Mad- og måltidsvaner hos børn

Mad- og måltidsvaner hos børn Josefineke Hartvig

Modul 11: 3-ugers opgave VIA 09LFS: ES8572

Mandag den 27.08.12 Vejleder: Astrid Lauridsen

2

Indholdsfortegnelse

Indledning ............................................................................................................................................ 3

Problemformulering ......................................................................................................................... 3

Struktur og afgrænsning ....................................................................................................................... 4

Begrebsafklaring .............................................................................................................................. 4

Ordforklaring ................................................................................................................................... 5

Metode og valg af studier ..................................................................................................................... 5

Metateoriplan ....................................................................................................................................... 6

Baggrund .............................................................................................................................................. 6

Teori ..................................................................................................................................................... 7

Mad og måltider – samfundsvidenskabelige perspektiver ............................................................... 7

Mad og måltider - naturvidenskabelige perspektiver ....................................................................... 9

Mad og måltider – pædagogiske perspektiver .............................................................................. 10

Gennemgang af studier ...................................................................................................................... 11

School Gardens: An Experiential Learning Approach for a Nutrition Education Program to

Increase Fruit and Vegetable Knowledge, Preference, and Consumption among Second-grade

Students (Parmer, S.M., Salisbury-Glennon, J., Shannon, D., & Struempler, B., 2009) ............... 11

Exposure to a Comprehensive School Intervention Increases Vegetable Consumption (Wang et al,

2009) .............................................................................................................................................. 12

Can a Community-based Intervention Improve the Home Food Environment? Parental

Perspectives of the Influence of the Delicious and Nutritious Garden (Heim et al, 2011) ............ 13

The Impact of Nutrition education with and without a school garden on knowledge, vegetable

intake and preferences and quality of school life among primary-school students (Morgan et al,

2010) .............................................................................................................................................. 14

Garden-based Nutrition Education Affects Fruit and Vegetable Consumption in Sixth-Grade

Adolescents (McAleese, J.D., Rankin, L.L., Fada, R.D., 2007) .................................................... 14

Exposure to Multiple Components of a Garden-Based Intervention for Middle School Student

Increases Fruit and Vegetable Consumption (Evans et al) ............................................................. 15

Studiernes metodiske kvalitet ............................................................................................................ 16

Diskussion .......................................................................................................................................... 17

Konklusion ......................................................................................................................................... 18

Praksisrelaterede overvejelser/Perspektivering .................................................................................. 19

Litteraturliste ...................................................................................................................................... 21

Bilag ................................................................................................................................................... 23




3

Indledning

Forrige sommer var jeg ansvarlig instruktør på en etnisk madskole i Viby, hvor jeg formidlede

ernæring og sundhed til børn mellem 6 og 12 år, blandt andet ved at tilberede og spise de fleste af

dagens måltider sammen med dem i 4 dage. Børnenes tilgang og holdning til meget af maden

overraskede mig. Der var rigtig mange fødevarer som de enten ikke kendte, ikke havde smagt, ikke

kunne lide, osv. Jeg kommer selv ud af en madglad og -interesseret familie og syntes det var

skræmmende at de havde, hvad der fra min forforståelse og udgangspunkt, var nogle rigtige dårlige

madvaner. Det er ikke usandsynligt at dette hænger sammen med det faktum at skolen ligger i et

område som betegnes som socialt belastet, men jeg er alligevel af den holdning at man godt kan

have sunde vaner og om end blot nysgerrighed over for mad, på trods af og på tværs af forskellige

sociale grupper.

Jeg reflekterede noget tid over denne problemstilling, hvilket udviklede sig til ideer til at influere

børns madvaner i en positiv retning. Foruden det forløb som madskolen tilbyder, skal der muligvis

en længere og mere omfattende intervention til, for at have en større eller længerevarende

indvirkning. Et mere utraditionelt klasseværelse hvor man kan præge børns vaner uden at skulle

pege fingre, ville for mig at se være en optimal setting at lære i. Desuden falder det mig naturligt, at

viden om råvarer og deres oprindelse, og desuden generel sundhedsviden, skal være en hel naturlig

del af børns opvækst. Det er min antagelse at vores mad- måltidsvaner dannes når vi er børn og at

de kan være afgørende for vores livsstil og holdning til mad som voksen. Med disse tanker i

baghovedet gik jeg i gang med at arbejde på HAVEN (se bilag 1). HAVEN giver mulighed for at

formidle ernæring og sundhed under trygge rammer, hvor læring indgår som leg og learning-by-

doing. Jeg mangler dog at kunne dokumentere baggrunden for projektet - min hypotese er nemlig at

deltagelse i diverse aktiviteter i HAVEN vil være med til at danne sunde mad- og måltidsvaner hos

børn. Dette har ført mig videre til følgende spørgsmål som jeg ønsker at besvare.

Problemformulering

Hvordan kan haveaktiviteter være medvirkende faktorer til sunde mad- og måltidsvaner hos børn?




4

Herunder synes jeg at det er interessant at belyse følgende spørgsmål:

Hvilken social betydning har mad og måltider?

Hvornår dannes vores mad- og måltidsvaner?

Hvilken påvirkning har mad- og måltidsvaner senere i livet?

Hvilke faktorer påvirker læring hos børn?

Struktur og afgrænsning

For at tilstræbe at alle læsere har nogenlunde samme udgangspunkt, vil jeg starte med at forklare

nogle af de begreber der bruges i løbet af opgaven. Herefter følger også ordforklaringer, da nogle

fremmedord ikke kan oversættes direkte og derfor bruges som det oprindelige begreb i opgaven.

Efter metateoriplanen, bliver baggrunden for opgavens problemformulering nærmere forklaret, fra

et sundhedsproblematisk syn samt en opridsning af børns nuværende sundhedstilstand.

Efterfølgende vil jeg gennemgå relevant teori og dermed forsøge at besvare ovenstående

delspørgsmål. Efter en gennemgang af de udvalgte studier, vil jeg vurdere deres metodiske kvalitet,

og diskutere hvilke resultater man kan drage heraf.

Som udgangspunkt afgrænser jeg mig til børn i 6-12 års alderen, da jeg mener at det er denne

aldersgruppe der er interessant som målgruppe for HAVEN. Der er en lang række aktører der har

direkte eller indirekte indflydelse på børns mad- og måltidsvaner. På grund af opgavens begrænsede

omfang har jeg valgt at afgrænse mig fra flere forskellige faktorer. I forhold til målgruppen, ville det

være interessant at kigge på institutionsmad, da børn ofte indtager mange af dagens måltider i disse

rammer. Det er dog ikke muligt at afdække i denne omgang. Det samme gælder for kræsenhed, et

andet og relevant emne der kunne være interessant at kigge på, i forhold til indtaget af blandt andet

frugt og grønt. Sidst, vil jeg afgrænse mig fra at undersøge mad- og måltidsvaner afhængigt af køn.

