MasterClass

Master Class i fysik og kemi - erfaringer fra Silkeborg Gymnasium

Hvad er en Master Class i Fysik-Kemi?

En Master Class i fysik-kemi er en udvalgt klasse

af talentfulde elever, sammensat på tværs af flere

gymnasier. Eleverne samles flere gange i løbet af

året rundt omkring i landet i forbindelse med fler-

dagesbesøg på universiteterne. I forbindelse med

besøgene præsenteres eleverne for komplekse pro-

blemstillinger og udfordrende eksperimentelle forløb

ligesom de får en række sociale oplevelser med lige-

sindede fra andre skoler. Der er fælles overnatning i

forbindelse med Master Class.

Eleverne arbejder hen imod et produkt, f.eks.

en poster til en poster session i slutningen af for-

løbet. Dette arbejde kan tit tage udgangspunkt i,

eller danne grundlag for, større skriftlige opgaver i

gymnasiet.

Hvorfor udbyde Master Class?

Der er talenter på alle gymnasier. Nogle af dem

kender vi; andre venter stadig på at blive opdaget.

Men talenterne er der, og de fortjener opmærksom-

hed. Det kan være svært at give plads til dem i den

almindelige undervisning, og eleverne kan endda

risikere at miste motivationen for deres ”bedste

fag”, fordi de bliver udfordret for lidt.

Det er endvidere et bekendtgørelseskrav, at der

på den enkelte skole afsættes en pulje af elevtid til

elever med særlige talenter, og der er ingen tvivl

om, at et fokus på talentudvikling har en positiv

afsmittende effekt på skolen generelt. Det sender et

signal både til nuværende og kommende elever om,

at skolen tager faglighed og udfordring af den en-

kelte elev alvorligt.

- 2 -

Silkeborg Gymnasium har med støtte fra Region

Midtjylland gennemført et tre-årigt pilotprojekt om

talentudvikling indenfor fysik og kemi.

I denne rapport præsenterer vi vores erfaringer

og resultater fra projektet.

Vores forhåbning er, at rapporten kan virke som

et springbræt for andre skolers talentudviklings-

programmer. Vores koncept er efterprøvet og det

virker – så meget kan vi love.

Vi står til rådighed for at afholde foredrag eller

kurser lokalt på skolen for interesserede lærere, der

ønsker at vide mere om planlægningen, styringen og

afviklingen af en Master Class.

Ønskes dette, kan der rettes henvendelse til

Silkeborg Gymnasium, til kontaktpersonerne:

Maria Henoch Rasmussen (mr@silkeborg-gym.dk),

Tine Laustsen (la@silkeborg-gym.dk)

eller

Tim Wille-Jørgensen (tw@silkeborg-gym.dk).

Yderligere oplysninger kan findes på projektets

hjemmeside: http://www.masterclass-fysik-kemi.dk/

- 3 -

Hvad opnår man med en Master Class?

At give talentfulde elever:

• kontakt til eksperter, universiteter og andre

talenter fra andre gymnasier

• adgang til eksperimentelt arbejde på et niveau

og i et omfang, som almindelige gymnasier

ikke kan levere eller almindelig undervis-

ning ikke kan give plads til

• erfaring med relevant faglig formidling på

højt niveau og med best-practice formidling

fra universitetsverdenen

• dybere indsigt i samspillet mellem

teoretiske modeller og eksperimentelle data

• øget motivation og interesse for videre studier

i fysik og kemi, især for elever med

ikke-universitær familiebaggrund, hvor

kulturen hjemmefra kan være mindre

fordrende for et særligt talent

• en social kontekst, hvor talentfulde elever

fra forskellige skoler mødes både fagligt og

på en afslappet og uforpligtende måde

Hvem er jeres dygtige elever?

Undervisningsministeriet præsenterede i april 2011

en omfattende rapport om talentudviklingen i det dan-

ske skolesystem, som bliver en del af grundlaget for

fremtidens talentudvikling på de enkelte skoler. I denne

rapport defineres en talentfuld elev som en elev, der:

• har særlige forudsætninger inden for et

eller flere områder

• har lysten og viljen til at yde en særlig indsats

• har mulighed for at blive en af de bedste,

hvis potentialet stimuleres.

Det skal altså understreges, at en talentfuld elev

ikke nødvendigvis er ”i fuldt flor”, når talentudviklin-

gen tilbydes. Der kan derfor være stor forskel på de

elevtyper, der kunne få glæde af en Master Class.

http://www.uvm.dk/~/media/Files/Udd/Folke/

PDF11/110414_TalentResume.ashx

- 4 -

Første skridt i enhver form for talentudvikling er

at genkende nogle af disse grundlæggende elevty-

per. En givtig måde at sortere dem på er efter moti-

vation og selvindsigt.

