Mød Charles Simonyi - Prosa€¦ · [email protected] Redaktionel medarbejder: Julie Bech [email protected] Udgivelsesdato og deadline: Udkommer den 15. hver måned, undtagen juli måned

Mød Charles Simonyi

Datamatiker,bliv diplomingeniørOffshore outsourcing

PROSAbladet nr. 11 20032

PROSAbladet

33. årgang nr. 11 2003

Adresse:

Ahlefeldtsgade 16, 1359 Kbh. K.Tlf. 33 36 41 41, fax 33 91 90 44PROSAbladetspostgiro: 6 58 08 90,e-mail: [email protected]

Ansvarshavende redaktør:

Thor [email protected]

Redaktionel medarbejder:

Julie Bech [email protected]

Udgivelsesdato og deadline:

Udkommer den 15. hver måned,undtagen juli måned.Deadline for artikler: 24. november

Læserbreve: 2. december

Redaktionsudvalg:

Knud Erik Petersen (formand), Bjørn West,Michael Harly, Torben Schou Jensenog Troels Gade.

Artikler:

Synspunkter, der fremføres i signerede artik-ler, er ikke nødvendigvis dækkende for redakti-onens opfattelse. Rubrikken „Synspunkt“ stil-les til rådighed for Hovedbestyrelsen.

Annoncer:

DG Media a/sTelefon: 70 27 11 55E-mail: [email protected] for næste nummer:Den 2. december

Abonnement:

Privat abonnement koster250,00 kr. om året, incl. moms.

Oplag:

Oplag 14.000

Teknisk produktion:

PROSAForsidebillede: Palle Skramsø

Illustrationer:

Hvis ikke andet er angivet,PROSAarkivLayout og sats: Palle SkramsøTryk: KLS Grafisk Hus

Papir og produktion ergodkendt tilNordisk Miljømærkning

It-jobbene flytter mod ØSTDer en ny bølge på vej ind over it-branchen. Desværre ikke af nye opgaver, somkommer til, men derimod en bølge af opgaver som flytter til udlandet. Offshore out-sourcing, som det kaldes i USA, betyder udflytning af opgaver fra Danmark til områ-der med lavere løn..

De lande, som vi ser opgaverne flytter til, er Rusland, Polen, de baltiske land ogikke mindst Indien. Verden er blevet lille, og brug af digital teknik og internettet gørdet muligt, at flytte næsten hvad som helst rundt på jordkloden, hurtigt og billigt.

Opgaverne flytter på grund af den lavere løn i disse lande. Vi har beregnet, atdanske it-folk får en løn, der er 3-8 gange højere end den, som indere i tilsvarendefunktioner skal have. Men der er også en lang række ekstraomkostninger ved ud-flytning af opgaver – så reelt er besparelsen ikke så stor. Men selv en halvering afomkostningerne er jo attraktiv.

Det amerikanske firma ”Forrester Research” har lavet en analyse af udviklingenpå området for USA. Den forudsiger, at der frem til år 2015 flytter ca. ½ million jobs,ud af de nuværende ca. 3 millioner i den amerikanske it-branche, til udlandet. Vivurderer, at Danmark er 3-5 år bagud i forhold til udviklingen i USA; men at vi vilalligevel vil se en effekt af denne udflytning i de kommende år.

Der er dog jobs i it-branchen, der ikke er så lette at flytte. Nemlig dem, hvor fysisknærhed til kunden, er en grundbetingelse for arbejde. I denne gruppe er der bådejobs med drift af systemerne (on-site support) og systemudvikling (systemanalyse).

Der en række forhindringer for at flytte opgaver til udlandet: Kulturforskelle, storefysiske afstande og sproglige udfordringer. Alt dette vil stille store krav til beskrivel-sen af grænseflader og procedurer mellem kunden og leverandøren. Og forsøg påflytning af opgaver vil gå galt i de tilfælde, hvor man ikke er tilstrækkeligt opmærk-som på disse faktorer.

Men generelt må man sige, at der i de ”billige” lande er masser af veluddannetarbejdskraft, og at uddannelsesniveauet for dem, som modtager opgaverne, typisker højere end i Danmark.

Vi kan ikke sætte os og håbe på, at dette ikke sker for os. For det vil ske, og hvisde nævnte udfordringer håndteres, kan der skabes succeshistorier.

Dansk elektronikproduktion og tekstilproduktionen er flyttet. værftsindustrien erstort set flyttet, og den grafiske produktion er også på vej ud. Alligevel har vi harflere arbejdspladser i Danmark i dag end nogensinde før. Det skyldes, at vi i Dan-mark har været dygtige til at omstille os, når den internationale arbejdsdeling æn-drede på betingelserne for en branche. It-branchen er på vej ind i en fase, hvor derer ved at ske en sådan ændring

Nu er det vores tur til at omstille os. PROSA og hver enkelt af jer, som arbejder ibranchen, skal tage imod de nye udfordringer. PROSA skal arbejde for, at der bliverskabt nye jobs i it-branchen i stedet for dem, som forsvinder. Vi skal arbejde for enøget indsats omkring forskning, innovation og udvikling på it-området. Det stillerkrav om bedre it-uddannelser i Danmark og bedre muligheder for efteruddannelse,men også om, at PROSAs arbejdende medlemmer efteruddanner sig.

Men vi skal samtidig være klar til, at stille krav om gode ordninger for de medlem-mer, som kommer i klemme i denne proces – trods alt vil de virksomheder, somflytter opgaverne, kunne tjene gode penge på det.

Vi skal også stille krav til de arbejdsforhold, som bydes vores nye udenlandskekollegaer – så vi ikke skal konkurrere med decideret udnyttelse af den lokale ar-bejdskraft. Og vi har selvfølgelig et ønske om, at den velstandstigning udviklingenvil bringe, rent faktisk kommer vores nye kollegaer i udlandet til gode.

Peter Ussing, formand

PROSAbladet nr. 11 2003 3

ANNONCE - DEADLINENæste nummer af PROSAbladet udkommer den 15. december.

Deadline for annoncer:Den 2. decemberDen 2. decemberDen 2. decemberDen 2. decemberDen 2. december

med morgenposten

DG Media a/sStudiestræde 5-7

1455 København KTelefon: 70 27 11 55

Fax: 70 27 11 56E-mail: [email protected]

bladetIndhold

side 8

side 14

side 20

Mr. Future

Uddannelse til it-diplomingeniør –et populært tilbud til datamatikere

Eksport af it-jobs

SynspunktIt-jobbene flytter mod ØST......... 2

Nu er jeg ikke længere så naiv ... 4

Hvad kan manikke bruge dem til? .................. 6

It-diplomingeniør – et populærttilbud til datamatikere .............. 8

Faglig taltKlausuler til eksamen ............. 12

Mr. Future ............................ 14

Hjælper det? ......................... 18

Eksport af it-jobs ................... 20

Foregangslandet forfri software i Norden.............. 22

Open source for brugere......... 26

Kort referat af PROSA/ØSTsgeneralforsamling .................. 28

Kort resumé fra CSC’sgeneralforsamling .................. 28

Rapport fra PROSA/STATsgeneralforsamling .................. 29

Personalestyrelsens nytolkninguacceptabel .......................... 29

Rapport fra VESTfronten ........ 30

DebatAnbefaler formandenopen source? ........................ 31

BoganmeldelseIt-boblens testamente............. 32

PROSAbladet dengangTid til DF ............................... 33

BOG-INFO ............................. 35

Fagre nye nanoverden?........... 40

Datamatikere får enchance for at undgåden høje arbejdsløshed.Jobmulighederne for it-diplomingeniører ergode.

Charles Simonyi, ejerenaf luksusyachten “Skat”,

manden bag Word ogExcell, har arbejdet for

Microsoft siden denspæde start og stået i

centrum af de sidste 35års it-udvikling. Og så erhan vild med Danmark.

I USA er den stigendeeksport af it-jobs tillande som Indien ogRusland kommet i of-fentlighedens søgelys.De kalder det offshoreoutsourcing.


Barselssag:

Nu er jeg ikkelængere så naivHelle var vikar i en stor virksomhed. Hun blev tilbudt fastansættelse. På det tidspunkt havdehun netop fundet ud af, at hun var gravid, og det fortalte hun sin arbejdsgiver. Han erstat-tede prompte tilbuddet om fastansættelse nu og her med et løfte om en forlængelse afvikariatet til den dag, hun skulle gå på barselsorlov og derefter til et løfte om fastansættelse,når hun var færdig med at holde barsel. Løftet blev brudt, og nu har Helle fået en erstatningpå 135.000 kr.

- Havde jeg ikke haft en e-mail fra mindaværende afdelingsleder, hvor hanskriver, at han vikarbesætter min stil-ling indtil den og den dato, ville jegnæsten tro, at jeg var blevet sindssyg,fortæller Helle, som husker tilbage pået ubehageligt forløb, hvor hun er ble-vet truet, betvivlet og svigtet af bådekolleger og chefer.

180 graderDa Helle bliver ansat som vikar i enstørre dansk it-virksomhed, er hun me-get glad for jobbet. Hendes dygtighedog iver bliver belønnet med et tilbudom fastansættelse. Da hun får tilbud-det, har hun netop fundet ud af, at huner gravid. Den glædelige nyhed vælgerhun at dele med sin afdelingsleder, somstraks vender 180 grader. ”Det er imodfirmaets personalepolitik at ansætte gra-vide”, lyder beskeden. Til gengæld vilhan gerne forlænge vikariatet, til hunskal på barselsorlov og fastansætte hen-de, når hendes barsel er forbi. Mens huner på orlov sker der en omrokering afcheferne i virksomheden. Den gamlechef er blevet afdelingsleder for en an-den afdeling, og den ny chef kender ik-ke Helle.

- Jeg havde desværre aldrig fået no-get papir på, at de vil fastansætte mig,andet den nævnte e-mail, fortællerHelle, som tænkte at alle omrokerin-gerne kunne skabe problemer. Hunviser den nye chef e-mailen, hvor derstår, at virksomheden vil vikarbesættehendes stilling. Han siger, at han vilundersøge det, men Helle hører aldrignoget fra ham igen.

…..

TruetHører hun intet fra den nye chef, hørerhun til gengæld noget fra den tidligereafdelingschef. Han ringer og skælderHelle ud i ret truende vendinger.

- Han sagde, at jeg ikke skulle lave ensag ud af det, og at jeg ikke ville få nogetud af at lave ballade. Han påstod også,at jeg havde misforstået det, som hanhavde skrevet i den e-mail, husker Hel-le. Men både PROSA og en advokat hav-de på det tidspunkt gudskelov fortaltmig, at e-mailen ikke kunne misforstås.

Sindssyg?Helle bliver bagefter ringet op af denkreative chef (en god veninde), som gi-ver hende den samme tur.

- Da knækkede filmen for mig, fortæl-ler Helle. Jeg følte, at jeg var ved at gåpsykisk ned. Jeg begyndte at tro, at jegvar ved at blive sindssyg, og at jeg havdedigtet tingene inde i hovedet. Kunne manvirkelig gå rundt og opfinde de ting selv?Men jeg hængte mig meget i den mailfra min chef og havde også fået mails fraandre, som skrev, at de glædede sig til atse mig igen. Det bestyrkede mig i, at detikke bare var mig, som var helt galt påden. Men det var meget ubehageligt atopleve, at ingen pludselig husker noget.Ingen støtter en eller hjælper en. Der harjeg virkelig været glad for at have PRO-SA, som har fortalt mig, jeg ikke var ble-vet skør.

135.000Sagen er nu endt med et forlig mellemPROSAs advokater og virksomhedensadvokater. Helle får en erstatning

135.000 for ukorrekt ansættelseskon-trakt og uretmæssig fyring.

- Jeg har lært at jeg ikke skal stole pånogen som helst, at jeg ikke skal være sånaiv- jeg skal få alting på skrift.

PSHanne Lykke Jespersen, faglig sekretær iPROSA, som har stået for Helles sag hardenne kommentar:

- Normalt synes jeg, at man skal væreærlig, men når man er gravid og vil an-sættes i en virksomhed, er det en god idéat holde kortene ind til kroppen. Der eringen, der vil ansætte en gravid. Og manhar kun pligt til at fortælle sin arbejdsgi-ver, at man er gravid tre måneder indenforventet fødsel, siger Hanne Lykke Jes-persen og tilføjer:

- Men er man ansat, er det en god idé atfortælle sin arbejdsgiver, at man er gravidså hurtigt som muligt. Ligebehandlings-loven siger nemlig, at hvis en gravid elleren på barselsorlov bliver fyret, så er detop til arbejdsgiveren at bevise, at det ikkeskyldes graviditeten eller orloven.

Hanne Lykke Jespersen er godt tilfredsmed resultatet af forliget, men havdeheller ikke accepteret en mindre erstat-ning:

Hanne Lykke Jespersen opfordrermedlemmer til at få alle aftaler på skrift.Husk altid at henvende dig til PROSA,hvis du kommer ud for en lignende si-tuation. ■

Helle er i forliget blevet pålagt en tavsheds-klausul. Derfor er hun anonym i denneartikel. Helles rette navn er redaktionenbekendt.

AF JULIE BECH, INFORMATIONSMEDARBEJDER



PROSAs G-kurser:

Hvad kan man ikkebruge dem til?

AF JULIE BECH,INFORMATIONSMEDARBEJDER

PROSAs arbejdspsykolog Einar Baldurs-son og PROSA præsenterede et spænden-de nyt projekt på kurset om psykisk ar-bejdsmiljø i begyndelsen af oktober.Sammen med en håndfuld psykologstu-derende og en kollega indsamler Einarviden om, hvordan PROSAs tillidsrepræ-sentanter arbejder for et godt psykiskarbejdsmiljø for deres kollegaer. Idéen er,at PROSA skal blive bedre til at rådgiveom, hvordan man forbedrer sin arbejds-plads, så risikoen for at blive kørt ned afstress mindskes.

Det vil PROSAPROSA har arbejdet med it-professio-nelles psykiske arbejdsmiljø i flere år.

Blandt andet har PROSA gennemførtflere undersøgelser, som dokumentererproblemerne med det psykiske arbejds-miljø. Gennem PROSAs gode psykolog-ordning får vi mere og mere viden om,hvilke problemer, medlemmerne har.Derudover arrangerer PROSA gå-hjem-møder om det psykiske arbejdsmiljø.PROSA ønsker med projektet med Ei-nar Baldursson at få en politik for, hvor-dan man håndterer problemer med detpsykiske arbejdsmiljø, baseret på det go-de arbejde, som mange tillids- og sikker-hedsrepræsentanter udfører.

- Medlemmerne ringer som regel kun,når det går dårligt – det er ikke så oplagtat ringe og sige: Nu skal du bare høre,hvad der forbedrede det psykiske arbejds-miljø hos os. Derfor ved vi meget om,hvordan man skaber et dårligt psykisk

Den 9. september tog 13 tillidsmænd fra PROSA på kursus i Odense. Formålet medkurset var at formidle noget af den viden, som PROSA og PROSAs arbejdspsykologhar om forholdene i it-faget. Samtidigt startede et nyt spændende projekt, som sam-ler op på de rige erfaringer med psykisk arbejdsmiljø, som tillidsmændene sidder indemed. Men der stod også hygge og networking på programmet

ww

w.Ta

bula

Rasa

.biz

GOD ARBEJDSLYST Får du de informationer du skal bruge?

Læs mere om dårlig kommunikation og psykisk arbejdsmiljø på www.godarbejdslyst.dk

– Nu skal jegbare gøre etrigtig godtindtryk på dennye kunde.

– Det vi gerne vil her iforeningen er li’som at komme hinanden mere ve’!

– At kendekunden,det er det,det drejersig om!

– Er du helt sikker på at detogså kan brugestil aktiekurser?

arbejdsmiljø og mindre om, hvordanman skaber et godt. Vi håber på dennemåde at kvalificere diskussionerne om,hvordan man lokalt på den enkelte ar-bejdsplads forbedrer miljøet, siger fagligsekretær Eva Birch Christensen.

Hvad kræver det af dig?Idéen er, at alle tillidsrepræsentanter, somdeltager, får tilknyttet en studerende, somman kan bruge som sparringspartner. Deter den studerendes opgave at nedskrivede erfaringer, du har gjort dig og sidenhen samle alle erfaringerne. Einar Baldurs-son og hans kollega Bendt Pedersen vilsupervisere de studerende under hele for-løbet. Det er målet, at der i alt gennemfø-res fire 4 samtaler, som den studerendetager referat af. Disse referater skal dannebaggrund for et oplæg, som siden skrives


sammen. Hele projektet forventes afslut-tet i slutningen af april.

Veteran på G-kursetJesper Kjær fra Siemens Mobile Phoneser efterhånden veteran på PROSAs G-kurser. Selvom han ikke er ansat i en virk-somhed med overenskomst, er der mas-ser han kan bruge kurserne til. SiemensMobile Phones er præget af mange af desamme problemer, som mange dotcom-firmaer: Skiftende ejere, outsourcinger,ingen overenskomst, fyringer, ledere afvekslende kvalitet – kort sagt: Turbulens.

Jesper Kjær er med i samarbejdsudval-get. Selvom han ikke er tillidsrepræsen-tant (de har ingen overenskomst medPROSA, derfor er der ingen, red.), er hannæsten veteran på PROSAs G-kurser.Han har deltaget i alle fem. Og det erder flere grunde til.

PROSAs G-kurser er for alle, som påen eller anden måde repræsentererderes kolleger, hvad enten de er tillids-repræsentanter eller talsmænd underen eller anden form. Du er velkommentil at deltage, selvom du sidder på ar-bejdsplads uden overenskomst

På PROSAs G-kurser bliver du styr-ket generelt, fordi du får en viden omgældende love og regler. Det er vig-tigt for de fleste medlemmer, fordi deofte skal forhandle noget omkringderes egen arbejdssituation, individu-elle kontrakter, arbejdsmiljø forholdeller psykisk arbejdsmiljøforhold.

På G-kurserne får du også sat an-sigt på PROSAs faglige medarbejdere.Det er lettere at ringe til en, man harmødt for at bede om råd, hvis der skulleopstå konflikter på din arbejdsplads.

På G-kurserne møder du andre it-folk og skaber netværk. Mulighedenfor at sparre med andre i samme si-tuation gør, at du ikke føler dig alene.Det er tit de samme problemer, manslås med på de forskellige arbejds-pladser.

De fleste af PROSAs medlemmerhar ikke overenskomst på deres ar-bejdsplads. Det gør en mere sårbar,men et fagligt netværk kan hjælpe digmed at løse problemerne.

