Kontur 2009 Sønderborg

Kommunale nøgletal for udviklingi Region Syddanmark

ww

w.r

egio

nsyd

danm

ark.

dk/k

ontu

r

SØND

ERBO

RG K

OMM

UNE

2009

13903 Kontur 2009.indb 1 02-03-2010 08:45:19

Side 2 | KONTUR 2009

INTRO

Tal Til STRaTEGiENStrategier og planer for fremtiden kræver viden; viden om en enkelt kommune eller 22, om de enkelte områder i regionen , om regionen som helhed og om hele landet. Der er for eksempel brug for tal, der beskriver erhvervsstruk-tur, uddannelsesniveau, indkomstforhold og pendling.

Og tallene skal bruges. Kontur følger op på Regional Udvik-lingsPlan. Region Syddanmark samler oplysninger om re-gionen på stort set alle ledder og kanter - og deler gerne ud af den indhentede viden. Den udgør nemlig fakta, der kan være vigtig baggrundsviden for kommuner og andre aktører og kan danne basis for strategier, handleplaner og projekter.

Med venlig hilsen

Regional Udvikling / Strategi & analyse

iNDhOlD

Bosætning / side 3BefolkningsudviklingFlyttemønstreIndkomstPendlingHuspriserLivsstilsgrupper

Turisme / side 15OvernatningerNationalitetForbrugSommerhus – antal og priser

Erhvervsforhold / side 19Arbejdspladser og arbejdsstyrke

ErhvervsstrukturUdvikling i erhvervsstrukturDetaljeret erhvervsstruktur EksportIværksætteri

Uddannelse / side 29Befolkningens uddannelsesniveauDe beskæftigedes uddannelsesniveauUddannelsesforløb

Kontur 2009 for Sønderborg Kommune er udgivet af Region Syddanmark september 2009

Oplag: 500 stk.Redaktion: Region Syddanmark Regional Udvikling / Strategi & analyseDesign: Mediegruppen Reklamebureau

13903 Kontur 2009.indb 2 02-03-2010 08:45:21

KONTUR 2009 | Side 3

BOSÆTNINGBOSÆTNING

• I januar 2009 boede 76.793 mennesker i Sønderborg Kommune. Befolkningstallet er stabilt

• Der sker en befolkningsvækst i den sydlige og østlige del af kommunen, mens der bliver færre mennesker i den vestlige og nordlige del

• Frem mod 2030 forventes befolkningstallet fortsat stabilt, men med færre børn og unge - og markant flere i gruppen 65+

• Der sker en naturlig nettofraflytning af unge ved studiestart. Ellers er der nogenlunde lige mange der flytter til og fra kommunen

• I et flytteregnskab, hvor både til- og fraflyninger medregnes, vindes der flest nye borgere fra Vejen, Tønder og Haderslev Kommuner, mens der afgives flest til

Århus, Kolding, Vejle, Odense, og København

• Indkomstniveauet opgjort pr. indbygger ligger i den nederste tredjedel i Syddanmark

• Én ud af hver otte af de beskæftigede pendler hver dag til et arbejde udenfor kommunen. Knap hver niende af arbejdspladserne i kommunen er besat af indpendlere fra andre kommuner (netto er indpendlingen på ca. 300)

• Den indlandske ind- og udpendling sker først og fremmest til og fra Aabenraa

• Huspriserne i kommunen ligger under gennemsnittet i regionen, mens priserne i Sønderborg by ligger over gennemsnittet

13903 Kontur 2009.indb 3 02-03-2010 08:45:31


BOSÆTNING

Tabellen viser den forventede procentvise udvikling fra 2009 til 2030 i antallet af borgere i tre forskellige alderskategorier.Kurven viser den forventede befolkningsudvikling fra 2009 til 2030 i kommunen, i Region Syddanmark og i hele landet.

Datakilde: Danmarks Statistik

SåDaN haR BEfOlKNiNGEN UDviKlET SiG2004-2008

SåDaN vil BEfOlKNiNGEN UDviKlE SiG 2009-2030 - alDERSOpDElT

BEfOlKNiNGS-fREMSKRivNiNG 2009-2030

0-24 år 25-64 år 65+ år

Sønderborg

Region Syddanmark

Hele landet

Sønderborg Region Syddanmark Hele landet

2009 = Indeks 100 Januar 2009: 76.793 indbyggere

Sønderborg

B3_Befolkningsfremskrivning 2008-2030, 240809

98

100

102

104

106

108

2009 2014 2019 2024 2029

Inde

ks: 2

00

9 =

10

0

År


Kortet viser den procentvise udvikling i befolkningens størrelse fra 2004 til 2008 i kommunen fordelt på sogne.

over 10 pct. 5 til 10 pct. 0 til 5 pct. -5 til 0 pct. -5 til -10 pct.

Datakilde: CPR

-8% -10% 44%

-4% -7% 59%

-1% -5% 57%

13903 Kontur 2009.indb 4 02-03-2010 08:45:33


BOSÆTNING

Figuren giver et billede af udviklingen fra 2006 til 2008. Både flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er talt med.


Tabellen giver både et billede af de aktuelle flyttemønstre (2008-tal) og et billede af udviklingen over tid (fra 1998 til 2008).

Nettotilflytning defineres som tilflyttere minus fraflyttere.


flYTTEMØNSTRE 1998 OG 2008

UDviKliNG i flYTTEMØNSTRE 2006-2008

Tilflytning Fraflytning

1998 2008 Udvikling1998-2008 (pct.)

Samlet tilflytning

- fra nabokommuner

- indvandrere fra udlandet

Samlet fraflytning

- til nabokommuner

- udvandrere til udlandet

Nettotilflytning

Flytninger internt i kommunen

3.543 3.177 -10,3

1.589 1.258 -20,8

874 1.066 22,0

3.436 3.181 -7,4

1.515 1.382 -8,8

620 665 7,3

107 -4 -

7.583 9.152 20,7

Sønderborg

B5_Udvikling i flyttemønstre 2006-2008 250809

2900

3000

3100

3200

3300

2006 2007 2008

Tot

al

År

Tilflytninger Fraflytninger

13903 Kontur 2009.indb 5 02-03-2010 08:45:34


BOSÆTNINGBOSÆTNING

Figuren viser tilflyttere og fraflyttere fordelt på alder. Samtidig er nettotilflytningen vist som en kurve. Antallet er opgjort som et årligt gennemsnit af det samlede antal til- og fraflyttere i 2007 og 2008. Både flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er talt med.


hvEM flYTTER Til OG fRa KOMMUNEN?

NETTOTilflYTNiNG 2008

Ant

al fl

ytni

nger

Til Fra Netto

Antal tilflyttere minus fraflyttere

over 300 100 til 300 0 til 100 under 0 (nettofraflytning)


Sønderborg

B6_Til- og fraflyttere opdelt på alder 270809

-250

-200

-150

-100

-50

0

50

100

150

200

0 år 10 år 20 år 30 år 40 år 50 år 60 år 70 år 80 år 90 år 100 år

Ant

al f

lytn

inge

r

Alder

Til Fra Netto

13903 Kontur 2009.indb 6 02-03-2010 08:45:36


BOSÆTNING

Grøn viser fra hvilke kommuner, der har været en nettotil-flytning. Orange viser til hvilke kommuner, der har været en nettofraflytning i perioden 2006 til 2008. Tabellerne viser de kommuner i landet, som kommunen får flest tilflyttere fra og afgiver flest fraflyttere til i 2008.


Figuren viser nettotilflytninger 2008 fordelt på indkomstintervaller. Med i opgørelsen er kun flytninger mellem kommunerne for personer over 15 år.

