Krop & Hoved matematik I · fælles mål for både matematik og idræt ... der har samme form, ... • Dan en cirkel med en diameter på 1,5 meter

Krop

og H

oved

=>Mat

emat

ik

INDSKOLING

+

2 - Krop og hoved - Matematik - indskoling

Matematik og bevægelse – ”slå to fl uer med et smæk”!

Indledning

En stigende andel af nutidens børn og unge bevæger sig for lidt, har dårlige motoriske færdigheder, spiser usund mad og fl ere børn bliver i forhold til tidligere overvægtige. Mange børn og unge beskrives ofte som uopmærksomme og urolige og derfor også som børn, der ikke i tilstrækkelig udstrækning arbejder koncentreret med fx regnestykkerne.Ovennævnte problemstilling er et billede på en tendens blandt nutidens børn i vores skole. Heldigvis ligger løsningen for ovennævnte problemstilling ”lige til højrebenet”, idet dette hæfte kan inspirerer til bevægelse til skolens boglige fag. Resultatet bliver sundere børn, der bliver mere opmærksomme, bedre til at lære og derved bedre til matematik!

I dag ved vi, at bevægelse og fysisk aktivitet har afgørende betydning for udviklingen af børns sundhed, motoriske og kognitive kompetencer, sociale evner samt personlig identitet. Interessant for matematiklæreren er ligeledes om børn, der ved at bevæge sig mere, også bliver bedre til matematik. Det er ikke direkte påvist, at børnene bliver klogere af leg og bevægelse, men fysisk aktivitet gavner børnenes læring og er dermed indirekte årsag til at børn bliver bedre til matematik. Fysisk aktivitet skaber trivsel blandt børnene - og det giver gode betingelser for at lære. Professor Bente Klarlund har tidligere udtalt sig omkring dokumentationen af, at eleverne bliver bedre til boglig læring med mere bevægelse: ”Et er sikkert, børnene bliver i hvert fald ikke dummere af at bevæge sig”. En konkret svensk undersøgelse, der blev offentliggjort i 2000, handler om sammenhængen mellem børns motorik og deres evne til at lære.

Forsker Ingegerd Ericsson nåede frem til, at langt de fl este børn med motoriske problemer også havde indlæringsvanskeligheder. Et barn, der ikke har styr på kroppen, bruger al sin opmærksomhed på at sidde stille, så derved er der ikke opmærksomhed nok tilbage til at høre efter, når der skal læres at subtrahere og dividere. Den svenske forskning viste at børn, der var gode til at bruge deres krop, også var dygtige til de boglige fag. Læge og hjerneforsker Kjeld Fredens har brugt mange år på at forstå, hvordan vores hjerne arbejder og spiller sammen med vores krop. Han mener, at folk tænker forkert om kroppen, når de anser hjernen for hovedsagen. Han mener, at den viden, vi har i dag, burde føre til store forandringer i folkeskolen - både af de fysiske rammer og i den måde, der undervises på. Keld Fredens mener ligeledes, at hvis kroppen ikke fungerer, får hovedet også svært ved at følge med.

Det er samtidig en almen erfaring hos mange lærere, at mange børn oplever stor motivation ved undervisning gennem bevægelse. Der er derfor god grund til at implementere bevægelse som en fast del af den daglige matematikundervisning.

Dette inspirationsmateriale giver eksempler på hvordan man kan imple-mentere bevægelse i faget matematik for 0.-2. klasse og hermed leve op til fælles mål for både matematik og idræt – kort sagt at ”slå to fl uer med et smæk”.

Krop og hoved - Matematik - indskoling - 3

Matematikgolf

Materialer:

• Et antal frisbee’s og et antal nummererede kegler.• Lamineret papir med matematikopgaver.

Fremgangsmåde:

Der etableres en matematikgolfbane på et stort areal udendørs. Det kan dog også laves i en stor idrætshal. På banen opstilles x-antal kegler forskellige steder. Disse simulerer ”hullerne”. Ved disse golfhuller anbringes ved hvert hul en matematikopgave. Formålet med aktiviteten er at eleverne individuelt, i par eller små grupper, skal nå hurtigst muligt og med færrest kast rundt på banen. Eleven/gruppen må først gå videre til næste golfhul, når matematikopgaven ved hullet er løst. Eleverne kan starte ved hver sit hul, så der ikke opstår for meget kø ved hullerne.

Variation og progression:

Matematikopgaverne ved hvert hul kan i høj grad tilpasses elevernes niveau. Følgende matematiske emner kan bruges som inspiration:

• ”Almindelige” regnestykker.• Opgaver i området, eksempelvis ”fi nd omkredsen/arealet/rumfanget

på en given genstand”.• Defi ner navnet på en bestemt geometrisk fi gur på papiret.• Beskriv formlen for cirklens omkreds, fi rkantens areal, trekantens

areal osv.• Beskriv ligningen for en given graf i et koordinatsystem. Her skal

der så være et billede af en graf i et koordinatsystem.• Det kan aftales, at forkerte svar giver tidsstraf og ekstra kast i

elevens/gruppernes ”score”.

Kroppens mål

Materialer:

• X-antal målebånd.

Fremgangsmåde:

Eleverne måler hinandens kropsdele (arme, ben, ansigt, overarm, underarm, lår, underben, omkreds ved hofte osv.).

Herefter arbejder eleverne med beregning og kategorisering af målingerne. Eleverne kan eksempelvis arbejde med:den totale længde på alle armene/benene i klassen større end/mindre end, procent, frekvens af forskellige længder på kropsdele gennemsnit af en kropsdels længde på klasseniveau eller for køn (drenge vs. piger) forhold mellem arm og ben, overarm og underarm osv. omregning af mål til meter, kilometer, millimeter osv.


• Der kan måles på forskellige kropsdele og opgavernes sværhedsgrad kan varieres.


Matematik–bowling

Materialer:

• Et antal træklodser i passende størrelse (ca. 15-20 cm høje og 4-5 cm i bredde og dybde). På træklodserne skrives forskellige cifre.

• En genstand til at vælte klodserne med (bold eller anden træklods).

Fremgangsmåde:

Formålet er at nå en sum på 200 point. Dette gøres ved at vælte træklodserne, idet pointsystemet eksempelvis kan være som følgende:

• Vælter man 2 klodser, skal man gange de to cifre (eksempelvis 4x6 = 24 point).

• Vælter man 3 klodser, skal man gange 2 af dem og lægge den sidste til (6*4+3 = 27, men ikke 6*(4+3) = 42).

• Vælter man 4 klodser, skal man gange dem 2 og 2 og lægge dem sammen (3x5 + 5x9).

• Vælter man 5 klodser, skal man gange dem 2 og 2 og lægge dem sammen med den sidste.

Eleverne står i en passende afstand til klodserne og skiftes herefter til at kaste. Det bør vedtages, at de skal skrive de tal og beregninger ned, som de laver undervejs.


• Hvis eleverne kommer over 200 point, kan det afgøres, om de bare skal ”straffes” tilbage til 150 point, eller om de skal have mulighed for at anvende subtraktion til at nå under 200 point igen.

• Der kan konkurreres i par eller små grupper om først at nå 200 point.• Der kan konkurreres om hvem der får fl est point ud af 10 kast.


Matematik dart

Materialer:

• Bolde eller små sandposer til at kaste med.• Træplade(r) med påmalede tal og regnetegn (+, -, x, /, potens,

parentes o.a.).

Træpladen kan også laves med huller som eleverne kan kaste igennem. En rigtig god opgave for elever i sløjd! Materiale kan ligeledes anskaffes hos fi rmaet Tress.

Fremgangsmåde:

Eleverne udstyres med bolde og forsøger at ramme en plade af passende størrelse, cirka 1x1 m. Pladen inddeles i forskellige afsnit med forskellige tal 0 til 9 samt afsnit med plus, gange, minus, dividere osv. Formålet er, at eleven med færrest mulige kast forsøger at ”nå” et forudbestemt ciffer, eksempelvis ”300”. Hvis eleven med 3 bolde rammer ”4”, ”9” og ”gangetegnet”, kan han/hun danne regnestykket 4x9= 36, og har dermed opnået 36 point. Hvis eleven kun rammer tal og ingen regnetegn, kan det aftales, at tallene må adderes, eller det kan aftales, at der ingen ”point”opnås i den omgang, hvorefter turen går videre.


• Regnetegnene på dartpladen kan varieres (plus, minus, gange, dividere, potens, kvadratrod, parentes osv. . . ).

• Tallene kan varieres (naturlige tal, hele tal, rationelle tal, herunder brøker og decimaltal).

• Der kan arbejdes/konkurreres på tid individuelt, i par eller grupper.• Antallet af bolde der kastes med i hver runde kan øges/reduceres.


Fluesmækkerleg

Beskrivelse af aktiviteten:

2-4 elever får hver en fl uesmækker. På en tavle eller planche på væggen skrives de forskellige ordklasser: navneord, tillægsord, udsagnsord osv. En anden elev får udleveret en liste med de forskellige ord/billeder. Ordene læses op eller vises, fx ”Dejlig”, og eleverne med fl uesmækkerne skal nu løbe hen til tavlen/væggen og se, hvem der først rammer det rigtige resultat.

Aktiviteten kan varieres med forskellige sætninger, billeder, bøjningsformer, fl ere ordklasser osv.

Bevægelsesmønsteret kan ændres, så eleverne skal kravle, hinke, hoppe osv.

Variationer og differentiering:

Man kan lade børnene selv vælge ord efter, hvor mange bogstaver • der er i ordet. På den måde kan man selv være med til at bestemme

sin sproglige udfordring og afprøve sig selv.• Man kan lade børnene ”trække” en bestemt bevægelsesform, som

skal udføres op mod og tilbage fra tavlen.

Find en geometrisk fi gur

Materialer:

• En bunke kort med geometriske fi gurer eller beskrivelser af disse, eksempelvis ”en trekant hvor alle sider er lige lange” eller ”en trekant med en ret vinkel” eller ”en fi rkant med lige lange sider”.

