Livshistorien i et Forebyggende Hjemmebesøg Jonna ...€¦ · Livshistorien i et Forebyggende Hjemmebesøg Jonna Christiansen 4 8.5.1 Livsformens betydning for borgerens aktuelle

Livshistorien i et Forebyggende Hjemmebesøg Jonna Christiansen

1


2

Resume: Livshistorien i et forebyggende hjemmebesøg

Baggrund

Undersøgelsens faglige baggrund tager udgangspunkt i en undren hos undersøger i forhold til

livshistoriens betydning i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i det forebyggen-

de hjemmebesøg. Undersøger oplever i egen praksis, at livshistorien er afgørende for, at det

forebyggende hjemmebesøg lykkes, men livshistorien er ikke prioriteret i ”Vejledning til lov

om forebyggende hjemmebesøg” og handlingsanvisende litteratur.

Formål

Formålet med projektet er, at klarlægge livshistoriens betydning for det forebyggende og

sundhedsfremmende arbejde i det forebyggende hjemmebesøg ud fra ældrekonsulenters ople-

velse. Det forventes at få besvaret følgende spørgsmål i problemformuleringen:

Hvordan oplever ældrekonsulenter borgerens livshistories betydning for det forebyggende og

sundhedsfremmende arbejde i det forebyggende hjemmebesøg? Hvordan kan borgerens livs-

historie medvirke til det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i det forebyggende

hjemmebesøg?

Dette med henblik på at fremkomme med evidens på området, og medvirke til evaluering af

livshistoriens prioritering i ”Vejledning til lov om forebyggende hjemmebesøg” og handlings-

anvisende litteratur.

Metode

Semistrukturerede individuelle interviews af 3 ældrekonsulenter, der har erfaring med fore-

byggende hjemmebesøg. Den videnskabsteoretiske tilgang er fænomenologisk-hermeneutisk.

Interviewenes resultater diskuteres med medicinsk sociolog Aron Antonovsky, politolog Tor-

ben K. Jensen og sygeplejerske Tommy J. Johnsen, samt forskningslektor mag. art. Marianne

Horsdal.

Resultat

Undersøgelsen har bekræftet, at livshistorien er et redskab medvirkende til det forebyggende

og sundhedsfremmende arbejde i et forebyggende hjemmebesøg. Livshistorien i det forebyg-

gende hjemmebesøg er en gevinst både for borgerens livskvalitet og samfundsøkonomisk. Det

kan heraf betragtes som en mangel, at livshistorien ikke er prioriteret i ”Vejledning til lov om

forebyggende hjemmebesøg” og handlingsanvisende litteratur. Desuden fremgår det af under-

søgelsen, at ældrekonsulenter ved at få undervisning kan arbejde mere bevidst, konstruktivt

og ensartet i forhold til, at livshistorien viser borgerens OAS og heraf mestringsevne


3

Indholdsfortegnelse:

1.0 Indledning 1

2.0 Problembeskrivelse 2

2.1 Livshistorien og borgeren i det forebyggende hjemmebesøg 2

2.2 Livshistorien og det forebyggende og sundhedsfremmede arbejde i det

forebyggende hjemmebesøg 4

2.3 Livshistorien og ældrekonsulenten i det forebyggende hjemmebesøg 6

3.0 Argumentation for problemstillinger og problemformulering 8

4.0 Formål og undersøgelsesspørgsmål 9

5.0 Litteratursøgning 9

6.0 Valg af metode og videnskabsteoretisk tilgang 10

7.0 Etiske overvejelser 13

8.0 Analyse af individuelle interviews 14

8.1 Livshistoriens betydning i det forebyggende hjemmebesøg 14

8.1.1 Livshistorien som grundlaget i det forebyggende hjemmebesøg 14

8.1.2 Ældrekonsulenternes holdninger til livshistorien i det forebyggende

hjemmebesøg 15

8.2 Livshistoriens form i det forebyggende hjemmebesøg 15

8.2.1 Livshistoriens forskellige former 15

8.2.2 Borgerens og ældrekonsulentens indflydelse på livshistoriens form 16

8.3 Forholdet mellem den aktuelle livssituation og livshistorien 16

8.4 Livshistorien og borgerens identitet 17

8.4.1 Borgerens fortid, nutid og fremtid 17

8.5 Livshistorien og borgerens livsform 18


4

8.5.1 Livsformens betydning for borgerens aktuelle livssituation 18

8.6 Livshistorien og borgerens ressourcer og mestringsevne 19

8.6.1 Livshistorien som et redskab 19

8.7 Interviewenes resultat 20

9.0 Diskussion af analysens resultater 21

10.0 Konklusion 26

11.0 Metodediskussion 28

12.0 Perspektivering 29

13.0 Referenceliste 31

14.0 Bilagsliste 35


5

1.0 Indledning

Projektets faglige problemstilling tager udgangspunkt i de lovbefalede forebyggende hjem-

mebesøg (f.h.besøg) til ældre borgere over 75 år (1). Kommunerne skal tilbyde f.h.besøg to

gange årligt, besøgene er typisk af 1 - 1½ times varighed (1,2). Jeg er ansat i primær sektor

som ældrekonsulent med grunduddannelse som sygeplejerske. Jeg har ansvaret for og udfører

f.h.besøg. (I dette projekt er ”konsulent” titlen på den person der udfører de f.h.besøg). Som

konsulent følger jeg ”Vejledning til lov om forebyggende hjemmebesøg” (vejledning), hvor

følgende er beskrevet:

”Formålet med tilbud om hjemmebesøg er at opprioritere den forebyggende og

sundhedsfremmende indsats over for ældre ved at yde råd og vejledning om akti-

viteter og støttemuligheder med henblik på at bidrage til øget tryghed og trivsel.”

”Ved forebyggende hjemmebesøg forstås uopfordrede, men ikke uanmeldte, besøg i

borgerens eget hjem med det formål at drøfte den pågældendes aktuelle livssituation.

Hjemmebesøgene forudsættes dermed at hjælpe de ældre til bedre at udnytte egne

ressourcer og bevare funktionsniveauet længst muligt.”(3 s.23).

Ud af vejledningens formål ses, at konsulenten i det f.h.besøg skal arbejde forebyggende og

sundhedsfremmende. Der skal i dette arbejde drøftes borgerens aktuelle livssituation (3).

”Livssituation” defineres som: ”Sammenfaldende omstændigheder der sammen udgør en til-

stand i livet”(4 s.1007). ”Aktuelle” defineres som: ”Er af betydning lige nu”(4 s.42). Ud af

definitionerne tolker jeg, at der i vejledningen menes den tilstand i livet, borgeren er i, på det

tidspunkt det f.h.besøg finder sted.

I praksis oplever jeg, at borgerens aktuelle livssituation drøftes i det f.h.besøg, men at denne

ikke kan stå alene. Som noget helt naturligt bliver borgerens livshistorie også en del af det

f.h.besøg. ”Livshistorie” definerer jeg som: ”Et udvalg af erindringer, der er filtreret gennem

en personlighed, der i det store og hele er bygget op gennem livsforløbet.”(5 s.62).

Borgere der er fra 75 år og opefter, har levet et langt liv og har dermed en lang livserfaring

(6). Jeg oplever at livserfaringen viser sig i det f.h.besøg, idet livshistorien eller dele heraf

bliver fortalt. Livshistorien fører borgeren og jeg frem til forståelse af den livssituation ved-

kommende aktuelt er i, hvormed råd og vejledning kan relateres hertil, således det er relevant

for borgeren. Det er i disse situationer jeg oplever det forebyggende og sundhedsfremmende

arbejde lykkes i de f.h.besøg.


6

Selv om jeg tolker ”den aktuelle livssituation” bredt, således at den inkluderer livshistorien

som fundamentet for den aktuelle livssituation, kan denne tolkning og hermed livshistorien

stadig ikke genfindes i vejledningen (3). I litteratur der er handlingsanvisende i forhold til de

f.h.besøg, er livshistorien heller ikke nævnt (2,7,8).

Ud fra mine erfaringer ser jeg det er problematisk, at livshistorien ikke er prioriteret i vejled-

ning og handlingsanvisende litteratur (2,3,7,8). Det er hermed ikke givet, at alle konsulenter

tager borgerens livshistorie i betragtning, hvilket vil kunne have indflydelse på hvordan og i

hvilken grad borgeren nås samt om det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde lykkes.

Sundhedsstyrelsens rapport ”Hjemmet som arena for forebyggelse” fra 2006, beskriver den

eksisterende forskningsbaserede viden om effekter af f.h.besøg. Rapporten konkluderer, at der

mangler evidens for hvordan f.h.besøg kan medvirke til at øge borgerens egenomsorg. Desu-

den konkluderer rapporten, at der fortsat er behov for forskning inden for væsentlige områder

som f.eks. indholdet i besøget (9). Jeg ser det er problematisk, at det ikke vides hvad der vir-

ker i de f.h.besøg. Dels kan det være spild af ressourcer, hvis besøgene foretages på en inef-

fektiv måde, og dels kan det være unødig indtrængen fra det offentlige i det private liv. Jeg ser

det derfor som meget relevant i dette projekt, at forfølge mine egne erfaringer omkring livshi-

storien og mangelen på samme i det f.h.besøg. Jeg vil herved forsøge at klarlægge livshistori-

ens betydning for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i det f.h.besøg.

2.0 Problembeskrivelse

I problembeskrivelsen vil jeg forfølge mine erfaringer, omkring det problematiske i at livshi-

storien ikke er prioriteret i vejledning og handlingsanvisende litteratur (2,3,7,8). Jeg vil se

livshistorien i forhold til centrale elementer i det f.h.besøg: borgeren, det forebyggende og

sundhedsfremmende arbejde samt konsulenten (2).

2.1 Livshistorie og borgeren i det f.h.besøg

Når jeg i min praksis erfarer, at mangelen på livshistorien medfører, at borgeren ikke nås til-

strækkeligt i det f.h.besøg, ser jeg det på to niveauer. Dels opnås ikke en tilstrækkelig forstå-

else af den individuelle borger, og dels bliver borgeren ikke så central i besøget, som det er

hensigten.


7

Hvem er borgeren så i det f.h.besøg? Det er en ældre person over 75 år, der bor i eget hjem og

som ikke er undtaget fra loven ifølge § 83 og 89 stk. 3 i lov om social service. Desuden har

borgeren takket ja til tilbuddet om f.h.besøg og deltager derfor heri (3).

Borgere der har levet i over 75 år, har levet et langt liv hvor de har gennemlevet barndom,

ungdom, voksenliv og nu er nået til alderdommen (10). Gruppen af borgere i alderdommen er

en heterogen gruppe med mangfoldige former for liv, ønsker og interesser (6). Dette kan be-

grundes med, at de har mange års forskellige livserfaringer. Sociolog Pierre Bourdieu siger, at

et menneske har en række dispositioner, som gør det i stand til at handle, tænke og orientere

sig i den sociale verden, baseret på historiske, sociale, kulturelle og kropslige erfaringer.

Mennesker lærer at leve og håndtere livet gennem erfaringer, som erhverves gennem hele

livet, gennem indprentning og tilegnelse, både direkte i mødet med livet og verden, og indi-

rekte gennem slægten, opdragelse, familie, skole, arbejdsliv etc. (11). Borgeren i det f.h.besøg

er således en unik individuel borger med sine livserfaringer.

Christine Swane, mag.art.og ph.d., har udarbejdet en analytisk cirkel kaldt ”Hverdagslivets

gerontologi”, hvoraf ses livshistoriens medvirken til at forstå den unikke individuelle borger.

Cirkelen viser den tanke – og arbejdsproces der er egnet, til at forholde sig til ældre menne-

sker som subjekter i fagligt socialt – og sundhedsarbejde. Hele cirkelen skal ses som hver-

dagslivet, imens kernen er livsløbet, hvilket er selve omdrejningspunktet. Livsløbet er det

levede liv, som består af den enkeltes håndtering af de biologiske, psykiske og sociale egen-

skaber, der udvikles i samspil mellem arv, opvækst og modning. Livsløbet er også det fortalte

liv, dvs. historierne om et menneskes handlinger og bevægelser i tid og rum, interaktioner

med andre mennesker og erfaringer med materielle genstande. Kernen er omgivet af de kultu-

relle og samfundsmæssige livsbetingelser. Idet livsløbet er kernen og omdrejningspunktet, har

livshistorien en central rolle i cirkelen. Livshistorien kan heraf ikke undlades, da det vil være

en mangel i at forstå den unikke og individuelle borger (6).

Ifølge vejledningen er det af stor betydning, at der tages hensyn til borgernes individuelle for-

hold (3). Dette ser jeg som problematisk at efterleve, når livshistorien ikke er prioriteret i vej-

ledning og handlingsanvisende litteratur, da livshistorien er medvirkende til at forstå den

unikke individuelle borger (2,3,7,8).


8

Ideen med de f.h.besøg er, at borgeren har en central rolle i besøget. De f.h.besøg var, da de

blev etableret i 1996, tænkt som en ny ”hjælp-til-selvhjælps-kultur” til erstatning for den gam-

le ”omsorgs – og plejekultur”. De f.h.besøg bygger på en forestilling om borgeren og konsu-

lenten som ligestillede, idet besøgene er formet som gensidig informationsudveksling. Borge-

ren i det f.h.besøg er den der har viden om sit liv, og konsulenten er den der kan give viden og

information i forhold til borgeren og forebyggelse (12). Holger Højlund, lektor og ph.d., siger

at det ikke er konsulenten der er den egentlige forebygger men borgeren. Konsulenten skal

gøre borgeren i stand til at se sig selv og sit liv på nye måder (12).

Det er et problem, at livshistorien ikke er prioriteret i vejledning og handlingsanvisende litte-

ratur, da borgeren uden at fortælle sin livshistorie ikke kan formidle sin viden om sit liv,

hvormed der ikke sker en gensidig informationsudveksling. Borgeren vil så miste sin centrale

rolle, og konsulenten kan ikke hjælpe borgeren til at se sig selv og sit liv på nye måder (3,12).

2.2 Livshistorien og det forebyggende / sundhedsfremmende arbejde i det f.h.besøg

Når jeg i min praksis erfarer, at mangelen på livshistorien i det f.h.besøg kan have indflydelse

på om det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde lykkes, så skal det forstås i forhold

til, at livshistorien ikke er der til at give borgerens identitet, som er vigtig i forhold til at ar-

bejde sundhedsfremmende også når der forebygges (13).

For at belyse ovenstående vil jeg først se nærmere på det at arbejde forebyggende og sund-

hedsfremmende. At ”Forebyggende Hjemmebesøg” er titlen på besøgene til borgere over 75

år giver anledning til at se besøgene som et forebyggende anliggende (1). Regeringens sund-

hedsprogram ”Sund hele livet” lægger op til, at f.h.besøg er egnet til virkemidlet opsporing i

forhold til risikofaktorer, hvilket også kan lede imod forebyggelse (14). Vejledningen lægger

op til, at ældrekonsulenten skal arbejde bredere end forebyggelse, idet der her også nævnes

sundhedsfremme (3). Forebyggelse og sundhedsfremme defineres her i projektet som i Sund-

hedsstyrelsens ”Terminologi” (15). Forholdet mellem forebyggelse og sundhedsfremme be-

tragtes ud fra politolog T.K. Jensen og sygeplejerske T.J. Johnsens tese:

”Sundhedsfremme og forebyggelse er to forskellige ting. Mål og midler i sundheds-

fremme og forebyggelse er forskellige. Først når man klart adskiller de to fænome-

ner, bliver den indbyrdes sammenhæng tydelig, herunder hvor vigtigt det er at arbej-

de sundhedsfremmende, også når man forebygger.” (13 s.7).


9

Ifølge Jensen og Johnsen tages der i forebyggelse udgangspunkt i risikotænkning. Forebyg-

gelsesarbejdet er forankret i en biomedicinsk og socialmedicinsk forklaringsramme, hvor der

ses på levekårs og livsstils indvirkning på helbredet. Forebyggelse har en tildens til at blive et

ekspertanliggende, hvor nogen på andres vegne ved hvad der er bedst. Dette praktiseres ud fra

et oppe-fra-og-ned perspektiv (13). Jensen og Johnsen har udarbejdet deres teorier på bag-

grund af medicinsk sociolog A. Antonovskys teori om sundhedsfremme. Antonovsky taler om

den patogenetiske synsvinkel, hvor der tages udgangspunkt i hvorfor mennesker bliver syge

(16).

Modsat taler Antonovsky om den salutogenetiske synsvinkel, hvor der tages udgangspunkt i,

hvorfor mennesker bliver sunde (16). Jensen og Johnsen siger, at sundhedsfremme handler

om at øge folks følelse af sammenhæng og der fokuseres på ressourcer og handlemuligheder.

Der er et nedefra-og-op-perspektiv, idet kun det enkelte menneske kender sin egen følelse af

sammenhæng (13).

I vejledningen indgår både forebyggelse og sundhedsfremme, hermed giver det en åbenhed

for at arbejde sundhedsfremmende når der forebygges (3). I beskrivelsen af indholdet i et

f.h.besøg, lægges der vægt på at der er en struktureret, helhedsorienteret samtale, hvor den

ældres forhold i al almindelighed gennemgås (3). Heraf tolker jeg, at det er muligt i et

f.h.besøg at arbejde sundhedsfremmende når der forebygges. Via den helhedsorienterede sam-

tale lægges der op til, at der tages udgangspunkt i den enkelte borger (3). Der skal således

praktiseres et nedefra-og-op-perspektiv, hvor det er borgeren, der er den kloge på hvordan et

godt liv er for ham / hende (13).

Når vejledningen siger, at der ikke skal fokuseres på sygdom og symptomer m.v., ser jeg, at

der gøres op med den patogenetiske indfaldsvinkel (3,16). Således skal fokus ikke være i for-

hold til risikofaktorer, og mødet skal ikke ske ud fra, at konsulenten er eksperten i forhold til

risikofaktorerne, der skal ikke være et oppe-fra-og-ned perspektiv (13). Til gengæld beskrives

at hovedvægten skal være på sociale forhold og på at fastholde / forøge funktionsevnen i bred

forstand (3). Dvs. at forebyggelse skal ske, men for at det kan ske i bred forstand, er det med

udgangspunkt i den enkelte borger og hermed via sundhedsfremme.

I Jensen og Johnsens tese, der omhandler sundhedspædagogik, siger de at det handler om at

koble klogt snarere end at sende klart og at gøre efterspurgt snarere end at give svar. De siger


10

også at sundhedspædagogik handler om identitet, følelser, holdninger og handlinger snarere

end viden (13).

For sundhedspædagogisk at kunne arbejde ud fra et nede-fra-og-op perspektiv, spiller livshi-

storien en vigtig rolle. Via livshistorien kan konsulenten lære borgerens identitet nærmere at

kende. Mange kilder er enige i, at livshistorien indeholder identiteten og samtidig skaber den-

ne når livshistorierne fortælles (4,17,18,19,20,21 ). F.eks. siger socialkonstruktivist Jerome

Bruner: ”Det er gennem fortælling, vi skaber og genskaber selvet, at selvet er et produkt af

vores fortælling. Der er nu bevis for, at der ikke ville findes et fænomen som selvet, hvis vi

manglede evnen til at lave historier om os selv.” (20 s.123).

Det er således et problem, at livshistorien ikke er prioriteret i vejledning og handlingsanvisen-

de litteratur, da uden livshistorien vil borgerens identitet ikke vise sig i en sådan grad, at der

kan arbejdes sundhedspædagogisk med et nede-fra-og-op perspektiv. Dette vil have indflydel-

se på, om det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde lykkes (3,13).

2.3 Livshistorien og konsulenten i det f.h.besøg.

Jeg ser, at mangelen på livshistorien i vejledning og handlingsanvisende litteratur kan medfø-

re, at ikke alle konsulenter tager borgerens livshistorie i betragtning (2,3,7,8). Om livshistori-

en tages i betragtning vil bero på flere forskellige faktorer, hvilke jeg her vil belyse.

Konsulentens personlige og faglige referencerammer vil være afgørende. Der vil heraf være

en stor variation, idet konsulenter kommer fra forskellige faggrupper uden fælles uddannelse

(22). Konsulenterne har dermed ikke et fælles fagligt fundament(2,6).

