Skov-& Naturstyrelsen Havet I Havnen · 2014. 2. 24. · Skov-& Naturstyrelsen Havet I Havnen Konceptudvikling Juni 2000 Dokument nr. 51139-01 Revision nr. 02 Udgivelsesdato 27. juni

Skov- & Naturstyrelsen

Havet I HavnenKonceptudvikling

Juni 2000

Dokument nr. 51139-01

Revision nr. 02Udgivelsesdato 27. juni 2000

Udarbejdet Frank Stuer-Lauridsen, Erling Poulsen, Jam Thomsen,

Claus 0. Sørensen, Ole Geertz-Hansen

Kontrolleret Ole Geertz-Hansen, Frank Stuer-Lauridsen, Jam Thomsen

Godkendt Frank Stuer-Lauridsen

1

Indholdsfortegnelse

I Forord 2

2 Sammenfatning 4

3 Koncept for naturzoner 63.1 Indledning 63.2 Krabbefiskestedet 73.3 Muslinger, skaldyr, skdyr og tang 93.4 Fiskestimested 93.5 Smâsten og sand 103.6 Vandtrappe eller kunstige "rock pools" 123.7 Biotoper I specielle omrâder 133.8 Udkigsrepos’en 133.9 Andre faciliteter 15

Bilagsfortegnelse

Appendix 1: Note om havnetyperAppendix 2: Biologiske samfund I havnenAppendix 3: Kulturhistorisk noteAppendix 4: Opg til "Livet i havnen"-folder

P:51 139PDOCHavet I Havnen Rapport.doc CO!JI

2

I ForordPa Skov- og Naturstyrelsenshjemmesidehedderdet blandtandet:

"Af undersøgelserfra 1977/78og 1993/94af danskernesrekreativeudnyttelseaf navnlig skoveneviser det sig, at befolkningensønskergennemde sidste15-20 ár harveretstabile.Folk vii havestilhed - det er ganskeenkelthøjesteprioritet. Dernst er oplevelservedvand - f.eks. søer,vandløbog moser- i højkurs." http://www.sns.dk/publicallnetpub/altidnat/page/5.htm#Anchor5.

I Danmarker vandmereendsoer,vandiøbog moser,for merhedentil havetgivermulighedfor endnuflere for naturoplevelser.Plante-og dyrelivet i havetkandogvre svrt at kommei merhedaf, ligesomdet er vedandrevádomrâder.Mangekenderdogkystzonenfra sommerensbadeture,hvor en snorkelogetpar dykkerbriller kanâbnedørentil en belt andetverden.Serligthvor dyr ogplanterkanfinde nogleholdepunkteri form afnoglestenellerbâdebroerbuyerdermulighedfor rige oplevelser,somogsákanudnyttesudenat mannødvendigvis skal i vandet.De mangehavneog dennre adgangtil kystengivesrligt godemulighederi Danmarkfor at give et størrepublikum oplevelseraf ha-vetslivsformer.

Naturzoner Detteprojekt bar setmermerepa mulighedernefor at tilvejebringerekreativeoplevelsenaf "livet i havet". Derer fokuseretpa at gørebrug af uudnyttederekreativemulighederi havnemiljøet,iser lystbâdehavne,gennemsimple konstruktionerog forandringer,somkangørenaturoplevelservedbavmiljøetnemmereat opnâ.Disse"naturzoner"kansynliggøreeksisterendedyre- og/ellerplanteliv i havnene,f.eks. tangskove,krabber,fiskeyngelog muslinger,ellerskabemulighedfor at dyr/pianterkanindvandrefra havnensomgivelser.Naturzonerkanvre ganskesmA, da deheistskalpassemd i havneneseksisterendekonstruktionog plan,og ikke knevefor storeinvesteringer.Derer sâledestaleom at forbedrehavnesrekreativeverdi, mensforbedringeraf det fysiskkemiskemiijø ikke er omfattetafprojektet.

Der foregari disseàr en udvikling afmangetidligere industrihavnei byemescentrummedøgetoffentlig adgang,beboelseog erhvervsbyggeri,hvoret element godt kunnevereyderligereopievelservedetabieringafnaturzoner.Idetteprojekt er der dog i førsteomgangsetpa mulighedernei lystbâdehavne,da disseprimrt besøgesaf rekreativearsageraf badebadejereog "bolvrksmatroser",og fordi der aileredeeraktiviteter i bl.a.Dansk Sejiunionfor at forbedremiljøet, inki. vandmiljøet,i lystbàdehavnene.Der er ikke i projektetud

P:51 1 39PDOCHavet I Havnen Rapport.doc CJNJ

3

førtundersøgeiserafhavnesrekreativewerdi i form af f.eks. besøgstal,brugergrupper,oplandeeller iignende.

Lystbadehavne Derer en nekkepublikums-og naturforhoidsomtaler til fordei forlystbadehavnesomressourcefor disseopievelser:

Publikum:

* Nerhedtil publikum.Havneligger typisk nerelier i de tetbefolkedeomrader

* Det er et nemtudflugtsmdl.Der eksistererinfrastrukturi form aftransportog parkeringsmuligheder,isboder,toiletter m.m.

* Eksisterendeattraktion. Mangehavneer alleredemal for udflugterfor andre endbâdejereog/ellerudnyttesvedfritidsaktiviteter,inkl. ferier.

* Faciliteterfor oplevelsen.Der er ofte godeadgangsforholdtil vandetiform afbadebroerog molerm.m. og mankanse nedi vandetidet molerogbadebeskyttermodbølgerog ophvirvlet materiale.

Natur:

* Havnerummeroftestflere naturlyper.Der findesgernebadesand-ogmudderbund,stenmoierog en vekslenmeliemmolernesra ydersideog detmerefredeligehavnebasin.

* Den lypiskedybde0,5-4m i lystbádehavneerbiologiskinteressant.Padelave vanddybderkanmanstadig se gennemvandetofte belt nedtil bunden.

* Den mestvarieredenaturlype,stenrevet,eksistereri form af molerog stensetningermedetofte alsidigt dyreog planteliv.

* Pd denpermanentvanddcekkededybdeer dermuiighedfor at se mangedyrpa, iserhvor stenbund,sandog wekst afhavalgerog álegneser mulig

Gnenseflader Formidling af eksisterendenaturlige oplevelseri havneneeiierankegafnaturzonerbar en rekkegrensefladertil havneejere,brugereog myndigheder,ogderespositivemedvirkenervigtig for succesfuldenaturzoner.Naturvejiedereikommunerkanvre de mestdirekte involveredei plankegningog formidlingafnaturzoner.

Projekteter gennemførtpa cowi RãdgivendeIngeniørerAS af enprojektgruppebestaendeaf FrankStuer-Lauridsenprojektleder,JørnThomsen,ClausOvergaardSørensen,Erling Poulsenog Ole Geertz-Hansen.Tak til enrekkedanskeeksperterindenfor"livet i havet", lokalefiskereog bavnemestre,somvelvilligt har bidragettil projektet.

P:51 1 39PDOcHavetI HavnenRapport.doc COVJ

4

2 SammenfatningI projekteter 15 danskelystbadebavneinspiceretmeddet formal at indsamleerfaringom indsamlingog eventuellemulige naturzoner.Havneneer udvaigtefter deresforskelligekonstruktioner.

Havnetyper Lystbadehavneblev inddelt i fire typerafluengigaf deresanhegs-og konstruktionsform.Den"traditionelle" form for lystbAdehavn,hvorhavnenenteneranlagtpa enkyststrkningbeskyttetaf dkmolerbyggetud i vandeteller anlagt i et omradeudgravetmd i landetfra kysten.ø-havne,somer enmodernehavnetype,bvorhavnener konstrueretsomen 0 anlagti enbeskyttetbugt ellervig. Naturhavnener fra naturensside beskyttet,idet denligger i en snverdelaf enfjord eller lignende.Der er sâledesingen&ekverkeromkringhavnen.Havnenevil ofte ligge i omrâdermedstromog vil dermedhaveen betydeligvandudskiftning.Den sidstetypelystbadehavner demindre fiskelejer,hvor detforudende lokalefiskefartojerprimerter gestesejleresombrugerhavnene.

Forslagtil naturzoner I rapportener derpegetpa en nekkeforsiag til naturzonersomkanetabieresilystbadehavneaf de ovenmevntetyper:

* KrabbefiskestedetEn naturzone,hvorbørn og ogsagernevoksnekanfiske krabbermedneteller fiskeskindpa snorfindesalleredei mangebavnemedmoier afnatursten.

* Muslinger,skaldyr,scekdyrog havalgerHavnensmolergiver serligfavorableforhold for dennetype organismer,somkneveret fastog relativt stabiltunderlag,mensom ogsakneveret rimeligt vandmiljobademedhensyntil iltindhold og et lavt indhoidaf giftige substanser

* FiskestimestedVed fiskestimestedetskalmankunnebetragtestimeraf smafisk.Hundestejlerog fiskeyngeli stimerkansesnar der er genskinfra bunden.

* Smdstenog sandDer er ennekkedyr knyttet til omradermedenbundaf smAstenmedmange skjulesteder,f.eks. hvor rejer,fiskeyngeiog andrevelkamouflereredesmadyrkanses.

* Vandtrappeeller kunstige"rockpools"Idéenbagtide-vandstrappenskyldesdeninteressesom"rock pools" og"tidal pools" altid medforerhosbesogendepa klippekyster. Herefterladesfordybningeri klippen vandfyldte,nar hojvandettnekkersig tiibageog i de

P:51 1 39PDOCHavet I Havnen Rapport.doc CO%VJ

5

pytter samlesen tilpassetflora og faunaplusofte tilfieldige "gster" somfiskeyngelog stonekrebsdyr.

* Biotoperi specielleomrdderDer kanmuligvis etableresmerespeciellefacilitetersomhvilepiadserforselereller adgangtil stoneomradermedalegrsengeathengigaf lokaleforhold.

* Udkigsrepos‘enUdkigsreposener ikke som deovrige forsiagathengigaf ser1igenaturforhold. Forslagettagermereudgangspunkti, at publikummed fordel kanbringestetteretil vandoverfiaden.

De flesteaf disseladersig realiserei alle typer havne,menlokaleforhold kangore, at nogletyper er mererelevanteendandre.

P:51 139PDOCHavet I Havnen Rapport.doc XJWJJI

6

3 Koncept for naturzoner

3.1 IndledningDefinition En "naturzone"skali deimerapportforstássom "et lokalt afgnensetomrâdei

ellerved en havn,hvor deter muligt for publikum at iagttageet naturligt dyreog planteliv". Det liggerimplicit at det ikke skal vre nodvendigtat anvendedykkerudstyreiier lignende.

pa forhander der en nekkebemerkningerderbor knyttestii de forsiagtil "naturzoner",som visesher.

* Naturzonerskal forstassom lokalt udvalgteomradereller faciliteteri hayne. Derer ikke tale om udhegningafheleellerhalvehavnetil "naturgenopretning".

* Det er forsogtatforeslákoncepter,som ikke kneverinddragelseafkajpladserelier begnensermanovreringeni havnebassinet,menkan etableresi mindreanvendteomráderaf havnearealet.

* Det er sogt at undgaforslagsom knevertilstedewerelseog vedligeholdafpumpeudstyr,lyskastereeller lignende.

* I noglehavnevil nogleaf forslagenekunnerealiseresmedmegetbegnensedeeller ingenombygninger,menblot ved skiltning pa og opmerksomhedtil eksisterendeforhold.

For alle forsiagglder detat detbor vurderesindividuelt i havne,hvorplaceringenermest fordelagtig.Der skal altid tnkespa sol og vandstromningvedorienteringaf ankegog vaig af sted.

Dervii naturligvisvre perioderpA areti bavnene,hvor derkanvre algeopblomstringermeddarlig sigt til folge, indskyliedemengderaflos tangellerAlegnes,eller blot generelfor dArlig vandkvalitettil at de aniagtefaciliteterfungerer.Vaig af placeringfor faciliteterskal derfor omhyggeiigplanheggesefterog tilpasseslokale forbold. Iserskal detvurderesom de dyr og plantersom er onskeligevil indvandreaf sig seiv eller omde findes i forvejen.Det mavurderesfra gangtil gang. Forslageneher skal iser tjenetil inspiration.

