Fysik- og emiforsøg af Finn Dalum-Larsen 2017-2018/Kemi- og fysikforsoeg... · 024 Transformation (TRAFO) ... Teori: Varm luft spreder sig ud og strømmer ud af skorstenen - kold

15-08-2017 08:38

Af Finn Dalum-Larsen

Hedehusene Skole

Oversigt over forsøg fra 7. – 9. klasse

Fysik- og Kemiforsøg

2017 - 2018

4760, Ørslev

2017-2018

1 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen, 2017, august

15-08-2017 08:38

Indholdsfortegnelse

Indhold

Indholdsfortegnelse ................................................................................................................................ 1

Vi og vores verden ................................................................................................................................... 4

El i hverdagen .......................................................................................................................................... 5

Boligens opvarmning ............................................................................................................................... 6

011 .........................................................................................................................................................7

...............................................................................................................................................................8

...............................................................................................................................................................9

............................................................................................................................................................ 10

011 Boligens opvarmning –røg-tændstikker-trækul .......................................................................... 11

Magnetisme .......................................................................................................................................... 12

............................................................................................................................................................ 13

............................................................................................................................................................ 14

010 Magnetisme ................................................................................................................................. 17

Elektromagnetisme ............................................................................................................................... 20

............................................................................................................................................................ 21

............................................................................................................................................................ 22

017 Elektromagnetisme 1 ................................................................................................................... 25

032 Elektromagnetisme 2, opfindelser .............................................................................................. 28

Samfundets energiforsyning ................................................................................................................. 30

018 Induktion ..................................................................................................................................... 31

024 Transformation (TRAFO) .............................................................................................................. 33

033 Termorudens princip ................................................................................................................... 36

Kemien omkring os ................................................................................................................................ 38

............................................................................................................................................................ 42

01 Elektrolyse ..................................................................................................................................... 43

02 Syre og metal ................................................................................................................................. 46

03 Syre og kalk .................................................................................................................................... 48


15-08-2017 08:38

04 Dannelse af basen Ca(OH)2 ........................................................................................................... 50

05 Dannelse af basen Mg(OH)2 .......................................................................................................... 52

06 Neutralisation ................................................................................................................................ 54

Katalysatorer ......................................................................................................................................... 56

............................................................................................................................................................ 57

............................................................................................................................................................ 58

............................................................................................................................................................ 59

............................................................................................................................................................ 60

016 Katalysator – kobber styrer reaktionen ....................................................................................... 61

019 Katalysatorer: At gennemføre 2 små forsøg med katalysatorer ................................................. 63

020 Katalysatorer: En overfladisk reaktion ........................................................................................ 65

021 Biologiske og ikke biologiske katalysatorer ................................................................................. 67

022 Mint Mentos som katalysator ..................................................................................................... 69

023 Forurening: Flammen der forurener ........................................................................................... 71

Landbrugskemi ...................................................................................................................................... 73

............................................................................................................................................................ 74

............................................................................................................................................................ 76

............................................................................................................................................................ 77

07 Dannelsen af gødningsegnede stoffer ........................................................................................... 78

012 Neutralisering og optimering af sur jord ..................................................................................... 80

013 Rens forurenet materiale på din jord .......................................................................................... 82

014 Lav en kemisk analyse af stueplantegødning .............................................................................. 85

015 Rens en nitratforurenet sø .......................................................................................................... 87

Kursus – Find ioner ................................................................................................................................ 89

............................................................................................................................................................ 90

............................................................................................................................................................ 91

............................................................................................................................................................ 92

............................................................................................................................................................ 93

08 Find ioner: De tre grundprøver ..................................................................................................... 94

09 Lav kemisk analyse af tre ukendte stoffer ..................................................................................... 96

Positive ioner i uorganisk analyse ...................................................................................................... 98

Mørtel og cement ............................................................................................................................... 102

.......................................................................................................................................................... 105


15-08-2017 08:38

.......................................................................................................................................................... 106

025 Mørtel og cement ...................................................................................................................... 107

Atomfysik og stråling ........................................................................................................................... 109

027 stråling 2, Elektronen påvises .................................................................................................... 118

028 Stråling, henfald......................................................................................................................... 120

029 Lys .............................................................................................................................................. 122

030 Atomets opdagelse .................................................................................................................... 124

031 Fission og fusion ........................................................................................................................ 127

036 Formål: At beherske emnet: Gnidningselektricitet ................................................................... 130

copyright©Finn Dalum-Larsen, 15-08-2017 08:38, Ørslev, 4760, Danmark,


15-08-2017 08:38

Vi og vores verden


15-08-2017 08:38

El i hverdagen


15-08-2017 08:38

Boligens opvarmning 011 Boligens opvarmning – røg-tændstikker-trækul


15-08-2017 08:38

011

Klasse:

ForsøgsrapportBoligens opvarmning 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12

1. Hvordan røgen bevæger sig i et varmt og et koldt

glasrør. ABS 011

2. Forskellen på gl. trætændstik med fosfor og svovl

i tændhovedet og sikkerhedstændstik ABS 011

3. Vi laver trækul ABS 011

4. Koge vand i papirgryde. Taskebog s. 23

5. Afkøling med acetone. Husk at forklare hvorfor

noget føles koldere, når det fordamper fra huden.6. Oplagring af varmeenergi i lodder af forskelligt

metal (s.15-18)

7. Gode og dårlige varmeledere (s56-57)

8. Vinduers isolationsevne ABS 033

I rapporten bør du desuden mere generelt redegøre for

følgende:

9. Hvad er varmeenergi, temperatur og varme (s.

38)

10. Tegn og beskriv et ildbor og rette bålfremstilling

11. Hvordan opvarmedes: Iglo, tipee og

jernalderhus?

12. Hvilke typer alternativ energi findes der?

13. Tegn og beskriv et kraft/varmeværk.

14. Forklar begrebet varmefylde.

15. Hvordan kan vi spare mere på energien og

hvorfor er det godt?

Gruppe 1:

Gruppe 2:

Gruppe 3:

Gruppe 4:

Gruppe 5:

Gruppe 6:

14-11-2016 12:21

Grupper

Gruppe 7:

Gruppe 8:

Gruppe 9:

Gruppe 10:

Gruppe 11:

Gruppe 12:

Klasse:



glasrør. ABS 011







metal (s.15-18)




følgende:


38)



jernalderhus?






Gruppe 1:

Gruppe 2:

Gruppe 3:

Gruppe 4:

Gruppe 5:

Gruppe 6:

14-11-2016 12:21

Grupper

Gruppe 7:

Gruppe 8:

Gruppe 9:

Gruppe 10:

Gruppe 11:

Gruppe 12:


15-08-2017 08:38

Klasse:



glasrør. ABS 011







metal (s.15-18)




følgende:


38)



jernalderhus?






Gruppe 1:

Gruppe 2:

Gruppe 3:

Gruppe 4:

Gruppe 5:

Gruppe 6:

14-11-2016 12:21

Grupper

Gruppe 7:

Gruppe 8:

Gruppe 9:

Gruppe 10:

Gruppe 11:

Gruppe 12:


15-08-2017 08:38

Klasse:



glasrør. ABS 011







metal (s.15-18)




følgende:


38)



jernalderhus?






Gruppe 1:

Gruppe 2:

Gruppe 3:

Gruppe 4:

Gruppe 5:

Gruppe 6:

14-11-2016 12:21

Grupper

Gruppe 7:

Gruppe 8:

Gruppe 9:

Gruppe 10:

Gruppe 11:

Gruppe 12:


15-08-2017 08:38

Klasse:



glasrør. ABS 011







metal (s.15-18)




følgende:


38)



jernalderhus?






Gruppe 1:

Gruppe 2:

Gruppe 3:

Gruppe 4:

Gruppe 5:

Gruppe 6:

14-11-2016 12:21

Grupper

Gruppe 7:

Gruppe 8:

Gruppe 9:

Gruppe 10:

Gruppe 11:

Gruppe 12:


15-08-2017 08:38

Teori

011 Boligens opvarmning –røg-tændstikker-trækul

Boligens opvarmning

Disse tre forsøg tager fat på boligens opvarmning på hver sin måde.

Første forsøg fortæller om røgens gang. I dag er det meste røg samlet i 200 m høje skorstene. Røgen bliver renset

meget godt i dag ved SNOx -værker, der renser røgen grundigt fra molekyler, der kan skabe syreregn. I ældre tid

havde alle adgang til en skorsten og oplevede problemer med den kolde skorsten, hvor røgen slog ned og ind i stuen.

Andet forsøg viser hvordan man prøvede at gøre omgangen med ild mindre farlig ved sikkerhedstændstikken.

Tredje forsøg gør opmærksom på hvad der egentlig brænder og hvordan det oprindelige stofs udseende forandres. I

gamle dage skulle man så skille sig af med asken og det kunne være et beskidt arbejde. I dag gøres alt dette i kraft-

/varmeværket.

1. Hvordan røgen bevæger sig i et varmt og et koldt glasrør. S 8 - 11

Lav alle 5 forsøg fra arbejdshæftet. Lav rapporten, hvor I betragter det som et samlet forsøg.

2. Forskellen på gl. trætændstik med fosfor og svovl i tændhovedet og sikkerhedstændstik. S 3 - 4

I forsøg 1, skal I lade gløderne fra den almindelige træpind falde ned på noget papir for at se, hvad der kan ske. Lad ligeledes tændstikken falde ned, efter den er slukket for at se effekten.

Saml de to forsøg til en rapport. Indfør data fra forsøg to i gennemgang og teorien.

3. Vi laver trækul, forsøg side 2. I tager to træpinde og deler i tre stykker hver. Husk at gribekloen skal sidde et stykke oppe,

så den ikke bliver brændt. Når der strømmer røg ud af mundingen skal gassen antændes. Gassen stammer bl.a. fra træsprit der fordamper. Gassen giver en lidt urolig flamme.

Teori: Varm luft spreder sig ud og strømmer ud af skorstenen - kold luft trækker sig sammen og

samles midt i skorstenen. En kold skorsten kan samle meget røg inden der kommer rigtig gang i

den.

Teori: Da sikkerhedstændstikken først er dyppet i en brandhæmmende væske laver den ikke

gløder. De gamle tændstikker lavede gløder og kunne dermed være årsag til ildebrande.

Teori: Når vi siger træ brænder, er det i virkeligheden trægassen der brænder, hvilket betyder at

den reagerer med ilt 2CH3OH + 3O2 2CO2 + 4H2O.

Der vil være andre stoffer tilbage i træet, det mest dominerende er C - kulstof


15-08-2017 08:38

Magnetisme 010 – Magnetisme


15-08-2017 08:38

Magnetisme 1 - Grupper 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12

Klasse: 1 Er pladerne magnetiske? ABS 10.1

2 Svævende clips. ABS 10.2

3 Hvordan virker magneterne mod hinanden? ABS 10.3

4 Svævende magnet på sandpapir. ABS 10.4

5 Magnetisk fjeder. ABS 10.5

6 Ekstra forsøg-detektiv-ukendte stænger ABS 10.6

7 Lav en magnet af en savklinge ABS 10.8

8

Lav et forsøg der viser magnetens kraftlinier. ABS

10.7

9

Lav forsøg der viser noget om jordens magnetfelt

ABS 10.9

10

Lav stangmagnetkompas på flamingoplade ABS

10.10

11 Find curie punktet ABS 10.11

I rapporten bør du desuden redegøre for følgende:

12

Hvad er magnetisme? Gør rede for gældende teorier-

gå gerne på nettet

for at få det sidste nye.

13 Hvordan bruges faste magneter i dagligdagen?

14 Hvad er misvisningen?

15 Fortæl noget om jordens magnetfelt og dets nytte.

16 Fortæl lidt om magnetismen rent historisk.

Gruppe 1

Gruppe 2:

Gruppe 3:

Gruppe 4:

Gruppe 5:

Gruppe 6:

14-11-2016 11:48

Gruppe 7:

Gruppe 8:

Gruppe 9:

Gruppe 10:

Gruppe 11:

Gruppe 12:


15-08-2017 08:38









8


10.7

9


ABS 10.9

10


10.10



12








Gruppe 1

Gruppe 2:

Gruppe 3:

Gruppe 4:

Gruppe 5:

Gruppe 6:

14-11-2016 11:48

Gruppe 7:

Gruppe 8:

Gruppe 9:

Gruppe 10:

Gruppe 11:

Gruppe 12:


15-08-2017 08:38









8


10.7

9


ABS 10.9

10


10.10



12








Gruppe 1

Gruppe 2:

Gruppe 3:

Gruppe 4:

Gruppe 5:

Gruppe 6:

14-11-2016 11:48

Gruppe 7:

Gruppe 8:

Gruppe 9:

Gruppe 10:

Gruppe 11:

Gruppe 12:


15-08-2017 08:38









8


10.7

9


ABS 10.9

10


10.10



12








Gruppe 1

Gruppe 2:

Gruppe 3:

Gruppe 4:

Gruppe 5:

Gruppe 6:

14-11-2016 11:48

Gruppe 7:

Gruppe 8:

Gruppe 9:

Gruppe 10:

Gruppe 11:

Gruppe 12:


15-08-2017 08:38

010 Magnetisme Formål: At beherske emnet: Magnetisme

1. Materialer To stangmagneter, en clips, en sytråd, forskellige plader, sandpapir, runde magneter, blyant, 6 stænger med ukendt materiale indeni, savklinge, jernfilspåner, papir, magnet, flamingoplade, balje. Vejledning Du skal lave små forsøg, der fortæller noget om magnetismen 1. Magnet mod magnet – prøv at se de forskellige vekselvirkninger,

når to magneter sættes sammen

2. Magnet mod plader af forskelligt materiale – se hvilke materialer, der kan magnetiseres.

3. Hæng en magnet op i et stativ og lav en svævende clips ved hjælp af en sytråd. Hvad sker der når

forskellige plader sættes ind mellem clipsen og magneten?

4. Få en magnet til at svæve over en anden magnet. Brug sandpapir, så magneterne ikke glider fra

hinanden. Få magneten til at svinge op og ned.

5. Lav en magnetisk fjeder med runde magneter, udnyt frastødningskraften.

6. Undersøg 6 ukendte stænger med en magnet, brug frastødningskraften som nøgle i forsøget. Tegn de

ukendte stænger og skriv ned, hvad du finder: UM - umagnetisk, M – magnetiserbart, N-nord, S-syd.

7. Læg et stykke papir over en magnet og drys med jernfilspåner ud over papiret, betragt feltlinjerne.

Hvor er magneten stærkest?

8. Gør en savklinge magnetisk. Gnid savklingen med magneten. På tilbagevejen skal magneten løftes op i

en høj bue, så småmagneterne ikke forstyrres.

9. Læg en magnet på bordet. Hvor er nord? Hvor er syd? Hvorfor mon magneten stiller sig således. Hvad

kan du udlede af det?

10. Lav et kompas af en flamingoplade, stangmagnet, balje med vand.

11. Find et søms curie-punkt. Det er det punkt (7400), hvor magneten ikke kan ensrette elektronerne mere

i jernet, fordi energimængden i flammen påvirker elektronerne mere.