Allerede nu kan du tilmelde dig Grund-modul 1 og 2 på nettet påwwwwwwwwwwwwwww.prosa.dk .prosa.dk .prosa.dk .prosa.dk .prosa.dk under ”kurser ogforedrag”.

Grundmodul 1 er første delGrundmodul 1 er første delGrundmodul 1 er første delGrundmodul 1 er første delGrundmodul 1 er første delaf PROSAs faglige uddannelse.af PROSAs faglige uddannelse.af PROSAs faglige uddannelse.af PROSAs faglige uddannelse.af PROSAs faglige uddannelse.

Indhold:Indhold:Indhold:Indhold:Indhold:På grundmodul 1, bliver du introduceret til nogle af de faglige problemstillinger, derforekommer på den it-relaterede del af arbejdsmarkedet:• Introduktion til PROSA. Hvem er vi og hvorfor?• It-medarbejderens rolle i nutid og fremtid• En introduktion til funktionærloven• Kontraktforhandlinger og rettigheder på arbejdsmarkedet• De grundlæggende regler på arbejdsmiljøområdet, arbejdstid og hviletid, fysisk

indretning af arbejdspladsen, psykisk arbejdsmiljø• Lønsystemer, nye så vel som gamle. Fordele og ulemper, strategier for medar-

bejderne• Elektronisk overvågning og registrering, hvad må vi – hvad må arbejdsgiveren,

og hvad må man ikke.Der veksles mellem foredrag og gruppearbejder, og gennem rollespil får deltagerneøvelse i at anvende teorien i praksis.

Grundmodul 2Grundmodul 2Grundmodul 2Grundmodul 2Grundmodul 2Tanken med kurset er at give deltagerne et nuanceret indblik i, hvad der krævesfor at kunne varetage egne og kollegaers interesser.Kurset danner grundlag for tillidshverv som tillidsrepræsentant, SU-medlem, sik-kerhedsrepræsentant eller lignende.

Indhold:Indhold:Indhold:Indhold:Indhold:Udgangspunktet for Grundmodul 2 er en case, som skal gøre kursisterne mere ru-tinerede i at løse de faglige opgaver, man kan møde på en it-arbejdsplads i dag.• Introduktion til ansættelseskontrakter• Gennemgang af den virksomhed som dannede rammen om casen. Efterfølgende

blev forholdene i virksomheden ændret, og deltagerne skulle arbejde med æn-dringerne i forholde til funktionærloven og deres ansættelseskontrakter.

• Eksempler på arbejdsmiljø.• Dagpengesystemet.

Grundmodul 1 bliver afholdt 18. - 20. marts 2004Grundmodul 2 bliver afholdt 30.sep. - 2. nov. 2004

Men hvad er det Jesper kan bruge kur-serne til?

- Jeg vil hellere spørge, hvad jeg ikkekan bruge dem til, siger Jesper. For detførste er der al den viden, som jeg får afdet, som står på agendaen. Og der er al-tid noget, man kan bruge til noget. Fordet andet er der alt det, som foregår ipauserne. Det er dejligt at møde folk,som står i den samme situation som migselv. Jeg har fået mange gode råd og an-dre kursusdeltagere har ofte mig gode rådeller nye vinkler og løsninger på proble-mer på min arbejdsplads.

Aktuelt psykisk arbejdsmiljøDet er ikke første gang, at Jesper deltageri et PROSAkursus om psykisk arbejdsmil-jø. Men problemerne med det psykiskearbejdsmiljø er aktuelle alle steder i størreeller mindre grad, mener Jesper, så det kan

man ikke vide for meget om.- Der var flere af de andre deltagere,

som havde nogle aha-oplevelser på detkursus, fortæller Jesper.

Næste gang Jesper vil på G-kursus skaldet være forhandlerkurset.

- Det kan man også virkelig bruge tilnoget, når man f.eks. skal forhandle ar-bejdstid og personalepolitik, siger Jesper.

Det er nyttigt at have forhandlingsevner,når man sidder i samarbejdsudvalget. Hersætter personalerepræsentanter i samarbej-de med ledelsen blandt andet retningslin-jerne for personalepolitikken i virksomhe-den. Jesper har blandt andet været på ba-nen i forbindelse med fyringsrunder, hvorb-siden (personalerepræsentanterne i sam-arbejdsudvalget, red.) er kommet med in-put til, hvordan det blev meldt ud, og hvor-dan man efterfølgende har kunnet hjælpedem, det gik ud over. ■


It-diplomingeniør –et populært tilbudtil datamatikere

Samspillet mellem hardware og software er et kerneområde på uddannelsen til it-diplom-ingeniør på Informatik og Matematisk Programmering (IMM), en uddannelse der er blevetsærdeles populær hos datamatikere. Mange ser her en chance for at undgå datamatikernesskræmmende høje arbejdsløshed. Ved at tilegne sig flere og mere specialiserede it-kompe-tencer kan datamatikerne komme erhvervslivet i møde, og de foreløbige meldinger fra virk-somhederne tyder på, at jobmulighederne for it-diplomingeniører fortsat er gode.

TEKST OG FOTO: CARSTEN BRODER

HANSEN, VIDENSKABSJOURNALIST

Når man træder ind i lokale 033 i DTU’sbygning 451, er det første man bemær-ker de tilstedeværendes intense koncen-tration. Rækken af borde domineres afcomputere tilkoblet hver sin program-merbare chip, og samtlige opstillingerbliver nidkært overvåget og justeret afingeniørstuderende. Opgaven på kursus02321 ”HW/SW programmering” lyderpå at designe en hardware-løsning på etprogrammeringsproblem.

Stor søgning til studietUd over de bedre beskæftigelsesmulighe-der tiltrækkes datamatikerne også af dengunstige merit-overførsel til diplominge-niørstudiet. Som færdiguddannet datama-tiker får man 80 points fra starten, hvil-ket svarer til ca.1½ år. Det betyder, at mankan blive it-diplomingeniør på lidt over2 år. John Norman Hansen, uddannel-sesleder på Niels Brock, har været med tilat lave merit-aftalen med DTU.

- Det må siges at være et meget popu-lært valg for datamatikerne, og vi harværet utroligt glade for vores målrettedesamarbejde med DTU. På Niels Brockplejer jeg at introducere it-ingeniørstu-

Laila El Erkessousi,datamatiker fraNiels Brock, blevpositivt overrasketda hun erfarede, atDTU har en særligstudieordning fordatamatikere, somvil være it-diplomingeniører



diet som en mulighed for at erhverve sigto uddannelser og dermed få dobbeltkompetence i forbindelse med jobsøg-ning, siger John Norman Hansen.

PROSA er positivover for mere uddannelseMads Kellermann, faglig sekretær i PRO-SA, udtaler:

- Indtil nu er der blevet uddannet man-ge datamatikere og relativt færre diplom-ingeniører og andre med en mellemlangvideregående uddannelse. Der er medandre ord ikke så mange, som vælger atblive bachelorer. Men det er PROSAsoverbevisning, at behovet på det danskeit-arbejdsmarked er på vej til at ændresig, således at der vil komme et øget be-hov for folk med mellemlang videregå-ende uddannelse, og et mindre behov forfolk med en kortere videregående uddan-nelse, såsom f.eks. datamatikere.

Mads Kellermann mener, at diplom-ingeniøruddannelsen er en af de mestrelevante mellemlange videregående it-uddannelser. Derfor anser han det foroverordentlig positivt, at så mange data-matikere søger til denne uddannelse. Deteneste ønske PROSA har til Ingeniørhøj-skolerne og DTU, er at de får skabt enfælles meritordning til it-diplomingeni-ør uddannelsen. I dag får datamatikereca. 1½ års merit på DTU, mens du an-dre steder kun får helt ned til 1 års me-rit. Nogle steder er det en generel merittil alle datamatikere, mens det andre ste-der kun gælder udvalgte datamatikersko-ler. Det er derfor i dag noget af en junglefor datamatikerne at finde rundt i. PRO-SA ser gerne, at der kommer ensartedemeritordninger for alle datamatikere overhele landet.

PROSA har rejst problemet overforUndervisningsministeriet og Erhvervsaka-demirådet og er blevet bedt om at kom-me med et oplæg til, hvordan efter- ogvidereuddannelsesmulighederne kan for-bedres for datamatikere, herunder hvor-ledes landsdækkende merit kan etableres.

Datamatikere harsucces på diplomstudietI lokale 033 møder jeg Martin EddySchou, som netop er begyndt sit studi-um på DTU. Martin er uddannet data-matiker fra Erhvervsakademi Midtjyl-land i 2001, og han fortæller:

- Jeg havde oprindelig ikke planer omat læse videre, men da jeg mistede mitjob i februar måned, blev det særdelesrelevant at satse på en videregående ud-dannelse. Jeg har endnu ikke mødt af-

Martin Eddy Schou (til venstre) og Madou-Justin Kouassi-Zessia er begejstrede for studiet på IMM

DTU startede ordningen ”IT-diplomingeniør for datamatikere” i 2002 blandt andetpå opfordring fra IT-Brancheforeningen.Jacob Lyngsø, direktør for IT-Brancheforeningen, siger:- Vi kunne efterhånden se, at der kom et stort udtag af datamatikere, som erhvervs-livet umuligt kunne aftage. Samtidig er der behov for flere højtuddannede it-spe-cialister til at designe industriens systemer. Uden de højtuddannede kan vi ikkeskaffe beskæftigelse til it-folk med mellemlange uddannelser, så det var så det varnærmest eventyrligt, at DTU kunne lave en studie-ordning for datamatikerne.Jacob Lyngsø mener, at uddannelse er Danmarks eneste modvægt mod den fort-satte flytning af arbejdspladser til udlandet, og hans opfordring til de datamatikere,som ikke kan finde beskæftigelse lyder:- Se at komme i gang med at tage en uddannelse!


Hvis du som datamatiker ønsker at læsetil it-diplomingeniør på DTU:Kontakt studievejledningen ved DTU påtlf. 45 25 11 99 [email protected], så sender de an-søgningsskema og/eller informations-materiale – eller find ansøgnings-skemaet på:www.adm.dtu.dk/studieinformation/studinfo/ansoegningsblanketter/diplom_IT_ans.pdf

En koncentreretMadou-Justin Kouassi-

Zessia i gang med atlave hardware-

programmering.

skrækkende faglige problemer, og da jegfik 11 til den indledende matematik-prø-ve, bekræfter det endnu mere at jeg togden rigtige beslutning.

Martins opfattelse deles af kollegaenLaila El Erkessousi, der sidder i det til-stødende lokale. Laila er datamatiker fraNiels Brock, og hun siger:

- Det første 6-ugers matematikkursusvar forholdsvist nemt. I begyndelsen ervi nødt til samtidigt at tage kurser, derligger på 1., 2. og 3. semester, hvilketskaber lidt forvirring, men det virker ik-ke som om, at nogle af datamatikernehar problemer med at følge med.

At datamatikerne klarer sig godt fag-ligt bekræftes af underviserne. Lærerneer blevet positivt overraskede over, atdatamatikernes karakterer til matematik-prøven gennemsnitligt ligger over deøvrige studerendes, selvom datamatiker-ne skal igennem pensum på 6 uger modde normale 13.

Behov for mere informationLaila El Erkessousi er glad for, at hunvalgte DTU, og hun mener, at flere da-tamatikere ville læse til diplomingeniør,hvis de blev gjort opmærksomme på til-buddet:

- Hvis f.eks. nogle af de studerende,der er færdige som datamatikere, blev in-viteret ud på datamatikerskolerne for atfortælle om erfaringerne på ingeniørstu-diet, er jeg sikker på at endnu flere villelæse videre.

Ved siden af Martin sidder Madou-Justin Kouassi-Zessia, som allerede blevfærdig som datamatiker på Niels Brocki 2001, inden arbejdsløsheden blev rig-tig alvorlig. Madou-Justin er enig i Lai-las betragtning, og han fortæller:

- Næsten alle fra mit datamatikerholdfik arbejde efter endt eksamen, men fle-re er blevet ramt af nedskæringerne i virk-somhederne. Jeg ved, at mange datama-tikere ville vælge diplommuligheden,hvis de vidste den eksisterede, og jeg selvville også have søgt herud tidligere. Deter kun ved et tilfælde, at jeg hørte omden nye datamatiker-ordning på DTU,og da jeg sendte ansøgningen, var det en,positiv overraskelse, at man fik stor me-ritoverførsel.

De første it-ingeniørermed datamatikerbaggrundSelvom den nye merit-ordning på DTUførst tog fart fra december 2002, har deralligevel været et par frontløbere, som harbanet vejen. I kælder-caféen i bygning451 taler jeg med Tom Svane Andresenog Carsten Lindholm Pedersen, som beg-ge startede på it-diplomstudiet helt til-bage i februar 2002. Dengang var derdog ikke en fælles ordning for datamati-kere, og de to fik derfor lavet individu-elle meritoverførsler. Tom Svane havdeudpeget RUC og DTU som mulighederfor at læse videre, og han endte med atvælge DTU på grund af den korteretransporttid.

Carsten Lindholm supplerer:- Vi var kun 3 datamatikere, som den-

gang startede på diplomstudiet. Vi komind i en klasse sammen med de ingeni-ørstuderende, som var optaget på ”nor-mal” vis, og en del af fagene forekom retnemme i starten, da vi som datamatike-re allerede havde haft en del software-programmering. Til gengæld er hard-warefagene herude rimeligt komplekse,også fordi man ikke selv kan gå hjem ogsidde med tingene efter timerne.

Både Carsten og Tom peger på, at denstore mængde fag, som man kan vælgepå DTU, er en særlig fordel:

- Det giver inspiration, at der er såmange forskellige retninger og godemuligheder for at udbygge sin uddan-nelse. Hvis SU og økonomien kan hæn-ge sammen, overvejer vi da at fortsættepå + 2 ordningen”. På + 2 ordningen kandiplom-ingeniører læse videre, og på kunto år uddanne sig til civilingeniører. ■


For ca. 4½ år siden vedtog Folketingeten ændring af funktionærloven, såledesat der fremover var nye og klarere reglerfor indgåelse af konkurrence- og kunde-klausuler.

Baggrunden var, at brugen af klausu-lerne var blevet så voldsom, at det gjordedet meget vanskeligt at skifte job – og deti en sådan grad, at det også var problema-tisk for arbejdsgiverne, som mistede depotentialer og muligheder, der også lig-ger i at få nye folk ind i virksomheden.

Længe var der lagt op til, at også degamle klausuler efter en overgangsperio-de skulle være omfattet af de nye regler,men dette faldt i sidste øjeblik. De nyeregler kom dermed kun til at gælde forklausuler indgået den 15. juni 1999 ogderefter. Det blev samtidigt vedtaget, atvirkningen af lovgivningen skulle evalu-eres efter 2 år. Denne evaluering er ble-vet udskudt flere gange – men nu skaldet ske.

Snærende båndKlausulerne er et meget vigtigt områdefor PROSA, da mange af vore medlem-mer mærker deres snærende bånd. Hvoraktieoptioner er blevet kaldt for gyldnelænker, er det noget helt andet med klau-suler: Klausulernes bånd er ikke sporgyldne, men til gengæld meget vanskeli-gere at slippe fri af. Man skal have halvløn i den periode, klausulen gælder, dogmed modregning af den løn man får vedandet passende arbejde. For konkurren-ceklausuler får man dog mindst halv løni 3 måneder. Båndene er tilmed bastan-te: Et påstået brud på klausulen mødesmed fogedforbud og bod af svimlende

Klausuler til eksamen

dimensioner. For både de gamle og nyekonkurrenceklausuler gælder det, at dekun gyldigt kan indgås, hvis man har ensærligt betroet stilling eller har indgåeten aftale om udnyttelsesretten til en op-findelse, som funktionæren har foreta-get. Kundeklausuler kan derimod altidindgås.

Hvad har denye regler betydet?For det første en formindskelse i antal-let af klausuler. Hvor vi tidligere så klau-sulerne i standardkontrakter (selv omdet var i strid med lovgivningen), hardet, at man skal betale for klausulenmedført, at arbejdsgiveren overvejerspørgsmålet. Til gengæld tages der såogså rigeligt, når der indgås klausuler.Prisen er nemlig den samme, hvad en-ten det drejer sig om en klausul mod attage arbejde hos en enkelt kunde, ellerder er tale om både kunde- og konkur-renceklausuler af betydeligt omfang.Det er tydeligt, at mange arbejdsgiverehar mere end svært ved mådehold, nårde stilles over for et sådant tilbud: ”enspris – uanset omfang”

Et andet forhold er, at når først klau-sulen er der, kan medarbejderen ikke slip-pe ud af den, mens arbejdsgiveren blotkan opsige den med 1 måneds varsel. Forkonkurrenceklausuler dog således, at derskal betales kompensation, hvis ansæt-telsesforholdet ophører senest 6 måne-der efter klausulen opsiges. Det betyder,at hvis du som lønmodtager gerne vilskifte arbejde og finder – ikke det bedsteog mest vellønnede – men det, som dukan få, når du skal overholde klausulen

– så kan arbejdsgiveren opsige din kun-deklausul, når du opsiger dit arbejde.Han slipper dermed for at betale for klau-sulen, selv om han reelt har fået ydelsen.Du har nemlig ikke kunnet disponereefter, at du var fri af klausulen.

Eneste udvej: udlandetSamlet er det sådan, at vi fortsat ser etbetragteligt antal klausuler, som har etomfang, der ikke kun beskytter arbejds-giveren mod konkurrence, men som førstog fremmest ser ud til at have til formålat holde på medarbejderen. Vi har fort-sat medlemmer, som har så omfangsrigeklausuler, at den eneste mulighed, de serfor at slippe ud af dem, er at tage til ud-landet et par år.

Der er altså ikke tvivl om, at der vir-kelig er behov for en revidering af om-rådet. Dog kan der være grund til be-kymring for resultatet, fordi jeg jo nokmå indrømme, at den siddende regeringkonsekvent bruger det øre, hvor de kanhøre til arbejdsgiversiden – og her gårkravene den modsatte vej. Det skal dogikke forhindre os i at fremføre, at detnu må være tid til at få de gamle klau-suler omfattet af reglerne, at der skalbetales ekstra for flere klausuler, at om-fanget af binding i en klausul begræn-ses, at kundeklausulernes opsigelsesvars-ler bliver som for konkurrenceklausu-lerne, og at kundeklausulerne også bort-falder, hvis funktionæren opsiges af ar-bejdsgiveren.

