MAGASINET · SIDE 5 FA MAGASINET DECEMBER2006 Svenske akademikere på vej mod finanssektoren „Den danska bristen på arbetskraft har nått finansvärlden. Det behövs inte bara

FAMAGASINETFIN

AN

SEK

TO

RE

NS A

RB

EJD

SGIV

ER

FOR

EN

ING

NYE TYPER MEDARBEJDERE I SEKTORENside 3-5

Finanssektoren ser sig om efter medarbejdere med andre typer

af baggrunde end traditionelt.

OPGØR MED MYTER OM KVINDER OGLEDERJOBSside 6

Forskere mener, der skal gøres op med en række myter, før der

for alvor kan ske en stigning i andelen af kvindelige ledere.

BEHOV FOR AT NETVÆRKE I NORDENside 10

De nordiske finanskoncerner har skabt et behov for, at nordens

finansarbejdsgivere og ledere kan dele viden om hinandens

forskelligheder.

DE

CE

MB

ER

2006

INDHOLD

SIDE 2 FA MAGASINET DECEMBER 2006

Brug for nye typer medarbejdereside 3Finanssektoren ser sig om efter medarbejdere med andre typer af baggrunde end tradi-

tionelt.

Nye slags akademikere til finanssektorenside 4Humanister begynder at fylde mere i finanssektoren.

Svenske akademikere på vej mod finanssektorenside 5Svenske akademikere er interesseret i at gøre karriere i den danske finanssektor.

Opgør med myter om kvinder og lederjobsside 6Forskere mener, der skal gøres op med en række myter, før der for alvor kan ske en

stigning i andelen af kvindelige ledere.

Demografien påvirker personalepolitikkerne i Europaside 8Personalepolitikkerne i den europæiske finanssektor skal skabe attraktive arbejdsvilkår.

Stigende behov for at netværke i Nordenside 10De nordiske koncerner har skabt et behov for, at nordens finansarbejdsgivere kan dele

viden om hinandens forskelligheder.

FA’s kurser 2007side 11

Tal der tæller - Aldersfordelingen i sektorenside 12

FAMAGASINET, 14. årgang,

nr. 5 - december 2006

Redaktion:

Ansv. red Steen A. Rasmussen,

Red. Lene Rosenmeier,

Red. sekr. Helle Rosenkrantz,

Layout Edwin Johansen.

Oplag: 1.200. ISSN 0908-8679

Tryk, ekspedition og udgiver:

Finanssektorens Arbejdsgiverforening

Store Kongensgade 81C

1022 København. K.

Postboks 9010

LEDER


Brug for nye typer af medarbejdere

Det er ingen hemmelighed, at efterspørgslen på medarbejdere er stor i finanssektoren

lige nu. Man kan dog ikke tale om en egentlig mangel på medarbejdere. Virksomhederne

modtager stadig ansøgninger til ledige stillinger, men der kommer simpelthen færre

ansøgninger, end der gjorde for få år siden. I dag er det derfor hverdag for branchen at

starte egentlige kampagner med TV-spots og reklamer i det offentlige rum, når der er

ledige stillinger, som skal besættes. Og det er ikke fordi, branchen er upopulær hos de

unge - tværtimod. Mange studerende peger faktisk på finanssektoren som et interessant

sted at gøre karriere. Der er bare færre unge, der skal ud på arbejdsmarkedet,og flere

ældre der forlader det. Selvfølgelig kan det også mærkes i finanssektoren.

For bare få år siden så situationen markant anderledes ud. Ikke alene kunne

virksomhederne forvente måske hundredvis af ansøgere til de ledige stillinger. Men

mange stillinger måtte også skæres bort pga. mindre gunstige tider. Det fik også

konsekvenser for elevindtaget. Som arbejdsgiver kan man naturligvis ikke forsvare at

hilse velkommen til en masse nye elever, mens man samtidig med den anden hånd siger

farvel til andre typer af medarbejdere. En anden side af sagen er, at havde man ansat

flere elever år tilbage, så havde man stort set været lige vidt i dag. En undersøgelse fra

FA viste for nylig, at finansvirksomhederne ikke har problemer med at få fat i elever.

Det er derimod især behovet for andre medarbejdertyper end de traditionelle, der kan

volde vanskeligheder. Og det er også her den største efterspørgsel ligger i dag. Det

skyldes først og fremmest, at finanssektoren er en stadig mere kompleks branche at være

ansat i.