Faktaboks: Magnetisme

• Teori: Magnetisme opstår, når elektronerne spinner i takt om egen akse

• Småmagneterne ensrettes i materialet (elektronerne)

• Magnetfeltet spredes ud i domæner


15-08-2017 08:38

2. Lav små tegninger til forsøgene

3. Gennemgangen af forsøgene (skriv kort, hvad I har gjort)

4. Teorien (Skriv den dybere forklaring på, hvad der er sket). Giv den generelle teori for alle forsøgene:

5. Særlige iagttagelser (Evt. detaljer fra spørgsmålene)

6. Fejlkilder (Hvad lavede I forkert, og hvad kunne man have lavet forkert)

7. Perspektivering :Skriv overvejelser over, hvordan vores lille forsøg bruges i industrien, Mindst 200 ord.

(Husk kilder). Vedlæg overvejelserne i word. Godkendt:


15-08-2017 08:38

Facit forsøg nr. 6

UM UM UM UM UM

N S

M M M M M

N S S S N

UM S N S UM

N S UM UM UM

20 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen

15-08-2017 08:38

Elektromagnetisme

017 Elektromagnetisme 1

032 Elektromagnetisme 2, opfindelser


15-08-2017 08:38

ForsøgsrapportElektromagnetisme 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12

1 Lav HC Ørsteds forsøg. ABS 017

2

Lav svage elektromagneter med 1 spole med

forskellige vindinger ABS 17

3

Lav elektromagnet med søm og kobbertråd ABS

017

4 Modstand og elektromagnet ABS 017

5

Lav den stærkeste elektromagnet med 2 spoler

ABS 017

6 Lav en sømkanon s. 43

7 Lav en fjernstyret afbryder ABS 032

8 Lav en telegraf s. 35

9 Lav en højttaler TB s. 37 og arb. s.54


1 Forklar højrehåndsreglen/gribereglen.

2

Forklar hvordan en elektromagnet kan gøres

stærkere.

3 Forklar om elektromagnetens brug i dagligdagen

4

Fortæl lidt historisk om elektromagnetens

udvikling

Gruppe 1:

Gruppe 2:

Gruppe 3:

Gruppe 4:

Gruppe 5:

Gruppe 6:

14-11-2016 11:56

Gruppe 7:

Gruppe 8:

Gruppe 9:

Gruppe 10:

Gruppe 11:

Gruppe 12:

Grupper


15-08-2017 08:38



2



3


017


5


ABS 017







2


stærkere.


4


udvikling

Gruppe 1:

Gruppe 2:

Gruppe 3:

Gruppe 4:

Gruppe 5:

Gruppe 6:

14-11-2016 11:56

Gruppe 7:

Gruppe 8:

Gruppe 9:

Gruppe 10:

Gruppe 11:

Gruppe 12:

Grupper


15-08-2017 08:38



2



3


017


5


ABS 017







2


stærkere.


4


udvikling

Gruppe 1:

Gruppe 2:

Gruppe 3:

Gruppe 4:

Gruppe 5:

Gruppe 6:

14-11-2016 11:56

Gruppe 7:

Gruppe 8:

Gruppe 9:

Gruppe 10:

Gruppe 11:

Gruppe 12:

Grupper


15-08-2017 08:38



2



3


017


5


ABS 017







2


stærkere.


4


udvikling

Gruppe 1:

Gruppe 2:

Gruppe 3:

Gruppe 4:

Gruppe 5:

Gruppe 6:

14-11-2016 11:56

Gruppe 7:

Gruppe 8:

Gruppe 9:

Gruppe 10:

Gruppe 11:

Gruppe 12:

Grupper


15-08-2017 08:38

11

017 Elektromagnetisme 1

Formål: At beherske emnet: Elektromagnetisme

1. Materialer Forsøg 1: H.C. Ørsteds forsøg: Strømforsyning, 2 lange sorte ledninger, en afbryder, et lille kompas, 1 jævnstrømsforsyning. Forsøg 2: Lav elektromagnet: 3 spoler 200v,400v og 1600v, afbryder, 1 jernkerne, 1 søm, kobbertråd, små søm, clips m.v., 2 krokodillenæb, 1 jævnstrømsforsyning. Forsøg 3: 4 ledninger, 1 kontakt, 3 forskellige spoler, 1 jævnstrømsforsyning. Forsøg 4: bruge en hesteskojernkerne, 2 ens spoler, 3 ledninger, 1 afbryder, 1 jævnstrømsforsyning.

Forsøgsvejledning Du skal lave små forsøg, der fortæller noget om elektromagnetismen 2. H.C. Ørsteds forsøg:

a. Tag 2 lange sorte ledninger og sæt dem sammen, sæt dem til jævnstrøm, med en afbryder i

kredsløbet – tænd ikke strømmen endnu.

b. Læg et kompas oven på ledningen.

c. Tænd nu for strømmen ved at trykke kortvarigt (½ sekund) på kontakten.

d. Hvad skete der med kompasnålen?

e. Hvordan vil du forklare kompasnålens opførsel?

3. Svag Elektromagnet:

a. Lav et lille kredsløb med ledninger, afbryder, spole. Se hvor mange små søm spoler med forskelligt

antal vindinger kan tiltrække. Lav en elektromagnet ved at vikle kobbertråd om et søm. Afbrænd

lakken i enderne. Sæt den hjemmelavede

elektromagnet ind i kredsløbet og se, hvad den kan udrette med små

søm. Prøv spolerne igen, denne gang med en indsat jernkernejernkerne.

b. Prøv at forudsige nordpol og sydpol!

c. Hvilke spoler er stærkest?

Faktaboks: Magnetisme og elektromagnetisme

• Teori: Magnetisme opstår, når elektronerne spinner i takt om egen akse

• Småmagneterne ensrettes i materialet (elektronerne)

• Magnetfeltet spredes ud i domæner

• Omkring enhver strøm er der et magnetfelt

• Det, af strøm skabte magnetfelt, kan overføres til faste magneter

En spole er blot en ledning, der er snoet rundt om noget fx: en hul

kasse, et søm, en blyant. Her ses ledninger snoet rundt om en hul

plastikkasse

Grib med højre hånd om spolen, fingrespidserne i strømmens retning ( +til-),

da vil nordpolen være ved tommelfingersiden og sydpolen v. lillerfingersiden


15-08-2017 08:38

4. Modstand og elektromagneter

a. Lav en opstilling med jernkerner og de tre forskellige spoler i serieforbundet kredsløb. Hvilken spole

er tror du nu stærkest?

b. Hvilken spole var stærkest?

c. Hvorfor?

Strømforsyning

d. Hvor mange ampere er der i kredsløbet?

e. Hvor mange volt er der i kredsløbet?

5. Lav en stærk elektromagnet

a) Denne gang skal du bruge en hesteskojernkerne, 2 ens spoler, 3 ledninger,

1 afbryder.

b) Sæt det hele sammen med spoler på begge ben, prøv at finde den stærkeste

sammensætning. Kan den løfte 8 kilo? Prøv. Hvis ikke så prøv igen at sætte ledningerne sammen.


2. Flere små tegninger til forsøgene



15-08-2017 08:38




7. Perspektivering :Skriv overvejelser over, hvordan vores lille forsøg bruges i den store verden i hjemmet,

i biler, i håndværk i industri. Mindst 200 ord. (Husk kilder). Vedlæg overvejelserne i word. Godkendt:

Brug evt. bagsiden:


15-08-2017 08:38

bladfjeder + vinklet jernstang

032 Elektromagnetisme 2, opfindelser

Formål: At beherske emnet elektromagnetismens opfindelser

1. Materialer 2 polstænger med fod, 1 vinklet jernstang, 1 bladfjeder, 1 spole (200-1600 v), 1 jernkerne, 1 lampefatning, 1 6V1A pære, 1 kontakt

Fjernstyret afbryder

1. En fjernstyret afbryder består af to uafhængige kredsløb, det samme gælder en fjernstyret kontakt.

2. Lav et kredsløb med polstængerne, strømforsyningen med 6V jævnstrøm (DC), lampefatning med

6V1A pære. Pæren skal nu lyse hele tiden.

3. Lav et nyt kredsløb med en elektromagnet og en kontakt

Faktaboks: Elektromagnetismens opfindelser

• 1820 opdagede danskeren H.C. Ørsted elektromagnetismen

• 1831 opdagede Michael Faraday transformatoren

• 1837 blev telegrafen opfundet

• 1876 fik Graham Bell patent på sin telefon. I 1881 var der 22 abonnenter i

København.

• 1915 opdagede danskeren Per Laurids Jensen højttaleren

strømforsyning

polstænger m. fod lampefatning med pære

En fjernstyret afbryder er

især vigtig, hvor meget

stærk strøm skal afbrydes

ved en svag strøm


15-08-2017 08:38

4. Sæt nu de to kredsløb sammen således, at elektromagneten trækker i bladfjederen og dermed

slukker pæren.

5. Hvis der i det ene kredsløb løber 5000 V, er det rart at kunne slukke det uden direkte kontakt. Hvor

kunne man bruge dette?

2. Tegning til forsøget

3. Gennemgangen af forsøget (skriv kort, hvad I har gjort)

4. Teorien (Skriv den dybere forklaring på, hvad der er sket). Giv den generelle teori for alle forsøgene.

Skriv bl.a. om brug af modeller i atomfysik:



7. Perspektivering: Skriv overvejelser over, hvordan dette lille forsøg bruges i den store verden.. Mindst

200 ord. (Husk kilder).. Vedlæg overvejelserne i word. Godkendt:


15-08-2017 08:38

Samfundets energiforsyning 018 Induktion 024 Transformation (TRAFO) 033 Termorudens princip


15-08-2017 08:38

018 Induktion

Formål: At beherske emnet: Induktionsstrøm

1. Materialer 2 ens spoler, 2 forskellige spoler, 1 galvanometer, 4 ledninger, 1 stangmagnet, 1 rund magnet på roterende

stang, 1 elektromotor, 1 stativ, 1 elastik, 1 multimeter.

Vejledning

1. Forbind de to spoler og galvanometeret, som på tegningen

2. Indfør magneten i den ene spole. Aflæs udsvinget

3. Træk magneten ud af spolen. Aflæs udsvinget.

4. Prøv at indføre magneten hurtigt – gjorde det en forskel?

5. Udskift spolerne med nogle andre spoler med nyt vindingsantal

6. Opskriv udsvinget ved alle tre typer spoler.

7. Serieforbind nu spolerne, som vist på tegn ingen og undersøg

udslaget.

8. Opstil et lille kraftværk med roterende magnet, som vist på

tegningen, mål antal volt med multimeter.

Faktaboks: Induktion

• Strøm dannes ved hjælp af en spole og en magnet

• Når magneten nærmer sig spolen begynder første strømstød

• Når magneten fjerner sig fra spolen starter andet strømstød

• Omkring enhver strøm er der et magnetfelt

• Spændingen kan forøges ved flere vindinger, flere ampere og jernkerne

En spole er blot en ledning, der er snoet rundt om noget fx: en hul

kasse, et søm, en blyant. Her ses ledninger snoet rundt om en hul

plastikkasse


15-08-2017 08:38

9. Lav en oversigt over forskellige spolers ydelser. Giv dem samme antal ampere.

200 vindinger 400 vindinger 1600 vindinger

Ampere

Volt

Produktion af volt

10. Opstil regler for hvordan man forøger produktionen af spænding:

1.

2.

3.

4.








Grib med højre hånd om spolen, fingerspidserne i strømmens retning (

+til-), da vil nordpolen være ved tommelfingersiden og sydpolen v.

lillefingersiden


15-08-2017 08:38

024 Transformation (TRAFO)

Formål: At beherske emnet: Transformation

1. Materialer 2 ens spoler, ,4 ledninger, multimeter, strømforsyning (vekselstøm AC), jernlåg, skrue, hesteskojernkerne

Vejledning

11. Lav en transformator, se tegningen

12. Prøv alle mulige forskellige kombinationer af spoler og aflæs resultaterne, beregn først det

forventede resultat ud fra reglen om at volt følger vindingerne

13. Beregn også tabet i forhold til forventningerne

Volt Primærside Vindinger primær Vindinger sekundær Forventet

volt

Målt volt Tab

3,00 200 400 6

3,00 200 1600

200 200

3,00 400 200

3,00 400 1600

3,00 400 400

3,00 1600 400

1600 1600

3,00 1600 200

3,00 1600 400

Faktaboks: Transformation

• På primærsiden dannes en elektromagnet

• På sekundærsiden dannes induktionsstrøm

• Volten følger vindingerne

• Når volten går op går amperene lige så meget ned

• Låget er lavet i lameller for at forhindre varmeudvikling

strøm


15-08-2017 08:38









15-08-2017 08:38

Fakta om TRAFO

Voltmeter

Primærsiden

Elektromagnet med vekselstrøm. Elektromagnetens poler vil skifte hele tiden. Des flere vindinger des stærkere elektromagnet. Polerne skifter 100 gange i sekundet. Elektromagneten forstærkes af jernkernen.

Sekundærsiden

Induktionsstrøm med

vekslende magnetiske poler.

Voltene følger forholdet mellem

vindingerne. Går vindingerne 10 gange op, så

går volten også 10 gange op,

men amperene går 10 gange

ned. Går vindingerne 10 gange

ned, så gå V ned og A op.

Jernkerne

Lavet af lameller for at nedsætte varmeudviklingen. Overfører det magnetiske felt til sekundærsiden. Polskiftet ved hvert strømstød udvikler varme i jernkernen. Wattsætningen:

V1*A1 = V2*A2 eller U1*I1 =U2*I2


15-08-2017 08:38

033 Termorudens princip

Formål: At forstå hvordan termoruden virker

Indledning Termoruder vs energiruder

Enkeltlagsruder og termoruder:1

Fra ca. 1950 begyndte termoruder at vinde indpas. Termoruden består af to lag glas med et forseglet

afstandsprofil imellem og enten almindelig luft eller en anden gasart i mellemrummet. Termoruden isolerer

bedre end et enkelt lag glas, men ikke bedre end gammeldags forsatsvinduer eller vinduer med koblede

rammer. Termoruder har en begrænset levetid, da ruden kan punktere.

En Termorude er "luftfyldt" og lader solens varme slippe ind, men samtidig leder den også

en stor del af varmen indefra ud.

Energiruder:

På ydersiden af det inderste lag glas er der en meget tynd metalbelægning, som tillader det meste af solens

lys at trænge ind i huset, men som reflekterer en del af varmen tilbage i rummet.

Energiruder fås også med et enkelt lag glas og kaldes så energiglas. Energiglas er ikke så effektivt som

dobbelte eller tredobbelte energiruder, men egner sig godt til løsninger med koblede rammer eller

forsatsrammer. Energiruder kendetegnes desuden ved, at mellemrummet mellem de to

glas er fyldt med argon eller en anden ufarlig gasart. Gassen har en større massefylde end

almindelig luft, hvilket nedsætter luftcirkulationen i hulrummet. Resultatet er, at

rumvarmen overføres langsommere fra det inderste varme glas til det yderste og koldere

glas. Energiruder er alle A-mærkede.2

En Energirude lader solens varme slippe ind, og den bliver indenfor. Energiruden reflekterer ganske enkelt

rumvarmen, så den holdes på den rigtige side af glasset.

Termorude forsøget 1. Materialer: 1 stort reagensglas, 1 mellem reagensglas, 1 lille reagensglas, vat, termometer, sne/is til at gøre vandet koldt, stativ, muffe og gribearm.