Herudover bør der indføres regler foruddannelsesklausuler, som er et af degratis midler, arbejdsgiverne i stedet bru-ger for at binde personalet. ■



AF CLAUS THORHAUGE, [email protected]

Han er ti skridt – eller måske nærmere ti år – foran alle osandre. Han havde en pc med sit eget udviklede tekstbehand-lingssystem på sit skrivebord – otte år før IBM lancerede ver-dens første personlige computer. Computeren skrev endda udpå verdens første laserprinter.

Men mere om det senere, for historien om Charles Simonyier også historien om en ung østeuropæer uden uddannelse,der 17 år gammel skaffede sig et programmørjob i Danmark.Uden en øre på lommen. Men hjulpet på vej af en visionærdansker, der havde tillid til den unge knægt og hans talenter.

Nu er han tilbage i Danmark efter 35 år i centrum for it-udviklingen. Og her hvor vi sidder i arbejdsværelset midt iKøbenhavns Havn med udsigt til Mærsk McKinney Møllersoperahus-byggeri på den anden side af havneløbet. Det falderlige for, med hr. Møllers berømte motto, at kalde Charles Si-monyis evne til at være præcis lige der, hvor det foregår, for”rettidig omhu”. På det rigtige sted, med de rigtige menne-sker, på det rigtige tidspunkt – og altid et godt stykke foran defleste andre i den tekniske udvikling.

Meningen med mit liv var at komme udSå det er måske ikke helt tilfældigt, at Charles Simonyi, hvergang han er i Danmark, lægger sin 500 millioner kroners yacht,Skat, til kaj ved Amaliehaven lige over for hr. Møllers nyeoperahus.

Men selv om Charles Simonyi i dag er stenrig – nummer427 på Forbes-listen over verdens rigeste – og har en nærmestusandsynlig forhistorie som pioner hos nogle af nyere tids hi-storie mest succesrige it-virksomheder, så havde han kun eneneste vision i sin ungdom i tresserne.

– Min drøm var at komme ud af Ungarn. Det var menin-gen med mit liv. Som 14-årig havde jeg ikke andre mål. Jegville ikke gøre min skole færdig, jeg ville ikke noget som helst.Jeg ville bare ud. Det var det, forklarer han, mens efterårsso-lens klare lys går ned over Københavns Havn.

Det er tydeligt, at den lille 55-årige dansk-ungarsk amerika-ner har fortalt sin historie mange gange før. Alligevel lyserøjnene op, da han begynder at tale om sit første møde med encomputer. Eller også skyldes den særlige glød i øjnene bare, at

Mr. FutureCharles Simonyi er en af hjernerne bag de sidste 40 års udvikling i soft-ware. Fra Regnecentralen i tresserne, over halvfjerdsernes berømteforskningslaboratorium, Xerox Parc, til en lang og indbringende karriere iMicrosoft. Selvfølgelig handler den historie om penge og karriere, menfor den dansk-amerikanske ungarer handler det først og fremmest om atprogrammere.

han er forkølet efter sin daglige morgenrotur i KøbenhavnsHavn.

Nytteløs computerMen heldigvis for Charles Simonyi – og for it-udviklingen iden vestlige verden – blev den russiskbyggede Ural II compu-ter på universitetet i Budapest den unge østeuropæers spring-bræt ind i tilværelsen – og ud af Ungarn. Simonyis far varnemlig lærer på universitet og på sine besøg på universitethavde Charles undret sig over, hvad det var for en tingest.

– Jeg var frustreret, fordi jeg ikke forstod, hvad de lavede påuniversitets computercenter. Det var en maskine, men enmaskine uden formål. Hvis du kigger på en lastbil, eller end-nu bedre kig på kranerne derovre, siger Charles Simonyi ogpeger over mod byggepladsen ved operahuset.

– Du kan nemt se, hvad formålet er med en kran. Bedøm-me funktionen og dens begrænsninger. Hvor langt den ræk-ker, hvis vægten bliver tung, vælter kranen. Men computereer meget sværere at forklare, vurderer han.

Dengang i tresserne kendte ingen til computere, og det varmeget svært overhovedet at definere, hvad en computer var. I depopulærvidenskabelige tidsskrifter, som Charlie Simonyi kunnestøve op, blev maskinerne sammenlignet med kæmpemæssigehjerner – eller maskiner, der kunne lære. I realiteten kunne deførste computere ikke rigtig bruges til noget fornuftigt.

Engelsk var nyttigt– Jeg fornemmede, at de der forklaringer var nonsens. Jeg vari hvert fald meget utilfreds med dem. Det var kun de færrestemennesker, der anede, hvad computere kunne bruges til, ogde var svære at komme i nærheden af. Men de måtte jo kunnebruges til noget, fordi de var forfærdelig dyre. Alt hvad jegvidste dengang, var at det var dyre kasser med et kompletukendt eller usynligt formål, fortæller han.

Under alle omstændigheder lykkedes det Charlie Simonyiat kante sig ind i nærheden af computeren og dens folk og”gøre sig nyttig” – i første omgang ved at tømme skraldespandog hente kaffe. Og så kastede den unge teenager sig over sineprivate engelskstudier. På den tid var det uden hjælp fra lære-


re, tv, film eller andre der kunne tale engelsk.– Jeg læste og læste. Mest om raketter og computere – bare

læste. Jeg var ikke god til at tale, men jeg havde et stort ordfor-råd, forklarer han i dag på flydende amerikansk. Kun hvisman lytter godt efter, aner man en svag kantet ungarsk accent.Og dansk er han først lige begyndt at lære. Blandt papirernemed tal og kodelinier rundt om på skrivebordet ligget også etdansk kryds-og-tværs-blad.

Nu er det dansk det gælder– Jeg begyndte at lære dansk for ti år siden. Jeg lærte ikkesproget, da jeg boede her første gang. Det var svært nok atlære engelsk, forklarer han.

Men dengang i tresserne var ungarere med engelskkundska-ber sjældne, og pludselig kunne Charlie Simonyi gøre sig nær-mest uundværlig for universitets computerfolk. Universitetkøbte nemlig et eksemplar af den første danske serieproduce-rede computer, en Gier. Men Simonyi kunne ikke bare somden eneste begå sig på engelsk. Han havde også gjort sig godevenner med den lærer, der havde ansvaret for at vedligeholdecomputeren, og allerede som 14-årig skrev Charles Simonyisit første computerprogram og tampede det ind på konsollenpå den russiske maskine om natten.

Normalt blev computeren slukket om natten, men når denblev tændt igen om morgenen sprang der altid et eller flere afde to tusinde radiorør, og så gik der en times tid med at findeog skifte de rigtige rør. Men Charles Simonyi tilbød at passepå maskinen om natten – og lærte at bruge den.

Selv om de første computere fyldte en middelstor daglig-stue, var de i praksis en personlig computer, fordi man kunkunne betjene den via konsollen. Den russiske konsol lignedei et gammeldags kasseapparat med seks rækker kontakter meden Entertast til højre. I hver række var der otte taster mednumrene fra nul til syv. Al programmering foregik direkte idet oktale talsystem, der var ingen assembler.

”Smuglede” demokode ud af østblokkenDa universitet købte den danske Gier-maskine, lavede Simo-nyi en beskrivelse af sig selv og tastede den ind på maskinen.

– Et CV kan man ikke kalde det. Jeg havde jo ikke noget.Jeg var ikke engang færdig med gymnasiet, forklarer han.

Præsentationen printede han ud på en af de lange hulstrim-ler på papir sammen med et lille selvudviklet program. EtAlgol-program, der kunne køre på Gier-maskinen.

– Det var et lille demonstrationsprogram – interaktivt end-da. Man tastede et udtryk ind, og den evaluerede det og gavdig en beskrivelse af, hvordan den gjorde. Step for step kunnedu se, hvordan den regnede. Hvordan en computer fungerer.Et sødt lille program, jeg ville sikkert stadig bruge det i dag,hvis jeg skulle undervise, fortæller Simonyi.

Han erkender, at i erindringen overrakte han hulstrimlen tilen af de danske teknikere på et toilet i Budapest.

– Men jeg har mødt ham igen senere, og han husker ikke, atdet var på et toilet, det er nok en af den slags puds, som hu-kommelsen spiller en. Men smart var det, fordi han jo rejstemed masser af de der papirstrimler, og der var jo ingen andrepå den tid, der kunne forstå, hvad de indeholdt, siger hanmed et lille smil.

En tyv på jagt efter en udvejAlligevel afviser han, at han smuglede sin ansøgning ud afdatidens kommunistiske Ungarn. Det var ikke direkte ulov-ligt, men i et totalitært overvågningssamfund som tressernesUngarn, var det ikke let at vide, hvad der var lovligt.

– Der var jo ingen muligheder i Ungarn. Faktisk anede jegikke, hvad det var, jeg ledte efter. Jeg var ligesom en tyv, deråbner alle døre for at finde en udgang – for at finde en vej ud.Men en god tyv, griner Charles Simonyi.

På papirstrimlen søgte han om et sommerferiejob i Dan-mark, men da Regnecentralens daværende direktør, den le-gendariske Niels Ivar Bech, nogle måneder senere ringer oginviterer ham til middag på det fineste hotel i Budapest, er detikke med et tilbud om sommerferiejob – men en kontrakt omansættelse i et år.

– Han må have været noget overrasket. Jeg var jo kun enknægt. Jeg var jo yngre end Bill (Gates, red.), da han begynd-te. Og jeg var selv chokeret, fordi det var jo håbløst. Chancer-ne for, at jeg kunne slippe ud af Ungarn et helt år, var megetringe. Jeg var dybt taknemmelig, men jeg havde mange pro-blemer, som jeg skulle finde en løsning på, fortæller Simonyi.

En klemme på myndighederneFørst og fremmest gjorde Charles Simonyi sin studentereksa-men færdig i en fart. Og så satte han myndighederne i et klas-sisk dilemma. I en fart blev den unge mand indskrevet på

Charles Simonyi er it-historiens svar på den amerikanske drøm om avisbu-det, der bliver millionær. Det er historien om den ungarske flygtning, dermed Danmark som springbræt placerer sig i spidsen for de sidste 40 årsudvikling af computere. Fra Regnecentralen, Xerox Parc til Microsoft. I dager Charles Simonyi midt i halvtredserne og vender ofte tilbage til Danmark,som han ikke rigtigt lærte at værdsætte, mens han var her midt i tresserne.


universitetet, fordi han så ikke kunne indkaldes til værnepligt.Man skulle nemlig være 18 år for at blive indkaldt – og uni-versitetsstuderende var fritaget.

– Jeg fik en klemme på dem. Hvis de slap mig ud et år, villejeg blive 18 uden at begynde på universitetet, og så kunne deindkalde mig. Hvis de ikke slap mig ud, ville jeg bare begyndepå universitetet, og så kunne de ikke røre mig. Det er klassiskspilteori: Deres fordel ville være at lade mig slippe ud. Og detgjorde de. I juli 1966 forlod jeg Ungarn, og jeg kom ikketilbage de næste 20 år, fortæller han.

Der er stille et øjeblik. Charles Simonyi stirrer ufravendtmod vandet i havnen.

– Jeg kom ikke hertil som flygtning. Jeg havde et pas og etarbejde. Et godt arbejde, understreger han.

Nørden regnede den udSelv om Charles Simonyi på forhånd havde sat sig grundigtind i Gier-computeren, kom han til sin store overraskelse tilat arbejde med udviklingen af Regnecentralens nye produkt,RC 4000 computeren. Et lille team på tre mand udviklede iløbet af syv måneder softwaren til computeren, der var bestiltaf kemivirksomheden Haldor Topsøe.

– Men hardwaren var ikke færdig, så vi satte os ned ved etskrivebord og udførte instruktionerne i hånden. Og vi fandtfaktisk en del fejl ved at ”lege computer”. Da maskinen varklar efter tre måneder, havde vi stort set afluset programmet,og testprogrammet kørte efter to eller tre dage. I løbet af enuge kørte operativsystemet, fortæller den gamle systempro-grammør.

Selv om Charles Simonyi senere blev arkitekten bag moder-ne it-succeser som Word og Excel, lægger han ikke skjul påglæden ved de første sejre. Dengang et menneske kunne over-skue alt, hvad der sker i en computer. Og den unge, ufaglærteungarer satte sig hurtigt i respekt i Danmark. Blandt andet daen af de andre programmører havde lavet en meget kort ogmeget finurlig instruktion. Men den virkede ikke på maski-nen.

– Jeg gættede på, at der var en fejl i mikrokoden på maski-nen. Dengang lå mikrokoden jo i ledningerne. Hvis en led-ning krydsede en ferritkerne, var det et ettal, krydsede lednin-gerne hinanden uden ferritkerne var det et nul. Så det varabsolut muligt at forbinde ledninger og ferritkerner forkert.Som oftest vil maskinen jo ikke virke, hvis den var forkertforbundet. Men det var den, og de andre var dybt imponere-de, fortæller Charles Simonyi og griner fnisende.

Danmark var springbræt til det forjættede landSimonyi var kun knap halvandet år i Danmark. Undervejshavde han sparet op af den formidable sum på to tusinde dan-ske kroner, som han fik om måneden. Nu gjaldt det landetmed de ”uanede muligheder”, som han selv udtrykker det.

– Dengang vidste jeg ikke, hvor dejligt der var i Danmark,og nu have jeg fundet et nyt mål. Jeg ville på den bedste skolei verden – et amerikansk universitet, forklarer han.

De første år i USA var hårde. Selv om arbejdet i Danmarkforegik på engelsk, var det svært at følge med på universitetet.Og det var dyrt. De 1.200 dollars, Simonyi havde sparet sam-men i Danmark var hurtigt væk. Men på Berkeley-universitetfik lærerne hurtigt øje på hans talent, og han fik arbejde somsoftwareudvikler, først hos Berkeley Computer Corporationog senere i det nystartede forskningscenter, Xerox Parc.

Palo Alto Research Center, i daglig tale Xerox Parc, skabte i

begyndelsen af halvfjerdserne grundlaget for vore dages pc-og internetverden. Pc’en, musen, den grafiske brugergrænse-flade, laserprinteren, ethernet og klient/server strukturen ernogle af den tids opfindelser fra Xerox Parc.

Fremtiden hed pcAllerede i 1973 fik Charles Simonyi og hans kolleger en per-sonlig computer under skrivebordet, Xerox Parc’s eget udvik-lede Alto. Og det var et klart signal om, at det var den vej,udviklingen ville gå.

– Alle elskede den computer. Folk kom ind om natten for atskrive på dem. En af mine venners kone skrev sin ph. d. af-handling på den og printede den ud på prototypen til en la-serprinter. Det var aldrig før sket, at almindelige mennesker –jeg mener ikke computerfolk – folk, der bare ville have nogetgjort, kunne gå hen til en computer og få det gjort, fortællerSimonyi.

I begejstringen glemmer han selv at fortælle, at det var ham,der havde udviklet tekstbehandlingssystemet, Bravo.

I slutningen af halvfjerdserne ”sander Xerox Parc til” efterSimonyis opfattelse.

– De fleste bliver ansat på Parc, når de har fået deres ph. d.Da jeg fik min, var jeg klar til at komme videre, forklarer han.

Efter erfaringerne med Alto var Charles Simonyi ikke i tvivlom, at fremtiden ville komme til at handle om personlige com-putere, pc’er.

Fra et „hospice“ til den glade verden– Der var ingen tvivl om, at det ville blive stort. Det enestespørgsmål var, hvem skal gøre det stort? I 1980 spurgte jegmin gode ven, Bob Metcalf. Hvem er vigtige inden for per-sonlige computere?

Derfor møder Charles Simonyi inden for den samme må-ned i 1980 Bill Gates og topcheferne i Xerox koncernen.

– Dengang var Bill 19 år gammel og havde omtrent 35 med-arbejdere i sit lille partnerskab i Seattle, og de var de tungestedrenge i computerindustrien. Det var som at gå fra en modenverden til chancerytteri. En glad verden fuld af løfter, forståel-se, klarhed og fremtid i Seattle – og hos Xerox var det som ethospital, hvor alle lå for døden. Kontrasten var skræmmende,og i løbet af syv år fra det tidspunkt havde vi i Microsoft over-halet Xerox i markedsværdi, fortæller Charles Simonyi.

I 21 år, indtil sidste år, arbejdede Charles Simonyi for Mi-crosoft og stod blandt andet bag applikationsgruppen ogudviklingen af Multiplan, Word og Excel. Et arbejde, der hargjort ham til en af verdens rigeste mænd. Men som han sidderder ved skrivebordet i Københavns Havn, er det stadig tek-nikken og problemerne, der udfordrer ham. Sedlerne på bor-det rundt om den fastmonterede fladskærm er fyldt med skrib-lede noter med tal og formler.

Undervejs bevæger samtalen sig ind på opbygningen af detidlige russiske og danske computere og det, der senere er ble-vet kaldt Von Neumann arkitekturen, der danner grundlagfor vor tids hardwareteknologi. Charles Simonyi hiver en bogud af reolen og peger.

Intentionen skal gøres operationel– IAS-maskinen (John Von Neumanns computer, red.) havde40-bits ord med fast komma ligesom Gier – med to 20-bitsinstruktioner pr. ord. Det var jeg ikke opmærksom på, fordiGier havde 42-bits ord. Men de to sidste bits var flagbits oguden betydning, fortæller han ivrigt. I øvrigt havde den russi-


Charles SimonyiFødt den 10. september 1948 i Budapest, Ungarn. I 1966 flyt-tede han som 17-årig til Danmark og arbejdede på Regne-centralen. I 1968 begyndte han på University of Californiaat Berkeley, hvorfra han blev bachelor i 1972. I 1977 færdig-gjorde han sin doktorafhandling på Stanford University.

Under studierne arbejdede han på Berkeley ComputerCorporation, en virksomhed som nogle af hans lærerehavde stiftet. Da Berkeley Computer Corporation gik kon-kurs, fulgte han i 1972 sammen med sine lærere over i detsiden så berømte Xerox Palo Alto Research Center, i dag-lig tale Xerox Parc.

På Xerox Parc er Charles Simonyi først i halvfjerdsernemed ved opfindelsen af laserprinteren, den personlige com-puter, klient/server teknologien, ethernet, den grafiskebrugergrænseflade (WYSIWYG, what-you-see-is-what-you-get) og musen.

Charles Simonyi står bag Bravo, det første tekst-behandlingssystem.