Fremgangsmåde:

Denne aktivitet kan hænge tæt sammen med aktiviteten ”geometriske fi gurer”. Aktiviteten foregår således, at eleverne får et kort med en geometrisk fi gur på eller en beskrivelse af en fi gur. Med fi guren eller beskrivelsen i hånden skal eleven så fi nde en ting eller et materiale i klasselokalet/på skolen, der har samme form, eller næsten samme form, som fi guren på kortet.


• Beskrivelsen af fi gurerne på kortene kan gøres mere eller mindre detaljerede, eksempelvis ”en trekant” vs. ”en stump trekant”.

• Eleverne kan tegne den fi gur de fi nder i et korrekt målestoks-forhold.

• Eleverne kan regne på arealet og omkredsen af den fi gur de fi nder.• Eleverne kan få til opgave at fi nde så mange forskellige fi gurer som

muligt på en given tid.


Geometriske fi gurer

Materialer:

• 4-8 stykker snor/reb af passende længde (ca. 10-20 meter).• Evt. forskellige måleredskaber (vinkelmåler, målebånd) til elevernes

hjælp.

Fremgangsmåde:

En gruppe af elever (3-6 elever) udstyres med et stykke snor, som de kan bruge til at danne geometriske fi gurer med.

Eleverne kan få forskellige opgaver, eksempelvis:• Dan en ligesidet eller en ligebenet trekant.• Dan en trekant hvor den ene side er dobbelt så lang som den ene af

de to andre sider.• Dan et kvadrat med sider på 2 meter.• Dan en cirkel med en diameter på 1,5 meter.• Beregn omkreds/arealet af den fi gur du har lavet.


• Eleverne kan få til opgave at danne så mange forskellige geometriske fi gurer som muligt (ligebenet trekant, stump trekant, spids trekant, ligesidet trekant, kvadrat, rektangel, trapez osv.).

• Der kan arbejdes med vinkler, eksempelvis: ”Dan en trekant hvor trekantens vinkler er 45, 60 og 75 grader”, eller hvis elevernes forståelse skal sættes på prøve: ”Dan en trekant med vinkler der tilsammen giver mere end 180 grader” (hvilket de naturligvis ikke kan konstruere).

• Eleverne kan arbejde med bind for øjnene, mens de forsøger at lave geometriske fi gurer.

• Alle grupperne laver en geometrisk fi gur, og hver gruppe går herefter rundt og tegner og beskriver, hvad hver enkelt af de andre grupper har lavet.

• Eleverne kan i forlængelse af aktiviteten forsøge at fi nde så mange forskellige konkrete geometriske fi gurer på skolen som muligt og defi nere, hvad der kendetegner disse fi gurer. Der kan eventuelt arbejdes med korrekt målestoksforhold.


Boldspil og statistik

Materialer:

• Papir.• Blyant.• Stopur.• Muligvis videokamera.

Fremgangsmåde:

Den ene halvdel af klassen spiller et boldspil, eksempelvis fodbold. Under kampen tildeles forskellige opgaver, til hveraf de elever, der ikke spiller. Disse opgaver kan eksempelvis være:

• Registrering af hvor lang tid spiller X har bolden under hele kampen.• Registrering af hvor lang tid hold A/B har bolden under kampen.• Løbepensum hos den enkelte spiller (her kan både registreres tid og

intensitet).• Registrering af antallet af skud på mål, mål, redninger, hjørnespark,

frispark osv.

Når analysearbejdet er overstået, vil der være mulighed for at bearbejde data og dermed blandt andet arbejde med simpel statistik, sandsynlighedsregning, procent, funktionsbegrebet og diagramtyper.


Sværhedsgraden af dataindsamlingen og den anvendte matematik på datamaterialet kan varieres.

Rør gulvet

Læringsaspekt

Formålet er at lære eleverne at bruge forskellige regningsarter i en praktisk sammenhæng og prøver forskellige metoder til addition.

Materialer

• Papir og blyant.

Opgavens forløb

Del klassen ind i grupper af tre til fem elever. En i gruppen skal sige et facit, eksempelvis 18. Så skal hver af de andre elever i gruppen røre gulvet med det antal legemsdele (fødder, tæer, fi ngre, hænder, knæ, albue, hage osv.) som passer til facit.

Eleven, der har sagt facit, skriver det regnestykke ned, som fremkommer: F.eks. 5 fi ngre + 4 fødder + 2 hoveder + 4 hænder + 3 knæ + 1 hage.

Variation

Lad grupperne lave hinandens regnestykker bagefter. Start med at addere og suppler med de øvrige regningsarter.


Vendespil

Materialer

• Et passende antal kort af parvise regnestykker og løsninger, eksempelvis et kort hvorpå der står ”7 x 8”, og et andet kort hvorpå der står svaret ”56”.

Fremgangsmåde

Eleverne skal vende et kort, hvorpå der står et regnestykke eller en løsning. Opgaven er så at fi nde det tilsvarende kort, der passer til, så man derved kan samle ”stik” eller ”point”. De forskellige løsninger og regnestykker spredes ud på gulvet, så de ligger i system, men i hver sin sortering/bunke. Regnestykke og svar må naturligvis ikke have samme position i de to sorteringer/bunker, da de så bliver for lette at fi nde.

Variation og progression

• Kortene kan indeholde forskellige matematiske elementer. På et kort kan der eksempelvis tegnes en cirkel, mens der på et andet kort er skrevet formlen for en cirkels omkreds (pi x diameteren). Andre eksempler kan være: ”cirklens areal og tilsvarende formel”, ”en tegning af en diameter og ordet diameter på et andet kort”, ”en tegning af en ret vinkel og et kort hvor der står 90 grader”, ”et kort med ligningen 3x + 17 = 26 og et andet kort hvorpå der står x=3 osv.

• Andre opgavevariationer kan være potens, brøker, decimaltal eller procent.

• Der kan arbejdes med koordinatsystem og ligninger, eksempelvis ved at der på et kort er tegnet en graf i et koordinatsystem, hvortil der fi ndes et tilsvarende kort med den tilsvarende ligning.

• Aktiviteten kan laves som en konkurrence på tid, enten som individuel konkurrence eller i små grupper.


Opmåling og tegning

Materialer:

• Måleredskaber til at måle både mindre og store afstande.• Papir og blyant.• Muligvis lommeregner.

Fremgangsmåde:

Eleverne får til opgave at lave et kort over et af skolens områder. Dette kan eksempelvis være klasseværelset, fællesrum eller hele skolens område. Eleverne går herefter i grupper ud for at lave en opmåling af det udpegede område og noterer de relevante afstande ned. Herefter laves kortet, som eventuelt efter færdiggørelse kan sammenlignes med”rigtige kort”, hvis sådanne eksisterer.


• Opgavens sværhedsgrad kan varieres ved at ændre på målestoksfor-holdene eller detaljeringsgraden på kortet. Lettest er det naturligvis, hvis eleverne kun skal tegne fl ader, stier og veje ind, sværest hvis alle konkrete objekter fra virkeligheden skal med på kortet.

Hvis en høj fysisk aktivitet ønskes, kan læreren lægge op til en konkurrence, hvor grupperne konkurrerer om at lave det mest præcise kort på en forudbestemt tid, eksempelvis 30 min. Læreren kan eventuelt på forhånd have taget kopier af ”rigtige kort” af det pågældende område, således at de kan bruges som ”rette” vejledning.

Kroppen som lommeregner

Læringsaspekt

Formålet er at lære eleverne at samarbejde om løsning af matematiske opgaver.

Materialer

Ingen

Opgavens forløb

Eleverne inddeles i hold af fi re til seks personer. Hver gruppe skal have rådigheder over et gulvareal eller græsareal på min. fi re x fi re meter. Læreren siger et regnestykke eller skriver det på tavlen. Eleverne skal gruppevis regne facit ud og vise det på gulvet ved at danne tal af deres egne kroppe.

Variation

Øvelsen kan også laves i en udgave, hvor klassen deles op i to grupper. Hver gruppe forbereder et regnestykke. Først ”skriver” den ene gruppe sit regnestykke med kroppen, og den anden gruppe ”skriver” facit, og herefter omvendt. Det er også muligt at tilføje et konkurrenceelement, f.eks. ”Hvilket hold regner fl est stykker rigtigt?”


Min krop og dens præstationer

Materialer:

Afhængigt af de aktiviteter der arbejdes med.

Fremgangsmåde:

Eleverne kan ved forskellige stationer prøve:• Hvor højt de kan hoppe, hvor langt de kan springe og hvor hurtigt

de kan løbe.• Test af deres kondital, ved eksempelvis ”20 meter løbe-test” (se

vedlæg bagerst i mappen).• Hvor langt de kan kaste en tung genstand (medicinbold eller andet).• Hvor hurtigt eller hvor langt de kan trække/kaste en tung genstand

uden pause.• Hvor mange armstrækninger de kan tage på tid.

I faget matematik kan der herefter arbejdes med resultaterne som funktion af eksempelvis personens højde, vægt, fodstørrelse, benlængde, smidighed, låromkreds, kondital, armlængde, overarmsomkreds osv.


• Aktiviteterne kan gøres mere idrætsspecifi kke, ved at erstatte hoppehøjde med højdespring, hoppelængde med længdespring, præcisionskast med basketskud eller håndboldkast, kast af tung genstand med kuglestød, og hurtigløb med ”rigtig 100 m sprint”.

• Eleverne kan regne på egne resultater i forhold til ”rigtige” rekorder.• Aktiviteten kan laves igen efter en given periode, så eventuelle

fremgange kan testes.


Talhop

Aktiviteten ”talhop” arbejder med tal og bevægelse. Aktiviteten har til hensigt at arbejde med kendskab til tal, optælling, samt bestemmelse af antal og kan være med til at udvikle elevernes forståelse for addition og subtraktion. Aktiviteten har ligeledes til hensigt at lære børnene at udvise respekt overfor hinanden ved skiftevis at lytte og fortælle. ). Egenskaber der er grundlæggende for elevernes fremtidige evner til at samarbejde. Afslutningsvis hjælper aktiviteten eleverne med til at træne og kontrollere grundlæggende bevægelser som at hoppe, snurre rundt, hinke, med videre.

