Magasinet Finans nr. 7/2012

Finansforbundets magasin nr. 7, 2012

Finanstilsynet skrider til lukning af et pengeinstitut, når der ikke er andre løsninger på problemetLæs side 10

sådan lukkes en bank

CTCoin Danmark A/S I Helsingborggade 9 I 5000 Odense C I 63 12 75 40 I [email protected]

OpTælle, SOrTere, vekSle, vAlIDere, ServICere,bOgføre, kunDebeTjene, DepOnere, TIDSlåSe, SIkre ....

CASH-In CASH-OuT

Arbejdet ved kasseskranken bliver lettere og mere effektivt med den nye generation af Cash-in Cash-out. Den multifunktionelle terminal håndterer ind- og udbetalinger, optælling, mange forskellige seddeltyper og validering. Få to kasser på én gang – og CTS CM18 fylder kun lidt bag skranken.

Enheden er ergonomisk, nem at betjene med touch-screen display. Den betjenes fuldt ud af dig, når du sidder bag skranken, og er med til at øge sikkerheden, så du kan koncentrere dig om at have en glad kunde. Den optæller døgnbokse hurtigt og bogfører dem direkte på kundens konto. CTS CM18 gør endda selv kassen op om aftenen.

Sikkerhed-in, sikkerhed-outCash-in Cash-out giver samtidig sikkerhed, fordi kontanterne altid er deponeret i den CEN3-godkendte boks, hvor pengene kan overnatte. CTS CM 18 har desuden tidslås og recirkulerer pengene, så behold-ningen ikke behøver at være så stor. Terminalen er integreret gennem SDC og andre datacentraler.

Samtidig får du og dine kolleger daglig driftsikkerhed, ikke mindst i kraft af den service og store erfaring, der gør CTcoin til en sikker leverandør. CTcoin er en dansk virksomhed, der siden 70’erne har leveret maskiner til optælling og sortering af kontanter i flere end 50 lande.

kontakt os og hør mereeller få en gratis demo:

Tlf. 63 12 75 40 eller [email protected]

Middelfart Sparekasse har allerede gode erfaringer med CTS CM18 og bruger Cash-in Cash-out som et sikkert alternativtil pengeløse afdelinger.

CTCOIN_annonce_hands.indd 1 21/02/12 10.49

Finans august 2012

4-9 nyheder7 leder32-33 Globalt42-43 FinansForbundet Fokus44-45 det juridiske hjørne46-47 arranGementer For seniorer48-50 Finansjob – nyt om job oG karriere

3

indhold

lukketid

tema: Fleksible Finansansatte

26

Finans, Finansforbundets Magasin • Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 • Nr. 7 2012. Næste nummer fredag 31. august • Udgiver: Finans forbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Carsten Jørgensen (ansv. red.), cjo@finans forbundet.dk • Carsten Rasmussen (DJ), [email protected] • Elisabeth Teisen (DJ), [email protected] • Sabina Furbo (DJ), [email protected] • Berit Villadsen (DJ), [email protected]• Mille Morsing [email protected] Annoncer: DG Media, St. Kongensgade 72, 1264 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 • www.dgmedia.dk • Læserindlæg: Læserindlæg senest 10. august. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning • Kontrolleret oplag: 54.731 i perioden 1. januar-30. juni 2010 • Design og tryk: Datagraf • Forsidefoto: Territorium.

storbanker på anklaGe-

bænken

36

10 lukketid Finanstilsynet fortæller om processen forud for lukningen af et pengeinstitut

14 Williams kollaps Investeringsrådgiver William Larsen gik ned med stress og depression og var

overladt til sig selv af det kommunale system, indtil han fandt på at kontakte Finansforbundet

18 unFair at lade de ansatte betale bankskatten Finansforbundet kæmpede hårdt for at forhindre en stigning i lønsumsafgiften 22 penGene ved verdens ende Hvad gør forskerne på Antarktis, når de skal have penge?

24 bankrådGivere i hård konkurrence Tre ud af fem har inden for de seneste måneder oplevet, at kunder har skiftet

til en konkurrent

26 tema: Fleksible Finansansatte Mere end to ud af tre er tilfredse med deres mulighed for at bestemme place-

ringen af deres arbejdstid, og med omfanget af overarbejde i deres job 34 den Gamle boss er død Morgendagens medarbejder er partnere, og de nye ledertyper hverken

kommanderer eller bestemmer

36 storbanker på anklaGebænken UBS, Citigroup, Barclays og flere andre af verdens største banker er mistænkt

for at fuske med LIBOR

10

det Faste

4 Finans august 2012

Nyheder

den Faldende rente og krav om øget løn-sumsafgift lægger et dobbelt pres på sektoren. Så pilen peger i retning af, at beskæftigelsen skal yderligere nedad“.

STEEN A. RASMUSSEN, DIREKTøR I FA, TIL BERLINGSKE BUSINESS

nu Falder antallet aF røverier

Bankansattes risiko for at blive udsat for røveri er igen for nedad-

gående, hvis man skal tro statistikken.

I årets første tre måneder blev der ifølge Finansrådet begået 21

røverier mod pengeinstitutter, og det er markant færre end i samme

periode sidste år (33 røverier) og mere end en halvering i forhold til

første kvartal i 2010 (55 røverier). Udviklingen vækker glæde i Finans-

forbundet.

”Det er positivt, at antallet af røverier nu falder, men jeg håber, det

kommer endnu længere ned. Det er frygteligt som bankansat at være

udsat for røveri. Mange er alvorligt mærket af det i lang tid efter, og

nogle bliver psykisk invalideret for resten af livet“, siger Finansforbun-

dets næstformand, Solveig ørteby, til Nyhedsbrevet Finans.

Bankrøverier er uden tvivl et af de farligste arbejdsmiljøproblemer,

ansatte i pengeinstitutterne kan komme ud for, og Finansforbundet

anslår, at hvert fjerde af dets medlemmer på et tidspunkt i deres

arbejdsliv kommer i berøring med et røveri enten direkte eller ved,

at kolleger oplever det. /CJO

Finansforbundets 11. ordinære landsmøde holdes den 2.-5. oktober 2012. Landsmødet holdes i Bella Center i København.

Der er indkvartering på Bella Sky Comwell, der ligger i tilknytning

til Bella Center.

FinanSForbundet holder landsmøde

Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) har besluttet at ned-

sætte et systemisk risikoråd, der skal overvåge de systemiske

finansielle risici, så man kan undgå fremtidige finanskriser.

Nationalbanken får formandsposten i det nye råd og har der-

udover yderligere en plads. Derudover skal rådet bestå af to

repræsen tanter fra Finanstilsynet, tre repræsentanter fra de

økonomiske ministerier samt tre eksterne eksperter med viden

om finansielle forhold.

Nyt råd skal forhindre finanskriser

5

nyheder

Finans august 2012

IBM, Nykredit og Danske Bank har afskediget flest medarbejdere i årets første seks måneder. I alt har 18 virksomheder fyret tilsammen 622, viser en opgørelse fra Finansforbundet

FyrinGer siden nytår

Antallet af afskedigelser blev næsten fordoblet i

andet kvartal i forhold til første kvartal. 215 finan-

sansatte mistede deres job i årets første tre måne-

der, mens 407 blev præsenteret for en fyreseddel

i perioden 1. april til 30. juni.

Det viser en opgørelse, som Finansforbundet har

udarbejdet på baggrund af indberetninger fra tillids-

mændene i de enkelte virksomheder. IBM (170),

Nykredit (110) og Danske Bank (99) tegner sig for

mere end halvdelen af de 622 afskedigelser, der er

fordelt på 18 virksomheder.

En af de hårdt ramte virksomheder er Alm. Brand

Bank, som i sin fjerde fyringsrunde på fire år tog af-

sked med 21 medarbejdere sidst i maj. Og det var

ifølge tillidsmand Susanne Larsen en hård omgang

for banken, der i flere omgange i medierne er dømt

meget tæt på afgrunden.

”Jeg tror, vi alle er indstillet på, at omskiftelig-

heden og turbulensen vil være et vilkår, når man ar-

bejder i den finansielle sektor, i en del år endnu. Men

vi bider tænderne sammen og holder fast. Vi vil jo

alle gerne det her med banken, og vi er mange,

der er glade for, at ledelsen ikke bare smider hånd-

klædet i ringen, men holder fast og tror på det med

banken”, siger Susanne Larsen til Nyhedsbrevet

Finans.

Tillidsmanden har ros til bankens ledelse for at

holde medarbejderne informeret om udviklingen i

det omfang, det nu lod sig gøre, og hun er glad for,

at det i denne fyringsrunde lykkedes at få en out-

placementordning med eksterne konsulenter til de

fyrede.

”Vi har ikke fået mere, end vi havde krav på i

henhold til overenskomsten, men jeg synes, det er

et fremskridt, at vi har fået mulighed for at få hjælp

af professionelle konsulenter“, siger Susanne Larsen,

der dog ikke forventer, at der nu er ro på.

I Sparekassen Kronjylland sagde man tirsdag den

19. juni farvel til 25 medarbejdere. Afskedigelserne

skyldes købet af Sparekassen østjylland i april, og

da det gav en del overlap med filialer og to hoved-

sæder, kom meddelelsen ikke som et chok for med-

arbejderne.

”Det generelle indtryk er, at medarbejderne er

glade for, at det trods alt kun blev 25, der blev op-

sagt, selvom det aldrig er rart at sige farvel til gode

kolleger. Siden købet har vi jo været i en periode

med stor usikkerhed, og vi havde sådan set forbe-

redt os på et langt højere antal. Så set i det lys er der

lettelse at spore“, siger fællestillidsmand i Sparekas-

sen Kronjylland Jens Stampe Dahl, der dog påpeger,

at grunden til, at antallet af afskedigede ikke blev

højere, er, at sparekassen hen over det næste års tid

siger farvel til 32 medarbejdere, der valgte at be-

nytte sig af muligheden for et fratrædelseskatalog.

”Det har været tydeligt, hvad der skulle foregå,

og der har ikke været nogen kritik af den måde, af-

skedigelserne er blevet udført på. Det betyder dog

ikke, at der ikke har været frustrationer og ærgrelse

over det skete – det ligger i situationen“, tilføjer

Jens Stampe Dahl.

Efter afskedigelserne og de frivillige fratrædelser

vil Sparekassen Kronjylland fortsat beskæftige over

600 medarbejdere og være blandt de 10-12 stør-

ste pengeinstitutter i Danmark./CJO+ET+SF

antal aFskediGelser i Første halvår 2012

IBM: 170

Nykredit: 110

Danske Bank: 99

Nordea: 46

FS Finans: 31

FIH Erhvervsbank: 31

Sparekassen Kronjylland: 25

Alm. Brand Bank: 22

Fjordbank Mors: 16

Sparinvest: 14

Den Jyske Sparekasse/Sparekassen Farsø: 14

BankNordik: 13

Aarhus Lokalbank/vestjyskBANK: 10

Carnegie: 8

Amagerbanken: 5

Sparekassen Himmerland: 4

Frøs Herreds Sparekasse: 3

Spar Nord Bank: 1

I alt: 622

(Kilde: Finansforbundet)


nyheder

Mange dropper fysiske besøg i banken

Mens antallet af fysiske bankrøverier er faldet i 2012, er der et stigende

tilfælde netbankindbrud. I årets første tre måneder blev der registreret

29 indbrud i netbanker via kundernes pc, hvilket er flere end i hele 2011

og 2010, hvor der blev begået henholdsvis 10 og 12 netbankindbrud.

I alt slap it-kriminelle af sted med 2.316.543 kroner fordelt på 10 af

de 29 indbrud i årets første kvartal.

Netbanktyve rører på sig igen

når man ser tilbaGe på bankernes regnskab, så har de jo erkendt, at de var for vidtløftige op til krisen. derfor mener jeg, at det er sundt, at der er et Finanstilsyn, som giver et retvisende billede af banksektoren, så der ikke kommer en situation, hvor bankernes bøger gemmer på dårligdomme. det er vigtigt for, at der er en høj tillid til bankerne og den danske stat“. ERHVERVS- OG VæKSTMINISTER OLE SOHN (SF) TIL FINANSWATCH lavt fravær

kan forklares med frygt

Finansansatte har mindre fravær end tidligere, viser den sene-

ste fraværsstatistik fra FA (Finanssektorens Arbejdsgiverfor-

ening). I 2011 havde kvinder i gennemsnit 8,6 fraværsdage, og

mændene 4,6 fraværsdage, hvilket for begge køn er mindre

end de foregående fire år. Statistikken viser også, at ansatte i

pengeinstitutter og realkredit har mindre fravær end ansatte på

forsikringsområdet.

”Det er naturligvis positivt, at fraværet er så lavt for sekto-

ren, som det er tilfældet. Men forklaringen kan meget vel være,

at mange bankansatte går på arbejde, selv om de er sløje“, siger

Finansforbundets næstformand, Solveig ørteby, til Nyhedsbre-

vet Finans.

”Den seneste af vores trivselsmålinger viser, at 36 procent

af de ansatte er bekymret for at blive arbejdsløse, og den

bekymring kan presse mange til at gå på arbejde, selv om de er

syge. I sådan en situation kan den enkelte tænke, at det er vig-

tigt at være synlig på arbejdspladsen og at vise, at man knokler,

selv om hun eller han ville have bedre af at blive hjemme en dag

eller to“, mener Solveig ørteby.

Fraværsstatistikken fra FA omfatter fravær med betaling til

medarbejderen i form af løn eller delvis løn/dagpenge som

følge af medarbejderens egen sygdom, børns sygdom, arbejds-

ulykker, barselsorlov, omsorgsdage, plejeorlov, kursus og skole

med videre. /CJO

38 procent af bankkunderne har ikke været i den fysiske bank inden for

det seneste år, og ni procent har aldrig haft et møde med en bankråd-

giver. Det viser en undersøgelse, som Epinion har udført for Nykredit.

Undersøgelsen viser, at kun 13 procent har været i deres bankfilial inden

for den seneste måned.

leder


Bund under krisen?

Velkommen tilbage efter en sommer, I forhåbentlig har nydt i fulde drag. Nu venter

efteråret, hvor vi skal tilbage i arbejdstøjet i en sektor, der stadig er præget af den

krise, som ikke ligefrem har vist sig at forsvinde som dug for solen. Det er ikke for

meget sagt, at tiderne næppe bliver som før 2008 igen lige med det samme. Men det

er heller ikke euforien, jubeloptimismen – og nogle steder tankeløsheden – fra midt-

00’erne, vi har brug for nu.

Der er dog heldigvis flere elementer, som skaber en behersket optimisme og tro på

en bund under krisen. I løbet af foråret kunne vi se kvartalsregnskaber, der gav forsig-

tige løfter om mere stabilitet. Derfor er det heller ikke helt grebet ud af den blå luft,

at vi kan have berettigede forhåbninger om fornuftige halvårsregnskaber. Vi har

naturligvis alle brug for, at der kan drives forretning og tjenes penge i den finansielle

sektor. Men lad os også minde de utålmodige – og glemsomme – blandt aktionærer

og ledelser om, at vejen frem er stabil vækst med ansvarlighed og perspektiv snarere

end hurtige gevinster.

Det kræver også rigtige rammer. Og både på europæisk og nationalt niveau er vi i

høj grad afhængige af, at lovgivere og tilsyn finder balancen og viser den nødvendige

omtanke. EU står over for store udfordringer, og nationalt er Christiansborg i gang

med væsentlige reformer, hvor tungen skal holdes lige i munden. Derfor er det også

paradoksalt, at skattereformen inden sommerferien indeholdt øget lønsumsafgift i

den finansielle sektor. Det er en Christiansborg-beslutning, der har konsekvenser for

vores arbejdspladser. Derfor har vi kæmpet hårdt imod afgiften, hvilket du også kan

læse mere om i dette nummer af Magasinet Finans.

Vi har sagt det mange gange, men ansvarlighed er og bliver et nøgleord for sekto-

ren. Det har vi selv udvist i overenskomstforhandlingerne, men det er også et krav, vi

må sende videre: Både til ledelse og aktionærer, så fokus holdes på langsigtet og stabil

vækst frem for ensidig jagt på voldsomme egenkapitalforrentninger, og til de lovgi-

vere, der må give sektoren de rette rammer og den nødvendige ro til for alvor at

komme på sikker grund igen. n

Formand Kent Petersen, næstformand

Solveig ørteby og næstformand

Michael Budolfsen

Leder


nyheder

Fra 2005 til 2010 blev antallet af kassemedarbejdere og

service assistenter i pengeinstitutterne reduceret fra cirka

11.000 til under 7.000. FA (Finanssektorens Arbejdsgiverfor-

ening) forklarer i sin årsberetning for 2011 det drastiske fald

med kundernes stigende brug af netbank og dermed ændrede

adfærd samt konsolideringen i sek toren.

Konsolideringen har ifølge FA betydet, at både antallet af

banker og filialer er faldet med godt 25 procent de seneste ti

år. Og så er antallet af danskere med en homebankingaftale

steget eksplosivt. I 2005 havde cirka 2,5 millioner danskere

en aftale, og i 2010 havde 3,8 millioner – godt 50 procent

flere – homebanking eller netbank, om man vil.

MarkaNtfærre kasserere

så meGet tjener dine kolleGer

En erhvervsrådgiver fik i 2011 i gennemsnit næsten 7.000 kroner mere om måneden (inklusive pension) end en privatrådgiver

Hvis du kun går efter pengene i dit arbejdsliv,

kan det bedst betale sig at gå efter at blive

leder. I gennemsnit lå månedslønnen på

70.449 kroner (inklusive pension, men eks-

klusive genetillæg) i 2011 for de 7.412

ledere, der optræder i FA’s (Finanssektorens

Arbejdsgiverforening) Strukturstatistik.

Det har de 73 grupper med lønmodtagere

uden ledelsesansvar, som beskrives i stati-

stikken, svært ved at hamle op med.

Den største medarbejdergruppe ”Generel

rådgivning af privatkunder inden for finans,

pension og forsikring“, som omfatter 9.444

personer, tjente i gennemsnit 42.460 kroner

om måneden sidste år. Det var knap 7.000

kroner mindre end de 3.300 erhvervsråd-

givere i gruppen ”Generel rådgivning af

erhvervskunder inden for finans, pension og

forsikring“, som i gennemsnit havde en

månedsløn på 49.343 kroner i 2011. Løntal-

let i statistikken er inklusive pension, men

uden genetillæg.

