Marts 2011 LOKALPLAN 9-5-102 - Aalborg...Mod havnen kan der, etableres butikker, restauranter ol. For en del af området (mod øst) skal der være butikker mv. i stueetagen mod havnen

Marts 2011

LOKALPLAN 9-5-102Boliger mv., Kystvejen / Hou MoleHou

Nærmere oplysninger

Aalborg Kommune Teknik- og MiljøforvaltningenStigsborg Brygge 5, Postboks 2199400 NørresundbyTlf. 9931 2000Mail: [email protected]

Forsidebilledet viser Lokalplanområdet med de eksisterende bygninger set fra syd.

VejledningHvad er en lokalplan? ........................................................................................................................ 4

RedegørelseLokalplanens baggrund og formål ....................................................................................................... 5Lokalplanområdet ............................................................................................................................. 6Lokalplanens indhold ......................................................................................................................... 6Lokalplanens sammenhæng med anden fysisk planlægning ................................................................... 7Befolkningens levevilkår og materielle goder ........................................................................................ 8Landskab ........................................................................................................................................ 8Biologisk mangfoldighed, fauna og flora ............................................................................................... 8Grundvand, overfladevand og jordbund ............................................................................................... 8Teknisk forsyning .............................................................................................................................. 9Tilladelser eller dispensationer i medfør af anden lovgivning ................................................................... 9Servitutter ..................................................................................................................................... 10Lov om miljøvurdering af planer og programmer ................................................................................. 11

PlanbestemmelserIndledning ..................................................................................................................................... 131. Formål .................................................................................................................................... 142. Område og zonestatus ............................................................................................................. 143. Arealanvendelse ....................................................................................................................... 144. Udstykning .............................................................................................................................. 145. Bebyggelsens placering og omfang ............................................................................................. 146. Bebyggelsens udseende ............................................................................................................ 157. Ubebyggede arealer .................................................................................................................. 168. Veje, stier og parkering ............................................................................................................... 169. Tekniske anlæg ........................................................................................................................ 1710. Miljø ........................................................................................................................................ 1711. Grundejerforening ..................................................................................................................... 1712. Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug ......................................................................... 1713. Lokalplan og byplan vedtægt ...................................................................................................... 1814. Servitutter ............................................................................................................................... 1815. Retsvirkninger .......................................................................................................................... 18Vedtagelse..................................................................................................................................... 18

BilagAnvendelseskatagorier, Bilag A *) ..................................................................................................... 19Støj fra erhverv, Bilag B *) .............................................................................................................. 21Parkeringsnormer, Bilag F *) ............................................................................................................ 23* Bilagene stammer fra kommuneplanen. I lokalplanen er de medtaget i relevante uddrag.

Matrikelkort, Bilag 1 ........................................................................................................................ 25Arealanvendelse, Bilag 2 ................................................................................................................. 27Illustrationsskitse, Bilag 3 ................................................................................................................ 29

Indholdsfortegnelse

Boliger mv., Kystvejen / Hou Mole, HouLokalplan 9-5-102

Marts 2011 3

Hvad er en lokalplan?Lokalplaner skal styre den fremtidige udvikling i et område og give borgerne og byrådet mulighed for at vurdere konkrete tiltag i sammenhæng med planlæg-ningen som helhed.

I en lokalplan fastlægger byrådet bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes inden for et bestemt område. Lokalplanen består af:

Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med lokalplanen beskrives, og der fortælles om lokalplanens indhold. Herudover redegøres der bl.a. også for de mil-jømæssige forhold, om hvor dan lokalplanen forholder sig til anden planlægning, og om gennemførelse af lokalplanen kræver tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder.

Planbestemmelserne, der er de bindende bestemmel-ser for områdets fremtidige anvendelse. Illustrationer samt tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og illustrere planbestemmelserne og er således ikke direkte bindende.

Bilag:Matrikelkort, der viser afgrænsningen af området i forhold til skel.

Arealanvendelseskort, der viser, hvordan området er disponeret. Kortet hænger nøje sammen med lokal-planbestemmelserne og er bindende.

Illustrationsskitse, der viser eksempel på, hvordan bebyggelse og anlæg kan udformes efter planen. Illu-strationsskitsen er til vejledning og inspiration og er derfor ikke bindende.

Øvrige bilag. Lokalplanen indeholder herudover føl-gende bilag: Anvendelseskategorier, Støj fra erhverv, Støj fra trafik og Parkeringsnormer, som uddyber eller illustrerer lokalplanbestemmelserne.

Hvornår laves der lokalplan?Planloven bestemmer, at byrådet har pligt til at lave lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning af byggeri. Endvidere når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, eller når der skal overføres arealer fra landzone til byzone.

Byrådet har ret til på ethvert tidspunkt at beslutte at udarbejde et lokalplanforslag.

LokalplanforslagetNår byrådet har udarbejdet et forslag til lokalplan offentliggøres det i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller forslag til ændringer. Når offentlig-hedsperioden er slut vurderer byrådet, i hvilken ud-strækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter vedtages planen endeligt.

Hvis byrådet, på baggrund af de indkomne indsigel-ser eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt planforslag, starter pro ce duren forfra med offentliggørelse af et nyt lokalplanforslag.

Den endelige lokalplanNår byrådet har vedtaget lokalplanen endeligt og bekendtgjort den i avisen, er den bindende for de ejendomme, der ligger inden for lokalplanens område. Det betyder, at der ikke må etableres forhold i strid med planens bestemmelser.

Lovlig eksisterende bebyggelse eller lovlig anvendelse, som er etableret før lokalplanforslaget blev offentlig-gjort, kan fortsætte som hidtil, selvom det er i strid med lokalplanen - også efter ejerskifte.

Lokalplanen medfører ikke pligt til at gennemføre de bebyggelser eller anlæg, der er beskrevet i planen.

RetsvirkningerLokalplanens retsvirkninger er nærmere beskrevet i afsnittet Retsvirkninger i lokalplanen.

Vejledning

Marts 2011 4

Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1:4.000. Luftfoto optaget 2008.

Lokalplanens baggrund og formål

I forbindelse med overvejelserne om en mulig udvikling af Hou Havn er en arbejdsgruppe fremkommet med overvejelser herom.

Overvejelserne danne grundlag for nærværende lo-kalplanlægning for ovenstående areal ved Hou Havn.

Planen giver mulighed for, at området på havnen kan anvendes til boliger, og erhverv med naturlig placering på havnen restaurant, café, ishus, kunstgalleri, butikker,

cykeludlejning, anneks til et eventuelt vandrehjem ol., hvilket kan medvirke til et spændende og mangfoldigt miljø på havnen.

Området vest for Kystvejen kan anvendes til boligermindre værksteder med tilhørende salg, og service-funktioner.

Hou Havn

Kattegat

Kys

tveje

n

Hou Mole

Åvej

Syrenvej

Brogade

Havblink

Elmevej

Pilevej

Svinget

Nør

rega

de Fiskerstien

Skolevej Kjeldhaven

Hummerstræde

Tujavej

1:4.000

100m

9-5-102

Marts 2011 5

Redegørelse


Udsigt fra lokalplanområdet mod vest.

