Til

Kulturarvsstyrelsen

Dokumenttype

Rapport Dato

December 2010

KULTURARVSSTYRELSEN INTERESSENTANALYSE

KULTURARVSSTYRELSEN INTERESSENTANALYSE

Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T +45 5161 1000 F +45 5161 1001 www.ramboll-management.dk

INDHOLD

1. Indledning 1 1.1 Baggrund og formål 1 1.2 Struktur 1 2. Metode 2 3. Resume 4 3.1 Kulturarvsstyrelsen som samarbejdspartner 4 3.2 Kulturarvsstyrelsen som institution 4 3.3 Kulturarvsstyrelsens organisering og styring 5 3.4 Omverdensanalyse 5 3.5 Udviklingsmuligheder og fremtidige indsatsområder 5 4. Karakteristik af interessenterne 6 5. Kulturarvsstyrelsen som samarbejdspartner 8 5.1 Kulturministeriets syn på Kulturarvsstyrelsens arbejde 8 5.2 Kulturarvsstyrelsens lydhørhed og imødekommenhed 9 5.3 Faglige kompetencer og kvaliteten af styrelsens

sagsbehandling 9 5.4 Informationsniveau 11 6. Kulturarvsstyrelsen som institution 12 6.1 Kendskab til og vurdering af styrelsens målsætninger 12 6.2 Dialog i forhold til udvikling af mål og politikker 12 6.3 Styrelsen som initiativtager 13 6.4 Styrkelse af kulturarvens synlighed 13 6.5 Partnerskaber 14 7. Kulturarvsstyrelsens organisering og styring 15 7.1 Styrelsens organisering og vægtning af styrelsens

fagområder 15 7.2 Styring af museer 15 8. Omverdensanalyse 17 9. Udviklingsmuligheder og fremtidige indsatsområder 19 10. Afsluttende betragtninger 22 10.1 Sammenligning med situationen i 2007 22 10.2 Indsatsområder 22

1

1. INDLEDNING

Rambøll Management Consulting (herefter Rambøll) har i perioden november - december 2010 gennemført en kombineret bruger- og interessentundersøgelse for Kulturarvsstyrelsen (hvor intet andet er nævnt refererer styrelsen i det følgende til Kulturarvsstyrelsen). Nærværende rapport udgør Rambølls afrapportering på interessentundersøgelsen og er således den ene delrapport i den samlede afrapportering på bruger- og interessentundersøgelserne.

1.1 Baggrund og formål Baggrunden for undersøgelserne er, at Kulturarvsstyrelsen i 2011 skal indgå en ny rammeaftale, som afløser den gældende resultatkontrakt med Kulturministeriets departement. Den nye ram-meaftale skal gælde for perioden 2012 - 2015. Det overordnede formål med undersøgelserne er, at Kulturarvsstyrelsen får indblik i brugernes og interessenternes vurderinger af styrelsen og dens arbejde. Undersøgelserne indgår i en fortsat række af bruger- og interessentundersøgelser, som har det sigte at følge udviklingen over tid i brugernes og interessenternes vurderinger. Interessentundersøgelsen har i henhold til det overordnede formål den funktion at afdække rela-tionerne mellem Kulturarvsstyrelsen og dens væsentligste eksterne interessenter. Fokus vil være på, hvordan interessenterne vurderer Kulturarvsstyrelsens virke og dens udviklingsmuligheder. Resultatet af undersøgelsen vil indgå i udarbejdelsen af en handlingsplan med henblik på at styr-ke samarbejdet med interessenterne og drage fordel af udviklingsmulighederne. Desuden vil un-dersøgelsen danne baggrund for en omverdensanalyse, som Kulturarvsstyrelsen efterfølgende udarbejder.

1.2 Struktur Rapporten er efter styrelsens ønske struktureret efter samme skabelon som undersøgelsen i 2007. Rapporten indledes af et kapitel om den anvendte metode, et resume af resultaterne og en karakteristik af interessenterne. Herefter afrapporteres resultaterne i seks kapitler om styrelsen som samarbejdspartner, styrelsen som institution, styrelsens organisation og styring, omver-densanalyse og fremadrettede udviklingsmuligheder. Endelig følger et kapitel med afsluttende betragtninger.

2

2. METODE

Interessentundersøgelsen er baseret på personlige kvalitative interview gennemført med ekster-ne interessenter. Der er gennemført 23 interview med repræsentanter for 21 interessenter. Inte-ressenterne er udvalgt af Kulturarvsstyrelsen, således at de dækker Kulturarvsstyrelsens brede virke. Der indgår således repræsentanter for såvel ministerier, styrelser, kommuner, uddannel-ses- og forskningsinstitutioner, museer, interesseorganisationer og fonde/donorer. Der er inter-viewet informanter fra følgende organisationer: Kulturministeriets departement Styrelser:

• Naturstyrelsen • Slots- og Ejendomsstyrelsen

Kommuner • Halsnæs Kommune • Vordingborg Kommune • Mariagerfjord Kommune • Faaborg-Midtfyns Kommune

Museer: • Roskilde Museum • Nationalmuseet • Arken • Statens Museum for Kunst • Odense Bys Museer • Sønderjyllands Museum • ARoS Aarhus Kunstmuseum • Moesgaard Museum

Interesseorganisationer og øvrige interessenter

• Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur • BYFO – Bygnings Frednings Foreningen • ODM, Organisationen Danske Museer • Dansk Byplan Laboratorium

Fonde/ donorer

• Arbejdsmarkedets Feriefond • Fonden Realdania, Fondsområdet

Interviewene har været gennemført som semistrukturerede interview, hvor en række planlagte spørgsmål søges besvaret, men hvor der samtidig har været rum for, at interessenterne kunne give input på andre områder, som de måtte finde vigtige i sammenhængen. Der har været lagt vægt på at opnå den størst mulige sammenlignelighed med interessentundersøgelsen fra 2007. Interviewene har været centreret om følgende temaer: • interessenternes samarbejde med styrelsen • styrelsen som samarbejdspartner • styrelsens arbejdsområde og ressourcer • styrelsens målsætninger • forandringer i omverdenen med betydning for kulturarven og styrelsen • styrelsens strategiske fokus • styrelsens udviklingspotentiale. Der er blevet udarbejdet arbejdspapirer med referater fra interviewene. De indsamlede data er efterfølgende blevet kodet i programmet NVivo. NVivo giver mulighed for at strukturere kvalitati-ve data ud fra blandt andet centrale tematikker og informanttyper. Herefter er data udtrukket så-

3

ledes, at de er opdelt efter tematikker og informanttyper, hvorved forskelle mellem forskellige typer af informanter blive tydeligere.

4

3. RESUME

Herunder sammenfattes resultaterne af interessentundersøgelsen under de temaer, som er dæk-ket i analysen.

3.1 Kulturarvsstyrelsen som samarbejdspartner Samlet set viser undersøgelsen, at styrelsen fremstår som en god samarbejdspartner for interes-senterne. Nogle interessenter tegner dette billede mere entydigt positivt end andre og enkelte har en mere kritisk holdning. Det ændrer dog ikke ved, at det samlede indtryk er positivt. Kulturarvsstyrelsens opfattes generelt som samarbejdsorienteret, lydhør og imødekommende. Det bemærkes og værdsættes af mange interessenter, at den øverste ledelse i Kulturarvsstyrel-sen er tilgængelig og engageret. Enkelte interessenter giver udtryk for, at styrelsen kunne være mere dialogsøgende og samarbejdsorienteret. Der tegnes altså et positivt, men helt ikke entydigt billede af styrelsens lydhørhed og imødekommenhed. I forhold til styrelsens sagsbehandling er billedet et andet. På bygningsområdet efterspørges overordnede retningslinjer og kortere sagsbehandlingstider. Der efterlyses også en større ensar-tethed i sagsbehandlingen. Det gælder både i forhold til forskellige medarbejdere og i forhold til de signaler, som sendes fra henholdsvis sagsbehandlere og ledelse. De gennemførte interview kan give det indtryk, at styrelsen har en ledelse, der signalerer en dynamik, som mange interes-senter sætter pris på og kan identificere sig med. Denne dynamik genfindes i nogle tilfælde ikke i mødet med styrelsens sagsbehandlere, hvor det bliver nødvendigt at involvere styrelsens ledelse for at finde en løsning. Det gælder spørgsmålet om at finde en god balance mellem mulighederne for at benytte fredede bygninger og beskytte fredningsværdierne. Det gælder også i forhold til at igangsætte konkrete projekter blandt andet på museumsområdet. Flere interessenter giver udtryk for, at der er sket en forskydning af kompetenceprofilen fra de traditionelle kulturarvsområder til mere formidlingsmæssige og koordinerende generalistkompe-tencer. Vurderingen af denne udvikling er ikke entydig. Blandt interessenterne på museumsom-rådet gives der udtryk for, at der mangler faglig specialindsigt i styrelsen.