Den største it-medarbejdergruppe ”Råd-

givning og programmering inden for soft-

wareudvikling“, som omfatter 2.451 perso-

ner, havde i gennemsnit en månedsløn på

55.100 kroner. De 2.906 medarbejdere i

gruppen ”Kundebetjening og kassererarbejde

i finansvirksomheder“ tjente noget mindre

med en gennemsnitsløn på 33.550 kroner

om måneden – inklusive pension, men eks-

klusiv genetillæg.

FA’s Strukturstatistik er baseret på oplys-

ninger for omkring 51.500 medarbejdere i

sektoren i kalenderåret 2011. Formålet med

den er at give virksomhederne et redskab til

at benchmarke egne lønforhold. Du kan se

statistikken på Fanet.dk (klik på statistik

derefter statistikker og lønstatistik). /CJO

storbank indgår MilliardforligStorbanken Barclays er gået med til at betale en bøde på 2,67 milliarder

kroner for at slippe for en retssag om manipulation af LIBOR-renten.

Sagen involverer en række udenlandske storbanker – heriblandt

Deutsche Bank, HSBC og JP Morgan Chase – og handler om den ledende

interbankrente Libor (London Inter Bank Offered Rate), som er den rente,

bankerne bruger, når de låner af hinanden, og som er den vejledende

rente, når rentesatsen på lån med variabel rente skal fastsættes.

Anklagen er, at en række banker – heriblandt Barclays – skulle have

koordineret deres tilbagemeldinger til London, hvor Libor hver dag fast-

sættes som en gennemsnitskurs, hvor man trækker de fire laveste og de

fire højeste rentesatser fra og finder niveauet ud fra gennemsnittet af

kurserne fra midtersegmentet.

Såvel Barclays topchef Bob Diamond som bestyrelsesformanden

Marcus Agius trak sig fra deres poster i kølvandet på forliget.

læs mere om sagen på side 36-39.

CHALLENGED BY THE NEW WORLD?The Executive MBA program at Copenhagen Business School provides the tools and personal competencies to enable rising executives to deliver growth and lead their companies in a time of complex challenges and turbulent markets. This advanced Executive MBA program has been developed in close dialogue with the business community and includes focus on innovation, entrepreneurial skills and the ability to strengthen enterprises through change processes. We operate in an innovative and inclusive teaching environment, based on world-class business research and partnerships with global enterprises and other leading business schools.

Information Meeting 23rd August 2012 Personal Meeting at your convenience

Register via www.cbs.dk/embainfo

For more information:· Call us on +45 3815 6021· Visit our website www.cbs.dk/emba


Det er en barsk oplevelse, når et pengeinstitut bliver lukket.

Det er hårdt for de ansatte, for ledelsen, for kunderne, for

aktionærerne og for hele lokalområdet.

Siden finanskrisen slog igennem i Danmark i 2008, har Finans-

tilsynet lukket omkring 20 pengeinstitutter.

”Det er bestemt ikke vores drøm at lukke banker. Når vi gør

det, er det, fordi vi absolut ikke kan se nogen anden løsning på

problemerne“, siger vicedirektør Julie Galbo i Finanstilsynet.

Hun er helt klar over det store ansvar, der hviler på en offentlig

instans, der griber til at lukke en privat virksomhed, og hun påpe-

ger, at der faktisk sjældent har været nogen, der har anfægtet

Finanstilsynets beslutninger, når tilsynet først har taget det ulti-

mative skridt.

Helt konkret vil et besøg fra tilsynet forløbe sådan, at et pen-

geinstitut får et brev om, at tilsynet vil komme på inspektion i

løbet af ti til tolv uger. Det er hel normal procedure, som sker med

banker i krise

Lukke

Af Elisabeth Teisen [email protected]

Foto: Jasper Carlberg

Det er ikke noget drømmejob at lukke banker, og når Finanstilsynet gør det, er det fordi, det ikke kan ser andre løsninger på problemet

tid


jævne mellemrum – noget oftere, hvis pengeinstituttet er

vurderet risikabelt, og sjældnere, hvis pengeinstituttet er vur-

deret solidt. Af brevet vil det fremgå, hvad tilsynet har tænkt

sig at fokusere på ved det kommende besøg. Engagementer

over en vis størrelse er et fast element. Derudover kan det

være stikprøver på særlige engagementer, forretningsgange

og bestyrelsesprotokoller.

Når dagen oprinder, kommer der, hvis det drejer sig om et

mindre eller mellemstort pengeinstitut, omkring tre medar-

bejdere fra Finanstilsynet, som i en uge eller to gennemgår

bøgerne. I ugerne forinden har også de forberedt sig og er

blevet klædt på af Finanstilsynets analyseafdeling

”Nogle gange kan vi godt fornemme, at der er lidt panik,

fordi det har været svært at skaffe de regnskaber fra

erhvervskunder, som vi har efterlyst, og som sådan set bør

være ved sagen uafhængigt at vores besøg“, beretter Karen

Dortea Abelskov, der er chef for undersøgerkontorets afde-

ling for gruppe III- og gruppe IV-banker.

”Og allerede det vil virke alarmerende. Det er ikke sjældent,

at der er en sammenhæng mellem, at det går ned ad bakke for

et pengeinstitut, og at der sker en markant forringelse af

informationsmaterialet. Det tyder på, at man er ved at miste

grebet“.

proces under presEfter besøget tager tilsynets medarbejdere hjem og bearbej-

der sammen med kolleger det, de har fundet. Forholder det

sig, som de har mistanke om, sådan, at kunde xx, som har haft

underskud i de seneste tre år, og hvis egenkapital er væk, ikke

har en chance for at rette virksomheden op? Er ejendom-

mene, der ligger til sikkerhed, urealistisk vurderet? Hvordan

prissætter man en iskiosk i Løkken, et butikscenter i Slagelse

eller en villa i Nordsjælland?

”Vurderingerne skal trykprøves. Der skal nye øjne på. Vi

skal være stensikre i vores vurderinger. Og der er kolleger i

Finanstilsynet at trække på, som ikke beskæftiger sig med

andet end at vurdere ejendomme, selskabskonstruktioner,

kautionsforhold og krydsende garantier“, siger Karen Dortea

Abelskov.

Den proces må helst ikke tage mere end omkring tre uger.

”Mens vi har været på inspektion ude i pengeinstituttet, har vi

naturligvis også haft en dialog med ledelsen og bestyrelsen.

Dialogen om kunden er altafgørende. Det er pengeinstituttets

medarbejdere, der kender de særlige forhold. Vi skal være

sikre på, at vi har forstået problemerne til bunds og ikke har

overdrevet risici“, siger Karen Dortea Abelskov.

Det sker selvfølgelig også, at tilsynets folk hurtigt opdager,

at der simpelt hen ikke er penge tilbage i instituttet.

”En gennemgang af instituttets største engagementer kan

hurtigt afsløre en katastrofal kurs, og så handler vi hurtigt.

Naturligvis ikke uden, at direktion og bestyrelse både i penge-

instituttet og i Finanstilsynet har været inde over. Men vi

arbejder hele tiden under et tidspres. Den erkendelse, vi har,

ligger jo også i instituttet, og derfor er der risiko for, at vigtig

viden siver. På den baggrund kan nogle blive stillet dårligere

end andre i en konkurssituation, hvis det er lykkedes for ’insi-

dere’ at ’løbe med kassen’ – altså at der starter et run på ban-

ken“, siger Karen Dortea Abelskov.

➼

”det er ikke sjældent, at der er en sammenhæng mel-

lem, at det går ned ad bakke For et pengeinstitut, og

at der sker en markant Forringelse aF inFormations-

materialet“, siger karen dortea abelskov.

tid


Det er også baggrunden for, at hele processen er meget luk-

ket. Nogle ledere vil gerne informere deres medarbejdere om

situationen. Men det kan ikke lade sig gøre.

”Kommer det så vidt, reagerer ledelser meget forskelligt.

For nogle er det som et granatchok. Det er meget emotionelt

og et meget svært budskab at modtage. Det kan godt være,

de deler vores vurdering af det enkelte engagement, men

opfatter det som små knolde, der nok skal blive ryddet af

vejen. Der er en blokering mod at erkende, at tallene på de

dårlige engagementer skal lægges sammen, og at der ikke

længere er benzin på motoren. At kassen i realiteten er tom.

Nogle bliver vrede og råber og skriger. Andre bliver meget

kede af det. Og i den pressede situation skal der tages meget

svære og meget hurtige beslutninger“, siger Julie Galbo.

luftkasteller pustes omkuldDet gør heller ikke erkendelsen lettere, at bankdirektører er

ansat til og gearet til at drive forretning, til at få tingene til at

vokse. Pludselig skal der være et helt andet fokus.

”Mennesker er jo grundlæggende optimistiske og kigger

mere på potentialet end på, hvad realiteterne er her og nu.

Men Finanstilsynet er sat i verden for at tegne et billede af

den aktuelle risiko med en ikke for lang tidshorisont. Vi ser på,

hvad ejendommen er værd her og nu. Ikke om, hvad den

måske kan sælges til om 10 år. Det kan være, den til den tid

slet ikke kan sælges, fordi der i mellemtiden er bygget noget,

der bedre modsvarer fremtidens behov. Vi vil have fugle i hån-

den og tæller ikke dem på taget. Opturen, der måske kommer

i morgen, kornpriserne eller flæskepriserne, der måske stiger

til næste år, eller ejendomsmarkedet, der måske retter sig, kan

vi ikke bruge til så meget. Pengeinstituttet har nogle forplig-

telser over for kunder her og nu, og de skal kunne indfris“,

siger Julie Galbo.

Men risiko er et skøn, understreger vicedirektøren.

”Der er ikke kun én sandhed med to streger under. Og vi

må aldrig lukke et pengeinstitut, der kan køre videre. Vi er klar

over konsekvenserne. Kunder og aktionærer taber penge,

medarbejdere mister job. Konkret er det den ældre dame, der

mister sin opsparing, eller det unge par, der taber udbetalin-

gen til det hus, de har kigget på. Det er ikke en let beslutning,

og vi skal være sikre. Baggrunden for at kræve et pengeinsti-

tut lukket er, at tabene ville blive endnu større, hvis det fort-

satte. Større for kunderne, for aktionærerne og i sidste ende

for staten“.

privat løsning er at foretrækkeNår Finanstilsynets ansatte kan se noget, som pengeinstitut-

tets ledelse har svært ved at erkende, er det ifølge Julie Galbo

og Karen Dortea Abelskov, fordi de kommer med en objektivi-

tet og har et andet perspektiv.

”Vi går fra lånebog til lånebog og kan genkende de dårlige

idéer, de dårlige konstruktioner og den dårlige type engage-

menter. Vi er nede i maskinrummene i pengeinstitutter på

stribe, og jeg vil hævde, at vi kan se forskel på det solide pen-

geinstitut, der blot er ramt af konjunkturerne, og de pengein-

stitutter, der har taget for store risici. Der er en force i at van-

dre fra pengeinstitut til pengeinstitut“, siger Karen Dortea

Abelskov.

Langt at foretrække er ifølge de to repræsentanter fra

Finanstilsynet, at pengeinstituttet, inden det kommer så

langt, finder en privat løsning, altså lader sig opkøbe eller fusi-

onere. Men, indrømmer de, det er en svær tid. Bankerne er for

tiden meget forsigtige, når de skal vurdere andre bankers

lånebøger, og der er en tendens til, at man afventer overførs-

len til Finansiel Stabilitet, fordi de dårlige engagementer så kan

efterlades.

”Det er selvfølgelig en konsekvens af bankpakkerne, og

dem er der sagt meget skidt om. Men man skal ikke glemme,

at en meget væsentlig effekt af bankpakkerne er, at de har

friholdt kunderne for den skrækkelige oplevelse, det er at stå

uden bankforbindelse mandag morgen med et dankort, der

ikke virker“, siger Karen Dortea Abelskov. n

banker i krise

➼

”nogle bliver vrede og råber og skriger. andre bli-

ver meget kede aF det“, siger julie galbo, vicedirek-

tør i Finanstilsynet om reaktionen hos ledelser, der

modtager Finanstilsynets kedelige budskab.

såDaNLukkes eN baNk

Nykredit ønsker alle en god Copenhagen Pride

Mød Nykredit til Copenhagen Pride den 18. august 2012

En mangfoldig arbejdsplads

Copenhagenpride_2012_230x297_0712.indd 1 16-07-2012 14:47:55


sammenbrudDet er en ganske almindelig dag i 2006 hos en helt almindelig

familie i Havdrup. Den 42-årige familiefar William Larsen står

op og spiser morgenmad, tager tøj på og er på vej ud af døren

til sit arbejde som finansiel- og investeringsrådgiver i banken,

da han pludselig kollapser og finder sig selv liggende på gulvet

ude af stand til at tale eller tænke en eneste tanke. Lægens

diagnose er klar. William lider af angst, stress og depression og

må langtidssygemelde sig fra sit arbejde. Diagnosen kommer

som et chok for William.

Godt nok har han igennem lang tid oplevet et stigende pres

på arbejdspladsen, og arbejdet som investeringsrådgiver

ændrer sig fra at handle om rådgivning til at handle mere og

mere om salg. Kompetencer, der passer dårligt til William. For

han er ikke sælgertypen – sikkert ikke kynisk nok, som han

udtrykker det. Samtidig sker der store organisationsændrin-

ger i banken, som betyder, at William i en periode oplever skif-

tende chefer – op til 20 forskellige over kort tid. Derudover

kommer han til skade med sit knæ og får en diskusprolaps.

Han har næsten konstante smerter og hovedpine og får hele

tiden infektioner. Den daglige rejse til banken bliver et helvede

for William. Men det er først, da William kollapser, han reelt

forstår, at noget er rivende galt.

Han prøver at komme tilbage. Men magter det ikke. Er på

vej ind i en dyb depression og bliver langtidssygemeldt igen.

Sammen med Finansforbundet får han strikket en fratrædel-

sesordning sammen i juni 2007. Han tænker, at et skift af

arbejdsområde måske er det, der skal til. Så i oktober 2007

får han arbejde som Private Banker i en anden bank. Desværre

er det ikke den rette medicin. For William kan slet ikke finde ud

af at sætte de fornødne grænser, hænger på for lang tid og

arbejder mere, end han bør. William kollapser for anden gang,

kun fire måneder efter han er startet på sin nye arbejdsplads.

Lægen advarer William om, at hvis han fortsætter på den her

måde, så kan han ikke garantere, at han overlever.

”Jeg bliver fanget i en ond spiral, som kun går nedad. Det

langvarige stressforløb tærer så hårdt på mit sind og min

hjerne, at jeg ikke længere kan huske mennesker og begiven-

heder, som sker dagen før. Ikke noget godt udgangspunkt, da

hukommelsen og relationerne er så godt som altafgørende i

mit job. Det er, som om min hjerne brænder, når jeg bliver

udsat for stress og i pressede situationer, og den dag i dag må

jeg tage medicin for at standse nedbrydningerne“, fortæller

William.

kaos I februar 2008 modtager han en fyreseddel fra sin nye

arbejdsplads og bliver en del af det kommunale system med

sygedagpenge, arbejdsprøvning og talrige vurderinger og

undersøgelser af arbejdsevne.

Problemet er blot, at arbejdsprøvningerne magter han slet

ikke. Han er angst, og menneskelige relationer kan han slet

ikke klare. Alle, der presser ham, opfatter han som fjender. Har

mest lyst til at få lov til at passe sig selv. Medicinsk behandling

af hans depression bliver forsøgt af flere omgange, dog uden

at der sker en væsentlig forbedring. Heller ikke en psykolog

har den ønskede effekt. Samtidig slås han med sine fysiske

skavanker, som kræver genoptræning og smertebehandling.

Men historien er den samme – intet hjælper.

En arbejdsevnevurdering af William, som Solrød Kommune

Af Sabina Furbo [email protected] Foto: Ricky Molloy

48-årige William Larsen, der lider af angst, stress og depression, blev overladt til sig selv af det kommunale system, da det havde udtømt dets muligheder for at hjælpe ham tilbage på arbejdsmarkedet

FinansForbundet hjælper

Williams kollap


➼


bestiller ved det selvstændige konsulentfirma KIA PRO tilbage

i september 2008, slår fast, at William allerede på det tids-

punkt har været stressbelastet igennem de sidste ti år, og at

hans arbejdsevne er skadet. Alligevel skal der gå flere år, før

han får en førtidspensionering.

Da kommunen føler, at alle deres muligheder for at få Wil-

liam tilbage på arbejdsmarkedet er udtømte, vælger de at

stoppe hans sygedagpenge. William står nu uden indtægt. Han

kan ikke førtidspensioneres, og kontanthjælp kan han ikke få,

så længe han er gift og bor i eget hus. Hans kone og to børn er

i forvejen belastet af Williams situation, og de manglende

penge gør kun familiens hverdag endnu mørkere. 10.000 kro-

ner mangler de hver måned for at få tingene til at rende

nogenlunde rundt. William, der indtil nu har fået penge til psy-

kolog og genoptræning af sit knæ og sin ryg fra sin private

sygeforsikring, er nødt til at bruge de penge til dagligdagens

fornødenheder.

Men det er ikke kun kommunen, William slås med. Den pri-

vate arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikring vælger at trække

sig, da de mener, hans tilstand er kronisk. Endnu en hjælp er

forsvundet, og det er ydermere i en situation, da økonomien i

familien er noget nær fatal. Han skal selv søge invalidepension,

men det kan han ikke få, før den kommunale afgørelse forelig-

ger. Han skal selv melde sine psykiske skader til Arbejdsskade-

styrelsen. A-kassen, som han altid har været medlem af, kan

heller ikke hjælpe, fordi han nu er overgået til det kommunale

system som sygemeldt. Han må hele tiden selv sondere ter-

rænet for muligheder. En situation, der er umulig for en per-

son, der er så depressiv, at selv helt banale hverdagsting som

at tømme en opvaskemaskine føles som en matematikeksa-

men.

lys”Det var ikke noget liv, det var ren overlevelse. Jeg magtede

intet, kunne intet. Alligevel var der så mange ting, jeg skulle for-

holde mig til. Det er det værste, jeg nogensinde har oplevet“.

Sagen er gået i hårdknude. Kalenderen viser slutningen af

2009. William aner ikke, hvad han skal gribe og gøre i. Han

ved, som tidligere tillidsmand, at Finansforbundet har jurister

siddende, og vælger at ringe derind. Det er først her, at Wil-

liam erfarer, at Finansforbundet også har socialrådgivere sid-

dende, der netop kan yde hjælp til selvhjælp, give støtte og

rede ting ud for medlemmer i sociale sager.

