når overfladen opfugtes ogudtørres hurtigere end resten aftræet.

Træ kan godt tåle regn ogrusk når bare det har mulighedfor at tørre hurtigt igen. Jo kor-tere tid, der er gunstige forholdfor svampe, des længere er træ-ets levetid. Så enkelt er det.

Desværre ignoreres ofte prin-cipperne for konstruktiv træbe-skyttelse med det resultat at derstilles større krav til træproduk-tets varighed end nødvendigt.Viden om konstruktiv træbeskyt-telse nedbringer forbruget afkemiske hjælpemidler betydeligtog er en miljømæssig gevinst.

RisikoklasserGraden af opfugtning bestem-mer hvilken risikoklasse en gi-ven konstruktionsdel tilhører.Risikoklasserne er opstillet afDansk Standard. Til brug i haveog landskab er der typisk taleom anvendelse af træ i risiko-klasse 2, 3 og 4.

Brædder til beklædning afsmåskure og plankeværk opfug-tes kun i begrænset omfang ogtørrer relativt hurtigt for så vidt

brædderne er uden jordkontaktog ikke gøres fugtige af tilstø-dende vegetation (risikoklasse3). Er brædderne konstruktivt be-skyttet af udhæng eller andenafskærmning af endetræ, be-grænses opfugtningen yderlige-re (risikoklasse 2).

Stolper til bærende konstrukti-on i skure og plankeværk kananvendes i eller over jord. Ned-gravet i jord opfugtes træet medøget risiko for svampeangreb(risikoklasse 4). Monteret på stol-pesko og uden anden varig op-fugtning i form af f.eks. vegeta-tion mindskes denne risiko be-tydeligt (risikoklasse 3).

Planker til trapper, terrasser,bænke og borde monteres fladteller svagt skrånende. Vand op-samles derfor let med risiko forvarig opfugtning (risikoklasse 4).Stolper, rundtræ, planker ogsveller til bede og sandkassernedgraves i jord (risikoklasse 4).

Montering af stolperStolper er pr. definition lodretteog bruges til at bære lodret be-lastning. Det kan dog også væreønskeligt at stolpen også kan

Risikoklasser ifølge DS/EN 335

Risikoklasse 5:Træets fugtprocent konstant >20%.Konstruktionsdele i saltvand

Risikoklasse 4:Træets fugtprocent konstant >20%. Stol-per og skørtbrædder med jordkontakt ogvedvarende opfugtning. Stolper uden jord-kontakt med risiko for hyppig opfugtning oglangsom udtørring. Løsholter med risiko forhyppig opfugtning og langsom udtørring.Udvendig beklædning (max. 25 mm) udenventileret bagside.

Risikoklasse 3:Træets fugtprocent ofte >20%. Løsholtermed risiko for begrænset opfugtning og rela-tiv hurtig udtørring. Udvendig beklædning(max. 25 mm) med ventileret bagside.

Risikoklasse 2:Træets fugtprocent lejlighedsvis >20%.Afdækket overligger med risiko for lejlig-hedsvis, begrænset opfugtning og relativhurtig udtørring.

Risikoklasse 1:Træets fugtprocent aldrig >18%. Tørt træ,indendørs.

3 2 2 gran3 3 2 kerneved af lærk, douglasgran, fyr og varmebehandlet træ4 3 3 kerneved af thuja, cypres og redwood4 4 3 kerneved af ene, eg, balau/bangkirai4 4 4 kerneved af robinie5 5 4-5 kerneved af teak, azobé

Anbefalet træart udfra ønsket varighed og risikoklasse

10-20 år 20-30 år 30+ år Anbefalet træart udfra ønsket varighed og risikoklasse

Stolpesko bringer bærende konstruktionsdele ud af jordkontakt ogforlænger derved træets levetid betydeligt. Evnen til at sikre kon-struktionen stivhed varierer med udformningen, men generelt erstivheden en ulempe ved at anvende stolpesko.

16


Stakit af gran, to år gammelt foto taget i tørt vejr. De tre brædderyderst til venstre er ikke endefladeforseglet. De øvrige brædder er.Bemærk den markant større tendens til dannelse af revner og rid-ser i de ubehandlede brædder. (Foto: CLaus Buhl Sørensen)

modstå en sideværts belastning,f.eks. vindlast. Nedgravede stol-per giver konstruktionen stivhedgennem den modstand jordenyder stolpen.

Modstanden kan forøges vedat montere en klampe. Et brædtmonteres vandret på stolpen ligeunder jordoverfladen. Bådetrækbrædtet og de skruer derbruges til monteringen bør doghave mindst samme varighedsom stolpen. Jordfaste stolperbør i sagens natur vælges fraabsolut varige træsorter.

Det kan ikke anbefales at stø-be stolper fast i beton som erfyldt i hullet. Der opstår let frost-sprængninger. Desuden vileventuelt splintved hurtigt forgåhvorved stolpen kommer til atstå løst i betonen.

I stedet for at grave stolpenned kan stolpen monteres påstolpesko der løfter stolpen fri afterrænnet. Dermed stilles manfriere i materialevalget. Stolpe-sko kan være præfabrikeredebetonklodser der graves ned påbrugsstedet eller løse stolpeskoder støbes fast i beton i gravedehuller.