I 1981 forlader Simonyi Xerox Parc til fordel for denukendte Bill Gates og Microsoft. Her arbejder han i 21 årog er manden bag applikationsgruppen, der blandt andetudvikler Multiplan, Word og Excel. I 2002 forlader CharlesSimonyi Microsoft, for at hellige sig sit eget firma,Intentional Software. Virksomheden arbejder på at skabenye udviklingsværktøjer til software. Målet er at kildekodenskal se ud som softwarens design. Intentionen skal væresynlig i koden.

ske Ural II maskine også 40-tegns ord.Som han står der, personificerer han mere end et kvart år-

hundrede af epokegørende softwareudvikling – og arbejdetfortsætter.

Charles Simonyi har stiftet sit eget firma, Intentional Soft-ware, der arbejder med at udvikle programmeringssprog, derdirekte omsætter intentionen bag et program.

– Intentional Software har masser af rødder i den traditio-nelle danske måde, hvor man kommenterer koden. Den op-deling af intentionen og implementeringen er et vigtigt ele-ment i programmeringsstilen. Dengang var det naturligvis ihånden, fortæller han med henvisning til tressernes Algol-pro-grammer på Gier og RC 4000.

Dengang Danmark var i verdensklasseSelv om Simonyis optræden på den danske it-scene var ganskekort, har den gjort et stort indtryk på hans faglige arbejde. Hanhar engageret sig i Dansk Datahistorisk Forening, hvor han påårsdagen for den første danske computer, DASK, den 13. fe-

Charles’s gæstebudKærligheden til de gamle computere og Danmark fik i 1996 –på 30-årsdagen for hans ankomst til Danmark – CharlesSimonyi til at invitere otte af sine gamle kolleger fra Regne-centralen med koner til en slags jubilæum i hans enorme husi Seattle. Hele arrangementet var bygget over Gabriel AxelsOscar-belønnede danske film, Babettes Gæstebud, ogSimonyi bød også velkommen med general Lövenhjelms ordfra Karen Blixens pen:

– Miskundhed og sandhed mødes, mine venner. Retfærdog fryd skulle kysse hinanden, sagde han. På dansk.

I Charles Simonyis Villa Simonyi mødtes de gamle regne-drenge med ruller med hulstrimler, fotografier, en gammel”håndhuller” og Jørn Jensen, som vi tidligere har præsen-teret i PROSAbladet holdt foredrag om Regnecentralens før-ste maskine, Dask.

I øvrigt har Villa Simonyi egen flyveplads til helikopter –dog ikke til Simonyis private jetfly. Han har certifikat til beggedele. Huset i fem åbne planer er spækket med moderne kunstog udelukkende bygget af grå granit, hvidt puds, rustfrit stål,glas og teak. Sidstnævnte efter sigende, fordi CharlesSimonyi siden Gier-dagene har elsket lugten af teak.

Gier var bygget som et trefløjet klædeskab – i teak.

bruar næste år, vil fortælle om sit liv med udvikling af software.– I de år (halvtredserne og tresserne, red.) var Danmark i ver-

denseliten inden for softwareudvikling. Peter Naur (den dan-ske chef for udviklingen af Algol-compileren) var dengang enaf verdens dygtigste videnskabsmænd inden for datalogi. Spe-cielt inden for udvikling af compilere var Regnecentralen langtforan alle andre på den tid. I lang tid sagde jeg, at alt hvad jeghavde lært, lærte jeg i Danmark. Det var måske først i 1974, davi begyndte med at udvikle den grafiske skærm. Her var noget,som vi ikke havde lavet på Regnecentralen. Også musen ogWYSIWYG var nyt, fortæller Charles Simonyi.

Fra en dansk synsvinkel er det begrædeligt, at Danmark kunformåede at gøre sig bemærket på den internationale it-sceneen kort overgang.

– Men det er jo ikke usædvanligt. Gode teoretikere er somregel dårlig forretningsfolk. Xerox er den samme historie. Dethar ikke noget med Danmark at gøre. Ting går op og ned.Men Microsoft er ikke for nedadgående. Det må være undta-gelsen, vurderer Simonyi. ■

http://www.datamuseum.dk/site_dk/rc/dask/

Gier var bygget som et trefløjet klædeskab – i teak.


•••

L

TET

QE

BEI

CHI

INHAXX

MPTMAT

AF NIELS FRØLICH, MAPUTO

Mange udviklingslande kæmper en for-tvivlet kamp med deres økonomi. Lan-dene er fattige, statsinstitutionerne sva-ge og ofte et levn fra fortiden med dertilhørende byrokrati. De demokratiske ele-menter i samfundet er også svage, og derer udbredt tradition for korruption.

Overforbrug og misbrugOveni disse problemer kommer der såproblemer med at styre økonomien. Of-te ved staten ikke, hvor dens penge erhenne – likviditeten bliver stram, og detbetyder at f.eks. skolelæreren ude i pro-vinsen får sin løn med flere månedersforsinkelse. Indrapporteringen fra stats-organerne er mangelfuld, bilag forsvin-der, fordi de fysisk skal transporteres fle-re tusinde kilometer. Den måde, stats-organerne råder over midler på, funge-rer nærmest som en blankocheck og ind-byder til overforbrug og misbrug.

Svag stat, stærk familieDesuden skal man også forstå den socia-le og kulturelle sammenhæng statsappa-ratet fungerer i. Afrikansk tradition for-drer, at den, der har ressourcer, deler denmed sin familie, og familiebegrebet haren langt videre udstrækning end i Skan-dinavien. Staten er for svag til at kunneudspænde sikkerhedsnet under befolk-ningen, og man må derfor stole på egenkraft og fantasi i en meget hård kampfor at overleve.

Hjælper det?

Regeringen i Mozambique har besluttet sig til at få styr på sin økonomi. bl.a. ved at opbyggeet statsligt ERP-system for at forhindre svindel. En flok internationale konsulenter fra Brasi-lien, Cuba, USA, England og Danmark har sammen med en flok mozambikanere taget udfor-dringen op i en løsning baseret på open source.

Styr på økonomienMed international hjælp – herunderdansk – har den mozambikanske statbesluttet at prøve at få styr på sinøkonomi. Det sker i et stort pro-jekt ved navn SISTAFE under lan-dets ministerium for planlægningog finanser (MPF). Man håber atkunne få bragt likviditeten un-der kontrol, at forhindre de vær-ste unoder og svindel og læggegrunden til god regeringsskik pådet økonomiske område.

Statsligt ERP-systemEn del af projektet går ud på atopbygge et it-system der skalhåndtere den samlede statsøkono-mi: Udbetalinger, pengeoverførsler,bankkonti, ejendomsadministrationosv. Nærmest et statsligt ERP-sy-stem. Første skridt er at samle alle sta-tens konti i den mozambikanske nati-onalbank, dvs. overføre dem fra de kom-mercielle banker. Dette er i sig selv etstort arbejde, idet man for en hel del kon-tis vedkommende skal ud at finde destatslige ejere. Når disse konti er over-ført, skal der hver dag dannes en over-sigt over kontobevægelser og status, så-ledes at finansministeriet til stadighed haret ajourført billede af statens økonomi. Inæste fase skal finansministeriets afde-linger i landets 11 provinser være onlinemed et transaktionssystem á la e-ban-


Rede e-SISTAFE

• CPD Primario

• CPD Secundario

• DPPF do MPF 128 kbps 512kbpsl

PMB

NPL

LXC

EM

king, og endelig skal samtlige statsinsti-tutioner i provinsernes hovedstæder væ-re online på samme system i løbet af 2004og 2005. Landets kommercielle bankerer selvsagt skeptiske over for systemet,fordi det formindsker deres mulighederfor at arbejde med statens penge, dvs. degår glip af de rentetindtægter, de indtilnu har kunnet hale hjem gratis.

Forhindrer snydFor at vanskeliggøre snyd skal der frem-over tre forskellige personer til at bestil-le varer og tjenesteydelser, betale for ogmodtage leverancerne. Desuden vil alle

statsinstitutionerne tre gange om dagenmodtage opdateret status, og de vil ikkelængere kunne overtrække deres kontieller overskride den lovbefalede reserve-beholdning. Alle transaktioner og alletekniske begivenheder logges, og lognin-gen gemmes i fem år. Systemet vil na-turligvis ikke kunne forhindre avanceretsnyd, men hvis der er politisk vilje til atindføre et effektivt revisionssystem, såligger data parat.

Open sourceApplikationen programmeres efter J2EEmed en Oracle database som basis og ar-bejdsstationerne bruger Linux som ope-rativsystem. Grundlæggende arbejder helesystemet paa open source.

Privat, lukket netTelekommunikationsdelen af projektet

er meget omfattende. Det centraledatacenter i Maputo forbindes

med lejede kredsløb (tråd ellersatellit) til finansministeriets

11 provinsafdelinger i enstjernetopologi. Fra pro-

vinsafdelingerne grenesder så videre ud i en lo-

kal stjerne til de øvri-ge statsinstitutioner ibyerne. Det giver iførste omgang om-kring 200 lokalenetværk og senerehen op imod 500.De lokale netværkbestår af en rou-ter, en switch, etantal arbejdsstati-oner, en printerog en checkprin-ter. Der er ingenserver, fordi appli-kationen i Maputonås ved hjælp af enbrowser. Arbejdssta-

tionerne benytter sig afsikkerhed på portniveau

efter 802.1x-standarden,dvs. at kun en bestemt ma-

skine kan koble sig til en be-stemt netværksport. Hvis ikke

det er den rigtige maskine på denrigtige port, så lukkes den pågælden-

de port, og der sendes en alarm til net-kontrolcentret. Router og switch og til-hørende UPS er installeret i lukkederacks med sensorer, der overvåger tem-peratur, ventilation og dørlåsens tilstand.Hele nettet er et privat, lukket net, der

ingen fysisk forbindelse har til andre net-værk paa protokolstakkens niveau 3 ogopefter. Der er IPSec-kryptering igen-nem hele nettet, og i det hele taget er dertaget så mange sikkerhedsforanstaltnin-ger som muligt.

Sekundært datacenterI første omgang implementeres netvær-ket via et landsdækkende frame relay sy-stem, men netværket er designet således,at Wide Area-delen med lethed kan ud-skiftes med andre transmissionstyper,som f.eks. satellitbårne kredsløb. Dettekan blive nødvendigt af hensyn til op-petiden, idet Mozambique med jævnemellemrum rammes af voldsomme tor-nadoer. Derfor er der også planer om atoprette et sekundært datacenter i Beira,landets næststørste by, ca. 1000 km nordfor Maputo.

I datacentret i Maputo bliver alle net-værksenheder og servere duplikeret. Herinstalleres også overvågningsprogrammel(HPOpenView og CiscoWorks), der gørdet muligt at kontrollere alle enheder fracentralt hold, ligesom der installeres encentral GPS-styret tidsserver, der gør detmuligt at opretholde konsistent tid i helenettet – dette ikke mindst af hensyn tilrevisionen.

Logistisk problemBare at få rullet systemet ud til de første200 lokationer er et logistisk problem afdimensioner i et land med en svag tekno-logisk vidensbase og svag infrastruktur.Først skal der skaffes passende pakhusfa-ciliteter, så skal udstyret samles og testes,derefter skilles ad og pakkes, så transpor-teres ud til installationsstederne, samlesog testes igen og så endeligt kommissi-oneres, hvis ellers der er kabling og elek-tricitet derude. Alt i alt en udfordring, dervil noget.

Spændende opgaveMen vi er en flok internationale konsu-lenter fra Brasilien, Cuba, USA, Englandog Danmark, der sammen med en tilsva-rende flok mozambikanere har taget ud-fordringen op. Det er en utroligt spæn-dende opgave, der, når den engang er løst,måske kan danne skole for andre udvik-lingslande, der kæmper med de sammeproblemer. Ikke at man kan løse socialeog kulturelle problemer med teknologi,men måske kan et system, som det vi erigang med at implementere, skaffe albue-rum således, at der bliver kræfter til at ta-ge fat på de andre problemer. ■


AF KARSTEN BENGTSSON,SAN FRANSCISCO

Uden for en outsourcing-konference iSan Francisco står op mod 50 aktivister.De holder alle skilte og bannere, der pro-testerer mod en af de nyeste trends in-denfor it-branchen – nemlig såkaldt offs-hore outsourcing af it-relaterede jobs –hovedsagligt til lande som Indien ogRusland.

- Offshore outsourcing ødelægger he-le vores kvarter her i Silicon Valley. Detfjerner godt betalte jobs og ødelægger deni forvejen svage økonomi i området, si-

Eksport afit-jobsI USA er den stigende eksport af it-jobs til lande som Indien ogRusland kommet i offentlighedens søgelys. Det er sket efter, atinteresseorganisationen WashTech har offentliggjort en internsamtale blandt IBM-chefer om emnet. PROSAbladet har i denanledning talt med Marcus Courtney fra WashTech.

ger Joshua Sperry, der repræsenterer denlokale Silicon Valley-afdeling af fagfor-eningen Communication Workers ofAmerica (CWA).

Ifølge analyseinstituttet Forrester Re-search vil op mod 3,3 mio. service-beto-nede jobs blive flyttet til udlandet indenår 2015. Hermed vil godt to pct. af allejobs blive ført uden for USA’s egne græn-ser. Den nye trend rammer it-industriensærlig hårdt. Forrester Research skriversåledes i en nyligt offentliggjort rapport,

at godt 450.000 computer-relateredejobs vil forsvinde til udlandet inden forde næste 12 år. Herefter vil hele otte pct.af alle computer-relaterede jobs blive førttil udlandet.

- Det er en meget alvorlig situation,som hele it-sektoren må se i øjnene, si-ger Dabashish Sinha fra researchfirmaetGartner Inc. Det er en megatrend indenfor hele it-branchen.

Som eksempler kan nævnes, at software-firmaet Oracle vil øge dets repræsentati-on i Indien fra 3200 it-arbejdere til hele6.000 arbejdere. Microsoft vil ligeledesfordoble sin repræsentation i Indien, ogit-konsulentfirmaet Accenture har allere-de 4,400 lokale medarbejdere i Indien,Rusland, Kina og på Filippinerne.

Billigere lønningerDet er først og fremmest billigere lønnin-ger, der får mange it-firmaer til at benyttesig at såkaldt offshore outsourcing.

- Man kan ansætte en nyuddannet Ja-va-programmør i Indien for en årsløn på5.000 dollar (ca. 40.000 kr.) mod en lønpå 60.000 dollar (ca. 480.000 kr.) her iUSA, siger Stephanie Moore fra Forre-ster Research.

En af de organisationer, der arbejderfor at begrænse it-firmaers brug af out-sourcing af arbejdskraft til tredje verdenslande, er interesseorganisationen Wash-Tech (The Washington Alliance of Tech-nology Workers), der samarbejder medfagforeningen CWA.

WashTechs kampagne fik navnlig vindi sejlene efter, at organisationen fik fing-Foto: www.washtech.org


rene i en intern telefonoptagelse, hvorflere topchefer fra IBM diskuterede detdelikate emne. Optagelsen blev placeretpå en intern webside, men en forargetIBM-medarbejder overgav materialet tilWashTech. På båndet høres blandt IBM’sdirektør for globale anliggender, TomLynch, som giver udtryk for sin bekym-ring over, hvordan koncernen skal slip-pe af sted med at flytte tusinder af it-jobs til udlandet, samtidig med at denamerikanske økonomi kører på lavblus,og mange it-medarbejdere er arbejdslø-se.

- Der er meget lidt staten kan gøre forat standse offshore outsourcing. Derforkan man frygte, at mange medarbejderei stedet vil finde en løsning gennem øgetorganisering i diverse fagforeninger, si-ger en skræmt Lynch blandt andet påbåndet, som WashTech overgav til enreporter fra The New York Times, derskrev en større historie om sagen.

- Den artikel blev afgjort startskuddetfor vores kampagne, indrømmer MarcusCourtney talsmand for WashTech, somhar hovedsæde i byen Seattle.

- Outsourcing har skabt en hel ny ind-stilling til fagforeninger blandt traditio-nelt fagforenings-træge it-folk, sigerCourtney.

- Det har vist at ved at arbejde sam-men, kan vi forberede alles vilkår.

Øget interesseDen øgede interesse har blandt andetgivet sig udtryk i, at WashTech har fået16.000 abonnenter til deres online ny-hedsbrev – et temmelig imponerende tal,når man tager i betragtning, at organisa-tionen kun har 320 betalende medlem-mer.

Ifølge Courtney lykkedes det endvidereinteresseorganisationen at generere13,000 protest e-mails, der alle blev sendttil den amerikanske kongres. Det har få-et flere af de amerikanske folkevalgte tilat tage spørgsmålet op – blandt andethar The General Accounting Office net-op iværksat en større undersøgelse af heleidéen om offshore outsourcing.

- Jeg mener, at en grundig undersøgel-se af hele spørgsmålet om outsourcingsom en job-trend vil give os en bedre for-ståelse af, hvad der i virkeligheden fore-går inden for it-sektoren, udtaler det de-mokratiske kongres-medlem AdamSmith som en begrundelse for at iværk-sætte undersøgelsen.

Ifølge Washtechs Marcus Courtney ersituationen dog klar. Han mener, at deter enøjet, at it-firmaerne kun skæver til

lønforholdene, når de vurderer, om jobsskal flyttes til den tredje verden. En ræk-ke andre forhold som arbejdssikker-heds- og miljøregler burde også spilleind.

- Det er for ringe, at hightech-firmaersom IBM, Microsoft, Oracle og Sun kuntænker på økonomiske besparelser og ik-ke på eksempelvis miljø- og arbejdsfor-holdene i de lande,” siger Marcus Court-ney til PROSAbladet.

- Men de relativt fattige lande er velinteresserede i disse hightech-jobs?

- Det er muligt. Men det må væremuligt for disse lande at skabe sig en øko-nomi baseret på hightech – uden at deskal tage jobbene fra os.

- Mange økonomiske eksperter talerom et såkaldt ”opsving uden jobs”. Erdet, hvad vi er ved at se her?

- Absolut. Det kan man se her i Se-attle-området, hvor der er 10% arbejds-løshed blandt IT-folk. Alligevel taler manom, at vi er ved at opleve et økonomiskopsving indenfor IT-sektoren. Men hvadhjælper det, når der ikke kommer flere iarbejde?”, slutter Marcus Courtney fraorganisationen WashTech, der i Cyber-space holder til på adressen:

www.washtech.org ■ ■ ■ ■ ■


AF ANNE ØSTERGAARD, NÆSTFORMAND

I IT-POLITISK FORENING

Allerede i 2001 udkom Statskonsultsrapport: „Kan Linux og åben program-vare benyttes i forvaltningen?“ Udviklin-gen af FLOSS- programmer til brug påde enkelte pc’er er i rivende udvikling.Derfor bliver der i de fleste lande i ver-den hele tiden fulgt op på status for ud-viklingen. Det har bevirket, at flere sta-ter, kommuner, storbyer, virksomhederog private, nye brugere lader sig overbe-vise og begejstre over alle de valgmulig-heder og friheds- og informationsrettig-heder, åbent programmel tilbyder sinebrugere.

