Click here to load reader

Landsdækkende Klinisk Kvalitetsdatabase for Brystkræft Filer/Brystkraeft Indikatorgruppens... · PDF file2006-06-29 · 29. juni 2005 Landsdækkende Klinisk Kvalitetsdatabase for

  • View
    220

  • Download
    0

Embed Size (px)

Text of Landsdækkende Klinisk Kvalitetsdatabase for Brystkræft Filer/Brystkraeft...

  • 29. juni 2005

    Landsdkkende Klinisk Kvalitetsdatabase

    for Brystkrft

    Kliniske indikatorspecifikationer og dokumentalistrapport

    Danish Breast Cancer Cooperative Group (DBCG) i samarbejde med Kompetencecenter for Kliniske Databaser region st (KC)

  • 2

    Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2

    Introduktion 4

    Sygdommen brystkrft (lgmandskapitel) 7

    Sammenfattende afsnit (lgmandskapitel) 13

    Dokumentalistrapport 18 1. DBCG: Danish Breast Cancer Cooperative Group 19

    2. Visitation og diagnostisk udredning 22

    3. Tidlig diagnose og mammografiscreening 27

    4. Radiologi 30

    5. Patologi 33

    6. Kirurgi 37

    7. Onkologi 43

    8. Registrering og Kontrolprogram i DBCGs database 46

    Figur 1-4 (Dokumentalistrapport) 48

    Appendiks 1-4 52 1. Epidemiologi og forebyggelse 53

    2. Sygepleje til patienter med brystkrft 57

    3. Fysioterapi til brystkrftopererede 59

    4. Palliation og terminal pleje 61

  • 3

    Indikator omrder, indikatorer, specifikationer og dataelementer BK:1-11 64

    1. Mammografiscreening: Tumorer = 10 aksillymfeknuder 72

    6. Brystkrftpatienter, som modtager brystbevarende operation (BCS) 74

    7. Brystkrftpatienter, der indberettes til DBCG register 76

    8. Hjrisiko patienter, der allokeres til adjuverende

    onkologisk behandling iht. DBCG retningslinier 77

    9. Brystkrftpatienter, der gennemfrer DBCGs kontrolprogram 79

    10. Lokalt recidiv ved brystbevarende terapi 81

    11. Kirurgiske komplikationer ved brystkrftoperationer 83

    Ikke-prioriterede indikatorer BK:12-16 85 12. Mammografiscreening: Detektionsrate for brystkrft

    ved screeningsrunder 86

    13. Mammografiscreening: Andel af screeningskancere,

    som er invasive kancere (IBC/IBC+DCIS) 87

    14. Ventetid p diagnostisk udredning 88

    15. Falsk negativ sentinel node udsagn ved frysesnitsmetoden 89

    16. Andel af brystkrftpatienter, der gennemfrer et protokolforlb 91

  • 4

    Introduktion Generelt Der lgges i dag i stigende grad vgt p at synliggre den faglige kvalitet i det danske sundhedsvsen tillige med evaluering af patienters oplevelse af forlbet. I forbindelse med mling af den sundhedsfaglige kvalitet anvendes ofte indikatorer, som er mlbare variabler, der er fundet relevante til at overvge og evaluere kvaliteten. Det kunne fx vre ddeligheden inden for 5 r efter operation eller andelen af infektioner efter en operation. Allerede i 1976 inds Dansk Kirurgisk Selskab, at der var behov for evaluering og forbedring af kvaliteten inden for brystkrftomrdet. Kirurgerne tog sammen med Dansk Selskab for Onkologi initiativ til at oprette DBCG (Danish Breast Cancer Cooperative Group), som herefter fremstod som en national tvrfaglig organisation til varetagelse af diagnostik og behandling af brystkrft p landsplan. Samtidigt blev der etableret en national klinisk forskningsdatabase med det forml at sikre og fremme den professionelle kvalitetsudvikling samt dokumentation af den diagnostiske og behandlingsmssige indsats inden for sygdommen. Etableringen af DBCG kan i dag bidrage med udviklingen af indikatorer og standarder for nationale kvalitetsprojekter med relevans for kvalitetssikring og udvikling samt monitorering af behandlingseffekten inden for brystkrftomrdet. Kommissorium for indikatorgruppen p brystkrftomrdet Styregruppen for De Nationale Kvalitetsprojekter har prioriteret 11 sygdomsspecifikke grupper - herunder brystkrft, hvor der ikke aktuelt er valgt flles kliniske indikatorer. Formlet sigter mod en landsdkkende kvalitetsmonitorering. Amtsrdsforeningen har i brev af 2. december, 2004 anmodet DBCG i samarbejde med KC at forest opgaven med at udvikle et indikatorst med tilknyttede standarder p brystkrftomrdet. Det er hensigten, at indikatorsttet stilles til rdighed for det videre arbejde med Den Danske Kvalitetsmodel. I kommissoriet for den nedsatte arbejdsgruppe anfres, at der primrt skal fokuseres p sygehusvsenets screening, diagnostik og behandling. Indikatorsttet br inden for brystkrftfeltet fokusere p indikatorer for omrderne screening, diagnostik, billeddiagnostik, patologi, kirurgi og onkologi med relevans for patientforlbet. Herudover besluttede arbejdsgruppen at medtage indikatoromrder for den landsdkkende DBCG organisation og DBCGs behandlings- og kontrolprogram. Derimod skal der ikke p nuvrende tidspunkt udarbejdes indikatorer inden for forebyggelse, pleje, fysioterapi og palliation. Aktuelt findes der ikke landsdkkende registre for disse aktiviteter, ligesom der endnu ikke i tilstrkkelig grad er indhstet de ndvendige resultater, der kan danne grundlaget for en overvgning og evaluering af den nskede kvalitet. Primrsektoren inddrages heller ikke p det nuvrende stadium, idet det ikke sknnes realistisk at ivrkstte dataindsamling fra denne del af sundhedsvsenet, idet diagnostik og behandling af brystkrft primrt er en hospitalsopgave.