3.2 Kulturarvsstyrelsen som institution Der er meget få interessenter, som kender styrelsens vision, indsatsområder og konkrete kon-traktmål – om end flere nikker genkendende til visionen, når de får den forelagt. Nogle interes-senter mener, at styrelsens målsætninger primært er et internt redskab for styrelsen, og at det manglende kendskab derfor er naturligt. Andre er af den opfattelse, at samarbejdspartnerne bør kende styrelsens idégrundlag, og at hovedtrækkene i målsætninger derfor burde være kendt af styrelsens interessenter. Styrelsen opfattes generelt som initiativtagende og medvirkende til, at kulturarven bliver synlig-gjort. Opfattelsen af styrelsen som initiativtagende udtrykkes af såvel departement, kommuner, fonde/donorer og flere museer. Det er de fleste informanters vurdering, at kulturarven er blevet mere synlig gennem de seneste fire år. Og det er generelt opfattelsen, at styrelsen har bidraget til den øgede synlighed. ”1001 fortællinger om Danmark” er blevet fremhævet i mange interview som et klart eksempel på, hvordan styrelsen har styrket kulturarvens synlighed gennem et for-midlingsinitiativ. Partnerskaber fremhæves i styrelsens vision og har været et centralt tema i interviewene. En be-tydelig del af interessenterne tager forbehold for begrebet ”partnerskaber”. For det første stiller nogle spørgsmålstegn ved, om styrelsen kan fungere som partner, når man også har en myndig-hedsrolle. Partnerskabsbegrebet sender et signal om symmetri, mens rollen som eksempelvis myndighed per definition indebærer en asymmetrisk samarbejdsrelation. For det andet er det ik-ke klart for alle interessenter, hvad der ligger i partnerskabsbegrebet – og hvilke forventninger de i den forbindelse kan have til Kulturarvsstyrelsen. Samtidig er der en betydelig del af styrel-sens samarbejdspartnere, som finder partnerskabsstrategien relevant og opfatter sig som en partner eller ønsker at blive det.

5

3.3 Kulturarvsstyrelsens organisering og styring Generelt vurderes styrelsens opgavefelt at være passende sammensat. Flere interessenter ser behov for konkrete justeringer af styrelsens prioritering. Men det er karakteristisk, at der ikke er enighed om, hvilke områder der med fordel kunne opprioriteres. En væsentlig undtagelse fra denne generelt positive vurdering af opgavefeltet er, at flere af museerne som nævnt mener, at styrelsen ikke skal involvere sig i den aktive gennemførelse af projekter og andre faglige aktivite-ter, som kunne udføres af museerne. Andre interessenter vurderer omvendt, at styrelsens aktive involvering i gennemførelsen af projekter er afgørende for, at nogle af de store projekter overho-ved kan finansieres. Flere interessenter fra både museer, interesseorganisationer og kommuner giver udtryk for, at Kulturarvsstyrelsen har spredt sig over et meget bredt felt i forhold til de ressourcer, styrelsen råder over. Nogle konstaterer blot, at styrelsen er hårdt spændt for, mens andre vurderer, at det har betydning for opgavevaretagelsen. Nogle museer giver udtryk for, at styringen af museumsområdet har bevæget sig i en mere ad-ministrativ retning med fokus på smalle puljer, skemaer og planer, som tager tid fra kerneydel-sen. Det betyder, at indholdet og udviklingsmulighederne ifølge disse interessenter begrænses af den administrative styring, som Kulturarvsstyrelsen sætter i værk. Eksempelvis er det blevet fremført, at arbejdsplanerne i høj grad bliver generelle skrivebordsøvelser, fordi de skal være så generelle, at de ikke udelukker museerne fra at søge kommende opslag af puljemidler.

3.4 Omverdensanalyse Interessenterne er blevet spurgt om, hvilke tendenser der vil sætte rammerne for styrelsens ar-bejde fremover. Interessenterne har fremhævet følgende: • Globalisering: Øget opmærksomhed omkring national og lokal kulturarv som følge af øget

globalisering. Desuden øget international arbejdsdeling i forhold til bevaringsspørgsmålet. • Kulturarven i konkurrence: Kulturarven udsættes for konkurrence i de kommende år fra an-

dre oplevelsestilbud. • Elektroniske medier: Nye elektroniske medier som en stadig vigtigere formidlingskanal. • Strukturelle forandringer: Museumsenheder slås sammen til større enheder, som også tager

hensyn til den nye kommunale struktur. • Helhedstænkning: Kulturarven bliver i højere grad indtænkt i andre områder – ligesom ar-

bejdet med kulturarven ville skulle indtænke hensyn til andre områder. • Miljøpåvirkninger: Det bliver vigtig at tage højde for miljømæssige påvirkninger.

3.5 Udviklingsmuligheder og fremtidige indsatsområder

Interessenterne er blevet bedt om at udpege strategiske satsningsområder og forbedringsområ-der for styrelsen fremover. Følgende punkter er foreslået: • Sagsbehandling, herunder mere overordnede og klarere retningslinjer samt mere udførlige

begrundelser for afgørelser. • Oplevelsesøkonomi, herunder styrket kobling mellem kultur- og naturturisme samt udvikling

af et værktøj som viser, hvordan forskellige aktører kan arbejde med området. • Videreudvikling af museumsområdet, herunder bedre vilkår for forskning og realisering af et

fremtidigt museumslandskab • Kulturarv for alle, herunder at også borgere med mindre stærke forudsætninger kan få inte-

resse i og glæde af kulturarven • Øget fokus på digitalisering, herunder synliggørelse af kulturarven på nye platforme og i nye

sammenhænge og en videreudvikling af registreringssystemer. • Styrelsen som skaber af offentlig debat om, hvad kulturarv er, og hvori kulturarvens værdi

består. • Det kommunale område, herunder understøttelse af planlægningsarbejdet og kommunernes

arbejde med kulturarv.

4. KA

Kultsamrelastyrhvisren til d

Figu

Nedstyr KultKultteresåletemtjender.latioførteanse StyKultsterstyrtensrarvpart

ARAKTE

turarvsstyrelmarbejdsflade

tioner, mensrelsen har fos relationer t nedenfor. I eres samarb

ur 1: Interess

denfor vil disrelsen.

turministerturministerieessenter, ideedes stor ind

mentet fastlæning af kultur. Endelig bidon, at Kulture interview ges for en he

relser og aturarvsstyrelrier; såsom Srelsen og Forsitet og karavsstyrelsen ptner.

ERISTIK

lsens intereser og relatios andre kun retaget en otil styrelsen e det følgendebejdsrelation

entgrupper

se interesse

riets deparets departemet det er styrflydelse på s

ægger styrelsrministeren, rager styrels

rministeriets giver intereslt central ak

ndre ministlsen samarbSlots- og Ejersvarets Bygakter. Af intepå alle nivea

K AF IN

ssenter dækner til styrel har en enkeoverordnet iner forholdsve beskrives dner til styrels

entgrupper b

tement ment er en særelsens overostyrelsens msens økonom og departemsen til Kultu departemenssenterne fratør for depa

terier ejder med fo

endomsstyregningstjeneserviewene freuer. Styrelse

Museer

Donorer og fonde

TERESS

ker en bred lsen. Nogle ielt eller få sanddeling af sis ensartedede forskelligsen.

live karakte

ærlig samarbordnede myn

målsætningermiske rammementet anverministerietsnt samarbejda Kulturminisrtementet og

orskellige stelsen, Skov- te. Samarbeemgår det, aerne anser K

Kulturarvsst

Ministeri

Interessorganisatio

SENTER

vifte af orgainteressenteamarbejdsrestyrelsens ine. Viften af ine gruppers k

riseret nærm

bejdspartnerndighed. Kur, politikker er. Styrelsenender den fas politikformder med allesteriets depag en meget

yrelser, heru og Naturstyejdet med deat de adspurKulturarvssty

tyrelsen

er

S

Ko

e-oner

RNE

anisationer mr har mangelationer til s

nteressenter nteressentgrkarakteristik

mere i forhol

r, der adskilllturministeriog indsatsom

n bidrager til glige eksperulering. Det

e dele af styrartement udtæt samarbe

under styrelsyrelsen, Unive forskellige rgte styrelseyrelsen som

Styrelser

ommuner

med vidt forse samarbejdtyrelsen. Ku i forskellige rupper gengika kort – set

d til deres re

ler sig fra deiets departemmråder, liges Kulturminisrtise, styrelst følger af derelsen. I de gdtryk for, at sejdspartner.