Vejledning

1. Lav noget koldt vand med sne/is og salt, aflæs temperaturen med

termometer

2. Opstil et stativ med muffe og gribeklo. Fastgør r1.

3. Hæld vandet i r1

1 http://www.termoruder.dk/vaerd-at-vide-om-termoruder.html

2 https://da.wikipedia.org/wiki/Energirude

Faktaboks: isolering

• I gammel tid havde man ikke vinduer men skodder

• 1950 begyndte man med termoruder

• Energiruden er næste generation med tung luft og metalbelægning

I termoruden er det den

stillestående luft, der virker

isolerende

http://www.termoruder.dk/vaerd-at-vide-om-termoruder.html


15-08-2017 08:38

4. Sæt r2 ned i r1 og pres vat ned i siden, så det spænder r2 fast, så det ikke rammer bunden

5. Sæt r3 ned i r2 igen med vat spændt ned i siden. Aflæs temperaturen i rt3.

6. Hvor stor er temperaturforskellen?

2. Din tegning af forsøget






8. Perspektivering: Skriv overvejelser over, hvordan dette lille forsøg bruges i den store verden.. Mindst

200 ord. (Husk kilder).. Vedlæg overvejelserne i word. Godkendt:


15-08-2017 08:38

Kemien omkring os

01 Elektrolyse 02 Syre og metal 03 Syre + kalk 04 Dannelse af basen Ca(OH)2 05 Dannelse af basen Mg(OH)2 06 Neutralisation


15-08-2017 08:38

Forsøgsrapport - Syre, baser og neutralisation

Forsøg og emner 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 121. Elektrolyse af HCl (s. 74-75 Bog 4). ABS-01

2. Syrer + metal a. (s. 76 i Bog 4) – b. ABS-02

3. Syrer + kalk (CaCO3) (s. 90 i Bog 4) –ABS -03

4. Mål forskellige syres og basers ph værdi Tb s 67.

Øvelse

5. Fortynd en syrer + mål ph værdi (Teorien i Bog 4

s.64- 67). – opgave 6 i forsøgshæftet s. 32. Øvelse

6. Lav en base med Ca i vand og mål dens styrke (Teori

s. 81-82 i Bog 4 ) ABS 04

7. Brænd metallet Mg i CO2 Teorien. ABS 05

8. Lav en neutralisation (titrering) med HCl og NaOH

(Teori s. 87 i Bog 4 – opgave 13 s. 53 i forsøgshæftet.

(ABS)-06

9. Syrer/base – indikatorer- prøv forskellige

indikatorer. Øvelse


1. 8.-tallets betydning for kemi

2. Forklar om syrer som protondonor og baser som

protonacceptor

3. Hvorfor er syrer og baser kernekemi?

4. Gør dig nogle betregtninger om kemiens betydning for

dagligdagen

5. Forklar om de tre afstemningsregler af

reaktionsligningerne

14-11-2016 10:57

Udvælg 2 forsøg og 1 redegørelse til en mere uddybende

rapport

Gruppe 3:

Gruppe 4:

Gruppe 5:

Gruppe 6:

Grupper

Gruppe 7:

Gruppe 8:

Gruppe 9:

Gruppe 10:

Gruppe 11:

Gruppe 12:


15-08-2017 08:38






Øvelse




s. 81-82 i Bog 4 ) ABS 04




(ABS)-06






protonacceptor



dagligdagen



14-11-2016 10:57


rapport

Gruppe 3:

Gruppe 4:

Gruppe 5:

Gruppe 6:

Grupper

Gruppe 7:

Gruppe 8:

Gruppe 9:

Gruppe 10:

Gruppe 11:

Gruppe 12:


15-08-2017 08:38






Øvelse




s. 81-82 i Bog 4 ) ABS 04




(ABS)-06






protonacceptor



dagligdagen



14-11-2016 10:57


rapport

Gruppe 3:

Gruppe 4:

Gruppe 5:

Gruppe 6:

Grupper

Gruppe 7:

Gruppe 8:

Gruppe 9:

Gruppe 10:

Gruppe 11:

Gruppe 12:


15-08-2017 08:38






Øvelse




s. 81-82 i Bog 4 ) ABS 04




(ABS)-06






protonacceptor



dagligdagen



14-11-2016 10:57


rapport

Gruppe 3:

Gruppe 4:

Gruppe 5:

Gruppe 6:

Grupper

Gruppe 7:

Gruppe 8:

Gruppe 9:

Gruppe 10:

Gruppe 11:

Gruppe 12:


15-08-2017 08:38

01 Elektrolyse

1. Materialer: HCl - 2 molær, elektrolysekar, 2 små reagensglas, 2 ledninger (sort) eller to røde,

strømforsyning (jævnstrøm 6 v, DC). Husk: Briller.

Elektrolysekar findes i 3 kolonne skuffer til venstre.

Vejledning

• Hæld HCl i elektrolysekaret, således at elektroderne (lavet af platin) dækkes, hæld derefter vand i

karet, så der samlet er fyldt i til 2 cm under randen. Sæt strøm til og tjek om der kommer bobler fra

begge elektroder. Hvis der ikke kommer bobler, så tjek alle dele af opstillingen såvel som

ledningerne, adaptere og elektrolysekaret.

• Påfyld dernæst de to små reagensglas med HCl, sæt tommelfingeren for åbningen og vend dem om

under HCl opløsningens overflade og sæt dem over elektroderne. (Der sker ikke noget, da det er en

svag opløsning, vask dine hænder efterfølgende).

• Sæt ledninger i DC volt og skru op til 6V

• Nu skulle det boble i begge reagensglas. De udviklede gasarter trykker syren ud af glassene.

2. Tegn opstillingen af forsøget

Faktaboks + elektroden kaldes anode -elektroden kaldes katode Strømmen går fra + til -, elektroner går fra - til + En ion er et stof, der har afgivet, eller modtaget en eller flere elektroner


15-08-2017 08:38

Spørgsmål

1. Hvilken elektrode af giver flest bobler? Katode eller anode? .

2. Hvad sker der, hvis man antænder stoffet (tændstik) ved katoden? . Hvad tror

du stoffet er?

(Husk at holde åbningen på reagensglasset nedad, da ellers al gassen forsvinder med det samme)

3. Hvad kan man lugte ved stoffet der fremkom ved anode? (Her skal man vende glasset med

åbningen opad og ikke snuse ned i glasset, men vifte lugten fra glasset hen mod næsen)

. Hvad tror du stoffet er?

4. Find ud af hvilke stoffer du har fundet. Opstil reaktionsligningerne, der sker ved hver

elektrode:

Katode: -:

Anode: _+:

5. Hvor skal man hælde resterne af syren hen?

3. Gennemgangen af forsøget(skriv kort, hvad I har gjort)

4. Teorien (Skriv den dybere forklaring på, hvad der er sket)



7. Perspektivering

Skriv overvejelser over, hvordan vores lille forsøg bruges i industrien fx galvanisering,

gasfremstilling m.m. søg på nettet. Mindst 200 ord. (Husk kilder)

Vedlæg udredninger i word.

Godkendt:


15-08-2017 08:38

Baggrundsviden om elektrolyse

De positive ioner i væsken tiltrækkes af katoden, hvor der er et overskud af elektroner, som

pumpes ud. De positive ioner modtager elektroner og er således ikke mere på ionform. De

forlader derefter blandingen, hvis ikke de er et radikal, dvs. et spøgelsesstof, der kun

eksisterer i blandingen fx SO4--

De negative ioner tiltrækkes af den positive katode og afgiver der sine overskydende

elektroner og er ikke mere på ionform. Da de afgiver elektroner pumper de elektroner ind i

anoden


15-08-2017 08:38

02 Syre og metal

Formål: At undersøge hvilken syrer, der udvikler mest brint, samt at finde frem til de salte der dannes,

når metal og syrer mødes.

1. Materialer Husk: Briller, syre er farligt for øjnene! 3 reagensglas, 1 reagensglasstativ, 3 stykker Mg, 2 ml H2SO4, 2 ml HCl, 2 ml HNO3, 1 glasplade, tændstikker, lige glasrør til at fange en dråbe syre, 3 små stk. universal indikatorpapir.

Vejledning

• Tjek pH-værdien for hver syrer. Sæt det lige glasrør lidt ned i syren, sæt fingeren og træk en dråbe

syre op på et universalindikatorpapir. Aflæs styrken.

• Læg de tre stykker Mg ned i hvert sit helt tørre reagensglas

• Hæld 2 ml H2SO4ned i første reagensglas og læg glaspladen over åbningen. Når Mg er færdig med at

bruse tændes en tændstik, der placeres lige over glaspladen. Fjern glaspladen.

• Gentag fremgangsmåden med HCl og HNO3.


Faktaboks: Syrer Syrer kaldes protondonor Syrer giver rød farve på universalindikatorpapiret Syre ætser metal og meget mere bl.a. organisk materiale Vask altid hænder efter kontakt med syre Syre + metal giver et salt og brint H2


15-08-2017 08:38

Spørgsmål

6. Hvilken syrer afgiver flest bobler? .

7. Hvad sker der, hvis man antænder stoffet (tændstik) i glasset? . Hvad tror du

stoffet er?

8. Opstil reaktionsligningen for hver syre:

H2SO4 + Mg →

HCl + Mg →

HNO3 + Mg →

9. Sæt de seks kendte syrer i skemaet med deres syrerestioner

Ekstra:

Syren (formel)

Syrens navn Syrerestionen (formel)

Ionens navn

10. Hvor skal man hælde resterne af syrerne hen?





7. Perspektivering

Skriv overvejelser over, hvordan vores lille forsøg bruges i industrien fx til produktion af en

række salte blandt andet til landbruget (gødning). Mindst 200 ord. (Husk kilder). Vedlæg

overvejelserne i word.

Godkendt:

Faktaboks for afstemningsregler af reaktionsligninger:

1. Lige mange atomer på begge sider af reaktionspilen

2. 8 - elektroner i den yderste skal for alle stoffer med mere end en skal

3. Alle gasser H2, O2, N2, F2, Cl2 optræder altid frit som molekyler ikke som

atomer


15-08-2017 08:38

03 Syre og kalk

Formål: At undersøge hvad der sker, når syrer ætser kalk

1. Materialer Husk: Briller, syre er farligt for øjnene! 2 reagensglas, 1 reagensglasstativ, 1 stykker marmor lille (1 ært) CaCO3, 10 ml HCl, 1 lille prop med et hul,

2 stk. universal indikatorpapir, 1 lille retvinklet glasrør, 1 slangestykke, 1 lige glasrør, 6 ml Ca(OH)2, tragt,

lille måleglas.

Vejledning

• Mål pH på begge væsker. PH r1: pH r2:

• Læg kalkstykket ned i det ene reagensglas r1, sæt det lille vinkelrør i hullet med prop og sæt

slangen på.

• Hæld 6 ml Ca(OH)2 i reagensglas 2

• Sæt det lige glasrør på slangen og nedsænk i reagensglas r2

• Hæld nu 10 ml HCl nu i reagensglas 1, sæt proppen fast og betragt reaktionen.

2. Tegn opstillingen af forsøget/indsæt evt. billed

Faktaboks Syrer kaldes protondonor. Baser kaldes protonacceptor / modtager. Syrer giver rød farve på universalindikatorpapiret Syre ætser kalk og meget mere bl.a. organisk materiale Vask altid hænder efter kontakt med syre og base Syre + kalk giver et salt og H2O. Syren neutraliseres.





atomer


15-08-2017 08:38

Spørgsmål

11. Hvilket farveskift er der i r2? .

12. Bliv ved med at iagttage r2, hvilket nyt skift kommer der. Hvad tror du, der er sket?

13. Opstil reaktionsligningen for hvert reagensglas:

R1: HCl + CaCO3→

R2: CO2 + Ca(OH)2→

Hvad sker der ved reaktionen ved andet farveskift I r2?

R2 videre: Forklar reaktionsligningen: CaCO3 + H2O + CO2 →Ca(HCO3)2 (letopløselig)

14. Sæt de seks kendte syrer i skemaet med deres syrerestioner

Ekstra:

Syren (formel)

Syrens navn Syrerestionen (formel)

Ionens navn

15. Hvor skal man hælde resterne af syren og basen hen?





7. Perspektivering

Skriv overvejelser over, hvordan vores lille forsøg bruges i industrien, fx når landmandens

planter ikke tåler sur jord og vi fjerner kalk i hjemmet Mindst 200 ord. (Husk kilder). Vedlæg

overvejelserne i word. Godkendt:


15-08-2017 08:38

04 Dannelse af basen Ca(OH)2

Formål: At lave en base og opleve processen omkring det

1. Materialer Husk: Briller, base er farligt for øjnene!

2 reagensglas, 1 reagensglasstativ, små Ca stykker, 10 ml H2O, 1 stk. universal indikatorpapir, 1 glasplade, tændstikker, 1 tragt, 1 lille måleglas, 1 stykke filtrerpapir.

Vejledning

• Husk briller

• Find 2 tørre og rene reagensglas

• Hent Ca hos læreren – stil reagensglasstativet ned i vasken (hvis det skulle bruse over)

• Hæld 20 ml H2O ned i det ene reagensglas og læg glaspladen på reagensglasset

• Lad det bruse færdigt og antænd dernæst gassen i reagensglasset

• Filtrer væsken over i reagensglas 2 og undersøg den med universalindikatorpapir.

2. Tegn opstillingen af forsøget/indsæt evt. billede

Faktaboks Baser kaldes protonacceptorer/modtagere. Baser giver grøn/blå til violet/blå farve på universalindikatorpapiret Baser opløser især fedt, snavs, hår, maling m.v. Vask altid hænder efter kontakt med syre og base En base dannes i vand med udskillelse af H2

Base mærkes ikke ved kontakt, men giver store skader





atomer


15-08-2017 08:38

Spørgsmål

1. Hvilken luftart er dannet? .

2. Bliv ved med at iagttage r1, hvad er der sket med vandet?

3. Opstil reaktionsligningen:

R1: Ca + H2O→

4. Hvilken pH-værdi har væsken nu?

5. Sæt de seks kendte baser i skemaet

Ekstra:

Basens (formel) Basens navn

16. Hvor skal man hælde resterne af basen hen?





7. Perspektivering

Skriv overvejelser over, hvordan vores lille forsøg bruges i industrien fx når vi skal rense badeværelse, tøj

og os selv Mindst 200 ord. (Husk kilder). Vedlæg overvejelserne i word.

Godkendt:


15-08-2017 08:38

34

05 Dannelse af basen Mg(OH)2

Formål: At lave basen Mg(OH)2 og opleve processen omkring det

1. Materialer Husk: Briller, base er farligt for øjnene! 1 cylinderglas, 1 digeltang, 1 stykke Mg, 5 ml H2O, 1 stk. universal indikatorpapir, 1 glasplade, tændstikker,

bunsenbrænder, CO2 gas

Vejledning

• Lav et cylinderglas med 5 ml H2O og fyldt med CO2. Tag en balje og fyld den halvt med vand. Tag et

cylinderglas og fyld det med vand. Læg et stykke papir på toppen af glasset, så det slutter tæt, vend

glasset om. Gå op til læreren og fyld gas i glasset fra dennes CO2-beholder.