Med stolpesko kan stolpenikke længere yde stivhed til kon-struktionen. Stivheden skal nuhentes ved at momentstive væg-ge med kryds eller plader ellerved flittig brug af kopbånd (skrå-bånd) mellem stolper, spær ogremme.

Stolpesko støbes eller monte-res så de tydeligt løfter stolpen

fri fra betonen (mindst 2 cm).Stolpesko vendes så montage-punkterne er inde i konstruktio-nen og altså ikke samler vand.Den betonflade stolpeskoensættes fast i gives et betydeligtfald så vand løber bort fra stolpe-skoen.

EndefladeforseglingEndetræ optager og afgiver fugtop til 100 gange hurtigere endtræ fra de andre sider. Ubeskyt-tet endetræ er derfor udsat foren kraftig udtørring, og hvis en-detræet vender ud mod vejrligeter det samtidig udsat for kraftigopfugtning. Resultatet ses i formaf flæk der starter for enden aftræet og arbejder sig længereog længere ind i brædtet.

Endetræets hurtige fugtreak-tion kan reduceres ved en ende-træforsegling. Opgaven er at‘lukke’ brædtets endetræ for fugtså fugtreaktionen sker jævnt ogsamtidig i hele emnets længde.Endetræforsegling sker enkeltved at male endetræet med for-tyndet (vandfast) PVA-lim ellermaling.

VandnæserUbeskyttet endetræ er ligeledesmere udsat for rådangreb, davanddråber kan hænge underen vandret flade og suges op afendetræet. Vandnæser er fæl-lesbetegnelsen for konstrukti-onsdetaljer og -elementer derlaves med henblik på at undgåsådan hængende vand. Den

En af træets mekanismer til at suge vand fra rødderne op til bla-dene er kapilære kræfter i de smalle fiberceller. Disse kræfter fun-gerer stadig efter træet er opskåret hvorfor endetræ groft sagt op-suger 100 gange så meget vand som siderne. Beskyt derfor ende-træ bedst muligt. Konstruktivt og eventuelt som her med ende-forsegling. (Foto: Torben Dam)

17

Træet kan også friholdes for jordkontakt ved at placere dem påsyldsten. Det er den klassiske metode for gamle bindingsværks-huse. (Foto: Torben Dam)

Stakit med samme slags brædder lige efter opsætning. Der er in-gen svindrevner og farven er lys gullig. (Foto: Torben Dam)


Eksempel på vandnæse vedsamling af lodrette brædder -her udført med metalplade.

Lodret beklædning set fra oven.Søm/skruer går kun gennem étbrædt. Sømmes to bræddersammen med samme søm, vilbegge brædder flække.(Foto: Torben Dam)

Vandret beklædning, her som klinkbrædder. Be-mærk placeringen af søm/skruer - kun gennem étbrædt ad gangen. Ved detalje 1 kan vand trækkesop mellem brædder. Ved detalje 2 er der profileretbrædt (vandnæse). Ved detalje 3 er der mellemlæg imellem brædder så der dannes naturlig vandnæse.

simpleste vandnæse er den skråafskæring af bræddernes under-kant, en drypkant. Vandnæserder leder vandet bort kan des-uden indsættes over det træ derønskes beskyttet.

Kærven - kunstig tørrerevneTræets uens svind gør at heltøm-mer og rundtræ revner når dettørrer - uanset hvilken trækvalitetder er købt. Tørrerevnerne kan inogen grad styres til at ske kunét sted på stolpen. Det kan skeved at man med rundsav saveret svindspor (kærv) der ‘åbner’træet fra overfladen til marven.

Sporet skal saves mens træetendnu er frisk. Eventuelt forseg-les stolpens endeflade så uøn-skede endeflæk og revner redu-

Vands overfladespænding gørdet muligt for vanddråber athænge under kanter og i revnerog samlinger på mindre end 6mm. Det er derfor vigtigt at lavedrypnæser, at undgå revnerved montering samt at lavesamlinger der enten er megettætte eller med betydeligt mel-lemrum (større end 6 mm).

slag, søm og skruer af metal.Deres styrke kan måles efterhvor svært det er trække demud. Herunder er befæstigelsersorteret efter udtræksstyrkenmed de svageste først:• Søm (glatte).• Kamsøm (riflet på en del

af længden).• Skruer.• Franske skruer.• Bolte (gennemgående).

Beslag og skruer udbydes ien række kvaliteter og materia-ler. Det aktuelle valg afhængeraf både træsort og den opgaveder skal løses. Se skemaet her-over.

Søm bør være tre gange læn-gere end det brædt der skal fast-holdes. Det betyder at den strø

eller lægte brædtet sømmes fasttil skal være mindst to gangebrædtets dimension. Skruer børvære mindst to gange længereend det brædt der fastholdes.Det betyder at strøen eller læg-ten under brædtet skal mindsthave samme dimension som detbrædt der skal holdes fast.

Søm og skruer placeres sålangt fra endetræet som muligt,d.v.s. mindst 5 cm. Jo størredimension på både søm/skrueog træ, desto længere væk fraendetræet bør det ske. Skal dersømmes eller skrues tæt på en-detræet bør der bores for. Mankan sagtens være heldig at slået søm i tæt på endetræet udendet flækker. Men når træet eropfugtet og udtørret nogle få

ceres. Hvis træet når at tørreinden kærven saves, er tørre-ridserne allerede dannet og ef-fekten af kærven bliver drama-tisk nedsat. Snittet bør have enbredde af mindst 5 mm. Smal-lere savsnit kan ‘fange’ vandder opfugter træet.