Lokalplanområdet

Er beliggende ud mod Hou havn og Kystbejen. inden for området er bygninger fra et tidligere frysehus og minkforderfabrik og plads til opstilling af både mv.

Lokalplanområdet er en naturlig del af byen og ligger ud til havnen. Mod kysten ligger grejskure, bådopstil-lingspladser / parkering, og bagved ligger strandarealer.

Havnes oprindelige karakter af et fiskerleje, fremgår fortsat, og rummer bevaringsværdige kvaliteter.

Lokalplanens indhold

Øst for Kystvejen (på havnen) kan anvendes til boliger, restaurant, café, ishus, kunstgalleri, butikker, og hotel e.l.

Mod havnen kan der, etableres butikker, restauranter ol.

For en del af området (mod øst) skal der være butikker mv. i stueetagen mod havnen (område B).

Bebyggelsen kan opføres med en højde på op til 8,5 m og i 2 etager.

Materialerne kan være træ eller som muret byggeri.

Farverne skal være mørkegrå, svenskrød eller kombi-nationer heraf.

Vest for Kystvejen kan opføres boliger, kontorer, institutioner, klinikker samt hotel e.l. Udformningen skal være med murværk, puds el.

Fælles for for lokalplanområdet er, at bebyggelsen skal gives et harmonisk udseende inden for hvert del-område, og en bebygelsesprocent på højst 50.

Som følge af de forventede vandstigninger skal det nu-værende terræn skal hæves fra godt 1,5 m til 2,23 m.

Redegørelse

Marts 2011 6


Et eksempel på en bebyggelse som lokalplanen muliggør..

Lokalplanens sammenhæng med anden fysisk planlægning

KommuneplanenLokalplanen ligger inden for kommuneplanens ram-meområder 6Ce1, 6Hv4 og 6Hv1 Hou By.

I forbindelse med lokalplanen er udarbejdet et kom-muneplantillæg. Som omfatter det samme område som lokalplanen.

Lokalplan 6.28 Hou Havn og Byplanvedtægt nr. 1Nærværende lokalplan ikke er i overensstemmelse med lokalplan 6.28 og Byplanvedtægt nr. 1, med hensyn til anvendelsesbestemmelserne, bygningshøjden mm.

Hvorfor lokalplan 6.28, endelig vedtaget af Hals Byråd d. 12.10.2005, og Byplanvedtægt nr. 1 ophæves for den del af området, der er omfattet af nærværende lokalplan.

Bolig- og befolkningsprognoseInden for lokalplanområdet er mulighed for at etablere ca 20 boliger.

I befolkningsprognosen for det pågældende område. er medregnet 10 boliger i henholdsvist 2011 og 2012.

Skole og institutionerHou skole er beliggende midt i Hou by.

Skoledistriktet, som er kommunens mindste, hvad angår såvel areal som børnetal, grænser mod syd og vest mod henholdsvis Hals og Ulsted skoledistrikter. I forbindelse med skolen er der også en skolefritidsordning (DUS'en) suppleret med en børnehavegruppe for skoledistriktets 3-6 årige børn. Dette er en "landsbyordning", der skal sikre et stabilt tilbud om institutionsplads i de små lokalområder.

Hou Borgerhus et et brugerstyret aktivitetstilbud til alle borgere i Hou.

DetailhandelKommuneplanens Hovedstruktur, retningslinje 7.1.7, omfatter "Butikker ved trafikanlæg og lignende" mulig-gør, at der i tilknytning til tankstationer, togstationer, lufthavne, turistattraktioner og lignende, kan udlæg-ges areal til butikker til brug for de kunder, der i øvrigt

Marts 2011 7

Redegørelse


benytter anlægget på grund af dets primære funktion. Den maximale butiksstørrelse er fastsat til 250 m2.

Det er den retningslinie, der ligger til grund for, at lokalplanen giver mulighed for at etablere en butik i lokalplanområdet, så turister og besøgende kan få dækket deres basale fornødenheder i området.

Befolkningens levevilkår og materielle goder

BoligforholdInden for området forventes opført en tæt-lav bolig-bebyggelse med op til 20 boliger.

VandstandsstigningerDer er fastsættet en laveste sokkelkote på 2,23 (DVR90), bygningshøjder skal måles herfra.

Ifølge Kystdirektoratets er det beregnet at med den nuværende vandstand vil der en gang hvert 50 år kunne være højvande på op til 148 cm. Hertil skal lægges den forventede havspejlsstigning, som ifølge DMI er vurderet til, at de danske farvande kan imødeses en generel havniveaustigning på op til 0,75m både ved Vestkysten og i de indre danske farvande frem til år 2100. Der er taget højde herfor i planen.

Dermed vil også forudsætningerne for at kunne få erstattet oversvømmelsesskader i henhold til "Lov om stormflod og stormfald" være opfyldt.

Landskab

Forholdet til kystenLokalplanområdet er omfattet af kystnærhedszonen. Af Planlovens § 16 stk. 4 fremgår, at for bebyggelse og anlæg i de kystnære dele af byzonerne, der vil påvirke kysten visuelt, skal der redegøres for påvirkningen. Såfremt bebyggelsen afviger væsentligt i højde eller volumen fra den eksisterende bebyggelse i området, skal der gives en begrundelse herfor.

Den planlægningsmæssige begrundelse er, at største-delen af lokalplanområdet er beliggende i eller omfat-tet af enten lokalplan eller byplanvedtægt, der pt. kan anvendes til boliger, vandrehjem el.

Den visuelle indvirkning på miljøet ændres stort set ikke som følge af de planlagte bygninger. Bygningsmassen vil

ikke være mere synlig fra stranden end de nuværende bygninger. Til lokalplanforslaget er udarbejdet skitser, der viser volumen på det fremtidige byggeri, der bliver mulighed for på Hou Havn. Se illustration af byggeri.

Biologisk mangfoldighed, fauna og flora

Aalborg Kommunes Grøn-Blå StrukturNaboarealet er udlagt til rekreativt område, men ind-drages ikke direkte i bebyggelsesplanen.

Arkæologiske værdierVed påbegyndelse af bygge- og anlægsarbejder i lokal-planområdet kan bygherren, eller den, for hvis regning et jordarbejde udføres i henhold til Museumslovens § 25 anmode Aalborg Historiske Museum om at tage stilling til, hvorvidt arbejdet vil berøre væsentlige fortidsminder.

Museet skal herpå inden en tidsfrist på 4 uger komme med en udtalelse, der i det givne tilfælde vil blive ba-seret på en arkæologisk forundersøgelse.

Grundvand, overfladevand og jordbund

GrundvandsinteresserLokalplanområdet ligger i et område med begrænsede drikkevandsinteresser.

Jordforurening, jordhåndtering og -flytningIndenfor lokalplanområdet har der foregået aktiviteter, der kan have givet anledning til jordforurening. En del af lokalplanområdet er kortlagt på vidensniveau 2 i henhold til jordforureningsloven (Lov nr. 370 af 2. juni 1999 med senere ændringer).

Hvis arealanvendelsen af et kortlagt areal ønskes ændret til bl.a. bolig, offentlig legeplads, institution, rekreativt område, eller alment tilgængeligt område, skal ejer eller bruger af arealet ansøge kommunalbestyrelsen om tilladelse efter jordforureningslovens § 8, før man ændrer anvendelsen af det kortlagte areal.