ser mv. i anversitets- og styrelser va

er har kontak en vigtig sa

6

skellige sflader og

ulturarvs- grupper, ives i figu- i forhold

elation til

e øvrige in-ment har som depar-

steriets be-en besid-

en tætte re-gennem-styrelsen

dre mini- Bygnings-

arierer i in-kt til Kultu-amarbejds-

7

Kommuner Kommuner er ofte brugere i relation til Kulturarvsstyrelsen. Det kan være i forbindelse med fred-ningssager af kommunalt ejede bygninger, restaurering eller ombygning af fredede bygninger, eller i forbindelse med registrering af fortidsminder mv. Derudover samarbejder Kulturarvsstyrel-sen med kommuner om konkrete projekter, herunder eksempelvis Kulturarvskommune-projektet, der siden 2005 har involveret 11 kommuner samt projektet vedrørende industriens kulturarv. Af interviewene med de kommunale interessenter fremgår det, at disse har samar-bejdsrelationer med styrelsens direktion, enheden for fysisk planlægning og oplevelsesøkonomi samt museumskontoret. De medvirkende kommuner ser styrelsen som en vigtig samarbejds-partner i relation til kulturarven, men kulturarven er blot en ud af mange kommunale opgaver. Interesseorganisationer En gruppe af styrelsens interessenter kan karakteriseres som egentlige interesseorganisationer. Disse interesseorganisationer omfatter bl.a. Organisationen Danske Museer, Bygnings Frednings Foreningen, Bygningskultur Danmark, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Dan-marks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer. Samlet set har interesseorganisationer-ne en bred kontakt til styrelsen, som omfatter enheden for fysisk planlægning og oplevelsesøko-nomi, kontoret for bygninger, museumskontoret samt direktionen. Interesseorganisationernes forskellige fokusområder betyder, at styrelsen anses som en helt central og meget vigtig samar-bejdspartner af nogle, mens andre ser styrelsen som en blandt mange samarbejdspartnere. Museer Museerne er en central del af styrelsens samarbejdsflade, eftersom styrelsen står for administra-tionen af en række tilskuds- og puljemidler, som museerne får tildelt eller kan søge. Herudover står styrelsen for løbende kvalitetsvurdering af de statsanerkendte museer samt godkendelsen af deres 4-årige arbejdsplaner. Kontakten imellem de statsanerkendte museer og styrelsen foregår primært gennem museumskontoret, men der er også kontakt med andre dele af styrelsen af-hængigt af de enkelte sager. Museerne anser styrelsen for at være en vigtig samarbejdspartner. Uddannelsesinstitutioner og universiteter Kulturarvsstyrelsen samarbejder også med en række uddannelses- og forskningsinstitutioner bl.a. Arkitektskolen Århus, Københavns Universitet og Kunstakademiets Arkitektskole i Køben-havn. Kendetegnende for denne gruppe af interessenter er, at de fungerer som faglige sparrings-partnere og rådgivere for styrelsen bl.a. omkring udviklingen på de forskellige fagområder. Den-ne gruppe af interessenter kan derfor ligeledes siges at repræsentere forskellige interesser i for-hold til styrelsen. Fonde/ donorer Endelig samarbejder Kulturarvsstyrelsen med en række fonde og andre private donorer. Realda-nia er en central samarbejdspartner for Kulturarvsstyrelsen via fællesprojekter som Kulturarvs-kommunerne, Revitaliseringen af Københavns befæstning etc. Endvidere samarbejder styrelsen med AP Møller Fonden og Arbejdsmarkedet Feriefond. De interviewede interessenter samarbejder primært med topledelsen i styrelsen. Der er dog forskel på, hvor vigtig styrelsen er som samar-bejdspartner for de adspurgte fonde/donorer. Arbejdsmarkedets Feriefond ser styrelsen som en blandt mange interessenter, hvorimod Realdanias ledelse mener, at styrelsen er en meget betyd-ningsfuld samarbejdspartner.

8

5. KULTURARVSSTYRELSEN SOM SAMARBEJDSPARTNER

Et af de centrale temaer i undersøgelsen har været interessenternes erfaringer med Kulturarvs-styrelsen som samarbejdspartner. I interviewene er interessenterne derfor blevet bedt om at vurdere lydhørhed og imødekommenhed, faglige kompetencer, kvaliteten af styrelsens sagsbe-handling og koordinationen. Da Kulturministeriet adskiller sig fra de øvrige interessenter ved at være en hierarkisk set over-ordnet partner, behandles ministeriets erfaringer og vurderinger særskilt i den følgende gennem-gang, hvor efter de øvrige interessenter analyseres tematisk.

5.1 Kulturministeriets syn på Kulturarvsstyrelsens arbejde Kulturministeriets departement giver udtryk for, at samarbejdet med styrelsen fungerer godt, og at det har været inde i en god udvikling de senere år. Fra departementets side er der brugt ord som smidighed, lydhørhed, interesse og villighed til at beskrive samarbejdet med Kulturarvssty-relsen. Samarbejdet er præget af en god rolleforståelse mellem styrelse og departement, hvor departe-mentet gør brug af styrelsens faglighed i forhold til ministerbetjening og politikudvikling. På dette område har der været en positiv udvikling de seneste år. Det er opfattelsen, at der er blevet ud-viklet en god model til ministerbetjening, hvor styrelsens stærke kulturfaglighed smidigt trækkes ind i sagsbehandlingen. Det er således vurderingen, at der er en positiv udvikling i gang, og at snitfladerne mellem departement og styrelse er afklarede. Der gives udtryk for, at både det formaliserede samarbejde og det uformelle samarbejde med lø-bende dialog mellem departement og styrelse fungerer godt. Der har været arbejdet på, at de re-levante medarbejdere i styrelsen og departementet skal have gensidigt kendskab til hinanden og for eksempel supplere e-mail-korrespondance med telefonisk kontakt. I departementet er der en opfattelse af, at der stadig er mulighed for at udvikle den politiske di-mension af samarbejdet med respekt for balancen mellem faglige og politiske forhold. Denne ba-lance anses som værende lige så vigtig, som den er vanskelig at fastlægge endeligt. Det kan ek-sempelvis dreje sig om fornemmelsen af ministerens position, og hvor meget information der er passende i ministersager. Blandt informanterne i departementet er det opfattelsen, at Kulturarvs-styrelsen besidder en høj faglighed. Der er herudover en opfattelse af, at styrelsen i nogle sager kunne bringe juridiske spørgsmål længere ved egen kraft, inden ministeriets departement ind-drages. I forhold til styrelsens sagsbehandling vurderes der at være mulighed for forbedringer, blandt andet i forhold til at meddele afgørelser til borgere og virksomheder på en fyldestgørende måde. Her griber styrelsen ind i folks private ejendomsret, hvilket kræver en høj grad af såvel faglighed som ydmyghed. Der er en opfattelse af, at styrelsen kunne være mere dialogorienteret på sags-behandlingsområdet. Kulturarvsstyrelsen er for nylig blevet en aktiv samarbejdspartner for departementet på det in-ternationale område. I departementet er indtrykket, at det internationale samarbejde er kommet rigtig godt fra start, men at det stadig kan konsolideres og forankres bredere i organisationen. Også i forhold til det kommunale område er det departements opfattelse, at der er blevet etable-ret et godt samarbejde mellem styrelse og departement. Der er blandt informanterne en oplevelse af, at styrelsen har været god til at markere og profile-re sig. Styrelsen er god til at prioritere initiativer, så der opnås synlige resultater. Konkret blev projekterne ”Kulturarvskommuner” og "1001 og fortællinger om Danmark" nævnt, som eksem-pler på vellykkede initiativer fra styrelsens side. Der er en opfattelse af, at Kulturarvsstyrelsen sidder med mange ret forskellige områder, men at de håndterer områdernes forskellighed godt og er i stand til at opnå synergi mellem deres for-skellige arbejdsområder.

9

5.2 Kulturarvsstyrelsens lydhørhed og imødekommenhed Blandt de øvrige interessenter opfattes Kulturarvsstyrelsen generelt som samarbejdsorienteret, lydhør og imødekommende. En række interessenter er overordentligt positive og opfatter styrel-sen som meget tilgængelig og imødekommende. Det gør sig især gældende for styrelser, fonde/ donorer og i vid udstrækning også kommunerne. Det bemærkes og værdsættes af mange inte-ressenter, at den øverste ledelse i Kulturarvsstyrelsen er tilgængelig og engageret. I den sam-menhæng giver flere interessenter udtryk for forhåbninger om, at den kommende direktør vil fortsætte denne linje. Det er sigende, at mange interessenter – når de bliver spurgt, om de har forslag til konkrete initiativer, som kunne tages op med styrelsen – giver udtryk for, at det fore-kommer kunstigt at skulle svare på dette spørgsmål i en undersøgelse, da de har løbende drøf-telser med styrelsen om dette spørgsmål. Bygnings Frednings Foreningen er en interessent, der oplever styrelsen som tilgængelig i den for-stand, at det er muligt at få et møde, når der anmodes herom. Samtidig er det opfattelsen, at der er mulighed for et tættere og mere konstruktivt samarbejde, hvis der var en højere grad af lydhørhed og imødekommenhed fra styrelsens side. Det kunne for eksempel dreje sig om udar-bejdelse af vejledninger til ejerne om, hvordan de skal udarbejde ansøgninger til styrelsen. På museumsområdet er der en generel opfattelse af, at styrelsen er lydhør. Flere informanter på-peger dog med det samme, at det ikke er det samme som, at der altid er enighed. Der er ikke blandt museerne den samme opfattelse af, at Kulturarvsstyrelsen er tilgængelig for uformelle drøftelser. Nogle museer oplever en stor tilgængelighed, mens andre (ARoS Århus Kunst Museum og Moesgaard Museum) har en oplevelse af, at samarbejdet med styrelsen på nogle områder fungerer godt og på andre områder (blandt andet det arkæologiske) rummer muligheder for markante forbedringer. Informanter blandt museerne har efterspurgt en mere dialogorienteret inddragelse af de faglige råd.