Fremkomsten af livshistorien afhænger af, hvordan den enkelte konsulent agerer i sin centrale

rolle som tilhøreren og deltageren i samtalen. En fundamental forudsætning for fremkomsten

af livshistorier er aktiv lytning ifølge cand. mag. Anne Leonora Blaakilde. Hun siger, at en

fortælling sjældent vokser frem uden en god grobund, uden de rette vækstbetingelser, næring

og omsorg (21).

Konsulentens prioritering af livshistorien vil også bero på ansættelsesforholdet. Der er store

forskelle på, hvordan loven om f.h.besøg bliver implementeret i kommunerne, og hvordan den

håndteres (6,22). F.eks. hører besøgene i nogle kommuner organisatorisk ind under ældreom-


11

rådet, imens de andre steder er i sundhedsafdelinger. Der er stor forskel på hvordan besøgene

tilbydes og udføres. I nogle kommuner er stillingerne kombineret med andre funktioner (22).

At livshistorien ikke er prioriteret i vejledning og handlingsanvisende litteratur indebærer, at

det er op til den enkelte konsulent, hvilken betydning der tillægges borgerens livshistorie. Det

er problematisk, da der hermed vil være en tilfældig tilgang til livshistorien, der vil afhænge

af konsulentens personlige og faglige referencerammer samt ansættelsesforhold (2,3,7,8).

På trods af den manglende livshistorie i vejledning og handlingsanvisende litteratur, og den

heraf følgende mulighed for at konsulenter ikke prioriterer livshistorien, tyder det til, at en del

konsulenter tager livshistorien i betragtning (2,3,7,8). Jævnligt hører jeg kollegaer udtale:

”Hvor hører vi mange livshistorier”. SUFO, Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmen-

de og f.h.besøg, skriver på deres hjemmeside, uden at begrunde det nærmere, at livshistorien

er et bærende tema i samtalen i det f.h.besøg (23). Inga Klode, der er sygeplejerske og som

har udført f.h.besøg i Århus Kommune, beskriver livshistorien i sin bog ”Spor og himmel-

strejf” (24). Ud fra egne erfaringer og med underbyggelse af teori af filosof Mogens Pahus,

konkluderer Inga Klode, at livshistorien fører borgeren ind i de tanker og følelser der er sagen

i samtalen i det f.h.besøg (24).

Med den manglende evidens på området ifølge Sundhedsstyrelsens Rapport ”Hjemmet som

arena for forebyggelse”, må det formodes, at den øvrige viden der eksisterer omkring livshi-

storiens betydning i det f.h.besøg, overvejende er i form af tavs viden hos konsulenterne (9).

De f.h.besøg har eksisteret i 14 år, heraf må der hos konsulenterne findes en stor erfaring og

hermed viden (6). Der sker en begrænset vidensdeling blandt konsulenterne, da der arbejdes

meget selvstændigt og med kun få kollegaer (22). Der er kun enkelte muligheder for videns-

deling: Der eksisterer få erfagrupper (22), SUFO udsender nyhedsbreve og afholder årskursus

(23), Videnscenter på Ældreområdet udsender nyhedsbreve (25). Der er tidligere fundet tavs

viden hos konsulenterne. Sociolog Suna Kate Palsholm har fundet viden om hvordan de ældre

forvalter deres livskraft og dynamikken i samtalen (26).

Birgitte og Steen Wackerhausen, henholdsvis speciallærer og lektor, beskriver viden som væ-

rende eksplicit, det skal udtrykkes i sproglig form, det skal være sandt og der skal gives tro-

værdige begrundelser herfor (27). De taler ligeledes om tavs viden, som de ud fra videnskabs-


12

teoretiker og filosof M. Polanyi beskriver som følgenede: Tavs viden falder uden for det eks-

plicitte sprog. Der findes aktuel tavs viden, som mennesket er i besiddelse af, men som ikke er

sprogligt i-tale-sat. Denne viden kan i-tale-sættes. Wackerhausen siger, at eksplicit viden og

tavs viden spiller en ligeværdig og supplerende rolle (27).

Det er problematisk, at konsulenternes tavse viden om livshistoriens betydning i det f.h.besøg

ikke er i-tale-sat, hvorved den ikke er eksplicit, så den kan danne evidens. Uden evidens i for-

hold til de f.h.besøg er det svært at vise besøgenes berettigelse (9,27).

3.0 Argumentation for problemstillinger og problemformulering

Problembeskrivelsen afdækker følgende problemstillinger:

Det er problematisk, at livshistorien ikke er prioriteret i vejledning og handlingsanvisende

litteratur da:

- det hermed ikke er givet, at alle konsulenter tager borgerens livshistorie i betragtning,

hvilket vil kunne have indflydelse på hvordan og i hvilken grad borgeren nås, samt om det

forebyggende og sundhedsfremmende arbejde lykkes.

- uden livshistorien er det svært at efterleve vejledningen, der beskriver det af stor betyd-

ning, at der tages hensyn til de ældres individuelle forhold (3). Livshistorien er medvir-

kende til at forstå den unikke individuelle borger.

- borgeren uden at fortælle sin livshistorie ikke kan formidle sin viden om sit liv, hvormed

der ikke sker en gensidig informationsudveksling. Borgeren vil så miste sin centrale rolle,

og ældrekonsulenten kan ikke hjælpe borgeren til at se sig selv og sit liv på nye måder

(12).

- uden livshistorien vil borgerens identitet ikke vise sig i en sådan grad, at der kan arbejdes

sundhedspædagogisk med et nede-fra-og-op perspektiv. Dette vil have indflydelse på, om

det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde lykkes (13).

- det indebærer, at det er op til den enkelte konsulent, hvilken betydning der tillægges bor-

gerens livshistorie. Der vil hermed være en tilfældig tilgang til livshistorien, som vil af-

hænge af konsulentens personlige og faglige referencerammer samt ansættelsesforhold.

Det er problematisk, at der ikke er evidens for hvad der virker i de f.h.besøg (9). Dels kan det

være spild af ressourcer, hvis besøgene foretages på en ineffektiv måde, og dels kan det være

unødig indtrængen fra det offentlige i det private liv.


13

Det er problematisk, at konsulenternes tavse viden om livshistoriens betydning i det f.h.besøg

ikke er i-tale-sat, hvorved den ikke er eksplicit, så den kan danne evidens (27). Uden evidens i

forhold til de f.h.besøg er det svært at vise besøgenes berettigelse.

I alle problemstillingerne er livshistoriens betydning i det f.h.besøg indirekte eller direkte cen-

tral. Der mangler evidens for hvad der virker i de f.h.besøg, men det tyder på, at borgerens

livshistorie spiller en rolle. Viden angående livshistoriens betydning formodes at eksistere i

form af tavs viden hos konsulenterne. Idet konsulenterne skal arbejde forebyggende og sund-

hedsfremmende i forhold til den unikke individuelle borger, vil deres oplevelse af livshistori-

ens betydning have indvirkning herpå. Heraf udspringer problemformuleringen:

Hvordan oplever konsulenter borgerens livshistories betydning for det forebyggende og

sundhedsfremmende arbejde i det f.h.besøg? Hvordan kan borgerens livshistorie med-

virke til det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i det f.h.besøg?

4.0 Formål og undersøgelsesspørgsmål

Jeg ser det relevant at klarlægge livshistoriens betydning for det forebyggende og sundheds-

fremmende arbejde i det f.h.besøg, dels for at opnå evidens på området, og dels for at medvir-

ke til evaluering af livshistoriens prioritering i vejledning og handlingsanvisende litteratur.

Formålet for projektet er heraf følgende:

At klarlægge livshistoriens betydning for det forebyggende og sundhedsfremmende ar-

bejde i det f.h.besøg ud fra konsulenters oplevelse. Dette med henblik på at fremkomme

med evidens på området og medvirke til evaluering af livshistoriens prioritering i vej-

ledning og handlingsanvisende litteratur.

Undersøgelsesspørgsmålene i projektet vil være de to spørgsmål der indgår i problemformule-

ringen.

5.0 Litteratursøgning

Inden metodevalg er foretaget en struktureret litteratursøgning, med henblik på om der eksi-

sterer litteratur egnet til belysning af undersøgelsesspørgsmålene i projektet.


14

Der er søgt i følgende databaser: Biblioteksbasen UCN, Bibliotek.dk, Cinahl, PubMed, Psy-

cInfo og Eric. Følgende emneord er benyttet i søgning i de danske databaser: Forebyggende

hjemmebesøg, hjemmebesøg, livshistorie, narrativ, forebyggelse, sundhedsfremme, ældre,

gamle, identitet. Emneordene i de engelsksprogede databaser: Home health care, community

health nursing, home visits, life experiences, preventive health care, health promotion, home

care services, house calls, life story, aged and very old, home visiting programs, home care,

home health aides. Søgningerne er foretaget som fritekst. Der blev først fundet de poster der

fandtes inden for emneordene. Herefter blev emneordene kombineret med og” / ”eller” for at

indsnævre mængden af poster og finde det relevante (Bilag 1.0-1.6).

I litteratursøgningen fremkom to kandidatspecialer (28,29). De berører kort livshistorien i det

f.h.besøg, dels i forhold til borgerens identitet og dels i forhold til magt- og meningsfuldhed.

Specialerne vil ikke kunne belyse undersøgelsesspørgsmålene i dette projekt tilstrækkeligt,

hvorfor et litteraturstudie fravælges som metode.

I stedet vælges litteratur til at diskutere den empiri der vil fremkomme via en undersøgelse i

projektet. Denne litteratur er fundet via manuel søgning. Der vælges at tage udgangspunkt i

Antonovskys salutogenetiske begreb ”oplevelse af sammenhæng” OAS, da det antages at

livshistorien vil belyse borgerens OAS og heraf mestringsevne og handlekapacitet (16). Da

Antonovskys teori om OAS ikke ses som tilstrækkelig handlingsorienteret, vælges der ligele-

des at lægge diskussionen tæt op ad Jensen og Johnsens bog ”Sundhedsfremme i teori og

praksis”, der anvender Antonowsky som baggrund. Jensen og Johnsen tager udgangspunkt i

de sundhedsprofessionelles praksis (13). Begrebet ”oplevelse af sammenhæng” defineres af

forskningslektor, mag.art. Marianne Horsdal med livshistorien som udgangspunkt, hvorfor

hun inddrages i diskussionen.

6.0 Valg af metode og videnskabsteoretisk tilgang

Det første undersøgelsesspørgsmål lyder: ”Hvordan oplever konsulenter borgerens livshistori-

es betydning for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i det f.h.besøg?”, hvorfor

projektet placerer sig videnskabsteoretisk i en fænomenologisk referenceramme (30). I den

fænomenologiske referenceramme er en kvalitativ metode, som individuelle interviews, egnet


15

som undersøgelsesmetode, da der her søges efter meninger og betydninger i forhold til at for-

stå mennesker og fænomener i menneskers livsverden (31).

Individuelle interviews af konsulenter med erfaring fra f.h.besøg, formodes at kunne medvir-

ke til forståelse af konsulentens oplevelse af livshistoriens betydning i det forebyggende og

sundhedsfremmende arbejde i det f.h.besøg.

Den fænomenologiske metode er ifølge psykologen Ernesto Spinelli sammensat af tre regler:

Parentesreglen, der indebærer at der sættes parentes om egen viden, forhåndsopfattelse og

fordomme. I projektet vil parentesreglen blive inddraget i forhold til undersøgers forforståel-

se, dels som konsulent med egne oplevelser af livshistoriens betydning i de f.h.besøg og dels

som projektansvarlig. Der er lavet refleksion over egen forforståelse for at kunne sætte paren-

tes herom (Bilag 2).

Beskrivelsesreglen medfører, at der skal være fokus på beskrivelser af oplevelser i stedet for

forklaringer. Der er taget hensyn hertil i undersøgelsesspørgsmålene, og beskrivelsesreglen vil

inddrages i udarbejdelse af interviewguide via åbne spørgsmål (Bilag 3).

Ligeværdighedsreglen medfører, at alle udsagn skal behandles ligeværdigt, hvilket vil bestræ-

bes for åbent og fordomsfrit at analysere og fortolke konsulenternes oplevelser (30).

Projektet vil også videnskabsteoretisk placere sig i en hermeneutisk referenceramme. Herme-

neutik er den praktiske kunst at fortolke og forstå fænomenernes mening (30). Den hermeneu-

tiske referenceramme vil benyttes i analyse og fortolkning af de individuelle interviews og i

diskussion af interviewenes resultater. Her kommer det andet undersøgelsesspørgsmål i pro-

jektet i betragtning, nemlig: ”Hvordan kan borgerens livshistorie medvirke til det forebyggen-

de og sundhedsfremmende arbejde i det f.h.besøg?

I bearbejdning af de empiriske data vil der kunne ske fejlfortolkning og manipulering (31,32).

Med henblik på at minimere dette, benyttes den hermeneutiske fortolkningsproces, den her-

meneutiske cirkel, hvor der i forståelsen af det empiriske materiale veksles mellem at forstå

delene ud fra helheden og helheden ud fra delene, for på denne måde at opnå en dybere for-

ståelse af meningen (31). Hermed tilstræbes pålidelighed i gennemførelsen og bearbejdningen

af de empiriske data, hvorved projektets reliabilitet vil kunne styrkes.(31,32,33) Ifølge profes-

sor i pædagogisk psykologi Steinar Kvale er projektets validitet afhængig af den håndværks-

mæssige kvalitet i undersøgelsen (31). Dette projekts validitet søges opnået via gennemskue-

lig metodisk systematik og overbevisende analytisk argumentation (31,32).


16

For at sikre kvalitet i projektet følges Steiner Kvales ”Syv stadier i en interviewundersøgelse”.

Stadierne er tematisering, design, interview, transskribering, analyse, verificering og rapporte-

ring (31).

At der vælges individuelle interviews er for at få den enkelte konsulents oplevelse (31, 33).

Det individuelle interview vil være semistruktureret, forstået som et interview der tager ud-

gangspunkt i en interviewguide med overordnede spørgsmål (Bilag 3). Disse spørgsmål hjæl-

per undersøger i at styre interviewet, dog ikke mere end at rækkefølge og dybde afhænger af

interviewet og konsulenten. Undersøger skal tilstræbe at spørge og lytte åbent og forudsæt-

ningsløst. Et semistruktureret interview er kendt på at der er fokus på indholdet, men under-

søger skal også være sensitiv over for konsulenten (31,32,33,34).

De individuelle interviews optages på diktafon, og lydfilerne overføres til computer. Umid-

delbart efter interviewene transskriperes de af undersøger, da der ifølge Kvale sker en fortolk-

ning af det empiriske materiale under transskriperingen (31). De interviewede konsulenter

gennemlæser hver sit transskriperede interview, for at sikre transskriperingens reliabilitet

(31,33).

Kvales fænomenologisk baserede meningskondenserende analysemetode vælges, idet der her

lægges vægt på at være tro imod ord og betydninger i interviewene (31). Hver interview læses

og inddeles i betydningsenheder, hvor der beskrives overordnede temaer. (Bilag 4,5). Ud fra

betydningsenhederne i de overordnede temaer udformes underoverskrifter med temaer. Heref-

ter stilles spørgsmål til temaerne ud fra undersøgelsesspørgsmålene i projektet. I analysen

afdækkes gentagelser og mønstre samt der observeres variationer og kontraster (31). Kvale

beskriver, at han bruger analyse og fortolkning synonymt, hvorfor analyseprocessen udmun-

der i fortolkning (31). Efterfølgende dannes deskriptive udsagn, som afspejler analyse- og

fortolkningsresultaterne af konsulenternes beskrivelser (31).

Diskussionen vil have som formål, teoretisk og i forhold til problemformuleringen, at vurdere

analyseresultaterne af konsulenternes oplevelse af livshistorien i det f.h.besøg, for herigennem

at styrke evidens på området. Der tages udgangspunkt i antagelsen, at livshistorien vil belyse

borgerens oplevelse af sammenhæng og heraf mestringsevne og handlekapacitet. Anto-

novskys begreb ”OAS” anvendes til kritisk at finde begribelighed, håndterbarhed og menings-

fuldhed i ældrekonsulenternes beskrivelse af livshistorien. Herefter inddrages Jensen og John-


17

sens mere handlingsanvisende teori i forhold til OAS, hvor der ligeledes fokuseres på livshi-

storien i forhold til mødet. Livshistoriens funktion i det f.h.besøg vil blive set ud fra Ato-

novsky, Jensen og Johnsen samt Horsdal, for at belyse forskellige indfaldsvinkler. (13,16,17)..

Diskussionen vil blive sat i relation til vejledning og den handlingsanvisende litteratur

(2,3,7,8).. Gennem den teoretiske forankring vil resultatet valideres og perspektiveres.

I praksis gennemføres tre semistrukturerede individuelle interviews med konsulenter fra tre

forskellige kommuner. For at opnå størst mulig variation konsulenterne imellem, vælges kon-

sulenter med stor spredning i forhold til alder, grundlæggende uddannelse, kompetencer og

anciennitet (Bilag 6). Ud fra sporadisk kendskab til konsulenterne vælges de af undersøger.

Dette med opmærksomhed på risiko for påvirkning af undersøgers personlige præferencer

(35). Interviewene afholdes på konsulentens arbejdsplads, i et rum som konsulenten selv væl-

ger, kravet hertil er, at det skal være uforstyrret. Det forventes, at skabe tryghed at være i kon-

sulentens vante kontekst. Undersøger foretager interviewene og fungerer som tekniker. Der er

fravalgt en observatør, for med kun to deltagere at skabe et mere ligeværdigt forhold undersø-

ger / konsulent imellem.

7.0 Etiske overvejelser

”En interviewundersøgelse er et moralsk foretagende”(31). At der i interviewene vil være

adgang til konsulenternes livsverden, medfører stor vigtighed af etiske overvejelser (31,35).

Undersøger gør sig etiske overvejelser, men der ansøges ikke om tilladelse til gennemførelse

af projektet fra ”Den Videnskabsetiske Komite”, da der ikke vil ske nogen form for biologisk

intervention (36).

Det bestræbes at interviewene er til mindst mulig gene for konsulenterne (31,35). For at tilla-

de sig at ulejlige konsulenterne med interviews, antages at undersøgelsens mål, udover at have

videnskabelig værdi, også vil være medvirkende til forbedring af borgernes / konsulenternes

situation (31).

Angående information vil der inden projektets start sendes en projektbeskrivelse til konsulen-

ternes ledelse, med henblik på tilladelse til at udføre interview (Bilag 7). Konsulenterne in-

formeres mundtligt pr. telefon og skriftligt i god tid før interviewet (Bilag 8). Informationen

vil indeholde beskrivelse af projektet, interviewets emne, praktiske forhold omkring gennem-


18

førelsen, at projektets data behandles med omhu og anonymitet samt konsulentens identitet

sløres. Det forventes, at informationen vil medføre refleksion, tryghed og motivation hos kon-

sulenterne. Den skriftlige information vil indbefatte en samtykkeerklæring til underskrivelse

ved accept af deltagelse. I samtykkeerklæringen er frivilligheden i at deltage i interviewet

beskrevet, herunder at det til enhver tid er muligt at trække tilsagn om deltagelse tilbage (Bi-

lag 8). Den mundtlige og skriftlige information vil blive fulgt op af en mundtlig briefing før

interviewets start og en debriefing efter, omhandlende konsulentens oplevelse af at deltage.

Forforståelse er et alment menneskeligt vilkår der bringes ind i undersøgelsesprocessen, da

frigørelse fra sin forståelseshorisont ikke er mulig.(30) Idet undersøger har baggrund som

konsulent, vil undersøgers forforståelse kunne medføre identificering med konsulenterne.

Hermed vil den professionelle afstand mindskes og der vil kunne opstå misforståelser og fejl-

fortolkninger (35). Som imødegåelse heraf er det vigtigt, at undersøger i størst mulig grad

bevidstgør sin forforståelse som konsulent, med sin egen oplevelse af livshistoriens betydning

i det f.h.besøg (Bilag 2). Undersøgelsesspørgsmålet i projektet omhandlende konsulenternes

oplevelser, skal være styrende og undersøger må stille sig åben for ny viden.