”Bente Knudsbøl (en af Finansforbundets to socialrådgi-

vere, red.) var den første person i den her årelange kamp, som

jeg oplevede havde indsigt, empati og indlevelse i min situa-

tion. Hun var en, jeg kunne læne mig op ad. Hun kunne for-

binde og sætte tingene i perspektiv og stille min situation op

på en menneskelig og faglig måde. Hun fik tag om myndighe-

derne både ved tale og skrift og støttede mig helt enestående“.

Med Bentes hjælp får William endelig styr på sin situation.

Bente kan ikke lave mirakler, men hun kan sørge for, at William

får den hjælp, han har ret til og behov for i forhold til kommu-

nen. Hun sørger også for, at William får søgt om invalidepen-

sion og førtidspension, så han kan få en indtægt.

Alligevel skal der gå hele 25 måneder, efter kommunen

afskar ham fra sygedagpengene, til han igen får en indtægt.

Alene sagsbehandlingen om førtidspension i kommunen

varede ni måneder, fra William søgte.

roI januar 2012 vurderer en speciallæge i psykiatri, at behand-

lingsmulighederne i forhold til Williams situation er udtømte,

og hans psykiske tilstand kronisk. I marts 2012 får William

endelig den førtidspension, som har betydet, at der er kom-

met ro på økonomien og ro på tilværelsen. Det er den rette

medicin for både William og hans familie, der har genfundet

troen på, at de kan leve som en familie sammen igen.

William er stadig bitter over, at det velfærdssamfund, som

han altid har troet på og støttet, ikke kunne hjælpe ham, da

han havde brug for det.

”Set i bakspejlet kunne jeg godt have brugt Finansforbun-

dets socialrådgivere noget før i sagsforløbet, men omvendt

tænkte jeg egentlig kun på Finansforbundet som fagforening,

når jeg var i arbejde. Nu ved jeg, at Finansforbundet i allerhø-

jeste grad også kan hjælpe, hvis man er på vej ud af job, som i

min situation. Bente blev min store redning. Der var ikke andre,

jeg kunne gå til og få den hjælp, som jeg behøvede. Uden

hende tror jeg ikke, at jeg havde magtet at kæmpe videre“. n

FinansForbundet hjælper

➼

bruG Forbundets socialrådGivere Har du spørgsmål om arbejdsskader, sygdom, fleksjob, førtidspension, barsel og adoption, orlovsmuligheder ved børns sygdom, orlovsordninger til pasning af nærtstående og døende?

Så kan det være en god idé at kontakte Finansforbundets socialrådgivere.

Hjælpen kan bestå i alt fra et konkret svar til at bistå i for-hold til offentlige myndigheder, klagesager med mere. Det aftales i den enkelte sag, hvordan man gør. Socialrådgiver-ne tager ikke med til samtaler i kommunerne, men de kan hjælpe dig med at forberede dig til dem. Henvendelser be-handles anonymt i forhold til arbejdsgiverne.

Du kan kontakte socialrådgiverne på telefon 32 96 46 00 eller sende spørgsmål per mail til [email protected]. Det er også muligt at bestille tid til en personlig samta-le, hvor du er velkommen til at have en bisidder med – for eksempel en tillidsrepræsentant eller ægtefælle.

Sparinvest blev etableret i 1968 som Danmarks første børsnoterede investerings-forening. I slutningen af 1990’erne begyndte Sparinvest at beskæftige sig med value-investering. I dag forvalter Sparinvest over 70 milliarder kroner, har kontorer i syv lande og er internationalt anerkendt for sine value-kompetencer.

Du kan ogsåscanne koden:

Der findes en anden vej,når du vil investere.Den hedder value.

Læs mere på valuevejen.dk

Aktiekurser, tal og trends. Sådan kender du måske investering. Men hvad nu hvis du kunne gå en anden vej?

Nogle investorer ser alene på aktiekursen – går den op, eller går den ned? De forsøger at forudsige markedets udvikling, og det gør de med skiftende held.

Med value går du en anden vej. Her skal du ikke spekulere på kursen i morgen. Value-investering er baseret på grundige ana-lyser af den enkelte virksomheds reelle værdi. Ligger kursværdien mindst 40% herunder, så køber value-investoren aktien. For erfarin-gen viser, at kursværdien før eller siden vil afspejle virksomhedens reelle værdi. Når det sker, er kursmålet nået, og aktien sælges med fortjeneste. Value-investering handler derfor et langt stykke hen ad vejen om grundighed og tålmodighed.

Der er altså to veje: Spekulation i kurser – eller investering i værdi.Hvilken vej går du?

SI_Finans_nr4_2012_230x297.indd 1 13-04-2012 13:41:34


lønsumsaFgiFt

Af Carsten Rasmussen [email protected] Foto Scanpix og Lisbeth Holten

I fire uger kæmpede Finansforbundet bravt med store annoncer og læserbreve i dagblade, analyser og lobbyisme mod den konsekvens af skattereformen, at bankerne vælger at fyre medarbejdere for at spare på lønsummen. Det lykkedes ikke, men til gengæld lover Skatteministeriet at undersøge effekten af lønsumsafgiften

unFair at lade de ansatte betale bankskatten

Kampagnen mod SKatteaFtalen

Margrethe Vestager I PoLItIken: ”Det her med at beskatte den finansielle sektor, det kan man godt gøre. Man skal bare lade være med at gøre det på en måde, der er mere forvridende end andre måder.“

27.mAJ


med sin skatteaftale den 22. juni, ”Danmark

i arbejde“, skaber S-SF-R-regeringen gro-

bund for, at bankerne måske afskediger 600 med-

arbejdere. Finanssektoren skal nemlig betale en del

af regningen i form af en stigning i lønsumsafgiften

til 12,3 procent, der gør det dyrere at have med-

arbejdere, så bankerne får et incitament til at fyre.

Det foregår sådan: Lønsumsafgiften beregnes

som en procentdel af det beløb, der udbetales i

løn til medarbejderne. Den direkte kobling mellem

afgift og medarbejdere er alt andet lige et voldsomt

incitament for virksomhederne til at fyre medar-

bejdere.

Forhøjelsen af lønsumsafgiften er beregnet til at

give et provenu på 300 milliarder kroner stigende

til 650 milliarder kroner i 2021, og stigningen kom-

mer, samtidig med at bankerne i stor stil er i gang

med at reducere og skære til for netop at reducere

omkostninger.

I Finansforbundet havde man svært ved at tro,

at regeringen kunne mene, at medarbejderne i

finanssektoren skal betale regningen for bankskat-

ten med deres job. Så straks efter at regeringens

skatteudspil blev kendt, kastede Finansforbundet

sig den 31. maj ud i en kampagne med det budskab,

at øget lønsumsafgift vil koste arbejdspladser og

skatteprovenu.

vestager slår tilDe første advarsler var ude i medierne nogle dage

forinden. Den 24. maj forlød det i dagspressen, at

regeringen var klar med sit udspil til en skattere-

form, og at den som ventet ville indeholde en reg-

ning til den finansielle sektor. I Finansforbundet

håbede man på, at regeringen ville vælge et pro-

venu fra en ny skat på bankernes balance frem for

højere lønsumsafgift.

Søndag den 27. maj tonede den radikale øko-

nomi- og indenrigsminister, Margrethe Vestager,

frem i Politiken og forklarede, at man godt kan øge

beskatningen af den finansielle sektor – det skal

bare ske med en vis omhu, fordi øget lønsum kan

være med til at forvride brug af teknologi og det at

bruge medarbejdere.

Selv om regeringen med andre ord var bevidst

om, at øget lønsumsafgift rammer de bankansatte,

ønskede Margrethe Vestager ikke at bruge den

oplagte anledning til at ændre skatteopkrævningen

til en skat på de finansielle virksomheders balance,

sådan som Finansforbundet længe har arbejdet for.

Tirsdag den 29. maj blev en øgning af lønsums-

afgiften til 12,3 procent præsenteret som en del af

regeringens udspil til skattereform.

kampagne skudt i gangTorsdag den 31. maj udkom Børsen, Politiken, Ber-

lingske og JyllandsPosten med helsides annoncer,

hvor Finansforbundet argumenterer imod lønsums-

afgiften, fordi det er en afgift, der er skadelig for

beskæftigelsen og væksten i Danmark. De store

annoncer under overskriften ”Lad bankerne betale

– ikke de ansatte“ fortsatte hen over weekenden.

Formanden i Finansforbundet, Kent Petersen,

forklarer, at det ikke er fair at lade de ansatte i sek-

toren betale bankskatten med deres job, når der

findes alternativer, som virker i andre europæiske

lande, og som har en mere fornuftig adfærdsregu-

lering indbygget.

Det var et helt usædvanligt skridt for Finansfor-

bundet at gennemføre en kampagne, mens skatte-

forhandlingerne stod på. Men ikke mindst som følge

af finanskrisen er situationen, at der i den danske

offentlighed er en udbredt opfattelse af, at finans-

sektoren skal betale mere.

I de dage hvor annoncerne rullede i de store

statsMInIster heLLe thornIng-schMIdt præ-senterer et skatteudspil, hvor en del af finansieringen hentes ved at hæve lønsumsafgiften med 1,8 procent-point til 12,3 procent

Børsen, PoLItIken, BerLIngske og JyLLandsPosten udkommer med helsides annoncer, hvor Finansforbundet argumenterer imod at hæve lønsumsafgiften.

29.mAJ 31.mAJ


lønsumsaFgiFt

dagblade, selv i Ekstra Bladet, blev der arbejdet på

højtryk i politisk afdeling i Finansforbundet. Ud over

pressearbejdet blev lobbyindsatsen kørt via kon-

takter til politikere i alle Folketingets partier og via

direkte henvendelse til finansministeren, økonomi-

og indenrigsministeren, skatteministeren og

erhvervs- og vækstministeren.

Det har givet respons fra stort set alle Folketin-

gets politiske partier, men i Finansforbundet er man

bekymret for, at politikerne har samme holdning

som Margrethe Vestager, der ellers som gæstetaler

på Finansforbundets landsmøde i 2010 gav udtryk

for, at hun forstod ulempen ved lønsumsafgiften,

da hun sagde: ”Skatten skal ikke være baseret på

antal medarbejdere, men på virksomhedens styrke“.

ikke illoyalPå forhånd havde Finansforbundet forventet at få

reaktioner på en kampagne med en vis kant i for-

hold til virksomhederne. Reaktionen kom den 6. juni

på lederpladsen i Børsen, hvor Steen Leth Jeppesen

angreb kampagnen for at være illoyal over for

arbejdsgiverne og for at mangle økonomisk indsigt.

Enhver form for beskatning udløser omkostnings-

besparelser, der kan ramme medarbejderne, skrev

den tidligere direktør fra Forsikring og Pension.

Vi er ikke illoyale, svarede formanden, Kent Peter-

sen, den 8. juni, fordi en forhøjelse af lønsumsafgif-

ten med stor sandsynlighed kan koste i hvert fald

600 ansatte deres job. Derfor er det i høj grad

loyalitet, når Finansforbundet går i brechen for sine

medlemmer.

Eller som Kent Petersen havde formuleret det i

sit brev til alle tillidsmænd i anledning af de store

annoncer i dagbladene, er lønsumsafgift en helt

uacceptabel måde at inddrive skat på, fordi den

skaber direkte incitament til at skære i medarbej-

derstaben, hvilket medfører fyringer frem for

vækst: ”Vi håber, at det ikke er for sent at tale poli-

tikerne til fornuft“, skrev formanden, mens han sta-

dig håbede på, at fornuften sejrede.

De danske medier gjorde ikke meget ud af

emnet. Enkelte aviser skrev om analysen fra senior-

rådgiver Lars Krull fra Aalborg Universitet, der viser,

at de mindre banker bruger flere medarbejdere til

at drive forretningen med og dermed bliver ramt

hårdere end storbanker, der har færre medarbej-

dere i forhold til balancen. Ifølge Lars Krull betyder

en stigning i afgiften til 12,3 procent, at indtjenin-

gen i bankerne skal øges med 10.500 kroner om

året per bankansat for at sikre den nuværende

indtjening.

”en skat er en skat“Lige siden lønsumsafgiften blev indført i 1988, har

bankerne og Finansforbundet været enige om at

kæmpe imod afgiften, og man har sammen set på

alternativer. Men i forbindelse med den genopret-

ningsplan, hvor VK-regeringen i maj 2010 vedtog

at øge lønsumsafgiften til 10,5 procent fra 2011,

sprang Finansrådet i målet og sagde ja tak til mere

lønsumsafgift.

Til Finansforbundets store frustration har ban-

kernes organisationer lige siden afvist enhver fæl-

les ide om en skat på forretningen som et muligt

alternativ. En skat på virksomhedernes balance er

nemlig ikke bundet op på lønudgiften. Men Finans-

rådet er ikke interesseret: ”En skat er en skat“, er

det korte svar.

UNI Global Union, der er en verdensomspæn-

dende faglig organisering og blandt andet repræ-

senterer ansatte inden for finanssektoren, har hjul-

pet Finansforbundet med at få overblik over de

alternativer til lønsumsafgiften, der ikke har samme

utilsigtede skadevirkning for beskæftigelsen.

I Danmark er Finansforbundet alene med den

dagsorden, men en balanceafgift er indført i flere

andre europæiske lande som Sverige, Storbritan-

nien, Frankrig, Ungarn og østrig. Fordelen ved at

➼

Leder I Børsen kritiserer Finansforbun-dets kampagne for mangel på økonomisk indsigt. Enhver øget be-skatning vil ramme de bankansatte.

6. JUni 8. JUni

gruPPeforMand I sf, PernILLe VIgsø Bagge, skriver i Politiken, at det kun er rimeligt, at bankerne betaler lidt ekstra i en tid, hvor vi som samfund har været med til at holde hånden under dem.

8. JUni

fInansforBundets forMand, kent Petersen, svarer i Børsen, at det ikke er fair at lade de ansatte i sektoren betale bankskatten med deres job.

Kampagnen mod SKatteaFtalen


beskatte balancen er, at når sektorens samlede

balance er konstant, så kan staten regne med at

have et lige så stabilt skatteprovenu.

samfundsansvarNaturligvis skal finanssektoren bidrage til samfun-

det på linje med andre sektorer. Desværre havde

SF’s gruppeformand, Pernille Vigsø Bagge, misfor-

stået kritikken af lønsumsafgiften i Politiken den 8.

juni. Som næstformand i Finansforbundet Michael

Budolfsen svarede den 13. juni, er balanceskat et

muligt alternativ, hvis de ansatte i sektoren ikke

skal betale bankskatten med deres job.

Balanceskat byder på en måde, hvor staten kan

være sikker på sin indtægt, for statens provenu vil

jo smuldre mellem fingrene, hvis bankerne vælger

at fyre medarbejdere som en konsekvens af skat-

teforhøjelsen. Den finansielle sektor betaler i dag

omkring 4 milliarder kroner i lønsumsafgift om året,

forklarer seniorøkonom i Finansforbundet Maria

Würtz, der har beregnet, at det samme provenu

kan hentes ved at beskatte den samlede balance i

den finansielle sektor med cirka 0,04 procent. Den

samlede balance er relativt stabil og udvikler sig

normalt i samme retning som den økonomiske

udvikling.

Og til arbejdsgivernes påstand om, at en udgift er

en udgift, siger Maria Würtz, at personaleomkost-

ningerne i sektoren udgør cirka 54 procent af de

samlede udgifter. Altså relativt højt. Hvis staten i

stedet løftede afgiften over på andre poster, ville

det give virksomhederne anledning til også at se

på andre udgiftsposter end alene medarbejderne.

en lille solstråleFaktisk har både SF og Socialdemokraterne været

inde på, at en yderligere beskatning af finanssekto-

ren skal anvende overskuddet som beskatnings-

grundlag. Før valget i 2011 oplevede Finansfor-

bundet, at oppositionen S og SF var meget enige

med forbundet i, at lønsumsafgiften er skadelig for

beskæftigelsen, og det har Finansforbundet arbej-

det på at fastholde, både gennem kontakter til par-

tierne og via en offensiv i pressen, forklarer politisk

sekretær John Vagn Nielsen, der har deltaget i

mange møder med de politiske partier såvel som

erhvervsordførere om andre beskatningsformer.

Finansforbundet har fået aktiv støtte fra FTF,

hvor formanden, Bente Sorgenfrey, finder det fuld-

stændig uforståeligt, at man i en tid, hvor målet er

at skabe nye job, øger lønsumsafgiften, som virker

stik modsat.

Fredag den 22. juni indgik regeringen en skatte-

reform med Venstre og Konservative, der letter

topskatten og øger beskæftigelsesfradraget. Det

er bare trist, at bankansatte skal betale.

Den eksisterende lønsumsafgift i den finansielle

sektor øges gradvist til 12,3 procent i 2021. Stig-

ningen vil allerede i 2013 give et merprovenu på

300 millioner kroner, stigende til 650 millioner –

kroner i 2021. Der sker dog et tilbageløb, idet en

højere lønsumsafgift medfører et lavere overskud

og dermed lavere selskabsbeskatning. Hertil kom-

mer, at der allerede i udspillet er indregnet en

adfærdseffekt (læs: fyringer) svarende til 40 milli-

oner kroner, hvilket betyder, at det anerkendes,

at en stigning isoleret set kan koste 600 job i sek-

toren.

Uanset at regeringen fik sin skatteaftale i hus

med slagside, er der et mindre lyspunkt, idet

Finansforbundet er stillet i udsigt, at en udvalg

under Skatteministeriet vil undersøge effekterne

af lønsumsafgiften og se på, hvorledes et andet

skattegrundlag vil virke på beskæftigelsen. Så faldt

der alligevel en solstråle på de ansatte i sektoren. n

regerIngen aftaLer skattereforM Med Venstre og konserVatIVe, der letter topskatten og øget beskæftigelsesfradraget. Finansieringen rammer de finansansatte, idet lønsumsafgiften kan koste arbejdspladser.

22. JUni

fInansforBundets næstforMand, MIchaeL BudoLfsen svarer i Politiken, at SF’eren ikke forstår, at lønsumsafgift er en strafafgift på arbejdskraften og incitament til at fyre medarbejdere.