Kærv anvendes på stolper ogbjælker fri af jord. På stolperkan man med fordel vende kær-ven væk fra publikum. På bjæl-ker i det fri, f.eks. i pergolaer,vendes revnen ned så den ikkesamler vand. På bjælker undertag kan kærven vendes op såden ikke er synlig.

Søm, skruer og beslagTrækomponenter samles typiskmed befæstigelser, d.v.s. be-

18

Anvendelse af befæstigelse i forhold tiltræart og opgave

Befæstigelse AnvendelseMateriale/Opgave

Afdækket montering- f.eks. lægter undertag.

Ingen særlige krav,blanke søm kan somregel løse opgaven.

Nåle-træ.

Eksponeretmontering - f.eks.beklædning påplankeværk/hus.

Mindst galvaniseredesøm og skruer -evt. NKT-climate.

Nåletræ(ekskl. thuja).

Særlige forhold -udvendig montering.

Rustfrit stål/messing (plast).

Thuja/WRCeg, robinie ogandre træsortermed garvesyre.

Kystnærekonstruktioner.

Risiko for saltnedslagmed vinden.

Konsekvent rust-frie skruer og søm.

▼

▼

▼

▼


Gammel bræddebeklædningført helt til jord. Brædderneopfugtes i bunden, og konstruk-tionen rådner fra bunden af.Reparation skal ske ved udskift-ning af hele beklædningen. Al-ternativt kunne de nederste 30 -50 cm, være udført med vand-ret beklædning der så løbendekunne udskiftes som del af hu-sets almindelige drift.(Foto: Claus Buhl Sørensen)

gange, kommer der meget letflæk i endetræet.

Beklædning genereltHovedparten af det træ der ud-bydes i Danmark er planskåret.Planskårne brædder og plankerhar meget karakteristiske fugt-bevægelser. Når brædtet tørrer,vil åringene prøve at ‘rette sig’.Da udtørringen ikke sker jævnt ihele tværsnittet, dannes der envindridse (revne) i toppen af år-ringen. Kommer der vand ind irevnen vil træet optage fugt, ogtræet vil derfor søge tilbage tilsin oprindelige form. Resultateter at revnen lukker, og det vandder kom ind i træet som væskeskal nu tørre væk som damp.Der kræves altså både tid og

energi for at fjerne vandet, ogimens er træet udsat for råd.

Uanset træsort får retsiden(marvsiden) væsentlig færre rev-ner og ridser end vrangsiden.Endelig er små dimensioner(brædder) mindre udsatte endstore (planker). Brædder og plan-ker skal derfor vendes så:• Marvsiden/retsiden - den sideder vendte ind mod træets midte- vender frem mod lys og vand.• Splintsiden/vrangsiden - denside der vendte ud mod barken- skal vendes væk fra vejrliget.

Lodret beklædningLodrette beklædninger har, altandet lige, en længere leve- ogfunktionstid end vandrette be-klædninger. Lodrette beklædnin-

ger udføres som regel af simplefirkantede brædder, eventuelthøvlede og da eventuelt kun påde tre sider. Er der tale om en ‘1på 2’ beklædning kan der even-tuelt vælges forskellige dimen-sioner til underbrædder og top-brædder.

En lodret beklædning monte-res på vandrette lægter. Lægtermonteres direkte på eller mel-lem de bærende stolper. Lodret-te brædder monteres med enindbyrdes afstand på mindst 6mm. Er mellemrummet mindre,vil vanddråber blive hængendei mellem de to brædder og der-med opfugte træet. Skal den lod-rette beklædning være tæt, skerbeklædningen i to lag hvor bræd-derne i hvert lag så har betyde-

Skitse til plankeværk. Planke-værket af lodrette brædder erdækket af et dækbrædt for-oven. De lodrette brædder gårikke helt ned, men erstattes pådet nederste stykke af et let ud-skifteligt vandret brædt dersamtidig er dækket af et dæk-brædt. Fra ‘Enkla träkon-struktioner utomhus’.

19

Bjælkens svind er koncentrereti savsporet (kærven) hvorveddannelsen af tørreridser og -rev-ner reduceres til et minimum.Styringen af svind sikres gen-nem endefladeforsegling, hermed vandfast PVA-lim.(Foto: Claus Buhl Sørensen)

DækbrædtTrekantlisteListe

Løsholt

UnderbrædderTopbrædder

Dækbrædt

Udskifteligtbundbrædt


lig (større end 5 mm) afstand tilnabobrædder.

Hvor beklædningen afbrydes,f.eks. fordi man vil have et vin-due, en dør eller et glughul, gi-ves brædderne en drypkant(skråt afskåret endeflade), oghvor en beklædning fortsættes,sker det under en vandnæse.

Lodrette beklædninger børafsluttets mindst 20 cm over jord,og er der tale om hårde belæg-ninger gerne 30-40 cm over ter-ræn på grund af det kraftigestænk. Den nederste del af be-klædningen kan så udføres somvandret beklædning (sliddel) derudskiftes efter behov når råddethar fået for godt fat.

Vandret beklædningDer udbydes flere specialprofilerberegnet til vandret beklædning.Nogle bedre end andre.