8.0 Analyse af individuelle interviews

Af tematiseringsprocessen fremkommer følgende temaer, som vil blive analyseret og fortolket

i forhold til projektets undersøgelsesspørgsmål:

1. Livshistoriens betydning i det f.h.besøg.

2. Livshistoriens form i det f.h.besøg.

3. Forholdet mellem den aktuelle livssituation og livshistorien.

4. Livshistorien og borgerens identitet.

5. Livshistorien og borgerens livsform.

6. Livshistorien og borgerens ressourcer og mestringsevne.

8.1 Livshistoriens betydning i det f.h.besøg

8.1.1 Livshistorien som grundlaget i det f.h.besøg

I interviewene beskriver konsulenterne livshistorien som: ”Hele grundlaget”, ”Det bæren-

de”, ”Fundamentet” og ”Grundstenen”. Det ses heraf, at konsulenterne betragter livshistori-

en som det grundlæggende i det f.h.besøg.


19

Konsulenterne giver alle udtryk for at livshistorien åbner op i forhold til borgeren, som en

siger: ”En god indgangsvinkel”, ”Det giver dig også et praj om hvilken person det er du sid-

der over for.” Heraf kan tolkes at konsulenterne ser livshistorien hjælper til at forstå den bor-

ger de møder i det f.h.besøg. En udtaler: ”Jeg får serveret et menneskes livshistorie og hvert

eneste menneske er noget fantastisk unikt”. Således er hver enkelt borgers livshistorie at be-

tragte som unik.

Konsulenterne giver alle udtryk for de ser livshistorien som væsentlig i det første møde med

borgeren. En konsulent uddyber i forhold til de efterfølgende besøg: ”Jeg kan godt mærke, at

det fundament jeg har fået skabt i forhold til at have fået styr på livshistorien, det gør, at nu

bygger vi ovenpå.” Heraf ses at livshistorien spiller en rolle også i de efterfølgende besøg, her

som det grundlæggende der er skabt og som udgangspunkt for det videre forløb i besøgene.

Livshistorien kan ses som noget unikt for de f.h.besøg, som giver mulighed for at nå noget

helt enestående hos borgeren. Dette ses ud fra en konsulent siger: ”Jeg synes livshistorien er

så helt unik for det her område, fordi jeg tror, at vi er de eneste fagpersoner indenfor kommu-

nen der på den måde kommer ind i folks hjem.” samt ”Den helhed i den ro får kun vi, og der-

for er vi de eneste der får snappet nogle ting op som er helt enestående”.

8.1.2 Konsulenternes holdninger til livshistorien i det f.h.besøg

De tre konsulenter kommer med udelukkende positive tilkendegivelser i deres holdning til

livshistorien i det f.h.besøg. Eksempler herpå lyder: ”At høre hvad folk har oplevet, hvordan

de har forholdt sig til nogle ting. Jo, det synes jeg er vildt interessant.”, ”Jeg har dyb respekt

for at de fortæller livshistorien”.

8.2 Livshistoriens form i det f.h.besøg

8.2.1 Livshistoriens forskellige former

Konsulenterne beskriver livshistorien kan ses i hjemmet og i de signaler borgeren sender:

”Jeg synes egentlig man allerede kan se noget af livshistorien når man træder ind i entreen

og kommer ind i stuen” og ”Det gælder om at bruge dine øjne meget lige der, men selvfølge-

lig først og fremmest på det menneske du ser. Hvad er det, det menneske udstråler.”


20

Konsulenterne oplever, livshistorien forekommer både i en kronologisk fortalt form og som

fortalte brudstykker: ”Nogen de starter simpelthen helt kronologisk fra de var 11 år og kom

ud at tjene for første gang, og så kører det bare derudad”, ”Der hvor jeg nogle gange oplever

det i brudstykker, det er der hvis de ligesom skal forklare en eller anden hændelse”. Det kan

således tolkes, at livshistorien har forskellige former.

8.2.2 Borgerens og konsulentens indflydelse på livshistoriens form

Konsulenterne beskriver, de er bevidste om deres rolle i at skabe tillid og tryghed i besøgene.

En siger: ”Det jeg forsøger at skabe i den der situation er at sende tryghed ved mig, så de

ikke føler, at jeg kommer for at udspørge dem”. Borgerens tryghed kan heraf tolkes som en

vigtig faktor for livshistoriens fremkomst.

Konsulenterne fortæller de er styrende i samtalen afhængigt af, hvilket behov der er herfor

hos den enkelte borger: ”Alt efter hvad det er for en person, så er jeg mere eller mindre aktiv

i det der måske med lige at lukke op for den her nye samtale.” Det ses heraf, at livshistoriens

form kan afhænge både af konsulenten som borgeren.

Ud fra en konsulents beskrivelse tolkes, at det kan være problematisk hvis borgeren fortæller

sin livshistorie overvejende i forhold til hvad vedkommende forventer konsulenten vil høre,

da fokus hermed forsvinder fra borgeren: ” Hvis de har en fornemmelse af, at det er nogle

forventninger jeg har til, at de er aktive, så er det jo selvfølgelig vigtigt, at vi får en snak om,

at det jo ikke er så vigtigt hvad jeg tænker, men det er selvfølgelig vigtigt hvad der er godt for

dem”.

8.3 Forholdet mellem den aktuelle livssituation og livshistorien

De tre konsulenter beskriver alle, at borgerens livshistorie og aktuelle livssituation ”hører

uløseligt sammen”. En udtaler: ”Men hvis du skal hjælpe godt nok i den der aktuelle situati-

on, så skal du altså have en baggrund for det. For altså hvis du ikke har den viden, så kan det

jo godt være, at du kommer til at foreslå noget som ikke er helt så godt.” Det kan heraf tolkes,

at den aktuelle livssituation forstås via livshistorien.


21

8.4 Livshistorien og borgerens identitet

En af konsulenterne siger, at hun oplever borgerne i deres livshistorie fortæller både overfla-

diske - og dybere emner. De overfladiske emner nævner hun kan være alder, hvad hjem man

kommer fra og hvor mange søskende der var. De dybere emner kan være tragedier som f.eks.

en ældre dame der har mistet sin søn på havet eller konflikter som borgeren f.eks. har i for-

hold til sine børn. Det kan heraf tolkes, at fortællingen af livshistorien har forskellige dybder i

forhold til borgerens liv.

Konsulenterne beskriver, at der generelt fremkommer meget viden om borgeren og borgerens

liv i livshistorierne. De nævner f.eks. borgerens glæder og sorger i livet, hvordan borgeren har

gennemlevet kriser, hvad borgeren har oplevet i sit liv, hvilke holdninger og værdier borgeren

har, borgerens netværk og interesser, hvordan borgeren tackler sit liv samt vedkommendes

helbred. En konsulent siger: ”Jeg føler borgerens identitet kommer frem i livshistorien, og så

kan jeg give råd og vejledning herudfra.” Det kan heraf tolkes, at livshistorien generelt giver

meget viden om borgeren og borgerens liv, hvorved borgerens identitet bliver synlig for kon-

sulenterne. Identiteten danner udgangspunkt for at give råd og vejledning til borgeren.

8.4.1 Borgerens fortid, nutid og fremtid

En konsulent siger: ”De vil også gerne fortælle om hvordan det var at være barn. Nogle af

dem har måske oplevet første verdenskrig.” De to andre konsulenter kommer med lignende

udtryk. Heraf ses at livshistorien kan indeholde borgerens barndom, men også fortæller noget

tidstypisk for den tid borgeren har levet i. En konsulent udtrykker: ”Omstændighederne var

anderledes førhen. Det skal forklares, for at man skal kunne forstå, hvorfor de er blevet det

menneske de er blevet.” Det kan heraf tolkes, at borgeren ser sig selv i et historisk perspektiv

for at fremstille sin identitet.

En af konsulenterne fortæller en borgers beskrivelse af sit liv: ”Jeg har haft et rigtigt godt liv,

og det gør ikke noget hvis det slutter nu, men jeg tager også gerne noget mere” For denne

borger medfører fortællingen af livshistorien, at borgeren evaluerer sit liv og gør status i for-

hold til den aktuelle situation. Det tyder til, andre borgere bruger livshistorien tilsvarende, en

konsulent siger netop: ”De ved jo godt hvor langt de er i livet. At de lever på det korteste

stykke.”


22

8.5 Livshistorien og borgerens livsform

De tre konsulenter beskriver, at de oplever borgerne gerne vil fortælle om deres arbejds- og

familieliv. En siger: ”Jeg synes meget det er, selvfølgelig sådan med ægteskaber og børn og

det der fylder. Men det er egentlig også meget arbejdslivet. Og mange i den målgruppe som vi

besøger, har jo været ude at tjene tidligt.” Det kan heraf tolkes, at arbejds- og familielivet for

borgeren er væsentlige områder i livshistorien.

En konsulent siger: ”Nu hvor jeg lige kommer til at tænke over det, så synes jeg de livsformer

Højrup taler om meget viser sig i livshistorien, det er jo helt naturligt at tale om hvad folk har

lavet og om de har været gift og har børn og sådan.” Heraf antages at konsulenten mener

etnolog Thomas Højrups livsformsbegreber: lønarbejderlivsform, den karrierebundne livs-

form og den selvstændige livsform (37). Ud af ovenstående ses, at når borgeren fortæller om

sit arbejds- og familieliv, så giver det konsulenten indtryk af borgerens livsform.

En konsulent fortæller, hun laver f.h.besøg i et område, hvor hun besøger mange tidligere

fiskere og deres hustruer. En anden besøger mange tidligere landmænd. Denne konsulent be-

skriver desuden: ”Men jeg har jo også folk som har været selvstændige, og som har arbejdet

på fabrik, eller som har haft en højere stilling i form af læge, ingeniør eller direktør eller så-

dan noget i den stil der. Og det er selvfølgelig så en noget anden livshistorie.” Det tolkes her-

af, at konsulenten mener en noget anden livshistorie som følge af en anden livsform.

8.5.1 Livsformens betydning for borgerens aktuelle livssituation

Den konsulent der besøger mange tidligere fiskere siger: ”En fisker vil jeg aldrig spørge om

han kan lave sin mad selv, for det ved jeg han kan, for ellers var han ikke fisker. Det er noget

af det første de får lært.” Det ses heraf, at konsulenten ud fra borgerens livsform har en viden,

som medvirker til hvad der fokuseres på i forhold til borgerens aktuelle livssituation.

En anden konsulent fortæller om et f.h.besøg hos en kvindelig borger, der har levet i et inter-

nationalt bedre socialt miljø, og som nu er flyttet tilbage til sin barndomsby. Konsulenten be-

skriver her, at hun tager hensyn til borgerens tidligere liv, da hun sammen med borgeren fin-

der frem til hvad borgerens interesser er, for så at komme frem til at et engagement i det loka-

le Innerwheel vil være en løsning. Det kan heraf tolkes, at konsulenten tager hensyn til borge-


23

rens livsform i sin forståelse af borgeren, og i dette tilfælde borgerens interesser, og herudfra

finder løsninger sammen med borgeren.

8.6 Livshistorien og borgerens ressourcer og mestringsevne.

En konsulent udtaler:

”Det er jo sådan at de her forebyggende hjemmebesøg de hviler jo på at støtte og

finde borgerens egne ressourcer og opdyrke dem kan man sige. De ressourcer bor-

geren har nu skal vi helst bevare og også styrke. Og der kan man sige livshistorien,

den giver så meget et billede af hvad er det de kan mestre.”

En anden konsulent siger:

”Hvis vi nu tager det sundhedsfremmende, som jo er det at bygge på ressourcer, så

er det jo i hvert fald vigtigt for mig at jeg ligesom igennem den historie der er blevet

fortalt mig, gør det mig klart hvilke ressourcer det menneske har at bygge på.”

Heraf ses at livshistorien er en kilde til konsulenterne kan forstå borgerens ressourcer og

mestringsevne. Borgernes ressourcer og mestringsevne er det centrale både i forhold til at

udføre de f.h.besøg og i forhold til det sundhedsfremmende arbejde. Konsulenters opgave er

at finde, støtte og bygge på borgerens ressourcer og mestringsevne.

8.6.1 Livshistorien som et redskab

En konsulent har følgende udtalelse: ”Det er egentlig redskabet til at arbejde videre med.

Jamen hvad så nu? Hvordan får vi det gode ud af det nu? Sådan at jeg kan støde ind de rigti-

ge steder.” Heraf kan tolkes at livshistorien kan ses som et redskab konsulenterne anvender til

at forstå borgeren, for at kunne handle relevant i forhold til borgeren og dennes aktuelle livssi-

tuation. Dette bestyrkes af, at en anden siger: ”Jeg bruger det som et redskab.”

Den førstnævnte konsulent, der omtaler livshistorien som et redskab, fortsætter: ”Vi som fo-

rebyggende medarbejdere kunne have vældigt godt udbytte af og gøre det tydeligt og mere

legalt også, at vi rent faktisk bruger livshistorien som et redskab”, ”Det glæder jeg mig til, at

vi sådan kan sige det, også i de kredse som vi færdes i.” Heraf tolkes at der er behov for evi-

dens i forhold til at livshistorien er et redskab i det f.h.besøg. Dette vil styrke berettigelsen af

livshistorien i de f.h.besøg samt berettigelsen af besøgene.


24

8.7 Interviewenes resultat

I forhold til undersøgelsesspørgsmålet: Hvordan oplever konsulenter borgerens livshi-

stories betydning for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i det f.h.besøg?

Trods variation i de tre konsulenters alder, grundlæggende uddannelse, kompetencer og anci-

ennitet fremkommer forholdsvis ens oplevelser af livshistoriens betydning for det forebyg-

gende og sundhedsfremmende arbejde i det f.h.besøg.

Konsulenterne har en positiv holdning til livshistorien i det f.h.besøg. De betragter livshistori-

en som det grundlæggende og unikke, der er indgangsvinkelen til at forstå det enestående hos

borgeren og udgangspunkt for det videre forløb i det f.h.besøg.

I forhold til undersøgelsesspørgsmålet: Hvordan kan livshistorien medvirke til det fore-

byggende og sundhedsfremmende arbejde i det f.h.besøg?

Livshistorien har forskellige former: den kan ses i hjemmet, ud af borgerens signaler og i kro-

nologiske fortællinger eller som fortalte brudstykker. Livshistoriens form afhænger af borge-

ren og konsulenten. Konsulenten må skabe tryghed for livshistoriens fremkomst, og styre

samtalen efter borgerens behov herfor. Det kan være problematisk, hvis borgeren fortæller i

forhold til hvad der forventes konsulenten vil høre, da fokus hermed forsvinder fra borgeren.

Livshistorien kan have forskellige dybder, men den giver generelt en viden om borgeren og

borgerens liv, dette ofte i et historisk perspektiv, hvoraf borgerens identitet bliver synlig for

konsulenten.

Arbejds- og familielivet er for borgeren væsentlige områder i livshistorien og for konsulenter-

ne medvirkende til at forstå borgerens livsform.

Livshistorien er et redskab til at forstå borgerens ressourcer og mestringsevne, hvilket konsu-

lenterne anser som det centrale i forhold til det f.h.besøg og det at arbejde sundhedsfremmen-

de.

Idet livshistorien viser borgerens identitet, livsform, ressourcer og mestringsevne er der mu-

lighed for, at konsulenten kan tage hensyn hertil i forståelsen af borgeren. Dette danner ud-

gangspunkt for, hvilket fokus konsulenten har i forhold til borgerens aktuelle livssituation.

Herudfra vil kunne gives råd og vejledning samt findes løsninger sammen med borgeren.

Fortælling af livshistorien kan medføre, at borgeren evaluerer sit liv og gør status i forhold til

sin aktuelle livssituation.


25

Der er behov for evidens i forhold til at betragte livshistorien som et redskab i det f.h.besøg,

hvilket vil styrke berettigelsen af livshistorien i det f.h.besøg og berettigelsen af besøgene.

9.0 Diskussion af analysens resultater

Fra problemformuleringen udsprang undersøgelsesspørgsmålene: ”Hvordan oplever konsu-

lenter borgerens livshistories betydning for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde

i det f.h.besøg?” samt ”Hvordan kan borgerens livshistorie medvirke til det forebyggende og

sundhedsfremmende arbejde i det f.h.besøg?”. I analyseresultaterne ses, at konsulenterne sva-

rer, at de oplever livshistorien som et redskab til at forstå borgerens ressourcer og mestring-

sevne, hvilket de anser som det centrale i det f.h.besøg og i forhold til at arbejde sundheds-

fremmende. Ud fra at Jensen og Johnsen siger, det er vigtigt at arbejde sundhedsfremmende

også når der forebygges, udleder jeg, at konsulenterne ser livshistorien som et redskab både i

forhold til at arbejde forebyggende og sundhedsfremmende (13).

Et redskab defineres som: ”Et middel som er praktisk for at kunne udføre noget.” (4 s.929).

Heraf tolkes, at livshistorien kan betragtes som et redskab, hvis det er et middel som er prak-

tisk for at udføre det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i et f.h.besøg.

For at styrke evidens i forhold til livshistorien som et redskab, vil analysens resultater blive

diskuteret med antagelsen: At livshistorien belyser borgerens oplevelse af sammenhæng og

heraf mestringsevne og handlekapacitet.

Begrebet ”oplevelse af sammenhæng” OAS fremkommer hos Antonovsky (16). I hans teori

om den salutogenetiske synsvinkel, der i modsætning til den patogenetiske synsvinkel tager

udgangspunkt i hvorfor mennesker bliver sunde, og hvorfor nogle mennesker er i stand til at

mestre en meget høj stressbelastning, er svaret menneskets grad af OAS. Antonovsky define-

rer OAS som:

”en global indstilling, der udtrykker i hvilken udstrækning man har en gennemgåen-

de, blivende, men også dynamisk følelse af tillid til, at de stimuli, der kommer fra ens

indre og ydre miljø, er strukturerede, forudsigelige og forståelige; der står tilstræk-

kelige ressourcer til rådighed for en til at klare de krav, disse stimuli stiller; og disse

krav er udfordringer, der er værd at engagere sig i.” (16 s.13).

OAS består af tre komponenter: begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed (16). Er det

dele af de tre komponenter i OAS, som konsulenterne beskriver de opnår via livshistorien?


26

Begribelighed er for Antonovsky et udtryk for forudsigelighed, og en evne til at forklare og

forstå det man som menneske udsættes for (16). Konsulenterne fortæller, at livshistorien giver

en forståelse af borgerens identitet og livsform, hvoraf det tolkes, at der heri indgår en beskri-

velse af borgerens evne til at forklare og forstå sit liv og heraf begribeligheden.

Håndterbarhed er et udtryk for de ressourcer man har til at honorere de krav der stilles. Dels

det man selv har kontrol over, og dels de ressourcer man har i form af netværk (16). Konsu-

lenterne fortæller, at de får beskrevet borgerens ressourcer, hvoraf det tolkes, at der kommer

et nærmere kendskab til borgerens håndterbarhed

Meningsfuldhed udtrykker, at livet og dets problemer og udfordringer grundlæggende er værd

at investere energi i (16). Idet konsulenterne fortæller, at livshistorien giver en forståelse af

borgerens identitet og livsform, tolkes at der her fremkommer borgerens holdning til de pro-

blemer og udfordringer de får i livet.

Jeg ser heraf, at de tre komponenter kan findes i den viden konsulenterne får om borgerens

identitet, livsform og ressourcer. Ingen af konsulenterne taler om OAS eller komponenterne

begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed, hvorfor det må formodes, at de ikke har

direkte fokus herpå.

Ifølge Antonovsky ligger det i den menneskelige eksistens, at stressfaktorer er allestedsnær-

værende, da vi som mennesker konstant påvirkes af indre som ydre faktorer. Det der skaber

en stærkere OAS, er de generelle modstandsressourcer, som Antonovsky betegner som af

afgørende betydning for personens evne til at mestre hensigtsmæssigt. Valg og mobilisering

af generelle modstandsressourcer bliver derfor afgørende for borgerens evne til at mestre hen-

sigtsmæssigt ud fra oplevelsen af begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed (16). Kon-

sulenterne beskriver livshistorien medvirker til at forstå borgerens mestringsevne, de nævner

ressourcer i forbindelse hermed, og de fremkommer med begreberne identitet og livsform,

men der beskrives ikke mere konkret hvad det er i livshistorien, der giver mestringsevnen.

