Banken vil helt ind i sjælenSide 40Finansforbundets magasin nr. 9, 2015

Simon Ousager og hans iværksætter-kolleger i Last Move, er som de første flyttet ind i Finansforbundets fintech-laboratorium

Side 10

Vækstfondens lån og kautioner gør bankens gode kunder endnu bedre

Som erhvervsrådgivere har I mange kunder

med sunde vækstplaner. Planer som af og til

kræver mere finansiering, end banken er parat

til at komme med.

Ved at tænke Vækstfondens løsninger ind i

rådgivningen kan I sikre jeres kunder ny finan-

siering, de ellers ikke ville kunne få. Eksempelvis

til forretningsudvikling, anlægsinvesteringer,

eksport, udvidelse af forretningen eller ejerskifte.

GRATIS INFOMØDER

Kom og hør, hvordan Vækstfonden kan hjælpe

dine kunder med at få en samlet finansierings-

løsning på plads. Infomødet varer typisk

halvanden time og er gratis og uforpligtigende.

• Herning den 18. november

• Aalborg den 25. november

• København den 25. november

Læs mere og tilmeld dig på vf.dk, eller ring til os

på 35 29 86 00.

”Det var en stor udfordring at finde finansiering i banken, men så kom

Vækstfonden med i processen.” Søren Søe-Larsen, ejer af Lundsøe Køl & Frys.

3FinansOktober 2015

Formand Kent Petersen, næstformand Solveig Ørteby og næstformand Michael Budolfsen

Leder

Bladets kolofon med kontaktinfo til redaktionen finder du på side 50.www.finansforbundet.dk

Magasinet Finans udgives af Finansforbundet, der er et kompetent, udviklings- og internationalt orienteret fagforbund for ca. 55.000 medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor.

Fasthold den personlige kontaktJapans største bank, Bank of Tokyo Mitsubishi UFJ, har for nylig købt to eksemplarer af en menneskelignende robot, som i første omgang skal place-res i en eller to filialer, hvor kunderne kan møde dem. Robotten er 58 centi-meter høj, og den kan besvare de mest grundlæggende spørgsmål, som bank-kunderne vil komme med. Den taler 19 sprog og kan desuden aflæse kundernes ansigtsudtryk og opførsel.

Også herhjemme ser vi flere og flere digitale løsninger, der skal hjælpe kunderne på vej – dog endnu kun som værktøjer, såsom MobilePay og Swipp som de mest fremtrædende.

Det er med andre ord en helt ny tid, som vi ser ind i, hvilket du kan læse meget mere om i temaet om fintech i dette nummer af Magasinet Finans.

Det paradoksale om end glædelige er dog, at kunderne stadig foretrækker den personlige kontakt. Det viser den år-lige undersøgelse af kundetilfredsheden i banksektoren, som EPSI Rating Den-mark for nylig offentliggjorde. Faktisk viser undersøgelsen, at den personlige kontakt – mødet mellem to mennesker – er den faktor, der betyder allermest for kundetilfredsheden.

Det er derfor evident, at bankerne for-mår at fastholde den personlige kontakt, selvom teknologitoget ræser derudad. Tid og kommunikation er to væsentlige fak-torer her. For nylig påbegyndte Forbruger-rådet Tænk en kampagne, der skal sætte fokus på det problematiske i, at låneaftaler ikke altid er lige nemme for kunden at

forstå. Og der er ingen tvivl om, at finan-sielle produkter er blevet mere og mere komplicerede, og at den øgede regulering og de stadig stigende krav til dokumenta-tion har sprængt lixskalaen.

Det gode rådgivningsmøde er kendetegnet ved, at den information, kunden præsenteres for, omsættes til forståelse, så kunden op-lever at kunne bruge infor-mationen til at træffe fornuf-tige og oplyste valg.

Men forudsætningen for, at det gode rådgivningsmøde kan finde sted, er, at virksom-hederne har sikret, at der er tid, ressourcer og kompetencer til stede på arbejdspladsen.

Og det er politikerne, der skal sikre en bedre balance mellem dokumentationskrav og kundens reelle behov for information, for der er ingen tvivl om, at den øgede regu-lering har medført et væld af unødigt informationsma-teriale, som kunden skal for-holde sig til.

Vi ved fra vores egne un-dersøgelser blandt råd-giverne, at der er intet, de hellere vil, end at yde den bedste råd-givning for kunden. Men rammerne for at yde en god rådgivning skal være til stede, og det ansvar ligger altså ikke hos den enkelte rådgiver, men hos arbejds-giveren og politikerne.

DESIG

N: SA

ND

AH

LS.NET

GRATIS KURSUSDAG! I EN BY TÆT PÅ DIG

LÆR AT HOLDEONLINE MØDER MED SUCCES100% af deltagerne oplever kurset som relevant i forhold til deres arbejde.

”Jeg vidste ikke noget som helst om digital kommunikation, før jeg kom på kurset. Da vi starter, tænker jeg kun på alt det, jeg ikke kan. Jeg er i tvivl om, hvor jeg skal trykke henne. Dagen slutter med, at jeg er fortrolig med mediet, og kan arbejde seriøst med det,” fortæller en glad filialdirektør Lars Peter Larsen fra Sparekassen Sjælland.

Målgruppe: Alle medarbejdere i den finansielle sektor

Virksomheder kan tilmelde en gruppe medarbejdere til samme hold ved at udfylde en virksomhedsansøgning

Datoer og tilmelding på: www.finansudd.dk/digital eller www.finanskompetencepulje.dk

Eller kontakt Malene Buus Møller: mbm@finansudd.dk eller 8993 3382VIDEO OM

KURSET DIGITAL KOMMUNIKATION(1 MIN., 36 SEK.)

5FinansOktober 2015Indhold

Faste siderLeder | 3 Nyheder | 6 KLumme om fremtideNS fiNaNS | 30 iNterNatioNaLt | 31

Job og Karriere | 36 måNedeNS bog | 42 ferieboLiger | 44 det JuridiSKe hJørNe | 46 arraNgemeNter for SeNiorer | 48 PoLitiSK KLumme | 50

Fagforeningerne har været med til at give os de fordele, vi har i dag, og de skal også være med til at give os de fordele, vi ønsker os i fremtiden, mener 27-årige Camilla Ryborg fra Jyske Bank, der genopstiller til tillidsmandsvalgetSide 18

Finansforbundet, Københavns Kommune, Finansrådet, Saxo Bank, Nets, Djøf, CFIR, BEC og Tryg arbejder sammen for at gøre København til Nordens førende arnested for fintech. Start up-virksomheden Last Move er netop flyttet ind hos Finansforbundet

Natasja Thøgersen fik takket være Finansforbundets jurister en måneds løn i godtgørelse, efter hun blev afskediget

Antallet af hændelser med cyberkriminalitet stiger voldsomt og udfordrer virksomhedernes it-sikkerhed

Big data vil tvinge bankerne gennem endnu en ressourcekrævende digital omstilling, som blandt andet vil gøre bankrådgiveren vigtigere end nogensinde

Mød Nette Nygård Magdal, Louise Schaub og Anette Sembach Dam, der alle fik inspiration til at skifte karrierekurs efter møder med Finansforbundets Worklife Investment-konsulenter

De sundhedsfremmende initiativer handler ikke længere kun om frugtordning og fitnesskort, den mentale sundhed kommer stadigmere i fokus i finanssektoren

Tema: Fintech

Afskediget på mangelfuldt grundlag

Cyberkriminelle truer banker

Bjerge af data på skrivebordet

Du har selv ansvaret for at rykke på tingene

Banken vil helt ind i sjælen

10

22

24

26

32

40

Vi løfter i flok

DESIG

N: SA

ND

AH

LS.NET

GRATIS KURSUSDAG! I EN BY TÆT PÅ DIG

LÆR AT HOLDEONLINE MØDER MED SUCCES100% af deltagerne oplever kurset som relevant i forhold til deres arbejde.

”Jeg vidste ikke noget som helst om digital kommunikation, før jeg kom på kurset. Da vi starter, tænker jeg kun på alt det, jeg ikke kan. Jeg er i tvivl om, hvor jeg skal trykke henne. Dagen slutter med, at jeg er fortrolig med mediet, og kan arbejde seriøst med det,” fortæller en glad filialdirektør Lars Peter Larsen fra Sparekassen Sjælland.

Målgruppe: Alle medarbejdere i den finansielle sektor

Virksomheder kan tilmelde en gruppe medarbejdere til samme hold ved at udfylde en virksomhedsansøgning

Datoer og tilmelding på: www.finansudd.dk/digital eller www.finanskompetencepulje.dk

Eller kontakt Malene Buus Møller: mbm@finansudd.dk eller 8993 3382VIDEO OM

KURSET DIGITAL KOMMUNIKATION(1 MIN., 36 SEK.)

6 Nyheder FinansOktober 2015

Infrastrukturen til mobilbetalinger og andre digi-tale overførsler er så langt fremme, at man ifølge lektor på Copenhagen Business School Jonas Hedman kunne afskaffe kontanterne fuldstæn-digt på bare ét år. Fordelene er blandt andet, at fysiske røverier sandsynligvis vil falde, og at den sorte økonomi vil få det sværere. Til gengæld

vil grupper som ældre og helt unge også møde udfordringer, hvis kontanterne forsvinder. Det er svært at give skolebørn et MasterCard med til at klare en sodavand efter badmintontræningen.

”Det helt centrale for, at det vil kunne lykkes at afskaffe kontanterne, er, at repræsen-

tanter for de befolkningsgrupper bliver taget med på råd, så der

bliver udviklet løsninger, alle kan bruge”, siger Jonas Hed-man til Børsen.

Utilfredse kunder taber sag mod AP PensionAnkenævnet for Forsikring har givet AP Pension i en sag, hvor 330 kunder – der tidligere var i FSP Pension – havde klaget over, at deres pen-sionsudbetalinger er skrumpet med op imod 30 procent. Pensionerne er faldet, fordi kunderne lever længere, så pengene skal smøres ud over flere år, skriver Finans.dk. Ankenævnet for Forsikring har nu slået fast, at det er kunderne og ikke selskabet, der må bøde for de længere levetider.

Farvel til tre bankdirektører Efter 10 år som direktør for BankNordik forlod Janus Petersen (billedet) banken midt i september, som følge af at bestyrelsen ønsker en ny kurs i de kommende år.

Lars Seier Christensen, en af stifterne af Saxo Bank, stopper til årsskiftet på direktørposten i banken for i stedet at bruge mere tid på de investeringer og bestyrelsesposter, han har i andre virksomheder.

Den Jyske Sparekasse har også taget afsked med en direktør. Tirsdag den 6. oktober forlod Otto Feierskov sparekassen, som han siden 2013 havde siddet i direktionen for. Årsagen var samarbejdsvanskeligheder.

Kontanter kan afskaffes på et år

Andelskassen J.A.K. Slagelse krakkerFor første gang i mere end tre år, har statens afviklingssel-skab Finansiel Stabilitet igen været nødsaget til at overtage et nødlidende pengeinstitut. Den lille Andelskasse J.A.K. i Slagelse måtte mandag den 5. oktober opgive sin selvstæn-dighed. Andelskassen har 17 medarbejdere, som ud over hovedkontoret i Slagelse er fordelt på filialerne i Brende-rup (Andelskassen J.A.K. Bren-derup), Nykøbing Mors (An-delskassen J.A.K. Morsø) og Thisted (Thisted Andelskasse).

Finansiel Stabilitet er nu i gang med at afvikle Andels-kassen og finde en eller flere købere til dens 4.600 kunder. Som en del af afviklingen har Finansiel Stabilitet indsat en ny bestyrelse i Andelskassen, som består af Henrik Bjerre Nielsen, Marianne Simonsen og Lise Gronø. Vicedirektør i Finansiel Stabilitet Jens Verner Andersen er ny direktør i Andelskassen.

Sidste gang, Finansiel Sta-bilitet overtog et nødlidende pengeinstitut, var tilbage i april 2012, hvor Sparekassen Østjyl-land måtte opgive sin selvstæn-dighed og lade sig overtage af statens afviklingsselskab. /BV

Færre boliger på tvangsauktionI årets første halvår endte 1.178 ejerboliger på tvangs-auktion mod 1.240 i samme periode sidste år, viser tal fra hjemmesiden Itvang.dk. Der er tale om et fald på fem procent.

Har de små banker mistet af deres markedsandel til de ti største banker siden 2007 ifølge Finans.dk

40%

7FinansOktober 2015 Nyheder

Hjælp til at håndtere mobningEn ud af ni føler sig udsat for mobning på jobbet, viser en under-søgelse blandt 27.000 beskæftigede, som Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø står bag. Derfor har Viden-center for Arbejdsmiljø lagt en nyt værktøj, ”Hold mobning uden for ”, på kampagnesitet forebygmobning.dk, som kan down-loades og bruges i kampen mod mobning på arbejdspladsen.

Cybersikkerhed en del af valgkampDen 3. december skal Danmark stemme om, hvorvidt retsforbe-holdet skal ændres til en tilvalgsordning. Et ja til tilvalgsordnin-gen betyder også et fuldgyldigt medlemskab af Europol, hvilket vil styrke det danske politi i kampen mod cyberkriminalitet, mener Morten Bødskov, der er socialdemokratisk medlem af folketinget.

Hvis ikke Danmark stemmer ja til at ændre retsforbeholdet til en tilvalgsordning, vil det betyde, at Danmark bliver smidt ud af Europolsamarbejdet. Ifølge Morten Bødskov skal man lytte til dansk politi og formanden for Politiforbundet, som har udtalt, at selv ikke en parallelaftale, som nej-partierne foreslår, vil være en optimal løsning. Det vil derimod forringe politiets muligheder.

”Jeg synes bare, man skal lytte til dansk politi. De siger mere eller mindre, at hvis det bliver et nej, eller selv hvis vi ender med en parallelaftale, er det som at skære arme og ben af dansk politi”, sagde Morten Bødskov på Finansrådets konference om cyber-sikkerhed mandag den 28. september.

Han mener, at det er vigtigt at være med i det internationale samarbejde, når det blandt andet kommer til bekæmpelse af cy-berkriminalitet, da den form for kriminalitet ofte begås hen over grænser. Dansk politi vil derfor være forsvarsløs over for de cy-berkriminelle, hvis ikke Danmark er fuldgyldigt medlem af Europol.

”Det er egentlig lidt ligegyldigt, hvad vi beslutter alene i Folke-tinget, for de cyberkriminelle har intet med danske direktiver at gøre overhovedet. Derfor er det et grænseoverskridende samar-bejde, vi skal have fat på for at gøre noget ved kriminaliteten”, sagde Morten Bødskov på konferencen. /JSJ

• Læs mere om cyberkriminalitet på side 24

”Finanssektoren er en mellemmand. Den tager nogle penge fra nogle, som har for mange, og så holder den på dem, til den låner dem ud til nogle, der har behov for penge. Og det, internettet er allerbedst til, er at fjerne mellemmanden”, sagde Jan Damsgaard, Head of Department of IT Management på Copenhagen Business School, til Djøf’s konference om finans-sektoren og den digitale revolution tors-dag den 1. oktober.

Jan Damsgaard er ikke i tvivl om, at fi-nanssektoren vil blive digitaliseret. Det har man set ske med de fleste andre sektorer

også, men det er graden af disruption, man skal være opmærksom på.

”Alle sektorer, der kan digitaliseres, vil blive digitaliseret. Det er egentlig graden af disruption, som er forskellen”, sagde han.

Her bruger han hotelbranchen som eks-empel. Med sider som Hotels.com er der tale om almindelig disruption, som blot er en effektiv måde at udnytte eksiste-rende kapacitet på. Mere udfordrende er det dog med Airbnb, som han kalder for radikal disruption.

Det betyder nemlig, at der blot i Europa er blevet smidt otte millioner nye overnat-

ningsmuligheder ud på nettet, forklarede Jan Damsgaard.

”Nu er der ikke bare tale om en bedre udnyttelse af en eksisterende kapacitet. Det er et marked, der eksploderer, fordi der nu er mange flere aktører. Airbnb forbinder folk, der har lejligheder i udbud, med nogle, der efterspørger dem. Dét er internettet god til; at forbinde de to aktører med hin-anden på en omkostningseffektiv måde”, sagde Jan Damsgaard og tilføjede:

”Internettet er helt fænomenalt til at matche udbud og efterspørgsel”. /JSJ

Vi vil se, at alt, der kan blive

digitaliseret, bliver det. Men det, der

bliver digitaliseret, kan også kopieres.

Så der er værdi i det, der ikke kan

digitaliseres, og det er blandt andet

kultur og de værdier, som man har i en virksomhed

Tonny Thierry Andersen, Danske Banks chef for Personal Banking, på Børsens

bankkonference

Internettet kan gøre bankerne overflødige

Følg os på facebook.

Har du en god historie til Magasinet Finans?Skriv til cjo@finansforbundet.dk eller ring på tlf. 32 66 14 72.

TIP OS

Bankerne svigter ikke udkantsdanmarkFinanssektoren kan ikke klan-dres for manglende finansier-ing i landdistrikterne, konklud-erer rapporten om finansiering i landdistrikterne, som et ud-valg anført af professor Michael Møller fra CBS har lavet for Er-hvervs- og Vækstministeriet.

Udvalget, der blev nedsat på baggrund af kritik af finanssek-toren for at nægte udlån i provin-sen, kommer frem til, at der bliver givet kredit i hele landet.

Der er ikke fundet noget i analysen, som giver grund til at tro, at realkreditten er over-forsigtige i landdistrikterne, skriver FinansWatch.

8 Nyheder FinansOktober 2015

Sydbank Fyrer 23 medarbejdere

Frustrationer, overraskelse og undren. Det var nogle af reaktionerne blandt de 23 fyrede Sydbank-medarbejdere. En håndfuld af de fyrede var mandlige bank-betjente, men størstedelen var kundemed-arbejdere med kassebetjening, fortrinsvis kvinder i alderen 50-60 år.

Fyresedlen faldt den 10. september, men allerede den 2. juni blev medarbejderne varslet om, at deres job ville bortfalde, som følge af at Sydbank fra efteråret og frem til årsskiftet skulle indføre en ny ATM-løsning i ban-ken. En kontantløsning, som skulle gøre det mu-ligt for kunderne at ind- betale og modtage penge i bankautomaten. Men selvom medarbej-derne var blevet varslet om et jobbortfald, kom fyringen alligevel som et chok for flere.

”Folk bliver overraskede, når de bliver fyret. Uanset om de har fået en advarsel tidligere om, at deres job vil bortfalde. En fyreseddel taler til følelserne. Og nogle har nok også tænkt: Det løser sig nok. De bliver så ramt, den dag fyringen sker”, siger Jarl Oxlund, formand for Sydbank Kreds.

Ifølge Jarl Oxlund håbede Sydbank, at den tidlige advarsel om jobbortfald ville gøre, at flere medarbejdere på egen hånd ville søge jobalternativer. Det har imidlertid

ikke været resultatet af initiativet. Tilbage-meldingen fra de berørte medarbejdere har tværtimod været frustration.

