MARINEHISTORISKTIDSSKRIFT

29. årgang Nr. 2 - Maj 1996

MARINEIDSTORISKTIDSSKRIFT INDHOLD

Adresse: Artikler:ORLOGSMUSEETOvergaden oven Vandet 581415 København K.m: 31546363Fax . 31 542980Giro nr . 5 1876 13

Flådesamtaler i Holsten 1955.

Viceadmiral S. Thostrup 29

Fra Orlogsmuseets billedarkiv . 58

Boghjømet. 57

Generalforsamlingsreferat.Orlogsmuseets ModelbyggerIang. 56

Kong Hans lod bygge hovedskibe!

Ashjom Starcke 33

41

32

Forside:

Et firemastet dansk skib , træsnit fraLaurits Benedichts bog 1568.

Generalforsamlingsreferat.OrlogsmuseetsVenner/Marinehistorisk Selskab. 55

Norsk flådebesøg

Et orlogsskib fra Chr.d.IV's tid.

Ole Mortenson

Andet:

Tryk: ORLOGSMUSEET

ISSN 0106.5 122

ORLOGSMUSEETSMODELBYGGERLAUGAdresse: Orlogsrnuseet, se ovenfor

Redaktion:Jørgen H. Barfod (an sv.h.)

Lay-out:Mogens Dithmer

MARINEHISTORlSKTIDSSKRIFTudkommer 4 gauge årligt.Årsabonnement kr . 55 .­Enkelte numre kr. 15.-

Artikler og anmeldelser. der øns kesoptaget i tidsskriftet, sendes til oven­nævnte adresse. Sidste fris t for indle­veringaf stof er den IO. i månedernejanuar. april. juli og oktober.

Eftertryk er kun tilladt med tydeligkildeangivel se.

Alle henvendelser vedr. adres sefor­andringer, fejl ved bladets leveriugo.Ig. bedes rettet til Po stvæsenet.

Udgives af:

SelskabetORLOGSMUSEETSVENNER IMARINEHISTORlSK SELSKABAdresse: Orlo gsmuseet, se ovenfor.

Flådesamtaler i Holsten 1955Viceadmiral S. Thostrup

Ved årsskiftet 1995-96 bragte Berling­ske Tidende en stort opsat artikel - gen­taget med korrektioner den 2. januar1996 - om den danske stats beklageligeholdning efter krigen overfor den dansk­holstenske adelsfamilie Scheel-Plessen.Det fortælles heri, at nu afdøde lensgre­ve Carl Ludwig Scheel-Plessens danskegods Fussingø i Jylland blev beslaglagtaf staten i 1946 i medfør af en rigsdags­beslutning, ligesom det skete med andentysk ejendom her i landet. Lensgreven,der bl.a. også ejede godset Sierhagen iHolsten, og også bar tysk grevetitel,måtte i sin tid vælge tysk statsborger­skab som følge af tyske bestemmelser,men han viste fortsat en meget positivholdning overfor Danmark og under kri­gen også overfor modstandsbevægelsen .Samme holdning havde hans søn, greveCarl Scheel-Plessen, der gjorde tjenestesom tysk officer, men var knyttet tilmodstandsgruppen bag Stauffenberg­attentatet mod Hitler i 1944 . Forflyttelsetil Italien kort forinden reddede ham fraat lide sanune skæbne som flertallet afgruppen . I 1948 arvede han godset Sier­hagen - og ville have været arving tilFussingø . 1årene efter 1946 er der givetflere dispensationer fra rigsdagens be­slaglæggelsesbeslutning, men ikke for

Fussingø's vedkommende trods henstil­linger herom med henvisning til grevenspositive indstilling og handlinger til for­del for Danmark.

Den nævnte artikel fik mig til at mindesen rejse til Holsten i 1955 for at deltagei dansk-tyske flådesamtaler.

Dengang i den kolde krigs tidsalderhavde Atlantpagtens medlemmer efteren del forudgående forhandlinger netopindgået en aftale med Vesttyskland om,at dette land kunne tiltræde pagten ogoptages i NATO. Dette betød bl.a., at etvesttysk forsvar omfattende hær, flådeog flyvevåben skulle opbygges som endel af N ATO-forsvaret.

Kun ti år efter krigen s afslutning varder endnu mange friske mindelser om defem forbandede år, og mange danske be­tragtede udsigten til et forsvarssamar­bejde med Tyskland med kølighed. Ud­viklingen havde ikke desto mindre storbetydning for Danmark, thi med en nytysk hær indenfor NATO ville mulighe­derne for et kraftigt forsvar af den jyskehalvø øges , og et tilskud af vesttyskeflådestyrker ville forbedre søforsvaret iøstersoen betragteligt.

I den danske søværnskommando varder en naturl ig interesse for så tidligt

29

som muligt at få kendskab til tyske ma­ritime synspunkter og hertil hørendeplaner for den nye vesttyske flådes sam­mensætning og omfang. Genopbygnin­gen afden danske flåde efter ødelæggel­sen i 1943 var kommet godt igang, om­end forsvarslovene af 1950-51 ikkerummede nogen detaljeret flådeplan.Men søværnskommandoen havde pågrundlag af den teknologiske udviklingog tilgængeligt erfaringsmateriale frakrigens operationer fastlagt sin målsæt­ning. Det skulle efter denne tilstræbes atopbygge en til vore farvande egnet ogvåbenmæssigt balanceret flåde af fre­gatter, torpedobåde og kystundervands­både samt mineskibe og minestrygere,d.v.s. enheder, som med deres forskelli­ge våbensystemer og udstyr kunne støt­te og supplere hverandres indsats . Medhenblik på det fremtidige samarbejdemed tyskerne, som nu tegnede sig, varman naturligvis ud fra en realitetsbe­tragtning også interesseret i at sonderemulighederne både for udveksling aftekniske oplysninger og for afholdelse affælles øvelser.

Efter Vesttysklands formelle tilslut­ning til NATO den 5. maj 1955 blev dermellem den danske militære efterret­ningstjeneste og vedkommende tyskeinstans truffet aftale om, at en dansk ogen tysk marinedelegation skulle mødesi Tyskland i sommerens løb for at ud­veksle synspunkter om forhold af fællesinteresse og gensidigt orientere hinan­den. Den danske delegation kom til at

30

Viceadmiral S. Thostmp.fotograf eret i J967.

bestå af chefen for forsvarets efterret­ningstjeneste, oberst Hans Lunding somrejseledersamt fra søværnsstaben kom­mandør Aage Linde og mig. Rejsenfandt sted i sensommeren 1955 og fore­gik i første omgang med tog til det end­nu af krigshandlinger prægede Ham­burg for overnatning. Vi fra søværnethavde endnu ikke fået kendskab til rej­sens endemål udover, at vi skulle til etmøde på et gods i Holsten . 1 Hamburgsluttede Lundings kontaktmand, den ty­ske oberst Achim Oster sig til vort sel­skab. Han var søn af den kendte oberst

Hans Oster, der blev henrettet for delta­gelse i attentatet mod Hitler i juli 1944.Oster fortalte, at vi sku lle videre til god­set Sierhagen, hvor vi ville møde to ty­ske søofficerer, og han oplyste, at vorvært, grev Carl Scheel-Plessen, der varen ven afham, i sin tid havde tilhørt denmilitære opposi tion mod Nazi -regimet.

Tidligt den følgende morgen fortsatterejsen pr. auto nordpå til Sierhage n iHolstens ostlige del, ca . 30 km fra Lu­beck. Vi blev her venl igt modtaget afden 40-årige greve og grevinde Ani ta, etelskværdigt og ku ltiveret par, som ud­tal te glæde ove r at kunne stille møde­værelse til rådighed for os .

Straks efter traf vi de to tyske søoffi­cerer kapitån zur See Zenker , en alvorligog lidt indes luttet person, og fregatten­kapitån Gerlach, der var mere åben ogdesuden en smule ilter , men begge me­get samarbejdsinteresserede. Vore sam­taler fandt sted på engelsk i en af slottetshyggelige saloner, og fra dansk side ori­enterede vi om vore erfarin ger fra NA­TO-samarbejdet og om søv ærnskom­mandoen s konce pt for flådens ud vik­ling. Lige ledes kunne vi give oplysni ngom en del materielle enkelthede r, derfandtes af betydning. De tyske planerfor flådens struktur forekom os umiddel­bart ret ambitiøse, hvad enhedernes an­ta l angik, hvilket vi dog ikke tilkende­gav . Men det var interessant og tilfreds­stillende for os at konstatere en hoj gradaf ensartethed i koncepterne for flåder­nes samme nsætning, idet man også fra

tysk side anså en balanceret flåde aflet­te enheder for den rette losning. En dvi­dere var der enighed mellem os om atanbefale overfor de nation ale myn digh e­der, at der sogtes oprettet en fonnalise ­ret sam arbej dsordning.

l forts ættelse af en frokostpause toggrev Scheel-Pl essen os på en kø returrundt på det over 3000 tonder landstore, veldrevne gods i den sm ukke ost­holstenske natur. På turen blev første­hånds indtrykket af grevens kultiveredepersonlighed bekræftet, og un der samta­lerne noterede vi os med interes se, athan diskret tilkendegav oprigtig stol thedover sine danske familieforbindelser.Både Selsø og Salto godser blev om talt,men taktfuldt undlod han at nævne Fus­

smgø.Efter yderligere et par timers drøftel ­

ser sluttede opholdet på Sierhagen meden lille, hyggelig middag i en af slottetsmindre, men, som det viste sig, specielttil lejligh eden valgte saloner, hvor isæret meget stort maleri tiltrak sig opm ærk­somhed. Under konversationen blevhverken politiske eller militære emnerberørt, men i en lille tale bekræftede gre ­ven, at han og grevinden følte sig be­ærede over, at det var blevet dem betro­et at huse vort møde. Om dette sagdehan, at omend han ikke havde kendskabtil de drøftede emner, så mente han, atdelegationernes art tydede på , at der vartale om en kontakt med fremtidigt sam­arbejde for øje. Idet han derefter pegedepå det store maleri, der foresti llede kong

31

Christian IX i dansk generalsuniform,udtalte han, at han under dette billedeønskede held og lykke for det fremtidigesamarbejde.