Fremgangsmåde

Til aktiviteten skal der bruges to store terninger i størrelsen ca. 45 x 45 cm. Terningerne kan eventuelt skæres ud i skum, og ”øjnene” på de 5 sider kan males på. Eller man kan købe terningerne. Det er fascinerende at slå med en kæmpe terning. Ligeledes kræver det mere bevægelse at slå med en stor terning, fordi eleven skal bruge sin krop mere, end hvis eleven sad på en stol og slog med en almindelig terning.

Skab en tilnærmelsesvis rund cirkel i klasselokalet. Eleverne får til opgave, en af gangen, at slå med en terning. Det antal som terningens ”øjne” viser bestemmer, hvor mange gange hele klassen skal udføre en bestemt bevægelse. Eleven som slår med terningen bestemmer, hvilken bevægelse klassen skal udføre.

I dette eksempel slår eleven 3 og vælger en sprællemand. Alle elever skal lave en sprællemand 3 gange. Alle elever tæller højt for hver sprællemand, der udføres. Er der en anden elev som slår tre, kan man lave regel om at han/hun skal huske, hvad det er for en bevægelse, der knytter sig til tallet 3.

For at øge tællesekvensen kan nummer to terning tages i brug. Herved skal eleverne begynde at addere terningers ”øjne” for at fi nde ud af, hvor mange gange en udvalgt øvelse skal fremføres.

Når alle elever har været inde i cirklen for at slå med terningen, og alle bevægelser fra fx 1 til 10 er valgt ud, kan klassen afslutningsvis forsøge at lave en bevægelsessekvens fra 1 til 10, hvor alle bevægelser indgår i den rigtige tællesekvens. For eksempel tallet 1 = en gang, snurre rundt. Tallet 2 = to gange, hoppe højt. Tallet 3, tre gange, lave sprællemand med videre.

Variation og differentiering

For at øge sværhedsgraden i aktiviteten kan man inddrage fl ere terninger, så der bliver fl ere ”øjne”, der skal adderes. Her åbner aktiviteten op for det at arbejde med subtraktion eller multiplikation.

Flere terninger er samtidig med til at øge bevægelsessekvensen, hvilket udfordrer eleverne motorisk.

Aktiviteten kan udføres i mindre grupper, hvilket mindsker ventetiden for at slå med terningen. Det kræver samtidig mere selvstændighed, samt talforståelse fra elevernes side, idet læreren ikke kan overhøre alle grupper på en gang.


Talfrøen

”Talfrøen” er en aktivitet, der har til hensigt at udfordre eleven sansemotorisk, fordi eleven får til opgave at hoppe med henblik på at udføre simple balance- og krydsfunktioner i et bestemt mønster. Samtidig arbejder aktiviteten med talrækken, optælling samt det at udvikle elevens evne til at gennemføre enkelte problemstillinger og fi nde løsninger.

”Talfrøen” er en aktivitet, hvor eleven skal forestille sig at være en talfrø. ”Talfrøen” skal via åkander fi nde vej over søen. Udfordringen ligger i, at talfrøen/eleven skal hoppe fra åkande til åkande i et bestemt mønster, der udgør en labyrint. I dette eksempel skal eleven hoppe den rigtige rækkefølge af talrækken 1 til 15.

Fremgangsmåde

Til aktiviteten skal der bruges skridsikkert gummi. Gerne i grønt, fordi åkandeblade er grønne. Tegn og klip ud åkander i størrelsen ca. Ø 18 cm. Her skal bruges 30 åkander. Vil man undgå at bruge tid på at klippe, er det også muligt at købe skridsikre motorikskiver i ca. samme størrelse. På 15 stk. af åkanderne skrives tallene fra 1 til 15. Et tal pr. åkande. De resterende åkander skal bruges som ”fordækte”. De skal afl ede eleven, så eleven bliver forledt til at hoppe den forkerte vej i labyrinten. På de ”fordækte” åkander skrives de samme tal fra 1 til 15. Udtænk og nedskriv vejen gennem labyrinten på et stk. A4. Begynd med at lægge den rigtige labyrintvej ud efterfulgt af de ”fordækte” åkander. Åkanderne bør placeres, så de ligger inden for et ovalt område. Ovalt fordi det skal forstille en sø. På hver side af søen placeres en hulahopring, som markering for start og mål. (se illustration)


Afhængig af elevernes faglige niveauer vil det for nogle elever være en hjælp at gennemgå labyrinten, aftegnet på A4 siden, inden de tager udfordringen op. For andre vil det hjælpe at medbringe A4 siden hele vejen gennem labyrinten. På det idrætsfaglige niveau kan der være tale om, at eleven bør gå i stedet for at hoppe. Det kan godt være en stor udfordring både at skulle hoppe, huske talrækken og udtænke strategien samtidig. Talrækken kan også hoppes i det skrevne sprog. Her ligger udfordringen i, at eleven skal genkende tallene i bogstavform. Tallene, i bogstavsform, kan skrives på den blanke side af åkanderne. For at øge sværhedsgraden kan vejen gennem labyrinten veksle mellem tal i talform eller bogstavsform. En anden mulighed er, at eleven skal hoppe ud på en åkande, hvor tallet er to højere end den åkande, som eleven befi nder sig på. Eksempelvis hop fra 2 til 4, fra 4 til 6, fra 6 til 8. Herved kan man udfordre elevens forståelse for division og multiplikation.


Talvafl en

”Talvafl en” er en aktivitet, der har til hensigt at arbejde med forberedende addition samt hovedregning som beregnings-metode. På det idrætsfaglige niveau har aktiviteten til hensigt at udfordre eleverne i hånd-øje koordination. Det vil sige at beherske enkle krydsfunktioner som at kaste og gribe samt samarbejde i relation til udvikling af elevernes kendskab til enkle boldspil med få regler.

Fremgangsmåde

Til aktiviteten skal der bruges 5 kegler og 15 tennisbolde. På de 5 kegler er der med tusch f.eks. påskrevet tallene 2, 3, 4, 5, og 6. Et tal pr. kegle. På de 15 bolde er tallene 1 - 15 påskrevet.

Et tal pr. bold. Eleverne danner par og stiller sig mellem 1 til 1 ½ meter fra hinanden afhængig af elevernes tekniske færdigheder. Den ene elev har keglerne. Den anden har boldene. Parret har nu til opgave at samarbejde om at få alle bolde ”transporteret” fra den ene elev til den anden. Eleven med keglen skal gribe boldene med keglen. Dette foregår ved, at keglen er vendt på hovedet, så det ligner en tom isvaffel. I forlængelse heraf kan man eventuelt kalde tennisboldene ”iskugler” og understrege, at ”iskuglerne” passer til ”isvafl en” og bør transporteres hurtigst muligt, inden ”iskuglerne” smelter.

Eleven står med ”isvafl en” med tallet 3 - klar til at gribe. Den anden elev samler ”iskuglen” med tallet 7 op. Inden eleven kaster ”iskuglen”, skal han/hun fremsige tallet på ”iskuglen”. Idet ”iskuglen” sendes af sted, skal eleven med ”isvafl en” forsøge at regne sig frem til resultatet 3 + 7 = 10 og fremsige resultatet højt, inden ”iskuglen” gribes eller straks derefter. Gribes ”iskuglen” og bliver det rigtige resultat regnet ud, lægges ”iskuglen” til side, og parret er kommet igennem den første ud af 15 ”iskugler”. Sker det, at der er en ”iskugle” som ikke gribes, splatter den ud og udgår i spillet. Eleverne kan eventuelt aftale, at de har 3 forsøg, inden ”iskuglen” splatter ud. Parret bliver ved med at spille til hinanden, indtil alle ”iskugler” er grebet eller splattet ud. Parret har også mulighed for at inddrage et konkurrereelement, hvor de udfordrer hinanden i, hvor mange ”iskugler” de hver i sær griber og/eller, hvor mange rigtige regne resultater de opnår.


Som en variation af aktiviteten kan parret bytte roller. Det vil sige, at det er eleven med ”iskuglerne”, der skal reagere hurtigt og forsøge at regne ud i hovedet, hvad 3 + 7 er, inden ”iskuglen” gribes ”. Sværhedsgraden af aktiviteten kan justeres ved at beslutte, hvorvidt ”iskuglen” må røre jorden, inden den gribes. Jo fl ere gange ”iskuglen” må røre jorden, inden den gribes, jo fl ere chancer får griberen til at få ”iskuglen” op i ”isvafl en”. Ligeledes giver fl ere berøringer på jorden mere tid til hovedregning og det at fremsige et resultat.

En anden og lidt sværere variation af aktiviteten kan være, at parret øver sig i eksempelvis 3 tabellen. For at konkretisere og visualisere 3 tabellen over for eleverne fremskaffes talbolde, der repræsenterer tabellen. Det vil sige bolde med tallene: 3, 6, 9, 12, 15, 18, 21, 24, 27, 30. Den ene elev får talboldene: 3, 9, 15, 21, 27. Den anden elev får boldene: 6, 12, 18, 24, 30.

Hver elev står med hver deres kegle (uden tal) og de 5 stk. udleverede bolde. Parret skal nu skiftevis afl evere en bold til hinanden i den rigtige


tretabelrækkefølge. Det vil sige, at først afl everer eleven bolden med tallet 3 til den anden elev. Den anden elev griber bolden med tallet 3, lægger bolden på jorden og samler den næste bold op, som bør have tallet 6. Denne bold gribes af den første elev, der lægger bolden fra sig for at tage bolden med tallet 9 op osv. Eleverne bør sige tallet højt på boldene, såvel når de kaster, som når de griber boldene.

Talstafet

Læringsaspekt

Formålet er at lære eleverne at samarbejde omkring en kognitiv opgave. Formålet er også at give eleverne taltræning og sprogtræning i form af, at de skal guide hinanden rundt.