Fri konkurrence på lige vilkår enforudsætning for demokratiDet gav genlyd og store overskrifter iAftenposten, Norges største dagblad, da„Staten sa opp Microsoft-aftale“.

- Vi synes, at den aftale, vi har haft medMicrosoft, i virkeligheden har givet Mi-crosoft et monopol på et område, hvorvi er tjent med at få konkurrence, udtal-te arbejds- og administrasjonsministerVictor Danielsen Norman til NRK,Norges radio. Hans pointe bliver under-streget af det faktum, at offentlige ind-køb udgør en meget betydelig andel afde samlede offentlige udgifter. Desudenhar statens valg af programmer en afsmit-tende virkning på, hvad private og virk-somheder vælger.

Alle lande stræber efter at undgå mo-nopoldannelse og skabe fri konkurrencepå lige vilkår, så lovgivningen om offent-lige indkøb kan komme til at virke efterhensigten. Det er derfor nødvendigt, atmyndigheder laver et check på deres reg-ler og rutiner, således at der reelt skabesens vilkår, en såkaldt ” leveled playing

Open source i Norge:

Foregangslandet forfri software i NordenNorge var det første nordiske land, hvor staten beslut-tede at undersøge, hvordan fri og open source-soft-ware kan benyttes i den offentlige forvaltning. FLOSS erforkortelsen for Free/Libre Open Source Software.

field”, når staten og andre offentligemyndigheder fastsætter udbudsvilkår vedlicitationer.

Åbenhed i forvaltningenI såvel Norge som Danmark har statsli-ge myndigheder gennemgået al lovgiv-ning med henblik på at sidestille elek-troniske og traditionelle medier. Dettearbejde er ved at være færdigt. Tilbagestår at få etableret en sund, tidssvaren-de og fornuftig praksis, således at bor-gerne kan have størst mulig tillid til denoffentlige forvaltning. Åbenhed i for-valtningen og tydelige regler er netopen forudsætning for gennemskuelighedog gennemsigtighed. Det er også nød-vendigt for at have adgang til ældre da-ta for at kunne redegøre for et udvik-lingsforløb. Nu gemmes vor historieogså elektronisk.

Teknologiens konsekvenserTeknologirådet i Norge arbejder med enrapport om programvarepolitik: En eks-pertgruppe vil arbejde med vigtigespørgsmål som demokrati, standarder,sikkerhed og konkurrence. Rapportenkommer i april 2004.

Linux i norske skoler –et flagskibsprojektDet mest prominente norske projekt er”SkoleLinux”, som også bliver oversat tiltysk. Både store og mindre norske kom-muneskoler har allerede skiftet til GNU/Linux, og flere er i gang med at følgeefter på grund af succesen. Det er gåethurtigt i Bergen Kommune, hvor deranvendes GNU/Linux i alle grundsko-lerne. På nettet er der blevet oprettet en

side, der oplister, hvilke skoler, der harerfaringer med anvendelsen af GNU/Li-nux. Så kan nye skoler hurtigt se, omder er hjælp at hente i nærområdet, så etsamarbejde kan sættes i gang.

FLOSS på højere læreanstalterDet er velbevaret hemmelighed, at flereuniversiteter ikke blot i Norge, men i heleverden har anvendt FLOSS- programmergennem lang tid. Oslo Universitet, Han-delshøjskolen B1, Højskolerne i Oslo,Østfold og Agder, for bare at nævne etpar eksempler. Det vil være oplagt, atstaten og andre offentlige myndighederdrager nytte af de positive erfaringer, somuniversiteter og højskoler overalt i Nor-den allerede er i besiddelse af. Disse er-faringer burde kanaliseres ind i et vid-ens- og erfaringscenter, et ”Center ofExcellence”, som man har det i for ek-sempel Tyskland, Frankrig og Holland.

FLOSS i forskningenOveralt, hvor man har behov for at fore-tage større matematiske beregninger, eg-ner de frie programmer sig. Man kansætte mange pc’er sammen i „clusters”og derved udnytte den store samlede ka-pacitet. Norsk Polarinstitut anvenderFLOSS i sin videnskabelige virksomhedog Norsk Elektro Optik A/S anvenderGNU/Linux, blandt andet til kontrol afgasrørledninger i Nordsøen.

SundhedssektorenSundhedssystemet fattes altid penge.Derfor er FLOSS blevet en god mulig-hed for at opnå besparelser uden at gåpå kompromis med kvaliteten på pro-grammerne. Desuden kan programmer-


ne målrettes til at dække brugernes egnesærlige behov.

Kan man baseresin forretning på FLOSS?Store virksomheder som Star Shipping iBergen anvender fri software. I det heletaget er FLOSS populært i forretnings-verdenen, bank, forsikring og shippingog inden for kunst-, design-, film- ogmusikverdenen og i landbruget for blotat nævne nogle af de vidt forskellige an-vendelsesområder. I den internationalefilmindustri anvendes GNU/Linux til atlave animation, blandt andet i sciencefiction-film. Et andet interessant eksem-pel er et selskab, som hedder ItsOpen.De er i færd med at kreere en skrædder-syet løsning til optikere, som er baseretpå FLOSS.

Folkeoplysningen og fritidenNorske biblioteker, Bibliotek- SystemerA/S og Norsk TV 2 er nogle eksemplerpå kulturinstitutioner, som anvender friprogramvare.

Norsk FLOSSNorge er ophavsland til verdenskendtsoftware, f.eks. browseren „Opera”. Ope-ra distribueres ganske vist som lukketprogrammel. Men folkene bag Opera ermeget optagede af at anvende åbne stan-darder og er samtidig ihærdige bekæm-pere af softwarepatenter. Et andet eksem-pel er softwarevirksomheden „Trolltech“,der siden 1994 har skrevet programmerog givet support til sine kunder. På en

åben høring afholdt af Teknologirådet iNorge den 3.september 2003 udtalteTrolltech -at FLOSS var særlig egnet tiloffentlig informationsbehandling.På grund af:• Informationstilgængeligheden: Åbne

standarder er reglen.• Tilpasningsmuligheden: Ændring og

tilpasning af programmer er udenvidere tilladt.

• Økonomien: Brugsværdien og ro-bustheden øges proportionalt medantallet af brugere og programmører.

• Økonomien: Open source-softwarekræver mindre maskinressourcer.

• Sikkerheden: Open source-softwareer mindre udsat for virus og orme.

På alle disse områder er open source-soft-ware bedre. Offentlige fællesorganer børtilrettelægge udvalgte åbne programmertil brug i offentlig sektor (som UNI-NETT og Skolelinux gør i dag).

Den 30. september afholdt Nærings-og Handelsdepartementet sammen medTeknologirådet et seminar i Oslo om:”Informationssamfundet for alle: Tekno-logi, brugervenlighed og et åbnere sam-fund”. Det er under eNorge, at dette ini-tiativ er blevet sat i gang. På seminarettalte blandt andre Jon ”Maddog” Hallom demokratisk teknologi ved hjælp afåben kildekode.

Mulighed for lokal supportSupport kan normalt hurtigt findes pånettet. Men der er altid en lang række store

og mindre store virksomheder, der er klartil at tegne 24-timers support-aftaler medlokale brugere, uanset at det ikke er dissevirksomheder, der har udviklet eller leve-ret programmerne. Det kan de gøre, for-di de kender de almindeligste program-pakker, og fordi de har adgang til at læsekildeteksten, der er åben.

Pengene og ekspertisenbliver i landetDette giver mulighed for national, regi-onal og lokal indtjening.

På sigt vil det bevirke, at der blivermulighed for at specialisere sig lokaltog inden for visse specialer og fag. Ifremtiden vil det nemlig ikke være nokat være teknisk ekspert. Der vil blivebehov for personer, der kan både tek-nik og noget andet f.eks. inden for ship-ping, bank, sundhed, kunst, musik el-ler andet.

IndenlandskkundskabsopbygningDen viden, man skaffer sig ved brug afFLOSS, forøges i en stadigt stigendekurve, fordi programmerne på basalepunkter ligner hinanden i den måde, deer konstrueret på. De er, som man si-ger, UNIX-lignende og modulært op-byggede. Det kan derfor godt betale sigat anvende tid og kræfter på at dygtig-gøre sig, både for informationssamfun-dets og den personlige udvikling og til-fredsstillelses skyld. ■

Foto:Leo Gullbring, Polfofo

Links:Statskonsults rapport fra marts 2001:www.statskonsult.noTeknologirådet i Norge om Program-varepolitik:www.teknologiradet.noTestskolerne kan findes på:ht t p : / / d e v e l o p e r. s k o l e l i n u x . n o /index.html.enHøjskolen i Agder: www.hia.noTeknologirådet i Norge, åben høring3.september 2003:www.teknologiradet.no/På www.linux.no/linuxbrukere.html fin-des en længere liste over norske Linux-brugere.Informationssamfundet for alle:Helsetilsynsmyndighederne i en langrække kommuner fra nord til syd i Norgeanvender FLOSS programmel.Søg efter www.helsetilsynet.no



Girlz Nighti PROSA

Kvinder & Økonomim/ Danica

Få styr på din økonomi

Mandag den 8. Decemberkl. 17.30

indbyder PROSA dig tilen Pigeaften i

samarbejde med Danica.

Der vil være fokus,overblik og gode råd athente, inden impulsive

julegaveindkøb ogjanuarudsalget lurer

forude og truer voressaldobalance.

Så tøv ikke – kom og fåen fornøjelig aften med

andre piger-der vil være drikkevarerog et lettere traktement.

Vi ses i kælderen iAhlefeldtsgade 16,

1359 Kbh K

Tilmelding til MaleneMeisner på

[email protected]/oest

Tirsdag den 2. december vil PROSA/ØST gerne se dig tilen informativ aften med efterfølgende Julefrokost. Vi

byder velkommen til de nye medlemmer af PROSA/ØST ogfortsætter aftenen med oplæg og debat.

Kl. 16.30 er der velkomst og intro for de nye medlemmer

kl. 18.00 starter Cafe ØST

PROSAs formand Peter Ussing vil fortælle omOffshore Oursourcing.

Efterfølgende vil PROSA/ØST byde pået lille Julefrokost Traktement.

Arrangementet foregår i PROSA,Ahlefeldtsgade 16, kld.

1359 København K

Vi har cirka plads til 30 deltagere så hurtig tilmelding viamail til

[email protected] er tilrådeligt.Ved deltagelse i Intro-mødet kl. 16.30 – husk at tilføje det

CAFE-ØstØst-projektet, Malene Meisner

Café ØST

Formålet med pjecen er at give PROSA’smedlemmer et generelt indblik i de ferie-regler som er gældende på arbejdsmarke-det. Pjecen er opbygget på den måde, atefter hvert kapitel følger de kommentarer,som er relevante i forhold paragrafferne.Siden ferieloven blev vedtaget i 1938, er deri med tiden af folketinget foretaget ændrin-ger som hovedsagligt har drejet sig om fe-riens længde og størrelsen på feriegodtgø-relsen. I forbindelse med den seneste ved-tagne lovændring, som blev vedtaget i år2000, har man bevaret principperne i ferie-loven. De væsentligste ændringer, som ervedtaget er, overførsel af ferie fra et ferieårtil et andet, sygdom ved ferie, ændring fra6-dages ferieuge til 5-dages ferieuge. Udover de rettigheder som fremgår af ferie-loven, kan der på overenskomstniveau el-ler i virksomheder uden overenskomst-dækning være aftalt bedre vilkår, f.eks.:Højere ferietillæg end 1%.

Ny FerielovspjeceNy FerielovspjeceNy FerielovspjeceNy FerielovspjeceNy Ferielovspjece


AF PETRA HUSUM, FREELANCE

Forbrugerinformationen har i forvejenmarkeret sig stærkt som fortaler for bru-gen af open source både for private, forvirksomheder og i den offentlige admi-nistration.

I en pressemeddelelse i forbindelse medlanceringen af hjemmesiden skrev For-brugerinformation, at formålet med si-den er at gøre det nemt for forbrugerenat få et overblik over, hvilke open-sour-ce-programmer, der er til rådighed, ogat gøre det nemt at hente og installereprogrammerne til eget brug.

Nordicos.org udfylderet tomrumJeg tror bestemt, at Nordicos.org udfyl-der et behov, der længe har været der.Open source-software er for mange men-nesker omgærdet med en del mystik. Detkan være både berettiget og uberettiget,men bare det, at der nu findes et sted,der tager udgangspunkt i, hvad man somforbruger har behov for i en konkret si-tuation, som giver et overblik, og somforsøger at forklare tingene i et ikke-tek-nisk sprog, er et rigtig godt skridt på ve-jen. For mennesker, der er interesseredei open source, men som har svært ved atfinde et udgangspunkt, er Nordicos.orget godt sted at starte.

ScenarierHjemmesiden er logisk og konsistentbygget op. Man kan vælge at tage ud-gangspunkt i den situation man er i, herkaldet scenarier, hvoraf der er 6. Et afdem er f.eks. Hjemmebruger-scenariet,der foreslår programmer til mail, surf ogtekstbehandling. Et andet er Linux-sce-

Open source for brugere

I august lancerede Nordisk Ministerråd en fælles nordiskhjemmeside, hvor forbrugerne kan hente open source-programmer til både privat og professionel brugwww.nordicos.org. Hjemmesiden er lavet af Forbruger-informationen i Danmark, og formålet er at gøre det nemtfor forbrugeren at få et overblik over, hvilke open-source-programmer, der er til rådighed, og at gøre det nemt athente og installere programmerne til eget brug.

nariet, der beskriver, hvordan man skif-ter operativ-system til Linux, og et tred-je er Virksomhed-scenariet, der givervirksomheder bud på, hvordan de kanomlægge deres hjemmeside til open sour-ce via Apache og MySQL. Her ud overer der scenarierne børn, lyd og grafik.

ProgrammerMan kan også tage udgangspunkt i dentype program, som man har brug for. Iafsnittet ’Programmer’ findes en liste overde mest almindelige open source-pro-grammer/projekter samt informationerom hvert af dem. Hvert program er ka-tegoriseret på tre forskellige måder: 1.Efter type (p.t. 15 forskellige typer så-som uddannelse, kontor, e-mail, økono-mi), 2. Efter erfaringsniveau (4 niveau-er) og 3. Efter operativsystem (Linux,Mac, Windows). Så det er nemt at findelige det program, man er interesseret i.Og her kommer man så til nok de stær-keste faciliteter på Nordicos.org – nem-lig omtalen af de enkelte programmer/projekter. Efter samme genkendelige ska-belon er alle programmerne beskrevet udfra nedenstående emner:

• Funktionalitet – der beskriver hvadprogrammet kan bruges til

• Historie – links til historien bag pro-grammet/projektet – oftest til pro-grammets egen hjemmeside

• Installering – korte installationsop-lysninger til de respektive platformesamt links til downloadsider og in-stallationshjælpesider

• Dokumentation – links til brugerma-nualer, FAQs, systemkrav, artikler m.v.

• Hjælp – der giver links til de forskel-lige hjælpemuligheder for det enkel-te program. Det kan f.eks. være over-sigter over support, links til bruger-grupper, mailinglister, IRC-chat, de-batfora, Twikis osv.

• Tilpasning – links til muligheder fortilpasning med f.eks. plug-ins ogskins.

• Klassifikation – her kategoriseres pro-grammet efter programtype, bruger-niveau og efter hvilken platform, detkan køre på.

Platforme og skærmdumpsI højresiden af skærmen kan man ud forhvert program finde små kasser, hvorman nemt og hurtigt kan se hvilken plat-form, programmet kører på, hvor der erinformative tekster og links til down-loads, og hvor der er eksempler påskærmdumps.

I afsnittet ’Links’ genfinder man delinks til dokumentation, support ogdownload, man fandt under det enkelteprogram samt en masse andre gode ogbrugbare links, f.eks. til forskellige bru-gergrupper.

Mange vil stå afSom man kan se af ovenstående, erNordicos.org nærmest at betragte somen opdateret, tematisk linkoversigt, hvorder er lagt vægt på at finde frem til debedste programmer, og herefter guidebrugerne til de steder på internettet, hvorde finder den bedste information oghjælp til installation og brugen af pro-grammerne. Men hermed er man ogsåmeget hurtigt ude på hjemmesiderne forde respektive projekter/programmer. Ogdet er jo også her det sner. Til gengælder det også her, at nogle (mange?) bruge-re vil falde fra. Siderne er jo oftest påengelsk, og brugervenligheden for slut-brugere er ikke altid sat i højsædet. Rig-tig mange brugere, der lige kan finde udaf at installere et Windows-program fraen cd, vil meget hurtigt stå af overfordisse meget teksttunge sider fyldt medfagtekniske termer.

Det ville være et kæmpe arbejde at skul-le konvertere installationsoplysninger,dokumentation og andet fra disse sider


til brugermanualer på dansk for almin-delige brugere. Det ville også være et Si-syfosarbejde, da programmer og doku-mentation jo hele tiden udvikler sig ogbliver ændret. Men det ville rykke at gi-ve slutbrugerne vejledninger om instal-lation og brug på en måde og i et sprog,som netop var henvendt til denne grup-pe. Oftest er det jo udviklerne selv, derskriver disse vejledninger, og de har detmed at tage mange ting for givet. I en visudstrækning har Nordicos.org fulgt oppå dette med kortfattede anvisninger, ogman kan håbe på, at der bliver råd og tidtil at udbygge dette arbejde.

Hvad er open source?Som det sig hør og bør, er der påNordicos.org et helt afsnit sat af til defi-nitioner af free software og open source.Der er forklaringer på de forskellige ty-per af licenser og kategorier. Væsentligeting at have med på en hjemmeside omopen source-software, men der er ikkegjort meget ud af formidlingen, og derkunne også være andre spørgsmål omopen source, der kunne interessere for-brugerne.

Dels kunne man ønske sig en mereforenklet og pædagogisk gennemgang afde forskellige begreber, så det blev merebrugbart for almindelige brugere, derf.eks. bare gerne vil vide, om det nu erlovligt at kopiere sit favoritprogram ogforære det til vennerne eller lægge det udpå internettet.