”Et flertal af medarbejderne oplevede den tidlige advarsel som voldsomt ube-hagelig. De vidste hverken, om de var købt eller solgt, og nogle ville i bakspejlet hellere

have haft klar besked fra begyndelsen. Kredsen var i forvejen skeptisk over for bru-gen af en tidlig varsling, men accepterede fremgangsmåden, i en positiv forventning om at et antal af de nu fyrede medarbej-dere blev omplaceret. Det kan vi imidler-tid konstatere ikke er sket, og vi fraråder derfor banken at benytte en tidlig varsling en anden gang”, siger Jarl Oxlund.

Ifølge kredsformanden er fyresedlerne fordelt blandt medarbejdere over hele landet, men Vestjylland og Fyn er særlig hårdt ramt. /BV

Dit job bliver erstattet af en ATM-automat. Det var mere eller mindre beskeden til 23 fyrede Sydbank-medarbejdere

Massefyring i Bluegarden Blot et par uger efter at lønudbetalingsvirk-somheden Bluegarden er blevet solgt til den amerikanske kapitalfond Marlin Equity Partners, er næsten en sjettedel af de ansatte i virksomheden blevet afskediget. Det drejer sig om i alt 50 ansatte, hvoraf flertallet er medlemmer af Finansforbundet.

Nedbemandingen skyldes, at ”der skulle ske en organisatorisk og økonomisk til-pasning med henblik på at opnå nødven-dige besparelser for at styrke Bluegardens resultater og gøre det til en mere robust virksomhed, der kan klare sig i konkurren-cen mod andre virksomheder”, fortæller fæl-lestillidsmand i Bluegarden, Michael Samu-elsen, til Nyhedsbrevet Finans.

Der gik blot en uge, fra at samtlige med-arbejdere fik beskeden om en nedbeman-ding, til at afskedigelserne faktuelt skete.

”Rigtig mange mennesker gik rundt med en knugende fornemmelse i maven, og man kunne ikke læse mellem linjerne, hvem der var i farezonen, da det ikke blev meldt ud, på hvilke linjer i organisationen afskedigelserne ville komme”, siger Michael Samuelsen. /JSJ

Digitalisering vil nok være den største drive for effektivitet og indtjening de kommende år, ikke kun for bankerne, men

generelt. I dag er det største problem, man

kan have, at man løber tør for batteri eller ikke

har en dataforbindelse, og det er noget, som vil

påvirke alle brancherChristian Clausen, CEO, Nordea,

på Børsens bankkonference

Størstedelen af Vestjysk Banks 510 medarbejdere kunne mandag den 28. september ånde lettet op, efter at banken offentliggjorde antallet af fratræ-delser, forflyttede job og fyringer. Skræmme-scenariet med 50 fyringer blev langtfra virkelighed. Det blev i stedet til otte fyresedler og 24 frivillige fratrædelser, og det resultat glæder fællestillids-mand Jacob Møllgaard sig over.

”Det er aldrig godt, når der er nogle medarbejdere, der bliver fyret. Det er altid frustrerende for dem, det går ud over. Men jeg er ligesom størstedelen af mine kolleger glad for, at vi kunne begrænse antallet af afskedigelser til otte. Jeg synes også, at det er rigtig positivt, at så mange medarbejdere har ønsket og fået en frivillig fratrædelse”, siger Jacob Møllgaard til Nyhedsbrevet Finans. /BV

Otte fyresedler i Vestjysk Bank

Foto

: And

ers

Bro

hus

Adm. direktør i Sydbank, Karen Frøsig.

Foto

: And

ers

Bro

hus

Skift til digital underskrift,og optimer dine arbejdsgange.

Hvis tid er penge, så er det vel en god ide at spare på den?Med digital underskrift undgår din virksomhed tidskrævende processer som afsendelse og modtagelse af dokumenter, scanning af vigtige papirer og underskriftsmøder. Ring på 43 58 40 58 og book et uforpligtende møde, eller læs mere på esignatur.dk

eSignatur_210x280+5_Computer.indd 1 13/08/15 13.30

10 Tema: fiNTech FinansOktober 2015

11FinansOktober 2015 Tema: fiNTech

inansforbundet huser nu officielt sin første fintech-startup-virksomhed. Fredag den 18. september rykkede fintech-iværk-sættergruppen Last Move ind i forbundets hus. Gruppen vandt iværksætterkonkurrencen Startup Weekend Finance, som blev afholdt i Finansforbundet tilbage i maj måned, på en ide om at udvikle et billetsystem, der ved hjælp af block-

chainteknologi skal sikre valideringen af billetter, der skifter ejermand. CFIR (Copenhagen Fintech Innovation and Research) og Finansfor-

bundet stod bag Startup Weekend Finance og har siden haft en dialog med Last Move om at kickstarte et fintech-laboratorium i Finansforbundet, som skal udklække finansielle iværksættervirksomheder, der udvikler fremtidens digitale løsninger. De fire fyre i startupvirksomheden Last Move har alle et arbejde eller et studium, som de plejer ved siden af billetvalideringspro-jektet. Fælles for dem er, at de deler en passion for blockchainteknologi.

”Startupmiljøet omkring blockchainteknologien i Danmark er meget lille. Det kan tælles på to hænder, hvor mange små iværksættere der arbejder med det i København. Så professionel sparring omkring lige præcis blockchainvirksomheder er utrolig svært at finde i Danmark, og det er også noget af det, vi håber, vi kan skabe ved at flytte ind i Finansforbundet. Bare det, at vi kan sidde i samme rum og sparre med hinanden, betyder rigtig meget”, siger 29-årige Simon Ousager, der til daglig underviser i blockchainteknologi.

P i o n e r e r n e

F

Iværksætterne Simon Ousager, Julian Hansen, Thomas Orloff og Frederik Grothe-Møller er de første beboere i Finansforbundets fintech- laboratorium for udklækningen af fremtidige finansielle virksomheder. Ved hjælp af blockchain-teknologi er de i gang med at udvikle et billet-valideringssystem AF BeriT VillADsen / FOTO: siMOn Birk

••

12

ventninger til projektet.”I Danmark er der ikke forfærdelig meget snyd

med billetter, men det er der på det britiske marked. Og markedet for billetter er generelt stort. I Last Move har vi lige nu den bedste billetløsning, der findes i Danmark og muligvis i hele verden. Det er langt foran, hvad andre billettjenester kan tilbyde. Vi kan se, at det virker. Nu skal vi så bevise over for andre, at det virker, og få funding til projektet. Vi har i øje-

blikket en dialog med en eventarrangør, som vi håber på vil gå ind i projektet, og så ligger der efterfølgende en masse hårdt arbejde med at færdigudvikle billetsyste-met”, siger Simon Ousager.

Billetvalideringssystemet er stadig på prototypestadiet. Men hvis alt går som for-ventet, regner iværksættergruppen med at have et simpelt produkt klar til brug inden nytår, hvor deres boligaftale med Finansforbundet også udløber.

stort potentiale i blockchainteknologiIfølge Fredrik Grothe-Møller og Simon Ousager er der en stigende efterspørgsel efter viden om blockchainteknologi især i den britiske finanssektor, hvor flere af de store banker investerer mere og mere i fin-tech og ikke mindst i blockchainteknologi. Så langt er vi ikke nået herhjemme, men blockchainteknologien rummer ifølge de to iværksættere et utal af muligheder for at sikre fremtidige finansielle servicer og ydelser. De muligheder er Last Move godt i gang med at undersøge.

”Vi forsøger hele tiden at tænke ud af boksen og tænke, hvordan vi kan bruge

blockchainteknologien inden for mange forskellige felter. For os er blockchainteknologi en ny tekno- logisk platform, vi slet ikke er færdige med at udfor-ske endnu”, siger Fredrik Grothe-Møller.

”Vi har ambitioner om at tage teknologien videre. Det behøver ikke kun at være billetter, man handler. Det kunne også være spil, musik, film. Alt det, der eksisterer digitalt eller kan repræsenteres digitalt. Det kunne for eksempel også være ejendomme. Der ville ikke være noget problem i at lave et tinglysningssystem eller en aktiehandel på præcis samme teknologiplatform, som vi sidder og arbejder på”, siger Simon Ousager. ¢

Ud over Simon Ousager tæller Last Move tre an-dre unge fyre med hver sin baggrund. Julian Han-sen er programmør, Thomas Orloff har en finansiel baggrund, og Fredrik Grothe-Møller er økonomi- studerende på Københavns Universitet og har en bitcoinvekselervirksomhed ved siden af. Og de har store forventninger til deres nye bolig.

”Vi synes, Finansforbundet har de perfekte ram-mer for at starte et startupkollektiv op midt i hjer-tet af finanssektoren. Vi håber, vi kan skabe noget forandring og bidrage med noget diversitet til sektoren. Vi ser gerne, at Danmark er et foregangsland for fintech-iværksættere og laver en god, fornuftig regulering, som giver iværk-sættere som os mulighed for at udfor-ske nye teknologier, men samtidig også tilfredsstiller de behov, der er for finan-sielle tjenester”, siger 27-årige Fredrik Grothe-Møller og fortsætter:

”Vi synes derfor, det kunne være interessant at se, hvad der kunne opstå af synergieffekter, hvis vi sad i Finans-forbundet, et hus, hvor der også er res-sourcer, som kan hjælpe os med at komme i kontakt med lovgivere og myndigheder. Regulering er klart en af de største udfor-dringer, vi står med som fintech-iværksæt-tere”, siger Fredrik Grothe-Møller.

Blockchainteknologi fungerer ligesom en bankbogBlockchainteknologien kan godt være lidt kompliceret at forstå for den menige mand. Men for bankfolk burde tekno- logien faktisk være ligetil at forstå. Den har nemlig mange ligheder med den hedengangne bankbog. Blockchainteknologi er en database, der indeholder oplysninger om transaktioner. Hver trans-aktion bliver noteret i databasen linje for linje, og det er ikke muligt at gå ind at ændre en transaktion.

For Last Move er det en vigtig egenskab. Det gør nemlig virksomheden i stand til at garantere en sik-ker handel med billetter og undgå snyd med falske billetter og billetter, der bliver handlet to gange. Hver enkelt billethandel bliver noteret i databasen. Hvis handlen skal gå tilbage, foretager Last Move en modsatrettet transaktion. Og Last Move har store for-

”Professionel sparring omkring lige præcis block-chainvirksomheder er utrolig svært at finde i Danmark, og det er også noget af det, vi håber, vi kan skabe ved at flytte ind i Finansforbundet. Bare det, at vi kan sidde i samme rum og sparre med hinanden, betyder rigtig meget”siMOn OusAger, lAsT MOVe

Tema: fiNTech FinansOktober 2015

13

isionen er klar: København skal være Nor-dens førende fintech-centrum. Og det bærer titlen også præg af på det analyse-projekt, konsulentbureauerne Oxford Research og Venture Scout foretager for Finansforbundet, Københavns Kommune,

Finansrådet, Saxo Bank, Nets, DJØF, CFIR, BEC og Tryg.

Undersøgelsen ”København som Nordisk Fintech Centrum” forventes færdig i første halvdel af decem-ber måned, og den skal i korte træk undersøge og tage temperaturen på Københavns vækstmuligheder inden for fintech-området for etablerede virksom-heder og startups.

Tiden er inde til handlingEn af interessenterne i analyseprojektet er Køben-havns Kommune.

”Lige nu har vi en unik mulighed for at sætte København og dermed Danmark på det globale finansielle verdenskort. Stockholm og andre byer har stigende opmærksomhed på emnet, men hvis vi handler nu, kan vi stadig sætte os på fintech i Nor-den”, siger beskæftigelses- og integrationsminister i Københavns Kommune Anna Mee Allerslev (R).

”Hvis København kunne lykkes med at blive en rigtig fintech-hub, som tiltrækker toptalent og startups inden for fintech-sektoren, ville det kunne bidrage til at skabe vækst og job”, supplerer Carsten Kølbek, der er medstifter af Londonbaserede Rain-making Loft, der fungerer som væksthus for start-ups i Europas førende fintech-miljø.

”Der er en vækst i antallet af fintech-startups, og flere store spillere i branchen begynder så småt at sætte diverse initiativer i gang, som kan hjælpe iværk-sætterne. Hvis branchen agerer hurtigt og ambitiøst, er det muligt for København at blive den førende hub for fintech i Norden”, siger Carsten Kølbek.

På baggrund af den gennem-førte temperaturmåling skal ana-lysen til sidst komme med bud på, hvad man kan gøre for at styrke fintech i København og Danmark. For Finansforbundet er netop vækst og ikke mindst arbejdspladser selvsagt naturligt at arbejde for.

”Gennem længere tid er mange af vores medlem-mer blevet fyret, og det har været frustrerende at op-leve. Vi er samtidig kommet til en erkendelse af, at verden drejer sig på en sådan måde, at det er svært at undgå, at der kommer fyringer. Da vi ikke kan undgå det, må vi i højere grad sikre, at vores medlemmer får et godt arbejdsliv”, siger Finansforbundets formand, Kent Petersen.

Brede skuldre bag visionært projekt

Finansforbundet, Københavns Kommune, Finansrådet, Saxo Bank, Nets, Djøf, CFIR, BEC og Tryg arbejder sammen for at gøre København til Nordens førende arnested for fintech AF MADs Due Anker / FOTO: siMOn Birk

”Hvis branchen agerer hurtigt og ambitiøst, er det muligt for København at blive den førende hub for fintech i Norden”, siger Carsten Kølbek, medstifter af Rain-making Loft

V

FinansOktober 2015 Tema: fiNTech

••

14

teten og begyndte at arbejde struktureret med, hvor-dan man kan skabe et miljø for, at det område også kan skabe jobudvikling og vækst i den finansielle sektor i Danmark, ja, så blev det Finansforbundet”, siger Kent Petersen.

”Jeg er stolt over, at vi er blevet iværksættere, i den forstand at vi har taget initiativ til at skabe et rum for andre iværksættere. Det håber jeg bliver trendsæt-tende, for det er en udmærket dokumentation for, at fagbevægelsen også har en opgave i at skubbe til udviklingen”, forklarer formanden med henvisning til startupvirksomheden Last Move, der er flyttet ind i Finansforbundets hus.

Sammenlignet med andre byer har København en højt udviklet digital infrastruktur, en digitaliserings-parat befolkning og førende uddannelser, mener Anna Mee Allerslev.

”Det skal vi udnytte. Vi er gode til at samarbejde og har en banksektor, it-sektor og offentlig sektor, som har været gode til at omstille sig med eksem-pelvis NemID, netbank og MobilePay. Jeg glad for disse styrker, men der er ikke tid til at hvile på laur-bærrene”, siger hun.

Ashley Ian Latham, der er CIO i Saxo Bank, stam-mer fra Australien. Selvom han har boet og arbejdet en del år i Danmark, mener han, at han stadig kan se situationen udefra, og han bakker borgmesteren op.

”Danmark har en stærk finansiel infrastruktur – også mere stærk end Londons. Tænk bare på dan-kortet og straksclearing, som begge er ret unikke. MobilePay er for eksempel ikke noget specielt revolutio-nerende rent teknologisk, men fordi det bygger oven på den finansielle infrastruktur i danmark, har det været nemt at lave en meget brugervenlig løsning”, siger han.

”Derudover har Danmark den styrke, at det private og uddannelsesinstitutionerne arbejder godt sam-men. Hvis du kan bringe uddannelsesinstitutionerne ind i arbejdet, får du nyhederne med. Ved at bringe en masse kompetencer og baggrunde i spil, kan man skabe noget nyt”, fortæller Ashley Ian Latham.

udfordres af stockholm Selvom der er optimisme at hente fra flere kanter, kan formanden for Dansk Iværksætterforening, Christian Walther Øyrabø, godt frygte, at det ikke bliver så ligetil at trække i den nordeuropæiske fintech-førertrøje.

”Risikoen for, at vi ikke bliver Nordens fintech-centrum, er stor, for Stockholm har et godt udgangs-

”Det gør vi via to spor. Det ene er Worklife Invest-ment, hvor vi vil sikre, at medlemmerne har kompe-tencer, der gør, at de altid er attraktive for arbejds-giverne. Det andet er ved at sikre, at der er nogle job, de kan påtage sig. Da der for tiden ikke bliver skabt sær-lig mange nye job inden for det, vi kalder den traditio-nelle sektor, må man se på, hvor det så sker”, siger han.

Fagbevægelsen tager tetenVender man blikket mod London, er der et stærkt miljø og et stort jobboom inden for fintech, der fungerer som et eksempel, man gerne vil efterfølge.

”Da der ikke var andre, der tog

”Da der ikke var andre, der tog teten og begyndte at arbejde struktureret med, hvordan man kan skabe et miljø for, at det område også kan skabe jobudvikling og vækst i den finansielle sektor i Danmark, ja, så blev det Finansforbundet”, siger Kent Petersen, formand for Finansforbundet

Tema: fiNTech FinansOktober 2015

15

tidig skal man give privatpersoner, virksomheder og investorer et incitament til at få deres penge ud at arbejde, hvis det skal lykkes”, påpeger Chris-tian Walther Øyrabø.

Mangfoldig gruppeFeltet af bidragydere til analyseprojektet er markant, hvilket matcher håbet om at skabe et nordeuropæisk fintech-centrum.

”Det fortæller mig klart og tydeligt, at det er noget, som alle har en interesse i. Der er ikke nogen tvivl om, at en af udfordringerne er, at de fleste virksomheder allerhelst vil lave noget inden for egen virksomhed. Men det er også et billede af, at de har en erkendelse af, at de er nødt til at se sig selv i et lidt større perspek-tiv og lidt større fællesskab, hvis det her skal have til-strækkelig volumen til, at vi faktisk også får produkter og projekter ud af det, som genererer noget godt for arvtagere og samfund”, siger Kent Petersen.

Saxo Bank har i nogle kredse et image af at være lidt af en enspænder i sektoren. Alligevel har banken i dette tilfælde valgt at være en del af et fællesskab.

”Vi er med i den her proces, fordi vi ikke tror på, at alle sandheder og ideer kan findes i Saxo Bank eller i en enkelt virksomhed generelt. Vi har ganske enkelt ikke alle svar, og derfor er det vigtigt at samar-bejde med andre om udviklingen”, siger Ashley Ian Latham, der ikke vil stå tilbage med korslagte arme og vente på, at udviklingen passerer forbi.

”Nu er jeg surfer, og jeg plejer at bruge det eksem-pel, at du har to valg, når du står nede på stranden ved de store bølger: Du kan prøve at stå stille eller ride på bølgen. Jeg er overbevist om, at du får mere sjov og suc-ces ud af at ride på bølgen, end hvis du står stille. Det her er en bølge af innovation, teknologi og udvikling, og hvis du tror, at du kan stå alene og stille i det, der sker nu, tror jeg ikke på, at du får succes”. ¢

punkt. Stockholm har et marked, hvor der har været 60 børsnote-ringer, og vi har haft én. Så vi kan risikere at stå med en tabersag om noget tid. Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at det lykkes. Men vi har en kæmpestor klods om benet, der hedder Christiansborg, og det virker lidt, som om finanssektoren er tilbagehol-dende med at gå hårdt til politikerne”.