5.3 Faglige kompetencer og kvaliteten af styrelsens sagsbehandling De fleste interessenter oplever Kulturarvsstyrelsen som kompetent på sit felt. Det gælder i særlig grad styrelser, interesseorganisationer, kommuner samt fonde/donorer. Flere interessenter giver udtryk for, at der er sket en forskydning af kompetenceprofilen fra de traditionelle kulturarvsområder til mere formidlingsmæssige og koordinerende generalistkompe-tencer. Hos enkelte interessenter giver det anledning til bekymring for, at det faglige niveau i styrelsen udvandes, og at der er kompetencer inden for meget specialiserede fagområder, som ikke længere vil kunne opretholdes. Nationalmuseet gav udtryk for, at en bevarelse af den nuvæ-rende kernefaglighed i styrelsen kræver, at nye medarbejdere har et praksisbaseret kendskab til arbejdsfeltet fra eget virke. Omvendt efterspørger andre interessenter en styrkelse af styrelsens kompetencer inden for formidling, markedsføring og facilitering af samarbejde. Samlet set er ud-sagnene om vurderingen af styrelsens kompetencer med til at understrege, at styrelsens interes-senter på en række punkter ikke er enige om, i hvilken retning styrelsen skal bevæge sig. Sagsbehandling har været et indsatsområde for styrelsen i resultatkontrakten. I det følgende be-skrives resultaterne fra undersøgelsen i forhold til sagsbehandling på bygningsområdet, muse-umsområdet og i forhold til kommunerne. Bygningsområdet I forhold til sagsbehandlingen har Bygnings Frednings Foreningen en oplevelse af, at der kan væ-re forskelle mellem forskellige medarbejdere i styrelsen – både i forhold til hvad der tillades, og hvor stor faglig autoritet der udvises ved besøg hos ansøgerne. Denne manglende ensartethed i sagsbehandlingen opleves som problematisk, idet der er tale om myndighedsafgørelser, som vedrører den private ejendomsret og dermed kan ses som en betydelig indgriben i den enkeltes dagligdag. Slots- og Ejendomsstyrelsen ser ligeledes et behov for mere ensartede holdninger og afgørelser på tværs i organisationen. Mere generelt efterspørges der fra såvel Slots- og Ejendomsstyrelsens som Bygnings Frednings Foreningens side overordnede retningslinjer for styrelsens sagsbehandling, tidligere stillingtagen og kortere sagsbehandlingstider. Det er vurderingen, at overordnede retningslinjer vil gøre det klarere for ejerne af fredede bygninger, hvad de kan forvente fra styrelsens side, samt bidrage til

10

kortere sagsbehandlingstider og mere ensartede afgørelser. Flere interessenter udtrykker forhåb-ning om, at den igangværende fredningsgennemgang kan bidrage til at klargøre, hvori frednings-værdierne i hver enkelt bygning består, således at det bliver transparent for den enkelte ejer, og så det bliver muligt at behandle simple sager uden yderligere besøg. Det vil spare omkostnings-tunge og tidskrævende besøg. Hertil kommer, at der fra Bygnings Frednings Foreningens side generelt efterspørges en mere direkte kommunikation mellem styrelsen og bygningsejerne – særligt i forbindelse med begrundelser for myndighedsafgørelser. I forhold til balancen mellem beskyttelse af kulturarvsværdier og benyttelse af de fredede byg-ninger er det oplevelsen hos flere interessenter, at der på ledelsesniveau i Kulturarvsstyrelsen er en forståelse af, at de to hensyn skal gå hånd i hånd. Denne balance er vigtig af hensyn til sam-fundets udviklingsmuligheder generelt, men også fordi der på langt sigt ikke vil være interesse blandt ejerne for at vedligeholde fredede bygninger, hvis de ikke kan benyttes aktivt. Det er til gengæld oplevelsen blandt interessenterne, at denne udlægning af balancen ikke deles af alle sagsbehandlerne i styrelsen, hvorfor det kan være nødvendigt at involvere ledelsen – til tider den øverste ledelse – for at få løst sagerne tilfredsstillende. Museer I forhold til museerne er det opfattelsen, at styrelsen har mulighed for at forbedre sagsbehand-lingen på flere områder. Den specifikke faglighed, som er involveret i sagsbehandlingen, er et af de punkter, som frem-hæves. Det gælder styrelsens myndighedsansvar i forhold til arkæologisk arbejde, hvor området er så bredt, at museerne ikke altid oplever, at deres specifikke faglighed matches i styrelsen. Et museum nævner det manglende faglige match som årsag til, at samarbejdet med styrelsen om arkæologiske udgravninger langt fra altid har den smidighed, der er ønskelig set fra et arkæolo-gisk perspektiv. Vedrørende ansøgninger om midler til projekter har flere museer givet udtryk for, at der er rum for forbedring. Her er vurderingen, at fagligheden ikke altid er høj nok, eller at det faglige niveau ikke formidles i afslagene. Det betyder, at ansøgerne ikke ved, om afslaget skyldes, at projektet var uambitiøst, for lavteknologisk, eller om der var et helt tredje forhold, som gjorde sig gælden-de. En interessent har en oplevelse af, at der i nogle tilfælde er opnået en gensidig forståelse med en chef om, at et projekt er spændende og skal fremmes, men at ansøgeren så på sagsbehandler-niveau mødes af en anden tilgang, der frem for samarbejdsvilje er præget af forbehold, forsigtig-hed og endda i nogle tilfælde modvilje. Angående Kulturarvsstyrelsens puljemidler er der et ønske om, at de bliver mindre snævre og mindre bureaukratiske i deres udformning. Endnu bedre ville det være at give midler direkte til museerne som driftsmidler eller som puljer, museerne selv administrerer. Der er givet udtryk for, at med de nuværende puljer skal museerne i nogle tilfælde tilpasse de ideer, de har, til nogle snævre puljer til skade for forskningen. Det kan for eksempel være med krav om netværkssam-arbejde og internationalisering, som principielt er relevant og vedkommende, men som i praksis dræner projektet for ressourcer til selve forskningsaktiviteten. Kommuner Fra kommunal side er der udtrykt generel tilfredshed med sagsbehandlingen og den rådgivning, kommunerne kan indhente hos styrelsen. En af de interviewede kommuner (Halsnæs) havde væ-ret pilotkommune i forhold til fredningsgennemgang, hvilket havde været en positiv oplevelse. Der er dog også et par forbehold. I forhold til fredningsspørgsmålet har en af de interviewede kommuner oplevet en rigid tilgang fra styrelsens side. Det er også blevet påpeget, at styrelsen i sin tilgang kan komme til at se bort fra, at der i mange kommuner sidder medarbejdere, som har samme uddannelsesbaggrund som medarbejderne i styrelsen – blot uden den samme grad af specialisering. Det kan betyde, at styrelsen i nogle tilfælde kommer til at udvise en vis arrogance. Endelig er der fra flere kommuner udtrykt ønske om en styrkelse af de registre og databaser, der er til rådighed for kommunerne i deres arbejde.

11

5.4 Informationsniveau Som det fremgår ovenfor, er det generelt opfattelsen blandt styrelsens interessenter, at styrelsen er lydhør. Det afspejler sig også i en generel oplevelse af, at der foregår en god løbende informa-tionsudveksling. Der er dog også betydelige forskelle de forskellige interessenter imellem. ARoS Århus Kunstmuseum efterlyser eksempelvis bedre information blandt andet i form af en mere sy-stematisk information om deadlines, annoncering af møder og lignende. Men der er også museer (blandt andet Sønderjyllands Museum), som betoner den gode uformelle informationsudveksling. Nogle interessenter vurderer, at de kunne få et mere konstruktivt samarbejde med styrelsen, hvis styrelsen blev bedre til at informere om fremtidige initiativer og udviklingsplaner. Det gælder blandet andet Bygnings Frednings Foreningen, som gerne så en mere aktiv og løbende udveks-ling af information for eksempel i forbindelse med faste møder. Organisationen Danske Museer giver på samme måde udtryk for, at de ser et potentiale for forbedring, hvis styrelsen bliver bed-re til løbende at orientere om fremtidige tiltag på det museale område. Begge betoner, at de som medlemsorganisation har mulighed for at bidrage til formidlingen af styrelsens budskaber. På samme måde ser Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur perspektiver i at kunne bi-drage til at formidle styrelsens budskaber. I forhold til by- og landskabsområdet i den kommende Naturstyrelse er det vurderingen, at der vil et potentiale for et højere gensidigt informationsni-veau.

12

6. KULTURARVSSTYRELSEN SOM INSTITUTION

Kulturarvsstyrelsen som institution har været et vigtigt tema i undersøgelsen. Dette tema omfat-ter interessenternes vurderinger af styrelsens målsætninger, dialog i forhold til udvikling af mål og politikker, styrelsen som initiativtager og brug af partnerskaber. Endelig indgår styrelsens bi-drag til styrkelse af kulturarvens synlighed.