Alfa-, beta-, gamma- og delta-elever

Både læreren og eleven kender til alfa-elevens

potentiale, og alfa-eleven er motiveret. En alfa-elev

søger selv talentudviklingstiltag og kræver stort set

ingen yderligere motivation. Sådanne elever er lette

for lærere at udpege i klassen og kan typisk udvælg-

es ved, at en lærer eller skolens hjemmeside annon-

cerer et talentudviklingsprogram.

Både læreren og eleven kender til beta-elevens

potentiale, men beta-eleven er umotiveret. En beta-

elev er muligvis umotiveret pga. en manglende erk-

endelse for fagets muligheder og udfordringer. En

orientering om mulighederne indenfor det videre ar-

bejde med en Master Class kan bringe en sådan elev

frem i lyset. En beta-elev kan også være umotiveret,

fordi eleven oplever det at udskille sig positivt fagligt

som en social trussel. Sådan en elev kan af en Master

Class opmuntres til at indse, at der også eksisterer et

socialt netværk blandt særligt talentfulde unge.

Læreren kender til gamma-elevens

potentiale, men gamma-eleven er-

kender ikke selv potentialet.

En sådan elev kan motiveres ved, at læreren

tydeligt pointerer overfor eleven, hvad det vil sige at

have et talent; og at eleven besidder relevante kom-

petencer til at deltage i en Master Class. Gamma-

elevers selvindsigt og motivation stiger typisk mærk-

bart, når de udsættes for et møde med alfa-elever

og opdager, at de kan sammenligne sig med dem.

Hverken lærer eller delta-eleven selv

erkender delta-elevens potentiale.

Denne usynlige gruppe er ikke desto mindre til

stede på alle gymnasier og kan kun lokkes frem ved,

at skolen sender et generelt signal om, at det er ac-

ceptabelt og ønskeligt at udvikle sit iboende talent.

Master Class modellen rammer bredt

Master Class-modellen har den fordel, at den

henvender sig til alle disse elevtyper samtidigt. Alfa-

elever føler sig automatisk mødt af modellen. At ud-

byde en Master Class fra skolens side er et signal til

delta-elever om, at de befinder sig på en skole, hvor

evner er værdsat og hjulpet på vej, og tilbuddet i sig

selv kan være nok til at bringe delta-talenter frem

i lyset. Gamma-elever kan opnå den nødvendige

selvindsigt ved at deltage i en Master-Class efter op-

fordring, og deres møde med alfa-elever gør meget

for at tydeliggøre deres eget talent for dem selv.

Beta-elever kan finde motivation til at videreudvikle

deres evner efter oplevelsen af at deltage i en Master

Class, hvor de møder elever, som mindst er på på

samme niveau som dem selv. Særligt betaelever, som

undgår at skille sig ud pga. frygt for social udskillelse

kan have gavn af Master Class sociale natur.

Dette betyder naturligvis ikke, at udvælgelses-

processen er ligegyldig, og vi vil komme ind på en

funktionel proces til at udvælge elever i næste afsnit.

- 5 -

En opskrift på en vellykket Master Class

Etablering af samarbejdspartnere

For at få opnå et stort elevudbytte af en Master

Class, er det en fordel, hvis der er elever med fra for-

skellige skoler, så eleverne kan spejle sig i hinanden

og opleve, at særligt talentfulde elever er et almind-

eligt fænomen.

Første skridt er derfor at finde samarbejdspart-

nere, som også har en interesse i at etablere en Mas-

ter Class. Der kan være mange måder at udvælge

disse, men tre vigtige er:

• Skoler fra samme nærområde

• Skoler med fælles fokus på naturvidenskab

• Skoler med fælles egenskaber, f.eks. størrelse

eller elevgrundlag

At slå sig sammen med skoler fra samme

nærområde har den fordel at eleverne kan trække

på det sociale netværk også i fritiden, samt at elev-

erne ved gruppedannelser har mulighed for at

mødes og forberede sig fagligt til en kommende

Master Class, samt at man hvis man ønsker det kan

fokusere særligt på virksomheder eller uddannelses-

institutioner i lokalområdet. Ulempen ved dette kan

på den anden side være, at eleverne ikke på samme

måde kommer til at opleve det at være på Master

Class som noget ekstraordinært, og at de ikke bliv-

er orienteret om de meget bredere muligheder for

videre aktiviteter og uddannelse i resten af landet.

Dette kan måske særlig være en faldgrube for gym-

nasier i universitetsbyer.

Nogle gymnasier har valgt at have et særligt

fokus på naturvidenskab. At vælge at etablere en

Master Class mellem gymnasier, der i forvejen har et

etableret lokalt ønske om at prioritere naturviden-

skab, gør, at man allerede fra starten kan være sikker

på at alle gymnasier har vist vilje og afsat midler i

cirka lige stor grad til at investere i projektet, samt

at der er andre aktiviteter på skolen, der kan hjælpe

med at bringe skjult talent frem i lyset og dermed fa-

cilitere en udvælgelsesproces, der ikke udelukkende

giver alfatalenter. Vi har valgt denne model, hvor vi

har arbejdet sammen med Næstved og Svendborg

Gymnasier.