Hvis et kortlagt areal anvendes til bolig, rekreativt område, alment tilgængeligt område eller offentlig legeplads, skal ejer eller bruger ansøge kommunal-bestyrelsen om tilladelse efter jordforureningslovens § 8 før påbegyndelse af et bygge- og anlægsarbejde på arealet.

Redegørelse

Marts 2011 8


Kommunen kan i forbindelse med en § 8 ansøgning stille krav om, at ansøgeren (ejeren eller brugeren) for egen regning udfører nødvendige forureningsun-dersøgelser eller på anden måde dokumenterer, at den ændrede arealanvendelse eller det planlagte bygge- og anlægsarbejde er miljø- og sundhedsmæssigt forsvarligt

Før arealanvendelsen af et areal ændres til bolig eller offentlig legeplads, skal ejeren eller brugeren sikre, enten at det øverste 50 cm’s jordlag ikke er forurenet eller at der er etableret en varig fast belægning (jf. jordforureningslovens § 72b).

Hvis der i forbindelse med bygge- og anlægsarbejde kon-stateres tegn på jordforurening, skal arbejdet standses og kommunens Teknik- og Miljøforvaltning underrettes. Herefter vurderes det, om der skal fastsættes vilkår inden arbejdet kan genoptages. Der henvises til miljø-beskyttelseslovens § 21 og jordforureningslovens § 71.

Der er 1. januar 2008 indført nye regler om områ-deklassificering. På www.skidt.dk kan man se, om lokalplanområdet er helt eller delvist omfattet af om-rådeklassificering. Områdeklassificering betyder, at jorden defineres som værende lettere forurenet. Det medfører, at flytning af jord fra hver enkelt matrikel skal anmeldes til Renovationsvæsenet, og at jorden fra hver matrikel skal analyseres i forbindelse med jord-flytningen. Flytning af jord fra kortlagte arealer skal ligeledes anmeldes til Renovationsvæsenet.

Teknisk forsyning

KloakeringLokalplanområdet er omfattet af kommunens spil-devandsplan, hvor området er angivet som delvist spildevandskloakeret og delvist separatkloakeret. Lokalplanområdet vest for Kystvejen skal spildevands-kloakeres, mens lokalplanområdet øst for Kystvejen skal separatkloakeres.

Separat spildevand fra lokalplanområdet vest for Kyst-vejen skal afledes til den offentlige kloak i Kystvejen, mens afledning af separat overfladevand skal håndteres på egen grund og er Kloakforsyningen uvedkommende.

Overflade- og spildevand fra lokalplanområdet øst for Kystvejen skal afledes til den offent-lige kloak i Kystvejen.

For de områder, hvorfra separat overfladevand tilsluttes den offentlige kloak, må der i frem-tiden ikke afledes mere overfladevand, end det er tilfældet i dag. Hvis ændring eller udvi-delse af bebyggelsen eller det be-fæstede areal forøger afledning af overfladevand, skal der således inden for de enkelte matrikler kompenseres f.eks. via forsinkelse i bassin inden afledning til den offentlige kloak.

Separat overfladevand udledes til vandløbet Renden, mens separat spildevand ledes til rensning på Hals Renseanlæg.

RenovationI områder med tæt-lav bebyggelse bør der som ud-gangspunkt reserveres areal til etablering af affaldsøer. Ved større bebyggelser bør der som minimum afsættes plads til et opsamlingssted for genanvendelige mate-rialer som glas, papir og metal. Opsamlingen kan ske i kuber, eller, hvor det er praktisk muligt og økonomisk forsvarligt, i underjordiske containere. Ved underjor-diske løsninger opnås mindre synlige affaldsløsninger, ligesom støjgenerne mindskes.

Ved erhvervsejendomme bør der udlægges arealer til opsamling af affald, så det sikres, at der er plads til en rationel affaldssortering og opbevaring. Hvor der er behov for, at opsamlingen af affald skal ske i storcon-tainere, skal der tages hensyn til, at containeren skal kunne tømmes af en lastbil, som skal kunne komme helt hen til containeren.

Af hensyn til fremkommeligheden i området skal kø-reveje for renovationsbiler og vendepladser indrettes efter Renovationsvæsenets regulativer, som findes på www.skidt.dk.

OpvarmningBebyggelsen skal tilsluttes et kollektivt varmeforsy-ningsanlæg efter Aalborg Kommunes anvisning.

Tilladelser eller dispensationer i medfør af anden lovgivning

TrafikreguleringDer kan ikke, uden samtykke fra politiet, gives tilladelse til udførelse af vejanlæg m.m., der kan have væsent-lig betydning for færdslens sikkerhed og afvikling (se Færdselslovens § 100).

Marts 2011 9

Redegørelse


Servitutter

Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, inden jordarbejder påbegyndes. Det kan fx dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og TV-kabler, vandled ninger, fjernvarmeledninger, gasledninger og spildevandsledninger. Kommunen kan være behjælpelig med at oplyse, hvilke forsy nings-selskaber, der dækker det pågældende område.

Redegørelse

Marts 2011 10


Lov om miljøvurdering af planer og pro-grammer

”Lov om miljøvurdering af planer og programmer” opstiller kriterier for, hvilke planer og programmer, der kræver udarbejdelse af en miljøvurdering med det formål at fremme en bæredygtig udvikling. Hvis en plan medfører en væsentlig indvirkning på miljøet, skal der efter lovens bestemmelser gennemføres en miljøvurdering.

I forhold til Aalborg Kommunes bæredygtighedsstrategi, er der mål der er relevante i forbindelse med plan-lægningen, i forhold til temaerne: Klima, Ressourcer, Natur, Miljø og Sundhed. Planen er vurderet i forhold til relevante mål fra bæredygtighedsstrategien. Med smileys er angivet, hvorvidt planen er i overensstem-melse med målene.

- klima (der er tale om kompakt byggeri, men der stilles ikke krav om lavenergi klasse 1 byggeri med mulighed for udnyttelse af solenergi el. grønne tage)

- ressourcer (der sikres areal til opsamling af affald, ingen andre relevante mål)

- natur (det er en forudsætning, at eksisterende udledning af overfladevand ikke øges, ingen væsentlige naturinte-resser i lokalplanområdet)

- miljø og sundhed (det er en forudsætning, at eksisterende udledning af overfladevand ikke øges)

Lokalplanen omfatter et projekt i miljøvurderingslovens bilag 4, pkt. 10b: Anlægsarbejder i byzone, herun-der opførelse af butikscentre og parkeringspladser”. Det vurderes dog samtidig, at planen er omfattet af lovens § 3, stk. 2, idet den fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan. Der skal således kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planen må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.

Planen er derfor screenet i forhold til kriterierne nævnt i lovens bilag 2. Påvirkningen er nærmere beskrevet i det følgende.

Samlet vurderes det, at påvirkningerne ikke er væ-sentlige, og planen er således ikke omfattet af kravet om at udarbejde en miljøvurdering.

