Kultur-, Fritids og Landdistriktsudvalget€¦ · at bestyrelsen udpeges pr. 1. august 2011 og frem til 1. januar 2012 er følgegruppe for de anlægsarbejder, der medtages i projektet

Referat

Kultur-, Fritids og Landdistriktsudvalget

14.03.2011 kl. 08:30Lokale 83 - Jammerbugt Rådhus

Jammerbugt Kommune

Kultur-, Fritids og Landdistriktsudvalget 14.03.2011

Punkter på åbent møde:

41. Formanden orienterer marts 2011 142. Orientering fra forvaltningen marts 2011 243. Opfølgning på DGI-projekt i Aabybro Hallen 344. LDP vers. 2.0 marts 2011 1545. Overførsel af bevillinger 1746. Besigtigelsestur til idrætshaller i Jammerbugt Kommune 1947. Ansøgning om tilskud til vendsyssel Festival 2011 2148. Jetsmark Idrætsforening - ansøgning om etablering af 2 fodboldbaner

2349. Fjerritslev Tennsiklub - Ansøgning om lokaletilskud aktivitetsudvidelse

2550. Ansøgning om tilskud til "vore haver" 2751. Ansøgning fra Mediecentret om forestillingen Weels Viseværter 2952. Ansøgning fra Mediecenter om tilskud til Juleforestilling til 0.klasser 3153. Ansøgning fra Mediecentret om tilskud til Holberg-forestilling Henrik og Pernille 3354. Status/afslutning på projekt sundhedsfarlige og faldefærdige boliger - indsatspuljen 2010 3555. Aftalestyring med Jammerbugt Bibliotekerne 2011 og afrapportering for 2101 4256. Aftalestyring Jammerbugt Kulturskole - afrapportering for 2010 og aftale for 2011 4557. Aftalestyring for Udviklingsafdelingen med Kultur, Fritids- og Landdistriktsudvalget 2011 4658. Opfølgning på budget 2011 - KFL-Udvalget 47

Punkter på lukket møde:

Afbud:Niels Chr. Hem (V)


41. Formanden orienterer marts 2011

2010-3631/ Noël Mignon

BeslutningstemaOrientering fra formanden

SagsbeskrivelseFormanden vil bl.a. orientere om følgende:

Arrangement om FiskeriLAG og LAG for Jammerbugt- og Vesthimmerlands Kommune

Indstilling Udviklingschefen indstiller, at Kultur, Fritids og Landdistriktsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Bilag:

Kultur-, Fritids og Landdistriktsudvalget, den 14.03.2011Taget til efterretning.

Fraværende:Inge Pedersen (A)

Tilbage til toppen


42. Orientering fra forvaltningen marts 2011


BeslutningstemaOrientering fra forvaltningen.

SagsbeskrivelseForvaltningen vil bl.a. orientere om følgende:

Vores kunst. En landsdækkende konkurrence med mulighed for at vinde et kunstværk.Ansøgning fra Hune-BlokhusTilmelding til KL-konferenceKonference i Kulturaftale NordjyllandMøde med Aabybro Skytteforening

IndstillingUdviklingschefen indstiller, at Kultur, Fritids og Landdistriktsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Bilag:

Kultur-, Fritids og Landdistriktsudvalget, den 14.03.2011Taget til efterretning.


Tilbage til toppen


43. Opfølgning på DGI-projekt i Aabybro Hallen


BeslutningstemaDer skal tages beslutning om, videre tiltag i forbindelse med de anbefalinger DGI er kommet på baggrund af deres gennemgang af Aabybro Hallen.

SagsbeskrivelseI foråret indgik Jammerbugt Kommune en aftale med DGI vedr. Aabybro Hallen med henblik på at få sat fokus på udvikling i forhold til indhold, drift og organisering af hallen.

Arbejdet med det er nu afsluttet og præsenteret på et temamøde i Kommunalbestyrelsen.

DGI anbefaler på baggrund af gennemgangen:

Organisering. DGI anbefaler, at Aabybro Hallen også fremover er kommunalt ejet, men at den bliver drevet af en fond eller en forening. Denne driftsform åbner op for at Aabybro Hallen fremover kan drives kommercielt (model B).

Indhold. DGI har i deres rapport peget på 3 forskellige scenarier for, hvordan Aabybro Hallen kan udvikles og fremtidssikres. DGI anbefaler, at der arbejdes videre med scenarie 3, som er det mest omfangsrige

Drift. I rapporten et der peget på, hvad driftsbudgettet skal være ved de forskellige scenarier, eller hvis der skal fortsættes som nu.

I forbindelse med DGI´s præsentation af rapporten på kommunalbestyrelsens temamøde den 18. november 2010 blev det desuden diskuteret, om det var muligt, at DGI overtager driften ud fra scenarie 3.

Retsgrundlag

Økonomi og finansiering

Høring/borger- og brugerinvolveringI processen har der været en meget omfattende brugerinddragelse i form af:

en borgerundersøgelse med 2.000 omdelte foldere med opfordring til at


anvende elektronisk spørgeskemaen ungeundersøgelse med alle eleverne fra 7. – 10. klasse på Aabybro Skoleet møde for brugerne af Aabybro Hallenet møde for potentielle brugere af Aabybro Hallenen styregruppe med repræsentanter fra Aabybro Hallens brugerråd

Indstilling Udviklingschefen indstiller, at Kultur, Fritids og Landdistriktsudvalget drøfter, hvilke tiltag der skal tages på baggrund af DGI´s gennemgang.

Kultur-, Fritids og Landdistriktsudvalget den 02.12.2010

Det er udvalgets umiddelbare opfattelse, at der skal stiles efter:Aabybro Hallen som en kommunalt ejet halAabybro Hallen drives af en fondScenarie 3 i DGI's oplægHullet og eventuelle andre institutioner flyttes til Aabybro Hallen

Der udarbejdes nøjere beskrivelse af scenarie 3.

Der arbejdes videre på en handlings-, tids- og finansieringsplan med udgangspunkt i ovenstående og drøftelsen i udvalget.

Fraværende:

Afbud

GENOPTAGET DEN 14. MARTS 2011

DGI Huse og Haller har som nævnt i den tidligere sagsbeskrivelse peget på 3 forskellige scenarier for, hvordan Aabybro Hallen kan udvikles og fremtidssikres.

DGI Huse og Haller anbefaler, at der arbejdes videre med scenarie 3, som er det mest omfangsrige, og Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget har på et møde den 2.12.2010 tilsluttet sig denne anbefaling.

Scenarie 3 indebærer omfattende forandringer på områderne 1) organisering, 2) udvikling af indhold og fysiske rammer og 3) drift. Nedenfor følger en nøjere beskrivelse af anbefalingerne samt overslag på de økonomiske konsekvenser, der følger med, hvis de føres ud i livet:


1) OrganiseringDGI Huse og Haller anbefaler, at Aabybro Hallen også fremover er kommunalt ejet, men at den bliver drevet af en erhvervsdrivende fond, som oprettes til formålet. En erhvervsdrivende fond er underlagt fondsmyndighederne og er dermed under tilsyn, hvilket giver kommunen den fornødne tryghed i forhold til driften af dens bygninger. Denne driftsform åbner op for at Aabybro Hallen fremover kan drives kommercielt, og vil bevirke et større lokalt engagement idet foreninger og andre brugere vil kunne indgå i ledelsen bag hallen. Da det stadig er kommunen, der ejer bygningerne, vil det ikke være muligt for fonden at optage lån i disse, til gengæld vil evt. nybyggeri, som foretages af kommunen, ikke være belagt med moms.

Den erhvervsdrivende fond ledes af en bestyrelse. For at sikre det lokale engagement, bør der ifølge DGI Huse og Haller også etableres et brugerrepræsentantskab, hvor alle væsentlige brugere at centret er repræsenteret. Brugerrepræsentantskabet skal være et dialogforum, som formulerer indstillinger til bestyrelsen. Det vil være oplagt at etableringen af brugerrepræsentantskabet tager udgangspunkt i det eksisterende brugerråd for Aabybro Hallen.

Bestyrelsen bag en erhvervsdrivende fond er indsat som repræsentanter. DGI Huse og Haller foreslår, at bestyrelsen for den erhvervsdrivende fond sammensættes af syv personer, fx tre personer indstillet af brugerrepræsentantskabet, tre personer indstillet af kommunen og den sidste person udpeget fra byens erhvervsliv. DGI Huse og Haller understreger vigtigheden af at sammensætte en kompetent bestyrelse, der ledelsesmæssigt har de nødvendige kompetencer, og påpeger, at dette forhold er vigtigere end at eksempelvis at foreningernes repræsentanter er rekrutteret fra foreningernes bestyrelser.

Hvis ikke kommunale institutioner er med i brugerrepræsentantskabet, anbefaler DGI Huse og Haller, at der etableres et selvstændigt dialogforum, hvor samarbejdet med denne væsentlige interessent kan finde sted.

Hvis Kommunalbestyrelsen beslutter at følge DGI Huse og Hallers anbefalinger vedrørende organisering, foreslår Udviklingsafdelingen, at driften af Aabybro Hallen pr. 1. januar 2012 overgår til en erhvervsdrivende fond.

Udviklingsafdelingen vil i samarbejde med relevante parter udarbejde forslag til vedtægter og forretningsorden for den nye erhvervsdrivende fond til endelig godkendelse i Kommunalbestyrelsen inden sommerferien. Herefter vil bestyrelsen for fonden kunne nedsættes og i løbet af efteråret 2011 fungere som følgegruppe til de anlægsopgaver, der følger af DGIs anbefalinger vedrørende udviklingen af de fysiske rammer (såfremt Kommunalbestyrelsen beslutter at iværksætte disse).

Ifølge Lov om Erhvervsdrivende Fonde skal fonden have en grundkapital på


minimum 300.000 kroner, hvilket der i givet fald bør tages højde for i forbindelse med budgetlægningen for 2012.

På baggrund af DGI Huse og Hallers anbefalinger foreslår Udviklingsafdelingen:

at driften af Aabybro Hallen overgår til en erhvervsdrivende fond pr. 1. januar 2010at bestyrelsen for den selvejende fond består af syv personer, sådan at tre personer indstilles af brugerrepræsentantskabet (brugerrådet), tre personer indstilles af kommunen og den sidste person udpeges fra byens erhvervslivat kommunen indskyder en grundkapital på 300.000 kr. til fondenat bestyrelsen udpeges pr. 1. august 2011 og frem til 1. januar 2012 er følgegruppe for de anlægsarbejder, der medtages i projektet.

2) Udvikling af indhold og fysiske rammerEn arbejdsgruppe nedsat af direktionen og bestående af udviklingschefen, teamleder for fritid, halinspektøren, 1 bygningssagkyndig fra Teknik og Miljø, 1 fra Økonomiafdelingen, 1 fra Aabybro Skole og 1 fra Hullet har arbejdet med nøjere at beskrive den del af scenarie 3, der omfatter udviklingen af indhold og fysiske rammer - herunder overslag på de økonomiske konsekvenser af anbefalingerne på dette område. Teknik og Miljøs bygningssagkyndige har tegnet og beregnet på de væsentligste dele af DGI Huse og Hallers anbefalinger for udvikling af de fysiske rammer. En nærmere beskrivelse følger nedenfor efterfulgt af en oversigt over de anbefalede anlægsudgifter:

På baggrund af den omfattende brugerundersøgelse foreslår DGI Huse og Haller, at Aabybro Skolens SFO 2 Fristedet og ungdomsklubben under Jammerbugt Ungdomsskole flyttes til lokaler i Aabybro Hallen. Det imødekommer et stort ønske blandt børnene og de unge, ligesom også skolen, ungdomsskolen og hovedparten af foreningerne i hallen bakker op om det. En flytning af Fristedet og ungdomsklub til hallen vil i høj grad understøtte en nem overgang mellem institution og foreningsliv og den øvrige revitalisering af husets aktivitets- og driftsmuligheder. I dag hører de to institutioner hjemme i ”Hullet ” på Kirkevej i Aabybro – en beliggenhed, der er for langt væk fra skolen, hallen og midtbyen til at være attraktiv for målgruppen.

SFO-lederen anslår, at ca. 100 børn vil have deres daglige gang i SFO’en, hvis den flyttes til hallen, og at ca. 60 unge om aftenen vil benytte ungdomsklubbens lokaler.

Konkret foreslås det at flytte de to institutioner ind i lokaler i kælderen, hvor der i dag er henholdsvis værelsesgang og skydebane og -klublokale. Det vil indebære, at medlemmerne i Aabybro Skytteforening må henvises til at skyde på andre ikke-kommunale baner - fx skydebanen i Jetsmarkhallen - og dermed sandsynligvis medføre en årlig udgift til lokaletilskud. Aabybro


Skydeklub har i dag 63 medlemmer hvoraf 35 er under 25 år, og et overslag på årligt lokaletilskud er på 20.000 kr. forudsat et uændret medlemstal, hvilket der i givet fald bør tages højde for i forbindelse med budgetlægning for 2012 (Folkeoplysningsudvalgets budget).

Ved flytningen af Aabybro Skolens SFO 2 ”Fristedet” samt Jammerbugt Ungdomsskoles ungdomsklub fra ”Hullet” på Kirkevej til Aabybro Hallen, kan det til ”Hullet” knyttede driftsbudget på 290.000 kr. overføres til hallens budget som betaling for forbrug, rengøring mv.”Hullet”, som er ejet af Jammerbugt Kommune, vil efterfølgende kunne anvendes til andre kommunale formål eller udlejes eller sælges.

Flytningen af SFO2 og ungdomsklub vil kræve en række indgreb i den eksisterende bygningsmasse, som ifølge et overslag fra Teknik og Miljø vil medføre en anlægsudgift på 1,9 mio. kr. Dertil kommer, at DGI foreslår, at der i området mellem hovedbygningen og hal B bygges et koldrum som udvidelse til ungdomsklubbens område. DGI anslår prisen til 600.000 kr. NB: Et sådant koldrum anbefales ikke af Teknik og Miljø af byggetekniske årsager.

DGI Huse og Haller anbefaler yderligere en række indgreb i den bestående bygningsmasse for at imødekomme brugernes ønsker til nye faciliteter og funktioner.

Først og fremmest skal der skabes et nyt omdrejningspunkt for det sociale liv, der udspiller sig i forbindelse med idrætten i Aabybro Hallen. De eksisterende klublokaler, hvor foreninger hver især kan trække sig tilbage, anbefales inddraget til andre formål. I stedet skal der etableres et fællesområde med café, opholdsarealer og klubfaciliteter.Området bør placeres centralt i bygningen, et område på ca. 250m². Herfra kan der skabes gode visuelle kontakter til de centrale aktivitetsrum i anlægget både udendørs og indendørs. Der kan evt. bygges ud så opholds-, klub- og caféområdet tilføres op til 300 m² ekstra.Cafeen betjenes af køkkenet i hallens kælder (som pt. er knyttet til selskabslokalerne) via en elevator. Frontpersonalet anbefales placeret i forbindelse med café- og opholdsområdet. Et


overslag fra Teknik og Miljø på indretning af indgang og cafeområder lyder på 3,07 mio. kr. (uden udvidelse).

De eksisterende administrationslokaler inddrages til to aktivitets- og mødelokaler på hver godt 70 m², der knytter sig til anlæggets forsamlingshus. Herfra vil være kig ned til opvisningshallen og udgang til tilskuerpladser. Lokalerne vil have mulighed for fleksibel opdeling. Teknik og Miljøs overslag lyder på 1,14 mio. kr.

Anlæggets ”forsamlingshus” indrettes i de eksisterende selskabslokaler i kælderen. Lokalerne skal benyttes som aktivitets-, forsamlings- og festlokaler. Pris for renovering anslået af DGI: 300.000 kr. De nuværende to rum er hver på cirka 75 m² og foreslås af DGI Huse og Haller udvidet ud i lyskasserne. Anslået pris for udvidelsen: 1,2 mio. kr. NB: Teknik og Miljø fraråder denne udvidelse pga. for høj vandstand.

Området i forlængelse af det påtænkte cafe- og opholdsområde anbefales omdannet til et såkaldt ”allemandsland”: En overgangs- og aktivitetszone, som i dagligdagen anvendes til spontane og selvorganiserede aktiviteter og ved store arrangementer fungerer som bufferzone i forhold til cafeområde. Her kan eksempelvis placeres: Wii i den tidligere kiosk, et område med sportsbelægning, hvor der kan være ophængte boksesække og en 2x2 fodboldbane, et klatrestativ, bordfodbold, airhockey med videre. Denne aktivitetszone skal glide over i en overgangszone mellem øverste etage i hovedbygningen og kælderetagen, hvor ungdomsklubben og SFO 2’en tænkes placeret. Inklusiv indretning af nye administrations- og personalelokaler anslår Teknik og Miljø denne del til 700.000 kr.


DGI Huse og Haller anbefaler, at gymnastiksalen i anlæggets nordlige ende forsynes med store glaspartier, der skaber visuel kontakt mellem hal A og gymnastiksalen. Desuden skal salen have udvidet de eksisterende glaspartier ned i salen, så personer, der opholder sig i salen, får et direkte udblik fra salen til de omkringliggende arealer mod nord. NB: Denne del er ikke prissat!

Hal A anbefales udstyret med en mobil rumadskillelse i form af en miljødug eller lignende, ligesom der anbefales etableret et nærdepot til Hal A. DGI Huse og Haller har anslået udgiften til rumadskillelse til 100.000 kr.

Hal B bør ligeledes tilføres en mobil rumadskillelse. Desuden kan depotrum etableres uden på den eksisterende bygning og samtidig anvendes som lavt siddende lysindtag, der vil give et dybt og evt. indirekte

dagslysindfald til hallen. DGI Huse og Haller har anslået udgiften til rumadskillelse til 100.000 kr. Et nyt depotrum anslås til 700.000 kr.

Hvad angår hallens motionscenter anbefaler DGI Huse og Haller, at lokalet udvides, evt. ved at hele eller dele af den store lyskasse foran indlemmes i lokalet – en løsning som DGI anslår til 1,56 mio. kr. NB: Denne løsning frarådes af Teknik og Miljø pga. for høj vandstand. DGI anbefaler at der etableres omklædningsrum i tilknytning til de eksisterende motionslokaler og anslår prisen til 400.000 kr.

DGI Huse og Haller anbefaler at der opføres en ny aktivitetssal på ca. 400 m² til aktiviteter som dans, gymnastik, aerobic, Zumba og lign. – eller som nye rammer til motionscentret. Prisen anslås til 4,0 mio. kr.

I omklædningsrummene anbefaler DGI, at der ophænges garderobeskabe til en anslået pris på 100.000 kr. I øvrigt er der ikke taget stilling til behovet for renovering i omklædningsrum.

Teknik og Miljø kræver, at der etableres fuldsprinkling af Aabybro Hallen eksklusiv svømmehal og omklædningsrum – en anslået udgift på 1.250 kr. –


som forudsætning for en byggetilladelse.

DGI Huse og Haller anbefaler, at der afsættes et rammebeløb på 1 mio. kr. til hallens udearealer. Udviklingsafdelingen anbefaler dog, at dette afventer udarbejdelse og godkendelse af en helhedsplan for Aabybro.

Herunder følger en oplistning af elementerne i scenarie 3, som indebærer ændringer af bygningsmassen og /eller medfører anlægsudgifter samt prisoverslag (hvor Teknik og Miljø har udregnet pris, er det denne, der er medtaget):

DGI´sScenarie 3

AnbefalingForvaltning/overslag

A. Ophold, møde, café og klubområde* 2.000.000 3.065.000B. Udvidelse af møde, café og klubområde* 3.600.000 0C. Mobile rumadskillelser i hal A og B 200.000 200.000D. Overgangszone til uformelle og selvorganiserende aktiviteter

1.000.000 700.000

E. Forsamlingshus på øverste niveau* 420.000 1.135.000F. Administrations- og personalefunktioner* 140.000 0G. Forbindelsesarealer* 200.000 0H. Etablering af depotrum 700.000 700.000I. Ophængning af garderobeskabe 100.000 100.000J. Overgangszone til ungdomsklub* 168.000 0K. Område til ungdomsklub nederste niveau 1.144.000 1.895.000L. Køkken rammebeløb 200.000 200.000M. Online booking og nøglesystemer 200.000 200.000N. Forsamlingshus nederste niveau 300.000 300.000O. Udvidelse af forsamlingshus i nederste niveau* 1.200.000 0P. Overdækning/koldrum ved ungdomsklub* 600.000 0Q. Udvidelse af vægttræningslokale til fitness* 1.560.000 0R. Etablering af omklædningsrum ved eksisterende fitness*

400.000 400.000

S. Nye lokaler til fitness/aktivitetessal 4.000.000 4.000.000T. Rammebeløb til nærliggende udearealer* 1.000.000 0U. Sprinkleranlæg 1.250.000V. Gymnastiksal – opdeling og glaspartier - -I alt 19.232.000 14.145.000

* Noter)A. Tallet er ekskl. inventar men inkl. disk og elevator ned til køkken i kælderen. Der er medregnet overdækket vindfang over trappen ved hovedindgangen.B. Der er ikke regnet med udvidelse ud mod p-pladsen.E. Når beløbet er væsentligt større end DGIs skyldes det, at der er medtaget to nye handicaptoiletterF. Er indeholdt i de 700.000 kr. til D.G. Er indeholdt i D.J. Er indeholdt i DO. Teknisk Forvaltning kan ikke anbefale dette pga. det høje grundvandsspejlP. Teknisk Forvaltning kan ikke anbefale detteQ. Teknisk Forvaltning kan ikke anbefale dette pga. det høje grundvandsspejl


R. Der er i dag ikke tilknyttet omklædningsrum til motionscentret, hvorfor omklædning sker i svømmehallens omklædningsrum og billetter til motionscentret også giver adgang til svømmehallen.T. Anbefales udsat til Helhedsplan for Aabybro er på pladsV. Der er ikke regnet på dette hverken fra DGI eller forvaltningen.

Eventuelle udgifter til udvendig vedligeholdelse / renovering samt forbedring af klimaskærm er ikke medtaget.

Der er ikke medregnet eventuelle udgifter til arkitekt og rådgivning.