TOp 10 OvER TilflYTNiNGER 2008

TOp 10 OvER fRaflYTNiNGER 2008

hvORDaN påviRKER flYTNiNGER SKaTTEGRUNDlaGET?

Datakilde: Danmarks Statistik.

Fra Tilflyttere 2008 Andel af sam-tlige tilflyttere

Til Fraflyttere 2008 Andel af samt-lige fraflyttere

Aabenraa 473 22,4%

Århus 146 6,9%

Haderslev 133 6,3%

Odense 125 5,9%

Tønder 104 4,9%

København 100 4,7%

Kolding 88 4,2%

Esbjerg 71 3,4%

Vejen 49 2,3%

Vejle 48 2,3%

Aabenraa 441 17,5%

Århus 272 10,8%

Odense 182 7,2%

København 168 6,7%

Haderslev 154 6,1%

Kolding 115 4,6%

Tønder 96 3,8%

Esbjerg 91 3,6%

Vejle 68 2,7%

Aalborg 55 2,2%

flYTNiNGER Til OG fRa SØNDERBORG 2006-2008

over 50 20 til 50 10 til 20 -10 til -20 -20 til -50 under -50

Nettotilflytning

Sønderborg

-151

-147

-45

-5

-15

0-99.999 kr.

100.000-199.999 kr.

200.000-299.999 kr.

300.000-399.999 kr.

400.000 kr. +

13903 Kontur 2009.indb 7 02-03-2010 08:45:38


BOSÆTNING

Både tabel og kort viser den samlede indkomst pr. indbygger.


Figuren viser en fordeling på indkomstniveauer for borgere i alderen 25-64 år i kommunen, i Region Syddanmark og i hele landet.


iNDKOMST pR. iNDBYGGER 2007

iNDKOMST pR. iNDBYGGERi allE laNDETS KOMMUNER 2007

iNDKOMSTfORDEliNG i KOMMUNEN 2007

222.284 til 374.000 kr. 210.655 til 222.283 kr. under 210.655 kr.


Område Indkomst pr. indb. (kr.)

Fanø 235.840

Vejle 222.986

Kolding 220.949

Middelfart 220.881

Billund 218.530

Fredericia 216.654

Varde 215.372

Kerteminde 214.669

Esbjerg 212.361

Haderslev 211.768

Aabenraa 209.171

Vejen 208.144

Assens 206.800

Svendborg 205.783

Faaborg-Midtfyn 205.578

Nyborg 205.576

Tønder 205.378

Nordfyns 204.806

Sønderborg 203.595

Odense 203.143

Ærø 197.926

Langeland 192.885

Region Syddanmark 210.654

Hele landet 222.283

Sønderborg

B14_Indkomstfordeling i kommunen 2007 250809

0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40%

0-99.000 kr.

100.000-199.999 kr.

200.000-299.999 kr.

300.000-399.999 kr.

400.000+ kr.


13903 Kontur 2009.indb 8 02-03-2010 08:45:39


BOSÆTNING


pENDliNGSMØNSTRE i KOMMUNEN

UDviKliNG i pENDliNG 1998-2008

Ant

al p

endl

ere

Indpendlere Udpendlere

Indpendlere arbejder i kommunen, men bor i en anden kommune. Udpendlere har bopæl i kommunen, men arbejder i en anden. Indpendlere, der bor uden for landet, kan ikke medtælles.

Datakilde: Danmarks Statistik og CRT (SAM-K)

1998 2008Udvikling

1998-2008

Indpendling

Antal

I procent af antalarbejdspladser

Udpendling

Antal

I procent af antalbeskæftigede borgere

Nettoindpendling Totalt antal

3.748 4.651 24,1%

9,8% 12,3% 2,4 pct.point

3.731 4.343 16,4%

9,8% 11,5% 1,7 pct.point

17 308 -

Sønderborg

B16_Udvikling i pendling 1998-2008 250809

0

2.000

4.000

6.000

8.000

10.000

1998 2000 2002 2004 2006 2008

Ant

al p

endl

ere

År

Indpendlere Udpendlere

13903 Kontur 2009.indb 9 02-03-2010 08:45:40


BOSÆTNING

Øverste kort viser, hvor langt man kan nå fra byen (den orange prik på kortet) i bil på hhv. 30 minutter og 60 minutter. Det forudsættes, at farten i byzoner er 40 km/t, på motortrafikveje 80 km/t, på motorveje 100 km/t og på andre veje er 70 km/t. Hastigheden er sat lavere end den maksimal tilladte hastighed for at tage højde for trafik og andre forhold, som sænker gennemsnitshastigheden.

Nederste kort viser tilsvarende, hvor langt man kan nå ved hjælp af kollektiv transport på hhv. 30 minutter og 60 minutter.

Datakilde: KMS, Rejseplanen.dk og COWI

Så laNGT KaN MaN KOMME! Fra Sønderborg i bil på:

0-30 min. 30-60 min.

Fra Sønderborg med offentlig transport på:

0-30 min. 30-60 min.

13903 Kontur 2009.indb 10 02-03-2010 08:45:42


BOSÆTNING

Figuren beskriver indpendling i 1998 og i 2008. Søj-lerne viser de kommuner, hvor flest indpendlere bor.


Kortet udtrykker om den enkelte kommune er et udpræget bosætningsområde eller en udpræget erhvervskommune.


aRBEjDSplaDSER pR. 100 iNDBYGGERE

1998 2008

1998 2008

Antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen 25 - 64 år

100 til 183 80 til 100 43 til 80

Figuren viser udpendling i 1998 og i 2008. Søjlerne viser de kommuner, som flest pendler til.


Sønderborg

B21_Udpendling 1998 og 2008 260809

2177

243154 156

84

2207

418

191 187 173

0

500

1.000

1.500

2.000

2.500

Aabenraa Haderslev Esbjerg Tønder Kolding

Ant

al p

endl

ere

1998 2008

Sønderborg

B22_Indpendling 1998 og 2008 260809

1949

274155 129 134

2490

505

271176 133

0

500

1.000

1.500

2.000

2.500

Aabenraa Haderslev Tønder Kolding Århus

Ant

al p

endl

ere

1998 2008

UDpENDliNG fRa SØNDERBORG 1998 OG 2008

iNDpENDliNG Til SØNDERBORG 1998 OG 2008

13903 Kontur 2009.indb 11 02-03-2010 08:45:44


BOSÆTNING

Tabellen viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse i kommunerne og i de større byer. Pri-serne er for parcel- og rækkehuse, som er handlet i perioden fra 1. januar til 31. august 2009.

I byer med under 20 handler i perioden er der ikke vist nogen pris.

Datakilde: OIS

hUSpRiSER i REGiON SYDDaNMaRK fORDElT på KOMMUNER OG BYERKommune Gennemsnitspris i

kommunen (kr. pr. m2)By Gennemsnitspris i

byen (kr. pr. m2)

Odense 13.310 Odense 13.946

Kolding 11.631 Kolding 13.306

Fredericia 11.478 Fredericia 11.632

Vejle 11.390 Vejle 15.435

Svendborg 11.311 Svendborg 13.343

Esbjerg 10.279 Bramming 9.446

Esbjerg 12.266

Ribe 11.296

Middelfart 10.258 Middelfart 11.038

Kerteminde 10.164 Kerteminde -

Munkebo -

Fanø 9.141 - -

Nyborg 8.959 Nyborg 10.923

Sønderborg 8.643 Nordborg -

Sønderborg 11.310

Assens 8.353 Assens 11.455

Faaborg-Midtfyn 8.117 Faaborg 9.877

Ringe 9.229

Haderslev 7.912 Haderslev 10.468

Vojens 7.293

Varde 7.614 Varde 11.186

Nordfyns 7.301 Bogense -

Otterup -

Vejen 7.221 Vejen 9.327

Aabenraa 7.140 Rødekro -

Aabenraa 9.493

Billund 7.125 Billund -

Grindsted 8.477

Ærø 6.929 Marstal 7.078

Ærøskøbing -

Langeland 6.576 Rudkøbing 9.271

Tønder 6.060 Tønder 7.981

Region Syddanmark 9.433 - -

13903 Kontur 2009.indb 12 02-03-2010 08:45:45


BOSÆTNING

Kortet viser relativt niveau for kvadratmeterprisen på handlede parcel- og rækkehuse. Gennemsnitspris for perioden 1. kvt. 2008 til og med 2. kvt. 2009.