Heraf tolkes at konsulenterne ikke umiddelbart har et anvendeligt kendskab til de komponen-

ter, der beskriver borgerens OAS og heraf mestringsevne. På trods heraf ses, at ved konsulen-

terne har fokus på borgerens identitet, livsform, ressourcer og mestringsevne, afdækker de

hver især borgerens valg og mobilisering af generelle modstandsressourcer. Dette er afgøren-

de, i forhold til at vejledning siger, borgerne skal hjælpes til bedre at udnytte egne ressourcer

og bevare funktionsniveauet længst muligt (3).


27

Det virker således til, at konsulenterne ud fra borgerens identitet, livsform, ressourcer og

mestringsevne er i stand til at hjælpe borgeren, men jeg ser, at de vil kunne arbejde mere be-

vidst, konstruktivt og ensartet, i forhold til den viden de får af borgerens livshistorie.

En anden kilde der beskæftiger sig med OAS er Jensen og Johnsen (13). De har ud fra prakti-

keres udsagn og Antonovskys teori fundet strategier til at koble klogt med et nede-fra-og-op-

perspektiv i sundhedspædagogik. De afdækker først borgerens identitet og heraf OAS via føl-

gende spørgsmål: I forhold til begribelighed – hvilken viden mangler borgeren? I forhold til

håndterbarhed hvad synes borgeren bør gøres og hvad magter borgeren at gøre? I forhold til

meningsfuldhed – hvad føler borgeren? og føler han / hun sig værdsat? og hvem er borgeren?

Den viden og de handlinger borgeren ser som efterspurgt i den aktuelle livssituation vil ud-

springe heraf (13). Konsulenterne beskriver, at livshistorien hjælper til hvilket fokus de har på

borgerens aktuelle livssituation, som de ifølge vejledningen skal drøfte med borgeren (3).

Jeg antager, at ved konsulenterne tænker i ovenstående spørgsmål, når borgeren fortæller sin

livshistorie, vil de mere bevidst og konstruktivt kunne finde svar på borgerens OAS og her-

igennem mestringsevne i den aktuelle livssituation. Livshistorien kan således betragtes som et

redskab til at forstå borgerens OAS og mestringsevne, som ifølge Jensen og Johnsen er grund-

laget for at arbejde sundhedsfremmende (13). Jeg ser konsulenterne vil kunne blive mere be-

vidste, konstruktive og ensartet i deres anvendelse af redskabet via relevant undervisning.

Herved vil kunne opnås et vidensgrundlag at arbejde ud fra i forhold til begrebet OAS. En

dansk undersøgelse af de f.h.besøg, der blev publiceret i 2005, viser at det gør en signifikant

positiv forskel, at konsulenter bliver undervist i indholdet af det f.h.besøg (2,6,38). Det kan

heraf undre, at der ikke eksisterer en fælles grundlæggende undervisning af konsulenter.

Jensen og Johnsen har en tese om mødet i sundhedsfremme, hvori de skriver at hvis mødet

mellem borger og sundhedsprofessionel skal lykkes, så skal der gøres et stykke menneskear-

bejde for at forstå, før der kan gøres et stykke ekspertarbejde for at hjælpe. I situationerne den

professionelle møder borgeren i, er der kompleksitet og omskiftelighed, derfor skal situatio-

nen defineres, før den kan håndteres. Den professionelle skal opfatte sig som en reflekterende

praktiker, der afsøger muligheder sammen med borgeren.

Er der tegn på at der i mødet mellem borger og konsulent sker menneskearbejde før ekspert-

arbejde?


28

Konsulenterne udtaler at livshistorien er det grundlæggende og unikke for de f.h.besøg. Ved

at konsulenterne anser livshistorien som væsentlig i forhold til at forstå borgeren via dennes

identitet, livsform, ressourcer og mestringsevne ses, at de som udgangspunkt udfører menne-

skearbejde. Konsulenterne siger, deres forståelse af borgeren danner udgangspunkt for, hvil-

ket fokus de har i forhold til borgerens aktuelle livssituation. Herudfra gives råd og vejledning

samt findes løsninger sammen med borgeren. Heraf ses at konsulenterne laver menneskear-

bejde før ekspertarbejde.

Ifølge Jensen og Johnsen indebærer menneskearbejde, at den professionelle ikke ved hvad der

skal gøres, men i samråd med borgeren reflekterer sig frem til en mulighed (13). Konsulenter-

ne udtrykker de skaber tillid og tryghed for livshistoriens fremkomst, hvilket også anvendes

til at styre samtalen efter borgerens behov. Dette tolkes som, at konsulenterne anser sig som

værende ligeværdige med borgeren og heraf er reflekterende praktikere.

Tager konsulenterne hensyn til den komplekse og omskiftelige situation som borgeren befin-

der sig i under et f.h.besøg?

Konsulenterne beskriver, at livshistorien danner udgangspunkt for hvilket fokus de har i for-

hold til borgerens aktuelle livssituation. Jeg ser heraf, at de er opmærksomme på de foran-

dringer der sker i og omkring borgeren og baggrunden herfor, og hermed hver især tager hen-

syn til den komplekse og omskiftelige situation borgeren befinder sig i.

Borgerens livshistorie i det f.h.besøg er medvirkende til, at konsulenterne møder borgeren,

som Jensen og Johnsen beskriver det skal ske, for at mødet kan lykkes og lede til sundheds-

fremmende arbejde (13). Heraf kan livshistorien betragtes som et redskab til at mødet lykkes i

det f.h.besøg, hvoraf der kan arbejdes forebyggende og sundhedsfremmende.

Antonovsky ser OAS udviklet gennem barndommen og ungdomsårene. Han mener, at man

ved udgangen af det første årti af sit voksenliv har lagt sig fast på en bestemt placering på

OAS-kontinummet – en såkaldt middelværdi (16). Konsulenterne beskriver, at borgerne for-

tæller deres livshistorie i et historisk perspektiv, heraf ledes at de har gode muligheder for, at

få viden om borgerens liv i de år hvor OAS er dannet og hermed vil få et indtryk af OAS. Ved

væsentlige livsbegivenheder opstår fluktationer i OAS, men der vendes hurtigt tilbage til

middelværdien (16). Konsulenterne kan heraf, ifølge Antonovsky, ikke forvente at kunne

hjælpe en borger med en svag OAS til at få en stærk OAS. Omvendt kan de i mødet med bor-

geren forme mindre fluktationer, hvis de tilstræber at støtte borgeren til en oplevelse af sam-


29

menhæng (16). Hvis konsulenterne skal følge Antonovsky ses, at deres handlinger primært

må bestå i at hjælpe borgeren i forhold til valg og mobilisering af generelle modstandsres-

sourcer samt eliminering af stressorer. Det tyder til, at konsulenterne handler således, idet de

beskriver, at de finder løsninger sammen med borgeren ud fra viden om borgerens identitet,

livsform, ressourcer og mestringsevne. Individuelle løsninger for borgeren stiller krav til indi-

viduelle relaterede offentlige tilbud. Her ser jeg en udfordring for det offentlige.

Umiddelbart kan det undre, at opvækstens vilkår dikterer borgerens indplacering på OAS-

kontinuet i en sådan grad, at OAS ikke radikalt kan ændres senere i livet (16). Det er et alment

synspunkt, at vi kan lære af vores erfaringer igennem livet (6). Ligeledes siger Bourdieu, at

mennesker lærer at leve og håndtere livet gennem erfaringer, som erhverves gennem hele livet

(11). De borgere konsulenterne møder, har levet et langt liv og har heraf en lang livserfaring

og livshistorie.

Som en slags modpol til Antonovsky kan inddrages Marianne Horsdal, der har forsket i livs-

historier i 10 år. Hun siger følgende:

”Vi oplever, tolker og skaber sammenhæng og mening ved hjælp af vores narrative

kompetencer i forløb, som integrerer temporaliteten i vores oplevelses- og tænkemå-

de. Det gælder især for erfaringer om livets omskiftelse, når vi skal have fortid, nutid

og fremtid til at hænge sammen, når vi skal forstå vores egne og andre menneskers

intentioner, handlinger og affekter, når vi skal forsøge at forstå ”livet”.” (17 s.36)

Heraf ses at det er vigtigt at konsulenterne lader borgerne fortælle, da det er medvirkende til at

skabe og tolke oplevelse af sammenhæng. Det tyder til, at konsulenterne er bevidste herom,

idet de beskriver fortælling af livshistorien kan medføre, at borgeren evaluerer sit liv og gør

status i forhold til sin aktuelle situation.

Idet konsulenten lytter til borgerens livshistorie, sendes et signal om at denne borgers liv og

erfaringer tages alvorligt og opfattes som værdifuldt af konsulenten, og heraf den omgivende

kultur som konsulenten repræsenterer (21). Dette vil kunne medvirke til at nuancerer opfattel-

sen af ældre borgere, som gennem mange år har været præget at en stereotyp sidestilling med

forfald og tilbagetrækning (21). At blive opfattet som værdifuld og få oplevelse af sammen-

hæng ser jeg styrker borgeren, hvilket ligeledes vil influere positivt på samfundets økonomi.


30

Jensen og Johnsen behandler ikke direkte i deres bog om OAS kan ændres. De siger dog, at i

sundhedsfremme er målet først og fremmest at øge folks oplevelse af sammenhæng (13). Her-

af tyder det til, at de ser OAS mulig at øge. Evt. mener de i forhold til de midlertidige flukta-

tioner Antonovsk beskriver (16). Den relevante handling i forhold til at øge OAS vil ifølge

Jensen og Johnsen være at koble klogt i forhold til borgeren, for herved at kunne bidrage til

den eftertragtede viden og heraf handling (13). Det ses, at konsulenterne handler i overens-

stemmelse med hvad Jensen og Johnsen anbefaler. Konsulenterne fortæller, at de giver råd og

vejledning, ud fra den forståelse de får via livshistorien af borgerens aktuelle livssituation.

Hvorvidt OAS er til at ændre, har dette projekt ikke til formål at afgøre. Det interessante der

fremkommer af de forskellige holdninger til OAS`s stabilitet, er de forskellige måder der kan

arbejdes sundhedsfremmende. Dels ved at hjælpe borgeren i forhold til valg og mobilisering

af generelle modstandsressourcer og eliminering af stressorer, dels det i sig selv at lade borge-

ren fortælle sin livshistorie og dels ved at koble klogt i forhold til borgeren for at kunne bi-

drage til den eftertragtede viden og heraf handling (13,16,17). Ud fra konsulenternes beskri-

velse af livshistoriens betydning for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde frem-

går det, at de arbejder på alle tre måder, og at livshistorien spiller en rolle uanset hvordan der

arbejdes. Livshistorien må heraf betragtes som et redskab til at arbejde forebyggende og

sundhedsfremmende i det f.h.besøg.

Da livshistorien allerede eksisterer i de f.h.besøg, vil dette redskab ikke medføre yderligere

tidsforbrug i besøget. Det vil heraf være omkostningsfrit at arbejde med livshistorien. Livshi-

storien medvirker til, at det forebyggende hjemmebesøg lykkes, idet borgeren hjælpes til at

udnytte egne ressourcer og bevare funktionsniveauet længst muligt, som vejledningen fore-

skriver. Livshistorien i det f.h.besøg må således ses som en gevinst både for borgerens livs-

kvalitet og samfundsøkonomisk.

10.0 Konklusion

På baggrund af fundene i denne undersøgelse kan det konkluderes, at konsulenterne entydigt

oplever borgerens livshistorie som det grundlæggende og unikke i det f.h.besøg. Livshistorien

er indgangsvinkelen til at forstå det enestående hos borgeren og udgangspunkt for det videre

forløb i besøget. Livshistorien har forskellige dybder og former i det f.h.besøg, den kan ses i

hjemmet, ud af borgerens signaler og i kronologiske fortællinger eller som fortalte brudstyk-

ker. Konsulenterne arbejder bevidst i forhold til at fremkomsten af livshistorien er afhængig


31

af tryghed, samt de er styrende i samtalen i forhold til behov herfor hos borgeren. Konsulen-

terne får via livshistorien viden om borgerens identitet, livsform, ressourcer og mestringsevne.

Livshistorien betragtes af konsulenterne som et redskab til at forstå borgerens ressourcer og

mestringsevne, hvilket de anser som det centrale i forhold til det f.h.besøg og det at arbejde

sundhedsfremmende. Dette blev uddybet via teori.

Ud fra Antonovskys teori om OAS, kan det konkluderes, at der kan findes komponenterne

begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed via livshistorien, da den indeholder identitet,

livsform og ressourcer. Livshistorien er heraf et redskab til at forstå borgerens OAS og

mestringsevne i det f.h.besøg

Det tyder til at konsulenterne, ved at få undervisning, vil kunne arbejde mere bevidst, kon-

struktivt og ensartet i forhold til borgerens livshistorie via spørgsmålene: I forhold til begribe-

lighed - hvilken viden mangler borgeren? I forhold til håndterbarhed - hvad synes borgeren

bør gøres og hvad magter borgeren at gøre? I forhold til meningsfuldhed - hvad føler borge-

ren? og føler han / hun sig værdsat? og hvem er borgeren?

Ud fra Jensen og Johnsens tese om mødet i det sundhedsfremmende arbejde, kan det konklu-

deres, at livshistorien er et medvirkende redskab til at mødet lykkes. Ved at der tages ud-

gangspunkt i livshistorien, udføres der menneskearbejde før ekspertarbejde og konsulenten er

en reflekterende praktiker. Livshistorien er medvirkende til at borgerens aktuelle livssituation

forstås, hvoraf der tages hensyn til det komplekse og omskiftelige i borgerens situation.

Livshistorien spiller en rolle i forhold til hvordan der arbejdes forebyggende og sundheds-

fremmende i det f.h.besøg. Ud fra konsulenterne, Antonovsky, Horsdal, Jensen og Johnsen

ses, at arbejdet består i, dels at hjælpe borgeren i forhold til valg og mobilisering af generelle

modstandsressourcer samt eliminering af stressorer, dels det i sig selv at lade borgeren fortæl-

le sin livshistorie, dels ved at koble klogt i forhold til borgeren for at kunne bidrage til den

eftertragtede viden og heraf handling. At borger og konsulent finder individuelle løsninger,

stiller krav til individuelle tilpassede tilbud fra det offentlige.

Idet livshistorien er medvirkende til, at konsulenten forstår borgerens mestringsevne, at mødet

med borgeren lykkes samt at den spiller en rolle i forhold til hvordan der arbejdes forebyg-

gende og sundhedsfremmende, må livshistorien betragtes som et redskab i det forebyggende


32

og sundhedsfremmende arbejde i det f.h.besøg. Dette redskab, som allerede eksisterer og her-

af er udgiftsneutralt, er medvirkende til at det f.h.besøg lykkes, hvilket har positiv indflydelse

på borgerens livskvalitet og samfundsøkonomisk.

Med den væsentlige betydning livshistorien har, i form af at være et redskab i det f.h.besøg,

må den betragtes som en mangel i vejledning og handlingsanvisende litteratur.

11.0 Metodediskussion

I forhold til at der er opnået ret entydige positive svar i interviewene kan det tyde på konsu-

lenter med ens tilgangsvinkel. Der er valgt 3 konsulenter til undersøgelsen ud fra undersøgers

sporadiske kendskab, hvilket har kunnet fremme risici for, at der er udvalgt konsulenter, der

har samme tilgangsvinkel som undersøger. De overordnede spørgsmål i de semistrukturerede

interviews er udarbejdet af undersøger, hvor undersøgers forforståelse har haft indflydelse. At

der udelukkende forefindes svar uden negative aspekter medfører, at der kan stilles spørgsmål

til om de ikke er fremkommet i undersøgelsen, eller de ikke forefindes? Der kan heraf stilles

spørgsmålstegn ved undersøgelsens og resultatets validitet.

Hertil må svares at validitet og reliabilitet har været medtænkt igennem hele undersøgelses-

processen. Projektet er forsøgt udarbejdet gennemskueligt for at gøre det muligt for andre at

vurdere processen og det håndværksmæssige niveau. For at sikre kvalitet i undersøgelsen er

Kvales syv stadier i en interviewundersøgelse fulgt (31). Det har medført, at der har været

stringens i forhold til struktur i undersøgelsen. Stadierne kan følges i projektet og tilhørende

bilag (Bilag1-8).

De tre konsulenter, der er interviewet i undersøgelsen, er ganske rigtigt udvalgt af undersøger.

Undersøger har været meget opmærksom på de risici der var forbundet herved, og har derfor

benyttet følgende kriterier for udvælgelsen: Kommer fra tre forskellige kommuner, har størst

mulig variation i forhold til alder, grunduddannelse, anciennitet og kompetence (Bilag 6).

Før projektstart reflekterede undersøger over egen forforståelse skriftligt. Denne bevidstgørel-

se om egen forforståelse har fulgt hele projektet, idet der har været bestræbt at sætte parentes

om forforståelsen og i andre situationer at bruge den bevidst konstruktivt (Bilag 2).

De overordnede spørgsmål i de semistrukturerede interview er udformet som åbne spørgsmål,

og undersøger har haft fokus på at forholde sig åben, hvorved der har kunnet svares ud fra

både en negativ og positiv indstilling. Til afsluttende spørgsmål er stillet følgende: ”Har du

tænkt på noget i forhold til dine erfaringer med livshistorien i det forebyggende hjemmebesøg,


33

som vi ikke har været inde på?” Der har således været åbenhed for andre aspekter, end de der

er fremkommet via undersøgers øvrige overordnede spørgsmål (Bilag 3). Undersøger kunne,

ved bevidst konstruktiv brug af sin forforståelse, have udfordret de positive svar med mod-

spørgsmål.

For at sikre transskriptionernes validitet har konsulenterne gennemlæst hvert sit interview.

Undersøgelsen er udført med stor respekt for kilder, eksempelvis indsættes der citater i analy-

sen og der er valgt en meningskondenserende analyse for at være tro imod ord og betydnin-

ger. Den hermeneutiske cirkel er anvendt med henblik på at minimere fejlfortolkning og ma-

nipulering (31). Helheden og enkeltdelene er taget i betragtning i analysen.

Validiteten er styrket via overbevisende argumentation, idet der er diskuteret med teori der

belyser anvendelsen af livshistorien. Det kunne endvidere være interessant, at udfordre under-

søgelsens resultat med en mere kritisk forholdende litteratur som modspil til, at der kun er

positive tilkendegivelser i interviewene.

Det har været muligt at være tro mod den planlagte metode, hvoraf undersøgelsen kan betrag-

tes som valid. Gennemskueligheden i denne undersøgelse fremmer pålideligheden, så der

fremkommer reliabilitet. Der vil ikke være mulighed for at gendanne undersøgelsen på iden-

tisk basis, men resultatet er så overbevisende, at det må forventes der ved en ny undersøgelse

vil komme et lignende resultat.

12.0 Perspektivering

Via dette projekt er der fundet evidens for at livshistorien er et redskab i det forebyggende og

sundhedsfremmende arbejde i det f.h.besøg. For at udbrede denne viden, sendes dette projekt

til ”Videnscenter på ældreområdet” og SUFO, med henblik på beskrivelse af og link til pro-

jektet i de eksisterende nyhedsbreve til ældrekonsulenter i Danmark (23,25).

Ligeledes vil emnet ”Livshistorien som et redskab i det f.h.besøg” blive foreslået for SUFO,

som et tema på det kommende årskursus for konsulenter (23).

At det er aktuelt at beskæftige sig med evidens omkring livshistorien som et redskab i det

f.h.besøg bekræftes af, at der for tiden stilles spørgsmålstegn ved berettigelsen af de f.h.besøg.