13. JUni


kolde kontanter

Ross Island. En isklædt og forblæst klippeø godt 50 kilometer

fra Antarktis’ kyst. Størstedelen af året er den som låst fast af

metertykke isflager kun 1.360 kilometer fra Sydpolen – blot

fire gange afstanden fra Skagen til grænsen.

Det var her, at Robert F. Scott i 1911 begyndte sit episke

kapløb med Roald Amundsen om at blive det første menneske

på Sydpolen. Efter at være slået af nordmanden sultede og

frøs han ihjel på vej tilbage blot få hundrede kilometer fra Ross

Island. Nu kan man stikke sit plastickort i en af de to penge-

automater fra den amerikanske bank Wells Fargo for at få

kontanter til at købe varmt tøj og kalorier i mange afskygnin-

ger for.

”En af sponsorerne for nogle videnskabelige forsøg, der

blev udført på McMurdo-stationen, spurgte os, om vi ville

installere en pengeautomat som en service for de ansatte

stationeret der“, fortæller David Parker, der er Vice President

i Wells Fargos division for filialer og pengeautomater.

McMurdo-stationen er den største forskerbase i Antarktis.

Med omkring 200 beboere i vinterperioden og 1.000 om

sommeren er der et naturligt, men begrænset behov for

penge. Selvom markedet er minimalt, så var udfordringen for

spændende for Wells Fargo, og siden 1999 har Ross Island

været det sydligste sted i verden, man kan bruge sit kredit-

kort.

Der er næsten 4.000 kilometer til den nærmeste bank i

New Zealand langt mod nord, så det er ikke folk fra Wells

Fargo, der står for driften.

intet hævegebyr”Nogle af folkene på isen er uddannet til at udføre almindelig

vedligeholdelse som rengøring, ordne sedler, som sidder fast,

og den slags“, forklarer David Parker.

En gang hvert andet år sender banken en mand den lange

vej for at lave en total gennemgang af maskinerne. Der er kun

flyforbindelse om sommeren, og som alle, der skal til Antark-

tis, skal teknikeren gennem både en fysisk undersøgelse og en

tandlægeundersøgelse plus en mindre psykologisk undersø-

gelse. Det sker i det tilfælde, at flyet ikke kan komme tilbage,

og personen bliver nødt til at overvintre.

Pengene i maskinen kører som i et lukket kredsløb og for-

lader aldrig øen. De handlende afleverer omsætningen, og så

kan de hæves igen. Og ved verdens ende er det billigt at hæve.

”Alle, der bor der, anvender pengeautomaten gratis uanset

deres bankforbindelse til Wells Fargo“, siger David Parker.

Så pengene kan bruges på nogle frames på den lokale

bowlingbane uden yderligere omkostninger end baneleje og

drikkepenge til manden, der rejser keglerne ved håndkraft. n

Af Jens Sillesen, freelancejournalist

Hvad gør forskerne på Antarktis, når de skal have penge – for de har naturligvis ikke naturalieøkonomi, hvor de bytter pingviner og snebolde?

penGene ved verdens ende

Diplom i vurdering er åben for tilmeldingUddannelsen opnår stadig større opmærksomhed hos vurderingsinspektører landet over, hvilket afspejler sig i øget søgning mod uddannelsen.

Dansk Ejendomsmæglerforening har i samarbejde med Erhvervs-akademi Lillebælt og Erhvervs-akademi Aarhus brugt mange res-

sourcer på at få uddannelsen skudt i gang. Det har givet konkrete resultater i form af meget positive tilbagemeldinger fra både undervisere og studerende.

Undervisere med stort branchekendskab Sune Worm Mortensen, afdelingsdirektør i Nykredit og Morten Marott Larsen, chef-økonom i Ejendomsforeningen Danmark, underviser begge i faget Investeringsteori på uddannelsen, og de er glade for den store interesse virksomhederne viser for uddannelsen.Samspillet mellem ejendomsmarkedet og den finansielle sektor er vigtig og mere krævende end nogensinde før. Uroen på de finansielle markeder, de generelle vækst-betingelser og ikke mindst lovgivningen og reguleringen indenfor området, stiller større krav og udfordringer til branchernes

fælles dynamik. En god uddannelse kan ska-be det nødvendige fundament for forståelse af denne dynamik, og derfor er det posi-tivt, at der er kommet en relevant uddan-nelsesmulighed i vurdering af erhvervsejen-domme, fortæller Sune Worm Mortensen, der ligeledes tilføjer, at det faktum at det er markedsdeltagere, der underviser og fastlægger pensum, gør at Diplom i vurde-ring sikrer brancherelevans og praksisnær-hed. Morten Marott Larsen kan også se fordelene i en fælles forståelse mellem brancherne og påpeger, at investering er en nødvendighed i arbejdet på investeringsejendomsmar-kedet. Han ser derfor uddannelsen som en oplagt mulighed for at skabe en samlet for-ståelse for området.

Networking og praktiske værktøjer De studerende kommer ikke sovende til deres resultater. Uddannelsen er på niveau med en HD 2. del, og læses på tilsvarende vis ved siden af jobbet.Simone Holm fra uddannelsens årgang 2011 er dog ikke i tvivl om, at hendes hårde slid vil gavne hende fremadrettet: Jeg har indtryk af at både de studerende samt underviserne på uddannelsen, har draget stor nytte af den netværksudvidelse, det har givet at deltage. Den blandede skare

af studerende giver et spændende og ud-fordrende studiemiljø, hvor man med fordel har mulighed for at blive fagligt inspireret og udfordret, og hvor man ikke alene skaber gode kontakter udenfor eget firma, men også udenfor ens brancheområde. Desuden er uddannelsen meget brugervenlig og praktisk rettet, hvilket giver konkrete værk-tøjer, der kan bruges i dagligdagen.Simones arbejdsplads ser ligeledes frem til at drage nytte af Simones tilegnede viden og ekspertise fra uddannelsen.

F A K TAOptagelseTilmelding til uddannelsen åbner hvert år i juni måned, og første under-visningsdag ligger ultimo august/primo september. Tilmelding fore-tages på Erhvervsakademiet Lillebælts hjemmeside: www.eal-tilmelding.dk. UddannelsesstederAarhus & Lyngby Vil du vide mereFå mere at vide om uddannelsen og dine muligheder:Uddannelseskonsulent Sofie Erdmann [email protected], tlf. 32 64 45 35

Modul 1Lejevurdering af boliger, kontorer, produktionslokaler og butikker

Modul 2Investeringsteori

Modul 3Vurdering af investeringsejendomme

Modul 4Vurdering af brugerejendomme og særlige vurderinger

Modul 5Internationale vurderingsprincipper

Valgfag 1Vurdering af igangværende virksomheder

Modul 6Metode og videnskabsteori

Afgangsprojektet

1. s

emes

ter

2. s

emes

ter

3. s

emes

ter

4. s

emes

ter

kamp om kunderne

Seks ud af syv bankrådgivere har inden for de seneste tre måneder oplevet, at kunder har forsøgt at presse priserne ned med henvisning til konkurrenternes priser, og tre ud af fem har oplevet, at kunder har skiftet til en konkurrent

Af Carsten Jørgensen [email protected]

Konkurrencen mellem pengeinstitutterne er blevet hårdere de

seneste år, og i de kommende år vil konkurrencen blive yderli-

gere skærpet.

Sådan lyder vurderingen fra et flertal af de 1.140 rådgivere

i Finansforbundets medlemspanel, som har deltaget i den

rundspørge om konkurrencesituationen i sektoren, som Epi-

nion har gennemført.

84 procent har inden for de seneste tre måneder oplevet,

at kunder har forsøgt at presse priserne eller gebyrerne ned

med henvisning til konkurrenternes priser. Og 60 procent har

inden for de seneste tre måneder oplevet, at kunder rent fak-

tisk har skiftet til en konkurrent.

”Svarene i undersøgelsen viser, at der hersker stor konkur-

rence mellem pengeinstitutterne, og at kunderne er meget

aktive i markedet. Det er bemærkelsesværdigt, at så mange

rådgivere har oplevet kunder, der taler pris og skifter pengein-

stitut“, siger Finansforbundets næstformand, Michael Budolf-

sen.

65 af de adspurgte rådgivere vurderer, at der enten er stor

forskel eller en del forskel på priser og gebyrer i pengeinstitut-

terne. Og hvad angår rådgivning, vurderer 75 procent, at der

enten er stor forskel eller en del forskel på rådgivningen i pen-

geinstitutterne.

de små lever af god rådgivningClaus E. Petersen, der er formand for Lokale Pengeinstitutter

og direktør i Den Jyske Sparekasse, genkender de vurderinger.

”Både min egen virksomhed og andre medlemsvirksomhe-

der i Lokale Pengeinstitutter mister kunder som følge af pris-

forskelle. Prisen betyder rigtig meget, og vi må nok erkende,

at det er svært at være billigst, når man vil tæt på kunden i

form af mange filialer. Men hvis vi i vores selvforståelse ikke er

de billigste, så er vi til gengæld de bedste“, siger Claus E.

Petersen med et smil.

Service og rådgivning er ifølge ham det vigtigste konkur-

renceparameter for små og mellemstore pengeinstitutter.

”Vi har i min sparekasse oplevet at miste kunder til større

pengeinstitutter på grund af prisforskellen, men flere er efter

nogen tid kommet tilbage, fordi de savnede den tætte kontakt

til en rådgiver, sådan som de tidligere havde haft hos os“, siger

Claus E. Petersen.

kritik af konkurrencenKonkurrencespørgsmålet i banksektoren blev i maj sat på

dagsordenen af direktøren i Konkurrence- og Forbrugerstyrel-

sen, Agnete Gersing. I et interview med Berlingske Business

sagde hun, at bankmarkedet ofte er præget af en kultur, hvor

man mere ser hinanden som kolleger end som konkurrenter.

”De mange små banker er faktisk en indikation på, at kon-

kurrencen ikke er særlig hård, for de påfører ikke de store et

effektivt konkurrencepres. Set med konkurrencebriller ville

markedet med stor sikkerhed have det bedre, hvis der var

væsentligt færre aktører, der hver især var noget større“,

sagde Agnete Gersing.

Claus E. Petersen har svært ved at tage udsagnet seriøst,

og Michael Budolfsen finder det helt forkert at inddrage kon-

kurrenceparameteret i en debat om konsolidering.

”Hendes udtalelser må mere være udtryk for en personlig

holdning, end at de bygger på faktuel viden“, siger næstfor-

manden i Finansforbundet. n

bankrådGivere i hård konkurrence



Det svarer De: 1.140 medlemmer af Finansforbundets medlemspanel, der har rådgivning af kunder – private såvel som erhverv – som en væsentlig del af deres arbejdsområde, har deltaget i epinions rundspørge

Hvordan vurderer du, at konkurrencen med de andre penge-institutter har ændret sig siden finanskrisen indtrådte?

med din erfaring, hvor stor forskel vurderer du, der er på priser og gebyrer mellem de forskellige pengeinstitutter?

13%

12%

40%

53%

22%

33%

20%

1%

4%

2%

2%

Blevet meget hårdere:

Blevet lidt hårdere:

Uændret:

Blevet lidt mindre:

Blevet meget mindre:

Ved ikke:

Store forskelle:

En del forskelle

Kun små forskelle:

Ingen eller næsten ingen forskelle:

Ved ikke::

Har du inden for de seneste tre måne-der oplevet, at kunder har forsøgt at presse priser eller gebyrerne ned med henvisning til konkurrenternes priser?

Har du inden for de seneste tre måneder oplevet, at kunder har tru-et med at skifte til en konkurrent?

Har du inden for de seneste tre måneder oplevet, at kunder rent faktisk har skiftet til en konkurrent?

Hvad forventer du, der vil ske med konkurrencen med de andre pengeinstitutter i løbet af det næste par år?

med din erfaring, hvor stor forskel vurderer du, der er på rådgivningen i de forskellige pengeinstitutter?

22%

31%

48%

44%

22%

21%

5%

1%

1%

3%

1%

Blevet meget hårdere:

Blevet lidt hårdere:

Uændret:

Blevet lidt mindre:

Blevet meget mindre:

Ved ikke:

Store forskelle:

En del forskelle

Kun små forskelle:

Ingen eller næsten ingen forskelle:

Ved ikke::

Ja 84%

Ja 74%

Ja 60%

nej 14%

nej 24%

nej 36%

Ved ikke 2%

Ved ikke 2%

Ved ikke 3%


M edarbejderne i den finansielle sektor er uhyre smidige, når

det gælder arbejdstid. Kun 34 procent har oplevet, at der i

den seneste arbejdsuge har været fuld overensstemmelse

mellem de faktiske og de aftalte møde- og sluttidspunkter på jobbet,

mens de resterende – to tredjedele – har udvist en eller anden form for

fleksibilitet. Og 25 procent af de adspurgte i Finansforbundets rund-

spørge blandt 2.374 medlemmer svarer, at de alle ugens fem dage

har afveget fra de aftalte tidspunkter enten om morgenen eller om

eftermiddagen eller begge dele.

I rundspørgen giver 73 procent udtryk for, at de er meget tilfredse

eller tilfredse med deres mulighed for at bestemme placeringen af

deres arbejdstid, og 67 procent er tilfredse med omfanget af overar-

bejde i deres job.

Af Carsten Jørgensen [email protected] Foto: Jakob Mark

73 procent af de finansansatte er meget tilfredse eller tilfredse med deres mulighed for at bestemme placeringen af deres arbejdstid, og 67 procent er tilfredse med omfanget af overarbejde i deres job

sMidigefinans-folk

temaFLEKSIBLE FINANS-ANSATTE

➼

➼



”Svarene i undersøgelsen viser, at der allerede er stor fleksibi-

litet på mange finansielle arbejdspladser, og det er positivt,

fordi det både er til medarbejdernes og virksomhedens fordel.

Men svarene understøtter også, at der kan være behov for

fleksible rammer om arbejdstiden, sådan som vi har fået ind-

ført i den nye Standardoverenskomst, der trådte i kraft 1.

april“, siger Finansforbundets formand, Kent Petersen.

Han peger på, at overenskomsten indeholder bestemmel-

ser om flekstid, som giver ret til at møde lidt tidligere eller

senere og gå tilsvarende tidligere eller senere. Kun i det

omfang, flekstid er uforeneligt – altså uladsiggørligt – med

virksomhedens drift, kan virksomheden sige nej.

En anden bestemmelse går på, at det enkelte medlem får

placeret sin arbejdstid af arbejdsgiveren mellem klokken 8 og

17 (service/teknikere dog mellem klokken 6 og 17). Men den

enkelte er frit stillet til at indgå en aftale i tidsrummet fra

klokken 6 til 20, hvis det passer bedre ind i vedkommendes

dagligdag.

Og så er der timebanken, hvor man kan lægge merarbejds-

saldo, overarbejde, omsorgsdage, flekstid med videre ind, som

man så kan vælge at få udbetalt som penge eller som fridage

på et senere tidspunkt.

arbejdet er tilpasset privatlivet”Fleksibiliteten er kommet for at blive. Måden, vi vælger at

indrette vores arbejdsliv på, så det harmonerer med vores

familieliv og privatliv, er vigtig for vores trivsel“, siger Kent

Petersen og fortsætter:

”Selvfølgelig skal der være en balance i den fleksible

arbejdstid, så man ikke arbejder så meget, at man risikerer at

blive syg af det. Men det er vigtigt, at den enkelte har mulig-

hed for at tilpasse sin arbejdstid i forhold til den livsfase, ved-

kommende befinder sig i. Som småbørnsforælder har man

måske ikke lyst og mulighed for at arbejde ekstra, men det kan

man måske have, når børnene er blevet store og flyttet hjem-

mefra“, forklarer forbundsformanden.

På mange virksomheder har man op til sommerferien for-

handlet lokalaftaler, der skal omsætte bestemmelserne og

hensigterne om fleksibel arbejdstid i Standardoverenskomsten

til virkelighed for medarbejderne. Det er ikke lykkedes lige

godt alle steder, men Finansforbundets formand tror på, at

det kun er et spørgsmål om tid, før fleksibiliteten for alvor bli-

ver udbredt.

”Hvis vi ser et par overenskomstperioder frem, er jeg over-

bevist om, at både arbejdstagere og arbejdsgivere vil finde det

attraktivt med fleksibel arbejdstid. Lige nu har nogle arbejds-

givere måske svært ved at se alle fordelene, men det er en

ligeværdig aftale, som både gavner den enkelte medarbejder

og virksomheden“, siger Kent Petersen.

Medarbejderne i Danske Bank har taget fleksibel arbejdstid

til sig. I flere år har man haft en timebank, og den er især

populær blandt it-medarbejderne. 1.517 i Group IT gjorde

brug af timebanken i juni, og havde en gennemsnitlig saldo på

60 timer.

”Det er et udtryk for, at medarbejderne har taget fleksibel

arbejdstid til sig. Mange arbejder lidt ekstra 9-10 måneder

om året og går så måske ned i tid i sommermånederne for at

få mere tid til fritidsinteresser“, siger Steen Lund Olsen, for-

mand for Danske Kreds.

bec har fokus på overarbejdePå BEC er man i mål med forhandling af fire lokalaftaler, der

udmønter overenskomstbestemmelserne om arbejdstid.

Blandt andet har man aftalt, at de cirka 487 medarbejdere

kan sætte helt op til 481 timer (svarende til tre måneders

arbejde) i timebanken. Timer, som de kan vælge at få frihed

eller penge for på et senere tidspunkt.

Ifølge fællestillidsmand Ann Baldus-Kunze er der stor til-

fredshed med aftalerne om mere fleksibilitet på begge sider af

bordet.

”I BEC er der stor bevågenhed på, hvordan overarbejdet

udvikler sig, om der er flere tilfælde af stress end tidligere.

Overarbejdet er faldet en smule det seneste stykke tid, men

det er svært at afgøre, om det er et reelt fald eller om nogle

medarbejdere ikke registrerer deres overarbejde. Dette råder

timebanken forhåbentlig bod på fremover“, siger Ann Baldus-

Kunze. n

➼


Fleksibiliteten er kommet for at blive. måden, vi vælger at ind-rette vores arbejdsliv på, så det harmonerer med vores familie-liv og privatliv er vigtig for vores trivsel“. Kent Petersen, formand for Finansforbundet


➼

Af Carsten Jørgensen [email protected] Foto: Anders Brohus

Lanceringskonsulent Bent Sten Jakobsen har hundredvis af overarbejdstimer i forbindelse med konverteringen af Jyske Bank til Bankdata, men han er meget bevidst om, at overarbejdet ikke må tage overhånd

Mange ekstra tiMer på jobbet

Hver 14. dag tager Bent Sten Jakobsen og de øvrige 10-12

medarbejdere i dokumentprojektet en lang onsdag, hvor de

arbejder til klokken 21 på Bankdata i Fredericia for blandt

andet at teste, hvordan gældsbreve, kreditkontrakter og

andre dokumenttyper til Jyske Bank fungerer på Bankdatas it-

platform. Alt skal være på plads til K-dag – fredag den 12.

oktober – hvor konverteringen af Jyske Bank til Bankdatas it-

platform finder sted.