”På selve det innovative område er vi helt med. Der kunne vi sagtens være førende, for de men-nesker, jeg møder i fintech-miljøet, er virkelig dygtige, så det er ikke innovationskraften, der mangler. Men det er jo et meget reguleret område. Det er det, der er problemet med fintech. Sam-

”Det her er en bølge af innovation, teknologi og udvikling, og hvis du tror, at du kan stå alene og stille i det, der sker nu, tror jeg ikke på, at du får succes”, siger Ashley Ian Latham, CIO, Saxo Bank

Voldsom vækst På verdensplan blev der investeret omkring 12,2 milliarder dol-lars i fintech i 2014. Det var en tredobling i forhold til år 2013, hvor investeringerne i fintech løb op i 4,05 milliarder dollars.

Alternativ reguleringI Storbritannien har man skabt flere incitamenter til at under-støtte iværksættermiljøet. Blandt andet ordningen SEIS, hvor man som investor kan investere op til 100.000 pund om året i en startupvirksomhed og få et skattefradrag på 50 procent. Bliver virksomheden en succes, og man får en gevinst ved salg af sine aktier, er fortjenesten skattefri.

FinansOktober 2015 Tema: fiNTech

••

16

Med maksimalt en meter mellem sig sidder iværksæt-terne ved skriveborde foran computere og skriver, programmerer og kommunikerer om de forretnings-projekter, de drømmer om kan føre til et bæredygtigt firma med flere job og fortjeneste til dem selv. Stedet er International House tæt på Tower i Lon-don, hvor Rainmaking Lofts accelerator med lige nu 45 startupvirksomheder (med i alt cirka 250 iværk-sættere) holder til.

Carsten Kølbek, grundlægger af Rainmaking Loft, fortæller de besøgende repræsentanter fra den danske finanssektor om, hvordan Rainmaking Loft er blevet en af verdens førende fødselshjælpere for iværksættere ved at skabe et kreativt innovationsmiljø med fornuftige økonomiske betingelser.

Rainmaking Lofts inkubationsmiljø er blot et af mange i London. Level39 i Canary Wharf og Barclays accelerator i Whitechapel er to andre, som de danske finansfolk ser nærmere på.

”Der er stor fokus på fintech-udviklingen, og der investeres milliarder af kroner i nye forretningsidéer i London. Det kan vi lige nu ikke hamle op med herhjemme. Men besøgene gav os ekstra næring til vores ambition om at udvikle København til Nordens førende fintech-centrum”, siger Finansfor-bundets formand, Kent Petersen, om studieturen, hvor Saxo Bank, BEC, Nets, Nordea, CFIR og Finans-rådet også var repræsenteret.

100.000 nye job i 2020Londons borgmester, Boris Johnson, indså for flere år siden, hvilket kæmpemæssigt vækstpotentiale der er i fintech-sektoren. På nuværende tidspunkt giver fintech Storbritannien årlige indtægter på over 200 milliarder kroner og beskæftiger 135.000 mennesker (hovedparten i London), og frem mod 2020 for-venter interesseorganisationen Innovate Finance at øge antallet af fintech-job med 100.000.

”Siden vi blev etableret i august sidste år, er antal-let af medlemsvirksomheder og organisationer vok-set fra 50 til 130, vi har gode kontakter til regeringen og politikere fra alle partier, og vi har stærke forbin-delser til universiteterne, som leverer kandidater

til startupvirksom-hederne”, forklarer Georgia Hanias, Head of Global Com-munications i Inno-vate Finance.

City of London er Innovate Finances hovedsponsor, og blandt medlem-merne er både de store banker og en lang række iværksæt-tervirksomheder.

”Vi har ingen his-torie at fortælle, hvis vores medlemmer ikke har historier at fortælle”, siger Geor-gia Hanias.

Men alle nye fintech-virksomheder har en god histo-rie at fortælle. Delegationen af danske finansfolk møder eksempelvis Catherine Wines, CEO i WorldRemit – et af Storbritanniens hastigt voksende fintech-firmaer. WorldRemit er en slags onlineversion af Western Union, der tilbyder migranter nem og hurtig over-førsel af penge til familie i hjemlandet via nettet.

De britiske myndigheders støtte til fintech-sektoren har stor betydning for, at London er verdens førende centrum for fintech. De gode rammevilkår under- streges af, at Financial Conduct Authority (FCA) – finanstilsynet – i oktober 2014 etablerede et særligt Project Innovate, hvor embedsmænd rådgiver fintech- startups om, hvordan de skal navigere i forhold til love og regler.

”Vi regulerer 70.000 mindre virksomheder inden for finanssektoren, men i stedet for at køre en skrap autoritær stil over for fintech-startupvirksomhederne går vi i dialog med dem og støtter dem i forhold til at leve op til reglerne”, siger Bob Ferguson fra FCA’s Project Innovate og erkender, at de etablerede virk-somheder kan føle sig forskelsbehandlet af myn-dighederne i forhold til de nye startups. ¢

En delegation af danske finansfolk med visioner om at sætte København på det internationale fintech-landkort drog til London den 10.-11. september for at hente inspiration fra verdens førende fintech-centrumAF CArsTen Jørgensen

Kæmpe vækst i LondonTema: fiNTech Finans

Oktober 2015

Er du

ambi tiøs?

Vær med til at skabe fremtiden – bliv tillidsmand!

ring 32 96 46 00www.tillidsmandsvalg.dk

18

Mange glemmer, at fagforeningerne har været med til at forme det arbejdsliv, vi har i dag. De har været med til at give os de fordele, vi har i dag, og de skal også være med til at give os de fordele, vi ønsker os i fremtiden. Som tillidsmand vil jeg være med til at skabe fremtiden, siger Camilla Ryborg, 27 år og privatrådgiver i Jyske Bank AF MADs Due Anker / FOTO: MADs Teglers

voreS hiStorie er at vi løFter i Flok

PorTræT FinansOktober 2015

”Tillidshvervet er en rigtig vigtig del af en virksomhed. Man skal have én, der tør stille sig op og påpege de ting, der måske ikke altid er behagelige for en ledelse at høre, men som er vigtige at få frem i lyset. På den måde kan vi sammen sørge for, at medarbejderne har det godt, og at vi i fællesskab kan hjælpe hinanden med at løfte opgaverne”.

Ordene er Camilla Ryborgs. Hun er 27 år gammel og an-sat i Jyske Banks Hellerup-afdeling, hvor hun arbejder som bankrådgiver i privatafdelingen efter at være begyndt som finansøkonom for fire år siden.

Finanssektoren var ikke umiddelbart det oplagte valg for Camilla, der kommer fra en familie af humaniorauddannede. Men hun ville gerne blive klogere på økonomi og den måde, samfundet er bygget op på. Samtidig har hun set sin offentligt ansatte mor måttet kæmpe for at klare sig alene med to børn. Derfor trak et arbejde i den private sektor i Camilla, og valget faldt på finansøkonomuddannelsen.

”Da jeg begyndte at læse og lære mere om faget, kunne jeg godt lide, at jeg kom til at tale med så mange forskellige men-nesker. Jeg fandt ud af, hvor rart det er at hjælpe kunderne med for eksempel købet af en bolig. Det er jo en begiven-hed, der betyder alverden for de fleste mennesker, og det er fantastisk at få lov til at hjælpe andre mennesker med at gøre deres drøm til virkelighed”, fortæller Camilla.

Fik besked på tærsklen til new YorkFor halvandet år siden lavede banken en organisationsændring, der betød, at afdelingen blev delt op i privat og erhverv, og

den daværende tillidsmand blev rykket til erhvervsafdelingen. Dermed skulle der vælges en ny tillidsmand til privatafdelin-gen, og Camilla følte det naturligt at stille op.

”Mine kolleger kender mig som én, der siger tingene, som jeg ser dem, og jeg har aldrig været bange for at henvende mig til ledelsen, hvis jeg oplever et problem eller andet, der ville tjene ledelsen at få besked om. Ledelser ved ikke alt og hører ikke alt, og hvis man ikke hører om problemerne, kan man jo heller ikke gøre noget ved dem”, siger hun.

Camilla var tilfældigvis på vej til New York, den dag hun blev ringet op af sin tidligere tillidsmand, der fortalte hende, at hun var blevet valgt som afdelingens nye tillidsmand.

”Og så gik jeg ind og købte en kjole til mig selv for at fejre det”, siger hun.

Fagforeningens berettigelseØjnene gløder, og læberne smælder, når Camilla forklarer, hvorfor hun tror på fagforeningerne som ide og virke.

”Vi skal være stolte af, at vi i Danmark har et system, hvor vi samarbejder og løfter i flok. Hele vores historie bygger jo på, at vi er et fællesskab. Der er så mange mennesker, der glemmer, at fagforeningerne trods alt har haft en stor andel i at forme det arbejdsliv, vi har i dag. De har været med til at give os de fordele, vi har i dag, og de skal også være med til at give os de fordele, vi ønsker os i fremtiden. Som tillidsmand vil jeg i den forbindelse også gerne være med til at skabe fremtiden”, pointerer hun.

”Og det gør fagforeningerne bedst, hvis vi står samlet, hvis vi husker, at vores historie er, at vi løfter i flok i stedet ••

19FinansOktober 2015 PorTræT

20 PorTræT FinansOktober 2015

for at være en masse individualister, der bare siger: ’Jeg kan godt selv finde ud af at forhandle min løn’. – Det er fint, og det må du hjertens gerne. Men der er altså en masse fordele, du har fået forærende, fordi nogle andre har taget kampen op før dig. Derfor synes jeg stadig, at fagforeningerne har en berettigelse, og vi skal stadig blive ved med at være medlem af dem”, slår Camilla fast.

godt fra startSom 27-årig med en relativt kort erfaring i banken og erhvervslivet kan det være svært, at man pludselig skal repræsentere sine 16 kolleger som tillidsmand. Men Camilla fik et godt råd af sin tidligere tillidsmand om, at det kunne være en god ide at tage en individuel snak med kollegerne, hvor de kunne afklare deres for-ventninger til hinanden.

”Det fungerede rigtig godt. Som tillidsmand skal man huske på, at man ikke repræsenterer sig selv, men sine kolleger. Så det er vigtigt for mig at vide, hvad der rører sig hos dem, og det gav mig en fornemmelse af, hvor vi stod, og hvad der var mit udgangspunkt”.

samarbejdet med ledelsenKollegerne kommer gerne til Camilla med mange forskellige problemstillinger, og hun føler, at de stoler på hende, selvom hun er en af de yngste i afdelingen. Problemstillingerne tager hun med til ledelsen, hvis ikke hun selv handler, som da hun oplevede en kollega, der var på kanten af stress. Camilla henvendte sig til kol-legaen og insisterede på, at de var nødt til at inddrage ledelsen for at finde ud af, hvordan de kunne hjælpe kollegaen, så hun ikke røg ud over grænsen.

Og samarbejdet med ledelsen er gradvist blevet bedre og bedre, siden Camilla blev tillidsmand.

”Jeg tror, at min leder, som var relativ ny, lige skulle se mig an til at begynde med – og jeg skulle også se hende an. Vi skulle finde hinanden. Finde ud af, hvordan vi kunne bruge hinanden bedst, og hvordan vi kunne spille hinanden gode”, siger hun.

Det fandt de ud af efter et par måneder, og i dag har de et godt samarbejde, hvor de har skabt et nært tillidsforhold til hinanden.

Ambitionerne rækker langt Da Camilla begyndte som trainee, fik hun på et tidspunkt en ny leder, der inspi-rerede hende til at følge og nære sine ambitioner.

”Hun var fantastisk. Simpelthen. Hun havde altid meget energi, godt humør og meget empati over for sine medarbejdere. Hun havde stor indflydelse på, at jeg begyndte at tænke, at hvis man kan være leder på den måde, vil jeg også være det. For jeg kunne se, hvilken afgørende forskel hun gjorde for mig og mange af mine kolleger”, forklarer hun.

Derfor har Camilla selv læst en HD i organisation og ledelse, som hun netop er blevet færdig med.

”Efter et par år i banken har jeg fundet ud af, at det måske i virkeligheden er det her med mennesker, der interesserer mig. Det er altid spændende at møde nye mennesker og høre deres fortælling, høre, hvad det er, der driver dem, hvorfor de brænder for det, de laver, eller hvorfor de måske ikke gør det. Jeg drømmer nok i grunden om at få lov til at udvikle og motivere andre mennesker. Måske en dag som underviser på tillidsmandsuddannelsen”, siger hun. ¢

FaktaCamilla ryborg om tillidsmandsuddannelsen:

”Det er rart, at uddannelsen

klæder os godt på både fa-

gligt og personligt i forhold til at

kunne navigere i fremtidens fi-

nanssektor, hvor medarbejder-

gruppen bliver bedre og bedre

uddannet. Samtidig er det fedt,

at man får så stort et netværk af

tillidsmænd i hele finanssektoren,

hvor man hører om nogle af de

udfordringer, de andre står over

for. Det giver også et rigtig godt

indblik i sektoren”.

bliv tillidsmand:Overvejer du at blive tillidsmand?

Ring på 32 96 46 00, og spørg

efter TM hotline, eller læs mere

om at være tillidsmand, og hvor-

dan man bliver valgt, på

www.tillidsmandsvalg.dk.

De fleste virksomheder væl-

ger tillidsmænd fra november

måned til 31. december 2015.

Som tillidsmand:• bliver du uddannet i coaching,

forhandlingsteknik, kommuni-

kation og ledelse med ECTS-

point

• udvikler du nye kompetencer –

fagligt, personligt og til cv’et

• er du tæt på de store beslut-

ninger – det giver indflydelse

• får du et kæmpe netværk i og

uden for virksomheden

• gør du en forskel og hjælper

med at finde gode løsninger

for dine kolleger.

Se videointerview med Camilla

om tillidsmandsrollen på

finansforbundet.dk

Leasing Fyn Bank A/S · Postboks 169 · Havnegade 19 B · 5600 Faaborg Tlf. 62 61 20 20 · leasingfyn@leasingfyn.dk · www.leasingfyn.dk

Finansieringskonsulenttil landbrugs- og entreprenørkunder i Nord- og Midtjylland

Du arbejder i dag som finansieringskonsu­lent i leasingbranchen, erhvervskunderåd­giver i bank eller?

Vi forventer, at du har erfaring som finansieringskonsu-lent i leasingbranchen, erhvervskunderådgiver i en bank eller i et realkreditselskab – og har suppleret din praktiske erfaring med en merkonom-eksamen, finanssektorens videregående kurser eller lignende.

Som person lægger vi vægt på, at du er glad, ansvarsfuld og vedholdende med anlæg for at skabe gode personlige relationer.

Med din faglige baggrund i bagagen får du her mulig-hed for at udvikle dig som menneske og specialisere dig indenfor en dynamisk og forretningsorienteret branche med fokus på mennesker og økonomi.

Det vil være ideelt, hvis din private bopæl ligger i området Viborg – Randers – Aalborg.

Ønsker du flere oplysninger, er du velkommen til at kon-takte kundechef Troels Østergaard på telefon 62 61 20 20.

Har vi fanget din interesse, så send din ansøgning mærket ”finansieringskonsulent” til Leasing Fyn, Havnegade 19B, 5600 Faaborg eller via e-mail til job@leasingfyn.dk, sådan at vi har den senest den 1. november 2015.

Selvstændigt job med salg og kredit­vurdering af egen kundeportefølje

Leasing Fyn søger en medarbejder til jobbet som finan-sieringskonsulent for landbrugs- og entreprenørkunder i Nord- og Midtjylland.

Som finansieringskonsulent bliver dine opgaver salg, forhandling og kreditvurdering. Kundekontakten vil både omfatte leasingtagerne og de forhandlere, som benytter Leasing Fyn som finansiel samarbejdspartner i deres daglige salgsarbejde.

Du forhandler selv med kunderne og træffer mange beslutninger – mod til gengæld at stå til ansvar for resultaterne i et selvstændigt porteføljeregnskab.

Jobbet vil både indebære pleje af en bestående porte-følje af kunder i området samt udvikling med tilgang af nye.

Det daglige arbejde vil ske med udgangspunkt fra et hjemmekontor på din private adresse, hvorfra du vil få adgang til virksomhedens netværk.

Jobbet honoreres på et attraktivt niveau med god pen-sion, bilordning, sundhedsforsikring og andre goder.

Leasing Fyn er specialister i finansiel leasing og factoring. Vi er i alt 48 medarbejdere ansat i virksomheden, som ejes i fællesskab af Fynske Bank A/S, Middelfart Sparekasse og Sparekassen Sjælland koncernen. Det samlede udlån udgør 1,7 mia. kr. og vi skabte sidste år et overskud før skat på 34,2 mio. kr. Firmaet har sit hovedkontor i Faaborg – men forventer i 2016 at flytte til et ny opført forretningsdomicil i Odense tæt på motorvejen. Læs mere på www.leasingfyn.dk.

22

Natasja Thøgersen fik takket være Finansforbundets jurister en måneds løn i godtgørelse og to uger på et feriekort for uretmæssigt at være blevet afskediget fra Silkeborg Data efter udokumenterede rygter om mobning af en kollega AF Julie sølTOFT Jeppesen / FOTO: kAAre VieMOse

forbuNdeT gør eN forskel FinansOktober 2015

afskediget på mangelfuldt grundlag

”Mine tidligere kolleger var så søde. Takket være deres fantastiske opbakning har jeg formået at bevare mit gode humør. Det er rart at vide, at det ikke kun er mig, der synes, at denne sag er un-fair”, siger Natasja Thøgersen.

23FinansOktober 2015 forbuNdeT gør eN forskel

”Den følelse, der har præget mig mest, er skuffelse”, siger Natasja Thøgersen.

Skuffelsen skyldes, at hun blev afskediget min-dre end et år før hun kunne have haft tiårs jubi-læum i Silkeborg Data, på grund af påstande om mobning af en kollega.

”Jeg har egentlig formået at bevare mit gode humør. Jeg har haft gode kolleger, der bakkede mig op, og jeg har hele tiden tænkt, at jeg nok skulle finde noget andet. Men det er en træls måde at komme af sted derfra på, at det er takken, man får, efter så lang tids ansættelse”.

Hun var ikke i tvivl om, at hun gerne med hjælp fra Finansforbundet ville køre sagen, i håbe om at få en blåstempling af, at der var tale om en ube-rettiget fyring.

”Jeg synes, det var så unfair, og jeg var så skuf-fet, at jeg var nødt til at køre sagen. Jeg er egent-lig ligeglad med pengene, jeg ville bare have, at retfærdigheden skulle ske fyldest”, siger Natasja.

Beskyldt for mobningDet hele starter tilbage i april i år, da Natasja sam-men med en kollega bruger ti minutter af sin arbejdstid på at få en butik til at lægge nogle træningsbukser til side, som havde været svære at få fat på, til deres sønner.

