ENGLAND50.000 til demon-stration i London i november 2010

ItALIENHovedveje blokeret af studerende i Rom

FrANkrIGStuderende med i massive demonstra-tioner imod planlagte forringelser.

DANMArk40.000 elever og studer-ende på gaden i protest imod forringelser i 2010

Europas studerende i protest!Bølgen af studenter-protester, som har fun-det sted i Europa, har påkaldt sig international opmærksomhed – den skal også have vores!

Fra Studenterrådet / FeBruar 2011

IrLAND15.000 på gaderne i pro-test mod genindførsel af brugerbetaling.

SpANIENUniversiteterne i Ma-drid, Barcelona, Valen-cia og Sevilla besat.

GrækENLANDStuderende på gaden i massive protester sam-men med blandt andre offentlige ansatte.

Indhold

Har du lyst til at bidrage til Kudos? Så hører vi meget gerne fra dig. Kontakt redak-tørerne Rasmus Riis og Kasper Steenberg på: kudos.sr@gmail.com

UDGIVES AF Studenterrådet, Fiolstræde 10, 1171 København

rEDAktIon Rasmus Riis, litteraturvidenskabKaren Kristjansdottir, finskMarie-Elisabeth Holm, litteraturvidenskabAnna Hesselager, kunsthistorie

oPLAG 5.000 eksemplarer

kontAkt kudos.sr@gmail.com

DESIGn Matilde Digmann

trYk Tryk 16

For spørgsmål, bidrag el-ler annoncering - kontakt venligst redaktionen

SIDE 6Gry Möger Poulsen rapporterer fra de engelske studenterpro-tester.

SIDE 8Interview med den italienske phD-studerende og studenter-politiker Lorenzo Zamponi.

SIDE 10Artikel af Rasmus Riis om de franske studerendes medvirken i protesterne imod pensionsre-formen.

SIDE 12Marie-Elisabeth Holm skriver fra Kina om forholdene på et uni-versitet, som befinder sig et sted imellem tæt på og uendelig langt fra de forhold, som vi kender herhjemme.

SIDE 14Danske studerendes fællesråds internationale sekretær, Nikolaj Villumsen, beretter om samarbej-det imellem studerende i Europa samt om den kommende inter-nationale aktionsdag.

SIDE 17Ea Busch Petersen, formand for studenterrådet på Københavns Universitet, fortæller om studen-terrådets forårskampagne om manglen på studieboliger.

SIDE 18Hvad sker der frem til april? Se kalenderen.

2

Igennem lidt for mange år har vi set det danske univer-sitetssystem gå ned ad lidt for mange forkerte veje: vi har set nedskæringer, der betyder at studerende på alt for mange fag sidder tilbage uden noget, der reelt kan kaldes for fyldest-gørende undervisning. Vi har set hvordan det lokale er blevet ofret til fordel for det centrale, og hvordan de studerendes demokrati lider under dette. Vi har set hvordan erhvervslivets selv- (og ofte forkert) defi-nerede interesser er begyndt at komme forud for interessen for et fagligt universitet med en bred vidensbasis med værdi i sig selv. Meget ofte har de studerende på Københavns Universitet, omkring bordet, i gården og på gaden, talt og råbt om hvordan disse bevægelser kan føres tilbage til Christiansborgs bestemmende politikere og andre administrerende kræfter, som generelt er til at kende på, at de ikke har den fjerneste idé om, hvordan man skaber et velfungerende universitet

– hverken for de studerende, deres undervisere eller for det demokratiske og rige samfund. Dette er selvfølgelig ikke fork-ert: ansvaret for det forringede universitet kan i meget høj grad placeres netop her. Men når vi tager et lidt bredere udsyn kan vi lynhurtigt gøre os klart at vi er langt fra at være de eneste, som skal håndtere vans-kelige politikere, nedskæringer

og markedskræfter i vores da-glige kamp for at få en ordentlig uddannelse. Vi er ikke engang dem der har det værst. Overalt i Europa kæmper studerende på de forskellige landes uni-versiteter imod de samme ting som vi; derfor har redaktionen på Kudos besluttet, at hele dette nummer skal dedikeres til vores internationale medstuderendes fortællinger, sådan at danske

tEkSt Redaktionen

Bevægelse og engage-ment på den europæiske scene

LEDER

Europas studer-ende i protest!

FEBrUAr 2011

"Overalt i Europa kæmper studerende på de forskel-lige landes universiteter imod de samme ting som vi"

3

studerende kan få et bedre in-dblik i hvad der egentlig foregår udenfor landets grænser. Som studerende kan vi blive inspireret af vores kollegaers kamp i resten af Europa; det kan vise os, at vi ikke står alene: at vi har venner i alle lande. Men også fordi det er interes-sant at betragte hvordan de samme bevægelser gør sig gæl-dende som for os herhjemme – noget er produkt af interna-tionaliseringsprocesser, som i sagens natur gør sig gældende på samme måde over hele Europa, og andet er produkter af sammenlignelige tankegange fra magthavernes side. I England og Irland kæmper de imod forhøjet brugerbetaling, en kamp som vi indtil videre kan prise os lykkelige for ikke at skulle kæmpe. Det samme gør sig gældende i Italien, som desuden, ligesom vi, kæmper imod privatiseringer i forskel-lige former. I Spanien besættes universiteterne i alle landets større byer, ligeledes i protest mod privatiseringer. I Frankrig går de studerende på gaden sammen med resten af landet for at kæmpe imod pensionsre-former, som også kan komme