Som man kan læse om i bladet her, er det derfor også nu, at finansvirksomheder skal

satse på personligheder og egentlige kompetencer i stedet for kun på uddannelser. For

eksempel er der traditionelt flest akademikere med økonomisk baggrund i sektoren.

Det giver naturligvis god mening og vil fortsat gøre det. Men også folk med andre

uddannelsesbaggrunde kan bidrage med en masse til sektoren - det gælder fx folk med

humanistiske uddannelser i bagagen. Som en af disse udtaler i dette nummer af FA

Magasinet, så kan de det samme, som samfundsvidenskabelige kandidater blot på en

lidt anden måde. De har også den akademiske metode godt og grundigt indarbejdet.

Men det handler ikke kun om akademikere. Sektoren må i det hele taget se sig om efter

medarbejdere med andre typer af baggrunde end de traditonelle og dermed øge

udbuddet af potentielle nye medarbejdere.

Steen A. Rasmussen

ARTIKLER


Finanssektoren ser sig omefter medarbejdere med an-dre typer af baggrunde endtraditionelt.

Nye typer akademikere til finanssektoren

Humanister og svenskere blandede sig med danske økonomistuderende under arrange-

mentet FinansFokus i november. Her fik studerende lejlighed til at høre om karriere-

mulighederne i seks finansvirksomheder. Det er ikke første gang, FA er med til at arran-

gere FinansFokus sammen med bl.a. DJØF. Men det svenske og det humanistiske islæt

var til gengæld helt nyt. DJØF’s svenske pendant Jusek og netværksorganisationen

Øresunddirekt.dk havde været med til at trække omkring 30 svenske studerende over

sundet. Samtidig var organisationer som DM, IDA, Kommunikation og Sprog samt AC

med i samarbejdet denne gang bl.a. for at trække andre uddannelsestyper til sektoren.

Vi kan det samme - bare lidt anderledesDe fleste akademikere i den finansielle sektor har en økonomisk baggrund. Men nye

typer akademikere begynder nu måske at fylde mere i det samlede akademikerbillede

end tidligere. Ifølge Finn Dahlslund fra DM - fagforeningen for højtuddannede, tidligere

Dansk Magisterforening, vil magistre fx typisk søge stillinger i HR- og

kommunikationsafdelinger. Men de vil også sagtens kunne fungere i egentlige

rådgiverstillinger.

„ Det handler om, at de har oparbejdet en metode, som gør dem i stand

til at sætte sig hurtigt ind i nyt stof“, forklarer han.

Vicedirektør i Nykredit, Erik Bechmann er enig.

„Vi må erkende, hvor vi får fat i det gode potentiale. Hvis vi vil have

nogle, der er intellektuelt godt kørende er humanister oplagte. Vi kan

sagtens lære de her mennesker det, de skal kunne,“ siger han.

Vi må i dialog

Cand. mag Cathrine Harhoff Mazet var en af de ca. 30 medlemmer af

Dansk Magisterforening, der deltog i FinansFokus. Hun har læst pædagogik og historie

på RUC og har siden undervist og vejledt arbejdssøgende i Frankrig. Nu kunne hun

godt tænke sig at rykke over på den anden side af bordet i en HR-funktion - og den

kunne meget vel ligge i den finansielle sektor.

"Jeg kunne godt finde på at søge ind i sektoren. Som jobsøgende er det dog svært på

forhånd at vide, hvad det er man kan bidrage med her. Det er ikke en sektor, vi umiddelbart

kender eller tænker på. Derfor er det i første omgang et spørgsmål om at få et kendskab

til hinanden. I finanssektoren ved man, hvad handelshøjskolefolk er. Men vi kan faktisk

nogle af de samme ting, bare på en lidt anden måde. Vi har en anden tilgang til tingene,“

forklarede hun.

0% 10% 20% 30% 40%

Erhvervsøkonomi

Samfundsøkonomi

Naturvidenskabelig

Humanister

Handel og kontor

Jordbrug, f iskeriog levnesmiddel

Jura

Industri oghåndværk

Samfundsfaglig

Finanssektorens akademikere fordelt

på uddannelsesbaggrund.

Finansvirksomhederne an-sætter ikke kun akademikeremed økonomisk baggrund.