På baggrund at DGI Huse og Hallers anbefalinger foreslår udviklingsafdelingen:

at Aabybro Skoles SFO 2 og Jammerbugt Ungdomsskoles ungdomsklub flytter ind i Aabybro Hallenat de 290.000 kr., som SFO 2 og ungdomsklub i dag betaler i forbindelse med drift af Hullet, overføres til hallens budget som betaling for forbrug, rengøring mv.at Folkeoplysningsudvalgets budget fra 2012 forhøjes med et beløb, der kan dække øget lokaltilskud til Aabybro Skytteforenings benyttelse af skydebaner i Jetsmark Hallen, anslået kr. 20.000 årligt.at der foretages anlægsinvesteringer for 14,15 mio.kr. i Aabybro Hallenat der arbejdes videre med at detailbeskrive projektetat der søges eksterne midler hos Lokale- og Anlægsfonden og LAGat ”Hullet” disponeres til anden side eller sælges

3) DriftDriften og samarbejdet mellem den erhvervsdrivende fond og kommunen beskrives i en drifts- og lejeaftale. Af denne fremgår de betingelser, der er gældende for lejemålet. Driftsaftalen er baseret på, at kommunen betaler en pris for at foreninger og institutioner kan råde over faciliteten i et fastsat antal timer (kommunen forpligter sig med andre ord til at aftale et nærmere aftalt antal hal-timer). Antallet af timer, som denne aftale er baseret på, er medbestemmende for, hvor meget egen-aktivitet hallen kan sætte i gang. Jo færre timer kommunen køber, des flere timer har driftsorganisationen ansvaret for. Med denne model, som altså anbefales af DGI Huse og Haller,holdes Aabybro Hallen uden for hal-fordelingssmodellen.

I det af DGI Huse og Haller opstillede driftsbudget for scenarie 3 udgør det årlige kommunale bidrag for skolers, institutioners og foreningers brug 5,25 mio. kr. Med det beløb købes et antal hal-timer til foreninger svarende til det antal timer, foreningerne bruger i hallen i dag. I driftsbudgettet er der kalkuleret med, at den erhvervsdrivende fond afdrager på de lån, der måtte optages i forbindelse med udviklingen af de fysiske rammer. En ubekendt faktor er udvendig vedligehold, som ikke indgår i DGIs driftsbudget. I dag varetages det af Teknik og Miljø udenom hallens budget.

DGI Huse og Hallers driftsbudget ser sådan ud:


2010 Scenarie 1

Scenarie 2

Scenarie 3

Kommunal bidrag til skoler og foreninger 3.944 4.205 4.930 5.252Ekstern udlejning af hal og svømmehal inkl. varmtvandbsn. 200 200 250 250Cafe NETTO 0 0 20 40Billetsalg svømmehal og styrketræning (samlet billet) 461Billetsalg svømmehal 400 500 625Billetsalg styrketræning/fitness 200 300 720Holdundervsining - fitness 100 150 300Forsamlingshus/Selskabslokaler mv. 165 200 250 500Reklame / Andet mv. 60 100 100 150Indtægter i alt 4.830 5.405 6.500 7.837

Lønninger -2.690 -2.740 -2.935 -3.282Adm, PR og IT -122 -150 -150 -150El, vand og varme -1.540 -1.700 -1.700 -1.900Vask, rengøring, vandprøver -107 -130 -130 -150Vedligehold INDE -236 -400 -450 -450Forsikringer -85 -85 -85 -85Nyanskaffelser -50 -200 -250 -300Ekstraordinært rep. 0 0 0 0Udgifter i alt -4.830 -5.405 -5.700 -6.317Driftsresultat før afskrivninger 0 0 800 1.520Afskrivning & renter 0 0 -800 -1.520RESULTAT 0 0 0 0

Indtægter kommer fraKommunen 3.944 4.205 4.930 5.252Organisationer og firma 425 300 350 400Enkeltperson / Arrangementer 461 900 1.220 2.185

4.830 5.405 6.500 7.837

DGI Huse og Hallers driftsbudget for scenarie 3 er beregnet under forudsætning af, at der foretages anlægsinvesteringer for ca. 19 mio. kr. I driftstilskuddet på de 5,25 mio. kr. er indeholdt afdrag på renter og lån til disse investeringer.

Hvis Kommunalbestyrelsen beslutter at gennemføre det anlægsscenarie på 14,15 mio. kr., som forvaltningen anbefaler, anslår udviklingsafdelingen, at det af DGI anbefalede årlige driftstilskud fra kommunen til hallen på 5,25 mio. kr. kan nedsættes med 400.000 kr. grundet færre udgifter til afdrag på renter og lån.

På baggrund af DGI Huse og Hallers anbefalinger foreslår udviklingsafdelingen:

at Jammerbugt Kommune indgår drifts- og lejeaftale med den til formålet oprettede erhvervsdrivende fondat der fra 1. januar 2012 ydes et årligt driftstilskud til Aabybro Hallen på 4,8 mio. kr. (til sammenligning har Aabybro Hallen i Budget 2011


fået tildelt et budget på 3,67 mio. kr. – det reelle budgettal kan dog variere pga. halfordelingsmodellen)at der i dette driftstilskud er indeholdt afdrag på renter og lån vedr. anlægsinvesteringer i hallenat der i beløbet er indeholdt ”husleje” til SFO og Ungdomsklub og køb af timer til skoler, institutioner og foreninger (samme forbrug af timer som 2011), så der dermed ikke skal påregnes ekstra udgifter til lokaletilskudat Aabybro Hallen med denne driftsform holdes udenfor hal-fordelingsmodellen

Økonomi og finansieringPå Budget 2011 er der afsat 2,5 mio. kr. til renovering af haller (inklusiv Vesterstrand Ridecenter) mm.Hvis man skal finansiere det foreslåede anlægsprojekt på 14,15 mio. kr. vil det kræve, at der optages lån. Jammerbugt Kommune har pt. ingen låneadgang, så der skal i givet fald søges om tilladelse fra Indenrigsministeriet.I projektet er det forudsat, at lånet betales via driftstilskuddet til den erhvervsdrivende fond.Afhængigt af projektets endelige omfang er der mulighed for at søge eksterne midler fra Lokale- og Anlægsfonden og LAG og dermed nedsætte behovet for lånefinansiering.

IndstillingUdviklingschefen indstiller til Kommunalbestyrelsen,

at driften af Aabybro Hallen overgår til en erhvervsdrivende fond pr. 1. januar 2010at bestyrelsen for den selvejende fond består af syv personer, sådan at tre personer indstilles af brugerrepræsentantskabet (brugerrådet), tre personer indstilles af kommunen og den sidste person udpeges fra byens erhvervslivat kommunen indskyder en grundkapital på 300.000 kr. til fondenat bestyrelsen nedsættes pr. 1. august 2011 og frem til 1. januar 2012 er følgegruppe for de anlægsarbejder, der medtages i projektet.at Aabybro Skoles SFO 2 og Jammerbugt Ungdomsskoles ungdomsklub flytter ind i Aabybro Hallen at de 290.000 kr., som SFO 2 og ungdomsklub i dag betaler i forbindelse med drift af Hullet, overføres til hallens budgetter som betaling for forbrug, rengøring mv.at Folkeoplysningsudvalgets budget fra 2012 forhøjes med et beløb, der kan dække øget lokaltilskud til Aabybro Skytteforenings benyttelse af skydebaner i Jetsmark Hallen, anslået kr. 20.000 årligt.at der foretages anlægsinvesteringer for 14,15 mio.kr. i Aabybro Hallenat der søges eksterne midler hos Lokale- og Anlægsfonden og LAGat ”Hullet” disponeres til anden side eller sælgesat Jammerbugt Kommune indgår drifts- og lejeaftale med den til


formålet oprettede erhvervsdrivende fondat der fra 1. januar 2012 ydes et årligt driftstilskud til Aabybro Hallen på 4,8 mio. kr. (til sammenligning har Aabybro Hallen i Budget 2011 fået tildelt et budget på 3,67 mio. kr. – det reelle budgettal kan dog variere pga. halfordelingsmodellen).at der i dette driftstilskud er indeholdt afdrag på renter og lån vedr. anlægsinvesteringer i hallenat der i beløbet er indeholdt ”husleje” til SFO og Ungdomsklub og køb af timer til skoler, institutioner og foreninger (samme forbrug af timer som 2011), så der dermed ikke skal påregnes ekstra udgifter til lokaletilskudat Aabybro Hallen med denne driftsform holdes udenfor hal-fordelingsmodellen

Bilag:

Kultur-, Fritids og Landdistriktsudvalget, den 14.03.2011Det anbefales, at der træffes en principbeslutning om at arbejde videre med scenarie 3 som beskrevet, dog med følgende kommentarer:Den sidste person til bestyrelsen af fonden, som skal udpeges fra erhvervslivet, bør udpeges af Erhvervsrådet (dot nr. 2 vedrørende dannelse af bestyrelse).Der bør i det samlede budget tages højde for udgifter til inventar.Forbedringer af klimaskærm (energibesparende foranstaltninger) skal undersøges. Indflytningen af SFO 2 og Ungdomsklubben skal ske indenfor disse institutioners eksisterende økonomiske rammer.Udvalget vil arbejde for, at alle store haller i kommunen får tilskud efter samme model.Eventuelle øgede udgifter til lokaletilskud til Aabybro Skytteforening skal afholdes indenfor Folkeoplysningsudvalgets eksisterende budget.Muligheden for at DGI indgår i den fremtidige drift bør undersøges - i givet fald vil det få betydning for fondens sammensætning.Det opstillede driftsbudget skal vurderes nøjere.Aabybro Hallens udvikling skal ses i sammenhæng med en kommende helhedsplan for Aabybro by.


Tilbage til toppen


44. LDP vers. 2.0 marts 2011

2010-12647/ Lars Haagensen

BeslutningstemaRevideret køreplan for igangsættelse af ”Landdistriktspolitik vers. 2.0”.

SagsbeskrivelseKultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget besluttede på udvalgsmødet den 2. december 2010, at igangsætte udviklingen af ”Landdistriktspolitik vers. 2.0”. Oplægget var, at projektet skulle igangsættes i løbet af marts 2011.

På baggrund af beslutningen om strukturændringer for skoleområdet, foreslås en revideret køreplan for igangsættelse af arbejdet med Landdistriktspolitikken vers. 2.0.

I de lokalområder, der er berørte af skolelukninger gennemføres, der i marts og april dialogmøder. Formålet med dialogmøderne er:

”Dialogmødet skal give mulighed for, at både nuværende og fremtidige brugere af skolens bygninger og udearealer kan redegøre kort for tanker og ideer om mulighederne”. (kilde: brev til lokalområder)

For at kunne stille de nødvendige personalemæssige ressourcer til rådighed i forbindelse med dialogmøderne foreslås det, at arbejdet med ”Landdistriktspolitikken vers. 2.0 først igangsættes i maj 2011.

Derfor foreslås det, at der i maj og juni 2011 gennemføres møder i de lokalområder, der ligger i ”gl. Aabybro Kommune”. Inden sommerferien fremlægges en kalender for gennemførelsen af møder i de øvrige lokalområder.

RetsgrundlagDer er ingen formelle krav om at kommuner vedtager en landdistriktspolitik.

Økonomi og finansieringAf bevilling fra Indenrigsministeriet, der søges om forlængelse af projektperioden.

Høring/borger- og brugerinvolveringTidligere hørt i Landdistriktsrådet.

Indstilling Udviklingsafdelingen indstiller, at Kultur, Fritids- og Landdistriktsudvalget


godkender den foreslåede køreplan.

Bilag:

Kultur-, Fritids og Landdistriktsudvalget, den 14.03.2011Godkendt.


Tilbage til toppen


45. Overførsel af bevillinger

2011-4307/ Helle Harlund

BeslutningstemaOverførsel af uforbrugte midler for politikområde 18.

SagsbeskrivelsePå politikområde 18 på Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalgets område er der i 2010 uforbrugte/ikke udbetalte midler til projekter på i alt 2.376.000 kr. Beløbet søges overført til 2011.

Projekt Foreslåsoverført

Status

Kultur, natur og bevægelse 74.000 kr. Mangler endelig afregningKultur og neværk 9.000 kr. Mangler endelig afregningEn hel kommune 50.000 kr. Mangler endelig afregningOplevelsesplads ved Ryåen 4.000 kr. Ikke afløftbar moms skal omposteres.Kultur og naturcafe 73.000 kr. Under opførelse (afsluttet april 2011).Gadekær oprensning 15.000 kr. Undersøges.Grønt område i Nørhalne 32.000 kr. Under afslutning.Den grønne kile etape 2 200.000 kr. Igangsættes når vejret tillader.Skipper Klements plads -69.000 kr. Er afsluttet, ved at hente bevillingMadpakkehus Jægerum -323.000 kr. Er afsluttet, ved at hente bevilling.Stille dage i Jammerbugten -27.000 kr. Mangler endelig afregningBogbus 73.000 kr. IM Projekt, status afklares.Trampolin i Manstrup 4.000 kr. Afsluttet udbetaling afklares.Eventyrplads 50.000 kr. Problemer med udbetaling, der

optages dialog.Kvinde Netværk 7.000 kr. Under gennemførelseTilskud til lokalsamfund og forsamlingshuse

151.000 kr. Tilskud for 2010, der ikke er anmodet om.

Varme anlæg Strandgården 20.000 kr. Afsluttet, afklares.Springvand i Pandrup 30.000 kr. Afsluttet, under udbetalingGood Old days 13.000 kr. Afsluttet skal omposteres.Skrotordning vers. 2.0 226.000 kr. Rest bevilling fra IM.Legeplads i Hune 25.000 kr. Afventer lokalplan.Toiletbygning Haverslevhavn

100.000 kr. Under udbetaling.

Junior masterclass 100.000 kr. Afsluttet – afventer anmodning om udbetaling.

Opdatering Egnssamling 150.000 kr. Afklares.Aktiviteter i Brovst Multihus 25.000 kr. Afklares.Kanoplads ved Ryåen 109.000 kr. Afventer at vejret tillader.Mobil Sauna 25.000 kr. Afklares.Bytorv V. Hjermitslev 15.000 kr. Afklares.Pandrup Kino 50.000 kr. Under gennemførelse.Multibane på Gjøl 25.000 kr. Afklares.Multibane i Ingstrup 25.000 kr. På vej.Multibane på Øland 25.000 kr. Afklares.


Klassisk på Bratskov 20.000 kr. Under gennemførelse.C-money 232.000 kr. Kulturprojekt.Fokus 9690 15.000 kr. Dialog om udbetaling.Pandrup Bokseklub 25.000 kr. Gennemføres i 2011.Legeplads i Skræm 8.000 kr. Gennemføres i foråret.Vildmose porten kostald 75.000 kr. Under gennemførelse.Vildmose porten Info 25.000 kr. Afklares.Fælles indsats mod dårlige bygninger

218.000 kr. -

Kaas Briketfabrik 20.000 kr. Under gennemførelse.Halvrimmen Netværk 100.000 kr. Dialog om udbetalingGjøl Sejlklub 65.000 kr. Mangler finansiering.Globalt udsyn 10.000 kr. Under gennemførelse.Arentsminde kulturcenter 10.000 kr. Afklares.Saltum Husflid nyt tag 63.000 kr. Mangler finansiering.Multipark Damegnen 100.000 kr. På vej med finansiering.Historien om Rikke 10.000 kr. Under udbetaling.Strandgården sommer akt. 5.000 kr. Gennemføres til sommer.Sigurd bibelhistorier 10.000 kr. Gennemføres i marts.Legeplads Nørhalne 50.000 kr. Afklares.Unge/voksen klub 6.000 kr. Afklares.Musikskolen i Tinghuset 13.000 kr. Under gennemførelse

IM= Indenrigsministeriet.

Udviklingsafdelingen rykker projekter markeret med ”afklares” for en status. Som fremlægges på et fremtidigt møde i Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget.

Indstilling Udviklingschefen indstiller, at Kommunalbestyrelsen godkender, at overføre i alt 2.376.000 kr. på politikområde 18 til projekter, som er bevilget men endnu ikke afsluttede.

Bilag:

Kultur-, Fritids og Landdistriktsudvalget, den 14.03.2011Anbefales godkendt.


Tilbage til toppen


46. Besigtigelsestur til idrætshaller i Jammerbugt Kommune


BeslutningstemaPlanlægning af besigtigelsestur til idrætshallerne i Jammerbugt Kommune samt forberedelse til denne.

SagsbeskrivelseDen 29. marts 2011 planlægges en besigtigelsestur til idrætshallerne i Jammerbugt Kommune.

PROGRAM Kultur- Fritids- og Landdistriktsudvalgets besøg i idrætshaller i

Jammerbugt Kommune

Tirsdag den 29. marts

08.00 – 08.30 Nørhalne Hallen

08.45 – 09.15 Biersted Hallen

09.45 – 10.15 Kulturhus Lunden

10.30 – 11.00 Nolshallen (Saltum)

11.15 – 12.15 Jetsmark Idrætscenter

12.15 – 12.45 Frokost – Jetsmark Idrætscenter

13.00 – 13.30 Birkelse Hallen

13.45 – 14.15 Gjøl Hallen

14.30 – 15.15 Ø.A.H Hallen

15.30 – 16.15 Sport og Kulturcenter Brovst

16.30 – 17.15 Skovsgaard Fritidscenter

17.30 – 18.15 Trekroner


18.30 – 19.00 Let bespisning Han Herred Fritidscenter

19.00 – 20.00 Han Herred Fritidscenter

20.15 – 20.45 Thorup-Klim Hallen

Udviklingsafdelingen har udarbejdet følgende forslag til dagsorden ved besøgene:

Præsentation af hallen.Hvem bruger hallen.Udvikling i brugen af hallen.Særlige problemstillinger.Tur til Vejen Idrætscenter den 15. august 2011 kl. 14.00 for at hente inspiration til den fremtidige drift af hallerne

Der vil i forbindelse med punktet blive en gennemgang af halfordelingsmodellen m.v. som forberedelse til turen.

Retsgrundlag

Økonomi og finansieringUdgifterne til turen til Vejen Idrætscenter afholdes indenfor udvalgets budget.

Høring/borger- og brugerinvolvering

Indstilling Udviklingschefen indstiller,

at Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget godkender det foreslåede program for turen rundt til hallerne

at der arbejdes videre med tur til Vejen Idrætscenter den 15. august 2011

Bilag:



Tilbage til toppen


47. Ansøgning om tilskud til vendsyssel Festival 2011

2011-2838/ Ulla Tjell

BeslutningstemaStillingtagen til ansøgning om tilskud til Vendsyssel Festival 2011.

SagsbeskrivelseI lighed med 2010, og foregående år, fremsender Vendsyssel Festival ansøgning om tilskud til afholdelse af Vendsyssel Festival 2011.

Vendsyssel Festival er en række koncerter med klassisk musik afholdt i Vendsyssel sommeren over.

Jammerbugt Kommune støttede i 2010 (og foregående år) Vendsyssel Festival med 10.000 kroner, og festivalen søger om samme beløb i år. Der afholdes minimum 12 ud af festivalens 50-60 koncerter i Jammerbugt Kommune, hvilket er samme niveau som foregående år.

Beløbene givet i tilskud af de nordjyske kommuner bruges først og fremmest til markedsføring af festivalen.

Vendsyssel Festival har indtil nu modtaget 60.000 kr. årligt, først i amtsmidler, siden i en 4-årig overgangsperiode, som ophørte 31.12.2010. Vendsyssel Festival søger derfor desuden om hjælp til dække det hul, frafaldet af denne støtte giver.

Bemærkninger fra Udviklingsafdelingen:Det fremgår af Vendsyssel Festivalens regnskab fra 09 og 10, at der er et overskud på driften begge år på omkring 30.000 kr. Foreningens formue er på 202.651 kr.

Det bemærkes desuden, at midlerne fra amtstiden nu i stedet fordeles til de forskellige kommuner som bloktilskud, hvor kulturinstitutionerne / kulturprojekterne kan søge midlerne. Det tilskud, som Vendsyssel Festival tidligere har modtaget, indgår nu i det bloktilskud, som Hjørring Kommune fremadrettet modtager. Hjørring Kommune har bevilget Vendsyssel Festival 20.000 kr. på baggrund af ophøret af amtsmidler – dermed mangler Vendsyssel Festival 40.000 kr.

Retsgrundlag




Indstilling Udviklingschefen indstiller, at der gives et tilskud på 10.000 kr.

Bilag:

Kultur-, Fritids og Landdistriktsudvalget, den 14.03.2011Godkendt. Det er en forudsætning at vores Kommunevåben indgår i markedsføringsmaterialet.


Tilbage til toppen


48. Jetsmark Idrætsforening - ansøgning om etablering af 2 fodboldbaner


BeslutningstemaStillingtagen til ansøgning fra Jetsmark Idrætsforening vedrørende etablering af to ekstra fodboldbaner.

SagsbeskrivelseJetsmark Idrætsforening har fremsendt ansøgning om etablering af to ekstra fodboldbaner. Der ønskes etableret en 7-mands kamp-/tærningsbane samt en 11-mands træningsbane.

Baggrunden for ansøgningen er, at Jetsmark IF’s medlemstal samt øvrige aktiviteter på banerne ved Jetsmark Idrætscenter de seneste år har været stigende. Dannelsen af Blokhus FC samt Jetsmarks Idrætscentres værelsesfløj medfører også flere træningspas pr. uge end for 3-5 år siden.

RetsgrundlagKommunalfuldmagten.

Økonomi og finansieringDen konkrete anlægsudgift fremgår ikke af ansøgningen. Foreningen ønsker at indgå dialog vedrørende en eventuel etablering af banerne.

Der er ikke afsat midler til anlægning af nye fodboldbaner på Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalgets budget. Hvis udvalget ønsker at etablere banerne, skal midlerne derfor enten findes ved en besparelse på andre af udvalgets konti eller i forbindelse med budget 2012.


Indstilling Udviklingschefen indstiller, at Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget oversender sagen til budgetforhandlingerne for budget 2012.

Bilag:

Kultur-, Fritids og Landdistriktsudvalget, den 14.03.2011


Godkendt.Der udarbejdes samlet analyse over antallet af fodboldbaner set i sammenhæng med beliggenhed og antal brugere.


Tilbage til toppen


49. Fjerritslev Tennsiklub - Ansøgning om lokaletilskud aktivitetsudvidelse


BeslutningstemaFjerritslev Tennisklub søger om godkendes af aktivitetsudvidelse i 2012.