Der kan være en fordel i at vælge at samarbejde

med gymnasier der ligner en selv - for eksem-

- 6 -

pel er det en fordel, hvis skolerne er så lig hinanden

i størrelse at man med rimelighed kan udtage lige

mange elever fra hver eller at alle gymnasier har et

stykke vej til nærmeste oplagte studieby, så alle elev-

er er lige motiverede for at se uddanelsesmuligheder

rundt om i landet.

Som en del af etableringsprocessen er det en

god ide at de ansvarlige lærere tager en dag ud til at

afklare gensidige forventninger, f.eks. økonomiske

og tidsmæssige rammer, antal deltagende elever og

lærere, rejseaktivitet og i særlig grad fokus for Mas-

ter Class. Sigter man på bestemte elevtyper? Ønsker

man model-, eksperimentelt- eller formidlingsori-

enteret Master Class, eller en blanding? Sigter man

mod elever, der er særligt er teoretisk interesseret

eller efter særligt innovative elever? Vi har f.eks. i

vores model valgt at sigte efter en blandingsmodel,

hvor teoretiske foredrag og eksperimentelt arbejde

vekslede i løbet af dagen, og hvor innovativt arbejde

var stort set fraværende.

Hvis noget kikser i denne planlægningsfase kan

det føre til et meget højt frustrationsniveau og meg-

et ekstraarbejde for de involverede og potentielt en

mislykket Master Class. Vi opfordrer derfor til at man

indleder samarbejdet med at planlægge et ophold

ud ad huset for alle ansvarlige lærere, hvor man

søger fælles inspiration og planlægger Master Class

til et detaljeniveau, hvor man som minimum har

fordelt alle ansvarsområder og sikret at alle har ud-

vekslet email-adresser og skoletelefonnumre. Det er

ubetinget en fordel hvis de økonomiske rammer for

projektet er fuldt afklaret inden denne indledende

planlægningsdag.

Vi indledte vores eget projekt med et kursus med

nedenstående program. Det blev afholdt på Mærsk

Mc-Kinney Møller Videncenter, og vi benyttede lej-

ligheden til at orientere os om mulighederne på ste-

det.

Dag 1

Kl.11.00: ankomst og indkvartering

Kl.11.30: velkomst, gennemgang af programmet

og præsentations- og forventningsrunde

Kl.12.00: frokost

Kl.12.45: oplæg om den nationale talentpleje og

rundvisning i huset

Kl.13.45: gruppearbejde I: evalueringer og

forbedringsforslag

Kl.15.00: eftermiddagskaffe

Kl.15.30: gruppearbejde II: hvad gør vi i

indeværende skoleår?

Kl.16.00: oplæg ved Helle B. Neiiendam, der

netop er ved at afslutte sin phd om

tilbud til højtbegavede børn

Kl.17.00: walk and talk på tværs af grupper

– hvad kan vi gøre for de dygtigste elever?

Kl.17.40: pause

Kl.18.00: to-retters middag med vin og vand

Kl.19.30: fagligt oplæg ved Niels Hartling, der er

involveret i at arrangere fysikolympiaden.

Niels Hartling assisteres af en elev, Freja

Elbro, der netop har opnået bronze-

medalje ved fysikolympiaden i Mexico.

Kl.21.00: hygge i opholdsstuen

- 7 -

Dag 2

Kl.8.00: morgenmad, værelserne forlades,

oprydning i opholdsstuen

Kl. 9.00: gruppearbejde III: program, fagligt ind-

hold, interne kommunikation, datoer mv.

Kl.10.00: formiddagskaffe ved cafeborde i

science Centret

Kl.10.15: gruppearbejde IV: interne kommunikation

i gruppen, datoer for ekskursioner, camps

Kl.11.20: opsamling og status fra de 3 grupper

Kl.12.00: evaluering

Kl. 12.15: frokost i MM1

Kl.13.00: afrejse

Som det ses var vi flere Master Class’er med på

dette kursus. Man kan overveje at klare hele plan-

lægningen på en enkelt dag, men det vil gøre pro-

grammet meget presset og kan i sidste ende føre

til et større tidsforbrug, fordi man ikke får afklaret

gensidige forventninger og forpligtelser godt nok fra

start.

Udvælgelse af eleverUdvælgelse af eleverne er nok den vigtigste fase i

projektet - den er i hvert fald den sværeste, hvis man

ønsker at få andet end alfaelever med i projektet.