Der mangler en FAQDels kunne man også benytte lejlighe-den til at omtale og præcisere svarenepå nogle af de spørgsmål, man ofte hø-rer, når talen falder på open source,f.eks.:

• Er open source mere driftsikkert endWindows?

• Er programmerne lige så gode og li-ge så brugervenlige?

• Er open source billigere for min virk-somhed?

• Er open source-produkter ikke for-færdeligt svære at installere?

• Kan jeg få virus, hvis jeg bruger opensource?

Og det ville være fint med nogle svar/betragtninger på den slags spørgsmål påNordicos.org. Ikke at der findes en en-degyldig sandhed, men der er efterhån-den gjort så mange erfaringer og udgivetså mange rapporter, at nogle tendenserkan udtrækkes – og om ikke andet kanman offentliggøre disse erfaringer.

En fin udvælgelse, menhvor er CMS-systemerneDet må have været en svær balancekunstat udvælge de rette programmer. Hvisman kigger på hjemmesider somfreshmeat.net og sourceforge.net, derdistribuerer open source-software, er an-tallet af programmer/projekter megetstort. F.eks. findes der på freshmeat.net

433 helt færdigudviklede programmerunder open source-licens til slutbrugere– heraf 228 programmer til Windows-platformen. Det er derfor en kunst at fin-de det mest relevante og det bedste, ogdet synes jeg er lykkedes fint for skaber-ne af Nordicos.org. Der er tydeligvis kunmedtaget programmer/produkter, der ergennemprøvet, og den stil må vi håbeholder. Dog skulle antallet af program-mer udvides hen ad vejen.

Jeg savner f.eks. nogle af de gode opensource-CMS-systemer. Der er nok fore-taget et bevidst valg her, men flere af disseprodukter ville gøre god fyldest på pro-duktlisten og i Virksomhedsscenariet.F.eks. ville det fremragende CMS-systemTypo3, der blev omtalt i det seneste num-mer af PROSAbladet, være et rigtig godtalternativ til mange små og mellemstorevirksomheder. Og hvad med Plone ogPostNuke! ■


Mødet indledtes med et velkommen fraMogens Sørensen. Derefter blev HansIrgens og Christen Plum valgt som diri-genter.

Frank Lerholt blev valgt som referent.Stemmeudvalget: Der blev udpeget 3stemmetællere

Generalforsamlingens lovlighed blevgodkendt, og man gik over til Bestyrelsensog udvalgenes mundtlige beretninger.

Beretningen er som sådan optrykt iindkaldelsen. Thomas Kølle gennemgikkort beretningen, og man lagde vægt på,at ØST med sine forholdsvis mangemedlemmer skulle have en stor indfly-delse på politikken i Landssammenhængvia sin repræsentation i PROSAs Hoved-bestyrelse og diverse udvalg.

Malene Meisner og Henrik Kroosfremlagde beretningen for ØST-projek-tet. Blandt andet lagde man vægt på hver-vekampagner, bl.a. SMS-projektet. ØST-projektet (projektet har til formål at ska-

Kort referat afPROSA/ØSTs generalforsamling

be faglig aktivitet og hverve nye medlem-mer, primært på arbejdspladserne, red.)blev vendt og drejet, og man var enigeom, at det skulle fortsætte.

Beretningen fra bestyrelsen og udvalgblev vedtaget.

Peter B. Rasmussen gennemgik regn-skabet.

Regnskabet blev vedtaget.Handlingsplanen blev fremlagt af

Mogens Sørensen, Henrik Kroos, JanIrgens og Malene Meisner.

Der var stor diskussion om, man skul-le gå ind for kollektive overenskomstersammenlignet med individuel medlems-service.

Desuden blev Christen Plums forslagvedrørende en strategikonference vedtaget.Pengene dertil blev fundet i budgettet.

Handlingsplanen blev derved vedtagetmed ændringer.

Budget og kontingent blev vedtagetmed den ændring, at de arbejdsløses kon-

tingent ikke stiger.Derudover blev også vedtægtsændrin-

gerne vedtaget.

Valg af medlemmertil bestyrelse og udvalgJan Irgens blev valgt til Hovedbestyrel-sen med Henrik Kroos som suppleant.

ØSTs Bestyrelse:Anders Wittrup, Thomas Kølle ogPeter B. Rasmussen.

Suppleanter:Jacob Gram, Lars Guldbæk ogGunnar Lind

Revisorer:Christen Plum og Hans Irgens

Revisorsuppleanter:Morten Rønne og Palle Lolk

AF BJØRN WEST, MEDLEM AF PROSA/ØST

AF KIM DEHN NIELSEN, PROSA/CSC

PROSA/CSC holdt sin ordinære gene-ralforsamling d. 28. oktober. PROSA/CSC in-sourcer medlemmer fra TDC,ISS og Tryg-Nordea m.fl. På vores ordi-nære generalforsamling bød vi velkom-men til mange nye PROSA/CSC-med-lemmer. PROSA/CSC ConsultingGroup Øst og Vest er klubber, som erstiftet i årets løb.

Forsamlingen overstod hurtigt de „for-udsigelige“ valg og kastede sig over deaktuelle emner. OK-04, outsourcing,udflagning af arbejdspladser, opgavesi-tuationen, de mange individuelle med-lemssager og amerikansk personalepoli-tik var de emner, som gik igennem be-retningen og debatten derefter.

Kort resumé fraCSC’s generalforsamling

PROSA/CSC’s bestyrelser m.v. 2003-04.

PROSA/CSC:Kim Dehn Jørgensen GIS H.B. repræsentantInger Colding-Jørgensen DKMette Gulstad GISLotte Mikkelsen DK Bestyrelsesmedlem i CSC Danmark A/SJens Axel Hansen GIS H.B. SuppleantAnne Lund Dam DK Suppleant - DK klubHenrik Etzerodt GIS Suppleant - GIS klubJens Ditlev Nielsen CG-øst SuppleantKim Billing CG-øst SuppleantPer Salomonsson CG-vest SuppleantPeter Gulstad DK Suppleant


PROSA/STAT holdt generalforsamlinglørdag den 25. oktober 2003. Vi starte-de lidt forsinkede kl. 13.15 (togproble-mer), men trods alt mødte der medlem-mer uden tillidsposter i bestyrelsen op.Desuden deltog repræsentanter for for-bundet og ØST som observatører. Ge-neralforsamlingen forløb godt og i engod tone.

Der blev vedtaget et ændringsforslagtil vedtægterne, der gør det muligt at væremedlem af både STAT og en anden lo-kalafdeling. Formålet med denne beslut-ning er, at det skal være muligt at væreaktiv i den lokalafdeling, der ligger tæt-test på ens opholdssted. Specielt for lo-kalafdelinger som STAT, med en storgeografisk spredning, kan det være sværtat deltage i STATs aktiviteter, mens detf.eks. ville være mere enkelt at deltage iaktiviteter i VEST.

Hovedemnet var selvfølgelig forhol-det til Personalestyrelsen. Det gælderbåde afslutningen af organisationsaf-talen samt den konkrete sag i Hjem-meværnet (se PROSAbladet oktober2003). Organisationsaftalen er ikke

Rapport fra PROSA/STATsgeneralforsamling

færdig, selv om indholdet for længster forhandlet på plads. Det blev beslut-tet at indkalde til APR-møde (repræ-sentantskabsmøde) for at diskutere si-tuationen. Selve organisationsaftalenskal i henhold til PROSA/STATs ved-tægter godkendes ved urafstemning forat være gyldig.

Henrik Jordt, der er stedfortrædendetillidsrepræsentant i Hjemmeværnet, gaven grundig gennemgang af sagsforløbetved overflytningen til PROSA. Sagenhavde også været behandlet på STATsmøde for tillidsrepræsentanter den 22.oktober 2003, der havde fremsat en ud-talelse om sagen. Generalforsamlingentilsluttede sig enstemmigt denne udta-lelse, som du kan se andet sted i dettenummer af PROSAbladet.

Bestyrelsen blev genvalgt, men det varikke muligt at finde en suppleant til ho-vedbestyrelsen, hvorfor generalforsam-lingen bemyndigede bestyrelsen til atudpege suppleanter efter behov.

Generalforsamlingen sluttede kl. 17,hvorefter STAT var vært for en middagfor de fremmødte.

AF KNUD ERIK PEDERSEN, BESTYRELSESMEDLEM I PROSA/STAT

Vi finder det er uacceptabelt at Persona-lestyrelsen ensidigt, uden forudgåendevarsel og forhandling, nyfortolker gam-le aftaler til skade for de ansatte og ar-bejdspladsen.

Det er uacceptabelt, at enkeltpersonertages som gidsler i en sag, der handlerom Personalestyrelsens ønske om at tvin-ge PROSA/STAT over på ny løn og fåPROSA/STAT og HK/STAT til at ind-gå en fælles organisationsaftale. Det ersvært at opfatte denne sammenkædning

Redaktionen har modtaget en klage fratillidsfolkene i Hjemmeværnet:

Vedr. artikel i PROSAbladetnr. 10 omhandlende gidsel-tagning af 17 it-medarbejde-re i Hjemmeværnet.Undertegnede har med stor interesse læstartiklen og finder at indholdet giver etmeget rammende og præcist indhold afhændelsernes forløb. En stor ros til artik-lens forfatter!Dog finder vi, at illustrationen på side 5,forestillende en soldat i spring, stikkendeen bajonet i PROSAlogo og nederst ind-sat med Hjemmeværnets logo, er aldelesupassende, idet den omhandlende kon-flikt principielt er imellem PROSA og Per-sonalestyrelsen, hvilket artiklen også klartgiver udtryk for.Vi finder derfor at ovennævnte illustrationfjerner fokus fra den virkelige ”skurk” ogbringer Hjemmeværnet som helhed i etdårligt lys, hvilket bestemt ikke har væretvores hensigt.

Venlig hilsenChristian B.Høst TillidsrepræsentantHenrik Jordt Stedfortrædende tillidsrepræ-sentant

Beklagelse:Redaktionen beklager, at den aftrykte teg-ning med sit budskab ikke rammer denrette institution. Redaktionen har ikke hafttil hensigt at skabe uklarhed om sagenskerne med illustrationen.

På redaktionens vegneThor TemteRedaktør

17 it-medarbejdere i Hjemmeværnet er kommet klemme, fordi de skiftede fagforening. De trues med lønnedgang på 62.000 kr. igennemsnit. PROSA/STATs tillidsrepræsentanter, som var forsamlede til seminar i Odense den 22. oktober 2003, udtaler storutilfredshed med Personalestyrelsens ageren i denne sag.

som andet end et overenskomststridigtkollektivt kampskridt fra Personalesty-relsens side.

Vi støtter it-folkene i Hjemmeværnetog deres kamp. For os at se handler detom andet og mere end deres løn. De eruforskyldt havnet i en situation, hvorderes personlige velfærd udnyttes i etkynisk spil.

Vi kan ikke lade være med at knyttebegivenhederne sammen med den udvik-ling det offentlige som arbejdsgiver har

gennemgået i de seneste 5-10 år. For ek-sempel lønsystemer, hvor nogle ansattebetaler andre ansattes lønstigninger, demange arbejdsskader og fyringer af æl-dre medarbejdere ved sparerunder.

Vi ser frem, til at den aktuelle situati-on for vores kollegaer i Hjemmeværnetløses til deres tilfredshed.

PROSA/STATPROSAs tillidsrepræsentantseminar22. oktober 2003

Personalestyrelsens nytolkning uacceptabel

Udtalelse:


AF HANNE LYKKE JESPERSEN,FAGLIG SEKRETÆR

Det helt store debatpunkt var arbejds-løsheden

Med stadig flere arbejdsløse medlem-mer er det vigtigt, at PROSA ser på, hvadvi som organisation kan gøre. Diskussi-onen satte også sit præg på arbejdspla-nen, hvor det blev besluttet• At være opsøgende i forhold til at

skabe praktikpladser, f.eks. gennembrug af APR-netværket.

• At der indkaldes regelmæssige orien-teringsmøder for arbejdsløse med-lemmer.

• Fortsætte og udbygge arbejdet medat skabe målrettede workshops ogandre kompetenceforløb med særlighenblik på jobskabelse, som f.eks.webservices-gruppen i Århus. Arran-gementerne kan evt. laves i samarbej-de med andre fagforeninger og mågerne foregå på uddannelsesstederneinden for vort område.

• At skabe rammer for fælles fora forarbejdsløse medlemmer og medlem-mer i arbejde.

• At inddrage de arbejdsløse i dette ar-bejde

Herudover er det højt prioriteret, at derskal være aktiviteter i HELE det vestligeområde, bl.a. ved brug af skoler i områ-det.

APR-arbejdet herunder det årlige træfskal naturligvis også fortsættes ligesomarbejdet med klubber og arbejdspladser.

Af andre vigtige punkter kan nævnesafholdelse af velkomstmøder for nyemedlemmer og ikke mindst det krav, somer utroligt vigtigt og påtrængende nød-vendigt – uanset hvilken aktivitet vi ta-ler om – at udvide: at landsforeningenetablerer en medlemsportal bl.a. med etlukket rum til bestyrelserne.

PROSA/VEST afholdt gene-ralforsamling lørdag den 25.oktober. Generalforsamlingenvar i sjælden grad ramt afafbud, så der var ikke såmange deltagere. Det forhin-drede dog ikke en god gene-ralforsamling med en levendeog spændende debat.

Rapport fraVESTfronten

Hovedopgaverne i stillingen bliver:• Understøttelse af bestyrelsen i PROSA/STUD – dette inklu-

derer indkaldelse af møder, referatskrivning og inspiration.• Deltage i redaktionen af PROSIT som udkommer 6 gange

om året.• Lave og organisere arrangementer på studiestederne og det

årlige træf/Generalforsamling for PROSA/STUD.• Bistå med at vedligeholde netværk til de aktive medlemmer

på studiestederne, de respektive DSR’ere samt studieste-dernes ledelser.

• Vedligeholdelse af PROSA/STUDs websider.• Generelle hverveaktiviteter i samarbejde med PROSAs hver-

veområde.

Koordinator tilPROSA/STUD

Krav og ønsker:• Kendskab til it-faget, gerne gennem en uddannelse indenfor området• Medlemskab af PROSA• Afklaret holdning til fagbevægelsen• Evne til at udtrykke synspunkter skriftligt og grafiisk• Lyst til at arbejde i en politisk organisation og være med til at skabe resultater

Arbejdssted er PROSAs kontor i Odense.Jobbet indebærer en del rejseaktivitet samt aften- og weekendmøder.Den gennemsnitlige arbejdstid er 24 timer pr. uge.

Ansøgning sendes til [email protected] mærket „PROSA/STUD“ senest fredag den5. december 2003 kl. 12.00.

Yderligere oplysninger fås hos Carsten Larsen, faglig sekretær, mail: [email protected]. 3336 4198, mobil 2962 0295

PROSA har over 14.000 professionelle it-folk som medlemmer.Vi har egen a-kasse og kontorer i København, Århus, Odense og Aalborg.

PROS ITIT - STUDERENDES FAGBLAD

www.prosa.dk/stud


PROSAbladet modta-ger gerne indlæg fralæserne, men forbehol-der sig ret til at forkor-te bidragene.Send dit indlæg [email protected]

Anbefaler formanden open source?Peter Ussings Synspunkt i PROSAbladets oktobernummer resulterede i debat påPROSAs hjemmeside. Vi bringer her et uddrag:

Fra: Menigt medlemFra: Menigt medlemFra: Menigt medlemFra: Menigt medlemFra: Menigt medlem

Som der står i PROSAbladet,er rubrikken Synspunkt til rå-dighed for Hovedbestyrelsen.Det er mig derfor en gåde, atden bruges til religiøs opensource-forherligelse. Dette eren til tider ophedet debat, hvorijeg håber, at MIN fagforeninger neutral.

Da jeg (og alle de andre ifagforeningen), der lever af ogtrives med licenseret software,ikke kan ønske, at der fra ho-vedbestyrelsen side kommerbemærkninger som : „Kan jegforsikre dig for at nogle velvalg-te bemærkninger.... kan udlø-se ekstra rabatter“.

Jeg vil som medlem af fag-foreningen ikke finde mig i, atjeres position misbruges til atstøtte hverken for eller imod.Og da slet ikke udtale jer i enretning, der, hvis (gud forbydedet) blev taget alt for alvorligt,ville koste mig og mange an-dre deres arbejde.

I er sat i hovedbestyrelsen forat varetage bl.a. mine arbejds-mæssige interesser, ikke for atbruge positionen til at lukke minvirksomhed og gøre os ar-bejdsløse.

Dette er et indlæg af fagfor-eningsmæssig karakter og jegvil derfor ikke gå yderligere indi open source-diskussionen.

Svar fra: Peter UssingSvar fra: Peter UssingSvar fra: Peter UssingSvar fra: Peter UssingSvar fra: Peter UssingKære ”Menigt medlem”.Der er, som jeg ser det, ikke taleom, at mit Synspunkt er en „reli-giøs open source forherligelse“.

Jeg har selv i rigtig mangeår arbejdet med software-ud-vikling – både som program-mør, systemplanlægger, pro-jektleder og systemarkitekt.Det regner jeg med at blive vedmed, når jeg om få år vendertilbage til faget igen. Jeg vedaltså godt, hvad (nogen) it-folklever af.

Open source vil, som jeg serdet, eksistere og vokse somfænomen, uanset om vi i PRO-SA ønsker det eller ej. Det ersamtidig min opfattelse (somdu ikke behøver at dele), atopen source vil ændre på bran-chens struktur - og på hvordander kan tjenes penge på it.(…)

Og anbefaler jeg så at bru-ge open source? Nej, det gørjeg ikke sådan uden videre.Det må i hvert enkelt tilfældeafhænge af en konkret vurde-ring. Men jeg vil anbefale, at duog alle andre følger med i ud-viklingen – og bruger disse pro-dukter, hvor de er fornuftige atbruge.(…)

Det nytter ikke at stikke ho-vedet i busken og vente på, atdet bare går over. Det gør detikke – vi er i en branche, hvorudviklingen går skræmmendehurtigt – og hvor det er nødven-digt at følge med i udviklingen.Derfor skriver vi om open sour-ce – ligesom vi har dækket Mi-crosofts produkter såsom .Net– blandt andet med et interviewmed Anders Heilsberg.