ARTIKLER

SIDE 5 FA MAGASINET DECEMBER2006

Svenske akademikere på vej mod finanssektoren

„Den danska bristen på arbetskraft har nått finansvärlden. Det behövs inte bara

ekonomer utan nu även andra akademiker“. Sådan lød ordene i dagbladet Sydsvenskan

umiddelbart før akademikerarrangementet FinansFokus løb af stablen i København.

Og de svenske akademikere tog budskabet til sig. Omkring 30 styk valgte at tage turen

over sundet for at høre mere om deres muligheder i den danske finanssektor. En af de

seks virksomheder, der stillede op til FinansFokus, havde samtidig valgt at tage en

svensk medarbejder med til at fortælle om de danske karrieremuligheder.

Ifølge kommunikationskonsulent i

netværksorganisationen Øresunddirekt.dk

Christian Lunøe er der dog et par myter , som

helst skal aflives danskere og svenskere i

mellem.

„En væsentlig forskel på danske og svenske

ansættelsesforhold er, at ansættelsestrygheden

er større i Sverige end i Danmark, fordi det

svenske arbejdsmarked ikke er

overenskomstreguleret men lovreguleret. Men

mange svenskere opfatter dette som en meget

stor usikkerhed i forhold til tryghed i jobbet,

De svenske medarbejdere- I dag er der stor efterspørgsel på arbejdskraft i Danmark, mens man i Skåne har mere end 40.000 arbejdssøgende

- I Sverige finder arbejdsgivere først og fremmest potentielle medarbejdere på den svenske Arbetsförmedling

(AF), via jobannoncer i svenske dagblade og ved hjælp af rekrutteringsbureauer. Det er også gennem disse

kanaler danske arbejdsgivere kan finde svensk arbejdskraft. I Sverige er uopfordrede ansøgninger derimod

ikke så almindelige som i Danmark.

Læs mere på oresunddirekt.dk

hvilket jo slet ikke er tilfældet“, forklarer han.

Hvor mange akademikere førhen typisk orienterede sig mellem Lund og Malmø, er der nu tendens til en øget trafik mellem Lund og

København.I dag pendler omkring 12.000 svenskere over Øresund for at arbejde.

Svenske akademikere tog tu-ren over Øresund for at høreom karrieremulighederne iden danske finanssektor.

ARTIKLER


Opgør med myter om kvinder og lederjobs

Kvinder søger ikke lederstillingerne i finanssektoren. Umiddelbart kunne det tyde på, at

de prioriterer anderledes og simpelthen bare ikke har lyst til at blive ledere. Men helt så

enkelt er forklaringen på de manglende kvindelige ledere måske slet ikke. For nok søger

kvinderne ikke lederstillingerne. Men det gør mændene som regel heller ikke. De fleste

ledere bliver nemlig udpeget af andre chefer, som helst vælger nogle, der ligner dem

selv til forveksling. Det mener to forskere fra Danmark Pædagogiske Universitet, Dorthe

Marie Søndergaard og Camilla Funck Ellehave, som har undersøgt årsagerne til, at

antallet af kvindelige ledere i den finansielle sektor trods ihærdige indsatser ikke er

steget ret meget de sidste år.

I Nykredit har man fx arbejdet på at få flere kvinder i ledelse siden 1995. I den periode har

andelen af kvindelige ledere flyttet sig fra ca. 13% til ca. 20%. Ifølge vicedirektør Erik

Bechmann håber man på, at man de næste 10 år kan flytte procenterne noget hurtigere.

„Vi var fra starten klar over, at det vil tage år at ændre på forholdet mellem mandlige og

kvindelige ledere. Vi er naturligvis ikke tilfredse med, at andelen af kvindelige ledere kun

er på 20%, og vi fortsætter derfor vores arbejde“, siger han.

Forkerte opfattelser af kvinder udgør en barriere

Nykedit er blot en af mange finansvirksomheder, der har taget talrige initiativer for at få

flere kvindelige ledere, men altså uden at dette har udmøntet sig i revolutionerende

resultater. Forskerne peger på, at årsagen til dette måske ligger i den måde, man opfatter

kvindekønnet på. Ifølge undersøgelsen kan en række måder at forstå problematikken på

i organisationernes ledelseslag udgøre en barriere i forhold til at få flere kvinder i

lederjobs. En række indarbejdede opfattelser af kvinder har med andre ord den effekt, at

færre kvinder kommer i betragtning til en lederstilling, fordi man har en række - ifølge

forskerne forkerte - opfattelser. af kvinders forhold til ledelse. Ifølge Kamilla Funck og

Dorthe Marie Søndergaard er det nødvendigt at gøre op med disse forestillinger, hvis

antallet af kvindelige ledere skal øges, så de ikke bruges som undskyldning for, at der

ikke sker noget.

