Marinehistorisk Selskab og Orlogsmuseets Venner - FAKTA OMmarinehist.dk/FOF/FaktaOmFSV-Okt2010.pdf · 2017. 11. 21. · dysekanon m/85 Antal: 774 Kaliber: 84 mm Vægt: 11 kilo Mål:

FAKTA OMFORSVARET

OKTOBER 2010

IndhOld

Forsvarets mission og formålForsvarets tre værnForsvarets materielgenstande - HærenForsvarets materielgenstande - SøværnetForsvarets materielgenstande - FlyvevåbnetForsvarets personelramme 2011Niveau 1 myndighederForsvarskommandoenVærnsfælles myndigheder i forsvaretVærnepligten Enheder i hærenHærens strukturHærens uddannelsesstruktur Kort over hærens tjenestesteder og skolerSøværnets strukturKort over søværnets tjenestesteder og skolerFlyvevåbnets strukturKort over flyvevåbnets tjenestesteder og skolerHvad er NATO? Internationale operationerForsvarsforliget 2010-2014Grønland og FærøerneNyttige kontakter i Forsvaret

346

1220242526282930313233343536373842444647

FAKTA OM FORSVARET2

FOrSVArETS mISSIOn Og FORmål

Sådan har forsvaret formuleret sin overordnede mission:

”Ved at kunne kæmpe og vinde fremmer forsvarets soldater en fredelig og demokratisk udvikling i verden og et sikkert samfund i Danmark.”

Missionen følger loven om forsvarets formål, opgaver og organisation mv. Her er forsvarets formål formuleret som:

1) at forebygge konflikter og krig2) at hævde Danmarks suverænitet og sikre landets fortsatte eksistens og integritet og 3) at fremme en fredelig udvikling i verden med respekt for menneskerettighederne.

Forsvarsloven beskriver også forsvarets opgaver. Forsvaret skal samarbejde med soldater fra NATO-landene og andre allierede om at forebygge konflikter og forhindre, at kriser udvikler sig alvorligt.

Hvis fjendtlige militære styrker krænker dansk område, skal forsvaret opdage og afvise dem. Forsvaret skal være med til at øge tilliden og fremme stabiliteten i lande uden for NATO gennem forsvarsmæssigt samarbejde.

Med til forsvarets opgaver hører også at forebygge konflikter, bevare freden, skabe fred og hjælpe nødlidende.

Det er forsvarets ansvar, at hæren, søværnet og flyvevåbnet råder over udholdende, mobile og fleksible styrker, der kan løse de ovenstående opgaver. Hjemmeværnet bidrager også til opgavernes løsning.

Den øverste ansvarlige for forsvaret er forsvarsministeren, der bestemmer sammensætningen af hæren, søværnet og flyvevåbnet i overensstemmelse med, hvad folketinget har bestemt i forsvarsforliget. Under sig har forsvarsministeren forsvarschefen, der har kommandoen over hæren, søværnet og flyvevåbnet. Ud over Forsvarskommandoen er der syv andre niveau 1 myndigheder, der er direkte under Forsvarsministeriet (se side 25).

3FAKTA OM FORSVARET

Hærens Operative Kommando Søværnets Operative Kommando Flyvertaktisk Kommando

FOrSVArETS TRE VÆRn

4 FAKTA OM FORSVARET

Hæren har fokus på internationale missioner, og hovedparten af forsvarets udsendte er fra hæren. Til gengæld er det ikke længere hærens primære opgave at forsvare Danmark mod en invaderende fjende, da ingen lande i nærheden truer Danmark. Det betyder, at hærens soldater skal kunne udsendes over hele verden, hvilket stiller store krav til, at udrustningen er moderne, og uddannelsen er i top. Politiet og redningsberedskabet kan få støtte fra hæren, hvis en alvorlig ulykke eller katastrofe rammer Danmark.

Søværnet har i de senere år gennemført en modernisering. Flåden har fået større og mere moderne skibe, der kan operere overalt på verdenshavene. Enhederne bliver jævnligt sat ind i kampen mod pirater og i andre internationale operationer. Søværnet løser også en lang række nationale opgaver. Det gælder redningstjeneste, overvågning og beskyttelse af havmiljøet, assistance til skibstrafikken i danske farvande

og støtte til politi- og toldvæsen. Søværnets enheder støtter Grønlands og Færøernes Kommando med udøvelse af suverænitetshåndhævelse, søredning, fiskeriinspektion og søopmåling.

Flyvevåbnets fly, helikoptere og radarer kan både bruges na-tionalt og internationalt. På internationale missioner kan flyve- våbnet både løse kamp-, transport- og overvågningsopgaver. Herhjemme er redningshelikopterne dagligt i luften i forbin-delse med søredning og patienttransporter. Flyvevåbnet laver desuden havmiljøovervågning og fiskeriinspektion fra luften og giver assistance til politiet med helikoptere. Flyvevåbnet støtter også Grønlands og Færøernes Kommando med overvågnings-fly. Flyvevåbnet overvåger det danske luftrum døgnet rundt og kan sende jagerfly i luften for at hjælpe civile fly eller imødegå terrorhandlinger.