En episode, som en tredje kollega overværer og derefter fortæller dem, at deres nye fælles leder ikke sætter pris på. Dette undrer både Natasja og hendes kollega, og en snak med lederen afslører, at den tredje kollegas udlægning ikke er sand. Det er i stedet, den tredje kollega selv, der havde fortalt deres leder, at de to andre brugte arbejdstid på at bestille børnetøj på nettet.

Lederen kalder derefter de tre kvinder til sam-tale og beder dem om at samarbejde, se fremad og derudover klare konflikten selv. Ifølge Natasja er stemningen derefter ikke den samme, og der bliver ikke vekslet mange ord mellem de tre.

”Ingen har hørt mig sige et grimt ord til hende (den tredje kollega, red) overhovedet, men jeg spurgte heller ikke længere til hendes privatliv. Det ønskede jeg ikke. Jeg var så skuffet og kunne ikke se nogen grund til, at vi skulle være private venner. Men vi arbejdede fint sammen”, siger Natasja.

Efterfølgende har Natasja to samtaler med sin leder, da man i afdelingen var på walk and talk med lederen hver fjerde uge, og sagen bliver ikke nævnt. Natasja er derfor overbevist om, at alt er i den skønneste orden. Den 17. juni skal hun igen tale med sin leder, men i stedet for den sædvan-lige walk and talk bliver hun ledt ind i et lokale, hvor både hendes tillidsrepræsentant og lederens leder også sidder.

”Da vidste jeg godt, hvad klokken havde slået”.

Først får Natasja at vide, at de er samlet for at af-skedige hende. Derefter får hun at vide, at det skyl-des mobning. En besked, der kommer meget bag på hende. Hun spørger om, hvem hun har mob-bet, og hvad hun har gjort, så hun har mulighed for at ændre på sin opførsel fremadrettet. Det ønsker ingen af dem at svare på, og hun får blot beskeden: ”Der er nultolerance over for mobning”.

kollegers opbakning er vigtigNatasjas tillidsrepræsentant kontaktede efterføl-gende Finansforbundet, der uden tøven tog sagen, som ifølge juristerne var klokkeklar. I en sådan sag skulle Natasja have haft en advarsel forud for afske-digelsen, så hun havde haft mulighed for at rette op på sin væremåde. Det skete ikke.

Da sagen blev fremlagt, havde Silkeborg Data kun beskyldningen om mobning mod Natasja. En beskyldning, de ikke havde nogle dokumentation for, og hun gik derfra med en måneds løn i godt-gørelse, to ugers ferie på et feriekort og dobbeltløn fra september til og med december.

Tidligere kollegers opbakning har haft stor betydning for, hvor positivt hun er kommet ud på den anden side, og samtidigt har det bekræftet hende i, at hun ikke har udsat nogen for mobning.

”Mine tidligere kolleger var så søde. Takket være deres fantastiske opbakning har jeg formået at bevare mit gode humør. Det er rart at vide, at det ikke kun er mig, der synes, at denne sag er unfair”, siger Natasja.

Opbakningen har også betydet, at hun hurtigt er kommet i gang igen. Natasja startede nemlig på sit nye arbejde i begyndelsen af september. Derud-over er hun taknemmelig for den behandling, hun har fået af Finansforbundet, specielt er hun glad for Mette Bruun, den jurist, der tog hendes sag.

”Jeg spurgte tit mig selv: Tror hun (Mette Bruun, redaktionen) nu på mig? Men da jeg mødte hende ansigt til ansigt, vidste jeg bare, at hun stolede på mig. Det var rigtig rart. Og jeg er meget villig til at anbefale hende til andre, der også kunne få brug for en dygtig jurist”. ¢

Silkeborg Data ønsker ikke at udtale sig offentligt om en personsag, hvor de har en anden synsvinkel, da det ifølge dem ikke tjener noget formål.

Hvis du står i en lignende situation som Natasja eller

blot har spørgsmål til, hvad du har krav på, og hvad

du er forpligtet til, kan du kontakte Finansforbundets

rådgivning på telefon 32 66 13 30 eller mail

raadgivning@finansforbundet.dk.

24 iT-sikkerhed FinansOktober 2015

”Der er ingen forbindelse mellem ger-ningsmand og gerningssted i cyber-kriminalitet. Den kriminelle sidder i en kælder i Ukraine og angriber alting på afstand. I den virkelige verden kan den kriminelle lave ét røveri ad gangen, men i cyberspace kan man angribe en million computere på tyve sekunder uden at røre sig ud af flækken”, sagde Troels Ørting Jørgensen, IT-sikkerheds-chef i den britiske bank Barclays, på Finansrådets konference ”Cybersikker-hed – en samfundsud-fordring” mandag den 28. september.

I Barclays har man indset, at det er umu-ligt at bekæmpe cyber-kriminaliteten alene, fordi de fleste krim-inelle sidder langt uden for virksomhe-dens rækkevidde, derfor arbejder ban-ken sammen med både det nationale politi og Europol.

”De fleste cyberkriminelle er langt uden for vores rækkevide. De sidder i lande, som vi ikke samarbejder med, som politiet ikke samarbejder med. Derfor er Danmark også nødt til at samarbejde med udenlandske nationer. Hvis man arbejder alene, får man ingenting gjort, selv USA har erkendt det”, siger Troels Ørting.

Fire typer angreb rammer DanmarkIfølge den britiske bank Lloyds koster cyberkriminalitet hvert år 400 milliarder dollars for virksomheder verden over. Finansrådet er opmærksom på cyber-kriminalitetens fremmarch i Danmark og fokuserer på fire typer af angreb, ly-der det fra direktør Ulrik Nødgaard.

Der er for det første tale om netbank-

Cyberkriminelle truer bankerAntallet af hændelser med cyberkriminalitet steg fra 28,9 millioner i 2013 til 42, 8 millioner i 2014, viser en global kortlægning fra PwC. AF Julie sølTOFT Jeppesen

indbrud, som man heldigvis ikke ser mange tilfælde af grundet den enorme sikkerhed, som NemID yder til netban-ken. For det andet er man opmærksom på den stigende misbrug af betalings-kort, hvilket ifølge Ulrik Nødgaard går hånd i hånd med den stigende digitali-sering generelt.

Den tredje type af angreb er phishing, som flere og flere danskere desværre bliver udsat for. Begrebet betyder, at en krimi-nel på den ene eller anden måde forsøger

at lokke identitetsoplys-ninger ud af en per-son, i de fleste tidfælde for at få adgang til ved- kommendes bankkonto.

Et konkret eksem-pel på phishing var en mail fra Nets, der bad modtageren om at ind-taste både brugernavn

og password til NemID og samtidig up-loade et billede af NemID’et via en for-falsket hjemmeside. Mailen var dog ikke afsendt af Nets, men derimod af en cy-berkriminel.

Ifølge Finansrådet viste en kortlægning foretaget af sikkerhedsvirksomheden CSIS af det konkrete phishingangreb, at 1.038 danskere klikkede på linket i den forfal-skede e-mail inden for de første 36 minutter.

Den fjerde type af angreb kaldes DDos-angreb (”Distributed Denial of Service”). Her lægger de cyberkriminelle virksom-heders systemer ned ved at tæppebombe dem med diverse henvendelser, så system-erne bliver utilgængelige. Det har kæmpe betydning for hele landet, hvis for eksem- pel Nets rammes af et DDos-angreb.

Der er rigtig mange, der enten privat eller som virksomhed bliver ramt af for-skellige angreb. På 17. år har PwC lavet

en undersøgelse af, hvor mange hæn-delser der har været med cyberkrimi-nalitet over hele verden. I 2013 var der 28,9 millioner hændelser. Det tal er steget til 42,8 millioner i 2014.

”Intet tyder på, at de statistikker er på vej til at falde. Faktisk ser det ud, som at den enorme udvikling fortsæt-ter”, sagde Mads Nørgaard Madsen, partner i PwC på Finansrådets cyber-sikkerhedskonference.

Med det stigende antal cybertrusler er det derfor vigtigt at skabe opmærk-somhed omkring problemet, mener Finansrådet.

”I Danmark er det ofte privatper-soner, der bliver ramt. Derfor er det også vigtigt for os, at vi adresserer problemet og får skabt ’awareness’ og dermed sørger for, at folk undgår at lukke fremmede ind”, siger Ulrik Nødgaard.

Derfor lancerer Finansrådet i efter-året i samarbejde med Digitaliserings-styrelsen en kampagne med fokus på phishing, i håbet om at færre danskere går i de kriminelles fælder.

Awareness er også vejen frem for virk-somhederne, mener Mads Nørgaard Madsen. Ifølge ham koster det nem-lig i gennemsnit 20 millioner kroner at rydde op efter en hændelse med cy-berkriminalitet. Man skal tænke sikker-hed ind i sine systemer, før angrebene sker, så man undgår at bruge en masse penge på at rydde op bagefter.

”Der mangler ressourcer og kom-petencer i alle lag. I virksomhederne mangler man at tænke kulturen om-kring sikkerhed ind i alt det, man laver. Vi kan faktisk spare rigtig mange penge ved at tænke sikkerhed ind i fødslen af store nye digitale løsninger”, siger Mads Nørgaard Madsen. ¢

"i virksomhederne mangler man at tænke kulturen om-kring sikkerhed ind i alt det, man laver."Mads Nørgaard Madsen

Spar penge...

7,5%BONUS

6%BONUS

4%BONUS

15%BONUS

4%BONUS

9%BONUS

10%BONUS

... mange penge hos:

- og fl ere end 4.500 andre steder i Danmark

6%BONUS

Melddig ind på

fbf.nu

Voresmedlemmer

fi k i 2014 over

kr. 194 mio. i bonus

10%BONUS

4%BONUS

1,8%BONUS

26 digiTaliseriNg FinansOktober 2015

Hvordan definerer man big data? Hvordan skaber fænomenet værdi i banksektoren? Og hvad bety-der det for de ansattes hverdag?

Vi har bedt professor i it-management på Co-penhagen Business School (CBS) Chee-Wee Tan give et overblik over, hvordan den nye bølge af digi-talisering vil påvirke både den daglige drift og det konkrete møde med kunden.

”Alle snakker om big data, men der findes in-gen fælles definition”, erkender professoren. Chee-Wee Tan har en universitetsgrad i både filosofi og datalogi og har de sidste ti år undervist på univer-siteter i Canada, Holland og Singapore.

”Når jeg forsker, fortolker jeg big data som de data, som en institution kommer i kontakt med ud over data, som den selv lagrer og analyserer. Internt i bankverdenen er kilden ganske enkelt transaktioner mellem bank og kunde og mellem bankinstitutioner.

Men i dag kan man i kraft af blandt andet de sociale medier og søgninger på nettet se en masse eksterne informationer om kunderne: deres soci-ale status, deres venner, adfærd og forbrugsmøn-stre. Her ligger datakilderne uden for bankens interne it-systemer. Når interne og eksterne data kom- bineres, taler jeg om big data.

Hører analyse af, hvad kunderne søger efter i Google, hjemme under big data?”Det gør det til en vis grad, men der er nogle fun-damentale problemer, når det gælder ’predictive analysis.’ Du kan se, hvad forbrugerne konkret har søgt efter, men du kan ikke vide, hvad han eller hun vil søge efter i fremtiden. Derfor ligner metoden mere en spådom end en analyse.

Skal man bruge søgedata intelligent, foretræk-

ker jeg at lade dem indgå i det, jeg kalder persua-sive analytics, altså ’overbevisende’ dataanalyse. Her bruger du data til at give forbrugerne produkter, som de ikke vidste, de ville have. ’Overbevisende analyse’ fortæller forbrugerne om de fremtidige behov, som de endnu ikke er bevidste om”.

et eksempel?”Er du i gang med at købe hus og vil låne penge, kan bankrådgiveren med eksterne data se mere om, hvorfor du har behov for en bolig. På baggrund af de data kan rådgiveren – ud over et lån til den nye bolig – også tilbyde dig et lån til at renovere den bolig, du allerede har. Hun kan også vurdere din kreditværdighed ud fra nye parametre. Hidtil har man grupperet kunder efter stereotyper. Big data gør det muligt at arbejde individuelt og gør ydelserne mere præcise”.

Der ligger vel en betragtelig stopklods i, at kunderne bliver mistroiske over al den registre-ring og ikke vil bidrage med data?

”For banker som for andre institutioner er ud-fordringen ikke, at forbrugerne siger stop. Den er at forklare kunderne, hvilken værdi de får af at af-give deres data. Bankerne håndterer i dag udfor-dringen ved hjælp af klausuler som ’vi vil bruge disse data til interne formål og ikke dele med an-dre’ og så videre. Men set fra brugernes perspe-ktiv er spørgsmålet rettere: Hvorfor indsamler I in-formation om mit køn og min alder? Hvorfor vil I se mit netværk på de sociale medier? Hvad skal I bruge det til?

Derfor skal banker fremover til at være meget præcise om, hvad oplysningerne helt specifikt an-vendes til.

Jeg forestiller mig, at bankerne opbygger

I december 2015 mødes store spillere inden for den globale finansverden i New York til et seminar med titlen ”Big Data & Analytics for Banking Summit”.

Deutsche Bank, Credit Suisse, Bank of America og American Express stiller med repræsentanter og oplægsholdere til eventen, der er mål-rettet beslutningstage-re i finanssektoren.

Mødet i USA vidner om, at området er centralt for forretning-sudviklingen i banker overalt i verden.

Magasinet Finans sæt-ter fokus på, hvad big data betyder for den danske banksektor, og hvordan bankerne herhjemme i øjeblikket arbejder med at ud-nytte de nye massive datastrømme til at skabe nye produkter og servicer.

bJerge af data På SKrivebordet

Fokus på big data

••

Big data vil tvinge bankerne igennem endnu en ressourcekrævende digital omstilling. Men den gode nyhed er, at du som bankrådgiver bliver vigtigere end nogensinde, mener professor i it-management Chee-Wee Tan, CBSAF Helle BAAgø, FreelAnCeJOurnAlisT / illusTrATiOn: Miss lOTiOn

27FinansOktober 2015 digiTaliseriNg

28 digiTaliseriNg FinansOktober 2015

Køb hus ved de rigtige naboer

et system, hvor kunder i fremtiden kan krydse af for forskellige datatilladelser. Få, simple data giver adgang til basis- ydelser, mens for eksempel data om ens personlige netværk kan give et mere præcist billede af ens kreditværdighed. Kunderne skal kunne hoppe ind og ud af tilladelser og, meget vigtigt, banken skal respektere deres ’ret til at blive glemt’, altså slette data hvis tilladelsen inddrages”.

Hvad vil big data betyde for bankernes vækstmuligheder?”På de interne linjer vil man kunne op-timere en masse processer og opbygge bedre værn mod falskneri og bedrageri. I forhold til kunderne vil man kunne ud-vikle nye servicer og produkter, som for-brugerne efterspørger”.

Tre råd til bankerne, der skal i gang med processen?”1. Gennemfør en data-’audit’, en datare-vision, der kortlægger, hvilke data ban-ken har, og hvilke den mangler.

2. Opbyg en skalerbar teknologisk in-frastruktur. Mængden af data vokser og vokser, og der skal være plads til udvi-delser. Systemet skal kunne skabe syn-tese mellem data fra fortiden og nutiden.

3. Vurder, om organisationskulturen er på plads. Kan medarbejderne hånd-tere et scenarie, hvor de skal bruge data på helt nye måder i forhold til både in-terne processer og kunderådgivning? Vil de ansatte bruge de data, som de får stillet til rådighed, eller vil de fortsætte med at gøre, som de plejer?”

Hvordan vil hverdagen ændre sig for den al-mindelige bankrådgiver?”Der kommer flere data ind på hendes skrivebord, strømmen bliver hurtigere, og data bliver mere varierede. Men vær-dien af alle disse informationer skabes først, når medarbejderen er i stand til at fortolke data i forhold til kunden.

Derfor bliver kunderådgiveren vigtigere end nogensinde. Værktøjer kan give dig grafer og visualisere data, men i bund og grund er vi stadig afhæng-ige af den enkelte medarbejder, når det gælder om at drage de rigtige konklu-sioner af informationerne.

Systemer kan ikke erstatte mennesker – ikke før vi en dag når til ’Matrix’!” ¢

Med et downloadtal på den pæne side af 20.000 på tre måneder er Spar Nord godt tilfreds med en satsning på bankens første big data-kundeprodukt ”Naborapporten”

Boligkøbere er ikke i tvivl om, at de skal tjekke husets tilstandsrapport, før de går videre i processen. De fleste kigger på beliggenheden i forhold til skoler og indkøb og prøver at vurdere, om der er legekammerater til lille Oswald.

Nu får boligkøbere et tilbud fra Spar Nord, som over 20.000 har sagt ja tak til, siden tjenesten gik i luften i slutningen af april 2015.

Ved at indtaste adressen på boligen kan de på en ny digital platform down-loade en rapport, som tegner et billede af deres eventuelle nye naboer.

”Naborapporten” beregner med data fra de 100 nærmeste husstande et gennemsnit over alt fra naboernes al-der, antal hjemmeboende børn, hvad de har stemt ved seneste folketingsvalg til formueforhold, beskæftigelse og ud-dannelsesniveau.

kontaktNår Naborapporten downloades, for-pligter brugerne sig til at opgive sin mailadresse og godkende, at Spar Nord kan kontakte dem.

”Ideen opstod, fordi vi gerne vil i tættere og tidligere kontakt med men-nesker, der overvejer at købe bolig. At handle bolig er den største økonomiske disposition i de

flestes liv, og derfor er boligkunder inte-ressante for banker. Bolighandel er des-uden en hyppig årsag til, at folk skifter bank”, siger pressechef i Spar Nord Leif Lind Simonsen.

Naborapporten skal ses som en so-cial pendant til tilstandsrapporten. Den kan senere blive udbygget med features, som blev fravalgt i første fase, for eksem-pel karaktergennemsnit på nærmeste skoler, trafikstøj og drikkevandskvalitet, fortæller han.

øjenåbnerDe anonymiserede oplysninger er hentet eller købt i offentlige registre som Rigspol-itiets indbrudsstatistik og Danmarks Stati- stik, bearbejdet og geografisk forankret af virksomheden Geomatic.

Er der ikke brugere, der reagerer nega-tivt på, at I indsamler data om naboerne, selvom data er anonyme?

”Enkelte har reageret med skepsis og følt sig krænket. Men langt de fleste har været positive. Vi er godt tilfredse med det foreløbige antal af kundemøder, ser-vicen har givet. Men vi har også lært, at det er vigtigt at forklare, hvordan og hvorfor vi tilvejebringer data, når vi går så tæt på, som vi gør i Naborapporten”,

siger han og fortsætter:”Naborapporten har

været lidt af en øjenåbner. Vi er i fuld gang med at geare banken til at for-

følge de nye digitale muligheder”. ¢

29FinansOktober 2015 digiTaliseriNg

Hadoop hedder it-platformen, som er det nye sort inden for datahåndtering. Selskaber som Yahoo, Facebook, Netflix, Amazon, Adobe og Ebay bruger Hadoop til at håndtere big data om brugernes adfærd og kommentarer. I stigende grad kommer også virksomheder inden for traditionelle brancher med på listen.