”På det seneste er den lange onsdag udvidet til hver uge, og

nogle gange har vi flere lange dage i samme uge. Derudover

kobler jeg mig også ofte op hjemme om aftenen for at svare

på mails med videre. Så jeg arbejder meget i forbindelse med

konverteringsprojektet“, siger Bent.

Han anslår, at han siden oktober 2010, hvor projektet med

Jyske Bank blev søsat, har haft omkring 600 overarbejds-

timer. Overarbejdet er blevet udbetalt i rede penge – i over-

”jeg har en klar holdning til, at overarbejde ikke kan Fortsætte i det uendelige. på et tidspunkt kan man ikke arbejde

eFFektivt mere, og man begynder at lave Fejl“, siger bent sten jakobsen.


temaMOBIL BANKING

ensstemmelse med en særlig bonusaftale, der er indgået mel-

lem ledelsen og medarbejderne på Bankdata – men pengene

er ikke den største motivation for Bent.

”En stor del af bonussen tager skattefar, men jeg har for-

kælet mig selv med at købe en ny mountainbike, og så har

mine døtre fået nye computere. Men motivationen for at

arbejde ekstra her og nu er, at det er utroligt spændende at

være en del af så stort et konverteringsprojekt. Det er noget

helt specielt. Jeg har tidligere været med til at konvertere

Sparekassen Sjælland sidst i 1990’erne, og det var også

spændende, men kan ikke sammenlignes med det, vi er i gang

med nu“, siger Bent.

man skal huske at sige fraHan er dog meget bevidst om, at overarbejdet ikke må tage

overhånd.

”Jeg har en klar holdning til, at overarbejde ikke kan fort-

sætte i det uendelige. På et tidspunkt kan man ikke arbejde

effektivt mere, og man begynder at lave fejl. Jeg har selv

oplevet dagen efter en ti timer lang arbejdsdag at møde på

arbejde og opdage, at de sidste ting, jeg lavede dagen før, ikke

var helt i orden. Man skal huske at lytte til kroppens signaler

og sige fra. I projektgruppen er vi også gode til at holde øje

med hinanden og sige til, når vi kan se eller fornemme, at en

kollega ikke er helt på toppen“, fortæller Bent.

Den 48-årige it-konsulent har selv mærket symptomer på,

at arbejdet var ved at tage overhånd.

”I maj havde jeg en periode, hvor jeg havde en feberagtig

fornemmelse i kroppen, og hvor jeg så gearede ned, så meget

det nu var muligt“.

Sommerferien for Bent har været lidt kortere i år end nor-

malt på grund af projektet, men i slutningen af november –

når konverteringsprojektet forhåbentlig er vel overstået – har

han planer om at holde noget mere ferie med sin kone og

børn. Forinden venter dog en hård slutspurt i de kommende

måneder frem til den 12. oktober og i ugerne efter, hvor der

kan være nogle ting, der skal rettes og justeres. n

➼


Danmarkshistoriens største it-projekt er konverteringen af Jyske Bank til Bankdatas it-platform blevet kaldt. Projektet indebærer flytning af cirka 1½ million kunder, 2½ million konti, 3 milliarder historiske posteringer og 160 millioner historiske dokumenter fra Jyske Banks datacentral til Bank-data. Det hele finder fysisk sted fredag den 12. oktober klokken 21, hvor hundredvis af it-medarbejdere i de efter-følgende halvandet døgn skal lukke samtlige Jyske Banks hæveautomater og netbank ned og få de nye it-systemer til at fungere.

Men forud vil der være gået to år, hvor en meget stor del af Bankdatas medarbejdere har knoklet for at have alting klar til konverteringen. Og det har betydet masser af overarbej-de til medarbejderne.

”Vi har ikke noget præcist tal for, hvor mange overarbejds-timer konverteringsprojektet løber op i. Men det er mange tusind. For øjeblikket skønner man, at over halvdelen af de 250 medarbejdere i udviklingsafdelingerne yder mellem 15

og 25 procent mere end deres normale arbejdstid“, siger til-lidsmand Jens Erik Jensen.

Han og den faglige personaleforening har indgået en bonus-aftale med Bankdatas ledelse gældende for både 2011 og 2012. Medarbejderne kan maksimalt tegne sig for 150 overarbejdstimer på et år. 150 overarbejdstimer udløser en bonus på 20.000 kroner, mens 100 overarbejdstimer udlø-ser 10.000 kroner. Omkring 400 medarbejdere har hvert år tegnet en bonusaftale, som er kommet i stand, fordi Bank-data stod over for en ekstraordinær opgave, og så virksom-heden i forbindelse med konverteringen ikke først skulle an-sætte en masse nye folk for dernæst at fyre dem igen efter konverteringen.

”Der er en meget stor gejst og fællesskabsfølelse omkring projektet, som alle ønsker skal lykkes. Men omvendt er vi meget opmærksomme på, at ingen medarbejdere skal brænde ud eller køre sig selv helt ned på grund af overarbej-de. Og indtil videre er det lykkedes“, siger Jens Erik Jensen.

masser aF overarbejde på bankdata

Er du vores nye erhvervsrådgiver?– i Hele Grønlands BANK

Til GrønlandsBANKENS erhvervsafdeling i hovedkontoret i Nuuk, søger vi en engageret erhvervsrådgiver der kan yde rådgivning på højt niveau. Den person vi søger evner at præge den positive udvikling, og arbejde målrettet for at sikre en professionel kundetilgang. Det sker gennem salg, service og rådgivning til vores erhvervskunder, så vi sammen når vores mission om at blive Hele Grønlands BANK.

JobbetJobbet består i løbende at holde kontakt med, behandle og bevilge lånesager for stadig flere og flere af bankens større erhvervskunder fra byerne udenfor Nuuk og af mindre og mellemstore erhvervskunder i Nuuk.Du får ansvar for aktivt at pleje din egen kundeportefølje og kan med din solide erfaring bidrage til teamet.

Din baggrundDu sidder i dag som erhvervsrådgiver med flere års erfaring og er parat til at prøve kræfter med erhvervskunder indenfor en række brancher med de faglige og personlige udviklingsmuligheder, dette giver.

Dine kompetencer Solid erfaring med behandling af erhvervskundeengagementer Serviceminded og udadvendt – og med overskud til et smil, når det er mest hektisk Videregående finansuddannelse gerne med en HD Stor selvstændighed og ansvarsbevidsthed

Vi tilbyder Et selvstændigt job i en travl hverdag som vi forventer, du selv kan og vil præge udviklingen af Et spændende og dynamisk arbejdsmiljø præget af en uformel omgangstone En mulighed for at udvikle dig personligt og fagligt i et miljø med stor aktivitet og mange nye

udfordringer Attraktiv lønaftale efter kompetencer og indsats Et fritidsliv du kan udfylde med smukke, stærke og uforglemmelige oplevelser

For stillingen gælderBanken stiller bolig til rådighed, for hvilken der betales husleje efter de til enhver tid af Grønlands Selvstyre fastsatte regler for huslejebetaling.Ansættelsesvilkår i øvrigt, herunder rejse og bohaveflytning efter gældende regler.Der tilstræbes en ansættelsesperiode på minimum 3 år.

Yderligere oplysninger om stillingen fås hos:Erhvervskundechef Lars Gaasvig, på telefon +299 347770 ([email protected])– eller HR Chef Patricia Lund Olsen, på telefon +299 347804 ([email protected])

Ansøgning bedes sendt via mail til [email protected]

Vi glæder os til at modtage din ansøgning snarest muligt.

GrønlandsBANKEN har hovedsæde i Nuuk og afdelinger i Qaqortoq, Maniitsoq, Sisimiut og Ilulissat, og vi er det førende grønlandske pengeinstitut. GrønlandsBANKEN er en ”full-service” bank med mange og store erhvervsengagementer og en betydelig privatkundekreds.

GrønlandsBANKENs balance er på godt 4 mia. kr. og vi er over 100 kompetente medarbejdere. GrønlandsBANKENs aktier er noteret på Københavns Fondsbørs. Læs mere om os på www.banken.gl

globalt

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet Illustration: Mikkel Henssel

”europa er som et par, der ikke kan beslutte sig til at gifte sig, men i stedet har valgt at åbne en fælles bankkonto for at se, hvordan forholdet udvikler sig“. Professor i økonomi Kenneth Rogoff, Harvard University

Fbi jaGter insiderhandlereFBI og Securities and Exchange Commission

(vi er i USA) fik deres hidtil største skalp i bæl-

tet, da en jury på otte kvinder og fire mænd i

juni erklærede Rajat Gupta skyldig i medvirken

til insiderhandel. Rajat Gupta har haft stillinger

som administrerende direktør i McKinsey og

direktør i Goldman Sachs. Han blev dømt for at

have lækket informationer om forhold i Gold-

man Sachs til sin forretningsforbindelse Raj

Rajaratnam, der sidste år blev idømt 11 års

fængsel for insiderhandel.

Juryen lagde til grund, at der var et mistæn-

keligt tidssammenfald mellem telefonsamtaler

og handler. Nogle gange drejede det sig blot om

minutter.

Sagen er et led i en lang række sager, der

startede i 2007, da den offentlige anklager er-

klærede det for sit mål at stoppe illegal handel

med aktier og i det hele taget rydde op på Wall

Street. Indtil videre er der arresteret 60 perso-

ner, og en FBI-ansat er i Financial Times citeret

for at vurdere, at der, med alt det materiale, der

er samlet, formodentlig vil køre sager de næste

fem år.

blame Game over dammenNerverne er på højkant, og tonen er skærpet

mellem Europa og USA, når der snakkes fi-

nanskrise. På G20-mødet i Mexico i juni lagde

formand for EU-Kommissionen José Manuel

Barroso diplomatiet bort, da han fra flere sider

følte sig belært om, hvordan europæerne burde

løse euro-krisen:

”Denne krise startede ikke i Europa … denne

krise startede i Nordamerika, og en stor del af

vores finansielle sektor blev smittet af, hvordan

skal jeg udtrykke det, uortodoks praksis fra

nogle grene af det finansielle marked. Vi vil

ikke belæres om demokrati eller om, hvordan vi

skal håndtere økonomien“.

Fra USA angriber politikere og regulatorer

på den anden side London som arnestedet for

finanskrisen og lover skrappere tværnational

regulering i kølvandet på, at amerikanske JP-

Morgan Stanley Chase led et tab på 2 milliarder

dollar i sin London-baserede investeringsafde-

ling.

”too biG to understand“Tabet på to milliarder dollar i USA’s største bank,

JPMorgan, har skabt dønninger i sektoren. Ta-

bet, der blev afsløret i maj, kom tilsyneladende

bag på ledelsen, der kaldte det en pinlig fejl, der

skyldtes sjusk og dårlig dømmekraft.

Professor Henry Hu, University of Texas,

der arbejder for Securities and Exchance Com-

mission i USA, ser det snarere som udtryk for,

at der måske er opstået banker, der er – ikke

”too big to fail“, men ”too big to understand“.

I en rapport refereret i Financial Times skri-

ver han: ”Nu har avanceret teknologi imidlertid

ikke bare gjort pengestrømme og finansielle

produkter så komplekse, at de er svære at be-

skrive, men også de finansielle aktører selv er

blevet så komplekse, at de ikke er i stand til at

håndtere informationsstrømmene. Hvis det 21.

århundredes finansielle system er blevet for

komplekst til at skildre, så er det måske på tide

at indse, at nogle virksomheder er for kom-

plekse til at eksistere“, konkluderer han.


33

Så har de europæiske skatteborgere igen måttet til

lommerne. I juni måtte de spanske banker reddes i

huj og hast med et EU-lån på 100 milliarder euro.

Lånet bliver offentlig spansk gæld, og det fik de

internationale lånemarkeder til at kræve en rente på

syv procent for at låne penge til den spanske rege-

ring. Altså et tveægget sværd, der viser den tætte

sammenhæng mellem krise i den finansielle sektor

og gældskrise i EU-landene.

Fra oktober 2008 til oktober 2011 har EU-Kom-

missionen godkendt støtteforanstaltninger til finan-

sielle institutioner for et beløb på 4,5 billioner euro

(svarende til 37 procent af EU’s bruttonationalpro-

dukt).

”Dette har forhindret en massiv bankkrise og øko-

nomiske forstyrrelser, men det har bebyrdet skatte-

yderne med en forværring af de offentlige finanser

uden at besvare spørgsmålet, hvordan problemet

med store grænseoverskridende banker skal løses“,

skriver EU-Kommissionen i en pressemeddelelse.

Det er baggrunden for, at Kommissionen, med

José Manuel Barroso i spidsen, har intensiveret arbej-

det med at indføre en bankunion. Vigtige ingredienser

er forslag om et fælles tværnationalt tilsyn, en EU-

indskydergarantiordning og en fælles redningsfond.

Alle forslagene har været oppe at vende før, men

de er faldet stækkede ned på grund af nationale

modstande. Nu har den uendelige strøm af kriser

imidlertid gødet jorden i en grad, så flere iagttagere

vurderer, at en bankunion kan være på vej hurtigere,

end nogen havde drømt om. Det er blevet åbenbart,

hvordan banker på fallittens rand kan trække de

stater med sig ned, som bankerne havde satset på

som redningskranse.

Netop den tætte sammenhæng mellem banker og

stater taler for et overnationalt tilsyn. De nationale

autoriteter kan være for tæt på, for afhængige eller

for glade for deres nationale banker til i tide at ville se

problemerne i øjnene.

”Fælles tilsyn er afgørende for tillid mellem lan-

dene“, siger Michel Barnier, kommissær for det indre

marked og EU’s ”topregulator“, til Financial Times.

Tilsynet skulle have magt til at lukke en hvilken

som helst stor bank i EU, påføre investorerne tab og

opsplitte banken hen over en weekend – også imod

nationale regeringers vilje. Det betyder på den anden

side også, at der må være en fælles europæisk øko-

nomisk bagstopper, som kan stille indskydergarantier

og dække andre eventuelle udgifter.

Bruxelles foreslår en fælles fond, hvor midlerne

skal komme fra en afgift på bankerne. Her er dog et

problem med politiske knaster. Selv efter at bankerne

har betalt til sådan en fond i en årrække, vil den ikke

være stor nok til at betale gildet ved en større syste-

misk krise (alene indskud på almindelige løn- og

opsparingskonti i eurozonen beløber sig til fem billio-

ner euro). Det betyder altså, at der i en periode må

skulle være en implicit offentlig garanti – læs: Skat-

teydere i Tyskland og andre kreditorlande skulle være

parate til at garantere indskyderne i spanske, italien-

ske eller portugisiske banker.

Tyskerne vil altså have tilsyn først og eventuelle

fælles fonde bagefter. Men de vil dog heller ikke

lade deres politisk magtfulde regionale sparekasser

underlægge et sådant overnationalt tilsyn.

Frankrig har stillet sig positivt over for et fælles

tilsyn over store banker og har foreslået, at man kan

bruge ESM’s (European Stability Mechanisn) 500

milliarder euro direkte til at rekapitalisere banker i

stedet for at gå vejen over lån til stater. Men også

her tøver Berlin.

Den britiske finansminister, George Osborne,

støtter en bankunion, der, som han siger, er den

naturlige forlængelse af euroen. Læs: ”Det er ikke

noget, vi englændere vil være med i“.

Argumentet for at englænderne måske alligevel

kunne rokkes i deres modstand er, at de ved at del-

tage i en fælles bankunion ville sikre sig, at der var

flere til at dække landets indskydergarantier på 20

milliarder pund./ET

Finans august 2012

Illustration: Mikkel H

enssel

en bankunion nærmer siGVigtige ingredienser er forslag om et fælles tværnationalt tilsyn, en EU-indskydergaranti-ordning og en fælles redningsfond


ny bog

Vi spilder tiden med at arbejde i organisationer, der er

forældede i al deres bureaukrati, kontrol og bedre-

viden. Fremtidens succesfulde virksomheder gør en

dyd ud af at involvere kunder og medarbejdere – og dropper

de store kontrolsystemer, der hænger ved fra det gamle indu-

strisamfund, der alligevel ikke længere er bæredygtigt.

”Unboss“ er titlen på en bog, der vil starte en bevægelse

og flytte Danmark og danske virksomheder ind i en ny tid,

hvor formålet og menneskene er vigtigere end profit frem for

alt. Forfatterne er den 65-årige forretningsmand Lars Kolind

og den 26-årige management-konsulent Jacob Bøtter, der

mener, at morgendagens leder skal spille en helt anderledes

rolle end i det gamle industrisamfund. Det er her, at ordet

”unboss“ kommer ind:

”En unboss er tæt på at være det modsatte af en traditio-

nel boss forstået som en arketype, som vi kender, uden at det

er en specifik person. Det bygger på, at det er rigtig svært at

være den klassiske boss, der tager alle beslutninger selv, hvor-

imod den nye ledertype involverer alle medarbejdere og er et

centrum for inspiration med sine gode spørgsmål“, forklarer

Jacob Bøtter med en opfordring om, at de gammeldags ledere

træder til side og giver plads, så deres medarbejdere får frie

hænder til at udfolde deres faglighed og lysten til at inddrage

andre aktører mere aktivt, for eksempel gennem internettet

og de sociale medier.

tilgængelig for alleVirksomheder, der har unbosset deres måde at arbejde på, fin-

des allerede. Dog kun i brudstykker som Skype og Wikipedia.

”Vi har ikke fundet den hellige gral eller en organisation,

som gør de ting på en ny måde, som vi alle sammen bare kan

gøre efter – sådan én findes ikke“, siger Jacob Bøtter.

