Kontra Magazine - NO2 - september

M A G A Z I N E / NO.2 / SEPTEMBER / 2012

FODBOLDDAGBOGFROM A LAND DOWN UNDERHVAD BLEV DER AF...HENRIK LARSEN?

ANALYSEDEN SMALLE UNGE TRUP KLARER SIG BEDSTANATOMIEN I ET TRANSFERRYGTE

En verden af muligheder!

Klik her!

REDAKTØRLASSE FROM JONASSEN

LASSE @ KONTRAMAG.DK

JOURNALISTTOBIAS MATTHIESENTOBIAS @ KONTRAMAG.DK

GRAFIKERNICO DORFER

NICO @ KONTRAMAG.DK

GRAFIKERSEBASTIAN MADS BONSINGSEBASTIAN @ KONTRAMAG.DK

SKRIBENTERNIKLAS MELLERUPRASMUS FESTERSEN

KONTRAMAGAZINE KONTRAMAGAZINE 3

08286474

ANATOMIEN I ET TRANSFERRYGTESilly season er netop overstået. Rygterne har igen været mange, men hvordan opstår de? Kontra satte sig for at undersøge et transferrygtes anatomi

FODBOLDKVIDDERPå nettet er mange communities efterhånden blevet faste bestanddele af forskellige kulturer. Twitter er omdrejningspunktet for det mest inte-ressante: Det danske fodboldcommunity

FODBOLDDAGBOG – FROM A LAND DOWN UNDERRasmus Festersen skiftede FC Vestsjælland ud med den næstbedste australske række. Læs en levende fortælling direkte fra »Down Under«

HVAD BLEV DER AF... HENRIK LARSEN?EM-helten og topscoreren fra 1992 arbejder ikke længere i fodboldverdenen. I hvert fald ikke di-rekte. Læs hvad der blev af »Store Larsen«

28

KONTRAMAGAZINE KONTRAMAGAZINE

INDHOLD

6474

08


08286474

ANATOMIEN I ET TRANSFERRYGTESilly season er netop overstået. Rygterne har igen været mange, men hvordan opstår de? Kontra satte sig for at undersøge et transferrygtes anatomi

FODBOLDKVIDDERPå nettet er mange communities efterhånden blevet faste bestanddele af forskellige kulturer. Twitter er omdrejningspunktet for det mest inte-ressante: Det danske fodboldcommunity

FODBOLDDAGBOG – FROM A LAND DOWN UNDERRasmus Festersen skiftede FC Vestsjælland ud med den næstbedste australske række. Læs en levende fortælling direkte fra »Down Under«

HVAD BLEV DER AF... HENRIK LARSEN?EM-helten og topscoreren fra 1992 arbejder ikke længere i fodboldverdenen. I hvert fald ikke di-rekte. Læs hvad der blev af »Store Larsen«

28


INDHOLD

6474

08


Kære læsere,

Først og fremmest skylder vi jer en stor tak. Dels den fl otte modtagelse, de pæne ord og jeres store læselyst. Men også for jeres engagement, når I deler ma-gasinet med jeres venner på Facebook og Twitter. Antallet af læsere har været overvældende, og det skyldes især jeres omtale. Keep it up!

Netop de sociale medier har vist sig at spille en større og større rolle i fodbold-verdenen. Ikke blot deler man links til et online magasin, en fodboldnyhed eller sjove live-kommentarer under fodbold-kampe. Man formår også at blive en del af et fællesskab – et fodboldcommunity. Vi satte os for at undersøge betydningen af Twitter for den danske fodboldverden. Mange aktive Twitter-brugere har bidra-

get med interviews og anbefalinger til en længere artikel, der går i dybden med den del af fodbolduniverset.

Det er også på Twitter, vi ser nyheder og får transfernyheder hurtigere end no-gensinde før. Det kan være en journalist, der afslører sin nyeste viden eller en spiller, der taler over sig inden skiftet er offent-liggjort. Generelt kommer der udmeldin-ger fra mange interessenter i forbindelse med et klubskifte, og da august er lig med silly season, hvor også four-four-two i England satte fokus på emnet, valgte vi at undersøge det komplekse spil omkring transferrygter. Læs selv, hvordan spille-ren, agenten og journalisten har forskel-lige synspunkter på, hvordan rygter op-står og bliver anvendt.

REDAKTØREN

KONTRAMAGAZINE REDAKTØREN REDAKTØREN KONTRAMAGAZINE 6

På redaktionen er vi også blevet ramt af en interesse for direkte bidrag. Det er fan-tastisk, at fl ere læsere har lyst til at hjælpe Kontra Magazine til at blive bedre. I det-te nummer får I derfor en beretning fra Australien. Rasmus Festersen, tidligere FC Vestsjælland, har sendt os en sjov og in-teressant fodbolddagbog om fodbold, kulturen, livet og oplevelserne Down Un-der. En statsminister fra Cook Island og en masse grækere i bybilledet giver måske ikke mening i den forbindelse, men læs selv med og bliv klogere.

Der er uden tvivl noget for alle fodbold-gale læsere i dette nummer. Personligt vil jeg foreslå at du, kære læser, også følger os på Facebook og Twitter, så du kan få opdateringer om indhold og bidrage i

diskussioner. Interaktionen betyder me-get for os, og mange af ordene i bladet er inspireret af den feed-back, vi får.

Det vigtigste for os er dog, at du som læ-ser får noget ud af at læse Kontra Maga-zine. Vi håber stadig at blive en fast del af din fodboldhverdag.

Vores indhold er skrevet til fodboldpas-sionister af fodboldpassionister.

Go’ fornøjelse.Lasse From

I august-nummeret af Kontra Magazine bragte vi en historie omhandlende FCKs mål i efteråret 2011.

Denne artikel byggede på en tidligere artikel med dertilhørende data, forfattet af Fodboldens ABC (www.fodboldensabc.dk) fra 30. marts. Af artiklen fremgik ikke, at afgørende dele af artiklen, i uoverens-stemmelse med den ophavsretlige lovgivning, var hentet fra Fodboldens ABC. Vi beklager hændelsen.