SagsbeskrivelseFjerritslev Tennisklub har indsendt ansøgning om godkendelse af aktivitetsudvidelse i 2012. Samtidig ønsker klubben at klage over at foreningen sidste år (2009) fik mindre i lokaletilskud end øvrige idrætsforeninger.

Foreningen oplyser at den hvert år har indsendt skemaet ”ansøgning om benyttelse af kommunale lokaler/anlæg”. Hver gang har forvaltningen returneret skemaet med oplysning om, at ansøgningen skulle sendes direkte til hallen (Han Herred Fritidscenter). Foreningen forstår ikke, hvorfor forvaltningen ikke har kontaktet foreningen enten pr. telefon eller mail.

Samtidig udtrykker foreningen undren over politikken om ikke at yde tilskud til aktivitetsudvidelser, da det ifølge foreningen ikke stemmer overens med Kultur- og Fritidspolitikken:

”Vi udvikler gennem samarbejde””at kommunens forvaltning og institutioner understøtter forenings- og fritidslivet med rådgivning, koordinering mv.”

Fritidssekretariatets bemærkningerDet kan oplyses, at alle foreninger, som har søgt om aktivitetsudvidelser har fået afslag.

Foreningens klage vedrørende regnskabsopgørelsen for 2009 kan afvises, da den er indsendt for sent. I henhold til reglerne skal klager indsendes senest 4 uger efter modtagelsen af afgørelsen.

I klagen vedrørende regnskabsafgørelsen for 2009 skriver foreningen, at andre foreninger har fået godkendt aktivitetsudvidelser. Dette er ikke korrekt, da alle andre foreninger, som har haft flere timer i haller/lokaler, end der blev godkendt i forbindelse med Folkeoplysningsudvalgets godkendelse af a’contotilskud for 2009, heller ikke har fået disse udgifter godkendt.

Foreningen har hvert år indsendt skemaet ”ansøgning om benyttelse af kommunale lokaler/anlæg”. Det er korrekt, at forvaltningen hvert år har returneret ansøgningen til foreningen med besked om at ansøgningen skulle


sendes direkte til hallen. Vi har i forvaltningen ikke på noget tidspunkt haft den tanke, at foreningen kunne opfatte dette skema som et skema, som kan bruges til ansøgning om yderligere timer i en privat hal. Det omtalte skema bruges, når der skal søges om timer i de kommunale haller/lokaler.

RetsgrundlagLov om Folkeoplysning.Regelsæt for tilskudsregler til folkeoplysning i Jammerbugt Kommune.



Indstilling Udviklingschefen fremsender sagen til Folkeoplysningsudvalgets orientering, og det det indstilles til Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget:

at klagen ikke imødekommes, da den er indkommet for sent,at foreningen orienteres om, hvordan der kan søges om

aktivitetsudvidelser, ogat ansøgning om aktivitetsudvidelse for 2012 medtages ved

budgetbehandlingen for 2012.

Folkeoplysningsudvalget den 10.02.2011

Indstilling godkendes.

Fraværende:

Afbud

Bilag:



Tilbage til toppen


50. Ansøgning om tilskud til "vore haver"

2011-4278/ Lars Haagensen

BeslutningstemaForfatter Bjarne Nielsen Brovst og Højers Forlag søger om tilskud til produktion af bogen ”Vore to haver”.

SagsbeskrivelseBjarne Nielsen Brovst skrev i 2010 en række artikler om sin hustrus og hans to haver. Disse artikler blev bragt i ”Kristlig Dagblad”.

Den ene have er beliggende i Klithuse.

Bjarne Nielsen Brovst og Forlaget ”Højers Forlag”, planlægger nu at samle artiklerne til en bog. Bogen planlægges udgivet i foråret 2011.

Med argumentationen i, at det er dyrt at producere bøger om haver, da det kræver bedre kvalitet af papir og indbinding, søger Bjarne Nielsen Brovst og Højers Forlag tilskud til produktion af bogen. Efter følgende model:

Ved et tilskud på 5.000 kr. + moms får Jammerbugt Kommune 15 eksemplarer af bogen, ved et tilskud på 10.000 kr. + moms får Jammerbugt Kommune 30 eksemplarer og så fremdeles.

Udviklingsafdelingens kommentarerIflg. tildelingskriterierne gives der som udgangspunkt ikke tilskud til produktion af bøger.Det vurderes, at der er tale om et kommercielt projekt (jf. ansøgere), hvorfor Jammerbugt Kommune jf. kommunalfuldmagten ikke kan støtte projektet.

RetsgrundlagKommunalfuldmagten.

Økonomi og finansieringEt evt. tilskud finansieres af KFL’s budget.

Høring/borger- og brugerinvolveringIngen.

IndstillingUdviklingsafdelingen indstiller, at ansøgningen ikke imødekommes da


projektet er kommercielt.

Bilag:artikel fra Kristlig dagblad

Kultur-, Fritids og Landdistriktsudvalget, den 14.03.2011Indstillingen godkendt.


Tilbage til toppen


51. Ansøgning fra Mediecentret om forestillingen Weels Viseværter


BeslutningstemaAnsøgning fra Mediecentret om tilskud til forestillingen Weels Viseværter

SagsbeskrivelseMediecentret ønsker at udvide deres repertoire og deres publikummålgrupper. Derfor planlægges en forestilling i cafeen i efteråret 2011 med Weels Viseværter med Kaj Norman Andersens melodier. Arrangementet er et tilbud til Jammerbugt Kommunes seniorer og tænkes afholdt i samarbejde med bl.a. Aabybro Seniordaghøjskole.

Retsgrundlag

Økonomi og finansieringDer opkræves en billetpris på 125 kr. og ved et forventet salg på 100 billetter estimeres et underskud på 6.380 kr. Der kan max. være 125 gæster i cafeen. Ved fuldt hus estimeres et underskud på 3.255 kr. Mediecentret har fremsendt følgende budget:

Forventet billetpris (kr. 125,00 inkl. moms) ekskl. moms = kr. 100,00 kr. 100,00 x 125 12.500Gebyrer billetkøb på nettet kr. 12,00 ekskl. moms kr. 12,00 x 125 -1.500Forventede rabatter kr. 20,00 ekskl. moms på 50 billetter -1.000Indtægter i alt ekskl. moms 10.000

Honorar Weels Værter (2 x 60 min.) 7.000Tekniker 950Servicemedarb. opstilling/opdækning/nedtagning/oprydning (14 timer a' 200)

2.800

Kodaafgift 630Markedsføring 1/8 side annonce i de 4 lokalaviser 2.000Kaffe, duge, servietter, serviceleje 2.000Brød efter bagers sponsorering 1.000Udgifter i alt ekskl. moms 16.380

Underskud -6.380



Indstilling Udviklingschefen indstiller at Kultur-, Fritids- & Landdistriktsudvalget behandler ansøgningen om en underskudsgaranti på max. 6.380 kr.

Bilag:

Kultur-, Fritids og Landdistriktsudvalget, den 14.03.2011Godkendt.Udvalget ser gerne et øget samarbejde med Nordjyllands Mediecenter om udvikling af kultur- og fritidslivet i Jammerbugt Kommune og en dialog om centrets rolle heri.Udvalget ønsker en debat i Kommunalbestyrelsen om Mediecentrets fremtidige organisering.


Tilbage til toppen


52. Ansøgning fra Mediecenter om tilskud til Juleforestilling til 0.klasser


BeslutningstemaAnsøgning om tilskud til juleforestilling for 150 0.klasseselever i december 2011

SagsbeskrivelseMediecentret ønsker at udvide deres repertoire og deres publikummålgrupper. Derfor planlægges det at vise juleforestillingen ”Nissedrys” for 150 af Jammerbugt Kommunes 0.klasser (og friskole 0.klasser) i december 2011. Der er tale om søde traditionelle juleforestillinger med nisser etc. Børnene tilbydes æbleskiver og saftevand efter forestillingen.

Forestillingen arrangeres i samarbejde med Udviklingsafdelingen, således at der kan hjemtages 50 % refusion.

Retsgrundlag

Økonomi og finansieringDe deltagende skoler betaler 20 kr. pr. elev. Forestillingen vil give et underskud på 3.710 kr. og Mediecentret søger om tilskud til at dække dette underskud. Mediecentret har fremsendt følgende budget for forestillingen:

Billetindtægter inkl. æbleskiver mm. ekskl. moms 150 x kr. 20,00 (der kan kun dækkes op til 150 børn i cafe)

3.000

Indtægter i alt 3.000

Honorar juleforestilling efter refusion ca. 2.760Tekniker 950Servicemedarb. opstilling/opdækning/nedtagning/oprydning samt servering af æbleskiver mm. (10 timer a' kr. 200) 2.000Æbleskiver, saftevand, tall. servietter og glas 1.000Udgifter i alt 6.710


Underskud -3.710

Høring/borger- og brugerinvolveringUdviklingsafdelingen har sendt en forespørgsel til skolelederne om hvorvidt deres 0.klasser kan være interesserede i at tage mod dette tilbud. Og tilbagemeldingerne viser, at en forestilling for 150 børn vil være passende.

Indstilling Udviklingschefen indstiller, at Kultur-, Fritids- & Landdistriktsudvalget behandler ansøgningen om et tilskud på 3.710 kr.

Bilag:

Kultur-, Fritids og Landdistriktsudvalget, den 14.03.2011Godkendt.Der gives et tilskud på 3710 kr.


Tilbage til toppen


53. Ansøgning fra Mediecentret om tilskud til Holberg-forestilling Henrik og Pernille


BeslutningstemaAnsøgning fra Mediecentret om tilskud til Holberg-forestillingen Henrik og Pernille

SagsbeskrivelseMediecentret ønsker at udvide deres repertoire og deres publikummålgrupper. Desuden ønskes det at tilbyde noget ekstraordinært til publikum og derfor planlægges Holberg-forestillingen Henrik og Pernille som gæstespil fra Folketeatret i foråret 2012. Forestillingen er en komedie med kendte skuespillere og instruktør. Målgruppen er alle voksne. Mediecentret er ved at booke forestillinger nu til næste sæson.

Retsgrundlag

Økonomi og finansieringVed en billetpris på 200 kr. og et forventet salg på 150 billetter estimeres et underskud på 40.100 kr. (Ved fuldt hus med 200 solgte billetter estimeres et underskud på 30.100 kr.) Mediecentret søger om en underskudsgaranti.

Mediecentret har sendt følgende budget:Billetindtægt 150 x kr. 200,00 excl. moms 30.000 (Billetpris incl. moms og gebyr kr. 265,00)Indtægter i alt 30.000

Honorar 54.400Tekniker 3.000Markedsføring 5.500Pedelarbejde 6 timer x 6 mand (krav fra folketeatret.dk) a' kr. 200

7.200

70.100

Underskud -40.100



Indstilling Udviklingschefen indstiller, at Kultur-, Fritids- & Landdistriktsudvalget behandler ansøgningen om underskudsgaranti på max. 40.100 kr.

Bilag:

Kultur-, Fritids og Landdistriktsudvalget, den 14.03.2011Godkendt.Der gives en underskudsgaranti på 20.000 kr.


Tilbage til toppen


54. Status/afslutning på projekt sundhedsfarlige og faldefærdige boliger - indsatspuljen 2010

2009-16266/ Mogens Fransen

BeslutningstemaAfslutning af projekt om sundhedsfarlige og faldefærdige boliger samt opprioritering af det fysiske miljø i udkantsområder.

SagsbeskrivelseKommunalbestyrelsen afsatte i 2009-budgettet 2 mio. kr. til opkøb og nedrivning af ejendomme samt oprydning omkring ejendomme.

Tema- og Udviklingsudvalget besluttede at bede Kuben udarbejde en drejebog for anvendelse af disse midler, som skulle sikre, at der var fokus på frivillighed, men også sikre at proceduren for tvangsmæssige foranstaltninger blev beskrevet.

Drejebogen blev godkendt i marts 2009.

Tema- og udviklingsudvalget samt i 2010 Kultur-, Fritids- Landdistriktsudvalget har i høj grad lagt vægt på, at der gennemføres opkøb, nedrivning og oprydning ad frivillighedens vej, ligesom udvalget i 2009 pressede på for at få synlige resultater for de afsatte midler. Dette har medført, at der i høj grad har været fokus på de henvendelser, der er indløbet fra ejere af kondemnable ejendomme.

I efteråret 2009 søgte kommunalbestyrelsen Indenrigs- og Socialministeriet om 9 mio. kr. fra den nyetablerede Indsatspulje 2010. Jammerbugt Kommune fik en bevilling på 6,26 mio. kr. under forudsætning af, at kommunen bidrog med 25 % af de samlede udgifter – svarende til godt 2 mio. kr. eller en samlet bevilling på 8.346 mio. kr.

Status for 2009I 2009 var der i alt afsat kr. 2.000.000 til projektet, heraf kr. 1.000.000 i statslige byfornyelsesmidler.

Status på frivillige aftaler, køb og kondemnering i 2009:der er i alt nedrevet 8 ejendommen, heraf er der

købt 1 ejendom okondemneret 1 ejendom olavet frivillig aftale om nedrivning på 6 ejendommeo

Anslået forbrug for ovenstående udgjorde kr. 1.222.000 mens den faktiske


udgift kunne opgøres til kr. 816.000

Status for 2010I 2010 var der afsat kr. 8.346.000 til projektet, heraf kr. 6.260.000 i statstilskud fra Indsatspuljen 2010.

Jammerbugt kommunes tilrettede mål, oplyst til Indenrigs- og Sundhedsministeriet d. 3.5.2010 udgjorde:

Forventede opkøb i 2010, 16 ejendommeSkønnet kommunal udgift, kr. 3.200.000o

Forventede tilskud til oprydning, 2 ejendommeSkønnet kommunal udgift, kr. 100.000o

Forventede beslutninger om nedrivninger inkl. opkøb, 48 stk.Skønnet kommunal udgift, kr. 5.000.000o

Status på frivillige aftaler, køb og kondemnering i 2010I henhold til de oprindelige vilkår for Indsatspuljen 2010 skal 2010 benyttes til kondemnering, frivillige aftaler og opkøb, idet aftalerne skal være på plads inden 31.12.2010, mens 2011 kan bruges til at gøre det praktiske arbejde med nedrivning færdig.

I 2010 er der i alt:

kondemneret 5 ejendomme

opkøbt 19 ejendomme til nedrivning, heraf opkøbt2 på tvangsauktiono13 som opsøgende henvendelse til ejer eller panthavero4 efter henvendelse fra ejer eller ejendomsmæglero

I 2010 nedrevet 18 ejendommenDer er påbegyndt nedrivning af yderligere 8 ejendomme samt lavet frivillig aftale om nedrivning af 13 ejendommekondemneret 3 ejendomme, hvor ejendommene endnu ikke er nedrevet

I alt er der kondemneret og lavet frivillige aftaler om nedrivning på 42 ejendomme, ligesom der lige nu arbejdes med yderligere 15 ejendomme, hvorfor målet på i alt 48 ejendomme til nedrivning således opfyldes.

Målet omkring opkøb opfyldes ligeledes med 19 køb.

Der er ikke givet tilskud til ejere, alene til oprydning, dette vurderedes fra start som vanskeligt, hvilket vi nu også må konstatere, da tilskuddet er skattepligtigt for modtager af ydelsen.

De opsatte mål for 2010 anses hermed for gennemført


Ultimo 2010 besluttede Indenrigs- og Sundhedsministeriet at forlænge ordningen, således, at evt. resterende, ikke forbrugte midler kunne overføres til 2011, da de fleste berørte kommuner ikke kunne nå at bruge midlerne i 2010.

I forhold til budgettet på kr. 8.300.000, har vi opnået resultatet for ca. kr. 5.000.000 og altså sparet ca. kr. 3.300.000 i forhold til budgettet.

Det sparede beløb er jfr. ovenstående foreslået overført til 2011, beløbet, kr. 3.300.000 omfatter både statslige samt kommunale kroner, heraf en kommunal andel på 25% eller kr. 825.000.

Kommunalbestyrelsen har ikke søgt andel af yderligere midler for 2011, ligesom der alene er afsat lønudgift for projektet indtil 1.7.2011.

Projektet afrundes derfor nu med færdiggørelse af de sager, der arbejdes på lige nu, men der vil ikke være basis for yderligere tiltag.

Indmeldingsfeltet samt beskrivelsen af projektet på hjemmesiden bør derfor også nedtages, da der ikke i teamet er hverken tid eller ekspertise til arbejdet efter 1.7.2011, hvorfor det afsatte beløb ikke vil blive brugt i 2011.

Hvis der ikke afsættes yderligere lønkroner og der efter 1.07.2011 er ikke afsluttede sager skal disse færdiggøres med ved hjælp af ekstern ekspertise og med et forbrug af de midler der er overført til 2011.

RetsgrundlagByfornyelsesloven samt bestemmelser om indsatspuljen

Økonomi og finansieringFremgår af sagen

Høring/borger- og brugerinvolveringIkke relevant

IndstillingPlan- og Miljøafdelingen indstiller, at Kultur-, Fritids- Landdistriktsudvalget godkender den afsluttende proces for projektet.

Kultur-, Fritids og Landdistriktsudvalget den 13.01.2011

Orienteringen taget til efterretning.Forvaltningen udarbejder oplæg til, hvordan de resterende midler bliver brugt. Heri indgår endvidere, vurdering af, hvor langt man kan komme, hvis ansættelsesforholdet forlænges med f.eks. 3 måneder.

Fraværende:


Jørn Krogsgaard (V)

AfbudInge Pedersen (A)


Genoptagelse den 3. februar 2011.

Den samlede bevilling for 2010 og 2011 er på 8.346.000 kr., hvoraf staten betaler et tilskud på 6.260.000 kr.

De behandlede sager er beregnet til at medføre udgifter på 5.000.000 kr.

Der forventes således, at der vil være 3.300.000 kr. uforbrugte midler – heraf 825.000 kommunale kroner.

Der er afsat midler til aflønning af medarbejder frem til 30. juni 2011.

Det er forvaltningens opfattelse, at den ansatte medarbejder skal anvende 1. halvår af 2011 til at færdiggøre uafsluttede sager – jf. sagsfremstillingen til den 13. januar. Det betyder, at der ikke på det foreliggende grundlag vil være noget væsentligt forbrug udover de allerede beregnede udgifter.

Forslag aAnsættelsesforholdet forlænges til 31. december 2011. Lønudgiften på 225.000 kr. afholdes af ovennævnte bevilling, hvilket betyder, at den samlede bevilling til ”skrotordningen” reduceres med 900.000 kr.Det skønnes, at de resterende 2,4 mio. kr. vil blive opbrugt, idet der således vil kunne tages yderligere ejendomme ind i ordningen – og at perioden fra sommerferien 2011 til udgangen af året – i det væsentlige - anvendes til at færdiggøre alle igangsatte sager. Det skønnes realistisk, at der kan iværksættes aktiviteter svarende til de resterende 2.400.000 kr., så det er afviklet ved udgangen af 2011.

Forslag bAnsættelsesforholdet forlænges til den 31. december 2011.Lønudgiften på 225.000 kr. afholdes af kultur- og landdistriktsmidlerne.Det betyder. at der fortsat er bevilling til at iværksætte sager for 3.300.000 kr. i 2011. Der vil blive arbejdet på, at de resterende 3,3 mio. kr. vil blive opbrugt, idet der – som i forslag a – kan tages yderligere ejendomme ind i ordningen. Også her vil tiden efter sommerferien – i det væsentlige – blive anvendt til at færdiggøre alle igangsatte sager. Set i relation til, at der i 2010 er brugt ca. 5.000.000 kr., hvor langt fra alle sager er afsluttet, må det anses for tvivlsom, at det fulde beløb på 3.300.000 kr. kan anvendes i 2011, når alle sager skal være afsluttet ved årets udgang.

Forslag cAnsættelsesforholdet forlænges til den 30. september 2011. Lønudgiften på ca. 115.000 kr. afholdes af den samlede bevilling til skrotning, hvilket betyder, at den samlede bevilling reduceres med 450.000 kr.Der er således 2.850.000 kr. til iværksættelse af nye sager. i 2011.


Det er forvaltningens klare opfattelse, at dette beløb ikke vil blive opbrugt på det antal sager, der kan igangsættes – og færdigbehandles inden den 30. september – bl.a. henset til, at de allerede igangsatte sager også skal afsluttes.Der skønnes således at være et uforbrugt budgetbeløb ved udgangen af september 2011. Størrelsen heraf er svær at vurdere.

Forslag dDen ansatte kunne fra den 1. juli – 31. december 2011 tilbydes ansættelse som selvstændig ekstern konsulent til kr. 375 kr. + moms pr. time + kørsel

Udgiften herved udgør så kr. 360.000 + moms, beløbet kan tages fuldt ud fra den samlede pulje som fradragsberettiget udgift, hvorved der bliver ca. kr. 2.925.000 – 2.940.000 tilbage til projektet

Der skal ved denne løsning alene bruges kr. 90.000 kommunale kr. der jo allerede er afsat i projektet.

Det vil i påkommende tilfælde være nødvendigt at finde en medarbejder i kommune til at samarbejde med ”konsulenten”, da denne ikke kan/må lave alle de opgaver som en medarbejder kan/må. Der er ikke ressourcer til denne opgave i administrationen.

Det anses ikke for realistisk, at den ansatte ønsker ansættelse på deltid. Ansættelse på deltid vil i øvrigt ikke passe til opgaven, der skønnes at ville optage fuld tid.

Det er forvaltningens opfattelse, at det vil være uhensigtsmæssigt, at igangsatte sager skal færdiggøres af en udefra kommende konsulent. Der skal anvendes uforholdsmæssigt meget tid til at sætte sig ind i sagerne, få kontakt til relevante ejere, advokater, kuratorer og myndigheder, ligesom timeprisen vil være noget højere end ved en ansættelse af nuværende medarbejder.

IndstillingPå baggrund af ovenstående indstilles, at Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget beslutter at iværksætte forslag a.

Bilag:

Kultur-, Fritids og Landdistriktsudvalget, den 03.02.2011Sagen genoptages på næste møde, hvor indsatspuljen for 2011 indgår som en del.Forvaltningen indsender ansøgning om midler fra puljen.

Fraværende:


Tilbage til toppen

Genoptagelse den 14. marts 2011

Den 3. februar 2011 er der modtaget skrivelse og vejledning om videreførelse af indsatspuljen i 2011.