Et brudstykke kunne være det gratis onlinebaserede leksikon

Wikipedia, som stort set har udkonkurreret det trykte

Af Carsten Rasmussen [email protected] Foto Michael Daugaard

Morgendagens medarbejdere er partnere, og de nye ledertyper hverken kommanderer eller bestemmer, men er drevet af virksomhedens formål, og han eller hun kan begejstre andre til at arbejde for samme sag. En sådan leder eller medarbejder bliver kaldt en ”unboss“ i en ny bog

den Gamle boss er død


28-binds-leksikon, som vi kender det, fordi Wikipedias formål

har været at gøre viden tilgængelig for alle – gratis.

En lille amerikansk T-shirt-virksomhed, Threadless, er et

eksempel på morgendagens kommunikation. Kunderne viser

hver dag 800 nye T-shirt-design. Mange af dem har kun-

derne siddet derhjemme og tegnet. Kunderne klikker og

stemmer på de design, de kan lide og ønsker at købe, og de

bliver sat i produktion. Pludselig er kunderne lige så meget

medarbejdere som dem, der er ansat i virksomheden, der ikke

bare sælger produkter til kunderne, men skaber værdi sam-

men med kunderne, forklarer Jacob Bøtter.

Problemet er bare, at traditionelle ledere er bange for den

slags. De mister nemlig kontrol. Men en unboss har et bredere

syn. Han eller hun opfatter sin organisation som ubegrænset:

Den ubegrænsede organisation omfatter mange flere end

dem, der er ansat og får løn.

vi er kapitalister”Det kræver ledere, der frem for at være drevet af deres hvide

BMW og en stor løn er drevet af et formål, der er vigtigere

end overskuddet til aktionærerne. Der er flere eksempler på

virksomheder, der er blevet store, fordi de havde et formål,

som står over profitten, og de har tjent flere penge end mange

andre“.

Unboss-projektet er et opgør med industrisamfundets

tankegang om profit frem for alt. Men de to forfattere agter

ikke at sætte kapitalismen ud af spil.

”Vi er begge kapitalister, som tror på, at markedsøkono-

mien er bedst til at skabe progressive virksomheder, og at

virksomheder med de bedste formål også er dem, som kan

tjene flest penge. Derfor tror vi ikke på organisationer, der kun

eksisterer, fordi ejerne skal være rigtig rige“, understreger

Jacob Bøtter. Hvis formålet er at levere rent vand som for

eksempel med Grundfos-pumper, og hvis man agerer smart,

kan man tjene mange penge.

Stort set alle virksomheder har potentiale til at udvikle et

højere formål – også banker.

Kunderne er ret interessante for det system, som en bank

er, siger Jacob Bøtter og henviser til en meget anderledes

bank, Zopa, der med succes står for 3-4 procent af alle udlån i

Storbritannien. Når 500 englændere går sammen om at låne

x-antal kroner til et andet mennesker, er det ikke, som vi

kender det fra mikrolån i ulande, fordi de har ondt af nogle

mennesker, men fordi de selv vil tjene penge.

”Den her nye ledelsesdisciplin er fremtiden for den finan-

sielle sektor, fordi sektoren i dag lider under mangel på for-

mål”, siger Jacob Bøtter.

middelklassen tjekker indBogen er et resultat af den unbossede tankegang. I 2011 –

100 år efter Frederick Taylor med sine banebrydende studier

af samlebånd på bilfabrikker konkluderede, at mennesket er

dumt og dovent og derfor har brug for regler, kontrol og disci-

plin – inviterede Bøtter og Kolind 46 personer til en 48 timer

lang virtuel jamsession, hvor de fremlagde deres unboss-kon-

cept. De modtog 381 kommentarer, som de lagde på nettet.

Mere end 100 personer har været med til at skabe bogen.

Det er forfatternes påstand, at de mest succesrige virk-

somheder baserer deres eksistensberettigelse på at have

glade, motiverede medarbejdere, der har redskaberne og de

nødvendige remedier til rådighed. Mens industriarbejderen

arbejder for ejeren, er videnarbejderen forvandlet til partner,

mener forfatterne.

”Flere og flere har måske fem job. Deres arbejdsindsats

ændrer sig fra at være ansat et sted fra 8 til 16 til at være

dedikeret til bestemte grupper, hvor formålet giver dem

mening“, forklarer Jacob Bøtter og giver et spark til alle stive

systemer, hierarkier og faggrænser.

”Lige pludselig bliver det rigtig svært at have alle de over-

enskomster og regler for, hvordan man må arbejde. Men der

vil være organisationer, som måske aldrig mærker de her for-

andringer. Dem overlader vi til sig selv. Men resten af verden,

som er den store nye middelklasse, er klar til at tjekke ind“,

slutter Jacob Bøtter. n



Af Stephan Alsman, freelancejournalist Illustration: Mikkel Henssel

UBS, Citigroup og flere andre af verdens største banker er under mistanke for at fuske med LIBOR (London Interbank Offered Rate), der er grundlaget for udregningen af renteniveauet for milliarder af handler og finansielle kontrakter hver eneste dag

FiFleri

det fyger med anklager om fusk i den internationale

finansverden. Nøgletallet, der angiveligt er blevet fif-

let med, er så centralt, at der reelt er tale om selve

maskinrummet i international finans, der nu er blevet manipu-

leret.

For at få et indtryk af, hvor vigtigt den finansielle verden

anser sit mest centrale nøgletal for at være, kan man se på,

hvilke metoder den er klar til at tage i brug for at forhindre, at

det nogensinde skulle blive sat ud af drift.

De få personer, der står for at indsamle nøgletallet, har fået

indlagt separate telefonlinjer i deres private hjem for at sikre,

at de kan indsamle tallet selv i tilfælde af et terrorangreb. Kon-

toret i det centrale London Docklands, hvor indsamlingsarbej-

det foregår, har en nøjagtig kopi 150 kilometer væk, hvor der

altid er personale klar til at indhente talmateriale fra verdens

største og mest magtfulde banker.

Nøgletallet er så centralt for den daglige drift af finansverde-

nens transaktioner, at hverken brand, terror eller andre kata-

strofer må sætte det ud af drift.

Tallet er London Interbank Offered Rate, også kaldet LIBOR.

Så usexet som det end må lyde, så er det tallet, der er til grund

for udregningen af renteniveauet for milliarder af handler og

finansielle kontrakter hver eneste dag. Vi taler om huslån, bil-

lån, erhvervsudlån og endda studielån. Donald MacKenzie,

økonom ved University of Edinburgh, anslår, at LIBOR ligger til

grund for handler for 300 trillioner dollars, svarende til knap

300.000 kroner for hvert enkelt menneske på kloden.

Men på trods af bankernes omhu med at sikre sig, at ter-

rorangreb ikke vil sætte LIBOR ud af kraft, så lader det nu til,

at den værste trussel kommer fra bankerne selv. En lang

række myndigheder i USA, Japan, Schweiz, England og Canada

undersøger nu, hvorvidt bankerne selv har fiflet med tallet.

private søgsmål med milliard kravDet er blevet efterfulgt af en lang række private søgsmål,

hvor investorer og bankkunder påstår, at bankernes talfifleri

har kostet dem milliarder.

Selv om hverken undersøgelser eller søgsmål er bragt til

ende, så tegner der sig allerede nu et billede af, at de største

banker står til at få en kæmpe lussing. Schweiziske UBS var

den første bank, der så at sige angav sig selv og indvilligede i

at hjælpe de schweiziske myndigheder med at finde ud af

omfanget af fifleriet. I februar stod der i bankens regnskab, at

banken fik begrænset immunitet mod at hjælpe i efterforsk-

ningen af ”potentielle brud på konkurrenceklausuler i forbin-

delse med LIBOR og TIBOR“. (LIBOR er det toneangivende

nøgletal, men hvert land har sin egen parallel. TIBOR er Tokyos

nøgletal, og CIBOR er den danske pendant, red.).

storbanker på anKlagebænKen

➼


FiFleri

Da først UBS besluttede sig for at spille med åbne kort, kom

Citigroup og Barclays også på banen. Men andre banker, der

angiveligt er i søgelyset, er JP Morgan Chase, HSBC, Deutsche

Bank, Royal Bank of Scotland og Lloyds Banking. I midten af

maj kom det frem, at Lloyds har bortvist medarbejdere som

følge af fifleriet.

Men selv om skeletterne lige nu vælter ud af bankernes

skabe, så strækker historien sig flere år tilbage.

Da finanskrisen begyndte at rulle i løbet af sommeren

2007, rykkede LIBOR sig nemlig ikke. Og i en situation, hvor

soliditeten bag bankernes udlån blev draget i tvivl, skulle ban-

kenes låneomkostninger angiveligt stige, i takt med at de blev

anset for at være mere risikable. Det skete ikke, og på et møde

i Bank of England, Englands centralbank, i november 2007

blev fænomenet med en “mistænkeligt lav“ LIBOR diskuteret.

Det blev fulgt op af en artikel i Wall Street Journal, der

beskrev, at LIBOR ikke rykkede sig, selv om det stod klart, at

en bankkrise var ved at udfolde sig. Det tvang LIBORs fæd-

rene ophav, British Bankers’ Association, til at agere. De sagde,

at der nu ville komme fart i en undersøgelseskommission. Det

var et tydeligt signal til bankerne om at få styr på fifleriet.

Næste dag skød LIBOR i vejret for første gang.

mærkelige mønstreDet stod lysende klart, at noget uldent foregik med LIBOR. En

af dem, der nu satte sig for at undersøge, hvad der foregik, var

Rosa Abrantes-Metz. Hun er statistiker ved New York Univer-

sity, Stern School of Business, og hun specialiserer sig i at

afsløre fifleri og manipulation ved statistiske sammenligninger.

“De mønstre, vi så, da vi kiggede på LIBOR, var meget

mærkelige. Bankerne, der indberettede til LIBOR, bevægede

sig alle sammen fuldstændigt synkront. Selv om det teoretisk

er muligt, så er sandsynligheden for, at alle banker bevæger

sig fuldstændigt samme sted hen på fuldstændigt samme

tidspunkt, nærmest umulig“, siger Rosa Abrantes-Metz.

“De mønstre, vi så, Da vi kiggeDe på LiBOr, var meget mærkeLige. Ban-

kerne, Der inDBeretteDe tiL LiBOr, BevægeDe sig aLLe sammen fuLDstæn-

Digt synkrOnt. seLv Om Det teOretisk er muLigt, så er sanDsynLigheDen

fOr, at aLLe Banker Bevæger sig fuLDstænDigt samme steD hen på fuLD-

stænDigt samme tiDspunkt, nærmest umuLig“

Rosa Abrantes-Metz, statistiker ved New York University, Stern School of Business

et system baseret på ærliGhed

Et nøgletal, der ligger til grund for finansielle kontrakter for op mod 300.000 milliarder dollars, er ikke baseret på faktiske data, men bankernes mundtlige fingerspidsfor-nemmelse. Og ærlige indberetninger.

sådan foregår det:

London Interbank Offered Rate, eller LIBOR, er skabt til at danne sig et overblik over bankernes egne finansie-ringsomkostninger. De fleste banker låner hos hinanden, og derfor betyder højere finansieringsomkostninger også, at det bliver dyrere for kunderne i bankerne. De fleste for-mer for lån i banker relaterer sig derfor til LIBOR.

I betragtning af hvor vigtigt nøgletallet er, så er metoden, det bliver udregnet efter, nærmest oldnordisk. Der skal hver dag findes rater for 15 forskellige løbetider i 10 for-skellige valutaer. Men i stedet for blot at se på faktiske afregninger, så blev det i 1980’erne besluttet, at det var bedre at spørge bankerne selv, hvordan de vurderede situationen. Det er den britiske bankorganisation British Bankers’ Association, svarende til Finansrådet, der står bag en sim-pel opringning til de omkring 20 banker (oftest de største i bankverdenen), der indgår i LIBOR-panelet.

De mest yderliggående udsving bliver udelukket efter et dobbelttjek; der bliver simpelthen ringet til banken med det yderligtliggende bud og spurgt, om det er en fejl. Derefter bliver der udregnet et gennemsnit, som er dagens LIBOR.

➼

På et tidspunkt, hvor finansverdenen stod tæt ved afgrunden,

blev det derfor klart, at et af de mest centrale pejlemærker

måske ikke fungerede.

Men bankerne var tilsyneladende så syltet ind i deres eget

fifleri, at dydens rette vej ikke længere var tilgængelig. I et

interview med Bloomberg Television beskrev Barclays-strate-

gen Tim Bond udfordringerne ved et opgør med fifleriet:

“De rater, som blev angivet til British Bankers’ Association,

blev en smule separeret fra virkeligheden. Vi havde en uge i

september, hvor vores finansdirektør, som tager sit ansvar

alvorligt, sagde ‘Okay, jeg har fået nok af det her, jeg opgiver

vores rigtige låneomkostninger.’ Så kom der en række avisar-

tikler, der påstod, at vi havde svært ved at finansiere os“.

Men hvis ovenstående eksempel giver indtryk af fifleri, der

nok ikke er efter reglerne, men måske forståeligt nok i en situ-

ation, hvor enhver tale om finansieringsproblemer reelt kunne

true en banks eksistens, så tyder den nuværende retssag i

Canada på, at ikke alt fifleri havde til hensigt at sikre bankernes

overlevelse. I Canada viser retsdokumenter, at bankerne angi-

veligt både koordinerede raterne mellem hinanden og kom-

munikerede dem videre til deres tradingafdelinger, så de med

viden om forestående rateændringer kunne matche deres

investeringer.

hvem taber oG vinder på FiFleriet?

“Det tegner til, at de, der har modtaget renter af LIBOR, har tabt penge, mens de, der skyldte bankerne penge, har vundet. Men af langt større konsekvens – og det er her, at spørgsmålet om

retslige konsekvenser kommer i spil – er, at hvis bankerne har koordineret deres indberetninger, så har de jo i praksis sat markedet ud af spil. De har kunnet matche deres investeringer i forhold til, hvordan de har forfalsket raterne”, siger Rosa Abrantes-Metz, professor i økonomi ved New York University, Stern School of Business, der har skrevet flere videnskabelige artikler om emnet.

En af dem, der nu sagsøger bankerne, er byen Baltimore i USA. Baltimore lånte penge til at renovere kloakker og udtog samtidig en renteforsikring på over en halv milliard kroner, så udsving i renterne

ikke ville komme som en overraskelse. Hvis LIBOR har været manipuleret, så vurderer byen, at den har tabt et flercifret millionbeløb årligt. Andre byer har udtaget lignende forsikringer, så det

samlede erstatningsbeløb kan ende op i størrelsesordenen 250 milliarder kroner.

De canadiske retsdokumenter viser, hvordan en ”trader A“, der

kom fra en unavngiven bank, der nu samarbejder med myn-

dighederne (sandsynligvis UBS, red.), sendte beskeder til en

kollega i Royal Bank of Scotland, RBS.

“Trader A forklarede til en RBS-trader, hvem han samord-

nede med, og hvordan han havde manipuleret yen LIBOR. Tra-

der A forklarede om sine positioner og sit ønske om bestemte

bevægelser i yen LIBOR. Han gav instruktioner til RBS-trade-

ren om at få RBS’ yen LIBOR-indberetninger linet op med hans

ønsker. RBS-traderen bekræftede kommunikationen og

sagde, han ville følge op. Trader A og RBS-traderen indgik

transaktioner, der samordnede deres tradinginteresser i for-

hold til yen LIBOR“, lyder det i retsdokumenterne.

Kort sagt: De samordnede deres handler og fik deres ban-

ker til at indberette til LIBOR, hvad der passede dem.

For det første bør banker ikke koordinere deres forfalskninger

af lånerater, for det andet skal der i banker være såkaldte

vandtætte skotter mellem handelsfolkene og bankens egen

finansafdeling. De skal ikke tale med hinanden om forestående

planer.

“Hele skandalen omkring LIBOR eskalerer lige for tiden. Der

kommer hele tiden nye anklager frem, og jeg tror, der vil gå år,

før vi har et klart overblik over, hvad der er foregået“, siger

Rosa Abrantes-Metz, professoren fra New York University, i

dag.

“Essentielt så opstår problemerne, fordi systemet omkring

LIBOR gør det muligt for bankerne at fuske. Bankerne kan jo

forfalske det vigtigste nøgletal i industrien ved blot at lyve“.n



nyt Fra Forbundet

Finansforbundets kontingent er lavt sam-menlignet med andre fagforeninger, og så kan det trækkes 100 procent fra i skat (dog ikke hvis man er pensionist og fyldt 65 år).

Her er de månedlige satser:•Heltid:240,00kr.•Deltid(30timerugentligteller

derunder): 175 kr. •Ledige,heltid:150kr.•Ledige,deltid:125kr.•Elever:120kr.

•Hvilendemedlemmer/passive/pen-sionister: 50 kr.

ErDustuDErEnDE?Medlemskab er gratis for studerende på uddannelser, der retter sig mod den finansielle sektor. Arbejder du mere end 8 timer om ugen i en finansiel virksom-hed,skaldudogbetalekr.120kr.ommåneden i kontingent

ArbEjDErDumEDit?Finansforbundet har en attraktiv dob-

beltmedlemskabsaftale med Prosa, så du kan drage fordel af begge forbunds medlemstilbud. Medlemskab af både FinansforbundetogProsakoster383,00kr. pr. måned.

ErDuPåorLov?Hvis du udelukkende modtager dag-penge under orlov, eller holder en orlov helt uden at få penge ind på kontoen, kan du nøjes med at betale 50 kroner per måned i kontingent og stadig nyde godt af alle de tilbud, forbundet giver dig.

DEtkostErDitmEDLEmskAb

international toppost til michael budolfsen Et enigt NFU Management Board har udpeget Finansforbun-

dets næstformand, Michael Budolfsen, til UNI Europa Finance-

vicepræsident. UNI Europa Finance repræsenterer omkring 1,5

millioner finansansatte fra 100 finans- og forsikringsforbund i

Europa. Med den dagsorden og fokus på den finansielle sektor,

der stadig præger hele den europæiske økonomi, er det vigtigt,

at forbundet er med i de øverste besluttende organer.