!Rettelse

KONTRAMAGAZINE REDAKTØREN REDAKTØREN KONTRAMAGAZINE 7

KONTRAMAGAZINE FODBOLD PÅ VRANGEN FODBOLD PÅ VRANGEN KONTRAMAGAZINE 8

TEKST: TOBIAS MATTHIESENGRAFIK: OLE GISSELBÆK

TRANSFERRYGTETS

ANATOMIHemmelighedsfulde fl irterier, taktiske udmeldinger, hvide løgne og utilsigtede lækager er ingredienser-ne til den stadig mere roterende transferrygtemølle. Men hvem sætter møllen i rotation? Og hvordan bliver den brugt af de forskellige aktører på fod-boldscenen? Kontra har talt med én sportsjournalist, én fodboldagent og én tidligere professionel fod-boldspiller for at blive klogere…


SPORTSJOURNALISTEN:Søren Sorgenfri Frederiksen, BT. Speciale i fodbold. Har skrevet om adskillige transferrygter.

Hvor kommer de transferrygter, du skriver om fra?

De kommer oftest fra fodboldagenter. Ikke alle fodboldagenter taler med pres-sen, men nogle gør. De har naturligvis en interesse i at promovere deres spillere i pressen. Det kan også være fra en an-den eller tredjehåndsmand, der færdes i miljøet omkring klubben. Én person som måske kender én, der er ansat i klubben, som taler meget med en af stamspiller-ne, der har hørt noget fra sportschefen. På den måde kommer det igennem et par baser, før det havner på mit bord. Så må jeg vurdere, om historien er trovær-dig eller udvandet. Det er sjældent, at en direktør, træner eller sportschef i en dansk fodboldklub henvender sig. Der er en form for lukkethed i mange danske klubber. Man skal altid have dem fra det lag, der omgiver klubben – fodbolda-genter, tidligere spillere og ansatte eller folk, der færdes meget i miljøet.

En klub har jo interesse i at sælge en spiller så dyrt som muligt, så i bør da få henvendelser fra sportschefer, som gerne vil hype deres salgsobjekter?

Der er ikke nogen sportschef eller direk-tør, som ringer en op, og gør rede for hvor-dan landet ligger. Men i tilfælde af at jeg ringer med en forespørgsel, så kan det sagtens være, at en sportschef fortæller uden for citat, at der er et par klubber mere, som kigger på vedkommende. Det siger de jo ikke for at gøre mig glad, men for at få det ud i det offentlige rum og presse priserne i vejret. Det er en helt almindelig forhandlingsstrategi.

Tipper fodboldspillere også jer?

Det sker helt sikkert, at spillere tipper pres-sen. Jeg ved, at journalister fra både BT, Berlingske og konkurrerende medier får historier fra spillere, fordi de har et godt og tillidsfuldt forhold.

Har alle sportsjournalister det samme kodeks for, hvor meget dækning der skal til, før man skriver et transferrygte?

Hver journalist har sine egne retningslinjer for, hvornår man føler, at historien er moden til at blive skudt af. Nogle går meget nid-kært op i, at man helst skal have en afsen-der eller et citat, mens andre bare skriver en klassisk »erfarer-historie« uden citater.


Betyder opkomsten af sociale medier, at der er kommet fl ere transferrygter?

Der er kommet fl ere ting at holde øje med. På Twitter har jeg set eksempler på, at fodboldspillere har skrevet tillykke med klubskiftet til kollegaer, inden det er offi cielt. Hvis en journalist ser det, så har man jo en transferhistorie. Det gør det sværere for os at have en solohistorie. Jeg mener, at der er en tendens til, at man tidligere var mere opsat på at gemme hi-storien så lang tid som muligt og køre den solo af på dagen, hvor vedkommende blev præsenteret. Det er den reneste og smukkeste transferhistorie. I dag skal man ikke høre meget, før det ryger ud på net-tet i en fart. Der er en nyhedsforventning, og man vil jo gerne komme først. Så der er en tendens til, at man skyder hurtigere af. Derfor må man som læser vide, at det oftest handler mere om, at en klub er interesseret i en spiller, end at der er faldet noget på plads.

Har du nogle særlige eksempler på rygter, du har skrevet om, som gik hjem, og tilsvarende rygter, som ikke holdte stik?

Èn, der gik hjem, var da Cesar Santin skiftede til FCK. Der beskrev jeg hele for-løbet, hvor han først havde været en mulighed i Randers FC, men var for dyr, og hvordan han i stedet havnede i F.C. København. Der har været en del, der ikke gik hjem. Transferrygter er en blan-det omgang. Der er dem, hvor du får et skudsikkert tip om, at i morgen skifter X til Y, og så er dem, hvor du får at vide, at der ikke er noget konkret endnu, men de er meget interesseret. Så skal jeg vurdere, om jeg skal lade være med at skrive den med fare for, at den formentlig dukker op på en website, fordi klubben har in-teresse i spillerhistorier. Ellers skal jeg skrive historien og få skrevet præmissen: »der er ikke noget konkret endnu, men X følger Y ifølge BT«. Det er farligt, fordi den slags historier bliver ofte mødt af andre medier og websites med den forventning, at så går den hjem. Konkurrenterne læser din historie, som fanden læser Biblen. De strammer den endnu mere, fordi de vil også have noget ud af den. Når det så viser sig ikke at holde stik, ser man unæg-telig lidt dum ud.


FODBOLDAGENTEN:John Sivebæk, Pro XI, erfaren fodboldagent, spillede bl.a. en væ-sentlig rolle i Thomas Gravesens skifte fra Everton til Real Madrid og dernæst til Celtic.

Sportsjournalister fortæller, at de ofte får transferrygter fra agenter. Kan du genkende det billede?