6.1 Kendskab til og vurdering af styrelsens målsætninger Der er meget få interessenter, som kender styrelsens vision, indsatsområder og konkrete kon-traktmål – om end flere nikker genkendende til visionen, når de får den forelagt. Kendskabet var størst i Kulturministeriets departement. Der var ikke enighed blandt interessenterne om, hvorvidt det manglende kendskab er et problem. Nogle interessenter mener, at styrelsens vision primært er et internt redskab for styrelsen, mens andre var den opfattelse, at hovedtrækkene burde være kendt blandt styrelsens interessenter, så samarbejdspartnerne kender styrelsens idegrundlag. Under interviewet med Arken blev det foreslået, at styrelsen kunne initiere udviklingen af en overordnet vision for hele det museale område. Udviklingen af en sådan vision ville give mulighed for en bredere dialog om kulturarvens fremtidige rolle og give et fælles pejlemærke for landets statsanerkendte museer. Interessenterne fik i interviewsituationen udleveret et papir med styrelsens vision og indsatsom-råder. Visionen lyder: "Kulturarvsstyrelsen udvikler kulturarven til en aktiv ressource i samfundet gennem dialog og partnerskaber” og de fire indsatsområder er: det nye landskab, kul-turarvens synlighed, sagsbehandling og digital infrastruktur. Departementet finder, at det er en god vision, hvor der er fokus på at se kulturarv som en res-source frem for et nødvendigt onde. Også betoningen af partnerskaber vurderes som hensigts-mæssig. En række interessenter giver udtryk for, at de er enige i visionen og finder, at den falder i tråd med deres egne målsætninger. Det gælder blandt andet i de interviewede styrelser, fon-de/donorer og interesseorganisationer. Bygnings Frednings Foreningen betoner, at en prioritering af visionen ikke må ske på bekostning af de opgaver, styrelsen har i relation de fredede bygnin-ger. Blandt museerne (Arken) blev det foreslået, at visionen kunne gøres mere ambitiøs ved at lade kulturarven være midlet frem for målet. Det kunne udfoldes, hvad der ønskes opnået for hvem med kulturarven som ressource, frem for blot at have en vision om, at kulturarven skal være en ressource. Det blev også foreslået, at visionen i højere grad skulle betone nytænkning (ARoS År-hus Kunstmuseum). Slots- og Ejendomsstyrelsen gav udtryk for, at en central diskussion i forhold til styrelsens vision er spørgsmålet om, hvor meget kulturarv vi skal have. Indtil videre har strategien hele tiden væ-ret at lægge mere til kulturarven med stadig flere fredninger og registreringer. Spørgsmålet er imidlertid, om tiden er ved at være inde til at diskutere, hvor meget kulturarv vi som samfund ønsker at bevare og kan rumme. Spørgsmålet rejser også diskussionen om balancen mellem be-skyttelse og benyttelse på et strategisk niveau. I forhold til indsatsområderne blev det bemærket, at set i forhold til den centrale position dialog og partnerskaber spiller i visionen, er det overraskende, at det ikke er beskrevet som et eksplicit indsatsområde hos styrelsen. I forlængelse af styrelsens vision kunne det have været relevant at have indsatsområder, der relaterer sig til opbygning af netværk og relationsudvikling.

6.2 Dialog i forhold til udvikling af mål og politikker Kulturministeriets departement oplever en betydelig inddragelse i forhold til udviklingen og for-muleringen af styrelsens mål og strategier. Dette skal ses i lyset af departementets overordnede position i forhold til styrelsen. De øvrige interessenter oplever i mindre grad eller slet ikke at bli-ve involveret på dette niveau. Flere giver dog udtryk for, at de opfatter den manglende inddra-gelse som naturlig, eftersom det er en politisk opgave, som varetages i relation til Kulturministe-

13

riet. Flere interessenter nævnte også, at selvom de ikke oplever direkte involvering, så bemær-kes det af flere interessenter, at styrelsen indhenter synspunkter fra deres interessenter som en del af udarbejdelsen af deres kommende resultatkontrakt. Dog er der flere interessenter, blandt andet en række af museerne, som godt kunne ønske en større dialog i forhold til udvikling af mål og politikker. Udredningen af det fremtidige museums-landskab nævnes som konkret eksempel på et strategiudviklingsprojekt, hvor dialogen kunne ha-ve været bedre mellem museer og styrelse. Blandt andet foreslås større gennemsigtighed i for-hold til begrundelserne for, hvem der indgår i arbejdsgruppen, og hvordan referencegruppen er sammensat. Blandt andet Organisationen Danske Museer giver udtryk for, at det kunne have let-tet processen, hvis der var blevet meldt klarere og tidligere ud fra styrelsens side. I forbindelse med museumsudredningen nævnes det også fra flere interessenters side, at styrelsen kunne ha-ve lagt mere op til debat ved at spille ud med rammer, visioner og konkrete skitser til et fremti-digt museumslandskab.

6.3 Styrelsen som initiativtager Generelt viser interviewene, at styrelsen opfattes som initiativtagende. Både blandt kommuner, fonde/donorer og flere museer er der tilfredshed med, at styrelsen fremkommer med konkrete initiativer. Samtidig ytres der blandt samme gruppe af interessenter anerkendelse af styrelsens villighed til at drøfte interessenternes forslag. Kulturministeriets departement oplever ligeledes, at styrelsen bidrager til ministeriets arbejde med relevante forslag og samtidig er åben over for departementets ideer. En relateret problemstilling er, i hvilket omfang styrelsen selv skal være udførende i forhold til gennemførelse af projekter. Blandt andet hos informanterne i departementet gives der udtryk for den opfattelse, at styrelsens aktive involvering i projekter kan være en forudsætning for, at pro-jekterne overhovedet gennemføres, idet styrelsens aktive involvering i nogle sammenhænge kan være en forudsætning for, at der overhoved er ressourcer til projekterne. Derfor argumenteres der for, at styrelsen i nogle tilfælde bør være aktivt udførende i forbindelse med konkrete projek-ter. Organisationen af Danske Museer og en række museer (herunder Statens Museum for Kunst) tilkendegiver derimod, at styrelsen ikke bør være aktivt udførende, men at styrelsen i stedet skal have som hovedopgave at fordele midler, sætte rammer, tage overordnede initiativer og koordi-nere den samlede indsats på området. Selve realiseringen af kulturarvsarbejdet skal i størst mu-ligt omfang varetages af museerne og andre aktører uden for styrelsen, da holdningen blandt størstedelen af museerne er, at museerne ofte besidder en større spidskompetence end styrelsen i forbindelse med gennemførelsen af konkrete projekter. Samtidig gives der udtryk for, at når styrelsen påtager sig konkrete faglige opgaver, udfordrer det museernes mulighed for at opret-holde og udvikle deres faglige styrke.

6.4 Styrkelse af kulturarvens synlighed Kulturarvens synlighed er et af indsatsområderne i styrelsens resultatkontrakt. Blandt de inter-viewede interessenter er der overordnet set enighed om, at kulturarven er blevet mere synlig, og at styrelsen har bidraget til dette. Dog er der forskelle mellem interessentgrupperne. Informan-terne fra departementet, styrelserne og fonde/donorer giver udtryk for, at der er sket en styrkel-se af synligheden, og at styrelsen har bidraget til dette. Flere interessenter understreger dog, at synlighed er vanskelig at vurdere præcist, og at ikke mindst styrelsens bidrag er svært at isolere fra andre forhold, som har styrket kulturarven. Samlet set er indtrykket dog overvejende positivt, når det kommer til spørgsmålet om kulturarvens synlighed. Interessenterne i de interviewede kommuner bekræfter dette indtryk. Også på museerne og blandt interesseorganisationerne giver de fleste interessenter udtryk for, at styrelsen har bidraget til at styrke synligheden, men hos denne interessentgruppe er der flere nuanceringer. Organisationen Danske Museer rejser for eksempel spørgsmålet om, hvorvidt samme grad af synlighed eller måske endda større synlighed kunne have været opnået, hvis de ressourcer, styrelsen har anvendt på området, i stedet var blevet anvendt decentralt. Et par interessenter bemærker, at det er vigtigt at være opmærksom på, at det handler om styr-kelse af kulturarvens synlighed og ikke Kulturarvsstyrelsens synlighed. Blandt nogle interessenter

14

er det indtrykket, at det indimellem i for høj grad har været styrelsen, der er blevet forsøgt syn-liggjort. Projektet ”1001 fortælling”, Kulturarvskommunerne, arbejdet med verdenskulturarven, projekter med vejskiltning af kulturarven i Danmark samt styrelsens hjemmeside er nogle af de initiativer, der er nævnt i forbindelse med styrelsens fokus på synligheden af kulturarven. Ikke mindst ”1001 fortællinger om Danmark” er blevet fremhævet i mange interview. Arbejdsmarkedets Fe-riefond fremhæver i relation til dette projekt, at det bliver centralt i de kommende år at fastholde arbejdet med ”1001 fortællinger om Danmark”. Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskul-tur vurderer, at nogle tiltag lukkes for hurtigt ned. Konkret nævnes ”Bykulturens dag”, som blev ændret netop, da konceptet var ved at få fodfæste lokalt.