Biologisk mangfoldighed, fauna og floraIngen væsentlig påvirkning. Der er tale om et eksiste-rende byområde, hvor anvendelse ændres fra erhverv til boliger/service/lettere erhverv.

LandskabBebyggelsen vurderes til at bidrage positivt til det æste-tiske udtryk set i forhold til den nuværende situation.

Grundvand, overfladevand og jordbundDer er ingen grundvandsinteresser i området. Der er ingen vandløb el. søer inden for eller i umiddelbar nærhed af planområdet. Det er en forudsætning, at eksiste-rende udledning af overfladevand ikke øges. Inden for lokalplanområdet har der foregået aktiviteter, der kan have givet anledning til jordforurening. Dette vurderes ikke at give anledning til væsentlig påvirkning under forudsætning af, at jordforureningslovens regler følges.

Klimatiske faktorerIfølge Kystdirektoratets er det beregnet at med den nuværende vandstand vil der en gang hvert 50 år kunne være højvande på op til 148 cm. Hertil skal lægges den forventede havspejlsstigning, som ifølge DMI er vurde-ret til, at de danske farvande kan imødeses en generel havniveaustigning på op til 0,75m både ved Vestkysten og i de indre danske farvande frem til år 2100.

Planen indeholder ikke krav om lavenergibyggeri klasse 1 med mulighed for solenergi på tage. Det er dog tæt byggeri, der som udgangspunkt er energieffektivt.

Befolknings levevilkår og materielle goderVurderes at medføre positiv påvirkning i forhold til boligforhold og erhverv.

Menneskers sundhedDer er ikke virksomheder i området, der vurderes at kunne give en påvirkning ind i planområdet.

Det skønnes ikke, at trafikmængderne det pågældende sted vil give anledning til væsentlige gener for boliger.

Der bygges ikke i det rekreative område, men med boliger så tæt på et offentligt område må der dog påregnes at der bliver en vis form for ”privathed” ud i det offentlige rum, som betyder at brugerne ikke vil benytte området umiddelbart foran haverne. Mulige

Marts 2011 11

Redegørelse


konflikter om f.eks. privathed og natursyn mellem bru-gere af området og boligejerne kan opstå. Adgangen til stranden og mulighed for ophold i nærheden af stranden anses dog for det væsentligste her. Anvendelse af det rekreative område i forbindelse med arrangementer på havnen kan også komme på tale.

Arkæologisk arv, arkitektonisk arv og kulturarvDer er ikke viden om eventuelle fortidsminder inden for lokalplanområdet. Men bygherren kan i henhold til Museumslovens § 25 anmode Aalborg Historiske Museum om at tage stilling til, hvorvidt arbejdet vil berøre væsentlige fortidsminder. Museet skal herpå inden en tidsfrist på 4 uger komme med en udtalelse, der i det givne tilfælde vil blive baseret på en arkæo-logisk forundersøgelse.

Hou Havn

Kattegat

9-5-102

Kys

tvej

en

Hou Mole

Nør

rega

de

Syrenvej

Åvej

Brogade

Pilevej

Svinget

Hummerstræde

1:4.000

100 m

Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1:4.000

Indledning

Lokalplanens bestemmelser er bindende og tinglyses på de ejendomme, der omfattes af lokalplanen. Tekst i kursiv har til formål at forklare og illustrere lokalplan-

bestemmelserne. Tekst skrevet i kursiv er altså ikke lokalplanbestemmelser og er således ikke bindende.

Planbestemmelser


Marts 2011 13

1. Formål

Lokalplanens formål er at sikre

1.1 at bebyggelsen (herunder til- og ombygninger) placeres og udformes harmonisk i forhold til eksisterende by og med respekt for havnen og kystmiljøet,

1.2 at der gives mulighed for at etablere et levende boligområde med maritimt præg, og

1.3 at der sikres stiadgang gennem område fra hav-nen til naboområderne mod nord og øst.

2. Område og zonestatus

2.1 Lokalplanens områdeLokalplanens område er vist på Bilag 1.

Lokalplanen omfatter nuværende og fremtidige ejen-domme, dele af ejendomme, ejerlejligheder, umatri-kulerede arealer og vejarealer.

Bilag 1 er et matrikelkort, og man kan af kortet aflæse, hvilke matrikelnumre, planen omfatter.

2.2 Opdeling i delområderLokalplanområdet opdeles i delområde A, B og C, som vist på Bilag 1 og 2.

2.2 ZoneforholdOmrådet ligger i byzone og skal forblive i byzone.

3. Arealanvendelse

3.1 Anvendelse, delområde A• Boliger, helårs (tæt-lav) • Butikker - direkte mod havnen#• Restaurant o.l.• Hotel (vandrehjem) o.l.• Tekniske anlæg *

3.2 Anvendelse, delområde B• Boliger, helårs (tæt-lav) **• Butikker - direkte mod havnen #• Restaurant o.l.• Hotel (vandrehjem) o.l.• Tekniske anlæg *

3.3 Anvendelse, delområde C• Boliger - helårs (tæt-lav) • Klinikker mv.• Kontorer• Hotel (vandrehjem) o.l.• Institutioner• Tekniske anlæg. *

# Etageareal max. 250 m2 pr. butik. Højst 500 m2 i alt i lokalplanområdet

* Tekniske anlæg, primært til områdets egen forsy-ning. Der skal sikres areal til miljøstation, som skal placeres let tilgængelig for renovationsvæsenets vogne.

** Ikke i stueetagen

4. Udstykning

Ingen bestemmelser.

5. Bebyggelsens placering og omfang

5.1 Hele områdetBebyggelse skal opføres inden for byggefelterne vist på Bilag 2. Uanset Bygningsreglementets bestemmelser om højde i forhold til vej, naboskel og sti mv. kan bebyg-gelsen opføres i de højder og etager, som er nævnt, når den indbyrdes afstand mellem ikke-sammenbyggede bygninger er mindst 5,00 m, hvis de modstående ydervægge har vinduer til beboelsesrum eller køkken.

Referencefoto

Planbestemmelser


Marts 2011 14

Inden for byggefelterne kan også etableres veje, par-kering, stier, opholdsarealer etc.

Tekniske anlæg, miljøstation , cykelskure o.lign., pa-villoner til leg og ophold samt legeredskaber må også opføres / placeres uden for byggefelterne.

5.2 SokkelkoteDer fastsættes en laveste sokkelkote på 2,23 (DVR90), bygningshøjder skal måles herfra.

Ifølge Kystdirektoratets er det beregnet at med den nuværende vandstand vil der en gang hvert 50 år kunne være højvande på op til 148 cm. Hertil skal lægges den forventede havspejlsstigning, som ifølge DMI er vurde-ret til, at de danske farvande kan imødeses en generel havniveaustigning på op til 0,75m både ved Vestkysten og i de indre danske farvande frem til år 2100.

5.3 HøjdeHøjden må ikke overstige 8,5 m, og bebyggelsen må opføres i op til 2 etager.

5.3 BebyggelsesprocentOmråde A og C højst 50 for den enkelte ejendom.Område B Højst 90 for den enkelte ejendom.

6. Bebyggelsens udseende

Alle områder6.1 EnsartethedNy bebyggelse skal opføres gives en udformning i harmoni med bebyggelse indenfor hvert delområde

med hensyn til facaderytme og -højde, materialer og taghældning.