Datakilde: Realkreditraadet

Tabellen viser udviklingen i husprisniveauet for parcel- og rækkehuse (kr. pr. m2).

Datakilde: Realkreditraadet

hUSpRiSER i allE laNDETS KOMMUNER

UDviKliNG i hUSpRiSER 2007-2009

Relativt prisniveau i perioden 1. kvt. 2008 - 2. kvt. 2009

Over landsgennemsnittet Under landsgennemsnittet, men over gennemsnittet i

Region Syddanmark Under gennemsnittet i Region Syddanmark

Område Vækst 2007(pct.)

Vækst 2008(pct.)

Vækst 2009 1.- 3. kvartal

(pct.)

Assens Kommune

Billund Kommune

Esbjerg Kommune

Fanø Kommune

Fredericia Kommune

Faaborg-Midtfyn Kommune

Haderslev Kommune

Kerteminde Kommune

Kolding Kommune

Langeland Kommune

Middelfart Kommune

Nordfyns Kommune

Nyborg Kommune

Odense Kommune

Svendborg Kommune

Sønderborg Kommune

Tønder Kommune

Varde Kommune

Vejen Kommune

Vejle Kommune

Ærø Kommune

Aabenraa Kommune

Region Syddanmark

Hele landet

9,9 0,9 -2,2

11,2 5,0 -1,8

13,3 1,5 -2,2

3,3 -0,7 -

12,0 5,2 -11,4

10,6 5,9 -2,1

11,4 7,2 -7,9

17,8 -3,5 4,7

11,1 2,5 -6,6

16,2 0,8 0,4

15,9 3,4 -8,9

14,9 1,2 -1,9

10,9 6,6 -5,0

10,9 -3,5 -5,7

19,2 4,0 -2,7

8,3 1,0 0,3

9,8 0,1 3,7

9,8 2,9 1,1

12,6 6,9 0,3

12,0 4,5 -4,0

9,7 4,8 -9,6

7,8 4,7 0,9

11,8 2,0 -3,6

6,5 -4,3 -9,9

13903 Kontur 2009.indb 13 02-03-2010 08:45:46


BOSÆTNING

livSSTilSGRUppER – hvaD ER DET?

Livsstil handler om måden vi lever på, vores værdier og præfe-rencer. De er selvfølgelig afhængige af mange ting som alder, køn, religion, kultur, socioøkonomisk status og så videre. Men vores livsstil er også afhængig af det miljø, vi er vokset op i, hvad vi er blevet opdraget til eller på anden vis har overtaget fra vores forældre og omgangskreds.

Geomatic a/s har sammenstillet og analyseret demografiske, socioøkonomiske og adfærdsmæssige adressebaserede data og har gennem statistiske metoder opdelt befolkningen i 32 livs-stilstyper fordelt på 8 overordnede livsstilsgrupper. Da dataene er adressebaserede er det muligt at belyse hvilke livsstilstyper og –grupper der dominerer i et givet geografisk område, for eksem-

pel en kommune – og hvilke typer og grupper der ikke er særligt udbredte i det pågældende område. Den viden kan være med til at sige noget om, hvad folk efterspørger inden for f.eks. kultur, fritid og bosætning. Omvendt kan den viden også bruges til at sige noget om, hvad der mangler, hvis man ønsker at tiltrække bestemte grupper eller typer.

I figuren er valgt at fokusere på grupperne. De er beskrevet nærmere i appendiks. Hvis man vil vide lidt mere om livsstilsty-perne kan man se en beskrivelse på www.regionsyddanmark.dk/livsstilstyper. På hjemmesiden www.geomatic.dk kan man få en mere fyldig forklaring og en detaljeret beskrivelse af både livs-stilstyper og -grupper.

Figuren viser andelen af befolkningen i kommunen inden for hver livsstilsgruppe sammenholdt med gennemsnittet for hhv. Region Syddanmark og hele Danmark.

Datakilde: Geomatic a/s

livSSTilSGRUppER

Bef

olkn

ings

ande

l i p

roce

ntFigur Sønderborg

B27_Livstilsgrupper 270809

0

5

10

15

20

25

30

35

Boligejere med

overskud

Komfort og hygge

Livet på gården

Velhavere Fællesskab Storbyliv Seniorer Unge på vej

befo

lkni

ngsa

ndel

i pr

ocen

t

Sønderborg Region Syddanmark Danmark

Sønderborg Region Syddanmark Danmark

13903 Kontur 2009.indb 14 02-03-2010 08:45:47


TURISME

TURISME• Med mere end 11 pct. af overnatninger og

endagsturister i Syddanmark har Sønderborg rigtig mange turister

• Langt de fleste turister er éndagsturister - fak-tisk så mange, at Sønderborg Kommune tegner sig for hver syvende af endagsturisterne i regionen

• Der er nogenlunde lige mange danske og tyske

turister i kommunen, som tilsammen udgør 83 pct. af alle turister

• Døgnforbruget pr. turist er lavt. Til trods for det ligger Sønderborg med et samlet turismeforbrug på knap 1,2 mia. kr i en regional top 5

13903 Kontur 2009.indb 15 02-03-2010 08:45:53

TURISME


I tabellen vises antal overnatninger og endagsturister i 2006. Det samlede overnatningstal og overnatninger i feriehuse er tal bereg-net delvist på baggrund af stikprøveundersøgelser. Med denne lidt usikre opgørelse inkluderes overnatninger i lånt og eget feriehus i de samlede tal. Overnatninger på hoteller, feriecentre, vandrehjem, campingpladser og i lystbådehavne er totaltællinger fra Danmarks Statistik.

Datakilde: Danmarks Statistik, Visit Denmark og CRT (SAM-K)

Beregnede tal for 2006.

Datakilde: CRT (SAM-K)

aNTal OvERNaTNiNGER 2006

hvOR KOMMER TURiSTERNE fRa?

Danmark Tyskland Norge og Sverige Øvrige lande

Sønderborg

T2_Turisternes nationalitet i kommunen 270809

40%

43%

7%10%

Danske Tyske Nordiske lande Øvrige lande

Sønderborg Region Syddanmark

Hele landet

Overnatninger og endagsturister i alt

pr. 100 indbygger

• heraf overnatninger i feriehuse i alt

pr. 100 indbygger

• heraf overnatninger på hoteller, feriecentre, vandrehjem, cam-pingpladser og i lystbådehavne

i alt

pr. 100 indbygger

3.051.000 27.423.000 118.293.000

3.972 2.305 2.172

443.000 6.339.000 25.016.000

577 533 459

658.500 8.009.000 28.963.000

857 673 532

13903 Kontur 2009.indb 16 02-03-2010 08:45:54

TURISME


Tabellen viser beregnede tal for turisternes forbrug. Først vises det gennemsnitlige døgnforbrug pr. turist i kommunerne, i

Region Syddanmark og på landsplan. Dernæst vises, hvor mange kroner turisterne samlet set brugte i 2006.