Efter middagen tiltrådte vi hjemrejsenmed følelsen af, at vi under det interes­sante ophold på Sierh agen fik etablereten god kontakt til repræsentanter forden fremtidige tyske flåde,og at vi hjem­bragte mange nyttige oplysninger. Des­uden havde vi mødt tyske personlighe­der, som efterlod et meget positivt ind­tryk - til forskel fra den opfattelse viunder krigen havde dannet os.

Devidere tjenstl ige kontakter foregiki første omgang gennem en maritimplanlægningsstab i NATO-regi med sta­tion i Kiel, og senere blev samarbejdetudbygget under enhedskommandoen forDan mark og Slesvig-Holsten, der blevetableret i 1962. Indenfor den nye tyskemarine blev der iøvrigt oprettet to kom­mandoområder: et for Nordsøen og etfor Østersøen. Deres første chefer blevkontreadmiralerne Zenker og Gerlach ,der på disse poster bidrog til at virkelig­gøre, hvad samtalerne på Sierhagen togsigte på.

Norsk flådebesøg.

l dagene 1.-6. august 1996 gæ­stes København af et marinehi­starisk interessant fartøj . Det erden norske marines HlTRA, op­rindelig bygget i USA som letubådsjage r. Skibe af denne typeblev skænket til den norske ma­rine. der gennemførte dramati­ske ture mellemShetland og dennorske ky st under 2. Verdens­krig. Opgaven var at bringeagenter og militært udstyr tilNorgeog tageflygtninge retur tilShetland. Deraf tik skibene tilnavnet "Shetlandsbussen". 1 1982 blev HITRA fundet imeget ringe tilstand og er siden da blevet restaureret til sit oprindelige udseende. HlTRAtilhører det norske Marinemuseum i Horten og er under den norske flådes kommando.Efter København sejler HITRA til Århus, Ebeltoft og Frederikshavn.Togtet er kommet i stand på foranledning af selskabet Danske Tordenskiolds Venner isamarbej de med den Kgl. norske Ambassade.

32

Kong Hans lod bygge hovedskibe!Asbjørn Starcke

Hans (1455-1513) blev konge af Dan­mark år 1481. Som ældste søn af Chri­stian l. var han allerede fra barneårenepåvirket af faderens interesse for ogforståelse af, hvor betydningsfuld entroværdig orlogsflåde er for at vindeindflydelse og få en magtposition for etlille land som Danmark. Men kongHans ville mere end det, han ville haveen imponerende orlogsflåde. I hele re­geringsperioden bygger han støt og ro­ligt videre på det fundament, hans farha vde efterladt til ham . Det bliver tilfødselen af "Den kongelige danske Or­logsmarine", uden et egentligt fødselsår,endsige dag , kan fastlægges. Først i1500-tallet træ ffer han den store beslut­ning, at der skal bygges orlogsskibe afen aldrig for set størrelse. De skal ind­rette s til udelukkende krigs brug, det vilsige uegnede som koffardiskibe i fredsti­der. Det var et helt nyt synspunkt, lige­som det var nyt, at der skulle bygges forkronens regning.

l begyndel sen af l5 00-tallet forsøgermange europæiske sømagter sig med atbygge krigsskibene st ørre end traditio­ne lt, Herved vover de sig ud i tekniskset ukendt land , men krigs skibet bliveri disse år formet, som de groft sagt fort­sætter med at blive bygget de kommen-

de 400 år med naturl ige mindre forbe­dringer hen ad vejen . Hvor de andrelande forsigtigt kun bygger et skib idenne første periode, er kong Hans deneneste, der bygger 2 lige efter hinanden.De bliver benævnt hovedskibe, og detførste bygges i Sønderborg tæt ved destore skove i Slesvig og Holsten . Skibetnavngives ENGELEN.

ENGELEN deltog som admiralskib islaget ved Bornholm mod hanseatemesflåde den 9. august 1511. Mon det såikke er meget rimeligt at antage, ENGE­LEN i hvert fald var færdigbygget iSonderborg i 1510? Ingen kender i dagnøjagtig størrelse eller mål på dette før­ste hovedskib, men Arild Huitfeldt oply­ser 1599, at det var på 400 læster. Dacommercel æsterne varierede i størrelseefter tid og sted, der kunne være storeforskelle, så er denne oplysning kun ret­ningsgivende. En hollandsk oplysningfra 1514 omtaler en besætning på 500mand ombord i ENGELEN.

Den bedste sammenligning med kongHan s' to hovedskibe, gøres med kongHenry 8.s første oceangående orlogs­ski b MARY ROSE, der blev bygge t iPortsmouth i 1509-1 1. I 1536 blev detombygge t til at bære 91 kanoner, idetkastellerne for og agter blev gjort større .

33

AfARl· ROSE. Illustration iA nthony's Roll, illustreret skibsliste fra 15-16.

MARY ROSE ligger nu i Portsmouthsom museumsskib og har følgende di­mensioner: længde 130 fod = 39,6 me­ter , bredde 45 fod = 13,7 meter og de­placement 700 tons. Skibet er byggetsom en fire-mastet carrak med 3 gen­nemgående dæk plus yderligere 2 dæk ifor- og agterkastellet. Kort tid efter af­sejling fra Portsmouth for at deltage i etsøslag mod de franske, vælter det om påsiden og synker hurtigt den 19. juli1545.

34

Årsagen til MARY ROSEs forlis kanikke med sikkerhed forklares. Vejrfor­holdene var fine, men der kan have lø­bet en høj, tung dønning ind fra Atlan­terhavet. Skibet fonnodes at have væretoverlastet, (eks. var der 700 mand om­bord, og det er i hvert fald mange i detskib . Kanonportene på underste dækvar ikke lukkede i det fine vejr! Det erogså nærliggende at forestille sig, at det34 årgamle træskib efterhånden har fåeten stor kølbugt, måske kølsprængning;

den tunge dønn ing kan have fået skibettil at lække kraftigt, og denned foranle­diget negativ stabilitet.

Er det nu urimeligt at forestille sig,ENGELEN allerede ved søsætningenhar fået en stor kølbugt, og derfor alle­rede fra begyndelsen har lækket megetunder sejlads? Det er jo første gang,man bygger et så stort træskib i Dan­mark, ja, sandsynligvis i Europa, og alleved, store træskibe far en kølbugt . dervokser med årene. Det er aldrig lykke­des skibsbyggerne af større træskibe atafhjælpe denne kalamitet:

Kong Christian 2. efterfølger sin far år1513, og hans interesse for orlogsflådenvar bestemt ikke mindre end faderensvar . Derfor er det meget generøst, athan i 15 14 låner ærkehertug Karl detprægtige, skrækindjagende ENGELE Nsamtidig med, at han bejler til søsterenElisabeth. Kong Christian 2. far sin Eli­sabeth, men Karl beholder ENGELEN,som er med i hans flåde, da han i 15 16sejler til Spanien for at blive konge der.Kan kong Christian 2. måske have vur­dere t ENGELEN mindre værdifuld forham, end man umiddelbart skulle tro?Denne mistanke vil jeg senere vende til­bage til.

Forst antog man , at MARIA blevbygget på kong Hans' nye værft ved En­gelborg, der blev anlagt på Slotø i Nak­skov fjord, men nu anses det for overve­jende troværdigt, at skibet blev byggetpå Holmen i København. Mesterskib­bygger Hans, også kaldet Johan, kan

have været den samme, som byggedeENGELEN i Sønderborg, og MARIAhar nok været lidt større. 1 hvert fald no­get større end MARY ROSE ! Det harnok taget fire år (1510-14) at byggeMARIA, og det har været en særdelesbekostelig affære. Alle i Danmark harvære t bekendt med det, ligesom vi nuom dage er godt orienterede om de storebrobyggerier. Fra år 1513 har kongChristian 2. fulgt dette byggeri med storintere sse på nærmeste hold, MARIAskulle jo være fundamen tet for styrkenog slagkraften i hans nybyggede storeorlogsflåde.

MARIA bliver krigsudrustet i 1517og er med som hovedskib (måske ad­miralskibl, da kong Christ ian 2. sejlermed flåden på togt mod Stockholm . An­grebet mislykkes, hvorefter skibeneslandsknægte hærger og brænder i skær­gården deromkring. På hjemrejsen måflåden have mødt dårligt vejr, og MA­RJA søger nødhavn ved Reval. Vi ved,at Søren Nordby på Visborg Slot i okto­ber forsyner kongens store skib MARIAmed proviant, mens det lå ved Reval,det nuværende Tallinn.