Materialer

Kulørte brikker nummereret fra 1-10. De kan laves i karton eller papir og lamineres. Der skal være et sæt brikker i egen farve pr. hold. Desuden skal der bruges ti kegler/toppe/spande.

Opgavens forløb

Eleverne inddeles i hold af tre til fem personer og keglerne fordeles på hele legearealet (boldbane, skolegård eller lignende). Legen kan både leges på et stort eller et lille areal, men for at opnå et højt aktivitetsniveau skal banen ikke være for stor. Læreren fordeler brikkerne under de ti kegler. Der må gerne ligge fl ere brikker under samme kegle. Hvert hold skal selv vælge et sted på legearealet, hvor de har base, og skal samle deres brikker.

Legen begynder med at første elev på hvert hold løber til en kegle og ser om brik nummer 1 i deres egen farve ligger der. Eleven må kigge under to forskellige kegler. Hvis eleven ikke fi nder brikken, løber han/hun tilbage til næste elev på holdet, der så løber af sted og kigger efter brik nummer 1 (eller brik 2, hvis brik 1 blev fundet). Hver gang må eleven kigge under to kegler. De øvrige på holdet må gerne hjælpe eleven, der løber, ved at sige, hvor de mener, at brikken ligger. Det gælder om at samle alle holdets brikker hurtigst muligt.

Variation

I stedet for en almindelig talrække fra 1-10, kan man også bruge tabeller. Hvert hold kan eksempelvis skulle fi nde deres egen tabel. Eller man kan arbejde med lige/ulige talrækker, eller (hvis det er større klasser) tal i anden potens 1, 4, 9, 16, 25, 36 osv.


Kæmpeterninger

Materialern

• X-antal papkasser der forstærkes med kraftig tape, og som eventuelt males. Papkasserne laves efterfølgende til ”kæmpeterninger” ved at skrive ordklasser på dem. På en side af terningen kan eksempelvis således skrives: ”udsagnsord x 3”, på en anden side af terningen ”navneord x 2”, på en tredje side ”sætning med 2 udsagnsord + 1 tillægsord” osv.

Fremgangsmåde

Der arbejdes i små grupper af 2-4 elever. Hvis en elev slår ”udsagnsord x 3”, skal han/hun efterfølgende skrive 3 udsagnsord (hopper, kaster, løber) inden han/hun kaster igen. I den mellemliggende periode kan de andre elever fra gruppen anvende terningen.


• Det kan vedtages, at hvert udsagnsord der skrives ned, også skal udføres med kroppen. Hvis eleven skriver ”hopper”, skal han efterfølgende hoppe x-antal gange.

• Aktiviteten kan laves som en konkurrence i par eller små grupper, hvor formålet kan være at nå så mange terningekast som muligt på en given tid.

• Sværhedsgraden kan varieres ved at lave sværere opgaver på terningen.

• Det kan aftales, at der må anvendes ordbog.• Der kan arbejdes med bøjninger ved også at skrive ”datid”, ”nutid”,

”bydeform” osv. på terningen.


Taltæppe

Materialer

• En voksdug på cirka 1,5 X 2 meter, men gerne større, hvor tallene –10 til 100 påskrives med sprittuds eller lignende, således at første kolonne indeholder tallene 1,11,21,31 osv., mens anden kolonne indeholder tallene 2,12,22 osv.

Fremgangsmåde

Eleverne skal regne ved at gå/hoppe fra tal til tal på et kæmpe taltæppe. Eleverne giver i par eller små grupper hinanden udfordringer, eksempelvis kan den ene elev sige til den anden: ”du skal regne følgende”. . . ”47+23”, hvorefter eleven på tæppet skal gå/hoppe regnestykket eller bare gå til det rigtige tal, hvis han/hun kan regne det ”i hovedet”. Den anden elev eller resten af gruppen observerer om eleven på tæppet ”går rigtigt”. Det kan være en fordel, hvis taltæppet ligeledes udstyres med regnetegnene (+, -, x, /). I de mindre klasser kan det være en fordel, hvis læreren giver eleverne et stykke papir med de regneopgaver, de skal lave.


• Hop et regnestykke på tid.• ”Labyrint”: Eleven får at vide: ”du skal starte på 17 og slutte på 89,

og du skal bruge præcist 5 hop til at komme derhen, og du skal bruge addition (plus) 3 gange, subtraktion (minus) 1 gang og multiplikation (gange) 1 gang. Eleven starter således på tallet 17 og må først tage et skridt/hop, når han/hun har sagt, hvad det første skridt består af, eksempelvis: ”jeg vil plusse 12, så jeg kommer hen til 29. Næste skridt kunne være ”jeg vil gange med 3, så jeg kommer hen til 87 osv.

• Hop tabeller (kan også gøres på tid eller imod anden elev som bruger et andet tæppe).

• Eleverne kan gå/hoppe ”hemmelige talrækker”, som en anden elev eller lille gruppe skal gætte, eksempelvis en elev der hopper tallene…”1,2,3,5,8,13”, hvorefter de andre i gruppen skal gætte det næste tal i rækken).

• Taltæppet kan bruges til simpel multiplikation og division, eks: 7 x 6 eller 20/5. Hvis eleven ikke kan regne resultatet i hovedet, er der med taltæppet mulighed for at ”gå sig frem til løsningen”.


Papirkugler og talsystemet

Materialer

• En tyk notesblok af små forskelligfarvede stykker papir, der let kan rives fra hinanden (kan anskaffes billigt i supermarkeder). Der skal formodentligt bruges ca. 500 stykker papir i alt (alternativt kan der i stedet anvendes almindelige kuber i 3 forskellige farver). De små stykker papir formes til små papirkugler sammen med eleverne.

• 30-40 laminerede stykker papir hvorpå der står regnestykker af forskellig sværhedsgrad. Bagpå regnestykkerne kan resultaterne stå med meget lille skrift, så eleverne kan kontrollere, om de har regnet rigtigt.

Fremgangsmåde

Alle de små papirkugler og laminerede regnestykker spredes ud på gulvet i lokalet. Eleverne kan nu gå fra regnestykke til regnestykke, og bruge papirkuglerne på gulvet til at regne med. Læreren beslutter eksempelvis, at de røde papirkugler repræsenterer ”enere”, de gule kugler ”tiere” og de blå kugler ”hundreder”. Afhængigt af elevernes niveau kan det være en fordel at starte aktiviteten med at regne et par regnestykker sammen med eleverne, så de kan se, hvordan papirkuglerne skal anvendes og dermed også introduceres til titalssystemet på en konkret måde.


• Sværhedsgraden af regnestykkerne. • Regnetegn i opgaverne (plus, minus, gange, dividere).• Der kan arbejdes på tid (hvor mange kan du regne på x-antal

minutter).• Der kan konkurreres mod en anden elev, eller gruppe mod gruppe,

eller måske endda klasse mod klasse.


Find din rigtige plads

Materialer

• Et antal skotøjsæsker (eller andet brugbart) • Laminerede papir påskrevet tallene -9 til 9 og regnetegnene

(+, -, x, /, kvadratrod, potens og parentes). Tallene bør skrives som enkelt cifre, så eleven kan danne sine egne tal. På den måde kan eksempelvis tallet ”-51” dannes ved, at eleven trækker tallet -5 og tallet 1. Ligeledes skal der kun være et regnetegn på hvert papir.

Fremgangsmåde

Eleverne kan arbejde enkeltvis eller i grupper. Læreren defi nerer en sum, hvorefter eleverne hurtigst muligt henter et tal/regnetegn fra en æske og går tilbage til et udgangspunkt. Eleven må ikke se ned i æsken når han/hun tager et tal/regnetegn. Målet er, at eleven/gruppen hurtigst muligt skal fi nde de tal og regnetegn i kassen, som rigtigt sat sammen giver den defi nerede sum. Når eleven/gruppen har den rigtige ”rækkefølge” af tal og regnetegn, stiller de sig på række/linie med hver deres del af regnestykket, så læreren kan se, at regnestykket er sat rigtigt op. Der må tages tal fra kassen indtil den ønskede sum kan konstrueres, dog kun et tal/regnetegn ad gangen og kun en elev ad gangen Hver gruppe bør have hver sin æske at tage tal/regnetegn fra.


• Sværhedsgraden kan justeres efter elevernes niveau, primært ved at tilføje eller fjerne regnetegn (addition, subtraktion osv.), men også ved at ændre på antallet af deltagere i gruppen eller størrelsen på den sum, der skal regnes frem til.

• Der kan arbejdes med naturlige tal, hele tal, rationelle tal, herunder brøker og decimaltal.

• Eleverne kan arbejde på tid, i konkurrence eller i helt eget tempo.• Læreren kan bestemme, om alle de tal, der trækkes fra kassen,

skal indgå i regnestykket.• Eleverne kan selv defi nere en sum, som regnestykket skal give.


Matematik twister

Materialer

• En eller fl ere voksduge hvor der kan tegnes/males store cirkler i forskellige farver.

• Forskellige opgavekort der kan anbringes på de farvede cirkler. På disse opgavekort tegnes/skrives eksempelvis: forskellige tal, forskellige vinkler, forskellige geometriske fi gurer, forskellige grafer osv.

• Forskellige spørgsmålskort der modsvarer ovenstående opgavekort, eksempelvis spørgsmålskort der hedder ”10+18”, ”45 grader”, ”en ligebenet trekant”, y = 2x + 7.

Fremgangsmåde

Opgavekortene anbringes tilfældigt på de forskellige cirkler. Eleverne arbejder i små grupper, hvor nogle elever ”er på tæppet”, mens en anden elev fra gruppen læser spørgsmålskortene. Et spørgsmålskort læst op kunne hedde: ”10+18”, hvorefter eleven skal anbringe en hånd eller fod på opgavekortet med tallet ”28”. En anden opgave kunne hedde ”ligebenet trekant”, hvorefter eleven anbringer hånd eller fod på opgavekortet med tegningen af en ligebenet trekant. Eleverne skal forsøge at holde balancen, når de anbringer hænder og fødder. Når alle har anbragt deres hænder og fødder, skifter man blot håndens eller fodens position, når man skal løse en opgave.