6.5 Partnerskaber Partnerskaber fremhæves i styrelsens vision og har været et centralt tema i interviewene. En be-tydelig del af informanterne ønskede at tage forbehold for brugen af begrebet ”partnerskaber”. Forbeholdet har to facetter. For det første stiller nogle (blandt andet Arken og Statens Museum for Kunst) spørgsmålstegn ved, om styrelsen kan fungere som partner, når man også har en myndigheds- og bevillingsrolle. Partnerskabsbegrebet sender et signal om symmetri, mens rollen som eksempelvis myndighed per definition indebærer en asymmetrisk samarbejdsrelation. For det andet er det ikke klart for alle interessenter, hvad der ligger i partnerskabsbegrebet – og hvilke forventninger de i den forbindelse kan have til styrelsen. Flere organisationer vurderer, at de allerede havde en relation til styrelsen, der var så tæt som mulig. Arbejdsmarkedets Feriefond tilkendegav, at de havde en oplevelse af et godt og tæt sam-arbejde med Kulturarvsstyrelsen, men de var ikke interesseret i at udvikle samarbejdet til et egentligt partnerskab, da det ville sætte deres uafhængighed over styr. Organisationen Danske Museer fremhæver, at de gerne samarbejder med styrelsen og på nogle områder gerne tættere end i dag. Et decideret partnerskab kan dog sætte den nødvendige uafhængighed over styr, så det ønskes ikke. Dansk Byplan Laboratorium tilkendegiver ligeledes, at der er et godt samarbej-de, men at de ønsker at bevare en uafhængighed til styrelsen og derfor ikke kan indgå direkte i partnerskaber. Ud over ovenstående reservationer er der generelt positiv stemning for partnerskaber som en gi-vende måde at arbejde på, og flere fremhæver de gode erfaringer, der allerede er på dette om-råde. Eksempelvis peger flere interessenter på samarbejde med Realdania som et vægtigt ek-sempel på styrken ved partnerskaber. Interessenterne har i interviewene givet en række konkrete bud på, hvilke partnerskaber der kunne være relevante for styrelsen at styrke. Blandt de partnere, der er foreslået, er kommuner-ne, Danmarks Naturfredningsforening, oplevelsesvirksomheder som for eksempel Tivoli, Visit Denmark, vindmølleindustrien og landbruget samt facilitering af partnerskaber mellem museer og kommuner. Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur ser klare muligheder ved udvik-lingen af et tættere partnerskab med styrelsen, blandt andet i forhold til løsning af konkrete op-gaver i relation til fredningssager. Bygningsfredningsforeningen er af den opfattelse, at der er meget stort urealiseret potentiale i et partnerskab med styrelsen. Endelig er det påpeget, at der er grundlag for et stærkere samarbejde med Naturstyrelsen. Det gælder særligt i forhold til for-tidsminder, men også mere generelt i forhold til formidling.

15

7. KULTURARVSSTYRELSENS ORGANISERING OG STYRING

Styrelsens opgavefelt og den interne og eksterne styring af styrelsen er også et tema, der er dækket i undersøgelsen.

7.1 Styrelsens organisering og vægtning af styrelsens fagområder I interviewene har interessenterne vurderet styrelsens samlede opgavefelt, herunder om der ef-ter deres vurdering er områder, som skal op- eller nedprioriteres, nye områder, der skal lægges under styrelsen, eller områder, som styrelsen bør afstå fra at gå aktivt ind i. Det overordnede bil-lede er, at interessenterne grundlæggende set ikke vurderer, at der er behov for større omlæg-ninger. Som nævnt tilkendegiver flere interessenter, at styrelsen ikke bør involvere sig direkte i den akti-ve gennemførelse af projekter og andre faglige aktiviteter, som ligeså godt kunne decentraliseres til museerne. Styrelsen bør i stedet holde sig til myndighedsopgaver og fordeling af ressourcer til konkrete vidensgenererings- og formidlingsaktiviteter. Flere interessenter fra både museer, interesseorganisationer og kommuner giver udtryk for, at de oplever, at Kulturarvsstyrelsen har spredt sig over et meget bredt felt i forhold til de ressourcer, styrelsen råder over. Nogle konstaterer blot, at styrelsen er hårdt spændt for, mens andre vurde-rer, at det har betydning for opgavevaretagelsen, og ser et behov for at fokusere på styrelsens centrale opgaver. Det er dog vigtig at understrege, at der ikke tegner sig noget entydigt billede af, hvad de centrale opgaver er. Nogle interessenter fremhæver sagsbehandling samt infrastruk-tur i forhold til bygninger og fortidsminder, mens andre fremhæver oplevelsesøkonomi, evnen til at indgå i dialog og evnen til at drive projekter, som de emner der skal prioriteres. Interviewene giver et billede af, at styrelsen overordnet set har fundet en passende opgavesam-mensætning, og at der i forhold til vægtningen af disse opgaver er forskelligrettede ønsker blandt styrelsens interessenter, afhængigt af hvilke interesser den enkelte aktør repræsenterer.

7.2 Styring af museer Nogle museer (ikke mindst Moesgaard Museum) giver udtryk for, at styrelsens styring har bevæ-get sig i en mere administrativ retning med fokus på smalle puljer, skemaer og planer, som tager tid fra kerneydelsen. De mange puljer vurderes at være affødt af et behov for politisk profilering, men de har som konsekvens, at mange midler bindes i aktiviteter, som ikke direkte spiller sam-men med museernes egne ambitioner og strategier. Samtidig skal museerne udarbejde fireårige arbejdsplaner. En interessent giver udtryk for, at det betyder, at arbejdsplanerne i høj grad bliver skrivebordsøvelser, som skal være så generelle, at de ikke udelukker nogen puljemidler, der kunne blive opslået i den periode, arbejdsplanen dækker. Det betyder, at det faglige indhold og udviklingsmulighederne begrænses af den administrative styring, som Kulturarvsstyrelsen sætter i værk Det skal bemærkes, at der ikke er spurgt ind til denne udvikling generelt i interviewene, så det er vanskeligt at danne sig et billede af, hvor udbredt dette synspunkt er. Blandt andet Organisationen Danske Museer (men også flere individuelle museer) giver udtryk for, at en mere systematisk involvering af museerne i udviklingen af databaser til registrering, styringskoncepter og -redskaber ville kunne give bedre vilkår for museernes arbejde. Det aner-kendes, at der er en involvering i dag, men det er opfattelsen, at involveringen kunne blive mere produktiv, hvis den inddrog en bredere kreds af organisationer og var mere systematisk tilrette-lagt. I forhold til registrering er det blandt andet påpeget (Roskilde Museum og Moesgaard Muse-um), at der har været alvorlige implementeringsproblemer ved overgangen til et nyt system til registrering af fortidsminder. I forhold til kvalitetsvurdering af museerne er der generel tilfredshed med både resultat og pro-ces. Styrelsen formår således at indgå i en drøftelse af kerneydelsen med museerne på en måde, der generelt opfattes som rimelig og konstruktiv. Flere påpeger, at det ville være ønskeligt, hvis styrelsen var mere aktiv i forhold til opfølgningen. Det gælder både i forhold til at få kommuner-ne til at løfte deres ansvar for museerne og i forhold til at drage konsekvenser for de museer, der ikke kan leve op til de ledelsesmæssige og driftsmæssige krav, som de er omfattet af i henhold til

16

museumsloven. En central pointe i denne sammenhæng er, at hvis der påpeges problemer, som er relateret til museernes ressourcemæssige situation, så savner museerne Kulturarvsstyrelsens opbakning og hjælp til at finde disse ressourcer hos eksempelvis den pågældende kommune. Der er givet udtryk for, at nogle kommuner ikke i tilstrækkelig grad forstår, hvordan museerne fun-gerer som vidensinstitutioner. Nogle kommuner nedprioriterer forskning til fordel for formidling, fordi de mangler forståelse for, at forskning er grundlaget for gode og fagligt stærke museer på langt sigt. Denne problemstilling vurderes at være særlig aktuel i sparetider. Generelt er forventningen fra flere museer (ikke mindst ARoS Århus Kunstmuseum), at Kultu-rarvsstyrelsen varetager museernes interesser ved at sikre, at der er de fornødne ressourcer til at drive de opgaver, som museerne har ansvaret for, herunder forskning. Som eksempler på denne form for opbakning nævnes, at sikre statslige midler direkte til museerne, og at sikre at museerne kan søge forskningsrådsmidler på lige vilkår med andre forskningsinstitutionerne.