I regeringens afbureaukratiseringsprogram ”Mere tid til velfærd”, der udkom i oktober 2009,

blev foreslået at de f.h.besøg blev gjort frivillige for kommunerne, med henvisning til mang-


34

lende effekt i forhold til de yngre ældre (39). Det endte med, at der i ”Finanslov 2010” blev

vedtaget, at besøgene kun skal foretages en gang i stedet for tidligere to gange årligt (40).

Som følge heraf vil der i snarest fremtid ske en ændring af lov om f.h.besøg. SUFO har mu-

lighed for at komme med høringssvar i denne forbindelse. Dette projekt vil kunne være en

inspirationskilde til SUFO, om ikke det kan nås for dette høringssvar, så til videre arbejde

med emnet, som så på sigt vil kunne indgå i evaluering af vejledning og handlingsanvisende

litteratur.

I forhold til undersøgers arbejdsplads, antages det er relevant at ledelse, kollegaer og undersø-

ger arbejder med emnet ”Livshistorien som et redskab i det f.h.besøg”. Dette for at opnå im-

plementering og kvalitetssikring af emnet, samt dokumentation for hvad f.h.besøg er i nærvæ-

rende kommune (41).

Livshistorier i det f.h.besøg bliver endnu mere aktuelle i fremtiden. De kommende borgere

over 75 år vil, som Giddens beskriver i det senmoderne samfund, stille højere krav til en indi-

viduel vejledning (42).


35

13. 0 Referenceliste:

1. Bekendtgørelse af lov om forebyggende hjemmebesøg til ældre m.v.: Lovbe-

kendtgørelse nr. 868 af 10/09/2009

2. Ældreforum, Vass M., Avlund K., Hendriksen C. Ældre og forebyggende hjem-

mebesøg. København. Ældreforum. 2005

3. Vejledning om personlig og praktisk hjælp, træning, forebyggelse m.v.: Vejled-

ning nr. 94 af 05/12/2006

4. Becker-Christiensen C. Politikens Nudansk Ordbog. København. JP/Politikens

Forlagshus A/S. 2008

5. Hagberg B, Rennemark M., Aldringens psykologiske sider. 1. Udgave. Århus.

Psykologisk Forlag A/S. 2005

6. Swane C.E., Blaakilde A.L., Amstrup K., Gerontologi – livet som gammel. 2. Ud-

gave. København. Munksgaard Danmark. 2007

7. Hendriksen C., Vass M., Forebyggende hjemmebesøg til ældre mennesker – hvor-

for og hvordan? 1. Udgave. Frederikshavn. Dafolo. 1997

8. Ankestyrelsen, Forebyggende hjemmebesøg til ældre. København. Ankestyrelsen.

2008

9. Sundhedsstyrelsen. Hjemmet som arena for forebyggelse – med sundhedsplejer-

skeordningen og forebyggende hjemmebesøg til ældre som eksempler. 2006.

[22/11/2009]

http://www.sst.dk/publ/Publ2006/METODE/Arena/hjemmet_som_arena.pdf

10. Blaakilde A. L., Den store fortælling om alderdommen. København. Munksgaard.

2000

11. Glasdam S., Esbensen B. A., Gerontologi – livet som ældre i det moderne sam-

fund. 1. Udgave. København. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck / Dansk Sygeple-

jeråd. 2009

12. Højlund H., Forebyggelsens fornuft. Social kritik. 2003 Årg. 15 (nr. 90) s. 4-17

13. Jensen T.K., Johnsen T.J. Sundhedsfreme i teori og praksis. 2. Udgave. Århus.

Forlaget Philosophia. 2004

http://www.sst.dk/publ/Publ2006/METODE/Arena/hjemmet_som_arena.pdf


36

14. Regeringen. Sund hele livet – de nationale mål og strategier for folkesundheden

2002-2010. København. Indenrigs – og Sundhedsministeriet. 2002

15. Sundhedsstyrelsen. Terminologi. Forebyggelse og sundhedsfremme og folkesund-

hed. 2005. [22/11/2009]

http: //www.sst.dk/publ/publ2005/cff/termpjece/termpjece3jun05.pdf

16. Antonovsky A., Helbredets mysterium. 1.Udgave. København. Hans Reitzels For-

lag. 2000

17. Horsdal M., Livets fortællinger – en bog om livshistorier og identitet 1. Udgave.

København. Borgen. 2000

18. Clausen B. J., Lauritzen J., Narrativ pædagogik – livshistorien som pædagogisk

grundsyn. 1. Udgave. København. Semi-forlaget. 2004

19. Gustafsson J., Ramian K., Livshistorien – en vej til det menneskelige. 1. Udgave.

Århus. Systime A/S. 2003

20. Bruner Jerome. At fortælle historier – i juraen, i litteraturen og i livet. 1. Udgave.

København. Alinea. 2004

21. Havelund J., Jensen A.M., Reminiscens og livshistorie – lad livets fortællinger

blomstre. 1. Udgave. København. Munksgaard Danmark. 2006

22. Ankestyrelsen. Ankestyrelsens undersøgelse af forebyggende hjemmebesøg til

ældre. 2007. [22/11/2009]

http://www.ast.dk/Page_Pic/pdf/Forebyggendehjemmebesøg_2007_04_10_2007_

12_00.pdf

23. Nyhedsbreve og erfagrupper. Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende

og forebyggende hjemmebesøg. 2009. [22/11/2009]

http://www.sufo.dk/

24. Klode I., Spor og Himmelstrejf. 1. Udgave. Frederikshavn. Dafolo. 2003

25. Johannesen A., Nyhedsbreve. Videnscenter på ældreområdet. 2009. [22/11/2009]

http://www.aeldreviden.dk/e.nyheder/e.forebyggelse/

26. Palsholm S. K., Tavs viden i forebyggende hjemmebesøg. Videnscenter på ældre-

området. [22/11/2009]

http://www.aeldreviden.dk/fagomraader/forebyggelse/Artikel_palsholm.html

http://www.ast.dk/Page_Pic/pdf/Forebyggendehjemmebesøg_2007_04_10_2007_12_00.pdf

http://www.ast.dk/Page_Pic/pdf/Forebyggendehjemmebesøg_2007_04_10_2007_12_00.pdf

http://www.sufo.dk/

http://www.aeldreviden.dk/e.nyheder/e.forebyggelse/

http://www.aeldreviden.dk/fagomraader/forebyggelse/Artikel_palsholm.html


37

27. Wackerhausen B., Wackerhausen S., Tavs viden, pædagogik og praksis. Under-

visningsministeriet. 1999. [22/11/2009]

http://pub.uvm.dk/1999/prakspor/4.htm

28. Bygholm L. M., Kandidatspeciale: En kaffeslabberas af betydning, Afdeling for

Antropologi Aarhus Universitet. 2005

29. Knudsen B., Kandidatspeciale: En bottom-up undersøgelse af magt og menings-

fuldhed i forebyggende hjemmebesøg, Den Sociale Kandidatuddannelse Aalborg

Universitet. 2005

30. Jacobsen B., Schnack K., Wahlgren B., Madsen M. B., Videnskabsteori, 2. Udga-

ve. København. Gyldendal. 1999

31. Kvale S., Interview – introduktion til et håndværk. 1.Udgave. København. Hans

Reitzels Forlag. 2004

32. Larsen A.S., Vejleskov H., Videnskab og forskning – en lærebog til professions-

uddannelser. 2. Udgave. Gads Forlag. 2006

33. Andersen D., Almind G., Bock E., Havsteen B., Hørder M., Riis P., Sundhedsvi-

denskabelig forskning. 5. Udgave. København. FADL`s forlag. 1999

34. Pedersen F. K., Jacobsen A. K., Kousholt H. B., Sunde projekter – en håndbog i

projektarbejde og kvalitetssikring på sundhedsfremmeområdet. Aalborg. Nordjyl-

lands Amt. 2000

35. Fog J., Med samtalen som udgangspunkt. 2. Udgave. København. Akademisk For-

lag. 2004

36. Region Nordjylland, Den videnskabsetiske komite – anmeldelse af forskningspro-

jekter 2009. [22/11/2009]

http://www.rn.dk/SundhedOgSygehuse/Raad+og+udvalg/VidenskabsetiskKomite/

37. Højrup T., Det glemte folk. København. Statens Byggeforskningsinstitut. 1989

38. Avlund K., Vass M., Kvist K., Hendriksen C., Keiding N., Educational interven-

tion toward preventive home visitors reduced functional decline in community-

living older women. Journal og clinical epidemiology. 2007. (60) 954-962

39. Finansministeriet. Mere tid til velfærd. 2009 [22/11/2009]

http://www.fm.dk/Arbejdsomraader/Offentlig%20modernisering/Afbureaukratiser

ing.aspx

http://pub.uvm.dk/1999/prakspor/4.htm

http://www.rn.dk/SundhedOgSygehuse/Raad+og+udvalg/VidenskabsetiskKomite/


38

40. Finansministeriet. Finanslov 2010. 2009 [10/12/2009]

http://www.fm.dk/Publikationer/2009/1879Aftaler%20om%20Finansloven%20for

%202010%20November%202009.aspx

41. Kjærgaard J., Mainz J., Jørgensen T., Willaing I. Kvalitetsudvikling i sundheds-

væsenet. 1.Udgave. København. Munksgaard Danmark. 2006

42. Giddens A. Modernitet og selvidentitet. 6. Oplag. København. Hans Reitzels For-

lag A/S. 2002

Anvendt referencesystem: Vancouver

http://www.fm.dk/Publikationer/2009/1879Aftaler%20om%20Finansloven%20for%202010%20November%202009.aspx

http://www.fm.dk/Publikationer/2009/1879Aftaler%20om%20Finansloven%20for%202010%20November%202009.aspx


39

14.0 Bilagsliste:

1.0 Litteratursøgning

1.1 Litteratursøgning i Biblioteksbasen UCN

1.2 Litteratursøgning i Bibliotek.dk / Netpunkt.dk

1.3 Litteratursøgning i Cinahl

1.4 Litteratursøgning i PubMed

1.5 Litteratursøgning i PsycInfo

1.6 Litteratursøgning i Eric

2.0 Refleksioner over egen forforståelse

3.0 Interviewguide

4.0 Analysens første del

5.0 Temainddelte betydningsenheder

6.0 Præsentation af ældrekonsulenterne

7.0 Brev til ældrekonsulenternes ledelse

8.0 Brev til ældrekonsulenterne


40

Litteratursøgning:

Der er søgt litteratur i 6 forskellige databaser, da livshistorien i det forebyggende hjemmebe-

søg kan have forskellige vinkler som sundhedsfaglig, psykologisk og sundhedspædagogisk.

I Biblioteksbasen UCN blev søgt under emneordene: forebyggende hjemmebesøg, livshisto-

rie, narrativ, forebyggelse, sundhedsfremme, ældre og identitet.

I Bibliotek.dk / Netpunkt.dk blev søgt under emneordene: gamle, ældre, hjemmebesøg, fore-

byggelse, sundhedsfremme, livshistorie, narrativ og forebyggende.

I Cinahl blev søgt under emneordene: home health care, community health nursing, home

visits, life experiences, preventive health care og health promotion.

I PubMed blev søgt under emneordene: Health promotion, home care services, house calls,

community health nursing, life story, aged: 65+ years, 80 and over: 80+ years.

I PsycInfo blev søgt under emneordene: home care, home visiting programs, health promo-

tion, life experiences, aged og very old.

I Eric blev søgt under emneordene: community health services, home health aides, health

promotion og older adults.

Søgningerne er foretaget som fritekst. Der blev først fundet de poster der fandtes inden for

emneordene. Herefter blev emneordene kombineret med ”og” / ”eller” for at indsnævre

mængden af poster og finde det relevante.

Bilag 1.0


41


42


43


44


45


46


47


48


49


50


51

Refleksioner over egen forforståelse

Jeg står for at skal påbegynde mit afgangsprojekt i Den Sundhedsfaglig Diplomuddannelse –

forebyggelse og sundhedsfremme ved UCN.

I mit afgangsprojekt tager jeg udgangspunkt i min egen oplevelse af livshistoriens betydning i

det forebyggende hjemmebesøg. Ligeledes at jeg ser det problematisk at livshistorien ikke er

indeholdt i ”Vejledning til lov om forebyggende hjemmebesøg” og i handlingsanvisende litte-

ratur til forebyggende hjemmebesøg. Idet jeg vælger at arbejde med et område i afgangspro-

jektet der er så praksisnært, er jeg meget bevidst om, at min egen forforståelse kan komme til

at spille en væsentlig rolle. Jeg vil derfor prøve at klarlægge min forforståelse ved at skrive

den her.

Jeg er uddannet sygeplejerske i 1993 og har fortrinsvis arbejdet i primær sektor siden. Jeg har

derfor stor erfaring med at komme i borgeres hjem som kommunens repræsentant. Som ansat

i to forskellige kommuner igennem mange år, kender jeg denne organisation godt. Jeg har en

merkonomuddannelse i ledelse og samarbejde, hvilket hjælper mig til at se mange ledelses-

mæssige sammenhænge.

Gennem de sidste 9 år har jeg været ansat i en kommune som ældrekonsulent. Jeg har her

været med i opbygningen af de forebyggende hjemmebesøg, og er nu ansvarlig for og udfører

besøgene. Jeg føler, at besøgene er mit hjertebarn. Med en voksenpædagogisk uddannelse fra

Aalborg Seminarium har jeg altid i mine besøg interesseret mig for det pædagogiske felt i det

forebyggende hjemmebesøg. Jeg er meget overbevist om, at de forebyggende hjemmebesøg

gør en stor forskel, men er frustreret over den manglende evidens der stadig er på området.

Noget der irriterer mig meget er, når nogen siger eller hentyder, at de forebyggende hjemme-

besøg bare er at sidde ude ved de gamle og drikke kaffe. Jeg oplever, jeg har en meget fornem

opgave, idet jeg udfører direkte forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkelte

borger.

Jeg er meget glad for mit arbejde, og synes det er interessant at møde de ældre mennesker, der

har levet et langt liv på så mange forskellige måder. Jeg har via besøgene lært, at et godt liv

kan defineres lige så forskelligt som borgere er. Jeg oplever i min praksis, at livshistorien har

en væsentlig betydning for at lære det enkelte menneske at kende. Idet jeg har ca. 1½ time til

besøget, føler jeg, at der er tid til at høre på livshistorier eller dele heraf. Jeg synes, det er

spændende at høre historierne, men er også bevidst om deres funktion i det forebyggende

hjemmebesøg jeg udfører. Jeg mener, jeg kan lave mere direkte forebyggende og sundheds-

fremmende arbejde, når jeg kender noget til livshistorien.

Jeg hører kollegaer tale om livshistorier i flæng, men ved ikke hvordan deres forhold til livs-

historierne er. Jeg tænker på, om livshistorierne spirer i mine besøg, fordi jeg er interesseret i

dem og pædagogisk mener de gør en forskel? Med den værdi jeg tillægger livshistorien, er jeg

frustreret over den ikke er nævnt i ”Vejledning til lov om forebyggende hjemmebesøg” og det

handlingsanvisende litteratur om forebyggende hjemmebesøg.

Bilag 2.0


52

Igennem min diplomuddannelse har jeg haft følgende moduler: Obligatorisk modul, Kommu-

nikation, Udviklingsbaseret og forskningsorienteret praksis i relation til sundhedsfremme og

forebyggelse, Deltagerforudsætninger, Levevilkår og livsstil som risikofaktor. Alle moduler

har givet mig en viden der er relevant i forhold til mit afgangsprojekt. Modulet ”Deltagerfor-

udsætninger” gav mig inspiration til at arbejde med livshistorien i mit afsluttende modul.


53

Interviewguide

1. Briefing

Umiddelbart før interviewet briefes interviewpersonen angående:

Takke for jeg må komme

Kort præsentation af ældrekonsulenten og jeg selv

Undersøgelsens formål

Interviewet er omhandlende:

Dine oplevelser med borgerens livshistorie i det forebyggende og sundhedsfremmende

arbejde i de forebyggende hjemmebesøg.

Eksempler på dine oplevelser med borgerens livshistorie i det forebyggende og sund-

hedsfremmende arbejde i de forebyggende hjemmebesøg.

Interviewets design

Interviewets varighed

Interviewet optages på diktafon – min omhu med de indsamlede data

Fordele og risici ved at deltage:

At jeg vil gøre mit bedste til det bliver en god oplevelse

Ikke indflydelse på evt. fremtidigt samarbejde

Til enhver tid kan interviewpersonen sige fra og stoppe

Tavshedspligt

Min forforståelse som medspiller i interviewet

Spradleys åbne fænomenologiske holdning til at lære af den interviewede læses op:

”Jeg vil gerne forstå verden fra dit synspunkt. Jeg vil gerne vide, hvad du ved, på samme må-

de som du ved det. Jeg vil gerne forstå betydningen af dine oplevelser, være i dine sko, føle

tingene, ligesom du føler dem, forklare tingene, ligesom du forklarer dem. Vil du være min

lærer og hjælpe mig til at forstå?” (Kvale, Brinkmann, Interview, 2009 s. 144)

Høre til om der er spørgsmål?

2. Interview

Undersøgelsesspørgsmål:

Hvordan oplever forebyggende medarbejdere borgerens livshistories betydning for det fore-

byggende og sundhedsfremmende arbejde i det forebyggende hjemmebesøg?

Bilag 3.0


54

Hvordan kan borgerens livshistorie medvirke til det forebyggende og sundhedsfremmende

arbejde i det forebyggende hjemmebesøg?

Spørgsmål til ældrekonsulenterne:

Udbredelse: I hvor stor grad oplever du livshistorien indgår i de forebyggende

hjemmebesøg du udfører?

Hvordan ud fra borgeren: Hvordan fortæller borgerne deres livshistorie i samtalen

i det forebyggende hjemmebesøg? Kronologisk eller i brudstykker? Uopfordret

eller på opfordring fra dig?

Indholdet: Hvad er det som de ældre typisk fortæller i sine livshistorier til dig?

Hvordan ud fra ældrekonsulenten: Hvordan kan du anvende den viden, som du får

fra borgerens livshistorie, i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i

det forebyggende hjemmebesøg?

Forholdet mellem aktuelle livssituation og livshistorien: Hvis du tænker dig et fore-

byggende hjemmebesøg, hvor samtalen primært omhandler borgerens aktuelle

livssituation, i forhold til et andet besøg hvor livshistorien fylder mest, hvad ser

du af forskelle på de besøg?

Betydning: Hvilken betydning oplever du borgerens livshistorie har i et forebyg-

gende hjemmebesøg?

Ældrekonsulentens oplevelse: Hvordan oplever du det er at høre borgernes livshi-

storie?

Andet: Har du tænkt på noget i forhold til dine erfaringer med livshistorien i det

forebyggende hjemmebesøg, som vi ikke har været inde på?

3. Debriefing

Interviewet afrundes ved at jeg som undersøger opridser hovedtrækkene af det fremkomne i

interviewet. Ældrekonsulenten vil kunne kommentere dette.

Interviewet er slut og diktafonen slukkes.

Der berøres i afsluttende samtale følgende:

Interviewpersonens oplevelse af at deltage i interviewet

Gives mulighed for yderligere spørgsmål til projektet

De etiske forholdsregler vedrørende anonymitet og anvendelse af data klargøres igen.

Der takkes for deltagelsen


55

Analysens første del

Dette bilag indeholder en beskrivelse af analysens første del, som ifølge Steinar Kvale sker i

interviewet, under transskriperingen og i tematiseringen.() Den første del af analysen sker

med det formål at opnå en meningsafklaring, der vil kunne gøre interviewet tilgængeligt for

analyse.

Interviewene

De tre interview var alle af en varighed på ca. ½ time. De blev foretaget på ældrekonsulentens

kontor eller i et grupperum valgt af ældrekonsulenten selv. Alle interview var uforstyrrede og

foregik i en afslappet atmosfære. De to ældrekonsulenter gav udtryk for at de havde overvejet

undersøgelsens emne, den tredje undskyldte manglende tid til overvejelse. Alle tre ældrekon-

sulenter virkede meget optaget af undersøgelsens formål, og tilkendegav at de føler der mang-

ler evidens på området.