Vandrette beklædninger mon-teres på lodrette stolper. Ofte erder brug for at supplere stolper-ne med lodrette lægter til mon-teringen af beklædningen.

Et vandret beklædningsbrædtskal i princippet nyde godt afbeskyttelse fra brædtet ovenoverog samtidig beskytte brædtetnedenunder. Ideelt set skal hverenkelt brædt derfor være profi-leret til konstruktiv træbeskyt-telse. Underkanten skal danneen vandnæse og skal dermedvære tykkere end overkanten.Igen indsættes der en vandnæsenår fladen brydes af døre, vin-duer o.lign.

Når der er tale om profileredeemner, kan håndværkeren ikkeselv bestemme om det er ret

eller vrangsiden der vendesfrem. Det bestemmes alleredeved høvlningen. I dagens mar-ked er det næppe muligt at fåen profileret vare eller høvletbrædt hvor brædtets retside(marvside) også konsekvent erprofilens forside.

SliddeleVi er meget tilbøjelige til at be-tragte en trækonstruktion somen helhed der både bygges ogudskiftes på én gang. Trækon-struktioner bør imidlertid sessom summen af en række kom-ponenter der har forskellig bådefunktion og levetid.

I andre sammenhænge ken-der vi begrebet sliddele - d.v.s.dele der kan forudses at bliveudtjente relativt hurtigt, og somderfor er en naturlig del af driftog vedligehold af en given ting.Det gælder f.eks. dæk og brem-ser i biler som vi jo er megetparate til løbende at kontrollereog udskifte efter behov i stedetfor at udskifte hele bilen.

På samme måde kan det for-udses hvilke dele af en træ-konstruktion der er mest udsatfor nedbrydning, både mekaniskog råd. De dele der har størstrisiko for nedbrydning, kan manså vælge enten at udføre i enmere varig træsort eller lave demså de nemt, hurtigt og billigt kanudskiftes efter behov. Eksem-pler på sådanne dele er top-brædt eller tag over plankeværk,bundbrædder i en lodret beklæd-ning og hjørnelister.

20

• Hældning på mindst 30 grader leder vandetvæk fra konstruktionen og mindsker dervedvarig opfugtning.

• Udhæng beskytter mod opfugtning af endetræ,mindsker solens overfladiske nedbrydning, udvaskning af kernestoffer samt fugtsvingninger itræets overflade og dermed revnedannelse.

• Drypnæser gør det umuligt for vanddråber atblive hængende og forhindrer derved vandet iat blive suget op i endetræet.

• Afstand til jord og vegetation mindsker varigopfugtning.

• Montering med marvsiden ud mod vejrligetsikrer bedst mulig udnyttelse af træetsnaturlige forsvar (kernen), mindsker revne-dannelse på den vejreksponerede side ogmindsker risikoen for en gabende konstruktion.

• Montering, der tillader svind og bulning,mindsker revnedannelse og dermed risiko foropfugtning. Brædder der kan bevæge siguafhængigt af hinanden er mindre tilbøjelige tilat revne.

• Montering, der tillader træet at tørre, mindskervarig opfugtning. Tætte sammeføjninger (<6mm) er ofte vandfælder.

• Beskyttet endetræ mindsker varig opfugtning.Endetræ er 100 gange så vandsugende somsiderne.

• Tynde brædder får færre revner da opfugtningog udtørring følges ad i træets overflade ogmidte.

• Sliddele, der er lette at udskifte, placeres påsærligt udsatte steder.

TJEKLISTE FORKONSTRUKTIV BESKYTTELSE

Fra forslag til hegn af Peter Lundgaard Hansen 2001. Det ‘rumlige’hegn tænkes optage samme volumen som en hæk. Bræddernehænger som lameller på et skelet af profiljern og lukkes for nedenaf en bundbeklædning i thuja.


Det er udsving i træets vandind-hold (bundet vand) der forår-sager svind og bulning. Overfla-den af et stykke træ udtørreshurtigere og opfugtes hurtigereend midten. Der opstår derveden uoverensstemmelse i svindog bulning mellem overflade ogmidte der kan resultere i revner.De kan være opsamlingssted forvand og snavs og være ud-gangspunkt for svampeangreb.Overfladebehandling kan mind-ske udsvingene og dermed rev-ner og opfugtning.

Der er stor forskel på hvormeget vand de forskellige træ-arter optager. Evnen til at op-tage vand kaldes permeabilite-ten. Især er der forskel på træar-ternes permeabilitet i splintved-det, mens kerneveddet generelter vandafvisende. Ofte har træ-produkter en vis andel af splint-ved, og splintveddets tendenstil at blive opfugtet er derfor ikkeuvæsentlig. Splintved af f.eks.gran og thuja opfugtes langsom-mere end f.eks. cypres. Cypreskan derfor have mere gavn afoverfladebehandling hvis em-nerne ikke er rent kerneved.

Man skal desuden være op-mærksom på træets tendens tilat danne revner ved svind ogbulning. Arter med ringe ellermoderat fugtstabilitet som f.eks.gran og lærk har mere glæde afoverfladebehandlingen end me-re fugtstabile arter som dou-glasgran og thuja.

En god overfladebehandlingmå være vandafvisende så ned-bør ikke opfugter træet alt forhurtigt, men også diffusionsåben

så den ikke forhindrer vanddampi at forlade træet. Herudover til-sættes produkterne ofte svam-pedræbende stoffer for at fore-bygge misfarvning af skimmel.Det skal understreges at over-fladebehandling ikke forhindreropfugtning og dermed gør kon-struktiv beskyttelse overflødig.