• Opgaverne kan varieres efter elevernes færdigheder.

45 grader

10+18


Stratego

Materialer

• Laminerede papirer hvorpå der skrives regnestykker med forskellige resultater. Der skal laves 2 sæt af de samme regnestykker.

• Laminerede papir hvorpå der tegnes en bombe på hvert papir.• Overtrækstrøjer til at identifi cere holdene fra hinanden.

Fremgangsmåde

Denne aktivitet udføres bedst udendørs eller i en idrætshal. Klassen inddeles i to hold. Hvert hold udstyres med det antal regnestykker, der passer til gruppens størrelse. Enkelte af eleverne på hvert hold skal dog udstyres med ”bomber” i stedet for regnestykker. Hvert hold skal nu fordele regnestykker og bomber tilfældigt mellem hinanden på holdet. Hver elev skal have et regnestykke eller en ”bombe”. Når dette er gjort på begge hold, starter selve aktiviteten. Dette sker ved, at hver elev kan udfordre en modstander fra det andet hold ved at berøre modstanderen og sige ”stratego”.

Hvis man udfordres, skal man acceptere og vise sit regnestykke (eller bombe), og herefter er vinderen den med det regnestykke, der har den højeste sum. Vinderen vinder dermed modstanderens regnestykke og må lægge det over i en bunke sammen med de andre, som resten af holdet har vundet. Taberen af udfordringen må hente et nyt regnestykke fra en fælles bunke, der anbringes et sted i lokalet. Det er ikke tilladt at se efter, hvilket nyt regnestykke man trækker.

Hvis en elev med et regnestykke udfordrer en bombe, taber han/hun altid udfordringen. ”Bomberne” kan når som helst i spillet vælge at skifte deres bombe ud med et regnestykke, og må gerne skifte tilbage til bombe igen. Det vindende hold bestemmes ved at tælle op, hvor mange regnestykker hvert hold har vundet efter en forudbestemt tid, eksempelvis 10-15 min.


• Sværhedsgraden af regnestykkerne kan varieres efter klassens niveau.


Tre på stribe

Materialer

• Kort med forskellige matematiske spørgsmål. Nogle eksempler kunne være: ”45+23”, ”Beskriv formlen for cirklens omkreds”, ”Hvilket tal er størst 3/4 eller 0,80?”, ”Hvad er en diameter?” eller ”Hvad er Y lig med , når X=4 på denne graf?” (på kortet vises et billede af en graf).

• Kegler i to forskellige stærke farver (rød, blå eller andet).

Fremgangsmåde

Eleverne markerer en ”3 på stribe” bane med 9 kegler. Til et spil skal bruges 2-4 elever, som deles i to hold à 1-2 elever på hver. Eleverne starter uden for banen. Den yngste elev starter med at trække et kort med et spørgsmål.

Hvis eleven kan svare rigtigt på dette spørgsmål, må han/hun anbringe en markeringskegle, hvorefter han/hun går tilbage til udgangspunktet uden for banen. Den yngste elev fra den anden gruppe trækker nu et spørgsmål og anbringer en markeringskegle, hvis han/hun svarer rigtigt. Hvis eleven ikke kan svare på det trukne spørgsmål, kan det aftales, at eleven kan trække et nyt, eller at turen går tilbage til det andet hold.

Dette forsætter, indtil et af holdene har tre på stribe. Når begge hold/elever har anbragt deres tre markeringskort, uden at der er etableret ”tre på stribe”, må holdende fl ytte rundt på en markeringskegle, hver gang de svarer rigtigt på et spørgsmål. Vinderholdet er det hold, der først får skabt en situation, hvor de har ”tre på stribe”.


• Der kan laves en 4x4 keglebane i stedet for 3x3• Der kan laves ”spørgsmålsbunker” af forskellig sværhedsgrad


Tal-terninger

Eksempler på læringsaktiviteter som eleverne selv kan arbejde med

Slå ’en god ven’

Individuelt:Opgaveark: ’Gode venner’ - Slå et tal med terningen med øjne. Find ’den gode ven’ til tallet. Kontroller via opgavearket.

Øv tabeller med terningspil

Individuelt:Opgaveark: ’Den lille tabel’Slå to tal med to terninger. De to tal skal ganges med hinanden. Angiv/skriv/sig resultatet. Kontroller via opgavearkene.

Slå de lige/ulige tal

Parvis eller tre sammen:Tag tid på hvor hurtigt du med de 6 terninger kan slå alle lige/ulige tal mellem 1 og 12.Løsningerne og tiden kontrolleres i fællesskab.


Lommeregner-tæppe

Børnene hopper og leger sig til en bedre tal- og regneforståelse. De lærer de grundlæggende regler for addition, subtraktion, multiplikation og division gennem kropslige og bevægelsesmæssige udfordringer. De får en læringsmæssig sidegevinst i form af fornemmelse for tallenes placering, samt regnetegnenes udseende og placering på et lommeregnertastatur.

Lommeregner-tæppet har en lang række fordele og kan give mange af børnene et fi nt læringsmæssigt udbytte. Især børn, der læringsmæssigt har det bedst ved at gøre tingene og bruge kroppen i indlærings-processen, vil have stor glæde af lommeregner-tæppets aktivitetsmuligheder. Men også børn der følger godt med i de traditionelle undervisningsformer kan bruge lommeregner-tæppet til en afvekslende og mere legende tilegnelsesmåde.

Eleverne kan lære tal, hovedregning og matematik ved at hoppe på tal og regnetegn på tastaturet. Hvis der er for langt at springe mellem tal og tegn, må det midterste lille sorte fristed bruges som mellemstation.

Aktiviteterne kan igangsættes ved fx at udele små sedler med tal, talrækkefølger, lige og ulige, regnetegn og regnestykker. Eleverne kan være alene, sammen parvis eller i grupper og de kan konkurrere lidt med hinanden om hurtighed i opgaveløsningen.


Hop talrækker - kontroller

Individuelt:Opgaveark: Lige/ulige tal: 1-30 og ’den lille tabel’Hop talrækken (både forfra og bagfra) - sig tallene højt undervejs - kontroller ind i mellem løsningen på opgavearket – hop det igen i hurtigere tempo efter at have set det rigtige osv.

Hop forskellige enkle talopgaver og regnestykker

Parvis eller tre sammen:En elev stiller ud fra opgavearkene en mundtlig opgave i form af: En tabel – et regnestykke – tal over hundrede.

De to andre hopper hele regnestykket med både tal og regnetegn samt resultat på tæppet. Der gives hurtigt feed back på løsningen. Ved fejl hoppes regnestykket forfra, indtil det er rigtigt.

Variationer i bevægelse og tempo

• Hop tal og regnestykker dobbelt så hurtigt!• Hop kun på et ben uden at skifte ben.• Hop på et ben på tallene, rør regnetegnene med hænderne.

Eksempler på læringsaktiviteter hvor læreren i høj grad er styrende

Hop tal og regnetegn

Variationer hvor eleverne efter tur tager lommeregne-tæppet i brug:Hop tal rækkefølgen hurtigt forfra og bagfra.


• Hop og vis din alder, dit husnummer, din højde i cm, dit skonummer, din vægt i kg,.

• Hop så mange variationer af to tal der tilsammen giver resultatet: ’5’ og ’10’ – ”gode venner”.

• Hop så mange variationer af to tal der ved subtraktion giver resultatet: ’1’ – ’2’ – ’3’.

• Hop tre tal der tilsammen giver resultatet ’10’.

Ulige tal skal trædes på, lige tal skal berøres med hånden.

Diverse regneopgaver – hovedregning sammen med bevægelse

Der stilles eller vises diverse regneopgaver. Børnene skal hoppe både opgave og resultat. FxOpgave: 3 + 8 + 7 = Løsning der hoppes: 3 + 8 + 7 = 18

Der kan stilles opgaver både med de fi re regnearter hver for sig og i kombinationer.

Brug tegnene

• Parvis: Den første hopper et facit mellem 10 og 20 – den anden hopper et plus-stykke med tre cifre, der giver resultatet.

• Parvis: Den første hopper et tal mellem 10 og 20 – den anden bruger tallet og hopper yderligere 2 tal, der når de begge trækkes fra giver resultatet 10.

• Parvis: Den første hopper et facit, det er et lige tal mellem 10 og 20 – den anden hopper et gange-stykke med to tal, der giver resultatet.

• Parvis: Den første hopper et facit, der er et lige tal mellem 1 og 10 – den anden hopper et divisions-stykke med to tal, der giver resultatet.

”Tal-kluddermor”- som regnestykker

Der kan leges ”Tal-kluddermor”, hvor alle i gruppen (3-5 børn) skal have kontakt med hinanden og kun berøre de tal og tegn, der indgår i regnestykket og giver resultatet.

Gruppen stilles opgaver, hvor der indgår både resultat, regnetegn og antallet af tal. Fx:Resultatet = 16 Tal antal = 3 Regneart = Både plus og minus skal indgå i regnestykketEksempel på løsning: Børnene skal stå på/berøre tallene og tegnene: 8 + 9 – 1 = 16

En gruppe kan udfordres af en anden gruppe i at berøre de rigtige tal og tegn i forhold til resultat og regnearter.

Forfatter for Lommeregner-tæppe, Tal/regnetegn-kegler og Tal-terninger

Lynge Kjeldsen, TRESS

Maleriale kan købes der eller udlånes via PUC


Tal/regnetegn-kegler


Fluesmækker-resultat

Parvis eller tre sammen:Alle tal-keglerne er stillet op på gulvet. 2 elever får hver en fl uesmækker. Det tredje af børnene råber et regnestykke ud fra opgavearkene. Det gælder så om så hurtigt som muligt at løbe frem og daske tal-kegler, der angiver resultatet. Der gives tydelig respons omkring løsningen.

Tallene på bordet

Parvis eller tre sammen:Alle tal-kegler og tal-ærteposer er sat og lagt på gulvet i en afstand af 4-5 meter. En elev stiller ud fra opgavearkene mundtlige opgaver i form af tal- og regneopgaver fra opgavearkene.