Under selve interviewene blev de overordnede spørgsmål i interviewguiden berørt, de danne-

de en svag styring af interviewet. Interviewene bar præg af, at ældrekonsulenterne havde me-

get at sige om emnet. De talte af sig selv, hvor det ene tog det næste med sig, det var her tyde-

ligt, at de opdagede nye relationer inden for det fortalte. Ældrekonsulenterne var ligeledes

beskrivende, især omkring deres egen praksis, hvoraf der i interviewene også fremkom en del

eksempler. Der var behov for få uddybende spørgsmål hos de to forberedte ældrekonsulenter,

hos den tredje var undersøger mere aktiv. Som afslutning på interviewene ridsede undersøger

de forståede beskrivelser i interviewet op, med henblik på at afklare rigtigheden heraf ifølge

ældrekonsulenten. Her var behov for en enkelt korrektion.

Under debriefingen gav de tre ældrekonsulenter på forskellige måder udtryk for, at de syntes

det havde været en god oplevelse at deltage i interviewet, og at de var glade for at kunne bi-

drage til undersøgelsen.

Transskriperingen

Interviewene blev optaget på diktafon og overført til interviewers computer. Undersøger

transskriperede interviewene. Interviewene blev udskrevet til skriftsprog, hvor der er gengivet

mest muligt direkte tale. Der er kun i få relevante tilfælde gengivet pauser, for ellers at foku-

sere på det sagte, hvilket er interviewets fokus.

Bilag 4.0


56

Kvale argumenterer for, at transskriperingsstilen afhænger af hvad transskriptionernes formål

er. I dette tilfælde skulle transskriptionerne anvendes til på overskuelig vis at foretage det vi-

dere analysearbejde, være en hjælp til at huske interviewene fra hinanden og til at sammenlig-

ne dem.

Sikring af transskriperingens reliabilitet er sket ved at hver ældrekonsulent har gennemlæst

transskriptionen af sit interview. De tre transskriperede interview er af ældrekonsulenterne

godkendt uden korrigeringer.

Tematisering

Efter transskriperingen blev transskriptionerne flere gange gennemlæst af undersøger, for at få

et grundigt indtryk af helheden i hvert interview. De tre hele transskriptioner blev ligeledes

læst i forhold til hinanden.

Herefter fulgte tematiseringen, som i sin meningskondensering havde fokus på hvad hver æl-

drekonsulent fremkom med i sine sætninger, for herved at finde de fælles temaer. Det er såle-

des ældrekonsulenternes udsagn der har været styrende for den fortolkende tematisering. Der

blev i tematiseringen stillet spørgsmål til ældrekonsulenternes udsagn med udgangspunkt i

projektets undersøgelsesspørgsmål, for at forstå det sagte i forhold til projektet. Undersøger

har gjort sig sin forforståelse så bevidst som muligt og har bestræbt at sætte parentes herom,

for at kunne læse interviewene fordomsfrit. Tematiseringen skete ud fra ældrekonsulenternes

udsagn, men som undersøgeren forstod det, hermed kom undersøgers forforståelse i spil.

Følgende temaer udsprang af tematiseringen:

- Livshistoriens betydning i det forebyggende hjemmebesøg.

- Livshistoriens form i det forebyggende hjemmebesøg.

- Forholdet mellem den aktuelle livssituation og livshistorien.

- Livshistorien og borgerens identitet.

- Livshistorien og borgerens livsform.

- Livshistorien og borgerens ressourcer og mestringsevne.


57

Livshistoriens betydning i det forebyggende hjemmebesøg

Informant 1:

(2)

Ja jeg synes faktisk livshistorien er hele grundlaget. Når man kommer ud til et menneske man

aldrig har set før, så er det jo faktisk det grundlæggende.

(26)

Livshistorien er jo en helhed. Det er historien om et liv, det er mosaikker af et billede som det

menneske udgør og udstråler. Men man kan jo også sige, at det er et vævet tæppe med mørke

og lyse tråde indvævet ind i hinanden.

(27)

Det er jo utroligt spændende. At møde et menneske er en Guds gave. Jeg føler det som en

gave. Jeg får serveret et menneskes livshistorie og hvert eneste menneske er noget fantastik

unikt. To mennesker som måske i det ydre har haft de samme kår, måske en lille lod jord ude i

mosen, men alligevel er hver deres historie helt unik, fordi der er ikke to mennesker der har

den samme livshistorie. Bare det at deres barndom kan være forskellig, den ene kan måske

have mistet sin mor som 3-årig den anden har haft sin mor hele livet også i alderdommen,

dette er altså bare sådan en løs ting. Det kan jo også være noget med de ting, de udfordringer

de har mødt undervejs i deres tilværelse. Så er der endelig også den personlighed man er. Er

man udadvendt personlighed eller er man indadvendt. Er man et optimistisk eller et mere de-

pressivt menneske. Så derfor synes jeg det er så fantastisk. jeg kan ikke mindes jeg nogensin-

de har mødt et menneske, der ikke var et eller andet spændende at lytte til. Jeg føler mig me-

get, ja nogle gange helt høj når jeg går derfra.

(28)

Jeg synes livshistorien er så helt unik for det her område, fordi jeg tror, at vi er de eneste fag-

personer indenfor kommunen der på den måde kommer ind i folks hjem. At de sidder der,

hvor de er trygge og hvor de er omgivet af deres historie. Og roligt og stille kan vi sidde og

lytte til hvad de har at berette. Hvis du f.eks. er en sagsbehandler for kommunen, så sidder

borgeren allerede i et fremmed lokale der kan virke truende eller fremmedgørende. Derfor er

det vigtigt, og derfor tror jeg at vi får en viden som ingen andre får. Ikke en gang en hjemme-

Bilag 5.0


58

sygeplejerske, fordi en hjemmesygeplejerske har et helt bestemt formål med at komme. Selv-

følgelig får sygeplejersken nogle brudstykker af livshistorien. Men den helhed i den ro får kun

vi, og derfor er vi de eneste der får snappet nogle ting op som er helt enestående. Vi er også

f.eks. de eneste der kommer ud og måske kan se at der er noget helt rivende galt.

Informant 2:

(1)

Jeg vil sige, at der er flere dimensioner i det. Nu har jeg jo startet her for 2,5 år siden, da jeg

startede op som helt ny i de her hjemmebesøg, og jeg havde en helt ny gruppe af borgere, som

jeg skulle til at besøge. Da var livshistorien simpelthen det bærende for mig, fordi jeg var nødt

til at sætte mig ind i hvad det var for en person, jeg havde med at gøre her. For at få et indtryk

af hvad var det for et liv vedkommende havde levet, og hvad er det for nogle ting der har haft

indflydelse på de beslutninger, vedkommende har truffet igennem sit liv. Det dannede egent-

lig grundlaget for min indfaldsvinkel til hvert enkelte borger på dét tidspunkt der. Nu besøger

jeg dem jo så for 2. og 3. gang, og så kan jeg godt mærke, at det fundament jeg har fået skabt i

forhold til at have fået styr på livshistorien, det gør, at nu bygger vi ovenpå. Vi er stadig der,

at der er nogle opklarende ting. Det er jo ikke alt jeg får skrevet ned, som jeg kan huske fra

deres livshistorie, men så er vi lige tilbage for at hente noget i deres historie, som så gør at vi

bygger ovenpå. Mere og mere. Så på den måde kan jeg så se flere dimensioner om det er 1., 2.

eller 3. besøg. Men det er fundamentet for samtalen.

Informant 3:

(1)

Jamen den er…..den synes jeg den indgår hver gang man er ude på et besøg. Det er en god

indgangsvinkel og så spørge….til den du kommer ved. Det giver dig også et praj om hvilken

person det er du sidder overfor. Personen fortæller jo også nogle ting om livshistorien, som

man spørger ind til og interesserer sig for, og man prøver på at sætte sig ind i vedkommendes

liv blandt andet.

(18)


59

Livshistorien betyder alt i det forebyggende hjemmebesøg. Det betyder jo alt for det menne-

ske man sidder overfor. Det gør det. Det er jo grundstenen til den person jeg sidder overfor.

At høre deres livshistorier er meget interessant. At høre hvad folk har oplevet, hvordan de har

forholdt sig til nogle ting. Jo det synes jeg er vildt interessant. Jeg synes også det er interes-

sant at de åbner sig så meget. Altså at de gøre det, det må jo være en stor tillid de giver til den

person som nu kommer på besøg. Jeg synes jo også at man skal respektere det. Jeg har dyb

respekt for at de fortæller livshistorien.

(23)

Det er vigtigt at jeg forstår deres livshistorie.

Livshistoriens form i det forebyggende hjemmebesøg

Informant 1:

(1)

Jeg synes egentlig man allerede kan se noget af livshistorien når man træder ind i entreen og

kommer ind i stuen hos menneskerne, så har jeg meget en fornemmelse af hvorfor et menne-

ske i hvert fald. Hvad der er af værdier og smag og hvad man fylder ind i sit hjem fordi et

hjem afspejler jo også meget hvad det menneske indeholder og hvilken historie der er. Hvilket

bl.a. er illustreret med fotos på væggene og malerier og om der er ægte tæpper på gulvene

eller linoleum. Det siger f.eks. noget om det sociale lag en person er i. Så jeg synes jo ligesom

det er det første der kommer en i møde når man træder over dørtrinet til et nyt menneske, en

borger i kommunen. Så derfor synes jeg egentlig at det er det allerførste man møder og så er

den store opgave jo, at du jo så griber fat i det du ser. Fordi, du kan også godt se og alligevel

ikke rigtig se. Men det gælder om at du bruger dine øjne meget lige der, men selvfølgelig

først og fremmest på det menneske du ser. Hvad er det det menneske udstråler.

(3)

Jeg synes det er meget forskelligt hvordan livshistorien viser sig, fordi det handler jo selvføl-

gelig også om mig, og om hvordan jeg kommer ind ad døren. Og hvad det er, der ligesom

sker de første minutter, eller når vi har fået os sat ned. Fordi også igen, alt efter hvad det er for


60

en person, så er jeg mere eller mindre aktiv i det der måske med lige at lukke op for den her

nye samtale. Hvis det nu er en person som i sit liv har haft en meget tilbagetrukket tilværelse,

så er de måske mere ….så lægger de måske mere ansvar over på mig til at få samtalen i gang.

Måske, hvorimod hvis det er en person som har haft et meget udadvendt liv, og ligesom har

været vant til at tage teteen, måske har haft et meget stort ansvar, så er de ligesom mere tilbø-

jelig til ligesom at fortælle og lægge ud med forskellige ting i deres liv. Men ofte så spørger

jeg jo også efter, om de har lyst til at fortælle lidt om, hvordan deres liv har været og……. Så

jeg synes det afhænger lidt af situationen, fordi nogen siger: ”Jamen jeg har lige lavet en kop

kaffe, skal vi starte med den?” Og hvis jeg fornemmer, at det er en god ting så siger jeg ja-

men det er da en god ide. Du bestemmer, jeg er jo gæst. Det er jo dit hjem, og du skal gøre det

ligesom du synes. Så går jeg ligesom med på den der. Men der kan jo også være en situation

hvor jeg siger, at jeg kommer egentlig for at besøge dig primært, og så falder det her med en

kop kaffe ind som noget sekundært hen ad vejen. Men det jeg forsøger at skabe i den der situ-

ation er at sende tryghed ved mig, samtidig med jeg prøver på at være nænsom med den her

situation, så de ikke føler, at jeg kommer for at udspørge dem. Men jeg lader dem selv fortæl-

le om deres liv. Og alt efter hvad de nu fortæller mig, så griber jeg fat i nogle ting og de ting

jeg griber fat i de er jo nok også noget styret af de ting jeg ser og oplever hos den person. For-

di det er det mest naturlige man griber fat i, men det er også det man er mest tryg ved, at tage

nogle emner man er tryg ved qua det liv der er levet. Det kan være, at jeg kan se på væggen et

billede af en gård, og så er det jo meget naturligt at spørge ind til om det er der hvor du og din

mand eller kone har haft jeres liv? Og så kan det jo mange gange lukke op for livshistorien,

hvordan det har været, men tit er det jo nogle mere overfladiske ting i starten og måske aller-

første gang. Man skal måske hen til et lidt senere besøg, for at komme helt ned i dybderne.

Ned til rødderne, af dette her menneskes historie.

(6)

Men sådan de der overordne ting, som vi også alle har lyst til at fortælle, men vi ved jo også

godt, at første gang man fortæller ens livshistorie, så fortæller man jo ikke om de meget trau-

matiske ting ikke nødvendigvis. Jeg har også nogen gange været ude for nogen har gjort det,

fordi jeg måske er den første der ligesom spørger ind til en begivenhed, og jeg er neutral og

jeg behøver ikke hmmmm, jeg har ikke nogle følelser som sådan i klemme, ud over den sym-

pati jeg selvfølgelig har for den person jeg sidder overfor. Det ligesom mere de ufarlige ting

der kommer på bordet i første omgang. Det kan også være nogle helbredsmæssige ting, det er


61

måske ikke noget med at man har været indlagt på et statshospital af flere omgange, det for-

tæller man måske ikke om i første omgang. Eller at man har et barn der har været det. Men

man kan måske godt fortælle om, at man brækkede ryggen i det år der, og det havde de og de

konsekvenser med, at jeg måske måtte sælge og flytte ind til byen.

(7)

Jeg prøver på at lade være med at være alt for fikseret på, at det skal gå lige sådan efter en

bestemt kronologi. Og der er jeg jo selvfølgelig også blevet bedre til, bare at lytte uden sådan

at skulle holde fast i nogle ting. Fordi så kan jeg godt, måske hvis vedkommende har fortalt

sådan i grove træk, så kan jeg godt måske bide mig lidt fast: Du sagde noget omkring et eller

andet tidspunkt, er det noget du har lyst til at fortælle videre om, eller er det noget der har

betydning senere? Og så kan man måske få en uddybning omkring lige præcis et givent for-

hold. Jeg prøver meget på, at lade borgerne være så styrende som overhovedet muligt. Og det

er også det der lægges op til, i hvert fald i den oprindelige lovgivning. Det var, at det var på

borgerens præmisser og det synes jeg er utroligt vigtigt, også for at de bliver trygge og fordi at

de træder frem som den person de er, og de får den respekt, og det er en værdi som jeg synes

er vigtig at give borgeren i den givne situation. Fordi jeg har engang skrevet at livshistorier er

en fortælling om et liv, et liv med en fortid, en nutid og en fremtid.

(8)

Det kommer meget an på personligheden. At samtalen er uopfordret. Fordi, jeg har også været

ude for, jeg kan specielt huske en mand jeg mødte for en hel del år siden. Og som var, jeg

havde en fornemmelse af at han nærmest sagde ja for min skyld og var meget kontrær. Og han

var næsten ikke til at få noget ud af. Jeg var nødt til at spørge ind meget, fordi han var meget

uvillig til at ville sige noget, og så sad jeg jo hele tiden i den situation, at han nærmest altid

svarede mig med et- eller to-stavelses ord. Og så måtte jeg jo igen forsøge at få en samtale i

gang, og det var utroligt svært. Men da jeg havde besøgt ham tre gange, så sagde han alligevel

til mig: ”Tak fordi du kom”. Men jeg havde en følelse af, at jeg også kom og forstyrrede ham,

mere end jeg var en hjælp for ham. Men han er en undtagelse.

(14)

Så den aktivitetsmængde kan nogen også være meget interesseret i at fortælle om. Og navnlig

hvis de har en fornemmelse af, at det er nogle forventninger jeg har til, at de er aktive, og så er


62

det jo selvfølgelig vigtigt, at vi får en snak om, at det jo ikke er så vigtigt hvad jeg tænker,

men det er selvfølgelig vigtigt hvad der er godt for dem.

(19)

Så kommer så de lidt mere farlige ting, de kommer hen ad vejen sådan som trygheden den

øges.

Informant 2:

(2)

Det er rigtig skægt fordi der er nogen der….det handler jo også om hvordan man spørger selv-

følgelig, hvis man spørger: ”nå, hvad har du så beskæftiget dig med……eller hvor mange

børn har du?” så kommer man sådan i gang med det. Nogen de starter simpelthen helt krono-

logisk fra de var 11 år og kom ud at tjene for første gang, og så kører det bare derudad. Og

nogen gange er det okay, men nogen gange er man nødt til at være mere styrende i forhold til

tid sådan ment, om vi ikke lige kunne springe 20 år frem. Men jeg synes, det er meget indivi-

duelt, og det handler selvfølgelig også om hvordan man får spurgt ind til det. Hvor meget man

åbner op for og hvad man vil høre om, fordi folk vil gerne fortælle om det.

(3)

Jeg synes når man får startet snakken, så synes jeg historien flyder af sig selv. Fordi så har de

sådan en brug for at fortælle: ”Nå men efter jeg gjorde dét så sket der jo så det……..” Der er

jo en sammenhæng i folks liv kan man jo sige. Tit så synes jeg også at de føler, at man skal

have forklaringen med på de ting der er sket: ”…så skete der det og det førte til det…. ” , altså

der er en sammenhæng. På den måde så kører det af sig selv. Man kan jo godt sidde i en hel

time og bare lytte og nikke og være aktiv lyttende, og så kører det simpelthen af sig selv, uden

man egentlig behøver spørge så meget ind til det. Selvfølgelig så har jeg jo også en dagsorden

med mit besøg, hvor jeg måske har noget jeg specifikt vil spørge ind til. Men har borgeren

noget vedkommende bare skal ud med, så er det selvfølgelig ok.

(4)

Der hvor jeg nogle gange oplever det i brudstykkerne, det er der hvis de ligesom skal forklare

en eller anden hændelse, man har fået en eller anden skavank eller sådan noget, jamen så


63

springer de tilbage og siger: ”Det startede egentlig der og så, med mit arbejde, og så var det ,

ja i 70´erne, det var der det startede og så kørte det ellers derfra.” Så man kan godt taget det

på den måde. F.eks. i går der var jeg ude hos en mand som lige nøjagtigt sprang tilbage til

1974, det var der han havde fået en skade i ryggen. Og det var egentlig der at lavinen for ham

begyndte at rulle. Han havde sådan brug for at få fortalt hele forløbet i omstændighederne i

både hans liv, men også hans sygdomsforløb derfra af, men der er jo meget mere liv før det

kan man jo sige, men det kom vi ikke ind på, fordi det var det andet der fyldte rigtig meget for

ham.

(13)

Man får den gode livshistorie, hvis man gør sit benarbejde. Det er jo ikke sådan, at man bare

skal give los og lade borgeren blaaaa bla fortælle, man kan godt være en lille smule styrende i

forhold til sådan at få historien tegnet op, kan man sige, uden alt for mange svinkeærinder,

ude i nogle lange forklaringer. Det har vi jo ikke mulighed for, da vi jo kun har en time afsat

til forebyggende hjemmebesøg. Så det kan vi jo heller ikke, hvis borgeren også skal synes at

vi skal komme med lidt. Så er man ligesom nødt til at være lidt styrende. Men det synes jeg

også godt man kan.

Informant 3:

(2)

Det kan være brudstykker, det kan være mig der starter op med det. Det kan være nogle bille-

der på væggen der afslører.

Forholdet mellem den aktuelle livssituation og livshistorien

Informant 1:

(30)

Det er jo klart, den aktuelle livssituation det er en konklusion eller et koncentrat af din aktuel-

le livshistorie, fordi du er nødt til at have livshistorien på et eller andet tidspunkt, men det kan

godt være, du kommer ind i en aktuel livssituation som du er nødt til at handle på her og nu,


64

uden at du har hele livshistorien. Men hvis du skal hjælpe godt nok i den der aktuelle livssitu-

ation, så skal du altså have en baggrund for det. For altså hvis du ikke har den viden, så kan

det jo godt være, at du kommer til at foreslå nogle ting, som ikke er helt så godt. Fordi du ikke

helt har viden omkring hvordan den begivenhed dengang den har indflydelse på det der er lige

nu og her. Det kan godt være, at du er nødt til at handle på den aktuelle livshistorie, men jeg

mener, at den er en konklusion på den store livshistorie. Den store livsfortælling. Det er sådan

det er blevet fordi mit liv er stykket sammen af de og de ting og så er jeg kommet i den situa-

tion. Selvfølgelig også afhængig af de vilkår og de omgivelser du har, men jeg mener ikke de

to ting kan rives fra hinanden. De hører uløseligt sammen mener jeg.