Året efter i 1518 forsøgte kong Chri­stian 2. sig igen med flåden mod Stock­holm, men det ender med en våbenstil ­stand, og kongen sejler atter tilbage modDamnark. Hvis kong Christian 2. igenhar opholdt sig ombord i MARIA, lige­som året før, har han faet en endnu meredramatisk oplevelse, en begivenhed,som jeg mener et par kunstnere har be-

35

skrevet med kalkmalerier i Ebeltoftkirke og Udbynedre kirke. Hjemrejsenfinder sted om efteråret, og flåden bliveri Østersøen fanget af en storm, MARIAlider havari og må søge nødhavn vedRevalligesom i 1517, men denne ganger det alvorlige skader.

Kalkmaleriet i Ebeltoft viser MARIAunder forhaling. Ankergrejerne er tyde­lig vist til de mindste detaljer, endog bø­jerebene er grundigt gengivet. Kunst­neren beskriver sømandsarbejdet præ­cist, det styrbord anker (tøjankeret) lig­ger langt forude med træk på ankertros­sen, det bagbord anker (dagligankeret)ligger helt inde under stævnen på MA­RIA, og trossen er kort; det er med an­dre ord lige før, det bliver løftet op ogbjærget om bord. Båden foran skibethar en streg agterud, meningen med denmå være, at den er ved at udlægge et nytvarp. Der er noget krimskrams inden­bords i båden, det må forestille trosse­kvaljen og varpankeret. Hvorfor harman i 1521 valgt at vise MARIA undervarpning i Ebeltoft Kirke? Maleriet vi­ser også, at stormasten er knækket ogmuligvis er det samme tilfældet medfokkemasten . Jeg mener, MARIA visesunder forhaling ind til sikker vinterhavnved Reval, en begivenhed alle i Dan­mark har kendt til på det tidspunkt.Medvirkende til at vælge orlogsskibetMARIA som udsmykning i den nyekirke (1520) kan også være selve navnetMaria, den katolske gudsmoder. Måskeendelig for at vise kong Hans taknem-

36

melighed for, at han i 1506 på Kaløstadfæstede Christoffer af Bayerns be­nådningsbrev af 1433.

MARIAs havari og langvarige opholdved Reval i 1518-19 kan beskrives , somjeg nu gør det, men det kan ikke bevi­ses.

Ligesomjeg mener, at ENGELEN fiken udpræget kølbugt allerede ved søsæt­ningen, så menerjeg det samme har væ­ret gældende for MARIA. Under stor­mene i Østersøen, både i 1517og 1518,har MARIA lækket kraftigt, pumpernehar haft svært ved at holde trit med detindtrængende vand. Skibets stabilitet erblevet forringet faretruende , og kongChristian 2. har f"aeten alvorlig for­skrækkelse ved at opleve, at hans stolt­hed, hovedskibet MARIA er særdelessårbart overfor vejrguderne. Han harværet så skræmt, at han helt sikkert harbedt til sin Gud i alles påsyn . Grundetslingerragen knækker stormasten, ogandre havarier , som vi ikke kender til,opstår. Det lykkes at sejle skibet ind tilRevalog sikkerovervintringshavn , hvordet kan blive repareret. Skibets bygme­ster, Hans sendes til Reval for at foreståreparationerne. Der er blevet kalfatret,hvor det har været muligt. Stormastenvar i 5 stykker hvoraf et i fuld længdeomkring 120 fod ~ 37,5 meter. Et sålangt stykke tømmer kunne man ikkefremskaffe, hverken i Reval eller Dan­zig , mester Hans må klare sig med atsurre masten sammen af flere korterestammer, hvilket igen viser, at man er

Kalkmaieri i Ebel toft Kirke, visende et firemastet skib, der tilsyneladende varpe." ind til kysten.Foto : Lennart Larsen.

ude i noget uprøvet. En så lang mast eralt for sårbar, den bliver stærkere ved atblive bygget op af flere kortere stænger,som det da ogs å bliver sæd vane frem­over.

Under varpningen ind til vinterhavnenhar man åbenbart mistet et eller flereankre, i hvert fald bliver der bestilt etnyt smedet i Dan zig. Det vejer 12 skip­pund (1920 kg) og afsendes fra Danzi gden 28 marts 1519.

Endelig, da det først er blevet rigtigforår omkring begyndelsen af maj , fin-

der man det forsvarligt at sejle MARIAfra Reval til København for den endeli ­ge reparation. Under alle omstændighe­der har det været et stort præstigetab forkong Christian 2., at hans og flådensstolthed har vist sig sårbar under sejladsmed alvorlige skavanker. Der er sikkertblevet givet nogle gode forklaringer forat holde kendsgerningerne skjulte for defleste .

Det er påfaldende og virker ikke tilfæl­digt, at et antal østjyske kirker indenfortidsrummet 1520-23 vælger at få malet

37

-- - - - . - - - - - - -

Kal kmaleri j Udby nedre Kirke, der sandsynligvis er AIARlA med kong Christian 2. ombord.Foto: Lennart Larsen.

firemastede orlogsskibe, og 2 af dissemalerier viser det havarerede MARIA.

38

Man mener, kalkmalerie t i Udbyned­re Kirke forestiller MARIA i havsnød.

Midtskibs ser man den knæ lende kongebede til sin Gud om frelse. Kirkens ud­smykning skal være bekostet af Christi­an 2., - hvorfor det? Er det ikke nærlig­gende at gå ud fra, at kong Christian 2.i efteråret 1517 eller 1518 har fået sigen alvorligforskrækkelse ombord i MA­RIA, og kun Guds nåde har frelst ham .Maleriet viser stormastens havari detal­jeret, og det er malet omkring 1520.

Den 13.april 1523 gik kong Christian2. med sin dronning Elisabeth og 3 børnombord i kravellen LØVEN (LEON) ogafsejlede fra København med så mangeaf flådens skibe, som han havde nået atfå udrustet. Kongen flygtede fra Køben­havn og Danmark til Nederlandene,medbringende Mor Sigbrit samt "altgods , penge, klenodier, bly, kobber ogalt som er på slottene i Kobenhavn ogKalundborg". Den flåde, han flygtermed, er på 16-18 orlogsskibe, inklusiveflådens stolthed MARIA, 120 knæg teog det dobbelte antal bådsfolk.

Det er virkelig bemærkelsesværdigt , atkongen installerer sig ombord i det langtmindre skib LØVEN, han kunne havevalgt hovedskibet MARIA Men kongener sikkert blevet klog af skade gennemegne erfaringer, han ved, det kan værelivsfarligt at sejle over Nordsøen medMARIA Eskadren møder hurtigt storm­vejr i Skagerak, og et antal skibe, heri­blandt LØVEN, bliver presset ind underden norske kyst, hvor de kun med nødog næppe undgår at forlise. Eskadren ernu splittet og samles først igen omkring

den I. maj i den hollandske havnebyVeere. OmMARIA er det oplyst, at denløb ind i dyndet ved Annoyen i Zeelandog fik en læk, men dog senere kunneredde sig ind til Veere.

Den forklaring er nok blot en historie,der er opfundet til lejligheden for atskjule de faktiske kendsgerninger . Mitbud er, at der ombord har været dygtigesøfolk, der med vilje grundsætter detkølsprængte MARIA på ufarlig hav­bund for i ro og mag at lænse skibet foralt for meget indenbords vand og tætn ede værste lækager, der er opstået undersejladsen over Nordsøen. Først da der erfred og ro på havet, og pumperne kanklare de indtrængende vandrnasser, fort­sæ ttes rejsen frem til bestemmelsesste­det Veere, hvor man ikke fortæller deimponerede tilskuere, at det store skibegentlig er et vrag, uanvendeligt til sej­lads over storre afstande.

Nu hedder det sig, at kong Christian2. vil sælge MARIA for at skaffe pengetil et togt hjem til Danmark for at gen­vinde kongemagten. Hvorfor dog sælgeMARIA? Det er ulogisk! MARIA skulledog være det bedste kort på hånden tilet sådant krigsspil. Sandheden er noksnarere, at kongen nu er helt overbevistom, at MARIA ikke har en jordiskchance mere, for at krydse Nordsøen engang til, - derfor vil han sælge MARIA!Mesterskibbygger Hans vurderer på op­fordring sit eget mesterværk til en værdiaf50.000 gylden i almindelig handel ogvandel, selv om han ved, at skibe t på det

39

nærmeste er værdiløst. Der melder sighurtigt flere kompetente købere, men defalder næsten liges å hu rtigt fra igen. Deopdager selvfølgelig ved første syn, atdet er et vrag, de er i færd med at køb e.Til sid st er det en åbenbart naiv køb­mand, Auguste Centurion fra Genu a,der går til biddet og køber det værdil øseskib til en pris under IO % af vurderin­gen. Hvilken glæde han far af sin udgiftpå4.700 gylden, findes der desværre in­gen op lysninger om. Vi ved ikke en­gang , om skibet bliver gjort sødygtigtog i stand til at afsejle fra Veere. Men vived, at det tog næsten 2 år at sælge etunikt orlogsskib for en latterlig lav pris .