Det forudsættes at bygningsudformningen er inspireret af i lokalplanen indsatte referancefotos.

6.2 Udseende på øvrige bygningerØvrige bygninger (som miljøstation, pavilloner, skure el.) kan opføres i andre materialer og med anden tag-hældning end nævnt ovenfor.

Farvevalget på disse bygninger skal være sort, hvidt, svenskrød eller grå. Opføres bygningerne i træ, må bygningerne også fremstå i træets naturlige farve.

Bebyggelsen skal udformes på en måde, så den frem-står som en helhed og samtidig afspejler de enkelte bygningers funktion.

Delområde A og B6.3 YdervæggeYdervægge kan både fremtræde med beklædning af træ, i farven mørkegrå, svenskrød eller med træets naturlige farve eventuelt behandlet med træolie, og som muret byggeri.

6.4 TageTage skal udføres som sadeltage med en hældning på 35-45°. Tagbeklædning skal enten udføres med tag-pap på trekantslister, med plader af metal, der ikke er malede. eller med tagsten

Tagmaterialet må ikke være reflekterende.

Delområde C6.5 YdervæggeYdervægge skal fremtræde som murværk, der er pudset eller vandskuret. Murværk skal fremtræde i sorte eller grålige farver. Mindre partier kan udføres i træ.

6.6 TageTage skal udføres som sadeltage med en hældning på 35-45°. Tagbeklædning skal udføres med tagpap på trekantslister, tagsten af tegl eller med plader af me-tal, der ikke er malede. Tagmaterialet må ikke være reflekterende.

6.7 Skilte, flag mv.Skilte skal udformes med henblik på at orientere og må ikke virke dominerende. Skilte skal placeres i vejens rabatareal eller på bygninger.

Referencefoto

Planbestemmelser


Marts 2011 15

Skilte på rabatarealer må ikke være højere end 1,20 m målt fra naturligt terræn og må ikke være bredere end 1,50 m.

Skiltning på bygninger skal udføres med løse bogstaver, symboler eller logoer uden brug af baggrundsplade. der må ikke opsættes lyskasser.

På arealet direkte mod havnen må opstilles max. 3 flagstænger i en gruppe. Flagstængerne skal have samme højde, dog max. ca. 12 m.

7. Ubebyggede arealer

7.1 Efterregulering af terrænDer må ikke ske terrænregulering nærmere skel end 1 m. Inden for lokalplanens område i øvrigt må der ikke ske terrænreguleringer ud over + 1 m i forhold til det eksisterende terræn.

Det eksisterende terræn ligger omkring kote 1,5 m (DVR90). Med den mulige regulering er der taget højde for de forventede vandstandsstigninger, se punkt 5.2.

7.2 OpholdsarealerMindst 15 % af lokalplanområdet skal anlægges som samlet fælles opholdsareal, jf. Bilag 2. "Restarealer" på under 100 m2 samt støjbelastede arealer kan ikke medregnes i de 15 %.

De fælles opholdsarealer skal indrettes og beplantes, så der opnås en god helhedsvirkning. Hermed menes at inventar (lamper, borde, bænke, affaldsstativer, lege-redskaber mv.), belægninger og beplantning udformes og placeres ud fra en samlet områdedisponering, der omfatter alle opholdsarealer og grønne områder i øvrigt.

Aalborg Kommune står gerne til rådighed med råd og vejledning. Henvendelse kan ske til Teknik- og Miljø-forvaltningen, Park & Natur.

7.3 UdseendeUbebyggede arealer skal udføres på baggrund af en samlet plan, der viser terrænreguleringer, veje, parke-ring, beplantning, belysning, befæstelse og lignende.

7.4 BelægningOpholdsarealer, P-båse, veje, stier og fortove skal hver for sig udføres i materialer, der afspejler og afgrænser de respektive arealers funktion.

Befæstede arealer skal i videst muligt omfang etableresmed permeable overflader.

7.5 HegnHegn i skel mod nabo- eller fællesarealer skal være levende hegn. Det levende hegn kan suppleres med enkelte træer.

7.6 BelysningUdendørs lyskilder med samme belysningsfunktion skal være ensartede inden for hele lokalplanens område. Lyskilder må som hovedregel ikke placeres mere end 2,50 m over terræn.

7.7 OplagOplagring må ikke ske uden for bygninger.

8. Veje, stier og parkering

8.1 VejadgangVejadgangen til lokalplanområdet skal ske fra Kystve-jen, Svinget eller fra Hou Mole, som vist i princippet på Bilag 2.

8.2 StierDer udlægges areal til en 2,0 m bred sti som vist iprincippet på Bilag 2.

Med "i princippet" menes, at stien kan flyttes nogle meter i forbindelse med den endelige fastlæggelse af stiforløbet. Tilslutningen til andre stier og veje vil finde sted som vist på bilaget.

8.3 ParkeringParkering i område A og B må ikke finde sted mellem bebyggelsen langs havnen og Hou Mole

Parkeringen skal overholde de normer for parkerings-pladser, der er angivet i Bilag F.

Inden for lokalplanens område må der ikke ske parkering af køretøjer mv. med en totalvægt på mere end 3.500 kg. Endvidere må der ikke henstilles uindregistrerede køretøjer, herunder større både eller uindregistrerede campingvogne.

Indregistrerede køretøjer må kun parkeres inden fordertil indrettede parkeringspladser.

Planbestemmelser


Marts 2011 16

9. Tekniske anlæg

9.1 OpvarmningNy bebyggelse skal tilsluttes et kollektivt varmefor-syningsanlæg efter Aalborg Kommunes anvisninger.

For enfamiliehuse, der opfylder klassifikationskravene for lavenergihuse, har kommunen pligt til at dispensere for denne bestemmelse.

9.2 Ledninger og kablerLedninger til el, telefon, antenner mv. skal fremføres under terræn.

9.3 Antenner og parabolerIndividuelle antenner og paraboler må ikke være syn-lige fra nabobebyggelser, fællesarealer, veje og stier.

9.4 RenovationDer skal reserveres de nødvendige arealer til sortering, opbevaring og transport af affald i overensstemmelse med renovationsvæsenets regulativer.

9.5 Antenner og parabolerIndividuelle antenner og paraboler må ikke være synlige fra nabobebyggelser, offentlig veje og stier.

Paraboler over 100 cm i diameter, som kræver byg-geanmeldelse eller byggetilladelse, må kun etableres på terræn og højden må ikke overstige 180 cm til overkant parabol.

10. Miljø

10.1 Miljøpåvirkninger fra aktiviteter på områdetInden for lokalplanens område må der kun etableres virksomheder i miljøklasse 1-2.

10.2 Krav om lavenergibebyggelseBoligerne skal opføres som levenergibebyggelse, jf. Bygningsreglementet.

10.3 Støj fra trafikVed ny bebyggelse skal det sikres, at det konstante udendørs støjniveau, som trafikstøj påfører bebyggelsen og opholdsarealerne, ikke overstiger Miljøstyrelsens til enhver tid gældende grænseværdier for trafikstøj, som p.t. for boligbebyggelse er:• Indendørs: Lden 33 dB.• Udendørs: Lden 58 dB.