Det kan jeg faktisk ikke. Men det ved sportsjournalisterne jo mere om. Jeg repræsenterer kun vores egen lille virk-somhed, Pro XI. Jeg har ikke kendskab til, at man decideret bruger medier til at plante rygter. Det er ikke noget, vi bru-ger. Jeg har det bedst med, at man er ærlig omkring tingene. Hvis man ikke har noget, så er det bedre at sige ingen kom-mentarer, frem for at sende nogle rygter i gang, som i sidste ende ikke er sande.

Er det ikke heller sådan, at manudenfor citat giver nogle tips?

Jeg kan ikke se, hvorfor agenter skulle sige noget, der ikke passer, når de taler med journalister. Jeg vil dog ikke udeluk-ke, at der er nogle, som bruger det i en taktisk forhandlingssituation. Det er bare ikke en metode, vi er særligt dygtige til el-ler vil bruge, fordi man risikerer at komme ud i noget uærlig snak. Nogle gange kan

man jo godt sige, at der er en to-tre klub-ber, der er interesseret i spilleren. Det er ikke rygter i min verden. Det er jo sand-hed. Det forekommer selvfølgelig, men det er også fordi, man bliver spurgt. Så jeg vil ikke udelukke, at det foregår, men vi gør det ikke bevidst. Vi svarer på de spørgsmål, vi bliver stillet, og så er det op til folk at vurdere, om det er rigtige eller forkerte rygter.

Kan man som agent fi nde på at tage kontakt til et klub på baggrund af et udefrakommende rygte?

Ja det kan godt forekomme. Hvis jeg har et godt forhold til en klub, og jeg så læ-ser et sted, at de er interesseret i en af ”mine” spillere, så kan jeg godt fi nde på at kontakte dem.

Har du nogle eksempler fra nogle af dine egne spillere, hvor særligt meget omtale har gavnet på spillerens skifte?

Nej, egentlig ikke. Man kan selvfølgelig komme i en situation, hvor en spiller er


meget attraktiv, men jeg mener ikke, at man skal bruge pressen til at presse prisen i vejret. Det skal man gøre i en forhand-lingssituation med de enkelte klubber. Men man kan jo ikke udelukke, at der er nogle, der måske spænder buen lidt strammere, hvis de ved to-tre andre klub-ber er interesseret. Det er jo en normal forhandlingssituation.

Kan det omvendt skade spillerens mu-lighed for det optimale skifte, hvis der er for mange skriverier og rygter?

Hvis der er for mange tilfælde, hvor det ikke ender med at blive til noget, så kan det godt skade spilleren. Ligesom hvis han tager mange gange på træningslejr eller på prøvetræninger rundt omkring, og det ikke bliver til noget.

Er der kommet fl ere eller færre transfer-rygter i omløb, siden du startede?

Der er vel nok kommet fl ere i og med, at der er kommet mange fl ere agenter. Jeg synes, at man ser det her fænomen spe-cielt i udlandet. Jeg synes personligt ikke det gavner, at man bruger transferrygter aktivt. Men jeg ved godt, at det forekom-mer. Jeg ved, at man nogle gange bliver citeret for noget af en journalist, og så er der én, der bliver sur på en. Derfor skal man også være opmærksom og påpas-selig med, hvad man siger. Der er jo to-tre parter, hvoraf den vigtigste for os er den klub eller spiller, vi repræsenterer.

Hvordan er dit forhold til pressen? Er det bedst at tale uden for citat eller bedst at gå frem og sige sandheden?

I vores verden er det nogle gange bedre, at man ikke siger for meget og ikke bli-ver citeret for meget. De ting, man siger, kan blive misforstået. Og det har hverken jeg, spilleren eller klubberne interesse i. På den anden side mener jeg, at pressen er en del af spillet, såvel som vi agen-ter er en del af spillet. Det er bare ikke altid gavnligt, at pressen får historierne. Det kan ødelægge mere, end det gav-ner. Det er lidt uheldigt i forhold til den mediedækning, fodbolden har fået, at man i princippet ikke kan åbne helt op for posen. Men det kan man ikke, for der er nogle interesser at tage hensyn til. Tingene skal som udgangspunkt ikke foregå gennem pressen, men gennem de involverede parter.

Hvordan rådgiver i jeres spillere i for-hold til, hvordan de skal reagere, når de bliver konfronteret med transfer-rygter?

Det er en svær øvelse, fordi der er forskel alt efter hvilken spiller, man har med at gøre, og hvor dygtige de er til at håndte-re en sådan situation. Nogle er dygtige. Andre kan man sende på mediekursus. Det er noget, vi bruger i vores rådgivning i forhold til at få dem til at sige de ”rigtige ting”. Hvis man står foran et klubskifte er det vigtigt, at man ikke plaprer løs i pres-sen. Det er vigtigt, at spillerne forstår, at nogle ting kan man sige, og andre ting kan man ikke sige. Der har været meget snak i pressen, om de fl oskler spillerne tit bruger, når de bliver interviewet. Sam-menlignet med håndboldspillere eksem-pelvis siges det jo, at håndboldspillere er


mere åbne, ærlige og generelt siger fl ere ting til pressen, hvilket pressen naturlig-vis godt kan lide. Til det må man sige, at det ville jo være besindende, hvis man kunne åbne op for posen og fortælle, hvad man følte, og hvad der var gang i, men det kan man altså ikke. Fodbolden er noget større end håndbolden, og der er en masse andre interesser. Jeg tror, at det er en af grundene til, at man ikke har det samme åbne forhold, som hånd-boldspillerne har.

Kan man ikke frygte, at den lukkede kultur skaber grobund for en masse rygter, som ikke har meget på sig, fordi journalisterne ikke kan få noget fakta, men kun kan spekulere?