Det førstbyggede af de to hovedskibeENGELEN læser vi om, at det i 1516sejler til Spanien med ærkehertug Karlsflåde i anledning af hans kroning tilkonge af Spanien . På delle tidspunk t erENGELEN 6 år gammelt med en ud­præget kølbugt, hvis jeg har ret i mintese om disse første danske hovedskibe.

40

( hvert fald hører vi ikke mere til delleimponerende skibs bedrifter. Der verse­rer et forlydende om, at ENGELEN ud­brændte et stykke tid efter ankomsten tilSpanien. Hvis forlydenet er rigtigt, kanvi vel formode, branden er påsat medvilje, fordi det har været kølsprængt pådelle tidspunkt.

Til slut viljeg overlade det til læserensvurdering, om de her beskrevne tolknin­ger er så vægtige, at man kan tillæggedem en rimelig sandsynlighed.

Litteratur.

Jergen H. Barfod: "Bå dens fødsel", Mari­nehistorisk Selskab. 1990.

Bernt Kure: "Historien om fregatten Jyl­land" , Ho st & 5011.199 5.

Niels M. Probst: Et rekonstruktiousforscg afhovedskibel MARIA Arti­kel i Marinehistorisk Tids­skrift nr. 2, 1990 .

Asbjørn Starcke: "Tvende store skibe".SKALK nr. 6 , 1995 .

Et orlogsskib fra Chr.d.IV's tid.Ole Mortens an

I Den kgl. Kobberstiksamlingen på Sta­tens Museum for Kunst befinder sig etgammelt kobberstik som viser et stortskib. Det store og detailrige stik harlænge været kendt og er blevet brugtsom illustration igen og igen . 1historie­bøgerne ses det oftest gengivet somChr. d.IV's orlogsskib "Tre Kroner",hvormed han i 1606 sejlede til London.Detteanføres hos Knud Klem, af SvendEllehøj i Politikens Danmarkshistorieog mange flere og senest i kataloget"Chr.d.IV og Europa" udgivet i kon­gens jubilæumsår 1988. Andre forskerehar dog stillet sig yderst skeptisk overfor dette og ydermere betvivlet stikketstroværdighed. Er det et fantasiskib , etguddommeligt skib til kongens ære??(I )

Poul Eller skri ver i sin bog : Historiskikonogr afi: "Det er karakteristisk forbilleder som kilder , at man står overfordem med en større usikkerhed end over­for tekster". Ikke desto mindre er billederværdifulde kilder til fortiden, men dereskildeværdi må an alyseres.

Robert Morton Nanee, en af grund­læggerne afdet siden så ansete engelsketidsskrift "Mariners Mirror", var enihærdig analytiker af billeder af skibe.

Han og de øvrige skribenter i tidsskriftetbrugte billedanalysen til at forfølge detmål, at nå til større klarhed over udvik­lingen af sejlskibet gennem tiden . 1 de­res bestræbelser på dette inddrog de etbredt spekter af europæiske skibsbille­der. Heller ikke danske billeder undgikderes opmærksomhed og i 1913 skrevMorton Nanee om netop dette kobber­stik som han havde set i Liitkens bog:Vor Sømagts Historie: "(The) print byK.M oller on p. 3I I, is of a great man·of-war ofdate e.1610 .....Her very ela­borate and earefully drawn rigging fol­lows very closely the engraving of agreat ship of 1594 , after Barentsoen,with modifieations that bring it up todate . This rigging is unfortunately theonly part ofthe print tha t is clear .....Theoriginal print may be known to some ofour members, if so, a large and clear ,photograph of it would , I am sure bemueh appreeiated by all students ofoldshipping, coming as it does between thebefore mentioned Barentsoen pietureand those of the Navire Regale by Hon­dius and of the Sovereign by Payne."(2)

1overensstemmelse med Robert MortonNanees metode, analyse ud fra det vi

41

:1; r nl.1 \ , . ~ ~

{."t .~l Ft.'ti.l ffa:;r.J.JtI ..~u :~.)..". - '.':': :: :1. 1".Ul-l.,l .l 1"Clllut:1t r. "

Kobberstikket ifu ld størrelse,forneden detlatinske digt .

43

kan se, lad os gå videre hvor han slap ogse nænnere på kobberstikket. Stikket erudateret og fartøjet unavngivet. Trykfor­matet er 57, I x 66,5 cm. Vi ser et stortfirmastet fartøj under sejl på et oprørthav. Der er skyer på himlen, men solenstråler dog bag skyerne. I baggrunden tilhøjre ses i det fjerne seks skibe og tilvenstre endnu to skibe.

Først til skroget. Det er kravelbygget,ses glat. Det har desuden agterspejl - etlillespejl nær vandet. Forude løber skro­get op i en krum stævn . Der er tre dæk,og skandækket ses tydeligt som frem­spring i skroget. Dækkene er batteri­dæk, et trosse- og sejldæk samt øverstedæk også kaldt overløbet. Fartøjet har etforkastel med et dæk samt et agterkastel ,der er i to etager. Imellem for-og agter­kastel er en bro - en såkaldt kobrygge .Tilsammenudgør for- og agterdæk samtkobryggen så at sige skibets fjerde ogøverste dæk. Agterkastellets bagersteforhøjning har tårnagtige opbygningermed åbninger og herunder er det forsy­net med et galleri der fortsætter rundtagter. Stævnen har påbygget en langgalion der afsluttes med en galionsfigur.To ankre som er surret langs skibssidenog en kranbjælke med blok til at katteankret ses tydeligt. Et mindre anker - etdræg - hænger for nokken afbovsprydetog ankerkæden dertil er surret til under­siden af bovsprydet. øverst på agterka­stelleter opsat en stor agterlanterne - ensåkaldt kampagnelanterne. Den blevbrugt til at holde skibene sammen omnatten , når de sejlede i følgeskab .

44

Rejsningen består affire master samt etmeget langt og svært bovspryd , der forenden har en lillelodret mast. Efter bov­sprydet følger fokkemasten , stonna­sten, mesanmasten og bonaventurerna­sten. De tre førstnævnte master har alleto mærs , mens den lille bonaventure­mast kun har et. Den stående rigningbestår af stag og vant , der afstøtter ma­sterne henholdsvis langskibs og tvær­skibs. Det sværeste tovværk er hoved­tovet, som fra storemærs er strakt fremtil foden af fokkemasten . Denne er af­støttet fremad ved stag fra henholdsvistoppen og foden af topstangen samt etkraftigt tov fra fokkernærset til bov­sprydet. Agterud går nogle bardunersom slutter i hanefødder på henholdsvishovedtov og storemærsestag. De trestørre master er alle tredelte jvfr. mær­sene . Stormasten er ligesom fokkema­sten afstøttet af tre stag nemlig hoved­tovet og to stag som går fra stortoppentil foretopmærs og fra storetopmærs tilforemærset. Mesanmasten har tilsva­rende tre stag, hvoraf det fra mesantop­mærset er fastgjort med hanefødder tilstorvantet. Bonaventuremasten har kunet enkelt understag. ABe master ogstænger har vanter, der er fastgjort tiltaljereb . Disse har dråbefonnede jom­fruer. Storeundervant har I I tove, mensstoretopvant kun har 3 tove. Under- ogmærsevant er forsynet med vævlinger tilat gå til vejrs i, mens topstængernes ogbonaventuremastens vant ingen væv­linger har. Man bemærker, at fokke­masten står længst muligt fremme og

."" '~.... \

• ..: 0.°:. , . ,:; . •, •.

~~-ti~(~~,~i~,~~.~

Baren/soens sl ik afet firemastet ams terdomsk skib, da leret 159-1.

hælder lidt fremover, mens stormastener sat agten for midtskibs og har en lethældning agterover.

Der er sat 4 sejl, men skibet kan ialt føre12 sejl. Sejlene på bovspryd , fokkemastog stormast er alle trapezforrnede, så­kaldte råsejl , mens sejlene på mesan ogbonaventuremast er trekantede. De kal­des latinersejl. Råsejlene er med råbåndbundet til ræerne - en rå for hvert sejl.Latinersejlene er bundet til lange skråt-

stillede rundholter. Disse er i et heltstykke - ikke laskede. Forfra er sejlenesnavne - øverst på bovsprydet - boven­blinde, under bovsprydet blinde, på fok­kemasten nedefra fok, foremærs, fore­topsejl, på stormasten storsejl, store­mærs og storetopsejl, på mesanmastenmesan og mesantopsejl. på bonaven­turemasten bonaventuresejl og bona­venturetopsejl. Fokken er forsyne t meden såkaldt bonnet - et stykke af sejletder kan fjernes, når det blæser hårdt og

45

Kobberstik Il . år og angivelse afkunstner g engin:t efter The Great Age 0/Sa il, visende eng elskgaleon "Ark Royal", bygget 15-15. Interessant og bemærkelsesværdig i denne forbindelse t'r de fin:pagodeagtige tårne. Rigningen er identisk med det danske orlogsskib fra Chr. d.lr '~t; tid bortset fr aut bovsprydet er mere rejst og saVf1er bovenblindvn samt at bonaventurama sten mungler et latiner­topsejl.

det er nødvendigt at mindske sejl. Påstikket ses endvidere det løbende gods :brasere, skedetove. buliner, givtove ogtoplenter. Fokkehalsto vene og store­halstovene er meget svære - de sidst­nævnte hæn ger ned fra det fastgjortestorsejl. Kun faldene er det vanskeligt atse.