Datakilde: Visit Denmark

TURiSTERNES fORBRUG 2006

Gennemsnitlig døgnforbrug (kr.)

Forbrug i alt (mio. kr.)

Assens Kommune

Billund Kommune

Esbjerg Kommune

Fanø Kommune

Fredericia Kommune


Haderslev Kommune

Kerteminde Kommune

Kolding Kommune

Langeland Kommune

Middelfart Kommune

Nordfyns Kommune

Nyborg Kommune

Odense Kommune

Svendborg Kommune

Sønderborg Kommune

Tønder Kommune

Varde Kommune

Vejen Kommune

Vejle Kommune

Ærø Kommune

Aabenraa Kommune

Region Syddanmark

Hele landet

718 422

980 397

892 611

385 381

986 673

468 396

354 811

402 259

747 1.112

490 414

717 596

293 272

1.016 547

755 1.404

596 624

383 1.169

365 880

406 1.248

695 113

806 1.307

369 108

354 758

529 14.501

582 72.687

13903 Kontur 2009.indb 17 02-03-2010 08:45:54

TURISME


I tabellen øverst på siden vises hhv. antal sommerhuse og den gen-

nemsnitlige kvadratmeterpris på handlede sommerhuse i 2008 og 1.

og 2. kvartal af 2009.

Kortet viser sommerhuspriserne i alle landets kommuner i samme

periode.

Datakilde: Danmarks Statistik og Realkreditraadet

SOMMERhUSE OG SalGSpRiSER

SOMMERhUSpRiSER

Gennemsnitlig m2 -pris for sommerhuse, 2008-2009 20.000 til 29.800 kr. 15.000 til 20.000 kr. 1.175 til 15.000 kr. Data mangler

Antal sommerhuse 2009 Salgspris pr. m2 2008/09 (kr.)

Assens Kommune

Billund Kommune

Esbjerg Kommune

Fanø Kommune

Fredericia Kommune


Haderslev Kommune

Kerteminde Kommune

Kolding Kommune

Langeland Kommune

Middelfart Kommune

Nordfyns Kommune

Nyborg Kommune

Odense Kommune

Svendborg Kommune

Sønderborg Kommune

Tønder Kommune

Varde Kommune

Vejen Kommune

Vejle Kommune

Ærø Kommune

Aabenraa Kommune

Region Syddanmark

Hele landet

716 -

360 21.812

431 -

2.829 22.248

152 -

1.259 22.105

1.554 19.839

1.818 20.677

1.543 21.905

2.109 18.620

1.417 24.960

3.191 19.338

830 -

0 -

809 -

2.175 15.472

2.031 16.365

8.091 18.733

94 -

1.285 25.221

339 11.175

830 19.433

33.863 19.485

214.818 17.911

13903 Kontur 2009.indb 18 02-03-2010 08:45:55


ERHVERVSFORHOLD

ERHVERV$-FORHOLD• 79 pct. af de 25-64 årige i Sønderborg indgår i

arbejdstyrken. Det er lidt mindre end i resten af landet,

hvilket primært skyldes forholdsvist mange pensionister i kommunen

• Antallet af beskæftigede borgere er knap 38.000

• Med bopæl i Sønderborg by kan der inden for en afstand svarende til 30 og 60 minutters kørsel nås hhv. 47.000 og 97.000 arbejdspladser

• 69 pct af arbejdspladserne er i den private sektor

• I den private sektor er der en specialisering inden for især energi/miljø, men kommunen er også stærk indenfor bygge/bolig

• Fra 2003 til 2008 har væksten relativt set været størst inden for turisme og energi/miljø. Bygge/bolig bidrager mest til den samlede værditilvækst i kommunen, og har haft en markant produktivitetsvækst

• Forholdsvis få nye virksomheder overlever i Sønderborg, men de der overlever er til gengæld gode til at skabe job

13903 Kontur 2009.indb 19 02-03-2010 08:46:00


ERHVERVSFORHOLD

Tabellen viser samtlige arbejdspladser i kommunerne, i Region Syddanmark og i hele landet. I parentes er vist antallet af private arbejdpladser. Desuden vises antallet af arbejdspladser sat i relation til antallet af borgere i alderen 25-64 år. I parentes vises antal private arbejdspladser.


Figuren viser udviklingen i, hvor stor en andel af de 25-64 årige, der hhv. er i beskæftigelse eller indgår i arbejdsstyrken (beskæf-tigede og ledige). Udviklingen vises for kommunen og for hele landet.


Datakilde: CVR

aRBEjDSSTYRKE OG BESKæfTi-GElSE 2000-2008

aNTal aRBEjDSplaDSERi DE SYDDaNSKE KOMMUNER 2008

aRBEjDSplaDSER i KOMMUNEN

Område Antal arbejds-pladser

(heraf private)

Antal arbejds-pladser pr. 100

25-64 årige (heraf private)

Assens

Billund

Esbjerg

Fanø

Fredericia

Faaborg-Midtfyn

Haderslev

Kerteminde

Kolding

Langeland

Middelfart

Nordfyns

Nyborg

Odense

Svendborg

Sønderborg

Tønder

Varde

Vejen

Vejle

Ærø

Aabenraa

Region Syddanmark

Hele landet

17.320 (12.572) 77 (56)

16.924 (12.756) 123 (93)

62.356 (43.153) 101 (70)

1.130 (789) 64 (44)

28.529 (18.011) 107 (68)

22.557 (15.527) 82 (57)

26.713 (17.671) 90 (59)

12.973 (10.493) 103 (84)

51.923 (39.515) 110 (84)

5.397 (3.596) 75 (50)

17.676 (12.126) 88 (60)

11.240 (8.113) 70 (51)

12.370 (7.580) 73 (45)

102.300 (65.104) 102 (65)

25.881 (16.083) 82 (51)

37.944 (26.170) 95 (66)

19.330 (13.903) 92 (67)

24.127 (18.193) 93 (70)

20.628 (15.759) 93 (71)

56.441 (38.925) 100 (69)

2.624 (1.686) 76 (49)

30.313 (21.444) 95 (67)

606.696 (419.169) 95 (66)

2.857.565 (1.934.697) 96 (65)

And

el a

f be

folk

ning

en (

%)

Arbejdsstyrke (DK) Beskæftgelse (DK) Arbejdsstyrke (Sønderborg) Beskæftigelse (Sønderborg)

Sønderborg

E3_Udvikling i arbejdsstyrke og beskæftigelse 270809.xlsx

74

75

76

77

78

79

80

81

82

83

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008

And

el a

f be

folk

ning

en (

%)

År

Arbejdsstyrke (Sønderborg) Beskæftigelse (Sønderborg)

Arbejdsstyrke (Hele landet) Beskæftigelse (Hele landet)

Antal arbejdspladser i de enkelte sogne i 1. kvartal 2009

500 til 2.280 100 til 500 0 til 100

13903 Kontur 2009.indb 20 02-03-2010 08:46:02

ERHVERVSFORHOLD


Tabellen viser antallet af beskæftigede bor-gere i kommunen, samt hvor mange arbejds-pladser der findes inden for en afstand af hhv. 30 og 60 min. fra centrum i den største by. Specielt for denne tabel er, at arbejdspladser kun inkluderer lønmodtagere, og én arbejds-plads er lig én fuldtidslønmodtager.

Datakilde: Danmarks Statistik og CVR

Figuren viser den socioøkonomiske status for borgerne i alderen 25-64 år i 2008.


aDGaNG Til aRBEjDSplaDSER 2009

hvaD lavER DE 25-64 åRiGE?