til at betyde at ungdomsarbe-jdsløsheden forhøjes. Også i Grækenland antager studen-terprotesterne en mere generel form som en sammenslutning imellem forskellige sociale og politiske grupper, som ikke ønsker at se de planlagte nedskæringer i den offentlige sektor. Og i Danmark ruller initiativet ”Unge ta’r ansvar” videre: vi vil heller ikke finde os i at få at vide, at det ”ansvarlige” er nedskæringer på de uddan-nelser, som skal være med til at betale for Danmark som et rigt og fremgangsrigt land, også i fremtiden. Vi ønsker heller ikke at se universitetssek-toren privatiseret, til glæde for erhvervslivet, men til skade for de studerendes interesser og for den almene, dybdegående forskning. Vi vil, ligesom vores

medstuderende udenfor landets grænser, ikke finde os i at få at vide at vi ikke har fortjent vores - i forvejen temmelig snævre – støtte til at leve under orden-tlige kår, mens vi uddanner os: om de så vælger at kalde den for ”cafépenge” eller at indføre brugerbetaling på 9000 pund om året for at få en uddannelse. De studerende tager ansvar, og står ikke på sidelinjen i debat-ten om hvad der konstituerer et godt samfund: hverken her i Danmark, eller i de andre Europæiske lande, hvor de studerende også allierer sig med andre, som er trætte af den nuværende udvikling – fagforeninger, miljøgrupper og forskere. Vi har en mening om hvad der skaber det før omtalte gode samfund - og nedskæringer i studerendes ud-dannelsesniveau og forringelser af vores levevilkår hører ikke med i denne opskrift: det gør derimod vores engagement og vores viden - og når vi forøger begge dele, bliver opskriften bedre. I dette nummer har vi samlet bidrag, iagtagelser og ar-tikler fra og om England, Italien og Frankrig for at kunne skabe antydningen af et overblik. God læsning!

"Vi vil heller ikke finde os i at få at vide, at det ”an-svarlige” er nedskærin-ger på de uddannelser, som skal være med til at betale for Danmark som et rigt og fremgangsrigt land, også i fremtiden."

4

s. 5academicbooks.dk

Få dine

på mail - hver semesterstart

pensumlister

Er du nysgerrig efter at se hvilke bøger du skal læse? Gå ind på academicbooks.dk og indtast studie og e-mail, så sender vi dig hver semesterstart et link til dine pensumlister, så snart de er offentliggjort.

6

”Step outside posh boys!” var budskabet, skrevet med sprittusch på et hjemmelavet papskilt, som en ung studerende løftede op over hovedet, mens han sammen med 50.000 andre studerende marche-rede igennem det centrale solbe-skinnede London d. 10. november i protest mod koalitionsregerin-gens forsøg på at smadre den engelske universitetssektor.

Netop som tusinder af studeren-de, elever og lærere marcherede forbi parlamentet langs Themsen i forsøget på at forhindre forsla-gene om at tredoble studieafgif-ten på universiteterne og slagte bevillingerne til kunst, samfunds-videnskab og humaniora var det ikke bare skrevet med sprittusch, men bøjet i neon, at ”the posh boys” fra Oxbridge inde bag murerne i Westminister havde, og har, alvorligt behov for at tage en tur ud i virkelighedens England. Hvem samler regningen op For der er grund til at være util-freds som studerende i England. Ifølge UCU (University and Col-lege Union) er udgifter forbundet med at tage en videregående ud-dannelse steget med 312 % siden 1988. En stigning, der uden tvivl blev boostet under Blair admi-nistrationen, der i 1998 for alvor

åbnede døren for brugerbetaling på universiteterne.

Endnu værre bliver det i lyset af, at både Brown og Cameron regerin-gen har brugt svimlende summer på redningspakker til finans- og banksektoren efter krisen satte ind i 2008. Nu skal regningen så samles op af den offentlige sektor og i sær-deleshed af uddannelsessektoren.

For at strø endnu en gang salt i såret lovede Liberaldemokraterne højt og helligt at kæmpe imod stigninger i studieafgifter under valgkampen op til the general election så sent som i maj 2010, men nu når de sidder med i koalitionsregeringen er løfterne brudt. Derfor kan Nick Clegg (Lederen af liberaldemokra-terne) heller ikke undre sig over kampråbet ”Nick Clegg we know you – you’re a fucking Tory too!”, der i november og december blev råbt til protestarrangementer over

tEkSt Gry Möger Poulsen RappoRt fRa stuDEntERopRøREt i LonDon

Europas studer-ende i protest!

FEBrUAr 2011

"Step outside posh boys!"var budskabet, skrevet med sprittusch på et hjem-melavet papskilt, som en ung studerende løftede op over hovedet, mens han sammen med 50.000 andre studerende marcherede ig-ennem London."

”No ifs, no buts – no education cuts!”

politi-opbuddet

var stort under demonstratio-

nerne i London

6

et udtryk for frustration og svigt fra en ung generation, der frygter arbejdsløshed, kæmpe gæld og usikkerhed end som en planlagt aktion fra sort blok.