Det er for denne opgave, mest relevant at se på mad- og måltidsvaner hos børn generelt og ikke hos

et specifikt køn, da HAVENs målgruppe omfatter både piger og drenge.

Begrebsafklaring

Mad- og måltidsvaner er ikke et begreb der findes en entydig definition af. I denne opgave vil jeg

bruge begrebet som en forklaring af menneskets lærte vaner omkring mad og det at indtage mad.

Herunder hører spiserutiner, spisemønstre, præference for, indtag af og adfærd over for mad.




5

Usunde mad- og måltidsvaner kan diskuteres vidt og bredt i en professionsrelevant sammenhæng.

Man dog med fordel forholde sig til de otte kostråd, hvorefter usunde mad- og måltidsvaner

omfatter følgende. 1. Uregelmæssigt måltidsmønster med måltider, der springes over, og hvor der

spises meget usund mad mellem måltider. 2. Et højt sukkerindtag fra blandt andet slik, sodavand og

saftevand. 3. Et højt indtag af mættet fedt blandt andet fra fede mejeriprodukter. 4. Et lavt indtag af

frugt og grønt. (Sundhedsstyrelsen, 2000)

Frugt og grønt (FG) vil som udgangspunkt omfatte alle typer frugt og grøntsager. De enkelte

studier har undersøgt forskellige slags frugt og grønt, men overordnet set vil jeg ikke afgrænse mig

fra enkelte typer.

Ordforklaring

Self-efficacy kan oversættes direkte til ’selv effekt’. I opgavens kontekst kan man give ordet den

betydning, at det er det selvværd et barn har i forhold til at indtage FG i diverse situationsbestemte

sammenhænge (for eksempel med en ven, derhjemme, på restaurant osv.). Jeg vil bruge det

engelske udtryk i denne opgave.

Hands-on og learning-by-doing er to ord som jeg vil tilegne samme betydning, nemlig fysiske

aktiviteter som sætter eventuelt teori i praksis og som indebærer at man udfører en aktivitet.

Metode og valg af studier

Opgavens problemstilling belyses ved hjælp af et litteraturstudie. Jeg har hovedsageligt søgt på

databasen PubMed og har fundet studier ved at søge på nøgleordene: food preferences, food

knowledge, food habits, dietary habits, meal habits, children, childhood, intake, schoolgardens,

gardens. Jeg har valgt at udelukke studier der falder uden for tidsperioden 2000-2012 samt studier

der har baseret deres undersøgelser på en stor ikke-kaukasisk population og hvor deltagerene er af

lav socioøkonomiske status. Dog har jeg inkluderet en enkelt studie, da jeg mener at man kan få en

generel ide om en sådan intervention også kan have effekt på denne gruppe. Der findes ikke mange

studier der har samme udgangspunkt. Nogle studier koncentrerer sig om et enkelt komponent

(skolehave), andre har medtaget flere komponenter. Derudover er det også forskelligt om studiet

udelukkende har fokuseret på indtaget af FG eller om de også har inddraget for eksempel adfærd,

viden og self-efficacy.




6

Metateoriplan

”Vores menneskesyn udtrykker vores grundlæggende forestillinger om, hvad det vil sige at være

menneske” (Hammerlin & Larsen, 2002, s. 17). Det humanistiske menneskesyn tager udgangspunkt

i, at ”menneskers handlinger og tanker er målrettede og formålsbevidste.” (Hammerlin & Larsen,

2002, s. 126) Som et rationelt menneske er vi i stand til at tage selvstændige beslutninger og forme

vores egen personlighed. Vi er et frit og unikt jeg – hvert individ er enestående. Vi er selv ansvarlige

for vores valg også i forhold til omverdenen og af dette forstår vi også at der kan være konsekvenser

ved vores valg. Humanismen bygger desuden på at der ikke er absolutte sandheder, hvilket

understreger at dette synspunkt afviger stærkt fra en naturvidenskabelig tradition. Mennesket

oplever og erfarer selv livet og verden og det er subjektivt for hvert enkelt individ hvordan de

oplever verden. Det humanistiske menneskesyn bliver ofte forbundet med det eksistentielle

synpunkt. Eksistentialismen lægger vægt på eksistensen – mennesket eksisterer, det er – det er frit

og kræver at kunne realisere sig selv. Individet er klar over sin egen eksistens. Mennesket bliver

formet af de omkringværende faktorer, som de personer man omgiver sig med, samfundet og dets

normer. Men det er dog i sidste ende stadig individets ansvar hvilke valg han eller hun foretager.

”Mennesket må selv stå frem i verden (eksistere) og finde sin egen bestemmelse.” (Hammerlin &

Larsen, 2002, s. 126) Både humanisme og eksistentialisme tager udgangspunkt i holisme,

fænomenologi og selvets autonomi. (Hammerlin & Larsen, 2002)

Jeg mener at individets omgivelser har stor, endda enorm, indflydelse på dets handlinger. Man skal

ikke underkende en vis form for magt der ligger i fællesskabet, da vi er meget sociale væsner.

Mange af vores beslutninger bliver truffet efter pres, inspiration eller råd fra omverdenen. På trods

af eventuel indflydelse fra andre steder i samfundet, mener jeg dog at man i sidste ende er

ansvarlige for ens individuelle valg.

Baggrund

Fedme er et stigende problem hos danskerne, heriblandt også børn, og især de sidste 10 år er

fedmeudviklingen gået hurtigt. Man ser problemerne starte tidligt i barndommen og flere og flere

står i kø til julemærkehjem og diverse andre tilbud. Årsagen bag denne fedme epidemi er ikke

entydig og skyldes et samspil af flere forskellige faktorer. Kost og motion er dog klart nogle af




7

hovedårsagerne; børn får rørt sig for lidt og indtager for mange kilojoules. Udover at spise for

meget, er det ofte også en kombination af det spiste der udgør problemet, blandt andet fed mad, for

meget sukker og for få grøntsager og frugt. (Fødevarestyrelsen, 2010)

Resultater fra den nationale kostundersøgelse Danskernes kostvaner, uddyber mere detaljeret hvad

og hvor meget de danske børn indtager. (DTU Fødevareinstituttet, 2010) Overordnet set, spiser børn

og unge for lidt frugt og grønt, fisk, groft brød og kartofler, samtidig med at de spiser for meget slik

og drikker for mange søde drikke i forhold til anbefalingerne. (Ibid.) I børns gennemsnitskost,

kommer 33 % af energien fra fedt, 53 % fra kulhydrat og 14 % fra protein. Indtaget af mættede

fedtsyrer og transfedtsyrer er 15 E % mod de anbefalede 10 E %. Over halvdelen af de 4-14-årige

indtager mere end de anbefalede 10 E % fra tilsat sukker. Indtaget af grøntsager ligger lavt. Børn

mellem 4-9 år spiser 122 gram grøntsager per dag, for de 10-17 årige er tallet 131 g/dag. Til

gengæld spiser de mere frugt, henholdsvis 260 g/dag og 274 g/dag. Konsekvenserne af en usund

kost samt gevinsterne ved indtaget af FG uddybes i teoriafsnittet.