P.51 139PDOCHavet I Havnen Rapport.doc cow/I

7

3.2 KrabbefiskestedetBaggrund En naturzone,hvor born og ogsA gernevoksnekanfiske krabbermedneteller

fiskeskindpA snorfindesalleredei mangehavnemedmoleraf natursten.Strandkrabben,som er denalmindeligsteart i danskefarvande,og findesbelt tilBornholm,ynderat gemmesig i hullerne mellemstenene.

Design Ser1igtgodeforhold for et krabbefiskestedopnAshvor en bAdebroloberparallelt meden stenmolei en afstandpA 2-5 meter.Her kanmanligge pA bAdebroen, kigge lige ned i vandetog undgA de ofte glattesten nederstpA molen. For atundgA at sprrebAdebroenkan manforsynebAdebroenmedtvrbj1ker, hvordermontereset tnedktil at ligge pA. Ofte findes dissetverbje1keralleredetilforankringaf bAdebroenmod en skrA stenstning.Da krabberynderskyggeerdet fint med et tnethek,menpublikum vii gernekunnesekrabberneog deterderforvigtig at medtagesolensstilling i overvejelserneved piaceringaf etkrabbefiskested.Optimait lobermolen/stensetningenvest-ostog venderpublikumssidenmodnord. Til denneside ligger broenet parmeter fremskudtsA so-len i syd kanoplysevandetved steneneog underbroen,Aiternativt loberstenstningennord-sydog publikumssidenvendermod ost. Solen i vestvii da kunne oplysevandetunderbroen.

PA molesidenanlggeseller udnyttesen skrA reiativ steji naturstensindfatninggeniemeden stendiameter0,2 - 0,4 m ned i vandet.Der skai heistvre lavtvand, max 1 m, af hensyntii sigtbarheden.Afstandtil vandoverfiadenfra broener ikke afgorendeindenfor0,5 - 1,5 m, menathngigafbundforholdog sigt.

Billederne erfra Rorvighavn, hvor derer ivrigt krabbefiskerii dengamiehavn tv, mensderi dennye lystbádehavnth erska.rmeteffektivt afmellembddebroog stenswtning.

P:51 139PDOCHavet I Havnen Rapportdoc co

Forsiag til "krabbefiskested"mednatursten og tradwkpá twerbjadkertegnetmedudgangspunktieksisterendebddebroi Dragor gamiehavn.

Tangskal kunneetableresaf sig seiv,mendeter vigtigt at derved bundenermulighed for hulerog gemmestedermellem storresten. God sigtkan sikresmeden lys sandbundeller der kananvendessmAstenop til max50 mm diameter sA krabberstadigkan gA pA dem.Krabberer rovdyr, menspiserogsA Ads

co

8

---

"For"fotofra Dragor havn

P:51 139PDOCHavet I Havnen Rapport.doc

9

ler, og deter ingenskadetil hvis der er fritids- eller lystfiskerei merheden,somkanleverefiskeaffald.

De fysiskerammerfor et krabbefiskestedkanetableresi de flestehavne.Det erdog ikke i allehavneder fra naturenshAnd findeskrabber.

3.3 Muslinger, skaldyr, saekdyr og tangBaggrund Dyr og plantersomer fastsiddende,eren naturlig del af et kystmiljo og derfor

principielt ogsAaf en havnsmiljø. Havnensmolergiver serlig favorablefor-hold for dennetypeorganismer,som kneveret fast og relativt stabilt underlag,mensomogsA kneveret rimeligtvandmiljo bAde medhensyntii iltindhoid oget lavt indholdaf giftige substanser,herunderantibegroningsmidier.Selv i no-get forurenedehavnemiljoervil der dog typiskveremulighedfor at sedissenr havnensmundingelierpa ydersidenafthekmoleme.Det er iserAbne flutrerendemuslinger,skdyr, rurermedfiltrerapparatetude og formodentligennekkemakroalgeriser rorhinde,diverserodalgerog bheretang,som mankanforventeat f atSe.

Design Hyis der ikkeumiddelbartfra naturenshAnd er godevoksestederfor muslingeri havnenkanmanetablere"muslingebanker"pA et sted,hvor dennenaturzonekantrives. Derkanopsettesen passendefladef.eks.2 x 4 m mestenlodret ivandetmedoverkantnr middeivandlinie.Materialetkanvre ubehandlettneeller lignendesom er etpassendeunderlagfor muslingelarver.Det forventesatflora og faunaetabieresaf sig selv,menunderiagtkanogsA eksponerespA etpassendestedi forvejenog flyttes til havnensenere.Underlagetskalkunneudskiftes/genbrugesog da det ikke mA behandlesmedantibegroningsmidierkandet forventesat gA til overen Arnekke.Da derskalveregod vii der sandsynligvis vre tale omen placeringmer &ekmoler,eller i forbindelsemedudkigsrepos.

BiAmuslingerslar sig genienedpA reb, tovwerk og ankerlueder,og hvis det ervanskeligtat skaffepublikumacceptablesynsforholdkan der anvendesnedsenkedereb, tovwerkog ankerlueder,somkanhives ud af vandet.Tovverketkaneventuelteksponerestil muslingelarvei et omrAde,hvorde er hyppigeogtransporterestil havnensenere.

Ennaturzoneder favorisererfastsiddendeorganismerkanetableresi alle typerlystbAdehavne.Delokale forhold vil dog havestor indflydelsepA hvilke arterder slAr sig ned.

3.4 FiskestimestedBaggrund Vedfiskestimestedetskal mankunnebetragtestimeraf smAfisk. Hundestejier

og fiskeyngeli stimer kan sesnAr derer genskinfra bunden.Fiskeyngienkanf.eks. omfattekutlinger,siid, hundestejlerog fladfiskeyngei,iserskrubber.

Design PA lavt vand skalder heistverelys sandbundeller stenfor at fiskenessesivandet.Det er dog ikke afgorendemeddybdesAhengeder er underf.eks. 2-4 m

P:51 139PDOCHavet I Havnen Rapport.doc COWLE

10

for yngeistorrelse<10 cm, da stimerneisr i forAret/forsommerengAr nroverfiaden,detkneverblot hoj iysintensiteti passendevinkel i forhold tii publikum. Ft fiskestimestedfindessandsyniigvisfra naturenshAnd i mangehavneog der findesmAske flere stederi denenkeltehavn. Detbor vre reiativt simpeit at etabiereved udhegningaf sand,hvis der alieredegAr stimer som blot ersvereat se.

Stimeraf storrefisk dog stadigyngeieller juvenile feks. siid og torsk, er ikkesA almindeiigeat et sr1igt godt stedkan udpegesudenat kendedenenkeltehavnsforudstninger.

Hundestejlerpálavt vandi Ishoj havn

Fisk, som ikke gAr i stimer, ermereaimindeligei tangskoveog Alegnesenge.Naturzonerog udkigsstederfor sAdannebiotoperkan ikke etabieresudenatkendedenenkeitehavn, da de mi1jomssigeforudstningerofte ikke er tiistede for de mereknevendenaturiigebiotoper.

0-havneog naturhavneer opiagtestederat udnyttetil fiskestimer,iserda deofte bar storreomrAder medlavt vand, menogsA i andrehavnekan der vregodefiskestimesteder.Det glder srde1eshvis havnentilbyder stromhe.

3.5 Smâsten og sandDer er ennekkedyr knyttet til omrAdermeden bundaf smAstenmedmangeskjulesteder,feks.hvor rejer, fiskeyngelog andrevelkamouflereredesmAdyr

Baggrund

P:51 139PDOCHavet i Havnen Rapport.doc co

11

kan ses,Det er ofte detmanoplever,nAr maner sA heldig at kunnese nedmeliem de store sten i en dkmole.

Design Dkmoier er sjldent tiigngelige for publikum, og dekanvre farlige stederat kravie rundt. Hvis et stonepublikum skal kunnesenogetlignendeskal dervre Abent,vanddybdenvre lay og bundenreiativ lys. En mAde at skaffedenslags forhold er ved at etablerenaturzonennr kysten, feks.hvor thekmolenmoderstranden.Biotopen"smAstenog sand"kan eventueltreaiiseressom enstenkistemeden plerammeomkring til at stabiiiseresmAstenen.Hvis eksponeringentil bolgerikke er for voldsomkan den eksisterendemolefodudvides,sA denikke slutter meden bratovergangmellemstore stenog sandbund,menistedeti mindrestensom stnekkersig et par meterud pA havbunden.

Ved storrebolgeeksponeringrisikeresdet,at udiagtestenberesbort afbolgeslaget.Dettekan muiigvis undgAshvis maniangset arealved moiefodenpAfeks. 2x6 m bankerbundgarns-p1enedmed 10-20 cm meliemrum.Hvis derer tale om en naturstensmole medvandpassage,bor sidenmod moien er fri forpele.Pelenemod strandenkan vereskrAsatfor at siippe af medsA megetopskyld som muiigt, meneiiershoidespelehojdenlay for ikke at fangefor megettangog opskyid. I arealetlggessten 5-25 cm diameter,og denpermanentevanddybdeer mm. 10 cm. Nichenvii biive kraftigt eksponeret,medstor udskiftning afvand,og formodetgod for krebsdyrog smAfisk.

Dennenaturzonebor kunneanheggesi de nvntehavnetyperathngigaf delokale forhoid. Den bor dog ikke etableres,hvor der erfaringsmssigtsamlersig tang og Aiegnes,da denvil vre folsom overfor at "drukne" i rAdnendeopskyld.

Ydersideafstenmolenerstrandmedadgangsforhold

P:51 139PDOCHavet I Havnen Rapport.doc COM

12

3.6 Vandtrappe eller kunstige "rock pools"Idëenbagtide-vandstrappenskyidesden interessesom "rock pools"og "tidalpools"aitid medforerhosbesogendepA klippekyster. Her efterladesfordybningeri kiippen vandfyldte,nAr hojvandettnekkersig tiibage og i de pyttersamiesen tilpassetflora og faunapius ofte tiifldige "gster" som fiskeyngelog storrekrebsdyr.Noget tiisvarendefindes ikke rigtig i DanmarkudoverpABornholm,menselv pA sandstrandetiitnekkersandsiottenesvoldgraveog andrerougevandfyldte fordybninger,bAde et begnensetdyreliv og et interesseretpublikum.

I en havn foresiAs feks. fire tii fem vandtette"skAle" i varierendehojde stobt ien betontrappe,som placerespA ydermoler,hvor en vis vandudskiftningenerforventeiig.Ved at haveflere skAle vii derofte vereen elier flere vandfyldteuansetdenaktuelievandstand.Der stobesen pubiikumstrappesammenmed.Ved mereeller mindrepermanentvandthekninger det ennichefor dyr feks.rejerog andremindredyr som kanveresvre at se ved naturiigvanddybdeogmiijo.

I forbindeisemedeksisterendebAde- eiier gangbroernr mole kan derfeks.etablereskunstige"rock pools" i vandthekkedeskAie piaceretpA molenssten,hvor adgangsforholdkan etableresvia et tnedk, som ved "krabbefiskestedet"eiier stobtetnedesteni betonpA molen elier indfatningen.

Eksisterendegangstipámole. Muligplacering afvandtrappeeller rockpoolpábeggesider

Da der ikke er nogetsynderligttidevandi Danmarkkan der etabieresenvandtilforsei, som gerneogsA kanievere smAdyr mm.Der kanhengesspandeop tiibrugfor pubiikum, eiler setteset stigror op som rar vand ieveretafboigeslaget.Der er dog muligt at dennefacilitet vil knevepumpning,idet en bolge

Baggrund

Design

P:51 139PDOCHavet I Havnen Rapport.doc CO

13

slagspumpevii virke primert i periodermedbhest,dvs. iserudenforsommerperiodenog forsyningssikkerhedenmed spandemetodenikke er helt i top.

Det er muligt at dennenaturzonevii fungerebedsti havne,hvormolereksponeres,dvs. ikke naturhavneog o-havne.Det bor dog afvejesi hvertilfielde omforboldeneer acceptablefor denvalgte naturzone.

3.7 Biotoper i specielle omrâder

3.7.1 Hvileplads for seIerI havnemedstoreuforstynedevandfladereller ved fremskudtebolgebrydereudfor havnemundingenkan dermuligvis etablereshvilestederfor seler.Se1erynder iavesandbankerog lignendesom eventueltoverskylleslet og som giverhurtigt adgangtii vandet.Derbor naturiigviswere selko1onierog naturligeselbankeri merheden.I Hundigehavn,som er en o-havn,er der ofteensl,somtagerophoidpA en flAde ret nr mennesker.