Det fremgår heraf, at der i finansloven for 2011 er afsat 100 mio. kr. – mod 150 mio. kr. i 2010.

Puljen kan forsat søges af 39 kommuner. Kommunernes egenfinansiering udgør 30 % - mod 25 % i 2010-puljen.

Jammerbugt Kommune har ikke afsat midler til medfinansiering i budget 2011.

Af vejledningen fremgår bl.a., at:

alle arbejder efter 2010-puljen skal være afsluttet den 31. december 2012 – og regnskabsopgørelse indsendt senest den 1. marts 2013

alle arbejder efter 2011-puljen skal være afsluttet den 31. december 2013 – og regnskabsopgørelse indsendt senest den 1. marts 2014

Ansøgningsfrist: 25. februar 2011.

Eksempelberegning:

Hvis det forudsættes, at Jammerbugt Kommune får bevilget en forholdsmæssig andel af de 100 mio. kr., vil dette udgøre ca. 4,2 mio. kr.

Den kommunale medfinansiering vil så udgøre ca. 1,8 mio. kr., hvorefter den samlede bevilling vil være på 6,0 mio. kr.

Idet de samlede puljemidler skal være brugt og sagerne endeligt afsluttet i hhv. 2012 og 2013, kunne et forslag være:

Nuværende medarbejder (ansat indtil den 30. juni 2011) ansættes som ekstern konsulent fra den 1. juli 2011 til 30. juni 2013. Udgiften hertil afholdes af puljen. Der findes de nødvendige personaleressourcer til de opgaver, den eksterne konsulent ikke kan/må udføre.

Den resterende pulje fra 2010 på ca. 3,3 mio. kr. anvendes i 2011.

Puljen fra 2011 kan fordeles således: 1,7 mio. kr. i 2011 – kommunal andel 510.000 kr. (bevilling mangler) – samlet ramme i 2011 er således 5,0 mio. kr.


4,3 mio. kr. i 2012 – kommunal andel 1.290.000 (indregnes i budget 2012) Første halvår 2013 anvendes til afslutning af alle sager.

Finansiering:Der er ikke budgetmæssig dækning i 2011 til det nødvendige beløb. Der er således behov for budgetomplacering – evt. fra anlæg - eller en tillægsbevilling på 510.000. Beløbet kan eventuelt omplaceres indenfor udvalgets budget.

Indstilling:Vicekommunaldirektøren indstiller, at kommunalbestyrelsen godkender:

at der er indsendt ansøgning om andel af indsatspuljen 2011 at Kultur-, fritids- og landdistriktsudvalget afsætter 1.290.000 kr. af

en eventuel bevilling fra Indsatspuljen i 2011 mod, at udvalget indenfor eget budget finder den kommunale medfinansiering på 510.000 kr.

at den resterende del af en eventuel bevilling fra Indsatspuljen indgår i budgetbehandlingen for 2012 og evt. 2013.

Bilag:

Kultur-, Fritids og Landdistriktsudvalget, den 14.03.2011Anbefales godkendt.


Tilbage til toppen


55. Aftalestyring med Jammerbugt Bibliotekerne 2011 og afrapportering for 2101


BeslutningstemaDrøftelse af opfølgning for aftalestyring for 2010 samt beslutning om aftale for 2011.

SagsbeskrivelseFolkebibliotekets kerneydelser er at fremme, oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet gennem udlån af bl.a. bøger, tidsskrifter, musik og spil, samt ved at stille Internet og forskellige informationsressourcer til rådighed for borgerne. Desuden omfatter bibliotekets virksomhed en ”biblioteket kommer ordning” for børn og voksne samt arrangements og udstillingsvirksomhed.

Hovedkonklusionen for afrapporteringen er:

Evaluering af bogbus. Evalueringen af bogbussen i 2010 resulterede i en ny køreplan og en reducering i antallet af stoppesteder. Antallet af stoppesteder er nu 12 mod tidligere 17. Bogbussens køreplan er nu ugentlig, hvilket er blevet godt modtaget af brugerne. Det er endnu for tidligt at evaluere den nye køreplan, da den kun har kørt en meget kort periode. Vinteren og efteråret 2010 har været præget af mange aflysninger dels på grund af vej- og vejrforhold og dels tekniske problemer med bussen. Der arbejdes på at etablere en sms-service for bogbuslånere, som direkte kan oplyse om aflysninger.

Udbredelse af kendskab til sms-service. Antallet af brugere som er tilknyttet sms-service er nu 30 % i 2010 mod 10 % i 2009

Implementering af netlydbog. Downloads udgør 10 % af bibliotekets udlån af lydbøger

IT undervisning af kommunens borgere, der er undervist i emner som: ”foto på nettet” – ”sociale netværk” og borger på nettet. Der er undervist 73 borgere i alt, målet var 100 borgere. Der satses i fremtiden på individuel vejledning af den enkelte borger med udgangspunkt i aktuelle situationer.

Udbygning af bibliotekets hjemmeside. Hjemmesiden udbygges løbende bl.a. med en ny side for børn ”forbudt for voksne” Besøgstallet på www.jammerbugtbibliotekerne var i 2009 (fra maj) 65.769. I 2010 var


besøgstallet 135. 302

Udlån af sprogkufferter til dagplejere og andre pasningsordninger. Der har i 2010 været 97 udlån, målet var 111. Dette indsatsområde udgår, og formidlingen overgår til dagplejen.

Implementering af selvbetjening. Der er opsat selvbetjeningsautomater på alle fire afdelinger. Udlånet på automaterne udgør i 2010 10 % af det samlede udlån.

Chip-mærkning af materialesamlingen er ikke gennemført, da biblioteket har valgt at prioritere projektet åbne biblioteker højere.

Etablering af arrangementskalender. Leverandøren har ikke færdiggjort kalenderen til den aftalte tid. Den er meldt færdig primo 2011, og målene fra 2010 videreføres i 2011.

Biblioteksorientering af 4. klasserne. Der har været orientering for 12 klasser i 2010. Biblioteksorientering betragtes stadig som et væsentligt indsatsområde.

Følgende mål udgår:

SprogkufferterBetaling over nettet. Dette punkt vil fremover figurere som et budgetønskeIT undervisning

Følgende nye punkter medtages i 2011

Implementering af Filmstriben som en ny service for bibliotekets brugereImplementering af åbne biblioteker med øget fokus på tilgængelighed, indretning og bibliotekarens rolle.

RetsgrundlagBiblioteksloven


Høring/borger- og brugerinvolveringIkke relevant

Indstilling Udviklingschefen indstiller, at Kultur, Fritids og Landdistriktsudvalget godkender afrapporteringen for 2010 og aftalen for 2011


Bilag:Aftalestyring - Folkebibliotek 2010.doc - afrapporteringAftalestyring 2011.docx kontrakt

Kultur-, Fritids og Landdistriktsudvalget, den 14.03.2011Godkendt.Bibliotekschefen inviteres til dialog på udvalgets næste møde vedrørende den videre udvikling og bibliotekets rolle som kulturformidler.


Tilbage til toppen


56. Aftalestyring Jammerbugt Kulturskole - afrapportering for 2010 og aftale for 2011


BeslutningstemaDrøftelse af opfølgning for aftalestyring for 2010 samt beslutning om aftale for 2011.

SagsbeskrivelseDer er udarbejdet en opfølgning på aftalestyring for Jammerbugt Kulturskole for 2010 samt et oplæg til aftale for 2011.

Oplæg er vedlagt.

Retsgrundlag



Indstilling Udviklingschefen indstiller, at Kultur, Fritids og Landdistriktsudvalget godkender afrapporteringen for 2010 og aftalen for 2011.

Bilag:Kulturskolen - aftale 2011Kulturskolen aftalestyring Afrapportering 2010

Kultur-, Fritids og Landdistriktsudvalget, den 14.03.2011Udsat til næste møde.


Tilbage til toppen


57. Aftalestyring for Udviklingsafdelingen med Kultur, Fritids- og Landdistriktsudvalget 2011


BeslutningstemaBehandling af forslag til aftalestyring for Udviklingsafdelingen på Kultur, Fritids og Landdistriktsudvalgets område

SagsbeskrivelseUdviklingsafdelingen har udarbejdet et forslag til udviklingsaftale for de områder, som dækker Kultur, Fritids og Landdistriktsudvalgets område. Hovedområderne er landdistriktsudvikling, fritid og kultur, og forslaget er opdelt på disse områder.

De mål, som er i forslaget, svarer til de mål, som findes i helhedsplanen eller i politikkerne for de enkelte områder.

Retsgrundlag

Økonomi og finansieringDer er ikke yderligere økonomi forbundet med forslaget. Ambitionsniveauet i forslaget er derimod tilpasset den økonomi, der er afsat til området.

Høring/borger- og brugerinvolveringIkke relevant.

Indstilling Udviklingschefen indstiller, at Kultur, Fritids og Landdistriktsudvalget drøfter og godkender forslaget.

Bilag:Aftalestyring for Udviklingsafdelingen med Kultur, Fritids og Landdistriktsudvalget 2011

Kultur-, Fritids og Landdistriktsudvalget, den 14.03.2011Genoptages på næste møde.



Tilbage til toppen


58. Opfølgning på budget 2011 - KFL-Udvalget


BeslutningstemaStillingtagen til mulige besparelser i 2011.

SagsbeskrivelsePå Kommunalbestyrelsens temamøde den 9. marts blev det besluttet, at alle fagudvalg skal se på deres budgetter for 2011 med henblik på at finde mulige besparelser, for at sikre at det samlede budget for Jammerbugt Kommune overholdes.

Baggrunden er, at det første budgettjek for 2011 viser, at Jammerbugt Kommune kommer ud af 2011 med et underskud på driftsbudgettet. Budgettjekket viser samtidig, at der ikke er udsigt til overskridelse af den del af budgettet, som hører under Kultur, Fritids og Landdistriktsudvalget.

Forslag til besparelser skal foreligge til Kommunalbestyrelsens møde den 23. marts 2011.

Udviklingsafdelingen udarbejder forslag til mulige besparelser på Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalgets område. Forslag vil blive eftersendt/foreligge til udvalgets møde den 14. marts 2011.

RetsgrundlagDen kommunale styrelseslov.



Indstilling Udviklingschefen indstiller, at Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget drøfter mulige besparelser, og indstiller forslag til besparelser.

Bilag:

Kultur-, Fritids og Landdistriktsudvalget, den 14.03.2011Udvalget indstiller følgende besparelser:


500.000 kr. fra puljen til forbedring af haller (anlægsmidler)200.000 kr. af udvalgets frie midlerHvor det er muligt flyttes budgetposter fra drift til anlægBevillinger til projekter, der endnu ikke er igangsat, genovervejes.


Tilbage til toppen


Underskrifter

Helle Bak Andreasen (V)Ib Nellemann (V)Inge Pedersen (A)Jens Jungersen (V)Jørn Krogsgaard (V)Karl Schrøder (A)Peter Jensen (A)Søren Dybdal Møller (A)

Havedyrkerens april … og muldvarpens! Bjarne Nielsen Brovst | 6. april 2010

Planter og blomster skyder frem i disse dage. Det er ren fryd

at være haveejer i denne tid, hvis ikke det lige havde været for

muldvarpens ankomst

Sjældent har vore to haver set så blege og vintersyge ud som i år.

Her i de første dage af april lå der stadigvæk et par små

snedynger, men nu er det slut.

Hvor har det været opløftende at se vore vintergækker, erantis og

krokus lyse op i skønne, klare farver, blå, gule, hvide skære farver,

som vi vist alle har længtes efter, og desto større er glæden.

Vor have ved Rude Strand syd for Århus har et par rum omkranset

af buksbom, hvor vi har den blå anemone (Hepatica nobilis) i

blomst. Den er så anderledes i sine kronblade end den gule

anemone (Anemone intermedia), der står mere i et flor.

Den kan let sammenlignes med erantis, hvis blikket haster alt for

hurtigt forbi, men har man én gang været heldig at få den gule

anemone til at gro i sin have, er den trofast hvert år og breder sig

lidt mere ud over det bed, den nu er plantet i.

Haveejere er privilegerede folk, skriver Karel Capek i bogen "Et år

med min have". Den er et must, vi skal læse her i april måned.

Han skriver, at "i maj oplever vi dog kun træernes og blomsternes

blomstring; men i april skyder de frem?". Det er netop den lykke,

der opløfter én. Tag bare de friske, dybrøde skud ved roserne. Man

får helt lyst til at klippe roserne til allerede nu, men gør det ikke!

I vores have i huset, vi kalder Nordgården, ved Jammerbugt løsner

jorden sig for skærende røde knolde, næsten i farve som

bavianrumper.

Det er rabarberne (Rheum rhaponticum). Den plante elsker vi at

sætte som prydplante rundt i skovhaven. Jeg synes, den egner sig

fint som skyggefuld plante i bedene sammen med hosta (Liliaceae)

og stenbræk (Saxifragaceae). Alle tre har de den godhed at

komme til live igen år efter år, hvorimod vore hortensiaplanter i

begge haver vist har fået et knæk.

En udfordring af de store i disse forårsuger er muldvarperne. Her i

det nordjyske er de overalt, hvorimod der ingen er på Rude Strand.

Jeg er egentlig imod at stille fælder for muldvarpen, for her er jord

nok til os begge to. Men nu har Gudrun fået nok. Vinterens

snedække har givet muldvarpe frit spil. Deres gange ligger tydeligt

spredt som små overdækkede broer overalt.

De nye skud hæver sig op nede fra dybet. Og det er her, at man

skal slå til.

Vi har i skrivende stund sat otte sakse af den gode gammeldags

slags med dobbeltklap. Og de skal sættes langt nede i hullet, som

regel mere end 20 centimeter. De skal kunne nå ned til selve

hovedgangen, den lange vandrette gang, hvorfra muldvarpen

Page 1 of 2Havedyrkerens april ... og muldvarpens! | Kristeligt Dagblad

01-03-2011http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/361545:Danmark--Havedyrkerens-april-----o...

skyder lodret op for at finde føden.

Der er ikke andet at gøre. Med hænderne eller en skovl graver man

sig ned i den porøse jord, sætter saksen snært gangen, derefter en

spand over hullet plus en mursten eller sten til at holde det hele på

plads med, men altid således, at intet lys anes dernede i gangene.

Nu får vi se om det lykkes. Det er med at have tålmodighed.

Muldvarpen er jo intet skadedyr. Inde i skoven – få meter fra

skovhaven – er den et nyttedyr, der skaber luft i skovbunden med

sine karakteristiske gange, der sjældent har været så tydelige som

dette forår, hvor sneen frem til midt marts beskyttede dens

territorium. Ja, sådan er det med grænser. Det ene sted uønsket,

det andet sted velkommen.

Vi har af familie i Østrig fået de specielle muldvarpe-lydapparater.

Der findes hundrede af forslag til at dræbe muldvarpe. Gas,

tyggegummi, mølkugler, vand etcetera. Nu får vi se. Muldvarpen

kender ikke forskel på skoven og skovhaven. Og mens man venter,

kan man læse Bodil Malmstens herlige bog om mislykkede forsøg

på at komme muldvarpen til livs.

[email protected]

Page 2 of 2Havedyrkerens april ... og muldvarpens! | Kristeligt Dagblad

01-03-2011http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/361545:Danmark--Havedyrkerens-april-----o...

- 1 -

Aftale 2010

Jammerbugt Bibliotekerne

Jammerbugt kommune

Noël Mignon Helle Bak Andreasen Susanne Hjorth Hansen

Udviklingschef Udvalgsformand Bibliotekschef

Aftalen gælder for _____2010______

- 2 -

1.0 Baggrund for aftalestyring

Sammenlægningsudvalget besluttede i december 2006, at økonomistyringen i Jammerbugt Kommune som udgangspunkt skulle baseres på mål- og rammestyring, men også at denne styringsform gradvis skulle udvikle sig til aftalestyring. Kommunalbestyrelsen besluttede derfor i 2007 at igangsætte et pilotprojekt med det formål at høste erfaringer med netop aftalestyringen. På baggrund af erfaringerne fra pilotprojektet besluttede Kommunalbestyrelsen i august 2008 at indføre aftalestyring i hovedparten af kommunens institutioner og afdelinger fra årsskiftet 2008/2009.

Aftalestyring er kort fortalt kommunens styring af egne enheder (institutioner, stabe og afdelinger) ved hjælp af en aftale der specificerer, hvilke ydelser og hvilken service enheden skal levere til gengæld for en given økonomisk ramme. Modellen opererer med, at der er to parter, en bestiller og en udfører, og aftalerne indgås som udgangspunkt på to niveauer:

Mellem politikere og forvaltningsledelse

Mellem forvaltningsledelse og de decentrale ledere

Aftalestyringen har tre hovedfunktioner

at være et dialogværktøj

at være et styringsværktøj samt

at være et værktøj til udvikling af nye initiativer

Pilotprojektet skulle på den baggrund bl.a. være med til at klarlægge, hvordan politiske beslutninger mest hensigtsmæssigt kunne omsættes til konkrete og målbare mål, hvordanrolle- og opgavefordelingen skal være mellem politikere, chefer, afdelinger/institutioner,hvordan der sikres medarbejderinddragelse i processen, samt hvordan der skabes opbakning og ejerskab til aftalestyringen.

Arbejdet i pilotperioden har bl.a. betydet, at der er sket en kortlægning af udfordringer, dilemmaer og nye muligheder, et konkret resultat er at der er udarbejdet aftaleskabeloner som skal danne grundlag for de aftaler, der indgås i kommunen.

- 3 -

2.0 Styringskoncept for Jammerbugt Kommune

Sammenlægningsudvalget godkendte den 12. december 2006 styringskonceptet for Jammerbugt Kommune. Styringskonceptet tager udgangspunkt i, at sammenhæng mellem visioner/mål, bærende principper, styringsmodel og styringsredskaber bedst skabes ved at se på de enkelte elementer som en del af et sammenhængende styringskoncept.

2.1 Visioner og mål

Den styringsmæssige vision/mål for Jammerbugt Kommune afspejles i følgende uddrag af den overordnede vision:

vi vil understøtte en decentral struktur under hensyntagen til helhedenvi vil aktivt arbejde for dialog med og involvering af borgere og brugere i de lokale beslutningervi vil bygge på tillid og kompetence til den enkelte medarbejder og med fokus på initiativ, forandringsevne, udvikling og resultater til gavn for borgerne.

2.2 Bærende principper

De bærende styringsprincipper for Jammerbugt Kommune baseres på central styring –decentral ledelse:

Kommunalbestyrelsen fastsætter overordnede mål og rammer for de enkelte institutioneren høj grad af decentral kompetence som det bærende principetablering af dialogstruktur som indebærer evaluering af om målene nåsmulighed for at være forskellige indenfor de overordnede rammer fastsat af Kommunalbestyrelsen.

2.3 Styringsmodel

Den politiske styringsmodel har siden 2007 være mål - og rammestyring, hvor det politiske fokus ligger på målformulering og fastlæggelse af økonomiske rammer på politikområder. For at videreudvikle mål - og rammestyringen og samtidig styrke decentraliseringen i kommunen har der været et politisk ønske om, at kommunen skal bevæge sig over i aftalestyring. Aftalestyring indebærer, at der på baggrund af de overordnede mål og de decentrale mål udarbejdes en aftale om, hvilke konkrete mål der skal nås, hvilken kvalitet der skal leveres, hvilke ’mængder’ der skal leveres, etc. – og samtidigt aftales de rammer, det skal foregå indenfor.

2.4 Styringsredskaber

Styringsredskaberne i Jammerbugt Kommune er baseret på høj grad af decentralisering og lønsumsstyring. Bilag omhandlende styringsredskaberne kan findes i ’Principper for økonomistyring i Jammerbugt Kommune’, godkendt i Sammenlægningsudvalget den 12. december 2006.

- 4 -

3.0 Aftalens parter

Heri beskrives overordnet hvem der er aftaleparter i Jammerbugt Kommune.

Den ene aftalepart er typisk en institutions-, teamleder eller afdelingschef. Den anden aftalepart vil enten være et fagudvalg, forvaltningsdirektør eller afdelingschef.

Aftaleholderen forventes at være i løbende dialog med egne brugere, medarbejdere og pårørende omkring de mål, forpligtelser og rammer, der indgår i aftalen.

4.0 Generelle aftalevilkår

Aftalen er ikke juridisk bindende, men anses som en gensidig forpligtende aftale som begge parter forventes at opfylde og respektere.

Aftalen beskriver en række krav til aftaleholderen, men giver også en række frihedsgrader og kompetencer i forhold til den daglige ledelse.

Hermed bliver aftalen grundlaget for en dialogstruktur mellem aftaleholderen, forvaltningsledelsen og fagudvalget.

Der indgås kun én aftale for hvert fagområde/institution. I tilfælde, hvor et fagområderefererer til flere forvaltninger og/eller politiske udvalg, indgås der kun én samlet aftale.

4.1 Aftaleområdets navn og adresse

Jammerbugt BibliotekerneBrovst Bibliotek – Hovedbibliotek og BogbusRotfeldsvej 119460 Brovst72578500www.jammerbugtbibliotekerne.dk - [email protected]

Fjerritslev BibliotekDanmarksgade 19690 [email protected]

Pandrup BibliotekLundbakvej 3a9490 [email protected]

Aabybro BibliotekElmevej 2

- 5 -

9440 [email protected]

4.2 Kerneydelser og målgruppeAftaleområdets kerneydelser:

Folkebibliotekernes formål er defineret i Lov om biblioteksvirksomhed af 4. maj 2000.

§1 Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitetved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder Internet og multimedie.

§2 Folkebibliotekernes formål opfyldes gennem kvalitet, alsidighed og aktualitet ved udvælgelsen af det materiale, der stilles til rådighed. ved udvælgelsen må alene disse kriterier, ikke de i materialet indeholdte religiøse, moralske eller politiske synspunkter være afgørende.

§3 Kommunalbestyrelsen er forpligtet til, eventuelt i samarbejde med andre kommunalbestyrelser, at drive et folkebibliotek med afdelinger for børn og voksne. Kommunalbestyrelsen kan indgå overenskomst med en anden kommunalbestyrelse om hel eller delvis biblioteksbetjening.