• Sæt bunsenbrænder til gasrøret + antænd flammen

• Antænd Mg stykket og sænk det helt ned midt i cylinderglasset. Kig ikke ind i flammen, den er meget

stærk. Slip det ikke. Lad det brænde helt ud.

• Opløs det dannede MgO (det hvide stof, der sidder på digeltangen) i vandet i bunden af glasset og så

dannes hvilken base?

• Mål pH-værdi af væsken






atomer




15-08-2017 08:38

Spørgsmål

6. Hvad er karakteristisk for luftarten CO2?

7. Opstil reaktionsligningerne:

Mg + O2→ X

X + H2O → Y 8. Hvilken pH-værdi har væsken?


Basens (formel)

Basens navn






7. Perspektivering

Skriv overvejelser over, hvordan vores lille forsøg bruges til dannelse af baser i industrien og fortæl om

basers anvendelse. Mindst 200 ord. (Husk kilder). Vedlæg overvejelserne i word.

Godkendt:


15-08-2017 08:38

06 Neutralisation

Formål: At lære neutralisation ved at titrere

1. Materialer Husk: Briller, syre og base er farligt for øjnene! 1 bægerglas, 2 pipetter, 1 ml HCl, NaOH, 1 stk. universalindikatorpapir, tændstikker, bunsenbrænder, keramisk net, 1 spatel (til omrøring). Husk pipetter skal være rene.

Vejledning

• Hæld 1 ml HCl i bægerglasset.

• Tag et 1,5 cm langt indikator papir og læg i glasset

• Dryp NaOH ned i bægerglasset indtil farven grøn opnås. Hvis den bliver blå, må der tilsættes mere HCl

dråbevis.

• Inddamp væsken, så kun saltet er tilbage. (Smag ikke på det, der kan være urenheder i glasset). Husk at

stoppe opvarmningen, så snart det sidste vand forsvinder, så saltet ikke brænder sig fast i

bægerglasset.


Faktaboks

• Ved en neutralisation dannes der altid H2O + et salt

• Ved en neutralisation med en syre og kalk dannes altid CO2 + H2O + salt, saltet er letopløseligt og fjerne kalkens hårdhed

• Syreopstød kan neutraliseres med en tablet, der er en blanding af kalk og Ba(OH)2


• Lige mange atomer på begge sider af reaktionspilen

• 8 - elektroner i den yderste skal for alle stoffer med mere end en skal

• Alle gasser: H2, O2, N2, F2, Cl2 optræder altid frit som molekyler ikke

som atomer


15-08-2017 08:38

Spørgsmål

1. Hvad er karakteristisk for HCl og NaOH?

2. Færdiggør reaktionsligningen: NaOH + HCl →

3. Hvilken pH-værdi har væsken?

4. Hvad er der sket?

5. Hvor skal man hælde resterne hen?





7. Perspektivering

Skriv overvejelser over, hvordan vores lille forsøg bruges i industrien, fx når landmandens planter ikke tåler

sur jord, man fremstiller salte i industrien, og vi fjerner kalk i hjemmet. Mindst 200 ord. (Husk kilder).

Vedlæg overvejelserne i word.

Godkendt:


15-08-2017 08:38

Katalysatorer 016 – Katalysator – kobber styrer reaktionen 019 – Katalysator: At gennemføre 2 små forsøg med katalysatorer 020- Katalysator- En overfladisk reaktion 021- Biologiske og ikke biologiske katalysatorer 022 Mint Mentos som katalysator 023 Flammen der forurener


15-08-2017 08:38

ForsøgsrapportKatalysatorer og forurening 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12

1 1,2 Kobber styrer reaktionen TB 15, ABS 016

2 1,3 En overfladisk reaktion Abs 020

3 1,4 Biologiske og ikke-biologiske Katte ABS 021

4 1,5 Colaspringvand ABS 022

5 Cigaretaske + sukker TB s. 17, ABS 019

6 Forsøg med skumdannelse TB s. 14, ABS 019

7

Molymodmodeller af kulbrinter TB s. 20-23 -

øvelse

8 Flammen der forurener TB s. 82, Abs 023

9 Undersøg en forurenent sø og uskadeliggør

forureningen, hvis du kan, ABS 015

10 Rens syreforurenet jord med neutralisering.

ABS 012

11 Neutraliser syreregn (H2SO4) med CaCO3, ABS

03

I rapporten bør du desuden mere generelt redegøre for følgende:

1 Katte i fremtiden?

2

Forureningsproblemer på jorden. Hvad gøres

der?

3

Forklar om to forskellige gødningsformer og

deres forureningspotentiale

4 SNOx-værket, hvordan virker det?

Gruppe 1:

Gruppe 2:

Gruppe 3:

Gruppe 4:

Gruppe 5:

Gruppe 6:

Grupper

Gruppe 7:

Gruppe 8:

Gruppe 9:

Gruppe 10:

Gruppe 11:

Gruppe 12:


15-08-2017 08:38


15-08-2017 08:38








7


øvelse





ABS 012


03



2


der?

3




Gruppe 1:

Gruppe 2:

Gruppe 3:

Gruppe 4:

Gruppe 5:

Gruppe 6:

Grupper

Gruppe 7:

Gruppe 8:

Gruppe 9:

Gruppe 10:

Gruppe 11:

Gruppe 12:


15-08-2017 08:38








7


øvelse





ABS 012


03



2


der?

3




Gruppe 1:

Gruppe 2:

Gruppe 3:

Gruppe 4:

Gruppe 5:

Gruppe 6:

Grupper

Gruppe 7:

Gruppe 8:

Gruppe 9:

Gruppe 10:

Gruppe 11:

Gruppe 12:


15-08-2017 08:38

016 Katalysator – kobber styrer reaktionen Formål: At undersøge hvordan kobber som katalysator sætter skub i processen. 1. Materialer Husk: Briller, syre er farligt for øjnene! 5 reagensglas, 1 reagensglasstativ, 3 stykker Zn, kobberspåner, tynde kobber strimler ,5 ml H2SO4 i hvert glas, 1 lille måleglas, Vejledning

• Sæt de fem reagensglas i et reagensglasstativ

• Læg kobberspåner i første glas

• Læg et stykke ubrugt zink Zn i 2. glas

• Læg 1 stk. zink i 3. glas med så mange kobberspåner, at der er god kontakt til Zn stykket.

• Vikkel en lang kobberstrimmel om det 4. zinkstykke

• Hæld 2 spatelfulde kobbersulfat ned til det 5. og sidste zinkstykke

• Hæld 5 ml svovlsyre i hvert glas

• Hvilket glas udvikler mest brint?

• Prøv at opsamle og antænde gassen i dette glas

• Har du en forklaring?

• Hvad sker der med kobberet?


Faktaboks: Katalysatorer En katalysator er et stof, der uden selv at blive forbrugt, men dog indgår i reaktionen, kan forøge reaktionshastigheden i en kemisk reaktion Små katalysatorer har stor overflade og virker derfor hurtigere end store katalysatorer En katalysator kan starte en proces ved en lavere temperatur


15-08-2017 08:38

Spørgsmål

1. Hvor er der bedst kontakt til Zn? ______________________

2. Passer det med udviklingen af bobler? __________________

3. Opstil reaktionsligningen for processen:

4. H2SO4 + Zn + (Cu) → 5. Hvordan indgår kobberet?

6. Hvilken betydning har katalysatorens størrelse?

7. Sæt 6 katalysatorer, som du kender fra forskellige forsøg, ind i skemaet:

Katalysator Materiale Virkning Pris?

Ekstra: 1. Hvor skal man hælde resterne af syrerne hen? ______________________________

2. Hvad med de næsten ubrugte zinkstykker og kobberstykker? Kan de genbruges? ____________

3. Gennemgangen af forsøget (skriv kort, hvad I har gjort) 4. Teorien (Skriv den dybere forklaring på, hvad der er sket) 5. Særlige iagttagelser (Evt. detaljer fra spørgsmålene) 6. Fejlkilder (Hvad lavede I forkert, og hvad kunne man have lavet forkert) 7. Perspektivering Skriv overvejelser over, hvordan vores lille forsøg bruges i industrien fx i olieindustrien, landbruget og til

forureningsrensningen. Mindst 200 ord. (Husk kilder). Vedlæg overvejelserne i word. Godkendt: ________________________________

Faktaboks for afstemningsregler af reaktionsligninger: 1. Lige mange atomer på begge sider af reaktionspilen



atomer


15-08-2017 08:38

019 Katalysatorer: At gennemføre 2 små forsøg med katalysatorer

Formål: At gennemføre 2 små forsøg med katalysatorer 1. Materialer:

Forsøg 1: Briller, 25 ml H2O2 (brintoverilte) er farligt, undgå at få det på hænderne, det misfarver. 5 ml opvaskesæbe og 3 ml KI (kaliumiodid). 4 stykker A4 papir som underlag + 1 lag køkkenrullepapir. 1 cylinderglas. 1 træpind. Forsøg 2: 2 sukkerknalde, cigaretaske, bunsenbrænder, digeltang, A4 papir som underlag. Tændstikker.

Vejledning til små katalysatorforsøg

1) Skumforsøget

• Hæld 25 ml koncentreret H2O2 i et cylinderglas.

• Hæld 5 ml opvaskersæbe ned i glasset og rør rundt.

• Hæld 3 ml kaliumiodid i glasset og betragt reaktionen.

• Antænd skummet med en brændende træpind!

• Hvad skete der?

• Reaktionsligning:

• Ryd grundigt op, undgå at få blandingen på hænder og tøj,

der misfarver.

• Link: http://www.yourepeat.com/watch/?v=zuW6RSDqIrE

• En variation af dette forsøg kan laves: 50 ml vand, ¼ teskefuld kaliumpermanganat. De to omrøres med 1 teskefuld opvaskesæber. Dette hældes i et cylinderglas. Husk at afdække grundigt, da der er kraftig skumudvikling. Brug handsker til oprydning. Tilsæt 10 ml koncentreret H2O2. https://www.youtube.com/watch?v=xcdSC76IXhc

2) Cigaretaske som katalysator

• Antænd en bunsenbrænder og stil den på A4 papiret.

• Grib en sukkerknald med digeltangen og forsøg at antænde denne. PAS PÅ et karamellen ikke

løber ned og rammer bunsenbrænderen, men gerne papiret.

• Hvad sker der?

• Tag en nu sukkerknald med digeltangen og dyp den i cigaretaske (jern og cerium).

• Prøv at antænde den!

• Hvad sker der denne gang?

• Forklar forskellen:

• Link: https://www.youtube.com/watch?v=Z2DqO68nXHo

• Link: https://www.youtube.com/watch?v=E1cNwNVWIlQ

Faktaboks: Katalysatorer En katalysator er et stof, der uden selv at blive forbrugt, men som dog indgår i processen, kan forøge reaktionshastigheden i en kemisk reaktion Små katalysatorer har stor overflade og virker derfor hurtigere end store katalysatorer En katalysator kan starte en proces ved en lavere temperatur

http://www.yourepeat.com/watch/?v=zuW6RSDqIrE

https://www.youtube.com/watch?v=xcdSC76IXhc

https://www.youtube.com/watch?v=Z2DqO68nXHo

https://www.youtube.com/watch?v=E1cNwNVWIlQ


15-08-2017 08:38

2. Tegn opstillingen af forsøgene





7. Perspektivering

Skriv overvejelser over, hvordan vores lille forsøg bruges i industrien fx i olieindustrien, landbruget og til

forureningsrensningen. Mindst 200 ord. (Husk kilder). Vedlæg overvejelserne i word.

Godkendt:





atomer


15-08-2017 08:38

020 Katalysatorer: En overfladisk reaktion

Formål: At erfare hvordan overfladens størrelse spiller ind reaktionshastigheden

1. Materialer: Husk briller, 3 g CaCO3 (i 3 forskellige størrelser: ært, riskorn, støv), HCl, 3 reagensglas, 1 reagensglasstativ, 3 balloner i forskellig farve, papir til at veje marmoren på, hammer, tragt, måleglas, vægt.

Vejledning

• Hent tre balloner og stræk dem adskillige gange, pust dem ikke op, da vanddampen vil

opsamle støvet. Dette gøres for at gassen senere let kan udvide ballonerne.

• Hent 3 * 1 g marmor, mål mængden på vægten. Find en eller flere passende store klumper

i glassene på bagvæggen, få 1 g marmor i riskornsstørrelse hos læreren, 1 g skolekridt

mase til støv i morter.

• Hæld marmor ned i hver sin ballon.

• Hæld 5 ml HCl i hvert reagensglas

• Rejs alle balloner på en gang og sæt tidsmålingen til. (Hvis klumpen er for stor til at komme uhindret gennem ballonnen så rejs denne først). Hvad bobler efter 10 min?

• Fjern ballonerne og prøv at antænde gassen med en brændende pind

Udfyld skemaet med ballonfarve, marmorstørrelse, reaktionshastighed, mængden af bobler i de tre

glas efter 10 min.

Ballonfarve

Marmorstørrelse

Rækkefølge på ballonens rejsning

Reaktionshastighed

Bobler efter 10 min.

Spørgsmål:

1) Hvad får ballonerne til at rejse sig?

2) Opskriv den generelle reaktionsligning: CaCO3 + HCl →

3) Hvordan spiller overfladestørrelse ind i reaktionen? Lav 3 regnestykker

a) Hvor stor er overfladen på en terning 10*10*10 cm? =

b) Hvor stor samlet overflade er der på 1000 terninger på 1 cm? =

c) Hvor stor samlet overflade er der på 1.000.000 terninger på 0,1 cm? =

Hvilken overflade er størst? . Hvor stor er forskellen mellem den største og mindste?



15-08-2017 08:38

4) Passer overflade beregningerne med hvilken ballon, der rejste sig hurtigst og hurtigst holdt op med

at Boble?

5) Hvordan gik det med at antænde gassen?






7. Perspektivering

Skriv overvejelser over, hvordan vores lille forsøg bruges i fx i katalysator-industrien. Mindst 200

ord. (Husk kilder). Vedlæg overvejelserne i word.

Godkendt:





atomer


15-08-2017 08:38

021 Biologiske og ikke biologiske katalysatorer

Formål: At erfare at biologiske katalysatorer (kaldet: Katte) er ganske effektive

1. Materialer: Husk briller, reagensglasstativ, 5 reagensglas, tragt,3% 25 ml H2O2, 1 stort måleglas, brunsten (MnO2), rå lever, rå kartoffel, hakket rå kartoffel, kogt kartoffel, opvaskesæbe, bunsenbrænder, kniv, spatel, træklemme, træpind, 1 bærgerglas

Indledning: H2O2 hydrogenperoxid er opløst i vandet og spaltes langsomt til vand og ilt. Denne proces kan få forøget sin reaktionshastighed ved hjælp af en katalysator. Her skal vi afprøve både ikke-biologiske og biologiske katalysatorer.

Vejledning

• De fem reagensglas stilles i reagensglasstativet.

• Skære tre lige store terninger kartoffel ud. Den ene terning nedsænkes i reagensglas r1.

• Den anden terning hakkes yderlige til små kartoffelstykker og sættes i r2.

• Den tredje koges i et bægerglas i ca. 1 minut. Derefter lægges det op i r3.

• Hak leveren fint og nedsænk i fjerde glas r4.