En af dem er Danske Bank. Banken har i første halvdel af 2015 arbejdet med at udviklet en ny og mere fleksibel infor-mationsstyring på Hadoop-platformen, der kan betjene alle typer af data: strukturerede, ustrukturerede, logfiler, billeder, lydfiler, kommunikation, optegnelser, e-mail.

”Hidtil har vi arbejdet med trusted data, data, man kan have tillid til, inden for velorganiserede systemer. Men vi kan ikke længere lægge alt ind i kolonner og rækker. Derfor har vi brugt det sidste halve år på at se på, hvordan man via al den øvrige data, der findes, kan få en endnu bedre forståelse af kundernes behov og ønsker. Det giver os mulighed for at forbedre vores produkter og servicer”, fortæller afdelingsdi-rektør i Danske Banks afdeling for Information Management Jens Christian Ipsen og fortsætter:

”Der er massiv vækst i mængden af ustrukturerede infor-mationer i alt fra sociale medier til billeder og de telefonsam-taler, vi har med kunderne i vores support. Det er input, som vi kan bruge til at gøre banken endnu mere relevant over for vores kunder. I øjeblikket kører vi ikke data ind fra Twitter og Facebook i vores systemer. Men på sigt kan det fx komme på tale, at vi analyserer på det input, kunder og andre giver os via de sociale medier,” siger han.

Som et led i Hadoop-projektet har Danske Bank udviklet en ny forretningsprototype, der håndterer big data fra virk-somheders regnskaber.

Værktøjet lægger tekstdelen af regnskaberne ind som ustrukturerede data. De kan derefter bruges som en ud af flere indikatorer i risikovurderingen af virksomhedskunden.

Banken bruger mange ressourcer på at sikre sig, at alle nye big data-produkter holder vand i virkeligheden.

”Det er vigtigt, at vi kan stole på data – især når vi betræder nyt dataland. Derfor går vi forsigtigt frem ved først at afprøve prototyper og hypoteser”, siger Jens Christian Ipsen. ¢

Som ren onlinevirksomhed har Saxo Bank rutine i at analy-sere, hvordan kunderne håndterer dens digitale ydelser. Ban-ken arbejder systematisk med at indsamle informationer fra transaktioner på bankens tradingplatform, SaxoTrader, der giver kunderne mulighed for online at handle aktier, obliga-tioner og andre værdipapirer.

”Vi lever af at kunne tilpasse vores ydelser løbende, efter hvad vores data viser os om kunderne, og derefter kombinere dem med vores viden om markedet. Nøglen til bedre produk-ter ligger i at have en dyb indsigt i, hvad der konkret sker,

når pengene skifter hænder. Vi kan ikke udvikle vores service

uden intelligent brug af data”, siger Ashley Ian

Latham, der er CIO i Saxo Bank.

Fra start til slutSaxoTrader gene-rerer hver dag mil-lioner af data om alle typer af trans-

aktioner. Kunderelateret data lagres i bankens Business Intel-ligence- og Data Warehouse-systemer og granskes løbende af eksperter med speciale i dataanalyse.

Ikke alle i banken kan se data om alle kunder, men sam-menlagt er en lang række af bankens medarbejdere invol-verede i at bearbejde materialet, forklarer Ashley Ian Latham.

Softwareudviklerne bruger data til at optimere systemerne, markedsfolkene til at teste resultaterne fra de seneste kam-pagner, og finansfolk til at udarbejde økonomiske prognoser.

Banken måler stort set på alt fra start til slut i transaktionen: Fra hvilket land er der logget på, hvad er forbindelsens has-tighed, hvilken device bliver der logget ind fra, hvilke finan-sielle produkter er kundernes favoritter, hvad er den sidste pris i transaktionen, blev den en succes og så videre.

”Big data giver os et fundament for at træffe beslutninger baseret på facts. De kan ikke stå alene, men de er udgangs-punktet”, siger Ashley Ian Latham. ¢

Nedtælling til datatsunamiDanske Bank har gjort sin it-infrastruktur klar til at behandle massive mængder af ustrukturerede data fra blandt andet sociale medier

”Vi kunne ikke udvikle vores service uden intelligent brug af big data”, siger CIO i Saxo Bank, Ashley Ian Latham

Platform fodrer bank med informationer

30 FinansOktober 2015

Af Niels elmArk

Nils Elmark er journalist og fremtids forsker med speciale i finansielle servicer.

Klumme

Alle har gang i blockchainprojekter for øjeblikket, fortæller Alex Batlin, der er chef for UBS’ nye blockchainlaborato-rium, som vi besøger på 42. etage på One Canada Square på Canary Wharf i London. ”Også dem derovre”, siger han og peger over på Barclays’ lige så store pengetårn på den anden side af plad-sen. Vi ved, at de faktisk har to block-chainlaboratorier i gang!”

Blockchain er blevet det nye sort inden for fintech. For et års tid siden var teknologien og de medfølgende ”bitcoins” lige så stendøde som den Europæiske Union, men nu bobler det af liv, og investeringsmillion-erne strømmer til alt, hvad der blot har blockchain med i navnet. Block-chain er et wildcard i den internatio-nale finansverden – teknologien kan revolutionere bankverdenen, som vi kender den.

Få dage efter mit besøg hos UBS Blockchain Lab meddelte Reuters, at verdens ni største investeringsbanker nu var gået sammen med udviklings-virksomheden R3 om at udvikle fælles standarder og protokoller for deres brug af blockchain. R3 har kontor i både New York og London, og initia-tivet lignede en koalition mellem Wall Street og City om at skabe en ny plat-form for værdipapirhandel. Og med fin fornemmelse for timing bringer Wall Street Journal samme dag rygter om, at IBM snart lancerer et nyt værdi- papirsystem baseret på blockchain, der blandt andet skal omfatte ”smart contracts”. Mens alle andre har været skeptiske, har IBM talt utroligt posi-tivt om teknologien de seneste år, så der skal nok være noget om snakken.

To uger senere affyredes næste trin på blockchainraketten, da yderligere 13 store internationale banker med-delte, at de også gik med i projektet, heriblandt svenske SEB, som gjorde en del ud af at fortælle om sit nye nordiske førerskab inden for denne del af fintech.

Blockchainteknologien med sine bit-coins er svær at forstå. Den store idé er det, som kaldes ”distributed ledger” eller ”shared public ledger”, altså en fælles, åben hovedbog, hvor alle trans-aktioner skrives ind: debet og kredit,

hvem får hvad af hvem og hvornår og så videre. Man skal forestille sig block-chain som en lang kæde af koder, der registrerer samtlige transaktioner helt tilbage fra systemets start. I sin oprin-delige form har det registreret ejerskab af bitcoins, men det kan principielt også være værdipapirer, biler, fast ejendom eller allerede eksisterende valutaer. Og det er nok den sidste tanke, som tænder de 22 banker, der har kastet al deres vægt bag blockchainteknologien; det synes altså ikke at have noget som helst med bitcoins at gøre. Men lad os holde os til bitcoins et øjeblik.

Hver eneste bitcoinbruger har i dag

en personlig kopi af blockchainhoved-bogen – the distributed ledger – og hver gang bitcoins skifter hænder, bliver handlen optegnet i ”blokkæden”, som derved bliver en lille smule længere for hver transaktion. Hvordan bliver dette så verificeret? Det sker ved, at æn-dringer i hovedbogen hvert 10. minut distribueres til de andre brugere, hvor-ved de af deres version kan se, om ved-kommende har pengene og for eksem-pel ikke bruger dem to gange.

Traditionelt samles alle finansielle oplysninger i centrale datacentre – typisk hos de to parter, som er invol-veret i transaktionen. Det har i århun-dreder været i disse centrale registre, sandheden ligger. Men med block-chainteknologien er det anderledes; her bliver informationerne delt af alle brugere i et peer-to-peer-netværk. Faktisk minder blockchainteknolo-gien om de menneskelige stamceller, hvor alle celler har et komplet dna-sæt, som beskriver hele det pågæl-dende menneske.

Er dette her spændende? Ja, for pok-ker! I løbet af to uger i september 2015 har vi set de globale ”movers and sha-kers” – banker med en samlet børs-værdi på omkring to billioner dollars – finde sammen om designet af en blockchainfremtid, der kan vise sig at minde om situationen i 1994, da verden begyndte at interessere sig for inter-nettet. Og dem udenfor? De må have det lidt som Blockbuster, der præsen-teres for forretningsplanerne for Netflix.

Klodens nye finansielle Netflix?

”Faktisk minder block-chainteknologien om de menneskelige stamcel-ler, hvor alle celler har et komplet dna-sæt, som beskriver hele det pågæl-dende menneske”

31FinansOktober 2015Internationalt

Teks

t: E

lisab

eth

Teis

en /

Illust

ratio

n: M

ikke

l Hen

ssel

Efter at trepartsforhandlinger om at øge konkurrenceevnen brød sammen i august, fremlagde den finske højreregering i midten af september et lovforslag, som dikterer, hvilke forringelser der skal indgå i de næste landsdækkende overenskomster. Regerin-gen vil blandt andet reducere overarbejdstil-læg og tillæg for weekend- og aftenarbejde, fjerne sygeløn på første sygedag og skære i feriedage. Samtidig skal to helligdage (Kristi himmelfartsdag og helligtrekongersdag) fremover være fridage uden løn.

Flere finske fagforeninger vurderer, at regeringens forslag vil betyde en lønned-

angreb på de FinSke lønmodtagereDen finske højreregering lægger op til lovindgreb på overenskomstområdet, som underminerer den nordiske model, og som vil koste de finske lønmodtagere en lønnedgang på op til seks procent

gang på mellem fire og seks procent. Med de foreslåede forringelser svækkes

lønmodtagernes ret til kollektive aftaler. ”Det er fuldstændig uacceptabelt, hvis

den finske regerings forslag til forringelser på arbejdsmarkedet bliver gennemført. Det er først og fremmest et angreb på den en-kelte lønmodtager, men det er også et alvor-ligt brud på den nordiske model og et angreb på fagbevægelsens frihed til at indgå overen-skomster, og endelig er regeringens forslag i strid med både International Labour Organi-zations kernekonventioner og Europarådets sociale charter. Hvis regeringen står fast, er

konsekvenserne uforudsigelige, ikke bare for det finske samfund, men for hele Nor-den”, siger Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, der også er vicepræsi-dent i UNI Europa Finance og præsident for NFU, Nordic Financial Unions.

Han sender også en opfordring til arbejds-giverforeningerne i Danmark om offentligt at markere en skarp afstand fra en regerings indgreb i overenskomstregulerede forhold.

”Truslen mod parternes forhandlingsret vil også ramme den arbejdsmarkedsfleksibilitet, der er helt grundlæggende for det danske velfærdssamfund”, siger Michael Budolfsen.

Det er en helt anden type udfordringer, USA’s nyeste bank, Bank of Bird-in-Hand, står over for. Banken har hjemsted i den sydlige del af Pennsylvania, og kundekred-sen udgøres af ortodokse amishtilhængere. Et af de mest iøjnefaldende karakteristika ved amishfolket er afvisningen af moderne teknologi. Derfor er der ifølge ugemagasinet The Economist bygget en ”drive-through”-skranke, der er stor nok til at lade en hest med vogn passere. Derudover bliver der stillet læskure til rådighed for heste. Hvis

kunderne skal ringe til banken, må de be-nytte en offentlig telefonkiosk, da man som amish heller ikke må have telefon i sit hjem.

Banken er ikke stor, men den er til gengæld solid. Siden bankens start i 2013 har man ikke måttet afskrive et eneste lån.

”Det hjælper, at det betragtes som at stjæle, hvis man ikke betaler sine regninger til tiden”, siger Bill O’Brien, en af bankens grundlæggere, til The Economist.

Bank of Bird-in-Hand er den første bank, der i USA er åbnet siden finanskrisen.

En fugl i hånden og en hest ved skranken

32 Worklife iNvesTmeNT FinansOktober 2015

Du har selv ansvaret for at rykke på tingene

Efter en karrieresamtale har Anne Lynge Agerbæk mange gange oplevet, at et medlem går glad og opløftet ud ad døren. Men det gælder ikke alle. ”Flere er frustrerede, fordi de føler sig presset, og de mærker, at de ikke nødvendigvis har de kompetencer, der skal til for at udfylde jobbet”.AF CArsTen rAsMussen / FOTO: peTrA kleis

Hvis du vil følge med og have en rolle fremover, selv om dit job ændrer sig, skal du blive ved med at udvikle dine kvalifika-tioner. Det er overskriften for Anne Lynge Agerbæk, der er kar-riererådgiver i Finansforbundets nye satsning, Worklife Invest-ment, der går ud på at være medlemmernes karrierepartner.

”Hele sektoren er i en forandring, der ændrer både på de opgaver, der skal løses, og på de kompetencer, der er behov for. Derfor skal medarbejdere i finanssektoren kigge på de-res fag og deres jobområder og så overveje, hvordan de kan kvalificere sig bedst muligt til at varetage en rolle fremover”, siger Anne Lynge Agerbæk.

Hun peger på en massiv digitalisering som en af hovedår-sagerne til de nye kompetencekrav. Mens nogle job bliver over-

33FinansOktober 2015 Worklife iNvesTmeNT

flødige, kan mange af de nye job ikke varetages med det kompetencesæt, som en traditionel bankmed-arbejder har. I dag skal der bruges helt andre typer profiler i sektoren, forklarer Anne Lynge Agerbæk og nævner Sydbank, der fremover kun ansætter medarbejdere med minimum en bachelor. Det er et signal i forhold til tidligere, hvor banken typisk uddannede egne folk via elevuddannelser.

Også kunderne stiller nye krav. ”Kunderne har ønsker om at blive serviceret

bredere og på andre tidspunkter. Det berører ikke bare arbejdstidsregler, men også kompetencer i det mindset at skulle være tilgængelig”.

”Jeg bookede min første karrieresamtale i januar for at finde ud af, hvad mine kom-petencer er som medarbejder og person”.

29-årige Nette Nygård Magdal begyn-dte som bankelev i Nordea for ti år siden.

”Samtalen med karrierekonsulenten gav mig en bevidsthed om mine faglige kompe-tencer og bekræftede min kvalitetsbevid-ste side. Planen var, at jeg skulle gå hjem og lægge min egen karriereplan. Men det nåede jeg aldrig, før jeg søgte en anden stilling i banken, som lød meget interes-sant”, fortæller Nette, der fik jobbet i Nor-dea som specialist i bekæmpelse af terror og hvidvask med start 1. oktober.

”Det er et specialistjob, der kræver nog-le lidt andre kompetencer”, siger Nette, der er glad for de brugbare redskaber og især bevidstheden om sine egne kvalifika-tioner, som hun fik fra karrierekonsulenten.

”Karrieresamtalen gav en bred spar-ring på karriere, som jeg kunne supplere med i min årlige udviklingssamtale og gode løbende sparring med min leder”.

”Det er vigtigt at have fokus på, hvad man kan, og hvad man måske skal udvikle, uanset om man vil have nye udfordringer, eller om man vil fastholde en god position i sit nuværende job”.

Heldigvis er arbejdsgiverne ifølge Anne Lynge Agerbæk meget lydhøre over for Finansforbundets nye karrieretilbud, uanset at forbundet har sagt, at bankerne i besparelsesiver har skåret i medarbej-der- og ledelsesudvikling.

”Jeg har hørt det omtalt, som at lyset er blevet slukket i HR. Selvfølgelig gælder det ikke alle steder – nogle har stadig fokus, men der er skåret ind til benet”, siger Anne Lynge Agerbæk.

Det er nyt at gå så massivt ud med tilbud til med-lemmerne om at få en uvildig karrierepartner i deres fagforening.

En karrieresamtale kan hjælpe medlem-

789 tjekkede ind

I de første knap fem måneder er der

booket 789 karrieresamtaler.

••

Konsulenten gav mig bevidsthed om mine kompetencer

neTTe nYgårD MAgDAl

34 Worklife iNvesTmeNT FinansOktober 2015

36-årige Louise Schaub havde længe gået og tænkt, at hun skulle noget andet end at arbejde som rådgiver i Trade Finance i Danske Bank i Taastrup. Derfor sagde hun på opfordring fra sin tillidsmand ja til at få hjælp til at finde retningen for sin karriere.

Hun tog ind til en samtale med en kar-rierekonsulent i Finansforbundet:

”Vi fik talt os ind på, hvad jeg har af behov, og hvilken type opgaver jeg rigtig gerne vil arbejde med. Jeg havde gjort mig nogle tanker om et lokalt firma i Slagelse, hvor jeg havde været tidligere”, siger Lou-ise, der også gav de seneste ansøgnings-dokumenter til rådgiveren, der havde gode fif til at pifte ansøgning og cv op.

Karrierekonsulenten havde mindet Louise om, at kom der en ledig stilling i præcis det firma, også selv om det ikke var drømmejob-bet, kunne det være en god ide at sende en ansøgning alligevel. Den ide tog hun med sig.

Skæbnen ville, at det pågældende firma få dage senere søgte en piccoline, og selv om det ikke var drømmejobbet, når man nu har en almindelig kontorassistent- uddannelse, sendte Louise en ansøgning.

”Efter et par uger blev jeg ringet op af firmaet med den besked, at jeg ville kede mig som piccoline, men at de havde noget andet i støbeskeen, som ville passe bedre til mig, og om jeg havde lyst til at komme til samtale”.

Således fik Louise et job uden for finanssektoren med start den 1. oktober.

Søg stillingen for at få foden indenfor

lOuise sCHAuB

mer med at afklare, hvor de vil hen, og se, hvilke muligheder de har. I en karrieresamtale er der i høj grad tale om refleksion, siger Anne Lynge Agerbæk:

”Karriere handler om, at folk tager stilling til deres arbejdsliv, så de ikke bare lader sig føre med den vej, vinden nu blæser, men at de faktisk stop-per op og gør sig egne overvejelser over, hvor de gerne vil hen”.

Afklaring af kompetencerI løbet af de første knap fem måneder med Worklife Investment har 789 medlemmer booket en karrie-resamtale. Kompetenceafklaring, tips og tricks til

det gode cv og inspiration til at lægge en karriere-plan er, hvad de fleste kommer for at tale med kar-rierekonsulenterne om.

”Det mest efterspurgte blandt medlemmerne er at tale om kompetencer og få inspiration til nye opgaver eller måske helt nyt job – inden for virk-somheden eller uden for”, siger Anne Lynge Ager-bæk og uddyber:

”Mange er født og opvokset i den finansielle sektor, hvor de kom ind som elever, men det bety-der også, at de kan stå her 30 år senere og blive i tvivl om, hvad de kan, som kan være relevant i an-dre sammenhænge”.

MaNgE BEsøg

Knap 4.000 personer har været forbi

det digitale karriereunivers

WorklifeInvestment.dk.

35FinansOktober 2015 Worklife iNvesTmeNT

”Jeg har fået sat ord på, hvorfor nogle op-gaver er sjovere end andre”.