Stk.2 Kommunalbestyrelsen skal så vidt muligt

etablere biblioteksbetjening af de børn og voksne, der er afskåret fra selv at 1.komme på biblioteket

tilpasse bibliotekernes åbningstider til brugernes behov2.

oprette filialer eller iværksætte andre betjeningstilbud, hvor kommunens størelse 3.og karakter gør det hensigtsmæssigt.

Fra bekendtgørelse om biblioteksvirksomhed §1 Folkebiblioteket skal hvert år under hensyntagen til virkeområdets karakter anskaffe en passende del af udgivne danske værker.

Åbningstimer: pr. uge 138

Brovst Bibliotek: 29 timer

Fjerritslev Bibliotek: 29 timer

Pandrup Bibliotek: 29 timer

Aabybro Bibliotek 35 timer

Bogbus: 16,5 timer (17 holdepladser) Ændret efter evaluering til 12 holderpladser.

Udlån 2008: 307.754 Udlån 2009:312.714 Udlån: 2010:301.531 (- 3,6 %)

- 6 -

Tilvækst 2008: 10.200 Tilvækst 2009: 8921 Tilvækst 2010: 8252

Afgang 2008 10.267 Afgang 2009: 7234 Afgang 2010:11.939

Bestand 2009: 160.884 Bestand 2010: 154.404

(Brovst=42.204 – Fjerritslev=39.265 – Pandrup=37.880 – Aabybro=39.556-Bogbus=1979)

Arrangementer og udstillinger.

Forfatterarrangementer

Børneteater

udstillinger

Andet

Aftaleområdets målgruppe:

Folkebibliotekets målgruppe er alle kommunens borgere, med dagplejebørn som de yngste brugere og ”biblioteket-kommer” lånere som de ældste brugere. Målgruppen er ikke afgrænset hverken geografisk eller aldersmæssigt.

Aftaleområdets interne organisation:

Folkebiblioteket er organiseret på følgende måde. Hovedbibliotek med teknisk afdeling og administration er placeret på Brovst Bibliotek, derudover er der tre afdelinger i Fjerritslev, Pandrup og Aabybro. I november 2008 igangsatte folkebiblioteket bogbusbetjening i landdistrikterne, bogbussen er hjemmehørende på Brovst Bibliotek. Der 18,75 årsværk på folkebiblioteket, dertil kommer fire timelønnede chauffører ca. 0,3 årsværk.

Følgende opgaver løses på de enkelte afdelinger:

Brovst Bibliotek: 5,2 årsværk

Ledelse, administration, planlægning (overordnet)

Regnskab, kontrol, anvisning

Modtagelse af alle materialer, tidsskrifter, varer, kontorartikler osv

Klargøring af materialer og fordeling af disse

Udskrifter til alle afdelinger (hjemkomstbrev, reserveringsmeddelelser, hjemkaldelser)

Udlån 29 timer

Fjernlån

Biblioteket Kommer for børn og voksne

- 7 -

Lokalhistorisk Arkiv

Afvikling af arrangementer og mødevirksomhed

Koordinering af daglig ekstern og intern kørsel

Bogbus 0,8 årsværk

Fjerritslev Bibliotek 3,9 årsværk

Børnebiblioteksarbejde (overordnede ansvar)

Sprogkufferter

Afdelingsledelse

Udlån 29 timer

Fjernlån



Lokalhistorisk arkiv

Pandrup Bibliotek 4,2 årsværk

Opsøgende arbejde (overordnede ansvar)

TR

Fjernlån

Afdelingsledelse

Udlån (29 timer)



Udsendelse af regninger på ikke afleverede materialer

Aabybro Bibliotek 4,6 årsværk

Arrangementsvirksomhed (overordnede ansvar)

SR

Fjernlån


- 8 -

Afdelingsledelse

Udlån (35 timer)

Afvikling af arrangementer og mødevirksomhed.

Alle afdelinger deltager i materialevalg.

4.3 SamarbejdspartnereFolkebiblioteket samarbejder med følgende partnere:

De relevante kommunale forvaltninger, afdelinger og institutioner, flygtningecenter og turistkontor. ( Især Børne- og Kulturforvaltningen, økonomi – It – personale )

Lokalhistorisk Forening for Øster Han herred, Foreningen Norden , Bratskov Turist – og Kulturforening, Jammerbugt Kunst og Kulturforening, LOF, AOF især i forbindelse med arrangementsvirksomhed.

Dagplejere, børnehaver, puljeordninger, andre pasningsordninger, skolefritidsordninger – især i forbindelse med ”Børnebiblioteket Kommer”

Skoler – især forbindelse med biblioteksorientering eller materialebestillinger.

Centralbiblioteket og andre folkebiblioteker i regionen

5.0 Økonomiske vilkår

5.1 Økonomisk rammeFolkebibliotekets samlede økonomiske ramme for 2010 er kr. 12.802.000.

5.2 Forudsætninger for den økonomiske ramme Folkebibliotekets budget tildeles ikke ud fra en bestemt budgetmodel. Udgifterne til folkebiblioteket fordeler sig indenfor følgende områder:

Personale 9,2

Bogbus 0,5

Materialer 1,3

It/licenser/adm. 1,5

Bygninger 0,5

Indtægter -0,2

- 9 -

- 10 -

6.0 Målfastsættelse

Institutionen/fagområdets målfastsættelse skal afspejle sig i mål indenfor følgende områder:

Økonomi og effekt (dvs. fokus på budget- og regnskabsmål og bedre ressourceanvendelse m.m.)

Kvalitet og brugere (dvs. fokus på brugerne og deres forventninger og oplevelser af kommunens ydelser m.m.)

Processer (dvs. fokus på arbejdsgange, procedurer, funktioner og anvendelse af itm.m.)

Udvikling og læring (dvs. fokus på udvikling af nye metoder og nye læringsformer m.m.)

Personale (dvs. fokus på medarbejdertrivsel, kompetenceudvikling m.m.)

Målene kan være

Fastlagt af politikerne, bestyrelser eller lignende (oppefra)1.

Fastlagt internt i institutionen/fagområdet2.

Mission

”Jammerbugt Bibliotekerne – for dig og for samfundet”

Jammerbugt Bibliotekerne er åbne rum af viden, information og kulturelle oplevelser. Jammerbugt Bibliotekerne har en særlig forpligtelse til at støtte livslang læring. Jammerbugt Bibliotekerne stiller et bredspektret tilbud af såvel fysiske som virtuelle materialer til rådighed. Jammerbugt Bibliotekerne er frit og åbent for alle borgere og alle aldersgrupper, og har som sin fornemste opgave at styrke den enkeltes mulighed for deltagelse i demokratiet.

Vision

Jammerbugt Bibliotekerne 2009 - ”Det sprællevende bibliotek”

Jammerbugt Bibliotekerne vil blive bæredygtige og handlekraftige, så de kan være dynamiske samlingspunkter for borgernes informations- og kulturbehov. Bibliotekerne vil fungere som tværfagligt knudepunkt for kulturel virksomhed for både børn og voksne.Biblioteket er visionært, omstillingsparat og fremadrettet og vil konstant tilrette sine ydelser i forhold til brugernes ændrede behov.Biblioteket vil være brugernes troværdige valg i konkurrence med andre

- 11 -

informations- og kulturleverandører.Biblioteket vil optimere de kulturelle tiltag gennem etablering af netværk og være en god samarbejdspartner.Biblioteket vil profilere sig som en aktiv del af lokalsamfundet med skærpede signaler og konstant markedsføring.Biblioteket vil have fokus på tilgængelighed i forhold til bibliotekets mangeartede servicetilbud.

Værdier i forhold til brugerne:

”Vi er imødekommende”

Vi sætter brugerne i centrum og møder dem med åbenhed, venlighed og et positivt sind. Vi er servicemindede.

”Vi viser brugerne respekt”

- og vi forventer at blive behandlet ligeså. På vores biblioteker er der en god og tolerant omgangsform.

”Alle er ligeværdige”

Brugerne har forskellige behov, men alle vil opleve at de bliver taget lige alvorligt.

”Vi kan vores arbejde”

Vi har en høj faglighed og kvalitet i vores bibliotekstilbud og i vores betjening.

”Vi er initiativrige”

Vi vil ikke stå stille, men derimod hele tiden udvikle biblioteksindholdet i forhold til brugernes behov.

Værdier internt i forhold til os selv:

”Vi har tillid til hinanden”

Vi tror på hinanden og ved at tillid bygger på et højt informationsniveau.

”Vi er rummelige”

Her er åbenhed, fleksibilitet, respekt og tolerance.

”Vi har medejerskab”

Vi er gode til at samarbejde og føler et fælles - såvel som et personligt - ansvar for biblioteket. Gensidig kommunikation er utrolig vigtig.

- 12 -

”Vi kan lide det nye”

Vi vil fremme kreativitet og ”vildskab” for hele tiden at udvikle biblioteket og hinanden.

”Her skal være rart at være”

Vi samarbejder og er gode til at dyrke sociale relationer. Vi føler fællesskab og imødekommenhed.

Værdier i forhold til politikerne:

”Vi vil være troværdige”

Politikerne får i os ansvarlige og troværdige partnere, som de kan fæstne lid til.

”Vi er synlige”

Vi vil aktivt fortælle politikerne såvel som andre interessenter om vores bibliotek og dets tilbud. Vi vil blive gode til markedsføring.

”Vi vil udvikling”

Vi vil tænke utraditionelt og nyt. Vi er samtidig åbne over for politikernes ideer.

”Vi støtter op om Jammerbugt Kommune”

Vi vil medvirke til udvikling af kommunen

- 13 -

6.1 Mål for økonomi og effekt (dvs. fokus på budget- og regnskabsmål og bedre ressourceanvendelse m.m.)

Vision

(12 års sigt)

Mål

(4 års sigt)

Servicemål

(1 års sigt)

Handleplan

Hvordan målene nås

Succeskriterier

Eksempelvis resultatkrav, ”succesrate”, tidsperspektiv mv.

Evaluering

Metode til evaluering af succeskriterierne

Resultat

Evalueringens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres

Jammerbugt Bibliotekerne vil tilstræbe at fastholde en decentral service

At skabe et decentralt og målrettet bibliotekstilbud, der tilgodeser de svage grupper

Tilbyde borgerne i landdistrikterne et tilpasset og målrettet bibliotekstilbud indenfor den økonomiske ramme

Evaluering af bogbussen i 2010(køreplan, udlån, aktivitet)

7000 udlån i 2010med stigende tendens

Statistikopgørelse Udlån for 2009 er6851. Der er udarbejdet en evaluering for bogbussens virksomhed i 2009. Bogbussens køreplan er ikke ændret på baggrund af evalueringen i 2009. Derfor nedjusteres måltallet.

Evalueringen i 2010 resulterede i en ny køreplan. Udlån for 2010 er 6557. Det er endnu for tidligt at evaluere på den nye køreplan. Det har været mange aflysninger pga. vejr og tekniske problemer

6.2. Mål for kvalitet og brugere (dvs. fokus på brugerne og deres forventninger og oplevelser af kommunens

- 14 -

ydelser m.m.)

Vision

(12 års sigt)

Mål

(4 års sigt)

Servicemål

(1 års sigt)

Handleplan


Succeskriterier

Resultatkrav, ”succesrate”, tidsperspektiv mv.

Evaluering


Resultat


JammerbugtBibliotekerne udnytter de teknologiske muligheder maksimalt for at imødekomme nye brugerbehov

SMS skal udnyttes mere konstruktivt og offensivt (nyhedsbreve)

Forbedret formidlingsservice over for brugerne

SMS-services implementeres i 2009

Flere brugere tilmeldes som SMS-brugere, minimum30% af brugerne i 2010

Statistikopgørelse SMS-service indført i 2009, d.d. er der 1318 brugere af 13.169 aktive lånere.

30 % med udgangen af 2010.

i 2010 er der registreret 30% af brugerne (4531 af 15.407)

do.

Udbygning af bibliotekets udbud af digitale ressourcer som formidles via nettet

At introducere lydbøger på nettet som et nyt bibliotekstilbud

Implementering af Netlydbog.dk ultimo 2009

Flere (nye) brugere benytter downloads af lydbøger, af det samlede lydbogsudlån udgør downloads 10% i 2010, 20% i 2011 og 30% i 2012

Statistikopgørelse, tilkendegivelser

Opgøres i 2010.

Udlån lydbøger i 2010: 6607 Downlån fra netlydbog: 1365 = 20%

do.

JammerbugtBibliotekerne vil bestræbe sig på at etablere undervisning for IT-svage borgere

Udbrede kendskabettil og anvendelsen af sociale webteknologier

Undervisning afborgerne i sociale webteknologier i forb. m. den regionale indsats på området

Brugertilkendegivelser

100 borgere undervises i 2009-2010

Statistikopgørelse 23 borgere undervist i 2009 – kurserne gentages i 2010

100 borgere i 2010

73 borgere er rundevist i 2010

- 15 -

do.

JammerbugtBibliotekerne vil i højere grad involvere brugerne interaktivt i bibliotekets virksomhed via hjemmeside med indbyggede sociale web teknologier og give brugerne mulighed for at kommunikere med hinanden

Etablering af mere dynamisk og fleksibel hjemmeside

Etablering af ny hjemmeside

Stigende antal besøg på hjemmesiden, 10% årligt inden for de første 3 år

Statistikopgørelse Siden taget i brug i maj 2009. Besøgstal er 65.768. Siden er med chat, og brugerne har mulighed for at komme medanbefalinger.

Besøgstallet måles og vurderes med udgangen af 2010.

Chatten er droppet, da den efter 1år ikke blev benyttet. Kan altid etableres igen. Besøgstallet i 2010 er 135.302 en stigning på 105 %( fra maj 2009)

Jammerbugt Bibliotekerne vil sætte fokus på og styrke dagplejebørns motorik og fremme deres sprogudvikling

Bibliotekstilbuddet skal give mere opmærksomhed og fokus på børns tidlige motoriske og sproglige udvikling

Udbrede kendskabet til og øge benyttelsen af sprogkufferter

Udlån af sprogkufferter

Målgruppen udvides til børnehaver.

Sprogkufferterne formidles i højere grad til bibliotekets øvrige lånere.

Hver sprogkuffert skal udlånes 5 gange i løbet af 2009

3 gange i løbet af 2010

Statistikopgørelse Beholdning er 37 stk. sprogkufferter – der er registreret 126 udlån. Der er behov for større fokus på tilbuddet fra dagplejen.

Udlånet har været 97. Tages ud af aftalestyringen, og formidles fremover af dagplejen.

- 16 -

Vision

(12 års sigt)

Mål

(4 års sigt)

Servicemål

(1 års sigt)

Handleplan


Succeskriterier


Evaluering


Resultat


Jammerbugt Bibliotekerne vil i samarbejde med Udviklingsafdelingen og foreninger og institutioner i kommunen være omdrejnings-punkt og koordinator for de kulturelle aktiviteter i kommunen

Synliggørelse og optimering af de kulturelle aktiviteter i kommunen

Forbedret formidlingsservice i forhold til markedsføring af de kulturelle aktiviteter både over for foreninger og institutioner og over for bibliotekets brugere og kommunens borgere

En arrangements-kalender implementeres på Jammerbugt Bibliotekernes hjemmeside i 2010

50 foreninger og institutioner registreres på Jammerbugt Bibliotekernes hjemmeside i 2010

Statistikopgørelse Kalenderen bliver først færdiggjort i 2011. Målsætningen udskydes til 2011

Jammerbugt Bibliotekerne vil lave en offensiv PR-indsats for bibliotekernes tilbud til børn og dermed styrke børnebibliotekernes rolle som kulturformidlere, herunder bidrage til almen dannelse

At udbrede kendskabet til bibliotekets tilbud i form af et målrettet bibliotekstilbud til børn i 4.-klasserne

At tilbyde skolernes 4.-klasser biblioteks-orientering

Jammerbugt Bibliotekerne udarbejder et tilbud om biblioteksorientering, som fremsendes til skolerne i 2010

50 % af kommunens skoler tager imod tilbuddet i 2010/11

Statistikopgørelse Der har været i alt 12 biblioteksorienteringer i 2010. Målet ikke nået. Dette punkt bevares som et indsatsområde.

- 17 -

6.3 Mål for Processer (dvs. fokus på arbejdsgange, procedurer, funktioner og anvendelse af it m.m.)

Vision

(12 års sigt)

Mål

(4 års sigt)

Servicemål

(1 års sigt)

Handleplan


Succeskriterier


Evaluering


Resultat


Jammerbugt Bibliotekerne skal kunne tilbyde de nyeste teknologiske værktøjer m.h.p. at gøre brugerne selvhjulpne i videst muligt omfang

Opsætning af selvbetjeningsautomater i alle afdelinger

Opsætning af selvbetjeningsautomat på hovedbiblioteket, øget selvbetjening

Økonomien og de tekniske spørgsmålafdækkes. Konsulentbistand indgår ved valg af leverandør

Øget selvbetjening, frigørelse af ressourcer.

10 % af alle udlån i 201020 % af alle udlån i 2011

Statistikopgørelse Der er i december 2009og januar 2010 opsat en selvbetjeningsautomat ihver afdeling. Ingen relevant statistik endnu.udlån på selvbetjeningsautomater udgør 11% af udlånene på afdelingerne. 25.555 af 233.399.

do. Betaling over nettet(bøder, erstatninger osv, øget selvbetjening

Betaling over nettet implementeres i 2010

Effektivisering af de adm. arbejdsgange

Statistikopgørelse

- 18 -

do. Alle materialer er chipmærkede i 2015

Økonomien og de tekniske spørgsmål afdækkes. Konsulentbistand indgår ved valg af leverandør.

Handleplan foreligger i 2010

Handleplan udarbejdes i 2010. Projekt for HK –personalet.

Projektet udskudt til 2011. Åbne biblioteker er prioriteret i stedet for.

6.4 Mål for Udvikling og læring (dvs. fokus på udvikling af nye metoder og nye læringsformer m.m.)

Vision

(12 års sigt)

Mål

(4 års sigt)

Servicemål

(1 års sigt)

Handleplan


Succeskriterier


Evaluering


Resultat


Jammerbugt Bibliotekerne udgør som arbejdsplads et innovativt miljø, hvor videndeling og sidemandsoplæring er forankret i organisationen

At optimere medarbejdernes kompetenceudvikling

Større udbytte af deltagelse i kurser m.v. i hele organisationen

Større fokus på videndeling og sidemandsoplæring, deltagelse i kurser

Bedre udnyttelse af e-ressourcer, afholdelse af kursus i e-ressourcer og kursus i anvendelse af ny hjemmeside for hele personalet

MUS / personalemøde

Der er kontinuerligt fokus på videndeling og sidemandsoplæring.

- 19 -

6.5 Mål for Personale (dvs. fokus på medarbejdertrivsel, kompetenceudvikling m.m.)

Vision

(12 års sigt)

Mål

(4 års sigt)

Servicemål

(1 års sigt)

Handleplan


Succeskriterier


Evaluering


Resultat


Jammerbugt Bibliotekerne skal være en attraktiv arbejdsplads, hvor virksomhedskulturen er kendetegnet ved arbejdsglæde og et jobindhold af høj kvalitet.

Nøgletal for personalenormering sammenholdt med servicetilbud og åbningstimer er på niveau med sammenlignelige kommuner i regionen

Omorganisering af arbejdsopgaver og ansvarsområder med henblik på at få styrket varetagelsen af de ledelsesmæssige opgaver.

Uddelegering, ompriotering og fravalg af visse arbejdsopgaver. Nøje prioritering før deltagelse i projekter.

Tilfredsstillende fordeling af arbejdsopgaver især mellem drift og ledelse

MUS, personalemøde

Der arbejdes med en plan for omorganisering i 2012

- 20 -

7.0 Særlige vilkårSammenlægningen medførte for biblioteksvæsnet følgende besparelser i 2007

Omlægning af ledelsesfunktioner 375.000

Sammenlægning af administrative opgaver 200.000

Filiallukning 200.000

Besparelser på materialeindkøb 343.000*

I alt 1.118.000

Som en følge af disse besparelser har der været stor fokus på rationaliseringer, effektiviseringer og omlægning af arbejdsgange, f.eks er indkøb og klargøring og administration samlet på en afdeling. Desuden er der indført elektronisk materialevalg, hvilket reducerer forbruget af personaleressourcer på dette område.

Folkebiblioteket er under pres på følgende områder, det er vigtigt at folkebiblioteket får lejlighed til at komme i dialog med ledelse og udvalg om disse forhold.

Personaleressourcer

Materialeressourcer

Den teknologiske udvikling

Indretning af bygninger

Dette pres tydeliggøres i den medfølgende statistik.

- 21 -

Jammerbugt Vesthimmerland Brønderslev

Befolkningstal 38.957 38.277 35.525

Personale 18,4 22,2 24,8

Åbningstimer 122* 115,5 114,5

Materialetilvækst 7082 8118 9.849

*Bogbus + 16,5 timer ikke indeholdt

7.1 Udfordringer fremadrettet

Materialebudgettet er under pres, der er mange reserveringer på de nye og populære materialer

Personalenormeringen er sårbar. Begrænset fravær vælter skemalægningen.

Biblioteksstrukturen har været meget drøftet. Der er nu behov for fokus på indholdsdelen fremadrettet.

Investering i de teknologier, som på sigt muliggør selvbetjente afdelinger.

7.2 Bygninger

Der er især behov for fokus på afdelingen i Aabybro, som er den ældste af de fire afdelinger. Der er problemer med kuldenedfald, træk, utætheder i tagkonstruktionen og indeklimaproblemer. Dette har medført en del påbud fra arbejdstilsynet. Bygningen er fra 1970.

Biblioteket bør inddrages i den fremtidige planlægning på kultur- og fritidsområdet.

- 22 -

- 23 -

- 1 -

Aftale 2011

Jammerbugt Bibliotekerne

Jammerbugt kommune

Noël Mignon Helle Bak Andreasen Susanne Hjorth Hansen

Forvaltningsdirektør Udvalgsformand Bibliotekschef


- 2 -

1.0 Introduktion til aftalestyring

Sammenlægningsudvalget besluttede i december 2006, at økonomistyringen i Jammerbugt Kommune som udgangspunkt skulle baseres på mål- og rammestyring, men også at denne styringsform gradvis skulle udvikle sig til aftalestyring. Jammerbugt Kommune igangsatte i 2007/2008 et pilotprojekt om dialogbaseret aftalestyring. Formålet med projektet var at udvikle et koncept for aftalestyring samt høste en række erfaringer i forhold til, hvordan aftalestyring kunne blive et værdifuldt arbejdsredskab for kommunens afdelinger og institutioner.