Den fremtidige udfordring ligger i at få befolkningen til at følge de officielle otte kostråd, hvorved

kostens kvalitet ville forbedres væsentligt. Jeg er af den overbevisning at simpel viden om

kostrådene ikke er nok til at opnå dette, men at der skal mere konkrete tiltag til for at kunne ændre

adfærd og livsstil. Det er derfor ikke uden betydning, at der gøres en betydelig indsats hos

målgruppen.

Teori

Børns mad- og måltidsvaner påvirkes af en række faktorer, herunder madens tilgængelighed og

præsentation, børnenes smag og præferencer for sund mad, deres viden og handlekompetence,

praktiske færdigheder, de fysiske rammer omkring måltiderne samt det sociale miljø omkring

måltiderne. (Sundhedsstyrelsen, 2000) I det følgende vil jeg beskrive det sociologiske aspekt af mad

og måltider, ved at tage udgangspunkt i en forståelse for mad og måltider som et socialt og kulturelt

element. Dernæst vil jeg gennemgå litteratur med et mere videnskabeligt udgangspunkt, for at

redegøre for de konsekvenser usunde mad- og måltidsvaner kan have senere i livet. Til slut vil jeg

forklare de mere pædagogiske og adfærdsmæssige aspekter.

Mad og måltider – samfundsvidenskabelige perspektiver

Vores første bekendtskab med mad starter med modermælken i de spæde år og udvikles i løbet af




8

barndommen. (Holm 2012) Men allerede inden vi bliver født, begynder vi at udvikle vores smags-

og lugtesans. Under graviditeten kan vi som foster ’smage’ vores moders mad. Som nyfødte har vi

automatisk en forkærlighed for sød og fed smag, hvilket sikrer os at vi kan lide den søde og fede

modermælk. Sød og fed mad er ofte lig med hurtig energi og vores hjerne er derfor kodet til at

holde af disse smage. Sure og bitre smage er altså noget vi som børn skal lære at holde af. (Hausner,

2007) Et studie viser at vores smag kan præges via netop fostervand og modermælk og kan danne

naturlige præferencer for en smag, inden vi overhovedet er gamle nok til at spise den fysiske råvare.

(Hausner, 2007) Foruden at kunne præge vores madpræferencer, er der i en tidlig alder også andre

faktorer, der gør sig gældende for udviklingen af mad- og måltidsvaner. Allerede ved amningen

opstår der en tæt kropslig aktivitet som bliver forbundet med det at spise, som er med til at skabe

tryghed om måltidet også senere i livet. (Holm, 2012)

Trygheden er til stede i kraft af det fællesskab der opstår i familien. ”En familie er ikke en samling

af individer som opstår naturligt. Den konstrueres fra dag til dag gennem aktiviteter som det at spise

sammen” (DeVault 1991, s.39). Den fysiologiske nødvendighed det er at spise, er fælles for alle

mennesker og er med til at danne udgangspunktet for fællesskaber. Historisk set har ordet

fællesskab rødder i franske og engelske begreber som refererer til mad, og således knytter måltider

og fælleskaber sig også til hinanden. (Holm, 2012) Hele livet igennem er maden centrum for mange

store begivenheder og som oftest når man samles med familie, venner og andre, bliver der indtaget

et eller andet form for måltid. Den sociale betydning kan derfor være afgørende for vores mad- og

måltidsvaner. Idet at maden som oftest bliver indtaget sammen med andre, er det ikke noget der

bare skal overstås. Måltidet er altså ikke kun ernæring, men et forum hvor man kan styrke

fællesskabet, øve sine sociale kompetencer og udvikle personlige madpræferencer. ”Det fælles

måltid er derved af stor betydning for børns udvikling.” (Holm, 2012, s. 24) Det er i dette

fællesskab at vi har mod på at smage nye fødevarer – som er essentielt for dannelsen af vores mad-

og måltidsvaner. (Holm, 2012)

Måltidet repræsenterer familien som en social enhed og den mad der serveres, kan ses som ”en

materiel bærer af det fællesskab, som familien udgør.” (Holm, 2012, s. 24) Maden er altså et slags

udtryk for familien og kan derfor også skabe konfliktpunkter. Afviser barnet maden, afviser det

samtidig de sociale relationer maden repræsenterer. Derfor er det ikke uset, at den måltidsansvarlige

og den som hyppigst laver maden (ofte moderen), prioriterer at servere mad som børnene kan lide,




9

fremfor mad som ”de har godt af” (Ekström 1990, s.160). Her antages det at børnene ikke kan lide

for eksempel fisk og grøntsager. Man kunne forestille sig flere forskellige årsager hertil, for

eksempel at børnene ikke er blevet introduceret nok gange til fødevaren, men dette vil ikke blive

uddybet yderligere i denne opgave. Lige meget årsagen, kan det muligvis være med til at bremse

udviklingen af smagspræferencerne. Bliver barnet ikke introduceret (nok gange) for visse fødevarer

som for eksempel frugt og grønt, kan det medføre at det ikke får et naturligt forhold til disse og

dermed ikke indtager tilstrækkelige mængder, både som barn og senere i livet. (Holm, 2012)

Mad og måltider - naturvidenskabelige perspektiver

Det kan diskuteres om der er klare retningslinjer for hvornår, og hvor ofte måltider skal indtages,

men det er en nødvendighed at kroppen tilføres energi og næringsstoffer løbende igennem dagen.

Især som barn, hvor krop og hjerne vokser og udvikles i høj hastighed, er det en nødvendighed at få

tilstrækkeligt med energi der kan tilfredsstille det øgede behov. Samlet set er den eksisterende

videnskabelige litteratur meget begrænset, men det kan forsigtigt konkluderes at kosten generelt har

betydning for læringen hos danske børn. (Det Biovidenskabelige Fakultet, 2009) Foruden at påvirke

de kognitive funktioner, har mad og måltidsvaner også betydning senere i livet. Kostvanerne kan

have betydning for udviklingen af egentlige sygdomme og problemer som viser sig i barn- og

ungdommen. De kortsigtede problemer inkluderer overvægt og fedme, spiseforstyrrelser, mangel på

mikronæringsstoffer og bioaktive stoffer i kosten, caries og bakterier. Langsigtede

sundhedsproblemer omfatter blandt andet type 2 diabetes, hjerte-kar-sygdomme, kræft og

knogleskørhed. (Sundhedsstyrelsen, 2000)

Frugt og grøntsager er først og fremmest gode kilder til essentielle vitaminer og mineraler i kosten.