Ang ående sejlføringen er den yderstplausibel - vinden er agterlig, frisk tilkulings tyrke, hvorfor topsejlene ikke

46

føres. Begge forsejlene. som trækkergodt fremad med agterlig vind, er satmen ikke blinden, der ligger i læ af dis­se. Storsejlet er heller ikke sat, da detville tage vinden ud affokken . Til gen­gæld kan skibet så føre mesan, hvilketletter styringen ved kursændring. Meddenne rigni ng og sejlføring kan fartøjetbetegnes som tilhørende typen skib - el­ler som en sejlskibssømand omkring1900 ville ha sagt - det er en fuldrigger!

Bestykningen består på underdækket af10 x 2 kano ner samt 2 kanoner i agter­spej let. På øverste dæk ses 10 x 2 ka­noner af mindre kalibe r. I forkastelletses I kanon , rimeligvis har der været 2kanoner, idet den styrbords ikke ses, dasynsvinklen er lidt agtenfra. lait føres 44kanoner, Kanonerne var i Chr.d.IV's tidslanger og kartover - hele og halve. For­uden kartover medførte danske orlogs­skibe ogs å stenmørsere, falkonetter,skærmbrækkere og basser. (3) På stik­ket ses også ildvåben anbragt oppe ifore- og storemærs i alt 12 stykker, sik­kert beregnet til under nærkamp at be­skyde fjendens dæk med kardæsk.

Stikket viser også skibets besætning.Bådsmændene d.v.s. skibet s matroserses i forskellige meget realistiske situa­tioner. Nogle er gået til vejrs i rignin ­gen, andre bemander mærsene. Enmand er helt oppe i stormastens flag­stang. Han klarnrer sig til stangen oghamrer et spir i flaget. Forude rider ensømand overskrævs på bovsprydet. Haner ved at efterse en blok. Ved falderebs ­trappen midtskibs henter en mand enpøs vand hjulpet af kammeraterne ogsiddende på ankret forretter en andensin nødtørft. Beklædningen er ens oggiver bådsmændene et nisseagtigt udse­ende. Den ses at være sko, strømper,knæbukser, busseronne og en strikkethue af frygisk tilsnit. På galleriet,stående i en prædi kestolslignende ud­bygning, er en mand ved at lodde dyb­den, mens en anden ved siden af er pa-

rat til at give lodskuddets resultat videretil en mand som sidder i tårnet , tæt vedrorgænger og navigatører.

Oppe på kobryggen og på for- ogagterkastellet halvvejs skju lt afskanse­klæderne står alle soldaterne klar. Det erbøsseskytter med jernhatte på hovedetog musk etter i hænderne - ingen pikerses, for hvad skal man bruge dem til tilsøs! Devar jo beregnet til at holde rytte­riet på afstand. Men et par partisaner til­hørende underofficerer samt 3' faner bå­ret af fændrikke r med blod hat og fjerkan observeres . Også høvedsmandeniført rustni ng og hjælm og med dragetsværd ses agterude neden for trappen tilagterkas tellets øvre del. Her står trom­peterne - de blæser - joh skibet er klar tilkamp .

I et solidt tov slæber storbåden agter­ude. Den slæber i kort tros se, hvilket erdet bedste i merllobende so, så undgårman at den skærer ud. Båden tager enoverhaling, slæbetrossen er slæk og for­ude står et par mand klar med bådsha­ger for at støde fra, hvis båden skullefinde på at løbe op i agterenden af ski­bet. Det er såvel en ubehagelig som enfar lig situation for de 8 mand ombord.Båden er kravelbygget og armeret medto små kanoner forude og nogle sving­stykker. Den har en mast med stagfokog smakkesej l med fast spry dstage.Skibsbåden var uundværlig og den blevoftest slæbt agterude . Såvel orlogsskibesom koffardiskibe lå så godt som altidfor anker og det var skibsbåden derklarede forbinde lsen til land. I kampens

47

Detalje af kobberstikket ­starbådenpå slæb med denombord værende besætning.Bemærk også ornamenter­ne på selve ski bet - herun­der r igels fo rskell ige vd­benskjolde.

hede var skibsbåden de druknendes red­llIng.

Udsmykningen er overdådig. Desværrekan vi ikke se farverne på skibet men dehar sikkert været livlige. Allerforrest sesgallionsfiguren, en løve, og på toppen afdenne et tyrkerhoved. Udskårne hav­mænd med hjælm og skjold og tyrkeremed tmban, alle i dobbelt størrelse, vog­ter over skibets for- og agterkasteller,

48

også skanseklædningen er udskåret. Ag­terkastellet er et skue af renæssancensornamentik, halvsøjler og udskæringermed beslagværk og bosser, udskårneansigter og figurer. Imellem tårnene seset felt bestående af 15 våbenskjolde.Andre steder på agterkastellet ses ma­lerier af slagscener til søs og til lands.Med til stadsen hører skanseklædernesom ses på lønningen samt klæderne påmærsekurvene. Man fristes til at tro at

ornamentikken er overdrevet, men serman på samtidige malerier af engelskeorlogsskibe,feks. "Prince Royal" er dergod overensstemmelse.

Flagene er et kapitel for sig. Fra alle ma­stetoppe føres rektangulære flag. Medundtagelse afflaget på stortoppen somhar dannebrogskorset er dugen vandret­stribet. Denne type genfindes også pånokken aflatinersejlenes ræer. Under defleste flag vajer meget store vimpler. Iflaget på stortoppen såvel som skan­seklæder og mærsekurvsklædet samt ibådens flag ses Chr.d.Ivs kronede mo­nogram. Flag og vimpler er dekoreretmed våbnene for alle kongens forskel­lige riger og lande. Gøsen allerforresthar en sol, yderligere ses ikke. Fortop­pen de tre kroner (Sverige) og vimplenløve og hjerter (de goters) , stortoppenhar de tre løver (Danmark), vimplen ioval krans en løve med økse (Norge).Mesanen viser lindormen (de venders)og den tilhørende vimpel lammet medkorsfane (Gotland), på latinertopråen toløver (Slesvig), på latinermesanråensvane med krone (Stormam) og der­under vimpel med ovalt skjold med tobjælker (Oldenburg), bonaventure­masten viser flag med ridder til hest(Ditmarsken), latinerråen flag med korsi ovalt skjold (Delrnenhorst), herunderen vimpel hvor kun en sol ses. Fra hvertaf tårnene vajer et flag - kun på det enese våbnet et skjold med takket bort(Holsten).Endelig ses på forreste tårn etflag med ovalt tomt våbenskjold. lait ses

Detalje ofkobberstikkct - en bådsmand besørgersin nodtarfl siddende på et anker. Stede/fimge­rede sammen med galionen som bådsmændenestoilet .

13 våbenskjolde .Rigsheraldikken optræder også på ag­

terkastellet. Heraf ses at der mangler tovåben i flagene - det er dem vi ikke kanse - nemlig en kronet klipfisk (Island)og en ørn (Øsel). Alle våbnene kanidentificeres som tilhørende rigsvåbnet ­bortset fra det tomme ovale våben somforbliver en gåde.

Der kan ikke herske tvivl om, at denperson som har fremstillet billedet aforlogsskibet har haft et endog særdelesgodt kendskab til søen. Mange detaljer

49

viser dette. Søfolkenes påklædning foreksempel. I en sømandsgrav på Sval­bard er fundet en frygisk strikket huemage til den vi ser bådsmændene iførtpå stikket. Den uniformsagtige påklæd­ning bevidnes af de skriftlige kilder. Inovember 1598 betilte kongen hos sinskræder Ernst Møller bådsmandsklæd­ninger til en rejse kongen skulle fore­tage i foråret. Der skulle indkøbes for300 rigsdaler engelsk klæde og hvertfart øj skulle have sin farve. (4) Sving­kanonenerne i båden svarer til fund ogandre samtidige gengivelser og så vide­re . (5) Der er derfor ingen grund til atbetvivle, at såvel skrog som rigning,sejlføring, udrustning og bemanding ersøgt korrekt gengivet. Dette er ikke etfantasiskib . Det er et af Christian d.IV'sorlogsskibe!

Hvad er det for et orlogsskib og hvornårer det fra? Skibets flag med de kongeligemonogrammer viser kun , at det er fraChr.d.Ivs tid, men hvornår inden forhans lange regeringsperiode 1588­1648?

