Kvalitetsrapport 2016/2017...Pkt. 4: ”Overgang til ungdomsuddannelser” omhandler de unges muligheder og valg i forhold til ungdomsuddannelser. Det belyses ud fra en række grafer

1

Kvalitetsrapport

2016/2017

Center for Skole, Kultur og Fritid

2

Indholdsfortegnelse Indledning ............................................................................................................................................................ 4

Kvalitetsrapportens opbygning ....................................................................................................................... 5

Opfølgning siden sidste kvalitetsrapport ........................................................................................................ 6

Datagrundlag ................................................................................................................................................... 6

Del A: ............................................................................................................................................................... 7

Pkt. 1: Mål og resultatmål ................................................................................................................................... 8

Kommunale mål for Bornholms Regionskommune ........................................................................................ 9

Pkt. 2: Helhedsvurdering ................................................................................................................................... 10

Det faglige niveau .......................................................................................................................................... 10

Overgangen til ungdomsuddannelser ........................................................................................................... 10

Elevtrivsel ...................................................................................................................................................... 10

Kompetencedækning .................................................................................................................................... 11

Børn i almenområdet .................................................................................................................................... 11

Anbefalinger i denne kvalitetsrapport .......................................................................................................... 11

Pkt. 3: Det faglige niveau ................................................................................................................................... 12

Faglige resultater ved afgangsprøverne ........................................................................................................ 12

Det faglige niveau ...................................................................................................................................... 12

Social baggrund og faglige resultater ........................................................................................................ 14

De nationale test ........................................................................................................................................... 15

IT i undervisningen ........................................................................................................................................ 17

Pkt. 4: Overgangen til ungdomsuddannelser .................................................................................................... 19

Faglige forudsætninger for at starte på en ungdomsuddannelse ................................................................. 19

Start på ungdomsuddannelse ........................................................................................................................ 21

Fastholdelse på ungdomsuddannelserne ...................................................................................................... 22

Gennemførelse af en ungdomsuddannelse .................................................................................................. 24

Pkt. 5: Elevtrivsel ............................................................................................................................................... 26

Pkt. 6: Kompetencedækning ............................................................................................................................. 29

Samlet kompetencedækning ......................................................................................................................... 29

Pkt.7: Børn i almenområdet .............................................................................................................................. 32

Klager over specialundervisning .................................................................................................................... 33

3

Del B: ............................................................................................................................................................. 34

Hans Rømer Skolen............................................................................................................................................ 35

Kongeskærskolen............................................................................................................................................... 37

Paradisbakkeskolen ........................................................................................................................................... 40

Svartingedal Skole ............................................................................................................................................. 43

Rønneskolen, afdeling Søndermark .................................................................................................................. 46

Rønneskolen, afdeling Aavang .......................................................................................................................... 48

Ungdomsskolen (10.-klasseskolen og Dybdalskolen) ........................................................................................ 51

Heldagsskolen .................................................................................................................................................... 54

Kildebakken ....................................................................................................................................................... 56

Figur oversigt: Figur 1: Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse, Bornholm ............................................................. 13

Figur 2: Karaktergennemsnit i dansk, 9. klasse, Bornholm ............................................................................... 13

Figur 3: Karaktergennemsnit i matematik, 9. klasse, Bornholm ....................................................................... 14

Figur 4: Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer, 9. klasse,

Bornholm ........................................................................................................................................................... 15

Figur 5: I hvor høj grad er iPads blevet en naturlig del af elevernes læringsprocesser? .................................. 17

Figur 6: I hvor høj grad indtænker du brug af iPad i din planlægning af undervisningen? ............................... 18

Figur 7: Jeg anvender både analoge, digitale og andre læremidler i min undervisning ................................... 18

Figur 8: Andel af elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse, Bornholm ................................ 20

Figur 9: Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse, pr.

ungdomsuddannelse, Bornholm ....................................................................................................................... 21

Figur 10: Andel af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr.

uddannelse, Bornholm ...................................................................................................................................... 22

Figur 11: Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen, Bornholm ............ 23

Figur 12: Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen, Bornholm ....................... 23

Figur 13: Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år

efter 9. klasse, Bornholm................................................................................................................................... 24

Figur 14: Trivsel - gennemsnit pr. indikatorer ................................................................................................... 27

Figur 15: Faglig trivsel ........................................................................................................................................ 27

Figur 16: Ro og orden ........................................................................................................................................ 28

Figur 17: Social trivsel ........................................................................................................................................ 28

Figur 18: Støtte og inspiration ........................................................................................................................... 28

Figur 19: Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Bornholm ..................................... 30

Figur 20: Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag, Bornholm .......................... 31

Figur 21: Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, Bornholm ............................ 32

Tabeloversigt Tabel 1: oversigt over hvilke fag og klasetrin der gennemføres nationale test……………………………….…………….16

4

Indledning

Det er en intention med folkeskolereformen, at fokus skal være på elevernes læring, at alle elever skal

blive så dygtige, som de kan, og at alle elever skal trives. Kvalitetsrapporten understøtter denne

intention ved at rette fokus mod centrale resultater for elevernes læring og trivsel. Rapporten kan

bruges som et fremadrettet mål- og resultatstyringsværktøj i kommunen.

Med folkeskolereformen er der sat fokus på mål- og resultatstyring. Hermed forstås, at man fra national

side stiller en række mål og måltal op, som angiver, hvad de enkelte skoler og det samlede skolevæsen

skal stræbe efter i de kommende år. Målstyring betyder, at denne kvalitetsrapport primært omhandler

status og resultater på de opstillede mål, både i forhold til de kommunale mål i skolepolitikken og de

nationale mål i folkeskolereformen. Kvalitetsrapporten skal understøtte en systematisk evaluering og

resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling.

I Bornholms Regionskommunes kompetenceudviklingsplan for 2015-2020 (findes på brk.dk under

Børn, unge, familie – Skoler) beskrives de indsatser, der er iværksat for at understøtte arbejdet mod

målene.

Bornholms Regionskommunes skolevæsen består af 6 almenskoler, 2 specialskoler og ungdomsskolen

(elevtal opgjort pr. 5/9 2016):

Kongeskærskolen, 0.-9. klasse, 235 elever

Svartingedal Skole, 0.-6. klasse, 141 elever

Aavangsskolen, 0.-9. klasse, 723 elever

Søndermarksskolen, 0.-9. klasse, 598 elever

Hans Rømer Skolen, 0.-9. klasse, 436 elever

Paradisbakkeskolen, 0.-9. klasse, 452 elever

Specialskoler:

Kildebakken, 0.-10. klasse, 56 elever

Heldagsskolen, 0.-9. klasse, 58 elever

Ungdomsskolen:

10. klasseskolen, 10. klasse, 122 elever

Dybdalskolen, 6.-10. klasse, 16 elever (fra 2017/2018 indgår Dybdalskolen som en del af

Ungdomsskolens Heltidsundervisning)

5

Kvalitetsrapportens opbygning Kvalitetsrapporten består af 2 dele, hvor del A omhandler status og resultater for det samlede

skolevæsen, og del B er detaljerede resultater og vurderinger for den enkelte skole. Dertil er der

udarbejdet fortrolige tillæg for hver enkelt skole samt et samlet overblik med resultater for alle skoler.

Del A er opbygget af 7 forskellige punkter, som tilsammen belyser det bornholmske skolevæsen ud fra

de nationalt og kommunalt fastsatte faktorer.

Pkt. 1: ”Mål og resultatmål” indeholder en beskrivelse af de nationale mål for folkeskolen samt

de kommunale skolepolitiske mål for det bornholmske skolevæsen.

Pkt. 2: ”Helhedsvurdering” er en kort sammenfattende helhedsvurdering over rapportens pkt. 3-

7.

Pkt. 3: ”Det faglige niveau” omhandler de faglige resultater ved afgangsprøverne og de

nationale test. Det faglige niveau belyses med en række grafer i forhold til nationalt opstillede

mål og måltal.

Pkt. 4: ”Overgang til ungdomsuddannelser” omhandler de unges muligheder og valg i forhold til

ungdomsuddannelser. Det belyses ud fra en række grafer og i forhold til det nationalt opstillede

mål.

Pkt. 5: ”Elevtrivsel” dækker resultaterne fra den seneste gennemførte trivselsmåling.

Pkt. 6: ”Kompetencedækning” omhandler kompetencedækningen i undervisningen, dvs. om

lærerne er linjefagsuddannede eller har tilsvarende kompetencer i de fag, de underviser i.

Pkt. 7: ”Børn i almenområdet” omhandler andelen af børn i kommunens skoler, der undervises i

almenundervisningen set i forhold til de nationale mål.

Del B omhandler de enkelte skoler, som beskrives ud fra følgende punkter:

Vurdering af resultater

Skolens arbejde med individuelle handleplaner og teamenes systematiske refleksion i forhold til

arbejdet med inklusion

Skolebestyrelsens bemærkninger

Nøgletalsoversigt (karakterer, socioøkonomisk reference, overgange til ungdomsuddannelser,

kompetencedækning, trivsel)

6

Opfølgning siden sidste kvalitetsrapport I den seneste kvalitetsrapport anbefales et større fokus på og opfølgning af målene for de dygtigste

elever. Samlet kommunal opfølgning i forhold til målene behandles under punkt 3.

Der er siden den seneste kvalitetsrapport, arbejdet med både en revidering af politik for inkluderende

læringsmiljøer, renovering og nybygninger på skolerne, og der er igangsat et projekt med fokus på

planlægning af undervisning i de inkluderende læringsmiljøer. Når det lykkes at skabe et inkluderende

læringsmiljø, vil alle elever kunne tilgodeses – både de dygtigste, dem, der er fagligt udfordrede, og alle

niveauer der imellem. Arbejdet er i proces og vil fortsætte hen over de kommende år.

På skolerne arbejdes der med forskellige former for organisering af undervisningen fx på årgange, på

tværs af årgange, holddeling m.m. Det kan være med til at skabe mulighed for, at alle elever kan

udfordres på deres niveau.

Datagrundlag Alle data i rapporten er hentet i Undervisningsministeriets Ledelses Informationssystem, LIS, hvis andet

ikke fremgår. LIS er et datavarehus udviklet og understøttet af Undervisningsministeriet. Med

datavarehus forstås, at kommunen kan hente alle de nødvendige oplysninger, som skal indgå i

kvalitetsrapporter. LIS henter oplysninger fra andre databaser, fx Danmarks Statistik, og har gjort dem

tilgængelige i en form, der passer til arbejdet med kvalitetsrapporterne. Data er for de fleste indikatorer

til rådighed for de sidste tre skoleår, hvormed kvalitetsrapporten kan bruges til at følge den faglige

progression i folkeskolen. Denne kvalitetsrapport dækker skoleåret 2016/17. I flere tabeller foretages

sammenligninger med resultater fra tidligere år.

For de nærmere krav til udarbejdelse af kvalitetsrapporten henvises til bekendtgørelse nr. 698 af 23.

juni 2014 om kvalitetsrapporter samt bemærkningerne til L150 (Forenkling af regelsættet Fælles Mål,

kvalitetsrapporter og elevplaner samt opfølgning på mål for folkeskolen m.v.).

7

Belysning af det samlede bornholmske skolevæsen ud fra status i forhold til de

nationalt og kommunalt fastsatte mål.

Del A:

8

Pkt. 1: Mål og resultatmål

Med aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og

måltal for folkeskolen. Disse mål og måltal er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske

på alle niveauer i forhold til udviklingen af elevernes faglige niveau, og er derfor retningsgivende for

Kommunalbestyrelsen og skolernes arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen.

Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau,

når de forlader folkeskolen. For at gøre de nationale mål operationaliseringsbare er der opstillet en

række tilhørende måltal, som skal hjælpe kommunen og skolerne til at vurdere deres fremskridt i

forhold til de opstillede mål. Måltallene synliggør med andre ord, hvilke forventninger og krav, der er fra

national side til folkeskolen.