Selvstændige Lønmodtagere Arbejdsløse Pensionister Uden for arbejdsstyrken

Område Antal beskæf-tigede borgere

Antal arbejds-pladser inden-for 30 min. fra den største by i kommunen

Antal arbejds-pladser inden-for 60 min. fra den største by i kommunen

Assens

Billund

Esbjerg

Fanø

Fredericia

Faaborg-Midtfyn

Haderslev

Kerteminde

Kolding

Langeland

Middelfart

Nordfyns

Nyborg

Odense

Svendborg

Sønderborg

Tønder

Varde

Vejen

Vejle

Ærø

Aabenraa

21.264 28.079 242.714

14.021 30.978 294.151

59.176 64.377 217.547

1.664 34.668 77.498

25.410 130.651 490.142

25.989 36.355 165.773

28.771 85.230 336.556

11.907 93.532 196.680

47.467 148.183 517.708

6.173 19.401 118.565

19.313 137.532 408.724

15.253 92.965 227.228

15.558 119.546 267.201

94.637 161.378 336.670

28.929 75.627 183.681

37.636 46.918 97.330

20.331 12.999 74.006

26.933 55.734 171.107

22.435 92.426 350.989

56.095 169.893 596.911

2.981 1.560 1.560

30.134 54.903 190.250

Sønderborg

E5_ Arbejdsstyrke og socioøkonomisk status 2008 240809

5,4

4,3

73,5

73,7

1,8

1,4

11,9

14,3

7,5

6,3

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Hele landet

Sønderborg

Selvstændige Lønmodtagere Arbejdsløse Pensionister Uden for arbejdsstyrken

13903 Kontur 2009.indb 21 02-03-2010 08:46:03

ERHVERVSFORHOLD


Figuren viser den socioøkonomiske status for forskellige befolkningsgrupper i alderen 25-64 år i kommunen, år 2008. Befolkningen er opdelt i personer

med dansk oprindelse, indvandrere og efterkommere fra vestlige lande og indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande.


Tabellen viser bruttoindkomst pr. beskæftiget bor-ger i alderen 25-64 år. Bruttoindkomst er primært erhvervsindkomst.


hvaD lavER DE 25-64 åRiGE?

iNDKOMST pR. BESKæfTiGET 2007

Personer med dansk oprindelse Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande

Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande

Område Indkomst pr. beskæftiget (kr.)

Sønderborg

E6_Arbejdsstyrke og socioøkonomisk status - fordelt på landegrupper 240809

0

15

30

45

60

75

proc

ent

Personer med dansk oprindelse Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande

Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande

Middelfart 331.393

Vejle 331.352

Kolding 329.931

Kerteminde 325.979

Fredericia 324.445

Fanø 324.256

Billund 323.962

Varde 321.792

Esbjerg 321.280

Haderslev 320.019

Aabenraa 318.551

Assens 318.046

Sønderborg 316.879

Vejen 314.973

Nyborg 314.193

Odense 314.098

Faaborg-Midtfyn 313.623

Svendborg 313.214

Tønder 312.665

Nordfyns 308.451

Langeland 292.154

Ærø 291.915

Region Syddanmark 317.417

Hele landet 333.599

13903 Kontur 2009.indb 22 02-03-2010 08:46:04

ERHVERVSFORHOLD



Figuren viser fordeling af de offentlige arbejdspladser i kommunen, i Region Syddanmark og i hele landet - fordelt på otte hovedområder.

Datakilde: Danmarks Statistik bearbejdet af

e-Statistik.dk

Figuren viser fordeling af de private arbejdspladser i kommunen, i Region Syddanmark og i hele landet - fordelt på ressourceområder.


Et ressourceområde samler de virksomheder, der indgår i samme værdikæde fra primærproducent (fra jord) via forarbejdning til salg (til bord).

Se appendiks for en beskrivelse af hvert enkelt ressourceområde.

RESSOURcEOMRåDER – hvaD ER DET?

aRBEjDSplaDSER i pRivaT OG OffENTliG SEKTOR 2008

KOMMUNENS ERhvERvSSTRUKTUR - den offentlige sektor 2008

KOMMUNENS ERhvERvSSTRUKTUR - den private sektor 2008

Offentlige arbejdspladser Private arbejdspladser

procent

Sønderborg

E8_Fordeling af arbejdspladser mellem offentlig og privat 250809

11.77431%

26.17069%

Offentlige arbejdspladser Private arbejdspladser

Sønderborg

E9_Erhvervsstruktur 2008 privat sektor 250809

0 5 10 15 20 25 30 35

Fødevarer

Møbler/beklædning

Turisme

Bygge/bolig

IT/kommunikation

Transport

Energi/miljø

Medico/sundhed

Øvrige erhverv

procent




E10_Kommunens erhvervsstruktur i den offentlige sektor 2008 260809

0 5 10 15 20 25

Offentlig administration, forsvar mv.

Undervisning

Sundhedsvæsen

Foreninger, kultur, fritid mv.

Børnepasning

Ældrepleje og omsorg i øvrigt

Postvæsen og transport

El, vand og varmeforsyning og affaldshåndtering

p


13903 Kontur 2009.indb 23 02-03-2010 08:46:05

ERHVERVSFORHOLD


Figuren viser udvikling i antallet af beskæfti-gede i kommunen og i hele landet, dels i den private sektor fordelt på ressourceområder, dels i den samlede offentlige sektor.


Figuren viser udvikling i antallet af beskæftigede i kommunen og i hele landet, dels i den private sektor fordelt på ressourceområder, dels i den samlede offentlige sektor.


Hvilke ressourceområder i kommunen har relativt mange beskæftigede, og hvilke har relativt få be-skæftigede? Figuren viser kommunens andel af den samlede private beskæftigelse i hele landet inden for hvert ressourceområde.

Den lodrette linje viser, hvor stor en andel af alle arbejdspladser i hele landet, der findes i kommunen.


ERhvERvSSpEcialiSERiNG 2008

UDviKliNG i ERhvERvSSTRUKTUREN2007-2008

UDviKliNG i ERhvERvSSTRUKTUREN 2003-2008

Sønderborg

E11_ Erhvervsspecialisering 270809

1,35

0,0 1,0 2,0 3,0 4,0

Energi/miljø

Bygge/bolig

Turisme

Fødevarer

Møbler/beklædning

Transport

IT/kommunikation

Øvrige erhverv

Medico/sundhed

Sønderborg

Sønderborgs andel af den sam

lede beskæ

ftigelse

Sønderborg

E12_Udvikling i erhvervsstrukturen 2003-2008 270809

-30 -20 -10 0 10 20 30 40

Turisme

Energi/miljø

It/kommunikation

Medico/sundhed

Møbler/beklædning

Bygge/bolig

Offentlig sektor

Transport

Fødevarer

Øvrige erhverv

Alle brancher

Sønderborg Hele landet

procent

procent



Sønderborg

E13_Udvikling i erhvervsstrukturen. 2007-2008 270809

-20 -10 0 10

Turisme

Energi/miljø

Møbler/beklædning

Bygge/bolig

Offentlig sektor

IT/kommunikation

Transport

Medico/sundhed

Fødevarer

Øvrige erhverv

Alle brancher

procent


procent

13903 Kontur 2009.indb 24 02-03-2010 08:46:07

ERHVERVSFORHOLD


Da de ni ressourceområder er baseret på ”jord til bord”-princippet, så er et ressourceområde i princippet en blanding af fire delområ-der (i parentes et eksempel fra ressourceområdet fødevarer):• Primære erhverv (svineproduktion)• Fremstillingserhverv (slagterier og forarbejdning af fødevarer)• Støtteerhverv (fremstilling af foder og produktionsudstyr)• Serviceerhverv (detailhandel med salg af fødevarer)

Tabellen viser antallet af private arbejdspladser i kommunen på delområder inden for ressour-ceområderne.

