Livsstil efter og under kræftbehandling

Informationsmøde om kropsforandringer og livsstil efter behandling for kræft i endetarmsåbningen.19.januar 2009 kl. 16.30 – 17 i konferencerum 1

Karen TrierSygeplejerskeSundhedscenter for Kræftramte

Jørgens første besøg

i sundhedscentret

47 år Opereret for tarmkræft, fået stomi og fjernet endetarmen –

langvarig indlæggelse

Fået kemoterapi – mange bivirkninger

Tabt 17 kg – 190 cm/58 kg

Haft sin egen forretning, som han måtte lukke for et år

siden, da han fik insulinkrævende sukkersyge

Blev skilt, flyttet i lejlighed

Tidligere stort alkoholforbrug – men ”det smager ikke mere”

Ryger 40 cigaretter dagligt

Jørgen under og efter brug af sundhedscentret stort vægttab tab af muskelmasse og

kræfter, forringet funktionsniveau

får dagpenge, overvejer pension

har bivirkninger til kemoterapi

ønsker at holde op med at ryge

individuel tid hos diætist

træning 2 ugentlig

rådgivningssamtale med

socialrådgiver

individuel undervisning af

sygeplejerske

tilbydes gruppebaseret

rygestop

Taget på, flere muskler, øget funktionsniveau, velreguleret sukkersygegymnastik en gang ugentligt, meldt sig ind i træningscentergodt humør og mod på livet – vil finde en kæreste!

Budskab

En ændret livsstil under og efter

en kræftdiagnose og behandling

kan medfører oplevelse af øget

livskvalitet

Livsstil

Kost

Rygning

Alkohol

Motion

Viden medfører ikke ændret livsstil

Begribeligt

Håndterbart

Meningsfuldt

Start med at gøre mere eller mindre af noget

Kræftbehandling

Operation

Strålebehandling

Kemoterapi

Følger til sygdom og behandling

Angst og frygt for at sygdommen har spredt sig, kommer igen, at man skal dø

Psykisk sårbarhed

Tab af kontrol

Social isolation stigmatisering

Trussel på egen identitet

Følger til sygdomog behandling

Afføringsrelaterede problemer

Øget hyppighed

Tømningsproblemer

Stomi-relaterede gener

Urologiske følgetilstand

Seksuel dysfunktion

Forringet livskvalitet

Følger til sygdomog behandling

Diarre Appetitløshed Påvirkede slimhinder Forbrændt hud Føleforstyrrelser Påvirkning af blodlegemer Hårtab Træthed Midlertidige eller kroniske

Har en ændret livsstilindflydelse på livskvalitet?

Fysisk aktivitet har en positiv effekt på

oplevelsen af angst, depression, træthed

og livskvalitet

Psykosocialstøtte øger livskvaliteten

70 % har brug for rehabilitering heraf har

en tredjedel et stort behov

En ændret livsstil

Betydningsfuldt at intervenere overfor livsstilsfaktorer (KRAM)

Der er sammenhæng mellem livsstil og udviklingen af kræft

Kan forebygge andre livsstilssygdomme Sukkersyge Knogleskørhed Hjertekarsygdomme

Kost

20-40% af alle kræfttilfælde forebygges ved

ændret kost og motion

Fordobling af frugt/grønt medfører

nedsættelse med 15-30% af kræfttilfældene

En tredjedel af kræftpatienterne er

underernærede

Rygning Betydning for udvikling af kræft

Komplikationer i forbindelse med behandlingen – bedøvelse, operation, sårheling og strålebehandling (cellerne mindre modtagelige)

Nedsætter appetitten

Rygestop kan forbedre det generelle helbred, styrke immunforsvaret, mindske risikoen for tilbagefald af tidligere sygdom og opstående af ny

Rygestop øger livskvaliteten

Alkohol

Øget forbrug kan medfører komplikationer til behandlingen

Nedsætter appetitten Nedsættelse af overforbrug vil umiddelbart

forbedre det generelle helbred (immunforsvar, sårheling, stresspåvirkning)

Max 2 genstande dagligt for mænd Max 1 genstand dagligt for kvinder

Motion Positiv effekt på

livskvalitet kondition og muskelstyrke træthed og kvalme

angst, depression og psykisk velbefindende

Ingen signifikant effekt på kræftudvikling eller

prognose

½ time dagligt

Motion skal ske under hensynstagen til……

Funktionsniveau

Sygdom

Behandling

Konklusion

Kost

Rygning

Alkohol

Motion

spis sundt

stop

1-2 genstande dagligt

½ time daglig

Det nye sundhedsvæsen

Hospital

Kommune

Egen læge

Hvad skal kommunen?

Sundhedsloven:Borgerrettet og patientrettetforebyggelse og sundhedsfremme etkommunalt ansvar

Sundheds- og Omsorgsudvalget(Kbh):Patientrettet forebyggelse varetages afsundhedscentre

21

Hvad er Sundhedscenterfor kræftramte?

Landets første sundhedscenter for mennesker, der er berørte af kræft

Partnerskab mellem Kræftens Bekæmpelse og Københavns Kommune

Består af Rådgivningsenheden og Rehabiliteringsenheden

Startet 1. april 2007 www.kraeftcenter-kbh.dk

Tilbud i Sundhedscenterfor kræftramte?

Rehabiliteringsenhed: Kontaktperson Fysisk aktivitet Kostundervisning Patientundervisning Rygestop Samtalegruppe for

brystopererede Dans og madlavning

Rådgivningsenhed: Personlig samtale Selvhjælpsgrupper Samtalegrupper

Café: Åben rådgivning Mødested Kreativt værksted Foredrag og kurser

Sundhedscentrets formål

At kræftpatienter og deres pårørende oplever størst mulig tilpasning til et aktivt hverdagsliv med eller efter kræftsygdom og –behandling

Rehabilitering

Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats.

(Hvidbogen 2004)

Hvem må komme i Sundhedscentret?

Rehabiliteringsenheden Kræftpatienter bosat i

Københavns Kommune Kræftpatienter fra

Frederiksberg (Marts 09) Patienter med

Lungekræft Brystkræft Tarmkræft I løbet af 2009 alle

kræftpatienter

Rådgivningsenheden Alle kræftpatienter Pårørende Efterladte

Cafeen Åbent fra kl.10-15(14)

alle er velkomne

Hvor liggersundhedscentret?

Sundhedscenter for Kræftramte

Ryesgade 27

2200 København N

www.kraeftcenter-kbh.dk