Nationale mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Måltal: • Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. • Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. • Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik

Skal reduceres år for år. • Elevernes trivsel skal øges.

Andre mål for eller med betydning for folkeskolen Inklusionsmål • Andelen af elever, der inkluderes i den almindelige undervisning, øges til 96,0 pct. • Andelen af elever, som får under 2 i læsning, retstavning og matematisk problemløsning

i 9. klasse prøve, reduceres i 2015 og yderligere frem mod 2018 • Elevernes trivsel fastholdes i takt med omstillingen Kompetencedækning • Kompetencedækningen skal være 85 procent i 2016 stigende til 90 procent i 2018. Mål for EUD-reformen • Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. Måltal: • Mindst 25 % skal vælge en erhvervsuddannelse i 2020, og mindst 30 % i 2025. Mål for ungdomsuddannelse • 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse

9

Kommunale mål for Bornholms Regionskommune I ambitionen om at skabe de bedste skoler for vores børn, målt på både faglige resultater og trivsel,

arbejdes der i kommunen ud fra konkrete mål. Disse mål bliver systematisk fulgt og evalueret blandt

andet gennem denne kvalitetsrapport. Målet er, at alle børn skal lære så meget, de kan, og der

opereres med 2 temaer, ”Den nye bornholmske folkeskole” og ”En folkeskole for alle”. Følgende

oplistes de mål, der er relevante for denne kvalitetsrapport.

”Den nye bornholmske folkeskole”

I parenteserne er noteret under hvilket punkt i rapporten målet behandles.

1. IT: (pkt. 3)

IT – en naturlig del af elevernes læring

IT indgår naturligt i skole-hjemsamarbejdet

IT er et primært redskab i elevernes opgaveløsning

2. Matematik og læsning: (pkt. 3 og i del B)

Konkret handleplan for de elever, der har vanskeligheder

Opfølgning skal kunne ses direkte i den enkeltes elevplan

Alle elever udfordres på deres niveau

Måling af progression i 2016/17

3. Flere forældre vælger folkeskoletilbuddet (pkt. 7)

76,4 % i bh-klasser i 2016/2017 og på længere sigt 85 %

4. Bornholm i skolen:

Inddragelse af bornholmske kendetegn i undervisningen

Alle folkeskoler har udarbejdet handleplaner for inddragelse af Bornholmske kendetegn

i undervisningen. Handleplanerne er forelagt BSU i maj 2017.

”En folkeskole for alle”

5. Mangfoldighed og inklusion

Alle arbejder ud fra et inkluderende perspektiv (pkt. 7)

De enkelte team reflekterer systematisk over egen praksis og organisering i forhold til

inklusionsopgaven og handler derefter (del B)

Andelen af ekskluderede til specialtilbud er dalende i forhold til året før (pkt. 7)

Unge i specialtilbud tager som udgangspunkt afgangsprøve i alle fag (pkt. 7)

6. Elevernes trivsel skal øges

Alle elever trives, så de lærer så meget, de kan i forhold til deres potentiale og føler sig

som en del af læringsfællesskabet (pkt. 5)

Skolerne udarbejder handleplan for forbedring af trivslen (pkt. 5)

10

Pkt. 2: Helhedsvurdering

Dette afsnit har til formål at sammenfatte en helhedsvurdering af kvalitetsrapporten 2016/2017.

Resultaterne i kvalitetsrapporten er fra de 3 foregående skoleår, da det giver mulighed for at følge med

i skolernes progression.

Afsnittet er korte sammenfatninger af punkterne 3-7. For nærmere uddybning se de respektive afsnit.

Det faglige niveau I forhold til det faglige niveau i de bundne prøvefag i 9. klasse ligger eleverne i Bornholms

Regionskommune generelt under landsgennemsnittet. Til gengæld ligger 3 af 4 skoler (Rønneskolen

figurerer som én skole) over forventeligt niveau, når der tages højde for den socioøkonomiske

baggrund.

Testresultaterne i de nationale test for læsning og matematik ligger ligeledes under landsgennemsnittet

og lever ikke op til målet om, at 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne. Fra 2015/2016 til

2016/2017 ses fremgang i resultater på flere årgange både i læsning og matematik.

Overgangen til ungdomsuddannelser

Godt 80 % af de bornholmske unge har de fornødne faglige forudsætninger for at starte en

ungdomsuddannelse. Det er under landsgennemsnittet.

Fra 2014 til 2015 ses et fald i andelen af elever, der starter på en ungdomsuddannelse efter 9. klasse.

Til gengæld ses en stigning i elever, der starter på en ungdomsuddannelse efter 10. årgang. 15

måneder efter afsluttet 9. klasse, ligger Bornholms gennemsnit for andelen af unge, der er startet på en

ungdomsuddannelse 0,2 % højere end landsgennemsnittet. Andelen af elever, der vælger en

erhvervsfaglig uddannelse, er steget med 6,9 % til 28,7 % fra 2014 til 2015 og ligger over det nationalt

fastsatte mål på 25 %.

I forhold til at fastholde de unge på en ungdomsuddannelse og at gennemføre ungdomsuddannelsen,

ligger Bornholms Regionskommune med 77,8 % på landsgennemsnittet. Vi er dog stadig et stykke fra

at nå målsætningen om, at 95 % at en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse.

Elevtrivsel

Eleverne trives i Bornholms Regionskommune. Generelt ligger elevernes trivsel stabilt over de seneste

3 år, og der er dermed heller ikke sket en øgning i trivslen. Indenfor alle indikatorer ligger trivslen under

landsgennemsnittet. Kommunegennemsnittet ligger 0,1 under på følgende 3 indikatorer: ”Social trivsel”,

”faglig trivsel” og ”støtte og inspiration i undervisningen”. I den sidste indikator for ”ro og orden” ligger

kommunegennemsnittet 0,3 under landsgennemsnittet. Indikatoren for social trivsel scorer højest med

4.0 – resultatet 5 indikerer den bedst mulige trivsel. Med 3,2 scorer indikatoren for ’støtte og inspiration i

undervisningen’ lavere end de andre.

11

Kompetencedækning

Det samlede skolevæsen ligger med en kompetencedækningsgrad på 82-83 %. Det er lidt under

landsgennemsnittet. Vi ligger over målsætningen på 90 % i dansk og matematik, og tæt på i fysik/kemi,

men under i alle andre fag.

Børn i almenområdet

Andelen af børn inkluderede i almen undervisning ligger på 94,8 %. Det er under landsgennemsnittet

på 95,2 %. Andelen er steget fra 2015/2016 til 2016/2017.

Der er lokalt fokus på, at elever som går i skole på en specialskole, skal gå op til afgangsprøve på lige

fod med alle andre elever. Der er stor forskel på Kildebakken, som ikke har elever, der går op til

afgangsprøve og fx Heldagsskolen, hvor en stor del af eleverne går til afgangsprøve.

I forhold til indskrivning til folkeskolerne ses en tilbagegang i andelen af forældre, der vælger

folkeskolen.

Anbefalinger i denne kvalitetsrapport

På baggrund af Bornholms Regionskommunes samlede testresultater anbefales det, at der arbejdes

med de nationalt fastsatte mål i forhold til læsning, matematik og trivsel:

Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.

Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år.

Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal

reduceres år for år.

Elevernes trivsel skal øges.

12

Pkt. 3: Det faglige niveau

I denne del af kvalitetsrapporten belyses det faglige niveau på skolerne i Bornholms Regionskommune.

Belysningen tager udgangspunkt i resultater ved de nationale test og afgangsprøverne i de bundne fag

for skoleåret 2016-2017.

Faglige resultater ved afgangsprøverne Dette afsnit omhandler 9. klasses-prøven og er opdelt i to underafsnit. Det første afsnit omhandler ’det

faglige niveau’, som berører karaktergennemsnittet i de bundne fag i 9. klasses-prøven. Formålet med

dette afsnit og indikator er at følge op på, om folkeskolereformen sikrer, at eleverne opnår et højere

fagligt niveau, når de forlader folkeskolen.

Det andet afsnit omhandler faglige resultater holdt op imod social baggrund. Der udregnes

socioøkonomiske referencer for de enkelte skoler for at få et mere realistisk billede af, hvordan de

enkelte skoler præsterer.

Det faglige niveau

I dette afsnit belyses resultaterne for de bundne prøvefag; dansk, engelsk, matematik og fysik/kemi

(fælles prøve med biologi og geografi fra 2016/2017). At fagene er bundne prøvefag betyder, at alle

elever i hele landet skal op i disse fag hvert år. Derved er det muligt at sammenligne udviklingen i

resultaterne fra år til år og på tværs af både skoler og kommunegrænser.

Et prøvefag kan omfatte flere fagdiscipliner. Det betyder, at en karakter i et prøvefag dækker over et

gennemsnit af flere eksaminer. Prøvefaget dansk omfatter eksempelvis fire fagdiscipliner, som eleverne

aflægger prøve i; læsning, mundtligt dansk, skriftligt dansk og retskrivning. Prøvefaget matematik

omfatter to fagdiscipliner; matematiske færdigheder og matematisk problemløsning, mens engelsk

omfatter én fagdisciplin, hvor prøven aflægges mundtligt.

Af figur 1 ses udviklingen af det samlede skolevæsen i Bornholms Regionskommune over en 3-årig

periode. Karaktererne er et gennemsnit af alle de bundne prøvefag, som er dansk, engelsk, matematik

og fysik/kemi (fra 2016/2017 fællesprøve i fysik/kemi, biologi og geografi). Af figuren ses det, at

niveauet i Bornholms Regionskommune de seneste 3 år har været forholdsvist stabilt med en op- og

nedgang i resultaterne omkring 2015/2016. For alle tre skoleår ligger resultaterne under

landsgennemsnittet.

13

Figur 1: Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse, Bornholm

Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste

karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit.

Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer.

Datakilde: Styrelsen for It og Læring

Figur 2 viser resultaterne specifikt i forhold til det bundne prøvefag dansk, hvor det ses, at

karaktergennemsnittet ligger under landsgennemsnittet, med en op- og nedgang omkring skoleåret

2015/2016.

Figur 2: Karaktergennemsnit i dansk, 9. klasse, Bornholm

Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i dansk er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i dansk. Det viste




Figur 3 viser resultaterne specifikt i forhold til det bundne prøvefag matematik, hvor det ses, at

karaktergennemsnittet ligger under landsgennemsnittet, men en lille nedgang i 2016/2017.

14

Figur 3: Karaktergennemsnit i matematik, 9. klasse, Bornholm

Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i matematik. Det viste




Social baggrund og faglige resultater

Dette afsnit omhandler den socioøkonomiske reference og karaktergennemsnittet for de bundne 9.

klasses prøver. Elevgrundlaget på de enkelte skoler er ikke nødvendigvis det samme, hvilket betyder,

at der ikke bare kan laves direkte sammenligninger mellem skolernes resultater, da elevernes

forudsætninger for at præstere ved afgangsprøverne kan være forskellige. For at få et mere realistisk

billede af, hvordan de enkelte skoler præsterer i forhold til elevgrundlaget, udregnes der

socioøkonomiske referencer for de enkelte skoler. Derved fås et billede af, hvordan skolen klarer sig i

forhold til andre skoler med samme elevgrundlag.

Den socioøkonomiske reference bliver beregnet ud fra skolens faktiske elevgrundlag og ikke på elever,

der bor i skolens distrikt. I beregningen indgår faktorer på individniveau som fx køn, etnisk oprindelse

samt forældrenes uddannelse og indkomst – altså faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse på.

Den socioøkonomiske reference tager højde for elevernes baggrundsforhold og ved at sammenligne

kommunens faktiske karakterer hermed, kan der fås et billede af, hvorvidt kommunens elever har klaret

afgangsprøverne bedre, dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrund.

Formålet med indikatoren er muligheden for at følge op på, om eleverne opnår et højere fagligt niveau –

uanset social baggrund, når de forlader folkeskolen.