Farverne viser om kommunens andel af landets arbejdspladser på området er:

større end kommunens samlede andel af landets arbejdspladser.

mindst en halv gang større end kommu-nens samlede andel af landets arbejdspladser.

mindst tre gange større end kommu-nens samlede andel af arbejdspladserne i hele landet.


SpEcialiSERiNG iNDEN fOR DE ENKElTE RESSOURcEOMRåDER

DETaljERET ERhvERvSSTRUKTUR2008

ERHVERVSFORHOLD

Sønderborg

E16_Kommunens specialisering inden for de enkelte subressourceområder 010909

Område

Primære erhverv 881

Fremstillingserhverv 543

Støtteerhverv 494

Serviceerhverv 1.229


Serviceerhverv 80


Serviceerhverv 641

Turisme Serviceerhverv 1.065

Primær erhverv 19

Fremstillingserhverv 5.968

Støtteerhverv 87



Støtteerhverv 30


Primær erhverv 0



Primære erhverv 0

Fremstillingserhverv 2.365

Serviceerhverv 308


Serviceerhverv 620

Operationel service mm. 1.237

Handel 1.046


Rest 1.626

I alt 26.170

Transport

Energi/miljø

Medico/sundhed

Øvrige

SønderborgFødevarer

Møbler

Beklædning

Bygge/bolig

IT/kommunikation

13903 Kontur 2009.indb 25 02-03-2010 08:46:07

ERHVERVSFORHOLD


Figuren viser et billede af den økonomiske status og udvikling i den private sektor i kommunen: • Den vandrette akse viser kommunens økonomiske specialisering inden for de enkelte ressourceområder. Ligger området til højre

for 1-tallet på aksen, bidrager ressourceområdet med en større andel af kommunens samlede værditilvækst end på landsplan (værditilvækst opgøres som omsætning minus vareforbrug).

• På den lodrette akse vises vækst i produktivitet fra 2003-2007 (produktivitet opgøres som værditilvækst pr. fuldtidsbeskæftiget).• Størrelsen af boblerne viser ressourceområdets bidrag til den samlede værditilvækst i den private sektor i kommunen. • Boblernes farve viser om produktivitetsvæksten har været høj eller lav på landsplan i perioden 2003-2007. Datakilde: Danmarks Statistik bearbejdet af e-Statistik.dk (af diskretionshensyn medtages kun områder med en vis minimumsstørrelse).

Tabellen indikerer de tre varegrupper, som giver de største eksportindtægter.


ØKONOMiSKE STYRKER OG SvaGhEDER

EKSpORT – fORDElT på vaREGRUppER 2005

LilleMiddel

Stor

Boblernes størrelse viser ressour-ceområdets andel af den samlede værditilvækst i kommunen:

Høj

Mellem

Lav

Boblernes farve viser vækst i produktivitet på landsplan (2003-2007):

Tre største eksportgrupper

Sønderborg

Region Syddanmark

Hele landet

Jern- og metalprodukter

Føde-, drikke- og tobaksvarer

Udenlandske turisters forbrug i DK


Føde-, drikke- og tobaksvarer

Transportvirksomhed


Transportvirksomhed

Kemisk- og plastindustrivarer

Sønderborg figur

E14_Erhvervsmæssige styrker og svagheder - 2009 030909

Bygge/bolig

Møbler/beklædning

It/kommunikation

Transport

Medico/sundhed

Øvrige erhverv

Fødevarer

Turisme

-20%

-10%

0%

10%

20%

30%

40%

0 1 2

Væ

kst

i pro

dukt

ivit

et i

kom

mun

en. 2

00

3-2

00

7

Økonomisk specialisering

Gennemsnitlig vækst i produktivitet i kommunen

Gennemsnitlig vækst i produktivitet på landsplan

13903 Kontur 2009.indb 26 02-03-2010 08:46:09

ERHVERVSFORHOLD


Etableringsrate defineres som antal nye virksomheder i procent af samtlige virksomheder.

Datakilde: Danmarks Statistik bearbejdet af e-Statistik.dk


NYE viRKSOMhEDER 2006

NYE viRKSOMhEDER 2003-2006Et

able

ring

srat

eSønderborg

E17_Udvikling i antal nye virksomheder 2003-2006 280809

5,0

7,5

10,0

12,5

2003 2004 2005 2006

Eta

bler

ings

rate

År

Sønderborg Kommune Region Syddanmark Hele landet


Andel nyetablerede virksomheder ud af samtlige virksomheder

10 til 11,4 pct. 8,5 til 10 pct. 6,8 til 8,5 pct.

13903 Kontur 2009.indb 27 02-03-2010 08:46:10

ERHVERVSFORHOLD


DE NYE viRKSOMhEDERS jOBaNDEl

ivæRKSæTTERi – OvERlEvElSE OG jOBvæKST

Søjlerne viser jobandelen for virksomheder med etableringsår fra 2002 til 2006 ud af det samlede antal job i den private sektor i 2007.


Hvordan klarer nye virksomheder sig i de forskellige kommuner? På den vandrette akse vises overlevelsesrate, som angiver, hvor stor en andel af virksomhederne, der blev etableret i 2002, der stadig eksisterer i 2007. På den lodrette akse vises jobskabelse, som er gennemsnitligt antal ansatte i 2007, for de virksomheder, der blev etableret i 2002 og fortsat er i live i 2007. De stiplede linier viser landsgennemsnittet. Datakilde: Danmarks Statistik bearbejdet af e-Statistik.dk

E19_Iværksætteri - overlevelse og jobvækst 270809

Assens

Billund

Esbjerg

Fanø

Fredericia

Faaborg-Midtfyn

Haderslev

Kerteminde

Kolding

Langeland

MiddelfartNordfyns

Nyborg

Odense

Svendborg

Sønderborg

Tønder

Varde

Vejen

Vejle

Ærø

0,0

1,0

2,0

3,0

4,0

5,0

6,0

40% 45% 50% 55% 60% 65% 70% 75% 80%

Job

væks

t (2

00

2)

-2

00

7

Overlevelsesandel (2002) -2007

Landsgennemsnit

Aabenraa

Sønderborg

E20_nye virksomheders jobandel

4,0

%

4,7

%

5,3

%

5,6

%

5,7

%

5,7

%

5,8

%

6,3

%

7,2

%

7,4

%

7,6

%

8,0

%

8,1

%

8,6

%

8,8

%

8,9

%

9,0

%

9,0

%

9,7

%

11,1

%

11,8

%

13,8

%

7,5

%

7,8

%

13903 Kontur 2009.indb 28 02-03-2010 08:46:11


UDDANNELSE

• Uddannelsesniveauet blandt borgene i Sønderborg Kommune ligger over regionsgennemsnittet og er relativt højt i næsten alle aldersgrupper

• Andelen af job i den private sektor, der kræver videregående uddannelser, er blandt de højeste i regionen

• De, der forlader kommunen, bliver markant bedre uddannet, end de der bliver i kommunen. Denne ubalance modvirkes til dels af, at tilflytterne har et forholdsvist højt uddannelsesniveau.

• En lidt mindre andel af unge i Sønderborg Kommune forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse end unge på landsplan

13903 Kontur 2009.indb 29 02-03-2010 08:46:14

UDDANNELSE


Tabellen viser andel borgere i alderen 25-64 år fordelt på den højeste fuldførte uddannelse. Uddannelserne er hhv. grundskole, gymnasial uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse, KVU (kort videregående uddannelse), MVU (mellemlang videregående uddannelse) og LVU (lang videregående uddannelse).