Ud fra den almindelige udvikling afskrog og rigning kan vi allerede sigenoget. De forholdsvis høje kasteller ogkobryggen er gammeldags træk - derpeger mod 1500-årene. "Wasa" fra1628 havde kun et lavt forkastel. Delange gallerier som løber omkring agter­enden er også karakteristiske for slut­ningen af 1500-tallet. I 1620-erne varde afskaffet at dømme efter samtidigeudenlandske og danske billeder. Sær-

50

præget er udformningen med de fire tår­ne på agterkastellet, men nogle lignen­de tårne ses på billeder af engelske or­logsskibe fra omkring 1600. Ser vi pårigningen er typen med fire master medtopsejl og med latinersejl på de to ag­terste brugt i store skibe i sidste del af1500-årene og begyndelsen af 1600­årene. Bl.a. har Laurits Benedicht i sittryk "Søekortet" fra 1568 gengivet ensådan firemaster. Et af de sene eksemp­ler på denne rejsning er den ovennævnte"Prince Royal" bygget 1610. Brugen aflatinermesan oph ørte omkring 1650,men endnu tidligere - omkring 1630 ­indførtes i stedet for latinertopsejl etmesanråtopsejl. Et gammelt træk er bo­netten. Den blev brugt på de største sejl- d .v.s . storsejl og fok - et stykke op i1600-årene. Bovenbiinden er derimoden nyhed. Den dukkede op omkring1590 i engelske og hollandske orlogs­skibe. Også brugen af kranbjælker tilankrene er en nyhed - introduceret om­kring 1600. Skibet er derfor daterbartmed en byggedato imellem ca.1595 ogca.1 615.

Med liensyn til heraldikken brugte dedanske konger Frederik d.Il., Christiand.IV og Frederik d.m segl med et cen­tralskjold med de tre løver omgivet af etantal mindre skjolde. Frederik d. Il hav­de II mindre skjolde, Christian d.IV 13og Frederik d.m 15 skjolde. Christian d.IV tilføjede lammet med korsfanen forGotland og en ørn for Øsel. Den op­træder første gang i 1596 og Frederik

d.ID. supplerede med en drage for Born­holm og en isbj ørn for Grønland . (6)Paradoksalt nok voksede ant allet afvå­benskjolde, mens riget skrumpede. He­raldikken kan ikke hjælp e os nærmereen datering end pos t 1596, ant e 1648 .

Hvad er det for et skib?Da stikket er sti let til kongen må detfonnodes at dette særlige skib er kon­gens flagskib eller livskib . Men hvilket?H.D.Lind har i sin bog Kong Kristianden Fjerde og hans Mænd, 1889 angivetkongens mange rej ser og de ski be hanbrugte som flagskib e. 1596 -1598 var"Josaphat" kongens livskib. I perioden1599-1606 var det "Vic tor". I 1606 toghan det nybyggede "De tre Kroner" pårejsen til London , men kongen synesikke at have været tilfreds med detteskib. Ligesom sine foregærigere i sam­me størrelse, 1500 engelske tons, varden åbenbart en dårlig sejler. I 1607 gikrejsen med "Gi deon" til Stavange r,1610 benyttede han på en rejs e til Oslo"Argo'' , som blev hans foret rukne skibi de følgende år. I 16 12 un der Kalmar­krigen var han dog atter om bord i "Vic­tor". Derefter blev den nybyggede "Pati­entia" i 1617 livskib.

Der er ikke meget der taler for at detportr ætterede ski b er "De tre Kroner".Dette store skib havde 72 kanon er. "Jo­sapha t" vides at have hafl 52 stykker,"Patientia" 54 stykke r, "Gideon" bygget1585 blev aldrig livskib og havde kun30 stykker, "Argo" fra 1600 havde 54stykke r, mens "Victor" ifølge Palle Lau-

ring havde 44 stykker, præcis det talman kan regne sig frem til på stikket.Meget tyder altså på, at det afbildedefartøj må være "Victor" ogikke "De treKroner". (7)

"Victor" var bygget i 1598 af denskotske skibsbygger Robert Peitersson.Kølen var strakt i 1596/7 ved Haders­lev. Master blev hen tet i februar 1598.Det blev afleveret i juni samme år. Kon­gen havde i øvrigt et prakti sk forhold tilsine orlogsskibe. Selv hans livsk ib "Vic­tor" var eksempelvis ikke for godt til atbl ive sendt på en rej se til Sp anien i1602 med en tømmerlast. "Vic tor" skul ­le inden rejsen udtakles og udmonterespå koffardivis samt forsynes med bov­porte . Ladningen skulle indtages iDrammen. Returl asten var utvivlsomtvin og salt.

Hvem har lavet billedet og i hvilkenanledn ing??

Teksten lyder:

AD DNUM CHRlSTlANUM IV SEP­TEMTRl ONlS REGEM POTENT1S­SIMUMTil den guddommelige Christian denFjerde- Nordens mægtigste konge

Maxime rex, cui sæcla parem vix prisc atulere,store konge, hvis ligef ordums århun­dreder næppefrembar

51

Vix norunt hæc nostra; o laude excel-. .

sror omru(og) dette vort næpp e kender : o dusom er mere fremragende end enhverros,

Accipe quam ferimu s dementi fronteCARINAMmodtag med mild mine skibet som vif rembærer

Particulam gaza, qua Danica Regiosplendeten lille del afden skat, ved hvis hjælpdet danske kongerige stråler

Atque sua extendit, iuxtaque statiua tu­eturog Ildstrækker sine besiddelser og ilige gradforsvarer sine f aste besiddel­ser

Hanc tibi debemus. Tibi Nereus æquoris

'psedet skylder vi dig. Selveste Nereus har

Arctoi imperium, et stabiles donavithab enas,givet dig magt over Nordhavet ogfastetojler

Quas neu sors : neu vis, neu ulla abole­uerit ætassom hverken skæbnen, vold eller lIogentid har kunne afskaffet.

I nede rste højre hjørn e læses :

52

Chri stian Mollerinuenit & delineauit LD.S.Christian Mol/erfandt på det og J.D.S.tegnede det.(8)

Hvilken begivenhed er dette kobberstiklavet til? Teksten er en hyldest til Nor­den s mægtigs te konge Chr.d .IV. oghans søherredømme symboliseret ved etsærligt skib - nemlig det gengivne. Un­derstregningen af det nordiske pegermod tiden før den store europæiske krig- trediveårskrigen. Anledningen kunnevære kongens sejlads til London - menhvorfor er der da ingen hentydninger iteksten til dette? En anden anledningkunne være afslutningen af Kalmar­krigen 1613- der understregede kongensmagt i Norden, en krig hvor Danmarkdominerede på havet takket være eneffektiv og god flåde. Men der er helleringen hentydninger til sej ren over sven­skerne. En tredie anledning kunne værekongens hjemkomst fra sit togt til Nord­kap i 1599. Her er en bemærkning iteksten, nemlig "Arctoi imperium" ­magten over Nordhavet og det var jolige præcis det som ekspeditionen i1599 gik ud på at demonstrere. Hval­fiskene som ses i havet peger i sammeretn ing . Flåden der sejlede til Nordkapbestod af8 orlogsskibe. Kongen var ombord i "Viktor". Agten for det flagsmyk­kede skib ses 6 skibe - foran 2 - måskeer skibene til højre kongens flåde ogmåske er de øvrige et par af de skibe,som flåden var sendt op for at visitereog beslaglægge i Nordhav et? Endvidere

er ordspillet om forrige århundreder ogvort en angivelse af, at året 1600 måvære passeret.

Hvem var Christan Møller og hvem var\.D .S.??

Digteren Christian Møller var ikketilknyttet flåden - datidens sofolk var ik­ke stærke i latinen - og der er intet mari­timt islæt i teksten. Den er i sin svul­stige form og essens det gængse for ti­den og for den lærde og adelige verden shyldest til monarken. Sandsynligvis varChristian Møller en akademiker -måskeen teolog, der optrådte som lejligheds­digte r. Kendes en sådan? En ChristianMøller var rigtignok uddannet på Kø­benhavns Universitet, og han blev i1630-erne indskrevet ved universiteteti Oxford. En anden person - eller måskeden sanune - en student ChristianMulænus blev i 1612 indskrevet i ma­triklen . Han var fra Odense. (9)

Af tidens få kendte grafikere be­skrevet af Jørgen Sthyr passer initi­alerne \.D .S. kun til Jan Dircksen, enindvandret kobberstikker, som ogsåstod for stikket Hafnia Metropolis fra1611. Her signerer han: Iohan Dircksenscul. Jan Dircksen var formentlig af ne­derlandsk herkomst, men kom til Dan­mark fra Hamborg og opholdt sig i åre­ne efter 1610 i København . Han havdedog fortsat bopæl i Hamborg, hvor søn­nen Dirck blev født 1613 . Siden flyttedefamilien til København. Han døde i1618.

Det forekommer usandsyligt at en stu­dent og lejlighedsdigter som ChristianMøller eller en tilrejsende kobberstikkersom Jan Dircksen kan have været initi ­ativtagere til trykket. Nej , der må havestået indflydelsesrige personer bag.Hvem ønskede at hylde kongen i 1612eller 1613 ved at forære ham et stik afflagsk ibet fra hans ungdoms eventyr­rejse til Nordkap? Sikkert en eller flereaf de ombordværende adelsmænd, derdengang havde fået et nært forhold tilden unge konge. Bemærkelsesværdigt erdet , at flere af skibskammeraterne påtogtet med "Victor" i 1599, senere ind­tog de højeste stillinger og forblev kon­gens bedste venner og trofaste tjenere.Mest fremtrædende blev Mogens UlfeId,der var rigsadmiral fra 1610 til sin dødi 1616. Han afløstes af en anden "vic­torianer" nemlig Albert Skeel der be­klædte embedet til 1623 . Andre blevlensmænd. Sivert Grubbe i det fedeMa1møhus len, Joakim Biilow på Kron­borg og senere Vordingborg og KnudAxelsen Gyldenstjerne på Hald. Monikke trykket er blevet til på disse adels­mænds initiativ som en hyldest og erin­dring til kongen som atter opholdt sigombord i "Victor" midt under en uaf­sluttet og vanskelig krig . Det harmone­rer godt med den høje standard i gengi­velsen af skibet, for er der noget en sø­mand ikke bryder sig om - og sømanddet var kongen - så er det at se sit skibsjusket eller forkert gengivet - den slagser kun for ignorante landkrabber.