”Min nye post giver både NFU og Finansforbundet en ene-

stående mulighed for at sætte en nordisk orienteret dagsorden

for den vej, vi ønsker UNI Europa Finance-arbejdet skal gå“, si-

ger Michael Budolfsen.

over 2.500 nye medlemmerFinansforbundets hovedbestyrelse fastsatte et mål for landsmødeperioden 2010 til 2012 om, at 25 procent af

ikke-medlemmerne – de personer, som er beskæftiget i den finansielle sektor inden for pengeinstitutter og realkre-

dit, og som ikke er medlem af forbundet, skulle hverves. Det svarer til 2.479 nye medlemmer. Ultimo maj 2012

havde Finansforbundet fået 2.531 nye medlemmer, hvilket betyder, at målet er nået fire måneder inden landsmødet.

appleby-prisen uddelt

Finansforbundets hver-

vepris, ”Appleby-pri-

sen“, uddeles én gang

hvert halve år til den

kreds, der gennem det

seneste halvår har op-

nået den højeste indmeldelsesprocent

set i forhold kredsens hvervepotentia-

le. Formålet med prisen er at motivere

til konstant fokus på hvervning af nye

medlemmer og at udtrykke anerken-

delse til den kreds, der opnår de bedste

hververesultater.

Prisen gik også denne gang til Spar

Nord Kreds, der hermed har fået prisen

to gange.

prisen uddeles næste gang i december 2012.

Finansforbundet og DANSK IT (DIT) har pr. 1. juni 2012 indgået en unik strategisk alliance, der har til formål at styrke mulighederne for de it-professio-nelle i den finansielle sektor.

Aftalen indebærer, at du som medlem af Finansfor-bundet gratis og uden nogen form for dikkedarer kan blive medlem af DANSK IT. Normal pris: kr. 1385,- om året.

Aftalen indebærer yderligere, at Finansforbundet og DANSK IT i fællesskab laver en markant opprioriter-ing i forhold til at udvikle kompetenceudviklingstil-bud og arrangementer specielt målrettet de it-an-satte i den finansielle sektor.

• DIT er i dag landets største it-professionelle forening med mere end 5.600 medlemmer. DIT repræsenterer medlemmernes interesser på den politiske scene og udbyder netværk, konferen-cer, gratis fyraftensmøder og meget andet.

• Som medlem af DIT kan du styrke dit netværk, udvikle dine kompetencer, skabe nye karriere-muligheder og være med til at præge it-udvik-lingen i Danmark. Uanset om du er udvikler, arkitekt, projektleder, driftsmand eller it-chef eller noget helt andet.

DANSK IT afholder eksempelvis hver måned 3-4 gratis fyraftensmøder for medlemmer, der sætter fokus på aktuelle it-faglige spørgsmål som eksempelvis foran-dringsledelse, brugerinddragelse eller kravmodelle-

F KUSO

ring.

Læs mere om hvordan du bliver gratis medlem hos DANSK IT på www.finansforbundet.dk/DIT.

FAGFORENINGEN FOR IT-PROFESSIONELLE I DEN FINANSIELLE SEKTOR!

ÅRETS BEDSTE TILBUD

TIL DE IT-PROFESSIONELLE I DEN FINANSIELLE SEKTOR!Bliv gratis medlem hos DANSK IT – og bliv en del af Danmarks stærkeste netværk for it-professionelle

F KUSO

Læs mere og meLd dig tiL på finansforbundet.dk/fokus

stiL skarpt på din udvikLingFinansforbundet Fokus er den nye, samlede beteg-nelse for alle arrangementer i Finansforbundet-regi. Fællesnævneren er kurser, seminarer, gå-hjem-mø-der og netværk, der klæder dig på fagligt og person-ligt.

se de spændende tilbud i kalenderen overfor, eller hold dig løbende opdateret på finansforbundet.dk/fokus

EffEktiv lEdEr – kom ud af driftsfældEn!tager den ene driftopgave den anden, mens tanker om udvik-ling og strategi fortoner sig i horisonten? må du ind imellem tage aftener og weekender i brug for at skabe de nødvendige resultater?

temadagen henvender sig til alle ledere, der oplever udfor-dringer med at få tiden til at slå til. du får indsigt i 10 træk, der karakteriserer effektive ledere, og vi går konkret til værks i form af udvalgte tips og metoder, der kan styrke din effektivitet i dag-ligdagen og hjælpe dig ud af driftsfælden.

11. oktober – København15. november – Koldingfjord 21. november – København14. januar 2013 – Århus15. januar 2013 – Ålborg

FinansForbundet Fokus byder i eFteråret på en række spændende tEma-dagE tiL dig, der er Leder i sektoren:

særligt for lEdErE

lEdErskab på distancEnder er i distanceledelse nogle spilleregler, fokusområder og værktøjer, som du skal være særligt opmærksom på.

på temadagen vil vi fokusere på, hvad der skal til for at distan-celedelse lykkes. der tages udgangspunkt i deltagernes hverdag og de udfordringer, den enkelte oplever i det daglige samar-bejde med medarbejderne.

18. september – København10. oktober – Århus23. oktober – København

ny lEdEr i finanssEktorEnen ny leder skal på kort tid definere og skabe sit personlige ledelsesrum. på temadagen stiller vi skarpt på det særlige i at være ny leder i finanssektoren i en tid med usikkerhed. du vil gå fra dagen med større klarhed over, hvem du er som leder, og hvad du kan gøre for at styrke dit ledelsesrum. du vil blive præ-senteret for konkrete ledelsesværktøjer, cases, inspiration, og så vil der være mulighed for at diskutere, udveksle erfaringer og netværke med andre ledere i samme situation som dig.

22. oktober – Århus12. november - København

rEtorik og motivation for lEdErEdu kender det godt. du har gennemgået mål, nøgletal og handlingsplaner i tyve punkter med powerpoint og hele pivtø-jet. de stillede ingen spørgsmål. alligevel sker der noget andet, end det du ønsker.på temadagen får du redskaber til at skabe resultater gennem motivation og arbejdsglæde. du styrker din personlige gen-nemslagskraft og lærer at formidle budskaber, så de bliver taget alvorligt og husket.

29. oktober – Børkop31. oktober – København5. november – Ålborg6. november - København14. november – Århus


det juridiske

hjørNe

Uhmmm – duften af baby, synet af de bittesmå

fødder, hvor huden krøller lidt i svangen, lyden af de

små knirk fra babyen, der sover den sødeste søvn.

Babyer er dejlige, synes de fleste, og der skal være

fred og ro til at passe og pleje dem i deres første tid.

Men hvad går man egentlig glip af, mens man tuller

rundt derhjemme med baby, bleer og gylp? Og er

det ret og rimeligt, at man ”bliver glemt“, fordi man

ikke er på arbejde i en periode?

Nej, siger Højesteret. I hvert fald ikke, hvis bar-

slen betyder, at man ikke bliver indbudt til MUS-

samtale og lønforhandling samtidig med sine kolle-

ger.

Højesteret har for nylig taget stilling til dette i en

sag om en kvindelig indkøbsassistent, som ikke blev

indkaldt til den årlige MUS- og lønsamtale, som blev

afholdt med kollegerne, mens hun var på barsel. Da

hun kom tilbage efter endt barsel, fik hun på den

efterfølgende MUS- og lønsamtale en lønforhøjelse

på 700 kroner. Kvinden var utilfreds med lønstig-

ningen, da den var lavere end andres. 14 dage efter

hun havde beklaget sig, blev hun opsagt på grund af

samarbejdsvanskeligheder.

Det fik kvinden til at rette henvendelse til sin

fagforening, som anlagde sag mod arbejdsgiveren.

Der var tre spørgsmål i sagen, som Højesteret

skulle tage stilling til.

den manglende lønstigningDet første var, om arbejdsgiveren havde forskelsbe-

handlet kvinden i strid med ligelønsloven ved ikke at

indkalde hende til MUS- og lønsamtale og dermed

ikke give hende en lønstigning, som de fleste af

hendes kolleger fik.

Det fremgår af ligelønsloven, at mænd og kvin-

der skal have samme løn – og lønvilkår – for samme

arbejde. Bevisbyrden er delt, forstået sådan, at hvis

en lønmodtager mener, at arbejdsgiveren ikke

efterlever dette, skal lønmodtageren vise, at der er

en formodning om, at der finder forskelsbehandling

sted. Hvis lønmodtageren kan det, skal arbejdsgive-

ren bevise, at alle behandles lige.

I sagen var der altså krav om, at kvinden kunne

løfte en del af bevisbyrden ved at påvise faktiske

omstændigheder, der kunne skabe en formodning

om forskelsbehandling. Det mente Højesteret at

kvinden kunne, da det var dokumenteret, at stør-

stedelen af hendes kolleger fik lønforhøjelse til deres

lønsamtaler, der blev holdt under hendes barsel.

Derefter skulle arbejdsgiveren bevise, at den

manglende lønforhandling ikke havde rod i kvindens

barsel. Det kunne arbejdsgiveren ifølge Højesterets

afgørelse ikke, og dermed afgjorde Højesteret, at

arbejdsgiveren skulle efterregulere kvindens løn, da

arbejdsgiveren havde overtrådt ligelønslovens regler.

godtgørelse for opsigelsenDet andet spørgsmål, Højesteret tog stilling til, var,

om kvinden havde krav på godtgørelse, fordi hun

var blevet opsagt.

Der findes en særlig bestemmelse i ligelønsloven,

som skal beskytte medarbejdere, der kræver lige-

løn, mod at blive opsagt, netop fordi de har krævet

dette. Det giver god mening, da man jo nødig skal

frygte at miste sit arbejde, fordi man stiller krav om

ens behandling. Hvis man bliver opsagt inden for et

år, efter at man har krævet ligeløn, væltes bevisbyr-

den over på arbejdsgiveren, som skal bevise, at

opsigelsen ikke er begrundet i ligelønskravet.

I sagen var spørgsmålet, om kvindens protest

mod lønstigningen, som var lavere end andre kolle-

gers, kunne anses for at være et egentligt krav om

ligeløn. Kvinden havde blandt andet skrevet til sin

chef, at hun var skuffet over lønstigningen, og at

hun mente, at hun ikke var indstillet til en større løn-

stigning på grund af sin afholdte barsel. Selvom hun

ikke udtrykkeligt havde rejst krav om ligeløn, fandt

Højesteret, at hendes protest var et krav om ligeløn.

Da der således var rejst krav om ligeløn, og kvin-

den blev opsagt umiddelbart derefter, skulle

arbejdsgiveren bevise, at opsigelsen ikke skyldtes

kravet om ligeløn. Opsigelsen var begrundet i sam-

arbejdsvanskeligheder, men arbejdsgiveren kunne

ikke bevise disse og blev derfor dømt også for dette.

Højesteret fastsatte godtgørelsen for opsigelsen til

seks måneders løn.

ligebehandlingslovenDet tredje spørgsmål i sagen var, om det var i strid

med ligebehandlingsloven, at kvinden ikke havde

fået tilbudt en lønsamtale ligesom sine kolleger,

fordi hun var på barsel.

Det følger af ligebehandlingsloven, at mænd og

Skriv til redaktionen: Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job.

Skriv til redaktionen: [email protected] eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

ude aF øje – ude aF sind

Af Rikke Agervig Helles, juridisk koordinator Illustration: Morten Voigt

Annonce


?? Adoption i udlandet Min mand og jeg skal adoptere et barn fra Etiopien, og vi skal selv hente vores barn i Etiopien. Hvordan er vi stillet med hensyn til frihed, løn og dagpenge i denne periode?

Venlig hilsenRikke Nielsen

svar

Adoptanter, der skal til udlandet for at hente deres barn, har mulighed for fravær med barselsdagpenge i op til fire uger før modtagelsen af barnet. Opholdet i udlandet kan forlæn-ges med op til fire uger, hvis det skyldes grunde, der ikke kan tilregnes adoptanterne. Altså maksimalt otte uger. Begge forældre har ret til fravær med barselsdagpenge under opholdet. Hovedregelen for ret til barselsdagpenge er betinget af, at man opfylder et beskæftigelseskrav om at have været tilknyttet arbejdsmarkedet i mindst 13 uger før fraværet og i den periode have arbejdet i mindst 120 timer.Barselsdagpenge kan ydes til og med den dag, hvor de for-melle betingelser er opfyldt for at tage barnet ud af landet.

Det er en betingelse for ret til fravær, at adoptionen er for-midlet af en godkendt organisation. Efter overenskomsten er der ret til orlov med løn i denne dagpengeberettigede periode. I kan læse mere om rettighederne ved adoption – både før og efter modtagelsen af jeres barn – på Finansforbundets hjemmeside. I skal se under ”genveje til”, hvor der står om barsel og adoption. Yderligere spørgsmål kan rettes til Finansforbundets social-rådgivere.

Hav en god orlov.

Venlig hilsenBente Knudsbølsocialrådgiver

Det er fOrskeLsBehanDLing ikke at inDkaLDe

BarsLenDe kvinDer Og mænD tiL Den årLige

mus- Og Løn-samtaLe, Bare fOrDi De er på BarseL“

kvinder skal behandles lige, for så vidt angår

arbejdsvilkår. Det betyder blandt andet, at

der ikke må være forskel på mænd og kvinder

i forhold til lønsamtaler. Højesteret afgjorde,

at manglende indkaldelse til lønsamtale under

barsel var en forskelsbehandling i strid med

ligebehandlingsloven, og fastsatte en godt-

gørelse for dette på 10.000 kroner.

Dommen er vigtig, da den er udtryk for, at

forpligtelsen til at behandle mænd og kvinder

lige i forhold til løn er meget vidtgående. Der-

udover fastslår den, at det er forskelsbehand-

ling ikke at indkalde barslende kvinder og

mænd til den årlige MUS- og lønsamtale, bare

fordi de er på barsel.

Dommen fastslår arbejdsgiverens forplig-

telse til at indbyde til samtalen, men den bars-

lende kan naturligvis svare, at han eller hun

gerne til vente, til barslen er slut, hvis det pas-

ser bedre.

vores råd:Hvis man som barslende medlem oplever, at

kollegerne indkaldes til MUS- og lønsamtale,

mens ens egen postkasse og indbakke er

gabende tom for indbydelser, skal man kon-

takte sin tillidsmand, kreds eller Finansforbun-

dets sekretariat, så det kan blive afklaret, om

man er blevet glemt. n

46 Finans august 2012 Finans august 2012 47

seniorgruppe region nordjylland

sensommertur til lille VildmoseTuren går til naturområdet Lille Vildmose, hvor vi skal op-leve Centret, biografen og med det gamle tørvetog ud i mosen. Der bliver serveret frokost i Cafe Soldug, og efter frokost er der bustur med guide ud i mosen til Toftesø og Portlandmosen. Vi slutter dagen med middag i Røverstuen i Rebild, hvorefter vi kører hjemad klokken 19. Egen kik-kert samt praktisk påklædning og solidt fodtøj kan med fordel medbringes.

Tid: 6. september. Sted: Bus 1: Kl. 7.45 Frederikshavn, rutebilstationen Kl. 8.10 Hjørring, banegården Kl. 8.35 Brønderslev, Q8-tanken Kl. 8.50 Buslommen, Vestbjerg Kl. 9.10 Svenstrup, dyrehospitalet Kl. 9.20 Shell, Støvring Kl. 10.00 Lille Vildmose Bus 2: Kl. 8.05 Rutebilstationen, Fjerritslev Kl. 8.50 Aabybro, p-plads, hovedvejen ved

Hotel Søparken Kl. 9.10 Nørresundby, Sønderport Kl. 9.20 Aalborg, Kunsten, Kong Chr. Allé Kl. 10.00 Lille Vildmose Bus 3: Kl. 7.15 Thisted, pølsevognen Kl. 7.45 Nykøbing Mors, rutebilstationen ved

havnen Kl. 9.00 Hobro Rutebilstation Kl. 9.20 Hadsund Rutebilstation Kl. 10.00 Lille VildmosePris: 125 kroner per medlem.Kontonr: 9002-456 54 45192. Husk at oplyse navn og opsamlingssted ved

indbetalingen.Frist: 21. august.

Tilmelding: Ved indbetaling til konto eller ved fremsendel-se af check.E-mail: [email protected]ærkninger: Betaling ved check sendes til Vinni Hansen, Sorthøj 157, 9000 Aalborg.Eventuelt afbud kan ske til Vinni Hansen, telefon 29 82 31 45.

netVærk nordjylland

netværk århus/Midtjylland Gram Slot har været igennem en gennemgribende restau-rering og fremstår i dag som en alsidig virksomhed med blandt andet kulturaktiviteter og et stort, moderne øko-logisk landbrug. Vi får en rundvisning af direktør Svend Brodersen. Vi mødes i de pragtfulde omgivelser ved slot-tet klokken 10, hvor vi får vores kaffe. Rundvisningen starter klokken 11, og vi slutter med frokost klokken 13.

Tid: 30. august klokken 10.Sted: Gram Slot, Slotsvej 51, 6510 Gram. Pris: Medlem: 150 kroner. Ledsager: 350 kroner.Kontonr: 6266 790 293, registreringsnummer 2430,

Nordea.Frist: 19. august.

Tilmelding til: Jens Peter Juhl, Midtfenner 11, 6760 Ribe, e-mail: [email protected].

seniorgruppe region syddanMark – fyn

efterårsmøde på fangel kroVi starter med kaffe og kringle. Derefter får vi besøg af foredragsholder Niels Ole Frederiksen, der over emnet ”Rytterkongen Christian den 10. – skurk eller helt”? på sin lune og underfundige facon vil berette om de mange my-ter og legender, der knytter sig til kongen. Christian den 10. var konge i en dramatisk tid, blandt andet 1. verdens-krig, påskekrisen 1920 og ikke mindst den fem år lange tyske besættelse. Det bliver vi måske alt sammen meget klogere på. Vi glæder os til et par spændende timer. Cirka klokken 12.30 middag med 1 glas vin/øl/vand.

Tid: 5. september klokken 9.45.Sted: Fangel Kro, Fangelvej 55, Odense S.Pris: Medlem: 100 kroner – ledsager

(fælles bopæl): 285 kroner.Kontonr: Beløbet indsættes på konto 2376 –

5495887725 i Nordea, med angivelse af det ved tilmeldingen oplyste nummer.

Frist: 24. august.

Tilmelding til: Lis Larsen, 66 16 14 13 – Poul Andresen, 65 94 26 44 – J.E. Jørgensen, 66 16 44 84 – Synnøve Andersen, 62 61 81 13 – Carl Ove Olsen, 66 11 81 58 – Georg Juel, 22 11 78 25.E-mail: [email protected].

arrangementerne fra netværksgrupperne er for ledige i det pågældende område, hvis ikke der står andet i annonceteksten. læs mere om seniorgrupperne på:finansforbundet.dk/seniorer.

lediGe oG seniorer

seniorgruppe region Midtjylland –

Viborg/skiVe

kommende arrangementerTorsdag 4. oktober: Sort sol – fugletur til marsken.Onsdag 21. november: Julefrokost/bankospil – Hjarbæk Kro – selvtransport.Søndag 9. december-onsdag 12. december: Juletur til Berlin.Prima hotel på Ku’dam/halvpension/udflugter inklusive. Pris: 2.000 kroner, depositum 500 kroner indbetales se-nest 15. september på konto 9255 – 0759 777 026.Detaljeret dagsprogram kan rekvireres på [email protected].