3.7.2 Storre âIegrsenge og tangskoveIseri de moderneo-havneeller i naturhavnekan der werestonefladermedAlegneseiler tang,som ikke udnyttesrekreativt.Herkan detweremuligt atanheggegangbroerellerpiatformefor pubiikum.

3.8 Udkigsrepos’enBaggrund Udkigsreposener ikke som de ovrige forslagafhengigaf serligenaturforhold.

Forslagettagermereudgangspunkti, atman i enhavnofte er temmeliglangtfra vandoverfiadenog/ellerat der erkraftige ubrudtebolgesluermetil beskyttelse af gangarealer.

Design UdkigsreposenAbnerfor adganggennembolgesluermenog bringerpublikummax0,5 m fra vandoverfiadenmedmulighedfor at ligge pA mavenog kigge.En mAde atforoge synsoplevelsenfor publikum er ved at stille vandkikkertertil rAdighed.

Frareposenkan manf.eks. betragtetangskovellerAlegnesengemedde fisksom gemmersig der. Fiskestimereller fladfiskeomrAdermed sandbundkanogsA were en godnaturzonefor udkigsreposen,ligesomdyr og planterpA denlidtdyberebundkan betragtes.Fraenudkigsreposkan derhengestovwerkellerluedermedmuslinger,som kanbetragtesi vandeteller tnekkesop.

Meden udkigsreposkan bavne,som er merepnegetaf silt udnytteogsA dennogetfattigerebiotoptil naturzoneformAl, f.eks.hvorpa stederhvor mankansehvis ikke dyreneselv i detmindstesneglespor,materialefra borsteormeneshuller og Andehullerfra nedgravedemusiinger.

P:51 139PDOCHavet I Havnen Rapport.doc C4JVL

14

Eksempel Enudkigsreposkan etableresi alie havnemeden publikumsegnetnaturzone.Someksempeikan der i Vedbeketableresen repostil et iavvandetsandbundsomrAde.Dennetypekonstruktion,bvoren gang-eilerbAdebroer adskilt fra ennaturstensetningfindes i mangeiystbAdehavne.

P:51 139PDOCHavet I Havnen Rapport.doc cowi

15

Tegningpáeksisterendebrystningfra Vedbakhavn sondremole

3.9 Andre faciliteterDer er en nekkemindre facilitetersom genereltkan give mulighedfor flerenaturoplevelseri havnemiljoer.En del af de nedenmevnteforsiagtjenerudelukkendetil at sikre publikum adgangtii vandet:

TriedestenpA thekmoleri form af planbetoneller sammenstobtenatursten.

--

"For"fotofra Vedbtekhavnsetfra strandmodbddebroog mole

P:51 139PDOCHavet i Havnen Rapport.doc CO

16

* LAger i brystningog bolgesluerme.

* Gangbroersom forbindelsetil moler.

AndresmAting som vandkikkerter,spandeog fiskenetkan eventuelstiiles tilrAdighedvia udlAn hosnaturvejiederellerpermanentveretilgengeligei haynen.

Hvis det ikke er wesentligt,at faciliteterneskal fungereaf sig selv, er dernaturligvis en del andremulighedernAr der er muligt at inddragepumpningafvand, lyssetningundervandetm.m.

Der er i merwerendeprojekt ikke arbejdetmedmuiige naturzonerfor tenestriskedyrog planter.Derkan formodentligmedfordelarbejdesmedintegreredebiotoper,hvor naturlig salttAlendevegetation,tangloppero.lign. samarbejdes.

P:51 139PDOCHavet I Havnen Rapport.doc C4JVE

17

Appendix I: Note om havnetyper

P:51 1 39PDOCHavet I Havnen Rapport.doc 4JJ%7J

18

IndledningFormAiet meddettenotater at foretageen inddelingafiystbAdehavnei et antaltyperefter funktion, oprindelse,beliggenhedmm. til bjelp for udwelgelsenafhavnetil denforestAendeinspektion.

HavnetyperSelvomalle lystbAdehavnehar hver deresserpneger der ennekke tnekder gArigeni flerehavne.Det er valgt i det folgendeat beskrivefire typer, der repnesentererstorstedelenaf de danskelystbAdehavne.I praksisermangehavnekombinationeraf flere af typerne.

Type A - Traditionelle IystbâdehavneDenmestalmindeligeform for lystbAdebavn,hvor havnenentener anlagtpA enkyststnekningbeskyttetaf chekmoierbyggetud i vandetelleranlagt i et omrAdeudgravetmd i landetfra kysten. Indretningenaf havnener typisk opdelt i haynebassinmedmanovreringspladsog iiggepladserforbAdeneog landarealermedservicefaciliteter.LiggepladsernebestAraf bAdebroermedbAdeneliggendeyinkelret derpafortojret tii pe1eeller bojer.Landarealetrummerforudenservicefaciliteterpiadstil vinteropbevaringafde hjemhorendebAde. Som eksempelpAdennehavnetypeviser figur 1 Jyllinge LystbAdehavn

P:51 139PDOCHavet I Havnen Rapport.doc JVJI

19

N, T1‘.:"

Figur I JyllingeLystbddehavn

P:51139PDOcHaVet I Ha’jnen Rapport.dOccowi

20

Type B - 0-typenEn modemehavnetype,hvor havnener konstrueretsom en o anlagti en beskyttetbugt eiler vig. Øenhar forbindelsetil det tilstodendeiandomrAdeog bAdebroerneorienteretudadfra oen. Oenrummertiilige servicefaciliteter,mensarealertil vinteropbevaringog parkeringspladserkan wereplaceretentenpAoeneiler pA det tilstodendelandareal.

Havnetypenrummeret megetstort vandarealog er st2erktrepnesentereti KogeBugt. Figur 2 viseren planoverHundigeHavn

Figur 2 HundigeHavn

P:51139PDOCHavet I Havnen Rapport.doc co

21

Type C - Naturligt beskyttede havneType C er havneder fra naturenssideer beskyttet,idet denligger i en snverdel af en fjord eiier lignende.Der er sAledesingen ±ekwerkeromkringhavnen.Havnenevii ofte ligge i omrAdermedstrom og vii dermedhaveenbetydeligvandudskiftning.Et eksempelpA dennetypehavn erKarrebksminde,der hgger pA indersidenaf Abningentil KanebekFjord, Figur 3 og 4

I . ‘‘vesBroF

- - ---- -.---.Kglen ‘.

K,Ied

*

GadeshoI ‘j

/ K!4 REBK- Lindhoh

‘

: j Q6:,ebk 0,

Madelunds " -

Liu ,‘ .

F/adstranof1eVst

J2TYt$a,od Skov/ -

"

KRAGEHOLM

iIJ

Co

1 /L

;.l4f

çethave

Karrbksm,ndeRed

I

GudJNbbt

C.çpad

KARREBILEKSMINDE

-- +-

Flak

ENØ

Figur 3 BeliggenhedafKarrebceksmindeLystbãdehavn

Figur 4 KarrebaksmindeLystbãdehavn

P:51 139PDOCHavet i Havnen Rapport.doc

22

Type D - Gamle fiskelejerTypeD omfatterhavnesom typisker gamle mindrefiskeiejeroftestbeliggendei naturskonneomrAder.I mangeaf dissehavneer derforudende lokaie fiskefartojerprimert gestesejieresom brugerhavnene.Der er ikke store tilknyttedelandarealer,og der er ofte ikke byggetbAdebroeri bassinet.I princippeterderblot tale om et lukket bassinafgnensetaf kajmureevt. suppleretmedfortojningspeie/-bojeri enkeltedeleafhavnen.Facilitetemeer begnensede,menpga. omgivelsemeer dissehavnemegetpopuiieremAl for ferie- og weekendture, og havneneer som regeloverfyldte i hojsesonen,hvilket medforerat bAdene mA fortojreudenpAhinanden.Figur 5 yiserEspergerdeHavnsom eksempelpA enhavnaf typeD

Mangeaf de gamlefiskelejerer udbyggetmedtraditionelleiystbAdehavneaftypeA, og fiskelejetudgorsAledeset havneafsnit.Som eksempelpA detteerRorvig Havnmedtaget,seFigur 6.

Figur 5 EspergcerdeHavn

Figur 6 RørvigHavn

P:51 1 39PDOCHavet I Havnen Rapport.doc co

23

HavnekonstruktionerHovedelementemei en lystbAdehavner thekwerkertil reduceringaf bolgeuroihavnebasinnet,indfatningertil afgnensningaf bassinetmod landsamtbAdebroer og dertil borendefortojningsenheder.

DekverkerHavnensdekwerkerbestArstort setaitid afmoierelierbolgebryderei form afstenkastninger.MolerneplaceressAledes,at direktepassageaf bolgerfrembragtaf denvindretning,der giver denhojesteso,undgAs. Stenkastningemeer oftestanlagtmedskrAningerpA 1:1,5 - 1:2.

Figur 7 yiser entraditionci stenkastningsmoiemedkemeaf stenfyidog storedeksten.

Figur 7 Stenkastningsmole

Figur 8 viser en twermole,hvorstenkastningenpA denenesideer erstattetaf enlodretwegunderstottetafpeiebukke.DettegiverfortojningspiadserpA indersidenog god udnytteiseafbassinet.

IndfatningerHavnebassinetsafgnensningmod iandkan bestAafentenskrA indfatningerelierlodrette indfatninger.De skrA indfatningerer biliige at etablereog udformes

L01

Figur 8 Stenkastningsmolemedlodret indfatningsvceg

P:51 139PDOCHavet I Havnen Rapport.doc cowi

24

ofte som skrAningsbeskytteiseri form af stenkastninger.En andenfordeivedskrA indfatningerer at de chemperindkomneboiger.En typisk skrAningsbeskyttelseer vist pA Figur 9.

Ulempenved skrAningerneer atder er piadsknevendei bassinet,samtat derikke kan ligge bAde i merheden.Sidstmevnteuiempekan dog afhjelpesvedetableringaf enbAdebrooverskrAningensom vist pA Figur 10

Figur 9 Skrdningsbeskyttelsemedstenkastning

BEF&STET SKRANING

Figur 10 Bddebroanlagtoverskrdningsbeskyttelse

P:51 139PDOCHavet I Havnen Rapport.doc co

25

De lodretteindfatningerer oftestspunsweggeaf stAl, betonelier tra. Fordeleniforhold til de skrA indfatningerer, at der kan etableresliggepladserumiddelbartop adweggen.Figur 11 viseren indfatningmedspunsweg.

En andenform for lodretindfatningbestAraf gabionerplaceretpA bundensomyist pA Figur 12. Gabionerer kasseformedenet,som er fyldt op med sten.Gabionersom indfatningswegi lystbAdehavneer ikke serligudbredtei Danmark.

BâdebroerEn almindeiig typebAdebroer en peiefunderetbro som vist pA Figur 13. Deimebro giverbekvemadgangtil bAdene,som iiggervinkeiret pA broen.Denedredelepe1e,skrAstiveremm er typisk lavet af tropisk trie feks. azobéeilerbasralocusmentde ovre deieer af trykimpnegnerettne.

Figur 11 Indfatningmedspunsvceg

Figur 12 Indfatningmedgabion

P:51139PDOCHavet I Havnen Rapport.doc cowi

26

Figur 13 Pcelefunderetbddebroaftne

Derfindes ogsA andretyperfastebroer, f.eks. endirekte funderetbro som vistpA Figur 14, hvorunderstotningemeer sojlerafbetonbrondringeplaceretdirektepA bunden

I tidevandshavnesamti havnemedstor vanddybdesesofte flydebroer.DissebroerbestArafflydendepontonerforankrettil fundamenterpA bundenvia lueder. Pontonemekan were iavet af beton,stAl, aluminium elier glasfiberog kaneventueltwerebekhedtmedthepA oversiden.Figur 15 viser en flydebro.

Figur 14 Direktefunderetbddebro

P:51 1 39PDOCHavet I Havnen Rapport.doc cowi

27

p/

//

PONTON A /JEBETON

4

,

NTON300CM

SNITA-A

Figur 15 Flydebro

Forsiag til inspektionshavneVed en inspektionsrundetil lystbAdehavnebor alie de mevntehavnetypersamtde flesteaf demevntekonstruktionerwere repnesenteret.

NedenstAendeliste giver eksempierpA sje11andskelystbAdehavnepius to fynskeunderde forskeliigekategorier.De frenThevedehavneerbesogtunderprojektet.