THe big bluff David Camerons stort anlagte ”Big Society” projekt, som han selv kalder "the biggest, most dramatic redistribution of power from elites in Whitehall to the man and woman on the street” klinger noget hult, når stignin-gerne i studieafgifter under-graver almindelige unge men-neskers adgang til videregående uddannelse. Omfordeling af magt fra eliten til manden på ga-den? Det er vist lige at stramme den. Alt imens Cameron snakker om, at borgerne skal tage mere ansvar for fællesskabet og at civilsamfundet skal forpligtes og gives indflydelse, fører ud-dannelsesnedskæringerne i den direkte modsatte retning. De studerende gøres til forbru-gere og uddannelse til en vare. Det fremmer ikke forpligtelse og

engagement overfor uddannelse som et fælles gode og en ret for hver enkel. Derimod fremelskes en forbrugermentalitet, hvor der klages og pengene forlanges retur, hvis ikke varens kvalitet er tilfredsstillende. Koalitionsregeringens snak om at give mennesker magt over eget liv fremstår som et stort blufnummer, når de simultant åbner for en tredobling af studie-afgiften, der både vil skævvride unge menneskers muligheder og begunstige et forbrugersamfund, hvor enhver er sig selv nærmest. At forringelserne blev vedtaget med kun 321 mod 302 stemmer i The House of Commons d. 9. december mens tusinder af stu-derende protesterede i Westmin-ster understreger kun blufnum-merets størrelse.

--

Cambridge og oxford planlægger allerede at hæve deres studieafgifter op til det nytilladte loft på 9000 pund fra 2012, og nus (national union og students) forudser at de fleste uddannelse vil komme op på samme udgiftsniveau.

hele England. - Så utilfredsheden kræver ikke den store hjerneka-pacitet at forstå – især set i lyset af en ungdomsarbejdsløshed på 20,3 % her i det nye år.

Teenagere på TageT Men, som de fleste nok har opsnappet, kom utilfredsheden ikke kun til udtryk gennem fre-delige demonstrationer i solskin. På marchen langs Themsen d. 10. november blev de Konser-vatives hovedkvarter i Millbank Tower stormet og en lille gruppe trængte sågar helt op på taget af bygningen. Udover politiets totale undervurdering af demon-strationens omfang og styrke var det bemærkelsesværdige, at de unge, der kæmpede sig ind i bygningen langt fra alle sammen var rutinerede aktivister med sorte hættetrøjer. Tværtimod var en overvældende andel af akti-visterne meget unge og ikke lige-frem garvede ”ballademagere”. Så midt i mængden af råbende og dansende teenagere virkede hærværksaktionen mere som

"We know you – you’re a fucking tory too!”, der i no-vember og december blev råbt til protestarrangemen-ter over hele England."

"the biggest, most drama-tic redistribution of power from elites in Whitehall to the man and woman on the street" klinger noget hult.

7

På gader og stræder demonstrerede 50.000 vrede studerende imod den forøgedebrugerbetaling

Dette er et interview med 27-årige Lorenzo Zamponi, som er phD-studerende med en grad i kommunikation og sociologi fra Det Europæiske Universitetsinstitut i Firenze. Han er samtidig en af de na-tionale organisatorer i den største og vigtigste organi-sation af universitetsstuder-ende i Italien, LINk-Coordi-namento Universitario,og en del af toppen af foreningen af universitetsstuderende og skoleelever. Fortæl mig lidt om den Italienske studenterbevægelse.Bevægelsen startede tilbage i 2008 som en protestbevægelse imod de nedskæringer, som blev foretaget i uddannelser i Italien. Siden 2009 har vi, i samarbejde med andre organisa-tioner og bevægelser, og selv-følgelig tusindvis af studerende og forskere, været med til at skabe en mobilisering imod den nye universitetslov – som blev foreslået i 2009, og som blandt andet betyder at universiteternes bestyrelsesposter bliver åbnet for folk fra erhvervslivet, som

vil udskifte uddannelsesbevil-linger og stipendier med lån, og desuden fjerne forskernes sikkerhed. Desværre blev loven alligevel vedtaget i december 2010. Men vores organisa-tion har i pressen fået et navn, Onda anomala, ”Den unormale bølge” – grunden til dette er at bølgen af studenterprotester, i modsætning til førhen har varet i meget lang tid, og man kan sagtens betragte de sidste måneders mobilisering som en fortsættelse af den kamp som begyndte tilbage i 2008, selvom vi i disse måneder har bredt kampen ud til mere generelle emner, og for eksempel er gået sammen med fagforeninger og miljøgrupper.Hvilke styrker ligger der i at gå sammen med grupper med andre interessefelter end det specifikt uddannelses- og forskningspoliti-ske?Vi har blandt andet – i forbin-delse med kampen mod den nye universitetslov – fremsat vores AltraRIforma, et alter-nativt reformforslag, som ville skabe en demokratisk model for uddannelse; vores forfatning taler faktisk om at ”give alle

muligheden for at opnå den højeste uddannelse”. Vi gjorde dette i forbindelse med en kam-pagne kaldet Liberi tutti (Frigør alle, red.), som henvendte sig med ønsket om en ny, universel velfærdslovgivning som skulle muliggøre en højere grad af social autonomi for studenter såvel som for arbejdere, som har usikre levevilkår. I det hele taget er studenterbevægelsen gået med i en kamp, som for-søger at skabe en samlet social front for at fremme rettigheder og forsvare det fælles gode. Jeres bevægelse er altså ikke kun en bevægelse i studenterpolitik, men også i høj grad en bevægelse imod den måde der for øjeblikket bliver ført politik på. Er det svært at kom-

binere, eller kommer det naturligt? Det kommer i høj grad naturligt, eftersom det hænger sammen – selvom vi i 2008 som sagt startede som en studenterpo-litisk organisation, har alle efter-

"Vi er vant til under-trykkelse, og det er sandt at der under de sidste store stu-denterdemonstratioer var et enormt opbud af politi."