Af figur 4 fremgår skolernes resultater af de samlede bundne prøvefag, samt om de præsterer bedre

eller dårligere end skoler med tilsvarende elevgrundlag. I skoleåret 2015/2016 viser resultaterne, at

Hans Rømer Skolen og Kongeskærskolen præsterer noget over forventeligt, Paradisbakkeskolen over

forventeligt og Rønneskolen lidt under det forventelige niveau.

15

Figur 4: Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, Bornholm

Skoleår

Skoleår

Skoleår

2015/2016

2014/2015

2013/2014

Skole Karakter-

gennem-

snit

Socioøk.

reference Forskel Karakter-

gennem-

snit

Socioøk.

reference Forskel Karakter-

gennem-

snit

Socioøk.

reference Forskel

Hans Rømer Skolen 7,3

6,6

0,7*

6,6

6,5

0,1

6,5

6,2

0,3

Kongeskærskolen 7,7

7,0

0,7*

7,0 6,5 0,5 6,7 6,3 0,4

Paradisbakkeskolen 7,4

7,1

0,3

6,2

6,4

-0,2

6,1

6,3

-0,2

Rønneskolen 6,3

6,6

-0,3

6,3

6,4

-0,1

6,3

6,1

0,2

Note 1: Gennemsnit af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. En elev indgår kun i gennemsnittet, hvis han har

mindst fire karakterer.

Note 2: Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme

baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske

baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede

karaktergennemsnit.

Note 3: Forskellen mellem karakteren og den socioøkonomiske reference. Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig

fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*).

Note 4: Hovedinstitution angiver hovedinstitutionen på beregningstidspunktet for den socioøkonomiske reference.

Note 5: Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer blændet.

Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på egne data og Danmarks Statistiks registre

De nationale test

De foregående afsnit har omhandlet resultaterne ved folkeskolens afgangsprøve, men eleverne testes

ligeledes i løbet af deres skolegang, så lærerne kan følge elevernes udvikling og se, om der er

områder, de ikke har forstået eller har brug for at få genopfrisket. Dette sker bl.a. via de nationale test.

De nationale test er først og fremmest et fleksibelt pædagogisk værktøj, der kan give læreren mere

viden om elevernes faglige niveau inden for de områder, som testes, og derved bidrage til at planlægge

og målrette undervisningen mod den enkelte elev. Testene er udelukkende udviklet som et redskab til

lærerne samt tænkt til at styrke skole/hjem-samarbejdet.

De obligatoriske nationale test i skoleåret 2016-2017 fremgår af Tabel 1

Tabel 1: oversigt over hvilke fag og klasetrin der gennemføres nationale test

Fag og klassetrin 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8.

Dansk, læsning x x x x

Matematik x x

Engelsk x

Geografi x

Biologi x

Fysik/kemi x

16

Alle testresultater og testopgaver fra de nationale test er fortrolige. At oplysningerne er fortrolige

betyder, at medarbejdere, ledere, skolebestyrelsen, forvaltningen og politikerne har tavshedspligt med

hensyn til oplysningerne. Ligeledes må de også kun se de resultater, der er relevante for dem. Fx må

en skolebestyrelse kun se resultaterne fra egen skole.

I denne rapport beskrives kun de overordnede tendenser for kommunen i forhold til fagene dansk og

matematik. Angående selve resultaterne fra de nationale test for skoleåret 2016/2017 henvises til de

fortrolige tillæg for de enkelte skoler.

Fra skoleåret 2016/2017 er de nationale test vurderet ud fra kriterier, hvilket betyder, at der ikke

sammenlignes med andre i landet, men vurderingen sker ud fra nogle på forhånd fastsatte faglige

kriterier.

Læsning

I forhold til det nationale mål om at mindst 80 % skal være gode til at læse i de nationale test, ser

kommunens samlede resultat ud som følger:

Nationale test - læsning 2. kl. 4. kl. 6. kl. 8. kl.

Bornholms Regionskommune

fra 2014/2015 - 2015/2016

fra 2015/2016 - 2016/2017

Landsgennemsnittet 2016/2017 76 % 67 % 70 % 78 %

Kommunegennemsnittet lever ikke op til målsætningen og ligger på alle årgange under

landsgennemsnittet. På 2. årgang er der over de seneste år sket en fremgang i resultaterne. På 4. og 6.

årgang er resultaterne blevet dårligere eller de samme som året forinden. På 8. årgang er det gået

tilbage fra 2014/2015 til 2015/2016 men fremad fra 2015/2016 til 2016/2017.

Matematik

I forhold til det nationale mål om, at mindst 80 % skal være gode til at regne i de nationale test placerer

kommunens samlede resultater sig så andelen af børn der er dygtige til at regne i 2016/2017 ser ud

som følger:

Nationale test - matematik 3. kl. 6. kl.

Bornholms Regionskommune

fra 2014/2015 - 2015/2016

fra 2015/2016 - 2016/2017

Landsgennemsnittet 77 % 75 %

Kommunegennemsnittet lever ikke op til målsætningen og ligger på begge årgange under

landsgennemsnittet. Fra 2015/2016 til 2016/2017 er der sket en forbedring af resultaterne.

Forbedring mål ikke opfyldt tilbagegang Mål opfyldt Status quo Ingen data tilgængelige

17

I forhold til målet om, at andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år

ligger kommunens samlede resultater som følger:

I forhold til målet om, at andelen af elever med de dårligste resultater i de nationale test for læsning og

matematik skal reduceres år for år ligger kommunens samlede resultater som følger:

Læsning Matematik

Andel af elever med de dårligste resultater 2. kl. 4. kl. 6. kl. 8. kl.

3. kl. 6. kl.

fra 2014/2015 - 2015/2016

fra 2015/2016 - 2016/2017

IT i undervisningen

It skal være en naturlig del af elevernes læring

I forbindelse med evalueringen af iPadprojektet i maj 2017 gennemførtes en kvantitativ undersøgelse

blandt det undervisende personale i folkeskolen. Besvarelsesprocenten lå på 45,7 %. I besvarelserne

kan det ses af figur 5, at 63 % af underviserne svarer at iPads er blevet en naturlig del af elevernes

læreprocesser.

Figur 5: I hvor høj grad er iPads blevet en naturlig del af elevernes læringsprocesser?

IT skal være et naturligt værktøj i skole/hjem samarbejdet

I Bonholms Regionskommune anvendes læringsplatformen MinUddannelse(MU), hvilket gør at

elevplanerne og elevens afleverede skolearbejde gemmes i MU, hvor forældrene har adgang.

Forældrene kan til en hver tid gå ind på deres barns side og se, hvad der arbejdes med, ugeopgaver,

årsplaner m.m.

Læsning Matematik

Andel af de dygtigste elever 2. kl. 4. kl. 6. kl. 8. kl. 3. kl. 6. kl.

fra 2014/2015 - 2015/2016

fra 2015/2016 - 2016/2017

18

Eleverne skal primært udarbejde produktioner(opgaver) digitalt, idet eleverne lærer at vælge det rette

redskab til den rette opgave

I forbindelse med den føromtalte undersøgelse blev underviserne bedt om, at forhold sig til i hvor høj

grad de tænkte anvendelse af iPad ind i planlægningen af deres undervisning, figur 6. Desuden forholdt

de sig til, hvorvidt de anvender både analoge og digitale læremidler figur 7. Disse svar giver et billede af

at 61 % af underviserne planlægger deres undervisning med brug af iPad, og 80 % anvender både

analoge og digitale læremidler.

Figurerne giver et billede af det samlede kommunale billede, men der ses forskelle mellem skolerne og

særligt Hans Rømer Skolen og Paradisbakkeskolen skiller sig ud med mange, der i meget høj grad

indtænker iPad i undervisningen.

Figur 6: I hvor høj grad indtænker du brug af iPad i din planlægning af undervisningen?

Figur 7: Jeg anvender både analoge, digitale og andre læremidler i min undervisning

19

Pkt. 4: Overgangen til ungdomsuddannelser

Fra national side har der igennem en årrække været fokus på, at de unge skal gennemføre en

ungdomsuddannelse, da det forbedrer deres muligheder for at blive integreret på det danske

arbejdsmarked. I folkeskolen lægges de grundlæggende forudsætninger for at kunne starte og

gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er derfor vigtigt, at vi giver eleverne i Bornholms

Regionskommune de nødvendige forudsætninger med i forhold til det videre forløb på en

ungdomsuddannelse.

Denne del af kvalitetsrapporten er inddelt i fire afsnit, som omhandler de unges faglige forudsætninger

for at starte på en ungdomsuddannelse til andelen af unge, der forventes at gennemføre en

ungdomsuddannelse.

Faglige forudsætninger for at starte på en ungdomsuddannelse

Dette afsnit omhandler de unges faglige forudsætninger for at starte på en ungdomsuddannelse og er

inddelt i henholdsvis de erhvervsfaglige og gymnasiale uddannelser.

Erhvervsfaglige uddannelser

I forbindelse med erhvervsuddannelsesreformen blev der indført adgangskrav på

erhvervsuddannelserne med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik ved folkeskolens

afgangsprøve. Det er derfor relevant at se, hvor stor en andel af eleverne, der har opnået de fornødne

karakterer og dermed kan påbegynde en erhvervsuddannelse.

Af figur 8 fremgår det, at der fra 2014/2015 til 2015/2016 er sket et fald i andelen af elever, der får

minimum 2 eller derover i både dansk og matematik, og i skoleåret 2016/2017 ses en lille stigning i

andelen af elever med 2 eller derover. Alle 3 år ligger under landsgennemsnittet. I skoleåret 2016/2017

er der 16,5 % af kommunens unge, der ikke har de fornødne forudsætninger for at starte på en

ungdomsuddannelse, efter de har afsluttet deres folkeskole.

Tallene i figuren er opgjort ved skoleårets afslutning og vil derfor ikke indbefatte de elever, der af

forskellige årsager ikke har aflagt prøve, og derfor skal til sygeeksamen mv.

20

Figur 8: Andel af elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse, Bornholm

Note 1: Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. Ved samkøring af karakterdata med Danmarks Statistiks elevregistre, er det erfaret, at der er et antal elever på 9. klassetrin, som ikke indberettes i karakterindberetningen. Det er derfor sandsynligt, at den reelle andel af elever, som på landsplan ikke opfylder kriteriet om mindst 02 i dansk og matematik, er højere end i det, der vises her - skønsmæssigt ca. 5 procentpoint. Der er dog ikke sikker registermæssig dækning for disse manglende elever, og de kan ikke fordeles på kommuner og skoler. De indgår derfor ikke i opgørelserne. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring

Gymnasiale uddannelser

Juni 2016 indgik regeringen et forlig om gymnasiereformen for at styrke elevernes faglighed, den

almene dannelse og øge de unges muligheder for videreuddannelse. Et af tiltagene er indførelse af en

styrket uddannelsesparathedsvurdering. For at blive erklæret uddannelsesparat skal elever, der søger

ind på stx, hhx og htx, opfylde et minimumskarakterkrav på 5,0 i alle fag i deres

uddannelsesparathedsvurdering. Elever, der søger ind på toårigt hf, skal opfylde et minimumskrav på

4,0 i alle fag i deres uddannelsesparathedsvurdering. Adgangskravene for de gymnasiale uddannelser

er dog først gældende fra 2019.

Da gymnasiereformen først implementeres fra skoleåret 2017/2018, og kravet om adgangskrav først er

gældende fra 2019, findes der ingen tal på andelen af elever, der lever op til minimumskravet.

21

Start på ungdomsuddannelse Hvor det foregående afsnit belyste, hvor stor en andel unge havde de nødvendige faglige

forudsætninger for at starte på en ungdomsuddannelse, så belyser dette afsnit, hvor stor en andel af

eleverne, der vælger at starte op på en ungdomsuddannelse.