En enkelt eller to ansvarlige Master Class lærere

kan ikke alene skabe sig kendskab til en elevflok på

potentielt hundrede af elever. Vi valgte, og mener

at kunne anbefale, at man i første omgang ind-

snævrer feltet til elever, der har fysik og/eller kemi på

A-niveau, da det sikrer at alle elever har mødt formi-

dling på højeste gymnasieniveau i et af fagene, samt

at de har vist interesse for et af fagene. Modargu-

mentet mod dette valg er, at der på B-niveauholdene

kan sidde en del gamma- og deltaelever, som så ikke

bliver tilbudt deltagelse.

Man kan derfor også vælge at bede B-niveaulær-

erne om at melde ind hvis de har så talentfulde elev-

er, at de enten mener, at de er på niveau med tilsvar-

ende A-niveauelever fagligt eller dedikerede og

selvsikre nok til at få udbytte af en Master Class, sel-

vom de i begge fag har et lavere niveau end mange

af de andre på grund at mindre undervisning.

- 8 -

Det kan også anbefales (afhængig af omfanget

af den valgte type af Master Class) at sigte mod elev-

er fra 2 g. Disse elever har i modsætning til 1 g’erne

etableret sig på gymnasiet og deres lærere har fået

et godt kendskab til dem. 3 g’erne vil ofte have så

travlt, at det er meget vanskeligt at lægge en Master

Class ind i deres i forvejen tætpakkede årsskema.

I udvælgelsesprocessen skal man samarbejde

med de kolleger, der underviser klasser, som de po-

tentielle talenter går i. Dette kan i nogen grad gøres

ved at skrive en e-mail til de aktuelle lærere, men

man bliver ofte nødt til også at tale med en håndfuld

kolleger for at få tilstrækkelig information til en ud-

vælgelse. Det kan være en fordel, hvis ledelsen kort

informerer om projektet, og det er her vigtigt at man

klart informerer de involverede kolleger om, hvilken

type elever man er ude efter, og indskærper dem at

overveje ikke-alfaelever.

De ønskede egenskaber varierer i nogen grad

efter typen af Master Class, men i alle tilfælde

gælder det, at eleverne skal have rimelige sociale

og almene kompetencer, så det ikke slår dem ud at

skulle samarbejde med elever, de ikke kender, eller

at skulle være hjemmefra alene med mulighed for at

komme væk fra gruppen i en ukendt storby.

Det er også vigtigt at eleverne er ansvarlige i

forhold til at kommunikere, da der ofte ikke vil være

et fysisk forum at give beskeder i - de er derfor nødt

til at føle sig forpligtet på information givet i en email

og på at melde klart til og fra i tilfælde af sygdom o.l.

Vi har forsøgt os med at invitere til en Master

Class via opslag, men det blev ikke en succes - se

herom i afsnittet Erfaringer.

Arbejde med elever på skolen

For at eleverne oplever Master Class som et

sammenhængende forløb, er det vigtigt, at der

mellem de større aktiviteter er mindre aktiviteter af

afrundende eller forberedende art.

Dette kan være et oplæg om en kommende Mas-

ter Class med udlevering af materiale til hjemmes-

tudie eller sessioner, hvor eleverne arbejder mere

selvstændigt.

En god aktivitet er, at eleverne enkeltvis eller i

par fremstiller posters til et kommende større Master

Class arrangement, da eleverne oplever dette delvis

som en kreativ og social øvelse. Det er en god ide i

- 9 -

den forbindelse at holde et kort oplæg om posteren

som universitetsgenre, da eleverne ellers har svært

se en poster som en legitim kommunikationsform.

Som emner for posters kan man vælge elevernes

egne større opgaver eller lade eleverne vælge andre

emner, afhængig af hvor mange timer man ønsker

at bruge på opgaven.

Hvis man vælger at lade eleverne forberede sig

til en kommende Master Class, er det afgørende,

at de oplever denne forberedelse som væsentlig for

Master Class - og en ordentlig poster session tager

en del tid.

Afholdelse af et MasterClass arrangement - planlægning

I vores mest succesfulde model, består en Mas-

ter Class hovedsageligt af tre større arrangementer,

hvor eleverne er væk fra skolen og indkvarteret på

vandrehjem eller lignende. De enkelte gymnasier har

hver stået for planlægning og afholdelse af et enkelt

arrangement.

Et Master Class arrangement vil ofte vare to til

tre dage. Planlægningen af et sådant arrangement

tager en del tid, men vi erfarede stor grad af velvilje

fra især universiteterne (som jo også er aftagerinsti-

tutioner for netop disse elever) i forhold til at arrang-

ere aktiviteter for eleverne.

Det er i den forbindelse en god ide at kontakte

universiteternes gymnasiekontaktansvarlige og dis-

kutere med vedkommende, hvad universitetet kan

tilbyde, da de danske universiteter som bekendt har

hver deres specialeområder. Det er imidlertid vigtigt

også at søge efter andre institutioner, som udfører

naturvidenskabeligt arbejde, f.eks. hospitaler eller

produktionsvirksomheder.