8

Den unormale bølge

pÅ SkILtEt StÅr:“En usikker

regering, en usikker generation – vi får

at se hvem der falder”.

hånden forstået at de forskellige former for social-politik som vores regering foreslår, hænger nøje sammen. Der forekommer i disse år i Italien en generel pri-vatisering af vores uddannelser, ligesåvel som af velfærden og andre fælles goder. Dette hænger selvfølgelig nøje sammen med globaliseringens neoliberale ten-denser – derfor er det ikke svært at forbinde vores egen studenter-politiske kamp med den fælles kamp for sociale rettigheder, da den er en del af hele og ikke en løsrevet og selvstændig bevæ-gelse. fortæl mig om jeres mobiliserings-arbejde?I de perioder, hvor vores aktivitet er højest, er en kæmpe majoritet af de universitetsstuderende mobiliseret. Vi ser uddannelse som et af de vigtigste midler til at opbygge et demokratisk sam-fund, og dette er med til at skabe et enormt momentum. En af de ting, som for alvor er begyndt at skabe opmærksomhed i denne forbindelse er vores ”bogblok”, som blev opfundet af studerende i Rom: de lavede skum-skjolde til at beskytte sig ved sammenstød med politiet, og dekorerede dem

som forskellige bøger som de brugte i deres dagligdag. Dette er blevet et af de vigtigste sym-boler på vores kamp, kulturen som våben i kampen imod magten.Du siger sammenstød med politiet, og i medierne har man også hørt om temmelig voldsomme udtalelser og episoder. Blandt andet sagde jeres tidligere præsident at man burde bruge agent provocateurs til at opildne demonstranter til vold, hvorefter ”sirenerne fra ambulan-cer burde drukne dem fra politibi-lerne”. opfatter i jeres situation som noget særligt i Europa, i for-hold til statens attitude overfor jer?Vi er vant til undertrykkelse, og det er sandt at der under de sidste store studenterdemon-strationer var et enormt opbud af politi. Rom var faktisk fuld af politifolk. Men jeg tror ikke at dette i virkeligheden er så meget anderledes end andre

steder i Europa: voldelig under-trykkelse fra statens side er ikke så usædvanligt endda. i forbindelse med det interna-tionale: hvordan fungerer jeres samarbejde med den internationale studentersammenslutning, og hvordan ser du på dette? Vi tror på, at der findes megen fælles grund imellem de forskellige aktive studenterbe-vægelser i Europa: Bologna-processen, privatiseringen af uddannelser, beskæringer af de offentlige midler blandt meget andet. Vi anser det derfor for at være fundamentalt at skabe stærkere forbindelser imellem forskellige bevægelser, organi-sationer og sammenslutninger over hele Europa.

tEkSt Rasmus Riis

"Men jeg tror ikke at dette i virkeligheden er så meget anderledes end andre ste-der i Europa: voldelig under-trykkelse fra statens side er ikke så usædvanligt endda."

9

på piazza della repubblica i rom, såvel som andre steder i landet, kræver de studerende regeringens øjeblikkelige afgang

Henover de sidste par år har vi, i store dele af Europa set hvordan de studerende er gået på gader og stræder i protest imod ned-skæringer, brugerbetaling, inter-nationalisering, privatisering og forringelser af universiteternes demokratiske selvbestemmelse – blandt andet. I hvert enkelt land har protesterne antaget specielle former, og drejet sig om speci-fikke ting. Men protesterne har, som nævnt ovenfor også haft mange ting tilfælles med hinan-den, og med de problematikker som vi også herhjemme kæmper imod.Vi kan starte med Bologna pro-cessen: de europæiske undervis-ningsministre er blevet enige om forskellige målsætninger for de respektive lande, blandt andet for at sikre fri bevægelighed for de studerende hen over de euro-pæiske grænser. Herfra kender

vi for eksempel ECTS-systemet og 12-skalaen. Problemet er, at de studerende i mange lande – nominelt anført af Spanien, hvor protesterne imod Bologna-processen har skabt særlig stor opmærksomhed - er enige om, at dette ikke er det eneste resultat af Bologna processen og inter-nationaliseringen. Den vil ifølge dem nemlig også betyde enden på universitetet som vi kender det, og erstatte det med topsty-ring ud fra profit- og erhverv-sinteresser. Markedsgørelse har da også allerede mere eller mindre sat sit aftryk inden for den danske universitetsverden, som mange nok vil have be-mærket, selvom de fleste nok vil have overset Bologna-processens betydning heri.Nedskæringer på det offentlige forbrug er muligvis den pro-blematik, som flest lande har til fælles: debatten i Danmark har i høj grad drejet sig om SU’en, hvor de studerendes begrænsede månedlige underhold fik det lidet korrekte kaldenavn ”café-penge”, lige så vel som vi har set store nedskæringer på forskel-lige fakulteter over en kort tids-periode. I Frankrig fik planerne

10

om en arbejdsmarkedsreform, som blandt andet ville hæve pensionsalderen, de studerende til at deltage i de overordent-ligt store protester som fulgte, og som på nærmeste lammede landets infrastruktur. De stude-rende deltog i denne protest med forskellige formål: selvfølgelig var det dels et udtryk for soli-daritet, men det skete samtidig i en erkendelse af, at en forhøjet pensionsalder også ville betyde øget ungdomsarbejdsløshed. I Grækenland, som er blandt de lande i Europa, som den økono-miske krise har ramt hårdest, var spareplanerne ligeledes udsat for massive protester, som blandt de vrede borgere og interesseor-ganisationer blandt andet også talte studerende. I Grækenland,

"Brugerbetaling er et af de fænomener, som konstant gør sig gældende på den Europæiske scene, og som vi heldigvis kun har set skyggen af i Danmark ind-til videre. "

"De engelske studerende fik brugerbetalingen at føle på en endog hårdere måde end de har været vant til, da de måtte gå på gaden i et forsøg på at forhindre at deres årlige gebyrer for at tage en uddannelse blev sat op til 9000 pund – omkring 80.000 danske kroner.