Ved valg af overfladebehand-ling til trækonstruktioner i haveog landskab, hvor fugtsvingnin-ger i træet kan være megetstore, er det vigtigt at vælge pro-dukter, der tåler træets svind ogbulning. Deklaration efter DS/EN 927-1 vejleder om egnet an-vendelsesområde for det enkelteprodukt ud fra anvendelsesom-råde og klimapåvirkning.

Tre slags behandlingerDer er principielt tre typer af over-fladebehandling: filmdannendeprodukter der påføres i tykke lag,filmdannende produkter der på-føres i tynde lag, og ikke-film-dannende produkter (9).

De filmdannende produkterder påføres i tykke lag er det vitypisk refererer til som maling.De er dækkende og har typiskvedligeholdelsesintervaller på 5-9 år. Disse produkter er smidigeog sprækker ikke ved svind ogbulning. Til gengæld skaller ma-lingen med tiden af i store flagerder må fjernes ved næste påfø-ring af produktet. Det gælder isærdeleshed træ der er ekspo-neret for vejr og vind.

De filmdannende produkterder påføres i tynde lag, er det vitypisk refererer til som træbe-skyttelsesmidler. Disse produk-

ter sprækker ved svind og bul-ning og har derfor typisk nogetkortere vedligeholdelsesinterval-ler end de egentlige malinger.Laserende træbeskyttelse hol-der 2-4 år, dækkende træbe-skyttelse 3-9 år. Til gengældskaller malingen ikke af i flagerog er vedligeholdelse hyppigere,er den også lettere.

Ikke-filmdannende produkterer sådan noget som grundings-olie, træolie (f.eks. linolie) og træ-tjære. Grundingsolier skal dæk-kes af toplag hvorimod træolieog trætjære er den egentlige be-handling og ikke egner sig til atblandes med andre produkter.Disse produkter trænger alle indi træet og skaller ikke af. Vedli-geholdelsesintervallet for træolieer ½-3 år og for trætjære 1-5 år.Linolie er lettilgængelig næringfor skimmelsvampe hvorfor lin-olie uden fungicid kan forårsagekraftig misfarvning.

MiljømærkeordningerMiljømærkeordninger er et red-skab til forbrugeren der gernehurtigt vil kunne orientere sig

OVERFLADEBEHANDLING

Den filmdannende maling er begyndt at sprække på billedet tilvenstre der er fra ydersiden af en port. Den er klar til et nyt lag ma-ling. Indersiden af porten til højre har ikke været eksponeret for solog regn og malingen dækker stadig. (Fotos: Torben Dam)

Kilde. Maling af træ. Træ 44.

Eksempler på kodemærkede produkterog tilhørende krav til værnemidlerMALERVARERAcrylplastmaling 00-1Alkydoliemaling 2-1Dækkende træbeskyttelse (terpentin) 2-1Dækkende træbeskyttelse (vandig) 00-1Imprægneringsgrunder (terpentin) 2-1Imprægneringsgrunder (vandig) 00-1Linoliemaling (uden terpentin) 00-1Laserende træbeskyttelse (terpentin) 2-1Laserende træbeskyttelse (vandig) 00-1Plast-alkydmaling 0-1Trætjære (renset) 0-5OPLØSNINGSMIDLERVand 00-0Mineralsk terpentin 3-1Cellulosefortynder 5-1Acetone 4-1

Kodenummeret efter bindestregen angiver disse kravtil hud- og ansigtsbeskyttelse

Kodenummeret før bindestregen angiver disse krav tilåndedrætsværn

Kode

00 - Ingen særlige0 - Ingen særlige1 - Ingen særlige2 - Gasfiltermaske3 - Gasfiltermaske4 - Luftforsynet helmaske5 - Luftforsynet helmaske

- 1 Handsker- 2 Handsker- 3 Handsker- 4 Handsker, hætte, ansigtsskærm og beskyttelsesdragt- 5 Handsker, hætte, ansigtsskærm og beskyttelsesdragt- 6 Handsker, hætte, ansigtsskærm og beskyttelsesdragt

om et produkts miljøprofil. Derer for tiden to officielle miljømær-keordninger i Danmark. Det nor-diske Svanen og EU’s Blomsten.Ingen af dem har dog opstilletkriterier for godkendelse af ma-ling til udendørs brug. Der ar-bejdes dog aktuelt med mulig-heden under miljømærket Sva-nen. Miljømærkning kan derforikke i øjeblikket anvendes vedvalg af overfladebehandling,men måske bliver det muligt in-den for overskuelig fremtid.

Arbejdstilsynets bekendtgø-relse nr. 302 (13. maj 1993) an-giver grænser for indholdet afsundhedsskadelige stoffer i ma-lervarer og påbyder mærkning.Alle danske malervarer er de-klareret med MAL-kode der an-giver sundhedsrisikoen ved ar-bejde med produktet. Koden be-står af to tal adskilt af en binde-streg. Foran bindestregen angi-ves opløsningsmidlets farlighed.Efter bindestregen angives pro-duktets giftighed ved berøring.Hvert tal refererer til specifikkekrav om åndedrætsværn og be-skyttelse af hud og ansigt.