Kegler og ærteposer skal hentes og regnestykket med et rigtige resultat placeres på et bord ved opgavestilleren. Regnestykke og resultat kontrolleres via opgavearkene.

Talrækker og store tal

Parvis eller tre sammen:Alle tal-kegler og regnetegns-kegler står spredt rundt på gulvet t i en afstand af 6-7 meter.

En elev stiller opgaverne ud fra opgavearkene: ’Lige og ulige tal’ – ’Gode venner’ – ’Lær tal over 100’.Opgavløserne skal:

• Løbe ud opstille rækken af lige eller ulige tal – 1-10• Løbe ud og stille ’gode venner’ parvis sammen• Løbe ud og lave to-cifrede tal og tal over hundrede

Eleverne kontrollerer selv løsningerne via opgavearkene.

Eksempler på læringsaktiviteter hvor læreren i høj grad er styrende

Smække kegler

Aktiviteten igangsættes via en liste med forskellige regnestykker – enten lavet af læreren eller af børnene selv.

2–4 elever får hver en fl uesmækker. På gulvet i den ene ende af klasselokalet placeres begge sæt tal-kegler med tallene 0–10. En anden elev får udleveret en liste med regnestykkerne. Opgaven læses op, fx ”3+4”, og eleverne med fl uesmækkerne skal nu løbe hen til keglerne, og se hvem der først rammer det rigtige resultat. Hvis tallet er over 10 skal man med fl uesmækkeren daske de to cifre der indgår i resultatet. Man kan evt. dele klassen op i 4 grupper og lade grupperne konkurrere mod hinanden.

Variationer:

Øvelsen kan varieres med forskellige tal kombineret med de fi re regnearter.


Bevægelsesmønsteret kan ændres, så eleverne skal kravle hinke, hoppe, osv.

Aktiviteten kan også fl yttes udenfor på eksempelvis legepladsen. Her skal eleverne blot råbe resultatet før en aktivitet udføres. Klassen kan igen opdeles i fl ere grupper, der konkurrerer mod hinanden. Der kan gives 1 point for den der først råber resultatet samt den der først udfører aktiviteten (eks. løb til gyngen og tilbage igen eller 3 kolbøtter).

Fluesmækker-hjernebrud

2 – 4 elever får hver en fl uesmækker. Alle tal-keglerne er stillet op på gulvet. Læreren eller et af børnene råber en regneopgave. Fx 3 x 7. Det gælder så om så hurtigt som muligt at løbe frem og daske de tal-kegler, hvis cifre indgår i det rigtige resultat. Den hurtigste eller en ny råber den næste regneopgave osv.

Kan varieres med at stille forskellige bevægelseskrav til børnene: Gå, gå baglæns, hop på venstre ben, hop med samlede ben, løb, gadedrengeløb, dreje rundt osv.

Talrækker og løb

Begge sæt tal-kegler står spredt i den ene ende af klassen, børnene på to rækker i den anden ende.

Børnene udfordres to og to med: Løb op til keglerne og• vælt alle kegler i tælle-rækkefølge • vælt alle kegler i nedtællings-rækkefølge• vælt alle ulige kegler i tællings-rækkefølge• vælt alle lige kegler i nedtælle-rækkefølge• vælt alle ’gode venner’ – parvis efter hinanden

Mange af aktiviteterne der er beskrevet under tal/regnetegn-ærteposer kan også laves med tal/tegn-kegler.


Kort om kropsmatematik

Her er 12 ideer til matematikundervisning der tager udgangspunkt i krop og bevægelse - og som skal gennemføres i uderummet. Ideerne er udviklet og venligst udlånt af den norske matematiklektor Morten Bjørnebye, som underviser på Høgskolen i Hedmark i Norge. Du må som lærer tilpasse aktiviteterne niveau og klassetrin.

Forberedelse

Kropsmatematikken tager udgangspunkt i praktisk og kropslig anvendelse, træning og forståelse af helt almindelige regnearter. Læs ideerne nedenfor igennem og fi nd nogle der passer på det arbejde I i forvejen er igang med - forbered jer i klassen og tag så kropsmatematikken med ud.

Hvad skal du bruge

• Logbog eller papir og blyant

Se i øvrigt hver enkelt øvelse

Tid

Se hver enkelt øvelse

Aktivitet 1: Kast en bold og et tal

Her er en gruppeaktivitet, hvor deltagerne kaster en bold imellem sig. Bolden har en værdi som bestemmes af den som kaster bolden. På forhånd skal gruppen bestemme, hvad man skal børe med værdien. Skal man f.eks. doble op, må modtageren gøre det. Man kan som lærer fokusere på forskellige sider af talbegrebet, alt efter målgruppe og behov. Nedenfor følger nogle eksempler:

Én mere end boldens værdi

Kasteren siger 4 => Modtageren skal svare 5Kasteren siger 89 => Modtageren skal svare 90

4 + boldens værdi

Kasteren siger 2 => Modtageren skal svare 6 Kasteren siger 8 => Modtageren skal svare 12

Boldens værdi - 2

Kasteren siger 17 => Modtageren skal svare 15Kasteren siger 1 => Modtageren skal svare -1

Det dobbelte af boldens værdi


5 gange boldens værdi



En fjerdedel af boldens værdi

Kasteren siger 5 => Modtageren kan svare 5/4, 1,25 eller lignende.Kasteren siger 20 => Modtageren kan svare 4

En anden måde at udtrykke boldens værdi

Kasteren siger 21 => Modtageren kan svare 11 + 10Kasteren siger 89 => Modtageren kan svare 100 - 11Kasteren siger 27 => Modtageren kan svare 3 x 9Kasteren siger 12 => Modtageren kan svare 15 - 3Kasteren siger 17 => Modtageren kan svare 20 - 3

10 gange boldens værdi

Kasteren siger 2,3 => Modtageren skal svare 23Kasteren siger 78,3 => Modtageren skal svare 783

En primtallsfaktor i boldens værdi

Kasteren siger 21 => Modtageren skal svare 7 eller 3Kasteren siger 12 => Modtageren skal svare 2 eller 3

2 x boldens værdi - 4


4 x boldens værdi + 5

Kasteren siger 3 => Modtageren skal svare 17Kasteren siger 10 => Modtageren skal svare 45 Vejlederen kan alternativt kaste en ”usynlig bold” ud til alle eleverne.

Aktivitet 2: Hoppe regneudtryk

Eksempel 1

Hop 4 gange med begge ben og 7 gange med et ben. Hvor mange gange har dine ben ramt jorden? Kan du udtrykke dette matematisk? 4 x 2 + 7 = 8 + 7 = 15 Hvad hvis 5 elever holder hinanden i hænderne og gør det samme?5(4 x 2 + 7) = 5(8 + 7) = 5 x 15 = 75

Hop

a) 3 x 2 + 5 og 4(3 x 2 + 5)b) 7 x 2 + 10 og 3(7 x 2 + 10)c) 6 x 2 + 15 og 5(6 x 2 + 15)

Udfordringer

a) 4 x 3 + 2 x 5 + 4 og 3(4 x 3 + 2 x 5 + 4)b) 5 x 4 + 4 x 3 + 3 x 2 + 2 og 2(5 x 4 + 4 x 3 + 3 x 2 + 2) Find på fl ere måder at hoppe tal. Skriv dem ned i logbøger.


Aktivitet 3: Bold og talregning

Serie 1

Dribl med bolden. Dribl 4 gange med højre hånd og 2 gange med venstre hånd. Gør dette i 3 serier. Hvor mange gange har du driblet bolden? Svar: Jeg har driblet bolden 3 serier med 6 gange i hver serie, fordelt på 4 driblinger med højre hånd og 2 driblinger med venstre hånd. Altså bliver det 6 driblinger 3 gange, dvs. 18 driblinger til sammen. 3(4 + 2) = 3 x 6 = 18

Serie 2

Dribl så bolden 3 serier med 4 gange med højre hånd, efterfulgt af 3 serier med 2 driblinger med venstre hånd. Hvor mange gange har du driblet bolden? Svar: Med højre hånd har jeg driblet bolden 3 serier med 4 driblinger pr serie - altså 12 driblinger. Derefter brugte jeg venstrehånden til at drible bolden 3 serier med 2 driblinger pr serie - altså 6 driblinger. Til sammen bliver det 12 + 6 - altså 18 driblinger. 3 x 4 + 3 x 2 = 12 + 6 = 18 Sammenlign de to aktiviteter og regneudtryk. Hvad er ligheder og forskelle? Lav jeres egne dribleserier. Noter dem med ord og med matematiske symboler i logbogen. Aktivitet 4: Bolde og multiplikation4 elever står i en ring og kaster bolden til hinanden. For hvert fjerde kast tæller de højt:1 - 2 - 3 - 4 - 5 - 6 - 7 - 8 - 9 - 10 - 11 - 12 - 13 - . . . - 39 - 40. Til refl eksion efter aktiviteten:Hvor mange gange er bolden blevet kastet, når den er gået 5 runder? Lav den samme aktivitet med 2-, 3-, 4-, 5-, 6-, og 7-tabellen.

Aktivitet 5: Gå multiplikationstabellen

Gå sammen to og to. Hold hinanden i hænderne. For hvert skridt I tager siger I følgende i rækkefølge: 2-4-6-8-10-12-14-16-18-20. Efter 10 skridt har der altså tilsammen været 20 fødder i jorden. Gå tre og tre sammen, og gør det samme med 3-tabellen.