Derudover er fedtindholdet lavt, vandindholdet ofte højt, og så bidrager disse fødevarer ofte med

fibre. (Sundhedsstyrelsen, 2000) Mange undersøgelser peger på, at en kost rig på frugt og grønt

nedsætter risikoen for udviklingen af blandt andet kræft, hjerte-karsygdomme, adipositas og

diabetes mellitus. Ifølge en rapport fra Fødevareinstituttet, er der i de nyeste kohorteundersøgelser

ikke påpeget en kontinuert beskyttende effekt af frugt og grønt i forhold til kræft, men der kan på

den anden side heller ikke påvises en negativ effekt. Til gengæld peger nye undersøgelser på, at der

kan være forskellige effekter af frugt og grønt på forskellige undergrupper af kræftformer.

Overordnet set kan man konkludere, at indtaget af frugt og grønt i hvert fald ikke har en negativ




10

effekt på udviklingen af livsstilssygdomme. Fælles for alle undersøgelser i rapporten er, at der ikke

kan fremhæves enkeltkomponenter, altså er det ikke bestemte typer af frugt eller grønt der har en

gavnlig effekt, men nærmere samspillet mellem dem, der har en virkning. Mængden af det frugt og

grønt der indtages i undersøgelserne varierer, men der er ingen resultater der tyder på, at

anbefalingerne på 600 gram om dagen skal ændres. (DTU Fødevareinstituttet, 2007) (Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 1998) (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 2002)

Mad og måltider – pædagogiske perspektiver

Ordet læring bruges vidt og bredt og har mange forskellige betydninger. Det kodes ofte sammen

med skolegang og undervisning, men egentlig finder læring også sted en hel masse steder uden for

skolen. (Illeris, 2006) Al læring er ”situeret”, det vil sige at den ”finder sted i en bestemt ydre

sammenhæng, og at denne sammenhæng indgår i læringen og påvirker både læreprocessen og dens

resultat” (Illeris, 2006, s. 224). Jeg er af den overbevisning at klasseværelset ikke er den optimale

setting at lære i, i hvert fald ikke som enestående element i undervisningen. ”Børn glemmer lettest,

hvad de har hørt, mindre let hvad de har set, men aldrig hvad de har udført.” (Rousseau 1712-1778,

citat fra Wistoft, K., Otte, C.R., Stovgaard, M., & Breiting, S., 2011) Der er flere grunde til, at

legeprægede oplevelser er børns fortrukne aktivitetsform. Den vigtigste er, at ”legen i sin grundform

rummer alle de vigtigste elementer, som er nødvendige for at barnet kan lære, nyde livet og

derigennem styrke sig selv” (Knoop, 2002, s. 104).

Albert Banduras sociale kognitive teori (SCT) omhandler både de psykosociale dynamikker der har

indflydelse på sundhedsadfærd samt metoder til at fremme adfærdsændringer. (Baranowski, 2002, s.

165-184) Bandura mener blandt andet at self-efficacy fungerer som grundpillen for mange aspekter

af adfærdsændringer, altså at en person selv har kompetencerne til at ændre sin adfærd. Der er dog

også andre faktorer der har stor indflydelse på adfærd, blandt andet det miljø der omgiver individet.

Det kan være familiemedlemmer, venner eller det fysiske miljø. Foruden det sociale aspekt, er

rammerne eller situationen også af betydning og kan påvirke en persons adfærd. Det kan være tid,

sted, eller de aktiviteter der indgår i situationen. I teorien er adfærd forklaret ud fra en dynamisk

trekantsmodel, hvor adfærd, personlige faktorer og miljømæssige påvirkninger interagerer

indbyrdes. Adfærd er altså ikke kun et resultat af miljø og personen selv, ligesom miljøet ikke kun

er et resultat af personen og dennes adfærd. Den ene faktor kan ikke påvirkes eller ændres uden, at




11

det har en effekt på de andre faktorer. (Baranowski, 2002, s. 165-184) Denne kontinuerlige

interaktion kalder Bandura for ’reciprocal determinism’ (eller gensidig determinisme).

(Baranowski, 2002, s. 168) Ser man på gensidig determinisme i en familie, bliver børns adfærd

påvirket af fællesskabet og den adfærd familiemedlemmerne har, som samtidigt er en del af et større

miljø. Når børn spiser visse fødevarer, er det delvist på grund af barnets præference for de

fødevarer, men de er også påvirket af hvilke fødevarer der er tilgængelige i hjemmet og hvad

forældrene beder dem om at spise. I SCT er miljøet anerkendt som en meget vigtig faktor, fordi

personerne i børnenes miljø virker som modeller for adfærd. Vi lærer fra disse modeller ved blandt

andet at observere dem, deres måde at være på og hvordan de håndterer forskellige situationer, og

dette er med til at forme vores egen personlighed og adfærd. Denne proces forklarer hvorfor

personer i den samme familie ofte spiser de samme ting og endda også på samme måde.

(Baranowski, 2002, s. 165-184) Dette bekræfter at børns rammer, den værende adfærd, personlige

faktorer og deres miljø, har eller kan have enorme påvirkninger på deres mad- og måltidsvaner.

Gennemgang af studier

I det følgende afsnit afdækkes de studier som jeg har valgt ud til at besvare min

problemformulering. Nogle af studierne har flere resultater end beskrevet, men jeg har valgt kun at

medtage de resultater der er relevante for min problemstilling. Efter gennemgangen af studierne, vil

jeg stille mig kritisk over for deres metodiske kvalitet.

School Gardens: An Experiential Learning Approach for a Nutrition Education Program to

Increase Fruit and Vegetable Knowledge, Preference, and Consumption among Second-

grade Students (Parmer, S.M., Salisbury-Glennon, J., Shannon, D., & Struempler, B.,

2009)

Formål: At undersøge hvilken effekt en skolehave har på børns viden om, præference for og indtag

af FG.

Design: Interventionsstudie. Der blev undersøgt i forhold til viden, præference og indtag af frugt og

grønt (FG). Studiet fandt sted i en folkeskole i det sydøstlige USA.