Kommunalbestyrelsen besluttede på baggrund af erfaringerne fra pilotprojektet at indføre aftalestyring i hovedparten af kommunens institutioner og afdelinger. Det skulle sættes i værkmed en gradvis udrulning i 2009, henholdsvis 2010.

Aftalestyring i Jammerbugt Kommune er overordnet et udtryk for en decentral styringsmodel, hvor kommunalbestyrelsen fastlægger visioner, mål, servicemål og en økonomisk ramme. Det er så op til institutionerne at beskrive, hvordan de vil udfylde rammen og opfylde målene. Det betyder, at aftalestyring har til formål at være et dialogværktøj, et styringsværktøj og et udviklingsværktøj for nye initiativer.

For den enkelte institution eller afdeling bliver aftalestyring derfor:

Et prioriteringsværktøj (hvordan forvaltes de ressourcer, der er?)

Et værktøj til at styrke målrettet opgaveløsningEn måde at styrke dialogen indad til og udad til En måde at skabe fokus om den enkelte institutions resultaterEn metode hvormed at institutionen kan arbejde med egne mål

Og sidst men ikke mindst

En metode til at sætte brugeren i centrum

For at understøtte dette er der udformet en skabelon, der kan rumme et politikområdes mål og servicemål (bl.a. hentet ihelhedsplanen og udstukket fra forvaltningen (fagchefen)). Disse mål skal derefter omsættes gennem lokale handleplaner, succeskriterier og evalueringsformer. Skabelonen indeholder desuden en resultat-kolonne, hvor resultatet af indsatsen vurderes det efterfølgende år.

Skabelonen er inspireret af balanced scorecard, hvilket betyder at den er bygget op, så der kan arbejdes med 5 forskellige typer af mål, nemlig mål for økonomi og effekt, kvalitet og brugere, processer, læring og udvikling samt personale.

Institutionernes opgave (med lederen i spidsen) er at drøfte og formulere, hvordan der lokalt arbejdes med de forskellige servicemål gennem formulering af konkrete handleplaner, succeskriterier og evalueringsmetoder. Med indførelsen af aftalestyring skal der ikke længere udformes virksomhedsplaner.

- 3 -

- 4 -

2.0 Aftalens parter

Heri beskrives overordnet hvem der er aftaleparter i Jammerbugt Kommune.

Den ene aftalepart er typisk en institutions-, teamleder eller afdelingschef. Den anden aftalepart vil enten være et fagudvalg, forvaltningsdirektør eller afdelingschef.

Aftaleholderen forventes at være i løbende dialog med egne brugere, medarbejdere og pårørende omkring de mål, forpligtelser og rammer, der indgår i aftalen.


Aftalen er ikke juridisk bindende, men anses som en gensidig forpligtende aftale som begge parter forventes at opfylde og respektere.

Aftalen beskriver en række krav til aftaleholderen, men giver også en række frihedsgrader og kompetencer i forhold til den daglige ledelse.

Hermed bliver aftalen grundlaget for en dialogstruktur mellem aftaleholderen, forvaltningsledelsen og fagudvalget.

Der indgås kun én aftale for hvert fagområde/institution. I tilfælde, hvor et fagområde refererer til flere forvaltninger og/eller politiske udvalg, indgås der kun én samlet aftale.

3.1 Aftaleområdets navn og adresseJammerbugt BibliotekerneBrovst Bibliotek – Hovedbibliotek og BogbusRotfeldsvej 119460 Brovst72578500www.jammerbugtbibliotekerne.dk - [email protected]

Fjerritslev BibliotekDanmarksgade 19690 [email protected]

Pandrup BibliotekLundbakvej 3a9490 [email protected]

Aabybro BibliotekElmevej 29440 [email protected]

3.2 Kerneydelser og målgruppeFolkebibliotekernes formål er defineret i Lov om biblioteksvirksomhed af 4. maj 2000.

- 5 -

§1 Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning,uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder Internet og multimedie.

§2 Folkebibliotekernes formål opfyldes gennem kvalitet, alsidighed og aktualitet ved udvælgelsen af det materiale, der stilles til rådighed. ved udvælgelsen må alene disse kriterier, ikke de i materialet indeholdte religiøse, moralske eller politiske synspunkter være afgørende.

§3 Kommunalbestyrelsen er forpligtet til, eventuelt i samarbejde med andre kommunalbestyrelser, at drive et folkebibliotek med afdelinger for børn og voksne. Kommunalbestyrelsen kan indgå overenskomst med en anden kommunalbestyrelse om hel eller delvis biblioteksbetjening.

Stk.2 Kommunalbestyrelsen skal så vidt muligt

etablere biblioteksbetjening af de børn og voksne, der er 1.afskåret fra selv at komme på biblioteket

tilpasse bibliotekernes åbningstider til brugernes behov2.

oprette filialer eller iværksætte andre betjeningstilbud, 3.hvor kommunens størelse og karakter gør det hensigtsmæssigt.

Fra bekendtgørelse om biblioteksvirksomhed §1 Folkebiblioteket skal hvert år under hensyntagen til virkeområdets karakter anskaffe en passende del af udgivne danske værker.

Åbningstimer: pr. uge 138

Brovst Bibliotek: 29 timer

Fjerritslev Bibliotek: 29 timer

Pandrup Bibliotek: 29 timer

Aabybro Bibliotek 35 timer

Bogbus: 16,5 timer (12 holdepladser)

Udlån 2008: 307.754 Udlån 2009:312.714 Udlån 2010: 301.531

Tilvækst 2008: 10.200 Tilvækst 2009: 8921 2010: 8252

Afgang 2008 10.267 Afgang 2009: 7234 Afgang 2010: 11.939

Bestand: 160.884

Arrangementer og udstillinger.

Forfatterarrangementer

Børneteater

udstillinger

Andet

Aftaleområdets målgruppe:

Folkebibliotekets målgruppe er alle kommunens borgere, med dagplejebørn som de yngste brugere og ”biblioteket-kommer”

- 6 -

lånere som de ældste brugere. Målgruppen er ikke afgrænset hverken geografisk eller aldersmæssigt.

Aftaleområdets interne organisation:

Folkebiblioteket er organiseret på følgende måde. Hovedbibliotek med teknisk afdeling og administration er placeret på Brovst Bibliotek, derudover er der tre afdelinger i Fjerritslev, Pandrup og Aabybro. I november 2008 igangsatte folkebiblioteket bogbusbetjening i landdistrikterne, bogbussen er hjemmehørende på Brovst Bibliotek. Der 18,75 årsværk på folkebiblioteket, dertil kommer fire timelønnede chauffører ca. 0,3 årsværk.

Følgende opgaver løses på de enkelte afdelinger:

Brovst Bibliotek: 5,2 årsværk

Ledelse, administration, planlægning (overordnet)

Regnskab, kontrol, anvisning

Modtagelse af alle materialer, tidsskrifter, varer, kontorartikler osv

Klargøring af materialer og fordeling af disse

Udskrifter til alle afdelinger (hjemkomstbrev, reserveringsmeddelelser, hjemkaldelser)

Udlån 29 timer

Fjernlån


Lokalhistorisk Arkiv


Koordinering af daglig ekstern og intern kørsel

Bogbus 0,8 årsværk

Fjerritslev Bibliotek 3,9 årsværk

Børnebiblioteksarbejde (overordnede ansvar)

Sprogkufferter

Afdelingsledelse

Udlån 29 timer

Fjernlån



Lokalhistorisk arkiv

Pandrup Bibliotek 4,2 årsværk

Opsøgende arbejde (overordnede ansvar)

TR

Fjernlån

- 7 -

Afdelingsledelse

Udlån (29 timer)



Udsendelse af regninger på ikke afleverede materialer

Aabybro Bibliotek 4,6 årsværk

Arrangementsvirksomhed (overordnede ansvar)

SR

Fjernlån


Afdelingsledelse

Udlån (35 timer)

Afvikling af arrangementer og mødevirksomhed.

Alle afdelinger deltager i materialevalg.

3.3 SamarbejdspartnereFolkebiblioteket samarbejder med følgende partnere:

De relevante kommunale forvaltninger, afdelinger og institutioner, flygtningecenter og turistkontor. ( Især Børne- og Kulturforvaltningen, økonomi – It – personale )

Lokalhistorisk Forening for Øster Han herred, Foreningen Norden , Bratskov Turist – og Kulturforening, Jammerbugt Kunst og Kulturforening, LOF, AOF især i forbindelse med arrangementsvirksomhed.

Dagplejere, børnehaver, puljeordninger, andre pasningsordninger, skolefritidsordninger – især i forbindelse med ”Børnebiblioteket Kommer”

Skoler – især forbindelse med biblioteksorientering eller materialebestillinger.

Centralbiblioteket og andre folkebiblioteker i regionen

4.0 Økonomiske vilkår

4.1 Økonomisk rammeFolkebibliotekets samlede økonomiske ramme for 2011 er kr. 12.823.000.

4.2 Forudsætninger for den økonomiske ramme Folkebibliotekets budget tildeles ikke ud fra en bestemt budgetmodel. Udgifterne til folkebiblioteket fordeler sig indenfor følgende områder:

- 8 -

Personale 9,2

Bogbus 0,5

Materialer 1,3

It/licenser/adm. 1,5

Bygninger 0,5

Indtægter -0,2

5.0 Målfastsættelse

Institutionen/fagområdets målfastsættelse skal afspejle sig i mål indenfor følgende områder:

Økonomi og effekt (dvs. fokus på budget- og regnskabsmål og bedre ressourceanvendelse m.m.)

Kvalitet og brugere (dvs. fokus på brugerne og deres forventninger og oplevelser af kommunens ydelser m.m.)

Processer (dvs. fokus på arbejdsgange, procedurer, funktioner og anvendelse af it m.m.)

Udvikling og læring (dvs. fokus på udvikling af nye metoder og nye læringsformer m.m.)

Personale (dvs. fokus på medarbejdertrivsel, kompetenceudvikling m.m.)

Målene kan være

Fastlagt af politikerne, bestyrelser eller lignende 1.(oppefra)

Fastlagt internt i institutionen/fagområdet2.

Mission



Vision


Jammerbugt Bibliotekerne vil blive bæredygtige og handlekraftige, så de kan være dynamiske

- 9 -

samlingspunkter for borgernes informations- og kulturbehov. Bibliotekerne vil fungere som tværfagligt knudepunkt forkulturel virksomhed for både børn og voksne.Biblioteket er visionært, omstillingsparat og fremadrettet og vil konstant tilrette sine ydelser i forhold til brugernes ændrede behov.Biblioteket vil være brugernes troværdige valg i konkurrence med andre informations- og kulturleverandører.Biblioteket vil optimere de kulturelle tiltag gennem etablering af netværk og være en god samarbejdspartner.Biblioteket vil profilere sig som en aktiv del af lokalsamfundet med skærpede signaler og konstant markedsføring.Biblioteket vil have fokus på tilgængelighed i forhold til bibliotekets mangeartede servicetilbud.



















- 10 -








”Vi er synlige”






Mission



Vision


Jammerbugt Bibliotekerne vil blive bæredygtige og handlekraftige, så de kan være dynamiske samlingspunkter for borgernes informations- og kulturbehov. Bibliotekerne vil fungere som tværfagligt knudepunkt forkulturel virksomhed for både børn og voksne.Biblioteket er visionært, omstillingsparat og fremadrettet

- 11 -

og vil konstant tilrette sine ydelser i forhold til brugernes ændrede behov.Biblioteket vil være brugernes troværdige valg i konkurrence med andre informations- og kulturleverandører.Biblioteket vil optimere de kulturelle tiltag gennem etablering af netværk og være en god samarbejdspartner.Biblioteket vil profilere sig som en aktiv del af lokalsamfundet med skærpede signaler og konstant markedsføring.Biblioteket vil have fokus på tilgængelighed i forhold til bibliotekets mangeartede servicetilbud.






















- 12 -





”Vi er synlige”






- 13 -


Mål

(4 års sigt)

Servicemål

(1 års sigt)

Handleplan


Succeskriterier


Evaluering


Resultat


- 14 -

Jammerbugt Bibliotekerne vil tilstræbe at fastholde et decentralt og målrettet bibliotekstilbud, der tilgodeser de svage grupper

At tilbyde borgerne i landdistrikterne et tilpassetog målrettet bibliotekstilbud indenfor den økonomiske ramme.

Bogbussens køreplan og benyttelse evalueres i 2012, når køreplanen fra 2010 har fungeret i en periode på godt et år.

Fastholde udlånet på ca. 7000

statistikopgørelse

Jammerbugt Bibliotekerne skal være kendetegnet ved øget tilgængelighed i takt med nye tekniske muligheder og brugernes ændrede livsstilsmønstre

Øget tilgængelighed i forhold til bibliotekstilbuddet, og bedre mulighed for at udnytte bibliotekets ressourcer.

Implementere åbne biblioteker på to afdelinger i 2011 og på to afdelinger i 2012. Fokus på indretning/skiltning og bibliotekarens rolle i de åbne biblioteker.

Udlånet i den ubetjente åbningstid udgør 10 % af udlånet i på hver afdeling, det første år. Når ordningen er fuldt implementeret, forventes udlånetstigende til 30 % efter tre år.

Statistikopgørelse

- 15 -

5.2. Mål for kvalitet og brugere (dvs. fokus på brugerne og deres forventninger og oplevelser af kommunens ydelser m.m.)

Mål

(4 års sigt)

Servicemål

(1 års sigt)

Handleplan


Succeskriterier


Evaluering


Resultat


Jammerbugt Bibliotekerne udnytter de teknologiske muligheder maksimalt for at imødekomme nye brugerbehov.

SMS skal udnyttes mere konstruktivt og offensivt. Der arbejdes kontinuerligt med en forbedret formidlingsservice overfor brugerne i form af hurtig og direkte meddelelse fra biblioteket vedrørende: Påmindelser, reserveringsmeddelelser, hjemkaldelser.

SMS-service er implementeret i 2009. Vedholdende oplysning til brugerne i forbindelse med den direkte brugerkontakt om denne mulighed.

Flere bruger tilmeldes som SMS brugere minimum 30% i 2010 40% i 2011.

Statistikopgørelse

do. Udbygning af bibliotekets udbud af digitale ressourcer som formidles via nettet. Bl.a. nytlydbog, bibzoom og filmstriben

At introducere nye brugere til netlydbog, og at introducere filmstriben som et nyt digitalt tilbud

10 % af lydbogsudlånet er downlån fra netlydbog i 2010. 20% i 2011 og 30%i 2012.

Filmstriben implementeres som et nyt digitalt tilbud i 2011.

Benyttes af mindst 75 brugere i 2012

Statistikopgørelse

Opgøres første gang i 2010

Statistikopgørelse.

Statistikopgørelse.

- 16 -

Jammerbugt bibliotekerne vil i højere grad involvere brugerne interaktivt i bibliotekets virksomhed via hjemmeside med indbyggede sociale web teknologier, og give brugerne mulighed for at kommunikere med hinanden.

Gøre brugerne opmærksom på de mange muligheder på bibliotekets hjemmeside

Stigende antal besøg på hjemmesiden 10 % årligt de første 3 år

Statistikopgørelse

Jammerbugt Bibliotekerne vil i samarbejde med Udviklingsafdelingen og foreninger og institutioner i kommunen være omdrejnings-punkt og koordinator for de kulturelle aktiviteter i kommunen

Forbedret formidlingsservice i forhold til markedsføring af de kulturelle aktiviteter både over for foreninger og institutioner og over for bibliotekets brugere og kommunens borgere samt synliggørelse og optimering af de kulturelle aktiviteter i kommunen

En arrangements-kalender implementeres på Jammerbugt Bibliotekernes hjemmeside i 2010

50 foreninger og institutioner registreres på Jammerbugt Bibliotekernes hjemmeside i 2010

Statistikopgørelse

- 17 -

5.3 Mål for Processer(dvs. fokus på arbejdsgange, procedurer, funktioner og anvendelse af it m.m.)

Mål

(4 års sigt)

Servicemål

(1 års sigt)

Handleplan


Succeskriterier


Evaluering


Resultat


Jammerbugt Bibliotekerne skal kunne tilbyde de nyeste teknologiske værktøjer mhp. at gøre brugerne selvhjulpne i videst muligt omfang Opsætning af selvbetjeningsautomater i alle afdelinger

Det er målet at øgebrugenes benyttelse af selvbetjeningsautomaterne.

Direkte opfordring i udlåns- og afleveringssituationen.

Øget selvbetjening, frigørelse af ressourcer.

10 % af alle udlån i 201020 % af alle udlån i 2011

Statistikopgørelse

Alle materialer er chipmærkede i 2015

Økonomien og de tekniske spørgsmål afdækkes. Konsulentbistand indgår ved valg af leverandør

Handleplan foreligger i 2011

- 18 -


Mål

(4 års sigt)

Servicemål

(1 års sigt)

Handleplan


Succeskriterier


Evaluering


Resultat


Jammerbugt Bibliotekerne udgør som arbejdsplads et innovativt miljø, hvor videndeling og sidemandsoplæring er forankret i organisationen At optimere medarbejdernes kompetenceudvikling

Større udbytte af deltagelse i kurser m.v. i hele organisationen

Større fokus på videndeling og sidemandsoplæring, deltagelse i kurser

MUS / personalemøde

- 19 -


Mål

(4 års sigt)

Servicemål

(1 års sigt)

Handleplan


Succeskriterier


Evaluering


Resultat


Jammerbugt Bibliotekerne skal være en attraktiv arbejdsplads, hvor virksomhedskulturen er kendetegnet ved arbejdsglæde og et jobindhold af høj kvalitet.

Omorganisering af arbejdsopgaver og ansvarsområder med henblik på at få styrket varetagelsen af de ledelsesmæssige opgaver.

Uddelegering, ompriotering og fravalg af visse arbejdsopgaver. Nøje prioritering før deltagelse i projekter

Tilfredsstillende fordeling af arbejdsopgaver især mellem drift og ledelse

MUS, personalemøder

- 1 -

Aftale 2011

Aftaleområdets navn

Jammerbugt kommune

Mogens Fransen Helle Bak Andreassen Carsten Bilde

Forvaltningsdirektør Udvalgsformand Aftaleholder


- 2 -

1.0 Introduktion til aftalestyring

Sammenlægningsudvalget besluttede i december 2006, at økonomistyringen i Jammerbugt Kommune som udgangspunkt skulle baseres på mål- og rammestyring, men også at denne styringsform gradvis skulle udvikle sig til aftalestyring. Jammerbugt Kommune igangsatte i 2007/2008 et pilotprojekt om dialogbaseret aftalestyring. Formålet med projektet var at udvikle et koncept for aftalestyring samt høste en række erfaringer i forhold til, hvordan aftalestyring kunne blive et værdifuldt arbejdsredskab for kommunens afdelinger og institutioner.

Kommunalbestyrelsen besluttede på baggrund af erfaringerne fra pilotprojektet at indføre aftalestyring i hovedparten af kommunens institutioner og afdelinger. Det skulle sættes i værk med en gradvis udrulning i 2009, henholdsvis 2010.

Aftalestyring i Jammerbugt Kommune er overordnet et udtryk for en decentral styringsmodel, hvor kommunalbestyrelsen fastlægger visioner, mål, servicemål og en økonomisk ramme. Det er så op til institutionerne at beskrive, hvordan de vil udfylde rammen og opfylde målene. Det betyder, at aftalestyring har til formål at være et dialogværktøj, et styringsværktøj og et udviklingsværktøj for nye initiativer.

For den enkelte institution eller afdeling bliver aftalestyring derfor:

• Et prioriteringsværktøj (hvordan forvaltes de ressourcer, der er?) • Et værktøj til at styrke målrettet opgaveløsning • En måde at styrke dialogen indad til og udad til • En måde at skabe fokus om den enkelte institutions resultater • En metode hvormed at institutionen kan arbejde med egne mål Og sidst men ikke mindst

• En metode til at sætte brugeren i centrum

For at understøtte dette er der udformet en skabelon, der kan rumme et politikområdes mål og servicemål (bl.a. hentet i helhedsplanen og udstukket fra forvaltningen (fagchefen)). Disse mål skal derefter omsættes gennem lokale handleplaner, succeskriterier og evalueringsformer. Skabelonen indeholder desuden en resultat-kolonne, hvor resultatet af indsatsen vurderes det efterfølgende år.

Skabelonen er inspireret af balanced scorecard, hvilket betyder at den er bygget op, så der kan arbejdes med 5 forskellige typer af mål, nemlig mål for økonomi og effekt, kvalitet og brugere, processer, læring og udvikling samt personale.

Institutionernes opgave (med lederen i spidsen) er at drøfte og formulere, hvordan der lokalt arbejdes med de forskellige servicemål gennem formulering af konkrete handleplaner, succeskriterier og evalueringsmetoder. Med indførelsen af aftalestyring skal der ikke længere udformes virksomhedsplaner.

- 3 -

2.0 Aftalens parter

Heri beskrives overordnet hvem der er aftaleparter i Jammerbugt Kommune. Den ene aftalepart er typisk en institutions-, teamleder eller afdelingschef. Den anden aftalepart vil enten være et fagudvalg, forvaltningsdirektør eller afdelingschef. Aftaleholderen forventes at være i løbende dialog med egne brugere, medarbejdere og pårørende omkring de mål, forpligtelser og rammer, der indgår i aftalen.


Aftalen er ikke juridisk bindende, men anses som en gensidig forpligtende aftale som begge parter forventes at opfylde og respektere. Aftalen beskriver en række krav til aftaleholderen, men giver også en række frihedsgrader og kompetencer i forhold til den daglige ledelse. Hermed bliver aftalen grundlaget for en dialogstruktur mellem aftaleholderen, forvaltningsledelsen og fagudvalget. Der indgås kun én aftale for hvert fagområde/institution. I tilfælde, hvor et fagområde refererer til flere forvaltninger og/eller politiske udvalg, indgås der kun én samlet aftale.

3.1 Aftaleområdets navn og adresse

Lundbakvej 1 a 9490 Pandrup www.jammerbugtkulturskole.dk [email protected]

3.2 Kerneydelser og målgruppe

Aftaleområdets kerneydelser: Kulturskolen tilbyder undervisning i musik og billedkunst til alle aldersgrupper. Der undervises som udgangspunkt i perioden ultimo aug. - med. juni. i et omfang der svarer til 40 ugers undervisning om året. Undervisnings - og ferieplan følger folkeskolens.