Informant 2:

(8)

Livshistorien er med til at give mig et helt nuanceret billede af, hvad er det for en person,

hvad er det for ressourcer jeg kan forvente at vedkommende kan tage i brug i forhold til de

udfordringer som der ny er i den aktuelle situation. Det hele bliver meget bedre underbygget

med den der livshistorie. Hvis det kun er den aktuelle situation, fordi vi kommer også ud til

nogen, som har brug for at tale om et helt konkret problem, og det er så her og nu at få løst

nogle ting. Altså, det bliver meget mere handlings orienteret nogen gange synes jeg. Og det er

jo egentlig det vi skal lidt væk fra. Det er ikke tanken med forebyggende hjemmebesøg, at vi

skal være problemløsere. Vi skal ikke være det. Men vi skal støtte borgeren i det selvfølgelig.

Informant 3:

(15)

Det aktuelle det er det nuværende, men den hænger jo sammen. Den har jo tråde begge ve-

je..eller den har i hvert fald tråde fra den tidligere livshistorie til den nuværende. Det er svært

at skille dem ad. Jeg har ikke prøvet det, jeg har …umiddelbart så kan jeg ikke sådan skille

dem ad her…

(16)


65

Men æhhh…den nuværende livshistorie, den bruger man jo, for at…det er jo her og nu situa-

tionen. Det er også en god måde at komme ind på folk: ” Nåh, hvordan går det nu?” spørger

man. Det er jo så hvordan det står til, det er jo ikke sikkert at de har oplevet noget som et pro-

blem, men der skal man jo heller ikke skabe et problem. Der skal man jo også skelne, og der

synes jeg også at det er vigtigt, at man skønner på livshistorien, hvis man måske kommer med

nogle input om at det evt. kunne være godt.

Livshistorien og borgerens identitet

Informant 1:

(4)

De overfladiske ting er sådan noget med hvor gammel var man, hvad hjem kommer man fra,

hvor mange søskende er der, døde ens forældre tidligt, ikke fordi det er overfladisk, men det

er jo er information ikke også, det fortæller jo noget men ikke hele sandheden.

(10)

Men jeg oplever også når man sådan kommer til at kende hinanden lidt bedre, at så er det også

en utrolig lettelse for dem, at de kan få lov til, at fortælle om de tragedier de har mødt i deres

liv. Jeg sidder lige nu og tænker på en dame som var blevet alene. Jeg havde lige nået at hilse

på hendes mand, men de havde mistet en søn på søen, der var druknet for mange år siden og

han var aldrig blevet fundet. Og det var virkelig noget der stadig gjorde utroligt ondt. Men der

oplevede jeg så, at det er jo klart at familie og venner ikke længere spørger ind til den situati-

on eller er interesseret mere, og de var måske også blevet trætte af at høre om det, det ved jeg

ikke, men i hvert fald så kunne jeg mærke, at det var en lettelse, det var ligesom om man fik

lagt noget af den smerte, man fik delt den smerte, med mig som en aktiv lytter. Det var en

en…det var rigtig godt, der var sådan noget helbredende i det, fornemmede jeg. Men det kan

jo også være hvis vi nu stadigvæk snakker børn, at jeg har oplevet at nogen har haft det svært

med nogen børn. Som de på mange måder er stolte af og som klarer sig godt. Men som på en

eller anden måde skuffer dem. Det kan være f.eks., at de synes at de ikke kan forstå, at der går

så lang tid mellem at de kommer på besøg. Det kan også være nogen, som de hele tiden er på

kant med, man bebrejder dem de ting de oplevede i deres barndom, det kan selvfølgelig være

berettiget eller uberettiget, det kan være noget med noget økonomi. Hvis børnene hele tiden


66

vil snakke om økonomi, om hvad de gerne vil have….og hvordan forældrene skal fordele

arven og det kan også være noget med, at de helt konkret beder om nogen udbetalinger og om

hvordan de sådan takler de ting.

(11)

De vil også gerne fortælle om hvordan det var at være barn. Nogle af dem har måske oplevet

første verdenskrig. Også anden verdenskrig. Og de ting de oplevede der vil de gerne fortælle

om. De fattige vilkår de havde. Det slid der lå i deres liv men også om de rige ting som de

oplevede. Som f.eks. det at opleve et godt og rigt og nærværende ægteskab. Fordi livet var

helt anderledes dengang og det bliver tit ill. med: Dengang låste man jo aldrig sine døre, fordi

da kunne man jo stole på alle mennesker. Dette var jo en fantastisk værdi, som vi jo nu har

mistet i vores samfund. Og hvor utrygge vi egentlig er, ved at det ikke længere er eksisteren-

de.

(13)

Man næsten tænker, at det måske sådan lige er på grænsen til hvad der er sundt. At de er af

sted til noget hver dag måske, fortæller noget om at der er noget med de er bange for måske at

være alene med sig selv, og det er så måske en af de ting man kan gribe ned i ved en samtale

fremover, når man skal sidde og snakke med hinanden om nogle ting.

(15)

At få dem til at mærke efter. Eller finde ud af om der egentlig ligger en skjult ængstelse enten

for døden eller nogen ting omkring det at være alene, der gør at de pisker rundt fra det ene til

det andet.

(17)

De vil også gerne fortælle hvis de har mistet en ægtefælle, for ligesom at fortælle hvad det

gjorde ved dem.

(24)

Livshistorie, her snakker vi jo både helbred og holdninger, hvad er det for nogle holdninger

det menneske har? Hvad for nogle værdier det menneske har? Hvad for nogle interesser og

hvad det er for ressourcer? Det er også vigtigt, hvis det er sådan, at jeg fokuserer på hvad er

det for nogle interesser et menneske har, som har relation til ens livssyn?


67

(31)

Jeg føler borgerens identitet kommer frem i livshistorien, og så kan jeg give råd og vejledning

her ud fra.

Informant 2:

(6)

Og det synes jeg egentlig ofte at de har behov for at forklare, at omstændighederne var ander-

ledes førhen. Det skal forklares, for at man skal kunne forstå, hvorfor de er blevet det menne-

ske de er blevet. Det synes jeg egentlig er lidt skægt. Vi taler tit om gamle dage og så synes

jeg min opgave det er at prøve på at få det relateret til: Hvad så i forhold til i dag? Få den der

refleksion sat i gang hos dem. ”Jamen hvad er det jeg kan bruge fra dengang?” Er det bedre at

være ung i dag? Det er tit et tema synes jeg. ”Vi havde det simpelthen så hårdt dengang”. Så

synes jeg, jeg nogen gange får skabt en refleksion ved at sige: ”Ville du hellere have været

ung i dag?” Ih nej nej det ville de slet ikke.

(10)

Jeg synes jo det er så…, det er jo også derfor jeg er så glad for at lave de har besøg, fordi jeg

synes bare at det giver folk…at få lov til at fortælle sin historie. Der kommer en for at høre på

det, og der er sat tid af til at fortælle det de nu har brug for at fortælle, og de så fortæller deres

livshistorie. Jeg oplever ofte, at det giver ofte eftertanke hos borgeren. Man får ligesom sum-

meret op: ”Jamen det her har jeg været igennem, og her er jeg nu”. Man kan godt drage paral-

leller til nutidens børn og unge og unge familier kan man sige. Og så det liv de selv har levet,

så kan man godt på en eller anden måde få skabt en sammenhæng der. Det synes jeg er rigtig

skægt at gøre det. Det er jo ikke noget jeg siger, at sådan er det, men prøve ligesom at få den

der refleksion sat i gang. ”Nå men hvordan er det lige..?” og at de så kommer til: ”Ja det var

smadder hårdt, at knokle røven ud af bukserne dengang, hvor de var unge og de arbejdede jo

hele tiden. Det var på landet, det var hårdt, og de havde ingen penge” Hvor de så til sidst si-

ger, at de ikke ville bytte med det der er i dag. Super, hvis man kan få en borger til selv at

snakke sig hen til det.

(10)

Jeg synes jo det er så…, det er jo også derfor jeg er så glad for at lave de har besøg, fordi jeg

synes bare at det giver folk…at få lov til at fortælle sin historie. Der kommer en for at høre på


68

det, og der er sat tid af til at fortælle det de nu har brug for at fortælle, og de så fortæller deres

livshistorie. Jeg oplever ofte, at det giver ofte eftertanke hos borgeren. Man får ligesom sum-

meret op: ”Jamen det her har jeg været igennem, og her er jeg nu”

(11)

Jeg husker meget tydeligt på et tidspunkt en dame, hvor vi havde siddet og ……hun klarede

sig fint, og hun var en gammel dame på 87, som klarede sig helt fint og der var ingen proble-

mer…syntes hun ikke. Hun oplevede ikke, at der var nogen problemer. Så fik vi snakket om

hvad hun havde bedrevet i hendes liv, hvordan hun havde haft det og børn, og de var kommet

godt i vej og alt sådan noget. Da hun så var færdig med den snak, så sagde hun: ” Jeg har haft

et rigtigt godt liv”, sagde hun. ”Og det gør ikke noget hvis det slutter nu, men jeg tager også

gerne noget mere”. Så tænkte jeg bare, det var det ultimative her i livet. Hvis man kan kom-

mer dertil, hvor man hviler så godt i sig selv, hvor man lige summerer op, og siger at det har

været et godt liv. Det har været op og ned, det har været rigtigt hårdt til tider, men nu sidder

jeg her. In the end så er jeg egentlig godt tilfreds. Jeg vil gerne have mere, men det gør ikke

noget, hvis det slutter. Det er bare super. Den bliver jeg ved med at bære med mig, for jeg

synes bare det er et godt billede på, hvad livshistorien egentlig kan gøre når man kommer der-

til. Det er jo ikke ensbetydende med, at hun har haft et supert lykkeligt liv uden problemer,

det var slet ikke det hun sagde, men det var et godt liv.

(15)

Jeg oplever også nogle gange livshistorien som øhh,…..der er et eksempel som jeg har lyst til

at give dig, for det er sådant et fint lille eksempel på, hvad det kan gøre, at man ligesom invi-

terer til en snak om livet, og hvad borgeren har oplevet og erfaret. Det var på et tidspunkt,

hvor jeg besøgte en ældre dame. Jeg inviterede hende så til at fortælle sin historie om hvad

hun havde lavet. Hun gik stille og roligt i gang, og den der tryghed i at starte med at fortælle

om sit eget liv, så bliver man sådan rolig. Det har hun jo styr på. Jeg bringer hende jo ikke ud

af fatningen, ved at spørge ind til ting som de nogen gange ikke rigtig forstår hvorfor vi spør-

ger om. Der får man sådan en ro på, og man får også tillid, fordi det at man viser nysgerrig-

hed, på den gode måde selvfølgelig, i forhold til hvad er det for et liv du har levet. Det gjorde

faktisk, at hun sådan åbnede sig op, og lige pludselig så sagde hun: ”Og så har jeg sådan brug

for at fortælle om en episode da jeg var 18 år, som jeg aldrig har fortalt til nogen. Nu synes

jeg bare, at jeg får sådan en lyst til at fortælle det.” Så fortalte hun mig, at hun var blevet vold-


69

taget, og havde aldrig fortalt det til nogen. Hendes forældre havde vist nok opdaget det, men

de havde bare dysset det ned i sådan en grad. Og den havde hun båret på i hele sit liv, den der

hemmelighed. Det var faktisk et kæmpe åg for hende. Så fik vi så taget hul på den, og vi skal

jo ikke være terapeuter, men det behøvede jeg heller ikke, for hun skulle bare af med det. Det

var hendes livshistorie. Det var måske første gang igennem hele sit lange liv, hun fik mulig-

hed for ligesom at gøre den komplet. Fordi det er jo også en kæmpe dimension, som har fyldt

rigtigt meget og som har præget hende altid. Det synes jeg, dét at man inventerer til livshisto-

rien, der får man bare så meget forærende. Dét at hun har båret på den hemmelighed det kun-

ne jo så også gøre, at hun måske har kunnet handlet på den måde hun gør i dag, eller hvorfor

hun ikke har handlet på den måde som jeg synes. Der kan jo godt være en forklaring på tinge-

ne så.

Informant 3:

(5)

Det kan også være nogle negative ting de har oplevet i en livshistorie. Her prøver man jo også

at åbne lidt op for den. Høre om hvad det er der bekymrer vedkommende. De kan måske have

oplevet nogle sorger, kriser som stadig fylder i deres liv. Det kan man jo så være med til at

snakke lidt om det. Hvis det er nogen ting der stadigvæk fylder. Hvis de har mistet nogle børn

eller tæt slægtninge, og det så stadigvæk fylder rigtig meget i deres hverdag, så det måske

kunne være godt for dem at komme lidt videre. Spørge om det kunne være godt med en selv-

hjælpsgruppe eller nogen ting den vej.

(7)

En livshistorie behøver jo ikke kun at være en glædens historie. Men der er jo altid gode ting.

(9)

De fortæller også om hvordan deres liv var i barndommen. De fortæller om hvordan, hvis de

bl.a. har været mange søskende. Hvordan de er opvokset. Hvor tidligt de kom ud at arbejde.

Hvordan hele deres liv har formet……..

(20)


70

De fleste vil jo meget meget gerne fortælle om deres liv. Jeg tror ikke, de fortæller deres hi-

storie ret mange gange. Det tror jeg ikke de gør. Men det har jo også betydet meget for dem.

De fortæller jo ikke kun glæder, der er jo også sorger i deres livshistorie. De ved jo godt hvor

langt de er i livet. At de lever på det korteste stykke. De vil gerne….øhhh…vi får mange ting

at vide, som de ikke fortæller til andre. Vi har tiden til at gerne vil høre på det.

Livshistorien og borgerens livsform

Informant 1:

(5)

Og det kan være noget med hvornår købte vi den gård, hvor lå den henne, hvordan var vores

livsvilkår, økonomien og fik vi hurtigt børn eller har vi mistet nogle børn undervejs, eller

hvad var der tid til. Hvilke naboforhold var der eller var man lidt ude på arbejdsmarkedet fra

starten, eller det var de fleste jo ikke, de var hjemme, men nogen har også været ude og arbej-

de eller haft det som en lille sideindtægt ved siden af det, at man måske var hjemmegående,

eller man havde et landbrug, som man ikke helt kunne leve nok af. Nu snakker jeg meget om

landbrug, fordi der er jo mange landmænd i vores kommune. Men jeg har jo også folk som

har været selvstændige, og som har arbejdet på fabrik, eller som har haft en højere stilling i

form af læge, ingeniør eller direktør eller sådan noget i den stil der. Og det er selvfølgelig så

en noget anden livshistorie.

(9)

Hvis de har børn, så er det jo netop noget af det de allerhelst vil fortælle om. Næsten altid. Og

også kun næsten altid, fordi igennem så mange år i det her job, så finder man jo også ud af, at

der er utroligt mange tragedier knytte til det at have børn. Men børn vil man gerne fortælle

om, og navnlig hvis det går rigtigt godt. Og de fleste nuværende ældre har jo ikke nær så god

en uddannelse eller haft nær så mange muligheder, som deres børn og børnebørn har. Så hvis

det er sådan, at det er gået dem rigtig godt, de har høje stillinger, de rejser i udlandet, ja i det

hele taget klarer sig vældig godt, det er noget af det de altid gerne vil fortælle om.

(12)


71

Selvom det var hårdt dengang, så var der også mange værdier, man kom hinanden meget mere

ved, f.eks. det der med at det var helt naturligt at komme ud med mad og sådan noget, hvis

man var syg. Eller barsel eller sådan nogen ting. Altså, der var et helt andet nærvær dengang.

Og det vil de meget gerne fortælle. Fordi det faktisk er noget de mange gange mangler. Man-

ge kan sige f.eks.: ” Nu er vi lige flyttet ind her. Man hilser da på de unge mennesker, men vi

har ikke rigtigt noget med dem at gøre. De gider egentlig ikke at have med sådan nogle gamle

mennesker at gøre.” Det er noget de tolker, det er ikke sikkert de unge tænker sådant. Men de

har bare travlt med nogle andre ting. Det kunne de selvfølgelig gerne fortælle om, men de kan

også være meget interesseret i at fortælle om deres netværk, at de har et rigtig godt netværk.

At de måske spiller kort 2 gange om ugen og de har siddet i en kortklub i 40 år, at det har væ-

ret de samme venner de har haft gennem alle de år. Eller nogen er utrolig optaget af at fortælle

alt det de går til. Det er næsten som om, man har et indtryk af, at jo flere dage de er optaget af

forskellige ting, jo bedre er det. At det ligesom er blevet en værdimåler, eller det er noget med

at det er meget vigtigt at være aktiv.

(16)

Jeg vil da også sige, at for de yngre ældre der er det sådan noget som rejser de gerne vil for-

tælle om. Hvilke oplevelser de har haft der. Højskoler og sådan noget.

(18)

Men også nogen der måske så har været så heldige at finde en ny ven, som de så kan gøre

nogle ting sammen med. Måske rejse sammen med eller tage til koncerter eller gå op i klub-

ben eller noget helt andet med. Det vil de også gerne fortælle om.

(25)

Jeg mødte en dame, som i mange år har boet i udlandet, og som har været gift med en mand

med en høj uddannelse. Har omgået et internationalt miljø og selvfølgelig også et lidt socialt

højere plan. Som så lander igen i sin barndomsby, og er så forfærdelig ensom og ryger faktisk

også ned i en depression, og så begynder jeg selvfølgelig at spørge ind til hvad for nogle ting

vedkommende har beskæftiget sig med. Om der er nogle af de interesser, vedkommende har

beskæftiget sig med i de mange år i udlandet, der ville kunne have betydning. Så begynder jeg

måske ikke at forslå en eller anden kortklub eller måske et lille sykursus, selv om det er fint til

mange mennesker, så prøver jeg på at foreslå noget den dame måske kan nikke genkendende


72

til, og så finder jeg ud af, at hun har arbejdet med rotary og innnerwheel på internationalt

plan, og det er så det jeg arbejder videre med. Så møder jeg hende her for nyligt, og hun præ-

senterer mig for en veninde igennem det der innerwheel og siger: ”Nu har jeg fået en dejlig

veninde, og nu skal vi ud at spise”, og hun ser rigtig glad og tilfreds ud. Og jeg kan huske den

dag jeg besøgte hende, var vi også inde på internettet for at se hvad der kunne være af kultu-

relle tilbud i vores område. Og i en stor nabobys område for ligesom at pejle os ind på noget

hun syntes kunne være interessant. Jo mere specielt det er, jo sværere er det, men jo større er

udfordringen også at få lov til at vise vej. At give muligheder, for sundhedsfremme er jo også

at give muligheder til et menneske.

Informant 2:

(5)

Jeg synes meget det er, selvfølgelig sådan med ægteskaber og børn og det er det der fylder

meget. Men det er egentlig også meget arbejdslivet. Og mange i den målgruppe som vi besø-

ger, har de ældste jo været ud at tjene tidligt, og de har været alle mulige steder, har haft nogle

oplevelser, som man i dag slet ikke kan forholde sig til.

(16)

Nu hvor jeg lige kommer til at tænke over det, så synes jeg de livsformer Højrup taler om

meget viser sig i livshistorien, det er jo helt naturligt at tale om hvad folk har lavet og om de

har været gift og har børn og sådan.

Informant 3:

(3)

Et eksempel, så har vi jo nogle fiskere. Hvis der er nogle kuttere på væggene. Så kan man

spørge indtil. ”Nej var det din…..har du sejlet med den?” Så har du åbnet en dør der. Så går

snakken. Og det er jo mænd jeg jo så snakker om i det her tilfælde. Mænd vil gerne fortælle

om deres arbejdsliv. Hvordan det har været, og hvad de har oplevet. Det er de meget meget

åben for at tale om.


73

(4)

De kan sige en sætning: ”Det var ikke som dengang jeg gik på arbejde”. Så spørger man jo

ind til og viser interesse for det og så på den måde prøve at forholde sig.

(8)

De fortæller tit om arbejdslivet, her taler jeg om mænd. Arbejdslivet har fyldt meget for dem.