Jo, så skriver journalisterne selvfølgelig, hvad de hører, og så skal man forholde sig til rygter. Det kan være svært, hvis der f.eks. er rygter om, at X kunne være interesseret i Y, fordi så er journalister jo også nødt til at gå til hovedet og spørge, hvad siger du til det? Det kan være, det er rigtigt, men det kan også være, det ikke er rigtigt, men for ikke at komme ud i en situation, hvor man bliver citeret for

noget forkert, så vælger man tit at sige, at det har man ikke nogen kommen-tarer til. Så tænker folk, at det er der måske noget om alligevel. Dybest set burde man svare, at det er rig-tigt. Der er X antal klubber, som er interesseret, og de har henvendt sig. Men det gør man ikke i kraft af, at man gerne vil stå bedst muligt, og man vil ikke sige til spillerens nuværende klub, at der er an-dre interesseret. Der er mange interesser, der træder i kraft her.

Er det så også fordi, du gerne vil beskytte de klubber, der har lagt bud ind, og sikre, at du fremover har et godt forhold til dem?

Lige nøjagtig. Det er et spørgsmål om ikke at ødelægge sine relatio-ner. Det kan også være, at der er nogle klubber som i respekt for de spillere, de allerede har, ikke er inte-resseret i, at det skal komme frem, at de kigger på en ny spiller. Der er mange interesser, der skal tages hensyn til. Derfor bliver det lidt den lukkede verden, hvor



FODBOLDSPILLEREN:Esben Hansen, tidligere profes-sionel fodboldspiller. Spillede for OB, Lyngby FC, Randers og FC Kaiserslautern. Fik én enkelt landskamp. Indstillede karrieren i sommeren 2011.

Er man som fodboldspiller interesseret i at sprede rygter?

Det er noget, som man ser mere og mere i løbet af de sidste 5-10 år med internet-tets fremkomst og det høje tempo på de sociale medier. Der er helt sikkert nogle, som benytter sig af den taktik. Man ser tit, når fodboldspillere siger, at de havde an-dre tilbud, men det endte med at blive X, så har de som regel ikke haft nogen andre tilbud.

Har du nogensinde tippet en journalist med transferrygter?

Nej.

Hvordan var din strategi, når du blev konfronteret af pressen? At sige du ikke havde nogen kommentarer?

Ja. Grunden til man siger det, er for at beskytte sin egen forhandlingssituation. Journalister er nødt til at spørge, og fod-boldspillerne er nødt til at svare. Begge parter og tredjeparten kender godt til hi-storien. Hvad man svarer er afhængig af temperament, og hvor meget man me-

ner, at man har styr på situationen. Det er altid godt at give så meget så muligt. Men hvis man står i en konkret situation, hvor der skal være diskretion, så er man nødt til at følge det.

Hvor tror du transferrygterne starter?

Hvis der er en fan eller en anden person, som ser, at jeg f.eks. er på Brøndby Sta-dion, fordi jeg skal ud og kommentere en kamp for Canal 9, så kan det være vedkommende drager den konklusion, at jeg skal til Brøndby og genoptage min karriere. Kildekritikken halter lidt nogen gange for journalisterne, især i de her perioder op til transfervinduets lukning.

Hvor meget er agenter med til at promovere rygter?

Der er helt klart nogle, der bruger det mere end andre. Det er tit de samme agenter, du hører udtale sig, og det er altid de samme, du ikke hører. For mig at se er det et seriøsitetsspørgsmål. Der er klart nogle, der er mere pålidelige end andre.


Er det dit indtryk, at der er fl ere transfer-rygter i omløb efter opkomsten af de sociale medier?

Ja, jeg tror man i højere grad ser fl ere falske historier. England er igen et eksem-pel på, at der bliver sat en masse i gang af journalister eller andre folk på sociale medier, om man har set X være i en eller anden by, og så bruger man det som kilde til at X skal skifte til klubben i den på-gældende by. Jeg tror, rygterne fl orerer i meget mere spirende grad, end de har gjort tidligere.

Hvordan påvirker transferrygter en fodboldspiller?

I Danmark er man relativt forskånet for det. Hvis man spiller i England og hedder Robin van Persie har man nok været på-virket det seneste stykke tid. Herhjemme er rygtestrømmene ikke så voldsomme, som man kunne frygte. Men der er altid mere ro i klubberne d. 1. september, end der er de sidste tre uger i august.

Har du nogle personlige erfaringer med transferrygter, som har påvirket dig?

Da jeg i sin tid skiftede til Kaiserslautern, var der mange rygter de sidste par dage inden deadline. Det var et par dage, hvor jeg ikke tænkte på andet, fordi jeg gerne ville have det skulle gå igennem. Selvom man er meget involveret, så er man nødt til at lytte til nogle rygter, fordi du ikke altid får noget at vide. Selvom du er i en klub og skal til en anden, så ved man aldrig rigtig noget, før det hele lige pludselig er underskrevet.

Hvilke forskellige klubber var i spil i dit tilfælde?

En af dem var Manchester United. Det var nogle rygter, der kørte kort tid efter, jeg var kommet til OB i 2003. Ekstra Bla-det kørte nogle historier med nogle kilder fra Manchester Uniteds scouting-korps, som havde set mig et par gange. Det er sådan nogle ting, hvor man er nødt til at lytte på, hvad der bliver sagt, fordi det er så spændende og så stort, som det kan være.



Hvad gjorde du så i sådan en situa-tion? Tog du kontakt til din agent?

Ja, vi snakkede selvfølgelig sam-men, og så vidste jeg, at det ikke var noget konkret. Men jeg havde på det tidspunkt lige forlænget min kontrakt med OB, så på den måde var jeg jo ikke interesse-ret, selvom man selvfølgelig al-tid er interesseret. Men på det tidspunkt havde jeg været så kort tid i superligaen, så det ville være lidt utopisk at skifte.

Når journalister konfronterer fodbold-spillere med transferrygter, svarer spillere som oftest, at man kun foku-serer på sin nuværende klub, og at man ikke bruger energi på at tænke på rygter. Hånden på hjertet, er det virkelig rigtigt?