• Tag ½ spatel brunsten og nedsænk i femte glas r5.

• Held nogle dråber opvaskesæbe i hvert glas.

• Hæld 5 ml H2O2 i hvert glas

• Undersøg hvilken gas der bruser op. Tag en glødende træpind og stik i det glas, der bruser mest.

Forklaring: I kartofler og lever er der enzymet katalase. Enzymer er biologiske Katte, der dog ikke tåler høje

temperaturer, derfor ødelægges de ved kogning. Brunsten er en ikke-biologisk Kat. Des større overflade og

dermed kontaktflade Kattene har des mere effektive er de.

Spørgsmål:

1. Hvad skete der med den glødende træpind?

2. Hvilken gas bliver frigjort?

3. Hvad er karakteristisk for denne gas?

4. Opskriv den generelle reaktionsligning: H2O2 +katalysator (kat) →

__________________________

_____________________________________

5. Hvordan var reaktionen i de fem glas?

6. Hvorfor er reaktionshastighederne forskellige?

7. Hvordan spiller overfladestørrelse ind i reaktionen?



15-08-2017 08:38






7. Perspektivering

Skriv overvejelser over, hvordan vores lille forsøg med Katte bruges i industrien fx i olieindustrien,

landbruget (produktion af gødning) og til forureningsrensningen. Mindst 200 ord. (Husk kilder).


Godkendt:





atomer


15-08-2017 08:38

022 Mint Mentos som katalysator

Formål: At opleve mint Mentos som en effektiv katalysator

1. Materialer: 1½ l flaske sukkerfri cola, 1 A4 papir, 1 saks, tape, 7 mint Mentos pastiller

Indledning. Der er H2CO3 (kulsyre) i sodavand, det er dannet ved at opløse CO2 i væsken under tryk.

a. Lav reaktionsligningen: Når man tager kapslen af frigøres noget CO2, da trykket udlignes til 1 atm. tryk.

b. Lav reaktionsligningen:

Forklaring: Udskillelsen af CO2 sker ikke så let frit i væsken. Boblen skal helst have en overflade, som den kan dannes på fx på en lille ujævnhed i glasset. Mint Mentos er egnet som Kat, da den har en meget ujævn overflade og derfor sætter fart i reaktionen.

Vejledning

• Lav et lille rør af papir til de 7 mint Mentos, som de kan ligge i og dermed indføres i flasken på samme tid. Sæt et stykke karton under.

• Fjern kartonet og lad alle mint Mentosne falde ned i colaen på én gang.

• Mål mængden af cola tilbage i flasken og sammenlign med andre Grupper. Forklar forskellene!

Spørgsmål:

1) Lav reaktionsligningen med Mentos:

2) Hvilken gas bliver frigjort?

3) Hvad er karakteristisk for denne gas?

4) Opskriv den generelle reaktionsligning: H2CO3 +katalysator (kat) →

5) Hvordan spiller overfladestørrelse ind i reaktionen?





atomer



15-08-2017 08:38






7. Perspektivering

Skriv overvejelser over, hvordan vores lille forsøg bruges i industrien fx i olieindustrien,

landbruget og til forureningsrensningen. Mindst 200 ord. (Husk kilder). Vedlæg

overvejelserne i word.

Godkendt:


15-08-2017 08:38

023 Forurening: Flammen der forurener

Formål: At demonstrere hvordan afbrænding kan forurene

1. Materialer: 1 glasplade, 1 bunsenbrænder, 1 stearinlys, 1 træklemme, tændstikker.

Indledning Afbrænding vil frigøre stoffer. Den rene afbrænding frigør kun vand, kvælstof og kuldioxid. Det er

ønskeligt at kun disse stoffer kommer tilbage i naturen. Generelt er der især problemer med gasser

der består af CFC, da man mener de forbinder sig med ozon O3 + spalter det til O2 og noget andet.

Da Ozonlaget beskytter os mod UV-stråler er der mulighed for kræftdannelse med ozonhuller.

Problemer med for meget CO2, da det giver drivhuseffekt, samt problemer med NOx’ere, Cl- og SO2,

da disse danner grundlag for syreregn.

Forklaring: Eventuelle faste affaldsstoffer kan opfanges på en glasplade. Man kan se hvilken type flamme, der forurener mest.

Vejledning

▪ Tænd bunsenbrænderen og tag en glasplade med træklemmer og før den ind i ilden, man holder den skråt. Noter hvor forurenet pladen er blevet: . Rens pladen med vat.

▪ Gentag forsøget, men denne gang stilles luftindtaget således, at flammen bliver gul, det betyder, at brændingen ikke får ilt nok og dermed er ufuldstændig. Noter hvor meget pladen er forurenet: . Rens pladen med vat.

▪ Gentag forsøget, men denne gang slukkes bunsenbrænderen og et stearinlys tændes i stedet for. Noter hvor meget pladen er forurenet: . Rens pladen med vat.

▪ Sammenlign de tre vatstykker og konkluder hvilken flamme, der forurenede mest. Forklar

hvorfor:

Spørgsmål:

1) Hvilken farve havde den reneste flamme?

2) Hvordan er reaktionsligningen med gasflammen: Butan C4H10+ O2 .

Faktaboks: Forurening

• Afbrænding kan være farlig, men røgen kan renses før det bliver til syreregn og er farlig forurening. Den kan renses med SNOx-værker

• Overgødning er farlig forurening og kan bekæmpes med begrænsning af gødningen

• Spildvand er en farlig forureningskilde, men det kan renses mekanisk og kemisk

• Affaldsdeponering er farlig, men kan sorteres og genbruges med omtanke


15-08-2017 08:38

3) Hvordan er reaktionsligningen med stearin: (Stearin) C18H16O2 + O2

.

4) Hvad er karakteristisk for disse gasser: O2 og CO2?






7. Perspektivering

Skriv overvejelser over, hvordan vores lille forsøg bruges i industrien fx i olieindustrien,

landbruget og i energiforsyningen. Fortæl om sammenhæng til drivhuseffekten og

ødelæggelse af ozonlaget. Mindst 200 ord. (Husk kilder). Vedlæg overvejelserne i word.

Godkendt:





atomer


15-08-2017 08:38

Landbrugskemi 007 Dannelsen af gødningsegnede stoffer 012 Neutralisering og optimering af sur jord 013 Rens noget forurenet materiale 014 Lav en kemisk analyse af stueplantegødning 015 Rens en nitratforurenet sø


15-08-2017 08:38

52

ForsøgsrapportLandbrugskemi 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12

1 Lave molymod modeller af N2, CO2, NH3,

C6H12O6, O2, H2O, KNO3, CaCO3

2 Lav en afbrænding af Mg i N2 . ABS 07

3 Lav ph analyse af 5 forskellige salte - øvelse 1

4 Lav forsøg, der illustrerer, at landmanden

neutraliserer sin sure jord - da han vil så planterne

5 Rens noget forurenet materiale, der kan illustrere

et affaldsproblem på din jord. ABS 013

6

Lav noget H3PO4 til brug for gødningsfremstilling

(Har vi Calciumfosfat?

7

Lav en kemisk analyse af stueplante gødning ABS

014

8 Rens en nitratforurenet sø. Undersøg søen og

uskadeliggør forureningen, hvis du kan. ABS 015


1

Gøre rede for følgende kredsløb: Vand, ilt,

kvælstof og kulstof

2

Hvilke overvejelser gør landmanden inden han

planter på marken

3

Forklar om to forskellige gødningsformer og deres

forureningspotentiale

4 Forklar grundigt om teorien bag flammeprøven

5

Perspektiver til landbrugets udvikling i det

moderne samfund

Gruppe 1:

Gruppe 2:

Gruppe 3:

Gruppe 4:

Gruppe 5:

Gruppe 6:

1) De fem salte: K2CO3 -11, Na2CO3 - 11, NH4Cl-6, Na3PO4 - 8, NaNO3 -8

14-11-2016 10:30

Gruppe 10:

Gruppe 11:

Gruppe 12:

Grupper

Gruppe 7:

Gruppe 8:

Gruppe 9:


15-08-2017 08:38










6



7


014




1



2


planter på marken

3




5


moderne samfund

Gruppe 1:

Gruppe 2:

Gruppe 3:

Gruppe 4:

Gruppe 5:

Gruppe 6:


14-11-2016 10:30

Gruppe 10:

Gruppe 11:

Gruppe 12:

Grupper

Gruppe 7:

Gruppe 8:

Gruppe 9:


15-08-2017 08:38










6



7


014




1



2


planter på marken

3




5


moderne samfund

Gruppe 1:

Gruppe 2:

Gruppe 3:

Gruppe 4:

Gruppe 5:

Gruppe 6:


14-11-2016 10:30

Gruppe 10:

Gruppe 11:

Gruppe 12:

Grupper

Gruppe 7:

Gruppe 8:

Gruppe 9:


15-08-2017 08:38










6



7


014




1



2


planter på marken

3




5


moderne samfund

Gruppe 1:

Gruppe 2:

Gruppe 3:

Gruppe 4:

Gruppe 5:

Gruppe 6:


14-11-2016 10:30

Gruppe 10:

Gruppe 11:

Gruppe 12:

Grupper

Gruppe 7:

Gruppe 8:

Gruppe 9:


15-08-2017 08:38

07 Dannelsen af gødningsegnede stoffer

Formål: At lave basen NH4OH og opleve processen omkring det

1. Materialer Husk: Briller, base er farligt for øjnene! 1 cylinderglas, 1 digeltang, 1 stykke Mg, 5 ml H2O, 1 stk. universal indikatorpapir, 1 glasplade, tændstikker, bunsenbrænder, N2 gas, balje. Vejledning

• Lav et cylinderglas med 5 ml H2O og fyldt med N2. Tag en balje og fyld den halvt med vand. Tag et

cylinderglas og fyld det helt med vand. Læg et stykke papir på toppen af glasset, så det slutter tæt,

vend glasset om og sæt det ned i baljen, så intet vand undslipper. Gå op til læreren og fyld gas i glasset

fra dennes N2-beholder.

• Sæt bunsenbrænder til gasrøret + antænd flammen

• Antænd Mg stykket og sænk det ned midt i cylinderglasset. Kig ikke ind i flammen, den er meget stærk.

Lad det brænde helt. Sæt glasplade over og ryst glasset lidt for at skylle røgen ind i vandet.

• Det dannede Mg3N2 som kraftig hvid røg + NH3 opløses i vandet i bunden af glasset og danner hvad?

Lugt forsigtigt til røgen efter NH3!

• Mål pH-værdi af væsken








atomer


15-08-2017 08:38

Spørgsmål

1. Hvad er karakteristisk for luftarten N2?

2. Opstil

reaktionsligningerne:

3Mg + N2 → X

3. X + H2O → Y+Z + H2O →

4. Hvilken pH-værdi har væsken?

5. Hvorfor er NH4OH et egnet gødningsstof?


Basens (formel)

Basens navn






7. Perspektivering

Skriv overvejelser over, hvordan vores lille forsøg bruges i industrien fx til industriel fremstilling af

kunstgødning. Mindst 200 ord. (Husk kilder). Vedlæg overvejelserne i word.

Godkendt:


15-08-2017 08:38

012 Neutralisering og optimering af sur jord

Formål: At virke som landmand og neutralisere en sur jord

1. Materialer Husk: Briller, syrer og baser er farligt for øjnene! 2 bægerglas, ½ cm jord i begge glas, 1 reagensglas til pH-analysen, 2 ml HCl, 2 ml H2SO4, 2 pipetter, universal indikator papir, kalk (CaCO3) og et 1-2 spatelfulde basisk salt K2 CO3. Vejledning

• Hent jord hos læreren

• Mål ph – værdien af jorden ved at opløse 1 ml i vand – filtrer og tag pH-værdi

• Gør jorden sur b1 med 2 ml HCl. B2 med 2 ml H2SO4, mål pH-værdien

• Gør jorden neutral i b1 neutral med et basisk salt.

• Gør jorden neutral i b2 neutral med tilsætning af kalk.

• Udregn reaktionsligningerne

• Afbrænd lidt halm og tilsæt de metalliske gødningssalte til jorden

• Tilsæt lidt kunstgødning

• Konkluder hvilke stoffer, der nu er tilstede.

• Hvor meget er jorden forbedret?






atomer

Faktaboks:

• Mange planter trives ikke i sur jord – men det gør mos og Rododendron

• Landmanden har et stort arbejde med at holde jorden neutral


15-08-2017 08:38

Spørgsmål

1. Hvilken pH – værdi fandt du?

2. Opstil reaktionsligningerne efter neutraliseringen:

3. Bægerglas 1:

4. Bægerglas 2:

5. Hvilke ioner tilsættes ved forøgelse af gødning?

6. Hvilke ioner tilsættes tilsætning af aske fra det afbrændte halm?

7. Sæt de 5 basiske salte og kalk ind i skemaet Neutraliserings agentens navn Agentens formel

8. Hvor skal man hælde resterne af analyserne

hen? B1: B2:





7. Perspektivering :Skriv overvejelser over, hvordan vores lille forsøg bruges i landbruget –

fortæl om syreregn generelt. Mindst 200 ord. (Husk kilder). Vedlæg overvejelserne i word.

Godkendt:


15-08-2017 08:38

013 Rens forurenet materiale på din jord

Formål: At virke som landmand og rense et forurenet område på din jord.

1. Materialer 2 bægerglas, 100 ml forurenet analysemateriale,2 pipetter, universal indikator papir, (CaCO3), tragt, filtrerpapir, trefod, keramisk net, bunsenbrænder, reagenser til ionanalyse,

Vejledning: Husk det er en blanding af meget forskelligt materialer, så det kan være forvirrende.

• Hent en forurenet opslæmning af materiale ca. 100 ml hos læreren

• Dekanter materialet efter nogle minutters bundfældning.

• Filtrer det flydende materiale efter dekanteringen

• Læg det frasorterede (tunge materiale til tørring)

• Undersøg pH i det flydende (filtrerede) materiale

• Lav flammeprøve på det flydende. Hvad er den positive ion?

• Lav klorid-, sulfat og nitratprøven. Hvad er den negative ion.

• Efter tørring: Prøv at føre en magnet over de tørre tunge materialer, hvad sker der? Lav en bunke

• Når de tunge materialer er tørre, da pust lidt til dem, så de skiller sig efter vægt (de lette flyver længere

væk end de tunge). Lav bunker af samme slags på et hvidt stykke papir. Skriv under hver bunke, hvad

du mener, det er.

• Neutraliser det flydende materiale med kalk eller syre hvis basisk.

• Inddamp væsken og lav en bunke af det samlede salt, skriv hvad det er med formel.

• Lad FL godkende dine bunker.