Opgørelsen omfatter andelen af unge, der er begyndt på en ungdomsuddannelse henholdsvis 3 og 15

måneder efter endt 9. klasse. Hvor det første siger noget om, hvor mange der starter på en

ungdomsuddannelse lige efter 9. klasse, så omfatter den anden opgørelse også de elever, der har

taget fx 10. klasse eller været et år på efterskole.

På figur 9 ses andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter endt 9.

klasse fordelt på gymnasiale- og erhvervsuddannelser. Fra 2014 til 2015 ses et fald i andel af elever,

som er påbegyndt en ungdomsuddannelse. Samtidig ses en øget søgning til 10. klasse.

Figur 9: Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse, pr. ungdomsuddannelse, Bornholm

Note 1: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre

På figur 10 ses andelen af unge, der er startet på en ungdomsuddannelse 15 måneder efter endt 9.

klasse. Fra 2014 til 2015 ses en større stigning i andelen af elever, der vælger en erhvervsfaglig

ungdomsuddannelse, så vi nu ligger over det fastsatte mål på 25 %. Den samlede andel af unge, der er

påbegyndt en ungdomsuddannelse, ligger meget tæt på landsgennemsnittet, og for 2015 ligger den 0,2

% over landsgennemsnittet. Der er dog stadig et stykke vej fra 85,8 % til målsætningen om, at 95 % af

en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse.

22

Figur 10: Andel af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr. uddannelse, Bornholm

Note 1: Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse – også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre

Fastholdelse på ungdomsuddannelserne Dette afsnit belyser, hvordan det går med elever, der starter op på en ungdomsuddannelse.

Opgørelsen er lavet ni måneder efter, de har færdiggjort deres folkeskole. Tallene omfatter både elever,

der er startet lige efter 9. klasse, og dem der er startet efter 10. klasse.

Figur 11 viser, hvor stor en andel af de unge, der er påbegyndt en ungdomsuddannelse, som fortsat

følger den, ni måneder efter de har forladt folkeskolen. Generelt fastholdes de unge i Bornholms

Regionskommune i en ungdomsuddannelse meget lig landsgennemsnittet, med et fald omkring

2013/2014. Fra 2013/2014 til 2014/2015 er der sket et fald i antallet af unge, der har valgt at afbryde

deres ungdomsuddannelse, således at der nu er 5 % af de unge har afbrudt deres

ungdomsuddannelse ni måneder efter, de har færdiggjort deres folkeskole.

Figur12 viser, at der gennem en 3 årig periode er sket et fald i andelen af elever der er i gang med en

ungdomsuddannelse 9 måneder efter endt grundskole. Samtidig ses en stigning i andelen af elever der

ikke er påbegyndt en ungdomsuddannelse.

23

Figur 11: Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen, Bornholm

Note 1: Med ungdomsuddannelse menes fuldtidsungdomsuddannelse: gymnasial og erhvervsfaglige uddannelser og STU. Enkelte er i gang med en videregående uddannelse, de tælles her med under ungdomsuddannelse. Forberedende aktiviteter eller enkeltfags hf tælles ikke med som en ungdomsuddannelse. Note 2: Andel, der fastholdes i ungdomsuddannelse er beregnet som: antal, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter afgang fra grundskolen ud af antallet, som har påbegyndt en ungdomsuddannelse i 9 måneders perioden. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre

Figur 12: Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen, Bornholm

Note 1: Med ungdomsuddannelse menes fuldtidsungdomsuddannelse: gymnasial og erhvervsfaglige uddannelserog STU. Enkelte er i gang med en videregående uddannelse, de tælles her med under ungdomsuddannelse. Forberedende aktiviteter eller enkeltfags hf tælles ikke med som en ungdomsuddannelse.

Note 2: Bemærk personer, som ikke er mødt op på uddannelsen eller har været der under en måned tælles som ’ikke påbegyndt Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre

24

Gennemførelse af en ungdomsuddannelse

Fra national side er det et mål, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en

ungdomsuddannelse. I dette afsnit ses der på, hvor stor en andel af de nuværende ungdomsårgange

der forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse. Opgørelsen omhandler dels, hvor stor en andel

af en årgang, der forventes at gennemføre en uddannelse, dels hvordan de forventes at fordele sig i

forhold til de forskellige typer af uddannelser.

Det forventede gennemførelsesmønster blandt de nuværende ungdomsårgange er baseret på

Undervisningsministeriets profilmodel. Profilmodellen er en fremskrivning af, hvordan det forventes, at

en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af de kommende 25 år under følgende antagelser:

- Uddannelsessystemet vil forblive, som det var i de skoleår, hvor ungdomsårgangen gik i 8. og

9. klasse.

- Ungdomsårgangen, hvis uddannelsesadfærd fremskrives, vil bevæge sig i

uddannelsessystemet på samme måde som dem, der er i uddannelsessystemet i de år, hvor

ungdomsårgangen gik i 8. og 9. klasse.

Det er væsentligt at være opmærksom på, at profilmodellen er en fremskrivning og derfor er behæftet

med usikkerhed, samt at den er følsom over for ændringer i de data, der ligger til grund for den.

Figur 13 viser, at andelen af elever fra 9. klasses årgang, der forventes at fuldføre mindst en

ungdomsuddannelse, ligger rimeligt stabilt omkring de 77 % og følger landsgennemsnittet. Set i forhold

til den nationale målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en

ungdomsuddannelse, så ligger Bornholms Regionskommune, sammen med resten af landet, et stykke

fra at realisere dette.

Figur 13: Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse, Bornholm

25

Note 1: Andelen, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse stammer fra Undervisningsministeriet profilmodel. Profilmodellen er en fremskrivning under visse antagelser og derfor behæftet med usikkerhed. Nogle kommuner er meget små, og resultaterne er derfor behæftet med særlig stor usikkerhed. Note 2: Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt den Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). Note 3: At have gennemført ’mindst en ungdomsuddannelse’ vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Note 4: Indikatoren er beregnet på baggrund af de elever, som havde bopæl i kommunen ved afslutning af 9. klasse, uanset om de senere er flyttet og uanset hvilken institutionstype de gik på i 9.klasse. De elever, som afslutter deres grundskole på en efterskole, er optalt i den kommune, hvor de havde bopæl inden efterskoleopholdet. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre

26

Pkt. 5: Elevtrivsel

Dette afsnit omhandler trivsel og dermed de nationale mål om, at elevernes trivsel skal øges, samt

inklusionsmålet om, at elevernes trivsel fastholdes i takt med omstillingen. Formålet med disse

indikatorer er, at de giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at elevernes

trivsel skal styrkes, da god trivsel har betydning for elevernes læring – både fagligt og socialt.

Til at følge elevernes trivsel er der blevet udarbejdet en spørgeramme omfattende 4 differentierede

indikatorer. De fire indikatorer er;

Social trivsel

Faglig trivsel

Støtte og inspiration

Ro og orden

Denne form for trivselsmåling blev første gang gennemført i foråret 2015, hvilket betyder, at vi nu kan

følge udviklingen i elevernes trivsel ved at sammenligne de forskellige resultater for de seneste 3 år.

Trivselsmålingen består af 20 spørgsmål til 0.-3. klasse og 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og

i udskolingen (4.-9. kl.). I kvalitetsrapporten tages udgangspunkt i svarene fra 4. -9. klasse, da

resultaterne her er sammenlignet på landsplan. Indikatorerne er dannet på baggrund af statistiske

analyser og er udtryk for grupperinger af spørgsmål, som grundlæggende måler den samme

underliggende holdning hos eleverne. For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på

spørgsmålene i indikatoren. Gennemsnittet går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige

trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Rapporten viser et gennemsnit af elevernes

gennemsnit. En elevs besvarelse indgår kun i indikatoren, hvis eleven har svaret på mindst halvdelen af

spørgsmålene i indikatoren.

På figur 14 ses det samlede resultat for Bornholms Regionskommune i forhold til de 4 indikatorer.

Resultaterne viser, at Bornholm ligger lidt under landsgennemsnittet, hvilket også har været tilfældet

ved de tidligere trivselsundersøgelser. Resultaterne afspejler elevernes oplevede trivsel.

27

Figur 14: Trivsel - gennemsnit pr. indikatorer

Figur 15 viser en stabil faglig trivsel, som omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner,

koncentrationsevne og problemløsningsevne, på 3,6. Figur 16 viser indikatoren for ro og orden, som

omhandler elevernes oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse, på henholdsvis 3,5 stigende

til 3,6 og faldende igen til 3,5. Figur 17 viser indikatoren for ’social trivsel’, som gennem de seneste 3 år

har ligget stabilt på 4,0. ’Social trivsel’ omhandler elevernes oplevelse af deres tilhørsforhold til skolen,

klassen og fællesskabet samt tryghed og mobning. Figur 18 viser indikatoren ’Støtte og inspiration’,

som omhandler elevernes oplevelse af at være motiveret, have medbestemmelse og få hjælp og støtte

fra lærerne.

Figur 15: Faglig trivsel

28

Figur 16: Ro og orden

Figur 17: Social trivsel

Figur 18: Støtte og inspiration

Alle skoler udarbejder på baggrund af trivselsundersøgelsen en handleplan for arbejdet med elevernes

trivsel.

29

Pkt. 6: Kompetencedækning

Fra national side har der gennem en årrække været sat fokus på undervisernes faglige kompetencer i

forhold til de fag, de underviser i. Målet er, at underviserne skal være linjefagsuddannede eller have

tilsvarende faglige kompetencer (undervisningskompetence) i de fag, de underviser i. Målet er, at

kompetencedækningen i 2016 skulle være på 85 % stigende til 90 % i 2018.

I denne del af kvalitetsrapporten undersøges, i hvilket omfang undervisningen i kommunen varetages af

undervisere med linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetence. Undersøgelsen omfatter det

samlede skolevæsen.

Indikatoren er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af

undervisere med ’undervisningskompetence’ eller ’tilsvarende kompetence’.

Definition af undervisningskompetence og tilsvarende kompetencer

At have undervisningskompetence i et fag betyder, at underviseren har haft det pågældende fag som

linjefag på læreruddannelsen.

At have kompetencer svarende til undervisningskompetence betyder, at underviseren fx har en

efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende

kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervisningskompetence. Skolens leder

må foretage et skøn i denne forbindelse.

Samlet kompetencedækning

Af figur 19 fremgår det, at der fra 2015/2016 til 2016/2017 i Bornholms Regionskommune er en lille

stigning i den samlede kompetencedækning på 0,6 procentpoint. Gennemsnittet på landsplan er

samtidig steget, og vi ligger nu under landsgennemsnittet og det nationale mål på 85 % stigende til 90

% i 2018.

Af figur 20 fremgår en oversigt over kompetencedækningen i de enkelte fag. Der optræder en meget

stor forskel på kompetencedækningen, hvor kristendom ligger lavest med en dækningsgrad på 38,5 %

og dansk ligger højest på 95,8 %.

Ses der på kompetencedækningen i de bundne prøvefag, ser det således ud:

Dansk: 95,8 %

Matematik: 92,1 %

Engelsk: 80,9 %

Fysik/kemi: 89,6 %

Og i forbindelse med fællesprøven:

Biologi: 66,7 %

Geografi: 61,2 %

30

Figur 19: Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Bornholm

Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med ’undervisningskompetence’ eller ’tilsvarende kompetencer’. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring

31

Figur 20: Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag, Bornholm

Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med ’undervisningskompetence’ eller ’tilsvarende kompetencer’. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring

32

Pkt.7: Børn i almenområdet

Igennem den sidste årrække har der fra national side været et øget fokus på andelen af elever, der

inkluderes i almenundervisningen. Der er ikke længere et nationalt fastsat måltal, men lovkrav om at

kvalitetsrapporten indeholder oplysninger for kommunens samlede skolevæsen om andelen af

folkeskoleelever i kommunen, der undervises i den almene undervisning (jf. bekendtgørelse om

kvalitetsrapport i folkeskolen Nr. 698 af 23. juni 2014 § 5)

Figur 21 viser, at andelen af elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, er fra

2015/2016 til 2016/2017 steget med 0,3 %. Bornholms Regionskommune ligger under

landsgennemsnittet på 95,2 %. I takt med udfasningen af specialklasserne på Bornholm vil

inklusionsgraden stige.