Havne Type A* Jyllinge LystbAdebavn* Svanemoilehavnen* MargretheholmsHavn* Dragor Havn lystbAdehavnen* RungstedLystbAdehavn* SkovshovedHavn* NivA LystbAdehavn* HelsingorNordhavn* Rorvig Havnny del* RoskiidelystbAdehavn* Kerteminde LystbAdehavn* SvendborgLystbAdehavn* Rodvig Havn* FakseLadeplads

Havne Type B* Hundige LystbAdehavn* IshojIVallensbak Havne* BrondbyHavn

2000 CM

ANKEBL0K

KDER’

P:51 1 39PDOCHavet I Havnen Rapport.doc cow’

28

Havne Type C* KanebeksmindeLystbAdehavn* Prasto Havn* VordingborgNordbavn* Kerteminde gamle del* SvendborgHavn* KalvehaveHavn

Havne Type D* EspergerdeHavn* SlettenHavn* Hombekgamledel* Dragor gamle del* Taarbak Havn* Rorvig Havn gamle dcl

KilderFiguremei dette notatmedbavneplanerog konstruktionerstammerfra henholdsvis "SejlerensLogbogog Havnelods‘99" og "LystbAdehavne"fra DanskVandbygningstekniskSelskab1983.

P:51 139PDOCHavet I Havnen Rapport.doc cwii

29

Appendix 2: Biologiske samfund I havnen

P:51 139PDOCHavet I Havnen Rapport.doc CJ%%TI

30

IndledningI dette kapitelbeskrivesdetpiante- og dyreliv som manvii kunnefinde i havne,sAfremtde rettemiljomaessigebetingeiserer tilstede.Derfindesyderstbegnensedeundersogelseraf hviike dyrog planterder findes i havnebassiner.Dengenerelleopfattelseer, at dervil were taie omkystflora og -fauna,medindslagfra hArdbunds-/stenrevsbiotopen,underhensyntagentil saitholdighedenog belastningenmedn2eringssaiteog antibegroningsmidler.

Frederikshavn

DFU 1994Undersogeiseraffiskeforekomsteri Kobenhavnshavn, 1994

VKI 1991Undersogelseraf sedimentog bundfaunai Kalvebodlobetog Sydhavneni 1990

Eksisterende undersogelserI samtalermeddanskeeksperterer denhistoriskeudvikling i havnesartsrigdomsogtbelyst,mender er ikke fundet bearbejdetmateriaiepA omrAdet. Der findesmaterialei form af optegneiseraf arterf.eks.fra Frederikshavnhavnsmoler,somfoitellerom en art er tilstcdeelier ej, menikke giver mulighedfor atfastheggeom enart er i frem- eiler tilbagegang.Frederikshavnbavn ligger ogsAi et mereartsrigtmiljo hojeresaltholdighedendde flestedanskelystbAdehavne og derbringesderfor ikke artslisterderfra,selvomsAdannefindes Kirkegaardm.fl. 1974

Københavns havnI Københavnshavnbarkommunensmiljokontrol undersogtfiskeforekomstogbundfauna,dog hellerikke meddet formAl at beskriveudviklingen,menprimertatbeskriveforekomst.Konklusionemefra gamfiskeri-undersogelsenvar:

* Derblev registreret12 arter: abone,hviliing, ising, oned,rodspette,sild,skrubbe,torsk,tangspnel,ulk, Al og Alekvabbe.Torsk og skrubbeudgjorde85% affangsteme.

* Salttoiererendeartervarhyppigei havnensnordligeende,menbrakvandsarternedomineredei densydiige.

* Sammensetningenog fangstratemevar som forventeti et øresundlavvandsomrAde.

Undersogeisemei Kobenhavnshavnviste,at der er reiativt mangedyrper m2med sneglesom de hyppigsteog muslingermedstorstbiomasse.I Kalvebodlobetog Sydbavnenvar der folgendesammensetning:8 sneglearter,9 muslingearter,13 krebsdyrarter,10 iedormearterog 6 fra andregrupper.Det nvnes,atder findesbAde Alegnesog bavgnesi proveme.

Ved sammenligningmed entidligereundersogelserafbundfaunaeni Sydhavnenfra 1978,konkluderesdet,at deter sketen omstruktureringafbundfaunaen, sAledesat dybtsiddendeflerArige arterer udskiftetmedenArigeepifaunaarter. Det kan tydepA en ogetbelastningmedorganiskstof eutrofieringi haynenog sedimentet.Det var dog ingentydelig forskel meilem undersogelsemei1986 og 1990, sA beiastningener muligvis ikke ogeti denperiode.


31

KertemindeLarsen1996 Spe- Der har ikke weretudfort undersogeiseri seiveKertemindelystbAdehavnelierciaieprojektved fiskerihavn.Undersogelseme,som bar wereten del af et naturvejlederprojekt,OdenseUniyersitet erudfort ved indersidenafKertemindefjords udiob, hvori havneniiggerLar

sen1996. Dabiotopenkan ligne andrenaturhavnei beskyttedevige medtagesdenher. Der er fundetfire algearterbheretang,savtang,rorhindeog sukkertangog 28 dyrearter,heraf12 fiskearter.BlAmusling, strandkrabbe,kutlinger,rurer og brodkrummesvampvar tairige.

BiotoperI havnebassinerog pA ydersidenaf havnemolerkan manfinde en nekkemarinenaturtyper,som i grovetnekvii vereen elier flere af folgendefire typerafbiotoper,hvermeddereskarakteristiskeplante-og dyreliv:

* RevbiotoperpA moler

* Aiegnesbevoksninger

* Sandbundlmudderbund

* Frie vandmasser

I det folgendebeskrivesdetpiante-og dyreliv mantypisk kantneffei hverafdissebiotoper.

Revbiotoper pa molerMoler og kajerkan flingere som kunstigeklippekyster.Hvis vandkvalitetenikke er for ringeog bvis substrateter det rette, findermanet artrigt og fascinerendeplante- og dyreiiv, som kan studeresfra moien. Derer en rig bevoksningaf alger,som igener ievestedfor et utal af arteraf krebsdyr,muslinger,snegle,orme og fisk.

PlanterPA steneneer der enrig bevoksningaf algermedgronne,bruneog rodefarvenuancer.

Alger i fjeren I det omrAdeaf moien, derskiftevis er vandchekketog torlagt, densAkaldtelittoraizoneeller fjre, findesnogiearter,som er i standtil at ievebAde over ogundervandet,somkan tAle ferskvandi form af regn og som kan tAle envis gradafudtorring.Midt i dennezonefinderman ofte brunalgenbheretangFucusvesiculosus,der trives bAde i saitvandog det brakkeøstersovand.I farvandemedhoj saithoidighedkanmandesudenfinde lay klortangFucusspiralis ogbuietangAscophyllumnodosum.Fomedeni fjerenvoksergronaigenrorhindeEnteromorphaintestinalis.

Alger i denperma- I denoverstedel afdenpermanentvand&ekkede zonefinder mangronaigennentvanddekkede sosalatUlva lactuca,der ikke tAier udtorring.Brunalgerdominereri ovrigtzone nedtil ca. 5 metersdybdemedtiettebestandeaf savtangFucusserratus

overstog hengerenedebladtangartersom sukkertangLaminaria sachharina


32

og fingertangLaminaria digitata. Mindre brunaigersomvataigeEctocarpussiliculosusog duntangPilayella littoralis er ogsAhyppige.RodaigerfindespA alie dybder,mendominererpA dyberevand.Rodaigeraf skegtemePolysiphonia og Ceramiumerhyppige.GaffeltangFurcellaria lumbricalis er ogsAalmindelig.

Stedligevariationer ArtssammensetningenpA molemekanvariereren del fra havntil bavn iDanmark,idet denpAvirkesaf parametresom:

* Eksponeringtii bolgerog strom

* Substrat

* Salinitet

* Vandudskiftningog

* Vandkvalitet

Artssammensetningenkan ogsA varierepA forskelligemoler i densammehavn.Ydersidenafmolerer sAiedesmereeksponerettil bolgerog stromendmolerogkajerinde i havnen,hvilket vii kunnegive anledningtii forskellei artssanimensetningen.I det foigendegivesen nekkeeksempierpA sAdannevariationer.

OmrAdermedstark eksponeringer karakteriseretved:

* At storebrunalgersomFucusspog Laminariasp. ikke trives og at mindrealgerdominerer

* At sosalatUlva lactuca ofteer megetfremtnedende.Dener tettest,menlavest,hvorbnendingener hArd.

* Forekomstaf gronalgenkrolhArstangChaetomorphalinum og rodalgemeknippe-ledtangPolysiphoniabrodiaei, ledtangPolysiphonianigrescens,almindeligrodtrAd Ceramiumrubrum og canageentangChondruscrispus

OmrAdermed moderateksponeringer karakteriseretved:

* At brunaigernepolsetangScytosiphonlomentaria og almindeiigbAndtangPetaloniafasciaoftevokseri denoverstedel af denpermanentvandthekkedezone

* At brunaigemepisketangChordariaflagellformis og aimindeligsluegtangDictyosiphonfoenilaceusofte er dominerendei forsommerenpA ensmuledyberevand

P:51 139PDOCHavet I Havnen Rapport.doc CO%VE

33

* Forekomstafbrunalgenknippe-vataigeEctocarpusfasciculatus,gronalgemekiippe-vandhArCladophorarupestris, krolhArstangChaetomorphamelagoniumog rodaigemekoraialgeCoralina officinalis og bomtangAhnfeltiaplicata

PA eksponeredestederoptnederfingertangLaminaria digitata og sukkertangLaminaria saccharinalidt underlavvandslinien,derer gnensenmellemfjeren og denpermanentvandthekkedezone.I udpnegetroligt rneringsrigtvandsom indersidenaf havnemoier,gAr de belt op til lavvandsiinien.

I Danmarkkan savtangFucusserratusoptnedeoverlavvandsiinienpA indersidenaf havnemoier,hvorkolvandetfra md- og udgAendebAdesorgerfor, atdenbuyerwedetmed ikke for langemeliemrum

Saitholdighedenfaidermarkantfra Nordsoengennemde indredanskefarvandetil Østersoen.En virkning af saitboidighedensaftagener, at bAdesavtangFucusserratusog Laminariaartemei østersoomrAdetkun findespA dyberevand,hvorsaithoidighedenerhojerei overfiadenendpA stonedybder.NeroverfiadenindtagesderespladshovedsageligtdenmindresaitknevendeblieretangFucusvesiculosus.Tilsyarendeforsvinder forskelligemindrealgerfra deoverstevandlag.De erstattesfor en del affersk-og brakvandsalgenduskvandhArCladophoraglomerata.

Arstidsvariation Det er karakteristiskat algevegetationenpA havnemolervekslermegetmedArstiden.Derer en rig bevoksningom sommeren,menhenpA efterAret, nArstormenesettermd, river aigemesig los i store mengderog forsvinderefterhAndenfra stenene.I januarer dernesteningensynlig vegetation,menalleredei februarbegynderalgevegetationenat genetableresig.

DyrSteneneog denstangbevoksningerhuseret rigt dyreliv. Nogleaf dissedyrkaniagttagesdirektefra moien,menmangeaf artemeer megetsmA og andregemmer sig meilem stenog vegetationog er derfor vanskeligeat se.

HvirveiosedyrDerfindeset weld af hvirveiiosedyr i tilknytning til stenog tangbevoksninger.De flestekan manikke umiddelbartse fra molen meddetblotte oje fordi de ersmA, mendyrenekan studeresmermereved at manfangerdemmedketcherogkiggerpA dem, evt. ved hjelp aflup. Af sAdannesmAdyr kanmevnes:

* SmA krebsdyrsom pungrejerMysider, tanglopperGammarider,musiingekrebsOstracoder,vandlopperCopepoderog tanglusIdotheasp.

* SmA tangsneglesom f.eks.Rissoasp.

* Havmider.

* Polypdyr.

P:51 139PDOCHavet I Havnen Rapport.doc JO%VE

34

* MosdyrBryozoerog kalkrorsorme,derlever fastheftetpA tangplanteme.

Afhvirveilose dyrmanumiddeibartkan se fra molen kan f.eks. mevnesrur,strandsnegl,strandkrabbeog blAmusling.