Peter Ussing

Replik fra Menigt medlemReplik fra Menigt medlemReplik fra Menigt medlemReplik fra Menigt medlemReplik fra Menigt medlem

Hej PeterTak for svaret.Det, som jeg skrev, var hverkenet indlæg for eller imod opensource. Det var en holdning til,hvorvidt vores hovedbestyrel-se skulle anbefale og støtteopen source-bevægelsen.

Jeg vil stadig ikke i dette fo-rum diskutere, hvorvidt jegmener, open source er et reali-stisk bud på fremtidens kvali-tets-software.

Jeg vil bare forsøge at forståhovedbestyrelsens holdningfor at kunne træffe en beslut-ning omkring at kunne stå in-

de for at støtte op om denne.Jeg har dog ikke noget imod

at diskutere min holdning, så-vidt der er et forum, der om-handler dette.

Endnu en gang tak for ditsvar, hvor jeg dog vil hæfte migved, at der igen blev skrevetom open source. Samt at duigen diskuterer, hvorvidt du vilanbefale open source eller ej.Dette er fuldstændig irrelevant,da du hverken er sælger, råd-giver eller konsulent!! men for-mand for min fagforening.

Ligeledes er det ganske kor-rekt, at open source udviklersig, uanset om vi i PROSA vildet eller ej, men som fagfor-ening er det os fuldstændigt li-gegyldigt, da vores primæreforpligtelse er at samle med-lemmerne og kæmpe for or-dentlige vilkår for dem.(...)

I må bare ikke bruge jeresposition til at fremføre person-lige synspunkter, der intet harat gøre med kampen for bedrearbejdsvilkår for foreningensmedlemmer.

Gensvar fra Peter UssingGensvar fra Peter UssingGensvar fra Peter UssingGensvar fra Peter UssingGensvar fra Peter Ussing

Kære „Menigt medlem“,Rubrikken „Synspunkt“ er afredaktionen for PROSAbladetstillet til rådighed for Hovedbe-styrelsen (HB); men skrives tra-ditionelt af enten formanden(undertegnede) eller næstfor-manden.

Bemærk i øvrigt, at det ikkeer HB eller den daglige ledel-se, som bestemmer bladets re-daktionelle linie, det gør et påDelegeretforsamlingen nedsat– og politisk valgt – redaktions-udvalg. Det er dette redakti-onsudvalg, som har valgt atlave et temanummer om „opensource“.(...)

Det er for mig klart, at PRO-SA ikke som organisation skal

tage stilling for eller imod en-kelte teknologier på markedet.Forsøg på at gøre dette hørerikke til i vores forening, menkan ske i en af den mange fag-lige interesseorganisationerder findes.(...)

Jeg mener selv, at PRO-SAbladet skal beskæftige siglevende med den udvikling dersker i faget.

Du skal læse mit Synspunktsom en opfordring til interesse-rede medlemmer om at kiggepå de muligheder – med forde-le og ulemper – der ligger iopen source; ikke som anbe-faling af for enhver pris at bru-ge sådanne produkter.(…)

Peter Ussing

Afsluttende bemærkningAfsluttende bemærkningAfsluttende bemærkningAfsluttende bemærkningAfsluttende bemærkningfra Menigt medlemfra Menigt medlemfra Menigt medlemfra Menigt medlemfra Menigt medlem

Hej PeterDu skriver klart, hvad du ser,at en organisation som PROSAikke skal tage stilling til, og jeger fuldstændig enig.

Du skriver i hvilken ånd, deter skrevet, og dette, synes jeg,er tilfredsstillende. Jeg vil der-for lade min kritik forstumme,da jeg har fået de svar, jeg led-te efter.

Mange tak for dine svar ogfor at tage dig tid til at hjælpeet enkelt medlem.Vi skrives sikkert ved :-)


AF THOR TEMTE, REDAKTØR.

”Evangelisterne, idealisterne, terrorister-ne, historikerne og arvtagerne….” er al-le overskrifter i en bog om informations-teknologien og dens udvikling de sene-ste 10 år med vægten lagt på økonomi-en i it-boblen. Karsten Bengtsson harbrugt sine oplevelser i it-hovedstaden SanFrancisco og it-frontlandet Silicon Val-ley til at skrive en bog om, hvad der ogsåskete.

En ny branche er skabtVi kommer meget langt rundt i bran-chen. Bengtsson skriver om, hvordanworld wide web blev udviklet af TimBerners-Lee, og hvordan fremkomstenaf den første browser med en grafiskbrugerflade ”Netscape” skabte et heltnyt forretningsområde: formidling afinformationer og varer via www. Mu-lighederne i www skulle afprøves, ogalle, der var med på noderne, skullehave egen hjemmeside – både privat-personer og virksomheder. Der blevkastet mange penge i udviklingen afnye forretningsidéer. De mange hjem-mesider skulle have steder at bo. Detblev løst af web-hoteller. Den kaoti-ske mængde af informationer, derdukkede op på nettet, blev organise-ret af portaler og søgemaskinerne.Hjemmesidernes grafiske udformningblev skabt af webdesignere, og et utal

Boganmeldelse:

PROSAbladets udsendte i San Francisco,Karsten Bengtsson, har begået en bogom 1990’ernes it-bobbel og den ny øko-nomi.

af nye forretningsfolk forsøgte at sæl-ge alt fra hundemad til bøger på in-ternettet.

Penge som græs - derblæser for vindenPengemændene troede på, at der varstore fortjenester at hente i den nyebranche – så venturekapitalister og in-vesteringsmidler strømmede til. Allemed lidt forstand på it, og noget, derlignede en god forretningsidé, kunnestort set få fat på alle de penge, de kun-ne bruge – så længe det varede. Den13. marts 2000 vendte Nasdaq, og tredage senere var den nye økonomi i dybkrise. Milliarder af dollar forsvandt udi den blå luft, og millioner af aktiespe-kulanters formuer var tabt. De, dertjente på it-boblen, var dem, der komud i tide, og de, der formidlede salgetaf it-aktierne. Karsten Bengtsson be-skriver, hvordan storbanker og fonds-børsvekselerer tjente formuer på salgetaf it-aktierne. Taberne blev de venture-kapitalister, der ikke nåede at kommeud i tide, og de småsparere, der sattederes sparepenge i it-aktier i håb omat lave en god handel.

It-branchen leverInformationsteknologi er en god ting.Den kan bruges til at effektivisere den

”gamle” økonomi, til at effektivisere in-formationsformidling og organisere in-formationer, så det bliver hurtigere oglettere at få fat på de relevante informa-tioner, vi har brug for. Historikere somireren Brian Arthur ser gentagelser i ind-førelsen i it-teknologien og andre tidli-gere teknologier som jernbaner, stål- ogsamlebåndsproduktion. It-teknologienhar sin storhedstid foran sig – vi kom-mer blot til at se en langsommere ogmere afdæmpet udvikling – men anven-delsen af it-teknologien kommer til atbrede sig ud i alle produktionen og sam-fundets kroge. It-folk vil der fortsat værebrug for – og stadig flere og flere. Deter en af de vigtige pointer i KarstenBengtssons bog.

Godt overblik og mangekuriøse historier”Den digitale guldfeber” er ikke Histo-rie om it-branchens udvikling i 90´erne,Den, tror jeg heller ikke, at KarstenBengtsson har villet skrive. Han har i ste-det begået en spændende historiebogmed mange kapitler, der er centrale ned-slag i it-branchens udvikling og problem-stillinger i it-boblen. Den er god at bliveklog på i forhold til, hvordan økonomi-en i it-branchen (og økonomien i øvrigt)fungerede, mens boblen endnu holdt –og hvad der fik den til at punktere. ■

Karsten Bengtsson:”Den digitale guldfeber”,

Tiderne Skrifter 2003,214 sider, 248 kr.

It-boblenstestamente


PROSAbladet dengang

AF THOR TEMTE, REDAKTØR

November har altid været tid for delege-retforsamlinger i PROSA. Men ikke i år.Sidste års delegeretforsamling (den i no-vember 2002) gjorde en ende på den tra-dition. I stedet er alle PROSAs medlem-mer inviteret til fagligt og it-fagligt midt-vejsmøde d. 22. november 2003 på Zah-les seminarium i København. Hvis duikke har tilmeldt dig til endnu – kan dumuligvis nå at komme med. Du skal kon-takte sekretariatet i København på 33 3641 41. Vi har i september- og oktober-numrene annonceret midtvejsmødetsspændende program.

Delegeretforsamlingen har hidtil sat sitpræg på efterårets numre af PROSAbla-det. Når det kunne nås, var der reporta-ger fra delegeretforsamlingerne i novem-bernummeret – igennem de seneste man-ge år er det først blevet i decembernum-meret.

Reportager fradelegeretforsamlingerneI 1973 nåede redaktionen det til novem-bernummeret. Reportagerne var og erførst og fremmest spændende for demedlemmer, der interesserer sig særligtfor PROSAs politiske liv og udvikling. Inovember 1973 brugte PROSAbladet 5sider af de 28, der var til rådighed pådelegeretforsamlingen. På tre sider refe-reres formand Anker Mørk Thomsensberetning. Den handlede mest om ud-meldelsen af FTF, og hvordan denneudmeldelse skulle vendes til noget posi-tivt:

”PROSA er vor chance til at påvirkeudviklingen i en heldig retning, for atleve op til edb-folkenes ansvar overforsamfundsudviklingen og for at væremedbestemmende med hensyn til voreegne vilkår. Sidst og ikke mindst er PRO-SA vor chance for at opbygge en organi-sation, hvis fundament er nærdemokra-ti og som udvikler sig fleksibelt og frem-synet”

Tid til DF

Et opgør med det man også i dag kal-der forsteningen i dansk fagbevægelse.PROSA har ikke flyttet sig fra dettestandpunkt, selv om der nu er to år imel-lem, at der vælges formand og fagligesekretærer.

Andre aktiviteter i 1973Ud over FTF omtalte formanden denpositive udvikling som PROSA var indei 1973.• der var dannet lokalafdelinger for de

privatansatte øst og vest for storebælt(PROSA/ØST og PROSA/VEST)

• der var indgået ny overenskomst påSAS,

• der førtes forhandlinger og en over-enskomst på den daværende Data-Central, statens IT-leverandør (DC )nu CSC.

• man var i gang med at forhandlegrænseaftale på Danmark Radio

• PROSA var blevet medlem af EDB-rådet

• man havde fået ansat landsekretæ-rer.

Fremsyn om dataregistreDelegeretforsamlingen vedtog en resolu-tion, der opfordrede til, at der blev lov-givet om anvendelsen dataregistre:

”Folketinget opfordres til snarest atsøge vedtaget en lov, der fastlægger ram-merne for den omsiggribende brug afEDB til opsamling og bearbejdning afinformation.

Det er i dag muligt at kombinere disseinformationer på måder, der kan give højstuheldig følger for enkeltpersoner ellergrupper i samfundet. Det er derfor tvin-gende nødvendigt, at brugen af disse of-fentlige og private dataregistre kontrolle-res af en offentlig instans”

En fremsynet forslag fra en fagforeningder organiserede dem i landet, der sadmed fingrene i fedtefadet.

Valg til formandog hovedbestyrelseDer blev som altid gennemført valg tilformand og hovedbestyrelse. Resultatet afvalgene nævnes på side 9 i novembernum-meret 1973 af PROSAbladet. ■


PROSA/STUD er din lokalafdeling.Medlemskab af fagforeningen som it-stu-derende er gratis, og du kan benytte digaf en række tilbud, som f.eks. bogtilbud,studieteknikkurser og relevante pjecer.Læs mere om det på vores hjemmesidewww.prosa.dk/stud.

PROSAmedlemmer, som læser på enit-uddannelse, kan komme i kontakt medPROSA via hjemmesiden på www.-prosa.dk/stud/kontakt_forside. Har duspørgsmål vedr. din indmeldelse ellerrettelser til de oplysninger, vi har om dig,f.eks. at du afslutter senere end beregnet– så kan du sende dine oplysninger [email protected].

Når du er medlem af PROSA/STUD,vil du få tilsendt materiale om optagelsei a-kassen ca. en måned inden, du afslut-ter din uddannelse. Hvis du skal opta-ges på baggrund af din uddannelse, dvs.dimittendoptages, er det vigtigt, at a-kas-sen får din ansøgning om optagelse in-den for de første 2 uger efter, du har af-sluttet uddannelsen. Dit medlemskab afPROSA/STUD sikrer dig også en rem-inder om ansøgningsfristen på optagelse

Kontakt PROSA, når du er studerende eller på vej til atafslutte din uddannelse…

i a-kassen.Du skal optages i a-kassen, for at kun-

ne få dagpenge, hvis du er arbejdsløs. Duskal også meldes ledig i a-kassen og påarbejdsformidlingen. Du søger om op-tagelse og melder dig ledig på de blan-ketter, du har fået udleveret af a-kassen.De kan også findes på Arbejdsdirektora-tets hjemmeside www.adir.dk. På ar-bejdsformidlingen tilmelder du dig en-ten ved at møde op, eller elektronisk påwww.jobnet.dk.

Er du ved at afslutte din uddannelse,og har spørgsmål vedr. optagelse og le-digmeldelse som dimittend, så kig påvores hjemmeside www.prosa.dk/dimit-tend/faq/. Har du yderligere spørgsmål,kan du enten få fat på os på mail:[email protected] ringe på 87 30 14 01.

OBS!Har du ændret adresse eller fået nyt jobeller studie?Du kan selv rette i dine oplysninger påwww.prosa.dk under medlemmer, med-lemskab, ændring af medlemsdata. ■

Ny barselspjece

Når du ønsker det, er det dejligt med et barni vente. Ofte dukker der dog hurtigt proble-mer og overvejelser op i forhold til arbejdeog dagpengerettigheder. Hvornår bør manfortælle sin arbejdsgiver om sin graviditet,bliver man fyret, hvor lang orlov kan man fåosv.? Spørgsmålene er mange.

Den nye barselsorlov blev af regeringenannonceret som orloven med den helt utro-lige fleksibilitet. Samtidig blev det annon-ceret, at barselsorloven blev udvidet med20 uger. Når man går dybere ned end over-skrifter og udmeldinger og ser på selve lo-ven og vejledningen, ser det desværre ik-ke nær så rosenrødt ud. De nye regler erkomplicerede, og PROSA får mange hen-vendelser fra medlemmer, som er usikrepå de nye regler. I PROSAs nye pjece omgraviditet, barsel og adoption kan du få svarpå nogle af de mest almindelige spørgs-mål. Hvis du har flere, er du naturligvis vel-kommen til at henvende dig til PROSA.

Du kan få pjecen på www.prosa.dk un-der ”publikationer” eller ved at henvendedig til PROSA på 33 36 41 41.

Annonceri PROSAbladet

og bliv læstaf 14.000

professionelle IT-folk

Henvendelse:DG Media a/s

Studiestræde 5-71455 København KTelefon: 70 27 11 55

Fax: 70 27 11 56E-mail: [email protected]


Månedens supertilbud forProsa-medlemmer

- 25 % rabat

FTU BOGHANDELHalmstadgade 6, 8200 Århus N

Tlf: 86100338 Fax: 89373555E-mail: [email protected]

www.ftu.dk

BOG-INFO

XML

This book teaches XML and its related techno-logies as it steps the reader through the basicsof enterprise computing. Each XML technolo-gy is examined in depth. XML Language Me-chanics and Business Solutions guides the rea-der from the beginning stages of conceptuali-zation, documentation, and design to project im-plementation and completion.Connecting information between database sy-stems, giving structure to a company’s informa-tion, and tying in the user interface to create anew friendlier system are just three examplesof problems whose solutions lie within XML.Topics like these are explained in the text withboth examples and case studies from keycompanies.ISBN: 0201771683Normalpris kr. 520,-Medlemspris kr. 390,-

Mastering Microsoft ExchangeServer 2003

Here is your com-plete guide for suc-cessfully buildingand deploying anExchange Server2003 environment,using the newestversion of Micro-soft ’s messagingand collaboration

server. Mastering Microsoft Exchange Server2003 is a comprehensive reference for thosewho need to install, configure and administerthis multifaceted operating system. With in-depth background information and clear step-by-step instructions, author Barry Gerber ca-refully walks you through the essential conceptsof planning and design, installation, deploy-ment, administration and management, main-tenance and troubleshooting. He then takes youto the next level with advanced coverage onreliability and availability, disaster and recovery,advanced security solutions, wireless access,and building custom email forms for Outlook.You can count on accurate content and codeexamples since this book is based on Exchan-ge Server 2003 final software.Barry GerberISBN: 0782142044Normalpris kr. 541,-Medlemspris kr. 433,-

Real 802.11 Security

Today businessesand advanced homeusers alike are cap-tivated by the conve-nience of workingon wire less net-works. How is priv-acy and secur itymaintained? Real802.11 Security: Wi-Fi Protected Access

and 802.11i focuses on why the latest Wi-FiLAN security methods are secure and showsyou how they work. Here is the book that provi-des you with practical steps to implementingwireless security.Jon EdneyISBN: 0321136209Normalpris kr. 550,-Medlemspris kr. 440,-

Sikkerhed i Windows-miljøer inkl.cd-rom

Sikkerhed i Win-dows-miljøer er pri-mært skrevet medhenblik på at giveprofessionelle IT-folkog ledelsen i virk-somheder og orga-nisationer en kom-ple t opskr i f t på,hvordan man skalhåndtere sikkerhe-den. Men bogens

indhold betyder også, at andre kan have storgavn af den.Sikkerhed i Windows-miljøer leverer en lettil-gængelig indgang til et meget sværttilgænge-ligt emne og kommer samtidig hele vejen rundtomkring emnet. Bogen begrænser sig ikke kuntil at se på, hvordan man skaber sikkerhed i etudsnit af virksomhedens IT-infrastruktur, ellertil de rent tekniske sikkerhedsforanstaltninger.Den fokuserer også på, hvordan virksomhedenkan lægge sine investerer de rigtige steder, oghvordan man sikrer, at der ikke bliver overinve-steret i IT-sikkerhed.Selvom bogen er en all-round gennemgang afIT-sikkerhed, så forfalder den ikke til at blive te-oretisk. Gennemgangen af et bestemt emne gi-

Citrix MetaFrame for WindowsServer 2003

Citr ix-author izedguide explains howto build a robust, re-liable, and scalablethin-client compu-ting environmentand deploy Win-dows 2000/Win-dows 2003 Serverand MetaFrame.You’ll also learn to

centralize application management, reducesoftware on the desktop, and eliminate termi-nal emulation.Steve KaplanISBN: 0072195665Normalpris kr. 570,-Medlemspris kr. 456,-

ver også altid en række praktiske råd og ideertil, hvordan man skal gennemføre de nødven-dige tiltag.Med bogen følger cd’en med Microsoft Securi-ty Readiness Kit.Morten Strunge NielsenISBN: 8791301017Normalpris kr. 399,-Medlemspris kr. 359,-


Vel mødt til PROSAs kurser.Jesper Svarre / [email protected]

TTTTTilmelding, tid, sted, priserilmelding, tid, sted, priserilmelding, tid, sted, priserilmelding, tid, sted, priserilmelding, tid, sted, priser, andr, andr, andr, andr, andre kurser og are kurser og are kurser og are kurser og are kurser og arrangementer og meget merrangementer og meget merrangementer og meget merrangementer og meget merrangementer og meget mere kan du finde på wwwe kan du finde på wwwe kan du finde på wwwe kan du finde på wwwe kan du finde på www.pr.pr.pr.pr.prosa.dk/kursus.osa.dk/kursus.osa.dk/kursus.osa.dk/kursus.osa.dk/kursus.