10.4 Støj fra erhverv Erhverv skal overholde de vejledende støjkrav, se Bilag B.

11. Grundejerforening

11.1 MedlemspligtDer skal oprettes en grundejerforening med med-lemspligt for samtlige grundejere inden for lokalpla-nenes område.

11.2 OpgaverGrundejerforeningen skal forestå drift og vedligehol-delse af beplantning, adgangsveje, belysning, fæl-lesanlæg, stier og anlæg, drift og vedligeholdelse af nødvendige fælles anlæg til afledning af overfladevand fra f.eks. vejarealer.

Grundejerforeningen skal i øvrigt forestå de opgaver, som i medfør af lovgivningen henlægges til foreningen.

11.3 VedtægterGrundejerforeningens vedtægter og ændringer heraf skal godkendes af Aalborg Kommune.

11.4 OprettelseGrundejerforeningen skal oprettes senest når Aalborg Kommune kræver det.

12. Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug

Ny bebyggelse må ikke tages i brug uden Aalborg Kom-munes tilladelse, før:- Stien er anlagt i overensstemmelse med pkt. 8.2.- Parkering er anlagt i overensstemmelse med pkt.

8.3.- Beplantning og anlæg af fællesarealer mv. er udført

i overensstemmelse med pkt. 7.2, 7.3 og 7.4- Bebyggelsen er tilsluttet et kollektivt varmeforsy-

ningsanlæg efter Aalborg Kommunes anvisning, jf. pkt 9.1.

- Bebyggelsen er separatkloakeret og tilsluttet klo-aksystemet efter Aalborg Kommunes anvisning.

Planbestemmelser


Marts 2011 17

13. Lokalplan og byplan vedtægt

13.1 Lokalplan 6.28 og Byplanvedtægt nr. 1Med Aalborg Byråds endelige vedtagelse og offentligebekendtgørelse af lokalplan 9-5-102 ophæves Lokal-plan 6.28 og Byplanvedtægt nr. 1, for det område der omfattes af nærværende lokalplan.

14. Servitutter

Der ophæves ingen servitutter.

15. Retsvirkninger

Lokalplanen

15.1Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offent ligt be-kendtgjort, må ejendomme, der er omfattet af planen, kun udstykkes, be bygges eller anvendes i overensstem-melse med planen.

15.2Den nuværende lovlige anvendelse af ejendomme i lo kalplan om rådet kan fortsætte som hidtil.

15.3Lokalplanen medfører ikke i sig selv, at anlæg mv., som er indeholdt i planen, skal etableres.

15.4Byrådet kan meddele dispensationer, der ikke er i strid med planens principper.I lokalplaner, der giver mulighed for opførelse af enfa-miliehuse, skal følgende medtages:Byrådet har pligt til at dispensere fra bestemmelser om tilslutning til kollektiv varmeforsyning, når et en-familiehus opføres som lavenergihus.

15.5Skønnes en ansøgning om dispensation at berøre naboer, skal der foretages en naboorientering, før dispensationen kan gives.

15.6Nyt byggeri, anlæg og ændret anvendelse, som er i strid med planens principper, kan kun etableres ved udarbejdel se af en ny lokalplan.

15.7Når det er nødvendigt for at virkeliggøre lokalplanen, kan byrådet ekspropriere.

Vedtagelse

Lokalplanen er endeligt vedtaget af Aalborg Byråd, den 28. marts 2011

Lokalplanen er offentligt bekendtgjort, den 6. april 2011fra hvilken dato planens retsvirkninger indtræder.

Planbestemmelser


Marts 2011 18

IntroduktionI kommuneplanens rammebestemmelser og i lokalpla-ner fastlægges bl.a. anvendelsen af de enkelte områder. Til det formål bruges nedenstående skema, som giver en oversigt over hvilke anvendelseskategorier, der ar-bejdes med, og hvilke typer af boliger, virksomheder og anlæg, der hører til hver enkelt anvendelseskategori.

For Butikker, Enkeltstående butikker, Butikker til særlig pladskrævende varegrupper, Mindre butikker til salg af egne produkter og Butikker ved Trafikanlæg og lignende gælder særlige regler for placering, etagearealer, ind-retning mv., se kommuneplanens hovedstruktur, afsnit 7 Butikker, med tilhørende retningslinje 7.1.1 til 7.1.7.

I skemaet er også vist, hvordan de forskellige typer af virksomheder og anlæg indplaceres i miljøklasser, alt efter hvor miljøbelastende de typisk er. Der arbejdes med 7 miljøklasser, som beskrives nærmere nedenfor.

Vejledning om miljøklasser og beskyt telses-afstandeVirksomhederne er opdelt i 7 miljøklasser, hvor klasse 1 er den mindst miljøbelastende, og klasse 7 den mest miljøbelastende.

Klasse 1 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og således kan integreres med boliger.

Klasse 2 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og ville kunne indplaceres i områder, hvor der også findes boliger.

Klasse 3 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i mindre grad, og som bør pla-ceres i erhvervs- eller industriområder, evt. i randzonen tættest ved for u re ningsfølsom anvendelse.

Klasse 4 omfatter virksomheder og anlæg, som er noget belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel bør placeres i industriområder.

Klasse 5 omfatter virksomheder og anlæg, som er ret belas tende for omgivelserne, og derfor skal placeres i industriområder.

Klasse 6 omfatter virksomheder og anlæg, som er meget belastende for omgivelserne, og derfor skal pla-

ceres i større industriområder, så den ønskede afstand i forhold til forureningsfølsomme naboer kan opnås.

Klasse 7 omfatter virksomheder og anlæg, som er særligt belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel skal placeres i områder, indrettet til særligt miljøbelastende virksomhed (normalt kommuneplanens M-områder).

Herudover findes der en række virksomheder og anlæg-styper med specielle beliggenhedskrav, hvor afstanden til boligområder skal være større end 500 meter. Som eksempel kan nævnes særlig ris iko betonet produktion, større skibsværfter, flyvepladser, skydebaner, motor-sportsbaner og lignende.

Der opereres med følgende minimumsafstandskrav:Klasse 1 0 meter (i forhold til boliger)Klasse 2 20 meter (i forhold til boliger)Klasse 3 50 meter (i forhold til boliger)Klasse 4 100 meter (i forhold til boliger)Klasse 5 150 meter (i forhold til boliger)Klasse 6 300 meter (i forhold til boliger)Klasse 7 500 meter (i forhold til boliger)

De nævnte minimumsafstande er vejledende og har dels til formål at sikre, at der ikke planlægges for mil-jøbelastende formål for tæt på miljøfølsom anvendelse – eller omvendt. Ud over at angivelsen af miljøklas-ser for et område således sender et signal om hvilke hensyn, der skal tages i en planlægningssituation, så er det også samtidig et signal til virksomheder, der ønsker at etablere sig i området. Afhængig af størrelse og udformning dækker de enkelte virksomhedstyper ofte over flere miljøklasser. Den enkelte virksomhed har derfor selv et ansvar for at sikre sig, at den er i overensstemmelse med de angivne miljøklasser – både på kort og lang sigt. I modsat fald må virksomheden påregne at blive stillet over for strengere miljøkrav, end hvad der ellers vil blive stillet til lignende virksomheder, der er lokaliseret korrekt i forhold til deres miljøklasse.

