Skrevet og illustreret af Emma N. Kruse

Karla og hendes familie var lige flyttet. Karla var træt af, at de hele skulle

flytte. Hver gang hun havde fået en ny ven skulle de flytte igen. Det syntes

Karla var trist. Bank, bank lød det. Karla åbnede døren, det var Mathilde.

Hun stod i døren med et kort og en kurv med boller. De krammede

hinanden. Mathilde fortalte, at hun ville savne Karla.

Flytte bilen kom, og det var tid til at køre. De sad og grinede, mens de

hørte radio. En tyk dame gik forbi, hun snakkede højt i sin lyserøde mobil.

Pludselig begyndte damen at græde. Det lød som om hun også var ked af

det. Sikke en trist dag, tænkte Karla. Flyttemændene var godt i gang.

Karla stod udenfor det store røde hus, som så meget stort ud. Hun havde

kun set det på billeder. Karlas forældre smilede til hende. De spurgte, om

hun ikke syntes, at det var et flot hus. Men Karla gik sin vej.

Da hun havde gået et stykke, så hun en lille park. Der var mange

æbletræer. Æblerne var saftige og knald røde. Karla tog en bid af det og

slikkede sig om munden. Hun kravlede op i træet og kiggede ned på folk.

En mand og en dame stod og kyssede. Det synes Karla var ulækkert.

Nogle børn gik også forbi, de grinede af en tyk mand. Karla kravlede ned

af træet og var lige ved at falde. Men hev fat i en gren og wupti var hun

inde i en helt ny verden. Der var kun dyr. Dyrene snakkede og alle var

glade. De festede og sang sange. Pludselig fik de øje på Karla. Der blev

helt stille. Men en panda gik hen til hende. Det gjorde Karla lidt bange.

Den smilede til hende og spurgte hende, om ikke ville feste med dem. Det

ville hun gerne. Karla fik en sodavand, hun aldrig havde set før. Den var

lilla og den smagte af slik.

Karla blev vækket af en zebra og en elefant. De smilede til hende. Karla

kom i tanke om, at hun var faldet i søvn i den glade verden. Mor og far

havde nok ringet til politiet. Mon ikke hun også var efterlyst i hele

Danmark? Karla skyndte sig hjem. Hun sagde farvel og løb alt, hvad hun

kunne. Det var også hendes fødselsdag i morgen. Hun blev ni år. Det

glædede Karla sig meget til. Hendes største ønske var at få en mobil. Den

skulle være grøn med gule prikker.

Karla fandt vejen, som hun skulle igennem for at komme hjem. Det var en

lang vej. Først så hun en fugl. Den var på højde med hende, men den var

ikke farlig. Karla så også en pige. Hun græd. Karla gik imod hende og

lagde hånden på hendes skulder. Pigen hed Nanna og fortalte, at hun var

faret vild. Karla spurgte Nanna, hvor hun boede. Nanna boede i den triste

verden. Det gjorde Karla jo også. Karla hoppede af glæde. De kunne

følges hjem til den triste verden.

Karla og Nanna fandt endelig hulen, som førte dem til det magiske træ. En

stor mand trådte frem. Han hviskede Nanna i øret. Manden hviskede at de

skulle synge en sang.

Karla synes at de skulle synge ”Der sad to katte på mit bord”. De gik

straks i gang med at synge.

Der sad to katte på et bord,

kritte-vitte-vit bom bom,

den ene på den anden glor,

kritte-vitte-vit bom bom,

så sa' den ene: "Hør, min ven,

kritte-vitte-vitte-vitte-vit bom bom,

sku' vi ikke kravle ned igen."

Kritte-vitte-vit bom bom.

Og da de så var kravlet ned,

kritte-vitte-vit bom bom,

så sa' den anden: "Hør, min ven,

kritte-vitte-vit bom bom,

sku' vi ikke kravle op igen."

Kritte-vitte-vitte-vitte-vit bom bom,

så kravlede de begge op,

kritte-vitte-vit bom bom.

Roserne åbnede sig. Karla så sine forældre. De så nervøse ud. Men hun løb

imod dem og krammede dem. Karlas forældre var meget glade for at se

hende, men de var også lidt sure.

Karla kunne ikke vente til i morgen. Hun lå i sin seng og tænkte på, hvad

hun mon fik. Hun drømte, at hun fik seng der kunne tale. Den hed Gunnar

og havde skæg. Den havde øjne, mund og to arme. Den anden ting hun

drømte om var, at hun gravede helt ned til Kina. I Kina så hun en masse

mennesker og drager.

I dag er det Karlas fødselsdag hurra, hurra, hurra. Hun sikkert sig en gave

for, som hun har….. Karla blev vækket af sangen. Hun åbnede straks sin

første gave. Den anden skulle hun først åbne senere. Karla rev papiret af,

men blev skuffet. Det var ikke en mobil, det var en barbiedukke. Øv bøv

bim bam busse, sagde Karla. Det sagde Karla altid, når hun var skuffet.

Karlas mor sagde, at Karla måtte åbne den anden gave, når gæsterne kom.

Den første ringede på døren. Det var moster Bente. Moster Bente var altid

i godt humør og dansede altid.” Goddag, goddag dit store barn,” sagde

moster Bente. Hun havde en buket blomster med til Karla mor. Karlas mor

elskede blomster.

Nu var alle gæsterne kommet. Karla måtte åbne sin gave. Hun sprang op af

sofaen. Alle stod og smilede til hende. Endelig fik hun papiret af. Det var

en mobil, og den var grøn med gule prikker. Ligesom Karla havde ønsket

sig. Karla hoppede op i luften og sagde Hurraaaaaaaaaa. Alle grinede.

Karlas mor kom ind med en lagkage og sang. Der var 9 flag i lagkagen.

Karla pustede lysene ud. Hun havde to kærester. Der var jordbær, hindbær

og chokolade på. Efter gæsterne havde spist lagkage gik alle hjem.

Karlas mor råbte, at en pige, der hed Nanna stod udenfor døren. Karla gik

hen til døren. Nanna spurgte Karla, om hun ville lege. Men hun skulle først

spørge. Det måtte hun gerne. De snakkede om den glade verden og legede

hest. Nanna sagde også tillykke til Karla. Det blev Karla glad for. Karla

syntes, at det havde været den bedste fødselsdag i hele verden.