5FAKTA OM FORSVARET

middeltung kampvogn lEOPARd 2A5Antal: 57Fart: 68 km/tBevæbning: 120 mm kanonSkudvidde: 3,5 kmVægt: 54 tonsBesætning: 4Aktionsradius: 520 km

Infanterikampkøretøj CV9035 (IKK)Antal: 45Vægt: 32 tonsBevæbning: Bushmaster III 35 mm maskinkanon, 7,62 mm maskingevær

Pansret mandskabsvogn m113Antal: A1: 170, G3: 246Fart: 65 km/tBevæbning: 12,7 mm maskingeværVægt: 9,2 tonsBesætning: 2 + 11Aktionsradius: 520 km

FOrSVArETS MATErIElGENSTANDE hÆREn



Pansret mandskabsvogn PIRAnhA III CAntal: 90Fart: 105 km/tBevæbning: 12,7 mm maskingeværVægt: 16,5 tonsBesætning: 2 + 10Aktionsradius: 800 km

mOwAg EAglE IVAntal: 91Fart: 110 km/tVægt: 7,2 tonsAktionsradius: 700 km

hIgh mOBIlITy mulTIPuRPOSE whEElEd VEhIClE (hmmwV)Antal: 22Vægt: ca. 5 tonsFart: 100 km/tBesætning: 4 + 1Bevæbning: 12,7 mm tungt maskingeværAktionsradius: 600 km

7FAKTA OM FORSVARET

mERCEdES-BEnz g270/g280CdIAntal G270CDI: ca. 500Antal G280CDI: ca. 200Derudover er der ca. 1500 stk. af den ældre GD 240/290Vægt køreklar: 2375 KiloAntal siddepladser: Op til 8 personer afhængig af opbygningAktionsradius: ca. 400 kmUdover basismodellen findes køretøjet blandt andet i en beskyttet udgave og en eskorteudgave.

Selvkørende haubits m109Antal: 12Fart: 56 km/tBevæbning: 155 mmSkudvidde: 18/24 km afhængigt af ammunitionstypeBesætning: 7Aktionsradius: 350 km

Pansret broslagningsvogn lEOPARd 1 BIBERAntal: 10Spændvidde: 20 mFart: 65 km/tVægt: 45,3 tonsBesætning: 2Aktionsradius: 520 km



Pansret bjærningsvogn wISEnT 1Antal: 11Fart: 65 km/tBevæbning: 12,7 mm maskingevær (OHW)Vægt: 52 tonsBesætning: 3

Pansret minerydnings Køretøj PnmIRKAntal: 2Vægt: 54 tonsFart: 65 km/tBesætning: 3rydningsfart: 2-5 km/trydningsbredde: 3,5 mBevæbning: 12,7 mm tungt maskingevær

mekanisk mine Rekognoscerings Rulle mmIRRAntal: 2Vægt: 17.5 tonsFart: 60 km/tBesætning: 2 rydningsfart: 5-15 km/trydningsbredde: 3,5 mBevæbning: 12,7 mm tungt maskingevær


9FAKTA OM FORSVARET

minerydningsplejl hydREmA 910mCVAntal: 16Fart: 30 km/tBesætning: 1rydningsfart: 0-3 kmrydningsbredde: 3,5 m

Pansret lastvogn, terræn, mAn SX45, 8X8Antal: 30Fart: 80 km/hOpbygning: KroghejsPansring: Førerhus permanent pansretVægt: 22,2 tonsBesætning: 2Aktionsradius: 400 km

lastvogn, terræn, mAn hX77, 8x8Antal: ca. 190Fart: 80 km/hOpbygning: Containerlad eller kroghejsPansring: Mulighed for eftermonteringVægt: 16-18,4 tonsBesætning: 2Aktionsradius: 400 km



Tung mortérAntal: 20 Kaliber: 120 mm

let mortérAntal: ca. 90 Kaliber: 60 mm

dysekanon m/85Antal: 774Kaliber: 84 mmVægt: 11 kiloMål: 0-2000 mInklusiv natsigte og afstandsmåler


11FAKTA OM FORSVARET

FOrSVArETS MATErIElGENSTANDE SØVÆRnET

Støtteskibe af ABSAlOn-klassenAntal: 2længde: 137,6 mBredde: 19,5 mDybgang: 6,3 mDeplacement: 6.300 tonsFart: 23 knob (ca. 43 km/t)Aktionsradius: 9.000 sømil (ca. 16.600 km)Besætning: 100 personer. Samlet kapacitet cirka 300 personerHelikopter: 2Indsatsfartøj: 2 Bevæbning: Harpoon sømålsmissiler, Sea Sparrow luftmålsmissiler, 127 mm maskinkanon M/02, 35 mm maskinkanon M/04, MU 90 antiubådstorpedo, 12,7 mm maskingeværl16 ABSAlON, l17 ESBErN SNArE

Inspektionsskib af ThETIS-KlASSEnAntal: 4længde: 112,5 mBredde: 14,1 mDybgang: 6 mDeplacement: 3.500 tonsFart: 21,5 knob (ca. 40 km/t)Aktionsradius: 8.500 sømil (ca. 15.700 km)Besætning: 60 personerBevæbning: 76 mm maskinkanon M/85, 12,7 mm maskingevær, Stinger, dybdebomberF357 THETIS, F358 TrITON, F359 VÆDDErEN, F360 HVIDBJØrNEN- lYNX-helikopter stationeret ombord



Inspektionsfartøj af Knud RASmuSSEn-klassen Antal: 2længde: 61 mBredde: 14,6 mDybgang: 5 mDeplacement: 1.720 tonsFart: 17 knob (31 km/t)Aktionsradius: 3.000 sømilBesætning: 18 mandSAr fartøj: 1Bevæbning: 76 mm maskinkanon M/85, 12,7 mm maskingeværP570 KNUD rASMUSSEN, P571 EJNAr MIKKElSEN

Standardfartøj af dIAnA-klassen Antal: 6længde: 43 mBredde: 8,2 mDybgang: 2 mDeplacement: 186 tonsFart: 18 knob (ca. 33 km/t)Aktionsradius: > 1.000 sømilBesætning: 9 mandBevæbning: 12,7 mm maskingeværP520 DIANA, P521 FrEJA, P522 HAVFrUEN, P523 NAJADEN, P524 NYMFEN, P525 rOTA



Inspektionskutter af AgdlEK-klassenAntal: 1længde: 31,4 mBredde: 7,7 mDybgang: 3,6 mDeplacement: 330 tonsFart: 12 knob (ca. 22 km/t)Aktionsradius: 3.525 sømil (ca. 6.500 km)Besætning: 14 mand Bevæbning: 12,7 mm maskingeværY388 TUlUGAQ