Figur 21: Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, Bornholm

Note 1: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre

I relation til det kommunale delmål om, at unge i specialtilbud som udgangspunkt går til afgangsprøve i

alle fag, er andelen af elever, der går op til folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik, fordelt på

specialtilbuddene for skoleårene 2015/2016 og 2016/2017 opgjort til:

2015/2016 2016/2017

Kildebakken 0 % 0 %

Heldagsskolen 86 % 100 %

Dybdalskolen 50 % 45 %

I relation til det kommunale delmål om, at alle arbejder ud fra et inkluderende perspektiv, har der har

været afholdt et fokusgruppeinterview med 6 inklusionsvejledere fra forskellige skoler for at indsamle

viden. Her gives udtryk for, at folkeskolerne er mangfoldige og inkluderende. Personalet er bevidst om

og har udviklet en mere inkluderende tænkning omkring undervisningen.

33

Der er stor fokus på de fagligt udfordrede elever, hvilket gør at fokus er mindre på de fagligt stærke

elever. Vejlederne er opmærksomme på dette, og der arbejdes bl.a. i perioder med holddelinger for at

tilgodese de dygtigste elever. Inklusionsvejlederne giver udtryk for, at skolerne på mange måder lykkes

med arbejdet med børn i vanskeligheder, men også at det er et udfordrende og tidskrævende arbejde,

der kræver klar og tydelig ledelse. Der gives udtryk for en lang sagsbehandlingstid, som kan medføre

omkostninger for andre.

Mange lærere har indarbejdet grundtankerne fra LP-modellen i deres arbejde, men systematisk

anvendelse af modellen foregår primært i forbindelse med indstillinger. Inklusionsvejlederne vurderer,

at der er en del viden om inklusion blandt lærerne, men at der mangler en fælles lokal strategi/plan for

arbejdet med inklusion. De enkelte medarbejdere har en del viden om inklusion og har mulighed for at

trække på viden fra inklusionsvejlederne, men i forhold til at arbejde systematisk i teamene med

inklusion er der plads til udvikling.

Generelt gives udtryk for, at man ikke er i mål med denne opgave, og måske heller aldrig kommer i mål,

da der altid vil være noget der kan gøres bedre. Ligeledes gives udtryk for, at flere ressourcer ville være

med til at løse denne opgave bedre.

Målet om, at flere forældre vælger et folkeskoletilbud er ikke opfyldt. Nedenstående tabel viser at der er

et fald i andelen af elever der indskrives i folkeskolen fra 67 % i 2016/2017 til 58 % i 2017/2018.

Andel af elever, ved indskrivning til BH. KL

I skoleåret 2016/2017 2017/2018

Folkeskolen 67 % 58 %

udsat skolestart 4 % 5 %

Privatskoler 29 % 36 %

Klager over specialundervisning Der er indgivet og behandlet 2 klager til Klagenævnet for specialundervisning i skoleårene 2015/2016

og 2016/2017. Den ene klage blev afvist. Den anden blev lukket uden afgørelse, da man fandt en

løsning.

34

Belysning af de enkelte skoler i det bornholmske skolevæsen ud fra status i forhold til

de nationalt og kommunalt fastsatte mål.

Del B:

35

Hans Rømer Skolen


I forhold til de nationale test lever Hans Rømer Skolen samlet set ikke om til målet om, at 80 % af

eleverne skal være dygtige til at læse og regne. Der ses fremskridt på 2. årgang for læsning og begge

årgange i forhold til matematik det seneste år.

Læsning Matematik

Nationale test 2. kl. 4. kl. 6. kl. 8. kl. 3. kl. 6. kl.

Hans Rømer Skolen

fra 2014/2015 - 2015/2016

fra 2015/2016 - 2016/2017

Målet er, at andelen af de dygtigste elever skal øges. Det lykkes for skolen indenfor det seneste år på

6. årgang i matematik. På 3. årgang matematik og 2. årgang i læsning er der status quo. Målet om, at

andelen af de fagligt udfordrede elever skal reduceres, er opnået på 2. og 6. årgang med læsning og 3.

årgang i matematik.

Karaktergennemsnittet ligger under landsgennemsnittet, men tages den socioøkonomiske reference i

betragtning har Hans Rømer Skolen i de seneste 3 år ligget med et karaktergennemsnit over det

forventelige.

I forhold til overgangen til ungdomsuddannelser 3 mdr. efter 9. kl. ligger skolen over både kommune- og

landsgennemsnittet. 15 mdr. efter 9. klasse ligger skolen i 2015 ligeledes over landsgennemsnittet.

I skoleåret 2016/2017 har skolen en kompetencedækning på 85 %, hvilket er tæt på

landsgennemsnittet på 85,1 %. På Hans Rømer Skolen ligger elevernes trivsel på alle indikatorer under

både kommune- og landsgennemsnittet.

Opfølgning på BSU målsætninger i forbindelse med skolechefrunden

Individuelle handleplaner for elever i vanskeligheder

Klassekonferencerne bruges til at lave status på klasse- og elevniveau. Der laves aftaler/planer for,

hvordan enkeltelever kan støttes eller udfordres yderligere, eksempelvis hvis elever er ordblinde. Der

gives udtryk for, der er potentiale til at blive bedre. Vi er også presset på, at ressourcerne skal

prioriteres yderst skarpt.

Vi benytter os først og fremmest af egne vejledere. Konsulenterne fra BRK inddrages også, men ikke i

samme grad. Vi mobiliserer forældrene alt det, der er muligt. Det kan overvejes, om vi i højere grad kan

benytte os af frivillighedsarbejde, eksempelvis ’læsevenner’. Vores evalueringskultur er i udvikling.

Alle team reflekterer systematisk over egen praksis og organisering i forhold til inklusionsopgaven

Vi reflekterer ikke systematisk, men vi arbejder meget i praksis, forstået på den måde, at vi drøfter

problemstillinger og udfordringer i og med teamene. Vi afholder jævnligt teammøder, afdelingsmøder

m.m. Vi inddrager konsulenterne, tale-høre-pædagog, heldagsskolens medarbejdere, der er med i

ressourceforløb i flere klasser.

36

Skolebestyrelsens bemærkninger til Kvalitetsrapporten

Skolebestyrelsen på Hans Rømer Skolen tager kvalitetsrapporten til efterretning. Vi hæfter os ved, at

særligt overgangen til ungdomsuddannelserne og deltagelsen heri er pæn.

Nøgletalsoversigt Hans Rømer Skolen

Karakterer Kommune Lands-

2014-2015 2015-2016 2016-2017 gennemsnit Gennemsnit

Karaktergennemsnit 9. klasse

Bundne prøver 6,1 6,9 6,3 6,4 7

Dansk 6,3 6,9 6 6,3 6,9

Matematik 6,7 6,2 5,9 5,8 6,9

Karakterer i dansk og matematik 9. klasse

Andel elever med mindst 2 i dansk og matematik 94,5 93 83,3 83,5 88,1

Socioøkonomisk reference

2013-2014 2014-2015 2015-2016

Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference 9. klasse, bundne prøver

Karaktergennemsnit 6,5 6,6 7,3

Socioøkonomisk reference 6,2 6,5 6,6

Forskel 0,3 0,1 0,7

Overgang til ungdomsuddannelse Kommune Lands-

2014 2015 2016 gennemsnit gennemsnit

Andel af elever med ungdomsudd. 3 mdr. efter 9. kl. 49,4 48,2 59,6 41,4 43,8

Andel af elever med ungdomsudd. 15mdr. efter 9. kl. 84,4 94,6

85,8 85,6

Undervisning Kommune Lands-


Kompetencedækning

Andel undervisningstimer med kompetencedækning

81,9 85 82,5 85,1

Måltal for elevernes trivsel Kommune Lands-

4.-9. klasse 2014-2015 2015-2016 2016-2017 gennemsnit gennemsnit

Social trivsel

4 3,9 4 4,1

faglig trivsel

3,5 3,5 3,6 3,7

støtte og inspiration i undervisningen

3 3,1 3,2 3,3

ro go orden 3,5 3,4 3,5 3,8

37

Kongeskærskolen


I forhold til de nationale test lever Kongeskærskolen op til de nationale mål på 2. årgang i læsning og

på 6. årgang i matematik. Der ses fremskridt på 4. årgang for læsning og begge årgange i forhold til

matematik det seneste år.

Læsning Matematik

Nationale test 2. kl. 4. kl. 6. kl. 8. kl. 3. kl. 6. kl.

Kongeskærskolen

fra 2014/2015 - 2015/2016

fra 2015/2016 - 2016/2017


4. årgang i læsning og på 3. årgang i matematik. På 6. årgang i både læsning og matematik er der

status quo. Målet om, at andelen af de fagligt udfordrede elever skal reduceres, er opnået på 4. årgang

i forhold til læsning.

Karaktergennemsnittet ligger over landsgennemsnittet, og tages den socioøkonomiske reference i

betragtning har Kongeskærskolen i de seneste 3 år løftet eleverne, så de ligger med et

karaktergennemsnit over det forventelige, det seneste år endda noget over forventeligt.


landsgennemsnittet, bortset fra i 2015. 15 mdr. efter 9. klasse ligger skolen ligeledes over kommune-

og landsgennemsnittet.

I skoleåret 2016/2017 har skolen en kompetencedækning på 89 %, hvilket over landsgennemsnittet på

85,1 %. På Kongeskærskolen ligger elevernes sociale og faglige trivsel på kommunegennemsnittet,

indikatoren ”støtte og inspiration i undervisningen” ligger under gennemsnittet og ”ro og orden” ligger

over kommunegennemsnittet.

Opfølgning på BSU målsætninger i forbindelse med skolechef-runden


Der er udarbejdet overordnede handleplaner for læsning og matematik. Klassekonferencerne bruges til

at lave aftaler = handleplaner. Ved klassekonferencerne deltager vores egen dansk- og

matematikvejleder, og kommunens læse-skrivekonsulent. Der følges op på aftalerne jævnligt.

Som det ses af kvalitetsrapporten, læses 89 % af al undervisning af personale med

linjefagskompetencer eller tilsvarende. Vi bruger samme metode til læsning og matematik.

Skolen er god til at løfte de elever, der har det sværest – og det er helt fra indskolingen.

Det elevtal, skolen har for øjeblikket, giver den lille fordel, at vejlederne kan nå rundt om alle elever med

vanskeligheder – samt tid til samarbejde med elevernes øvrige lærere.

Skolen besidder rigtig mange værktøjer, som kan indgå og hjælpe vores elever, som for eksempel,

TIM, Feuerstein, Se lyden, Hukommelsesleg flex osv. Vi har på skolen det fagfaglige som fokusområde.

Min Uddannelse gør at det er nemmere og hurtigere at give feedback til den enkelte elev- men det

kræver lidt mere tid til implementering. Ydermere benyttes det til elevens alsidige udvikling, hvor

38

eleven sammen med forældrene på iPaden vurderer sig selv inden skole/hjem samtaler. Dog er

begreberne for svære for de mindre elever, men det arbejdes der på at ændre – det skal dog ske på

landsplan.

Der afholdes elevsamtaler 2 gange årligt, som afvikles efter, hvordan de enkelte teams mener, er

bedst.

Vi har i øjeblikket mulighed for at tilbyde vores klasser 2 voksne i halvdelen af al undervisning – både i

form af ressourcetimer, holddeling, 2-lærerordning og støttepædagoger.

Det skyldes vores høje klassekvotienter, men det er dog med forbehold. Da flere af vores klasse er på

over 26 elever, vil deling give ændringer, så ovenstående ikke længere kan tilbydes.


Alle klasseteams har 1 time pr. uge lagt i skemaet til bl.a. LP, fælles forberedelse, planlægning mm.