Henover de sidste par år har vi, i store dele af Europa set hvordan de studerende er gået på gader og stræder i pro-test imod nedskæringer, brugerbetaling, internationali-sering, privatisering og forringelser af universiteternes demokratiske selvbestemmelse – blandt andet.

Studenterkampe i Europa

ligesom i Frankrig, var planerne for nedskæringer også generelle og gik ud over socialpolitikken generelt – for eksempel måtte pensionister og fattige undvære en del af deres statsbetalte ydel-ser. Men dette forhindrede altså ikke de studerende i at gå med i protesterne. Selvfølgelig er dette en problematik, som i høj grad er skabt af de prioriteringer som politikerne har taget som svar på den økonomiske krise: en overvejende del af magthaverne mener tilsyneladende at man er nødt til at spare sig ud af den, og det er denne logik som de studerende over hele Europa går imod – vi er nødt til at foretage investeringer i fremtiden, hvis krisen ikke skal reproducere sig selv igen og igen. Som man kan se det i eksemplet fra Frankrig, spiller en besparelse på de of-fentlige udgifter også alt for ofte ind på muligheden for at skabe

ny vækst. Dette er også bag-grunden for den kampagne, som elever og studerende i Danmark har kørt under overskriften ”Unge ta’r ansvar”, med det un-derforståede ”… for Danmarks fremtid”. Brugerbetaling er et af de fæ-nomener, som konstant gør sig gældende på den Europæiske scene, og som vi heldigvis kun har set skyggen af i Danmark indtil videre. Det ville dog kun tage en kort flyvetur over Nord-søen for at opleve fænomenet på

temmelig meget anderledes måde: de engelske studerende fik brugerbetalingen at føle på en endog hårdere måde end de har været vant til, da de måtte gå på gaden i et forsøg på at forhindre at deres årlige gebyrer for at tage en uddannelse blev sat op til 9000 pund – omkring 80.000 danske kroner. Forestil dig at skylde 450.000 når du var færdig med en uddannelse på fem år. Som sagt har den økonomiske krise ligget til grund for mange tEkSt Rasmus Riis

af de ting, som har resulteret i at de studerende har følt sig nød-saget til at gå på gaden i samlet protest: og hvor de studerende, som har været på gaden rundt omkring i Europa står i debatten om hvorvidt de magthavende politikeres beslutninger og prio-riteringer har været rigtige eller forkerte, giver vist sig selv. Men den økonomiske krise er ikke den eneste bevæggrund, og man har ikke, i de gode år der gik forud set nedsættelse af bruger-betaling i England; ligeledes kan man ikke påstå at de udemo-kratiske tendenser, som ønsker at reducere det frie universitet til en funktion af markedet, har ret meget med finanskrisen at gøre. Derfor kan man ikke uden videre acceptere de af politikerne fremsatte argumenter, som vi efterhånden kender så godt, om ”nødvendighed”: vi kan tage en debat om prioriteringer og løsningsforslag, men vi kan ikke gøre det ud fra en forudindtaget holdning om hvad der er nød-vendigt at gøre.

"Vi kan tage en debat om prioriteringer og løsnings-forslag, men vi kan ikke gøre det ud fra en forudind-taget holdning om hvad der er nødvendigt at gøre. "

"Forestil dig at skylde 450.000 når du var færdig med en ud-dannelse på fem år."

11

Langt fra Europas storbyer og studenterprotester ligger den kinesiske havneby Xiamen i den kinesiske provins Fujijan. Med sine 2,5 millioner indbyg-gere er Xiamen blot en landsby i kinesisk sammenhæng - ikke desto mindre rummer byen ét af landets mest berømte og in-ternationalt anerkendte univer-siteter: Xiamen University, som grundlagdes i 1921. I idylliske og sirligt anlagte omgivelser studerer i omegnen af 20.000 ”undergraduates”, 12.000 ”graduates” og et stort antal ph.d.-studerende. Heraf bor en stor andel på campus, hvilket er obligatorisk for bachelorstude-rende.Jeg besøgte Xiamen lige op til det kinesiske nytår, hvor alle studerende har fri og mange drager til deres hjemby for at fejre indtrædelsen i det nye, kaninens, år. Her i begyndelsen af februar oser det af feriestem-ning på campus. Store grupper

af studerende spiller udendørs basketball, og ved den centralt beliggende sø nyder et hav af turister og kærestepar den spirende forårssol. Stemningen her er helt forvekslelig med stemningen i København på en majdag, og det kan være svært at få den tilsyneladende meget afslappede og moderne atmo-sfære til at hænge sammen med det faktum, at vi befinder os i en totalitær stat. Indikationer på den begrænsede frihed er få, men gør indtryk. Computeren vil ikke logge på facebook, og en forretnings-dame fra Shanghai fortæller mig begejstret om Xiamen Universitys fortrinligheder; det er tilladt for studerende at gå med klipklappere! Jeg spørger mig selv om jeg sætter nok pris på netop det privilegium i min hverdag… På trods af et strengt defineret hierarki og regelsæt på kinesi-ske universiteter synes stude-

tEkSt Marie-Elisabeth Raben Holm

En beretning fraXiamen Universitet, Kina

12

"En hollandsk engelskun-derviser på Xiamen Uni-versity griner da også van-tro af mine spørgsmål om studenterorganisering og fortæller mig, at hun er ”dybt skeptisk med hensyn til muligheden for nogen form for studenterprotest i kina, fordi de studerende har mest at tabe af alle”

rende fra Xiamen University generelt tilfredse med deres studietilværelse og udtryk-ker sig i overvejende positive vendinger om universitetet. 27årige Sushuang, som studerer Master of Business Administra-tion, betegner undervisningen på Xiamen University som ”virkelig god” og uddyber, at universitetsmiljøet er socialt og stimulerende. Undervisningsgebyrerne på Xiamen University er relativt

retten til at gå i klipklappere og til at sige fra

"Indikationer på den be-grænsede frihed er få, men gør indtryk. Computeren vil ikke logge på facebook, og en forretningsdame fra Shanghai fortæller mig be-gejstret om Xiamen Uni-versitys fortrinligheder; det er tilladt for studerende at gå med klipklappere!"