Hvis man vælger at hele Master Class skal handle

om et bestemt emne, er det særligt vigtigt at elev-

erne får et konkret indblik i dette forskningsområdes

betydning i en større samfundssammenhæng. Man

skal også holde sig for øje, at der skal arrangeres

sociale aktiviteter. Da en stor del af formålet med

Master Class er, at eleverne skal indgå i en social

kontekst med ligesindede er det væsentligt, at der

faktisk afsættes tid til spil og snak, og at arrangør-

erne gør noget for at opmuntre elever fra forskellige

skoler til at være sammen.

- 10 -

Afholdelse af et Master Class arrangement - et eksempel

En mulig plan for en Master Class i en universitet-

sby kunne se sådan ud:

1. dag

20.00 Ankomst, indkvartering og social aktivitet.

2. dag

- kemisk institut på universitetet

7.00 Morgenmad

7.30 Afgang fra indkvartering

8.00 Ankomst til kemisk institut på universitetet

8.00-12.00 Eksperimentelt arbejde i mindre hold.

12.00-13.00 Frokost i universitets kantine

13.00-14.00 Fagligt foredrag om kemi

14.00-15.00 Foredrag om stedets studier

med fysik/kemi

15.00-17.30 Social aktivitet og afslapning

17.30 Middag på restaurant

18.30 Afgang fra restaurent

19.00 Fagligt foredrag af lettere art

21.00 Slut for den dag

3. dag

- fysik/astronomi

7.30 Løbetur

8.00 Morgenmad

9.00 Afgang fra indkvartering

9.30-10.00 Ankomst til universitetets fysik eller

astronomiinstitut og intro til stedets

uddannelser.

10.30-11.00 Rundvisning i laboratorier

11.00-12.00 Fagligt foredrag om dagens emne

12.00-13.00 Frokost i universitetets kantine

13.00-16.00 Eksperimentelt arbejde om dagens emne

16.00 Slut for denne gang, hjemrejse.

Et konkret eksempel på et sådant arrangement

findes i afsnittet om erfaringer.

En anden mulighed er at købe sig til et helt el-

ler halvt færdigt arrangement. Vi har været meget

tilfredse med Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter

, Science Center Sorø i den forbindelse. Vi valgte her

at lade Science Centret planlægge halvanden dag,

hvor vi var på stedet og slap for transport, og selv

planlægge en dag, som vi brugte i København.

Afholdelse af et Master Class arrangement - evaluering

For at holde sig ajour med om Master Class

virker efter hensigten er det vigtigt at evaluere efter

hvert enkelt arrangement. En simpel anonymiseret

spørgeskemaundersøgelse af, i hvor høj grad elev-

erne har været tilfredse med hver enkelt aktivitet,

det sociale klima på turen, de fysiske rammer og

hvorvidt de føler øget motivation for at tage en

naturvidenskabelig uddannelse efter turen rækker til

den løbende evaluering. Et eksempel på en sådan

ses under Erfaringer.

- 11 -

Desuden er det interessant at følge eleverne

med henblik på at undersøge om de faktisk også

begynder og gennemfører en naturvidenskabelig

uddannelse. Vi har ikke haft mulighed for at nå

dette, da vores projekt først netop er afsluttet - men

det har naturligvis sine store udfordringer at følge

eleverne efter de forlader institutionen, og ønsker

man at gøre det, skal man huske at indhente deres

tilladelse inden de har fået deres eksamen!

ErfaringerVi indledte vores samarbejde som ovenfor be-

skrevet med to dages planlægning. Vi valgte hina-

nden, dels fordi alle tre skoler er Danske Science

Gymnasier, dels fordi skolerne alle er store, og dels

fordi de ligger spredt rundt i landet.

Det var vigtigt for os at præsentere eleverne for

landsdækkende naturvidenskab, herunder at elev-

erne blev præsenteret for såvel Københavns Univer-

sitet som Syddansk Universitet og Århus Universitet.

De enkelte skoler forpligtede sig derfor på at sikre et

besøg på det universitet, som lå dem nærmest. Den

ovenstående besøgsmodel (som altså var et ud af tre

arrangementer) blev realiseret på Århus Universitet,

og konkret så den således ud:

1. dag

20.00 Ankomst på vandrerhjemmet City Sleep-In,

Havnegade 20, 8000 Århus C

2. dag

Morgenmad

7.30 Afgang fra City Sleep-In

8.00 Kemisk Institut, Aarhus Universitet. Vi mødes

ved hovedindgangen.

