Temaer i sprog- og talevanskeligheder hos b¸rn .Temaer i sprog- og talevanskeligheder hos b¸rn

  • View
    227

  • Download
    0

Embed Size (px)

Text of Temaer i sprog- og talevanskeligheder hos b¸rn .Temaer i sprog- og talevanskeligheder hos...

  • Temaer i sprog- og talevanskeligheder hos brn

    John Maul Maul, J. (1998). Temaer i sprog- og talevanskeligheder hos brn, Herning: Special- Pdagogisk Forlag. Denne publikation stammer fra www.livsverden.dk - hjemstedet for:

    Forum for eksistentiel fnomenologi

    Forummet er et tvrdisciplinrt netvrk af praktikere og forskere, som anvender eksistentiel-fnomenologisk grundlagsteori i deres arbejde, og som publicerer om dette. Forummet er grundlagt i 2010. Husk at angive korrekt kildehenvisning ved referering til denne artikel. Den korrekte reference fremgr ovenfor. English: This publication is downloaded from www.livsverden.dk the home page of The Danish Society for Existential Phenomenology. The Society consists of an interdisciplinary group of practitioners and researchers who make use of existential phenomenological theory in their work and who publish articles and books about it. The Society was founded in 2010.

    http://www.livsverden.dk/http://www.livsverden.dk/

  • John Maul

    TEMA'er

    I sprog- og talevanskeligheder

    hos brn

    Specialpdagogisk Forlag

  • TEMA'er I sprog- og tale

    vanskeligheder hos brn

  • Tema'er i sprog- og talevanskeligheder hos brn John Maul

    Special-pdagogisk forlag, 1998

    Omslag: Torben Madsen Forlagsredaktion: Torben Thuesen Tryk: Specialtrykkeriet, Viborg

    Typografi: Times Figurer: Forfatter og brn

    ISBN 87 7399 501 0

  • John Maul

    TEMA'er

    I sprog- og tale

    vanskeligheder hos brn

    Special-pdagogisk forlag

  • Indhold

    1. SPROGSPIL 10 Indledning - et tema - sprogets spil - tavs viden - intentionalitet sprogets rytme - talens tr - krlige og ukrlige misforstelser

    udvikling

    Til en begyndelse indkredses og skitseres en kontekst og en forforstelse med henblik p at fortlle de efterflgende historier om brn med sproglige vanskeligheder.

    2. SPROGBESKRIVELSE 26 Projekttanken - erkendelsesgrundlag - Newton og Goethe - at

    forklare og at forst - quantus og qvalis - casemetoden - tema'er

    I det flgende skitseres et erkendelsesteoretisk syn og en videnskabsteoretisk baggrund for casemetoden, som et grundlag for de efterflgende historier og som oplg til de afsluttende kapitler om undersgelse og praksis.

    3. SPROGVANSKELIGHEDER 37 Ordene - hjernen - brnene - undervisningen - underviseren

    inspirationen fra Luria - de klassiske afasiformer efter Luria - fra afasi til dysfasi - dysfonologi - undersgelsen

    P et generaliserende niveau indkredses og belyses anvendelsen af fagudtryk i forhold til vores forstelse af hjernens struktur og funktion. Vanskelighederne ved afgrnsningen af mlgruppen anskues med baggrund i sammenligninger mellem afasi og dysfasi, hvortil dysfonologi kobles som et appendiks. Desuden belyses undersgelse, undervisning og underviser.

    4

  • 4. DEN FORSTYRRENDE KROP 56 Forhistorien - undersgelsen - diagnosen - kroppen - kodning

    tale - stimulation - resultat - efterskrift

    I stedet for at forsge at beskrive Mads som barn med MBD, ADHD eller DAMP anskues hans vanskeligheder her som kropslige. Og disse vanskeligheder holder ham tilbage i udvikling hvad angr koncentration, symbolopfattelse og tale. P n og samme tid ser han ud til at stttes og forstyrres af kroppens umdeholdne behov for aktivitet.

    5. SEMANTISKE VANSKELIGHEDER 68 Rejseholdet - gloseforvirring - retestning - observationsbrnehave

    - psykologens undersgelse - gnosis og praksis - afslutning

    Med historien om Jon bevger vi os ind p de egentlige sproglige vanskeligheders omrde. Og i denne historie drejer det sig om vanskeligheder med at opfatte og forst indhold og betydning med forbindelse til redskabsbrug og mundtlig formulering.

    6. FRSPROGLIGE VANSKELIGHEDER 77 Den lille afatiker - anamnese - observationer - tegnekommuni

    kation - chokoladetyveriet - konklusion - autisme og dysfasi

    Med historien om den 5-rige Sren uddybes forstelsen af semantiske vanskeligheder og de sproglige begrebers dybde. Selvom Sren tilsyneladende ogs har svrt ved at forst og opfatte sprog er hans vanskeligheder tydeligvis af en helt anden og dybere karakter end Jon's.

    7. I SKRINGSPUNKTET MELLEM INDRE OG YDRE SPROG 87

    Det frste mde - genundersgelsen - konklusion - forslag fra indre til ydre sprog - ordmobilisation, dynamiske

    og efferent motoriske vanskeligheder

    Med historien om Nikolaj vender vi tilbage fra sprogets uudgrundelige dyb til sproglige vanskeligheder som et overgangsfnomen mellem impressive- og ekspressive vanskeligheder.

    5

  • 8. SYNTAKTISKE VANSKELIGHEDER 94 Forhistorie - sprog og bevgelse - fra 'sort tale' til forstelig tale

    dysfonologi eller dysfasi - verbet som drejebog - undervisning 'Kontrolleret Tegneiagttagelse' - skolestart - lseindlring

    dialekten - afrunding

    Historien om Henrik eksemplificerer hvordan ekspressivt sproglige vanskeligheder hos brn ikke behver at vre knyttet an til udtalevanskeligheder, men derimod kan forsts ud fra tilsvarende vanskeligheder som ved efferent motorisk afasi eller Broca's afasi.

    9. DYNAMISKE VANSKELIGHEDER 107 Fra rigiditet til labilitet - strukturvanskeligheder hos brn - fra

    dynamik over timing til rytme - Kristoffer - talepdagogens undersgelse - psykologens undersgelse - rejseholdet undersgelser

    diskussion - efterskrift

    Med den flgende historie skiftes perspektiv fra rigiditet i artikulation og syntaks hos Henrik til labilitet og struktureringsvanskeligheder i syntaks og perception hos Kristoffer.

    10. FONOLOGISKE VANSKELIGHEDER 126 Tale eller sprog - beskrivelsesmder - Michael - Hans - Rune

    sprog og tale - kun f vokser ikke fra det

    Som et sidetema til dysfasi vil der i dette og det nste kapitel blive sat fokus p brn med udtalevanskeligheder.

    11. VOKALISKE VANSKELIGHEDER 139 Optakt - Christian - talepdagogens beretning - afrunding

    Som den sidste af historierne berettes om Christian med de ejendommelige vokaler og den forbavsende slutning.

    6

  • 12. UNDERSGELSE 148

    Udgangspunkter - kvalitative forbilleder - et nyt undersgelses

    vrktj - Screening af motorik og motorisk perception - Screening

    af sprog og forudstninger for sprog og tale

    musikken i undersgelsen - konklusion

    Med udgangspunkt i de frste kapitler med overvejelser over grundlaget for overhovedet at kunne beskrive udviklings- og indlringsforstyrrelser hos brn med tale- og sprogvanskeligheder skitseres nu en model for at undersge og iagttage centrale sproglige frdigheder og funktioner med henblik p fortolkning og forstelse.

    13. PRAKSIS 163 Tolk eller trner - anamnese og katamnese - syntagmatisk og

    paradigmatisk - sekventiel opmrksomhed semantisk opmrksomhed - tilegnelse i praksis

    I dette afsluttende kapitel er det intentionen at forsge at samle trdene til en sammenhngende forstelse af historierne og temaerne med henblik p deres praktiske konsekvenser.

    7

  • Forord

    Den efterflgende tekst er en videreudvikling af: 7 begyndelsen var bevgelsen' fra 19851. I den var bestrbelsen en neuropsykologisk orienteret beskrivelse af brns tale-, sprog-, og bevgevanskeligheder. Her 13 r senere er beskrivelsesgrundlaget fortsat Luria's kvalitativt inspirerede metode, og nu med en tydeligere understregning af fortllingen og beskrivelsen af barnets historie, som en central ngle til forstelse af de sproglige vanskeligheder.

    Nogle af historierne er tidligere fortalt i andre sammenhnge, men det ligger i fortllingens vsen at den oftest tler at blive gentaget. Nr det lille barn beder om at hre den samme historie, og man sprger hvorfor det vil hre eventyret for ethundredeogsyttende gang, kan man f som svar, at der sker noget nyt hver gang. Og barnet har ikke uret. I eventyret sker der det samme, men fra at have fet fat p den centrale handling fr barnet de efterflgende gange fat p flere og flere detaljer i eventyret. Det samme fnomen gr sig gldende ved at fortlle og lse historier om brn med sproglige vanskeligheder.

    Historierne om brnenes forskelligartede sproglige vanskeligheder skal tjene som eksempler hvori man kan spejle de brn man selv oplever. Pointen er at anvende karakteristiske eksempler som modeller for en mulig kategorisering af virkelighedens mangfoldighed af sproglige vanskeligheder hos brn. Forudstningen for at f udbytte af eksemplerne bestr bl.a. i selv at have erfaringer med brn med sproglige vanskeligheder, og vide s meget at man kan tage kritisk stilling til historierne. Akkurat som barnet har medfdte forudstninger for at kommunikere og gr sig erfaringer med verden for at kunne forst og tale, forudsttes det at lseren selv har erfaringer med sproglige vanskeligheder hos brn og at lseren er orienteret om emnet fra andre tekster.

    Selv er jeg inspireret af mdet med Jytte Jordal, som i midten af 70'erne vendte hjem fra studierejser hos Luria i Moskva med fagligt lys i jnene og Luria's kvalitative undersgelsesmetode i bagagen. Det satte sidenhen sit tydelige positive prg p specialpdagogikken i Danmark. Det forstrkedes af mdet med logopd Villy Nesgaard som - p baggrund af 25 rs undervisning og undersgelser af mennesker med afasi - udviklede sin egen personlige forstelse af Luria's neurolingvistiske teori. En viden s autentisk og levende at det indtil nu ikke har vret muligt at indfange den i tekst. Og det

    8

  • intensiveredes af mdet med ergoterapeut Gertrud Quist Lauritzen, idet forstelsen af bevgelse-, tale- og sprog i undersgelse, undervisning og skriftlig formidling smeltede sammen i flerfaglighed. Endelig har mdet med neurobiologen Kjeld Fredens betydet en tiltagende forstelse for det erkendelsesteoretiske grundlag. Ingen af dem har dog p nogen mde et medansvar for denne tekst, id