Minimumsafstandene kan fraviges, men kun på grundlag af en konkret vurdering af den enkelte virksomheds miljøbelastning på både kort og lang sigt.

Anvendelseskategorier: Bilag A


Marts 2011 19

Anvendelse Eksempler på typer Miljøklasse Bemærkninger

Boliger Tæt-lav boliger

Butikker Kiosk 1-3 Udvalgsvarebutik 1-4

Butikslignende formål Frisør o.l. 1-3 Rejse-, turist-, billetbureau o.l. 1-3

Restaurant o.l. Bar 1-4 Diskotek 1-4 Fastfood o.l. 1-4 Restaurant o.l. 1-4

Hotel o.l. Hotel 1-3 Vandrehjem o.l. 1-3

Tekniske anlæg Antenneanlæg (små) 1-2 Pumpestation o.l. 1-4 Transformere (små)

Anvendelseskategorier: Bilag A


Marts 2011 20

Vejledende grænseværdier for støjbelastning - målt udendørs - fra den enkelte virksomhed, anlæg eller indretning. Der er grænseværdier både for det område, hvori virksomheden, anlægget eller indretningen ligger og for omliggende

områder.

Arealanvendelse Det ækvivalente, korrigerede støjniveau i dB(A)

Mandag - fredag Mandag - fredag Alle dage

07.00 - 18.00 18.00 - 22.00 22.00 - 07.00

Lørdag Lørdag (Maksimalværdier

07.00 - 14.00 14.00 - 22.00 om natten er

Søn- og helligdage anført i parantes)

07.00 - 22.00

Områder til industri med særlige beliggenhedskrav

(M-områder)

Områder til industri- og transportvirksomheder (I-områder), 70 dB 70 dB 70 dB

men kun i de tilfælde, hvor rammebestemmelserne åbner

mulighed for støjniveau på 70 dB(A)

Områder til industri- og transportvirksomheder (I-områder) 60 dB 60 dB 60 dB

Områder til lettere erhverv (H-områder) 60 dB 60 dB 60 dB

Blandede bolig- og erhvervsområder (D-områder) 55 dB 45 dB 40 (55) dB

Centerområder (C-områder) 55 dB 45 dB 40 (55) dB

Etageboligområder og institutionsområder 50 dB 45 dB 40 (55) dB

Boligområder for åben og lav boligbebyggelse og særlig

støjfølsomme institutioner (hospitaler, plejehjem m.v.) 45 dB 40 dB 35 (50) dB

Sommerhusområder, offentligt tilgængelige rekreative

områder og særlige naturområder 40 dB 35 dB 35 (50) dB

Øvrige rekreative områder Områder, hvor der på grund af anvendelsen (fx områder til kortva-

rigt ophold, idrætsanlæg, stier mv.) og beliggenheden (fx grøn ne

kiler mellem erhvervs områ der) kan fastsættes højere vejledende

støjgrænser end for de områder, der betegnes "offentligt tilgænge-

lige rekreative områder". Ved fastsættelse af vejledende støjgræn-

ser foretages der en konkret vurdering for hvert enkelt område.

Kolonihaveområder Betragtes som rekreative områder. Områderne ligger oftest inde i

byerne, hvor der er en del baggrundsstøj. Der er forskel på, hvor-

dan områderne benyttes. I nogle kolonihaver må der i perioder af

året finde overnatning sted. Andre områder har karakter af nytte-

haver, hvor der ikke må overnattes. Ved fastsættelsen af de vejle-

dende støjgrænser foretages der en konkret vurdering for hvert

enkelt område.

Det åbne land (incl. landsbyer og landbrugsarealer) Normalt er baggrundsstøjniveauet i det åbne land lavt. Derfor er

det ønskeligt, at støjniveauet fra virksomheder er meget lavt. Hen-

synet til en række virksomheder, som det er naturligt at placere i

det åbne land, gør det imidlertid nødvendigt i nogle tilfælde at

acceptere et højere støjniveau. Ved fastsættelse af de vejledende

støjgrænser foretages der derfor i hvert enkelt tilfælde en konkret

vurdering.

Der henvises til den til enhver tid gældende vejledning fra Miljøstyrelsen om Ekstern støj fra virksomheder.

Støj fra erhverv: Bilag B


Marts 2011 21

Arealanvendelse Det ækvivalente, korrigerede støjniveau i dB(A)

Mandag - fredag Mandag - fredag Alle dage 07.00 - 18.00 18.00 - 22.00 22.00 - 07.00 Lørdag Lørdag 07.00 - 14.00 14.00 - 22.00 Søn- og helligdage 07.00 - 22.00

Blandet bolig og erhverv (bykerne) 43 dB 33 dB 28 dB

Etageboligområde 38 dB 33 dB 28 dB

Åben og lav boligbebyggelse 33 dB 28 dB 23 dB

Værdierne gælder for støjbelastningen Lr fra hver enkelt virksomhed. For retningslinjer vedr. bestemmelsen af støjbelastningen, se: Tillæg til vejledning nr. 5/1984: Ekstern støj fra virksomheder, juli 2007.

I planlægningssituationer skal de vejledende grænseværdier lægges til grund ved vurdering af, om et område er støjbelastet. Som udgangspunkt kan der ikke planlægges for støjfølsom arealanvendelse i et støjbelastet område (planlovens § 15a), med mindre det kan godtgøres, at støjbelastningen kan brin-ges til ophør ved en støjskærm på selve lokalplanområdet. Undtagelsen er de områder, der i kommuneplanen er udpeget til byomdannelsesområder. Her kan der lokalplanlægges for støjfølsom arealanvendelse, selvom området er støjbelastet,

under forudsætning af, at det i lokalplanens redegørelsesdel redegøres for, hvordan støjbelastningen bringes til ophør. Planloven indeholder nærmere bestemmelser for udpegningen af byomdannelsesområder, og Miljøstyrelsens vejledning om ekstern støj i byomdannelsesområder indeholder yderligere retningslinjer for håndteringen af disse situationer.

Nye, støjisolerede boliger i eksisterende, støjbelastede byområderEnkelte virksomheder – som oftest ældre virksomheder - i eksisterende byområder kan være i den situation, at det ikke har været teknisk og økonomisk muligt for virksomheden at nedbringe støjen til de vejledende grænseværdier, der fremgår af vejledning 5/1984. Virksomhederne kan derfor have fået tilsynsmyndighedens accept af højere støjgrænser ved nabobeboelser. Som ovenfor nævnt kan der i sådanne tilfælde ikke opføres nye boliger o.l., med mindre støjbelastningen kan nedbringes ved en støjskærm på lokalplanområdet. I disse områder er der fremover mulighed for at forny boligkvarterer, herunder såkaldt ”huludfyldning”, hvis lokalplanen klart sikrer at:• Alle udendørs områder, der anvendes til ophold i umiddelbar tilknytning til boligerne, har et støjniveau, som er lavere end den vejledende grænseværdi i vejledning 5/1984 for den relevante områdetype. Det samme gælder områder i nærheden af boligen, der overvejende anvendes til færdsel til fods (fx gangstier, men ikke fortove), og• Boligernes facader udformes, så støjniveauet i sove- og opholdsrum indendørs med åbne vinduer ikke overstiger værdierne i tabellen nedenfor (eksempelvis ved særlig afskærmning uden for vinduerne eller særligt støjisolerende konstruktioner).