Aktivitet 6: Vi løber over dagene

Dette er en form for stafetløb med 7 elever i hver gruppe. De 7 elever ligger ved siden af hinande på en række - der er lidt luft imellem hver enkelt elev. Hver elev har en ugedag. Den første er mandag, tirsdag ligger som nummer to osv. indtil søndag som ligger som nummer 7. Den elev som er mandag begynder med at hoppe over de andre ugedage én for én: tirsdag, onsdag, torsdag osv. til søndag. Når mandagseleven har lagt sig ned på den anden side af søndagseleven, skal vedkollende


råbe: ”Mandag”. Dette er startsignalet til tirsdagseleven om at starte. Til sidst er det søndagselevens tur - og han ender på den anden side af lørdagseleven. Den første uge er gået. Den første gruppe som kommer til f.eks. 4 uger har vundet. Denne aktivitet kan varieres på fl ere måder. Blandt andet ved brug af en bold. En variant er da, at eleverne stå op - og fører bolden med hænderne eller benene i siksak mellem de andre elever.

Til matematisk diskussion:

a) Hvor mange hop blev gjort til sammen i løbet af de 4 uger?b) Hvor mange hop blev gjort i alle 7-mands grupperne tilsammen.

Syng 7 tabellen.

Aktivitet 7: Lav en kubikdecimeter (dm3) og en kubikmeter (m3)

Udstyr:

• Tov eller sejlgarn og en tommestok • Evt. kniv eller sav • Grene o.a. materialer som fi ndes i nærområdet.a) Find materiale i naturen. Hver gruppe skal bygge en dm3 og en m3.b) Undersøg hvor mange 1 dm3 som går på 1 m3

c) Hvor mange personer kan der være i 1 m3

d) Alle grupperne sætter deres kubikmetre sammen til et tårn.

Aktivitet 8: Hoppe diameter og omkreds

Udstyr:

• Tova) Hop så langt du kan, hvis du starter fra stillestående. Lad dette være

diameteren i en cirkel. Tegn cirklen op med en pind. Mål omkredsen af cirklen med et tov. Hvor lang er omkredsen?

b) Kan du hoppe omkredsen med tre hop, hvis du starter fra stillestående?

c) Mål forholdet mellem omkredsen og diameteren i cirklen. Hvilket tal får du?

d) Sammenlign med de andre i gruppen.

Aktivitet 9: Måling og enheder

Brug kroppen til at udforske og dramatisere følgende:

a) Hvad er et minut?b) Hvad er en meter?c) Hvad er 10 meter?d) Hvad er 2 dm/s?e) Hvad er 2 m/s?f) Hvad er 1 m3?g) Hvad er 1 liter?h) Hvad er en cm3?i) Hvad er 1 m2?

Aktivitet 10: Kommunikation af størrelser med kroppen

Uden at sige noget skal eleverne formidle følgende størrelser til hinanden vha. kroppen.


a) 4 meterb) 3 dmc) 14 cme) Min højdef) Et værelse på 16 m2

g) Jeg drak 2 liter mælk i går Osv. fi nd selv på fl ere

Aktivitet 11: Tallet 18

Udstyr

18 pinde, kogler eller sten

Opgaver

a) Lav et regnestykke med addition der bliver 18b) Lav et regnestykke med subtraktion der bliver 18c) Lav et regnestykke med multiplikation der bliver 18d) Lav et regnestykke med division der bliver 18e) Lav et regnestykke der bliver 18, og hvor du bruger fl ere

regneoperationer (addition, subtraktion, multiplikation og division).f) Kan du bruge alle fi re regneoperationer i et og samme stykke?

Regnestykkerne kan laves af materialer fra naturen - også tegnene for regneoperationerne. Lav tilsvarende opgaver med andre tal.

Aktivitet 12: Samle og sortere

Del eleverne ind i grupper. Aktiviteten går ud på at samle materiale i naturen efter egenskaber som lugt, farve, form, størrelse, pladsering og antal.

• Find ting som er gule, brune, grønne,. . . • Find ting som lugter surt, godt friskt,. . . • Find ting som er fi rkantede, runde, trekantede, . . . , mangekantede. • Find ting som er spejlsymmetriske. • Find ting som er større end knytnæven og mindre end hovedet. • Find ting som er kortere end armen, men længere end lillefi ngeren. • Find ting som er til højre for grantræet, og som er over. . . • Find så mange kogler som muligt (disse kan grupperes og tælles) • Find ting som er samlet i grupper på over 10 (f.eks. rønnebær)

Efter indsamlingen kan eleverne diskutere, undersøge og opdage egenskaber i materialet, som behandler antal, størrelse, form og pladsering.


Baggrund

Kort om Howard Gardners intelligensteorier I bogen ”Frames of mind: The theory of multiple intelligences” (Gardner, 1985) lancerer Howard Gardner teorierne om de mange intelligenser. Gardner tager udgangspunkt i defi nitionen af intelligens som evnen til at formulere og løse problemer, samt udforme produkter som er værdsat i mere end én kultur. Med denne difi nition som udgangspunkt kom han frem til, at alle mennesker har følgende 7 intelligenser:

• Sproglig intelligens • Matematisk-logisk intelligens • Rummelig/visuel intelligens • Kropslig-kinestetisk intelligens • Musikalsk intelligens • Interpersonel (social) intelligens • Intrapersonel (følelsesmæssig) intelligens.

Alle mennesker er altså udrustet med 7 typer af intelligenser. Det som skiller folk fra hinanden er ifølge Gardner ”hvor stærkt hver af disse intelligenstyper er - den såkaldte intelligensprofi l - og hvordan de bliver anvendt og kombineret, for at udføre forskellige opgaver, løse forskellige problemer og gøre fremskridt på forskellige måder” (Gardner, 1993:21). Senere kom Gardner frem til, at mennesket også var udstyret med en ottende intelligens - den naturalistiske.

De mange intelligenser i uderummet

Brug evt. nedenstående skemaer til at undersøge de aktiviteter du anvender i uderummet. Hvilke intelligenser bringes i spil i forbindelse med aktiviteten.

Aktivitet Kropslig SprogligMatematisk-

logisk

Musikalsk Rummelig Social Intrapersonel

Forfatter

Morten Bjørnebye, lektor på Høgskolen i Hedmark, Norge

Oversættelse, redaktion og bearbejdning: Malene Bendix, SiS og www.udeskole.dk.


Matematisk stjerneløb

Kort beskrivelse

Hvor lang er den skovvej? Hvor meget vejer et æble? Hvor meget fylder en liter? Hvor hurtigt kan du løbe? Lav et enkelt stjerneløb til dine elever, hvor de vurdere og regner med mål og vægt og arbejder det ind på rygmarven. Løbet er krydret med andre tal- og logikopgaver - og udviklet til udeundervisning.

Formål

Formålet med forløbet er at anskueliggøre mål, vægt og matematiske begreber på en sjov og enkel måde, hvor eleverne får både hoved og krop i spil og arbejder undersøgende med matematikken sammen med deres kammerater ude i naturen. Der er ideer til fl ere forskellige klassetrin og du må som lærer tilpasse det din klasses niveau. I afsnittet Baggrund er forløbet beskrevet kort og synoptisk som et udeskole forløb.

Forberedelse

Din egen forberedelse

Du skal lave et matematisk stjerneløb. Find et godt område i skoven - eller et andet sted i naturen. Der skal være træer og adgang til vand i en bæk, en sø eller lignende. Tag derud, så du kan se mulighederne og lægge løbet op. (Husk også at spørge om lov til at bruge området, hvis det er privat og I skal færdes udenfor vej og sti.) Forbered stjerneløbet. Nedenfor kan du se forskellige ideer til opgaver og poster. Brug de ideer som passer til den klasse du arbejder med - og lad dig inspirere, så du selv kan supplere med andre. Skriv opgaverne på A4 papir eller karton - og laminer evt. papiret, så det kan hænge ved de forskellige poster ude i skoven.

Forberedelse i klassen

Lad eleverne undersøge og måle, hvad en meter, et kilo, en liter er, enten i klassen eller i skoven, før I tager fat. Lad dem relatere mål til deres egen højde, skridtlængde, en bus´s længde osv. Vægt og volumen kan de forholde til en liter mælk, deres egen vægt osv.

Hvad skal du bruge

• Laminerede poster og snor til at hænge dem op med. • Målebånd • Stopur/ur/mobiltlf/timeglas • Spande (9 liter, 4 liter eller 7 liter og 3 liter) • Vægt/brædder og trille • Gren, sav og sprittush • Papir og blyant til børn

Hvor lang tid tager undervisningsforløbet

• Forberedelse inde eller ude: 1 time • Stjerneløb + opsamling ude: en formiddag • Bearbejdning inde: op til læreren.


Sådan gør du

Stjerneløb

Et stjerneløb er et løb, hvor deltagerne i hold starter på et centralt sted. Her får de hver et nummer, som svarer til en post ude i området. Holdene løber ud og løser opgaver ved posterne - og vender derpå tilbage til det centrale sted for at få et nyt nummer. Lav fl ere poster end der er hold, så gør det ikke noget at nogle er hurtigere end andre. Du og eleverne kan lave numrene, ved at save en 3 -4 cm tyk gren i skiver og skrive posternes numre på skiverne med en sprittush. Når et hold går ud til post 3, tager de skiven til post 3 med sig. Når de er færdige, lægger de skiven tilbage. På den måde kan I alle holde rede på hvilke poster som er ledige.

Papir og blyant

Hvert hold medbringer papir og blyant til at notere svar på hver post. Holdet tegner en tabel som kan ordne deres svar. Evt. kan bruges skovnotesbog.

Poster

Her er en række ideer til matematiske poster, Nogle af dem vil give klare svar, som du har målt op på forhånd - og som eleverne kan notere og sammenligne bagefter. Nogle af dem er mere procesorienterede. Mulig tekst til posterne, som er direkte henvendt til eleverne, står i boxe. Brug dem eller formuler dine egne.

POST 1: HØJDE

Hæng en snittet pind i en snor, ned fra en gren i en bestemt højde, f.eks. lidt over børnenes hoveder. Mål højden og noter den i din facitliste. Lad eleverne vurdere hvor højt pinden hænger. Det gælder om at komme tættest på. Eleverne noterer selv deres resultat i deres tabel.