Patruljefartøjer af FlyVEFISKEn-klassenAntal: 2 længde: 54 mBredde: 9 mDybgang: 3,8 mDeplacement: 450 tonsFart: 30 knob (ca. 56 km/t)Aktionsradius: 2.400 sømil (ca. 4.400 km)Besætning: 19-29 personer afhængig af rolleBevæbning: Afhængig af rollenMinerydningsrolle: 76 mm maskinkanon M/85, 12,7 mm maskingevær. Fjernstyret dronefartøj til minesøgning samt fjernstyret undervandsdrone til mineuskadeliggørelseP552 HAVKATTEN (udfases 2011), P563 SØlØVEN (dykkerskib)



Standardfartøj mK I hOlm-klassenAntal: 6længde: 28,9 mBredde: 6,4 mDybgang: 1,8 mDeplacement: 98 tonsBesætning: 3 personer (kapacitet til 9)Fart: 12 knob (ca. 22 km/t)Aktionsradius: 1.200 sømil (cirka 2.200 km)A541 BIrKHOlM, A542 FYrHOlM, A543 ErTHOlM, A544 AlHOlM, MSD5 HIrSHOlM, MSD6 SAlTHOlM

minerydningsdrone Antal: 2længde: 18 mBredde: 4,75 mDybgang: 1,3 mDeplacement: 30 tonsFart: 12 knob (ca. 22 km/t)Besætning: IngenMrD 3 - 4



minerydningsfartøjer (mSF 1 - 4)Antal: 4længde: 26,5 mBredde: 7 mDybgang: 2,2 mDeplacement: 125 tonsFart: 12 knob (ca. 22 km/t)Besætning: Ingen

Kongeskibet dAnnEBROgAntal: 1længde: 79 mBredde: 10,4 mDybgang: 3,7 mDeplacement: 1.130 tonsBesætning: 55 mandFart: 14 knob (ca. 27 km/t)Aktionsradius: 3.860 sømil (ca. 6.600 km)

miljøskib af SuPPly-klassenAntal: 2længde: 55,6 mBredde: 12,3 mDybgang: 3,9 mDeplacement: 1.660 tonsFart: 12 knob (ca. 22 km/t)Aktionsradius: 3.500 sømil (6.500 km)Besætning: 16 mand A560 GUNNAr THOrSON, A561 GUNNAr SEIDENFArDEN



miljøskib SEA-TRuCK-klassenAntal: 2længde: 29,7 mBredde: 8,2 mDybgang: 2,3 mDeplacement: 247 tonsFart: 10 knob (ca. 20 km/t)Aktionsradius: 1.000 sømil (1.852 km)Besætning: 9 mand A562 MArIE MIlJØ, A563 METTE MIlJØ

Transportfartøj af SlEIPnER-klassenAntal: 1længde: 36,5 mBredde: 7,6 mDybgang: 2,7 mFart: 10 knob (ca. 20 km/t)Besætning: 7-9 mandA559 SlEIPNEr

Sejlskib af SVAnEn-klassenAntal: 2længde: 18,8 mBredde: 4,4 mDybgang: 2,4 mDeplacement: 32 tonsFart: 12 knob (ca. 22 km/t)Besætning: 4 + 6-8 kadetterY101 SVANEN, Y102 THYrA



Indsatsfartøj STOREBRO 90E Antal: 4 (+2)længde: 11,9 mBredde: 2,9 mDybgang: 0,7 mDeplacement: 8,2 tonsFart: 37 knob (ca. 69 km/t)Aktionsradius: under 100 sømil (185 km)Besætning: 3-4 mandlCP 1-4 samt SAr 1–2(SAR 1 og 2 indgår i flåden sammen med inspektionsfartøjerne af KNUD rASMUSSEN-klassen)

helikopter lynX (mK90B) Antal: 8længde, total: 15,24 mHøjde: 3,67 mrotordiameter: 12,80 mFart: 120 knob (ca. 222 km/t) Topfart: 167 knob (ca. 309 km/t) rækkevidde: max. 384 sømil (711 km)Besætning: 2-3 mandBevæbning: 12,7 mm tungt maskingevær


KOmmEndE EnhEdER - SØVÆRnET


miljøfartøjer af mIlJØ-101-klassen MIlJØ 101-102 MIlJØ 103Antal: 2 1 længde: 16,4 m 16,38Bredde: 4,3 m 4,6 mDybgang: 1,9 m 0,65 mDeplacement: 16 tons 30 tonsFart: 15 knob (ca. 28 km/t) over 20 knob (ca. 37 km/t)Besætning: 3 3 (+ plads til fem)Y340 MIlJØ 101, Y341 MIlJØ 102, Y342 MIlJØ 103

Fregatter af IVAR huITFEldT-klassenAntal: 3længde: 138,7 mBredde: 19,8 mDybgang: 4,56/6,45 mDeplacement: 5.462/6.645 tonsBesætning: 101 personer, maksimalt 165 personerFart: 28 knob (52 km/t)Aktionsradius: ca. 9.000 sømil (16.600 km)Helikopter: 1Bevæbning: Harpoon sømålsmissiler, ESSM luftmålsmissiler, lockheed Martin multimissillauncher, 76 mm maskinkanon, 35 mm maskinkanon, MU 90 antiubådstorpedo, 12,7 mm tungt maskingeværF361 IVAr HUITFElDT, F362 PETEr WIllEMOES, F363 NIElS JUEl (fregatterne indføres i 2012-13)


FOrSVArETS MATErIElGENSTANDE FlyVEVåBnET

Alsidigt jagerfly F16 FIghTIng FAlCOnAntal: 30Besætning: 1 eller 2Fart: 2.148 km/tlængde: 14,32 mSpændvidde: 9,14 mHøjde: 5,01 mAktionsradius: 1.296 kmBevæbning: 20 mm maskinkanon, bomber, raketter og missiler