21


Her opstilles prisrammer og pris-tendenser for udvalgte produkt-typer. Priserne, der er indhenteti maj 2001, dækker ofte uspeci-ficeret kvalitet og må derfor ta-ges med forbehold. Savskårnebrædder behandles samlet foruspecificerede og fuldkantedebrædder. Forskalling behandlesfor sig.

De angivne priser er eksklu-siv moms. Hvor intet andet erangivet gælder prisen pr. løben-de meter for længder af ca. 3meter. Grænsen for ved hvilkenlængde prisen stiger, er ikkeentydig. Et produkt kan eventu-elt have samme pris pr. løbendemeter ved f.eks. 4 meter. De 3meter er valgt for at have etsammenligningsgrundlag. Pri-serne er desuden for detailsalgaf små portioner af træ. Vedstørre mængder kan der forven-tes en vis rabat. Tilbud bør altidindhentes.

Mange savværker har pristil-læg for fuldkantet besavning på15-25%. Typisk har produkteraf lærk og eg meget høj kerne-andel, hvorimod kerneandelener noget mindre for arter somdouglasgran og cypres. Ønskeset produkt af garanteret rent ker-

neved har mange savværker ettillæg på 30-35%. Emner af rentkerneved er fuldkantede.

Stolper4x4”(100x100 mm) stolper afgran koster gennemsnitlig godt17 kr./lbm. Vi har fået opgivetpriser fra 13 til 22 kr. Tilsva-rende dimension af trykimpræg-neret fyr koster fra ca. 23 kr.

Lærkestolper (4x4”) af dansklærk koster gennemsnitlig godt25 kr. hos savværkerne med ty-piske priser fra 19 til 29 kr. Etenkelt savværk topper med enpris på 67,50 kr. Hos tømmer-handlerne er prisen omkring 50kr. for sibirisk lærk.

Douglasgran koster hos sav-værkerne gennemsnitlig godt 25kr med typiske priser fra 18 til33 kr. Stolper (4x4”) af danskthuja sælges fra savværkerne tilen gennemsnitlig pris på 35 kr.(30-40 kr.). Stolper af Westernred cedar (amerikansk dyrketthuja) hos tømmerhandlerne ertypisk forarbejdede og kosterf.eks. 177 kr./lbm for en høvletstolpe (97x97). Cypres har pri-ser som dansk thuja.

Egestolper i 4x4” koster hossavværkerne gennemsnitlig om-

kring 50 kr. for uspecifiseret kva-litet. Prisen for rent kernevedvar på et enkelt savværk 56,40kr., på et andet 62,90 kr. Ovn-tørrede egepæle 2 kr. ekstra pr.lbm hos en udbyder. Robinie-stolper i 4x4” forhandles til om-kring 50 kr./lbm. Mindre dimen-sioner af varmebehandlet træfås til f.eks. 20-25 kr. for 2x2”.

Planker2x8” (50x200 mm) planker kos-ter gennemsnitlig 21 kr./lbm forgran og omkring 40 kr./lbm hvisden er trykimprægneret. En til-svarende lærkeplanke kostergennemsnitlig godt 30 kr. frasavværkerne med priser fra 27kr. til 37 kr. I douglasgran kosteren tilsvarende planke gennem-snitlig knap 33 kr. Der er dogsamme pris for lærk og douglas-gran hos dem der udbyder beg-ge. Egeplanker i 2x8” sælges tilpriser fra 40 kr. til 63 kr. foruspecificeret kvalitet, robinieeksempelvis til 45 kr.

LægterLægter (38x57 mm) koster forgran gennemsnitlig 4,60 kr. medpriser fra 4,30 til 4,90 kr./lbmTrykimprægneret fyr gennem-

MARKED OG PRISTENDENSER

snitlig 6 kr. med priser fra 5,60til 6,40. Lægter af lærk forhand-les til en gennemsnitspris på6,20 kr. med priser fra 4,90 til7,80 kr. Douglasgran tilsvarendetil gennemsnitlig 6,50 kr. medpriser fra 5,50 til 7,80 kr. Priser-ne for lærk og douglasgran erde samme for den enkelte ud-byder. Lægter af dansk thuja ogcypres koster gennemsnitlig om-kring 8 kr. fra savværkerne. Egog robinie koster ca. 10 kr.

Brædder¾ x4” (19x100) brædder af grankoster som forskallingsbrædderomkring 2,50 kr., som savskårnebrædder ca. 3,50 kr. og somfuldkantede brædder 4,50 kr.hos savværkerne.

Savskårne brædder af dansklærk og douglasgran koster gen-nemsnitlig hos savværkerne5,50 kr. med priser fra 3,50 til 6kr., fuldkantede mellem 4,50 og6,50 kr. Savskårne brædder afthuja og cypres i tilsvarende di-mension koster godt 7 kr./lbm.

Eg koster gennemsnitlig 12kr./lbm for uspecificeret kvalietmed priser fra 7,50 til 15 kr.Varmebehandlede brædder i19x100 forhandles til f.eks. 7,50og 12 kr.

1x6” (25x150) savskårnebrædder af gran koster fra sav-værkerne gennemsnitlig 6,50kr., fuldkantede brædder knap9 kr. Lærk fra savværkerne ko-ster gennemsnitlig 10 kr. medpriser fra 8,80 til 13,60 kr. Fratømmerhandlerne er prisen gen-nemsnitlig 16 kr. for sibirisk lærkmed priser fra 15 til 18 kr. Dou-glasgran koster gennemsnitligknap 11 kr., dog er prisen somregel den samme som for dansklærk hos forhandlere af beggetræarter.