POST 2: HANOIS TÅRN

Et klassisk matematisk puslespil, som bl.a. bruges til at forstå computervirus. Du kan lægge felterne klar - eller bede eleverne selv lægge felterne op. Hvis det er for let for eleverne, så prøv med fi re eller fem blade.Hvis du vil sikre at alle elever får fat i opgaven - og tid til at tænke over den, kan de lave hvert sit Hanois tårn.

POST 1: HØJDE

Hvor højt over jorden hænger pinden?

Vurder det uden målebånd - og skriv jeres gæt i jeres tabel.

POST 2: HANOIS TÅRN Marker tre felter på jorden med pinde. Find tre blade - et stort, et mellemstort og et lille. Læg dem ovenpå hinanden i størrelsesorden med det størte nederst i felt 1. Opgaven er at fl ytte hele bunken af blade fra felt 1 til felt 3. Det glæder om at fl ytte bladene med så få ”fl yt” som muligt. Og reglerne er:

• Du må kun fl ytte ét blad ad gangen. • Du må fl ytte bladene til hvilken rude du vil. • Du må kun lægge et mindre blad på et større.

Skriv hvor få ”fl yt” I skulle bruge på at løse Hanois Tårn i jeres tabel.


Forfatter for Matematisk stjerneløb

Malene Bendix, Projektkoordinator for Skole i Skoven

POST 3: RUMFANG AF VAND

Du skal bruge en bæk/sø/balje og to spande - én som rummer 9 liter og én som rummer 4 liter. Hvor mange forskellige volumer/rumfang kan eleverne måle op med de to spande? Lad dem prøve sig frem, ved at hælde vand frem og tilbage mellem spandene.

Du kan også lave opgaven med andre størrelser af spande. Her er lige en anden opgave med vand og spande.

POST 4: AFSTAND

Træk en streg i jorden eller læg en pind - og bed eleverne vurdere afstanden hen til et bestemt træ/sten/andet. Mål selv afstanden op med et målebånd og noter den i din facitliste.

POST 3: RUMFANG AF VAND Her er to spande - en med 9 liter og en med 4 liter.

Hvor mange forskellige rumfang kan I måle på med de to spande?

I må gerne hælde vand frem og tilbage mellem de to spande.

I må ikke sætte mærker på spandene. 1 liter 2 liter3 liter4 liter5 liter6 liter7 liter8 liter9 liter10 liter11 liter12 liter13 liter Skriv jeres resultater i jeres tabel.

EXTRAPOST: RUMFANG AF VAND Eleverne har to spande. En der rummer 7 liter og en der rummer 3 liter. Hvordan kan de måle præcis 5 liter vand op?

Forfatter for Matematisk stjerneløb

Malene Bendix, Projektkoordinator for Skole i Skoven

POST 4: AFSTAND Hvor langt er der fra stregen i jorden og hen til træet der?

Gæt på det - og mål det op med hvad I har (målebånd forbudt)

Skriv det resultat I kommer frem til i jeres tabel.


POST 5: RUMFANG AF TRÆEleverne får et målebånd udleveret på posten. De skal måle og beregne rumfang af en kævle eller en tømmerstok og evt. af et træ som står på roden. Mål selv begge dele op, beregn rumfang og noter det i facitlisten. Afhængigt af niveau kan elevernes beregninger foregå med eller uden lommeregner og formler.

POST 6: TID Hvor lang tid er et minut? Læg et ur, timeglas, stopur, eller en mobiltelefon på posten.

POST 5: RUMFANG AF EN TØMMERSTOK Mål tømmerstokken op og beregn rumfang/volumen af den. Længde af tømmerstok: Diameter af tømmerstok: Areal af tømmerstok: x r2 ( = 3,14) Volumen af tømmerstok: x r2 x længde

POST 5: RUMFANG AF ET TRÆ PÅ RODEN Det er svært at beregne rumfanget af et træ som står på sin rod. Men skovens folk har brug for at kunne vurdere, hvor mange rummeter træ der står. Det kan I hjælpe med. Mål træet op, som I ser det i tabellen, og beregn rumfanget i kubikmeter (m3) Træets højdeFind selv en metode til at vurdere den. Træets omkreds i brysthøjde (1,50 meter oppe)Omkredsen O = 2 x x r ( = 3,14) Beregn eller vurder træets radius Areal af træ i brysthøjde: x r2

Volumen af træ på roden: x r2 x træets højde/2(Man deler med to fordi træet bliver smallere opad)

POST 6: TID Hvor lang tid tager et minut?

En af jer tager uret og stiller sig med ryggen til de andre.Sig: ”Klar, parat, start!”.

I andre skal hver især sige ”Stop”, når I tror der er gået et minut.Var I præcise - eller hurtigere eller langsommere. Find på en måde I kan tælle præcis ét minut på.


POST 7: VÆGT

Læg forskellige ting ud, som eleverne skal vurdere vægten af. Det kan være:

• en grankogle • en stor sten • en gren • en tømmerstok • et æble • meget andet

Eleverne kan vurdere vægten ved at løfte og gætte. Med en rafte/et bræt og en trille kan de også selv prøve at lave en vippe-vægt og undersøge hvad tingene vejer. Eleverne noterer selv resultaterne i deres tabel. Læreren kender de rigtige svar.

POST 8: BARKBÅDEN

En klassisk logikopgave, som er meget lettere at gå til, når man kan prøve sig frem.

POST 9: LOGIK I HULLER

Endnu en logikopgave, som er meget lettere at udføre i praksis:

Post 7: VÆGT Hvor meget vejer de forskellige ting?

Løft på dem - og skriv hvad I tror i jeres tabel.

POST 8: BARKBÅDEN Byg en lille båd af træ eller bark med mast og sejl som kan fl yde på vandet. Find en stor kogle og to små. Det er en far og hans to børn. Faren vejer 100 kilo og hans to børn vejer 50 kilo hver. De skal alle over bækken med båden. Men båden kan kun bære 100 kilo. Hvordan kommer de alle tre over? Vis hvordan med båden og koglerne. Hvor få ture kan I få dem ned på?

POST 9: LOGIK I HULLER Grav 6 små huller i jorden - eller marker 6 cirkler. De skal ligge i en trekant med et hul øverst, to huller nedenunder og tre huller nederst. Find 21 små sten eller kogler. Fordel de 21 sten, så summen af stenene langs hver side i trekanten giver det samme. (Summen er det du får, når du lægger stenenes antal sammen).


POST 10: HASTIGHED

Eleverne skal bruge et langt målebånd og et stopur.

Eksempel på tabel:

Navn Tid Hastighed (meter/sekund)

*

*

*

*

*

Hvad svarer det til i km/time?

POST 11: AREAL

Find et afgrænset område - f.eks. en bevoksning af træer, et åbent område, en græsplæne eller noget andet. Afhængigt af elevernes niveau kan det være kvadratisk, rektangulært, trekantet, rundt eller andet. Mål selv arealet af området op med meterskridt, målebånd eller målehjul og noter dit resultat i facitlisten. Lad eleverne gøre det samme.

Efter stjerneløbet

Når alle grupper har været igennem alle poster i stjerneløbet, samles I i en rundkreds i skoven og gennemgår resultaterne fra hver af posterne.

Giv hver gruppe mulighed for at fremlægge deres resultater og spørgsmål - og diskuter opgaverne. Opsummer hvad du fi nder nødvendigt af mål og vægt.

POST 10: HASTIGHED Hvor hurtigt kan I løbe? Mål 100 meter op på en skovvej. Marker start og mål tydeligt.

Hvor hurtigt løber I 100 meter? Løb de 100 meter én efter én - og tag tid på hinanden med et stopur.

Lav en tabel og skriv alle jeres tider ind i den.

For hver person beregner I hastigheden i meter pr. sekund.

POST 11: AREAL Hvor stort er arealet af _________________________

Mål området op og beregn arealet.

Skriv resultatet op i jeres tabel.


Baggrund

Matematik optræder overalt i verden omkring os - og vi bruger det ofte. Via udeskole forløb som stjerneløbet her, får eleverne direkte fat i dagligdags begreber som mål, vægt, hastighed og tid. De får konkrete billeder og kropslige oplevelser at fæsne forståelsen af de matematiske begreber på - og det kan hjælpe dem med at lære og huske for livet. Her er forløbet beskrevet kort og synoptisk - som et udeskoleforløb.

Mål PlanEvaluering og ændring

Slutmål for faget matematik, som eleverne arbejder med i forløbet her

Arbejde med tal og algebra • anvende tal i forskellige sammenhænge • udvikle og benytte regneregler • bestemme størrelser ved måling og beregning • vælge og bruge hensigtsmæssige metoder og

hjælpemidler til beregning

Arbejde med geometri• benytte geometriske metoder og begreber til

beskrivelse af ting fra dagligdagen • undersøge og beskrive egenskaber ved plan- og

rumgeometriske fi gurer.

Matematik i anvendelse• vælge hensigtsmæssig regningsart i givne situationer • bruge matematik som et redskab til at beskrive eller

forudsige en udvikling eller en begivenhed.

Kommunikation og problemløsning• erkende, formulere og løse problemer ud fra analyse

af data og informationer • argumentere for og give faglige begrundelser for

fundne løsninger • veksle mellem praksis og teori • bruge hverdagssprog i samspil med matematikkens

sprog - i form af tal, tegning og andre fagudtryk

Indhold Stjerneløb med matematiske opgaver der bygger på konkret forståelse af mål af længde, areal, rumfang, vægt, tid, samt talforståelse og logik. Organisering af resultater i tabel

Organisering af undervisning

Inde: Samlet forberedelse v undersøgelse af mål og vægt. Ude: Grupper af 4 elever

Ude/inde: Bearbejdning: Samlet

Hvad gør eleverne Løber i grupper fra post til post og løser matematiske opgaver i praksis gennem samarbejde.

Kvaliteter og anden faglighed

BevægelseLæring i sociale sammenhængeSprogliggørelse af matematikKonkurrenceelement kan betones mere eller mindre

Husk Godt humør og . . .

Documents

Krop & Hoved matematik I · fælles mål for både matematik og idræt ... der har samme form, ... • Dan en cirkel med en diameter på 1,5 meter