Sådan siger 37-årige Anette Sembach Dam, der tog imod et tilbud om en karriere-samtale, da Finansforbundet via tillidsman-den inviterede til møde om Worklife Invest-ment. Anette er uddannet i Sydbank som bankelev i 1998, og hun er i dag kundemed-arbejder i Spar Nords erhvervsafdeling.

Inden samtalen havde Anette udfyldt karrieretesten.

”Jeg fik sat ord på og nogle over-skrifter for, hvilke typer af opgaver der virker spændende og motiverende på mig. Desuden havde karriererådgiveren nogle redskaber til, hvordan jeg kan få endnu større arbejdsglæde. Det var en øjen- åbner”, siger Anette, der gik hjem med hovedet fyldt om, at der skal ske noget nyt på arbejdet:

”Det blev meget mere konkret for mig, at der er potentiale i, at jeg skubber til mig selv for at opnå større arbejdsglæde”.

Kort efter tog hun det første ryk, da Spar Nord skal ud i en større it-konvertering.

”Jeg meldte mig som superbruger for København i forbindelse med den kom-mende store it-konvertering, for det er den type opgaver, jeg finder spændende”.

Mens Anette venter på en afgørelse, har hun taget initiativ til endnu et møde med HR for at komme mere i en retning, hvor hun kan få større arbejdsglæde.

Det er sjovt at blive klogere på sig selv

AneTTe seMBACH DAM

Hvad der kan komme ud af en karrieresamtale, afhænger meget af, hvilken situation den enkelte står i, og hvilke overvejelser han eller hun selv har gjort sig. Nogle kan blive enormt glade og opløf-tede over, at det, de selv havde tænkt sig, også er den rigtige vej for dem.

”Men flere er frustrerede, fordi de føler sig pres-set, og de mærker måske, at de ikke nødvendigvis har de kompetencer, der skal til for at udfylde job-bet”, fortæller Anne Lynge Agerbæk og tilføjer:

”Det er jo de enkelte selv, der har ansvaret for at rykke på tingene efter sådan en samtale, hvis de skal lykkes med at komme et andet sted hen i de-

res arbejdsliv. Det kan godt være en stor opgave at tage skeen i egen hånd”.

Anne Lynge Agerbæk møder mange medlem-mer, der aldrig før har brugt Finansforbundet. Worklife Investment er det første, der har deres interesse. Ud over samtalerne består det af et digi-talt karriereunivers, WorklifeInvestment.dk, hvor medlemmerne kan gå ind og selv arbejde med kar-riereafklarende øvelser og karriereplaner. Det kan også være en ekstra forberedelse til medarbejder-udviklingssamtalen eller en jobsamtale. ¢

Partnerskab

Finansforbundet samarbejder også med virksomheder om Worklife Invest-ment. Blandt andre

Danske Bank, Nordea og Jyske Bank.

Karrierekonsulen-terne har rejst rundt i hele landet og holdt karrieresamtaler med medlemmerne ude i

virksomhederne.

36 FinansOktober 2015 Job & Karriere

nyt netværk for erhvervs-rådgivereFinansforbundet søsætter netværk, hvor erhvervsrådgivere kan udveksle erfaringer og få faglige inputs. Netværket indledes i Køben-havn i november, men der er også planer om erhvervsrådgivernetværk i Århus og KoldingAF CArsTen Jørgensen

Mikkel Wiberg Sørensen, 29 år og erhvervsrådgiver i Jyske Banks Kongens Nytorv-afdeling i København, hilser Finansforbundets tilbud om et netværk for erhvervsrådgivere velkomment.

”Jeg kender ikke konceptets indhold i detaljer, men ideen om at mødes med andre erhvervsråd-givere og udveksle erfaringer og få faglige oplæg er god. Der sker store forandringer i sektoren. Ud-dannelsesniveauet stiger, kravene til erhvervsrådgi-vere bliver større, og der sker mange organisation-sændringer. Derfor kunne det være interessant at møde andre erhvervsrådgivere og høre, hvordan de arbejder”, siger Mikkel Wiberg Sørensen, der overvejer at tilmelde sig netværket i København.

Work smart er titlen på erhvervsrådgivernetvær-ket, fordi ambitionen er, at netværket skal hjælpe de travle og pressede erhvervsrådgivere til at gøre de-res arbejde endnu bedre og mere hensigtsmæssigt.

Første møde finder sted den 11. november i Finansforbundets lokaler i København. I første om-gang er der plads til 12 erhvervsrådgivere i netvær-ket. Mødet den 11. november vil blive faciliteret af konsulentfirmaet Wogn, der også faciliterer andre netværk for Finansforbundet, og de efterfølgende tre møder i januar, marts og maj 2016 vil ligeledes blive faciliteret. Derefter er det tanken at dele net-værket op i tre mininetværk med fire-fem personer i hver, som så kan fungere på egen hånd.

Succeskriteriet er, at hvert netværksmøde skal bidrage til, at alle deltagere går hjem med en op-levelse af, at de kan gøre noget af deres arbejde bedre, end de kunne, før de deltog i netværksmødet.

Du kan læse mere om erhvervsrådgivernetværket og tilmelde dig på Finansforbundet.dk/netvaerk.

gratis kurser til finansansatte

Det generelle kompetenceniveau hos medarbejderne i finans-sektoren skal højnes, mener Finansforbundet og Finanssek-torens Arbejdsgiverforening, som ved overenskomstforhand- lingerne i 2014 afsatte penge til uddannelsesaktiviteter. Finanskompetencepuljen har nu fem kurser på programmet, som finansansatte kan søge om gratis deltagelse i.

Sammen med Finanssektorens Uddannelsescenter har man tilrettelagt et kursus i digital kommunikation, som styrker finansansattes kompetencer i at kommunikere via digitale medier. Kurset varer en dag plus forberedelse.

Projektlederuddannelsen tilbyder Finanskompetencepuljen i samarbejde med Cphbusiness og IBA i Aarhus, Kolding, Kon-gens Lyngby og København. Der er tre forskellige måder at tage projektlederuddannelsen på, og man kan vælge mellem afte-nundervisning, dagundervisning eller et blandet forløb med nogle fremmødedage og undervisning online.

I samarbejde med de danske erhvervsakademier har Finanskompetencepuljen udbudt samfundsøkonomi som akademifag fra akademiuddannelsen i finansiel rådgivning. Du kan læse mere om, hvordan du tager faget, på hjemme-siden Finanskompetencepulje.dk.

It-projektledelse er et andet relevant tilbud, som man ud-byder i samarbejde med VIA. Deltagerne i diplommodulet it-projektledelse sættes i stand til at agere i komplekse og ud-viklingsorienterede situationer, til at tilpasse projektledelsen til forskellige projektmodeller og organisatoriske miljøer og til at afrapportere it-projekter med relevant form og indhold.

Engelsk er også et fag, som mange kan drage fordel af at styrke sig i. Finanskompetencepuljen udbyder engelsk i sam-arbejde med Virksomhedsskolen. Læs mere om kurserne og tilmeld dig på Finanskompetencepulje.dk. /CJO

Finanskompetencepuljen udbyder kurser i digital kommunikation, projektledelse, sam-fundsøkonomi, it-projektledelse og engelsk

Dine arbejdsopgaver er:Du får ansvaret for den faglige ledelse og koordinering af sek-tionen - både mellem medarbejderne i sektionen og udadtil over for brugerne. Du bliver overordnet ansvarlig for sektionens produktion, herunder fremdrift, økonomi, licens-compliance mv. En vigtig opgave er prioritering og koordinering af sektionens indsats. Du vil indgå i arbejdsgrupper om udviklingsprojekter i samarbejde med resten af huset og eksterne parter, ligesom du forventes at tage selvstændig del i sektionens opgaveløsning.Du vil ikke have ansvaret for personaleledelsen, da den ligger hos afdelingschefen.

Dine kvalifikationer:Vi forestiller os, at du har en lang eller mellemlang vi-deregående IT-uddannelse. Det er vigtigt, at du har en solid og bred IT-faglig fundering, så du kan forstå og sparre i alle om-råder af sektionens opgaver.Vi har en del udviklingsprojekter, som typisk kræver koordiner-ing både internt i sektionen, med eksterne leverandører og med flere dele af huset, hvorfor erfaring med IT-projektledelse er væsentligt. Du arbejder resultatorienteret, effektivt, analytisk og struk-tureret, og du er fokuseret på at afslutte opgaver – hvilket naturligvis også omfatter den fornødne dokumentation. Du har et naturligt servicegen, som passer med at IT er en service-funktion i Finansforbundet.

personlige egenskaber:Du er udadvendt, kommunikerende, engageret og energisk. Du kan arbejde selvstændigt og i team, er initiativrig og ansvars-

bevidst og arbejder grundigt og omhyggeligt med opgaverne. Erfaring fra en politisk styret organisation vil være en fordel.

iT i Finansforbundet:Vi kører alt IT inhouse og anvender kun eksterne konsulenter efter behov. Vi arbejder med Microsoft-produkter og standardprogram-mer med mindst mulig tilpasning og har bl.a. en omfattende Share-pointløsning, som vi selv udvikler webparts og services til. Derud-over anvender vi System Center Suiten. Vi undersøger i øjeblik-ket fornyelse af serverparken contra større anvendelse af public cloud, ligesom vi har flere kommende udviklingsprojekter.

Vi tilbyder:En spændende og udviklende stilling i et stærkt fagligt miljø. Her er gode muligheder for videreuddannelse og kompeten-ceudvikling, og vi tilbyder attraktive løn- og arbejdsvilkår efter intern overenskomst.

Hvis du er interesseret i at vide mere om stillingen, er du vel-kommen til at kontakte administrationschef Lars Broberg på tlf. 30 71 44 46.

Ansøgningsfrist: 29. oktober 2015. Der gennemføres samtaler i uge 46/47.

Ansøgning mærket ”IT-koordinator” - med angivelse af hvor du har set vores opslag - sendes til Finansforbundet, att. Marianne Borup Eshington til hrm@finansforbundet.dk. Vores forbundshus er beliggende Applebys Plads 5, 1411 København K.

IT-KOORDINATOR TIL FINANSFORBUNDETFinansforbundet søger en dygtig og erfaren leder af vores IT-sektion, som består af i alt 6 medarbejdere.

Finansforbundet er et kompetent, udviklings- og internationalt orienteret fagforbund for ca. 51.000 med¬lemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle

sektor. Finansforbundet er et forpligtende fællesskab, der understøtter det enkelte medlem i at skabe det bedste arbejdsliv ved at varetage økono¬miske, faglige og

sociale interesser. Finansforbundet kombinerer et stærkt fælles værdigrundlag med en decentral struktur, hvor beslutningerne træffes tæt på medlemmet. Finansfor-

bundets sekretariat har cirka 130 medarbejdere.

38 FinansOktober 2015 Job & Karriere

De gode resultater skabes blandt andet af arbejdsglæde, og stolthed, faglig dyg-tighed og klogskab, siger Alfred Josefsen.

Finansforbundet University den 9. december klokken 9 til 10. Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

Tilmeldingsfrist den 24. november på Finansforbundet.dk.

ledelse handler om mennesker

Finansforbundet University handler den 9. december om værdibaseret ledelse, der skaber passionAF elisABeT Teisen

Det er passioneret. Det er værdibaseret. Det bygger på at skabe mere tillid.

Ledelse handler om mennesker, for det er mennesker, der leverer resultater.

Alfred Josefsen har i 13 år været en synlig og succesrig direktør for Irma. Han giver en inspire-rende forelæsning med stof til eftertanke og lyst til at gå hjem og “gøre mere ledelse”. 

Hør Alfred Josefsen fortælle om, hvordan du pri-oriterer kerneopgaverne i ledelse, og hvordan du gør ledelsesprocessen nem, ligetil, konkret, prak-tisk og til noget, der fungerer i hverdagen i øjen-højde mellem mennesker.

”Ledelsesopgaven handler om at skabe de bedst mulige rammer for, at medarbejderne kan levere

de bedst mulige resultater. Jo bedre det lykkes – jo bedre resultater. Genvejene til de gode resultater skabes af arbejdsglæde og stolthed, faglig dygtighed og klogskab, ansvarlighed og ordentlighed, energi og initiativ og endelig harmoni og balance”, siger Alfred Josefsen. 

Alfred Josefsen er kendt for at være en passio-neret og inspirerende leder. Du kan derfor for-vente dig et foredrag, der sender dig glad, ener-gisk og inspireret videre til næste fase i dit arbejds- eller ledelsesliv.

Alfred Josefsen er cand.merc., adjungeret profes-sor på Copenhagen Business School, medlem af og formand for en del bestyrelser. Han er desuden for-fatter, mentor og en efterspurgt foredragsholder. ¢

FOKUSarraNgemeNTer

I den kommende tid kan du blandt meget andet tilmelde dig

26. oktober • Update Top Performance under pres i Silkeborg

27. oktober • Update Få mere motivation og succes i Aarhus

28. oktober • Finansforbundet University – udviklingen i dansk kapitalisme fra 1857 til 2007 i København

2. november • Update LinkedIn og networking i Aarhus

3. november • Update Arbejd professionelt med LinkedIn i Kolding

9. november • Update genvej til arbejdsglæde i København

9. november • Update Hjernen som Power Tool i Aarhus

9./10./11. november • Kursus Effektive præsentationer i København

11. november • Update Are u up to it? I Aarhus

16. november • Update Arbejd professionelt med LinkedIn i Sønderborg

16. november • Update Overbevisende kommunikation med retorik i København

17. november • Temadag Visuel og kreativ formidling i Kolding

Læs mere og tilmeld dig på

finansforbundet.dk/fokus

Mød din ministerTirsdag den 24. november kan du møde erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) i Finansforbundet, som efter et kort oplæg debatterer sektorens rolle i samfundet.

Ordstyrer ved arrangementet fra kl. 17 – 18.15 er finanskommetnator Ole Krohn fra TV2.

Hos Sampension gør vi vores kun-ders pension mere værd. Det sker gennem nogle af markedets laveste omkostninger og ved at skabe høje afkast. Gode resultater kommer af en dedike ret indsats fra vores medarbejdere. Derfor har vi også fokus på at skabe de bedste rammer for trivsel og udvikle den enkelte medarbejders kompetencer.Du kan blive en af os...

Læs mere på sampension.dk/job

Vi gør pensionen mere værd

40 suNdhed FinansOktober 2015

”Spænd helt af i kroppen, luk øjnene, og vend opmærksom-heden mod dit åndedræt”.

Hvor det tidligere var den fysiske form, der blev vægtet, når Frøs Herreds Sparekasse kom med sundhedsfremmende til-bud til medarbejderne, er det nu i stigende grad den psykiske sundhed og evne til at klare en presset hverdag, der optager ledelsen. Derfor har medarbejderne eksempelvis mulighed for at deltage i et fyraftensmøde om positiv psykologi, og der er mere af samme slags undervejs.

”Tidligere har vi haft en årlig motionskampagne og in-terne konkurrencer om, hvilken afdeling der gik længst med skridtmåler, hvem der havde det bedste kondital og den slags. Nu har vi foredrag om eksempelvis mental sundhed, mind-fulness og vigtigheden af en god nats søvn”, fortæller Bente Graae, privatkundedirektør og HR-ansvarlig i den sønderjyske sparekasse, som har 145 ansatte.

Hendes indtryk er, at sparekassen, der for fire år siden vandt titlen som Europas bedste arbejdsplads, ikke er ene om at vende opmærksomheden mod den psykiske side af sundheden.

”Der er bred interesse for at få fokus på den mentale sund-hed. Vi er pressede i branchen og skal løbe hurtigere i hver-dagen, så det er åbenlyst, at behovet er til stede”.

ledere i forældrerolleHos Nordea, der har 8,500 ansatte, er HR-chef Niels Gregers Hansen heller ikke i tvivl. Der bliver behov for, at sundhedsind-satsen på arbejdspladsen retter sig mere mod det mentale:

”Vi har fortsat mange tilbud rettet mod fysikken. I år var 2.600 personer fra Nordea med til DHL-løb, og vi har mange forskellige tilbud om idræt, tilbud om sund mad i kantinen

og så videre. Men vi kommer til at beskæftige os meget mere med den mentale sundhed i de kommende år”.

Ikke kun i form af foredrag med mulighed for at blive klogere på sig selv. Han ser også et behov for, at ledere bliver bedre til at guide medarbejdere – og ofte vil det naturligt om-fatte privatlivet:

”Jeg ser stadig flere medarbejdere, der vil det hele, de har ikke lært at prioritere. De har behov for ledere, der indtager en slags forældrerolle, hjælper og guider dem, inden det resulterer i overload og stress. Behov for, at man som leder sætter sig med dem og siger: ”Hør nu. Din kone rejser meget, du er fodbold-træner for din søns miniputhold, formand for skolebestyrelsen, og du træner ironman. Det er okay, at du vælger noget fra!”

skel til privatliv opløsesTidligere var den enkelte medarbejders sundhed og trivsel ikke noget, der vedkom arbejdspladsen, så længe medarbej-deren altså passede sit arbejde. Men det vendte fuldstændig op gennem 90’erne, forklarer lektor på Roskilde Universitet An-nette Kamp, der forsker i sundhedsfremme på arbejdspladsen:

”Det var nyt for både arbejdsgivere og arbejdstagere at tænke sundhed ind på arbejdspladsen, men det var en mode-bølge, som vandt frem overalt og satte nye normer. Alle steder i samfundet blev sundhed tænkt ind”.

Siden er tilbud om rygestop, frugtordning, sund mad og fælles motion blevet indarbejdede klassikere i mange danske virksomheder.

”Om sundhedsinitiativerne bliver populære, afhænger af, om medarbejderne på den enkelte arbejdsplads synes, at de er relevante og vigtige”, konstaterer forskeren.

Arbejdsgiverne er optaget af medarbejdernes sundhed, og det rykker grænsen mellem arbejds- og privatliv. De sundhedsfremmende initiativer

handler ikke længere kun om frugtordning og fitnesskort, den mentale sundhed kommer stadig mere i fokus i finanssektoren

AF BirgiTTe AABO, FreelAnCeJOurnAlisT / FOTO: MArTin DAM krisTensen

Banken vil helt ind

i sjælen

41FinansOktober 2015 suNdhed

Generelt er det stadig initiativer rettet mod kroppen og fysik-ken, der tegner billedet. Hun vurderer, at øget opmærksom-hed om den mentale sundhed i finanssektoren kan skyldes, at stressproblematikken netop her optager sindene i særlig grad.

grænseløsMen skal arbejdsgiveren blande sig i, hvordan medarbejdernes søvnmønster er, eller om de har problemer på hjemmefronten? Bente Graae mener ja:

”I princippet skal vi som ledere kunne tage fat i alt, der kan resultere i, at en medarbejder ikke har det godt på arbej-de. Jeg synes, vi har været alt for berørings-angste, i forhold til hvad der hører til i privatsfæren. Stadig flere får stress, men der har været en tendens til at undgå at tale om det – vi taler hellere om trivsel i sektoren. Vi skal turde beskæftige os mere direkte med den mentale sundhed”.

Selv kan hun ikke komme på noget, hun vil lade urørt, hvis hun vurderer, at en medarbejder mistrives.