Mellemtungt transportfly C-130J-30 hERCulESAntal: 4Fart: 630 km/tBesætning: 3-4 mand længde: 34,36 mHøjde: 11,7 mrotordiameter: 4,04 mAktionsradius: 5.700 km

Let transport- og inspektionsfly ChAllEngER Cl-604Antal: 3Fart: 650 km/tBesætning: 2-3 mand længde: 20,9 mHøjde: 6,3 mSpændvidde: 19,6 mAktionsradius: 6.500 km



Rednings- og transporthelikopter Eh-101 mERlIn Antal: 14 Besætning: 4-5 mand (maksimalt 30 passagerer)Topfart: 309 km/t, gennemsnitsfart: 278 km/t længde: 19,53 mHøjde: 5,3 mrotordiameter: 18,6 mAktionsradius: 531 km

let observationshelikopter AS550 C2 FEnnEC Antal: 8Besætning: 2 mand Topfart: 287 km/t, gennemsnitsfart: 186 km/t længde: 10,93 mHøjde: 3,34 mrotordiameter: 10,69 mAktionsradius: 250 km

Skole- og forbindelsesfly T-17 SAAB SuPPORTERAntal: 27Besætning: 1-2 mandFart: 287 km/t, gennemsnitsfart: 186 km/t længde: 7 mHøjde: 2,6 mSpændvidde: 8,8 meterAktionsradius: 703 km



Stationær langtrækkende 3d radar SElEX RAT-31 dl Antal: 1Rækkevidde mod fly: 470 km x 30 kmAntennestørrelse: 81 m2Betjening: 8 mandSamlet vægt: 30 tonsMonteret i et 22 meter højt radartårn i Skagen

Stationær langtrækkende 3d radar mARCOnI S-723Antal: 1Rækkevidde mod fly: 400 km x 30 kmAntennestørrelse: 100 m2Betjening: 8 mandSamlet vægt: 30 tonsMonteret i et 20 meter højt radartårn på Bornholm



Kortrækkende mobil varslingsradar RAC-3dAntal: 6rækkevidde: 100 kmAntenne: Type 3D Planar Phased Array Betjening: 2 mandVægt: 10.000 kgKan flyttes med lastvogn og transportfly

Taktisk mobil langtrækkende 3d radar lOCKhEEd mARTIn TPS-77Antal: 2Rækkevidde mod fly: 470 km x 30 kmAntennestørrelse: 32 m2 Betjening: 6 mandSamlet vægt: 22 tonsKan flyttes med to C-130J fly, når den er blevet skilt ad


Personelkategori/værn g hæren Søværnet Flyvevåbnet Værnsfælles I altOfficerer 1.550 588 693 1.123 Befalingsmænd 2.566 769 1.068 650Konstabler 4.040 1.479 1.497 687Værnepligtige 1.770 153 100 6Civile 219 332 118 4.880I alt 10.145 3.321 3.476 7.346 24.288

Personeludviklingen i Forsvaret 2001-2011 ggggÅr 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 20

Antal 29.871 30.100 29.781 27.900 24.298 25.205 25.478 25.847 26.218 26.940 24.288

Note: Værnepligtige er talt med i statistikken som hele årsværk

24

FOrSVArETS PERSOnElRAmmE 2011


Forsvarets niveau 1 myndigheder er de myndigheder, der er lige under Forsvarsministeriet. Det drejer sig om Forsvars- kommandoen, Beredskabsstyrelsen, Hjemmeværnskomman-doen, Forsvarets Efterretningstjeneste, Forsvarets Auditørkorps, Farvandsvæsenet, Forsvarsministeriets Interne revision og Militærnægteradministrationen.

Birkerød Beredskabsstyrelsen

Forsvarets Interne RevisionForsvarets EfterretningstjenesteForsvarets AuditørkorpsHjemmeværnskommandoenKastellet

HolmenForsvarskommandoenChristianshavn

Farvandsvæsenet

SlagelseMilitærnægteradministrationen

NIVEAU 1myndIghEdER


Forsvarskommandoen er en styrelse under Forsvars- ministeriet. Det er en overordnet myndighed for 23.000 af forsvarets medarbejdere.

Forsvarskommandoen har ansvaret for den overordnede koordination og styring af forsvaret. Chefen for Forsvar-skommandoen er forsvarschefen. Forsvarschefen og hermed Forsvarskommandoen råder over en stab – forsvarsstaben – til at styre virksomheden ”fors-varet”. I praksis sker det i tæt samarbejde med de tre værns operative kommandoer og en række funktionelle tjenester, der har ansvaret for blandt andet personale, materiel og bygninger m.m.

Forsvarets øverste ledelse består af forsvarschefen og chefen for forsvarsstaben. Sidstnævnte er overfor forsvarschefen ansvarlig for, at kravene til forsvarets virk-somhed indfries, og at forsvaret anvender sine ressourcer bedst muligt.

ForsvarsstabenForsvarsstaben er opdelt i fire fagstabe, som støtter forsvarschefen og chefen for forsvarsstaben. Der er ca. 300 medarbejdere i forsvarsstaben fordelt på 60 pct. militære og 40 pct. civile stillinger.

FORSVARSKOmmAndOEn

26 26 FAKTA OM FORSVARET

HjørringForsvarets RegnskabstjenesteForsvarets Bygnings- ogEtabliissmentstjeneste

ÅrhusJoint Rescue Coordination Centre

(Forsvarets fælles redningscentral)

SkalstrupForsvarets Sundhedstjeneste

Ballerup Forsvarets MaterieltjenesteForsvarets Personeltjeneste

Jonstrup (Ballerup)Forsvarets Rekruttering

AvedøreForsvarets Koncernfælles

Informatiktjeneste

Holmen Forsvarets Mediecenter

Svanemøllens Kaserne Forsvarsakademiet

Forsvaret har seks funktionelle tjenester - Forsvarets Ma-terieltjeneste, Forsvarets Personeltjeneste, Forsvarets Byg-nings- og Etablissementstjeneste, Forsvarets regnskabstjeneste, Forsvarets Sundhedstjeneste og Forsvarets Koncern-fælles Informatiktjeneste. De funktionelle tjenester yder service til hele forsvaret og er dermed værnsfælles. Det samme gælder Forsvarsakademiet, Forsvarets Mediecenter og Forsvarets rekruttering. I Grøn-lands Kommando, Færøernes Kommando og Forsvarets Fæl-les Redningscentral samarbejder flyvevåbnet og søværnet.