For boliger, hvor disse hensyn imødekommes, skal det udendørs støjniveau ved facaden ikke sammenholdes med de almindelige vejledende grænseværdier i vejledning 5/1984. Derimod skal disse grænseværdier stadig være overholdt på de udendørs opholdsarealer i umiddelbar tilknytning til boligerne.

Bestemmelserne om isolering mod støj af ny boligbebyggelse gælder som nævnt i byområder i eksisterende boligområder eller områder for blandede byfunktioner. Bestemmelserne kan ikke anvendes ved ændret arealanvendelse, fx i forbindelse med byomdannelse.

Støj fra erhverv: Bilag B


Marts 2011 22

På den enkelte ejendom skal der udlægges tilstrækkeligt parkeringsareal til brug for ejenommens anvendelse efter følgende vejledende P-normer:

BEBYGGELSENS ART P-NORMER: • Vestbyen P-NORMER: • Den øvrige del af • Aalborg midtby kommunen • Ø-gadekvarteret • Nørresundby midtby

Boligbyggeri:

Boliger ½ P-plads pr. bolig

Fritliggende enfamiliehuse 2 P-pladser pr. hus

Rækkehuse, dobbelthuse og lign. 1½ P-plads pr. hus/lejlighed. P-pladser kan etableres i fælles P-anlæg

Etagehuse 1½ P-plads pr. bolig

Ungdomsboliger, kollegier, enkeltværelser 1 P-plads pr. 4 boligenheder 1 P-plads pr. 4 boligenheder

Plejehjem, ældreboliger m.v. Såfremt indretning og benyttelse kan sidestilles med almindelige boliger, er det de almindelige krav til boliger, der er gældende. I andre tilfælde beregnes 1 P-plads for hver fjerde bolig samt de nødvendige pladser til personale og gæster.

Erhvervsbyggeri:

Kontor-, fabriks- og værkstedsbygninger 1 P-plads pr. 100 m2 1 P-plads pr. 50 m2 etageareal (excl. garageareal)

Lagerbygninger 1 P-plads pr. 100 m2 1 P-plads pr. 100 m2

Servicestationer 10 P-pladser 10 P-pladser

Hoteller 1 P-plads pr. 4 værelser 1 P-plads pr. 2 værelser

Restaurationer og lignende 1 P-plads pr. 20 siddepladser 1 P-plads pr. 10 siddepladser

Supermarkeder/discountbutikker/større 1 P-plads pr. 25 m2 salgsareal samt 1 P-plads pr. 25 m2 salgsareal samtudvalgsvarebutikker 1 P-plads pr. 50 m2 bruttoetageareal iøvrigt 1 P-plads pr. 50m2 bruttoetageareal iøvrigt

Øvrige butikker 1 P-plads pr. 100 m2 1 P-plads pr. 50 m2

Andre erhvervsejendomme: Fastsættes efter byrådets individuelle vurdering af antal ansatte samt kunder.

Blandet bolig og erhverv: Fastsættes som summen af kravet til de enkelte funktioner.

Andet byggeri:

Teatre, biografer og lign. 1 P-plads pr. 8 siddepladser 1 P-plads pr. 8 siddepladser

Idrætshaller 1 P-plads pr. 10 personer som hallen må 1 P-plads pr. 10 personer som hallen må rumme rumme (dog mindst 20 pladser)

Sportsanlæg 1 P-plads pr. 5 siddepladser 1 P-plads pr. 5 siddepladser

Sygehuse 1 P-.plads pr. 125 m2 etageareal 1 P-plads pr. 125 m2 etageareal

Skoler 1 P-plads pr. 2 ansatte samt 1 P-plads pr. 2 ansatte samt 1 P-plads pr. 8 elever over 18 år 1 P-plads pr. 4 elever over 18 år

Daginstitutioner 2 P-pladser pr. 20 normerede pladser 4 P-pladser pr. 20 normerede pladser

Såfremt en type byggeri, der ikke er nævnt i listen, ønskes opført, fastsætter byrådet i hvert enkelt tilfælde kravet til antal parkeringspladser under hensyntagen til den konkrete anvendelse.

Parkeringsnormer: Bilag F


Marts 2011 23

Hou Havn

1,25

m

Hou

By,

Hal

s

Str

andbes

kytt

else

slin

je

C

B

A

54d

Kystvejen

Hou Mole

Svinget

Brogade

Syrenvej

54c

"f"

9v54d

9ø

53b

9al

53c

7p

9æ

9x

9y

7o7q

11t

7af

27m

"v"

8o8m

8ab

10q

8q

8aa

54e

8ø

"o"

"n"

"k"

10p

9ag

11y

27e

11fv

Boliger mv., Kystvejen / Hou Mole, Hou

Matrikelkort: Bilag 1Lokalplan 9-5-102

Signatur

Lokalplangrænse

Delomraader

Ejerlavsgrænse

Strandbeskyttelseslinje

Aalborg Kommune - Teknik- og Miljøforvaltningen - 4.3.2010

Mål 1:1000 i A4-format

0 5025 m

Kys

tvej

en

Hou Havn

3,0 m

3,0

m

5,0

m

5,0 m

6,0 m

6,0 m4,0 m

2,5 m

2,5 m

C

A

B

Kystvejen

Hou Mole

Svinget

Brogade

Syrenvej

4

1

5

7

5

9

9

3

12

15

15

21

12

13

1311

17A


Aalborg Kommune - Teknik- og Miljøforvaltningen - 4.3.2010

Arealanvendelse: Bilag 2

Signatur

Lokalplangrænse

Opholdsareal

Delområde Byggefelter Vejadgang Stiudlæg

Mål 1:1000 i A4-format

0 5025 m

Lokalplan- og delområdegrænser følger matrikelskel. Skels nøjagtige placering kan kun fastslås ved opmåling.

Illustrationsskitse: Bilag 3


Aalborg Kommune • Teknik- og Miljøforvaltningen • 12.03.2010

Området set fra nord.

Området set fra syd

4.2

.2010 L

oka

lpla

nsk

abel

on InD

esig

n

Oversigtskort


Teknik- og MiljøforvaltningenPlan & Byg

Stigsborg Brygge 5

9400 Nørresundby

Tlf. 9931 2000 www.aalborgkommune.dk

[email protected]

Syrenvej

9-5-102

Kattegat

Hou Havn

Str

andve

jen

HouvejKys

tvej

en

Mølle

vej

Nørr

egade

Brogade Hou Mole

Skippervej

Ingerslev

vej

Hou E

ngve

j

Svinget

Kon

geve

jen

Kjeldhaven

1:10.000

100m

Sommerhusområde

Documents

Marts 2011 LOKALPLAN 9-5-102 - Aalborg...Mod havnen kan der, etableres butikker, restauranter ol. For en del af området (mod øst) skal der være butikker mv. i stueetagen mod havnen