Dansk thuja og cypres for-handles gennemsnitlig til 16 kr.med priser fra 12,50 til 22,50 kr.Under handelsnavnet westernred cedar handles desuden denamerikansk dyrkede thuja fra 55kr./lbm. Tilsvarende brædder afeg sælges til godt 23 kr. medpriser fra 15 til 30 kr. Varme-behandlet træ koster fra 15 til45 kr./lbm.

Klinkbeklædning 25x150 af si-birisk lærk fås til en gennem-

22

Langs en skovvej ligger granstammer klar til at blive hentet. (Foto: Torben Dam)


Gran TelefonAndreRobinieEgCypresThujaDouglasLærk

UDBYDERE AF DE ENKELTE TRÆARTER

SAVVÆRKERAggersvold Savværk • • • • 5927 6063Asklev Savværk og Træindustri (emballagetræ) • (•) (•) (•) (•) 8686 9022Bjerregrav Savværk og Byggefirma • • • • • 8644 3307Bodilsker Savværk Aps (emballagetræ) • • • (•) (•) 5648 8385Bonderød Savværk og Tømmerhandel A/S • • • 5671 0242Båring Savværk A/S •1) fyr (Finland/Sverige) 6448 1188Centralsavværket A/S • • • (•) 5764 2200Charlottenlund Savværk • • (•) (•) (•) 8688 8032Dansk Hårdttræ Savværk • teak m.m. 7467 1490Dansk Skibstræ ApS • 7463 2442De Små Savværker Barritskov og Sorø Aps • • • (•) (•) • (•) 7569 1957Dørkenvejens Savværk • • • (•) • 7573 4119Ejlstrupholm Savværk • (•) 7577 2622Emdrup Savværk og Træhandel Aps • 3956 3884Fabjerg Savværk • • 9789 3068Fousing Savværk • • 9786 5143Fromsseier Plantage A/S • • • varmebehandlet træ 7533 3064Frørup Savværk Aps • • • • • 6537 1035Grønagergård Savværk • • • • 8687 5414Hans Larsens Savværk og Trælast A/S • • • • • azobé og teak m.m. 4717 8303Hvalsø Savværk A/S • 4646 1616Illebølle Savværk A/S • 6257 1480Kamps Træhandel ApS • 3956 3884Kildedal Savværk • • • • 8696 1941Kirke-Hørup Savværk og Pallefabrik • • • 7441 5216Lundby Savværk • • • (•) (•) • 5443 2050Lundum Savværk ApS • • 7565 4258Lynge Savværk • • 5783 1731Nørlund Hegn • • • (•) (•) 9865 4488Nåletræsavværket Joni • 5764 6175P.A. Savværk Korinth A/S: • • 6265 1009Skarup Øko-Træ • • • • • 7533 7263St. Hjøllund Savværk A/S • • • 8686 9100Søholt Savværk A/S • • • 9797 7100Teglgaard Hardwood Aps (kun hele stammer) • 6396 9696Thorslunde Træ ApS • • 5926 4044Thy Mobilsavværk • • • •2) • 9795 1989Thjele Savværk ApS • 8665 3100Tommerup Savværk af 1998 ApS • 6476 1159Træcon Emballage (emballagetræ) • 6225 1270Utoft Savværk (emballagetræ) • (•) (•) (•) (•) 7535 3344Vestermarkens Savværk • (•) 8662 3691Ågaard Savværk • • (•) 9718 0660Åløkke Træ • • • • • 8633 6102EKSEMPLER PÅ SPECIALFORHANDLERECom-Reed (pileflethegn) • 5946 4009Den Økologiske Have • 8654 5400Frede West A/S amerikansk ene 4352 1787Larsen Dried Flowers A/S (pileflethegn) • 6598 2223Plus A/S (terrasse) • • 7996 3333Trip Trap Danmark (terrasse) teak m.m. 3543 2000WoodFloor (terrasse) balau 6222 5584WoodTech • 9737 5030Økobyg (laftetræ) • • • 5926 2404EKSEMPLER PÅ SPECIALISEREDE TØMMERHANDLEREChristiansen og Nielsen Tømmerhandel A/S •1) •2) varmebehandlet træ 9631 3244Genbyg Danmark Aps (genbrug) • • • • • 3819 2466Gjern Tømmerhandel A/S •1) •2) • varmebehandlet træ 8687 5888Grønborg Tømmerhandel A/S •1) •2) varmebehandlet træ 7630 2711Lundeborg Træ og Farve • • • • redwood 6225 1828Walter Jessen A/S • •1) • • bangkirai, teak m.m. 4396 1114

• Træarten udbydes.(•) Begrænsede mængder af træarten udbydes•1) Sibirisk lærk•2) western red cedar

Der tages forbehold for at oversigten ikke er dækkende.

23


snitlig pris på 15,5 kr./lbm hostømmerhandlerne svarende tilen gennemsnitlig pris pr. m2 påomkring 120 kr. Savværkernederimod udbyder typisk klink-beklædning af dansk lærk på19x150 til en gennemsnitsprispå knap 17 kr. svarende til om-kring 130 kr./m2. Klinkbeklæd-ning 19x150 af dansk thuja ko-ster f.eks. 187,50 kr./m2 og we-stern red cedar 235-310 kr./m2.