Det kommer an på, hvor man er i proces-sen. Har man besluttet sig for, at man skal videre, så er det bare et politisk svar. Så er man påvirket. Man så en tydeligt på-virket Nicklas Bendtner ved landsholds-samlingen i august (mod Slovakiet). Der er ingen tvivl om, at det er et miks mellem, at hans hoved ikke var der, hvor det skulle være, og han heller ikke havde den rette forberedelse rent fysisk, fordi hans klub ikke gad ham mere. Så man er påvirket af klubskifter og rygter på mange fronter. Det er der ikke tvivl om. Alt andet er spil for galleriet.

Artiklen er inspireret af en historie fra det engelske fodboldmagasin, FourFourTwo, hvor man tilsvarende

har spurgt forskellige aktører ind til transferrygternes betydning. For at læse historien om transferrygter i

England, så læs FourFourTwo’s august-nummer.


KONTRAMAGAZINE STATISTIK STATISTIK KONTRAMAGAZINE

VIDSTE DU, AT…

…FC København har ikke for vane at bruge teenage-angri-bere. Faktisk er Andreas Corne-lius den eneste teenager, der har scoret fem mål for køben-havnerne.

…Aaron Johansson scorede Superliga-ens hurtigste hattrick 27. august 2012 mod Horsens. Bare 3 minutter og 50 se-kunder var islændingen om det.

…Den yngste målscorer i Su-perligaen generelt er dog sta-dig Mads Beierholm, der score-de for Vejle i 2001 i en alder af 16 år og 251 dage. I sidste sæson, og foreløbigt også i denne, er AaBs Lucas Andersen den yng-ste målmaskine på topniveau i Danmark.

…Michael Krohn-Dehli forlod Superligaen som den største assistkonge i hans kontraktpe-riode med Brøndby. Hele 58 af slagsen blev det til, for lands-holdsspilleren.

…Den yngste startopstilling i Superligaen står FC Midtjylland for. Så sent som d. 14. april 2010 stillede ulvene med en gen-nemsnitsalder på blot 21 år og 251 dage. Hjemmekampen mod AGF endte i øvrigt 1-0.

20

KONTRAMAGAZINE STATISTIK STATISTIK KONTRAMAGAZINE

TEKST: LASSE FROM KILDE: INFOSTRADA SPORTS

…I denne sæson har Barcelona mulig-heden for, at bringe sig i front på listen over sejre i El Clásico for første gang i 80 år. 29. august forpassede de med et ne-derlag chancen så det interne opgør i alle turneringer nu hedder 88-46-87 i Real Madrids favør.

…De to yngste målscorere i Champions League no-gensinde, Peter Ofori-Qu-aye (Olympiakos, 1997) og Cesc Fabregas (Arsenal, 2004) scorede begge de-res rekordmål mod norske Rosenborg.

…Danmark kan dog ikke konkurrere med Sverige, hvad angår mål i Champions League. Zlatan Ibrahimovic (28), Fredrik Ljungberg (13) og Henrik Larsson (7) træk-ker svenske spilleres samlede mål op på samlet 102 pr. 1. september.

…59 mål i Champions League er scoret af danskere. De tre mest scorende dan-skere i Champions League er Jon Dahl Tomasson (11), Nicklas Bendtner (8) og Peter Løvenkrands (5). Ingen af målene er dog scoret for danske klubber.

…Real Madrid tabte 26. august 1-2 til Getafe efter at føre i halvlegen. Det var første gang i mere end fem år, at konge-klubben tabte efter pauseføring.

21

BRYAN OVIEDO: MØDET IMELLEM ANGREBSIVER OG DANSK DISCIPLIN

KONTRAMAGAZINE INTERVIEW INTERVIEW KONTRAMAGAZINE

INTERVIEW

22

TEKST: TOBIAS MATTHIESENFOTO: LASSE FROM


BRYAN OVIEDO: MØDET IMELLEM ANGREBSIVER OG DANSK DISCIPLIN


INTERVIEW

23

Kun de færreste costa ricanere går hele vejen til Premier League. Kontra mødte den nu tidligere FCK´er, Bryan Oviedo til en snak om springet mellem den danske og costa ricanske fodboldkultur.Bryan Oviedos skifte til Danmark var hverken ventet eller særligt velovervejet. »Jeg var i Argentina for at spille på lands-holdet, da jeg var 19 år. Jeg havde hørt nogle rygter, men jeg kendte ikke noget til Danmark. Min agent ringede pludselig og sagde, at jeg skulle tage direkte fra Ar-gentina til Danmark. Jeg forstod det ikke helt, men tog derhen med det samme. Jeg kiggede på faciliteterne, deriblandt det fantastiske stadion, og jeg skrev under på kontrakten«, fortæller costa ricaneren med en underspillet stolthed i stemmen. »Jeg var virkelig positiv efter den første træning. Det var en drøm, der var gået i opfyldelse«

Født og opvokset ude på landet i San Carlos, Costa Rica begyndte han alle-rede at spille fodbold næsten som 1-årig. Faren havde høje tanker om sin søn, som det skulle vise sig havde et særligt fod-boldtalent. »Da jeg var ung, talte alle om, at Bryan var god. Men jeg prøvede at holde fokus. Jeg har ikke nogen stjer-nementalitet. Jeg spillede fodbold, fordi det gjorde mig glad«, fortæller Oviedo med et ydmygt smil. Det var dog ikke let

hele tiden og efter at være røget ned som fjerdevalget på venstre back på ungdomslandsholdet, overvejede Ovi-edo at stoppe. Igen var det dog faren, som fi k Bryan til at arbejde endnu hår-dere.

Den første tid i FCK var hård for den unge mellemamerikaner, der var mange kilo-meter fra sin familie, kæreste og de van-te varme vinde. Et plus ved den kulturelle omvæltning var dog trygheden. »I Costa Rica er der fl ere fattige mennesker. I San Jose er der områder, hvor det er meget farligt at færdes. København er en virke-lig god by. Der er ingen steder, man ikke kan tage hen.« Men selvom samfundet og holdkammeraterne tog i mod ham med åbne arme, socialt og professio-nelt, oplevede han ikke sportslig succes fra start. Den unge tilfl ytter måtte kæm-pe hårdt for sit gennembrud.