RurerBalanusbalanoidesligner muslingermeddereshvide,ydre kalkskeletter, mende er faktisk krebsdyr.De erblandt de mestaimindeligedyrpA stenpA det iavevand. De leveraf at fiitrere planktonfra detomgivendevand vedhjelp af de fjerlignendeben,som de stnekkerud gennemen Abning i toppenafdetydre skelet.

DenalmindeligstrandsnegiLittorina littorea er etiojnefaldendedyrpA stenmoler. Strandsneglenleveraf algebehegningerpA stenenesom denrasperafmed sin specielieraspetunge.Den kanogsA foitere dodealger.PaningenforegAr fra maj-juni og helesommerenigennem.Efterpaningenfrigiver hunnenlinseformedeegkapsler.Hver af de flydendekapsierindeholderop til ni egsom kkekkertii smA iarverefterca. seksdagesforlob. Larvemeerpianktoniskei omkring to ugerfor de sogertil bunden.

StrandkrabbenCarcinusmaenaser megetalmindeligog denfindesskjult under stenog i vegetation.Strandkrabbenermermestaltedendeog ikke seriigtnojeregnendemedhvaddenspiser.Denkan spisebAde Adslerog tagelevendedyr. For at kunnevokse,kasterstrandkrabbenmedmeilemrumdetbArdeydreskelet.Indtil detnyepansererudviklet gemmerkrabbensig godtmellemstenene.Krabberpanersig kun nAr hunnenhar kastetsit ydre skelet.Hunnenbcerer rundtpA de orangefarvedeg underhaleflappen,indtii de khekkesefter 12-18 ugersforlob. Larvemeer planktoniskeog efternogleugersforiob har de faetform som voksnekrabber,hvorefterde sogertil bunden.

BlAmuslingerMytilus edulis kan observerespA peleeller sten.De sidderoftei tetpakkedeklumperheftettil underlagetog hinandenved hjelp af de sAkaldtebyssustrAde.BiAmuslinger leveraf planktonsom de filtrerer fra detomgivendevandvedhjelp af ge1ieme.BlAmuslingengyderom forAret. iEg ogsedgydesud i det omgivendevand,bvorbefrugtningenforegAr.Larvemeerpelagiskeog drivermedstrommenindtil de slAr sig nedpA bunden.

FiskDerfindes enartrig og spendenefiskefaunai tilknytning til stenmolemeogderesvegetation.Derer dels tale om enhe! specielfaunaaf artersomudelukkendeeller fortrinsvis opholdersig i vegetationen,dels om arter,somkun delvis opholdersig i vegetation.Endelig fungerervegetationensom gyde-og opwekstpladserfor yngelenaf arter,der leverandrestedersom voksne.

Fisk fortrinsvis til- Ofte seshavkarusserCtenolabrusrupestrissvommeomkringmeliem steneneknyttetvegetation i havnebassineme.Havkarudsener en hebefisk,som er megetalmindelig i ye

getationen,hvor denlever afkrebsdyr.Denbuyerkonsmodeni en alderaf toAr. Efler gydningen,der foregAr om sommeren,dorden.

NAlefisk som almindelig tangnAl Syngnathustyphie,snippeEntelerusaequoreusog stor mebsnogNerophisophidion er almindeligestandfisk i vegeta

P:51 1 39PDOCHavetI HavnenRapport.doc COVE

35

tionen pA det lavevandi de indre danskefarvandeog vil hyppigtkunneobserveresmeliem molemesvegetationelier i Alegnesi havne.NAlefiskeneer i familie medsohestenog svonmieri lighedmeddennei en mestenlodretposition.Kroppener omsluttetaf et leddeltbrunt ellergron-brunt panser,hvilket, ikombinationmeddenoprettesvommepositiongor,at dener godt camoufleretivegetationen.GydningenforegAr om sommeren.Hunnenanbringereggenei enrugeposepA hannensbug, hvordebefrugtes.iEggenekhekkesi rugeposenogyngelender foriaderrugeposenligner fuldstendigtdevoksne.

TangsnanenSpinachiaspinachialever i vegetationen.Tangsnanenhar eninteressantynglebiologi, idet hannenbyggerrede.Redenbyggesaf algersomhannensyr sammenmedslimtrAde, derudskiliesaf nyrene.I maj-juni heggerbunneneg i reden,hvorefterhundor.Hannenvogtereggenetil dekhekkes.

HundestejlenGasterosteusaculeatus,der ogsA hyppigttneffesi vegetationpAdet lavevandom sommerenbyggerogsA redeaf plantedele.Hannen,der baranlagten farvestrAlendepaningsdragtiokker hunnenmd i reden,bvorhun keggerkeg. Hannenbefnigtereggeneogjagerhunnenboil, hvorefterbanvogtereggenenidluert.Udenforyngletidenfierdeshundestejleni stimer.

Toplettetkutling Gobiusculusfiavescenser megetalmindeligog kan observeresi storestimer pA lavt vand i vegetationenpA havemoleme.Dengyderomsommerenog eggeneafsettespA vegetationen.

AiekvabbenZoarcesvivparuser megetalmindeligpA det lavevandom sommeren.Dengemmersig i vegetationog mellem stenog er derfor swerat f ojepA. Om efterAret tnekkerdenud pA lidt dyberevand.Denleveraf orme,snegleog krebsdyr.I modsietningtil de flesteandrefisk foder Alekvabbenunger.Parringen foregAr om sommerenelier forst pA efterAret og omkringnytArstid fodesungemesom efterfolgendevokserop i vegetationen.

TangspnelPholisgunnelluser enmegetalmindeligestandfiski vegetationen.De leveraf tanglopper,tanglus , ormeog muslinger.GydningenforgAr i novembertil januar.IEggenekeggesi en kkebrigklump mellem steneneeller indeni tommeskaller.Hannenog hunnenskiftes til at vogteeggene.De snorderes hop omkringg klumpenfor at beskytteeggene.Aggenekkekkesca. enmAnedefterdeer lagt.

Ulk Myoxocephalusscorpiusleversom standfiski vegetationenog mellemsten og manserdenderfor sjeldent.Ulken er en grAdig a1tedendefisk. Denyngleri september- januar.Hannenfastholderhunnenmedbryst ogbugfinnemeunderpaningenog eggenebefrugtesi bunnen.DebefrugtedeegafsettespA bunden.

Stenmolermedvegetationer yndedeopholdsstederfor Al Angulilla anguilla.Alen gyder i Saragassohavetog larvemeforestil EuropamedGolfstrommen.NAr larvemeankommertil Europa,er de forvandlettml glasAl. Aleyngelenvokserop i ferskvandog ved kystemei vegetationsbeltetpA det lavevand,hvordebliver til gulAl. Efter 10- 15 Ar forvandlesgulAlenetil blankAl som om efterArettnekkerud af yore farvandeog vandrertml Saragassohavetfor at yngle.


36

Udoverde nevntearter,kan manwereheldigat observeresmAtorskGadusmorhua,som svommeromkring i vegetationen.

Gyde-ogopwekstplads TangbevoksningernepA stenmoleme,kan were gyde-eller opwekstpiadserforfisk, der ellersikke er specielttilknyttet vegetationensomvoksne

Homfisk Belonebeloneer talrige vedyore kysterom sommeren.Dc keggerderesegpA algereller pA Alegnesog mankan finde deresungersvommendeomkring pA detbelt lavevand.Ungemeer letteat iagttageom sommeren,da destrejferom i overfiaden.LegenforgAr i Maj- Juni. Derefterstrejferhornfiskenom i stimersommerenigennem.Om efterArettnekkerdenvakfra yore farvandetil overvintringsomrAdervestfor de britiskeoer.

Mankan ogsA finde smA gronnestenbiderungervedstenmolerne.De har formsom haletudserog somregelsidderde fasthaeftettil tangblademedderessugeskive.StenbiderenCyclopteruslumpusgyderi februar-maj.Gydningenfinderstedi omrAdermedstenog vegetationiser i omrAdermedLaminariabevoksfinger. iEggeneanbringespA steneller i vegetationeni klumperpA stonelsemeden knyttetnve, derbevogtesaf bannen.Efter gydningenforiaderstenbiderende kystruereomrAder.StenbiderengydermeppepA stenmolervedhavne,mendenspedeyngelkan benyttevegetationensom opwekstplads.

AIegresbevoksningerPA sandeller iidt bloderebund i havnebassinernekanmantneffeAlegnesbevoksningerZosteramarina. Alegneser enblomsterplante,medrod, stengelog bladeog smA uanseeligeblomster.Alegneser denmestalmindeligeblomsterplante,menderkan ogsA observeresf.eks. almindeligbavgnesRuppiamaritima og i merebrakkefarvandeartersom borstebladetvandaksPotamogeton pectinatus,langstilkethavgnesRuppiacirrhosa og Tolupellanidfica.

I Alegnesbevoksningcmefindessort setdensammefaunasom den, derfindespA stenencog derestangbevoksninger.

Sandbund/mudderbundDer findesomrAdermed sandbundi havnebassiner,hvorder ikke sedimentererfinkomet materialei stoneomfang.FaunaenpA sandbunder forst og fremmestkarakteriseretved orme,snegleog muslinger,derlevernedgraveti sandetogsom derforikke umiddelbartkan iagttages.Man kandog observeremangeafdyrenesAndehullerog hesterejenCrangon crangonleverdog pA overfiadenafsedimentet.Man kanogsA wereheldig at stodepA en nekkefiskearterder opholdersig pA sandbundensom f.eks.kutlinger og fladfiskeyngel,vel iserskrubbeyngel.

Fladfiskeyngelenfindeskun pA det lave vandom sommeren.Urn vinterentnekkerdenud pA dyberevand.Fladfisk gyderdereseg i de frie vandmasser.Rodsp2etterog skrubbegyderom vinteren og det tidlige forAr pA 20 m vand.iEg og larver foresmedstrommenindtil larvemeforvandlesog Lar denkarakteristiske fladflskeform. I dette stadiumsogerde modbundenpA lavt vandtetvedkysten,hvor devokserop i lobet af sommeren.

P:51 139PDOCHavet I Havnen Rapport.doc COVE

37

Kutlinger, og da isiersandkutlingPomatoschistusminutuser ofte megettairige pA sandbunden.Denspiller en megetstor rolie som fode for flere fiskearter.I yngletidenholderhannenog bunnensammenparvis. GydningenforegAr pAganskelavt vandom forAret. IEggeneafsettespA undersidenaf tonmiemuslingeskaller,og hannenvogterovereggenetil kkekning.

PA mudderbunder der mindresynligt iiv. Faunaener belt domineretafnedgravedeorganismer.

De frie vandmasserOfte kanman fra molenogsA wereheldig at se store stimer affisk, udenforyegetationensomfeks. yngelaf sild, brislingeyngel,yngelaf homfisk og tobis.

Tobis Ammodytessp.er tilknyttet sandbund.Urn vinterenopholderdensig pAdetdyberevandmenom sommerensogerdenmod lavt vandog kan ses i storestimer, derer pA jagt efter smAfisk, krebsdyrog orme.Dener i standtil at gravesig nedi sandet.Tobisenkeggersine eg pA sandbundog yngelentneffespelagisk pA det lavevand.

FugleMâger og ternerDerkommermangefuglei havnen,bAde land- og havfugle,mendeternokmAger og ternervi isar forbindermedskibeog bavne,og dereskarakteristiskeskrig er en vigtig del af havnenslydbillede.

SolvmAgenLarus argentatuser denmestairnindeligeafbavnensmAger. Deter en stor og kraftig mAge medgrA vinger. DenkendespA sineguleojneog detkraftige guleneb,derbar en rodprik ved spidsenafundermebbet.SoivrnAgenynglerpA oer og holme,mensogergeniefode i havneog pA lossepladser.

StormmAgenLarus canusligner soivmAgen,mendener ermindre og mereelegant,og detspinkleregronlig-gultneb og de sorteojnegiverden et "venligere" ansigtsudtryk.StormmAgensesheleAret; de danskeynglefugletnekkerboil om vinterenmen aflosesaf andretnekgesternordog ostfra.

HettemAgenLarus ridibunduser denmindsteaf de almindeligedanskemAgearterog kendesiserpA sin brunehetteder dog udenfor yngletidensvindermd til en lille mork piet bagoje. HettemAgener dentalrigsteaf dedanskemAger og iserknyttettil de iidt merebeskyttedehavneog kysterog er ogsAmegetalmindeligved soerog i moser.Mens en stor del af dedanskeinettemAgertilbringervintereni Sydvest-Europa,tilbringer mAgerfra de østersoomrAdettilgengeldvinteren i Danmark.