”Selvfølgelig skal jeg som udgang-spunkt ikke blande mig i, hvordan den enkelte har det i sit parforhold, eller i det hele taget i, hvor-dan de vælger at leve deres liv efter arbejdstid. Alligevel kan der være situationer, hvor det er relevant at gøre det. Men jeg gør det kun, hvis jeg kan følge op med et tilbud om hjælp, ellers kloger jeg mig ikke på det”, siger Bente Graae.

Hendes tilbud bliver ikke altid modtaget med kyshånd,

for eksempel er ikke alle adspurgte interesserede i at mod-tage psykologhjælp:

”Hvis nogle medarbejdere ikke vil have hjælp, og jeg mener, at de kunne have glæde af det, plejer jeg at spørge, om de bruger gps i deres bil. Det svarer de fleste ja til. Så spørger jeg dem, hvorfor de så ikke vil tage imod psykologisk vejled-ning, så de slipper for at køre ad alle grusstier i deres liv og

risikere at fare vild”.

glød i øjneneNiels Gregers Hansens holdning er også, at det er en chefs opgave at tage fat i en med- arbejder, der mistrives – hvad enten det skyldes fysiske eller psykiske udfordringer.

”Som overordnet arbejdsgiver er der meget, Nordea ikke skal gå ind i. Som chef er der til gengæld næsten ingen grænser for, hvad du skal interessere dig for, selv om det måske i første omgang bliver mod-taget, som om du blander dig. Det er en leders opgave at skabe en arbejdsteam med glød i øjnene, og hvis den pludselig mangler hos en medarbejder, er det også lederens pligt at finde ud af hvorfor”.

Og som Bente Graae konstaterer:”Der er ikke mange rygere tilbage, og de fleste af vores

ansatte har også styr på kost, vægt og motion, så der er ikke længere så meget at hjælpe med på den front. Til gengæld venter en stor og vigtig opgave os, når det gælder den men-tale sundhed”. ¢

”Der er bred interesse for at få

fokus på den mentale sundhed. Vi er pressede i

branchen og skal løbe hurtigere i

hverdagen, så det er åbenlyst, at

behovet er til stede”

Bente Graae, HR-ansvarlig Frøs Herreds Sparekasse

På fyraftenmøde i Frøs Herreds Sparekasse fik medarbejderne en alvorlig historie om et liv med kræft, og de hørte om positiv psykologi. Privat-kundedirektør Bente Graae modtog alle gæster med knus og kram.

42 FinansOktober 2015 Månedens bog

Du er død, hvis du ikke forandrer digAccelerer eller dø! Også hierarkiske virksomheder kan forandre sig, hvis de tør give plads til et netværk af medarbejdere, der frivilligt har meldt sig til opgaverne, mener professor John P. KotterAF CArsTen rAsMussen

John P. Kotter er en af de helt store stjerner blandt nulevende ledelseseksperter. Med en snes bøger har han sat sit præg inden for le-delse og forandring de seneste 30 år. Hans teorier er pensum på enhver handelshøj-skole eller universitet, og nu har Gyldendal udgivet en ny bog af John P. Kotter til alle de store, tunge organisationer, som har brug for førstehjælp til de mange ledere, der egentlig trives bedst med ”business as usual”.

De er ikke parate til at omstille sig til at være adrætte og kreative, først og fremmest fordi de som ledelsesdrevne hierarkier er bygget til at minimere risiko og fastholde medarbej-derne i bokse, siloer, regler og procedurer.

Ikke desto mindre siger mange ledere fra de traditionelle hierarkier, at de hele tiden kæmper med, hvordan de får deres medarbej- dere til at acceptere en forandringsproces.

Allerede for 20 år siden slog professor John P. Kotter fast, at uden motivation er der ingen, der vil hjælpe forandringer på vej, og anstrengelserne er dermed dømt til at slå fejl. Derfor skal forandringernes for-mål og nødvendighed være klare, så organisa-tionen kan accelerere hurtigt nok til at gribe en stor mulighed, som han kalder den moti-verende faktor. At være opfyldt af en stor ny mulighed er stærkt motiverende for medar-bejderne, mener John P. Kotter.

Samtidig skal alternativet til det gamle være attraktivt, og en større vision for forandring-erne derfor være tydelig. Ikke bare som mål, procedure og metoder på papir – men som noget større, noget, medarbejderne gerne vil være en del af.

”Løsningen er ikke at knuse, hvad vi ved, og begynde forfra, men i stedet på en or-

ganisk måde at genindføre et andet system, som vil være velkendt for de fleste succes-rige iværksættere”, skriver han. Et netværk af særligt udvalgte og frivillige i organisationen med en brændende passion skal sørge for at smitte og inspirere resten af virksomheden til at tænke, føle og handle anderledes.

De frivillige byder ind på ekstraordinære opgaver og lægger gerne ekstra engagement og tid i at løse dem uden at blive honoreret særskilt for det. Det afgørende er, at det nye ekstra system har smidighed og fart.

Det er faktisk en ny tanke, at virksomheden skal lægge mere vægt på at have forandrings-agenter og frivillige blandt medarbejderne. De skal komme fra alle siloer og niveauer, og de har et stort ønske om at hjælpe med de strategiske udfordringer. Det lyder som en rigtig god ide, at den slags netværk vil gøre det lettere at spotte muligheder og hurtigt igangsætte forandringer – selv uden at tilføre organisationen ekstra omkostninger.

Alle organisationer begår fejl, når de skal gennemføre forandringer. På baggrund af de mest almindelige fejl, som organisationer be-går, har John P. Kotter i tidligere bøger udar-bejdet otte trin, der skal gennemgås for at skabe forandringer. De otte trin præsenteres i den nye bog som de otte acceleratorer. Kotter er blevet kritiseret for en forsimplet opskrift og at være uden blik for organisa-tioners hverdagskompleksitet.

Lige nu venter vi på, at ledere rundtom-kring får skabt og tacklet et netværks- og for-målsdrevet styresystem inden for organisa-tionen. Og hver dag skal lederne huske at overbevise folk om forandring ved at tale til deres hjerter. ¢

John P. Kotter: Acceleration – Strategisk smidighed i en foranderlig verden. Gyldendal Business 2015. De 204 sider koster 300 kroner.

Styrk dine kompetencer med et fag på en Akademiuddannelse eller Diplomuddannelse i ledelse.

Med start i foråret 2016 udbydes følgende fag på Akademiuddannelse i ledelse• Ledelse i praksis• Arbejdsmiljøledelse• Organisation og arbejdspsykologi• Det strategiske lederskab• Projektstyring i praksis• Coaching i organisationer• Afgangsprojekt i ledelse

60 lektioner pr. fag. Ved bestået eksamen giver faget 10 ECTS point.

Tilmelding og beskrivelse af fagene på www.easj.dk eller kontakt Mette Grasberger, tlf. 5667 0742, mg@easj.dk

Med start i januar 2016 udbydes følgende valgfag på Diplomuddannelse i ledelse• Strategisk ledelse• Teamledelse• Kommunikation og organisation• Projektledelse• Ledelse og jura

28 lektioner – pr. fag. Ved bestået eksamen giver faget 5 ECTS point.

Tilmelding og beskrivelse af fagene på www.centerfordiplomledelse.dk eller kontakt Ursula Poulsen, Tel 5667 0478, info@centerfordiplomledelse.dk

Studérved sidenaf dit job

44 medlemsTilbud FinansOktober 2015

Fra den 9. november 2015 klokken 10.00 åbner vi for booking og deltagelse i lodtrækning af Finanssekto-rens Feriefonds ferieboliger i uge 1-21 i 2016. Du får adgang til lodtrækningen og bookingen via hjemme-siden www.finanssektorensferiefond.dk.

Vær opmærksom på, at ferieboligerne kun kan lejes af ansatte i virksomheder, der har en aftale med Finanssektorens Arbejdsgiverforening. Som pen-sionist eller efterlønsmodtager kan du, i henhold til fondens vedtægter, først reservere, en måned før du ønsker at bruge den.

lodtrækningDer er lodtrækning om alle uger til ferieboligerne i København, Berlin, Alicante, Lalandia og Bornholm. For de øvrige ferieboliger er der kun lodtrækning om uge 7 og 8.

Ønsker du en feriebolig i en af de uger, hvor til-deling sker ved lodtrækning, så vær opmærksom på, at du kan oprette lodder, frem til der foretages lodtrækning den 24. november klokken 10. Da der altid er pres på Feriefondens hjemmeside, når vi åbner, vil vi opfordre til at vente et par dage med at oprette lodder. Når lodtrækning har fundet sted, får alle direkte besked, om de har fået tildelt en bolig eller ej.

Er du en af de heldige, der vinder lodtræknin-gen, men alligevel ikke vil gøre brug af boligen, så husk straks at give en tilbagemelding herom, så andre kan få glæde af tilbuddet. Tilbagemeldin-gen skal ske senest den 30. november 2015. Har du vundet lodtrækningen, er det også senest den 30. november, du skal have betalt for din feriebolig. Den 4. december 2015 klokken 10.00 frigives de ferieboliger, der ikke blev udlejet ved lodtrækningen.

Booking af øvrige uger for øvrige ferieboligerNår du booker en feriebolig, skal du betale for ferieboligen med det samme, og du får en mail, der bekræfter din booking, samt den nøglekode, som du skal bruge for at komme ind i ferieboligen.

Hvis du vælger en feriebolig, og du alligevel ikke får lejlighed til at booke denne, så kan det skyldes, at der er 2 personer, der er gået i gang med at booke den samme feriebolig på samme tid. I dette tilfælde er det den person der først klikker på ”booking”, der får mulighed for at booke ferieboligen.

lalandia i rødby og BillundDu kan også gennem Feriefonden leje et feriehus i både Rødby og Billund. I lejen indgår adgang til Lalan-dias vandland og diverse underholdning i centeret. Bemærk dog, at der kan være uger, hvor vandland med mere er helt eller delvist lukket. Det vil fremgå af sæsonkalenderen for Lalandia. Lejepriserne er anført under de enkelte sommerhuse.

Lejlighederne i København og Berlin udlejes i højsæson samt uge 7, 8 og 42 primært for en uge ad gangen fra søndag til søndag. Resten af året kan de også lejes fra søndag klokken 16 til torsdag klokken 14 eller fra torsdag klokken 16 til søndag klokken 14.

Ferieboligerne i Lalandia udlejes en uge ad gan-gen fra fredag til fredag, og øvrige ferieboliger udlejes for en uge ad gangen fra lørdag til lørdag.

Udlejning for resten af 2016 frigives i løbet af janu-ar 2016 – hold øje med hjemmesiden og Finans for at se, hvornår præcis udlejningen begynder.

lej en feriebolig

Odsherred Højby Lyngvej 29, Højby Berlin Schreinerstrasse 32

Læs mere på finansforbundet.dk/ feriehuse

7 ud af 10sparer op til 3.000 kr. årligt ved at skifte

til Alkatil Alka

MEDLEMSTILBUD TIL DIG UNDER 30 ÅR:

Indboforsikring til kun 80 kr. om måneden

RING TIL OS PÅ 32 66 13 76

SKRIV EN MAIL TIL OS PÅ MEDLEM@FINANSFORBUNDET.DK, SÅ RINGER VI DIG OP

BESØG ALKA.DK/FINANSFORBUNDET OG LAV DIN EGEN BEREGNING

Slå til nu - det er helt enkeltBrug dit medlemskab af Finansforbundet, og lad os hjælpe dig med et godt tilbud.

Finans_Alka 0915.indd 1 09-10-2015 11:25:23

46 deT juridiske hjørNe FinansOktober 2015

Finansforbundets eksperter sidder klar

til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad

der vedrører dit job.

Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller Finansforbundet,

Applebys Plads 5, 1411 København K.

?Min arbejdsgiver har opsagt mig, og jeg er nu fratrådt og har meldt mig ledig hos FTF-a. Nu vil FTF-a vide, hvorfor jeg er blevet opsagt, fordi a-kassen skal vurdere, om jeg skal have karantæne. det kan vel ikke passe, at jeg skal have karantæne, når det er min arbejdsgiver, der har opsagt mig? jeg ser frem til jeres svar.

Med venlig hilsenBettina Zarah Hansen

svar: det er korrekt, at din a-kasse skal kende årsagen til din op-sigelse, da man godt kan blive tilkendt en karantæne, selv om det er arbejdsgiveren, der har opsagt en. Når et medlem melder sig ledigt, har a-kassen pligt til at vurdere, om medlemmet er selvforskyldt ledigt og skal have karantæne i tre uger. dette uanset om medlemmet er blevet opsagt eller har indgået en fratrædelsesaftale. a-kassen kan kun træffe denne vurdering, hvis a-kassen kender årsagen til

pligt til omplacering også efter opsigelseI to sager fra Københavns Byret og Vestre Landsret er det vurderet, at arbejdsgiverens pligt til at omplacere en gravid eller barslende medarbejder også gælder, efter at opsigelsen har fundet sted

Efter ligebehandlingsloven må en arbejdsgiver ikke afskedige en medarbejder, fordi medarbejderen er gravid eller på barsel.

Loven indeholder en omvendt bevisbyrde, der indebærer, at det er arbejdsgiveren, der skal dokumentere, at det ikke helt eller delvist er på grund af graviditet eller barsel, at en medarbejder er blevet opsagt.

Beskyttelsen i ligebehandlingsloven indebærer også, at ar-bejdsgiveren i tilfælde af nedlæggelse af stillinger har en for-pligtelse til at omplacere en gravid eller barslende medarbej-der. Denne forpligtelse omfatter også stillinger, der kræver en vis oplæring eller træning for medarbejderen.

I to sager er henholdsvis Københavns Byret og Vestre Lands-ret nået frem til, at forpligtelsen kan strækkes yderligere til også at omfatte en pligt for arbejdsgiveren til at omplacere den gravide eller barslende medarbejder, efter at opsigelsen har fundet sted.

ledige job i opsigelsesperiodenDen ene sag omhandlede en kvindelig forretningsanalytiker, der var ansat i en virksomhed, der varetog andre virksomhed-

ers kundeservice. Under hendes barselsorlov opsagde den kunde, hendes arbejde primært vedrørte, samarbejdet med virksomheden, og alle medarbejdere, der arbejdede for denne kunde, blev afskediget. Der var ikke andre forretningsanaly-tikere i virksomheden.

På opsigelsestidspunktet var der ingen ledige stillinger i virksomheden, men i løbet af opsigelsesperioden var der flere ledige stillinger inden for andre jobfunktioner. Virksomheden forsøgte ikke at omplacere medarbejderen til de ledige job.

Den anden sag omhandlede en marketingkoordinator ansat på en uddannelsesinstitution. På grund af reducerede bevil-linger på finansloven skulle uddannelsesinstitutionen afske-dige medarbejdere. Marketingkoordinatoren blev udvalgt til afskedigelse, og umiddelbart herefter fortalte hun arbejdsgi-veren, at hun var gravid. Hun var den eneste marketingkoordi-nator på uddannelsesinstitutionen, og på opsigelsestidspunk-tet var der ikke ledige stillinger. I løbet af opsigelsesperioden var der flere ledige stillinger inden for andre jobfunktioner. Uddannelsesinstitutionen forsøgte ikke at omplacere medar-bejderen til de ledige job.

fratrædelsen. Hvis årsagen til fratrædelsen ikke kendes, har a-kassen pligt til at spørge medlemmet og eventuelt også arbejdsgiveren. Hvis afskedigelsen eller fratrædelsesaftalen væsentligst skyldes medlemmets forhold, så er man selvforskyldt ledig og skal have en karantæne. Hvad forstår man så ved ”væsentligst skyldes medlemmets forhold”? det kan for eksempel være, hvis man overtræder de betingelser, som er anført i ansættelseskontrakten.Man er også selvforskyldt ledig, hvis man ikke længere ønsker at være ansat, og man indgår en fratrædelsesaftale med arbejdsgiveren.

Med venlig hilsenCristina Puig Petersen konsulent i FTF-A-kontakten

Kan det passe, at a-kassen skal vide, hvorfor jeg er blevet opsagt?

47FinansOktober 2015 deT juridiske hjørNe

AF MeTTe HJøllunD sCHOusBOe, ADVOkAT

I begge sager nåede retterne frem til, at det var sagligt at opsige medarbejderne, da deres stillinger var nedlagt. Begge opsigelser blev imidlertid alligevel anset for i strid med ligebe-handlingsloven, da arbejdsgiverne i opsigelsesperioden ikke havde forsøgt at omplacere medarbejderne til de ledige job, der havde været. Medarbejderne blev på denne baggrund til-kendt henholdsvis 9 og 12 måneders godtgørelse.

I den ene sag havde arbejdsgiveren end ikke kendskab til medarbejderens graviditet, på tidspunktet hvor beslutningen om opsigelse blev truffet. Retten nåede alligevel frem til, at fra det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren blev bekendt med gra-viditeten, var medarbejderen beskyttet af ligebehandlings-loven, og arbejdsgiveren skulle fra dette tidspunkt forsøge at omplacere medarbejderen.

Anket til HøjesteretDommene betyder, at det er arbejdsgiverens forpligtelse at forsøge at omplacere gravide og barslende medarbejdere, efter at de er sagligt sagt op. Denne forpligtelse gælder i hele opsi-gelsesperioden og også i forhold til stillinger, der kræver en vis

oplæring eller træning. Det betyder, at gravide og barslende har fortrinsret til ledige stillinger, som de umiddelbart kan udføre eller med en vis oplæring, i deres opsigelsesperiode.

Sagen omkring den gravide medarbejder er anket til Høje-steret, der senere i år eller i starten af næste år skal tage stil-ling til, hvor vidtgående omplaceringspligten er i en opsigelses-periode. Det er derfor vigtigt, at du kontakter Finansforbun-det, hvis du bliver opsagt, mens du er gravid eller på barsel, eller hvis du bliver gravid i din opsigelsesperiode.

Kontakt Finansforbundet, hvis du er i tvivl om noget.Har du spørgsmål til, om du burde have være omplaceret,

efter at du er blevet sagt op, eller spørgsmål i øvrigt til gravi-ditet eller barsel, bør du kontakte din tillidsmand, kreds eller Finansforbundet.

jeg har været ansat i en større sparekasse i 10 år. For nylig modtog jeg fra landsretten et brev om, at jeg er blevet udtruk-ket som lægdommer og domsmand. jeg skal fungere i perioden fra 1. januar 2016 til den 31. december 2019. retten skriver, at jeg forventeligt vil skulle deltage 4 gange årligt. jeg modtager et beløb på 1.100 kroner per dag for min deltagelse. jeg spekulerer på, hvilke regler der er for frihed fra mit arbej-de i sparekassen?kan sparekassen modsætte sig, at jeg deltager?  Vil jeg blive trukket i løn for min deltagelse?