Faktaboks

• Forurenet materiale kan godt renses, men det er en tidskrævende proces

• På genbrugspladser kræves det, at man adskiller i fx pap, glas, metal, plastik,

hårde hvidevarer, andre elektriske apparater og kredsløb, murbrokker, træ m.m.





atomer


15-08-2017 08:38

Spørgsmål


2. Opstil reaktionsligningerne efter prøverne på væsken:

3. R 1:

4. R 2:

5. R3:

6. Hvilke bunker fik du?

7. Hvilken forurening er den værste?

8. Sæt de forskellige forurenende ting ind i skemaet Forureningens navn Løsning

9. Hvor skal man hælde resterne af analyserne hen?

B1: B2: R1 R2 R3

R4 R5 R6





7. Perspektivering :Skriv overvejelser over, hvordan vores lille forsøg er aktuelt ved forurening af grunde

især efter kemiske industrier, der er nedlagt google fx ChemiNova. Mindst 200 ord. (Husk kilder). Vedlæg



15-08-2017 08:38

Lærervejledning:

Hæld følgende i et 1 l bægerglas:

H2SO4, NaCl, jernpulver, savsmuld, jord, sten, sand,


15-08-2017 08:38

014 Lav en kemisk analyse af stueplantegødning

Formål: At beherske reagenserne og undersøge stueplantegødning

Den negative ion

Materialer: Pipetter, reagensglas, analyse: stueplantegødning, analyse agenter, indikatorpapir,

reagensglasstativ og sikkerhedsbriller.

Analyse agenter:

Kloridprøven Sulfatprøven Nitratprøven

Tegning: Pipette med BaCl2

Hvidt bundfald

Forklaring: Kom ca. 2-3 ml. analysevæske i et reagensglas. Dryp 5 dråber analyseagent i væsken, og

iagttag om der er bundfald. Fortsæt med forskellige agenter, indtil der er reaktion. Tegningerne viser for

meget væske. HUSK kun 2-3 ml.

Den positive ion

Lav flammeprøve og andre relevante prøver. Se også på etiketten af gødningen om den kan give en ledetråd.

AgNO3 Nitron BaCl2

BaCl2

86 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen 2017, august 2017, august

15-08-2017 08:38

Spørgsmål

1. Hvilke prøver gav bundfald? R1: R2: R3: .


R1:

R2:

R3:

3. Resultat på flammeprøven?

4. Andre forsøg på at finde den positive ion?

1.

2.

3.

5. Hvad er de aktive gødningsstoffer?

6. Hvorfor hjælper disse stoffer planterne med at vokse?

7. Sæt de 3 grundreagens i skemaet

a. Reagensens formel)

b. Reagensens navn

c. Ionen reagensen fælder 3. 4. 5.

6. 7. 8.

9. 10. 11.

12. 13. 14.

8.Hvor skal man hælde resterne hen?

2. Tegning over forsøget:





7. Perspektivering. Skriv overvejelser over, hvordan vores lille forsøg bruges i industrien, fx når

landmandens planter ikke tåler sur jord og vi fjerner kalk i hjemmet Mindst 200 ord. (Husk kilder).


Godkendt:


15-08-2017 08:38

015 Rens en nitratforurenet sø

Formål: At vise hvordan man kan rense en sø kemisk

1. Materialer: Pipetter, reagensglas, analyse: ”SØ-vand”, analyse agenter, indikatorpapir,

reagensglasstativ og sikkerhedsbriller.

Analyse agenter:

Kloridprøven Sulfatprøven Nitratprøven

2. Tegning: Pipette med AgNO3

Hvidt bundfald

Forklaring:

1. Kom ca. 2-3 ml. analysevæske i et reagensglas. Dryp 5 dråber analyseagent i væsken, og iagttag om

der er bundfald. Fortsæt med forskellige agenter, indtil der er reaktion. HUSK kun 2-3 ml. Find på

denne måde frem til, med hvad søen er forurenet.

2. Lav flammeprøve og andre relevante prøver.

3. Bestem dig til, hvordan du kan bundfælde forureningen fx med AgNO3

AgNO3 Nitron BaCl2

AgNO3


15-08-2017 08:38

Spørgsmål

1. Hvilken prøver gav bundfald? R1: R2: R3: .

2. Opstil reaktionsligningen:

R:

3. Resultat på flammeprøven?

4. Hvad konkluderer du søen er forurenet af?

5. Hvad bundfælder du med?

6. Reaktionsligning af bundfældningen:

7. Hvilken skade ville forureningen af søen give?

8. Giv eksempler så sådanne sø-skader

9. Hvor skal man hælde resterne hen?





7. Perspektivering

Skriv overvejelser over, hvordan vores lille forsøg kan bruges til at illustrere forurening af vand. Fortæl om

vandrensning generelt og i søer. Mindst 200 ord. (Husk kilder). Vedlæg overvejelserne i word.

Godkendt:





atomer


15-08-2017 08:38

Kursus – Find ioner 08 Find ioner: De tre grundprøver 09 Lav kemisk analyse af tre ukendte stoffer


15-08-2017 08:38

ForsøgsrapportLandbrugskemi -Find ioner kursus1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12

1 Påvis syrerestioner ved tre prøver:

Klorid-, sulfat- og nitratprøven TB 37b

7, KH 32 - 37 i de tre stærke syrere

ABS 08

2

Påvis fosfat TB 38, KH 34 i Na3PO4

eller K3PO4

3

Påvis ammoniumionen KH 32 i opløst

NH4Cl

4 Påvis kobberion i CuSO4 KH 34

5 Påvis nikkelion i NiCl KH 34

6 Lav flammeprøve på 12 salte

7

Lav en kemisk analyse af jernklorid

FeCl3

8 Lav en kemisk analyse af 3 ukendte

stoffer - ABS -09


1

Gør rede for teorien bag flammeprøven

KH 28

2 Hvordan afstemmes reaktionsligninger?

Gruppe 1:

Gruppe 2:

Gruppe 3:

Gruppe 4:

Gruppe 5:

Gruppe 6:

14-11-2016 12:21

Gruppe 10:

Gruppe 11:

Gruppe 12:

Grupper

Gruppe 7:

Gruppe 8:

Gruppe 9:


15-08-2017 08:38





ABS 08

2


eller K3PO4

3


NH4Cl




7


FeCl3


stoffer - ABS -09


1


KH 28


Gruppe 1:

Gruppe 2:

Gruppe 3:

Gruppe 4:

Gruppe 5:

Gruppe 6:

14-11-2016 12:21

Gruppe 10:

Gruppe 11:

Gruppe 12:

Grupper

Gruppe 7:

Gruppe 8:

Gruppe 9:


15-08-2017 08:38





ABS 08

2


eller K3PO4

3


NH4Cl




7


FeCl3


stoffer - ABS -09


1


KH 28


Gruppe 1:

Gruppe 2:

Gruppe 3:

Gruppe 4:

Gruppe 5:

Gruppe 6:

14-11-2016 12:21

Gruppe 10:

Gruppe 11:

Gruppe 12:

Grupper

Gruppe 7:

Gruppe 8:

Gruppe 9:


15-08-2017 08:38





ABS 08

2


eller K3PO4

3


NH4Cl




7


FeCl3


stoffer - ABS -09


1


KH 28


Gruppe 1:

Gruppe 2:

Gruppe 3:

Gruppe 4:

Gruppe 5:

Gruppe 6:

14-11-2016 12:21

Gruppe 10:

Gruppe 11:

Gruppe 12:

Grupper

Gruppe 7:

Gruppe 8:

Gruppe 9:


15-08-2017 08:38

08 Find ioner: De tre grundprøver

Formål: At beherske Klorid-, sulfat-, og nitratprøven

1. Materialer Husk: Briller, syre er farligt for øjnene!

3 reagensglas, HCl, H2SO4 og HNO3, 3 reagenser: BaCl2, AgNO3, Nitron,3 pipetter, reagensglasstativ, universalindikator papir. Vejledning: Negativ ion:

• Kom 3 ml syre i hvert reagensglas

• Tilsæt 3 dråber BaCl2 i H2SO4

• Tilsæt 3 dråber AgNO3 i HCl

• Tilsæt 3 dråber Nitron i HNO3

• Var der bundfald i alle tre? Hvad var farven?

Positiv ion

Skal du lave flammeprøven?



15-08-2017 08:38

Spørgsmål

1. Hvor var der mest bundfald?


R1:

R2:

R3:

3. Hvilken pH-værdi har væskerne nu?

4. Sæt de seks kendte syrer i skemaet

Syrens formel Syrens navn

5. Hvor skal man hælde resterne af blandingerne hen?

a.





7. Perspektivering

Skriv overvejelser over, hvordan vores lille forsøg bruges i industrien, fx når landmandens planter ikke tåler

sur jord og vi fjerner kalk i hjemmet Mindst 200 ord. (Husk kilder). Vedlæg overvejelserne i word.

Godkendt:





atomer


15-08-2017 08:38

09 Lav kemisk analyse af tre ukendte stoffer

Formål: At beherske emnet: Find ioner

1. Materialer Husk: Briller, syrer og baser er farligt for øjnene! 3 reagensglas, ukendt analyse, 3 reagenser: BaCl2, AgNO3, Nitron,3 pipetter, universal indikator, andre relevante reagenser. Vejledning

• Hent analyse hos læreren

• Mål ph – værdien

• Hvis pH-værdien er neutral eller meget tæt på neutral, basisk, da lav flammeprøven

• Kom 3 ml analyse i 3 reagensglas

• Tilsæt 3 dråber BaCl2 i r1 hvis der ikke er bundfald, da gå til 6

• Tilsæt 3 dråber AgNO3 i r2, hvis der ikke er bundfald, da gå til 7

• Tilsæt 3 dråber Nitron, hvis der ikke er bundfald, da undersøg andre muligheder

• Prøv at udregne reaktionsligningerne

• Konkluder hvad stoffet er.





3. Alle gasser: H2, O2, N2, F2, Cl2 optræder altid frit som molekyler ikke

som atomer

Faktaboks: Find ioner

• Vores tre grundreagenser er: Kloridprøve: AgNO3, Nitratprøven:

Nitron: Sulfatprøven: BaCl2

• Det er vigtigt at starte med pH analyse, det røber om det er syre

eller base

• Hold orden i analyse, reagenser, pipetter


15-08-2017 08:38

Spørgsmål



a. Ukendt analyse 1:

b. Ukendt analyse 2:

c. Ukendt analyse 3:

3. Hvad gav flammeprøven? U1: U2: U3:

4. Hvilken konklusion fandt du:

U1:

U2:

U3

5. Sæt de seks kendte reagenser ind i skemaet

Reagensens navn Reagensens formel Hvilken ion finder den

6. Hvor skal man hælde resterne af analyserne hen?

U1: U2: U3:





7. Perspektivering :Skriv overvejelser over, hvordan vores lille forsøg bruges i industrien, fx

politiefterforskning, fødevareanalyser m.m. Mindst 200 ord. (Husk kilder). Vedlæg overvejelserne i word.

Godkendt:


15-08-2017 08:38

Formål: At beherske emnet: Find ioner 1. Materialer Husk: Briller, syrer og baser er farligt for øjnene! Reagensglasstativ, bunsenbrænder, Kanthaltråd, tændstikker, 4 reagensglas, ukendt analyse, 3 reagenser: BaCl2, AgNO3, Nitron,3 pipetter, universal indikator, andre relevante reagenser, lille måleglas, tragt, lige glasrør, træklemme.

• Affaldsbehandling. Alle stoffer med AG-ioner, skal i tungmetal beholderen. Det øvrige kan skylles i

vasken.

Find Ioner

Positive ioner i uorganisk analyse

1. Ammoniumionen NH4+

• Hent det ukendte analysemateriale hos læreren.

• Hæld ca. 1-2 ml analyse i reagensglasset.

• Mål pH- værdi med universialindikatorpapir.

• Der tilsættes den samme mængde NaOH.

• Reagensglasset opvarmes forsigtigt, væsken må ikke koge.

• Sørg for at reagensglasset ikke peger mod en person, hvis den alligevel skulle stødkoge.

FARLIGT!!!

• Efter et kort stykke tid, vifter man forsigtigt dampe hen til sin næse. Hvis man kan lugte ammoniak

(salmiakspiritus) er ammoniumionen påvist. Lad være at stikke næsen helt ned i glasset, det gør

ONDT.

NH4+ +Cl - (l) + NaOH (l) NH3 (g) + NaCl (l) + H2O (l)

• Find den negative ion med de tre grundprøver ARB 008.

• Hvad er stoffets formel? _______________. Hvad hedder det? _______________

• Rens alle 4 reagensglas, tragt, måleglas og pipetter og gør klar til næste stof.

.

2. Jernioner Fe2+ og Fe3+

• Hent analysemateriale hos læreren.


• Hvis den vandige eller sure analyse er gulbrun eller rødbrun kan der være jernioner.

• Man gør opløsningen saltsur ved at tilsætte HCl.

• Dernæst tilsættes lidt kaliumferrrecyanid K3Fe(CN)6.

• Hvis opløsningen bliver mørkeblå, er der jernioner.


• Hvad er stoffets formel? _______________. Hvad hedder det? ______________________________

• Rens alle 4 reagensglas og pipetter og gør klar til næste stof.

3. Kobberioner Cu2+

• Hent analysemateriale.

• Hæld ca. 1-2 ml af analysen i et reagensglas.

Faktaboks: Find ioner

• Vores tre grundreagenser er: Kloridprøve: AgNO3, Nitratprøven:

Nitron: Sulfatprøven: BaCl2

• Det er vigtigt at starte med pH analyse, det røber om det er syre

eller base

• Hold orden i analyse, reagenser, pipetter


15-08-2017 08:38


• Tilsæt lidt fortyndet ammoniakvand.

• Hvis der dannes et lyseblåt bundfald tilsættes mere ammoniakvand, hvis bundfaldet opløses og

danner en mørk blå opløsning er kobberionen påvist.

Cu2+ + NH3 Cu(OH)2, denne er stærkt lyseblå, ved overskud af NH3:

Cu(OH)2 + NH3 Cu(NH3)42+ tetraamminkobber(II)ioner, som er kraftigt blå.


• Hvad er stoffets formel? _______________. Hvad hedder det? _______________________________


4. Nikkelionen Ni 2+


• Hæld 1-2 ml opløsning i et reagensglas.


• Tilsæt samme mængde ammoniakvand.

• Dernæst tilsættes nikkelreagens.

• Hvis der dannes er rødt bundfald er nikkelionen påvist.


• Hvad er stoffets formel? _______________. Hvad hedder det?

_______________________________


5. Sølvioner Ag+


• Hæld 1-2 ml i et reagensglas.


• Tilsæt nogle dråber HNO3

• Dernæst tilsættes HCl, hvis der kommer hvidt bundfald, er det tegn på sølvioner.

Ag + HCl AgCl + H2



_______________________________


Negative ioner i uorganisk analyse

6. Fosfationen PO4

3-


• Hæld 1-2 ml i et reagensglas


• Fosfationen kan findes med AgNO3, der giver gult bundfald.

• Find den positive ion! Brug de prøver du nu kender.


_______________________________


7. Karbonationen CO3 - -


• Hæld 1-2 ml i et reagensglas


• Dernæst tilsættes 1. ml fortyndet HCl

• Bruser det i glasset skyldes det CO2.


15-08-2017 08:38

CO3 2- + 2HCl CO2 + H2O + Cl-



_______________________________


8. Sulfidionen S--

• Hent analysemateriale hos læreren. (Dette forsøg laves til sidst på dagen, alle laver det samtidigt)

• Hæld 1-2 ml i et reagensglas.

• Der tilsættes HCl til lidt analyse. Hvis der kommer en ildelugtende gas ("Rådne æg") er sulfidionen

påvist.

FeS + 2HCl H2S + FeCl2



_______________________________

• Rens alle 4 reagensglas og pipetter.