høje i forhold til øvrige kinesi-ske universiteter (Sushuang be-taler eksempelvis i omegnen af 30.000 DKK pr. år), og Xiamen er generelt pebret at opholde sig i. Overordnet er kystområ-derne i Kina langt mere vel-stående end resten af landet, dog følger sidstnævnte i stadig stigende grad trop, og flere og flere får derfor mulighed for at studere. Imens de demokratiske bestræbelser og græsrodsbevæ-gelser i Kina kæmper en lang-som og sej kamp på trods af in-ternational anerkendelse, senest i form af nobelprisen til forfat-teren og aktivisten Liu Xiaobo, buldrer den kinesiske økonomi på den anden side altså frem. Udviklingen i det enorme land viser på den baggrund måske, at individuel frihed, menneske-rettigheder og demokrati ikke er absolutte forudsætninger for gode resultater på økonomiske og videnskabelige områder.Dette umiddelbare paradoks er også tydeligt, når det kommer til studenterpolitik. Lige så høj-teknologisk, ressourcestærkt og anerkendt Xiamen University

er, lige så fraværende er studen-terorganisationer, som kan øve indflydelse på universitets le-delse. Sushuang fortæller mig, at de på Xiamen har et stort studenterorgan, som arrangerer sociale og faglige aktiviteter, men at de ikke har magt til eller mulighed for at deltage i møder med ledelsen eller være repræ-senterede på andre måder. En hollandsk engelskunderviser på Xiamen University griner da også vantro af mine spørgsmål om studenterorganisering og fortæller mig, at hun er ”dybt skeptisk med hensyn til mu-ligheden for nogen form for studenterprotest i Kina, fordi

de studerende har mest at tabe af alle”. Uddybende forklarer hun: ”Kinesiske studerende tænker end ikke på at proteste-re. De ville risikere udvisning – og efter at have arbejdet så hårdt for at komme ind, er det slet ikke en mulighed.”På trods af endeløse nedskærin-ger og deraf følgende lave time-tal og skrabede ressourcer på KU, og min slet skjulte misun-delse over de lækre studiefor-hold i Xiamen, glædes jeg over vores tradition og mulighed for at organisere os og (af og til) blive hørt som studerende og samfundsborgere herhjemme. Retten til at sige fra er ikke en selvfølge men et privilegium, som vi bedst værner om ved at blande os så meget som muligt. I den forbindelse må vi håbe, at den kinesiske befolkning og andre undertrykte folk hele verden over i længden får held til at gøre sig gældende, som vi senest har set det i Egypten. En begivenhed der i øvrigt er tungt censurbelagt i Kina. Hvorfor mon, kan man spørge sig selv…

13

12

Hvordan skal uddannelse finan-sieres i fremtiden? Det er det helt centrale spørgsmål i den euro-pæiske uddannelsesdebat lige nu. EU-kommissionen er nemlig i gang med at opdatere sin vision for uddannelse i unionen.

Dette sker som led i den ved-tagne økonomiske strategi for EU-samarbejdet kaldet EU2020. Målsætningen i denne strategi er at gøre EU til verdens mest konkurrencedygtige økonomi. Den for nyligt vedtagne stra-tegi bygger videre på Lissabon-strategien, der havde til formål at indfri den samme målsætning om øget konkurrencedygtighed i 2010. En målsætning, der dog ikke blev indfriet.

moderniseringsdags-ordenenUddannelse spiller en central rolle i denne vision, og der var derfor vedtaget en specifik stra-

tEkSt Nikolaj Villumsen

Europas studer-ende i protest!

FEBrUAr 2011

14

modstand fra hele den europæi-ske studenterbevægelse. Bruger-betaling er et voksende problem i EU, hvor land efter land enten introducerer brugerbetaling eller sætter beløbet de studerende skal betale op, som det blandt andet lige er sket i England trods massive protester fra de engel-ske studerende.

sTuderende ønsker graTis uddannelseDanske Studerendes Fællesråd, DSF, har sammen med den europæiske studenterorgani-sation kaldet ESU (European Students Union) sat spørgsmålet om finansiering af uddannelser øverst på dagsordenen. I mod-sætning til EU's nuværende strategi ønsker DSF og den sam-lede eur opæiske studenterbevæ-gelse at uddannelse skal være et offentlige gode, der skattefinan-sieres og altså ikke betales ud af den enkelte studerendes lommer. Princippet om gratis uddannelse

tegi kaldet Moderniseringsdags-ordenen for universiteterne.Denne har groft sagt ikke været de studerendes kop te. Moderni-seringsdagsordenen gør nemlig op med princippet om gratis uddannelse, som vi kender det i Danmark. I stedet ønsker EU at øge midlerne til uddannelsesom-rådet ved at indføre brugerbeta-ling for studerende.