I alle de kampe jeg sad på bænken, kiggede jeg kon-

stant på Oscar Wendt. Han er en virkelig dygtig

spiller, både med og uden bolden. Jeg har lært me-

get af Oscar Wendt

» »

KONTRAMAGAZINE INTERVIEW INTERVIEW KONTRAMAGAZINE 24

Oscar Wendt som forbillede

De første halvandet år i klubben blev pri-mært spenderet på bænken eller helt uden for truppen. Det var frustrerende for Oviedo, men han forsøgte at bruge alt sin energi på at suge til sig og tillære sig den europæiske fodboldstil. »I alle de kampe jeg sad på bænken, kiggede jeg konstant på Oscar Wendt. Han er en vir-kelig dygtig spiller, både med og uden bolden. Jeg har lært meget af Oscar Wendt«, fortæller Oviedo, og tilføjer, at han skulle omskoles til venste back i stedet for venstre fl øj. En omskoling som Oviedo er ovenud tilfreds med. »Jeg foretrækker at spille venstre back, fordi der har jeg plads til at angribe. Det har man ikke som venstre midt. Her kommer man konstant ind i en masse nærkampe med stærke forsvarsspillere«.

Med en baggrund fra Costa Rica kom-mer Ovideo samtidig fra et land med en markant anderledes spillestil. »På en måde er fodbold det samme i Costa Rica og Danmark. Det gælder begge steder, at næsten alle mennesker er vilde med fodbold. Men spillestilen er forskellig. I Danmark er det mere organiseret. Man skal være mere klar. I Costa Rica går man længere frem på banen, og man er ge-nerelt ikke så stærk defensivt«, forklarer Oviedo.

Omstillingen fra en mere uorganiseret angrebsivrig form for fodbold til en orga-niseret og disciplineret form for fodbold er noget Oviedo stadig arbejder med. »Jeg kan blive bedre ved at blive mere fokuseret i det defensive spil. Samtidig er det også klart, at jeg er en ung spiller, som har brug for mere erfaring og rutine«, fortæller Oviedo.

»


Kun de færreste costa ricanere går hele vejen til Premier League. Kontra mødte den nu tidligere FCK´er, Bryan Oviedo til en snak om springet mellem den danske og costa ricanske fodboldkultur.Bryan Oviedos skifte til Danmark var hverken ventet eller særligt velovervejet. »Jeg var i Argentina for at spille på lands-holdet, da jeg var 19 år. Jeg havde hørt nogle rygter, men jeg kendte ikke noget til Danmark. Min agent ringede pludselig og sagde, at jeg skulle tage direkte fra Ar-gentina til Danmark. Jeg forstod det ikke helt, men tog derhen med det samme. Jeg kiggede på faciliteterne, deriblandt det fantastiske stadion, og jeg skrev under på kontrakten«, fortæller costa ricaneren med en underspillet stolthed i stemmen. »Jeg var virkelig positiv efter den første træning. Det var en drøm, der var gået i opfyldelse«

Født og opvokset ude på landet i San Carlos, Costa Rica begyndte han alle-rede at spille fodbold næsten som 1-årig. Faren havde høje tanker om sin søn, som det skulle vise sig havde et særligt fod-boldtalent. »Da jeg var ung, talte alle om, at Bryan var god. Men jeg prøvede at holde fokus. Jeg har ikke nogen stjer-nementalitet. Jeg spillede fodbold, fordi det gjorde mig glad«, fortæller Oviedo med et ydmygt smil. Det var dog ikke let

hele tiden og efter at være røget ned som fjerdevalget på venstre back på ungdomslandsholdet, overvejede Ovi-edo at stoppe. Igen var det dog faren, som fi k Bryan til at arbejde endnu hår-dere.

Den første tid i FCK var hård for den unge mellemamerikaner, der var mange kilo-meter fra sin familie, kæreste og de van-te varme vinde. Et plus ved den kulturelle omvæltning var dog trygheden. »I Costa Rica er der fl ere fattige mennesker. I San Jose er der områder, hvor det er meget farligt at færdes. København er en virke-lig god by. Der er ingen steder, man ikke kan tage hen.« Men selvom samfundet og holdkammeraterne tog i mod ham med åbne arme, socialt og professio-nelt, oplevede han ikke sportslig succes fra start. Den unge tilfl ytter måtte kæm-pe hårdt for sit gennembrud.

I alle de kampe jeg sad på bænken, kiggede jeg kon-

stant på Oscar Wendt. Han er en virkelig dygtig

spiller, både med og uden bolden. Jeg har lært me-

get af Oscar Wendt

» »


Alajuela

Puntarenas

Puntarenas SanJosé

Heredia

Guanacaste

Cartago

Limón

Større niveauforskel i Costa Rica

Topfodbold i Costa Rica er kende-tegnet ved, at der er væsentlig større niveauforskel mellem holdene i den bedste række sammenlignet med den danske liga. Den costa ricanske premier league er domineret af Oviedos gamle klub, Saprissa, som holder til i hovedsta-den San Jose, såvel som Alajuelense og Herediano. »Forleden spillede Saprissa mod Atletico Madrid og fi k 0-0. De spillede godt. Så der er et godt niveau i toppen af ligaen, men bortset fra de to-tre tophold, er de resterende hold ikke så stærke«, fortæller han. Niveauet er dog steget i Costa Rica, og spørger man Oviedo har landet fl ere spæn-dende talenter, som vil kunne gøre sig i Europa. »Vi har rigtig gode spillere på landsholdet. Der er omkring 8-10 spillere

i Skandinavien, og der er også gode costa ricanere i England. Fodbolden i Costa Rica er blevet meget bedre. Der er blevet udviklet mange gode spillere, som efterhånden kan komme af sted, selvom det naturligvis kan være svært kulturelt og sportsligt«.