Der udarbejdes handleplaner for indskolingen, mellemgruppen og udskolingen ca. 2 gange om året. Ud

fra dem udvælges 3-5 gyldne mål, som bliver fokusområde i den kommende periode.

Da skolen har kæmpestor opbakning fra lokalområdet, så er det naturligt at ALLE børn følges ad til

Kongeskærskolen.

Alle elever går til afgangsprøverne. Der arbejdes med trivsel gennem hele skoleåret i UUV. LUKSUS-

venner, og LUKSUS-dage er med til at øge trivslen særligt i år, hvor der er større fokus på trivslen.

Den lokale opbakning ønsker skolen i øvrigt at inddrage yderligere til gavn for undervisningen.

En høj trivsel blandt lærerne giver afsæt i overskud til at opprioritere elevernes trivsel endnu mere.

De sidste års usikkerhed på skoleområdet har krævet en stor indsats for at nå til den stabilitet, som

skolen har i dag.

Skolen har deltaget i mange projekter, som har været tidskrævende. Vi har været glade for, at alle

lærerne har kunnet deltage i AP Møller-projektet. Tiden er brugt til bl.a. at arbejde med lodrette

læringsforløb, Min uddannelse m.m.

Skolebestyrelsens bemærkninger til kvalitetsrapporten

Skolebestyrelsen har på sit møde den 12.12.17 behandlet det udsendte forslag til kvalitetsrapport for

2016/2017.

Vi skal i den anledning bemærke, at vi er glade for, at rapporten har fundet en kortere form. Vi har i

forbindelse med behandlingen af rapporten set på den fortrolige delrapport og drøftet skolens

resultater.

Bestyrelsen tager derefter rapporten til efterretning.

39

Nøgletalsoversigt Kongeskærskolen 2017




Bundne prøver 6,7 7,6 7,2 6,4 7

Dansk 6,5 7,8 6,7 6,3 6,9

Matematik 7,2 7,7 7,4 5,8 6,9


Andel elever med mindst 2 i dansk og matematik 81,8 88,1 94,4 83,5 88,1


2013-2014 2014-2015 2015-2016


Karaktergennemsnit 6,7 7 7,7

Socioøkonomisk reference 6,3 6,5 7

Forskel 0,4 0,5 0,7



Andel af elever med ungdomsudd. 3 mdr. efter 9.kl. 56 40,9 52,4 41,4 43,8

Andel af elever med ungdomsudd. 15mdr efter 9.kl. 88 90,9

85,8 85,6



Kompetencedækning Andel undervisningstimer med kompetencedækning 85,4 83 89,2 82,5 85,1



Social trivsel 4 4 4 4 4,1

faglig trivsel 3,5 3,5 3,6 3,6 3,7

støtte og inspiration i undervisningen 3,1 3 3,1 3,2 3,3

ro go orden 3,5 3,7 3,6 3,5 3,8

40

Paradisbakkeskolen


I forhold til de nationale test lever Paradisbakkeskolen op til de nationale mål på 2. årgang i læsning og

på 3. årgang i matematik. Der ses fremskridt på 6. årgang for læsning og 3. årgang i forhold til

matematik det seneste år.

Læsning Matematik

Nationale test - læsning 2. kl. 4. kl. 6. kl. 8. kl. 3. kl. 6. kl.

Paradisbakkeskolen

fra 2014/2015 - 2015/2016

fra 2015/2016 - 2016/2017


6. årgang i læsning og på begge årgang i matematik. Målet om, at andelen af de fagligt udfordrede

elever skal reduceres, er opnået på 4. årgang i forhold til læsning og på 3. årgang i forhold til

matematik.

Karaktergennemsnittet ligger over landsgennemsnittet bortset fra matematik, og tages den

socioøkonomiske reference i betragtning har Paradisbakkeskolen det seneste år løftet elevernes

karaktergennemsnit til over det forventelige.


landsgennemsnittet, bortset fra i 2015. 15 mdr. efter 9. klasse ligger skolen i 2014 over og i 2015 under

kommune- og landsgennemsnittet.

I skoleåret 2016/2017 har skolen en kompetencedækning på 87,8 %, hvilket er over

landsgennemsnittet på 85,1 %. På Paradisbakkeskolen ligger elevernes trivsel på alle indikatorer over

kommunegennemsnittet, indikatoren ”ro og orden” ligger under landsgennemsnittet, men alle andre

ligger på landsgennemsnittet. Der ses en positiv udvikling i elevernes trivsel over de seneste år.

Opfølgning på BSU målsætninger i forbindelse med skolechefrunden


Der udarbejdes handleplaner ud fra klassekonferencen. Alle elever i læsevanskeligheder testes for

ordblindhed og får 20 timers VAKS-kursus, hvis der konstateres ordblindhed.

Vi fortsætter vores succesfulde ”læsemakkere”, hvor pensionister kommer og læser med elever. Vi har

p.t. 20 frivillige.


Skoleåret startede med en fælles gennemgang af skolens værdier i forhold til inklusion. Vi havde besøg

af relevante fagpersoner og gennemgik vores procedure for inklusion.

Procedure:

Når vi oplever, at vores pædagogiske evner ikke slår til i undervisningen af elever med særlige behov:

Elevgennemgang på klasseteamet

41

Henvendelse til nærmeste leder

LP i klasseteamet

Gennemføre aftaler fra LP

Alt afhængig af problematikken:

kontakt til skolefamilierådgiveren/skolepsykologen for supervision

Ledelsen tager problematikken med i vores koordinerende ressourceteam (skolepsykolog,

skolefamilierådgiver, tale- og hørerkonsulent, inklusionsvejleder fra kommunen,

inklusionsvejlederen fra skolen, udgående support fra Heldagsskolen samt ledelsen).

Ressourceteamet vurderer, hvor – og hvordan, der skal sættes ind. Der startes altid med et

netværksmøde indkaldt af klasselæreren.

Muligheder:

Kommunens inklusionsvejleder. LP med hele klasseteamet - Ud i klassen og arbejde med AKT

- arbejde med både elever og lærere/støtte

Skolefamilierådgiveren kan tage samtaler med både elever og hjemmet

Skolens inklusionsvejleder kan vejlede lærerne med redskaber

Udgående support fra Heldagsskolen - ud og arbejde med elever og lærere

Skolepsykologen kan teste for dårlig begavelse og give pædagogiske redskaber.

Derudover har vi styrkecenteret og vejledere i dansk, matematik, kulturfag, læringsmålstyring og

innovation.

Ledelsen gennemgår inklusionsopgaverne på teammøderne.


Skolebestyrelsen på Paradisbakkeskolen er tilfredse med skolens resultater både inden for læsning,

matematik og inklusion.

I dansk ligger Paradisbakkeskolen tæt på det nationale mål – og over det bornholmske gennemsnit. Vi

har gennem de seneste år haft fremgang og forventer at dette fortsætter. Så vi når den nationale

målsætning. Vi har i dette skoleår haft stor fokus på ordblinde, hvor der har været oplæg for både

elever og forældre, systematisk undervisning i ordblindeprogrammer og i brugen af it-hjælpemidler.

Igen i år har vi samarbejde med 22 frivillige pensionister, der kommer i en periode og læser med elever

på skolen. Derudover arbejdes der med ”Frontreader”, der skal være med til at løfte de dygtigste elever.

Også i matematik ligger vi tæt på den nationale målsætning – og over det bornholmske gennemsnit. Vi

forventer at løfte de sidste elever i udfordringer, når vores arbejde med ordblindestrategien slår

igennem. I det kommende skoleår etableres styrkecenterforløb for de allerdygtigste elever.

42

Skolen har en høj inklusionsprocent – og gør brug af alle kommunens udgående tilbud. Ydermere giver

placeringen af kommunens Modtagelsesklasser skolen en mulighed for at tænke inklusion, udvikling og

mangfoldighed for alle børn på Paradisbakkeskolen, der understøtter skolens vision.

Alt i alt er vi meget tilfredse med det arbejde, der er foregået i 2017 – og glæder os til at se resultaterne

af vores kommende tiltag i 2018.

Nøgletalsoversigt Paradisbakkeskolen 2017




Bundne prøver 6,2 7,4 7,2 6,4 7

Dansk 6,4 7,5 7,1 6,3 6,9

Matematik 5,9 7 6,6 5,8 6,9




2013-2014 2014-2015 2015-2016




Forskel -0,2 -0,2 0,3



Andel af elever med ungdomsudd. 3 mdr. efter 9. kl. 63,2 24 51,9 41,4 43,8

Andel af elever med ungdomsudd. 15mdr. efter 9. kl. 88,2 84

85,8 85,6



Kompetencedækning

Andel undervisningstimer med kompetencedækning 83,9 82,7 87,8 82,5 85,1



Social trivsel 4 4,1 4,1 4 4,1

faglig trivsel 3,6 3,7 3,7 3,6 3,7

støtte og inspiration i undervisningen 3,2 3,2 3,3 3,2 3,3

ro go orden 3,5 3,6 3,6 3,5 3,8

43

Svartingedal Skole


I forhold til de nationale test foreligger der ikke resultater for 6. årgang fra Svartingedal Skole. Skolen

lever ikke op på til de nationalt fastsatte mål. Der ses fremskridt på 2. årgang for læsning og 3. årgang i

forhold til matematik det seneste år.

Læsning Matematik

Nationale test - læsning 2. kl. 4. kl. 6. kl. 3. kl. 6. kl.

Svartingedal Skole

fra 2014/2015 - 2015/2016

fra 2015/2016 - 2016/2017


2. og 4. årgang i læsning og i matematik ses status quo. I forhold til målet om, at andelen af de fagligt

udfordrede elever skal reduceres, er det opnået på 2. årgang i forhold til læsning og på 3. årgang i

forhold til matematik.

I skoleåret 2016/2017 har skolen en kompetencedækning på 90,9 %, hvilket er over

landsgennemsnittet på 85,1 %. På Svartingedal Skole ligger elevernes trivsel på alle indikatorer over

kommunegennemsnittet, indikatoren ”ro og orden” ligger under landsgennemsnittet, men alle andre

ligger på eller over landsgennemsnittet. Der ses en positiv udvikling i elevernes trivsel over de seneste

år.



Vi har meget fokus på læsning. Vi arbejder blandt andet med:

”Vakskursus” for de elever, der har vanskeligheder

Intowords

”Se lyden”

Vi har ladet os inspirere af Ishøj-modellen, hvor fokus er på børns sproglige udvikling på læse-og

skrivekompetence, og har sat dette som fokusområde i alle fag.

Endvidere er vi med i et forløb som omhandler CO-teaching. Her planlægges undervisningsforløb lærer

og inklusionsvejleder imellem, og der aftales fokuspunkter enten i forhold til undervisningen, eller i

forhold til eleverne. Desuden har vi i denne forbindelse sparring med to læringskonsulenter fra

undervisningsministeriet.

Alle børn gennemgås på klassekonference, og her lægges individuel plan for de enkelte børn.

Målsætningen er i år at lave spindene, som anvendes i forbindelse med skole-/hjemsamtaler i ”Min

Uddannelse”. Vi er opmærksomme på de børn, der har særlige behov, og der aftales handleplaner ud

fra klassekonference.

Ligeledes arbejdes der med hukommelsesfleks og har konstant børn i flow.

Vi har i år planlagt en læseuge for de læsesvage børn. Vi bruger biblioteket meget og synes det er en

gave til skolen, og det er også dejligt at have kontakten med borgerne.

44

I matematik har vi ”Tim-kurser”, som køres som forløb. Vi skal i gang med at

anvende ”matematikfessor”. I alle læringsforløb kommer eleverne rundt i forskellige faser, som giver

mulighed for at komme varieret gennem det faglige stof. Spændende aktiviteter veksles med faglige

snakke og mere traditionelle træningsopgaver. Det tager tid at lære matematik gennem fordybelse og

gentagelse. Begreber er noget, der skal arbejdes målrettet med. Derfor skal matematikken gøres

tilgængelig gennem mange forskellige kontekster og situationer. Derudover lærer børnene på mange

forskellige måder, så vi bestræber os hele tiden på, at begreberne præsenteres i nye forklædninger.