17

8. OMVERDENSANALYSE

Interessenterne er blevet bedt om at vurdere, hvilke forandringer i omverdenen der vil få betyd-ning for Kulturarvsstyrelsen de kommende fem år. Der peges på en række forskellige tendenser, hvoraf de fleste allerede kan iagttages i dag. Globalisering I takt med den øgede globalisering vurderer flere interessenter, at der vil komme en reaktion i form af en søgen efter national og lokal kulturel identitet. Det er således opfattelsen, at den øge-de globalisering skaber fokus på den nationale og lokale kulturhistorie. Også i forhold til bevarel-sen af kulturarven er det blevet nævnt, at den internationale dimension kan komme til at spille en rolle i fremtiden. Det vurderes, at arbejdet med at bevare kulturarv i fremtiden ikke blot bliver et nationalt anliggende, men i højere grad vil blive opnået i kraft af øget samarbejde på tværs af landegrænser. Det er vigtigt, at der her tænkes i, hvordan ressourcerne bedst anvendes, og hvordan dette eventuelt kan sikres gennem en international arbejdsdeling, hvor en samlet global koordinering af området kan være med til at sikre en fælles global kulturarv. Kulturarven i konkurrence I interviewene er der givet udtryk for, at kulturarven kommer i øget konkurrence med et generelt større udbud af oplevelser såvel nationalt som internationalt. Konkurrencen vil i fremtiden blive øget med en større tilbudsvifte af oplevelser fra oplevelsesøkonomien i bred forstand, hvilket vil betyde, at formidlere af kulturarven står over for den udfordring at skulle sikre interessen for kul-turarven til trods for den øgede konkurrence. Interessenterne giver udtryk for, at det fremtidige dilemma bliver at skabe nye formidlingsformer uden at gå på kompromis med fagligheden. Det handler om at inddrage brugerne og få mere interaktivitet i oplevelsen, samtidig med at det fag-lige indhold fastholdes. Den øgede konkurrence giver ifølge en række interessenter et pres på den traditionelle skelnen mellem økonomi og kultur/kulturarv. Fokus drejer i stigende grad mod vækst og turisme. Denne tendens forstærkes af den økonomiske krise, som blandt andet har givet anledning til nedskæ-ringer på det kulturelle område – ikke mindst i kommunerne. I denne sammenhæng kan det bli-ve væsentligt, at kulturarven også kan begrundes ud fra økonomiske argumenter. Elektroniske medier Flere interessenter forventer, at et centralt spørgsmål vil blive, hvordan kulturarven aktualiseres på nye måder og formidles til brugerne, der hvor de er, og på de måder, de har behov for det. Interessenterne nævner her udviklingen af nye it-muligheder som en mulig vej til at nå brugerne på nye måder. Samtidig understreger interessenterne vigtigheden af at fastholde dialogen, fæl-lesskabet og autenticiteten i brugen af disse nye muligheder. It skal blot være redskabet til at formidle kulturarven på nye måder, men må ikke give anledning til, at der gås på kompromis med indholdet eller brugernes samvær under oplevelsen. Brugen af de digitale redskaber er såle-des en fin balancegang mellem mere effektiv formidling på den ene side og sikring af indholdet på den anden side. Kulturarvsstyrelsens strategiske fokus på dette område bliver derfor i stigen-de grad vigtig fremadrettet. Det fremhæves også af flere interessenter, at fokus på udvikling i nye forskningsmetoder og må-der at registrere og analysere kulturarven på er vigtig i forbindelse med fastholdelsen af kultur-arvens autenticitet og mulighederne for at formidle denne. Der forventes at blive behov for en mere professionaliseret it-infrastruktur til forskning. Strukturelle forandringer Tendensen til, at små museumsenheder slås sammen til større enheder, forventes af flere inte-ressenter at blive intensiveret i fremtiden, blandt andet som konsekvens af den nye kommunale struktur. Det er ifølge denne gruppe interessenter en af de bedste metoder til at sikre professio-nel vidensindsamling og videnshåndtering og dermed også en stærk formidling af kulturarven i fremtiden. Kulturarvsstyrelsen spiller en vigtige rolle i denne sammenhæng i forhold til at under-støtte det omfattende arbejde omkring en fremtidig fusion af museerne samt etableringen af en ny museumsstruktur.

18

Helhedstænkning Kulturarven vurderes af flere interessenterne at være et område med nye muligheder og stigende interesse blandt potentielle brugerne. Samtidig er kulturarvsområdet udfordret af en række ten-denser, såsom behov for nye udfordrende samarbejdsrelationer, krydspres mellem beskyttelse og benyttelse og strukturelle forandringer, som viser vejen mod bredere og mere forpligtende sam-arbejder i større enheder på museumsområdet. Tilsammen giver dette et billede af et kulturarvs-mæssigt område, hvor grænserne udvider sig, og tættere kobling til nye områder bliver en reali-tet, såvel i form af samarbejde som i form af konkurrence. Miljøforandring og menneskeskabte forringelser af kulturarven Miljøforandringer er også nævnt i interviewene som et forhold, der kan sætte rammer for styrel-sens arbejde. Det betyder i første række risikovurdering af negative miljømæssige påvirkninger af kulturarven og dernæst iværksættelse af modforanstaltninger. Konkret nævnes vandstands-stigninger som et forhold, som kan få stor betydning. Der nævnes også mere direkte udfordrin-ger for kulturarven, såsom etableringen af svinefarme, oplevelsesparker og den stadige intensi-vering af landbruget.

19

9. UDVIKLINGSMULIGHEDER OG FREMTIDIGE INDSATS-OMRÅDER

Interessenterne er blevet bedt om at udpege strategiske satsningsområder og forbedringsområ-der for styrelsen fremover. En række af de forslag, der er fremkommet, spejler de udfordringer interessenterne peger på i omverdensanalysen. Som det vil fremgå i det følgende, kommer inte-ressenterne med flere forskellige typer ønsker til styrelsen. I den nuværende resultatkontrakt er der beskrevet fire indsatsområder: "det nye landskab”, kul-turarvens synlighed, sagsbehandling og digital infrastruktur”. Som det vil fremgå nedenfor, er der forslag om fokusområder, som lægger sig tæt op ad disse områder. Det skal understreges, at interessentundersøgelsen ikke har været tilrettelagt således, at det er muligt at vurdere styrel-sens indsats inden for disse områder. Det kan alene konstateres, at det er områder, som fortsat opfattes som vigtige. Sagsbehandling Sagsbehandling er et område, flere interessenter har fremhævet som et vigtigt fremtidigt fokus-område. Der ønskes om større gennemsigtighed i styrelsens sagsbehandling af fredede bygninger ved hjælp af mere overordnede og klarere retningslinjer samt mere udførlige begrundelser for styrelsens afgørelser. Der er blandt interessenterne forhåbninger om, at den igangværende fred-ningsgennemgang kan bidrage til at øge gennemsigtigheden for ejerne af de fredede bygninger. Der er i interviewene fremkommet forskellige forslag til, hvordan arbejdet med de fredede byg-ninger kan decentraliseres. Et forslag har været, at udvalgte museer kan overtage arbejdet. Flere interessenter påpeger dog, at erfaringerne med museernes overtagelse af sagsbehandlingen af fortidsminderne har været blandede. Et andet forslag har været, at udvalgte arkitektfirmaer kan tage sig af simplere sagsbehandling inden for rammerne af retningslinjer udstukket af styrelsen, hvilket kunne være med til at lette styrelsen for en del af den store sagsbehandlingsbyrde. Ende-lig blev det foreslået, at opgaven med at beskrive fredningsværdierne i bygninger kunne lægges ud til Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur. Udover den konkrete sagsbehandling ønskes et styrket fokus på formidling til ejerne. Det gælder den generelle formidling omhandlende værdien af fredning samt fredningsværdierne i deres ejendomme. Derudover ønskes også øget information om, hvordan der søges om tilladelser til at lave ændringer af fredede bygninger med konkrete eksempler på, hvordan ansøgninger udfyldes og lignende. Oplevelsesøkonomi Der har været en opfattelse af, at områdets kobling til oplevelsesøkonomi vil blive et vigtigt fo-kusområde for styrelsen fremover, blandt andet fordi den nuværende økonomiske situation bety-der, at kulturarven i højere grad end tidligere skal synliggøre sin nytteeffekt for samfundet i åre-ne fremover, hvis bevillingerne til området skal fastholdes. Flere interessenter ser gode mulighe-der for, at et øget fokus på oplevelsesøkonomi kan opnås via en styrket kobling mellem kultur- og naturturisme samt opbygningen af en stærk samarbejdskultur på området eksempelvis gen-nem netværker mellem blandt andet Kulturarvsstyrelsen, VisitDenmark og Naturstyrelsen. Enkelte informanter gav udtryk for en fremmedhed over for oplevelsesøkonomi, og hvad det be-tyder i praksis. Én koblede det for eksempel snævert til at tjene penge på kulturarven gennem entreindtægter. Informantgruppen taget i betragtning kan det indikere, at det kan være værd at overveje en indsats på området. Det blev foreslået, at styrelsen skulle tage konkrete initiativer på området. Et forslag var rettet mod skabelse af netværk mellem interessenter på området, hvor styrelsen kunne facilitere netværksaktiviteter og relationsopbygning. Især i forhold til de mindre museer kunne styrelsen gøre en forskel ved at formidle kontakten mellem de oplevelses-økonomiske aktører og museerne. Et andet forslag er, at styrelsen kan udarbejde konkrete værk-tøjer til, hvordan forskellige aktører (for eksempel kommuner og museer) konkret kan arbejde med oplevelsesøkonomi på en måde, som er meningsfuld for alle parter. Det kunne eksempelvis dreje sig om modeller for udarbejdelse af "oplevelsespakker" for et område, hvor kultur, natur og kommercielle oplevelser markedsføres samlet. Det kunne også dreje sig om koncepter for, hvor-dan der lokalt skabes netværk mellem "oplevelsesaktører".