MensmAger nestener altedende,er temerhojt specialiseredefiskere.HavternenSternaparadisaeer pA stoneisemedhettemAgen,menen langt mereelegantflyver. DenkendespA sine langesmallelysegrAvinger, sit rodemeb ogsortekalot. Denkan stA stille i luftenpA svinendevingermensdenudsogersigen fisk, og sA med etpar hurtigevingeslagstyrtdykkernedi vandetefterbyttet.TememeseminenteflyveevnekommerdemogsAtil godepA andenvis; de er

P:51 139PDOCHavet I Havnen Rapport.doc cow’

38

blandt de fugle i verdender foretagerde kengstetnek.De flesteaf dedansketernertilbringer vinterenpA densydligebalvkugleved Guineabugten

Overvintrende fugleUrn vinterenkanman ofte observerestoneeller mindre flokke afovervintrendetender,svanerog blishonsi havnebassinerne.Af enderkanrnevnestroldandAythyafuligula, stor skalleslugerMergusmerganser,lille skalleslugerMergusalbellus, grAandAnasplalyrhynchosog hvinandBucephalaclangula.

Troldandenforekommeri storeflokke vedsoerog langs kystenom vinterenogofte ligger der flokke belt inde i yore havne.Der er deistale orn fugle, deryngler i Danmark,delsynglefuglefra Nordrusland,Norge,Sverigeog Finland,dertnekkerhertil for at overvintre.Troldendertilbringer dagenpA rastepladser,berunderhavneomrAder,hvorde hviler sig. Urn nattentnekkerde wek pA fodesogning i søer,fjorde og til hays,hvor de er spredtover store omrAder.

Stor Skalleslugerer ikke serligsky og holderofte til i havneom vinterenogdetserud til at lille skaileslugerligefremforetnekkerat ophoidesig i havneomrAderom vinteren.

GrAandog hvinandopholdersig ogsA hyppigt i havnebassinerom vinteren.Skalieslugerne,grAenderneog hvinenderneforetageri lighed medtroldandenregelmessigetnekmellemrasteomrAderog fodesogningsomrAder.

KnopsvanerCygnusolorer ogsA hyppigegesteri havnebassinemeom vinteren og iser i isvintre kanmanobserverestoreflokke af knopsvaneri bavnene.

Om efterAret og vinterenoptnederblishonsFulica atra i tusindtalligeflokkeved fladvandedekyster. De seshyppigt i bavnebassinerofte sammenmedtrokliender.

Anvendt litteratur og interviewede eksperterKoie, M. Aa. Kristensen& S.Weitemeyer2000 Havetsdyrog planter.GadsForlag,Kobenhavn.

DanmarksNaturbind 3 Havet.

Kirkegaard,J.B. , G. HopnerPetersen& K. W. Petersen1974 Frederiksbavnsmarinefauna.Artslister og iokalitetsbeskrivelser.Zoologisk Museum,Kobenhavn.

Larsen,S. 1996Naturvejiedningi et marint okosystem.SpecialeprojektvedBiologisk Institut & Centerfor Kulturstudier,Medierog Formidling, OdenseUniversitet

P:51 139PDOCHavet i Havnen Rapport.doc COVE

39

TKJ 1991Undersogelseraf sedimentog bundfaunai Kalvebodlobetog Sydhavneni 1990.

DFU 1994Undersogelseraf fiskeforekomsteri Københavnshavn, 1994

Intervicwede eksperter:

JesperHorsted,Danmarksakvarium,Charlottenlund

SorenLarsen,Fjord og Beit Centeret,Kerterninde

JakobSalvig,ZoologiskMuseum,Svendborg

JorgenNielsen,ZoologiskMuseum,Kobenhavn

SusanneHenriksen,Vej & Park,Kobenhavnskommune

JanRasmussen,Kobenhavnskommunesmiljokontrol

MarianneKoie, MannBiologisk Laboratorium,Helsingor

AaseKristiansen,BotaniskMuseum,København

G. HopnerPedersen,ZoologiskMuseum,Kobenhavn

P:51 1 39PDOCHavet I Havnen Rapport.doc colVil

40

Appendix 3: Kulturhistorisk note

P:51 1 39PDOCHavet I Havnen Rapport.doc cowir

41

Forord til kulturhistorisk noteDennenoteskalbelysedenhistoriskeudvikling i lystbAdebavnesmiljo og konstruktion,jfr. opgavebeskrivelse:

"Indhentningaf informationom denhistoriskeudvikling i havnesmiljo ogkonstruktionf. eks.barK.obenhavnsUniversitetoptegnelserfra kursusforbiologeri Frederikshavnsiden 1919, somrnuiigvis kan anvendes"

Den informationder bar kunnethentesvedrorendeiivsbetingeiser,fysiskkemiskog biologiskmiljo i havnebarweretyderstbegnensede.Dader ikke eroptegnelsereller naturstudieri havnei almindelighedog slet ikke i lystbAdehavne,keggesderwegt pA at beskrivenogle af dekonstruktionerog anvendelser som iserbarkunnetpAvirke havnerniljoetop til i dag.

Derfindesmegetlidt sammenfattendelitteratur om iystbAdehavneskulturhistone.Nerwerendenotebaserersig i hoj grad pA BentAane"Lystsejladsi Dan-mark - Sejisportenskulturhistonie1855 -1966" 1998, samtinterview medforfatteren,og "DanskSofartsHistorie,bind I-V" 1997,og interviewsmeddanskeeksperteri havnenesbiologi. RedegoreisenssynspunkterstAr dog aleneforCOWl’s regning.

Havne og brugereFra havn til Iystyachtplads

Nyehavne Udviklingen af de danskehavneover de senestemangehundredeAr ersporadiskbeskreveti "Dansk SofartHistorie", bind I-VGyldendai 1997.Dcdanskehavnevar i op til middelalderenAbavne,menblev pA den tid flyttet udtil kystenpA grundaf denogedehandelsom sketemed stoneskibe,stonelasterog losningaftungerevarerendfor. Nu var fletwerkerpA Abrinken ikke nok, derskulleboiwerker, stenkisterog skibsbroerud i vandetfor at sikre tilstnekkeligdybgangog rnulighederfor losning.NAr havneaktiviterneforlod denbeskyttedeA eller Arnundingblev derbehovfor at ankeggemoler, sA skibenekunneanlobesikkertog ligge i be for stromog vind. Hvis byen var sA beldig at haveennaturlig beskyttethavnkunnemolerneselvfolgeligundweres,menbolwerkerm.m. skulledertil.

Affald Detvar ikke uaimindeligtat brugediverseaffald til opfyldningafbolwerkerogtil forkengningaf skibsbroer.Dentrafik fortsatteAbenbartofte efterskibsbroenvar fierdig, for det rnevnesofte i "DanskSofartsHistoric", at lokaleindbyggerevar slemmetil at kasteaffald i havnen.Brugerne,skibsfarten,lossedeukritiskballastoverbordi havnene,ligesornderofte blev spildt endel aflastenunderlosning.En andenaktivitet som gay et weldigt svineri var fortomning, koibalingog kalfatring,bvor skibssidenundervandlinienblev rensetfor begroningmedalger,rurer, muslingerm.m. og repareret.Alt dettebar ikke blot foningetdybgangeni havnene,som er Arsagentil atprobiemetpA dentid bningesfrem, detbar utvivlsomtogsA svinethavnentil. Man mA forestille sig denodeuren skonsomblandingafkokkenaffald,natpotteindholdog rAdne algerog musiingerhanudsendt,nAn solenhan varmethavnensvandop pA de stille sommerdage.Derhan sikkertwerettidspunkter,hvor iivsbetingelsernei havnenesindre omrAderikke ban favonisenetbiologiskmangfoidighed.


42

Lystyachter Bebovetfor at ra reguleretanvendelsenaf havneneforer efterbAndenbliverhavnenedog opdelt i sektioner, sA der bliver sarligeomrAdertil werftsaktiviteter, en kulkaj, en stykgodskajog andreanvendelser.I de storebavnebarredenien og handelskompagnierderesegnekajafsnitmedpakbuseog firmadomiciler.Dc forste iystbAdeellen -yachter,altsA bAde som ikke anvendestil transport,bolig ellenkommercielleformAl, lA her ved ejerensofte hg medrederenskaj ialmindeligehavneellen ved privateanlobsbroer.Forstved fremkomstenaf sejispontenbuyerdenbehov for lystbAdebavne.

Sejikiubbernes fremkomstSejisportenvanselvsagti sit udgangspunkten rigmandssport,ofte medfastrnandskabaf lavt lonnedesofoik, den blev byretom forAret og afskedigetomefterAret.Efter 1. verdenskrigblev dettebiilede endret,deisfordi udviklingenrnedforteen middelkiassemed okonomiskmuiigbedfor at deltagei sejisporten,og delspA grundaffremkornstenaf entypebAde,dvs.bAdebyggetefter sammetegning, hvilket holdt pnisennede.Forudenengod okonomi er forsetningenforlystbAde for "almindelige"borgenemerefritid, og detrealiseneslangsomti begyndelsenaf 1900-tailettidenbvor arbejderneknevede"8-timersarbejde,8-timer fri, 8-timershvile". Peniodenfaldernogenlundesammenmedgenopdagelsenaf deolympiske legeog dynkelsenafkropskulturog udeliv "en sundsjel i et sundtlegerne",og tilsammenen detmedtil at foranledigedannelsenafen langnekkeno- og sejikiubberlandetover.

Denorganisenedesejlsportsstart i Danmankkantidsftestestil 1855,hvor denforstekendtekapsejiadsblev afholdtved Aabenraa.Dc fonstesejlklubberblevdanneti 1866,nemlig DanskForeningfor LystsejladsKongeligDanskYachtklub fra 1891 og SvendbongSundsSejildub. Antallet af sejikiubbervoksedestøtover helelandet,sAledesatder var 9 sejlklubbeni 1890,33 i 1920, 67 i1940, 113 i 1966 tii de ca.250 klubber,der findesi dag, bvormetningspunktetformodentligmA sigesat were nAet.

Sejlklubbernevan i begyndelsenforbehoidtkonkunenceidnetten,menefterbAndentog befolkningensejlsportentil sig sornenmAde at slappeafpA og denblev konstruenetbAde, som ikke var beregnetpA fart og konkurrence,menpAfamiliesejlads.Dermedvar den ogsA grundlagfor ankegaf serligebavneellenbavneafsnitfor deny sejlere.Det var ogsA i peniodenefter 1. verdenskrig,at dendarinedessejikiubbenmedmedhemmeraflavere indkornstgrupper,hvor klubbenstod for fielleskobaf bAde, denkunnebenyttesaf klubbensmedlemmer.

Det storegennembrudkomdog som folge af velstandsstigningeni 60’erneog70’erneog denstadigkorterearbejdstid,hangweek-endog hengereferier. Samtidig blev glasfiberbAdenesat i senieproduktion,hvilket betodnirneligepniserogmindrekrav til vedligehoid.Det rnedforteen eksplosioni antalletaf bAde i70’emeog 80’erne, og sejisporten i dagen foikesport,omendstadigen omkostningsknevendefnitidsinteresse.

P:51 1 39PDOCHavet I Havnen Rappotdoc cO%.VE

43

LystbádehavneFremkomsten af lystbâdehavneDc førstesejlklubberbiev somregelplaceret"i et bjorne"af bavnenog det mAsigesat weredenspedebegyndeisetil lystbAdehavne.I de forstemangeArfandt lystbAdenedog iiggepladssom muligbedernebod sig. Det van ofte forsvaj i bundenaf fjorde ehier i Kobenbavnud for Langehiniehvornordostligkuhing let kunnernedforefonlis. I heldig faid kurme manfinde enkajpladsierhvervshavnene.

LangelinieLystbAdebavner anlagtomkning 1890,og var en afde forstelystbAdehavnei Danmank,mendetvar forst efter 1. Vendenskrigat denblevbyggetistoneomfangog her skerdet forste"nyk". Samtidig blev der ogsAplads i enhvervshavnene,bvorde lokalefiskeflAden var stagnenetpA grundaf omkegningfra kyst- til havfiskeni.