  • 5

    Indikatorgruppen for brystkrft Indikatorgruppen er nedsat af Amtsrdsforeningen, og sammenstningen fremgr af Kommissoriet af 2. december 2004, efterflgende revideret med supplerende medlemmer i skrivelse af 11. februar, 2005. Gruppen skal udvikle et nationalt indikatorst, som er relevant for kvalitetssikring og monitorering af behandlingskvaliteten inden for brystkrftomrdet. Indikatorgruppen skal frst og fremmest fungere som en ekspertgruppe, der udfra KCs og dokumentalistens forarbejde skal trffe de overordnede beslutninger. Arbejdsgruppen omfatter flgende 11 medlemmer:

    Peer Christiansen, Aarhus Universitetshospital formand (kirurgi) Marie Overgaard, Aarhus Universitetshospital (onkologi) Dorte B. Toftdahl, Roskilde Amtssygehus (onkologi) Birgitte Bruun Rasmussen, Roskilde Amtssygehus (patologi) Ilse Vejborg, Rigshospitalet (radiologi / diagnostik) Jack Hoffmann, Hrsholm Hospital (kirurgi), reprsentant fra det sundhedsfaglige

    ledelsesniveau Henning Mouridsen, DBCG (onkologi) Susanne Mller, DBCG (statistik) Hans Peder Graversen, Aarhus Universitetshospital, ledelsesreprsentant p

    hospitalschefniveau for lands- og landsdelsfunktioner Helene Williams, Rigshospitalet (sygepleje) Helle Tauby Srensen, Rigshospitalet (fysioterapi)

    Indikatorgruppen vil i sit arbejde blive assisteret af KC. Ligeledes udpeges en skaldt dokumentalist, hvis hovedopgave er at forberede et beslutningsgrundlag for arbejdsgruppen og udfrdige teksten til dokumentalistrapporten samt indikatorspecifikationer og dataelementer. KC konsulenter:

    Johan Kjrgaard, KC, (kirurgi / facilitator) Jan Utzon, KC (facilitator, epidemiologi)

    Dokumentalist:

    Mogens Blichert-Toft, DBCG (kirurgi) Indikatorgruppen har afholdt 2 mder. Det 1. mde omhandlede dokumentalistrappor-ten, og det andet mde indikatorspecifikationer, prioritering af indikatorer og definition af dataelementer. Hring Rapporten har vret udsendt til hring hos relevante faglige sammenslutninger og selskaber samt Sundhedsstyrelsen og de enkelte amter. Der er indkommet 14 hringssvar, som generelt har vret positive herunder er der udtrykt tilfredshed med, at afdelingerne ikke skal belastes med nye dataindsamlinger.

  • 6

    Litteratursgning Litteratursgningen er baseret p DBCGs referencevrk, som fremgr af DBCGs manualer. Siden 1976 har DBCG udarbejdet landsdkkende retningslinier samlet i en Manual baseret p den internationale litteratur over de sidste 25 r samt DBCGs egne landsdkkende erfaringer og videnskabelige forsg. Retningslinierne omfatter rekommandationer for primr visitation, diagnostisk udredning, behandling og opflgning. Den sidste Manual fra 2004 (4. udgave med 16 kapitler) fremstr opdateret med tilhrende uddybende referencevrk. Hele Manualen er tilgngelig p Internet >www.dbcg.dk

  • 7

    Sygdommen Brystkrft Dette afsnit er en lgmandsredegrelse med fokus p sygdommen brystkrft. Formlet med kapitlet tilsigter en lettere adgang til forstelse af arbejdsgruppens valg af indikatoromrder, indikatorer og standarder ved en kort gennemgang af det kliniske billede af brystkrft, diagnostiske overvejelser og behandling. Det gennemgende tema i rapporten samler sig om patientforlbet, og hvorledes patientens gang gennem systemet bedst overvges og evalueres med henblik p en hjnelse af den faglige kvalitet. Hndteringen af de fleste cancerformer krver i dag et tvrfagligt samarbejde med involvering af flere specialer og opdeling i forskellige forlbsfaser (1). Den kliniske kvalitetsdatabase er bedst egnet til at monitorere og sikre den faglige standard i de forskellige forlbsfaser gennem valg af relevante indikatorer, mens bl.a. ventetider inden for og mellem faser med fordel kan belyses i de mere administrative systemer. Brystkrft er en velegnet model til at anskueliggre problemstillingerne i en nutidig tvrfaglig cancerindsats. Naturhistorie Krft i brystet udgr fra epitelceller (dkceller) i udfrselsgange eller fra de sekretoriske celler i kirtelendestykkerne. Denne krftform betegnes karcinom. Krften kan ogs udg fra stromaceller i fedt- og bindevv (stttevv) og betegnes som sarkom. Karcinomer udgr langt hovedparten, ca. 99 %. Initiering af den normale celle til en krftcelle er en flertrinsproces via dysplastiske celleformer, carcinoma in situ celler til invasive celler. Denne udviklingskaskade ender i dannelsen af den kliniske krftknude, hvor celledelingen foregr mere og mere ukontrollabelt med gennemvkst af vvsgrnser og spredning af krftceller til andre dele af kroppen via lymfebaner og blodkar (metastasering). Metastaseringen vil sluttelig medfre dden, idet vitale organer angribes. For brystkrfts vedkommende er der dog nogen usikkerhed om, hvorvidt kaskadehypotesen er g

Search related