Varmebehandlet klinkbeklæd-ning koster 223-338 kr./m2.

Terrassebrædder af lærk fåstil priser mellem 55 og 77 kr./m2

for brædder der før høvling er32x125 mm; efter høvling på27x120. Douglasgran hos enenkelt forhandler til 15 kr./lbm.Træfliser af robinie fås til f.eks.522 kr./m2, teak eksempelvis til398 kr./m2. Terrassebrædder (21mm) i teak koster hos en udby-der 718 kr./m2, balau og bangki-rai 221-248 kr./m2.

Palisader, rafter og pælePalisader og fræset rundtræmed diameter 100 mm i lærkforhandles hos en enkelt udby-der til 30 kr., varmebehandlettræ i samme dimension er fun-

det til 26-50 kr. Robinie eksem-pelvis 101 kr. for en diameterpå 12-14 cm. Pæle og raftermed midtdiameter på 100 mmkoster for gran 6-10 kr., lærk ogdouglasgran begge 8-12 kr. ogeg 10-15 kr.

MarkedsguideTømmerhandlere lagerfører al-mindeligvis trykimprægneret fyrog ubehandlet fyr samt i en deltilfælde gran og udvalgte produk-ter af lærk. Produkterne af ube-handlet fyr har stor andel afsplintved og er derfor som regeluegnede til brug i have og land-skab. Granprodukterne er typiskaf tømmerdimensioner. Lærk la-gerføres i enkelte tilfælde i forar-bejdede produkter som klinkbe-klædninger og terrassegulve,ofte sibirisk lærk.

Enkelte tømmerhandlere haret bredere udbud af ubehandlettræ der kan erstatte trykimpræg-neret træ i have og landskab.Disse specialiserede tømmer-handlere udbyder typisk artersom gran, lærk (oftest sibirisk),thuja (oftest western red cedar)og eg samt i enkelte tilfælderedwood, robinie og tropisk træ.

Hos disse specialiserede tøm-merhandlere findes ofte ogsåvarmebehandlet træ.

De store danske savværkerer ofte engrosvirksomheder medsalg af træ til producenter ogtømmerhandlere. Disse savvær-ker er sjældent interesserede idetailsalg. De mindre savvær-ker har derimod detailsalg oghar desuden ofte en større flek-sibilitet i deres produktionsap-parat. Derfor er de også oftebrede i deres udbud af træarter.

Mange mindre savværkerskærer gran, lærk og douglas-gran. En del skærer også cy-pres og thuja. En del mindresavværker opskærer desudeneg selv om de i øvrigt overve-jende skærer nåletræ. De små,løvskærende savværker udby-der ligeledes ofte produkter afeg selvom hovedproduktionengerne er en anden, f.eks. bøg.

En del nåletræskærende sav-værker opskærer brædder tilemballage. Emballagetræ er rin-geste trækvalitet og i små di-mensioner, men det er ikke umu-ligt at finde pæne brædder tilbillige penge. ❏

24Gangbro i Valbyparken, København. Dækket er en ubehandlet elm, mens stolperne er en trykimprægneret fyr. Konstruktionen er et prak-tisk kompromis mellem miljøvenlig anvendelse af træ og hensyn til konstruktionens levetid. (Foto: Torben Dam)

KILDER

• Bech-Andersen, J. (1996): Ægtehussvamp og svamp i huse, 7. ud-gave, Hussvamp Laboratoriets For-lag. Holte.• BRE Digest 429 (1998): Timbers:their natural durability andresistance to preservativetreatment, Construction ResearchCommunications Ltd, London.• Dansk Standard (1999): DS 483.Visuel styrkesortering afkonstruktionstræ. København.• Dansk Standard (1992): DS/EN335. Træ og træbaserede materia-lers holdbarhed. Definitioner afrisikoklasser for biologisk nedbryd-ning. København.• Dansk Standard (1995): DS/EN350-2. Holdbarhed af træ og træ-baserede produkter, 1. udgave, Kø-benhavn• Highley, T.L. (1995): ComparativeDurability of Untreated Wood in UseAbove Ground; InternationalBiodeterioration andBiodegradation, (1995), pp.409-419• Horgby, Charlotte (1982): Enklaträkonstruktioner utomhus. Stad &Land/rapport nr. 11. Alnarp.• Smith, G.A. og Orsler, R.J. (1996):The biological natural durability oftimber in ground contact, BRELaboratory Report, ConstructionResearch Communications Ltd.,London, England.• Tsoumis, G. (1991): Science andTechnology of Wood - Structure,Properties, Utilisation, 1.udgave,Van Nostrand Reinhold, New York• Træ 44 (1999): Maling af Træ -Udvendig Træbeskyttelse, Trænr.44



Miljøvenlig brug af træ i have og landskabAf Dorte Klarskov Petersenmed bidrag af Claus Buhl Sørensen,Andreas Bergstedt og Torben Dam.Heftet er udgivet af Have & Landskabsrådeti samarbejde med forlaget Grønt Miljø.

Forfatterne, Have & Landskabsrådet og Grønt MiljøISBN 87-7387-030-7c

Documents

Miljøvenlig brug af træ i have og landskab