Deltagelse: 115 2. klasses elever deltog, heraf var 76 eksperimentelle og 39 kontrol, 80 var drenge

og 35 var piger.

Dataindsamling: Der blev indsamlet data i form af selvrapportering/spørgeskemaer, interview og




12

observationer i kantinen. Det er den samme person der indsamler data og det sker både før og efter

interventionen.

Metode: Seks 2. klasser opdeles i 3 grupper, 2 eksperimentelle og 1 kontrol gruppe. Den ene gruppe

modtager 1 times ugentlig haveundervisning/aktivitet og 1 times ernæringsundervisning (NE+G).

Den anden eksperimentelle gruppe modtager kun 1 times ugentlig ernæringsundervisning, uden

haveaktiviteter (NE). Begge grupper deltager i præ- og postevaluering. Kontrolgruppen deltager

udelukkende i præ- og postevaluering (CG).

Til undervisningen bliver der brugt 2 allerede eksisterende materialer, ’Pyramid Café’ og ’Health

and Nutrition from the Garden’. I haven planter børnene både frø og planter og vedligeholder haven

ved at vande, luge og kontrollere for skadedyr. Der er en voksen tilstede. Senere i forløbet laves der

salat med grøntsager fra haven.

Resultater: Indtaget af FG blev målt ved at lave observationer i skolekantinen, i forhold til hvilke

der blev valgt og hvor meget der blev indtaget. (NE+G) indtog signifikant flere grøntsager posttest

(t=3.04, P<.01) end prætest. (CG) indtog signifikant færre G (t=-2.64, P<.001). Til gengæld var der

ingen signifikante ændringer for (NE). I forhold til FG viden, blev der lavet analyser på tre

forskellige viden punkter, hvor alle viste signifikante forbedringer (P<.001). I forhold til

præferencer, var der en signifikant ændring (P<.005) på villigheden til at smage FG.

Studiet viser at ernæringsundervisning alene lader til at forbedre FG viden og præference hos børn,

og at haveelementet vil styrke sandsynligheden for en stigning i FG indtag.

Exposure to a Comprehensive School Intervention Increases Vegetable Consumption (Wang et al,

2009)

Formål: At undersøge hvilken effekt forskellige grader af eksponering af en multi-komponent

havebaseret intervention har på ernæringsrelaterede udfald som viden, attitude og adfærd, samt

indtaget af frugt og grønt.

Design: Prospektivt design. Følger 4. og 5.klasses børn i 3 år i et skoledistrikt (folkeskoler) i

Californien, hvor dette beskriver resultaterne af data indsamlet de første to år på fire folkeskoler.

Deltagelse: Det første år indskrives 327 fjerde og femte klasses elever. På andet år er 269 elever

tilbage.

Dataindsamling: Elevers viden og attitude omkring FG blev evalueret årligt ved brug af

spørgeskema og deres adfærd via en tredages logbog. Sociologisk-demografisk information blev




13

indsamlet via forældre i et 'engangs' spørgeskema. Der ud over bliver de involverede 18 undervisere

og andet personale interviewet af den samme person.

Metode: Madlavning og haveaktiviteter, samt en integration af ernærings- og madsystemer i det

akademiske pensum. To ud af de fire skoler implementerer interventionen i højere grad end de

andre og de andre to skoler implementerer interventionen i mindre grad. Alt efter graden af

implementering af interventionen, blev skolerne inddelt. To skoler i HØJ, og en af hver i MEDIUM

og LAV. Sammenligner udfaldet af interesse mellem elever der var eksponeret i forskellig grad.

Resultater: De børn udsat for den højeste eksponering (HØJ) af interventionen, havde et øget indtag

af FG på 0,5 cups (1 ’serving’), mens de børn der havde været mindst eksponeret (LAV) havde et

faldende indtag på 0,3 cups. Ændringer i viden og attitude var ikke signifikante (P>.005).

Præferencen for frugt og bladgrøntsager steg for de mest eksponerede (HØJ) (P=.01 og P=.05).

Havebaseret ernæringsundervisning (sammen med ændringer i skolemad miljøet), har en positiv

adfærds påvirkning af FG indtaget. Praktisk arbejde i have og køkken, sammen med ændringer i

skolemad sammenholdt med ernæring, miljø, havearbejde og madlavnings undervisning, kan være

en effektiv måde at øge præferencen for friske råvarer og FG indtag.

Can a Community-based Intervention Improve the Home Food Environment? Parental

Perspectives of the Influence of the Delicious and Nutritious Garden (Heim et al, 2011)

Design: Interventionsstudie.

Deltagelse: 93 børn på vej ind i 4., 5., og 6. klasse. 51 % drenge, 49 % piger. 78 % kaukasiske. 43

forældre til de deltagende børn, er med i evalueringen.

Dataindsamling: Surveys udfyldt af forældre præ- og postintervention.

Metode: Studiet er en evaluering af børns adfærdsændringer via deres forældre. I 12 uger er børnene

en del af en sommerlejr hvor de 2 gange om ugen undervises 20-30 i at så, vedligeholde og høste.

Hver uge tilberedes råvarer fra haven og/eller det lokale marked. Børnene opfordres til at dele

oplevelser, råvarer og opskrifter hjemme. Forældre opfordres gennem et nyhedsbrev til, at forbedre

tilgængeligheden af FG hjemme, og får tips, opskrifter og forslag til aktiviteter.

Resultater: Efter 10 uger er 87 % af eleverne tilbage. Nioghalvfems procent af forældrene

rapporterer, at deres børn nyder interventionen. Børnenes efterspørgsel på FG stiger signifikant

(t=2.7, P<.01) fra baseline til followup. Resultaterne fremhæver den indflydelse som børn kan have

på deres families madbeslutninger hjemme. Forfatterne foreslår at forældre genkender og prissætter




14

de kreative tilgange implementeret i interventionen i forhold til at kunne øge børns FG indtag.

The Impact of Nutrition education with and without a school garden on knowledge, vegetable

intake and preferences and quality of school life among primary-school students (Morgan

et al, 2010)

Formål: At undersøge påvirkningen af skolehave ernæringsundervisning på børns indtag af,

præference for, og viden om FG.


Deltagelse: 127 elever. Elever i 4 femte og sjette klasser (11-12 årige) (53 % drenge, 47 % piger) på

én skole, fordeles i 2 grupper. Elever til kontrol gruppen (55 % drenge, 45 % piger) tildeles fra en

anden skole.

Dataindsamling: For at måle indtaget blev der brugt 2x24 timers recall før og efter interventionen. I

forhold til præferencer, blev der brugt ’Taste and rate’ metoder fra Birch & Sullivan. I forhold til

børnenes viden om FG brugte de spørgeskema.