Det kræver en særlig læsekompetence, når man skal forstå og anvende faglige tekster. At læse

matematik er noget, der tager tid, og det kræver en opmærksomhed hele året igennem.

Udgangspunktet vil altid være, at det er meningsfyldte situationer og opgaver, som er motiverende for

eleverne, og som kan relateres til deres hverdag. Vi bestræber os på at benytte strukturer fra

Cooperative Learning i undervisningen. Strukturer som i meget høj grad tilgodeser

undervisningsdifferentiering i undervisningen.


Vi arbejder kontinuerligt med inklusion af alle børn, både de svage elever og de dygtige børn. Det sker

overordnet set ud fra de tre krav i BRK’s politik for inkluderende læringsmiljøer: Tilstedeværelse,

deltagelse og læring.

Inklusion er i høj grad et stykke relationsarbejde, som kræver meget tid og ressourcer. Det er

individuelle hensyn der skal til, for at inkludere den enkelte elev. Der er tæt skole-/hjemsamarbejde

mellem forældre, lærere og ledelse med månedlige opfølgende møder. Skolen er meget rummelig, og

der tages udgangspunkt i det enkelte barn. Vi skal hele tiden have struktur på, hvad vi gør –

eksempelvis hvilke inkluderende hensyn tages der for børn med særlige behov, når der gennemføres

en projektuge. I personalegruppen drøfter vi løbende inklusion og arbejder videre med, hvordan

specialpædagogiske redskaber og metoder indgår i de almene læringsmiljøer.

Vi arbejder med Gry Bastiansens ”bombekursus”. Endvidere arbejdes der med Læringsmiljø og

Pædagogisk analyse (LP). Der er tværfagligt teammøde en gang om måneden, hvor elever med

særlige behov drøftes. Ligeledes undervisningsdifferentierer vi således at både stærke og svage elever

tilgodeses.


Skolebestyrelsen på Svartingedal Skole tager kvalitetsrapporten til efterretning.

45

Nøgletalsoversigt Svartingedal Skole 2017



Kompetencedækning




Social trivsel 4 3,9 4,1 4 4,1

faglig trivsel 3,6 3,5 3,8 3,6 3,7


ro go orden 3,6 3,7 3,7 3,5 3,8

46

Rønneskolen, afdeling Søndermark


I forhold til de nationale test lever Søndermarkskolen ikke op til de nationale mål i læsning og

matematik. Der ses fremskridt på 2. årgang for læsning de seneste år.

Læsning Matematik


Søndermarkskolen

fra 2014/2015 - 2015/2016

fra 2015/2016 - 2016/2017

Målet er, at andelen af de dygtigste elever skal øges. Det lykkes for skolen på 2. og 4. årgang i

læsning. Målet, at andelen af de fagligt udfordrede elever skal reduceres, er ikke opnået.

Karaktergennemsnittet ligger under både kommune- og landsgennemsnittet, og tages den

socioøkonomiske reference i betragtning har Søndermarkskolen de seneste år ikke løftet elevernes

karaktergennemsnit til det forventelige.


landsgennemsnittet. 15 mdr. efter 9. klasse ligger skolen ligeledes over både kommune- og

landsgennemsnittet.

I skoleåret 2016/2017 har skolen en kompetencedækning på 73,8 %, hvilket er under både kommune-

og landsgennemsnittet på 85,1 %. På Søndermarkskolen ligger elevernes trivsel i forhold til

indikatorerne ”social trivsel” og ”ro og orden” på kommunegennemsnittet, og i forhold til indikatorerne

”faglig trivsel” og ”Støtte og inspiration i undervisningen” lige under kommunegennemsnittet.



Der er en meget fast og tydelig struktur i forhold til ansøgninger til skolens ressourcecenter (faglig

støtte/udfordringer) Her ansøges til enkelt elever, små grupper, klasser eller årgange, hvilket sker ca.

fire gange pr. år. Herefter tildeles tiltag, og de evalueres løbende og til slut i forløbene. Der afholdes

regelmæssige klassekonferencer både med og uden kommunens læsekonsulent. Strukturen på disse

møder er under opbygning/ændring. 3 – 4 uger efter en klassekonference bliver teamet inviteret til en

evaluerings-/opfølgningssamtale, hvor anbefalinger bliver fulgt op, og der iværksættes evt. yderligere

tiltag. Alle skolens vejledere er undervisere i ressourcecenteret og dermed de, der både understøtter

personalet og deres faglige udvikling, ligesom de underviser både enkeltelever og er en ekstra

ressource i klassen/på årgangen.


Både i årgangsteamet og i basisteamet (indskoling, mellemtrin, udskoling) tales der enkeltelev-

klasse/gruppeproblematikker. Teamet udarbejder en plan og målfastsætter til de enkelte problematikker

47

Disse mål evalueres løbende på teammøderne. I en del tilfælde inddrages ledelsen, særligt i

afdæknings- og målfastsættelsesfasen.

Der er en helt særlig systematik i SFO, der sikrer at alle børn tages op med mellemrum. Meget ofte

inddrages forældrene i de planer, der lægges, ligesom vi har et formaliseret samarbejde med

Heldagsskolen, P.P.R. det Gule Team, inklusionskonsulenter og selvfølgelig også med vores egne

vejledere.


Skolebestyrelsen har taget kvalitetsrapporten til efterretning med en kommentar om, at det er rart, at

der er tid til at tale om skolen og de forskellige tiltag.

Nøgletalsoversigt Rønneskolen, afdeling Søndermark 2017




Bundne prøver 6,1 6,8 5,9 6,4 7

Dansk 6,4 7 5,9 6,3 6,9

Matematik 6,8 6 5,1 5,8 6,9



Socioøkonomisk reference(Rønneskolen)

2013-2014 2014-2015 2015-2016




Forskel 0,2 -0,1 -0,3



Andel af elever med ungdomsudd. 3 mdr. efter 9. kl. 71,4 54,1 50 41,4 43,8

Andel af elever med ungdomsudd. 15mdr. efter 9.kl. 97,6 91,9

85,8 85,6



Kompetencedækning




Social trivsel 4 4,1 4 4 4,1

faglig trivsel 3,6 3,6 3,5 3,6 3,7


ro go orden 3,5 3,5 3,5 3,5 3,8

48

Rønneskolen, afdeling Aavang


I forhold til de nationale test lever Aavangsskolen op til de nationale mål på 2. årgang i læsning. Der

ses fremskridt på 2. og 6. årgang for læsning og både 3. og 6. årgang i matematik det seneste år.

Læsning Matematik


Aavangsskolen

fra 2014/2015 - 2015/2016

fra 2015/2016 - 2016/2017

Målet er, at andelen af de dygtigste elever skal øges. Det lykkes for skolen på 6. årgang i læsning og

på 6. årgang i matematik er der status quo. Målet, at andelen af de fagligt udfordrede elever skal

reduceres, er opnået for 2. årgang i læsning samt 6. årgang i matematik.

Karaktergennemsnittet ligger under både kommune- og landsgennemsnittet bortset fra dansk, hvor

skolen ligger over kommunegennemsnittet. Tages den socioøkonomiske reference i betragtning, har

Aavangsskolen de seneste 2 år ikke løftet elevernes karaktergennemsnit til det forventelige.


landsgennemsnittet bortset fra 2016, hvor de ligger under kommunegennemsnittet. 15 mdr. efter 9.

klasse ligger skolen lidt under både kommunegennemsnittet, men i 2015 over landsgennemsnittet.

I skoleåret 2016/2017 har skolen en kompetencedækning på 79 %, hvilket er under både kommune- og

landsgennemsnittet på 85,1 %. På Aavangsskolen ligger elevernes trivsel på 3 ud af 4 indikatorer under

kommunegennemsnittet. Indikatoren ”ro og orden” ligger på kommunegennemsnittet.



Der er udarbejdet individuelle handleplaner på alle ordblinde elever, men vi er ikke i mål mht. til

elevplanerne, og dermed er vi ikke i mål med skriftlige individuelle handleplaner for alle elever med

vanskeligheder i tests i læsning og matematik.

Vi har et udviklingspotentiale vedr. Min uddannelse. Vi er ikke nået så langt, som vi gerne ville.

Vi har bl.a. følgende tiltag til at styrke det faglige niveau i læsning:

Læsekvarter i skolen og læse hjemme

Læsevejlederne har fokuserede læseindsatser/ aktionslæringsforløb på følgende årgange: 1.

årgang, 4. årgang og 7. årgang

Ordblinde/ læsesvage elever tilbydes VAKS-forløb og andre tiltag på støttecenter.

Alle dansklærere har været på samme kursus i dansk i år for at få fælles input til fælles

planlægning i læsning.

Alle lærere har været på kursus i Intowords i efteråret for at styrke brugen af redskaber for

læsesvage elever.

Læsemakkertiltag forberedes i foråret, så det er klar til kommende skoleår.

49

Vi har bl.a. følgende tiltag for at styrke det faglige niveau i matematik:

Matematikvejlederne har fokuserede indsatser/aktionslæringsforløb på flg. årgange: 0.årgang,

2. årgang, 4. årgang og 8. årgang

Elever med vanskeligheder i matematik tilbydes forløb med matematikvejleder i støttecenter.

Alle matematiklærere deltager i fælles kursus på deres trin dette skoleår.

Årgangstanken og arbejde med professionelle læringsfællesskaber forventes at styrke det faglige

niveau.

Tæt opfølgning på det faglige med nærmeste leder og arbejdet i kommende analyseteam forventes

også at styrke det faglige niveau.


Vi har sociale konferencer på alle teams / alle årgange, hvor vi drøfter sociale udfordringer, trivsel,

relationer mv på årgangen.

Vi satte målrettet forventningsafstemning i teamene i forberedelsesugerne for at få teamene til at

forholde sig til bl.a. inkluderende praksis, motivation, forældresamarbejde

Der er afsat tid til reflekterende team i teamene, men det er endnu ikke systematisk i teamene.

Ledelsen besøger teamene jævnligt og følger op dels på mål fra værdi- og visionsdagen, drøftelser om

eleverne, på teamsamarbejde mv. Målet er at styrke inkluderende læringsmiljøer for alle børn og styrke

arbejdet som professionelt læringsfællesskab.

Vi har haft indsats for hele personalet med læringskonsulenter med det mål at styrke inkluderende

læringsmiljøer for alle børn og co-teaching-forløb på særlige årgang med samme mål.


Skolebestyrelsen ved Åvangsskolen gør opmærksom på, at skolen har været igennem et par turbulente

år med en ny struktur, omplacering af personale og elever samt et byggeri.

I og med at der er mere ro omkring skolen nu, har vi tiltro til at både det trivselsmæssige og det faglige

niveau for eleverne gradvis vil forbedres, bl.a. fordi der ressourcemæssigt i højere grad kan fokuseres.

50

Nøgletalsoversigt Rønneskolen, afdeling Aavang 2017




Bundne prøver 6,5 5,8 6,2 6,4 7

Dansk 6,8 5,9 6,4 6,3 6,9

Matematik 5,8 5,2 5,2 5,8 6,9



Socioøkonomisk reference(Rønneskolen)

2014-2015 2015-2016 2016-2017




Forskel 0,2 -0,1 -0,3



Andel af elever med ungdomsudd. 3 mdr. efter 9. kl. 41,9 46,9 31,7 41,4 43,8

Andel af elever med ungdomsudd. 15mdr. efter 9. kl. 83,7 85,7

85,8 85,6



Kompetencedækning

Andel undervisningstimer med kompetencedækning 91 87,6 79 82,5 85,1



Social trivsel 4 4 3,9 4 4,1

faglig trivsel 3,6 3,6 3,5 3,6 3,7


ro go orden 3,6 3,6 3,5 3,5 3,8

51

Ungdomsskolen (10.-klasseskolen og Dybdalskolen)


Da elevantallet på Ungdomsskolens Heltidsundervisning, i denne rapport Dybdalskolen, er så lille vil

der ikke af denne kvalitetsrapport fremgå resultater fra de nationale test, da de ikke vil kunne

anonymiseres. Det er derfor heller ikke muligt at vurdere om Dybdalskolen opfylder de nationale

målsætninger om hverken de dygtigste eller andelen af elever med de dårligste resultater. Karaktererne

ved folkeskolens afgangsprøve viser at gennemsnittet ligger under både kommune- og

landsgennemsnittet.