53

Konklusionen er at stikket er et skibs­portræt af "Victor". Det er formentligblevet til i 1611 eller 1612 inden fredeni Knærød i jan.1613 . Det er udført afJan Dircksen som opholdt sig i hoved­staden og var en kapabel kunstner medkendskab til søvæsen og sejlads og til­lige havde "Victor" at tegne efter samtdeltagere i togtet at referere til vedrø­rende rejsen. Billedet er i høj grad brug­bar kulturhistorisk dokumentation.Gengivelsen af skibet er ikke målrnæs­sigt korrekt, men det giver et autentiskbilledeaf en dansk orlogsmand omkring1610. Med sin detailrigdom er dette stikpå højde med de bedste af datidens ne­derlands ke, franske og engelske skibs­gengivelser og en god kilde til vor egensøfartshistorie og den europ æiske med,hvilket Morton Nance indså allerede i1913.

H.D.Lin d: Ræs Kristian den Fjerde og hansmæn d p å Brem erholm. opr. 1889.genoptryk Kobenhavn 1974.

Vilhelm Lorenzen . Chr. d.Iv's byenlæg. Kobenhavn1937.

Ole Mortcnson: Rcaæssæcecs fartoj cr, Rudleebin g1996.

Nicis Probs: Nordeuropæisk spæneopslagningi 1500- og 1600-tallct , MartimKætekt XVI. s. 742. Kob enhavn1993.

Jørgen Sthyr : Daisk Grafik 1, 1500- 1800, Va-"r­løse 1970 gccoptryk.s. 60.

Lco Tundrop : Svensk agent ved Sundet 162 1­1626, Århus 1971.

Trykte kilder:

C.F. Brick a m.fl.: Kancelliets Brevbeger 1551-1 645 ,Kbbvn .1885-1968.Sivert Grubbes dagbog, Deaske Magasin 4 Række, il1873 s.367-384.Jenas Charisius (157 1-16 19) dogbog over Chr. d.Iv'srejse til de norske kyste- er trykt i Joh an Schlcgcl:Sammelung zur danisdie Gcscaidnc, Første bind,fjerde del , s. 45-90 , trykt Kobenhavn 177 3.

Litteratur:

Sven d Ellchoj :

H.f. Garde:

H.F. Garde:

Poul BredoGnmdjean :

Basil Gr ccnhill:

Knu dKlc:m:

Bjørn Lcndsrem:

54

PolitikensDunmarkshistorie Bd.7.Kobenhavn 1964.Den denske sømagts historie153 5-1 700, Kob enhavn 1861

Efterretninger om den danske ognorske Sccmagt, Kbhvn 183 2.

Det deeske rigsv åben. Kobenhavn1926.Tbe evolution ot thc Snilingsaip1250-1580, keynote studies fromth c Mariners Mirror , Crnway U.K. 1995 , side 219.Skibshyggeriet i Danmark og Her ­tu gdcmmemc i 1700-årcn c Bd.1,Kob enhavn 1985.Rcgalskeppcr W3S3 från borjun ti11slutet, Stockholm 1980, s.15 ff.

Noter:

( I) se eksempelvis Niels Pr obst op .eit. s. Io(2) Grccnhill cp.cit. s.219.(3) H.F. Garde 1832 op.cit . s.75 .(4) se Kan celliets Brevbeger . Dov.1598(5) se Landsrem op.cit. 5.9.(6) Grcndjcen cp. cit . 5.151.(7) Tan drap op.cit . s.4 5 1 skriver, at i 1624 havde

"Victor" 24 stykk er og 100 bådsmænd, m ens"Pat icntia" nu sattes til 42 stykker og 300 båds ­mæn d Soertil leriøs ud vik ling gik hastigt i be­gyadelsen af 1600-tall ct, og den gik fra mangemindre til fD..."ITC og størr e kaccocr, d.v.s. fracatring til ødelæggelse af enheder ved artilleri­beskydning.

(8) Digtet er oversat af forfutteren med hjæl p ogkorrektur af Kerst en Friis J WSUl, Institut forGræsk og Latin.Kobenhavns Universitet.

(9) Birkø-Smith : Kobenhavns Universitets Matrik el1611-1667.

M EDDELELSER FRAORLOGSMUSEETS VENNERlMARINEHISTORlSK

SELS KAB

Sammenfatning af referat fra generalforsamlingen den 17.4.1996kl. 19.30 i Søofficersforeningen.

l. Advokat Jann e Wirenfeldt Asmussen blev valgt til dirigent og konstaterede forsam­lingen lovligt indvarslet.

2. Derefter gennemgik formanden de programpunkter. som bestyrelsen ha r planlagt gen­nemført i sæsonen 1996-97.De r forekom ingen kommentarer til beretningen, der blev godkendt.

3. Dirigenten overgav derefter ordet til kassereren Niels Probst for aflæggelse af regn ­skabe r for:I) Orl ogsmu seets VenneriMarinehistorisk Selskab .2) Kommandørkaptajn Sigu rd Barfoeds Legat.3) Forla get Ma rinehistoriske Skrifter.Fo rsamlingen havde ingen komme ntarer til de forelagte regnskab er. der alle blevgodkendte. Vedr. fas tsættelse af kontinge ntet var der enighed om fastholdelse af detnuværende niveau på 125 kr. pr. voksen person.

4. Dirigenten konstaterede, at der ikke fore lå nogle fors lag til årets gene ralfo rsamling.5. Derefter overgik man til valg . Formanden, Kommandør Per Wesse l-To lvig var villig

til genvalg. Næstformanden, Jørgen greve Ahlefeldt-La urvig, Overarkivar H.C. Bj erg,Overlæge Jens Baastrup og Museum sdirektør Ole Louis Frantzen var på genvalg ogvar alle villige til genva lg. Samtlige blev valgt.Til repræsentantskabet foresloges indvalgt Direktør Joh annes Jørgensen fra Mobi l OiI,der i de sidste år har ydet Orlogsmusee t god støtte . Johannes Jørgensen indvalgtes irepræsen tantskabet.Revi sion sfirmaet Bent Nicolajse n foresloges til revisorer og genva lgtes.

6. Dirigenten efterspurgte, om der var kommentarer iøvrigt til generalforsamlingen underpunkte t Eventuelt, og da dette ikke var tilfældet, afsluttedes gene ralforsam lingen, ogdirigenten overgav orde t til formande n, der takkede dirigenten og generalforsamlin­gen for el godt gennemført mø de.

7. Herefter vistes film af Ole Brage fra Danmarks Radios filmarkiv vedr. emner fraflåden i 1930em e.

Ole Lisberg JensenSekret ær

Janne Wirenfeldt AsmussenDiri gent

55

MEDDELELSER FRAORLOGSMUSEETSMODELBYGGERLAUG

Referat af generalforsamlingen i Orlogsmuseets Modelbyggerlaug,torsdag den 25. april 1996.

1. Fermanden Peter Beisheim indledte med at byde velkommen til de fremmødte 20 medlemmerog derefter foreslå Chr. Lindhe som dirigent, hvilket blev tiltrådt. Dirigenten konstaterede ge­neralforsamlingen lovligt varslet og gennemgik generalforsamlingens punkter.

2. Formanden aflagde herefter beretning med en gennemgang af laugets aktiviteter i sæsonen95196, benmeler de to udsti1li:ngervihar daltaget i. Endvidere omtalte han modeller, som er underbygning for museet, samt takkede medlemmerne for indsatser til gavn for museet og lauget isæsonens løb. Sluttelig meddelte Peter Beisheim, at han ønskede at trække sig ud af bestyrelsen ,ligesom han meddelte, at Morten Skov, som ikke var til stede, ikke øn skede genvalg.

3. Kassereren Peter Maack aflagde regnskabsberetningen, som viste, at forhøjelsen afkontingentettil 150 kr. sidste år har medført, at regnskabet for 1995 næsten ballancerer, selvom der har væretret store udgift er til bl.a. foredragsholder og omkostninger vedr. udstillinger. Såvel den afholdteauktion somjulemødet har givet pæne overskud, selv omjulemødet var ret dårligt besøgt. DettesidsteNev kommenteret afGertGray Andersen , som foreslogjulemødet erstattet af en almindeligtemaafien , andre mente dog at arrangementet skulle bibeholdes, og der blev henstillet til besty­relsen at gøre mere reklame for den hyggelige sammenkomst.

4 . Kontingentet hlev fastsat uændret til 150 kr. for sæsonen 1996-97.5. Der var ikke indkommet foreslag til generalforsamlingen.6. Som nye bestyrelsesmedlemmer blev foreslået Michael Prætorius og Frank E bbe, og begge blev

valgt.Som revisorer genvalgtes Michael Rehorst og Morten Vinther.