Dette er ikke bare i strid med det danske princip om gratis uddan-nelse, men har mødt massiv

Brugerbetaling eller ej?Hvordan skal uddannelse finansieres i fremti-den? Det er det helt centrale spørgsmål i den europæiske uddannelsesdebat lige nu. EU-kom-missionen er nemlig i gang med at opdatere sin vision for uddannelse i unionen.

"Formen på protesten kan variere fra land til land, men målet er, at ministrene forstår, at hvis de skal opnå deres ambitiøse målsæt-ninger - så nytter det ikke at forværre de studerendes muligheder for at få en ud-dannelse ved at afkræve dem brugerbetaling. "

burde ikke være fremmed for EU's uddannelsesministre, da de ved gentagne lejligheder netop har understreget dette princip til ministermøderne i Bologna-processen. Senest på Bologna-ministerkonferencen i Wien sidste år, hvor den danske viden-skabsminister Charlotte Sahl Madsen også deltog. Studenter-indflydelse i Bologna-processen har været relativ stor og det er

her lykkedes de studerende at sikre gratis princippet gennem en koordineret indsats fra ESU.EU's beslutninger er ikke så gennemsigtige som beslutnin-gerne i Bologna-samarbejdet. I Bologna-samarbejdet er studen-terindflydelsen sikret, da hvor der skal indgå én studerende i hver delegation til ministermø-derne – og det er ikke tilfældet i forbindelse med modernise-ringsdagsordenen.

fælles akTionsdagDen nye version af modernise-ringsdagordenen for universi-teterne forhandles i 2011. For at påvirke EU-beslutningsproces-sen mest muligt planlægger ESU at holde en fælles aktionsdag i slutningen af april, hvor der

ligges pres på alle videnskabs-ministre i hele EU. Formen på protesten kan variere fra land til land, men målet er, at ministrene forstår, at hvis de skal opnå deres ambitiøse målsætninger - så nytter det ikke at forværre de studerendes muligheder for at få en uddannelse ved at afkræve dem brugerbetaling.

Den præcise dato er endnu ikke planlagt, men i DSF har vi selv-følgelig besluttet at bakke fuldt op og ligge pres på videnskabs-ministeren for at hun skal være fortaler for gratis uddannelse og det danske skattefinansierede uddannelsessystem, og minde de andre ministre om deres skål-taler til Bologna-minister-møderne.

DSF’S INtErNAtIONALE GrUppE Danske Studerendes Fællesråds International Gruppe er en åben arbejdsgruppe, hvor frivillige studerende engagerer sig i forskellige projekter på international stu-denterpolitik. Hvis du kunne tænke dig at være med så skriv til malte-mathiassen@gmail.com.

"princippet om gratis ud-dannelse burde ikke være fremmed for EU's uddan-nelsesministre, da de ved gentagne lejligheder net-op har understreget dette princip til ministermøder-ne i Bologna-processen."

15

Gruppebillede af alle deltagere i European Student Unions arrangement

Vil du være med i samme netværk som over

5.000 andre studerende og færdiguddannede inden for det

jordbrugsvidenskabelige område?

Så er JA dit naturlige valg - både som fagligt netværk og fagforening

JAs medlemmer er studerende, bachelorer og kandi-dater inden for jordbrugsvidenskab, naturforvaltning, miljø, energi, ressourceøkonomi, fysisk planlægning, byplanlægning, bioteknologi og fødevarer med funktioner som administration, forskning, undervis-ning, rådgivning og ledelse.

Se alle JAs tilbud og kontante fordele på www.ja.dk

tEkSt Ea Busch-Petersen Foto Morten Siebuhr

der er mangel på sTu-dieboliger!Allerede i dag er der mangel på SU-venlige boliger i Køben-havn. Ventelisterne er kilom-eterlange, og det tvinger mange studerende ud på det almindel-ige boligmarked med høje pris-er og usikre lejemål. Desværre gør Københavns Kommune intet for at forbedre boligsitua-tionen for os studerende. I 1995 vedtog Københavns Borger-repræsentation et ”midlertidigt” stop for opførelse af støttede

ungdomsboliger. Dette ”midler-tidige” stop gælder stadig i dag. Det eneste, kommunen har vist sig villig til, er at ommærke nogle ældreboliger til ungdoms-boliger, men det er slet ikkenok. I lyset af den voksende studenterbestand i byen, er det nødvendigt at kommunen tager dette problem alvorligt og laver en plan for, hvordan byen skal tackle manglen på studieboliger. Studenterrådet sætter fra mid-ten af marts fokus på Køben-havn som studieby. Det sker blandt andet ved at sætte fokus på de manglende studieboliger. Vil du være med til at gøre poli-tikerne opmærksomme på det, så sign up på Studenterrådets hjemmeside www.studenter-raad.ku.dk

"Ventelisterne er kilom-eterlange, og det tvinger mange studerende ud på det almindelige boligmarked med høje priser og usikre lejemål. Desværre gør københavns kommune in-tet for at forbedre boligsitu-ationen for os studerende."

sTudiebyen købenHavnKøbenhavn er en studieby. En by der ikke kun rummer Københavns Universitet, men også et hav af andre uddan-nelsesinstitutioner. Der er 57.000 studiepladser bare på de videregående uddannel-ser. Og Regeringen presser på for at der skal oprettes endnu flere: i 2015 skal 50 procent af en ungdomsårgang have en videregående uddannelse. Samtidig bliver ungdomsår-gangene større, og fremskriv-ninger viser, at København vil skulle rumme ca. 30.000 flere unge mellem 18 til 29 år i 2020. Studenterrådet bakker op om, at flere skal have en uddannelse. Dog finder vi det nødvendigt at minde politik-erne – såvel på Københavns Rådhus som i Folketinget – om de udfordringer, byen kommer til at stå overfor med de mange flere studerende.