NB: Holdet bliver delt i to hold - Program:

HOLD 1 Aktivitet

8-12 Syntese af Antabus (NMR hvis det kan nås)

12-13 Frokost i Matematisk Kantine

13-14 NMR-foredrag

14-15 Introforedrag

HOLD 2 Aktivitet

8-10 Spektroskopi

10-12 1. Foredrag om superkritisk syntese

2. Den Kemiske Binding

12-13 Frokost i Matematisk Kantine

13-14 IR-foredrag

14-15 Introforedrag

17.30 Middag på restaurant Ankara, Skt. Knuds

Torv 1.

18.43 Bus nr. 1 fra Banegårdspladsen

19.00 Ole Rømer Observatoriet

35/05 Bus nr.1

3. dag

7.30 Løbetur

8.00 Morgenmad

9.00 Afgang fra City Sleep-In – I skal have jeres

bagage med.

9.30 Institut for fysik og astronomi, Aarhus Univer-

sitet.

Aktivitet

9.30-11.00 Intro/rundvisning

11.15-12.15 Foredrag: Solen

12.15-12.45 Frokost

12.45-16.15 Øvelse: Solen

Øvelsesvejledningen kan ses på hjemmesiden.

16.15 Slut for denne gang

- 12 -

Bemærk i dette program, at sociale aktiviteter

er reduceret til to en halv time, plus spisning. Det

er altså ikke hensigtsmæssigt at pakke programmet

tættere! På en anden tur havde vi planlagt et be-

søg på Planetariet i København, hvor eleverne gav

udtryk for, at de hellere ville have været tilbage på

Science Centret (som vi boede på på den tur) for at

socialisere.

Det skal i den forbindelse nævnes, at eleverne var

højt fagligt motiverede! Men sociale aktiviteter bør

planlægges, så eleverne får så meget mulighed for

at tale med hinanden som muligt, og der bør være

regulær, uplanlagt fritid, hvor eleverne har mulighed

for at gå en tur, spille eller på anden måde networke.

Det vil føre for vidt at angive hele evalueringen af

dette arrangement, men om, hvorvidt arrangemen-

tet har flyttet noget angående studievalg skriver en

elev følgende:

”Jeg blev meget inspireret af laborato-

riebesøget hos uorganisk kemi. Jeg synes det

er spændende med laboratorieøvelser, men

det, som jeg syntes, var mest spændende, var

da kemikeren forklarede, hvordan han havde

bygget sit eget laboratorieudstyr til fremstill-

ing af nanopartikler. Kemikeren sagde også, at

hvis man er interesseret i at lave nanoting, så er

man kemiker, hvorimod hvis man er interesseret

i hvad man kan benytte nanoting til, så er man

fysiker. Jeg har derfor fundet ud af, at jeg er

mest fysisk/teknisk interesseret.”

En mere innovativt indstillet elev skriver under

forbedringsforslag:

”Gerne flere praktiske lab-øvelser. Evt. hvor

vi skal designe en kattegatbro, bygge en ele-

ktromotor eller fremstille en vandtæt lomme-

lygte. Jeg ved ikke om man har disse praktiske

øvelser på universitetet, men det er i hvert fald

sådan noget ingeniørteknik, som interesserer

mig meget.”

Vedkommende rammer her meget centralt ned i

det problemfelt, at vi i denne Master Class har fraval-

gt at stimulere de decideret innovative kompetencer.

- 13 -

Mange elever vil vældig gerne have mere so-

cialt samvær med kammerater fra de andre skoler

og efterspørger mere støtte i det. Således skriver en

elev:

” Jeg synes at det ville være endnu en ud-

fordring at komme på hold med nogle af elev-

erne fra de andre gymnasier, således at vi også

fik et bedre socialt kendskab til vores interesse-

fæller. I alt fald ville det være nemmere at kom-

me ind på livet af hinanden, hvis noget sådant

var tilfældet.”

En kompliment til Master Class’en må siges at

være, at næsten alle elever efterspurgte at få lov til

at tage en tur til i 3g! Således kunne man sandsyn-

ligvis sagtens oprette et toårigt forløb.

- 14 -

Erfaringer med elevudvælgelse

Udvælgelsen af eleverne ved samtaler og kor-

respondance med deres lærere var en tidskrævende

proces, som vi gerne ville arbejde med at forbedre, og

metoden betyder, at deltaelever ikke får en chance.

Vi prøvede derfor, i forbindelse med et forsøg på at

lave en Battle Royal som beskrevet nedenfor, at in-

vitere eleverne ved brug af postere, der opfordrede

dem til at indsende en ansøgning.

Vi fik 2 ansøgninger. Skolen har over 1200

elever.

Den efterfølgende undersøgelse blandt elev-

er, som vi oplevede som egnede, afslørede, at de

fleste elever slet ikke troede, at de kunne klare

noget sådant. Dette har helt sikkert delvis haft at

gøre med, at de ikke tror, de kan bygge noget selv.