• Orden Jeres skab og læg alt på rette plads. Sæt jer op og lav denne rapport færdig.


Faktaboks for afstemningsregler af reaktionsligninger: 4. Lige mange atomer på begge sider af reaktionspilen



atomer


15-08-2017 08:38

1. Sæt de seks kendte reagenser ind i skemaet

Reagensens navn Reagensens formel Hvilken ion finder den?

3. Gennemgangen af forsøget (skriv kort, hvad I har gjort) 4. Teorien (Skriv den dybere forklaring på, hvad der er sket) 5. Særlige iagttagelser (Evt. detaljer fra spørgsmålene) 6. Fejlkilder (Hvad lavede I forkert, og hvad kunne man have lavet forkert) 7. Perspektivering :Skriv overvejelser over, hvordan vores lille forsøg bruges i industrien, fx

politiefterforskning, fødevareanalyser m.m. Mindst 200 ord. (Husk kilder). Vedlæg overvejelserne i word. Godkendt: ________________________________

Stoffet Gr1 Gr2 Gr3 Gr4 Gr5 Gr6 Gr7 Gr8

Ammonium

Jern

Kobber

Nikkel

Sølv

Fosfat,

Carbonat

Sulfid

Man kan fx undersøge: LiCl, MgSO4, HNO3, K2CO3, FeCl2


15-08-2017 08:38

Mørtel og cement

025 Mørtel og cement


15-08-2017 08:38

Mørtel og cement 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 121 Vi undersøger marmor (CaCO3) s 52

2 Er der kalk i ? Syre + sten - 8 sten s. 53

3 Brænd kalk s. 55

4 Lav mørtel + byg en mur s. 58.

5 Lav beton og støb en søjle fast s. 64.


1

Fortæl generelt om kalk, som et af

Danmarks naturlige råstoffer. Herunder

skal du dække både fremkomst og

historisk udnyttelse.

2

Fortæl om den industrielle udnyttelse i

vor tid.

3

Tegn og beskriv hvordan cement

fremstilles.

4

Perspektiver dine små forsøg til deres

betydning for Danmark i dag.

Gruppe 1:

Gruppe 2:

Gruppe 3:

Gruppe 4:

Gruppe 5:

Gruppe 6:

Gruppe 7:

Gruppe 8:

Gruppe 9:

Gruppe 10:

Gruppe 11:

Gruppe 12:

Forsøgsrapport Grupper


15-08-2017 08:38



3 Brænd kalk s. 55




1





2


vor tid.

3


fremstilles.

4



Gruppe 1:

Gruppe 2:

Gruppe 3:

Gruppe 4:

Gruppe 5:

Gruppe 6:

Gruppe 7:

Gruppe 8:

Gruppe 9:

Gruppe 10:

Gruppe 11:

Gruppe 12:



15-08-2017 08:38

69



3 Brænd kalk s. 55




1





2


vor tid.

3


fremstilles.

4



Gruppe 1:

Gruppe 2:

Gruppe 3:

Gruppe 4:

Gruppe 5:

Gruppe 6:

Gruppe 7:

Gruppe 8:

Gruppe 9:

Gruppe 10:

Gruppe 11:

Gruppe 12:



15-08-2017 08:38



3 Brænd kalk s. 55




1





2


vor tid.

3


fremstilles.

4



Gruppe 1:

Gruppe 2:

Gruppe 3:

Gruppe 4:

Gruppe 5:

Gruppe 6:

Gruppe 7:

Gruppe 8:

Gruppe 9:

Gruppe 10:

Gruppe 11:

Gruppe 12:



15-08-2017 08:38

025 Mørtel og cement

Formål: At fremstille mørtel og bruge cement

1. Materialer Husk: 2 reagensglas, 1 reagensglasstativ, 1 tavlekridt CaCO3, 10 ml Ca(OH)2, tom tændstikæske, små sten, cement.

Vejledning

• Knus ½ tavlekridt med en hammer. Pak kridtet ind i papir, med 4-5 lag før du slår med hammeren.

• Hæld det knuste kridt i et reagensglas

• Sæt reagensglas r1 op i et stativ

• Indsæt prop med 1 hul, 1 vinklet glasrør og slange med lige glasrør til slut

• Nedsænk det lige glasrør i r2, hæld også 10 ml læsket kalk, Ca(OH)2, op.

• Opvarm nu reagensglasset i stativet. Lad flammen bevæge sig hen over hele den flade, hvor kridtet

ligger, så al CO2 drives ud. Lav reaktionsligningen:

• Betragt reaktionen i r2. Hvad kan du udlede af den?

• Den brændte kalk tilføres vand. Lav reaktionsligningen:

• Den læskede kalk tilsættes sand. Du har nu lavet mørtel. Lav en mur.

• Bland 1cement, 2 sand, 3 sten og støb en betonpille til en bro. Brug en hul tændstikæske som form.






atomer

Faktaboks: Mørtel og cement

• Hele Danmark har været gammel havbund

• I Faxe kalkbrud kan man finde forstenet gammelt koralrev

• Kalk er dannet ved massedød af små kalkholdige havdyr

• Viden om mørtel kom til Danmark med munkene omkring 850 e.Kr. • Over 1000 kirker blev bygget fra 1000 - 1100


15-08-2017 08:38

Spørgsmål

A. Hvilket farveskift er der i r2? .

a. Bliv ved med at iagttage r2, hvilket nyt skift kommer der. Hvad tror du, der er sket? CO2 +

Ca(OH)2→ CaCO3, CaCO3 + H2O +CO2→ Ca(HCO3)2 (letopløselig)

Forklar reaktionsligningen:

B. Hvad sker der nu, når muren tørre? Lav reaktionsligningen

a. CO2 + Ca(OH)2→

b. Murerne får ofte meget mørtel på hænderne og de kan finde på at vaske hænderne i HCl,

hvorfor?

c. HCl + Ca(OH)2→

C. Gør rede for, hvordan man fremstiller cement:

3. Gennemgangen af forsøget med fremstilling af mørtel (skriv kort, hvad I har gjort)




7. Perspektivering

Skriv overvejelser over, hvordan vores lille forsøg bruges i industrien, fx noget om dansk mørtel og

cementproduktion, mere historisk fx Valdemars slot i København. Mindst 200 ord. (Husk kilder). Vedlæg



15-08-2017 08:38

Atomfysik og stråling

026 Radioaktive stråler 027 Stråling 2, Elektronen påvises 028 Stråling, henfald 029 Lys 030 Atomets opdagelse 031 Fission og fusion 036 Gnidningselektricitet


15-08-2017 08:38

Atomfysik 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12

1

Statisk elektricitet bog 4 s. 24-39, ABS-

036

2

Katodestrålerøret- elektronen påvises

Bog 8 s. 15 -19, ABS -027

3

Einsteins blomsterpollen-

Lycopodium+vand, ABS-030

4

Neonlys - elektron - optisk gitter bog 8

s. 30-31, ABS - 029

5

Flammefarve - kvantespring- elektron

bog 8: 34-37, ABS-029

6

Glaskugleforsøg - proton - guldfolie bog

8: s. 18-19, ABS-030

7

Model af kerne - magneter + jern -

neutronen, ABS-030

8

Måling af baggrunds-, alfa-, beta- og

gammastråler bog 8: s. 55- 74. ABS -

026

9

Fissionsenergi bog 8 s 95 magnet på

hjul, ABS-031

10

Kontrolleret + ukontrolleret

kerneproces, brændplader b.8:98,

11

Minigenerator (halveringstid) bog 8 s.

68-69, ABS - 028

12 Tågekammer bog 8s. 20, ABS-030

1

Tegn og forklar om elektronens

opdagelse bog 8 s. 17 - 19

2

Tegn og forklar protonens opdagelse

8:18-19, FKH s. 73

3

Tegn og forklar neutronens opdagelse

8:43-45, FKH s. 76

4

Forklar om lys og dets bølgelængder

8:27, FKH s. 74-75

5

Forklar om isotoper 8:48-51 , FKH s.

25+ kerneomdannelse 8:66-67, FKH s.

82

6

Forklar generelt om radioaktivitet 8:72-

93, 8:110-111

7

Forklar om halveringstid og dets

betydning 8:66-70, FKH s. 82

8

Tegn, beskriv og forklar en atomreaktor

med tungt vand 8:100

9

Tegn og beskriv fussionsprocessen

8:106

Gruppe 1:

Gruppe 2:

Gruppe 3:

Gruppe 4:

Gruppe 5:

Gruppe 6:


Grup

Grup

Grup

Grup

Grup

Grup



15-08-2017 08:38

Atomfysik 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12

1


036

2


Bog 8 s. 15 -19, ABS -027

3



4


s. 30-31, ABS - 029

5


bog 8: 34-37, ABS-029

6


8: s. 18-19, ABS-030

7


neutronen, ABS-030

8



026

9


hjul, ABS-031

10



11


68-69, ABS - 028


1



2


8:18-19, FKH s. 73

3


8:43-45, FKH s. 76

4


8:27, FKH s. 74-75

5



82

6


93, 8:110-111

7



8



9


8:106

Gruppe 1:

Gruppe 2:

Gruppe 3:

Gruppe 4:

Gruppe 5:

Gruppe 6:


Grup

Grup

Grup

Grup

Grup

Grup



15-08-2017 08:38


15-08-2017 08:38

Atomfysik 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12

1


036

2


Bog 8 s. 15 -19, ABS -027

3



4


s. 30-31, ABS - 029

5


bog 8: 34-37, ABS-029

6


8: s. 18-19, ABS-030

7


neutronen, ABS-030

8



026

9


hjul, ABS-031

10



11


68-69, ABS - 028


1



2


8:18-19, FKH s. 73

3


8:43-45, FKH s. 76

4


8:27, FKH s. 74-75

5



82

6


93, 8:110-111

7



8



9


8:106

Gruppe 1:

Gruppe 2:

Gruppe 3:

Gruppe 4:

Gruppe 5:

Gruppe 6:


Grup

Grup

Grup

Grup

Grup

Grup



15-08-2017 08:38


15-08-2017 08:38

Atomfysik 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12

1


036

2


Bog 8 s. 15 -19, ABS -027

3



4


s. 30-31, ABS - 029

5


bog 8: 34-37, ABS-029

6


8: s. 18-19, ABS-030

7


neutronen, ABS-030

8



026

9


hjul, ABS-031

10



11


68-69, ABS - 028


1



2


8:18-19, FKH s. 73

3


8:43-45, FKH s. 76

4


8:27, FKH s. 74-75

5



82

6


93, 8:110-111

7



8



9


8:106

Gruppe 1:

Gruppe 2:

Gruppe 3:

Gruppe 4:

Gruppe 5:

Gruppe 6:


Grup

Grup

Grup

Grup

Grup

Grup



15-08-2017 08:38

026 Radioaktive stråler

Formål: At beherske emnet: α-, β-, og ϒ- stråling

1. Materialer 1 strålingsmåler, 1 geigertæller, α-, β-, og ϒ- kilder, pladeholder, diverse plader af papir, pap, stål og bly,

holder til Geiger-Müller rør, holder til kilder og plader.

Vejledning

1. Sæt GM-røret bagerst på tælleren. Indstil tælleren ved at placere den lysende prik i nederste

indstilling ved at trykke gentagne gange på den blå knap.

2. Tryk på den røde knap indtil den tæller med 10 s mellemrum

3. Lav opstillingen som vist og mål strålingen med 3 målinger og gennemsnit. Gennemfør tælling for

hver af kilderne og mål på samme måde baggrundsstrålingen

4. Når man måler stråling tager man tre målinger og udregner gennemsnittet.

Faktaboks: Stråling

• Baggrundsstråling er i naturen og kommer især fra granit, fra uranforekomster og fra rummet

• α-, β-, og ϒ- stråling er usynlig for øjet, men indeholder hver især en gennemtrængende energi

• α- stråling er en He++ kerne, altså en positiv ioniseret stråling • β-stråling er en elektronstråling, altså en negativ ioniseret stråling • ϒ- stråling er en fotonstråling af usynligt lys med ekstrem

kort bølgelængde og højt energiindhold.

Den lysende prik skal stå i nederste

indstilling

Kilde

Metalplade

GM-rør


15-08-2017 08:38

5. Strålingen, der udsendes, varierer meget, derfor denne gennemsnitsberegning.

6. Man kan fx måle antallet af strålingsanslag i 10 sekunder.

Stråling Første måling

Anden måling

Tredje måling

Gennemsnit Baggrund

Alfa

Beta

Gamma

8. Dernæst undersøges gennemtrængningsevnen for de tre typer stråling igennem papir, stålplade og

blyplade

9. Husk tre målinger og beregn gennemsnittet (x1+x2+x3)/3

Første måling Anden måling Tredje måling Gennemsnit

Alfa med papir

Beta med papir

Beta med stålplade

Gamma med papir

Gamma med stålplade

Gamma med 3 cm bly-

plader



4. Teorien (Skriv den dybere forklaring på, hvad der er sket). Giv den generelle teori for alle forsøgene: Da

radioaktive kerner er meget ustabile, fordi :



7. Perspektivering: Skriv overvejelser over, hvordan vores lille forsøg bruges i den store verden i hjemmet

(røgalarmer), på sygehuse og i industrien. Mindst 200 ord. (Husk kilder). Vedlæg overvejelserne i word.

Godkendt:


15-08-2017 08:38

027 stråling 2, Elektronen påvises

Formål: At beherske hvordan elektronen blev påvist

Indledning: Den positive og negative elektricitet blev allerede opdaget af

Luigi Galvani (1737-1798) og Alessandro Volta (1745-1827).

1. Materialer 1 højspændingsstrømforsyning, 1 katodestrålerør, 2 krokodillenæb, 1 hesteskomagnet

Vejledning Du skal lave små forsøg, der fortæller noget om lys

1. Katodestrålerøret: Man sender elektroner ind i røret katoden, den negative ende af røret, der, hvor

de løber igennem glasset, opstår der en blå streg. Der sker intet hvis polerne byttes om.

Katodestrålerør Hesteskomagnet

Røret lyser ved 3000 V

Den blå streg kan påvirkes med en hesteskomagnet. Katodestrålen

frastødes. Stregen reagerer som en elektrisk ledning. Ovenstående

ses den frastødt

1. Stil katodestrålerøret op og tilslut ledningerne med en slukket strømforsyning. Fortæl læreren, at

han skal påvirke strålen med en elektromagnet.

Faktaboks: Elektronen • Elever må ikke arbejde med højspænding, de kan sætte forsøget op, men læreren

sætter strøm til. Eleven fortæller, hvad læreren skal gøre.

• Katodestrålerøret er belagt med ZnS, zinksulfid, der lyser blåt op

• Kun når minus tilsluttes katoden, kommer der en lysstråle

• Elektronen vejer 1/1836 del af en proton, 1/1839 del af en neutron

• Elektronerne kredser uden om den positive kerne


15-08-2017 08:38

2. Hvad sker der når polerne på hesteskomagneten vendes?

3. Hvorfor beviser dette forsøg at elektronerne har et magnetfelt?

4. Hvad beviser vi yderligere ved Thomsons rør?

.