„Det er nogle processer, der sker umærkeligt, men som formentlig spiller en stor rolle. De

bliver brugt til at skubbe ansvaret over på den enkelte kvinde,“ forklarer Dorthe Marie

Søndergaard.

Et godt eksempel er ifølge hende, at barselsorlov har ry for at sænke kvinder i deres

karriere, hvis orlovsperioden overhovedet kan indhentes igen. Men analyserer man

Forskere mener, der skalgøres op med en række my-ter, før der for alvor kan skeen stigning i andelen af kvin-delige ledere.

ARTIKLER


problemstillingen nærmere, er dette dog reelt ingen god grund for manglende kvinder i

ledelse på længere sigt.

„Det er sjændent barsel, der er truende i forhold til et direktørjob. Og der findes i øvrigt

ikke bestemt rute, man går på arbejdsmarkedet. Mange mænd har ofte andre former for

pauser eller går af snørklede karriereveje, som bare ikke er så synlige, som barselsorloven

er“, forklarer Camilla Funck Ellehave.

Mænd og kvinder mødes forskelligt

Måden man møder henholdsvis kvinder og mænd, der tøver med at sige ja tak til en

lederstilling er ifølge de to forskere ofte også meget forskellig. Det har bl.a. betydning

for, hvor mange der lader sig overtale til at sige ja tak til en lederstilling.

„Hvis en mand er i tvivl, prøver man at få ham overtalt alligevel, mens en kvinde bliver

mødt med forståelse for, at hun ikke vil sige ja fx af hensyn til børnene. Og så siger man

ikke mere til det“, mener Dorthe Marie Søndergaard.

Nykredit vil diskutere ansættelsesprocesser

I Nykredit vil forskningsrapporten nu blive behandlet i udvalget for mangfoldighed. Her

vil man bl.a. drøfte, om der sker noget i de formelle processer, der favoriserer mændene

frem for kvinderne.

„Hvis mændene i højere grad end kvinderne opfordres af deres ledere til at gøre karriere,

vil vi også fremover have en mandsdomineret ledergruppe - og det ønsker vi ikke“,

understreger Erik Bechmann.

I forskningsprojektet deltog Danske Bank, Nordea, Nykredit og Fionia Bank.

Problematikken omkring kvindelige ledere er grebet meget forskelligt an i de fire

virksomheder. Projektete foregik i regi af Videnscenter for Finans www.vifanet.dk

Seks myter omkvinder og ledelse:1. Kvinder søger ikke, så

måske er det ikke et

problem

2. Kvinderne lever ikke op til

kravene

3. Kvinderne stoppes af ting

uden for organisationens

rækkevidde

4. Vi taler ikke om problemet

– så måske er det ikke et

problem

5. Det har ganske vist været

eller bliver nok et problem

på et tidspunkt – men lige

nu er det ikke et problem

6. Kvinder er bare anderledes

end mænd

A n d e l a f k v in d e r b la n d t le d e r e i fin a n s s e k to re n

2 0 %

2 1 %

2 2 %

2 3 %

2 4 %

2 5 %

2 6 %

2 7 %

2 0 0 3 2 0 0 4 2 0 0 5 2 0 0 6

ARTIKLER


Demografien påvirker personalepolitikkerne i Europa

FA deltager aktivt i den såkaldte sociale dialog for europæiske finansarbejdsgivere. En

projekt har i den sammenhæng været at undersøge, hvordan den demografiske udvikling

påvirker personalepolitikker rundt omkring i Europa.

Resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse peger på stor variation i sektorens

udvikling. I den ene ende af skalaen har Island fx oplevet en beskæftigelsesstigning

over fem år på 17,7 %, i den anden ende har Tjekkoslovakiet reduceret medarbejderstaben

med 9,9 % i samme periode. Landene er dog enige om, at branchen ikke står overfor

store rekrutteringsproblemer. Flere giver udtryk for, at de er opmærksomme på, at den

demografiske udvikling betyder, at der kan blive rift om medarbejderne - især på

rådgivningsområdet. Dog varierer undersøgelsens resultater også på dette punkt. På

Cypern og i Italien samt Frankrig er banksektoren fx blandt de mest populære brancher

i landene. I Tyskland og Frankrig peger man dog på, at andre brancher kan gå hen og

blive en trussel i kampen om arbejdskraften, da der i øjeblikket ikke uddannes nok unge

til sektorens behov i disse lande. Sektoren ser til gengæld ud til at kunne tilbyde

kommende medarbejdere ganske attraktive vilkår. Nogle lande ser ud til at have adopteret

den danske flexicuritymodel i bestræbelserne på at være attraktiv som arbejdsplads ved

at tilbyde medarbejderne fleksible vilkår.