Mange elever forestillede sig, at de skulle helt ned

og selv tilfile tandhjulene. Men derudover lod prob-

lemet til at være, at alfaeleven kun er alfaelev på

undervisningsplanet. En alfaelev ved, at han er god

til at høre foredrag. En anden ved, hun kan lave et

eksperiment under vejledning. Ingen af dem har no-

gen tillid til, at de kan lave noget selv. Her bliver de

til gammaelever. Elever har tilsyneladende i meget

udstrakt grad brug for en lærers lovning på, at det

her kan de godt finde ud af.

Vi har overvejet, om opslag, der i højere grad

garanterede en oplæringsperiode ville tiltrække flere

elever - fordi de er alfaelelever i forhold til at tro på

de kan lade sig oplære - men vi er endnu ikke kom-

met til at afprøve hypotesen. Og det vil alligevel ikke

få flere ikke-alfaelever ud af skyggerne. Så indtil

videre er den arbejdskrævende proces med at tale

med deres lærere vores bedste bud.

Hvorfor netop en Masterclass?

Der er i forvejen adskillige andre modeller for

stimulering af talentelever på markedet, så hvorfor

have ulejligheden med en Master Class?

Andre former for talentprogrammer på marke-

det for øjeblikket er f.eks. Projekt Forskerspire, Unge

Forskere og de forskellige fysik-, kemi- og biologiol-

ympiader. Fælles for disse er imidlertid, at de kun i

ringe grad appellerer til andet end alfaelever, og der

- 15 -

er ikke et støttende netværk af andre talentelever

med samme interesser eller et system for at fasthol-

de eleven i arbejdet. Det gør dels at man taber et

stort elevpotentiale, dels at de sociale aspekter ved

talentarbejdet noget nær negligeres og dels elever

med motivationsproblemer falder fra meget hurtigt -

det har i det mindste været vores erfaring. Olympia-

derne er desuden så hurtigt overstået for det store

flertal at de dårligt kan betegnes som talentarbejde

på skolen.

TidshorisonterAt etablere og afvikle et Master Class-projekt

som vores tager som udgangspunkt 16 måneder,

startende i marts.

• I skoleåret før Master Class begynder, i slutnin-

gen af marts, bør de enkelte skoler have de økono-

miske rammer afklaret.

• Medio april kan man holde planlægningsmøde

og beslutte antal af deltagende elever og fastlægge

datoer for arrangementer næste skoleår (det kræver

dog, at alle skoler ved, hvornår deres elever er på

studierejse året efter!).

• I begyndelsen af maj kan man på skolen ori-

entere lærerne om, at projektet bliver til noget, og

begynde indledende opsøgende arbejde efter elever.

Det er især vigtigt hvis nogle klasser skifter lærere.

Den skole, som skal planlægge første arrangement,

kan begynde planlægningsarbejdet.

• I august udvælges eleverne.

• Midt i september kan den første MasterClass

afholdes.

• Den anden kan holdes først i december.

• Den tredje sidste holdes i februar.

• Derefter laves erfaringsopsamling, planen just-

eres, og hele projektet kan gentages næste år.

Alternative modellerArbejdet på Silkeborg Gymnasium har også in-

volveret alternative modeller for talentudvikling.

Disse modeller kan være egnede, hvis det viser sig

svært at danne universitetskontakten eller finde an-

dre gymnasier at samarbejde med.

Master Class Reality

Visse virksomheder i Danmark arbejder med

specialiseret forskning, f.eks. Danfoss, Vestas og

Bang&Olufsen. I denne Master Class kommer elev-

erne på besøg i virksomhedens forskningsafdeling

og får præsenteret et eller flere konkrete (og helst

uløste) problemer, som virksomheden reelt står med.

Efter at være rustet med relevant teori arbejder

Master Classen i grupper på tværs af gymnasier for

at forsøge at give et bud på en løsning af disse prob-

lemer. Komplekse problemstillinger kan evt. deles op

i mindre dele, som grupperne kan arbejde med hver

for sig.

Formålet med dette er ikke at løse problemerne,

men at få eleverne til at dykke ned i et reelt ud-

viklingsområde og overveje løsningsmodeller og

procedurer. Et universitet som laver tilsvarende for-

skning kan inddrages.

Et muligt program for en sådan Master Class

kunne være:

- 16 -

DAG 1

09:00 Ankomst til universitet. Velkomst.

09:30 Forelæsning omkring teori, der bliver

relevant for virksomhedsbesøget.

11:00 Teoretiske øvelser

12:00 Frokost

13:00 Afgang til virksomheden

14:00 Ankomst til virksomheden. Introduktion til

faciliteterne og problemstillingerne.

15:30 Inddeling i ”brainstorming-grupper”

omkring mulige løsningsmodeller,

relevante forsøg etc. Præliminær

diskussion med feedback fra virksomheden.