MørkedalFærøernes Kommando

GrønnedalGrønlands Kommando

FÆRØERNE

GRØNLAND

VÆrNSFÆllES MYNDIGHEDEr I FORSVARET


Formålet med værnepligten er, at samfundet har en reservestyrke, der kan indsættes, hvis redningsberedskab og politiet har en meget mandskabskrævende opgave – f.eks. en naturkatastrofe. De værnepligtige trænes i håndtering af våben, men bliver ligeledes øvet i brand- og redningstjeneste og førstehjælp. Efter værnepligten kan de værnepligtige forlade forsvaret eller opnå ansættelse, hvis der er mulighed for det. Det kan eventuelt være i form af videreuddannelse inden for forsvaret. De værnepligtige udgør dermed et vigtigt rekrutteringsgrundlag for forsvaret.

For de fleste værnepligtige udgør værnepligten fire måneders basisuddannelse. For værnepligtige, der fortsætter i forsvaret, målrettes den sidste måned mod den efterfølgende reaktionsstyrkeuddannelse.

Tilsvarende målrettes den sidste måned af værnepligts- uddannelsen for værnepligtige, der ikke fortsætter i forsvaret, mod løsning af opgaver relateret til samfundets samlede krise- og katastrofeberedskab.Det er også forsvarets opgave at støtte kongehuset. Den løses blandt andet af værnepligtige. Det sker i Den Kongelige livgarde, i Gardehusarregimentets Hesteskadron og på kongeskibet

Dannebrog, hvor man er indkaldt henholdsvis otte måneder, tolv måneder og ni måneder.

Alle unge mænd indkaldes til Forsvarets Dag, som tidligere hed session. Alle unge kvinder inviteres til Forsvarets Dag og har muligheden for frivilligt at melde sig til en af forsvarets basisuddannelser. På Forsvarets Dag gennemgår de unge en sundheds- og en intelligenstest. Desuden kan de få information fra rådgivere og se TV-indslag om forsvarets og redningsberedskabets uddannelser. Forsvarets Dag gennemføres i Høvelte, Slagelse, Fredericia, Herning, Aalborg og rønne.

Der gennemføres en midlertidig reduktion i værnepligts- indtaget i perioden 2011-14 ved en tilpasning til det aktuelle behov i forsvaret. Denne midlertidige tilpasning betyder, at der årligt indkaldes følgende antal værnepligtige i forsvaret:

• Hæren: ca. 4.100 værnepligtige. • Søværnet: ca. 400 værnepligtige.• Flyvevåbnet: ca. 300 værnepligtige.

VÆRnEPlIgTEn


Division: ca. 20.000 Brigade: ca. 4.500 Kampgruppe: ca. 1.000 Bataljon (fire kompagnier eller eskadroner): ca. 700Artilleriafdeling (fire batterier): ca. 660 Kompagni (tre delinger og en stab): ca. 130 Batteri (tre delinger og en stab): ca. 110Eskadron* (tre delinger og en stab): ca. 65Deling (tre grupper): ca. 35 Gruppe: ca. 10

* I kampvogns- og spejderenheder kaldes underafdelinger for eskadroner

Størrelsen af den enkelte enhed kan ikke angives helt præcist, da den kan variere afhængig af hvilken opgave, mandat eller udrustning enheden har. Når danske styrker er med i internationale operationer, øvelser eller decideret krig bliver underafdelinger sat sammen i bataljoner og brigader.

RegimentI Danmark er hæren også opdelt i regimenter. F.eks. Jydske Dragonregiment og Gardehusarregimentet. regimenterne er i dag garnisonsstøtteelementer, der står for pressekontakt, vagt og sikkerhedstjenste, velfærdstjeneste samt en række andre opgaver.

ENHEDErI hÆREn


Hæren bliver ledet af Hærens Operative Kommando på Flyve-station Karup.

hærens operative enheder består af:• Danske Divisionskommando i Haderslev• 1. og 2. Brigade i hhv. Haderslev og Slagelse, begge med

kamptropper fra Den Kongelige livgarde i Høvelte• Gardehusarregimentet i Slagelse og på Bornholm• Jydske Dragonregiment i Holstebro• Danske Artilleriregiment, Hærens Center for Ildstøtte, ISTAr

og CIMIC i Varde• Ingeniørregimentet, Hærens Center for Ingeniørstøtte og

CBrN i Skive• Trænregimentet, Hærens Center for logistik og MP i Aalborg• Telegrafregimentet, Hærens Center for Føringsstøtte og EW

i Fredericia• Det Danske Internationale logistik Center (DANIlOG) i

Vordingborg • Jægerkorpset i Aalborg

hertil er en række støttende myndigheder bl.a. • Hærens Officersskole i København • Hærens Kampskole i Oksbøl • Hærens Sergentskole i Sønderborg

Hæren består samlet af ca. 8.400 soldater, hertil kommer ca. 4.100 værnepligtige om året.

HÆrENSSTRuKTuR


I grove træk kan man sige, at hæren har soldater på tre forskel-lige uddannelsesniveauer – værnepligtige, soldater med reaktionsstyrkeuddannelse og professionelle soldater.

Værnepligtige får hærens basisuddannelse. Her får de en grundlæggende militær uddannelse, som giver dem evnen til at operere i hold af ca. 10 mand i et kampmiljø. Desuden får de nogle færdigheder, der kan bruges til at støtte redningsberedskabet og indgå i totalforsvaret.