Uddannelse vægtes tungt

Når finansvirksomheder skal have fat i nye medarbejdere er det først og fremmest

uddannelse, der står øverst på prioriteringslisten. Hvor man tidligere først og fremmest

ansatte folk direkte fra gymnasiet eller handelskolen, foretrækker man i dag folk, der har

en universitetsgrad. I visse lande ansætter man ligefrem kun folk med minimum en

bachelorgrad. I de fleste tilfælde prioriteres en økonomisk baggrund i sammenhæng

med andre kompetencer som IT-kundskaber, matematik og jura.

Udvalgte facts om uddannelse i den europæiske finanssektor:• I bl.a. Belgien starter de fleste nye medarbejdere i en tidsbegrænset

stilling. Det vanskeliggør opgaven at finde nok medarbejdere.

• I lande som Belgien, Østrig, Schweiz og Storbritannien oplever man i

stigende grad, at folk ikke tilbringer hele deres arbejdsliv i samme

virksomhed.

• I Tyskland ansætter man folk med studentereksamen, og fører dem

gennem et uddannelsesprogram, der former dem så de opfylder

bankens behov.

• I Storbritannien foretrækker man, at ansætte folk der allerede har et

kendskab til banksektoren.

Ny spørgeskemaundersøgel-se fra den europæiske fin-anssektor belyser, hvordanden demografiske udviklingpåvirker personalepolitikker-ne.

ARTIKLER


Medarbejderpolitikker bør være ens for alle

Nogle europæiske bankvirksomheder har medarbejderpolitikker, der retter sig mod særlige

aldre eller faser i de ansattes liv. Deltidspolitikker er et eksempel, der går igen mange

steder. Der er dog blandt de europæiske sociale partnere enighed om, at

medarbejderpolitikker som udgangspunkt ikke bør være formet omkring aldersgrupper.

Den generelle holdning er i stedet, at politikker skal gælde for alle medarbejdere uanset

alder. Ikke mindst bør mulighederne for uddannelse og udvikling af kompetencer være

ens for alle medarbejdere.

Ikke lige stor fokus på fastholdelse af ældre

Der er store forskelle på, om spørgsmålet om at få de ældre til at blive flere år i jobbet er

et aktuelt tema i de enkelte lande, sådan som det er tilfældet i Danmark. Svarene varierer

her lige fra lande, hvor spørgsmålet er på den centrale politiske dagsorden til fx Cypern.

hvor man ikke har fokus på dette spørgsmål overhovedet. I nogle lande, bl.a.

Storbritannien, har lovgiverne været inde over for at forhindre tidlig tilbagetrækning.

Her er den officielle pensionsalder 65 år, men man har tidligere kunnet trække sig tilbage

med fuld pension fra de 60 år. I oktober 2006 ændredes reglerne, så der trækkes gradsvist

i pensionen for hvert år, man trækker sig inden de 65 år. Netop I Storbritannien udgør 47

% af medarbejderne yngre end 35 år mens dette fx kun gælder for 15 % i Finland. I

Slovenien er kun 6 % af de ansatte ældre end 50 år mens dette gælder for omkring 39 %

i Norge.

Den sociale dialog mellem arbejdsmarkedets parter i Europa kom for alvor i gang i

1989, da EU-Kommissionen gav arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationernes

mulighed for at spille en direkte rolle i forbindelse med EU-initiativer. De enkelte

brancher har hver deres dialog kørende,, blandt dem er komitéerne for finans- og

forsikringsområderne. Parterne samarbejder om projekter, erfaringsudveksling, fælles

udtalelser og retningslinjer om emner med relevans for sektoren på EU-plan.Formålet

er, at arbejdsmarkedets parter skal have mulighed for at få indflydelse på det, som skal

gælde og være fælles for EU.