Musik :

Småbørnsundervisning: Babyrytmik(0-3år), Musikalsk Legestue(3-5år), Musikalsk Grundskole(0-2.klasse).

Instrumental og sangundervisning: Holdundervisning på musikkarrusel(3-4.klasse) samt instrumental holdundervisning. Soloundervisning på en bred vifte af instrumenter og sang. Orkesterskoleundervisning på sjældne symfoniske instrumenter – Regionalt samarbejde. Kirkeorgelundervisning betalt at implicerede kirker/menighedsråd. Talentlinjeundervisning med henblik på MGK optagelse er direkte optagelse på videregående musikuddannelser.

- 4 -

Kor og orkestertilbud: Omfatter 40-50 konstellationer: Størsteparten er rytmisk sammenspil (bands) på forskelligt niveau og sværhedsgrad. Af større enheder skal nævnes: Jammerbugt Big Band, Brovst Pigegarde, Let it Out, Jammerbugt Vokalensemble og korene Sing4Joy, Corioso, Hvetbokoret og Øland Karlekammerkor.

Billeder: Billedskole for børn fra 7 år og opefter samt voksne. Undervisningen foregår på hold. med 30 ugers undervisning á 2 lektioner. Der er i sæson 10-11 dannet hold i Hjortdal (11deltagere), Fjerritslev(14), Gjøl 1(10), Gjøl 2(4), Pandrup/Saltum(8).

Aftaleområdets målgruppe: Alle borgere i Jammerbugt kommune. Aftaleområdets interne organisation: 25.oktober 2010 deltager 950 cpr.elever/1133 aktivitetselever i undervisningen. Der er en venteliste på 48 elever. Desuden aktiviteter for ca.800 børnehave- og dagplejebørn. Kulturskolen er involveret i 60-80 større og mindre arrangementer om året. Der undervises på Fjerritslev Gymnasium, 19 folkeskoler, 2 friskoler, Brovst Hallen, Brovst Asylcenter, Brovst Kirke, Aabybro Kirke, Tinghuset, samt i musikhuset i Pandrup.

Ledelsen er fordelt på 3 personer med i alt 2 årsværk. Desuden et sekretariat med: Pædagogisk/administrativ medarbejder 0.40 årsværk, sekretær med 1.0 årsværk, samt service/rengøring med 0,75 årsværk. Undervisningspersonalet består af ca.35 musiklærere og 3 billedskolelærere med en samlet ansættelse på ca. 15 årsværk.

3.3 Samarbejdspartnere Der arbejdes tæt sammen med forvaltningen, og i netværk med interessenter der arbejder med kultur, fritid og undervisning. Gymnasium, folke- og friskoler er naturlige samarbejdspartnere i forbindelse med lokaler og undervisning. Kulturskolen sælger undervisere til både folke- og friskoler samt Brovst Asylcenter. Desuden køber dagplejeformidlingen, nogle børnehaver og private pasningsordninger undervisningsforløb. 4.0 Økonomiske vilkår

4.1 Økonomisk ramme Forventede udgifter 8.588.300 Forventede indtægter 3.302.550 (Statstilskud og deltagerbetaling) Udmeldt budgetramme 5.285.750 (Jammerbugt Kommune) Balance 0.000

Fordeling af den forventede omsætning: Personaleudgifter 7.984.300 Materiale og aktivitetsudgifter 265.000 Inventar og materiel 202.000 Grunde og bygninger 137.000

- 5 -

4.2 Forudsætninger for den økonomiske ramme Med baggrund i udmeldt ramme, fastsætter Kulturskolens bestyrelse detailbudgettet fordelt på undervisning, materiale og aktivitetsudgifter samt inventar og materiel. Når Kulturskolens budget, samt takstfastsættelsen er på plads, kan der dannes et overblik over hvilket beløb der kan afsættes til undervisning. Ledelse og bestyrelsen vil i den forbindelse udarbejde et detailbudget gående på en fordeling af økonomi til de forskellige hovedgrupper der vedrører undervisningen (småbørnsundervisning, instrumental- og vokalundervisning, billedkunstundervisning samt fællesaktiviteter (sammenspil og korsang) Når tilmeldingerne til den nye sæson er indkommet, vil det efterfølgende vise sig om denne fordeling kan holde, eller der er behov for justeringer grupperne imellem.

5.0 Målfastsættelse Kulturskolens mål for 2011 tager afsæt i den aktuelle kultur- og fritidspolitik i Jammerbugt kommune, samt kulturskolens formål. Kulturskolens vedtægter bestemmer at: Kulturskolen skal – gennem udvikling af elevernes kreative evner inden for kunstneriske udtryk skabe forudsætninger for livslang, aktiv deltagelse i kulturlivet Kulturskolen skal bibringe den enkelte elev faglige færdigheder som forudsætning for personlig kunstnerisk udfoldelse, såvel i fællesskab med andre som individuelt, idet der tages hånd om den enkeltes forudsætninger og talent. Kulturskolen skal, gennem beskæftigelse med musik og andre kunstarter, medvirke til elevernes personlighedsudvikling, samt øge deres forståelse af sig selv som en del af et fællesskab Kulturskolen skal – gennem samarbejde – virke til fremme af de lokale og regionale musik og kulturmiljø Kulturskolen skal være en aktiv kulturformidler for borgerne i Jammerbugt Kommune.

Kulturskolens visioner, mål og servicemål 2011

Vision Visionen for Jammerbugt Kulturskole er, at alle kommunens borgere ved at beskæftige sig med musik og andre kunstneriske udtryksformer får mulighed for at deltage, opleve, lære og selv sætte sig positive spor hos medborgeren.

Mål og servicemål: Kulturskolen tilbyder undervisning af høj pædagogisk og faglig kvalitet ved at arbejde målrettet på alle niveauer og tilbyde undervisning, der både skaber bredde og udfordrer talentet.

Det betyder, at Kulturskolen

• arbejder målrettet med indsatsen i de yngste årgange for at styrke vækstlaget • arbejder med at styrke den faglige og pædagogiske kontinuitet ved at tilbyde

undervisning og aktiviteter, som fastholder eleverne • sikrer et alsidigt udbud af undervisningstilbud, også inden for de klassiske genrer • arbejder målrettet med at styrke og fastholde talentlinjen, så den fortsat kan

kvalificere til optagelse på MGK, eller selv være et supplement til MGK, som direkte kvalificerer til optagelse på en højere musikfaglig uddannelse

• fastholder billedkunstsskolen som et attraktivt tilbud, dels ved at udvide aktiviteterne, og dels ved at sikre en høj kvalitet

- 6 -

Kulturskolen vil gennem et varieret udbud af aktiviteter og arrangementer med såvel elever, som professionelle udøvere, tilbyde gode oplevelser for elever og borgere i alle aldersgrupper.


• igangsætter identitetsskabende tiltag som fx. stort anlagte musicals, kor og genrerelaterede tilbud

• gennem sine aktiviteter og tilbud giver kommunens borgere mulighed for at opleve professionelle kunst- og musikudøvere

• arrangerer udstillinger, elevkoncerter, skolekoncerter mv. hvor Kulturskolen samtidig er en integreret del af det kulturelle tilbud

Kulturskolen etablerer 4 kraftcentre i Pandrup, Aabybro, Brovst og Fjerritslev, som sammen med de decentrale undervisningslokaliteter tilbyder undervisning og aktiviteter i gode fysiske rammer og samtidig sikrer Kulturskolens synlighed og tilgængelighed i hele kommunen.


• igangsætter etableringen af kraftcentrene ved at finde egnede lokaler i alle 4 ”hovedbyer”

• arbejder for at forbedre de fysiske forhold med henblik på at forbedre undervisnings- og arbejdsmiljøet

• tilbyder lige adgang for alle interesserede og mulighed for aktiviteter i nærmiljøerne • gennem en styrket markedsføring får etableret flere børnehold og får flere udøvere

af ”sjældne instrumenter”

Kulturskolen er en konstruktiv og engageret samarbejdspartner i forhold til forældre, brugere, folkeskoler, bestyrelse, forvaltning og andre interessenter.


• vil arbejde for øget brugerinddragelse • vil tage initiativ til at øge og styrke netværkssamarbejdet med folkeskolerne • vil støtte kommunens kulturelle arrangementer med musiske og/eller kunstneriske

bidrag Kulturskolen er en attraktiv arbejdsplads, der kan fastholde sine dygtige medarbejdere.


• vil tilbyde sine medarbejdere nødvendige og relevante kurser og efteruddannelse • vil styrke andre kompetenceudviklingstiltag bl.a. ved at skabe bedre rammer og

betingelser for videndeling, faglig sparring og faggruppesamarbejde • vil etablere en god praksis for introduktion af nye medarbejdere • vil arbejde for en bedre medarbejdertrivsel bl.a. ved at styrke muligheden for

kollegialt samspil og samvær

- 7 -


Mål

(4 års sigt)

Servicemål

(1 års sigt)

Handleplan


Succeskriterier


Evaluering


Resultat


Balance mellem budget og regnskab.

Nedbringelse af underskud fra 2010.

Justeringer af personaleudgifter og evt. materialer og inventar.

Balance på resultat og drift i løbet af 2011 og 2012.

Budgetopfølgning i ledelse og bestyrelse..

Nedbringe venteliste på musikundervisning

Anvende en del af tildelte midler til igangsætning af mere undervisning

En teknisk venteliste på et minimum.

Drøftes i bestyrelsen primo 2011 og når der ellers gøres status på aktivitetsniveau

Generel forbedring af billedskoletilbud

Nedbringe deltagerbetalingen i billedskolen

Anvende en del af tildelte midler til nedbringelse af deltagerbetalingen

Tilgang af elever. Drøftes i bestyrelsen primo 2011 og når der ellers gøres status på aktivitetsniveau

Talentlinjetilbud til elever der vil uddanne sig på musikområdet

Videreførelse af talentlinjen

Med statsstøtte: Videreførelse Uden statsstøtte: Intern prioritering.

Videreførelse med nuværende kvalitet. Videreførelse med nuværende kvalitet.

Optag på MGK eller uddannelse. Brugerundersøgelse

Få drama med i tilbud med faste undervisningstilbud og projekter

I samarbejde med ungdomsskolen at tilbyde drama fra 2011 og frem

Etablering af undervisning og projekter.

Igangsætning og tilgang af elever, samt opførelse/r.

Efter sæsonens udløb internt og sammen med ungdomsskolen.

- 8 -


Mål

(4 års sigt)

Servicemål

(1 års sigt)

Handleplan


Succeskriterier


Evaluering


Resultat


Et velfungerende og udbytterigt skole-bruger samarbejde.

At kulturskolen vil arbejde for øget brugerinddragelse Forældrene involveres med informationer og kontakt. Behovet for forældrekontakt varierer alt efter hvilken aldersgruppe og hvilken type undervisning man har med at gøre.

Åbent hus arrangementer, info- materiale, mails eller sms, aktiv hjemmeside. Direkte kontakt til hjemmene fra undervisere. Ved sæsonstart: Der uddeles velkomstfolder evt. med opfølgende telefonkontakt. Når undervisningen er i gang: Forældrene kontaktes- tes hvis behov. Man kan lave deciderede forældredage hvor forældrene oplever

At brugerne føler sig godt orienterede og involverede i kulturskolen


Brugerundersøgelse midt i sæsonen. Drøftes i bestyrelse og medarbejderfora.


- 9 -

Mål

(4 års sigt)

Servicemål

(1 års sigt)

Handleplan


Succeskriterier


Evaluering


Resultat


Kulturskolen skal være en åben institution med god kontakt til elever og forældre.

undervisningen. Der kan arrangeres mindre café koncerter med et begrænset publikum Her er der mulighed for at vise det man arbejder med og tillige berøre pædagogiske emner.



Generel forbedring af undervisnings-miljøet.

At højne undervisningsmiljøet

Arbejde for at forbedre de fysiske rammer omkring undervisningen. UVM undersøgelse skal afdække behov Desuden afdækning af forholdet mellem forventninger til og udbytte af undervisningen.

Forbedringer af kendte forhold og afdækkede behov i UVM undersøgelsen

UVM undersøgelse midt i sæsonen. Drøftes i bestyrelse og medarbejderfora.

- 10 -


Mål

(4 års sigt)

Servicemål

(1 års sigt)

Handleplan


Succeskriterier


Evaluering


Resultat


Styrkelse af EM-området.

At kulturskolen vil arbejde målrettet med indsatsen i de yngste årgange for at styrke vækstlaget. At kulturskolen gennem en styrke markedsføring får etableret flere børnehold.

Emnet er behandlet på en pædagogisk dag. Endelige handleplaner udarbejdes af EM-faggruppen i løbet af 2011.

Udarbejdelse af endelige handleplaner for målene. Handleplanerne får tilsigtede effekt.

Statistik på antal tilmeldinger til området.

Tæt og udbytterigt samarbejde med folkeskolerne og deres parallelle faggrupper.

At kulturskolen vil tage initiativ til at øge og styrke netværkssamarbejdet med folkeskolerne.

Styrkelse af indgået partnerskabsaftale med folkeskolen. Møde med folkeskolens musiklærere og billedkunstlærere

Flere konkrete resultater af partnerskabsaftalen. Konkrete resultater efter mødet.

Evalueres på medarbejdermøde i slutningen af sæsonen.

- 11 -


Mål

(4 års sigt)

Servicemål

(1 års sigt)

Handleplan


Succeskriterier


Evaluering


Resultat


Målsætningsarbejdet giver konkrete afkast gennem handleplanerne.

Videre arbejde med og evt, justeringer af målsætningerne

Justere eksisterende handleplaner. Udarbejde handleplaner til alle målsætningspunkter

Konkrete afkast af handleplanerne.

Deltagerstatistik. UVM, brugerundersøgelse og APV. Drøftes i bestyrelse og i medarbejderfora.

Styrkelse af faglighed og samarbejde blandt medarbejderne.

En velfungerende mentorordning.

At kulturskolen vil styrke andre kompetenceudviklingstiltag bl.a. ved at skabe bedre rammer og betingelser for videndeling, faglig sparring og faggruppesamarbejde.

Kulturskolen vil etablere en god praksis for introduktion af nye medarbejdere

Der afholdes mindst 4 årlige møder med det formål at sikre videndeling gennem kollegiale netværk. Det enkelte netværk definerer selv sine fremadrettede mål et år ad gangen.

Udarbejdelse af beskrivelser for mentorordning ved nyansættelser. Ajourføre ”Grønspættebogen”

At netværkene fungererer efter hensigten.

At mentorordningen træder i funktion og virker efter hensigten.

At medarbejderne modtager og bruger bogen aktivt.

Internt i netværket og ved tilbagemeldinger på plenummøder.

I forbindelse med MUS..

I forbindelse med MUS

- 12 -


Mål

(4 års sigt)

Servicemål

(1 års sigt)

Handleplan


Succeskriterier


Evaluering


Resultat


Alle musikundervisere har MMG kursus på mindst 1. Niveau Aktivt MMG netværk

Flere medarbejdere gennemfører MMG kursus 1.niveau

Ønske om netværk for MMG lærerne

Kurserne tilbydes i uge 25 Der søges AKUT midler hertil Opfordring til dannelse af netværk

Tilslutning til kurset Tildeling af AKUT- midler Dannelse af netværk og aktiviteter

Oversigt på antal medarbejdere med gennemført kursus Internt i netværket.

Kulturskolen vil arbejde for en bedre medarbejdertrivsel bl.a. ved at styrke muligheden for kollegialt samspil og samvær

Afslutte igangsat arbejde med handleplaner på trivselsområdet. Aktiviteter i personaleforening

Handleplanerne føres ud i livet og virker. Tilslutning til og udbytte af arrangementerne

I medarbejderfora og MUS.

Forbedring af øko-nomisk og praktisk mulighed for kompetenceudvikling.

Tilbud om faglige kurser i sæsonen.

Tildeling i forlængelse af MUS Faglige kurser i uge 25

At medarbejderne søger kursustilbud og bliver optaget

Ledelse og Med-udvalg

- 13 -

6.0 Særlige vilkår

Her angives såfremt der måtte være særlige vilkår der gør sig gældende for institutionen/fagområdet. 1.

En beskrivelse af behov for at bringe omsætningen op på niveau med de forhold som brugerne efterlyser i forhold til før harmoniseringen

Kulturskolen på niveau 2010

Kommunal udgift Før Nu Niveau Billedskole 84.000 0 305.000 Sammenspil 100% 250.000 Børnehave/dagpleje 436.000 Grundskole 269.000 Skolekor ikke oplyst ikke oplyst 365.000 Kontaktlærerordning ikke oplyst Skolekoncerter 32.000 0 70.000 Bus - billetter ikke oplyst 0 50.000 Rabatter 42.000 42.000 Deltagerbetaling på gl. Åbybropriser 155.000 Spillestedet 20.000 0 100.000 Venskabsbysamarbejde 25.000 0 25.000 Lederløn - tid 526.000 0 526.000

I alt 2.593.000

Før tallene fra 2004 er fremskrevet med index: 119.40 til 2010 tal.

2.

I 2008 foretog kulturskolen, efter aftale med forvaltning. og politisk niveau, en omprioritering for at skabe balance i tid til ledelse m.v. I den forbindelse blev det ugentlige undervisningstimetal reduceret med 1.63 lærerstilling. Det betød bortfald af ca. 150 elevpladser.

3.

Budget 2011 er tilført 275.000 til nedbringelse af venteliste og deltagerbetaling på billedskolen.


Vision

(12 års sigt)

Mål

(4 års sigt)

Servicemål

(1 års sigt)

Handleplan


Succeskriterier


Evaluering


Resultat


En udbygget og dynamisk talentlinje der forbereder vore unge talenter til en egentlig musikfaglig uddannelse eller et semiprofesioneltvirke til gavn for det omgivende samfund.

Kunstrådet bevilgededriftstilskud i 07/08 og 08/09 og har netop forlænget det til 09/10 og 10/11.

Stabilisere og kvalitetsudvikle talentlinjen.(ABC)

Udarbejde forslag om atTalentlinjen indarbejdes permanent i de lokale driftsmidler

Sætte ekstra fokuspå elevernes udbytte og kompetenceniveau.

Faglærerne og fællestimelærernelaver vurdering afelevens indsats ogudbytte midtvejs isæsonen

Der skal suppleresmed yderligere fællesudfordringer.

Der søges midler hosstat og kommune tilvidereførelse af ordningen fremadrettet

Optag fra talentlinjentilMGK/Konservatoriumog universitetBrugetilfredshed påudbytte og udfordring,

Flere tilbud om koncerter, workshops m.v.

Midlerne tildeles

( Elevoptag, undervisningsvolumeogkompetenceløft.(optag på MGK ogdirekte på universitet eller musikkonserva-torium).Tilfredshedsunder-søgelse blandt ele-verme inddrages.Der anvendes spør-geskemaundersøgelseprimo 2010

Herefter evauleres på samme måde forhvert skoleår.

Budgetudvidelse i 2011

Justeret og gradueret tilbud til sæsonstart 10/11.Flere tilbud omkoncertoplevelser

Fælles weekend i Regionen..

Ansøgning ikke imødekommet kommunalt.Ansøgning sendt til Staten.Svar primo 2011

Et udbygget – og dynamisk billedkunsttilbud med talentlinje.

Fundere og videreudvikle. Opstart påtalentlinje.

Udarbejde forslag og at forbedre vilkår for billedkunstlinjen.

Udarbejde oplæg tilden udbyggede billedkunstlinje samtforhandle det politisk.

At oplæg tiltrædesog ekstra midlertilføres fra 2011

Budgetudvidelse i2011

Delvis imødekommet.Indarbejdes 2011

Et velfungerende dramaafdeling medunderliggende vækstlag.

Få drama med i undervisningstilbuddet.Projekt ”Musicalspaceer etableret”

Fastholde nogleaf de medvirkende fra

”Stræbersnegle”i et mindre projekt i samarbejdemed ungdomsskolen(DE)

Planlægger, forberede og afvikle mindre muscialprojekt.

At produktet blivergodt og at budgettetholder

Efter afvikling evalueres ved drøftelsei arbejdsgruppe.

Aftale med Jammerbugt Ungdomsskole om etablering af projekt/er i 2011.

Dans og danseforestillinger som en integreret del af borgertilbud i kommunen.

Etablere danselinjeFå dans med i undervisningstilbuddet

Undersøge muligheder for etablering afdanselinje

(ABC)

Det skal undersøges hvorvidt området er passende dækket ind i forvejen – elleret samlet initiativ framusikskolens sideer tiltrængt.

Etablering af tilbud,i 2010 eller 2011-hvis behov og interesse.

Evalueres i samarbejde med bestyrelse og MED-U

Afvikling af projekt ”Dansende børn”Afsluttes medlandsdækkendetemadag påNMC juni 2011.

En lignende ordningfor de øvrige kunstarter.

Musikskolen er væsentlig aktør i forholdtil kunstneriske oplevelser i kommunen

Musikskolen er væsentlig aktør i forholdtil kunstneriske oplevelser i kommunen

Alle skoler med i”Musik i tide”

Musikskolen er envæsentlig arrangøraf koncerter i kommunen.

Musikskolen er en væsentlig del af ”fyldet” i den kulturellerygsæk.

Vækst af deltagere.Større søgning til området. Fastholdelse afeleverne

Udvikling af:skolekoncerttilbud.Børn skal opleve professionelle udøvere af kunst.(DE)Koncerttilbud og øvrige musikoplevelser i kommunen.Elever/borgere skal opleve professionelle udøvere af kunst.Deltage i bestræbelserne på at give borgerne den kulturelle rygsæk.(DE)

At musikskolen arbejder målrettet med indsatsen i de yngste årgange for at styrke vækstlaget.

Udarbejde forslagtil forbedrede deltagerbetingelser

At musikskolen gennem en styrket markedsføring fåretableret flere børnehold

At igangsætte beskrivelse af mulige scenarier for at bringe

Forhandle med skolelederne om

skolekoncertordningen.

Musikskolen arr. koncert oplevelser.Indarbejde Opera-festivalaktiviteter iJammerbugt Kommune

Påvirke udmøntningaf kultur -og fri-tidspolitikken

Separat folder, øge event og koncertaktivitet, Pr. for skolestartsbørn og forældre.