Ved slutningen af hærens basisuddannelse får de værnepligtige tilbudt at fortsætte på hærens reaktionsstyrkeuddannelse, der uddanner soldater til internationale operationer. I otte måneder forbereder soldaterne sig på det arbejde, de skal udføre i eksempelvis Afghanistan eller libanon, hvorefter de udsendes i seks måneder.

Når soldaterne har været udsendt, har de to muligheder. De kan fortsætte som professionelle soldater i hærens operative enheder, eller de kan forlade forsvaret. De professionelle soldater kan med kort varsel udsendes i internationale operationer. Normalt udsendes professionelle soldater til internationale operationer én gang hvert tredje år.

HÆrENSuddAnnElSESSTRuKTuR


SkiveIngeniørregimentetHærens Center for Ingeniørstøtte og CBRN

AalborgTrænregimentetHærens Center for Logistik og MP Jægerkorpset

KarupHærens Operative Kommando

FredericiaTelegrafregimentetHærens Center for Føringsstøtte og EW Slagelse

Gardehusarregimentet2. Brigade (stab)

HøvelteDen Kongelige Livgarde

FrederiksbergHærens Officersskole

HolstebroJydske Dragonregiment

VardeDanske ArtilleriregimentHærens Center for Ildstøtte, ISTAR og CIMIC

HaderslevDanske Divisions Kommando

1. brigade (stab)

SønderborgHærens Sergentskole

VordingborgDet Danske Internationale Logistik Center

OksbølHærens Kampskole

RønneGardehusarregimentet(opklaringsbataljon)

KOrT OVErhÆREnS TJEnESTESTEdER Og SKOlER


Søværnet består af Søværnets Operative Kommando med to underlagte, maritime overvågningscentre, Søværnets Taktiske Stab, to eskadrer, Søværnets Frømandskorps med Søværnets Militærpoliti og minører samt to logistiske støttecentre. Desuden har søværnet en række skoler, hvor personellet bliver uddannet. Søværnets Helikoptertjeneste er under overflytning til flyvevåbnet.

De to største enheder i søværnet er 1. Eskadre og 2. Eskadre, der er baseret på flådestationerne i Frederikshavn og Korsør. 1. Eskadre har fokus på søværnets nationale opgaver i danske, færøske og grønlandske farvande. 2. Eskadre er internationalt orienteret og har fokus på egentlige kampopgaver. De skibe og besætninger, som søværnet kan udsende på internationale missioner, kommer primært fra 2. Eskadre, men også skibe

fra 1. Eskadre kan udsendes. Ud over skibe og besætninger kan søværnet også udsende kapaciteter fra øvrige operative enheder, herunder Søværnets Taktiske Stab, frømænd eller minører fra Søværnets Frømandskorps, militærpoliti eller værkstedsteams fra de operative logistiske støttecentre eller en helikoptergruppe.

1. Eskadre605 mand4 inspektionsskibe (THETIS-kl.)6 standardfartøjer (patruljefartøjer af DIANA-kl.)2 sejlskibe (SVANEN og THYrA)2 skolebåde (HOlM-kl.)2 miljøskibe (GUNNAr THOrSON-kl)2 miljøskibe (SEATrUCK-kl.)3 mindre miljøfartøjer (101-kl.)2 søopmålingsfartøjer (HOlM-kl.)2 inspektionsfartøjer (KNUD rASMUSSEN-kl.)1 inspektionskutter (AGDlEK-kl.)Kongeskibet DANNEBrOG

2. Eskadre520 mand 2 støtteskibe (ABSAlON-kl.)3 fregatter (IVEr HUITFElDT-kl.) er under indfasning. Den første leveres i december 2010.Modulær Minerydningskapacitet

SØVÆrNETSSTRuKTuR


HvimsSøværnets Havarikursus

Frederikshavn1. Eskadre

Søværnets Operative Logistiske Støttecenter FrederikshavnSøværnets Taktikkursus

Søværnets Sergent- og Grundskole Maritimt Overvågningscenter Nord

KarupSøværnets Helikoptertjeneste

ÅrhusSøværnets Operative Kommando

Flådestation Korsør2. Eskadre

Søværnets Operative Logistiske Støttecenter KorsørSøværnets Taktiske Stab

KøbenhavnSøværnets OfficersskoleSøværnets SpecialskoleSøværnets TeknikkursusSøværnets Dykkerkursus

KongsøreSøværnets Frømandskorps

Sjællands OddeSøværnets Våbenkursus

BornholmMaritimt Overvågningscenter Syd

KOrT OVErSØVÆRnETS TJEnESTESTEdER Og SKOlER


Flyvevåbnets ledelse sidder i Flyver-taktisk Kommando i Karup. Flyvevåbnet består af fem wings, tre flyvestationer, en række skoler, ra-darhoved Skagen og Bornholm samt Expeditionary Air Staff. De fem wings løser både internationale og nationa-le opgaver.

Fighter wing Skrydstrup 700 mand 30 F-16 Fighting Falcon jagerfly

Air Transport wing Aalborg 417 mand 4 Hercules C130J-30 mellemtungt taktisk transportfly 3 Challenger Cl-604 inspektionsfly

Expeditionary Air Staff 19 mand

helicopter wing Karup 623 mand 8 AS550 C2 Fennec lette observationshelikoptere 8 EH 101 Merlin redningshelikoptere6 EH 101 Merlin taktisketroppetransporthelikoptere 8 lynx skibsbaserede helikoptere

Air Control wing 373 mandMobile Air Control Centre 2 lockheed Martin TPS-77 taktisk mobil langtrækkende radar 1 stationær langtrækkende Selex rAT-31 Dl radar 1 stationær langtrækkende Marconi S-723 radar6 radar rAC-3D mobile kortrækkende varslingsradar

Combat Support wing 341 mandCombat CommunicationsMilitary Working DogsMedical SupportAerial Port Service