20

Forskning på museer Flere af museerne ytrede i forbindelse med interviewene ønske om, at styrelsen øger sit strategi-ske fokus på museernes forskningsmuligheder. I den forbindelse efterspørges blandt andet større fleksibilitet i forbindelse med ph.d.-midler samt muligheder for oprettelse af museale forsknings-institutter med henblik på integreret undervisning og forskning på museerne. Flere museer øn-sker herudover også øget inddragelse af museerne i forbindelse med udarbejdelsen af de natio-nale databaser, således at disse optimeres med henblik på forskningsmuligheder for museerne. Konkret efterspørges bistand fra styrelsen i forbindelse med konkurrenceudsatte forskningsmid-ler. På nationalt plan omfatter det, at styrelsen sikrer, at de statslige forskningsråd tager højde for museernes situation, samt at styrelsen vejleder museerne proaktivt i højere grad, end det for nuværende er tilfældet. På internationalt plan ytres der ønske om hjælp til søgning af EU-forskningsmidler, da mange museer kan have svært ved selv at skulle udarbejde disse ansøgnin-ger. For de arkæologisk museer er det blevet fremhævet, at det er nødvendigt at sikre midler til, at der kan forskes i de genstande, udgravningerne frembringer. Videreudvikling af museumsområdet Flere interessenter forventer, at en succesfuld udarbejdelse af det fremtidige museumslandskab er en opgave, som vil kræve en vægtig indsats fra styrelsens side. Det skyldes ikke mindst, at der kan være stærke kræfter på spil, når det kommer til spørgsmålet om fusion af institutioner, der nyder lokal bevågenhed. Derfor kan der være behov for, at styrelsen investerer kræfter i åb-ne processer og dialog, så de kommende konflikter begrænses. På museumsområdet er der generel tilfredshed med Kulturarvsstyrelsens rådgivning. Der efter-spørges flere museumsfaglige kompetencer i styrelsen, der kan understøtte muserne yderligere. Herunder især ledelses- og organisationsmæssige kompetencer, der kan hjælpe med at løse lo-kale museale udfordringer, der eksempelvis konstateres i de løbende kvalitetsvurderinger af mu-seerne. Kulturarv for alle Samtidigt med at styrelsens bestræbelser på at styrke kulturarvens synlighed bliver anerkendt bredt blandt interessenterne, bliver der også givet udtryk for, at der kan være behov for en styr-kelse af indsatsen i forhold til borgere med mindre stærke forudsætninger kan interesseres i kul-turarven og dermed få udbytte af kulturarvsoplevelser. En sådan indsats kræver, at formidling og markedsføring tænkes anderledes, end når målgruppen er den mere kulturarvsvante del af be-folkningen. En mere interaktiv tilgang til området blev i et interview fremhævet som et nøglepa-rameter i denne sammenhæng. Det blev samtidig understreget, at interaktivitet er en betydelig omkostningsmæssig udfordring. Øget fokus på digitalisering Flere interessenter giver udtryk for, at digitalisering fortsat bør være et fokusområde fremover. Det drejer sig om at gøre kulturarven synlig på nye platforme og i nye sammenhænge. Det gæl-der eksempelvis i forhold til sociale netværkstjenester, Google og korttjenester, men det handler også om at få integreret kulturarven på hjemmesider om kultur og turisme gennem øget koordi-nation og samarbejde mellem de forskellige aktører på området. Styrelsen skal desuden øge sit fokus på at sikre, at de databaser, styrelsen er ansvarlig for, er opdaterede – konkret nævnes problemer med, at kommunerne ikke altid har opdaterede oplys-ninger om fredede bygninger i BBR-registret. Endelig nævnes det, at styrelsen bør arbejde for, at databaserne bliver mere tilgængelige og interessante for befolkningen (se bemærkning for data-baserne i relation til museernes forskning andetsteds). Endelig nævnes det, at en samlet data-base til registrering af naturhistoriske genstande kunne være nyttig. Styrelsen som skaber af offentlig debat Flere interessenter har peget på, at styrelsen kan tage initiativ til øget debat om kulturarvspoli-tiske emner. Det kunne dreje sig om en generel debat om benyttelse og beskyttelse, om hvad kulturarv er, om hvori værdien ved kulturarven består, eller om hvordan vi skal forholde os til den nye kulturarv (velfærdsstatens bygninger). Men det kunne også dreje sig om spørgsmålet om, hvor meget kulturarv vi ønsker. I hvilket omfang er det ønskeligt, at antallet af fredede byg-

21

ninger vokser fremover, og hvad betyder svaret på dette spørgsmål for vores samfunds udvik-lingsmuligheder? Det kommunale område Der ytres ønske om, at styrelsen fortsat prioriterer det kommunale område højt i forhold til at styrke bevidstheden om kulturarven i planlægningsarbejdet i kommunerne. Her er det opfattel-sen, at opfølgningen på det ansvar, kommunerne fik i forbindelse med kommunalreformen, ikke er afsluttet. Ud over samarbejde og rådgivning omfatter det udviklingen af databaser til at un-derstøtte kommunernes arbejde. Der er også et ønske om, at Kulturarvsstyrelsen går ind i kon-krete samarbejder med kommunerne for at brande deres lokalområder gennem iværksættelse af levendegørende projekter i tråd med Kulturarvskommuneprojektet. Det vurderes også, at kulturarven kan spille en afgørende rolle i at bevare områder som attrakti-ve og gøre uattraktive områder mere attraktive. Det gælder blandt andet i forhold til de områder, som aktuelt omtales som udkantsdanmark. Disse områder har også en kulturarv, der kan beskri-ves og sættes i scene og dermed være med til at gøre området til et område, som flere ønsker at bo i.

22

10. AFSLUTTENDE BETRAGTNINGER

Dette kapitel indeholder analyser af tværgående karakter. Der foretages en sammenligning af centrale observationer i interessentundersøgelsen fra 2007 med den netop gennemførte under-søgelse, og der er en kort sammenfatning af undersøgelsen i forhold til indsatsområderne i sty-relsens seneste kontrakt. Endelig er der overvejelser om tre perspektiver, som kan inddrages i det kommende arbejde med en ny resultatkontrakt.

10.1 Sammenligning med situationen i 2007 I undersøgelsen fra 2007 blev der formidlet et generelt positivt indtryk af styrelsen. Det blev og-så konkluderet, at interessenterne vurderer flere områder negativt. Der blev blandt andet fremhævet en "gennemgående utilfredshed med styrelsens håndtering af balancegangen mellem henholdsvis at ville bevare kulturarven og samtidig give mulighed for at udvikle og drage nytte af kulturarven". En sådan gennemgående utilfredshed kan ikke genfindes i de interview, som er gennemført i denne undersøgelse. Flere interessenter har givet udtryk for at have været uenig i konkrete sager med styrelsen på dette punkt. Men rigtig mange giver udtryk for, at de er enige med styrelsens generelle opfattelse af forholdet mellem benyttelse og beskyt-telse. Som beskrevet er der dog også en oplevelse af, at mens styrelsens ledelse i dag har for-ståelse for argumentet om balance mellem benyttelse og beskyttelse, er det ikke altid tilfældet på medarbejderniveau. I undersøgelsen fra 2007 "efterspørges generelt en mere åben, lydhør og dialogbaseret tilgang fra styrelsens side, som kan medvirke til et mere fleksibelt samarbejde og en konstruktiv dialog mellem styrelsen og brugerne" og "at styrelsens interessenter efterspørger endvidere, at styrel-sen bliver bedre til at kommunikere med omverdenen". Igen er det ikke en problematik, som ge-nerelt kan genfindes i interviewene. Mange betoner, at styrelsen gennem de sidste år er blevet mere dialogsøgende og interesseret i samarbejde. Dog er der stadig interessenter (Bygnings Frednings Foreningen og blandt museerne), der har en oplevelse af styrelsen, som ligger tæt på den opfattelse, som blev beskrevet i forhold til 2007. Et tredje kritikpunkt i 2007 var, "at styrelsen kan være tung at samarbejde med, da styrelsen bærer meget præg af at være en styrelse med tunge beslutningsgange og et lidt stift bureaukra-tisk system". Dette billede kan i nogen grad genfindes i de gennemførte interview, hvor der knyt-tes en del kritiske bemærkninger til styrelsens sagsbehandling. Nogle af de forhold, som går igen fra undersøgelsen i 2007, er manglende ensartethed i sagsbehandlingen, at sagsbehandlingsti-derne er for lange, og at formidlingen af begrundelserne for afgørelserne over for brugerne ikke er tilstrækkeligt fyldestgørende. Det skal bemærkes, at undersøgelsen alene kan konstatere, at disse temaer fremhæves af interessenterne igen og således ikke kan sige noget om, hvorvidt der i perioden har været en udvikling i positiv eller negativ retning.

10.2 Indsatsområder I Kulturarvsstyrelsens resultatkontrakt 2008-2011 er der formuleret fire indsatsområder: • Det nye landskab, som blandt andet vedrører overføring af opgaver fra amterne til kommu-

nerne som følge af kommunalreformen. • Kulturarvens synlighed, som blandt andet omfatter nye publikumsgrupper og oplevelsesøko-

nomi. • Sagsbehandling, som omfatter flere initiativer, der skal styrke kvaliteten i sagsbehandlingen. • Digital infrastruktur, som blandt andet omfatter databaser, hjemmeside og formidling på mo-

bile platforme.

Undersøgelsen giver ikke mulighed for en evaluering af arbejdet med indsatsområderne, men det kan konstateres, at interessenterne giver udtryk for positive vurderinger i relation til flere af om-råderne. Der er fra kommunernes side givet udtryk for, at der er et positivt samarbejde i forhold til rådgivning, kulturarvskommuner og konkrete projekter. Ligeledes er der givet udtryk for, at styrelsen har bidraget til kulturarvens synlighed. I forhold til den digitale infrastruktur er billedet mere blandet. Nogle forhold omkring registrering er blevet kritiseret for ikke at have fungeret

23

godt, og på dette område er der påpeget muligheder for videre udvikling. Styrelsens sagsbe-handling er et område, hvor der var en markant kritik fra interessenterne i undersøgelsen i 2007, og hvor der igen i denne undersøgelse fremsættes kritik. Sagsbehandlingen er det af de fire ind-satsområder fra den nuværende resultatkontrakt, hvor interessenterne mest markant giver ud-tryk for, at der er rum for forbedring. Denne vurdering kommer fra såvel de interessenter, som har en direkte interesse i området, som fra departementet.