Udarbejdelse af katalogefteråret 2010

Hel eller delvis tilslutning.Ordningen betalesaf skolerne:Musikskolen er blotinitiativtager og igangsætter.

Høj kvalitet og tilslutning.

At ídéen om den kulturelle rygsækindarbejdes i kultur-og fritidspolitikken

Stigning i antallet af elever/hold på området

Opprioritering politisk sådeltagerbetingelserne forbedres.

Nedbringelse af venteliste

Koncerterne evalueres med LMS gennem deres evalueringsmateriale.Ordningen evalueresaf koordinator, musiklærernetværket ultimo 10. Evalueres af arrangøren på parametre: Kvalitet, økonomi og tilslutning..

Evalueres mellemfaggruppe og ledelse.

18 koncerter for 2214 børn i 10/11.Ansøgning omkommunale midler ikke bevilget.11 koncerter for 1350 elever i 11/12

Sommerkoncertmed ASO samtflere andre koncerter.Operafestivalaktiviteter ikke i gang sat.

Indarbejdet/omtalt ikultur- og fritidspolitikken

Satsning med igangsætning afgrundskolehold der som udgangspunktikke på forhånd hardet gennemsnitligedeltagertal.

Bl.a. nyetableredebarselsrytmikhold.(0-1år)

Budgettilførsel muliggør reduktion afventelisten i 2011.


Handleplan


Succeskriterier


Evaluering


Resultat


Gennemføre UVM -Undervisningsmiljøundersøgelseblandt eleverne. Igangsat ultimo 09 af sikkerhedsgruppen. Færdiggøres primo 2010.

At der sker forbedringer af områderder efterlyses forbedret.

Sekretariatet laver opgørelse på forbedringerne mellem undersøgelserne.

Svargrundlaget ikkestort nok til anvendelighed.Gentages i sæson 10/11hvor muligheder i nyt adm. program skaberen bedre baggrund.

Gennem brugertilfredshedsundersøgelse opdelt i brugergrupper/typer. Primo 2010Materiale udsendes til 150 brugere.Kontakten sker pr. mail.

Formaliseret åbent hus i sæson.Minikoncerter med diverse informationer lagt i

Tilbagemeldinger framindst 60%.Høj grad af tilfredshed

At forældrene deltager incl. Dialog

Sekretariatet laver opgørelse på punkter der har skabt mindre tilfredshed. Handlinger og justering herpå behandles i ledelse og blandt medarbejderne.

Tilbagemeldinger påmedarbejdermøder

Svargrundlaget ikke stort nok til anvendelighed.Gentages i sæson 10/11hvor muligheder i nyt adm. program skaberen bedre baggrund.


Vision

(12 års sigt)

Mål

(4 års sigt)

Servicemål

(1 års sigt)

Handleplan


Succeskriterier


Evaluering


Resultat


Dynamisk og givende samarbejde mellem musikskole og folkeskoleskoleomkring

Styrkelse af samarbejdet omkringmusikmiljøet på denenkelte skole.

At musikskolen til tage initiativ til at øge og styrke netværkssamarbejdet med folkeskolen.

Aftale om partnerskab på alle skolermellem en lærer fra musikskolen og folkeskolen.

Mere fællesskab omkring arrangementer og koncerter.Tættere samarbejdemed kontaktlærernepå folkeskolen Øget tilmelding

Evalueres ved drøftelse i Med-udvalget

Gode resultater enkelte steder, fravær af resultater nogle steder. Forbedres sæson10/11.God fælles indsatspå nogle skoler omkring faglokalernes indretning.

Forbedringer

Udviklet samarbejds-form og teknik

Forbedringer

Udviklet samarbejds-form og teknik

Endnu bedre samarbejde i personalegruppen

Forbedre samarbejdsformen i Med- udvalget.

Orientering fra MED-U til hvert medarbejdermøde.

Værktøjer fra MED-uddannelsen implementeres i MED-udvalgetsdaglige arbejde

Endnu større engagement for processen i den brede medarbejderstab

Forbedret arbejdsteknik i udvalget.

Evalueres i MED-U og på medarbejdermøder.

Evalueres i MED-U

Fast orienteringspunkt på plenummøder har øget informationsniveauet.

Værktøjer ikke fuldtimplementerede.


Vision

(12 års sigt)

Mål

(4 års sigt)

Servicemål

(1 års sigt)

Handleplan


Succeskriterier


Evaluering


Resultat


Revidering og justering efterbehov og tilvækst afnye kunstarter.

Justering af målsætning på musikskolen.

Igangsat 2009.Arbejdet med udmøntning i praksispågår i 2010.Nogle af belutningerne er medtageti nærværende aftalestyring.

Målene afspejles iudført praksis.

Ved de årlige evalueringer på medarbejdermøder og Med udvalgsmøder.

Ikke færdigt endnu.Der arbejdes viderei 2011.

Revidering og justering efter behov og tilvækst af nye kunstarter.

Justering af undervisningsplaner

Opstart i foråret 2010 efter justering af målsætning. Sker i plenum og i faggrupper i løbet af2010.Kursus om læreplaner søgt som opstart til emnet

Undervisningsplanernefølges i praksis

Ved de årlige evalueringer mellem ledelse og personale.

Udarbejdelse af undervisningsplaner vurderes på et senere tidspunkt.

Kursus om lærerplaner juni 10.


Vision

(12 års sigt)

Mål

(4 års sigt)

Servicemål

(1 års sigt)

Handleplan


Succeskriterier


Evaluering


Resultat


Det perfekte og dynamiske arbejdsmiljø

Et lovligt og udfordrende arbejdsmiljø.Mindst 4 undervisningscentre og forbedrede forhold decentralt

Fysiske arbejdsmiljø skal forbedres iflg.APV

1. Løse de ting viselv kan uden forhandling med andre2.Forhandlinger medfolkeskolerne samt om egne lokaler..3. Politisk behandling af de ting vi ikkekan løse ved egen indsats eller forhandlinger.

At udfordringerneløses.

Bestyrelsen orienteres om resultaterne.Sikkerhedsgruppenrapporterer til MED-udvalget.

Forbedringer opnåetiflg. arbejdsmiljøgruppens materialer.

Et arbejdsmiljø der virker tiltrækkendepå den kompetentearbejdskraft.

Et forbedret psykiskarbejdsmiljø

Psykiske arbejdsmiljø skal drøftes iflg.Trivselsmålingultimo 2009

Gennemarbejdes på Pædagogisk dag ogmedarbejdermødersamt Med-udvalg ogSikkerhedsgruppe

Medarbejdernepeger på løsningsmuligheder vedegen indsats ogomstruktureringer:Der handles på tingder evt. ikke kan klares ved egen indsats.

Evalueres ved drøftelse i bestyrelse, sikkerhedsgruppen og MED-udvalg.

Ikke færdigt endnu.Der arbejdes viderei 2011.

At videndeling og overlevering bliverindarbejdet i institutions virke

At videndeling og overlevering bliverindarbejdet i institutions virke

Videndeling på overordnede pædagogiske områder

.

Der arbejdes medvidendeling på med-arbejdermøderne/pæ-dagogiske møder samt faggruppemøder.Affødt af målsætningsdebatten har medarbejderne udarbejdet mål og rammer for faggruppemøderne.

Emnerne skal sættesig spor i dagligdagen og skabe udvidet samarbejde kollegerne imellem.

At målene opnås som beskrevet

Evalueres gennemdrøftelse i ledelse ogmedudvalg.

Evalueres som dialog på medarbejdermøder

Pågår

At personalet på musikskolen til enhver til er sikret mulighed for en vedkommende og tilstrækkelig kompe-tenceudvikling.

Tilstedværelsen afde nødvedigemidlertil kompetenceløftaf personalet.

Interne kurser:Em-områdetKurser afledt af MUS.Emner aftalt i MED-U

Inddragelse af eksterne kursusholderetil aftalte områder.Kompetenceudviklingsmidler er begrænsedei forhold til antallet afmedarbejdere.Der søges udvidelseaf muligheder gennem opskrivning afkontoen samtsøgning på den nye centrale pulje.Aftale om fælles kursusuge 25 i Regionen.

Opkvalificering afdet faglige aspekt forden/de ansatte

Evalueres i ledelse og MED-U

Der har været kursus for småbørnslærerne.Der er tilbudt individuelle fag kurser i forlængelse af MUS

Kursus i kommunikation v/ Pia Mourier i forbindelse med MAM 22.01.10

Kursus om Lærerplaner (heldags)Kursus i Music Mind Games (5 dage)

Aftalestyring for Udviklingsafdelingen med Kultur, Fritids og Landdistriktsudvalget 2011Mål

(4 års sigt)

Servicemål

(1 års sigt)

Handleplan


Succeskriterier


Evaluering


ResultatEvalueringens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres

LanddistriktsområdetAt borgerne er organiseret i fora, som kan fungere som sparringspartnere for KMB.

Landdistriktsrådet høres i temaer/sager, hvor det er relevant.

Lokalsamfundene understøttes økonomisk til mindre projekter og mødeaktivitet

Vi afholder møder i Landdistriktsrådet.

Vi sikrer/hører Landdistriktsrådet i temaer/sager, hvor det er relevant.Landdistriktsrådet høres i forbindelse med behandling af ansøgninger til de kommunale landdistriktsmidler.

Der findes et projekt, som går på tværs af de enkelte lokalsamfund

Der udbetales midler og der følges op derpå

Der afholdes årligt cirka 5 møder.

Der afholdes årligt 1 internat.

Det kan konstateres, at der reelt er en dialog mellem LDR og KMB.

Der etableres et projekt

At tilskuddet igangsætter lokale aktiviteter

Analyse.

Konstatering

do

do

Afrapportering til Kultur, Fritids og Landdistriktsudvalget

At netværket mellem lokalsamfundene er aktive og bruges til vidensdeling, erfaringsudveksling, sparring m.m.

Vi opretter en erfaringsdatabase.

Vi udbreder kendskabet til erfaringsdatabasen.

Erfaringsdatabasen er opdateretDer er et bredt kendskab til erfaringsdatabasen.

Vi gennemfører netværksaktiviteter.

At det kan konstateres, at der er samarbejde mellem lokalsamfundene.

Analyse.

At hvert lokalsamfund får en tydelig identitet og får kortlagt sine styrker og svagheder.

I samarbejde med lokalsamfundene udarbejder vi i 2011 udviklingsplaner for mindst 15 lokalsamfund.

Der er udarbejdet udviklingsplaner for alle lokalsamfund.

At der i gang sat / gennemført aktiviteter jf. udviklingsplaner.

At der er udarbejdet 15udviklingsplaner.

At ildsjælene understøttes.

Der er et tilbud til Ildsjæle m.v. om støtte til projektudvikling og ansøgninger

Vi afholder informationsmøder om puljer og fonde.

Vi afholder kurser i projektudvikling

Vi afholder skrivekurser.

Vi tilbyder hjælp til projekt udvikling og udarbejdelse af projektbeskrivelser i det omfang det er nødvendig og der er ressourcer hertil.

Erfaringer inddrages og evt. nye tiltag initieres.

At relevante grupper udtrykker tilfredshed med den service de møder/ efterspørger.

Fokusgruppe interviews.

At landsbyerne forskønnes, så de bliver attraktive for både indbyggere og potentielle tilflyttere.

Der er en statslig/ kommunal pulje til forskønnelse af det fysiske rum med fokus på faldefærdige huse

Vi søger ”Indsatspuljen” hos Indenrigsministeriet for også at kunne have en indsats i 2012

At vi får flere statslige midler

Konstatering af om vi har fået flere midler

At der etableres en portal til formidling.

Løbende vedligeholdelse af:www.jammerbugt.dk/landdistriktwww.facebook.com/landdistrikt

Løbende vedligeholdelse af:www.jammerbugt.dk/landdistriktwww.facebook.com/landdistriktEvt. nye medier tages i brug.

Relevante grupper oplever, at de har adgang til nødvendige informationer.

Fokusgruppe interviews

FritidsområdetAt administrere folkeoplysningsområdet, så aktørerne på området behandles i overensstemmelse med Folkeoplysningsloven og Jammerbugt Kommunes regelsæt for området

At Folkeoplysningsudvalget får kompetent og tilfredsstillende service og betjening

Vi udarbejder grundige sagsfremstillinger

Vi producerer og udsender dagsordner indenfor den aftalte tidsramme

At Folkeoplysnings-udvalget oplever at få kompetent og tilfredsstillende betjening

At dagsordner udsendes til tiden

Halvårlige opfølgninger med formand og næstformand for FOU

Konstatering af, om dagsordner er udsendt til tiden.

At foreninger får korrekt og kompetent service og betjening

Vi behandler indkomne ansøgninger inden for den fastsatte tidsramme.

Vi udbetaler tilskud indenfor den fastsatte tidsramme

Vi tager på opfølgningsbesøg i foreninger med egne klubfaciliteter i forbindelse med lokaletilskudsansøg-ninger.

Vi har fokus på foreningers el- og varmeforbrug

Vi vejleder foreninger om mulighederne indenfor Folkeoplysningsloven og Jammerbugt Kommunes regelsæt

At alle indkomne ansøgninger er behandlet indenfor tidsrammen

At alle tilskud er udbetalt indenfor tidsrammen

At der ydes korrekte tilskud til vedligeholdelse

El- og varmeforbrug gennemgås, og der dertages stilling til eventuelle energibesparende tiltag

At vi er i stand til at vejlede de foreninger, der henvender sig

Konstatering af, om alle ansøgninger er behandlet indenfor tidsrammen

Konstatering af, om alle tilskud er udbetalt indenfor tidsrammen

Konstatering af, om der har været aflagt besøg

Sag politisk behandlet

Kvartalsvis opfølgning i fritidsteamet

Vi varetager tildelingen af budgetter til de kommunale haller i henhold til halfordlingnsmodellen for kommunale haller

Vi melder de endelige budgetter ud senest 15. nov.

Vi varetager aftalerne med driftsoperatørerne af de kommunale haller

Vi understøtter den årlige lokalefordeling i de kommunale haller

At budgetterne er meldt ud til tiden

At aftalerne til hver en tid er på plads

At foreningerne så vidt muligt får de hal-tider, de ønsker

Konstatering af om budgetterne er meldt ud til tiden

Årlig opfølgning i fritidsteamet


Vi varetager fordelingen af tilskud til de selvejende haller i henhold til hal-fordelingsmodellen for selvejende haller

Vi melder tilskud ud senest 15. november

Vi varetager kontrakterne med de selvejende haller

Vi udbetaler tilskud i henhold til de indgåede kontrakter

At tilskuddene er meldt ud til tiden

At kontrakterne er udformt så de er hensigtsmæssige både for hallerne og i forhold til at understøtte Jammerbugt Kommunes fritidsliv

At tilskuddene er udbetalt i overensstemmelse med kontrakterne

Konstatering af, om tilskuddene er meldt ud til tiden

Årlig opfølgning i Fritidsteamet

Årlig opfølgning i Fritidsteamet

Vi udvikler fritidsområdet i overensstemmelse med Jammerbugt Kommunes Kultur- og Fritidspolitik

at udvikle og kvalificere fritidslivet så det afspejler og imødekommer nye strømninger

Vi udarbejder relevante analyser til belysning afvirkningen af tilskuds- ordninger og vilkår for fritidslivet.

Vi henter viden, indgår i dialog og samarbejder med centrale og lokale samarbejdspartnere.

At analyserne medvirker til at kvalificere beslutninger i de relevante fora

At samarbejdet medvirker til at løfte og kvalificere beslutningsgrundlag og udvikle fritidsområdet

Løbende vurdering af om analyserne har medvirket til at kvalificere beslutningerne


at implementere Kommunalbestyrelsens beslutning vedr. udvikling af Aabybro Hallen

at udvide boldbanerne i Nørhalne jvf, Kommunalbestyrelsens beslutning

Vi sikrer dialog med interne og eksterne interessenter

Vi sikrer løbende brugerinddragelse

Vi varetager den løbende projekt – og processtyring

Vi samarbejder med Orbicon og Nørhalne Idrætsforening og varetager projektstyring

At interessenter og brugere inddrages

do

At vi stiller proces- og projektbistand til rådighed

At banen bliver udvidet

Opfølgning på årets sidste møde i Aabybro Hallens Brugerråd

Opfølgning med personalegruppe i hallen

Konstatering af om den fornødne bistand har været til rådighed

Konstatering

at udbrede kendskabet til og brugen af Conventus blandt foreninger og haller

Vi udforsker de muligheder, som Conventus rummer

Vi varetager proces- og projektstyringen i samarbejde med DGI

Vi arrangerer og deltager på kurser i systemet

Vi yder support til brugere af systemet

Vi sikrer løbende opfølgning og dialog med brugerne

Opfølgende info-møder for foreninger/haller, som endnu ikke er brugere af systemet

Vi bruger systemet i det omfang, det er muligt

Vi erfaringsudveksler løbende med andre brugere og DGI om systemets potentiale

At proces- og projekt-styringen er varetaget

At de udbudte kurser matcher behovet

At vi er i stand til at yde support

At opfølgning og dialog finder sted

At info-møder er afhold

At vi bruger systemetAt erfaringsudvekslingen finder sted

Løbende opfølgning i fritidsteamet


Løbende opfølgning


Løbende opfølgning i fritidsteametKonstatering af, om møderne er afholdt

Kvartalsvis opfølgning i fritidsteamet

Kulturområdet

Vi har et velfungerende Ungeråd med fokus på fællesskab, aktivitet, liv, demokrati og integration

Vi etablerer et Ungeråd Vi afholder opstartsarrangement 17.3.2011

Vi servicerer og hjælper Ungerådeti gang

Ungerådet etableres

Ungerådet holder møder og er ordentligt serviceret

Der iværksættes initiativer af unge for unge (og med unge)

Ungerådet har fokus på fællesskab, aktivitet, liv, demokrati og integration

Ungerådets midler bruges til initiativer af unge for unge (og med unge)

At Ungerådet er etableret

At Ungerådet afholder mindst 3 møder i 2011

At Ungerådet med forvaltningens hjælp iværksætter mindst 3 tiltag for de unge

do

do

Jammerbugt Kommune er et attraktivt sted at leve og være – også for unge

Vi har en ungepolitik, der er godkendt af KB

Vi afholder et arrangement 17.3.2011 med unge, hvor input til ungepolitik drøftes

Vi arbejder sammen med Ungerådet om at realisere indholdet i ungepolitikken

Ungepolitikken vedtages af KB.

Ungerådet arbejder bl.a. med de temaer, der er i ungepolitikken

At ungepolitikken er færdig og at vi arbejder målrettet på at realisere indholdet i den

do

Vi udvikler gennem samarbejde

Vi får indflydelse på den nye Kulturaftale Nordjylland for 2013 - 2016

Vi får noget ud af eksisterende projekter under Kulturaftalen og andre puljer

Vi får et godt udbytte af kulturaftale Nordjylland for kulturlivet i Jammerbugt Kommune

Vi deltager i en visionsgruppe under Kulturaftale Nordjylland

Vi deltager aktivt (politisk og administrativt) på temadage i processen

Vi arbejder målrettet på at videreformidle tilbud fra diverse puljer

Jammerbugt Kommune er temaansvarlig for ungetemaet i Kulturaftalen

Vi er aktive i gruppen

Jammerbugt Kommunes interesser varetages i en ny kulturaftale

Vi har kulturprojekter støttet af forskellige puljer

Vi har deltagere i forskellige kursustilbud, undervisningstilbud, regionale og andre netværk

Vores ideer kommer med i den ny kulturaftale

do

Opgørelse af opnåede tilskud

Vi har deltagere fra Jammerbugt Kommune med på dansekonference, Keep on Rocking og lignende

Vi har tiltag som kvantitativt og kvalitativt udvikler kulturlivet

Gennemførelse af kulturprojekter med eksterne projektmidler

Regionens Kulturpulje, ApEx og evt. andre puljer søges

Der søges om at blive Unge-modelkommune sammen med Børnekulturens Netværk under Kulturministeriet

Vi modtager støttekroner og gennemfører eller deltager i projekt(er)

Opgørelse af opnåede tilskud

Konstatering

At flere unge skal deltage aktivt i den kulturelle udvikling i Jammerbugt Kommune

Unge får opbakning/støtte til iværksættelse af kulturelle tiltag

Vi understøtter de unges arbejde og indsats – herunder at FAME – Foreningen af Amatørmusikere og Entertainere er en velfungerende forening

Deltagelse i og hjælp til generalforsamling 18.3.2011

De unge får arrangeret musik for, med og af unge og finder ud af at drive deres forening

FAME laver 2 arrangementer og gennemfører generalforsamling succesfuldt

Vi udvikler gennem samarbejde

Vi skaber nye tværgående alliancer og netværk mellem aktører

Turisme, Erhverv, Landdistriktsudvikling og Kultur etablerer og afholder flere fælles tværgående aktiviteter

Vi har fælles ansøgninger til Regionens Kulturpulje

Afholdelse af fælles arrangement i forbindelse med Forskningens Døgn 28.4.2011

Idéudvikling og ansøgninger udfærdiges i fællesskab

Et vellykket arrangement

Relevante og interessante ansøgninger fremstilles

Der er god interesse for og tilslutning til arrangementet

Tilsagn om tilskud

Gennemførelse af interessante projekter

Kulturaktører oplever kommunen som en medspiller, der anerkender, udvikler og skaber forbindelse mellem aktørerne

Hurtig, relevant og effektiv servicering af Jammerbugt Kommunes kulturaktører

Let tilgængelighed for ildsjæle til information, sparring med konsulenter, viden om puljer

Forsøg med kontortid en gang ugentligt (torsdag eftermiddag) for kultur og landdistrikter

Opbakning til tiltag fra Kulturelt Samvirke

Opdatering af kulturområdet på www.jammerbugt.dk

Borgere kommer på besøg

Der etableres et godt samarbejde

Overskuelig og informativ kulturdel på www.jammerbugt.dk

Flere kulturprojekter, ideer, nye samarbejder samt ansøgninger til puljer

do

do

Documents

Kultur-, Fritids og Landdistriktsudvalget€¦ · at bestyrelsen udpeges pr. 1. august 2011 og frem til 1. januar 2012 er følgegruppe for de anlægsarbejder, der medtages i projektet