FlYVEVÅBNETSSTRuKTuR


Radarhoved Skagen

Flyvestation AalborgTransport Wing Aalborg

Flyvestation KarupFlyvertaktisk KommandoHelikopter Wing KarupCombat Support WingAir Control WingFlyvevåbnets Førings- og OperationsstøtteskoleExpeditionary Air Staff

Air Base SkrydstrupFighter Wing SkrydstrupRadarhoved

JonstrupFlyvevåbnets Officersskole

Radarhoved Bornholm

KOrT OVErFlyVEVåBnETS TJEnESTESTEdER Og SKOlER


NATO er en alliance af 28 uafhængige stater. Alliancen blev grundlagt i 1949, da 11 lande heriblandt Danmark underskrev Den Nordatlantiske Traktat. Medlemmerne i NATO har en fælles interesse i at opretholde fred og forsvare deres frihed gennem politisk solidaritet og et passende forsvar med henblik på at afskrække og om nødvendigt slå alle former for aggression imod dem tilbage.

NATO’s vigtigste formål er således at beskytte frihed og sikkerhed for alle sine medlemmer med politiske såvel som militære midler i overensstemmelse med principperne i FN-Pagten. Alliancen bygger på fælles værdier som demokrati, menneskerettigheder og retsstatsprincipper, og alliancen har siden sin oprettelse arbejdet for etablering af en retfærdig og varig fredelig orden i Europa.

NATO har i de senere år udviklet sig til at kunne operere globalt. Det er operationen i Afghanistan – ISAF – et bevis på.

Her leder NATO en multinational styrke, der kommer fra over 40 NATO-lande og partnerskabsnationer, der samarbejder med NATO. Det stiller store krav til uddannelse og materiel. Operationen i Kosovo, KFOr, er NATO’s næststørste i øjeblikket.

Hovedparten af de danske styrker i internationale operationer er udsendt i operationer under NATO ledelse.

NATO består i øjeblikket af USA, Canada, Storbritannien, Tysk-land, Frankrig, Spanien, Italien, Tyrkiet, Polen, Danmark, Norge, Holland, Belgien, Island, luxembourg, Portugal, Grækenland, Ungarn, rumænien, Bulgarien, Tjekkiet, Slovakiet, Slovenien, letland, Estland, litauen, Kroatien og Albanien.

HVAD ErnATO?


nATO Response ForceI 2002 besluttede NATO at oprette udrykningsstyrken – NATO response Force (NrF) – på 25.000 mand. Styrken har to formål. Første formål er, at den skal kunne rykke ud over hele verden med kort varsel. Opgaverne strækker sig fra katastrofehjælp til at være den første styrke, der bliver sat ind i et fjendtligt område. NrF’s andet formål er at være en motor i moderniseringen af NATO’s styrker.

Enheder, der deltager i NrF, skal være udrustet med materiel, der er let at transportere langt væk, og soldaterne skal desuden være klar til kampoperationer.

Hver sjette måned bliver hele styrken skiftet ud. Det betyder, at mange af NATO’s enheder kommer igennem det krævende uddannelsesprogram, der er adgangsbillet til NrF.

Her er en oversigt over de styrker, som Danmark har stillet til rådighed for NATO response Force siden 2008 og hvilke styrker, der skal deltage i den nærmeste fremtid.

nRF 10 (1. halvår 2008)En panserbataljon, en korvet, syv stabsofficerer til det øverste luftmilitære hovedkvarter i NrF og et civilt transportskib.

nRF 11 (2. halvår 2008)Et civilt transportskib, et minerydningsfartøj (Flyvefisken-klassen) og seks F-16 fly.

nRF 12 (1. halvår 2009)Et civilt transportskib og seks F-16 fly.

nRF 13 (2. halvår 2009)Et civilt transportskib, en del af det maritime specialstyrkebidrag, et kommandoskib (Thetis-klassen) og et logistisk støtteelement til chefen for NATO’s stående minerydningsstyrke.

nRF 14 (1. halvår 2010)Danmark er i spidsen for opstillingen af det landmilitære hovedkvarter, hvor Danske Division er kernen i hovedkvarteret. Hæren stiller med 840 mand, søværnet med 28 mand og flyvevåbnet med 51 mand til hovedkvarteret. Et civilt transportskib.

nRF 15 (2. halvår 2010)Kommandoskib (Absalon-klassen) og to skibe af Flyvefisken-klassen.

nRF 16 (1. halvår 2011)Fire F-16 fly.

nRF 17 (2. halvår 2011)Fire F-16 fly.


Fælles transportinitiativerEn forudsætning for, at NATO kan operere globalt, er at soldater og materiel kan blive transporteret i skibe og fly. Transport over lange afstande – strategisk sø- og lufttransport – er en dyr og krævende opgave, og derfor løser NATO-landene opgaven i fællesskab. I rammen af Movement Coordination Centre Europe har Danmark indchartret roll-on roll-off transportskibe samt tre transportfly. En del NATO-lande har benyttet disse transportkapaciteter inklusiv Danmark og Tyskland.

HVAD ErnATO?


Statistik over udsendt personel 20101/8 2010

nATO-operationerKosovo 153Afghanistan 750Irak 7Afrikas Horn (Esbern Snare) 142nATO i alt 1052KoalitionerUSA 6Irak 15Korea (UNMAC) 2Afghanistan 1Koalitioner i alt 23Fn-operationerlibanon 147Kosovo 1Afghanistan 1Mellemøsten 10Irak 2liberia 4Sudan 11Vestsahara 2Congo 1Fn i alt 178I alt 1.253


INTErNATIONAlEOPERATIOnER

FOrSVArSFOrlIGET2010-2014

2010 2011 2012 2013 201422.940 22.710 22.715 21.352 22.720

Forsvarsforliget er de midler, Folketinget afsætter til forsvaret. Her er en oversigt over de penge, som forsvaret får i årene 2010-2014. Tallene er angivet i millioner kroner:

Jf, forsvarsforlig af 24. juni 2009.