"Der er 57.000 studieplads-er bare på de videregående uddannelser."

17

Nyt fra Studenterrådet

AprilMarts

Fest for Studiebyen københavn 1. april

Bestyrelsesmøde i Stu-denterrådet 6. april

DSF politikkonference 8-10. aprilStudenterrådet repræsenter-er KU’s studerende i vores nationale medlemsorganisa-tion.

Generalforsamling i Stu-denterrådet 30. aprilDet er her, du skal møde op hvis du vil have indflydelse på den politik, som studen-terrådet skal føre i næste sæson.

Farma-revy 4. martsForestillinger kl. 17 og 19. Billetter kan købes i Farma’s kantine onsdag-fredag op til eller i døren.

Bestyrelsesmøde i Studen-terrådet 5. marts MolBiokem revy 12. martsBilletsalg på mBAR og ved henvendelse på molbiokem-revy@gmail.com. Billetten koster 50 kr.

FSV-revyen 12. & 13. martsBilletter kan købes i Kom-munen i uge 8 og 10 eller via revybillet@gmail.com

Generalforsamling i Stu-denterhuset 17. marts

Bestyrelsesmøde i Studen-terrådet 21. marts

tEkSt Redaktionen

kalender

revy-sæsonRevyer er en hævdvunden tradition på Københavns universitet: revyerne på Uni er, ligesom alle mulige andre steder en stor pærevælling af forskellige emner, som optager de studerende – fra musik, film og bøger og til smædesange imod rivaliserende fag. Alt sammen godhjertet naturligvis. Her i kalenderen kan du se datoerne for nogle af fagrevy-erne, hvor man naturligvis er hjerteligt velkommen, også selv om man hører til et helt andet fag – og man plejer at være godt underholdt, lige meget hvor man dukker op.

sTudiebyen købenHavnDen 1. April holdes der fest for studenterrådets kampagne om ”studiebyen København”: i måneden op til, altså marts skulle du opdage, at studenter-rådet er trætte af boligsitua-tionen for studerende i Køben-havn. Kom i al fald her og vær med til at fejre afslutningen på en vigtig kampagne.

18

SE FLErE ArrANGEMENtEr

på www.studenter-raad.dk/kalender

Word og Open Office, hvor programmet lægger sig som et ikon eller en ny menu. I litteratursøgningsprocessen kan man gemme sin lit-teratur i referencehåndteringsprogrammet. Når du er i gang med opgaveskrivningen og vil indsætte en henvis-ning, klikker du på ikonet, som indsætter noten korrekt. Når opgaven er færdig kan programmerne ved hjælp af få klik samle alle noterne i en litteraturliste. Mere enkelt kan det ikke blive!

HvilkeT program skal jeg vælge? Betalingsprogrammerne Refman og Endnote har flere funktioner end gratisprogrammerne Zotero og Mende-ley, som er enklere at bruge. Refworks adskiller sig fra de andre programmer ved udelukkende at være webba-seret, men har samme funktioner.

Den største forskel for dig er hvilke fagområder, der benytter programmet. Inden du vælger et program, er det derfor en god ide at undersøge, hvilke programmer dit fakultetsbibliotek underviser i. Det giver et udmær-ket billede af hvilket program, der er mest relevant for dit fag.

Du finder Refman og Endnote i softwarebiblioteket i KUnet. Zotero kan hurtigt hentes som plug in til Firefox browseren og Mendeley kan downloades gratis til brug på skrivebordet på din computer, Ipad eller Iphone. Refworks kan du pt. kun få adgang til, hvis du er stu-derende eller ansat ved LIFE. Du beholder adgangen til Refworks, selvom dit tilhørsforhold til LIFE ophører.

Af Jesper Mørch, Informationsspecialist, Det Humanistiske Fakultetsbibliotek, KUBIS

Har du prøvet at sidde de sidste dage inden aflevering af en større opgave og forgæves forsøge at holde styr på dine noter? Dine referencer mangler, måske er de kun markeret med spørgsmålstegn eller tomme felter? Og hvordan sikrer du at alle referencer er med i litteraturli-sten?

Dit arbejde kan blive lettere med et referencehåndte-ringsprogram. Denne type programmer kan hjælpe dig med at indsætte referencen korrekt, så du angiver de korrekte oplysninger og får alle de nødvendige oplys-ninger med, samt automatisk genererer en litteraturliste ud fra dine noter.

Hvordan fungerer deT? Der findes flere programmer, der alle kan næsten det samme. De to gratisprogrammer Zotero og Mendeley, samt betalingsprogrammerne Refman, Endnote og Refworks. Programmerne fungerer ved, at du installerer et lille program på din computer, som kommunikerer med de mest almindelige skriveprogrammer som f.eks.

kUBIS Biblioteks- og InformationsService

Få hjæLP til noter og litteraturliste

Få STyR På DIN LITTERATUR med et kursus i referencehåndtering.

KUBIS fakultetsbibliotekerne afholder kurser i forskellige referencehåndteringsværktøjer, bl.a. Zotero, Reference Manager,Endnote og Refworks. På http://www.kb.dk/da/kub/kurser/index.html kan du se, hvor du kan deltage i kurser i de forskellige referenceværktøjer. Husk at du er velkommen til at deltage i kurser på alle fakultetsbibliotekerne.

b

ENDNOTEREFMAN MENDELEY

REFWORKSZOTERO ZOTEROZOTERO

19