Kigger man ned over holdkortet på Co-sta Ricas landsholds ser Bryan Oviedo ud til at være en af landets absolut mest spændende profi ler. I kølvandet på hans succes i FC København blev han rygtet til Manchester United. Det endte dog med at blive Everton, som hentede den lille hurtige back til en pris, der angiveligt lå omkring de 20 mio. kr.. Tilbage er nu at se om Oviedo kan klare sig på det allerhø-jeste niveau.

Der er omkring 8-10 spillere i Skandinavien, og der er også gode costa ricanere i England. Fodbolden i Costa Rica er

blevet meget bedre

» »


Alajuela

Puntarenas

Puntarenas SanJosé

Heredia

Guanacaste

Cartago

Limón

Danmark: Christian Bolanos, FCK

Christian Gamboa, FCK (Udlejet til Rosenborg)

Sverige: Celso Borges, AIK

Jonathan McDonald, Kalmar FF

Norge:Heiner Mora, Hønefoss

Geancarlo Gonzalez, Vålerenga

Michael Barrantes, Aalesund

Costa Ricanske profi leri Skandinavien:


Alajuela

Puntarenas

Puntarenas SanJosé

Heredia

Guanacaste

Cartago

Limón

Større niveauforskel i Costa Rica

Topfodbold i Costa Rica er kende-tegnet ved, at der er væsentlig større niveauforskel mellem holdene i den bedste række sammenlignet med den danske liga. Den costa ricanske premier league er domineret af Oviedos gamle klub, Saprissa, som holder til i hovedsta-den San Jose, såvel som Alajuelense og Herediano. »Forleden spillede Saprissa mod Atletico Madrid og fi k 0-0. De spillede godt. Så der er et godt niveau i toppen af ligaen, men bortset fra de to-tre tophold, er de resterende hold ikke så stærke«, fortæller han. Niveauet er dog steget i Costa Rica, og spørger man Oviedo har landet fl ere spæn-dende talenter, som vil kunne gøre sig i Europa. »Vi har rigtig gode spillere på landsholdet. Der er omkring 8-10 spillere

i Skandinavien, og der er også gode costa ricanere i England. Fodbolden i Costa Rica er blevet meget bedre. Der er blevet udviklet mange gode spillere, som efterhånden kan komme af sted, selvom det naturligvis kan være svært kulturelt og sportsligt«.

Kigger man ned over holdkortet på Co-sta Ricas landsholds ser Bryan Oviedo ud til at være en af landets absolut mest spændende profi ler. I kølvandet på hans succes i FC København blev han rygtet til Manchester United. Det endte dog med at blive Everton, som hentede den lille hurtige back til en pris, der angiveligt lå omkring de 20 mio. kr.. Tilbage er nu at se om Oviedo kan klare sig på det allerhø-jeste niveau.

Der er omkring 8-10 spillere i Skandinavien, og der er også gode costa ricanere i England. Fodbolden i Costa Rica er

blevet meget bedre

» »


FODBOLDKVIDDERTilbage i 2006 begyndte arbejdet på et internt, men åbent kommunikationsprojekt. Twitter blev udviklet ud fra en impulsiv idé, men er i dag vokset til at have over 500 millioner bruger. I takt med udviklingen af vores samfund, er Twitter, for mange mennesker, blevet til mere end blot åben kommunikation. Vores online adfærd har dannet og udviklet forskellige communities, hvor man kan dyrke interesser med andre ligesindede. Globalt som lokalt. Ét univers er dog mere interessant end andre, for en læser som dig. Fodbolduniverset.


FODBOLDKVIDDER

TEKST: LASSE FROMFOTO: DIV. PROFILBILLEDER

FRA TWITTER.COM


Når man ser en fodboldkamp, læser en nyhed, debatterer på et forum, poster en status på Facebook om en fodbold-kamp eller læser Kontra Maga-zine for den sags skyld, er der ét fællestræk – man deltager, ak-tivt eller inaktivt, i et fællesskab. Vores moderne kultur, der af eksperter bliver beskrevet som SoLoMo (Social Location & Mo-bile), har skabt mulighederne for at deltage i disse commu-nities på hvilket som helst tids-punkt og sted.

Kontra tog derfor fat i fl ere af de mest aktive og dominerende Twitter-brugere inden for den dan-ske fodboldverden. Især journalister forstår at udnytte Twitters potentiale – personligt såvel som professionelt. Journalist hos Tipsbladet og forfatter til bogen ’Drømmeland’, Martin Davidsen bruger ofte Twitter i sit arbejde. »Jeg bruger det primært som et arbejdsredskab og til at få nyheder. Det er en nem og simpel måde at nå journalister, aktører og andre medier hurtigt«. Han er dog langt fra den eneste. Privatpersoner holder sig opdateret og deltager på lige fod med journalister. I et rekordhastigt tempo kan rygter og nyheder sprede sig. Det oplevede fodboldredak-tør på BT, Morten Crone for nyligt. »I forbindelse

med nyheds-søgning er det seneste spil om Daniel Agger et godt eksempel. Jeg tror ikke, der er andre steder, man lige så hur-tigt kan få alle de seneste udviklin-

ger om alt for YNWA-tattoos til Manchester Citys seneste bud,« udtaler han.

Morten Crone @Morten_CroneJeg tror ikke, der er andre steder, man lige så hurtigt kan få alle de seneste udviklinger om alt for YNWA-tattoos til Manchester Citys seneste bud


Ser vi på TV-dækningen af dansk fod-bold er det danske fodbold-commuity på Twitter også ved at vinde indpas. Met-te Cornelius, journalist og vært på Canal 9, har taget det til sig som et arbejdsred-skab. »Jeg har foreløbigt kun brugt det aktivt i mit arbejde enkelte gange, men kommer til at bruge det mere i løbet af den nye sæson - for eksempel i forbindel-se med værts-tjansen på vores debat-program Frispark, hvor jeg nogle gange har tweetet og spurgt folk, hvilke emner de synes, vi skal snakke om,« fortæller hun og fortsætter: »Det kan være et meget brugbart og nyttigt arbejdsredskab, fordi du hurtigt og nemt kommer direkte i kon-takt med dine seere.«

Nye sko? Det er røvsygt!