I kolvandetaf eksplosioneni bAdeantali 70’erneog 80’emeblev den aniagtmangelystbAdehavne.Ifolge DenDanskeHavnelodskan ca.200 havneellenhavnebassinerkarakteniseressom decideredelystbAdebavne,hvortil kommertainigehavneafsniti iser fiskenihavnemedbAdepladserfor gestendeellenhjemmeborendebAde i alt er denbeskrevet509 danskebavnei KommasdanskeHavnelods.PA smAoernetihtnekkergodefaciliteter for lystbAde sejlendetunister,som ofte en etkierkommenttilskud til de sparsommelokahemdtegtsmuligheder.

Udformning af IystbâdehavneManovreninguden DenklassiskelystbAdehavnbestodaf stenkastningsmoienmedtnebroerlangsmotor indersidenafdissesamtlangsland. Antalletaf stikbroervar begnenset,for

sejlbAdenefik forst sentbjeipemotorog knevedederforgod piadstil svajningog manøvrening.

Af sammegrundfortojedestypiskforendentil en boje,denkunne fiskesmedenbAdsbageundertilkegning, bvorefterbAdenkunnebalestil broenog agterendenfortojeshertil. Systernetenrelativt pladsknevende,da den skal tagesbensyntilsidewertsbewegelservedvind pA twers.Denvar derforrelativtf bAdeperhavneanealenhedsammenlignetmedi dag.

Pladskravrnindskes SejlbAdenebiev betydeligtmeremanovredygtigedabjeipemotorerblevmereog merealmindeligeefter2. Verdenskrig.Bojerneblev efterhAndenerstattetafde fritstAendefortojningspehe,deren sA karakteristiskefor danskehystbAdebavne. Fordeleneherveden

* fire fastefortojningspunkter,den sikrer mod honisontalebewegelser,

* bedreudnyttelseafbAdebroerneog reduceredehay til afstandmellerndisSe,

* liggepladserneblev klart markenet,og breddenkunne noje tilpassesdenenkeite bAd,

* og sejlerne undgikat fA bAdenesnavsettil af de begroedelinen, der skullehAndteresvedbojefortojningen.

P:51 1 39PDOCHavet I Havnen Rapport.doc cO%V[

44

Dentypiske danskelystbAdebavni dagen stadigkaraktenisenetved stenkastningsmolensom omslutteret elherflere havnebassiner,mennu medrelativttethiggendebroer40-60m, bvorbAdeneliggen tt, side ved side.

Denen dog anlagtflere sAkaldteo-havne,bl.a. i KogeBugt, hvor bAdebroernestrAler ud fra kunstigehalvoeranhagtud i havnebassinet.Dissebavnebar etstonevandareal,og fonekommermere"rummelige"enddenkiassiskehavneudformning.

ServicefacilitetcrI de lystbAdebavnefindes typiskde flesteaf foigendeservice-faciliteter:

* ramper,bvorjoller og mindrebAdekan halesop, eventueltpA trailer.

* slip ellenbedding,hvorstønebAdekanhalesop

* kranstandpiadsfor mobilbanellen statiornerbantil ophejsningafbAde

* mastebantil afmonteningafmasterfor vintenen

* bnendstof-,ci- og vandforsyning

Hertil kommerforskelligepubhikumsfacilitetersom grillbar/iskiosk,skibproviatening,toiletter og badeforbold,osv.

B1A flag for havne Af andrefacilitetenkanmevnesnogiesom indgAr i kriteniernefor at fA tildelt"BlA flag for havne",bvor deni bavnenblandt andetskal were: opsamlingsstedfor spildolie og bundvand,behohderetil farligt affaid og matenialer,samttilstnekkeligeaffaldscontainere.

KonstruktionerSomalleredenevnten de dominerendekonstruktionselementeri dentypiskelystbAdehavnmolerog bAdebroer.

Moler Dentypiske mole er en stenkastning,dys. enkerneaf ral medflitersten og storethekstenyderst,den kan modstAbolgernespAvirkning.

PA beskyttedestederkan thekwerketbestAaf en vertikal tnepelekonstruktion,somf.eks. i Roskilde.Enhybrid meilemdissebestAraf en tnepelekonstruktionmedstenkastningudenfor.

Dc flestemoleren rA stenkastningerudengangvej.Denkanwereen gang-ellenbAdebroentenbyggetsammenmedelierumiddeibartindenformolen. I enkeltetiifmlde ermoiensindersideellerhoneaniagt som gangvej.

BAdebroer DenklassiskebAdebroen en tnepelekonstruktion,dvs.peleparpr. 3-5 m medtne&ek.

P:51 139PDOCHavet I Havnen Rapport.doc CO%VI

45

BroenkanogsA udforesmedbetonpeleeller -thek, entensornren betonkonstruktion ellen medtnethek.En senligform herforbenytterudstobtebrodningesompiller, bvonimellemtnedekketspendersig.

Langslandfindesofte en stenbeskyttetsbAningmeden langsgAendepelebro,forsynetmedlandbroermedpassendeindbyrdesafstand.

I de senesteArtier endenanlagten dci flydebroer.DissebestAraf pontoneni beton fyidt med skumplasttil at sibeopdniften.Typen enmesthensigtsmessighvon denen stor vandstandsvaniation,bvilket ikke entilfieldet i de indredanskefarvande.En yderligerefordel en fleksibiliteten, idet pontonernekanomlieggesbvis behovherforskulle opstA, sarntat udforeisenen nelativhurtigog uafhengig af dArlige jordbundsforhold.

Kajerog platforme Egentligekajerudforesnormaltsom forankretspuns.Spunsenkan were i dentropisketnesortazobéellen i stAispuns,eller denkanwere udfort somdensAkaidteKobenhavnerweg,dvs.spredtepele medudfyldningstommerpA twerstilat holdepA fylden.

Spunskonstruktionerenhensigtsmessige,bvor belastningenen stor, for eksempci fra korendetrafik og iserkraner.Platformefor banenudforesi beton.Detkan werenodvendigtat pelefunderedissefor at sihebereevnen.

Ramper Ramperudforesi betonaf bensyntil belastningenog udforelsen.UgsAhenkandet werenodvendigtat pelefundene.

Vandmiljo I lystbâdehavneSpildevand Det mA erkendes,at miljobensynhistoniskbar spillet en hille roile i udviklingen

af lystbAdebavnene.Forsti de senesteArtier en miijobevidsthedensiAet igennemher som i samfundeti ovnigt. Tidligere varder en almindelig trangtii at skillesig af medaffald, bvon detkunne"fonsvinde"feks. i en bavnog hermedhavet,som dengangformodedesat kunnefortyndealt. Da enhavnafnatuniigeArsagerligger lavt, bar detofte betydetat aflobsvandfra befiestedearealerogovenløbfra spiidevandssystemeren fort til ellen mer havne,mid. lystbAdehavne.

Tilslamning HovedformAletmedankeggeneaflystbAdehavnenevar at skabebeskyttedeliggepladsenfor bAdene,sA ejemetnygt kunnefonladedem i stort setal siagsvejn. Langtde flestebavneen derforanlagtsAledesat denen minimal vandudskiftning udoverbvadde beskednevandstandsvarationermedforer.Af sammegrunden denen aflejning af sandog silt i en havn,somaltid harhavnenesproblem.Dennetiislamningaf havnebassinernebar wenetbetragtetsomet nodvendigt pnis at betalefor beskyttelsenmod elementenne.Jevnforindiedningenhandenaltid weretbevidsthedom ikke at forwene tilslanmingenvedat begAsig, sA havnenpAforesekstraudgiftertil oprensningog kiapning.

Tnebeskyttelseog Beskyttelseaf tnewerkmodvandetspAvirkning hanvereten del af sofart forantibegroning modentligsidenmangik bort fra denudhuledetnestammerog overtil noget

medflere stykkertne satsammen.Et af de forstepAbudpA omrAdetmA wereHenensord til Noa 1. Mosebog6,14:

P:51 1 39PDOCHavet I Havnen Rappo,tdoc

46

"Men du skalgøredig en ark afgofertrceog indretteden medrum vedrumogoverstrygedenmedbegbadeindvendigog udvendig".

Beg tjenteto formAl: forst og fremmestskulle dentatnearkenmeihernskibsplankerne,men dciii fonbindrerbegogsAbegroningog beskyttertraeetmodangrebfra nedbrydendeorganismer,pA sammemAde som andretjereprodukter,f.eks. creosot,der enblevetanvendttil tnebeskytteiseindtil for raAr siden.

I flere hundredeAn anvendtesbegelier tjere til behandlingaftneskibene,senere vandtkobbernaglerog -forhudning frem, og senerekobbermalinger.Denblyholdige rnonje en bnugt langt op 1900-tallet,men i slutningenaf 60’ernekommalingermed onganisketinforbindelseniser tributyitin, TBT pA mankedetogde blev hurtigt popuherepga.deresuovertrufneholdbarhed.I midten af 80’erneblev det klart at brugenaf TBT ogsA havdealvorligebivirkninger, og deranbejdespA langsigtpA etforbud. En nekkenyc aktivstofferbar weretmdcog udeafantibegroningsmalingernesidenda, iseri kombinationmedkobber,som stadigen et popukertaktivstof

Nogleaf dissestoffertiliadestil storefartøjer,men ikke til lystbAde,og detskyhdesat iystbAdetiibninger relativt megettid i havn. Miljoet i lystbAdehavnepAvirkes denfori senhiggradafde antibegroningsmidler,somanvendespA bAdene.I de senereAr bar denogedemiljobevidsthedfra sAvel myndighedersomfra sejleremedfortforbedningeri de generellemiljoforhold i havnene.

Livsbetingelscri lystbAdehavneDen genenelleopfattelseblandtdeekspertersomblev kontakteti forbindelsemedafsnittetom livet i havne,en, at deni en havnvii were taleom kystflora og-fauna,medindsiagfra bArdbunds-/stenrevsbiotopen,underhensyntagentilsaltholdighedenog belastningenmedneningssalteog antibegroningsmidler.

I fonhold til de forventningerfonskehligeeksperterhavde,hande oplevetet wesentlig rigeneliv i havne.Enundersogelsei Københavnshavnikke lystbAdehavneviste 12 fiskearter:abone,hvilling, ising, orred,rodspette,sild, skrubbe, torsk,tangspnel,ulk, Al og Alekvabbe,og detvan egentligret betpA en typisk øresundssammensetning.Dyrelivet pA bundenen det somforventeligtfristerde vanskeligstevilkAr, menogsA her fandtesi Kaivebodlobetog Sydhavnenen nimelig nepnesentationafarter: 8 sneglearter,9 muslingearter,13bebsdyrarter,10 ledormearterog 6 fra andregrupper.Der en dog ingentvivlom, at deni mangehavneer stoneeller mindreomrAdersombestemtikkekanfremvisenogetsyndeniigtliv pA bundenpga.afmegetningeiltforhold. Tilgengelder denogsA ofte ganskegode forhold i yderkanterneaf havnen,hvorvandudskiftningenenbedreVKI 1991;DFU 1994.

Det en faktiskblevetfremhieveti flere interviewsmedeksperter,at denen enklan fomernrneiseaf at miljoforhoidenegenereitseten bedreti bavnenei lobetaf de sidste 10 Ar, udenat derdog han weretgennemfortdecideredeundersogelsenmeddetteformAl for oje. Sornet kuriosumkandet mevnes,at denkobenhavnskehjertemushingen fundet igen i Københavnshavn i 1990’emeefterathaveweretforsvundeti 1 970’erneHopnerPetersen.SenesthanStads-og


47

Havneingeniorenbragten artikel om enkeltetilfielde af angrebaf peleormpAazobetne i danskehavne.Som enmulig Arsag til bedrelivsbetingelsenfor peleormrnevnesdenmindskedebrug afantibegroningsmidlen.Det yule i sA faldwere enhojstuonsketsideeffekt.Sejhadsmedstadigstonefartojermedstormotorbaftbar tilsyneladendedeneffekt, at visseFucus-artergAr tilbagepAmolernei FredenikshavnAaseKnistiansen.I omnAdemedbaftig trafikog/ellerlavt vandfeks. fiergelejerog de kobenhavnskekanaler,bvinvlesbundmatenialetop i et sAdantomfang,at denikke etableresbegroningpA tneverk HopnerPetersen.Detvirker dog ikke sandsynligtat dettesker i decidenedeiystbAdehavne.

ReferencerAane,B. 1998 "Lystsejladsi Danmark- Sejlsportenskulturhistonie 1855 -

1966"samtinterview medforfatteren

"DanskSofartsHistoric, bind I-V" 1997 GyidendalsFonlag,Kobenhavn.