Arrangementerne vil blive annonceret særskilt i kommen-de numre af Finans. Alle arrangementer er med ledsager og udgår fra Thisted.

seniorgruppe region sjælland

efterårstur til jægerspris slotTuren går til Jægerspris Slot, hvor der vil være rundvis-ning. Efter rundvisningen bliver der lejlighed til en tur i parken. Derefter kører vi til Gerlev Kro, hvor vi får lidt at spise og slutter af med kaffe med mere. Hjemkomst cirka klokken 18.00.

Tid: 13. september. Sted: Solrød Station klokken 8.45, Hyrdehøj, Roskil-

de klokken 9.15.Pris: Ledsager 400 kroner, ledsagere er velkommen

i det omfang, der er plads.Kontonr: 3191-3191551273.Frist: 29. august.

Tilmelding til: Birgit Cady Larsen, Irishaven 2, 4070 Kirke Hyllinge, e-mail: [email protected]ærkninger: Husk ved tilmelding at opgive navn, adresse, telefonnummer samt medlemsnummer og på-stigningssted.

seniorgruppe region sjælland

Cirkusrevyen 2012Forestillingen er klokken 18, og vi spiser en tapasmenu i restaurant La Casa klokken 16.

Tid: 25. august.Sted: Opsamling ved følgende steder: Nykøbing F., Cementen klokken 11.20 Nørre Alslev, af-/tilkørsel 43 klokken 11.35 Stensved, af-/tilkørsel 41 klokken 11.50 Rønnede, af-/tilkørsel 37 den store p-plads

klokken 12.20Pris: 350 kroner for medlemmer og 450 kroner for

ledsagere. Kontonr: 3348 3348412329.Frist: 11. august.

Tilmelding til: [email protected]

46 Finans august 2012 Finans august 2012 47

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.

Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn: Medlemsnr.:

Adresse:

Postnr./By:

Telefon: Antal deltagere: Stiger på i:

jeg tilMelder Mig arrangeMentet:

seniorgruppen region syddanmark - ribeBesøg på Gram Slot, 30. august

seniorgruppen region nordjyllandSensommertur til Lille Vildmose, 6. september

seniorgruppen region sjælland Efterårstur til Jægerspris Slot, 13. september

seniorgruppen region sjælland Cirkusrevyen 2012, 25. august

seniorgruppen region syddanmark - vejle Sensommerudflugt til Karup, 6. september

seniorgruppe region syddanmark - sønderjyllandBesøg hos Hans A. Petersens Teglværk og Nydambåden, 11. september

seniorgruppen region hovedstaden – bornholm Sensommertur, 29. august

47

seniorgruppe region syddanMark – Vejle

sensommerudflugt til karupDet er lykkedes at få en aftale med Flyvestation Karup om en guidet rundvisning på flyvestationens område. Vi skal blandt andet se hundetræningscentret, flyvevåbnets red-ningseskadrille samt brand- og redningstjeneste, derefter frokost i Propellen (messen). Da det er en forsvars- og redningsstation, vi besøger, kan ændringer forekomme. Formiddagskaffe med rundstykker i bussen. Eftermid-dagskaffe på hjemturen.

Tid: 6. september.Sted: Busopsamling følgende steder: Kl. 7.00 Rutebilstationen, Kolding Kl. 7.30 Banegården, Fredericia Kl. 8.00 Borgvold, Vejle Kl. 8.30 Rutebilstationen, HorsensPris: 100 kroner for medlemmer, 400 kroner for

ledsagere.Kontonr: 9402 4800340373.Frist: 24. august.

Tilmelding til: Lissy Hansen, Bøgballevej 111, 7171 Uldum, e-mail: [email protected].

Bemærkninger: Da der er begrænset antal deltagere, er der på telefontilmelding 15. august klokken 10-12 på te-lefonnummer 75 89 31 54. Navn og adresse skal oplyses ved tilmelding, da det kræves for adgang til flyvepladsen.

seniorgruppe: region syddanMark

– sønderjylland

besøg hos Hans a. petersens teglværk og nydambådenVi besøger Hans A. Petersens Teglværk, som har specia-liseret sig i specialsten og har lavet sten til Tivolis Hoved-indgang, Skuespilhuset, Den Sorte Diamant, A. P. Møller Skolen Slesvig og mange flere. Hvis vejret tillader det, får vi frokost i det fri, og derefter skal vi se den nye Nydam-båd, som søsættes i august 2013

Tid: 11. september kl. 10Sted: Kør selv arrangement. Vi mødes kl. 10 hos

H.A. Petersens Teglværk, Nybølnorvej 14 6310 Broager. Kør til Nybøl, drej af mod Bro-ager i rundkørslen, og fortsæt cirka 2 km og drej mod Nybølnor.

Pris: 50 kr. pr. deltagerFrist: 6. september

Tilmelding til: Chr. Kronika tlf. 74 44 21 02 E-mail: [email protected]

seniorgruppe: region HoVedstaden

– bornHolM

sensommertur Tur til radarstationen i Segen, hvor vi får lejlighed til at se stationen og få indblik i historien. Vi starter kl. 12.30 med "skovfrokost" inkl. to genstande og kaffe. Efter et par hyggelige timer begiver vi os til radarstationen, Segenvej 31, Årsballe, 3700 Rønne, hvor vi skal være kl. 15. Vi håber på en udbytterig dag.

Tid: 29. august kl. 12.30Sted: Christianshøjkroen, Segenvej 48, 3720 Åkirkeby. Pris: Medlemmer gratis, ledsager 250 kr. Kontonr: 0650 - 437084 119 104 Frist: 23. august

Tilmelding til: Leif Petersen, pt. Baunevænge 1, Pedersker, 3720 Åkirkeby, Tlf. 30 42 90 54, evt. 29 78 25 11. E-mail: [email protected]ærkninger: Begrænset antal tilmeldinger 25-28.

48 Finans juni 2012

Det seneste år har 28 håndplukkede specialister i

Danske Bank gennemgået et særligt talentprogram,

der på en gang skal gøre dem dygtigere og aner-

kende deres arbejde.

”Det at være specialist i Danske Bank er præcis

lige så værdifuldt som at være leder med 200 mand

under sig. Vi er i et komplekst marked, hvor vi har

brug for at have de bedste folk om bord. Derfor vil

vi gerne tiltrække og fastholde de dygtigste medar-

bejdere. Talentprogrammet er et skridt på vejen

imod at anerkende specialistens rolle, som er lige så

vigtig som lederens, der engang var den eneste rig-

tige karrieremulighed i branchen“, siger HR-direktør

Helle Havgaard.

Anerkendelse af specialisten på lige fod med

lederen er ikke noget, der sker fra den ene dag til

den anden.

”Det handler ikke bare om at uddanne en særlig

gruppe medarbejdere. Vi justerer også titelstruk-

turen for at skabe anerkendelsen. Det betyder

blandt andet, at specialister nu kan få en direktør-

titel på visitkortet“.

De medarbejdere, der blev udvalgt til at tage del

i første runde af programmet, har vidt forskellige

faglige baggrunde. Men fælles for dem er, at de alle

hver især har et særligt talent ud fra Danske Banks

egen definition.

”De har alle leveret eminente resultater, de har et

stort potentiale og er villige til at tage ansvar for

mere komplekse opgaver. De har samtidig gode

sociale færdigheder, hvilket er helt grundlæggende,

for det kan ikke nytte noget, at du er en fantastisk

analytiker, hvis du ikke har evnen til at arbejde på

tværs af fag, forretningsområder og landegrænser.

På den måde er det her ikke en talentkonkurrence

– det handler alt sammen om, at vi i sidste ende skal

kunne levere bedre resultater for kunderne”, siger

Helle Havgaard.

sværere at finde den rette specialist end lederProfessor Henrik Holt Larsen, CBS, udkommer her i

august med bogen Talent Management. Han mener,

at sektorens fokus på specialistkarrieren primært

skyldes erkendelse af, at det er utilstrækkeligt kun

at beskæftige sig med karriereudvikling for ledere.

”Derved har man nemlig gjort de 80 procent af

medarbejderne til et B-hold, hvilket i sig selv er

frustrerende for specialisterne, men også meget

uhensigtsmæssigt, idet virksomheden er massivt

afhængig af dem“, siger han.

”De fleste brancher har været ret tonedøve på

dette punkt. Vi er fascineret af den ledelsesmæs-

sige rulletrappe. Det er finere at være leder end

noget andet, der har været prestige forbundet med

både at deltage i og være tilrettelægger af ledelses-

mæssig karriereudvikling, og der har ikke været en

erkendelse af den betydning, som specialister har“,

Finansjob

specialisten er i høj KurS


Vi har nogle gode tilbud, der kan hjælpe dig i dit arbejde med at finde drømmejobbet, den rigtige uddannelse eller en spændende karrierevej.

Ring eller skriv til Susanne Skov på 3266 1455 [email protected] og reservér tid til en samtale med en af vores konsulenter.

ww

w.fin

an

Sjob

.dk

– dit

job

og

ka

RR

ieR

ec

en

te

R

eR du på Rette SpoR?

forklarer Holt Larsen, der også mener, at

udviklingen hænger sammen med, at det fak-

tisk kan være sværere at finde de rette specia-

lister end de rette ledere, og at virksomheden

er meget sårbar, hvis en specialist med unik

kompetence af stor strategisk betydning forla-

der virksomheden.

Han tror, at der vil komme stor anerken-

delse af specialisterne i fremtiden.

”Vi ser nu flere eksempler på karrierepro-

grammer, hvor man på samme tid udvikler

ledere sammen med grupper af specialister.

Hvori disse specialistgrupper består, vil variere

med branchens behov.

I en finansiel virksomhed vil det typisk være

den fagprofessionelle specialist og den guds-

benådede kunderådgiver“.

vi søger tryghed gennem kompetencerDet er ikke tilfældigt, at vi pludselig dyrker og

anerkender specialisternes arbejde. Det mener

trendforsker Stine Brahm Lauritsen, fra CPH-

london, der fra sin base i England rådgiver virk-

somheder om danske og internationale livstil-

strends.

”Danmark tilpasser sig den internationale

scene. Hvis vi skal begå os her, er vi nødt til at

være meget skarpe på, hvad vi tilbyder, for

overalt i verden søger kunderne tryghed igen-

nem kompetencer. Det gælder både den

enkelte forbruger, og når kunden er en stor

koncern – alle vil behandles af de bedste spe-

cialister, som har en reel, dybdegående viden.

Den trend er affødt af, at vi lige nu føler afmagt

over for mange ydre faktorer, som skaber

rammerne for vores liv. Når det sker, søger vi

de kompetente hænder“.

“Samtidig er der ved at ske et væsentligt

skift i vores syn på prestige, som bevæger sig

mere fra udelukkende at være et monetært

begreb til også at omfatte viden. Hvor vi før så

mere traditionelt på karriereposter og status-

symboler, er vi nu mere nuancerede. Vi aner-

kender i højere grad, at viden og sociale kom-

petencer er attråværdige på lige fod med dyre

biler og boliger“, forklarer hun og tilføjer, at vi

samtidig lever i en tid, hvor vores individuelle

”uniqueness“ er i høj kurs.

”Denne trend reflekteres også i vores valg

af karriere – og hermed i specialistrollen. Det

bliver en prestigesag at kunne stå frem og

være specialist – ja, endda et magtfænomen

på lige fod med at være leder“. /HAnnE HAU-ERSLEV

danske banks talentproGram Deltagerne har vidt forskellige faglige bag-grunde som eksempelvis jura, it, kommu-nikation, økonomi og rådgivning. Den gen-nemsnitlige erhvervserfaring er 12 år. Aldersfordelingen er mellem 32 og 47 år. Gennemsnitsalde-ren er 37 år, og fordelingen mellem kønne-ne er lige. Første hold er netop afsluttet, og andet hold er ved at blive udvalgt. Specialisterne vælges efter kriterier som performance, samarbejdsevner og motivation.

iFølge henrik holt lar-

sen, proFessor på cbs,

har sektoren erkendt,

at det er utilstrække-

ligt kun at beskæFtige

sig med karriereudvik-

ling For ledere.


XXXXXXXX XXXXXXXX

Finansjob

Over 100 studerende – heriblandt mange finansøkonomer – fik onsdag den 23.

maj på University College Nordjylland (UCN) i Aalborg værdifulde input om deres

fremtidige karriere af erhvervskvinden og foredragsholderen Soulaima Gourani.

Ifølge studieleder Charlotte Koldsø fra UCN indgød Soulaima Gourani de unge

tiltrængt optimisme og mod på deres fremtidige karriere, selv om jobudsigterne

lige nu ikke er de bedste.

”En af hendes vigtige pointer er, at udviklingen går så hurtigt i dag, at det

ikke længere nødvendigvis er en kvalifikation at have 15 års erhvervserfaring,

og det er jo et budskab, som går rent ind hos de unge. Hun indskærpede også, at

man som studerende skal sige til sig selv: Hvilket job vil jeg gerne ud og skabe, i

stedet for – hvilket job vil jeg gerne have. Det er også noget, som de finans-

økonomstuderende tog til sig“, fortæller Charlotte Koldsø.

Bag arrangementet stod Finansforbundet og FTF-A, der begge ser det som

en af deres fornemste opgaver at hjælpe medlemmerne til at lykkes i arbejds-

livet. Om aftenen gentog man succesen fra eftermiddagen, da der ligeledes på

UCN blev afholdt et karrierearrangement for alle uddannede medlemmer af

Finansforbundet, hvor Soulaima Gourani holdt foredrag om kunsten at netvær-

ke. Her deltog også over 100 medarbejdere fra sektoren. /CJO

Flere end hver 12. dan-

sker arbejder ekstra, og

det er primært mænd

med mellemlange og lan-

ge uddannelser, der har

ekstra arbejde, viser nye

tal fra Eurostat fra 2011.

Folk med lange uddannel-

ser bijobber ofte med

foredrag, skribentvirk-

somhed eller ekspertvi-

den, mens folk med mel-

lemlange uddannelser ty-

pisk har en særlig evne

eller en særlig mulighed

for at bijobbe.

Ledigheden blandt Finansfor-

bundets medlemmer steg i juni

til 2,7 procent – svarende til

1.173 fuldtidsledige – og det

er den højeste ledighedspro-

cent i mere end seks år.

I maj var ledighedsprocenten

2,6, hvilket også er en stigning

på 0,1 procentpoint i forhold til

måneden før. I de foregående

12 måneder – fra april 2011 til

2012 – har ledigheden ligget

stabilt på mellem 2,2 og 2,5

procent, viser statistikken, som

kan ses på FTF-A’s hjemmeside

Ftf-a.dk.

Flere end halvdelen af de 25.220 med-

lemmer af Finansforbundet, der har be-

talt eller betaler efterlønsbidrag, ser ud til

at fortsætte i efterlønsordningen. Den

11. juni havde 9.424 medlemmer sva-

rende til 37,4 procent meldt sig ud af ef-

terlønsordningen og har nu fået deres in-

destående udbetalt skattefrit.

Det viser tal fra FTF-A, der er a-kasse

for Finansforbundets medlemmer. I alt

har FTF-A udbetalt 1.195.000.000 kro-

ner (knap 1,2 milliard) siden 1. april til

29.304 medlemmer af a-kassen. Det

svarer til 37,6 procent af dem, der har

haft mulighed for at få pengene udbetalt,

og tallet for Finansforbundets medlem-

mer er altså meget tæt på gennemsnit-

tet. FTF-A forventer kun, at tallet vil stige

svagt frem mod 1. oktober 2012, hvor

fristen for skattefri udbetaling udløber.

Finansforbundets formand, Kent Pe-

tersen, har forståelse for, at mange fort-

sat vælger at blive i efterlønsordningen.

”Det kan være et svært valg for den

enkelte at træffe, da der både kan være

gode argumenter for at få sine penge ud-

betalt her og nu og for at blive i ordnin-

gen. Når forholdsvis mange holder fast i

efterlønnen, er det et udtryk for, at ef-

terlønnen trods forringelserne fortsat gi-

ver en ekstra tryghed på et usikkert ar-

bejdsmarked“, siger han til Nyhedsbrevet

Finans.

Som udgangspunkt anbefaler FTF-A

medlemmerne at blive i efterlønsordnin-

gen, fordi den fortsat indeholder en ræk-

ke goder. Men den er ikke lige attraktiv

for alle, og her spiller alderen ind. FTF-A

har derfor opdelt sine anbefalinger til

medlemmerne i fire grupper efter alder.

De fire grupper er: Over 58 år, 56-58 år,

49-55 år og 48 år eller yngre.

læs mere om eFterløn på FtF-a.dk./ cjo

karrierearrangement trak fulde huse

hver Over 9.000 har fået deres efterløn udbetalt

Foto: UC

N

dansker har et ekstra

job

rekordhøj lediGhed

For tiden søger vi: • Fondsspecialist • Kundemedarbejder

Vi får fl ere og fl ere kunder.

Derfor har vi brug for nye

medarbejdere

Arbejdernes Landsbank er en bank med en stærk økonomi og en sund indstilling til penge. Vores stærke tro på bæredygtig vækst har skabt en solid kassebeholdning, som vi gerne investerer i dygtige og ambitiøse medarbejdere, der kan skabe værdi for såvel bank som kunder.

Se om vi har et godt job til dig på al-job.dk

230x297_Employer_Branding.indd 1 06/07/12 12.58

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028

ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

VERDEN STÅR ÅBEN MED EN PENSION,DER RÆKKER TIL MERE

Drømme bliver bare sjovere, når man har råd til at udleve dem.

Fusionen mellem FSP Pension og AP Pension giver alle kunder lavere

omkostninger. Så kan du spare ekstra op, så din økonomi kan bære dine

ønsker til fremtiden.

Få råd til mere i det nye AP Pension - så er der plads til at drømme videre.

Læs mere om dine fordele på www.fsp.dk og www.appension.dk

FUSIONEN MELLEM FSP PENSION OG AP PENSION GIVER DIG RÅD TIL MERE

Documents

Magasinet Finans nr. 7/2012