Udvalgte facts om fastholdelse i den europæiske finanssektor:

• I Norge tilbydes finansansatte fra 60 år og op til seks uger ferie om

året, mens yngre medarbejdere har ret til fem uger ferie.

• I Sverige tilbyder man de ansatte et program ved navn +55, som tilbyder

medarbejdere fra de 55 år en personlig udviklingsplan for at sikre at

de fortsat er attraktive på arbejdsmarkedet.

• I Danmark tilbydes medarbejdere fra 58 år og op at gå ned i arbejdstid

samtidig med at de beholder deres hidtige indbetaling til pension.

ARTIKLER


Formand for Finansnæringens arbeidsgiverforening og direktør

for Gjensidige i Norge Jan Asker.

Stigende behov for at netværke i Norden

For nylig mødtes den svenske, norske, danske og finske finansvirksomheder- og

arbejdsgiverforeninger for andet år netop for at udveksle erfaringer. Formand for norske

Finansnæringens arbeidsgiverforening og direktør for forsikringsselskabet Gjensidige

Jan Asker deltog i seminaret. Han forudser, at arbejdsgiverforeningerne på sigt får et

endnu tættere samarbejde i forhold til rådgivning af virksomhederne og oplæring af

ledere på tværs af de nordiske grænser.

"I virksomhederne er der et behov for en oplæring i de forskellige landes regler. Det er

ikke mindst vigtigt, at ledere kender til kulturen og de sociale forhold i de enkelte lande.

Og i den sammenhæng vil man forvente, at arbejdsgiverforeningerne kan rådgive om de

forskellige landes forhold ," mener han.

Står stærkere i Europa

Jan Asker ser den stigende påvirkning fra Europa som en anledning til at gøre mere ud

af de nordiske samarbejde.

"Det er vigtigt, at vi nu står sammen og får et godt kendskab

til hinanden i Norden. Det vil stille os stærkere i forhold til

lovgivning i Europa. Derfor er samarbejdet absolut også

relevant i fremtiden", siger han.

Jan Asker tror, at det nordiske samarbejde vil accelerere i højt

tempo fremover.

"Vi vil få mere og mere kontakt pga. de nordiske selskaber og

den nordiske dialog vil blive stærkere og stærkere".

De nordiske finanskoncernerhar skabt et behov for, at fi-nanssektorensm arbejdsgi-vere kan dele viden med hin-anden om de enkelte landesarbejdsretlige, sociale, afta-lemæssige og kulturelle for-hold. For der er ret store for-skelle landene imellem, somdet kan være vanskeligt forfinanssektorens ledere atnavigere rundt i.

FAKTA om arbejdsret i norden:• Generelt er arbejdsmarkederne mere lovreguleret i de øvrige nordiske lande, end det er tilfældet i

Danmark.

• På overenskomstsiden er der imidlertid både i Sverige og Norge mere fri og individuel løndannelse,

da det er decentraliseret til de enkelte virksomheder,. Her er altså en modsætning mellem den

stramme og bekyttende ansættelsesretlige regulering og så de mere frie muligheder i de kollektive

overenskomster.

SIDE 11 FA MAGASINET AUGUST 2006

NYT FRA FAFA kurser 2007Modulkurser:Personalejura:

27.-28. marts 2007 på Rolighed, Skodsborg

11.-12. september 2007 på Gl. Skovridergaard, Silkeborg

Mere om personaleforhold - for de erfarne

Den 17.-18. april 2007 på Trinity Hotel, Fredericia

Den 25.-26. april 2007 på Finanssektorens Uddannelsescenter, Skanderborg

Den 8.-9. maj 2007 på Kollekolle, Værløse

Specialkurser:Afskedigelsen

Den 18. september 2007 kl. 10.00-16.00 i Torvehallerne, Vejle

Den 19. september 2007 kl. 10.00-16.00 i FA, København

Ansættelsen

Den 23. maj 2007 kl. 10.00-16.00 i Torvehallerne, Vejle

Den 24. maj 2007 kl. 10.00-16.00 i FA, København

Ferie, frihed og fravær

Den 7. juni 2007 kl. 10.00-16.00 i Torvehallerne, Vejle

Den 8. juni 2007 kl. 10.00-16.00 i FA, København

Konkurrencebegrænsninger

Den 31. oktober 2007 kl. 10.00-16.00 i Torvehallerne, Vejle

Den 1. november 2007 kl. 10.00-16.00 i FA, København

Løn- og fraværsindberetning til FA



Overenskomst for viderekomne - Finans

Den 2. og 3. oktober 2007 kl. 10.00-16.00 i FA; København

Overenskomst for viderekomne - forsikring

Den 10. oktober 2007 kl. 10.00 - 16.00 i FA

Personalepolitik

Den 20. marts 2007 kl. 10.00-16.00 i Torvehallerne, Vejle

Den 21. marts 2007 kl. 10.00-16.00 i FA, København

Rundt om en gravid medarbejder



Sygdom

Den 15. maj 2007 kl. 10.00-16.00 i Torvehallerne, Vejle

Den 16. maj 2007 kl. 10.00-16.00 i FA, København

Læs mere om kurserne og tilmeld dig på www.fanet.dk.

Henvendelse: Kan ske til Aase Asmussen, tlf. 33 38 16 20

e-mail: [email protected]

MedlemsnytPr. 1. juli 2006 er Sparinvest Holding

A/S og Sparinvest Fondsmægler-

selskab A/S og pr. 1. december 2006

ebh Finansservice a/s indmeldt i FA.

FA har nu 229 medlemmer.

Nyt fra sekretariatetPr. 1. december 2006 har FA ansat

økonomisk konsulent Kirsten

Lemming-Christensen i statistik-

afdelingen.

FA’s blad har fået nyt navnFA Orientering skifter fra og med

dette nummer navn til FA Magasi-

net.


0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

Bank Forsikring Sparekasser Realkredit

20-3455+

Tal der tæller - Aldersfordelingen i Finanssektoren

Finanssektoren er generelt præget af en mindre andel af

medarbejdere i de to ydregrupper dvs. unge og ældre. An-

delen af medarbejdere på over 55 år udgør i dag 16 pct.,

mens medarbejdere mellem 20 og 34 år udgør 26 pct.

Forskel på finansområder

Der er dog forskel i forholdet mellem ældre og unge, når

man ser nærmere på de enkelte finansområder. Både bank-

og forsikringsområdet følger begge den generelle tendens

på FA's område ved at have henholdsvis 26 og 27 pct 20-

34 årige og 16 og 18 pct 55+ årige.

Men ser man fx på sparekasserne, er der til gengæld rela-

tivt få unge i forhold til ældre. Dette kan på sigt betyde, at

sparekasserne vil få problemer med at finde kvalificerede

medarbejdere, når de ældre medarbejdere går på pension.

Dog er det relativt lave antal unge hos sparekasserne langt

fra så kritisk, som i de sektorer, der melder om store proble-

mer med at finde unge medarbejdere. Ifølge Økonomisk

Ugebrev (28. august 2006) er jernbane- og busdrift, taxi-

og turistvognmænd og renovationsvæsenet de brancher,

der er præget af størst mangel på yngre arbejdskraft. I

renovationsbranchen udgør andelen af medarbejdere på

over 55 år 26 pct. af sektorens medarbejdere, mens ande-

len af medarbejdere mellem 20 og 34 blot udgør 13 pct. af

medarbejderne.

Realkredit har sikret rekrutteringsgrundlaget

Realkreditområdet har mange unge medarbejdere set re-

lativt i forhold til resten af FA's område. 33 pct af de an-

satte på området er mellem 20 og 34 år, mens der blot er 12

pct. 55+ årige. Den store andel af unge medarbejdere skyl-

des blandt andet, at realkreditvirksomhederne benytter

sig meget af studentermedhjælpere. 24 pct. af de 20-34

årige, der er ansat i realkreditvirksomheder er timelønnet,

en aflønningsform der hovedsageligt benyttes til studen-

ter. Realkreditvirksomhederne har altså ikke bare sikret

sig et godt rekrutteringsgrundlag til fremtiden, men har

også en rekrutteringsgrundlag med mange akademikere,

som i stigende grad bliver benyttet i den finansielle sek-

tor.

Gennemsnitligt udgør 55+-årige 18 pct. af alle beskæfti-

gede på det danske arbejdsmarked, mens de 20-34-årige

udgør 29 pct.

Figur 1- 20-34 årige og 55+-årige på FA's område, fordelt efter område.

Documents

MAGASINET · SIDE 5 FA MAGASINET DECEMBER2006 Svenske akademikere på vej mod finanssektoren „Den danska bristen på arbetskraft har nått finansvärlden. Det behövs inte bara