Det fortæller de typisk om. Selvfølgelig også om deres familie. Kvinderne taler om hjemmet.

De har været vant til at ordne og skulle få samlet trådene i hjemmet. De har været den udad-

gående også med at skabe kontakter. Social kontakt/netværk med at skabe det den vej.

(22)

Vi kan tage et eksempel……nu vender jeg tilbage til fiskeren igen. En fisker vil jeg aldrig

spørge om han kan lave sin mad selv, for det ved jeg han kan, for ellers var han ikke fisker.

Det er noget af det første de får lært. Hvis det havde været en landmand, så havde situationen

været anderledes, der vil du gå ind i det med hvordan de laver mad, snakke kost og alt det der.

Det behøver du ikke med en fisker, men en fisker kan du give en cadeau …så den kan løfte

stemningen ved at sige: ”At du kan jo lave mad”. Det er jo også vigtigt at man roser dem når

de kan nogle ting.

(24)

Det jeg vil fortælle om er fiskernes koner. Det var jo dem der koordinerede alt i hjemmene.

De sørgede for at alt blev betalt. De sørgede for at børnene kom af sted i skole, de sørgede for

alt. De gik ikke på arbejde selv, men de sørgede for alle de der praktiske ting. Det var i kraft

af, at mange af fiskerne var hjemmefra i mere end et halv års tid, fordi de sejlede på England.

Det kan du se i dag, hvis de bliver alene, så kan de da bare klare tingene. Der er forskellen

hvis det er en mand, en fisker, der bliver alene. Han har nogle gange svært ved det, at han lige

pludselig skal betale f.eks. huslejen, varme, forsikringer og alle de ting, fordi konen var for-

blevet i den der rolle. At det var hende der ordnede de ting der.

(25)

En mand der har arbejdet på fabrik har været vant med at komme hjem med sin løn. Har ko-

nen været hjemmegående eller situationen blev anderledes, så var det stadig hende der ordne-

de tingene. Mange gange. Så blev lønningsposen afleveret, og så ordnede hun økonomien.


74

Men gik de begge på arbejde, så synes jeg, jeg oplever lidt mere fællesskab omkring det at

styre det økonomiske. Altså, de var mere lige.

(26)

Ja, jeg sidder og tænker på de personer eller de ægtepar hvor manden har været selvstændig

eller direktør, og hvor fruen ikke har gået på arbejde, der er det et utroligt stort chok for hen-

de, hvis hun bliver alene, da hun ikke har noget med økonomien at gøre. Hun har stadig været

den der har fået lommepenge..jeg oplever ikke at det har været begrænset hvad hun har måttet

få, men der er det et stort chok for hende, når hun går hen og bliver alene, fordi hun netop skal

til at tage sig af både husleje og hvad det ellers indebærer …..og bil og forsikringer. Mange

gange har de jo heller ikke kørt bil. De har levet en sådan beskyttet tilværelse.

Livshistorien og borgerens ressourcer og mestringsevne

Informant 1:

(20)

Nogen er også meget medicinfikseret, hvad de får medicin for. Andre tager det mere som en

naturlig ting. Nogen bagatelliserer det. ”Åh, jeg får sådan bare lige lidt. Det er ikke sådan no-

get vi skal snakke om”. Det er også om hvordan man opfatter det at man er syg og får medi-

cin, det er igen meget forskelligt, alt efter hvilken selvopfattelse man har og hvad man tror der

er vigtigt, hvad de er oplært med. Jeg synes f.eks. noget af det som de der helt gamle, de er

fantastisk tapre, de ynker ikke sig selv, de trækker ikke en hel masse fortrædeligheder frem

som det første. Ikke nødvendigvis med mindre de har en neurose af en eller anden slags eller

nogen traumer omkring det. De er ikke så fikseret i det, synes jeg sådan generelt. Selvfølgelig

igen, afhængig af hvordan livet har været. Det er jo klart, at kommer du ud og besøger en der

har en eller anden kronisk sygdom, kan det jo ikke helt undgås at det på en eller anden måde

farver samtalen, men det kommer jo også an på hvordan det er blevet bearbejdet.

(21)

Hvis vi nu tager det sundhedsfremmende, som jo er det at bygge på ressourcer, så er det jo i

hvert fald vigtigt for mig at jeg ligesom igennem den historie der er blevet fortalt mig, gør det

mig klart hvilke ressourcer det menneske har at bygge på. Og jeg så ud fra de ressourcer kan


75

være med til at støtte dem sådan at de ressourcer forbliver intakte. De kan måske udbygges

eller styrkes.

(22)

Hvis man nu f.eks. har dyrket gymnastik måske meget i sit liv, eller har været meget aktiv,

eller har her nogle ressourcer m.h.t. at bruge sin krop, sin psyke og man måske har været ude

for en eller anden begivenhed der måske lige har standset dem lidt, så synes jeg egentlig at det

er lidt vigtigt, at jeg så ligesom jeg så skal forslå dem noget. Ser lidt på om hvad er det for

nogle tilbud og muligheder der er her i kommunen, og hvad kunne så matche med nogle af de

styrker, de ressourcer de har i forvejen, til ligesom for at støtte dem i at de ressourcer forbliver

intakte. Men det kunne også være noget med helbredsmæssigt at jeg er med til……hvis det nu

er nogle mennesker der egentlig har haft en fornuftig indgangsvinkel m.h.t. det at spise sundt,

at jeg så ligesom måske bygger videre på den ressource. Ligesom at gøre dem opmærksom på

at det man også kunne spise. Der er for øvrigt lige kommet noget nyt. Nogen nye grøntsager

eller hvad det nu kan være. Der har lige været en ny undersøgelse, som viser det eller det, og

så ligesom være med til at styrke det …….på den måde kan jeg bruge livshistorien.

(23)

Men det kan jo også være på forebyggelsessiden. Hvis nu et menneske har nogen begræns-

ninger, det har man jo næsten altid når man er nået til den alder, man har næsten altid måske

lidt slidgigt, eller lidt lettere blodtryksforhøjelse eller måske en lettere diabetes eller nogle

småskavanker hist og pist, jamen så er min opgave jo, at der når nu jeg ved det fra livshistori-

en, at jeg så også igen ser med den vifte der er her i kommunen. Byder ind med nogen ting

som så man så kan gøre for at forebygge. Det er så måske mere den sekundære forebyggelse,

hvor man går ind og siger at for at de her ting ikke skal forværres, så har vi de og de mulighe-

der du kan gøre. Altså, du kan gøre brug af de og de ting. Forskellige tilbud fra Sund By. Ba-

lancehold og vi har noget omkring hjerteøvelser, karsygdomme og vi har forslag til andre mo-

tionsmæssige ting man kan benytte sig af.

(29)

Jeg husker en af de første gange jeg skulle besøge en person i en lille landsby. Jeg kommer

ind i et meget stort hus og møder to kvinder. En mor og en datter og de siger til mig: ”Ved du

hvad? Du er sendt som en engel”. Deres far og mand sad inde i stuen og var dybt dement og


76

kørte med fingeren på et bord. De følte sig fuldstændig lost i systemet. Det var jo så anlednin-

gen til at der kom nogle helt nye tiltag ind i det hjem. Og at de to mennesker lige pludselig

følte, at der var et menneske der lyttede til deres situation. Vi fik flyttet nogle ting og der kom

nogle helt andre muligheder ind i deres liv. De blev hjulpet på hver deres måde. De blev først

hjulpet da vores brev dumpede ind og de tænkte: ”Nå ja, det kan jo godt være det er noget. Vi

tager det som en chance”. Så opdager de så at pludselig, så ser verdenen måske lidt lysere ud

end den gjorde for en time siden.

Informant 2:

(7)

Det er jo sådan at de her forebyggende hjemmebesøg de hviler jo på at støtte og finde borge-

rens egne ressourcer og opdyrke dem kan man sige. De ressourcer borgeren har nu skal vi

helst bevare og også styrke. Og der kan man sige livshistorien, den giver så meget et billede af

hvad er det de kan mestre. Fordi de fortællinger, det de fortæller omkring deres liv, de ople-

velser de har haft, og den måde de har reflekteret over deres liv tidligere eller måske ikke har

reflekteret eller sådan bare har ladet sig flyde med, det giver mig et indtryk af, hvad er det så

jeg kan forvente af den her borger her i forhold til den situation de er i nu. Så det er egentlig

redskabet til at arbejde videre med. Jamen hvad så nu? Hvordan får vi det gode ud af det nu?

Sådan at jeg kan støde ind de rigtige steder. På den måde så synes jeg heller ikke man kom-

mer til at skyde over målet, fordi man får et rigtigt godt billede af, hvad er det for en person

jeg har med at gøre her? Man kommer hele vejen rundt, og det er jo også dét vi så gerne vil.

(9)

Jeg tror, at hvis man har noget omkring livshistorien, hvis man har noget viden om hvad der

er foregået tidligere, så kan man meget bedre støtte den enkelte i selv at mestre. Fordi jeg ved

hvor er det så jeg skal kompensere og hvor er det vedkommende selv kan tage ansvaret for sit

eget liv.

(12)

Det jeg tænker meget, det er det at vi som forebyggende medarbejdere kunne have vældigt

godt udbytte af og gøre det tydeligt og mere legalt også, at vi rent faktisk bruger livshistorien

som et redskab, og det er et rigtigt vigtigt redskab. Og det er egentlig også derfor jeg synes,


77

det er super godt at du skriver om det. Det kan give os den der…den kan underbygge den lidt

at sige: Jamen livshistorien, den er vigtig i de her forbyggende hjemmebesøg. Det er simpelt-

hen noget af det centrale, det er omdrejningspunktet og det er fundamentet for en god samtale.

Det glæder jeg mig til, at vi sådan kan sige det, også i de kredse som vi færdes i. Vi færdes

blandt sundhedskonsulenter, de er egentlig meget problemorienterede. Selvom de ofte giver

udtryk for ikke at være det. Men det er altså meget med blodtryk, forhøjet blodtryk og blod-

sukker og bla bla bla og alt muligt. Men vi skal bare huske livshistorien. Fordi, det er jo det,

der gør at vi får det hele menneske. Det er et redskab.

(14)

Borgeren har en fornemmelse af at have fortalt noget, og nu kender du til mit liv, men hvor

jeg har fået så tilpas meget viden at jeg kan bruge det videre. Til at bygge ovenpå.

Informant 3:

(10)

Jeg kan bruge det, ved at danne mig et billede at den person jeg sidder overfor. Jeg kan bruge

det til evt. at sætte nogle ting i gang.

(11)

Nogle mennesker er meget handlingsorienterede og andre er det ikke, og det kan måske skyl-

des, hvis de egentlig altid har haft et arbejde hvor de altid er blevet fortalt hvad de skulle. De

har ikke været vant til at tage hånd om sig selv.

(12)

Jeg kan også bruge den ved at tænke på, hvordan er det deres levevis er i dag?

(13)

Hvordan har de levet før, hvis de ikke er kommet ret meget videre i deres sundhed. Nu taler

jeg sundhed og ………..hvis personer aldrig har dyrket motion. Fra de er 75 år og opefter, så


78

taler jeg motion og træning, så tager de en del afstand fra dette, fordi det er en helt ny kultur

de skal ind i.

(14)

Øh…give dem motivation for at komme i gang. At komme ud hvis de ikke har været så socia-

le. Måske magter de ikke at komme ud, så prøve på at guide dem videre. Jeg bruger det som

et redskab. Fordi jeg kan jo se det. Altså når folk fortæller om deres liv, det fortæller jo meget

om deres væremåde. Deres grundsten blev jo lagt dér i livshistorien.

(17)

Jeg bruger livshistorien til at forstå dét menneske jeg er overfor. Jeg skal ikke komme som

fordømmende, jeg skal forstå hvorfor vedkommende agerer som vedkommende nu gør.

(19)

At det jo er en god indgangsvinkel, til at vise interesse overfor det menneske jeg sidder over-

for. At vise tillid, tryghed…det betyder jo så meget at man gør det. Det kan man få ved at

komme indenom deres livshistorie.

(21)

Jeg synes jo også, at i og med at de får lov til at fortælle, så giver det dem tryghed. På den

måde så tror jeg også, at vi nemmere kan komme med vores input.


79

Data ældrekonsulenter:

Ældrekonsulent 1:

Kvinde, 67 år.

Nuværende job: ældrekonsulent.

Erfaring: 12 års erfaring med forebyggende hjemmebesøg.

Uddannelse: Sygeplejerske, med videreuddannelse i pædagogik og administration fra Dan-

marks Sygeplejehøjskole.

Tidligere arbejde: Gynækologisk afdeling, obstetrisk afdeling, pædiatrisk afdeling, intensiv

afdeling, narkoseafdeling og sygeplejelærer.

Ældrekonsulent 2:

Kvinde, 37 år.


Erfaring: 2½ års erfaring med forebyggende hjemmebesøg.

Uddannelse: Ergoterapeut, med to moduler i Sundhedsfaglig Diplomuddannelse.

Tidligere arbejde: Neurologiske afdeling, kommunalt genoptræningscenter og kommunal visi-

tation.

Ældrekonsulent 3:

Kvinde, 55 år.


Erfaring: 10 års erfaring med forebyggende hjemmebesøg.

Uddannelse: Social – og sundhedsassistent.

Tidligere arbejde: Medicinsk afdeling, psykiatrisk plejehjem, kommunal hjemmepleje.

Bilag 6.0


80

6. december 2009

Til xxxx

Leder af Forebyggende Hjemmebesøg i xxxx Kommune

Som studerende på Den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse i Sundhedsfremme og Forebyg-

gelse ved University College Nordjylland er jeg i gang med at skrive mit afgangsprojekt. Jeg

er ansat i Brønderslev Kommune som ældrekonsulent med baggrund som sygeplejerske. Jeg

har ansvaret for og udfører forebyggende hjemmebesøg.

Mit afgangsprojekt har fokus på livshistoriens betydning i et forebyggende hjemmebesøg. Jeg

arbejder ud fra følgende foreløbige problemformulering:





For at nå svar på ovenstående problemformulering er interviewmetoden valgt til indsamling af

data. Jeg laver interview af en forebyggende medarbejder i tre forskellige kommuner. Evt. vil

der blive udført interview i flere kommuner, hvis jeg ikke er nået til datamætning. Derfor an-

moder jeg hermed om tilladelse til at gennemføre et interview af en af dine medarbejdere. Jeg

har lavet en forhånds aftale med xxxx. Hun er valgt ud fra kommune, alder, grunduddannelse,

anciennitet og erfaring med de forebyggende hjemmebesøg. Jeg bestræber mig på at få så stor

spredning i forhold til deltagernes baggrund som muligt.

Tidspunktet xxxx og jeg har aftalt for interviewet er 17. december 2009 kl. 9.00, og det vil

foregå i et uforstyrret gruppelokale e.l., som xxxx har reserveret. Tilstede under interviewet

vil være xxxx og jeg, imens vil samtalen blive optaget på diktafon. Interviewets varighed vil

være ca. ½ time. Der skal beregnes lidt tid før og efter.

Der er ikke søgt om tilladelse til gennemførelse af projektet hos Den Videnskabsetiske Komi-

te, da der i projektet ikke er tale om nogen form for biologisk intervention. Projektets data vil

blive behandlet med omhu og anonymitet. Deltagerens og kommunens identitet vil blive slø-

ret, og bånd samt originale udskrifter destrueres ved projektets afslutning. Information til

xxxx vil blive givet mundtligt og skriftligt før afholdelse af interviewet. Informationen vil

indeholde en beskrivelse af projektets problemformulering, hvad interviewet indbefatter og at

hun til enhver tid kan sige fra. Ligeledes at data vil blive brugt i afgangsprojektet, og at pro-

Bilag 7.0


81

jektets resultater vil blive offentligt tilgængelige. Den skriftlige information til xxxx vil inde-

holde en samtykkeerklæring, der ønskes underskrevet før interviewet.

Det vil være min fornemste opgave at gøre deltagelse i interviewet til en positiv oplevelse for

xxxx.

Venlig hilsen

Jonna Christiansen

Gerå Skolevej 5 9340 Asaa, tlf. 42963065, email:[email protected]


82

Til Ældrekonsulent xxxx 6. december 2009

Forebyggende Hjemmebesøg, xxxx Kommune

Skriftlig information om deltagelse i interview.

Som studerende på Den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse i Sundhedsfremme og Forebyg-

gelse ved University College Nordjylland er jeg i gang med at skrive mit afgangsprojekt. Jeg

er ansat i Brønderslev Kommune som ældrekonsulent med baggrund som sygeplejerske. Jeg

har ansvaret for og udfører forebyggende hjemmebesøg.

Mit afgangsprojekt har fokus på livshistoriens betydning i et forebyggende hjemmebesøg. Jeg

arbejder ud fra følgende problemformulering:





For at nå til svar på ovenstående problemformulering er interviewmetoden valgt til indsam-

ling af data. Jeg laver interview af en forebyggende medarbejder i tre forskellige kommuner.

Evt. vil der blive udført interview i flere kommuner, hvis jeg ikke er nået til datamætning. At

jeg retter henvendelse til dig som forebyggende medarbejder sker som følge af valg ud fra

kommune, din alder, grunduddannelse, anciennitet og erfaring med de forebyggende hjemme-

besøg. Jeg bestræber mig på at få så stor spredning i forhold til deltagernes baggrund som

muligt.

Jeg vil derfor gerne høre, om du er interesseret til at deltage i et interview omhandlende:

Dine oplevelser med borgernes livshistorie i det forebyggende og sundhedsfremmende

arbejde i de forebyggende hjemmebesøg.

Eksempler på dine oplevelser med borgerens livshistorie i det forebyggende og sund-

hedsfremmende arbejde i de forebyggende hjemmebesøg.

Såfremt du er interesseret i at deltage i interviewet, vil jeg opfordre til på forhånd at reflektere

over emnerne, men undlade at diskutere det med andre, da jeg er interesseret i din oplevelse

fra din praksis.

Interviewet vil foregå i et uforstyrret grupperum e.l. på din arbejdsplads, som du væl-

ger. Tidspunktet er 17. december 2009 kl. 9.00.

Interviewets varighed vil være ca. ½ time. Der skal beregnes lidt tid før og efter. Tilstede un-

der interviewet vil være du og jeg, imens vil samtalen blive optaget på diktafon. Udskrifterne

af interviewet vil kun være tilgængelige for undertegnede, projektets eksaminator og censor.

Datamaterialet vil blive behandlet med omhu samt anonymitet, og din og kommunens identi-

tet vil i projektet blive sløret. Afgangsprojektet vil blive offentligt tilgængeligt.

Bilag 8.0


83

Der er ikke søgt om tilladelse til gennemførelse af projektet hos Den Videnskabsetiske Kom-

te, da der i projektet ikke er tale om nogen form for biologisk intervention.

Det skal pointeres, at det er frivilligt at deltage i interviewet, og at dit evt. tilsagn når

som helst vil kunne trækkes tilbage, hvis du måtte ønske det.

Har du uafklarede spørgsmål i forhold til at deltage i interviewet, er du velkommen til at

kontakte mig på telefon eller e-mail.

Med håbet om at du vil deltage i interviewet, vil jeg gøre det til min fornemste opgave at sør-

ge for, at interviewet bliver en positiv oplevelse for dig.

Venlig hilsen

Jonna Christiansen Gerå Skolevej 5 9340 Asaa, tlf. 42963065, email:[email protected]

___________________________________________________________________________

Samtykke

Jeg bekræfter hermed, at jeg efter at have modtaget ovenstående information, mundtligt

som skriftligt, indvilliger i at deltage i interview omhandlende livshistorien i det fore-

byggende og sundhedsfremmende arbejde i et forebyggende hjemmebesøg.

Jeg er informeret om, at det er frivilligt at deltage, og at jeg når som helst kan trække

mit tilsagn om deltagelse tilbage.

Dato:

Underskrift:______________________________________________________________

Documents

Livshistorien i et Forebyggende Hjemmebesøg Jonna ...€¦ · Livshistorien i et Forebyggende Hjemmebesøg Jonna Christiansen 4 8.5.1 Livsformens betydning for borgerens aktuelle