Figurerne viser den højeste fuldførte uddannelse for borgerne i forskellige aldersgrupper.


UDDaNNElSESNivEaU 2008

UDDaNNElSESfORDEliNG i KOMMUNEN 2008

UDDaNNElSESfORDEliNG i hElE laNDET 2008

Grund-skole

Gym. udd.

Erhvervs udd.

KVU MVU LVU I alt - pct.

Sønderborg

Region Syddanmark

Hele landet

25,0 4,2 42,1 6,9 16,8 5,0 100

26,3 4,7 41,3 6,4 16,6 4,7 100

24,0 6,3 38,4 6,1 17,2 8,1 100

Sønderborg

U2_Uddannelsesfordeling på aldersgruppe i kommunen 270809

0%

20%

40%

60%

80%

100%

25-29 år 30-34 år 35-39 år 40-44 år 45-49 år 50-54 år 55-59 år 60-64 år

Ikke-komp. udd Erhv. udd. + KVU MVU + LVU

Hele landet

U3_Uddannelsesfordeling på aldersgruppe i hele landet 280809

0%

20%

40%

60%

80%

100%

25-29 år 30-34 år 35-39 år 40-44 år 45-49 år 50-54 år 55-59 år 60-64 år

Ikke-komp. udd Erhv. udd. + KVU MVU + LVU

Uden kompetencegivende uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse + KVU MVU + LVU

Uden kompetencegivende uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse + KVU MVU + LVU

13903 Kontur 2009.indb 30 02-03-2010 08:46:15

UDDANNELSE


UDviKliNG 1998-2008 i aNTal BORGERE MED:

ERhvERvSfaGliG UDDaNNElSE EllER KvU

Region Syddanmark: 7,5 pct. Hele landet: 4,9 pct.

UDEN ERhvERvS- KOMpETENcEGivENDE UDDaNNElSE

Region Syddanmark: -20,5 pct. Hele landet: -18,5 pct.

MvU EllER lvU

Region Syddanmark: 32,3 pct. Hele landet: 36,4 pct.

De tre diagrammer viser væksten i antal borgere i alderen 25-64 år, som har det pågældende uddannelse som højst fuldførte uddannelse.


Sønderborg

U7_A

ndel borgere med M

VU

eller LVU

1998-2008 280809

48,443,6

41,841,7

36,835,2

34,433,933,9

31,930,3

28,628,527,6

25,623,8

22,413,913,8

12,39,9

6,6

0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50

MiddelfartNyborgVejle

KoldingOdense

KertemindeAssens

FredericiaNordfyns

SvendborgVejen

EsbjergFaaborg-Midtfyn

HaderslevVarde

SønderborgAabenraaBillundFanø

TønderLangeland

Ærø

procent

Sønderborg

U8_A

ndel borgere med erhv. udd eller K

VU

1998-2008 280909

17,217,1

15,014,9

14,313,8

12,510,09,99,99,6

8,28,18,1

7,37,1

6,03,4

2,70,0

-0,9-1,6

-3 0 3 6 9 12 15 18

VejenNordfyns

VardeMiddelfart

BillundAssensNyborg

Faaborg-MidtfynVejle

LangelandKoldingTønder

AabenraaKertemindeFredericiaSvendborgHaderslevEsbjerg

SønderborgÆrø

OdenseFanø

procent

Sønderborg

U9_A

ndel borgere uden erhv. komp. giv. udd. 1998-2008 280809

-15,0-17,1

-17,8-18,0

-19,7-19,9-20,0-20,5-20,6-20,9-21,0-21,2-21,6-21,9

-22,6-23,3

-24,2-24,3-24,9

-25,6-26,4

-34,0

-40 -35 -30 -25 -20 -15 -10 -5 0

FredericiaVejle

KoldingOdense

NordfynsMiddelfart

VejenNyborgEsbjergBillundAssens

SvendborgFaaborg-Midtfyn

AabenraaVarde

HaderslevLangeland

SønderborgKerteminde

FanøTønder

Ærø

procentpointprocent

13903 Kontur 2009.indb 31 02-03-2010 08:46:17

UDDANNELSE


De to søjlediagrammer viser andelen af højtuddannede beskæftigede på arbejdspladser i kommunen.


BORGERE MED MvU EllER lvU 2008

Kortet viser, hvor stor en andel af borgerne i alderen 25-64 år, der er højtuddannede i landets kommuner.


BESKæfTiGEDE i DEN pRivaTE SEKTOR MED MvU EllER lvU 2008

BESKæfTiGEDE i DEN OffENTliGE SEKTOR MED MvU EllER lvU 2008

24,4 til 48,4 pct. 20,7 til 24,4 pct. 12,8 til 20,7 pct.

Sønderborg

U5_ Andel beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU 2008 280809

6,4

%

6,5

%

6,9

%

7,1

%

7,5

%

8,1

%

8,2

%

8,2

%

8,3

%

8,3

%

8,6

%

8,8

%

9,2

%

9,8

%

10,1

%

10,3

%

10,4

%

10,5

%

10,9

%

11,5

%

12,9

%

12,9

%

9,9

%

14,5

%Sønderborg

U6_Andel beskæftigede i den offentlige sektor med MVU eller LVU 2008 280809

31,

2%

32

,1%

32

,2%

34

,4%

36

,0%

36

,5%

37

,2%

37

,5%

37

,8%

37

,9%

38

,0%

39

,0%

39

,1%

40

,1%

40

,1%

42

,9%

43

,5%

43

,8%

44

,0%

44

,1%

44

,7%

45

,5%

41,

2%

42

,2%

13903 Kontur 2009.indb 32 02-03-2010 08:46:19

UDDANNELSE


Tallene i figuren er baseret på Undervisningsministeriets profilmodel. Udfra den historiske udvikling fremskriver modellen, hvordan de unge, som forlod 9. klasse i 2007, vil komme igennem uddannelsessystemet i de efterfølgende 25 år. Nationalt er der målsætninger om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse og 50 pct. skal tage en videregående uddannelse.

Datakilde: Undervisningsministeriet

UDDaNNElSESpROfil i KOMMUNEN OG i hElE laNDET

UDDaNNElSESfORlØB - UDDaNNElSESBalaNcE 2005

Datakilde: TrendEduc

Fortsat i kommunen

Tilflyttere Fraflyttere

Ikke-erhvervskomp. udd.

Erh.-udd. + KVU

MVU + LVU

I alt - pct.

Samlet antal

26,5 29,5 26,2

56,5 40,2 28,3

17,0 30,3 45,5

100 100 100

483 264 481

Grundskole

Uden kompetencegivende uddannelse

Erhvervskompetence-givende uddannelse

Erhvervsfaglig: Videregående udd:

Studiekompetence-givende uddannelse

Med ungdomsuddannelse

Erhvervsfaglig: Gymnasial udd: Begge kompetencer:

Uden ungdomsuddannelse

18% 16% 74% 76%

22% 20% 77% 80%

8% 8%

100% 100%

30% 31%43% 45%

51% 52%10% 10%

36% 37%


Tabellen viser uddannelsesniveauet for de unge, der forlod grundskolen i 1991 fordelt på 3 grupper:• de unge, der forlod grundskolen i 1991

i Sønderborg Kommune og var bosat i kommunen i 2005

• de unge, der forlod grundskolen i 1991 i en anden kommune end Sønderborg Kommune, men var bosat i Sønderborg i 2005

• de unge, der forlod grundskolen i 1991 i Sønderborg Kommune, men ikke var bosat i Sønderborg i 2005

13903 Kontur 2009.indb 33 02-03-2010 08:46:20


APPENDIKS

Boligejere med overskud udgør en gruppe relativt velhavende mennesker. Aldersprofilen er bred – i den yngre ende sidder man i gode stillinger, i den anden udgør efterlønnen et bekvemt valg til at forsøde alderdommen. Gruppen har eller har haft en høj indkomst og følgelig opbygget en betragtelig formue, som for en dels vedkommende er bundet i mursten. Boligejere med overskud tænker i frihed og friværdi og gøremål i fritiden, med eller uden børn og børnebørn. I gruppen læser man generelt de større, landsdækkende aviser, men også regionalaviser. Derudover har Erhvervsbladet samt magasiner som Lederne eller Dansk Golf flere læsere her end i befolkningen som helhed.