7 . Under Eventueitnævnte Gert Gray Andersen , at arbejdet med en modelbyggerbåndbog var gåeti stå,og han opfordrede alle til at udarbejde materiale til bogen. Bestyrelsen lovede at se på sagenog eventuelt nedsætte et udvalg til at arbejde med bogen.Morten Vinther bad om, at regnskabet blev opstillet på en mere tidssvarende måde, og at derforelå et budget for den kommende sæson.Muligheden for at søge fondsmidl er til specielle aktiviteter f.eks. udstillinger blev endnu en gangdiskuteret, men Ole Lisberg Jensen mente at det ville blive vanskeligt at opnå, da der er mangeom buddet og museet gør en ma ssiv indsats på dette felt .Efter dette kunne dirigenten afslutte generalforsamlingen. Medlemslisten for 1996 var fremlagtpå mødet, og den vil blive fremsendt til alle ikk e fremmødte medlemmer.Næstformanden Niels Probst tekkedepå Iaugets vegne Peter Beisheim for mange års indsats somformand.Aftenen fortsatte med et interessant foredrag af marinarkæologen Birge r Thomsen om rokanen­bådsvåbnetfra ca. 1780 til 1864, og bådtypernes udvikling blev beskrevet og illustreret med lys­billeder. Foredraget var m eget aktuelt, da en byggegruppe i Modelbyggerlauget n etop har afsluttetarbejdet med et diorama, visende en aktion i kanonbådskrigen . Den historiske baggrund fortræfhingen samt byggeprocessen. blev, støttet af en lysbill edeserie . beskrevet af Per Je ssen . Dio ­ramaet vil blive opstillet på Orlogsmuseet i løbet af sommeren.

Bestyrelsen har konstitueret sig med Per Jessen som formand. Niels Probst næstformand og PeterMaack som kasserer. Øvrige bestyrelsesmedlemmer er Ole Lisberg Jensen , Michael Prætoriusog Ebbe Frank.

56

BOGHJØRNETNedenstående bage r sælges.

kr. 2 10,00kr. 100,00kr . 110,00kr . 110,00kr . 65,00kr . 95,00kr . 85.00kr . 5,00kr . 10,00kr . 70 .00kr . 750,00kr . 75 ,00kr. 150,00kr . 115,00kr . 80,00kr . 80,00kr . 90,0 0kr . 80,00kr . 90,00

kr. 110,00kr. 20,00kr. 35.00kr. 110,00kr. 15,00kr. 25,00kr . 45 ,00kr. 35,00kr. 40.00kr. 40,00kr. 25,00kr . 30,00kr. 30,0 0kr. 110.00kr. 10,00kr . 10,00

iahiahialtiehi:J1lialtialt

Ahnenacco Navalc 1968-69. 7 17 s. ilt. indb. kr. 90 ,00do. 1970-197 1 + 1972-73. 769 + 831 s. ill. indb. Pr. stk. kr. 100,00Almenedi fUr die k. und k . Kricgsmaræe 1907, 1908, 1911. hhv . ca 540, 570 og 680 sider. Prsik.kr, 185,00Andersen, R.e .: Oarcd fighting !ilips. 1976. 102 s. ilt. indb. kr. 20,00Barfod, J.H.: Christian !V's Nybod er (Mari tim Keatakt S). 1983. 208 s. ill. kr. 30.00Breyer, S. & G.Koq:l: Die Verluste der dcnschca Ubcrwesscrsecsreitkråftc.(Die Denscbe Kricgsmarine, Bd 4). 1988. 182 s. ilt. indb .Bums, K.V.: Devonport buih warsaip s since 1860. 1981. 112 s. ill. ..Carter, B.J.: Naval Wargamcs. 1975. 140 s. il1. indb .Combat Flcets of the World 1976n7. 575 s. ill. indb ..Critch1cy, M :B~ Warship s since 1945. PL 2 (ubåde og depcc-skibe). u.år . 104 s. ill.D~ Skibslist e (Flagbogca]. k il- 1936-37-38-39-40-1 1-42-44-46. Pr 1l""1ldo. Arg. 194849-50. Sælges kun saml ct ! .do. Arg. 1954+55+58. do. . .do. Arg. 1970.71-72-73-74. do. . .do. Arg. 1975-76-77-78-79. do. . .do. Arg. 1977+79+80. do. . .do. Arg. 1983-84·85. do. . .do. Arg. 1986-87-88. do. . ..Dannebrog Flccr, Th c. 1883-1993. 208 s. ill. indb. .. .Dunsk sculykke-sntistik 1976 + 1978. Pr.sk .Glazar, T.: Bilder nus densdien Flottea . 1972. 20 s. ill. (tegninger) .Historisk Tidsskrift IS93-94 (heri Axel Larsen: Hvem anførte dal formede svensk-dansk -preussisk e flåde i sonnn eren 1535 7) . kr. 25 ,00Humbl e. R.: J<JP30CSC hi gh seas Ilce. 1973. 160 s. ill. kr. 10,00Larsen, K : Vore orlogsskibe fra halvfemserne til nu. 1932. ISOs. ill. indb. kr. 60 ,00Leetea. H.T.: Germen Surface vessels l + 2. 1966. 159+ 159 s. ill. indb.(Na vi es of the Secæd World War) semler. i ah kr. 40,00Les flottes de Cornb31 1947. 410 s. ill. indb. kr. 50,00Lærebo g for Orlogsgaster 1962. 446 s. ill. indb. kr. 25 ,00Meister. J.: Th e Soviø Navy. vat. 1 + 2 (Navi es ofthe Scccod Wor ld War).Ialt 302 s. ill. indb. (lill e format ) i alt kr . 50.00Morris, J.M: H istory ofth e U.S.NaV)'. 1984. 224 s. ill. indb. kr . 30,00Muxoll , F. : Lær ebog i Takkelladsens fart og Paal ægning, Skibenes Eqvip ering ogDesarmering mm. 1853. ca. 164 s. ill ., indb .Polmar, N.: The ~lipS cnd aircrafl of thc US.Fled.. 11th cd. 1978. 350 s. in. indb ..Polmar . N.: Thc ships und aircrafl of thc U.S.Flect. 12th cd. 19S1. 422 s. ilt. indb ..Polruar . N.: Thc !hips and eirerafl of the U.S.Flect.. 13th cd 1985. 559 s. ilI . indb .Poulsen, H.: Danske skibsportrætmelere. 1985 . 140 s. ill. indb .Presroe . A : Battleships of World War I. 1972 .260 s. ill . indb .Robwer , J. & G. Hnæmclchca: Chrcnik des Scekri egcs 1939-45. ca 1969. 654 s. indb .Smith . S.: Th c banleot Lcyte Gulf. 1961. 174 s. (pock ct-book ) .Stcccscc. R.S.: Fregatt ea Jylland, 1961. 59 s. ill. .Svcdstrup,A : De deeskes Vq. 1902. 394 s. ill. indb .Sveaske Flonæs Historia. Bd. I - 3. ill. indb. (bind 3 meget falm er, øvrige lidt slidte) .T crzibaschitsdi. S .: Flugzcugirågcr der U.S.N::1\.'Y. t 978. 360 s. i ll . indb .Wcycr's Tusch enbudt der Kricgstlcnca 1909. 4R2 s. ill .do. 1914/15 (+ Nachtrag) . .Wcycr's Flottcntaschcn budi 1968. 412 s. ill. ..do. 1969n o. 447 s. ill. . .do. 1973n 4. 496 s. ill. ".... . .Wcycr's Wcrships of'th c World 1971.458 s. ill. . .do. 1977ns.605 s. . . .

T il O\.'crutiOldc priscr komm er c"'mluc1 porto.

Gunner OLSEN, Belterpvej 79 , 2.mf., 2750 BaII""'!'. Tlf. 44 97 51 07

Evt . tilbud bedes sendt til Orlogsmuseet att .: Mogens Dithm er

FRA ORLOGSMUSEETS BILLEDARKIV...

Opgavebilledet i sidste nummer viste orlogsbriggen ØRNEN (1880) til ankers udfor Troense, Tåsinge. En læser oplyser mere præcist, at det er taget fra Strandgadei Troense ud over ankerpladsen "Pilekrogen", til venstre ses sunddampernes an­løbsbro. ØRNEN fungerede som øvelsesskib for Flådens underofficerselever, ogbilledet, som iflg. optegnelser på bagsiden er fra begyndelsen af dette århundrede,kan meget vel være taget under et øvelsestogt, eftersom Troense ofte blev anløbetefter hjemkomst fra udenlandsrejsen. ØRNEN udgik afflådens tal i 1908 og blevsolgt. Den heldige vinder blev Ib Johansen, Granparken 69, 2800 Lynghy, somhar laet sin præmie tilsendt.

Museet har for nylig modtaget ovenstående fotografi som gave. Vi vil gerne haveoplyst navnet på briggen, som ses liggende til ankers . Til hjælp kan vi oplyse, at vibefinder os i Svendborg havn engang i l 930erne. Er det mon et orlogsskib?

Svar tilOrlogsmuseet senest l. juli 1996.