16:30 Aftenprogram. Transport til spisested,

fredagsbar mv, alt efter muligheder.

DAG 2

09:30 Ankomst til virksomhed. Brainstorming

part 2, feedback fra virksomheden.

Forfining af ideerne. Evt. forsøg udføres,

hvis det er muligt – ellers kan forsøgsbeskri-

velser forfattes.

11:30 Afgang fra virksomheden

12:00 Frokost

13:00 Opsamlende arbejde på universitetet

– hvilke nye spørgsmål er opstået, og

hvordan får man svar på dem? Hvilken viden

har vi brug for, og hvordan får vi den?

Sparring med universitetsfolk. Diskussion.

14:30 Rundvisning på universitetet, introduktion

til studiet

15:30 Hjemrejse

Master Class Battle Royale

En åben opgave stilles i starten af Master Classen

– eksempler på fysikrelaterede udfordringer kunne

være ”hvem kan skyde et æble højst op i luften”,

”hvem kan varme denne kasse op mest effektivt”,

”hvem kan bygge den stærkeste bro” eller ”hvem

kan producere det stærkeste reb”? Eleverne, i hold på

tværs af skolerne, får tid til at udvikle deres idé og har

hver et budget til indkøb af materialer. Deres indkøb-

slister afleveres i slutningen af dag 1. Dag 2 leveres

materialerne, holdene afprøver og forfiner deres de-

signs, og en konkurrence afgør, hvem der har vundet.

Formålet med denne model er at kaste eleverne

ud i et rent eksperimentelt projekt uden forsøgsve-

jledning og få dem til at arbejde med ”ægte fysik/

kemi”.

Et muligt program for en sådan Master Class

kunne være:

DAG 1

09:00 Ankomst til universitetet. Introduktion.

Afsløring af udfordringen.

09:30 Forelæsning omkring relevante

fysiske/kemiske områder for udfordringen.

”Faglig ballast”.

11:00 Teoretiske øvelser

12:00 Frokost. Grupperne skal være dannet

efter frokost. Eleverne danner dem selv.

13:00 Små eksperimentelle øvelser, relevante for

udfordringen.

14:30 Grupperne designer deres bud på løsningen

af udfordringen og skriver ”indkøbsseddel”.

16:00 Socialt samvær.

- 17 -

DAG 2

09:00 De indkøbte materialer udleveres.

Eleverne designer og tester deres forsøg.

12:00 Frokost

13:00 De sidste finjusteringer.

14:00 Grupperne dyster for det bedste resultat.

Præmieoverrækkelse.

15:00 Introduktion til universitetet og studiet.

16:00 Hjemrejse

- 18 -

- 19 -

Sammenligning af de forskellige Master Class-modeller

Modeller

Eksperimentelt arbejde

FormidlingEleverne ser eksempler på best

practice indenfor formidling af et

svært naturvidenskabeligt område.

Eleverne skal selv formidle deres

procesarbejde via videoblogs og

kunne retfærdiggøre de naturvi-

denskabelige overvejelser, der

ligger til grund for deres valgte

vinkler og modeller.

Arbejde med komplekse eksperi-

menter med udstyr og vejledning

på universitetsniveau.

Fokus på høj faglighed.

Arbejde med egne hypoteser,

falsifikation, forbedring og proces-

orienteret laboratoriearbejde.

Fokus på innovation, hypotese-

opstilling, laboratoriekultur og

praktisk opstilling af forsøg.

Konstruktion af egne hypoteser ud

fra en bunden og konkret opgave.

Fokus på forventede udfald og

konsekvenser heraf og det enkelte

forsøgs rolle i en større videnskabe-

lig undersøgelse.

Eleverne sætter sig ind i en teo-

retisk model med hjælp fra højt-

uddannede universitetsansatte.

Eleverne arbejder med teoretiske

opgaver inden for modellen og ser

på modelkritik.

Eleverne skal navigere indenfor en

kompleks og multivariabel opgave

uden på forhånd givet rette-

snor. Den åbne opgave kræver, at

eleverne er i stand til at udvælge

og vurdere passende modeller, for-

simplinger og approximationer.

Eleverne skal sætte sig ind i kon-

krete og detaljerede problem-

stillinger og forholde sig til deres

modellers relevans og begræns-

ning med henblik på de konkrete

problemer. Skarp fokus på forskellen

mellem ”model” og ”virkelighed”.

Elevernes procesarbejde arbejder

tæt sammen med virksomhedens

erfaringsgrundlag. Fokus på faglig

dialog og formidling af innovative

ideer via teoretisk retfærdiggørelse

og eksperimentel efterprøvelse.

Kompetenceområde Master Class Fysik-Kemi Master Class Battle Royale Master Class Reality

Oslovej 10 8600 Silkeborg Tlf. 86 81 08 00 www.silkeborg-gym.dkProjektet er støttet af Region Midtjylland