2. Lav tegninger til forsøget





7. Perspektivering: Skriv overvejelser over, hvordan vores lille forsøg bruges i industrien (fx ældre tv-

skærm) og i atomforskningen. Mindst 200 ord. (Husk kilder). Vedlæg overvejelserne i word. Godkendt:

Thomsens rør


15-08-2017 08:38

028 Stråling, henfald

Formål: At beherske emnet: Henfald

1. Materialer 1 strålingsmåler, 1 geigertæller, 1 minigenerator, 1 stativ, 1 reagensglas

Vejledning

1. Sæt GM-røret bagerst på tælleren. Indstil tælleren ved at placere den lysende prik i nederste

indstilling ved at trykke gentagne gange på den blå knap.

2. Tryk på den røde knap gentagne gange, indtil den tæller med 10 s mellemrum

Faktaboks: Henfald

• Henfald betyder, at den konstante stråling gradvist forandre atomet

• Halveringstid er den tid der går inden den samlede stråling er halvt så stor • Mange radioaktive stoffer ender med at blive til bly • Især radioaktive stoffer med en meget kort henfaldstid benyttes i

lægemiddel industrien fx som sporingsstoffer.

Et radioaktivt stofs halveringstid

betyder den tid, der går, indtil

strålingen er halveret.

Den lysende prik skal stå i nederste

indstilling


15-08-2017 08:38

2

8

3. Lav opstillingen som vist på tegningen og mål strålingen med 10 sek. Nedskriv antal stråler efter

hver gang.

4. Hvornår bliver det radioaktive materiales halveringstid nået?

Sek. Radioaktiv Sek. Radioaktiv

måling

Sek. Radioaktiv Sek. Radioaktiv

måling måling måling

10 70 130 190

20 80 140 200

30 90 150 210

40 100 160 220

50 110 170 230

60 120 180 240

5. Hvilket radioaktivt stof har vi med at gøre?




Opgave: Hvad henfalder dette stof til?



7. Perspektivering: Skriv overvejelser over, hvordan vores lille forsøg bruges i den store verden i hjemmet

(røgalarmer), på sygehuse og i industrien. Mindst 200 ord. (Husk kilder). Vedlæg overvejelserne i word.

Godkendt:

226

88Ra

222

86Rn

218

84Po

214

82Pb

214

83Bi

214

84Po

210

82Pb

210

83Bi

210

84Po

06 ? 2Pb


15-08-2017 08:38

029 Lys Formål: At beherske emnet: Lys

Indledning: Forskningen i lys og forskningen i atomet foregik sideløbende. Niels Bohr udvidede atommodellen ved at inddrage teorierne om lys. Niels Bohr angav på forklaringen på, hvorfor forskellige stoffer lyste i forskellige farver, når de blev brændt eller anslået af elektroner ved at forklare om kvantespring. Et optisk gitter er en masse små streger, der hjælper med at spalte lyset.

1. Materialer 1 højspændingsstrømforsyning, 1 stativ til 1 neonrør,1 neonrør, 2 krokodillenæb, 2 ledninger, 1 optisk gitter, 1 kanthaltråd, forskellige salte til afbrænding, bunsenbrænder, tændstikker.

Vejledning Du skal lave små forsøg, der fortæller noget om lys Optisk gitter

1. Tag et optisk gitter og kig på sollys og et almindeligt lysstofrør med hvidt lys.

2. Hvilke farver kunne du se i det optiske gitter?

Neon Lys

1. Hent stativet til de forskellige glasrør og sæt neon i stativet. Tilslut ledninger

til 3000 V højspænding, men tænd ikke for strømforsyningen

2. Lad læreren tænde og betragt Neons lys gennem det optiske gitter

3. Hvilke streger kunne du se i det optiske gitter?

Faktaboks: Lys

• Elever må ikke arbejde med højspænding, de kan sætte forsøget op, men læreren skal sætte strøm til.

• Forskelligt farvet lys har forskellig bølgelængder og måles i nanometer dvs. 1mm/1 million

• Når Ne eller andre gasser bliver anslået af elektronstrømmen lyser de op

• Hvidt lys (sollys) indeholder alle farver lys fra 430 – 800 nm pr. bølge


15-08-2017 08:38

Flammeprøven

1. Afbrænd fem forskellige salte i bunsensbrænderens flamme med kanthal tråden (Husk at rense

den, og tag Na til sidst, det det er svært at få fjernet).

2. Hvilke farver fik du? Hvilke stoffer fandt du?

Farve/stof Farve/stof Farve/stof Farve/stof Farve/stof

2. Lav tegninger til forsøgene



Gøre rede for teorien ved kvantespring:

Udregn farven: Elektronen springer fra banen 7 til bane 3:

Formlen er B = . E= elektronvolt, B = bølgelængden.



7. Perspektivering: Skriv overvejelser over, hvordan vores lille forsøg. Mindst 200 ord. (Husk kilder).

Vedlæg overvejelserne i word. Godkendt:

124 Fysik- og kemiforsøg

af Finn Dalum-Larsen

15-08-2017 08:38

030 Atomets opdagelse

Formål: At beherske emnet: Atomets opdagelse

1. Materialer 1 plastikstang, 1 skind, 1 glimlampe, andre stænger, 6 glaskugler, æske med småmagneter og runde jernstykker til illustration af protoner og neutroner, magneter på hjul (illustration af den stærke kernekraft), tågekammer, CO2 sne, ethanol, strømforsyning 24 V, 1 bægerglas, 1 spatel lycopodium, 1 bunsenbræder, tændstikker, 2 vogne med hesteskomagneter på.

Indledning Når vi skal beskrive atomet er vi ofte nødt til at bruge modeller, da det hele er så småt. De efterfølgende forsøg illustrerer vigtige skridt i atomets opdagelse.

Vejledning

Statisk elektricitet

1. Gid plastikstangen med skindet og sæt glimlampen på plastikstangen. Hvis der er negativt

ladet elektricitet (elektroner i overskud) lyser den nærmeste end i glimlampen. Hvis den

fjerneste ende lyser er det positivt ladet elektricitet (mangel på elektroner). Altså enten er

elektroner gnedet over på skindet, eller elektroner fra skindet er gnedet over på stangen.

Hvad skete der?

2. Lav et skema over dine resultater med forskellige stænger og gnidningsstykker

Gnidningsma- Stang Elektricitet Gnidningsma- Stang Elektricitet teriale teriale

3. Hvorfor blev man med sådanne forsøg overbevist om positiv og negativ ladet

elektricitets eksistens?

Faktaboks: Atomets opdagelse • Der er stærke kernekræfter mellem protron/proton og neutron/proton

• Den stærke kernekraft er en selvstændig kraft, der er ca. 1033

gange

stærkere end tyngdekraften. • Negativ ladet elektricitet får glimlampen til at lyse i den nærmeste ende

• En isotop af et stof har samme antal protoner men forskelligt antal neutroner

• To positive partikler frastøder hinanden, to negative frastøder hinanden.

I et atom holder den stærke

kernekraft det hele sammen



15-08-2017 08:38

Atomet opdages ved Einsteins pollenforsøg

1. Tag 200 ml vand i et bægerglas

2. Hæld ½ spatelfuld lycopodium op i glasset.

3. Kig efter bevægelse i sporene

4. Prøv at afbrænde en spatel fuld lycopodium i ilden fra en

bunsenbrænder.

5. Hvordan spiller overfladen ind på forbrændingen?

Pollen der danser

6. Hvad opdagede Einstein, der skete i vandet?

Den stærke kernekraft – et modelforsøg

1. Sæt de to vogne med hesteskomagneter overfor hinanden. Giv den ene et skub. Hvad skete der?

2. Tving nu de to vogne sammen, så magneterne støder mod hinanden, hvad sker der?

3. Hvad skal denne model illustrerer?

4. Hvad hedder den partikel som i dette tilfælde binder to protoner sammen?

Model af atomkerne

1. Hent æsken med runde magneter og jernstykker

2. Lav følgende kerner med delene: H, D, T, He, Li, Be og B

3. Hvad er en isotop?

4. Tegn kernerne her:

5. Hvordan opdagede man neutronen? Tegn opstillingen her:

Protonen opdages – glaskugle modellen

1. 5 glaskugler placeres i låget på en sort kasse. En kugle skydes nu mod de fem.

2. Gentag forsøget 5 gange

3. Tegn her hvordan kuglen bevægede sig efter sammenstødet

4. Hvad skal modellen illustrerer

5. Hvordan opdagede man protonen? Tegn den rigtige opstilling her:



15-08-2017 08:38

Tågekammeret beviser strålingens eksistens

1. Tag et tågekammer og åben det

2. Sprøjt ethanol på indersiden af kammeret

3. Hent CO2 fra flasken som is og kom det i

bunden af kammeret

4. Luk låget og stil kammeret i vatter

5. Sæt lampen til strømforsyningen 9V DC

6. Indsæt en alpha-kilde og en beta-kilde.

7. Hvad sker der?

8. Hvad kan man udlede af forsøget?

2. Tegninger til forsøgene






7. Perspektivering: Skriv overvejelser over, hvordan vore små forsøg bruges i den store verden til

opdagelse af atomets hemmeligheder. Skriv om CERN. Mindst 200 ord. (Husk kilder). Vedlæg




15-08-2017 08:38

I fission spaltes uranatomer

med stor fart og udsender

materiale, stråling og

neutroner.

031 Fission og fusion

Formål: At beherske emnerne: Fission og fusion

1. Materialer 1 brændplade, 1 bunsenbrænder, tændstikker, 1 kanthaltråd, 1 stativ, 1 muffe.

Indledning Når vi skal beskrive atomet er vi ofte nødt til at bruge modeller, da det hele er så småt. De efterfølgende forsøg illustrerer vigtige skridt i atomets opdagelse.

Vejledning

Indledning Den 16. juli 1945 fandt den første a-bombe test sted i USA. Den 6. august blev Little Boy kastet ned over Hiroshima. Den enorme kraft som Einstein havde påstået eksisterede i molekylerne blev demonstreret. Den 20. december 1951 blev det første atomkraftværk lavet i Idaho, USA.

Brandplade som model til kontrolleret og ukontrolleret fission

1. Hent brændpladen og sæt tændstikker på den flade side. Antænd i midten med en glødende tråd.

Hvordan foregik afbrændingen?

2. Sæt tændstikker på den sporede side og anbring metalpindene, så ilden kontrolleres mest muligt.

Hvordan foregik afbrændingen nu?

3. Hvad er forskellen på de to afbrændinger?

4. Hvordan kan disse plader tjene som model for fissionens afvikling?

5. Hvorfor bruger vi brændpladen som en model?

6. Beskriv med egne ord det du ser på tegningen:

Faktaboks: Fission og fusion • Fission betyder kernespaltning

• Fusion betyder kernesammensmeltning

• Einstein opdagede hvor meget energi, der er i alle stoffer E = M*C2

• Uran 235 er meget ustabil på grund af antallet af protoner og neutroner

• Cadmium kan opfange neutroner

• D2O bruges i tungtvandsreaktorer

• Man bruger 2 isotoper af brint til at skabe fusion

Nogle kerner er ustabile på grund

af antallet af protoner og neutro-

ner ikke passer så godt sammen



15-08-2017 08:38

7. Gør rede for reaktionsligningen:

Fusion

Den første brintbombe blev eksploderet i 1951. I 1961 sprængte USSR en sådan 50 megaton bombe. Den

havde 10 gange så meget sprængkraft som alle bomber under 2. verdenskrig.

1. Beskriv med egne ord det du ser på tegningen:

2. Gør rede for reaktionsligningen:

3. Hvor foregår denne proces?

Atomkraftværket

1. Sæt de rette overskrifter ind på tegningen



15-08-2017 08:38

2. Beskriv med egne ord, hvordan atomkraftværket startes:

3. Beskriv med egne ord, hvordan atomkraftværket stoppes:

4. Man er begyndt at lave en fusionsreaktor i Frankrig. Hvad hedder den? 5. Hvem, regner man med, skal være leder? 6. Hvad er det store problem med en fusionsreaktor?



4. Teorien (Skriv den dybere forklaring på, hvad der er sket). Giv den generelle teori

for alle forsøgene. Skriv bl.a. om brug af modeller i atomfysik:



7. Perspektivering: Skriv overvejelser over, hvordan vore små forsøg bruges i den

store verden til opdagelse af atomets hemmeligheder. Skriv om CERN. Mindst

200 ord. (Husk kilder). Forklar om henfald og særlige problemer med affald fra

atomkraftværkerne. Vedlæg overvejelserne i word. Godkendt:

Brug desuden illustrerende forsøg fra ABS-26 – Stråling, ABS-028 henfald, ABS -030

(Tågekammeret) til at sammensætte hele emnet atomkraft

I fusion sammensmelter to

H isotoper til He og ud-

sender energi og en neutron



15-08-2017 08:38

036 Formål: At beherske emnet: Gnidningselektricitet 1. Materialer Stænger af forskelligt materialer: Uigennemsigtigt plexiglas, gennemsigtigt plexiglas, sort plexiglas, uigennemsigtigt plastikrør, stålrør. Gnidningsmaterialer: Skind, filt, silke, plastikfolie og flamingo. Slimlampe. Historisk: Allerede i oldtiden opdagede man, at rav kunne tiltrække fx tør tang og hår, hvis man gned på det. Vejledning: Gnid med de forskellige materialer på de forskellige stænger, se om der er positiv eller negativ elektricitet. Hvis der er negativt ladet elektricitet (elektroner i overskud) lyser den nærmeste end i glimlampen. Hvis den fjerneste ende lyser er det positivt ladet elektricitet (mangel på elektroner). Altså enten er elektroner gnedet over på skindet, eller elektroner fra skindet er gnedet over på stangen. Hvad skete der? Indfør +, - eller 0.

Plader/

Gnidnings-

materiale

Skind Filt Silke Plastikfolie Flamingo

Ugennemsigtig

plexiglas

Gennemsigtig

plexiglas

Sort plexiglas

Plastikrør

Stål

Andet (frit

valg)

Faktaboks: Gnidningselektricitet • Ved at gnide stoffer mod hinanden kan man enten tilføre eller fjerne

elektroner • En negativt ladet genstand kan få en glimlampe til at lyse op ved den

nærmeste ende

• En positivt ladet genstand får en glimlampe til at lyse ved den fjerneste ende

• Når volten går op går amperene lige så meget ned

• Låget er lavet i lameller for at forhindre varmeudvikling

Elektronen blev først opdaget i

gnidningselektricitet.

Glimlampe



15-08-2017 08:38


3. Gennemgangen af forsøget (skriv kort, hvad I har gjort) 4. Teorien (Skriv den dybere forklaring på, hvad der er sket). Giv den generelle teori for alle forsøgene: 5. Særlige iagttagelser (Evt. detaljer fra spørgsmålene) 6. Fejlkilder (Hvad lavede I forkert, og hvad kunne man have lavet forkert) 7. Perspektivering: Skriv overvejelser over, hvordan vores lille forsøg bruges i den store verden.

(Fotokopieringsmaskiner, printere o.a.) Mindst 200 ord. (Husk kilder). Vedlæg overvejelserne i word. Godkendt: ________

Documents

Fysik- og emiforsøg af Finn Dalum-Larsen 2017-2018/Kemi- og fysikforsoeg... · 024 Transformation (TRAFO) ... Teori: Varm luft spreder sig ud og strømmer ud af skorstenen - kold