Metode: Børnene fulgte et 10 ugers program hvor de i 3 grupper fulgte undervisning. (NE+G) der

var en gruppe på 35 elever fik ernæringsundervisning (3x1 time) og desuden haveaktivitet (4x45

min/uge). (NE) på 35 elever fik udelukkende ernæringsundervisning (3x1 time) uden haveaktivitet

og kontrolgruppen på 57 elever, fulgte helt almindelig undervisning. I haven var børnene med til at

både så og plante, vedligeholde haven, vande, høste og kontrollere for skadedyr.

Resultater: Efter de 10 ugers intervention er 87 % af eleverne tilbage. Præ-intervention er der ingen

signifikant forskel mellem grupperne. Post-intervention, er (NE+G) og (NE) signifikant mere villige

til at smage og indtage grøntsager end (CG) (P<0.001). I forhold til FG viden er der signifikant

forskel (P=.02) mellem (NE+G) og (CG).

Ved at introducere en skolehave, kan man forbedre elevers villighed til at smage og rate G og kan

være en vigtig del af ernæringsundervisning. Selvom studiet ændrede på indtaget af G, kan

længerevarende ændringer være komplekse. Skolehaver kan være et lovende værktøj til at forbedre

viden og præference.

Garden-based Nutrition Education Affects Fruit and Vegetable Consumption in Sixth-Grade

Adolescents (McAleese, J.D., Rankin, L.L., Fada, R.D., 2007)

Formål: At undersøge hvilken effekt havebaseret ernæringsundervisning har på unges indtag af FG.




15


Deltagelse: 122 elever i 6. klasse fra 3 forskellige skoler. 88 % 11-årige. 56 % piger, 44 % drenge.

Dataindsamling: 3x24-timers recall (alle grupper) både før og efter interventionen.

Metode: I 12 uger modtager (NE+G) og (NE) ernæringsundervisning m/u haveaktiviteter. I haven

var børnene med til at så, vande, og høste. De havde desuden mulighed for at deltage i forskellige

andre aktiviteter i forbindelse med haven, blandt at være med til at lave en klasse kogebog, tørre

urter og forskellige eksperimenter med frugt og grønt.

Resultater: Indtaget af FG steg signifikant i gruppen (NE+G). Til sammen steg FG indtaget fra 1.93

serving til 4.50 serving per dag.

Det er altså effektivt at bruge havebaseret ernæringsundervisning til at øge indtag af FG. Disse

resultater er med til at vise vigtigheden af hands-on aktiviteter, i forsøget på at ændre

ernæringsrelateret adfærd, som for eksempel FG indtag.

Exposure to Multiple Components of a Garden-Based Intervention for Middle School Student

Increases Fruit and Vegetable Consumption (Evans et al)

Formål: At måle effekten af forskellige niveauer af eksponering af en multi-komponent havebaseret

intervention på børns indtag af FG.


Deltagelse: 214 elever fra 6. og 7. klasse, fordelt på 5 skoler; 4 interventionsskoler og 1

kontrolskole. 74 % piger og 26 % drenge. Populationen består af 59 % latineramerikanere, 16 %

afroamerikanere og 19 % kaukasiere.

Dataindsamling: Før og efter interventionen skulle børnene udfylde et spørgeskema.

Metode: I 5 måneder fandt interventionen sted og bestod af ernæringsundervisning (12 timer fordelt

og undervist gennem 4 andre fag) samt haveaktiviteter (1 gang ugentligt) hvor børnene blandt andet

skulle så, høste, lave mad. Der blev desuden undervist i økologi og sunde vaner. Dette var kun et ud

af seks komponenter

Resultater: Resultaterne i dette studie redegør ikke for den direkte effekt af skolehaven, men tager

udgangspunkt i den generelle effekt af intervention som samlet enhed. Der er seks komponenter og

resultaterne afhænger af hvor mange forskellige komponenter de har været eksponerede til.




16

Studiernes metodiske kvalitet

Samtlige af ovenstående studier, på nær ét, er interventionsstudier (eller eksperimentelle studier),

altså studier hvor man påvirker ”nogle af de studerede grupper gennem for eksempel

sundhedsfremmende tiltag eller behandling med henblik på at studere effekten af påvirkningen.”

(Andersen, 2008, s. 82) I denne slags studier, er grupperne ofte opdelt på randomiseret kontrolleret

vis, men dette er ikke tilfældet for de ovennævnte studier. I studiet ”School Gardens…” (Parmer et

al) fremhæver forfatterne selv, at det idealistiske design ville have været et randomiseret

kontrolleret studie, men de argumenterer til gengæld ikke for grundlaget af deres valg. Studiet

”Exposure to a Comprehensive…” (Wang et al) er et prospektivt studie, hvor man følger en gruppe

individer i løbet af en vis tidsperiode og studiet er ”således fremadskuende i tid” (Andersen, 2008,

s. 89). Det prospektive studie tager ikke nødvendigvis længere tid om at blive udført end

interventionsstudiet, i nogle tilfælde kan det endda tage længere tid at indsamle nok deltagere til et

interventionsstudie. (Andersen, 2008) Her argumenterer forfatterne (Wang et al), at studiedesignet

blev valgt for at udnytte den brede variation i implementeringen af interventionen. Det var nemlig

forskelligt hvilke dele af interventionen de enkelte skoler implementerede og blev derfor

kategoriseret efter ’HØJ’, ’MEDIUM’, og ’LAV’ interventionsgrad. Dermed kunne de sammenligne

hvorvidt og hvordan graden af implementeringen påvirkede resultaterne. Et af kritikpunkterne for

dette studie er, at de ikke har beskrevet aktiviteterne i detaljer, hvilket vil sige at man ikke ved

præcis hvilke aktiviteter børnene har udført i haven eller hvor ofte. Ligeledes i ”Garden-based

Nutrition…” (McAleese et al) og er det ikke tydeligt hvor omfattende henholdsvis undervisningen

og haveaktiviteterne var. Dette sænker kvaliteten af studierne, da det gør det sværere at

sammenligne deres resultater med andre studier og generelt gør det sværere at overføre til andre

sammenhænge. Man kan dog sige at generel learning-by-doing er til stede som gennemgående

faktor i samtlige studier, hvilket er den overordnede idé med skolehaverne. De konkrete aktiviteter

der bliver udført i de andre studier, inkluderer blandt andet at børnene sår, vander og vedligeholder,

høster og laver mad.

Generelt for studierne kan der i forhold til dataindsamlingen, være et problem med over- og

underrapportering, især med de spørgeskemaer som børnene selv udfyldte. I ”Exposure to a

Comprehensive…” (Wang et al), var nogle af børnene for små til selv at udfylde materialet




17

fyldestgørende, hvilket blev korrigeret ved at checke logbøgerne umiddelbart efter. I ”Can A

Community-Based…” (Heim et al) er det derimod forældrene der udfylder spørgeskemaer på deres

børns vegne. Dette giver dog ikke nødvendigvis færre problemer. Jeg mener at det vil øge risikoen

for overrapportering og dermed sænke kvaliteten, da man kunne forestille sig, at forældrene ønsker

at deres børn (og dem selv) fremstår i et positivt lys. Alle studierne er baseret på et relativt lille

deltagerantal, nemlig mellem 93 børn (Heim et al) og 214 (Evans et al). Årsagen til det lave tal er

der ikke redegjort for i nogen af studierne, hvilket desværre sænker kvaliteten af resultaterne, da de

dermed ikke er særligt repræsentative for populationen. Gennemgående for samtlige studier ville

det have været fordelagtigt at have et større deltagerantal. Samtlige undersøgelser, på nær

”Exposure to Mutiple...” (Evans et al), bruger en studiepopulation af udelukkende (Parmer et al)

eller hovedsageligt kaukasiske børn. Dette element kan gøre at resultaterne ikke nødvendigvis kan

generaliseres til andre sociale grupper. Til gengæld er studiet af Evans et al, hvor populationen er

blandet latino-amerikanere, afroamerikanere og kaukasiere, rettet mod etniske børn fra lavindkomst

familier. Studiet viser at intervention med skolehaveaktiviteter også gør en forskel for en anden

social gruppe, hvilket gør det generelle samlede resultat interessant.

Diskussion

Det kunne tyde på at aktiviteter der tager udgangspunkt i learning-by-doing haveaktiviteter, er et

holdbart udgangspunkt i forhold til at ændre elementer i børns mad- og måltidsvaner. Der findes

dog ikke et overflod af studier på dette område, og de studier der findes, er af en meget blandet

metodisk kvalitet. Flere af studierne beskriver hvordan de tager udgangspunkt i SCT. ”The Impact

of...” (Morgan et al) argumenterer blandt andet, at skolebaseret ernæringsundervisning baseret på

teoretiske rammer, er mere effektivt i forhold til at ændre adfærd, end ernæringsundervisning

baseret på ikke-teoretiske rammer. Dette studie tog bevidst fat i alle tre faktorer i SCT (individet,

adfærd og miljø) og udførte intervention herudfra. Også ”Exposure to Multiple...” (Evans et al) er

baseret på teorien bag SCT. Studiet rammer både skolemiljøet gennem stigende tilgængelighed af

FG, samt individuelle elevers forventede udfald og deres self-efficacy. Foruden det fysiske miljø,

har det sociale miljø og de personer der omgiver barnet, som nævnt også betydning. Dette er

fremhævet i studiet ”Can a Community-based...” (Heim et al), da der undersøges hvilke

forandringer der sker i hjemmemiljøet i løbet af interventionen. Her stiger børnenes efterspørgsel på

FG derhjemme og forældrene støtter dermed indtaget. Igen er det en god eksemplificering af SCT, i




18

forhold til at én faktor ikke kan ændres uden at det har indflydelse på en eller flere andre faktorer.

Individet, miljøet og adfærden påvirker hinanden indbyrdes i gensidig determinisme. Forældrene

kan dog være både positivt og negativt medvirkende til at påvirke børns adfærd og dermed deres

mad- og måltidsvaner. Albert Bandura mener, som tidligere nævnt, at de personer der er i barnets

sociale miljø fungerer som adfærdsmodeller og derfor kan have en stor påvirkning på dets

sundhedsadfærd – herunder dets mad- og måltidsvaner. (Baranowski, 2002)

Det kan være svært fuldstændigt at udelukke om det er det ene element frem for det andet der har

indflydelse på barnets mad- og måltidsvaner, da det som nævnt fungerer som en dynamisk trekant.

Studierne viser os at man kan ændre børns mad- og måltidsvaner ved at påvirke alle tre faktorer.

Som i studiet ”Exposure to Multiple…” (Evans et al) er der flere komponenter end en skolehave og

børnene bliver alligevel påvirket i en positiv retning, på trods af at forfatterne ikke kan tillægge et

enkelt komponent (haven) al æren. Til gengæld tror jeg at de sociale rammer har større betydning

end det fremstår i samme studie. Foruden venner, underviserer og andre, mener jeg at de nærmeste

familiemedlemmer har enorm påvirkning på barnets mad- og måltidsvaner. Når børnene er hjemme

er det en forudsætning, at det er muligt for dem at fortsætte deres madudvikling. Er der for

eksempel ikke frugt og grønt til rådighed, kommer barnet sandsynligvis ikke videre i sin udvikling

af madpræferencer. Derfor mener jeg at det er vigtigt at man i lignende tiltag også tager fat i

forældrene og involverer dem i processen. På den måde er der større chance for at hjemmemiljøet

ændrer eller tilpasser sig for at tilgodese børnenes udvikling.

Konklusion

De samfundsvidenskabelige syn viser hvilke ting der lader til at have en stor indflydelse på børns

mad- og måltidsvaner. Det fællesskab der er i den nære familie har stor betydning for hvad vi spiser

og hvorfor vi gør det. En del af dette skyldes at vi bliver præget allerede fra foster og spæd, og den

sociale sammenhæng vi indgår i, er vigtig for vores udvikling og følger os ofte resten af livet. Vi

danner vores mad- og måltidsvaner så tidligt i livet, at usunde vaner kan have store konsekvenser

senere i livet. Der er både kort- og langsigtede konsekvenser, sundhedsproblemer og sygdomme

som sandsynligvis kan undgås, hvis vi ændrer vores adfærd – dette er dog noget vi skal lære og

gerne som børn, så det når at blive en naturlig del af vores liv.

Jeg mener at der er lavet for få studier til at drage en overordnet og veldokumenteret konklusion,

men tendensen viser at skolehaver kan have en positiv betydning for børns mad- og måltidsvaner.




19

Herunder viser studierne at børns adfærd, præference for og indtag af frugt og grønt bliver påvirket.

Overordnet set, mener jeg at man kan konkludere at skolehaveaktiviteter kan være en medvirkende

faktor til sunde mad- og måltidsvaner. Dette kan opnås ved at indgå som en faktor i en større

sammenhæng. For eksempel i samspil med ernæringsundervisning, kan skolehaveaktiviteter øge

viden om, præference for og indtag af frugt og grøntsager. Disse ting kan medvirke til

adfærdsændringer som påvirker mad- og måltidsvanerne i en positiv retning. Man kan foreslå at

flere indfører skolehaver som en positiv måde at påvirke mad- og måltidsvaner i en tidlig alder.

Forudsætningen herfor er, at der tages udgangspunkt i alle tre faktorer i SCT. De påvirker hinanden

indbyrdes, hvorfor haveaktiviteter ikke skal stå alene som et tiltag, men medvirke i en treenighed

sammen med ernæringsundervisning og tiltag der involverer hjemmet og andre sociale omgivelser.

Praksisrelaterede overvejelser/Perspektivering

Som ernæringsprofessionel kan jeg se mange muligheder i at lave lignende tiltag i Danmark. Sådan

et tiltag kunne eksemplificeres i form af HAVEN (bilag 1). Her er der en mulighed for at danne

nogle trygge rammer, hvor børn kan udvikle og udforske deres mad- og måltidsvaner. Det giver

rigtig god mening generelt at have SCT med i sine overvejelser når man har med formidling af

ernæring og sundhed at gøre. Dette kan gøres ved at kombinere undervisning og aktiviteter, og

samtidig involvere forældrene. Man kunne overveje om haven skulle være en del af skolen og

klassens pensum, eller om det skulle være som et ekstra tilbud på lig fod med SFO og diverse

fritidsinstitutioner. Tiltagene i den professionsorienterede verden behøves dog ikke nødvendigvis at

starte i det helt store, da der ikke er tvivl om at HAVEN som et frivilligt projekt, ville være meget

omfattende i forhold til ressourcekravene. Jeg mener at det generelt handler om at være bevidst om,

at børns mad- og måltidsvaner bliver påvirket af flere forskellige faktorer. Har man ikke mulighed

for at involvere børnene i et haveprojekt, kan man i teorien handle ud fra det udgangspunkt man nu

har. Det handler i bund og grund om at inddrage andre elementer end det klassiske klasseværelse

setup. Det kan være så simpelt som at tage på dagsture og ekskursioner til skoven, til bondemanden

osv. For at se hvordan verden hænger sammen og hvor fødevarerne kommer fra. Ser man frem i

tiden, tror jeg ikke man kan undgå at tilgodese at alternative klasseværelser er fordelagtige som del

af undervisningen. Med den udvikling der er i sundhedstilstanden hos børn og befolkningen

generelt, kan man ikke tro og håbe andet end at der dukker flere interventioner og tiltag op der er




20

med til at styrke vores viden om fødevarer og dermed vores adfærd i køkkenet og i forhold til de

ting vi putter i munden.




21

Litteraturliste

Andersson, I. (2008). Epidemiologi for sundhedspersonale – en introduktion. København: Gads

Forlag.

Baranowski, T., Perry, C. T. & Parcel, G. S. (2002). How Individuals, Environments, and

Health Behavior Interact: Social Cognitive Theory. I: K. Glanz, B. K. Rimer, & Lewis, F.M.

(red.), Health behavior and health education - Theory, research and practice (3. udg., s.

165-184). San Francisco, CA: Jossey-Bass.

DeVault, M.L. (1991). Feeding the Family. The Social Organization of Caring as Gendered Work.

Chicago: University of Chicago Press.

Det Biovidenskabelige Fakultet (2009). Kostens betydning for læring og adfærd hos børn - En

gennemgang af den videnskabelige litteratur. Københavns Universitet: Institut for Human

Ernæring.

DTU Fødevareinstituttet. (2007). Frugt, grøntsager og sundhed - Opdatering af vidensgrundlaget

for mængdeanbefalingen 2002-2006. København: Fødevareinstituttet.

DTU Fødevareinstituttet. (2010). Danskernes Kostvaner 2003-2008 - hovedresultater. København:

Fødevareinstituttet.

Ekström, M. (1990). Kost, klass och kön. Departement of Sociologi, Umeå University: Umeå

Studies in Sociologi, no. 98.

Fødevarestyrelsen (2010, 3. maj). Alt om kost: Overvægtige børn. Lokaliseret den 22.08 2012 på

http://www.altomkost.dk/Anbefalinger/Boern_og_unge/Overvaegtige_boern/Forside.htm

Hammerlin, & Y., Larsen, F. (2002). Menneskersyn – i teorier om mennesket. Århus: Forlaget Klim.

Hausner, H. (2007). De første smagsoplevelser påvirker vores spisevaner. Fremtidens fødevarer –

sikrere, sjovere, sundere. Temahæfte 2007, 22.

Heim, S., Bauer, K.W., Stang, J., Ireland, M. (2011). Can a Community-based Intervention Improve

the Home Food Environment? Parental Perspectives of the Influence of the Delicious and

http://www.altomkost.dk/Anbefalinger/Boern_og_unge/Overvaegtige_boern/Forside.htm




22

Nutritious Garden. Journal of Nutrition Education and Behaviour, 43 (2):130-134.

Holm, L., & Kristensen, S.T. (2012). Mad, mennesker og måltider – samfundsvidenskabelige

perspektiver (2. udg.). København: Munksgaard Danmark.

Illeris, K. (2006). Læring. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag.

Knoop, H.H. (2002). Leg, læring og kreativitet. København: Aschehoug Dansk Forlag A/S.

McAleese, J.D., Rankin, L.L. (2007). Garden-based Nutrition Education Affects Fruit and Vegetable

Consumption in Sixth-Grade Adolescents. Journal of the American Dietetic Association,

107:662-665.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (1998). Frugt og grøntsager - anbefalinger for

indtagelse. København: Veterinær- og Fødevaredirektoratet.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2002). Frugt, grønt og helbred - Opdatering af

vidensgrundlaget. København: Veterinær- og Fødevaredirektoratet.

Parmer, S.M., Salisbury-Glennon, J., Shannon, D., Struempler, B. (2009). School Gardens: An

Experimental Learning Approach for a Nutrition Education Program to Increase Fruit and

Vegetable Knowledge, Preference, and Consumption among Secong-grade Students. Journal

of Nutrition Education and Behavior, 41(3):212-7.

Sundhedsstyrelsen (2000). Mad og måltider – en fælles investering i sundhed og trivsel.

København: Sundhedsministeriet.

Wang, M.C., Rauzon, M.P.H., Studer, N., Martin, A.C., Craig, L., Merlo, C., … Crawford, P.

(2010). Exposure to a Comprehensive School Intervention Increases Vegetable

Consumption. Journal of Adolescent Health, 47:74-82.

Wistoft, K., Otte, C.R., Stovgaard, M., & Breiting, S. (2011). Haver til maver – et studie af

engagement, skolehaver og naturformidling. København: DPU, Aarhus Universitet, Campus

Emdrup.




23

Bilag

1. HAVEN

2. Matrix

Documents

Mad- og måltidsvaner hos børn