Af nøgletalsoversigten fremgår karaktergennemsnittet ved 10. klasses afgangsprøver gennem de

seneste 3 år. Den svinger lidt, men ligger alle år mellem 5 og 6.

Ungdomsskolens kompetencedækningsprocent ligger på 97,2 % hvilket er over både kommune- og

landsgennemsnit.

Efter 10. klasse fordeler eleverne sig på ungdomsuddannelserne. Det er her værd at bemærke, at

andelen af elever der ikke er i uddannelse er faldet over de seneste 3 år til 5,7 %.



10. klasseskolen overtager elever fra grundskolen, hvor der er stor variation i forhold til læsning,

sammenholdt med at eleverne kun går på 10. klasseskolen 1 skoleår arbejdes der indenfor en stram

tidsplan.

Skoleåret starter ud med temaet ”Lær at lære”.

Alle elever testes ved skolestart.

Læsevejleder deltager i personalemøder om disse tests i september. Her planlægges

indsatsen for den enkelte elev.

I november, umiddelbart efter terminsprøverne, afholdes opfølgningsmøder omkring de

indsatser der er iværksat. Indsatsen justeres hvis det vurderes nødvendigt.

Fra januar frem mod eksamen er der fortsat fokus. Den endelige eksamen viser, hvor eleven

ender.

Generelt er der lavet skematekniske ændringer, hvor der bl.a. er indført 1 times lektioner. Det betyder

at der er indsat ½ times mere dansk om ugen. Ekstrafagene ligger om morgenen, hvilket betyder, at

alle elever har fagfaglig undervisning hen over frokost. Der er to-lærerordningen, hvor det skønnes

nødvendigt i forhold til den faglige progression. Den faglige progression dokumenteres for den enkelte

elev i MinUddannelse.

10. klasseskolen ser gerne et tættere samarbejde omkring det faglige niveau mellem Campus,

folkeskolen og 10. klasseskolen. Der arbejdes målrettet på, at alle elever kender

uddannelsesmulighederne på Bornholm. Dette sker bl.a. gennem den udvidede brobygning.

52


10. klasseskolen har nedlagt A-klasse og indført 2-lærerordning i stedet, hvor der er behov. Dermed

sikres, at der kan sættes ind med ressourcer, hvor behovet er.

10. klasseskolens miljø skabes af de elever og det personale, som har deres dagligdag på skolen.

Dermed er alle med til at skabe den ånd og det fællesskab, hvilket gør, at eleverne føler et

medejerskab for fællesskabet.

Der bliver ikke lavet trivselsundersøgelser, men der arbejdes på at dokumentere elevernes trivsel

gennem spørgeskema ved skolestart og afslutningen af skoleåret, samt interview med enkelte elever

efter ½ år.


Overordnet set finder Skolebestyrelsen, at Kvalitetsrapporten giver et retvisende billede af situationen

på Ungdomsskolen. Detaljeringsgraden er stadig i overkanten, men rapporten skal roses for at være

klart mindre omfangsrig end tidligere.

Skolebestyrelsens tilsyn med undervisningen er præget af overordnede betragtninger med fokus på

udmøntningen af den vedtagne strategi for skolen: eleverne motiveres for læring ved at opleve, at de er

en del af et forpligtende fællesskab.

Det er derfor de langsigtede effekter af skolens undervisning, der interesserer os i højere grad end

resultaterne af de nationale tests. De vigtigste resultater henter vi på trivselsmålingerne og på graden af

fastholdelse på ungdomsuddannelserne, og her kan vi konstatere at Ungdomsskolen gør en forskel:

Andelen af elever, der fuldfører en ungdomsuddannelse med en baggrund i 10. Klasseskolen, er højere

end andelen af elever med anden baggrund.

Skolebestyrelsen tager hermed Kvalitetsrapporten til efterretning.

53

Nøgletalsoversigt Ungdomsskolen 2017

Karakterer Ungdomsskolens Heltidsundervisning Kommune Lands-



Bundne prøver

4,7 4,1 6,4 7

Dansk

5,1 5,1 6,3 6,9

Matematik

3,7 2,9 5,8 6,9

Karakterer 10. klasseskolen

2014-2015 2015-2016 2016-2017


Bundne prøver 5,9 5,7 5,7

Dansk 5,2 5,1 5,2

Matematik 6 5,3 5,4



Kompetencedækning i procent

Andel undervisningstimer med kompetencedækning 100 87,5 97,2 82,5 94 %

Hvad går eleverne videre til efter 10. klasse i % 2015 2016 2017

10. klasse igen 9,1 4,8 3,8

EUD 36,4 45,2 41,5

Gymnasiet 40,5 41,3 42,5

EGU, STU og KUU 5 0,8 6,6

Ikke i uddannelse 9,1 7,9 5,7

54

Heldagsskolen


Da elevantallet på Heldagsskolen er så lille vil der ikke af denne kvalitetsrapport fremgå resultater fra

de nationale test, da de ikke vil kunne anonymiseres. Det er derfor heller ikke muligt at vurdere om

Heldagsskolen opfylder de nationale målsætninger om hverken de dygtigste eller andelen af elever

med de dårligste resultater.

Ligeledes vil der heller ikke fremgå oversigt over karakterer samt overgang til ungdomsuddannelserne.

Heldagsskolen arbejder på, at alle elever skal gå op til afgangsprøven og i 2015/2016 nåede de op på

86 % og i 2016/2017 var det 100 % af eleverne på 9. årgang der gik til afgangsprøve.

På Heldagsskolen ligger elevernes trivsel generelt under både kommune- og landsgennemsnittet.

Der er ikke optegnelser i forhold til kompetencedækningen på Heldagsskolen, da de af pædagogiske

årsager, har valgt at organisere undervisningen, så den specifikke fagrække ikke fremgår i

planlægningen. Fremadrettet vil der fremgå kompetencedækningsgrad for Heldagsskolen, så de i

kommende kvalitetsrapport vil indgå på lige fod med de almene skoler.



På Heldagsskolen arbejdes med:

Mål for læsning

Læsningen er grundlæggende for mange fag.

Nationale test er et øjebliksbillede og kan være meget afhængigt af dagsformen.

De individuelle handleplaner for alle giver rigtig god mening.

Vil gerne sætte gang i læsekonferencerne igen.

Mål for matematik

Der laves individuelle handleplaner


På Heldagsskolen arbejdes der med den mangfoldige inkluderende skole på flere forskellige måder,

blandt andet ved at eleverne bruger hinanden – hjælpelærere stor succes, gå-makkere, ”anmeld en god

ven”. Vi opfatter Heldagsskolen som et inkluderende miljø, hvor mange af vores elever for første gang i

deres skoleliv føler, at de er inkluderet.

På Heldagsskolen har vi:

Socialfag på skemaet

Systematik omkring konfliktløsning

Tid til at følge konflikterne til dørs

Rum til refleksioner på teammøder

Godt tværfagligt samarbejde

55


Skolebestyrelse ved Heldagsskolen tager kvalitetsrapporten til efterretning.

Nøgletalsoversigt Heldagsskolen 2017



Social trivsel 3,6 3,7 3,4 4 4,1

faglig trivsel 3,2 3,1 3,2 3,6 3,7

støtte og inspiration i undervisningen 2,7 3 2,6 3,2 3,3

ro go orden 3,2 3,5 3,2 3,5 3,8

Hvad går eleverne videre til efter 9. klasse 2015 2016 2017

10. klasse 1 3 2

EUD 0 3 0

EGU 1 0 0

STU 0 1 0

Gymnasiet 0 0 0

Andet 2 0 0

56

Kildebakken


Da elevantallet på Kildebakken er så lille vil der ikke af denne kvalitetsrapport fremgå resultater fra de

nationale test, da de ikke vil kunne anonymiseres. Det er derfor heller ikke muligt at vurdere om

Kildebakken opfylder de nationale målsætninger om hverken de dygtigste eller andelen af elever med

de dårligste resultater.

Ligeledes vil der heller ikke fremgå oversigt over karakterer samt overgang til ungdomsuddannelserne.

På Kildebakken er der i de seneste 2 år ikke nogen elever, der er gået til folkeskolens afgangsprøve.

Der er ikke optegnelser i forhold til kompetencedækningen på Kildebakken, da de af pædagogiske

årsager, har valgt at organisere undervisningen, så den specifikke fagrække ikke fremgår i

planlægningen. Fremadrettet vil der figurere kompetencedækningsgrad for dansk, matematik og

historie på lige fod med de almene skoler.

På Kildebakken ligger elevernes trivsel generelt over kommunegennemsnittet. På alle 4 indikatorer

ligger trivslen på eller over landsgennemsnittet.



På Kildebakken har vi lavet handleplan for både læsning og matematik.

Vi har som noget nyt startet niveaudelt undervisning i dansk og matematik i udskolingen. Det rykker

eleverne fagligt, og de profiterer alle af denne mulighed for at holddele dem.

En stor del af vores elever bliver funktionelle læsere og funktionelle opgaveløsere i matematik. Der

arbejdes med konkrete problemer i matematik – penge, opskrifter m.m.

Alle elever har mulighed for at blive så dygtige som muligt, og udfordres i forhold til deres individuelle

niveau. Alle eleverne oplever fremgang og læselyst.


På Kildebakken har vi handleplan for inklusion, trivsel og antimobbestrategi. Skolebestyrelsen har

godkendt antimobbestrategien. Alle team har konkrete tiltag i forhold til at forebygge mobning

Kildebakken er en folkeskole, men også en specialskole. Ledelsen deltager på teammøder en gang om

måneden og derudover efter behov. VI havde GRUS-samtaler i foråret via Innomate.

De selvstyrende team arbejder efter en løsningsfokuseret metode, der betyder, at de reflekterer over

egen praksis og deres samarbejde i teamet. Alle team arbejder med LP-modellen i forhold til at holde

fokus på læringsmiljøet og trivslen. I alle team arbejdes der systematisk med vores overordnede værdi

”et respektfuldt læringsmiljø”. Vi har konsulenter til at støtte de enkelte team i at fastholde arbejdet.

Konsulenterne giver supervision 4 gange i foråret.

57

Eleverne trives godt på Kildebakken.

I løbet af udskolingen (7 - 10. kl.) er eleverne i praktik- og brobygningsforløb, som er med til at bygge

bro og overgange til ungdomsuddannelserne. I praktikforløb arbejdes der med langvarig tilknytning til

en arbejdsplads med henblik på at afprøve om de kan klare fritidsjob eller evt. en EGU.


Bestyrelsen udtaler, at de med input fra referatet, tager kvalitetsrapporten vedr. Kildebakken til

efterretning.

Nøgletalsoversigt Kildebakken 2017



Social trivsel 4,4 4,1 4,1 4 4,1

faglig trivsel 3,8 3,7 3,7 3,6 3,7


ro go orden 4,2 3,9 4,1 3,5 3,8

Hvad går eleverne videre til efter 9. klasse 2015 2016 2017

10. klasse

8 5

STU

0 2

EUD

0 0

Gymnasiet

0 0

Andet 0 1

Documents

Kvalitetsrapport 2016/2017...Pkt. 4: ”Overgang til ungdomsuddannelser” omhandler de unges muligheder og valg i forhold til ungdomsuddannelser. Det belyses ud fra en række grafer