Komfort og hygge er en bred og sammensat gruppe bestående primært af familier med børn, fra de helt små og til voksne (og flyttet fra hjemmet). I denne gruppe arbejder man og har det

sikkert godt med det, men for en del er efterløn og et frit otium noget som nærmer sig. Formuen er helt generelt middel, en del af den er bundet i det hus, som man under alle omstændigheder ejer selv. Det kan være et ældre landsbyhus med bindingsværk el-ler et nyere rækkehus i et forstadskvarter. Hos Komfort og hygge betyder fritiden, huset og haven meget.

Livet på gården omfatter både egentlige landmænd og de udflyttere til landbrugsejendomme som vil et liv på en gård, men som ikke har nogen erhvervsmæssig tilknytning til landbruget i øvrigt. Livet på gården udgøres af familier, som ejer deres hus, samt en yngre type som bor til leje. I forhold til mange øvrige dele af den danske befolkning er avislæsemønstre anderledes: De større landsdækkende aviser udgør ikke den primære kilde til daglig viden. På radiosiden lyttes til nær- og lokalradio eller de større kommercielle kanaler.

Velhavere dækker over nogle af landets mest velhavende hus-stande og familier. Ikke alle bor i palæerne, men man har ikke mindst på grund af de senere års økonomiske vækst og stignin-ger i ejendomspriserne opnået store gevinster. Man har sit på det tørre og bor i store huse, som ofte omtales som liebhaveri og ”lystejendomme”. Gruppen er beskæftiget bredt – men under alle omstændigheder i beskæftigelse. Beskæftiget kan de også kaldes i fritiden, hvor Velhavere generelt er meget aktive: Dels går de gerne ud om aftenen, dels udøver de i høj grad forskellige sports- og fritidasktiviteter. En større andel har sommerhuse. Succes kan måske siges at være en faktor for denne gruppe; selv siger de at penge ikke må være en målestok for, hvordan man klarer sig i forhold til andre.

Fællesskab udgøres af forskellige boliggrupper i lejligheder og række-/kædehuse. Offentlig leje er det typiske ejerforhold. Nok omfatter Fællesskab ikke landets rigeste husstande, men i høj grad nyder man godt af nærvær og sammenhold i beboelserne, med et overskud til alt der ikke er arbejde. Af fritidsaktiviteter er det ikke sport, der fylder mest. Fællesskab ser typisk mere TV end landsgennemsnittet som tilbydes gennem antenneforenin-gen. Herfra modtager man typisk også Beboerbladet – læsning heraf går meget kraftigt igennem for alle typer inden for grup-pen. Til gengæld læses de store aviser såsom Berlingske, Jyl-landsposten, Politiken eller Kristeligt Dagblad ikke; regionalaviser heller ikke.

Storbyliv findes i mange varianter. Gruppen spænder fra unge veletablerede familier over familier godt i gang med job og fami-

lie til ældre husstande med voksne enlige eller singler i leje- og andelsboliger. Det er byen, der drager – om et tog eller en bus så skal bringe en derhen, er mindre afgørende. Man går gerne ud til arrangementer, i biografen eller lignende. De fleste finder, at der skal afsættes flere penge til kunst og kultur, og man stiller gerne krav om høj kvalitet – både i indkøb og i det offentliges forvalt-ning af danske værdier. Storbyliv finder at Danmark skal være mere åben for omverdenen, at der gøres for lidt for flygtninge og at vores traditionelle værdier nok skal bestå. Gruppen har normalt ikke noget problem med at tingene forandrer sig hurtigt, men man er ikke parat til at acceptere forringelser i miljøet.

Seniorer rummer mange forskellige holdninger og tendenser hvad angår baggrund og erfaringer fra arbejdsmarkedet, stilling-tagen til moderne virkemidler og løsninger, boligform og meget andet. Der er således tale om en ret sammensat gruppe. I andre henseender ligner seniorer hinanden. Eksempelvis køber eller lejer man ikke film og seniorer er ikke alle tilbøjelige til at bruge PC derhjemme. En del bruger ikke engang mobiltelefon.

Unge på vej bor på kollegier, værelser eller ungdomslejlighe-der af en overskuelig størrelse. Gruppen råder ikke over store personlige formuer, men man gør noget ved det – tager en uddannelse og har planer for fremtiden. Når de unge på vej ikke lige læser eller arbejder ved siden af, er der gang i de sociale net-værk. Gruppen er meget aktiv hvad angår fritid og sport – både individuelle discipliner og holdsport.

livSSTilSGRUppER

13903 Kontur 2009.indb 34 02-03-2010 08:46:20


APPENDIKS

FødevarerVirksomheder inden for landbrug, fiskeri og gartneri, industri-virksomheder, der forarbejder fødevarer, samt støtte-, handels- og rådgivningsvirksomheder inden for fødevaresektoren.

Møbler/beklædningProducenter af møbler, tøj, sko m.v. samt virksomheder, der designer, udvikler, markedsfører og sælger møbler eller beklæd-ning.

TurismeVirksomheder, som udbyder produkter og aktiviteter, der knytter sig til fritids- og forretningsrejser.

Bygge/bolig

Virksomheder, der projekterer, opfører, vedligeholder eller driver bygninger, producenter af materialer og komponenter, som ind-går i bygninger, samt tilknyttede handelsvirksomheder.

IT/kommunikationVirksomheder, som udvikler, producerer og distribuerer pro-dukter og tjenesteydelser inden for IT, edb-software, tele, post, reklame og film samt grafiske virksomheder.

TransportVirksomheder, der transporterer gods og personer, handels- og rådgivningsvirksomheder i tilknytning hertil samt virksomheder, der producerer og vedligeholder veje, jernbaner, broer m.v.

EnergiVirksomheder, der indvinder og leverer energi- og vandres-sourcer, eller som håndterer og behandler spildprodukter samt virksomheder, der leverer anlæg, udstyr og rådgivning hertil.

Medico/sundhedVirksomheder, som producerer og forhandler lægemidler, medi-coteknik m.v.

RESSOURcEOMRåDER

13903 Kontur 2009.indb 35 02-03-2010 08:46:21

Regional Udvikling / Strategi & analyseDamhaven 127100 Vejle

Tal til tiden - et øjebliksbilledeHvem er vi? Hvad tjener vi? Hvordan uddanner vi os? Hvordan flytter vi rundt? Hvordan klarer virksomhederne sig?

Kort sagt: Tal til tiden. Tal med viden til alle, der er interesseret i kommunens og regionens tilstand og udvikling. Kontur er en opfølgning på Regional Ud-viklingsPlan, der handler om fremtiden for borgere,

institutioner og virksomheder i regionen.

Se mere på www.regionsyddanmark.dk/kontur

13903 Kontur 2009.indb 36 02-03-2010 08:46:30

Documents

Kontur 2009 Sønderborg