Forsvarsforliget indeholder en række justeringer og nye tiltag:• Etablering af den nye enhed Computer Network Operations• Etablering af en ny enhed til militær kapacitetsopbygning• Uddannelsesmateriel til de udsendte styrker• Ekstraordinær opfyldning af forsvarets lagre af ammunition og

reservedele• Sikring af tidssvarende og moderne etablissementer, uddannel-

sesfaciliteter og indkvarteringsforhold• Ekstraordinære udgifter til sikring af udsendt personel• Enheder til stabilisering, genopbygning og kapacitetsprojekter i konfliktområder

JuSTERIngER

• reduktion af antallet af kampvogne• Udfasning af søværnets FlYVEFISKEN-klassen• Overførsel af den skibsbaserede helikopterkapacitet til

flyvevåbnet• Hel eller delvis udlicitering af havmiljø- og isbrydningsopgaverne

• Reduktion af antallet af F-16 kampfly• Grønlands og Færøernes Kommando sammenlægges i en nordatlantisk kommando• Afhændelse af bygninger

nyAnSKAFFElSER

hæren• Ildstøttesystemer• Pansrede mandskabsvogne og øvrige pansrede køretøjer• radio- og kommunikationsmateriel• Ingeniørmateriel• Soldatens udrustning, herunder personligt

beskyttelsesmateriel

Søværnet• Mindre fartøjer og skibe, herunder slæbebåde,

målslæbefartøjer og dykkerfartøj• Våbensystemer og ammunitionsmateriel

Flyvevåbnet• Skibsbaserede helikoptere• Supplerende materiel til EH-101• radarer og kontrolsystemer• Kommunikations- og identifikationssystemer

I alt nyanskaffelser for ca. 3 milliarder kroner.


• Reduktion af antallet af F-16 kampfly• Grønlands og Færøernes Kommando sammenlægges i en nordatlantisk kommando• Afhændelse af bygninger

nyAnSKAFFElSER

hæren• Ildstøttesystemer• Pansrede mandskabsvogne og øvrige pansrede køretøjer• radio- og kommunikationsmateriel• Ingeniørmateriel• Soldatens udrustning, herunder personligt

beskyttelsesmateriel

Søværnet• Mindre fartøjer og skibe, herunder slæbebåde,

målslæbefartøjer og dykkerfartøj• Våbensystemer og ammunitionsmateriel

Flyvevåbnet• Skibsbaserede helikoptere• Supplerende materiel til EH-101• radarer og kontrolsystemer• Kommunikations- og identifikationssystemer

I alt nyanskaffelser for ca. 3 milliarder kroner.

grønlandGrønlands Kommando i Grønnedal er ansvarlig for al mi-litær aktivitet i og omkring Grønland. Opgaverne er bl.a. suverænitetshåndhævdelse, eftersøgnings- og rednings-operationer og fiskeriinspektion. Til løsning af disse op-gaver disponerer Grønlands Kommando over 1 inspektionsskib med helikopter og 2 inspektionsfartøjer, 1 inspek-tionskutter, lejlighedsvis et Challenger Cl-604 inspektions-fly samt slædepatruljen SIRIUS i Nordøstgrønland. Forsvaret har cirka 200 mand udstationeret i Grønland, inkl. skibs- og flybesætninger.

FærøerneFærøernes Kommando i Mørkedal er ansvarlig for alle forsvars-relaterede opgaver på Færøerne. Opgaverne er overvågning og suverænitetshåndhævdelse, eftersøgnings- og redningsopga-ver, fiskeriinspektion samt minørtjeneste. Til løsning af disse opgaver disponerer Færøernes Kommando over 1 inspektions-skib med lYNX-helikopter om bord og lejlighedsvis over et Chal-lenger CL-604 inspektionsfly. Forsvarets personel på Færøerne udgør i alt 18 personer. Hertil kommer skibs- og flybesætninger på i alt ca. 70 mand.

GrØNlANDOg FÆRØERnE


nyttige telefonnumre, web- og e-mail adresser i Forsvaret

Forsvarsministeriet 3392 3320 fmn.dk [email protected]

Forsvarskommandoen 4567 4567 forsvaret.dk [email protected]

Hærens Operative Kommando 9962 4970 forsvaret.dk/hok [email protected]

Søværnets Operative Kommando 8943 3099 forsvaret.dk/sok [email protected]

Flyvertaktisk Kommando 9962 4950 forsvaret.dk/ftk [email protected]

Forsvarets Materieltjeneste 7257 5999 forsvaret.dk/fmt [email protected]

Forsvarets rekruttering 4489 5000 forsvaretsuddannelser.dk [email protected]

Forsvarets Mediecenter 4567 4900 forsvaret.dk/fmc [email protected]

Forsvarsakademiet 3915 1515 forsvaret.dk/fak [email protected]

Forsvarets Personeltjeneste 3266 5000 forsvaret.dk/fpt [email protected]

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste 9924 1111 forsvaret.dk/fbe [email protected]

Forsvarets regnskabstjeneste 9924 1111 forsvaret.dk/frt [email protected]

Grønlands Kommando +299 691 911 forsvaret.dk/glk [email protected]

Færøernes Kommando +298 341 420 forsvaret.dk/frk [email protected]

Forsvarets Koncernfælles Informatiktjeneste 4567 7000 forsvaret.dk/fkit [email protected]

NYTTIGE KONTAKTErI FORSVARET


FORSVARSKOmmAndOEnDanneskiold Samsøes Alle 11434 København KTlf. 4567 4567

[email protected]

Documents

Marinehistorisk Selskab og Orlogsmuseets Venner - FAKTA OMmarinehist.dk/FOF/FaktaOmFSV-Okt2010.pdf · 2017. 11. 21. · dysekanon m/85 Antal: 774 Kaliber: 84 mm Vægt: 11 kilo Mål: