LØB I DANMARKmotiondanmark.dk/img/Løb_i_Danmark-En_rapport_om_løbsmarkedet.pdf · ges af 10 råd fra Dansk Atletik Forbund til løbsarrangørerne. Motionsløbsmarkedet Konkurrencen

LØB I DANMARK - En rapport om løbsmarkedet

LØB I DANMARK2

Rapporten ’Løb i Danmark – En rapport om løbsmarkedet’ er udarbejdet af Dansk Atletik Forbund og MotionDANMARK med midler fra TryghedsGruppen. Dansk Atletik Forbund er det nationale forbund for atletik og moti-on. I forbundet varetager MotionDANMARK i dag arbejdet på motionsløbsområdet.

Rapporten er inddelt i tre hovedafsnit:

LøbsmarkedetI det første afsnit giver vi et indblik i den ud-vikling, der er sket de seneste år inden for ar-rangerede løb samt en status på, hvorledes løbsmarkedet ser ud i dag.

LøberneI andet afsnit tegner vi en profil af de løbe-re, der deltager i de arrangerede løb, og gi-ver arrangørerne et større kendskab til deres målgruppe. Herunder ser vi blandt andet på, hvorfor løberne deltager i løb, hvor langt de transporterer sig for at komme til et løb, og hvor de hører om løbene. I afsnittet ser vi også på mulige nye målgrupper, som i dag ikke deltager i løbene.

IAAF/AL-Bank VM HalvmaratonRapporten slutter af med et afsnit om IAAF/AL-Bank VM Halvmaraton, som er den stør-ste løbeevent, der nogensinde har været af-holdt i Danmark. Her tegner vi blandt andet en profil af deltagerne og viser de mange positive effekter - herunder markedsførings-værdien af at afholde sådan en event.

Vi kommer løbende i rapporten med vores anbefalinger til arrangørerne af motionsløb ud fra resultaterne. Anbefalingerne har vi yderligere samlet i 10 råd til arrangørerne. Disse kan ses på side 7 efter sammenfat-ningen.

Gengivelse af uddrag, herunder figurer og tabeller, er tilladt med tydelig kildeangivelse.

Dansk Atletik Forbund og MotionDANMARK Idrættens HusBrøndby Stadion 202605 Brøndby

www.dansk-atletik.dkwww.motiondanmark.dk

Telefon: +45 43 26 23 20

Løb i Danmark- En rapport om løbsmarkedet

LØB I DANMARK 3

Sammenfatning .....................................................................................................4

10 råd til løbsarrangører ......................................................................................... 7

Baggrund og formål ...............................................................................................8

Metode ..................................................................................................................9

Løbsmarkedet ........................................................................................................11

Udviklingen inden for motionsløb i Danmark ............................................................... 13

De største løb i Danmark ......................................................................................... 15

Motionsløbsmarkedet i regionerne ............................................................................16

Udviklingen i regionerne ........................................................................................... 17

De største løb i regionerne .......................................................................................18

Hvor er løbsmarkedet på vej hen? ............................................................................20

Løbskalenderen .....................................................................................................24

Løberne ...............................................................................................................26

Demografi ............................................................................................................ 27

Løbetyper .............................................................................................................29

Løbernes træning ....................................................................................................31

Evaluering af motionsløbene ...................................................................................33

Kommunikation..................................................................................................... 40

IAAF/AL-Bank VM Halvmaraton 2014 ................................................................ 44

VM-løberne ...........................................................................................................45

Løbernes træning frem mod IAAF/AL-Bank VM Halvmaraton ......................................46

Evaluering IAAF/AL-Bank VM Halvmaraton ...............................................................49

Medieomtale af IAAF/AL-Bank VM Halvmaraton 2014 ................................................51

Litteraturliste ........................................................................................................51

Indholdsfortegnelse

LØB I DANMARK4

Sammenfatning

På de næste sider følger et kort resumé af rapportens tre hovedafsnit og de overordne-de konklusioner. Sammenfatningen efterføl-ges af 10 råd fra Dansk Atletik Forbund til løbsarrangørerne.

Motionsløbsmarkedet Konkurrencen om løberne er hårdere end nogensinde før. Der afholdes stadig flere og flere løb hvert år, og det samlede antal deltagere til løbene er stagneret. Der blev i 2013 afholdt omkring 1.160 motionsløb i Danmark. Konsekvensen af de mange løb er, at antallet af deltagere til løbene generelt falder. Hovedparten af alle løb i 2013 hav-de færre end 100 deltagere, og der er kun meget få store løb. Løbsmarkedet kan i sin nuværende udformning og kontekst beskri-ves som ’mættet’. De mange muligheder må betyde, at løberne er mere selektive og stiller højere krav til de motionsløb, som de vælger at løbe. Der kræves derfor også mere af arrangørerne.

Sommermånederne med undtagelse af juli er fyldt helt op med løb. Der er kommet flere løb i kalenderen i december, men vinterhalv-året synes fortsat at være frugtbar jord for løb. Det er vigtigt, at arrangørerne tager høj-

de for løbskalenderen, når de fastsætter dato for deres løb. Overvej at udnytte de perioder i løbskalenderen, hvor der ikke afholdes helt så mange løb i forvejen. Brug eventuelt vin-tervejret i den gode historie om løbet, så det faktisk bliver et attraktivt element ved løbet.

Det er stadig de traditionelle løb, hvor det primære formål er at løbe en distance og få en tid, som udgør størstedelen af løbene i Danmark. Antallet af traditionelle løb er ste-get inden for de seneste år, mens antallet af deltagere til disse løb er faldet i samme pe-riode. Der er dog fremgang i antal deltagere til halvmaratonløbene, som også er en af lø-bernes favoritdistancer, når de bliver spurgt.

Ti ud af de 50 største løb i Danmark er kvin-deløb, men antallet af deltagere til kvindelø-bene er faldet de seneste år. Kvindeløbene synes dog stadig at have sin berettigelse på løbsmarkedet. I Danmark udgør de relativt nye konceptløb som f.eks. Nordic Race og Color Run stadig en meget lille del af mo-tionsløbsmarkedet, men der er næppe tvivl om, at der kommer til at ske meget på dette område de næste par år - i hvert fald på an-tal arrangementer og samlet deltagerantal.

LØB I DANMARK 5

LøberneNedenfor ses karaktertræk for den typiske løber, der deltager i motionsløb i Danmark.

Tabel 1: Den typiske løber til motionsløb

Køn: Flere mænd end kvinder deltager generelt til løbene

Alder:45-64 år

Uddannelse:Mellemlang eller lang videregående uddannelse

Løbetræning:Løber for sundhedens skyld, eller fordi det er en fleksibel måde at være aktivLøber 2 til 3 dage om ugenLøber 11 til 20 km om ugen

Deltagelse i motionsløb:Deltager i 2 til 3 motionsløb om året Deltager i de samme løb mange gange Har 10 km og halvmaraton som favoritdistance Bor inden for en radius af 30 km fra stedet, hvor de deltager i løb Deltager i motionsløb for at udfordre sig selv og for at have mål med træning Synes at en god rute og oplevelsen er det vigtigste ved motionsløbene Hører om løbene fra andre og på internettet via især de sociale medier

LØB I DANMARK6

Profilen af løberne kan være med til at give arrangørerne et kendskab til dem, som del-tager i løbene. Brug målgruppekendskabet i planlægningen af løbet og i kommunikatio-nen med løberne. Arrangørerne bør overve-je, om deres målgruppe er den typiske løber, eller om de i fremtiden skal rette deres løb mod andre målgrupper. Konkret kunne der være et potentiale i børn og unge under 25 år og i dem over 65 år, der i dag ikke deltager så ofte i løb. Desuden kunne der være po-tentiale i dem, der ikke har en videregående uddannelse og nye løbere. Ved at henvende sig til andre målgrupper kan arrangørerne være med til at få endnu flere ud at løbe – og samtidig bevare deres løb.

Løberne hører i høj grad om de arrangerede løb fra andre og på internettet via især de so-ciale medier. Det at give deltagerne til løbet en særlig oplevelse, så de går ud og fortæller om løbet til andre, synes at være en meget effektiv måde at promovere sit løb på. Socia-le medier er i vores øjne en vigtig markedsfø-ringskanal, når det kommer til promovering af motionsløb, og arrangørerne bør overveje at prioritere brugen af disse kanaler.

IAAF/AL-Bank VM HalvmaratonIAAF/AL-Bank VM Halvmaraton var en stor succes på mange måder. Modellen med at afholde løb for både elite- og motionsløbere ved internationale mesterskaber har dannet skole og vil blive set igen og igen i fremtiden. Løberne til VM var meget tilfredse, og 98 % af motionsløberne ville anbefale løbet til andre. VM fik virkelig danskerne ud at løbe. Der blev løbet 18 millioner km i forbindelse med VM svarende til 450 gange rundt om jorden, hvilket må formodes at have bidraget til folkesundheden i Danmark. Herudover har VM fået flere løbere til at melde sig ind i en forening, og atletikken/løb er blevet pro-moveret som aldrig før. Selvom VM var et ekstraordinært løb, kan eventen bruges som inspiration til mindre løb. IAAF/AL-Bank VM Halvmaraton viser vigtigheden af at bygge løbene op omkring gode kernehistorier, hvor løberne får en følelse af, at de deltager i no-get helt specielt.

LØB I DANMARK 7

10 råd til løbsarrangører

Nedenfor har vi samlet vores 10 overordnede råd til vores foreninger, der arrangerer løb. De er udarbejdet på baggrund af resultater-ne og diskussionen i rapporten. De 10 råd er opstillet i vilkårlig rækkefølge.

1. Udarbejd en strategi for jeres løb, og pri-oriter at få lavet en kernefortælling for løbet. Hvad er jeres løbs kendetegn, og hvad er det, som jeres løb gør lidt mere interessant end andre? Løberne skal ikke være i tvivl om, at de bare skal deltage i dette løb.

2. Læg kræfter i at lave en fantastisk rute og giv løberne gode og anderledes løbe-oplevelser på dagen.

3. Prioriterer deltagerloyaliteten og få løber-ne til at komme igen til jeres løb. Løber-ne skal føle sig velkommen, have særlige oplevelser, god service og forplejning, og de skal ikke kunne vente på at tilmelde sig løbet igen. Lyt til deltagerne og over-vej at få lavet en tilfredshedsundersøgel-se.

4. På grund af det hårde løbsmarked, kræ-ves der ekstra af løbene og dermed også mere af arrangørerne. Overvej derfor at få etableret en stærkere organisation bag løbene.

5. Vær opmærksom på løbskalenderen, når I fastsætter løbsdatoer og overvej at afholde løb i juli og i vinterhalvåret. Ko-ordinér med arrangørerne i nærheden af jer og undersøg eventuelt muligheden for samarbejde.

6. Kvindeløbene har mistet flest deltagere i løbet af de sidste år. Derfor er det nu, at arrangørerne skal udvikle disse løb, så de igen bliver attraktive.

7. Overvej til jeres løb at satse på nye mål-grupper, som i dag ikke deltager i moti-onsløb. Det kan være børn og unge un-der 25 år, dem over 65 år, dem der ikke har en videregående uddannelse eller nye løbere.

8. Giv deltagerne særlige historier, som de tager med hjem fra jeres løb, og de for-tæller andre om løbet. De fleste hører nemlig om løbene via andre.

9. Brug løbskalenderne på internettet, og prioritér særligt de sociale medier i mar-kedsføring af løbene. Tag billeder og vi-deo til jeres løb, og brug det efterfølgen-de i markedsføringen på blandt andet de sociale medier.

10. Brug jeres løb til rekruttering af nye med-lemmer f.eks. via fortræningsforløb, som samtidig giver jeres løb omtale.

LØB I DANMARK8

Baggrund og formål

I 1975 var det kun 2 % af danskerne, der løb jævnligt. I dag løber mere end 30 % af de voksne i Danmark, hvilket svarer til, at 1,3 millioner voksne danskere jævnligt løber en tur (Danskernes motions- og sportsvaner, 2011). Løb er dermed blevet den motions-form og idrætsgren, som flest dyrker i Dan-mark, og det tyder ikke på, at der vil blive ændret på dette i de kommende år.

I takt med, at antallet af løbere er steget i Danmark, er antallet af arrangerede løb også steget. Der kommer stadig flere og flere løb, og konkurrencen om løberne er hårdere end nogensinde. Løberne har så mange mulighe-der, at de stiller højere krav til de motionsløb, som de vælger at løbe. De vil have særlige oplevelser og forventer, at kvaliteten er i or-den.

Som forbund arbejder vi blandt andet for, at foreningerne afholder de bedste motionsløb i Danmark, og at det er dem, som også i fremtiden arrangerer løbene. Dansk Atletik Forbund har udarbejdet denne rapport til vo-res foreninger, så de bliver klædt bedre på til opgaven. Formålet med rapporten er at give arrangørerne et indblik i udviklingen inden for motionsløbsområdet og et større kend-skab til deres målgruppe, som de kan bruge i planlægningen af deres løb. Desuden ønsker vi at vise potentiale i nye målgrupper for på den måde at få flere med ud at løbe. Herud-over er formålet med rapporten at illustrere værdien af store motionsløbsevents for dan-skerne, vores sport og foreningerne.

LØB I DANMARK 9

Metode

Rapportens analyser bygger på datamateriale fra Dansk Atletik Forbunds ’Kilometertæller’ og fra spørgeskemaundersøgelser, som er la-vet blandt deltagerne til motionsløb i Dann-mark.

I Kilometertælleren har Dansk Atletik Forbund fra 2008 til 2013 registreret antal motions-løb og antal deltagere til motionsløbene af-holdt i Danmark. De løb, der er medtaget i Kilometertælleren, er fundet ved at gennem-gå de forskellige oversigter over løb, og via resultatlisterne fundet antal gennemførende deltagere. I rapporten henviser antal deltagere til antal gennemførende deltagere til løbene. Resultaterne fra Kilometertælleren kan ses i afsnittet om ’Motionsløbsmarkedet’. Vi har ikke data på antal unikke deltagere. Data er ikke indsamlet med henblik på udarbejdelse af denne rapport, og der en række usikkerheder med data. Derfor skal resultaterne ses som estimater og tendenser. Kilometertælleren blev lukket ned efter 2013 og fremover indgår kun certificerede løb i forbundets analyser.

Rapporten bygger desuden på besvarelser fra elektroniske spørgeskemaundersøgelser.

Vi har i Dansk Atletik Forbund en række tilbud til vores foreninger, der arrangerer motionsløb. Tilbuddene kan hjælpe dem med at afholde bedre løb. Blandt andet hjælper vi med at lave tilfredshedsundersøgelser blandt deltagerne til deres motionsløb.

Vi har udarbejdet en standardiseret undersø-gelse, som består af spørgsmål til evaluering af selve arrangementerne samt spørgsmål, der tegner en profil af deltagerne. Det har været muligt for arrangørerne at tilføje enkel-te spørgsmål med specifik relevans for deres løb. Foreningerne modtager efterfølgende en rapport med resultaterne, som de kan bruge i evalueringen af deres løb.

Spørgeskemaet er blevet sendt ud pr. mail til de deltagere, der havde gennemført løbene. Det er forskelligt, om spørgeskemaet er sendt ud via linklancering (alle deltagere får tilsendt samme link til undersøgelsen) eller maillan-cering (alle deltagere får tilsendt unikt link til undersøgelsen). Skemaet tog omkring otte minutter at udfylde. Der blev ikke sendt ryk-kere ud.

Tabel 2 – Antal gennemførte spørgeskemaundersøgelser, antal udsendt til, antal besvarelser og svarprocent i 2012, 2013 og 2014

Årstal Antal undersøgelser Udsendt til Besvarelser Svarprocent

2012 3 4.683 1.804 392013 18 2.9092014 16 29.624 9.191 31

37 34.307 13.904

LØB I DANMARK10

Vi har gennemført spørgeskemaundersø-gelser for vores foreninger i 2012, 2013 og 2014. I rapporten har vi samlet resultater-ne fra alle undersøgelserne. Der er med-taget resultater fra 37 løb. På grund af at vi sendte ud via linklancering i 2013, ved vi ikke præcis, hvor mange deltagere, der har fået spørgeskemaet i det år. Spørgeskemaet blev sendt ud til 4.683 deltagere i 2012 og 29.624 deltagere i 2014. Henholdsvis 1.804 og 9.191 deltagere har besvaret spørgeske-maet. Svarprocenten var herved 39 % i 2012 og 31 % i 2014 (tabel 2). I 2012 besvarede 2.909 løbere spørgeskemaet, og i alt har vi 13.904 besvarelser. Resultaterne fra spørge-skemaundersøgelserne er ikke nødvendigvis repræsentative. Når der i rapporten skrives ’løberne’ i forbindelse med resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen, henvises der til de løbere, der har deltaget i løbene og har besvaret spørgeskemaet. Analyserne af data fra spørgeskemaundersøgelsen kan ses i af-snittet ’Løberne’.

Spørgeskemaundersøgelserne er primært blevet foretaget ved den type motionsløb, som vi kalder traditionelle løb. Blandt de 37 løb, er der dog to stafetløb, et kvindeløb og et ultraløb.

Vi kan ikke udelukke, at de samme løbere har deltaget ved flere løb, hvor der efterfølgende er blevet lavet spørgeskemaundersøgelse, og herved at de samme løbere har svaret på spør-geskemaet flere gange.

Fra vi begyndte at lave undersøgelserne i 2012, har spørgeskemaet ændret form, og undervejs er spørgsmål blevet tilføjet. Det betyder, at antal besvarelser for de forskellige spørgsmål varierer.

Vi udsendte et spørgeskema til deltagerne ef-ter IAAF/AL-Bank VM Halvmaraton, der blev afholdt i København i 2014. I dette spørgeske-ma var der både spørgsmål fra det standardi-serede spørgeskema og specifikke spørgsmål om VM. Besvarelserne af de standardiserede spørgsmål i VM-spørgeskemaet indgår i de samlede analyser. Ved gennemførsel af spør-geskemaundersøgelsen efter VM blev en ryk-ker sendt ud til dem, som ikke havde svaret efter en uge.

Invitation til deltagelse i spørgeskemaundersø-gelsen, der blev lavet i forbindelse med IAAF/AL-Bank VM Halvmaraton, blev udsendt til 23.543 deltagere, og der var 6.762, der sva-rede på spørgeskemaet (tabel 3).

Tabel 3 – Antal udsendt til, antal besvarelser og svarprocent for spørgeskemaet, der blev sendt ud til deltagerne efter IAAF/AL-Bank VM Halvmaraton

Udsendt til Besvarelser Svarprocent

IAAF/AL-Bank VM Halvmaraton 23.543 6.762 29 %

LØB I DANMARK 11

Løbsmarkedet

LØB I DANMARK12

Løbsmarkedet

Eremitageløbet blev afholdt for første gang i 1969 og var - dog afhængigt af definiti-onen - det første motionsløb i Danmark. Arrangørerne var inspireret af det svenske langrends-skiløb Vasaloppet. I dag er Ere-mitageløbet et af de største løb i Danmark (tabel 4), og løbet melder stadig hvert år om udsolgt. Nogle år efter Eremitageløbet be-gyndte, blev Marselisløbet afholdt for første gang, og siden er udviklingen gået hurtigt in-den for motionsløb (Motionsløb i Danmark, 1997). I 2013 estimerer vi, at der blev afholdt omkring 1.160 motionsløb i Danmark, og til løbene gennemførte i alt omkring 640.000 løbere. Til løbene var der i gennemsnit 549

deltagere, og medianen for antal deltagere til løbene var 91. Medianen er den midterste værdi i et sorteret datasæt. Det vil sige, at når alle løb som blev afholdt i 2013 stilles op efter antal deltagere, så har løb nummer 580 på listen 91 deltagere.

Motionsløbsmarkedet er et område, hvor det virkelig går stærkt for tiden, og der kommer hele tiden nye typer af løb. I dette afsnit be-skriver vi udviklingen inden for motionsløb. Vi giver et indblik i, hvordan løbsmarkedet ser ud i dag, og forsøger også at komme med bud på, hvor det er på vej hen. Målet med afsnittet er at klæde løbsarrangørerne

11

Udviklingen inden for motionsløb i Danmark Figur 1 viser udviklingen i antal motionsløb fra 2008 til 2013. Antallet af motionsløb er i denne seksårige periode fordoblet.

Figur 1 -‐ Antal motionsløb der blev afholdt i 2008 til 2013

Antal gennemførende deltagere til løbene er steget fra 2008 til 2011. Fra 2011 til 2013 er udviklingen stagneret (figur 1). Til sammenligning har de i USA oplevet en stigning i antal deltagere til motionsløbene i hele perioden fra 1990 til 2013. Det estimeres, at der var 13.974.000 starter til motionsløbene i USA i 2011. Antallet steg til 15.534.000 millioner i 2012 og yderligere til 19.025.000 i 2013 (Running USA). Forskellen kan skyldes, at de i USA har oplevet en eksplosiv stigning i antal deltagere til konceptløbene, som f.eks. Color Run, som vi ikke har set herhjemme. En anden forklaring kan være, at en større del af befolkningen i Danmark allerede deltager i motionsløb i forhold til USA. Når vi sætter antal deltagere til løbene i forhold til befolkningsantallet, er tallet 11,6 % for Danmark og 6 % for USA.

0

200

400

600

800

1000

1200

1400

2008 2009 2010 2011 2012 2013

Figur 1 - Antal motionsløb der blev afholdt i 2008 til 2013

LØB I DANMARK 13

bedre på, så de har et større kendskab til det løbsmarked, som de arbejder inden for, og som de kan bruge som baggrund for de be-slutninger, de tager omkring deres løb.

Udviklingen inden for motions-løb i DanmarkFigur 1 viser udviklingen i antal motionsløb fra 2008 til 2013. Antallet af motionsløb er i denne seksårige periode fordoblet. Antal gennemførende deltagere til løbene er ste-get fra 2008 til 2011. Fra 2011 til 2013 er ud-viklingen stagneret (figur 2). Til sammenlig-ning har de i USA oplevet en stigning i antal deltagere til motionsløbene i hele perioden fra 1990 til 2013. Det estimeres, at der var 13.974.000 starter til motionsløbene i USA i 2011. Antallet steg til 15.534.000 millioner i 2012 og yderligere til 19.025.000 i 2013 (Running USA). Forskellen kan skyldes, at de i USA har oplevet en eksplosiv stigning i antal deltagere til konceptløbene, som f.eks. Color Run, som vi ikke har set herhjemme. En anden forklaring kan være, at en større del af befolkningen i Danmark allerede del-tager i motionsløb i forhold til USA. Når vi sætter antal deltagere til løbene i forhold til befolkningsantallet, er tallet 11,6 % for Dan-mark og 6 % for USA.

12

Figur 2 -‐ Antal deltagere til motionsløbene, der blev afholdt fra 2008 til 2013

At antallet af løb stiger, uden at det samlede antal deltagere til løbene følger med, betyder, at antal deltagere ved løbene generelt falder. Dette understøttes af udviklingen i gennemsnittet og mediantallet for antal deltagere ved løbene i 2011 og 2013. I 2011 var gennemsnittet 749, og det var faldet til 549 i 2013. Mediantallet var 153 deltagere i 2011 og 91 i 2011. Desuden ses fordelingen af løb på antal deltagere nedenfor. Der er meget få løb med rigtig mange deltagere, og størstedelen af løbene er meget små med færre end 100 deltagere (figur 3).

-‐

100.000

200.000

300.000

400.000

500.000

600.000

700.000

800.000

2008 2009 2010 2011 2012 2013

Figur 2 - Antal gennemførende deltagere til motionsløbene, der blev afholdt fra 2008 til 2013

LØB I DANMARK14

At antallet af løb stiger, uden at det samlede antal deltagere til løbene følger med, bety-der, at antal deltagere ved løbene generelt falder. Dette understøttes af udviklingen i gennemsnittet og mediantallet for antal del-tagere ved løbene i 2011 og 2013. I 2011 var gennemsnittet 749, og det var faldet til 549 i 2013. Mediantallet var 153 deltagere i 2011 og 91 i 2013. Desuden ses fordelingen af løb på antal deltagere nedenfor. Der er meget få løb med rigtig mange deltagere, og stør-stedelen af løbene er meget små med færre end 100 deltagere (figur 3).

Løbsmarkedet kan i sin nuværende udform-ning og kontekst beskrives som ’mættet’, og understreger, hvor hård konkurrencen om lø-berne er i dag. At løberne har så mange mu-ligheder må betyde, at de er mere selektive og stiller højere krav til de motionsløb, som de vælger at løbe. Løbsarrangørerne kan derfor ikke læne sig tilbage, men der skal vir-kelig arbejdes og løbene skal udvikles, hvis de skal bibeholde eller øge sit deltagerantal.

Figur 3 – Andel motionsløb med færre end 100, 100-499, 500-999, 1000-1.999, 2.000-4.999, 5000-9.999 og flere end 10.000 deltagere

13

Figur 3 – Andel motionsløb med færre end 100, 100-‐499, 500-‐999, 1000-‐1.999, 2.000-‐4.999, 5000-‐9.999 og flere end 10.000 deltagere

Løbsmarkedet kan i sin nuværende udformning og kontekst beskrives som ’mættet’, og understreger, hvor hård konkurrencen om løberne er i dag. At løberne har så mange muligheder må betyde, at de er mere selektive og stiller højere krav til de motionsløb, som de vælger at løbe. Løbsarrangørerne kan derfor ikke læne sig tilbage, men der skal virkelig arbejdes og løbene skal udvikles, hvis de skal bibeholde eller øge sit deltagerantal.

Løberne synes at ville have særlige oplevelser og forventer samtidig, at kvaliteten er i orden. De mange tilbud gør, at det er vigtigt at skille sig ud fra de andre løb. Dansk Atletik Forbund anbefaler, at arrangørerne prioriterer at få lavet en strategi for deres løb, hvor blandt andet formål, målsætning, succeskriterier, målgruppe, type løb og organisation fastlægges. Arrangørerne kan overveje, når de laver deres strategi at satse på nye målgrupper, som i dag ikke deltager i motionsløbene. De grupper, som kunne have potentiale, er beskrevet i afsnittet ’Løberne’. Herudover er det vigtigt, at arrangørerne prioriterer løbets kernefortælling. Hvad skal løbet huskes for, og hvordan adskiller løbet sig fra andre løb? Fortæl om løbets kendetegn, og hvad det er, som løbet gør lidt bedre end andre løb. Løberne skal ikke være i tvivl om, at de bare skal deltage i dette løb. Opsøg viden og inspiration ved at se, hvad der bliver gjort ude i verden og inden for andre idrætsgrene. Brug de sociale medier og se billeder på Instagram fra andre løb og events.

52% 30% 7% 6% 3% 1% 1% 0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

Løberne synes at ville have særlige oplevel-ser og forventer samtidig, at kvaliteten er i orden. De mange tilbud gør, at det er vigtigt at skille sig ud fra de andre løb. Dansk Atletik Forbund anbefaler, at arrangørerne priorite-rer at få lavet en strategi for deres løb, hvor blandt andet formål, målsætning, succeskri-terier, målgruppe, type løb og organisation fastlægges. Arrangørerne kan overveje, når de laver deres strategi at satse på nye mål-grupper, som i dag ikke deltager i motionslø-bene. De grupper, som kunne have potentia-le, er beskrevet i afsnittet ’Løberne’.

Herudover er det vigtigt, at arrangørerne pri-oriterer løbets kernefortælling. Hvad skal lø-bet huskes for, og hvordan adskiller løbet sig fra andre løb? Fortæl om løbets kendetegn, og hvad det er, som løbet gør lidt bedre end andre løb. Løberne skal ikke være i tvivl om, at de bare skal deltage i dette løb. Opsøg viden og inspiration ved at se, hvad der bliver gjort ude i verden og inden for andre idræts-grene. Brug de sociale medier og se billeder på Instagram fra andre løb og events.

LØB I DANMARK 15

De største løb i DanmarkI tabel 4 ses en oversigt over de 25 største arrangementer, som blev afholdt i Danmark i 2013. Heraf fremgår det igen, at der er me-get få løb med mange deltagere. Allerede når vi kommer ned i bunden af de 25 største løb, har arrangementerne færre end 3.000 deltagere.

Tabel 4 - De 25 største løb i Danmark i 2013

Løb Deltagere Sted

1 DHL Stafetten, København 88.985 København

2 DHL Stafetten, Aarhus 31.374 Aarhus

3 Eventyrløbet 18.456 Odense

4 Eremitageløbet 16.690 Klampenborg

5 DHL Stafetten, Odense 11.355 Odense

6 DHL Stafetten, Aalborg 10.600 Aalborg

7 Lillebælt Halvmarathon 10.556 Middelfart

8 Copenhagen Marathon 9.197 København

9 Alt for Damerne, København 9.019 København

10 Vestkystløbet 8.329 Esbjerg

11 Powerade Copenhagen Half Marathon 8.214 København

12 Nykredit Invest Aarhus City Halvmarathon 8.099 Aarhus

13 BT Halvmarathon 7.042 Lyngby

14 Marselisløbet 5.465 Aarhus

15 Femina Kvindeløb, København 5.408 København

16 iForm Kvindeløb, Frederiksberg 5.238 Frederiksberg

17 Skiveløbet 4.393 Skive

18 Änglemarks Nytårsløbet 4.369 København

19 Friløbet 4.124 København

20 Broløb Farøbroen 3.467 Vordingborg

21 Aabenraa Bjergmarathon 3.401 Aabenraa

22 H. C. Andersen Marathon 3.198 Odense

23 Almindsø Stafetten 3.150 Silkeborg

24 Horsens Folkeblad Løbet 3.086 Horsens

25 Vejle Ådal ½-marathon 3.028 Vejle

LØB I DANMARK16

Motionsløbsmarkedet i regionerneHvordan ser motionsløbsmarkedet ud i de forskellige regioner i Danmark? I tabellen nedenfor kan ses antal løb, antal deltagere, deltagergennemsnit, deltagermedian og del-tagere i forhold til indbyggertal i de forskelli-ge regioner i 2013.

I Region Hovedstaden bliver der afholdt flest motionsløb, og der er i gennemsnit fle-re deltagere til løbene i forhold til i de an-dre regioner - også når der tages højde for

indbyggertal (tabel 5). Det er også i Region Hovedstaden, at der afholdes flest små løb med færre end 100 deltagere (figur 4), og derfor er Region Hovedstaden samtidig den region med laveste mediantal for deltagere.

Region Sjælland ligger lavere i antal løb og deltagere i forhold til i Region Nordjylland, -Midtjylland og -Syddanmark, som ligger på 10 til 11 % (tabel 5). I Region Sjælland eksi-sterer heller ikke et løb med flere end 5.000 deltagere, som der gør i de andre regioner (figur 4).

Tabel 5 – Antal løbere, antal deltagere, deltagergennemsnit, deltagermedian og deltagere i forhold til indbyggertal til motionsløbene i de forskellige regioner i Danmark i 2013

Antal løb

Antal løbere

Deltager-gennemsnit

Median Deltagere i forhold til

indbyggertal

Nordjylland 131 56.494 431 130 10 %

Midtjylland 230 137.363 597 159 11 %

Syddanmark 274 134.172 490 98 11 %

Hovedstaden 388 266.296 686 67 15 %

Sjælland 140 44.385 317 140 5 %

1.163 638.710 549 91 11 %

Figur 4 – Andel motionsløb med færre end 100, 100-499, 500-999, 1000-1.999, 2.000-4.999, 5000-9.999 og flere end 10.000 deltagere fordelt på regioner

16

Figur 5 – Andel motionsløb med færre end 100, 100-‐499, 500-‐999, 1000-‐1.999, 2.000-‐4.999, 5000-‐9.999 og flere end 10.000 deltagere fordelt på regioner

Udviklingen i regionerne

Udviklingen inden for regionerne ligner den overordnede udvikling i Danmark (figur 4). Antallet af løb i de forskellige regioner er steget fra 2011 til 2013, men der er en tilbagegang i de fleste regioner i deltagerantal i samme periode. I Region Sjælland er der dog modsat de øvrige regioner sket en stigning i antal deltagere (figur 6).

Figur 6 – Udviklingen i antal motionsløb og antal deltagere til motionsløbene i de forskellige regioner i Danmark fra 2011 til 2013 (Indsæt de to tabeller på Danmarkskort) Antal motionsløb 2011 2013 Stigning Nordjylland 125 131 6 Midtjylland 201 230 29 Syddanmark 204 274 70 Hovedstaden 276 388 112 Sjælland 91 140 49 897 1.163 266

Antal deltagere 2011 2013 Stigning/tilbagegang Nordjylland 64.358 56.494 -‐7.864 Midtjylland 155.170 137.363 -‐17.807 Syddanmark 137.413 134.172 -‐3.241 Hovedstaden 275.928 266.296 -‐9.632 Sjælland 38.796 44.385 5.589 I alt 671.665 638.710 -‐32.955

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

Nordjylland

Midtjylland

Syddanmark

Hovedstaden

Sjælland

LØB I DANMARK 17

Figur 5 – Udviklingen i antal motionsløb i de forskellige regioner i Danmark fra 2011 til 2013Figur 5 – Udviklingen i antal motionsløb i de forskellige regioner i Danmark fra 2011 til 2013

Figur 6 – Udviklingen i antal deltagere til motionsløbene i de forskellige regioner i Danmark fra 2011 til 2013

0

50

100

150

200

250

300

350

400

450

Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland

2011

2013

0

50.000

100.000

150.000

200.000

250.000

300.000

2011

2013

Figur 5 – Udviklingen i antal motionsløb i de forskellige regioner i Danmark fra 2011 til 2013


0

50

100

150

200

250

300

350

400

450

Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland

2011

2013

0

50.000

100.000

150.000

200.000

250.000

300.000

2011

2013

Udviklingen i regionerneUdviklingen inden for regionerne ligner den overordnede udvikling i Danmark. Antallet af løb i de forskellige regioner er steget fra 2011 til 2013, men der er en tilbagegang i de fle-

ste regioner i deltagerantal i samme periode. I Region Sjælland er der dog modsat de øvri-ge regioner sket en stigning i antal deltagere (figur 5 og 6).


LØB I DANMARK18

De største løb i regionerneTabel 6 til 10 viser de største 10 løb i hver region.

Tabel 6 – De 10 største løb i Region Nordjylland

Løb Deltagere Sted

1 DHL Stafetten, Aalborg 10.600 Aalborg

2 Grundlovsløbet, Hjørring 2.854 Hjørring

3 Femina Kvindeløb, Aalborg 2.876 Aalborg

4 Lemvig Løbet 2.068 Lemvig

5 Fjordmarathon 1.933 Aalborg

6 iFORM Kvindeløb, Aalborg 1.736 Aalborg

7 Skagen Marathon 1.380 Skagen

8 Knaberløbet 1.368 Aalestrup

9 Nationalpark Marathon 1.191 Thy

10 Hasseris Løbet 1.041 Aalborg

Tabel 7 – De 10 største løb i Region Midtjylland

Løb Deltagere Sted

1 DHL Stafetten, Aarhus 31.374 Aarhus

2 Nykredit Invest Aarhus City Halvmarathon 8.099 Aarhus

3 Marselisløbet 5.465 Skive

4 Skiveløbet 4.393 Aarhus

5 Almindsø Stafetten 3.150 Silkeborg

6 Horsens Folkeblad Løbet 3.086 Hosens

7 iFORM Kvindeløb, Aarhus 2.912 Aarhus

8 Alt for Damerne, Aarhus 2.655 Aarhus

9 Femina Kvindeløb, Aarhus 2.422 Aarhus

10 Eventløbet 1.985 Horsens

LØB I DANMARK 19

Tabel 8 – De 10 største løb i Region Syddanmark

Løb Deltagere Sted

1 Eventyrløbet 18.456 Odense

2 DHL Stafetten, Odense 11.355 Odense

3 Lillebælt Halvmarathon 10.556 Middelfart

4 Vestkystløbet 8.329 Esbjerg

5 Aabenraa Bjergmarathon 3.401 Aabenraa

6 H. C. Andersen Marathon 3.198 Odense

7 Vejle Ådal ½-marathon 3.028 Vejle

8 Svendborgløbet 2.089 Svendborg

9 Vejle Løbet 2.021 Vejle

10 Odense ZOO Løbet 1.800 Odense

Tabel 9 – De 10 største løb i Region Hovedstaden

Løb Deltagere Sted

1 DHL Stafetten, København 88.895 København

2 Eremitageløbet 16.690 Klampenborg

3 Copenhagen Marathon 9.197 København

4 Alt for Damerne, København 9.019 København

5 Powerade Copenhagen Half Marathon 8.214 København

6 BT Halvmarathon 7.042 Lyngby

7 Femina Kvindeløb, København 5.408 København

8 iFORM Kvindeløb, Frederiksberg 5.238 Frederiksberg

9 Änglemarks Nytårsløbet 4.369 København


Tabel 10 – De 10 største løb i Region Sjælland

Løb Deltagere Sted

1 Broløb Farøbroen 3.467 Vordingborg

2 Rute 21 Løbet 2.802 Vig

3 TV2 Øst Løbet 2.301 Ringsted

4 Femina Kvindeløb, Slagelse 1.917 Slagelse

5 Danmarksstafetten, Ringsted 1.775 Ringsted

6 Sydhavnsstafetten 1.308 Maribo

7 Danmarksstafetten, Næstved 1.228 Næstved

8 Storebælt Naturmaraton 1.055 Slagelse

9 Natløbet, Holbæk 954 Holbæk

10 Grevinde Dannerløbet 760 Jægerspris

LØB I DANMARK20

Hvor er løbsmarkedet på vej hen? For at finde ud af, hvor løbsmarkedet er på vej hen, og hvad løberne vil have, har vi for-søgt at inddele de afholdte løb i forskellige typer løb. En sådan inddeling er dog ikke lige til, idet definitionerne ikke er klare, og i mange tilfælde kan løbene høre til under flere forskellige kategorier. Hvornår er et løb for eksempel et konceptløb? Er mandeløb og kvindeløb konceptløb, og kan et løb med ni deltagere, der mødes og løber 42,195 km defineres som et maratonløb? Er et løb, hvor

der løbes på stier i naturen et trailløb eller et ultraløb, når der tilbagelægges 80 km til løbet? I tabellen på næste side har vi lavet definitioner af de løbstyper, som vi har ind-delt løbene i.

I afsnittet sammenligner vi udviklingen i Danmark med udviklingen i USA. På trods af store forskellige i kultur, vurderer vi, at løbs-markedet i USA er foran os, og det kan give os en idé om, hvor det danske løbsmarked er på vej hen.

LØB I DANMARK 21

Tabel 11 – Vores definitioner i denne rapport af forskellige typer løb

Traditionelle løb: Traditionelle løb er organiserede løb, som vi kender dem, fra motionsløbenes spæde start. Det er løb, hvor formålet er at løbe en distance og få en tid. De traditionelle løb afholdes på et væld af forskellige distancer. Eksempler på traditionelle løb er Marselisløbet, Gribs-kovløbet, Esrum Sø Rundt, Griseløbet og Gudenåløbet.

Maratonløb og halvmaratonløb: Maratonløb og halvmaratonløb hører under kategorien traditionelle, hvor der løbes hen-holdsvis 42,195 km og 21,0975 km på landevej.

Stafetløb: Stafetløb er organiserede løb, hvor flere holddeltagere afløser hinanden for at levere en samlet præstation.

Kvindeløb og mandeløb: Kvindeløb og mandeløb er organiserede løb, hvor der kun er adgang for deltagelse for hen-holdsvis kvinder eller mænd. Hvis et løb har særskilt start for henholdsvis mænd og kvin-der, har vi ikke defineret løbene som kvindeløb og mandeløb.

Konceptløb: Konceptløb er organiserede løb, som giver deltagerne en anden oplevelse ud over det, at løbe. I løbene indgår f.eks. forhindringer, mudder, farve, skum, elektricitet, zoombier og udklædning. Eksempler på konceptløb er Evolution Race, Nordic Race, Toughest, Warrior dash, Reborn Raw, Zoombieløbet og Color Run.

Ultraløb: Ultraløb er organiserede løb, som er længere end et maratonløb.

Crossløb og trailløb: Crossløb er også kendt som terrænløb. Det er organiserede løb, hvor der løbes i et terræn, som er anderledes end landevejen eller atletikbanen. Crossløb er en officiel mesterskabsdi-sciplin inden for atletikken

Trailløb er organiserede løb ad små stier, ofte gennem skov, bakker og anden natur - ofte over lange distancer.

Parkrun og Cannonball: Parkrun er gratis 5 km løb i weekenden i mange forskellige lande.

Cannonball-løb er uformelle og spontant opståede løb, som ofte er små og gratis at delta-ge i. Der løbes ofte lange distancer på en rundstrækning, og serviceniveauet til løbene er lav.

LØB I DANMARK22

Figur 7 - Antal af forskellige typer løb i 2011 og 2013

21

Ultraløb: Ultraløb er et organiseret løb, som er længere end et maratonløb.

Crossløb og trailløb: Crossløb er også kendt som terrænløb. Det er organiserede løb, hvor der løbes i et terræn, som er anderledes end landevejen eller atletikbanen. Crossløb er en officiel mesterskabsdisciplin inden for atletikken

Trailløb er organiserede løb ad små stier, ofte gennem skov, bakker og anden natur -‐ ofte over lange distancer.

Parkrun og Cannonball: Parkrun er gratis 5 km løb i weekenden i mange forskellige lande.

Cannonball-‐løb er uformelle og spontant opståede løb, som ofte er små og gratis at deltage i. Der løbes ofte lange distancer på en rundstrækning, og serviceniveauet til løbene er lav.

Figur 7 -‐ Antal af forskellige typer løb i 2011 og 2013

0

100

200

300

400

500

600

2011

2013

Figur 8 - Antal deltagere ved forskellige typer løb i 2011 og 2013

Traditionelle løbDet er stadig de traditionelle løb, som udgør størstedelen af løbene i Danmark. Antallet af de traditionelle løb er steget lidt fra 2011 til 2013 (figur 7), mens antallet af deltagere til disse løb er faldet i samme periode (figur 8). Det er dog værd at bemærke, at halvmaraton og maraton, der også er traditionelle løb, og som er opgjort for sig selv i disse analyser, har tilvækst i deltagerantal.

Maraton og halvmaratonDer er fremgang i antal deltagere ved såvel maraton- som halvmaratonløbene. Fremgan-gen er størst på halvmaratondistancen (figur 8). Hvis vi tager succesen med IAAF/AL-Bank VM Halvmaraton og udviklingen i USA med i betragtning, kunne det godt være halvmara-

tondistancen, som virkelig vil få fremgang i de kommende år. I 1990 gennemførte omkring 303.000 løbere i USA et halvmaratonløb. Dette tal har været stigende siden da. I 2008 var tallet omkring 900.000, og det er steget til 1.960.000 i 2013 (Running USA). Halvma-raton er også en af løbernes favoritdistancer, når de bliver spurgt (se afsnittet ’Løberne’).

KvindeløbI 1980 erne begyndte vi i Danmark at arran-gere motionsløb kun for kvinder. De såkaldte ’kvindeløb’ blev hurtigt en succes (Motionsløb i Danmark, 1997). Antallet af kvindeløb, der bliver afholdt, har ikke ændret sig fra 2011 til 2013, men antallet af deltagere til kvindelø-bene er faldet (figur 7 og 8). I denne forbindel-se er det dog vigtigt at understrege, at 10 ud

Tabel 8 – De 10 største løb i Region Hovedstaden

Løb Deltagere Sted 1 DHL Stafetten, København 88.895 København 2 Eremitageløbet 16.690 Klampenborg 3 Copenhagen Marathon 9.197 København 4 Powerade Copenhagen Half Marathon 8.214 København 5 BT Halvmarathon 7.042 Lyngby 6 Alt for Damerne, København 6.019 København 7 Femina Kvindeløb, København 5.408 København 8 iFORM Kvindeløb, Frederiksberg 5.238 Frederiksberg 9 Änglemarks Nytårsløbet 4.369 København


Figur 8 -‐ Antal deltagere ved forskellige typer løb i 2011 og 2013

-‐

50.000

100.000

150.000

200.000

250.000

300.000

2011

2013

LØB I DANMARK 23

af de 50 største løb i Danmark er kvindeløb, som alle har flere end 2000 deltagere (data ikke vist). Det er altså stadig meget eftertrag-tede løb.

Runner’s World og Running Times udgav en artikel i oktober 2014 med titlen ’Do Wo-men-Only Races Still have a purpose?’ (Run-ner’s World og Running Times, 2014). Forfat-teren argumenterer for, at der er begyndende tegn på, at kvindeløbene i USA har nået en mætningsgrænse, og at der i dag ikke er be-hov for så mange kvindeløb som tidligere, da der er så mange muligheder for løberne. Artiklen konkluderer ligeledes, at kvindelø-bene stadig har en berettigelse på løbsmar-kedet. Løbene giver en særlig oplevelse. De giver kvinderne en følelse af fællesskab og en mulighed for at være aktive med venin-derne. Herudover skriver forfatteren i artiklen, at kvindeløbene er med til at få kvinder til at begynde at løbe. Hvis kvindeløbene skal fast-holde deres deltagerantal, så er det sandsyn-ligvis vigtigt, at arrangementerne udvikles, og at de giver løberne helt nye og anderledes op-levelser. Det behøver ikke være brandmænd i bar overkrop, der står med roser i mål og tager imod de mange kvindelige løbere som til eksempelvis Nike’s Half Marathon i USA. Men at tænke nyt er nok vejen frem. Sidste år i USA havde de fire største kvindeløb i USA flere end 10.000 gennemførende deltagere. De fire løb var Nike Women’s Half Marathon i San Francisco (25.058), Disney Princess Half Marathon (21.217), Nike’s DC Half Marathon (13.911) og Tinker Bell Half Marathon (10.560) (Runner’s World og Running Times, 2014). Kvinderne i USA er altså begyndt at løbe langt til kvindeløbene, og halvmaratondistancen har virkelig succes. Ud fra deltagerantal til halv-maratonløbet for kvinderne i H.C. Andersen Halvmarathon, så er tendensen den samme herhjemme. I 2006, da løbet blev afviklet for første gang, deltog 306 kvinder. I 2011 deltog 786 og i 2014 955 kvinder.

StafetløbStafetløbene udgør kun en lille del af alle løb

i Danmark, når der ses på antal (figur 7), men er den næststørste løbstype, når det kommer til deltagerantal (figur 8). Det tyder på, at lø-berne kan lide det sociale element ved disse løb, og at virksomhederne stadig bruger den-ne type løb til at skabe fællesskab på arbejds-pladsen. Der blev afholdt omkring det samme antal stafetløb i 2011 og 2013 (figur 7), men antallet af deltagere er faldet fra 2011 til 2013 (figur 8).

KonceptløbDet begyndte herhjemme med Xtreme Man-dehørm, men nu tyder det på, at en ny type løb virkelig gør sit indtog på løbsmarkedet i Danmark. Det er løb, som giver deltagerne en anden oplevelse ud over det at løbe en di-stance og få en tid. I løbene indgår f.eks. for-hindringer, mudder, farve, skum, elektricitet, zoombier og udklædning. Det er konceptløb som Evolution Race, Nordic Race, Toughest, Warrior dash, Reborn Raw, Zoombieløbet og Color Run. Nordic Race begyndte med ét løb i 2011 og afholdte i 2014 otte forskellige løb.

Ud fra vores data har konceptløb kun en lille fremgang og udgjorde stadig en meget lille del af motionsløbsmarkedet i 2013 (figur 8), men hvis der ses på udviklingen i USA, er der næp-pe tvivl om, at der kommer til at ske meget på dette område de næste par år i Danmark. Der er allerede sket en del fra 2013 til 2014.

I USA har de oplevet en enorm vækst inden for antal deltagere til konceptløb. Fra 2011 til 2013 er antallet af løbere til denne type løb steget fra omkring en million til fire millioner løbere. I USA gennemførte flere deltagere koncept-løb i 2013 i forhold til traditionelle halvmara-ton og maratonløb (Running USA). Det skal i den sammenhæng dog bemærkes, at flere af USA’s væsentligste maraton- og halvmara-tonløb har deltagerbegrænsning, hvorfor sam-menligninger ikke er uden fejlkilder.

Løbene synes at tiltrække en helt anden mål-gruppe end de traditionelle løb. 60 % af del-tagerne til The Color Run havde aldrig løbet et

LØB I DANMARK24

løb på 5 km, og de fleste var helt nye løbere, som ikke tidligere havde kunnet finde på at stille op til et traditionelt motionsløb (Running USA). Om disse deltagere fremover vil begyn-de at deltage i andre typer arrangementer, er endnu for tidligt at vurdere.

Parkrun- og CannonballParkrun og Cannonball løb afholdes der flest af efter de traditionelle løb, men de har ikke ret mange deltagere. Der er en relativ stor stigning i antallet af Parkrun og Cannon-ball-løb fra 2011 til 2013 (figur 7), men stignin-gen modsvares ikke i antal deltagere (figur 8). Parkrun tilbyder gratis 5 km løb i weekenden i mange forskellige lande. Parkrun har netop passeret seks millioner starter til deres løb rundt om i verden. De har flere end 700.000 unikke registrerede deltagere til deres løb, og hver uge er der flere end 70.000, der løber med. Udviklingen inden for disse løb går rigtig stærkt især i England, men fylder stadig ikke ret meget deltagermæssigt på det danske løbsmarked.

Crossløb og trailløbCrossløb og trailløb er blevet mere populært. Der er kommet flere cross- og trailløb til og antallet af deltagere til løbene er steget.

Denne type løb udgør dog deltagermæssigt stadig en meget lille del af løbsmarkedet.

LøbskalenderenIkke så overraskende og meget naturligt af-holdes der flest motionsløb i sommermåne-derne. Juni er den måned om året, hvor der afholdes flest motionsløb efterfulgt af maj og september. August er også en populær må-ned at afholde løb i, mens arrangørerne hol-der sommerferie i juli sammen med resten af Danmark. Antallet af løb i december er steget markant fra 2011 til 2013, og der bliver i dag afholdt mange nytårsløb rundt omkring i lan-det (figur 9). Denne udvikling betyder, at der i december nu er lige så mange løb og antal deltagere som i juli. Set på deltagerantal er der flest deltagere i august (figur 10). Dette skyldes i høj grad de store stafetløb. Af de om-kring 640.000 startende løbere i 2013 deltog omkring 175.000 i august. Af de 175.000 lø-bere i august var 151.000 af disse deltagere i et stafetløb.

Vi har også set på fordelingen af de 100 stør-ste løb måned for måned. Der er flest store løb, der afholdes i maj efterfulgt af juni, og fordelingen adskiller sig fra fordelingen af alle løbene, hvor der afholdes flest i juni (figur 11).

25

Figur 9 – Antal løb i de forskellige måneder af året

0%

2%

4%

6%

8%

10%

12%

14%

16%

18%

20%

2011

2013

Figur 9 – Antal løb i de forskellige måneder af året

LØB I DANMARK 25

Figur 10 – Antal deltagere til motionsløb i de forskellige måneder af året

Figur 11 – De 100 største løb i de forskellige måneder af året

26



Oversigterne over fordelingen af løb kan arrangørerne med fordel have i tankerne, når de fastsætter næste års løbsdatoer. Der er fyldt godt op i kalenderen i sommermånederne på nær i juli, men der kunne stadig være muligheder i vintermånederne. Dansk Atletik Forbund anbefaler at udnytte de perioder i løbskalenderen, hvor der ikke afholdes helt så mange løb i forvejen. For tiden er der en tendens til, at deltagerne vil udfordres med forhindringer og f.eks. mudder. Brug eventuelt vintervejret i den gode historie om løbet, så det faktisk bliver et attraktivt element ved løbet. Det er alt andet mere udfordrende at løbe, når temperaturen nærmer sig frysepunktet. På denne måde er arrangørerne også med til at synliggøre, at løb ikke kun er en sommersport, men en helårsaktivitet.

0 20000 40000 60000 80000 100000 120000 140000 160000 180000 200000

Deltagere

Gennemsnit

0

5

10

15

20

25

30

35

26



Oversigterne over fordelingen af løb kan arrangørerne med fordel have i tankerne, når de fastsætter næste års løbsdatoer. Der er fyldt godt op i kalenderen i sommermånederne på nær i juli, men der kunne stadig være muligheder i vintermånederne. Dansk Atletik Forbund anbefaler at udnytte de perioder i løbskalenderen, hvor der ikke afholdes helt så mange løb i forvejen. For tiden er der en tendens til, at deltagerne vil udfordres med forhindringer og f.eks. mudder. Brug eventuelt vintervejret i den gode historie om løbet, så det faktisk bliver et attraktivt element ved løbet. Det er alt andet mere udfordrende at løbe, når temperaturen nærmer sig frysepunktet. På denne måde er arrangørerne også med til at synliggøre, at løb ikke kun er en sommersport, men en helårsaktivitet.

0 20000 40000 60000 80000 100000 120000 140000 160000 180000 200000

Deltagere

Gennemsnit

0

5

10

15

20

25

30

35

Oversigterne over fordelingen af løb kan ar-rangørerne med fordel have i tankerne, når de fastsætter næste års løbsdatoer. Der er fyldt godt op i kalenderen i sommermåneder-ne på nær i juli, men der kunne stadig være muligheder i vintermånederne. Dansk Atletik Forbund anbefaler at udnytte de perioder i løbskalenderen, hvor der ikke afholdes helt så mange løb i forvejen. For tiden er der en tendens til, at deltagerne vil udfordres med forhindringer og f.eks. mudder. Brug eventu-elt vintervejret i den gode historie om løbet, så det faktisk bliver et attraktivt element ved løbet. Det er alt andet mere udfordrende

at løbe, når temperaturen nærmer sig fry-sepunktet. På denne måde er arrangørerne også med til at synliggøre, at løb ikke kun er en sommersport, men en helårsaktivitet.

Den tætpakkede kalender understreger også vigtigheden af, at arrangørerne tager højde for løbskalenderen, når de fastsætter dato for deres løb. Vi opfordrer arrangørerne til at koordinere og tage hensyn til de andre løb i kalenderen, så man ikke forringer sit eget og andre arrangørers udgangspunkt for løbene.

LØB I DANMARK26

Løberne

LØB I DANMARK 27

Løberne

Hvem er det, der deltager i motionsløbene i Danmark? Hvordan træner de? Hvor hører de om løbene, og hvorfor løber de motionsløb? I dette afsnit tegner vi en profil af løberne til motionsløbene ud fra data fra spørgeske-maundersøgelser. Målet med afsnittet er at give arrangørerne et kendskab til dem, som deltager i løbene, men også vise, at der er grupper, som i dag ikke deltager i så høj grad i løbene, og som der kan være potentiale i.

DemografiI Danmark er der lige mange mænd og kvin-der, der løber, og andelen er størst blandt de 20-50 årige (Danskernes motions- og sportsvaner, 2011). Blandt løberne til moti-onsløbene, der har svaret på spørgeskema-et, er andelen af mænd større end andelen af kvinder (figur 12), og andelen af løbere er størst i aldersgruppen 45-64 år (figur 13). Dette er i overensstemmelse med de data, vi har fra tilmeldingerne til løbene, der har fået lavet en spørgeskemaundersøgelse, og understøttes også af den tidligere undersø-gelse ’Motionsløbere i Danmark’, som Idræt-

tens Analyseinstitut lavede for Dansk Atletik Forbund i 2012 (Motionsløbere i Danmark, 2012).

I figur 13 over aldersfordelingen har vi også indsat aldersfordelingen i den danske be-folkning (Danmarks Statistik). Heraf fremgår det, at de 25-64 årige er overrepræsenteret ved løbene i forhold til i befolkningen gene-relt, og at der sandsynligvis er potentiale i at aktivere børn, de unge under 25 år og de ældre på 65 og derover. Ud fra vores data er disse aldersgrupper nemlig ikke repræsente-ret i så høj grad ved løbene i dag. Arrangø-rerne kan overveje børneløb. Det tyder på, at nogle af de nye konceptløb som f.eks. Color Run har succes med at rekruttere de unge, og at der er potentiale i denne gruppe (Run-ning USA). Gruppen over 65 år er også me-get interessant, da denne gruppe er stærkt stigende. Den generelle befolkningsvækst frem til 2040 vil være på 9 %, mens den i samme periode i aldersgruppen 65+ vil være 48,5 % (Danmarks Statistik).

LØB I DANMARK28

Figur 12 – Andel mænd og kvinder blandt løberne, der har svaret på spørgeskemaet

41%

59%

Kvinde

Mand


Figur 13 – Aldersfordelingen blandt løberne, der har svaret på spørgeskemaet og i den danske befolkning

29


Figur 13 – Aldersfordelingen blandt løberne, der har svaret på spørgeskemaet og i den danske befolkning

De fleste løbere til motionsløbene har en mellemlang-‐ eller lang videregående uddannelse. Sammenlignes fordelingen af uddannelseslængde med fordelingen i hele den danske befolkning (Danmarks Statistik)(figur 14), fremgår det tydeligt, at det er dem med længerevarende uddannelser, som deltager i motionsløb. Ud fra ovenstående kunne der udover at satse på børn, unge og ældre også være muligheder i at målrette løb i fremtiden mod dem, der ikke har en videregående uddannelse, samt de som er faglærte eller har haft en læreplads.

41% 59% 0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

Kvinde Mand

1% 1% 4% 37% 51% 5% 0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

0 -‐ 10 år 11 -‐ 17 år 18 -‐ 24 år 25 -‐ 44 år 45 -‐ 64 år 65+ år

Løberne

Befolkningen

De fleste løbere til motionsløbene har en mellemlang- eller lang videregående ud-dannelse. Sammenlignes fordelingen af uddannelseslængde med fordelingen i hele den danske befolkning (Danmarks Statistik), fremgår det tydeligt, at det er dem med længerevarende uddannelser, som deltager

i motionsløb (figur 14). Ud fra ovenstående kunne der udover at satse på børn, unge og ældre også være muligheder i at målrette løb i fremtiden mod dem, der ikke har en videregående uddannelse, samt de som er faglærte eller har haft en læreplads.

LØB I DANMARK 29

Figur 14 – Andel løbere, der har folkeskole eller tilsvarende, gymnasial, kortere videregående, mellemlang videregående, lang videregående, læreplads eller fagudlært og andet, som deres længste uddannelse

30

Figur 14 – Andel løbere, der har folkeskole eller tilsvarende, gymnasial, kortere videregående, mellemlang videregående, lang videregående, læreplads eller fagudlært og andet, som deres længste uddannelse

Løbetyper Når løberne skal karakterisere sig selv som løbetype, er andelen, der betegner sig som sundhedsløbere størst, tæt efterfulgt af selvorganiserede løbere og udfordringsløbere (figur 15). De fem typer løbere stammer fra rapporten ’Motionsløbere i Danmark’.

Blandt kvinderne er der flest, der betegner sig som sundhedsløbere, og blandt mændene er der flest, som betegner sig som udfordringsløbere (figur 16). Definitionen af sundhedsløbere er som navnet antyder løbere, der løber for sundhedens skyld. Definitionen af de selvorganiserede løbere er, at de løber, da det er en let og effektiv måde at være aktiv på og udfordringsløberne, er at de løber for at forbedre sig. Traditionsløberne er motiveret af fornøjelsen ved løb i sig selv og socialløberne af at løbe sammen med andre (Motionsløbere i Danmark, 2012).

4% 8% 13% 30% 26% 15% 3% 0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%

Løberne

Befolkningen

LøbetyperNår løberne skal karakterisere sig selv som løbetype, er andelen, der betegner sig som sundhedsløbere størst, tæt efterfulgt af selvorganiserede løbere og udfordringsløbe-re (figur 15). De fem typer løbere stammer fra rapporten ’Motionsløbere i Danmark’.

Blandt kvinderne er der flest, der betegner sig som sundhedsløbere, og blandt mænde-ne er der flest, som betegner sig som udfor-dringsløbere (figur 16). Definitionen af sund-hedsløbere er som navnet antyder løbere, der løber for sundhedens skyld. Definitionen af de selvorganiserede løbere er, at de løber, da det er en let og effektiv måde at være aktiv på og udfordringsløberne, er at de lø-ber for at forbedre sig. Traditionsløberne er motiveret af fornøjelsen ved løb i sig selv og socialløberne af at løbe sammen med andre (Motionsløbere i Danmark, 2012).

LØB I DANMARK30

Figur 15 – Andel løbere, der karakteriserer sig selv som sundhedsløber, selvorganiseret løber, udfordringsløber, socialløber og traditionsløber

Figur 16 – Andel kvinder og mænd blandt løberne, der karakteriserer sig selv som sundheds-løber, selvorganiseret løber, udfordringsløber, socialløber og traditionsløber

31


Figur 16 – Andel kvinder og mænd blandt løberne, der karakteriserer sig selv som sundhedsløber, selvorganiseret løber, udfordringsløber, socialløber og traditionsløber

51% 42% 37% 17% 7% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%

0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40%

Kvinde

Mand

31


Figur 16 – Andel kvinder og mænd blandt løberne, der karakteriserer sig selv som sundhedsløber, selvorganiseret løber, udfordringsløber, socialløber og traditionsløber

51% 42% 37% 17% 7% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%

0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40%

Kvinde

Mand

LØB I DANMARK 31

Løbernes træningI dette afsnit er en beskrivelse af, hvorledes løberne, der deltager i motionsløbene, træ-ner. Blandt løberne til motionsløbene, er an-delen, som har trænet i 1-4 år, 5-10 år og længere end 10 år omkring den samme (figur 17). Andelen, der har trænet i under et år, er lavere sammenlignet med de andre grupper. Herudfra kunne der være potentiale i at hen-vende løb i fremtiden mod helt nye løbere.

Figur 17 – Andel løbere, der har løbetrænet i henholdsvis mindre end 1 år, 1-4 år, 5-10 år, mere end 10 år, som ikke løbetræner og andet

32

Løbernes træning I dette afsnit er en beskrivelse af, hvorledes løberne, der deltager i motionsløbene, træner. Blandt løberne til motionsløbene, er andelen, som har trænet i 1-‐4 år, 5-‐10 år og længere end 10 år omkring den samme (figur 17). Andelen, der har trænet i under et år, er lavere sammenlignet med de andre grupper. Herudfra kunne der være potentiale i at henvende løb i fremtiden mod helt nye løbere. Mændene har generelt løbet i længere tid end kvinderne (figur 18).

Figur 17 – Andel løbere, der har løbetrænet i henholdsvis mindre end 1 år, 1-‐4 år, 5-‐10 år, mere end 10 år, som ikke løbetræner og andet

4% 30% 30% 34% 1% 1% 0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%

Mindre end 1 år

1-‐4 år 5-‐10 år Mere end 10 år

Jeg løbetræner ikke

Andet

Figur 18 – Andel mænd og kvinder blandt løberne, der har løbetrænet i henholdsvis mindre end 1 år, 1-4 år, 5-10 år, mere end 10 år, som ikke løbetræner og andet

33

Figur 18 – Andel mænd og kvinder blandt løberne, der har løbetrænet i henholdsvis mindre end 1 år, 1-‐4 år, 5-‐10 år, mere end 10 år, som ikke løbetræner og andet

Blandt løberne til motionsløbene, er der flest, der løber tre dage om ugen -‐ næsten halvdelen af løberne (figur 19). Andelen, der løber 11-‐20 km om ugen, er størst, og henholdsvis 24 % og 22 % løber 21-‐30 km og 31-‐50 km om ugen (figur 20).

Figur 19 – Andel løbere, der i gennemsnit løber henholdsvis 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7 dage om ugen eller ikke løbetræner

0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40%

Kvinde

Mand

9% 28% 46% 10% 4% 1% 1% 1% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50%

Mændene har generelt løbet i længere tid end kvinderne (figur 18).

Blandt løberne til motionsløbene, er der flest, der løber tre dage om ugen - næsten halvdelen af løberne (figur 19). Andelen, der løber 11-20 km om ugen, er størst, og hen-holdsvis 24 % og 22 % løber 21-30 km og 31-50 km om ugen (figur 20).

LØB I DANMARK32


33

Figur 18 – Andel mænd og kvinder blandt løberne, der har løbetrænet i henholdsvis mindre end 1 år, 1-‐4 år, 5-‐10 år, mere end 10 år, som ikke løbetræner og andet

Blandt løberne til motionsløbene, er der flest, der løber tre dage om ugen -‐ næsten halvdelen af løberne (figur 19). Andelen, der løber 11-‐20 km om ugen, er størst, og henholdsvis 24 % og 22 % løber 21-‐30 km og 31-‐50 km om ugen (figur 20).


0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40%

Kvinde

Mand

9% 28% 46% 10% 4% 1% 1% 1% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50%

Figur 20 – Andel løbere, der i gennemsnit løber 0-10 km, 11-20, 21-30, 31-50, 51-80, 81-100 eller mere end 100 km om ugen

34

Figur 20 – Andel løbere, der i gennemsnit løber 0-‐10 km, 11-‐20, 21-‐30, 31-‐50, 51-‐80, 81-‐100 eller mere end 100 km om ugen

Ud af de 1,3 millioner løbere, der er i Danmark i dag, er der desværre ikke ret mange, som er medlem af en forening. Det arbejder vi i Dansk Atletik Forbund selvfølgelig hårdt på, at der bliver lavet om på. Vi vurderer, at omkring 5 % er medlem af en forening, der tilbyder løbetræning. I vores undersøgelse har 39 % af løberne til motionsløbene svaret, at de er medlem af en løbeklub (figur 21), hvilket er et meget højt tal. Der er sandsynligvis flere løbere, som har givet sig tid til at besvare spørgeskemaet, der er medlem af forening i forhold til ikke-‐medlemmer, men ud fra disse tal tyder det også på, at motionsløbene i høj grad tiltrækker løbere, der er medlemmer af en løbeklub. Arrangørerne kan overveje, hvordan de i højere grad tiltrækker dem, der ikke er medlem af en løbeklub. Samtidig understreger resultatet, at der for de foreninger, som arrangerer løb, er mulighed for at rekruttere nye medlemmer via deres løb. Der er stadig rigtig mange deltagere, som ikke løber i forening. At dette er muligt understøttes af erfaringerne med fortræningsforløbene frem mod IAAF/AL-‐Bank VM Halvmaraton, hvor foreningerne fik flere medlemmer (se afsnittet om IAAF/AL-‐Bank VM Halvmaraton).

19% 28% 24% 22% 6% 1% 0% 0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

1-‐10 km 11-‐20 km 21-‐30 km 31-‐50 km 51-‐80 km 81-‐100 km 100 + km

Ud af de 1,3 millioner løbere, der er i Dan-mark i dag, er der desværre ikke ret mange, som er medlem af en forening. Det arbejder vi i Dansk Atletik Forbund selvfølgelig hårdt på, at der bliver lavet om på. Vi vurderer, at omkring 5 % er medlem af en forening, der tilbyder løbetræning. I vores undersøgelse har 39 % af løberne til motionsløbene sva-ret, at de er medlem af en løbeklub (figur 21), hvilket er et meget højt tal. Der er sand-synligvis flere løbere, som har givet sig tid til at besvare spørgeskemaet, der er med-lem af forening i forhold til ikke-medlemmer, men ud fra disse tal tyder det også på, at

motionsløbene i høj grad tiltrækker løbere, der er medlemmer af en løbeklub. Arrangø-rerne kan overveje, hvordan de i højere grad tiltrækker dem, der ikke er medlem af en lø-beklub. Samtidig understreger resultatet, at der for de foreninger, som arrangerer løb, er mulighed for at rekruttere nye medlemmer via deres løb. Der er stadig rigtig mange del-tagere, som ikke løber i forening. At dette er muligt understøttes af erfaringerne med for-træningsforløbene frem mod IAAF/AL-Bank VM Halvmaraton, hvor foreningerne fik flere medlemmer (se afsnittet om IAAF/AL-Bank VM Halvmaraton).

LØB I DANMARK 33

35

Figur 21 – Andel løbere, der har deltaget i motionsløb, som er medlem og ikke medlem af en løbeklub

39%

61%

Medlem

Ikke medlem

Figur 21 – Andel løbere, der har deltaget i løbene, som er medlem og ikke medlem af en løbeklub

Evaluering af motionsløbeneLøberne er generelt tilfredse med de moti-onsløb, de deltager i. 81 % af løberne, der har deltaget i motionsløb (figur 22), ønsker

Figur 22 – Andel løbere, der til løbene ønsker at deltage igen, ikke ønsker at deltage igen og ikke ved, om de ønsker at deltage igen

Figur 23 – Andel løbere, der vil anbefale løb til andre, ikke vil anbefale løb til andre og ikke ved, om de vil anbefale løb til andre

81%

4%

15%

Ønsker at deltage igen

Ønsker ikke at deltage igen

Ved ikke

95%

1% 4%

Vil anbefale andre

Vil ikke anbefale andre

Ved ikke

Figur 22 – Andel løbere, der til løbene ønsker at deltage igen, ikke ønsker at deltage igen og ikke ved, om de ønsker at deltage igen

Figur 23 – Andel løbere, der vil anbefale løb til andre, ikke vil anbefale løb til andre og ikke ved, om de vil anbefale løb til andre

81%

4%

15%

Ønsker at deltage igen

Ønsker ikke at deltage igen

Ved ikke

95%

1% 4%

Vil anbefale andre

Vil ikke anbefale andre

Ved ikke

at deltage igen, og 95 % vil anbefale det løb, de har deltaget i, til andre (figur 23). I figur 24 vises fordelingen af løbene i forhold til andel løbere, som ønsker at deltage igen.

Figur 22 – Andel løbere, der til løbene ønsker at deltage igen, ikke ønsker at deltage igen og ikke ved, om de ønsker at del-tage igen

Figur 23 – Andel løbere, der vil anbefale løb til an-dre, ikke vil anbefale løb til andre og ikke ved, om de vil anbefale løb til andre

LØB I DANMARK34

38

Figur 25 – Andel løbere, der tidligere har deltaget, og som deltager for første gang til løbene

54%

46% Har sdligere deltaget

Deltog for første gang

Figur 24 – Andel motionsløb, hvor færre end 60 %, 60-70 %, 71-80 %, 81-90 % eller flere end 90 % af løberne ønsker at deltage igen

37

Figur 24 – Andel motionsløb, hvor færre end 60 %, 60-‐70 %, 71-‐80 %, 81-‐90 % eller flere end 90 % af løberne ønsker at deltage igen

Løbernes deltagelse i motionsløb

Andelen af løbere, som tidligere har deltaget i løbene, er 54 % (figur 25). I figur 26 ses hvor mange gange deltagerne løber det samme løb. Herudfra tyder det på, at omkring halvdelen af deltagerne til løbene kommer igen. Set i lyset af at det bliver sværere og sværere at få nye deltagere, og det er meget sværere at rekruttere nye deltagere end at beholde de eksisterende, er det vigtigt, at arrangørerne prioriterer deltagerloyaliteten og får løberne til at komme igen. Løberne skal føle sig velkommen, have særlige oplevelser, god service og forplejning, og de skal ikke kunne vente på at tilmelde sig løbet igen. Udover at give deltagerne en fantastisk oplevelse, så er en måde at undgå frafald også at lytte til deltagerne og lave en tilfredshedsundersøgelse. Dansk Atletik Forbund kan lave sådanne undersøgelser for arrangørerne. Hvis I som arrangører ønsker at vide, hvor tilfredse løberne er med jeres løb, hvor mange der vil deltage igen næste år, hvor mange der vil anbefale løbet til andre, og argumenterne fra dem, som ikke vil anbefale løbet, så kontakt Dansk Atletik Forbund, og bliv en del af vores arrangørfælleskab. Når arrangørerne har fået lavet undersøgelsen, kan de sammenligne deres egne resultater med resultaterne i denne rapport.

4% 4% 26% 41% 26% 0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%

45%

Færre end 60% 60-‐70% 71-‐80% 81-‐90% Flere end 90%

Løbernes deltagelse i motionsløbAndelen af løbere, som tidligere har deltaget i løbene, er 54 % (figur 25). I figur 26 ses hvor mange gange deltagerne løber det samme løb. Herudfra tyder det på, at omkring halv-delen af deltagerne til løbene kommer igen. Set i lyset af at det bliver sværere og sværere at få nye deltagere, og det er meget sværere at rekruttere nye deltagere end at beholde de eksisterende, er det vigtigt, at arrangø-rerne prioriterer deltagerloyaliteten og får lø-berne til at komme igen. Løberne skal føle sig velkommen, have særlige oplevelser, god service og forplejning, og de skal ikke kunne vente på at tilmelde sig løbet igen. Udover at give deltagerne en fantastisk oplevelse, så er en måde at undgå frafald også at lytte til deltagerne og lave en tilfredshedsunder-

søgelse. Dansk Atletik Forbund kan lave så-danne undersøgelser for arrangørerne. Hvis I som arrangører ønsker at vide, hvor tilfredse løberne er med jeres løb, hvor mange der vil deltage igen næste år, hvor mange der vil anbefale løbet til andre, og argumenterne fra dem, som ikke vil anbefale løbet, så kontakt Dansk Atletik Forbund, og bliv en del af vo-res arrangørfælleskab. Når arrangørerne har fået lavet undersøgelsen, kan de sammen-ligne deres egne resultater med resultaterne i denne rapport.

Løberne deltager oftest i 2 til 3 løb om året. Samlet deltager 60 % af løberne i 1 til 4 løb om året, mens 28 % deltager i 5 til 9 løb om året. De resterende deltager i 10 løb og derover (Figur 27). Mændene deltager gene-relt i flere motionsløb end kvinderne om året (Figur 28).

Figur 25 – Andel løbere, der tidligere har deltaget, og som deltager for første gang til løbene

LØB I DANMARK 35

39

Figur 26– Andel løbere, der har deltaget 1 gang, 2 gange, 3 gange, 4 gange eller flere i løbet

Løberne deltager oftest i 2 til 3 løb om året. Samlet deltager 60 % af løberne i 1 til 4 løb om året, mens 28 % deltager i 5 til 9 løb om året. De resterende deltager i 10 løb og derover. Mændene deltager generelt i flere motionsløb end kvinderne om året (Figur 28).

Figur 27 – Andel løbere, der i gennemsnit deltager i 1, 2, 3, 4, 5-‐9, 10-‐15 eller mere end 15 løb om året

33% 21% 17% 29% 0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

1 gang 2 gange 3 gange 4 gange eller flere

13% 17% 16% 14% 28% 7% 5% 0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

1 2 3 4 5 sl 9 10 sl 15 15 eller flere

Figur 26 – Andel løbere, der har deltaget 1 gang, 2 gange, 3 gange, 4 gange eller flere i løbene

39

Figur 26– Andel løbere, der har deltaget 1 gang, 2 gange, 3 gange, 4 gange eller flere i løbet

Løberne deltager oftest i 2 til 3 løb om året. Samlet deltager 60 % af løberne i 1 til 4 løb om året, mens 28 % deltager i 5 til 9 løb om året. De resterende deltager i 10 løb og derover. Mændene deltager generelt i flere motionsløb end kvinderne om året (Figur 28).

Figur 27 – Andel løbere, der i gennemsnit deltager i 1, 2, 3, 4, 5-‐9, 10-‐15 eller mere end 15 løb om året

33% 21% 17% 29% 0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

1 gang 2 gange 3 gange 4 gange eller flere

13% 17% 16% 14% 28% 7% 5% 0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

1 2 3 4 5 sl 9 10 sl 15 15 eller flere

Figur 27 – Andel løbere, der i gennemsnit deltager i 1, 2, 3, 4, 5-9, 10-15 eller mere end 15 løb om året

LØB I DANMARK36

Figur 28 – Andel mænd og kvinder blandt løberne, der i gennemsnit deltager i 1, 2, 3, 4, 5-9, 10-15 eller mere end 15 løb om året

40

Figur 28 – Andel mænd og kvinder blandt løberne, der i gennemsnit deltager i 1, 2, 3, 4, 5-‐9, 10-‐15 eller mere end 15 løb om året

Løbernes favorit distancer De fleste løberes favoritdistance er 10 km, men mange har også halvmaraton og 5 km, som den distance, de bedst kan lide at løbe (figur 29). At halvmaratondistancen er så populær stemmer overens med udviklingen, der ses på denne distance i Danmark og i USA (se også afsnit om Hvor er løbsmarkedet på vej hen?). Det er ikke så langt, at det er uoverskueligt, men stadig en enorm udfordring at løbe et halvmaraton.

Figur 29 – Andel løbere, hvis favoritdistance er henholdsvis 5 km, 10 km, 15 km, halvmaraton, 30 km, maraton, ultraløb og andet

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

1 2 3 4 5 sl 9 10 sl 15 15 eller flere

Kvinde

Mand

22% 28% 4% 0% 25% 9% 1% 10% 0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

Løbernes favorit distancerDe fleste løberes favoritdistance er 10 km, men mange har også halvmaraton og 5 km, som den distance, de bedst kan lide at løbe (figur 29). At halvmaratondistancen er så populær stemmer overens med udviklingen,

Figur 29 – Andel løbere, hvis favoritdistance er henholdsvis 5 km, 10 km, 15 km, halvmara-ton, 30 km, maraton, ultraløb og andet

40

Figur 28 – Andel mænd og kvinder blandt løberne, der i gennemsnit deltager i 1, 2, 3, 4, 5-‐9, 10-‐15 eller mere end 15 løb om året

Løbernes favorit distancer De fleste løberes favoritdistance er 10 km, men mange har også halvmaraton og 5 km, som den distance, de bedst kan lide at løbe (figur 29). At halvmaratondistancen er så populær stemmer overens med udviklingen, der ses på denne distance i Danmark og i USA (se også afsnit om Hvor er løbsmarkedet på vej hen?). Det er ikke så langt, at det er uoverskueligt, men stadig en enorm udfordring at løbe et halvmaraton.

Figur 29 – Andel løbere, hvis favoritdistance er henholdsvis 5 km, 10 km, 15 km, halvmaraton, 30 km, maraton, ultraløb og andet

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

1 2 3 4 5 sl 9 10 sl 15 15 eller flere

Kvinde

Mand

22% 28% 4% 0% 25% 9% 1% 10% 0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

der ses på denne distance i Danmark og i USA (se også afsnit om Hvor er løbsmarke-det på vej hen?). Det er ikke så langt, at det er uoverskueligt, men stadig en enorm ud-fordring at løbe et halvmaraton.

LØB I DANMARK 37

Hvor kommer deltagerne fra?Hvor langt transporterer deltagerne sig for at løbe et motionsløb? Generelt transporterer løberne sig ikke ret langt. Oftest transporte-rede løberne sig højst 30 km for at komme til et løb (figur 30). På den ene side illustrerer dette resultat, at løberne ikke er meget for at transportere sig langt for at deltage i moti-onsløb. På den anden side viser det, at der er potentiale i at rekruttere deltagere længere væk fra. Arrangørerne bør overveje størrel-sen på deres rekrutteringsmæssige opland, når de planlægger deres markedsføring.

Figur 30 – Andel løbere, der har kørt 0-10 km, 11-30 km, 51-75 km, 76-100 km, 101-150 km og 150+ km for at deltage i løbene

41

Hvor kommer deltagerne fra?

Hvor langt transporterer deltagerne sig for at løbe et motionsløb? Generelt transporterer løberne sig ikke ret langt. Oftest transporterede løberne sig højst 30 km for at komme til et løb (figur 30). På den ene side illustrerer dette resultat, at løberne ikke er meget for at transportere sig langt for at deltage i motionsløb. På den anden side viser det, at der er potentiale i at rekruttere deltagere længere væk fra. Arrangørerne bør overveje størrelsen på deres rekrutteringsmæssige opland, når de planlægger deres markedsføring.

Figur 30 – Andel løbere, der har kørt 0-‐10 km, 11-‐30 km, 51-‐75 km, 76-‐100 km, 101-‐150 km og 150+ km for at deltage i løbet

Hvorfor deltager løberne i motionsløb?

Der tales i dag om, at løbernes fokus har skiftet fra at være resultatorienteret til i højere grad at handle om det sociale. Løb er populært i dag, fordi det er en fleksibel aktivitet, som kan passes ind i en travl hverdag, og de arrangerede motionsløb er sandsynligvis løbernes måde at være sammen med andre på, mens de dyrker deres sport (Sportmaster Efterår, 2014).

Dette understøttes af resultaterne fra rapporten ’Motionsløbere i Danmark’, der viser, at deltagerne oftest løber motionsløb for at løbe sammen med andre (Motionsløbere i Danmark, 2012).

I vores spørgeskemaundersøgelserne svarer deltagerne, at de primært løber motionsløb for at udfordre sig selv og for at have mål med træningen. For 36 % er årsagen dog også at løbe sammen med andre og at få motion (figur 31). Der er ikke forskel på, hvorfor mænd og

34% 27% 18% 5% 4% 5% 7% 0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%

0-‐10 km 11-‐30 km 31-‐50 km 51-‐75 km 76-‐100 km 101-‐150 km

150 km +

Hvorfor deltager løberne i motionsløb?Der tales i dag om, at løbernes fokus har skif-tet fra at være resultatorienteret til i højere grad at handle om det sociale. Løb er popu-lært i dag, fordi det er en fleksibel aktivitet, som kan passes ind i en travl hverdag, og de arrangerede motionsløb er sandsynligvis løbernes måde at være sammen med andre på, mens de dyrker deres sport (Sportmaster Efterår, 2014).

Dette understøttes af resultaterne fra rap-porten ’Motionsløbere i Danmark’, der viser, at deltagerne oftest løber motionsløb for at

løbe sammen med andre (Motionsløbere i Danmark, 2012).

I vores spørgeskemaundersøgelserne svarer deltagerne, at de primært løber motionsløb for at udfordre sig selv og for at have mål med træningen. For 36 % er årsagen dog også at løbe sammen med andre og at få motion (fi-gur 31). Der er ikke forskel på, hvorfor mænd og kvinder deltager i motionsløb ud fra vores data (figur 32), men alderen spiller ind. De unge deltager oftere for at udfordre sig selv og få en god tid, mens de ældre oftere løber for at få motion og for at løbe sammen med andre (figur 33).

LØB I DANMARK38

Figur 31 – Andel løbere, der løber motionsløb for at udfordre sig selv, for at have mål med træning, for at få motion, for at løbe sammen med andre, for at få god tid, for at vinde og andet

Figur 32 – Andel kvinder og mænd blandt løberne, der løber motionsløb for at udfordre sig selv, for at have mål med træning, for at få motion, for at løbe sammen med andre, for at få god tid, for at vinde og andet

42

kvinder deltager i motionsløb ud fra vores data (figur 32), men alderen spiller ind. De unge deltager oftere for at udfordre sig selv og få en god tid, mens de ældre oftere løber for at få motion og for at løbe sammen med andre (figur 33).

Figur 31 – Andel løbere, der løber motionsløb for at udfordre sig selv, for at have mål med træning, for at få motion, for at løbe sammen med andre, for at få god tid, for at vinde og andet

70% 66% 37% 36% 25% 2% 3% 0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

For at udfordre mig selv

For at have et mål med min

træning

For at få moson

For at løbe sammen med andre

For at få en god sd

For at vinde

Andet

43


Figur 33 – Andel løbere, der løber motionsløb for at udfordre sig selv, for at have mål med træning, for at få motion, for at løbe sammen med andre, for at få god tid og for at vinde fordelt på aldersgrupper

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%



træning

For at få moson

For at løbe

sammen med andre


For at vinde

Andet

Kvinde

Mand

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%



træning

For at få moson



For at vinde

18-‐24 år

25-‐44 år

45-‐64 år

65 + år

LØB I DANMARK 39


43



0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%



træning

For at få moson

For at løbe

sammen med andre


For at vinde

Andet

Kvinde

Mand

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%



træning

For at få moson



For at vinde

18-‐24 år

25-‐44 år

45-‐64 år

65 + år

De vigtigste forhold til motionsløbVi har også spurgt løberne om, hvad der er vigtige for dem til motionsløb. 88 % synes, at en god rute er vigtig, og 84 % synes, at oplevelsen er vigtig. Herefter kommer stem-ningen ved løbet med 74 %. God service, tiden, der bliver løbet på, samt god forplej-ning, synes omkring 40 % af løberne, er vigtige forhold til et motionsløb (figur 34). Ud fra dette kunne arrangørerne med for-del prioritere ruten, når de planlægger deres løb og at give deres deltagere særlige op-levelser. Vigtigheden af ruten og oplevel-sen understøttes af succesen ved f.eks. VM Halvmaraton, broløbene og motorvejsløbe-ne, hvor løberne får mulighed for at løbe på strækninger, inden de åbner for trafik og løb på landingsbaner om natten. Vi har ikke re-

sultater for, hvilken betydning prisen for et startnummer har til et løb. Vi vurderer dog, at det ikke er prisen som er afgørende, men i stedet - som resultaterne her viser - ruten, oplevelsen, stemningen og servicen, der be-tyder noget for deltagerne.

Mens vigtigheden af oplevelsen, stemningen og at løbe sammen med andre stiger med alderen, så falder vigtigheden af tiden, der bliver løbet på, god forplejning og en T-shirt, medalje og goodiebag med alderen (figur 35). Det tyder altså på, at de ældste vil have oplevelse og stemning for pengene i højere grad end de unge, som i højere grad end de ældre går op i tiden og det, som de får til løbene (forplejning, T-shirt, medalje og goo-diebag).

LØB I DANMARK40

Figur 34 - Andel løbere, der synes, at henholdsvis ruten, oplevelsen, stemningen, god ser-vice, tiden der bliver løbet på, god forplejning, at løbe sammen med andre, godt vejr, en T-shirt, medalje eller Goodiebag og mange deltagere er det vigtigste til et motionsløb

Figur 35 - Andel løbere, der synes at henholdsvis ruten, oplevelsen, stemningen, god service, tiden der bliver løbet på, god forplejning, at løbe sammen med andre, godt vejr, en T-shirt, medalje eller Goodiebag og mange deltagere er det vigtigste til et motionsløb fordelt på al-dersgrupper

44

De vigtigste forhold til motionsløb

Vi har også spurgt løberne om, hvad der er vigtige for dem til motionsløb. 88 % synes, at en god rute er vigtig, og 84 % synes, at oplevelsen er vigtig. Herefter kommer stemningen ved løbet med 74 %. God service, tiden, der bliver løbet på, samt god forplejning, synes omkring 40 % af løberne, er vigtige forhold til et motionsløb (figur 34). Ud fra dette kunne arrangørerne med fordel prioritere ruten, når de planlægger deres løb og at give deres deltagere særlige oplevelser. Vigtigheden af ruten og oplevelsen understøttes af succesen ved f.eks. VM Halvmaraton, broløbene og motorvejsløbene, hvor løberne får mulighed for at løbe på strækninger, inden de åbner for trafik og løb på landingsbaner om natten. Vi har ikke resultater for, hvilken betydning prisen for et startnummer har til et løb. Vi vurderer dog, at det ikke er prisen som er afgørende, men i stedet -‐ som resultaterne her viser -‐ ruten, oplevelsen, stemningen og servicen, der betyder noget for deltagerne.

Mens vigtigheden af oplevelsen, stemningen og at løbe sammen med andre stiger med alderen, så falder vigtigheden af tiden, der bliver løbet på, god forplejning og en T-‐shirt, medalje og goodiebag med alderen (figur 35). Det tyder altså på, at de ældste vil have oplevelse og stemning for pengene i højere grad end de unge, som i højere grad end de ældre går op i tiden og det, som de får til løbene (forplejning, T-‐shirt, medalje og goodiebag).

Figur 34 -‐ Andel løbere, der synes, at henholdsvis ruten, oplevelsen, stemningen, god service, tiden der bliver løbet på, god forplejning, at løbe sammen med andre, godt vejr, en T-‐shirt, medalje eller Goodiebag og mange deltagere er det vigtigste til et motionsløb

88% 84% 78% 41% 40% 40% 33% 27% 20% 17% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

45

Figur 35 -‐ Andel løbere, der synes at henholdsvis ruten, oplevelsen, stemningen, god service, tiden der bliver løbet på, god forplejning, at løbe sammen med andre, godt vejr, en T-‐shirt, medalje eller Goodiebag og mange deltagere er det vigtigste til et motionsløb fordelt på aldersgrupper

0%

5%

10%

15%

20%

25%

18-‐24 år

25-‐44 år

45-‐64 år

65 + år

KommunikationVi har spurgt deltagerne, hvor de havde hørt om det løb, de deltog i. Oftest har deltager-ne tidligere deltaget i løbet. Blandt dem, som ikke har deltaget tidligere, er der flest, der har hørt om løbet fra andre og på inter-nettet (figur 36). I spørgeskemaet til IAAF/AL-Bank VM Halvmaraton spurgte vi lige-

ledes deltagerne om, hvor de hørte om VM første gang. Her var svarmulighederne lidt anderledes, men understøtter resultatet i fi-gur 36. Blandt deltagerne til IAAF/AL-Bank VM Halvmaraton hørte de fleste første gang om VM fra andre og i deres løbeklub. En stor andel hørte også om VM på de sociale me-dier og andre steder på internettet (figur 37).

LØB I DANMARK 41

Figur 36 – Andel løbere, der tidligere har deltaget eller har hørt om løbene fra andre, på in-ternettet, flyers eller plakat, ved andet motionsløb, andet og ved ikke

Figur 37 – Andel løbere til IAAF/AL-Bank VM Halvmaraton, der hørte om løbet første gang fra andre, i løbeklub, via sociale medier, via andet sted på internettet, i avis, i TV, andet og ved ikke

46

Kommunikation

Vi har spurgt deltagerne, hvor de havde hørt om det løb, de deltog i. Oftest har deltagerne tidligere deltaget i løbet. Blandt dem, som ikke har deltaget tidligere, er der flest, der har hørt om løbet fra andre og på internettet (figur 36). I spørgeskemaet til IAAF/AL-‐Bank VM Halvmaraton spurgte vi ligeledes deltagerne om, hvor de hørte om VM første gang. Her var svarmulighederne lidt anderledes, men understøtter resultatet i figur 36. Blandt deltagerne til IAAF/AL-‐Bank VM Halvmaraton hørte de fleste første gang om VM fra andre og i deres løbeklub. En stor andel hørte også om VM på de sociale medier og andre steder på internettet (figur 37).

Figur 36 – Andel løbere, der tidligere har deltaget eller har hørt om løbene fra andre, på internettet, flyers eller plakat, ved andet motionsløb, andet og ved ikke

46% 29% 14% 2% 1% 7% 1% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50%

47

Figur 37 – Andel løbere til IAAF/AL-‐Bank VM Halvmaraton, der hørte om løbet første gang fra andre, i løbeklub, via sociale medier, via andet sted på internettet, i avis, i TV, andet og ved ikke

Det at give deltagerne til løbet en oplevelse, så de går ud og fortæller om løbet til andre, synes at være en effektiv måde at markedsføre sit løb på. Arrangørerne kan overveje at overraske deltagerne og give dem noget, som de ikke forventede, og som de går ud og fortæller om til venner, familie og kolleger.

Det er vigtigt, at arrangørerne bruger de forskellige platforme på internettet. Sociale medier er i vores øjne en vigtig markedsføringskanal, når det kommer til promovering af motionsløb, og arrangørerne bør overveje at benytte f.eks. Facebook og Instagram. Her har de mulighed for gratis at komme ud til en masse løbere. Løbene skal også med i de forskellige oversigter over løb på internettet -‐ herunder selvfølgelig Dansk Atletik Forbunds kalender.

Det tyder på, at de sociale medier har haft stor betydning på den eksplosive vækst i deltagelse til konceptløbene, sådan som det er sket på meget få år i USA. Billeder af glade mennesker, som er smurt ind i farve eller i mudder lægges der mærke til, og når de deles på Facebook, så er der mange der ’Synes godt om’. Denne type events når dermed ud til ufattelig mange mennesker (Running USA). Indflydelsen af de sociale medier understøttes af de mange Facebook likes, konceptløbene har. I figur 38 nedenfor ses forskellige konceptløbs antal likes på Facebook. I figur 39 er det for konceptløb i Danmark.

38% 23% 13% 10% 5% 3% 4% 4% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45%

Det at give deltagerne til løbet en oplevelse, så de går ud og fortæller om løbet til andre, synes at være en effektiv måde at markeds-føre sit løb på. Arrangørerne kan overveje at overraske deltagerne og give dem noget, som de ikke forventede, og som de går ud og fortæller om til venner, familie og kolleger.

Det er vigtigt, at arrangørerne bruger de forskellige platforme på internettet. Sociale medier er i vores øjne en vigtig markedsfø-ringskanal, når det kommer til promovering af motionsløb, og arrangørerne bør overveje

at benytte f.eks. Facebook og Instagram. Her har de mulighed for gratis at komme ud til en masse løbere. Løbene skal også med i de forskellige oversigter over løb på internettet - herunder selvfølgelig Dansk Atletik Forbunds kalender.

Det tyder på, at de sociale medier har haft stor betydning på den eksplosive vækst i del-tagelse til konceptløbene, sådan som det er sket på meget få år i USA. Billeder af glade mennesker, som er smurt ind i farve eller i mudder lægges der mærke til, og når de de-

LØB I DANMARK42

les på Facebook, så er der mange der ’Synes godt om’. Denne type events når dermed ud til ufattelig mange mennesker (Running USA). Indflydelsen af de sociale medier un-

Figur 38 – Forskellige konceptløbs antal likes på Facebook i USA

Figur 39 – Forskellige konceptløbs antal likes på Facebook i Danmark

48



Til Sammenligning har VM Halvmaraton lige under 21.000 likes på Facebook og er det mere traditionelle løb med flest likes nogensinde. Facebook var den primære platform for markedsføringen af IAAF/AL-‐Bank VM Halvmaraton i forhold til salg af startnumre. Copenhagen Marathon har omkring 15.000, mens mange af løbene – også de store løb – ikke er på Facebook.

Vi anbefaler arrangørerne at bruge de sociale medier i deres markedsføring og i fremtiden til deres løb at tænke mere i billeder, som løberne vil dele på de sociale medier. Arrangørerne

-‐

500.000

1.000.000

1.500.000

2.000.000

2.500.000

3.000.000

3.500.000

4.000.000

4.500.000

Tough Mudder

Spartan Race

The Color Run

Color Me Rad

Run or Dye

Color Vibe

Warrior Dash

Electric Run

-‐

10.000

20.000

30.000

40.000

50.000

60.000

70.000

80.000

Toughest Zulu The Color Run

Nordic Race Xtreme Mandehørm

Zombie løbet

48



Til Sammenligning har VM Halvmaraton lige under 21.000 likes på Facebook og er det mere traditionelle løb med flest likes nogensinde. Facebook var den primære platform for markedsføringen af IAAF/AL-‐Bank VM Halvmaraton i forhold til salg af startnumre. Copenhagen Marathon har omkring 15.000, mens mange af løbene – også de store løb – ikke er på Facebook.

Vi anbefaler arrangørerne at bruge de sociale medier i deres markedsføring og i fremtiden til deres løb at tænke mere i billeder, som løberne vil dele på de sociale medier. Arrangørerne

-‐

500.000

1.000.000

1.500.000

2.000.000

2.500.000

3.000.000

3.500.000

4.000.000

4.500.000

Tough Mudder

Spartan Race

The Color Run

Color Me Rad

Run or Dye

Color Vibe

Warrior Dash

Electric Run

-‐

10.000

20.000

30.000

40.000

50.000

60.000

70.000

80.000

Toughest Zulu The Color Run

Nordic Race Xtreme Mandehørm

Zombie løbet

derstøttes af de mange Facebook likes, kon-ceptløbene har. I figur 38 nedenfor ses for-skellige konceptløbs antal likes på Facebook. I figur 39 er det for konceptløb i Danmark.

LØB I DANMARK 43

Til Sammenligning har VM Halvmaraton lige under 21.000 likes på Facebook og er det mere traditionelle løb med flest likes nogen-sinde. Facebook var den primære platform for markedsføringen af IAAF/AL-Bank VM Halvmaraton i forhold til salg af startnumre. Copenhagen Marathon har omkring 15.000, mens mange af løbene – også de store løb – ikke er på Facebook.

Vi anbefaler arrangørerne at bruge de sociale medier i deres markedsføring og i fremtiden til deres løb at tænke mere i billeder, som løberne vil dele på de sociale medier. Arran-gørerne kan også overveje i højere grad at

prioritere at få taget nogle gode billeder selv og få lavet en video fra deres arrangement, som kan bruges i næste års promovering.

Dansk Atletik Forbund anbefaler endvidere omtale af løbene i lokalpressen. Både for-omtale af løbet og reportage fra selve da-gen. Foromtalen kan hjælpe med at hype løbet i lokalsamfundet og skaffe flere del-tagere og tilskuere, mens reportagen fra sel-ve løbet derudover hjælper med skaffe flere løbere næste år. DAF hjælper gerne vores foreninger med kontakt til lokalpressen samt rådgivning i forbindelse med presseomtale.

LØB I DANMARK44

IAAF/AL-Bank VM Halv-maraton 2014

LØB I DANMARK 45

IAAF/AL-Bank VM Halvmaraton 2014

Lørdag 29. marts 2014 afholdt Dansk At-letik Forbund VM Halvmaraton i Danmark. Et totalt udsolgt løb med 30.000 tilmeld-te, hvoraf 27.127 fuldførte. VM Halvmaraton som case understøtter, at den gode kernehi-storie og den særlige oplevelse er afgørende for at tiltrække deltagere til løbene.

Fra dag et var det Dansk Atletik Forbunds hensigt at levere et løb i verdensklasse. Det-te skulle blandt andet skabes med en hurtig rute samt en fantastisk stemning i gaderne. Med mere end 30 bands og DJ’s langs ruten, fantastisk vejr og 45 % af eliteløberne, der satte personlige rekord, må dette mål siges at være nået. Endvidere estimerede politiet, at der var ca. 200.000 tilskuer langs ruten.

VM-løberneFor 3 % af deltagerne svarende til lidt fle-re end 800 personer var IAAF/AL-Bank

VM Halvmaraton deres første motionsløb nogensinde (figur 40), og VM fik tiltrukket nye løbere. For 13 % af deltagerne til IAAF/AL-Bank VM Halvmaraton var det første gang, at de prøvede kræfter med halvma-ratondistancen, hvilket svarer til flere end 3.500 personer (figur 41). For kvinderne var det oftere deres første halvmaratonløb i for-hold til mændene (figur 42). At flere og flere kvinder får øjnene op for halvmaratondistan-cen, stemmer godt overens med udviklin-gen i USA. I 2006 var 53 % af løberne som gennemførte et halvmaraton i USA kvinder, og i 2013 var det 61 %. I USA er der altså i dag flere kvindelige end mandlige deltagere på halvmaratondistancen, og dette skyldes ikke, at færre mænd deltager. Fra 2006 til 2013 er antallet af gennemførte løbere til et halvmaraton i USA steget med mere end 1,2 millioner (Running USA).

Figur 40 – Andel løbere ved VM Halvmaraton, der henholdsvis havde og ikke havde deltaget i et motionsløb før


Figur 41 – Andel løbere ved IAAF/AL-‐Bank VM Halvmaraton, der henholdsvis havde og ikke havde deltaget i et halvmaratonløb før

97%

3%

Havde deltaget før

Havde ikke deltaget før

87%

13%

Havde deltaget i halvmaraton før

Havde ikke deltaget i halvmaraton før

LØB I DANMARK46

Figur 41 – Andel løbere ved IAAF/AL-Bank VM Halvmaraton, der henholdsvis havde og ikke havde deltaget i et halvmaratonløb før

Figur 42 – Andel kvinder og mænd ved IAAF/AL-Bank VM Halvmaraton, der henholdsvis havde og ikke havde deltaget i et halvmaraton før


Figur 41 – Andel løbere ved IAAF/AL-‐Bank VM Halvmaraton, der henholdsvis havde og ikke havde deltaget i et halvmaratonløb før

97%

3%

Havde deltaget før

Havde ikke deltaget før

87%

13%



Figur 42 – Andel kvinder og mænd ved IAAF/AL-‐Bank VM Halvmaraton, der henholdsvis havde og ikke havde deltaget i et halvmaraton før

Figur 45 – Andel løbere, der blev medlem og ikke blev medlem af en løbeklub på grund af IAAF/AL-‐Bank VM Halvmaraton

81% 90% 19% 10% 0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Kvinde Mand



6%

94%

Blev medlem pga. VM

Blev ikke medlem pga. VM

Løbernes træning frem mod IAAF/AL-Bank VM HalvmaratonI figur 43 ses, hvor længe løberne til IAAF/AL-Bank VM Halvmaraton trænede frem mod løbet. Blandt deltagerne trænede 34 % i 1-3 måneder, mens 31 % trænede mellem 4-6 måneder (figur 43). Blandt deltagerne løb flest mellem 21-30 km om ugen, mens de trænede op til IAAF/AL-Bank VM Halv-maraton. Der var dog også mange, som løb

31-50 km og 11-20 km om ugen frem mod VM (figur 44). Disse resultater kan arran-gørerne tage med i deres overvejelser, hvis de tilbyder fortræning til deres løb i forhold til opstartstidspunkt og træningsmængde. Dansk Atletik Forbund tilbyder arrangører, som er medlem af forbundet, et færdigt kon-cept til fortræning frem mod deres løb samt uddannelse af trænerne, der står for fortræ-ningen. Hvis tilbuddet har interesse, så kon-takt Dansk Atletik Forbund for at høre mere.

LØB I DANMARK 47

Figur 43 – Andel løbere ved IAAF/AL-Bank VM Halvmaraton, der henholdsvis trænede min-dre end en måned, 1-3 måneder, 4-6 måneder, 7-9 måneder, 10-12 måneder, mere end 12 måneder, jeg trænede ikke eller ved ikke

Figur 44 – Andel løbere, der henholdsvis havde løbet 0-10 km, 11-20 km, 21-30 km, 31-50 km, 51-80 km, 81-100 km, 100+ km om ugen i gennemsnit frem mod IAAF/AL-Bank VM Halvmaraton, ikke havde løbetrænet eller ved ikke

53

Figur 43 – Andel løbere ved IAAF/AL-‐Bank VM Halvmaraton, der henholdsvis trænede mindre end en måned, 1-‐3 måneder, 4-‐6 måneder, 7-‐9 måneder, 10-‐12 måneder, mere end 12 måneder, jeg trænede ikke eller ved ikke

Figur 44 – Andel løbere, der henholdsvis havde løbet 0-‐10 km, 11-‐20 km, 21-‐30 km, 31-‐50 km, 51-‐80 km, 81-‐100 km, 100+ km om ugen i gennemsnit frem mod IAAF/AL-‐Bank VM Halvmaraton, ikke havde løbetrænet eller ved ikke

Ud fra hvor længe deltagerne trænede frem mod VM, og hvor langt de i gennemsnit løb om ugen, har vi lavet et estimat af, hvor mange kilometer, der blev løbet i forbindelse med IAAF/AL-‐Bank VM Halvmaraton. Deltagerne har til sammen løbet mere end 18 millioner kilometer fra de startede deres løbetræning, til de kom i mål til VM. Dette svarer til 450 gange rundt om jorden. Når vi tager skridtet videre og antager, at den gennemsnitlige løber

5% 34% 31% 6% 3% 13% 3% 4% 0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%

Mindre end en måned

1-‐3 måneder

4-‐6 måneder

7-‐9 måneder

10-‐12 måneder

Mere end 12 måneder

Jeg trænede ikke

Ved ikke

5% 23% 37% 27% 5% 1% 0% 0% 1% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40%

53

Figur 43 – Andel løbere ved IAAF/AL-‐Bank VM Halvmaraton, der henholdsvis trænede mindre end en måned, 1-‐3 måneder, 4-‐6 måneder, 7-‐9 måneder, 10-‐12 måneder, mere end 12 måneder, jeg trænede ikke eller ved ikke

Figur 44 – Andel løbere, der henholdsvis havde løbet 0-‐10 km, 11-‐20 km, 21-‐30 km, 31-‐50 km, 51-‐80 km, 81-‐100 km, 100+ km om ugen i gennemsnit frem mod IAAF/AL-‐Bank VM Halvmaraton, ikke havde løbetrænet eller ved ikke

Ud fra hvor længe deltagerne trænede frem mod VM, og hvor langt de i gennemsnit løb om ugen, har vi lavet et estimat af, hvor mange kilometer, der blev løbet i forbindelse med IAAF/AL-‐Bank VM Halvmaraton. Deltagerne har til sammen løbet mere end 18 millioner kilometer fra de startede deres løbetræning, til de kom i mål til VM. Dette svarer til 450 gange rundt om jorden. Når vi tager skridtet videre og antager, at den gennemsnitlige løber

5% 34% 31% 6% 3% 13% 3% 4% 0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%

Mindre end en måned

1-‐3 måneder

4-‐6 måneder

7-‐9 måneder

10-‐12 måneder

Mere end 12 måneder

Jeg trænede ikke

Ved ikke

5% 23% 37% 27% 5% 1% 0% 0% 1% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40%

Ud fra hvor længe deltagerne trænede frem mod VM, og hvor langt de i gennemsnit løb om ugen, har vi lavet et estimat af, hvor mange kilometer, der blev løbet i forbindel-se med IAAF/AL-Bank VM Halvmaraton. Deltagerne har til sammen løbet mere end 18 millioner kilometer fra de startede deres løbetræning, til de kom i mål til VM. Dette svarer til 450 gange rundt om jorden. Når vi tager skridtet videre og antager, at den gen-

nemsnitlige løber vejer 70 kg, så svarer det til, at de har forbrændt 180.400 kg fedtvæv eller kalorier svarende til 4,1 millioner che-eseburgere.

Udover at IAAF/AL-Bank VM Halvmaraton har fået en masse ud at løbe, har det også betydet at flere løbere har meldt sig ind i en forening. Som tidligere nævnt er et af Dansk Atletik Forbunds helt overordnede mål at få

LØB I DANMARK48

flere til at dyrke atletik, herunder at løbe og få flere medlemmer i atletik- og løbeklub-berne i Danmark. Derfor er dette et positivt resultat. 6 % af deltagerne svarende til flere end 1.600 har i spørgeskemaet svaret, at de er blevet medlem af en forening på grund af IAAF/AL-Bank VM Halvmaraton 2014 (figur 45). I forbindelse med IAAF/AL-Bank

Figur 45 – Andel løbere, der blev medlem og ikke blev medlem af en løbeklub på grund af IAAF/AL-Bank VM Halvmaraton

Figur 42 – Andel kvinder og mænd ved IAAF/AL-‐Bank VM Halvmaraton, der henholdsvis havde og ikke havde deltaget i et halvmaraton før

Figur 45 – Andel løbere, der blev medlem og ikke blev medlem af en løbeklub på grund af IAAF/AL-‐Bank VM Halvmaraton

81% 90% 19% 10% 0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Kvinde Mand



6%

94%

Blev medlem pga. VM

Blev ikke medlem pga. VM

VM Halvmaraton gennemførte Dansk Atletik Forbund i samarbejde med vores foreninger rundt i landet fortræningsforløb, hvor løber-ne samlet kunne købe træning og et start-nummer til VM. Dette er sandsynligvis år-sagen til, at så stor en andel af løberne er blevet medlem af en løbeklub i forbindelse med IAAF/AL-Bank VM Halvmaraton.

LØB I DANMARK 49

Evaluering IAAF/AL-Bank VM HalvmaratonAt IAAF/AL-Bank VM Halvmaraton var en stor succes kan blandt andet også ses ud fra besvarelserne på, om løberne ville anbefale løbet til andre. Her svarer hele 98 % at de vil anbefale løbet til andre (figur 46). Tilsvaren-de er andelen ved de andre motionsløb, hvor spørgeskemaet er gennemført, i gennemsnit 81 %, som vil anbefale løbet til andre. Endvi-dere er der blandt løberne til VM 89 %, der gerne ville deltage i et tilbagevendende in-ternationalt maraton i København (figur 47).

Figur 46 – Andel løbere til IAAF/AL-Bank VM Halvmaraton, der vil anbefale, ikke vil anbefale og ikke ved, om de vil anbefale et IAAF/AL-Bank VM Halvmaraton i København til andre

Figur 46 – Andel løbere til IAAF/AL-‐Bank VM Halvmaraton, der vil anbefale, ikke vil anbefale og ikke ved, om de vil anbefale et IAAF/AL-‐Bank VM Halvmaraton i København til andre

Figur 47 – Andel løbere til IAAF/AL-‐Bank VM Halvmaraton, der i fremtiden gerne vil og ikke vil deltage i et tilbagevendende internationalt halvmaraton i København

98%

1% 1%

Vil anbefale løbet

Vil ikke anbefale løbet

Ved ikke

89%

1% 10%

Vil deltage

Vil ikke deltage

Ved ikke

Figur 47 – Andel løbere til IAAF/AL-Bank VM Halvmaraton, der i fremtiden gerne vil og ikke vil deltage i et tilbagevendende internationalt halvmaraton i København

Figur 46 – Andel løbere til IAAF/AL-‐Bank VM Halvmaraton, der vil anbefale, ikke vil anbefale og ikke ved, om de vil anbefale et IAAF/AL-‐Bank VM Halvmaraton i København til andre

Figur 47 – Andel løbere til IAAF/AL-‐Bank VM Halvmaraton, der i fremtiden gerne vil og ikke vil deltage i et tilbagevendende internationalt halvmaraton i København

98%

1% 1%

Vil anbefale løbet

Vil ikke anbefale løbet

Ved ikke

89%

1% 10%

Vil deltage

Vil ikke deltage

Ved ikke

LØB I DANMARK50

Tilfredsheden med IAAF/AL-Bank VM Halv-maraton 2014 var også stor. 95 % af løber-ne var enten ’Meget tilfredse’ eller ’Tilfred-se’ med løbet generelt (figur 48). Yderligere kunne deltagerne rigtig godt lide ruten. Hele 97 % af løberne var enten ’Meget tilfredse’ eller ’Tilfredse’ med ruten (figur 49).

Figur 48 - Andel løbere til IAAF/AL-Bank VM Halvmaraton, der var meget tilfredse, tilfreds, hverken/eller, utilfredse og meget utilfredse med løbet generelt

57

Tilfredsheden med IAAF/AL-‐Bank VM Halvmaraton 2014 var også stor. 95 % af løberne var enten ’Meget tilfredse’ eller ’Tilfredse’ med løbet generelt (figur 48). Yderligere kunne deltagerne rigtig godt lide ruten. Hele 97 % af løberne var enten ’Meget tilfredse’ eller ’Tilfredse’ med ruten (figur 49).

Figur 48 -‐ Andel løbere til IAAF/AL-‐Bank VM Halvmaraton, der var meget tilfredse, tilfreds, hverken/eller, utilfredse og meget utilfredse med løbet generelt

1% 1% 3% 29% 66% 0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

Meget uslfredse

Uslfredse Hverken/eller Tilfreds Meget slfreds

Figur 49 – Andel løbere til IAAF/AL-Bank VM Halvmaraton, der var meget tilfredse, tilfredse, hverken/eller, utilfredse og meget utilfredse med ruten til løbet

58

Figur 49 – Andel løbere til IAAF/AL-‐Bank VM Halvmaraton, der var meget tilfredse, tilfredse, hverken/eller, utilfredse og meget utilfredse med ruten til løbet

Medieomtale af IAAF/AL-‐Bank VM Halvmaraton 2014 Kommunikationen og markedsføringen i forbindelse med IAAF/AL-‐Bank VM Halvmaraton er berørt i afsnittet om kommunikation, men her vil vi komme lidt ind på omtalen af løbet. Normalt fylder motionsløb ikke alverden i de danske medier, men IAAF/AL-‐Bank VM Halvmaraton var mere end et almindeligt motionsløb. VM fik omkring 21.000 følgere på Facebook og en massiv omtale i medierne svarende til en annonceværdi på over 42 millioner kroner. De sidste to måneder før løbet oversteg omtalen den tilsvarende ved VM landevejscykling 2½ år tidligere. På selve løbsdagen resulterede IAAF/AL-‐Bank VM Halvmaratons Facebook opslag i 1,18 millioner visninger. Udover at VM fik danskerne ud at løbe og fik nye løbere til at deltage i motionsløb, fik foreninger også flere medlemmer, og atletikken og løb blev promoveret som aldrig før.

1% 0% 1% 23% 74% 0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

Meget uslfredse

Uslfredse Hverken/eller Tilfreds Meget slfreds

LØB I DANMARK 51

Medieomtale af IAAF/AL-Bank VM Halvmaraton 2014Kommunikationen og markedsføringen i for-bindelse med IAAF/AL-Bank VM Halvmara-ton er berørt i afsnittet om kommunikation, men her vil vi komme lidt ind på omtalen af løbet. Normalt fylder motionsløb ikke alver-den i de danske medier, men IAAF/AL-Bank VM Halvmaraton var mere end et alminde-ligt motionsløb. VM fik omkring 21.000 føl-gere på Facebook og en massiv omtale i me-

dierne svarende til en annonceværdi på over 42 millioner kroner. De sidste to måneder før løbet oversteg omtalen den tilsvarende ved VM landevejscykling 2½ år tidligere. På sel-ve løbsdagen resulterede IAAF/AL-Bank VM Halvmaratons Facebook opslag i 1,18 millio-ner visninger. Udover at VM fik danskerne ud at løbe og fik nye løbere til at deltage i mo-tionsløb, fik foreninger også flere medlem-mer, og atletikken og løb blev promoveret som aldrig før.

Litteraturliste

Buch Laub, Trygve: Danskernes motions- og sportsvaner 2011. Idrættens Analyseinstitut, 2013

Brand, Jo: Pigtråd, mudder og masser af farver. I: Vild med sport, efterår 2014

Forsberg, Peter: Motionsløbere i Danmark. Idrættens Analyseinstitut, 2012

Jensen, Henrik Lund: Motionsløb i Danmark, 1997

Miller, Jen A: Do Women-Only Races Still Have a Purpose?. I: Runner’s World & Running Time, 07.10.2014 Danmarks Statistik: www.dst.dk

Running USA: www.runningusa.org

Documents

LØB I DANMARKmotiondanmark.dk/img/Løb_i_Danmark-En_rapport_om_løbsmarkedet.pdf · ges af 10 råd fra Dansk Atletik Forbund til løbsarrangørerne. Motionsløbsmarkedet Konkurrencen