G. HopnerPetersen,ZoologiskMuseum

AaseKristiansen,BotaniskMuseum,KobenhavnsUniversitet

Henriksen,K. 2000 Er peleormeblevetmereaggressive?Stadsog Havneingenioren4, pp 30-32.

VKI 1991 Undensogelseraf sedimentog bundfaunai Kalvebodlobetog Sydhavneni1990.

DFU 1994Undersogeiseraffiskeforekomsteri K.obenhavnsbavn, 1994.

Komma’sHavnelods1997-19991997RedaktorB. Lyman. AschehougsForlag.

P:51 139PDOCHavet I Havnen Rapport.doc co%v.[

48

Appendix 4: Oplaeg til "Livet i havnen"-folder

OmstAendeopkegtil folder foreslAs sorn fine-flojet folder meden havnetegningsom"bund". Den er ikke foresiAetspecifikke fotos ellentegninger.

P:51 1 39PDOCHavet I Havnen Rapport.doc IJO’VI

Havet i Havnen 49

En havn er først og fremmest fiskeriets, søfartens og sejlernes sted, men en tur langs havnen er populr hos de fleste mennesker, bade i lystbâdehavne og andre havneomráder. I mange havne kan manalligevel opleve et varieret dyreog planteliv. Denne folder er en hjlp til flere naturoplevelser pa hayneturen.

Dyre- og planteliv i havnenI en havn finder man som regel bade sandog mudderbund og stenrev i form af moler, og det enddaindenfor et ganske hue omrâde. Dyr og planter pa ydermolerne er som regel pâvirket af bølger og strøm,mens der pa sten og pale inde I havnen findes mere beskyttede levesteder.

Forskellen pa blød og hard bund ses isr tydeligt pa vegetationen. Pa blød sandeller mudderbund erdet kun planter med rødder som kan holde sig fast, mens havalgerne vokser fasthftet til hârde under-lag som sten eller store mushingeskaller.

Skematisk figur af littoralzone

Fjren er et gammelt ord for den del af kysten der skiftevis er vanddkket og tørlagt. Selvom tidevandet er normalt mindre end 20 cm I de indre danske farvande, kan vindstuvning fâ vandstanden stigemere end 1 meter, nâr det blser og stormer. I fjren findes dyr og planter, der kan flytte sig eftervandstanden, eller som kan tale forbigâende udtørring.

Havalgerog planter

øverst I fjren findes den farhigste hivsform ved havnen: Blàgrøn skvatalge. Dens sortgrønne belgninger pa molens sten bhiver glatte som sbe ved det mindste bølgesprøjt! Ved den nederste grnse affjren sidder ofte af et blte af den pladeformede Sosalat, den tràdformede Vandhàr eller af Tarmrørhinde, der har form som et tyndvgget rør pa op til et par cm i diameter, eller. De tre grønalgerbhiver srhigt veludviklede, hvor der strømmer lidt spildevand eller andet nringsrigt ferskvand ud.

To - tre tegninger af alger f.eks. Søsalat, Blretang og Kiotang

Bkeretang er en stor lderagtig brunalge med et tvedelt løv og parvise flydeblrer. Den tàler tørlgfling og kan blive over en halv meter høj, men pa Iavt vand skraber vinterisen den ofte af stenene ogden nâr sjldent at bhive helt sa stor. Den hille rødalge, Klotang, er ogsá meget almindehig pa stenene.Pa sandbund kan der findes Alegrs som er en lang trâdformet plante.

Fauna tre - fern tegninger f.eks. Rurer, AIm. Strandsnegl, Strandkrabbe, Blàmusling, Vandmand

Der er et rigere dyrehiv pa havnemolens sten end pa en blød bund. Pa ydersiden af havnen kan nu detvre svrt at fa øje pa, for vandet er urohigt, og dyrene er ofte smâ eller godt kamufleret. De flestekender dog de sma hvide vulkankratere Rurer, der sidder kittet godt fast pa sten, muslingeskaller ogtrvrk. Rurer er krebsdyr, der samler føde fra vandet med de fjerhignende ben, som de strkker udgennem en abning i toppen af kalkskallen. Abningen kan lukkes ganske tt af et par kalkplader og rurerkan overleve I dagevis over vandet. Ruremes øverste udbredelse fortlher hvor hay bhiver til land.

Almindelig Strandsnegl er et andet almindeligt dyr pa stenmoher bade over og under vandlinien.Strandsneglen lever af atgebehgninger pa stenene, som den rasper af med sin speciehle raspetunge.Den kan ogsa fortre større alger og unge rurer. Sneglehuset er vldigt sohidt, og den kan tale flereugers udtørring, nâr sneglen hukker huset med Iâget, som sidder bagest pa foden.

Strandkrabben er meget almindehig pa lavt vand. Den kan bhive 5 - 7 cm bred over skjoldet, men for atbhive sá stor har den skiftet hud og skjold op mod 20 gange. Mens den ny hud herder, er de blødekrabber et lkkert 09 forsvarsløst bytte. Derfor gemmer de sig mens processen star pa, og kan vresvre at f øje pa.Strandkrabben er et altdende rovdyr der foruden snegle, mushinger og tanglopper ogsa kan fangefritsvømmende bytte som hesterejer og smafisk. Krabben spises selv isr af fisk som al og uhk, menogsâ af dyknder, og hvis de bevger sig op i vandkanten tages de ogsa af mager.

Blámuslingen kendes pa sin mørkebla farve og trekantede facon. Den findes pa ple, sten, tovvrkeller andet som mushingelarverne kan hide at sla sig ned pa. Blamusulngen sidder gerne hftet godt fastmed strke byssustrade. Blamuslinger lever af plankton som de fihtrerer fra det omgivende vand vedhjIp af ghlerne, og I omrader med mange mushinger er de med til at holde vandet klart. En af blamuslingens hovedfjender er søstjernen, som kan tvinge mushingens skaller fra hinanden og spise indholdet.Ogsa krabber, ederfugl og andre dyknder spiser blamuslinger.

Den almindehige vandmand eller øregoplen, som den hedder efter de fire øreformede kønsorganer dersidder i midten af skiven, sos ofte I havnen I eftersommeren. Selve goplen eller "medusen" dannes ved

P:51139PDOcHavet I Havnen Rapport.doc CO’%V[

HavetiHavnen 50

knopskydning fra en ganske hille polyp der sidder fast pa bunden. øregoplen lever af vandlopper ogbunddyrlarver og endda smafisk som den hammer med sine nldeceller.

Fisk to - fire tegninger, f.eks. Havkarudse, Alekvabbe Hundstejle

Mange fiskearter tiItrkkes af havnens udbud af føde, men ogsa af muhigheden for at finde skjul blandtsten, pale, skibsskrog, tovvrk m.v. Det kan vre svrt at se fiskene I vandet ehler pa bunden, men afog til far man et ghimt af stime smafisk, oiler man kan vre heldig at so større fisk, der star I skjul I skyggen af en bro oIler en bad. Set ovenfra er de fleste fritsvømmende fisk godt kamufleret med mørkegrøn,brun oIler sort rygfarve. De blanke sølvskinnende sider ghimter kun nar en fisk I en vending fanger so-lens straler. De bundlevende fisk er endnu bedre kamufleret, og nar do higger stihie er de nsten urnulige at f øje pa. Kig en lystfisker over skulderen og se hvad der fanges.

Havkarudsen er en hille rødbrun fisk der kendes pa den mørke plet øverst pa haleroden. Den er op til15 cm lang nar den som 2-arig dør efter at have gydt. Den er meget almindehig I vegetationen og mel-tern stenene I havnebassinerne, hvor den lever af krebsdyr.

Alekvabbe er en langstrakt hidt alehignende fisk pa op til 30 cm. Den opholder sig mest pa bundenblandt sten og planter og lever af smadyr som snegie og krebsdyr. I modstning til nsten alle andrefisk føder den levende unger. Den parrer sig I eftersommeren, og midt pa vinteren føder den 50-300fuldt udvikiede unger.

Trepigget Hundestejle buyer Ca. 10 cm lang og er meget almindehig pa Iavt vand. Uden for yngletidenfrdes hundestejler I stimer. Om foraret anlgger hannen en farvestralende yngledragt i orange og blâfarver og bygger en rede af plantedele pa bunden. Hunnen lokkes md reden hvor hun hgger sine g.Derefterjages hun bort, og hannen forsvarer nidkrt reden indtil ggene klkkes.

Almindelig UIk "Københavner" er kendetegnet ved sit store tornede hoved med den meget storemund. Ulken anses for en altdende gradlg rovfisk. Lever pa bunden, og ogsa her vogter hannen ggene indtil de klkkes.

Skrubbe forekommer I nsten alle danske farvande, 09 kan endda love i vandløb 09 søer. Dens ungerlever do første par somre pa ret lavt vand, og det er isr dem man finder i havnene. Skrubben kan imodstning til de fleste andre fladfisk vre bade højre- 09 venstrevendt.

Fugle to tegnigner stormmáge, htternàge

Der kommer mange fugle I havnen, bade land- 09 havfughe, men dot or nok mager 09 terner vi isrforbinder med skibe 09 havne, og deres karakteristiske skrig er en vigtig del af havnens lydbillede. Defleste fugle kommer kun pa havnen for at søge føde, den or for urohig og farlig som yngleplads. Det erisr spiseligt affald fra f.eks. rensning af fisk, hidt madrester tabt fra bade eller fra grillbaren pa kajen,mushinger pa et stykke tovvrk der trkkes pa land, og fødeemner der hvirvles op til overfiaden af bâdone.

Selvmágen er en stor 09 kraftig mage med gra vinger, 09 meget almindelig. Den kendes pa sine gule0mb 09 det kraftige gule nab, der har en rød prik ved spidsen af undernbbet. Solvmagen soger gerneefter mad- og fiskeaffald I havne og pa lossepladser. Den or hidt af en "bolhe", 09 er blevet meget almindelig pa bekostning af andre màgearter. Fremgangon or bremset efter at mange abne lossepladser erblevet erstattet med affaldsforbrndingsanlg.

Stormmágen ligner solvmâgen, men den or er mindre og mere elegant, og det spinkle gronlig-gulenb og do sorte ojne giver den et "venligere" ansigtsudtryk.

Httemâgen er den mindste af de almindelige danske màgearter og kendes isr pa sin brune htte,der dog uden for yngletiden svinder md til en hille mork plet bag øje. Httemagen er den talrigste af dodanske mager og isr knyttet tII de hidt mere beskyttede havne og kyster.

Mens mager der stort set alt, or terner højt specialiserede fiskere. Havternen er pa storrelse medhttemâgen, men en langt mere elegant flyver. Den kendes pa sine lange smalle lysegrâ vinger, sitrode nb og sorte kalot. Den kan stâ stille I luften pa svirrende vinger mens den udsøger sig en fisk, ogsa med ot par hurtige vingeslag styrtdykker den ned i vandet efter byttet. Ternerne er blandt de fugle Iverden der foretager do lngste trk. De fleste af do danske terner tilbringer vinteren pa den sydligehalvkugle ud for Afrikas vestkyst.

Hvis havnen or isfri, kan man om vinteren ofte se flokke af overvintrende svaner, blishøns og nder Ihavnebassinerne. /Enderne kan vre troldand, graand, hvinand, ederfugi, stor og hihle skallesluger.

Forskelle I artsrigdom

Der er store forskehle pa hvor veludviklet dyre- 09 plantelivet er fra havn til havn. Det skyldes lokaleforskelle I placering I forhold til strøm, havnens konstruktion, vandkvahiteten, mv., men ogsa forskelle Ivandets sahtholdighed. Nordsoen har en saltholdighed pa Ca. 33 g per liter; den falder til ca. 20 9 I dotsydIige Kattegat 09 til under 8 g per liter ved Bornholm. De fleste arter er tilpasset tiI at leve ved do højesaltholdigheder, som dem der findes I verdenshavene. Derfor or der Ca. 10 gange sa mange dyrearter ISkagerak som I den sydlige del af østersoen.


Documents

Skov-& Naturstyrelsen Havet I Havnen · 2014. 2. 24. · Skov-& Naturstyrelsen Havet I Havnen Konceptudvikling Juni 2000 Dokument nr. 51139-01 Revision nr. 02 Udgivelsesdato 27. juni