DatoDatoDatoDatoDato FormFormFormFormForm EmneEmneEmneEmneEmne StedStedStedStedSted

25/11 Foredrag Intrusion Detection København26/11 Besøg Wireless hotspots i Kbh. Lufthavn København29-30/11 Kursus Java Udvidet København10-11/1 Kursus J2EE København24-25/1 Kursus XML København14-15/2 Kursus XML Århus21-22/2 Kursus XML Schema København6-7/3 Kursus XML Schema Århus20-21/3 Kursus Intro til OO København27-28/3 Kursus XSLT København17-18/4 Kursus XSLT Århus.8-9/5 Kursus Webservices København29-30/5 Kursus Webservices Århus12-13/6 Kursus PHP København19-20/6 Kursus PHP ÅrhusMed forbehold for ændringer i program og indholdMed forbehold for ændringer i program og indholdMed forbehold for ændringer i program og indholdMed forbehold for ændringer i program og indholdMed forbehold for ændringer i program og indhold

Kære medlemmerJulen nærmer sig, og belært af erfaringen har vi valgt ikke atafholde kurser og foredrag i det meste af december. Til gen-gæld er der allerede nu arrangeret kurser i det nye år, og der ermange flere på vej. Nedenfor kan du se et lille uddrag af beskri-velser af vores aktuelle kurser. Der er flere på www.prosa.dk/kursus.

Husk også at vi stadig har rabataftaler til vores medlemmer hoshele 13 forskellige kursusudbydere landet over, der samlet dæk-ker et meget bredt fagligt spektrum.

Fra det åbne til det lukkede internetDatoen ligger i skrivende stund endnu ikke fast, men jeg vil alle-rede nu gøre opmærksom på dette arrangement, der bliver entemadag om udviklingen på internettet. Internettet var i mangeår et forum, der lovede folkelig medbestemmelse, åben masse-kommunikation, demokratiske fremgange, velstand til den tred-je verden og tilgang til alverdens viden.

Er de store visioner blevet glemt mindre end ti år efter internettetfik sit folkelige gennembrud? Vi får en række bud fra foredrags-holdere og gennem debat med salen. Se www.prosa.dk/kursusfor endelig dato.

Intrusion DetectionDet sidste af vores sikkerhedsforedrag i denne omgang vil giveet indblik i hvad der forstås med IDS (Intrusion Detection Sy-stem) herunder Intrusion Detection og Intrusion Prevention. DerGennemgås eksempler på løsninger og systemer der anvendes.

J2EEThis course is aimed at those professionals who need to un-derstand and appreciate best practices of J2EE enterprise ap-plication development. The course will give a complete under-standing of all the terminology and features of the J2EEenvironment.Og som det måske fremgår, er det en fordel at kun-ne engelsk på dette kursus, selvom spørgsmål kan stilles pådansk.

Java UdvidetPROSA har igennem nogen tid kørt en del grundkurser i Java.Nu er tiden kommet til at komme videre, og på dette kursus får viet bredere indblik i Java-verdenens muligheder. Herunder op-bygning af grafiske brugergrænseflader, anvendelse af multi-programmeret udvikling og anvendelse af Java med databaser.

XML-forløbI 2004 starter vi igen et XML forløb op. Kurserne kan tages en-keltvis eller som et samlet forløb.

Wireless hotspots i Københavns LufthavnI samarbejde med PROSAs WiFi erfagruppe og KøbenhavnsLufthavne A/S indbydes alle interesserede medlemmer til et in-teressant besøg i Kastrup Lufthavn. Her skal vi opleve hvordanet af Danmarks største hotspots er blevet til og hvordan det drif-tes. Der vil blive lagt stor vægt på de tekniske detaljer omkringsystemet og systemets sikkerheds aspekter.


GRUNDMODUL 1er første del af PROSAs faglige uddannelse.er første del af PROSAs faglige uddannelse.er første del af PROSAs faglige uddannelse.er første del af PROSAs faglige uddannelse.er første del af PROSAs faglige uddannelse.

Indhold:Indhold:Indhold:Indhold:Indhold:På grundmodul 1, bliver man introduceret til nogle af de faglige problemstillinger,der forekommer på den it-relaterede del af arbejdsmarkedet:• Introduktion til PROSA. Hvem er vi og hvorfor?• It-medarbejderens rolle i nutid og fremtid• En introduktion til funktionærloven• kontraktforhandlinger og rettigheder på arbejdsmarkedet• De grundlæggende regler på arbejdsmiljøområdet, arbejdstid og hviletid, fysisk

indretning af arbejdspladsen, psykisk arbejdsmiljø• Lønsystemer, nye så vel som gamle. Fordele og ulemper, strategier for medar-

bejderne• Elektronisk overvågning og registrering, hvad må vi – hvad må arbejdsgiveren,

og hvad må man ikke.Der veksles mellem foredrag og gruppearbejder og gennem rollespil, får deltagerneøvelse i at anvende teorien i praksis.

Hvem:Hvem:Hvem:Hvem:Hvem:Kurset henvender sig til alle PROSAmedlemmer, men er særligt egnet for folk, derer ansat i små og mellemstore virksomheder, hvor man ofte har meget få eller sletingen it-kollegaer omkring sig. For disse medlemmer er det vigtigt at have etminimumskendskab til regler og love i forhold til deres egne og kollegaernes an-sættelsesforhold.Derudover henvender kurset sig til alle medlemmer, der er – eller vil være – aktivei PROSA, hvad enten det er som medlemmer i en afdelingsbestyrelse eller som del-tager i en af PROSAs arbejdsgrupper og udvalg.

”Hvad får jeg ellers?””Hvad får jeg ellers?””Hvad får jeg ellers?””Hvad får jeg ellers?””Hvad får jeg ellers?”Udover det faglige indhold i PROSAs tillidsrepræsentantuddannelse, skaberPROSAs faglige kurser ofte basis for et socialt netværk, som vi ved, mange efter-følgende har gjort brug af både i forhold til opståede situationer på arbejdsplad-sen samt i forhold til kompetenceudvikling og privat. Der vil således være rig lej-lighed til at udveksle erfaringer med andre edb-folk.

Næste skridt:Næste skridt:Næste skridt:Næste skridt:Næste skridt:Hvis man efter at have gennemgået modul 1 har lyst til at udbygge sin viden yder-ligere, kan man tilmelde sig de øvrige moduler. Da reglerne på arbejdsmarkedetløbende ændrer sig, bliver indholdet af kurserne justeret fra gang til gang.

Virksomheds-besøg:Wireless HotSpots iKøbenhavns Lufthavn:

Oplev et af Danmarks største HotSpots

Københavns Lufthavne A/S og PROSA(WiFi gruppe) indbyder alle interessere-de medlemmer til et interessant besøg iKastrup Lufthavn. Her skal vi opleve, hvor-dan et af Danmarks største HotSpots erblevet til, og hvordan det driftes.

Vi får her en unik mulighed for at få et godtteknisk indblik i det meget omtalte trådlø-se HotSpot system, som Nordens størstelufthavn har installeret som en ekstra ser-vice for deres mange kunder. Vi vil få engennemgang af systemet og mulighed forat stille spørgsmål til Robert Pedersen –et af de PROSAmedlemmer, der har op-bygget det store system og drifter det tildagligt.

Der vil blive lagt stor vægt på de tekniskedetaljer omkring systemet og systemetssikkerhedsaspekter.

Der er kun 40 pladser, hvorfor vi anbefa-ler hurtig tilmelding.

TidOnsdag den 26. november 2003 17.00 -ca. 19.00

StedVi mødes i Besøgscentrets Meeting Pointi Terminal 2, senest kl. 17.00

ForedragsholderHenrik Søe og Robert Pedersen, Køben-havns Lufthavne A/S

PrisGratis. Alle interesserede medlemmer ervelkomne ved tilmelding

TilmeldingGrundet sikkerhedsforanstaltningerne ilufthavnen er det vigtigt, at du tilmelder digSENEST fredag den 21/11 kl. 13 påwww.prosa.dk/kursus/

WWW.PROSA.DKbackup for it-professionelle


GRUNDMODUL 2

Tanken med GRUNDMODUL 2 er at give deltagerne et nuanceret indblik i, hvad derkræves for at kunne varetage egne og kollegaers interesser.GRUNDMODUL 2 danner grundlag for tillidshverv som tillidsrepræsentant, SU-med-lem, sikkerhedsrepræsentant eller lignende.

Indhold:Indhold:Indhold:Indhold:Indhold:Udgangspunktet for GRUNDMODUL 2 er en case, som skal gøre kursisterne mererutineret i at løse de faglige opgaver, man kan møde på en it-arbejdsplads i dag.• Introduktion til ansættelseskontrakter• Gennemgang af den virksomhed som dannede rammen om casen. Efterfølgende

blev forholdene i virksomheden ændret, og deltagerne skulle arbejde med æn-dringerne i forhold til funktionærloven og deres ansættelseskontrakter.

• Eksempler på arbejdsmiljø.• Dagpenge systemet.

HvemHvemHvemHvemHvemDet er ikke et krav, at man har gennemført GRUNDMODUL 1 eller har erfaring somtillidsrepræsentant eller APR’er for at deltage i Grundmodul 2. Det vil dog være enfordel for deltagerne, at de har et vist kendskab til funktionærloven, kontrakt-forhandlinger og arbejdsmiljø.

”Hvad får jeg ellers?””Hvad får jeg ellers?””Hvad får jeg ellers?””Hvad får jeg ellers?””Hvad får jeg ellers?”Udover det faglige indhold i PROSAs tillidsrepræsentantuddannelse skaber PROSAsfaglige kurser ofte basis for et socialt netværk, som vi ved, mange efterfølgendehar gjort brug af både i forhold til opståede situationer på arbejdspladsen samt iforhold til kompetenceudvikling og privat. Der vil således være rig lejlighed til atudveksle erfaringer med andre edb-folk.

Næste skridt:Næste skridt:Næste skridt:Næste skridt:Næste skridt:Hvis man efter at have gennemført GRUNDMODUL 2 har lyst til at udbygge sin vi-den yderligere, er der mulighed for at tilmelde sig et af de andre GRUNDMODULER.

Hvad skal du med et gratis MasterCard?

Du kan f.eks. få op til 42 dages gratis kredittid og udnytte kreditten på 30.000 kr.Ring 3378 1974 og hør mere om de andre fordele eller klik ind på www.prosa.dk

Takket være samarbejdet mellem PROSA og Lån & Spar Bank A/S får du nu en række særlige medlemsfordele i PROSA-Bank:• MasterCard med op til 42 dages gratis kredittid• Tilknyttet kassekredit på 30.000 kr.• Også gratis MasterCard til ægtefælle/samlever• Intet årligt kortgebyr

Indkaldelse til ordinærGENERALFORSAMLING i

IT-fagets afdeling afIT-fagets- og Merkonomernes

Arbejdsløshedskasse i Danmark

Lørdag den 22. november 2003 kl. 17.45Generalforsamlingen afholdes

N. Zahles Seminarium, Linnesgade 2,1361 København K

Dagsorden ifølge vedtægterne.

Bestyrelsen

WWW.PROSA.DKForbundet af IT-professionelle


KøbenhavnHovedkontor og A-kasseAhlefeldtsgade 16,1359 Kbh. K.Kontortid: kl. 10-15Tlf.: 3336 4141fax: 3391 9044A-kassen Kbh.: 3336 4142E-mail:[email protected]@[email protected]

Peter UssingFormandDirekte: 3336 4767Mobil: 2819 8497E-mail: [email protected]

Niels BertelsenNæstformandDirekte: 3336 4123Privat: 4495 3906E-mail: [email protected]

Formanden, næstformand og faglige sekretærer

Lokalafdelinger

PROSA/CSCSekretær: Peter GulstadRetortvej 6-8, 2500 Valby,Tlf. 3614 4000

PROSA/SASFormand: Annette HansenEngvej 165, 2300 Kbh. S.Tlf.: 3232 0000

PROSA/STATAhlefeldtsgade 16,1359 Kbh. K.Tlf.: 3336 4121

PROSA/VESTMøllegade 9-13,8000 Århus C.Tlf.: 8730 1405

PROSA/ØSTAhlefeldtsgade 16,1359 Kbh. K.Tlf.: 3336 4127

PROSA/STUDAhlefeldtsgade 16,1359 Kbh. K.Tlf.: 3336 4141

Forbundet af it-professionelle

ÅrhusAfdelingskontorMøllegade 9-13,8000 Århus C.Kontortid: kl. 10-15Tlf.: 8730 1414fax: 8730 1415A-kassen tlf.: 8730 1401E-mail:[email protected]@prosa.dk

OdenseLokalkontorOvergade 545000 Odense CKontortid: kl. 10-15Tlf.: 6617 9211fax: 6617 7911E-mail:[email protected]

AalborgLokalkontorSteen Blichersgade 10,9000 AalborgKontortid: Sidste torsdagi hver måned kl. 13-18Tlf.: 9816 9130Fax: 9816 4730

Steen AndersenFaglig sekretærDirekte: 3336 4121Privat: 3542 6975E-mail: [email protected]

Eva Birch ChristensenFaglig sekretærDirekte: 3336 4128Privat: 3585 8220E-mail: [email protected]

Hanne Lykke JespersenFaglig sekretærDirekte: 8730 1405Privat: 8641 5494E-mail: [email protected]

Carsten LarsenFaglig sekretærDirekte: 3336 4198Mobil: 2962 0295E-mail: [email protected]

Mads KellermannFaglig sekretærÅrhus: 8730 1406Privat: 8676 1160E-mail: [email protected]

Mogens SørensenFaglig sekretærDirekte: 3336 4127Privat: 3391 4649E-mail: [email protected]

Hovedkontor, a-kasse, afdelingskontor og lokalkontor

Postbesørget blad59109(0900 KHC)

AF TOM ALLAN OLSEN, FREELANCE

Det er ikke hver dag man ser computer-kode i en spændingsroman. Men det eret af de virkemidler, Michael Crichtonbenytter sig af i sin nye techno-thrillerPrey (på dansk: Sværmen).

Bogen er på én gang fiktion og viden-skab. Den veksler mellem på den ene si-de hovedpersonens overvejelser over mo-derne biologisk teori, computer-, gen- ogikke mindst nanoteknologi og på den an-den side fortællingen om den arbejdslø-se Jack Forman og hans dagligdags pro-blemer med at passe sine børn og fåhjemmet til at fungere.

Jack Forman bliver på et tidspunktgenansat af sit gamle firma for at hjælpetil med at rette op på nogle systemfejl,der er lavet af virksomhedens produkti-onsafdeling. På dette tidspunkt sætterMichael Crichton for alvor ild til tech-no-thrilleren. Jack Forman oplever enrække uforklarlige ting allerede i løbet afden første dag på jobbet, ikke mindst dahan opdager, at en sværm af nanorobot-ter er sluppet løs fra fabrikken, hvor manhar udviklet et produkt bestående af en-kelte nanopartikler, som samarbejder iform af et – mildest talt risikobetonet –distribueret netværk.

Partiklerne muterer med eksponentielhastighed og udvikler symbiose med le-vende organismer. Hvordan det kan la-de sig gøre, vil jeg ikke afsløre her, fordet ville ødelægge en stor del af oplevel-sen for de læsere, som bogen i høj gradhar fortjent at få.

Boganmeldelse af Michael Crichtons sværmen:

Fagre nye nanoverden?I en tid hvor militæret synes at modtage grænseløse midlertil udvikling af nanoteknologi og state of the art-computer-systemer, og hvor det præsenterer den ene ukritiske artikelefter den anden om emnet, er det befriende at læse enkompetent og kritisk roman om emnet.

Michael Crichton (som blandt mangeandre spændende bøger har skrevet Ju-rassic Park) har virkelig sat sig ind i sitstof. Bogen slutter med en litteraturlistepå et halvt hundrede henvisninger til op-daterede videnskabelige vær-ker. Det er næsten det mestuhyggelige ved bogen. Man-den ved virkelig, hvad hanskriver om. Man kan ikkeundgå at tænke: Hvad i alver-den er det, de er i gang med atudvikle? (Ikke bare i bogen,men i lige så høj grad i denvirkelige verden) Og hvem erdet, der modtager størstedelenaf forskningsmidlerne til ud-vikling af nanoteknologiskeprodukter? Hvem er den føren-de kraft i udviklingen af nano-teknologi – det som K. EricDrexler i sin bog Engines ofCreation (anmeldt i PRO-SAbladet i august 2001, red.)kalder ”the leading force”? I dager der ingen tvivl om, at det ermilitæret (primært Pentagon),som kører showet. Mon Drex-ler eller Merkle eller andre afnanoteknologiens teoretikerehavde forestillet sig det? Mon nogen afdem vil råbe vagt i gevær (undskyld), el-ler vil udviklingen af nanoteknologienkomme til at foregå næsten udelukkendei militært regi uden nævneværdig offent-lig kontrol?

Engelsk udgave: Michael Crichton: Prey,Avon Books 2003, 507 sider. 99kr./US$7.99.Dansk udgave: Michael Crichton: Svær-men, Cicero, 2003, 325 sider. Kr. 299.Oversat af Kim Langer.

Dette er for mig at se et af tidens vig-tigste spørgsmål, og det er også et afMichael Crichtons vigtigste ærinder idenne velskrevne, foruroligende og op-lysende bog. Læs den! ■

Documents

Mød Charles Simonyi - Prosa€¦ · [email protected] Redaktionel medarbejder: Julie Bech [email protected] Udgivelsesdato og deadline: Udkommer den 15. hver måned, undtagen juli måned