Med venlig hilsen Line Larsen

svar:det at være lægdommer og domsmand er en borgerlig pligt. det vil sige, at hverken du eller sparekassen kan modsætte sig din deltagelse. i langt de fleste tilfælde vil du blive indkaldt i god tid, så du kan meddele sparekassen dit fravær. det er faktisk forskelligt fra virksomhed til virksomhed, om der er

ret til frihed med løn. du vil kunne finde ud af det ved at tjekke sparekassens personalehåndbog og ellers ved at kontakte din tillidsmand eller HR. I de virksomheder, hvor der ikke er frihed med løn, vil man ofte kunne aftale at lægge sit arbejde på et andet tidspunkt, så man undgår løntræk. du modtager ganske rigtigt et honorar på 1.100 kroner per dag for din deltagelse – så hvervet er så godt som ulønnet. Honoraret er skattepligtigt, og rent praktisk er det retten, der sørger for indberetning til skattevæsenet. Pengene bliver ind-sat på din nemkonto, og du får din ”lønseddel” i din e-boks.

Med venlig hilsenMette Bruun, juridisk konsulent

Fravær til at være domsmand

48 arraNgemeNTer for seNiorer FinansOktober 2015

Region nordjylland

Julefrokost

Underholdningen ved årets julefrokost er en nyudviklet julekoncert udført af Mari-anne Mortensen, Michael Vesterskov og Michala Østergaard-Nielsen. Uden al tvivl venter der os en stor oplevelse.Efter underholdningen serveres den tra-ditionelle julebuffet. Der er mulighed for at reservere bord. Reserveringen sker ved at sende mail med oplysninger om navne på de øvrige ved bordet. Informa-tion om bordnummer oplyses på dagen.Tid: 1. december kl. 11 (fra kl. 10 vil der kunne købes kaffe, øl og vand)Der serveres julebuffet fra kl. 12.30 Sted: Europahallen, Aalborg Kongres & Kultur Center, Europa Plads 2, AalborgPris: 175 kr. pr. medlem (kun adgang for medlemmer)Kontonummer: 9001-4565445192Frist: 16. novemberTilmelding til: Sker ved indbetaling til klubbens kontoE-mail: finans.nord@gmail.comBemærkninger: Afbud kan ske til Vinni Hansen, tlf. 29 82 31 45.

kør selv-tur til randers kunstmuseum

Rundvisning med guide på Randers Kunst- museum, der rummer en af landets bredeste samlinger af dansk billedkunst fra ca. 1800 til nutiden. Separat udstilling af Peter Carlsen – realitymaler. Kl. 12.30 serveres frokost på restaurant Skovbak-ken, Østervangsvej 1, 8900 Randers. Ca. kl. 14 slutter den ”officielle del”.Tid: 29. oktober kl. 10.30Sted: Stemannsgade 2, 2., Randers Pris: Medlem: 100 kr., ledsager: 150 kr. Kontonummer: 9001-4565445192Frist: 26. oktober Tilmelding til: finans.nord@gmail.comBemærkninger: Gode parkeringsforhold. Aftal evt. samkørsel. Afbud til Vinni Han-sen, tlf. 29 82 31 45.

Region sjælland – storstrøm

Julefrokost

Vi starter dagen i Hollænderhaven (Fu-glebakken 3, Vordingborg) med morgen-kaffe samt salg af vores lodder til julelot-teriet. Kl. 11.30 kommer Kåre Johannes-sen og fortæller om julen gennem his-torien.

Kl. ca. 13.00 vil årets julefrokost blive serveret. Der vil være julemusikunder-holdning hele dagen.Tid: Tirsdag 24. november kl. 10.00 Sted: Der kører 2 busser til dette ar-rangement Bus 1: Afgang Grønvej kl. 9Afgang Rønnede, 37 ved rundkørslen kl. 9.30 Ankomst Hollænderhaven kl. 10. Bus 2: Afgang Nyk. F kl. 9.15Afgang Nørre Alslev, 43 kl. 9.30Stensved/Vordingborg, 41 kl. 9.45Ankomst Hollænderhaven kl. 10.Hjemkørsel fra ca. kl. 16 Pris: Medlem: 150 kr., ledsager: 300 kr. Kontonummer: 4515 3348412329Frist: 10. novemberTilmelding til seniorfinans@lightmail.dk . Se evt. www.seniorfinans.dk

Region sjælland – Vestsjælland

Julearrangement

Vi får serveret en lækker 3-retters menu på Hotel Menstrup Kro. Efter menuen opføres Menstrup Revy 2015 med Kirsten Norholt, Søren Hauch-Fausbøll, Rikke Buch Bendtsen, Jesper Søgaard og Anne Herdorf. Tid: 20. november ca. kl. 18Sted: Opsamling følgende steder: Holbæk, Jernbanevej kl. 16 Ringsted St., rutebilpladsen kl. 16.45 Sorø v. Sorøhallen kl. 17 Slagelse Busterminal kl. 17.20Forventet ankomst Menstrup Kro kl. 18.00Returkørsel, når revyen er slut ca. kl. 23.00Pris: Medlem: 200 kr., ledsager: 500 kr. Kontonummer: 4398 3556266093Frist: 1. november Tilmelding til: Kirsten Nordbo, e-mail: kirstennordbo123@gmail.com

Region Hovedstaden – København

Julefrokost

I år får vi besøg af dronningens tidligere ceremonimester kammerherre Christian Eugen-Olsen, der kommer med et spæn-dende foredrag om kongehuset gennem tiderne. Efter foredraget vil vi bryde tra-ditionen med julefrokost og i stedet for nyde rigtig god gammel dansk julemad, hertil 1 øl/sodavand eller et glas vin.Tid: Tirsdag 24. november kl. 10Sted: Brøndbyhallens restaurant

Bus 500S kører lige til døren, og der er gode parkeringsforhold.Pris: 150 kr., kun for medlemmer, husk medlemsnummer. Tilmelding er først gældende, når betalingen er tilgået os.Kontonummer: 1551-2561400213Frist: 10 november (ingen tilbagebetaling efter denne dato)Tilmelding til: Kaj Hilker Nielsen, Platan-haven 39, 2600 Glostrup, e-mail: kajhilker0709@gmail.com  

Region syddanmark – sønderjylland

Julefrokost

Igen i år voldgæster vi restaurant Knapp, Aabenraa til en spændende julefrokost med musik, underholdning og oplevelser. Tid: 24. november Sted: Bus 1: Kl. 10.30 Nordborg Plejehjem, kl. 11.00 Alsion, Sdb, nedre p-plads, kl. 11.20 Gråsten Banegård Bus 2: Kl. 11.00 Haderslev HHP, kl. 11.30 Aabenraa Svømmehal Pris: 250 kr. pr. medlem, 400 kr. pr. led-sager (inkl. drikkevarer) Kontonummer: 4652-4652207375 Frist: 2. november Tilmelding til: Hans Henrik Galle, Nyhus-vej 11, 6330 Padborg, e-mail: hanshenrik@galle.dk Husk deltagernavn, påstigningssted, tlf.nr. og betaling ved tilmelding.

Region syddanmark – Ribe

Julefrokost

Så skal vi igen til julekomsammen i Skads Forsamlingshus med hyggeligt samvær, musik og underholdning. Tid: 26. november kl. 12.30Sted: Skads Forsamlingshus, Skads Byvej 54, 6705 Esbjerg (slut ca. kl. 16.30)Pris: 50 kr. for medlemmer, 235 kr. for ledsager. Drikkevarer er inkl.Kontonr.: 2430 6266 790 293Frist: 15. novemberTilmelding: Ane Marie Bertramsen, Korsbrødregade 8, 6760 Ribe,e-mail: finansribe@hotmail.dk

Region Midtjylland – Ringkøbing

Julefrokost

Tid: 24. november kl. 12 Sted: Sinatur Hotel Skarrildhus, Sdr. Ommevej 4, 6933 Kibæk(Se tillige www.sinatur.dk/hoteller/hotel-skarrildhus/hotel)

49

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn: Medlemsnr.:Adresse:Postnr./By:Telefon: Antal deltagere: Stiger på i:

Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer.

Jeg tilmelder mig arrangementet:

region nordjylland

Julefrokost, 1. decemberRanders Kunstmuseum, 29. oktoberregion sjælland – storstrøm

Julefrokost, 24. novemberregion sjælland – Vestsjælland

Julearrangement, 20. november

FinansOktober 2015 arraNgemeNTer for seNiorer

Pris: 100 kr. Betales ved tilmeldingDer serveres 2 genstande pr. person. Øvrige drikkevarer for egen regning. Kun for medlemmerKontonummer: 7652-1259218Frist: 7. november Tilmelding til: Bodil Schjelde, e-mail: bodilschjelde@gmail.comBemærkninger: Husk navn og postnum-mer ved tilmelding.

Region syddanmark – Vejle

Julefrokost

Der er kaffe på kanden kl. 10.30 og der-efter musikalsk underholdning. Kl. ca. 12 stor julefrokost samt kaffe.Tid: 25. november kl. 10.30Sted: Restaurant Kongelunden, Neder-byvej 15, Skærup, BørkopPris: Medlem: 100 kr., ledsager: 350 kr. Kontonr. 3618 4800340373Frist: 12. novemberTilmelding til: Lissy Hansen, Bøgballevej 111, 7171 Uldum, e-mail: lissyhehan@gmail.comBemærkninger: Beløbet indsættes på ovennævnte konto med indbetalers navn eller i check vedlagt tilmeldelsesblanket. Afbud bedes meddelt på tlf. 61 77 07 45.

Region syddanmark – Fyn

Før-julemøde

Så er det igen tid til vor årlige jule-komsammen. Vi begynder med kaffe og brød. Derefter får vi besøg af Sepp Pion-

tek, som vil holde et foredrag om sin tid som landstræner for DBU. Ca. kl. 12.15 vil Jørgen Jepsen, som synger i Fynbokoret, komme og underholde. Ca. kl. 13 nyder vi Næsbyhoved Skovs dejlige julebuffet med 1 glas vin, øl eller vand. Tid: 20. november kl. 10Sted: Næsbyhoved Skov, Kanalvej 52, OdensePris: Medlemmer kr. 100, ledsager (fælles bopæl) 325 kr.Kontonummer: 6845 – 1717398 i Syd-bank, husk at angive det ved tilmeldin-gen oplyste nummer. Hurtig tilmelding tilrådes, da der er begrænset pladsFrist: 12. november Tilmelding til: Lis Larsen, 6616 1413 – Poul Andresen, 6594 2644 – Jørn Hvol-bæk, 6615 8312 – Synnøve Andersen, 6261 8113 – Georg Juel, 22 11 78 25. E-mail: mgjuel@yahoo.com

Region Midtjylland – Århus

Julefrokost

Tid:  26. november kl. 12 Sted: Sabro Kro, Viborgvej 780, 8471 SabroPris: Gratis, drikkevarer for egen regningFrist: Bindende tilmelding senest 16. no-vember, angiv venligst medlemsnr.Tilmelding til: Kurt Bjerre, Rønnevangen 39, 8471 Sabro, e-mail: kubjerre@adr.dk

Region Midtjylland – skive/Viborg

Julefrokost og bankospil

Let, men lækker juleanretning, bankospil

og hygge.Tid: 18. november kl. 12Sted: Restaurant Hjarbæk Fjord,Hjarbæk Golfklub, Stavildvej 2 a,8832 Skals (selvtransport)Pris: Medlemmer 150 kr., ledsager 250 kr.Kontonummer: 9255-0759 777 026Frist: 5. november Tilmelding til: Steffen Hvidt, Rogen-strupvej 15 A, 8831 Løgstrup, (helst via mail) e-mail: sahvidt@gmail.com, tlf.: 81 73 74 67

Region Hovedstaden - nordsjælland

Julefrokost

Kom til Hotel Marienlyst Helsingør og deltag i vores julefrokost. Frokosten består af en lækker buffet samt kaffe og 2 genstande. Der vil være musikalske indslag med Bjarne Lisby som fortæller og synger sange fra et langt liv.Tid: 18. november kl. 13-17.Sted: Hotel Marienlyst, Ndr. Strandvej 3 Helsingør. Tog/bus til Helsingør, Gil-leleje toget udstigning Marienlyst, eller en spadseretur langs havnen.Pris: medl. kr. 250, ledsager kr. 425Kontonummer: 1551-3719 4678 14Frist: 10. novemberTilmelding til Erik Mathiesen, Lindehøj 135, 2990 Nivå, E-mail: ebm@post9.tele.dk

region Midtjylland – århus

Julefrokost, 26. novemberregion syddanmark – sønderjylland

Julefrokost, 26. novemberregion syddanmark – ribe

Julefrokost, 24. novemberregion Hovedstaden – københavn

Julefrokost, 26. november

region Midtjylland – ringkøbing

Julefrokost, 24. novemberregion syddanmark, Vejle

Julefrokost, 25. novemberregion Midtjylland – skive/Viborg

Julefrokost og bankospil, 18. novemberregion Hovedstaden – nordsjælland

Julefrokost, 18. november

50 FinansOktober 2015

Læs flere klummer på finansforbundet.dk/klumme

Følg formandskabet på Twitter.

Kent Petersen @kpfinansforbundMichael Budolfsen @Mbudolfsen

Klumme

FinansFinansforbundets Magasin, medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 Nr. 09 2015. næste nuMMeR Fredag den 20. novemberudgiVeRFinansforbundetApplebys Plads 5 Postboks 1960 1411 Kbh. K telefon 3296 4600 fax 3296 1225. post@finansforbundet.dkwww.finansforbundet.dk RedaKtionCarsten Jørgensen (ansv. red.), cjo@finansforbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk Sabina Furbo (DJ), sf@ finansforbundet.dk Berit Villadsen (DJ) bv@finansforbundet.dkJulie Søltoft Jeppesenjsj@finansforbundet.dk annonceR: DG Media St. Kongensgade 72 1264 København K telefon 3370 7647 fax 7027 1156www.dgmedia.dk LæseRindLægLæserindlæg senest mandag 2. novemberSynspunkter i bladet afspejler ikke nødven-digvis Finansforbundets holdningKontRoLLeRet opLag 51.162design Hans Munk ogKatrine KruckowtRyK Aller FoRsideFotoSimon Birk

af Solveig ØrtebyNæstformand

”Myren mister motivation, fordi Myren ikke får lov til at gøre det,

som Myren er bedst til”

I en tid, hvor registrering, rap-portering og målinger er ble-vet en så stor del af hverda-gen, at vi næsten har glemt, hvordan det kan være, når til-lid er det bærende element i et lønmodtager-arbejdsgiver-forhold, har jeg valgt at bruge min spalteplads på at fortælle jer historien om Myren. En historie, jeg for nylig hørte, og som har fået mig til at re-flektere endnu mere over, hvilken retning virksomheds- ledelse har taget, og hvilke fa-tale konsekvenser det har fået.

Den lyder sådan her:”Der var engang en Myre, der gik på job hver morgen for at ar-bejde. Myren var flittig og kunne lide sit job.

Lederen (Løven) blev overras-ket, da han så, at Myren var ef-fektiv uden en leder over sig. Han tænkte, at når Myren er så effektiv uden arbejdsledelse, så bør Myren kunne blive endnu mere effektiv med nogen til at lede arbejdet.

Løven ansatte Kakerlakken, som havde en lederuddannelse og var kendt for sine grundige rapporter. Kakerlakkens første tiltag var at lave et arbejdsskema, og han behøvede også en sekretær til at ajourføre skemaet. Så han ansatte Ed-derkoppen for at holde styr på arkivet og svare telefonen.

Løven var begejstret over de rapporter, som Kaker-lakken skrev, og bad ham om at lave diagrammer over produktionen og analysere udviklingen. Disse dokumenter kunne Løven så vise sin Chef.

Kakerlakken var tvunget til at købe en pc og an-satte Fluen som ansvarlig for it-afdelingen. Myren, som tidligere var en glad og produktiv ansat, hadede nu sit job. Han var tvunget til at afbryde sin produktion for at

beskrive sit arbejde i utallige rap-porter og registrere alt!

Løven syntes, det var på høje tid at ansætte en chef til afdelingen, hvor Myren arbejdede. Chefstillin-gen gav han til Klægen, hvis første indsats var at købe et nyt skrive-bord og en ergonomisk arbejdsstol til kontoret.

Den nye chef, Klægen, behø-vede naturligvis også en pc og en personlig assistent for at kunne fremstille en plan for at optimere arbejdet og budgettet. Afdelingen, som Myren arbejdede i, var ikke længere en dejlig arbejdsplads, alle var irriterede og urolige for deres fremtid.

Så foreslog Klægen Løven, at man burde foretage en arbejds-miljøkortlægning.

Det viste sig, at Myrens afdel-ing havde høje omkostninger, og at produktiviteten var faldet.

Så ansatte Løven Uglen, en vel-renommeret konsulent, som skulle foretage en undersøgelse og komme med forslag til forandringer.

Uglen granskede virksomheden i tre måneder og fremstillede en

gigantisk rapport, hvor resultatet viste, at: ”Der er for mange ansatte …” Gæt, hvem Løven afskedigede først? Naturligvis Myren, da rapporten viste, at han led

af: ”Mangel på motivation og havde en negativ ind-stilling til arbejdet.”

Myren vil gerne gøre en indsats, men mistæn-keliggøres. Myren mister motivation, fordi Myren ikke får lov til at gøre det, som Myren er bedst til. Det er vigtigt, at vi ikke glemmer Myren.

Vi må ikke glemme Myren

Vi er den bank kunderne helst

vil skifte til– det kræver flere hænder

Vi vil drive landets bedste og mest ansvarlige bank - og det kan ikke gøres uden fagligt kompetente medarbejdere. Derfor investerer vi i talentfulde og ambitiøse medarbejdere, med hovedet skruet rigtigt på og hjertet på rette sted. Vil du være en del af den bank, kunderne helst vil skifte til, så læs mere på al-job.dk

Lige nu søger vi: Kunderådgivere til filialer i Storkøbenhavn

Kunderådgiver til filialen i Aalborg

ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

F R E M I V E R D E N

DA N M A R K S EK SP O RT K R ED I T

DER SKAL MERE END PEN OG PASSION TIL AT TEGNE SKIBE

TIL DEN CANADISKE FLÅDE

Odense Maritime Technology (OMT) blev i 2010 etableret som udløber af det gamle Lindø Skibsværft. Den fynske virksom-hed leverer højteknologisk skibsdesign til kunder overalt i verden. Blandt andet til den canadiske fl åde. Inden ordren på 6-8 kystbevogtningsskibe kom i hus, krævede canadierne dog sikkerhed for, at OMT

rent faktisk kunne levere. CEO Kåre Groes Christiansen tog sammen med banken kontakt til EKF, og vi stillede en eksport-kaution, der garanterede for leverancen.På den måde vandt OMT ordren i konkur-rence med langt større udbydere. Hos EKF hjælper vi danske eksportvirksom-heder frem i verden. Måske kan vi også

kautionere over for din bank, så du får bedre adgang til kredit. Det kan styrke din konkurrenceevne og give dig mulighed for at tage fl ere og større ordrer ind.

Se hvordan og læs om andre, vi har hjulpet til succes på ekf.dk eller ring til en af vores rådgivere på 35 46 26 00.

7019_EKF Annonce_Tatoo_Finans_210x215.indd 1 04/09/15 10.27