Forskellige online-platforme har de se-nere år været under rivende udvikling i forbindelse med formidling, debat, live-dækning, rygtespredning etc.. Twitter har dog vist sig at være den ideelle plat-form for skabelsen af fodboldcommu-nities, da den hurtige, simple og korte 140-tegns kommunikation skaber per-fekte rammer for, at alle kan opdatere

og blive opdateret konstant. Men hvor-for har Twitter opnået den dominerende rolle, det her i dag? Bachelor i antropo-logi, Helene Sørensen, har en idé. Hun har beskæftiget sig med kommunikation og sociale medier igennem sit studie og for-tæller: »Oversat til dansk betyder ›Twitter‹ at kvidre, men det handler om at kvidre om noget folk faktisk gider høre noget om.« Det er altså indholdet og måden kommunikationen bliver fremstillet på, der er kritisk.

De mest populære personligheder i de forskellige communities har forstået at skabe sig et personligt brand via sin »kvidren«. Helene Sørensen mener dog ikke, at Twitter er synderligt unikt på den front. »Det er ikke så meget anderledes fra hvordan folk interagerer i hverdags-livet face-to-face. Her vil enhver også altid være opmærksom på, hvordan han/hun præsenterer sig selv, og hvor-dan personen gerne vil have at andre opfatter én,« udtaler hun og fortsætter: »Det der gøre sociale medier og inter-nettet specielt er, at man systematisk og meget præcist kan give en ønsket præ-


sentation af sig selv. Man kan på Twitter lave et tweet, hvor der i teksten altid vil være en form for indikation af, hvem man er som person, når nu man kommer med en bestemt ytring.« Netop det personlige indhold er pudsigt nok noget, der ikke ønskes i et særligt stort omfang i det danske fod-boldcommunity. Flere journalister peger på, at fodboldspillerne – og sportsud-øvere generelt – ikke har de mest interessante ting at fortælle. Det betyder eksempelvis, at Matthias ’Zanka’ Jørgensen eller håndboldspilleren Mik-kel Hansen, der skriver nogle personlige ting fra deres hverdag, kommer tæt på og mere direkte ud til deres fans. Men det afskrækker også mere sagligt interesserede brugere. Sportsjournalist hos Jyllands-Posten, Thomas Lund Hansen, udtrykker det meget klart: »Jeg følger ikke så tit de danske sportsudøvere fordi de stort set aldrig har noget på hjerte. Altså, så kan man måske læse om, at håndboldspiller Mikkel Hansen har fået nye sko. Det er røvsygt.«

Det personlige og direkte svar er et kendetegn ved Twitter. Her har alle og enhver mulighed for at hente informationer og svar, man ikke fi nder andre steder. Økonomen Martin Lykkega-

ard Krat, manden bag Conte/Nestor-skalaen, mener denne mulighed er en årsag til Twitters popularitet: »Jeg tror mange bruger Twitter til at få en større indsigt, dybde og ærlighed i området. Alt det, de traditionel-le medier ikke kan fi nde plads til i dag. Brugerne har lettere ved at få svar. Et ærligt svar.«

Thomas Lund Hansen @ThomasLund71Altså, så kan man måske læse om, at hånd-boldspiller Mikkel Hansen har fået nye sko. Det er røvsygt.


140 tegn skaber dynamik

Flere aktive deltagere i det danske fodbold-community er således også enige om, at den personlige del hører til på Facebook, mens Twitter står for nyhedsstrømme, kommentarer, opdate-ringer og generelle korte udmeldinger. Medejer af danskfodbold.com, Søren El-bech, har be-skæftiget sig en del med sociale medier gen-nem forskellige jobs. Han kalder et tweet for »en global og offent-lig sms-service«. Det vigtigste element er naturlig-vis tegn-begrænsningen. 140 tegn er ikke meget plads at ytre nuancerede holdninger på. Derfor kunne man som udgangspunkt tænke, at skrive-glade journalister blev skræmt væk fra en sådan platform. Det er dog ikke tilfældet. Følger man sportsjournalister, er det tydeligt, hvordan de fyl-der meget i debatten. De har mange followers, er først med nyhederne og mange kan godt lide ud-fordringen i tegn-begrænsningen. Morten Crone er ikke i tvivl, om begrænsningen er en styrke eller en svaghed for Twitter: »Det er en styrke. Det er det, der gør det dynamisk. Det kræver, at man

på få ord kan fortælle noget rammende. Komisk eller seriøst. Det er lige meget. Bare det er kort og godt,« udtaler fodbold-redaktøren.

FODBOLDBROK er et populært website i danske fodboldkred-se, men også på Twitter er de to bagmænd populære. De har dog et forbehold for styr-ken i tegn-begrænsningen. Hvis man ønsker en lang diskussion, er det ikke den rette platform: »Det kan godt blive sådan lidt get a room-agtigt, når to jour-nalister fra to konkurrerende medier skal diskutere en eller anden SønderjyskE-transfer

FODBOLDBROK @FODBOLDBROKDet kan godt blive sådan lidt get a room-agtigt, når to journalister fra to konkurre-rende medier skal diskutere en eller anden SønderjyskE-transfer over 14 tweets


over 14 tweets,« fortæller de. Professionelt kan det dog være en større udfordring at tilpasse sine tweets. Info-strada Sports leverer statistik og data til medier. På deres Twitter-profi ler er fod-

boldstatistikken i Skandinavien i højsæ-det. Virksomheden gør ofte noget ud af, at formulere dybde gennem tekst. For dem var springet til Twitter-format en udfordring: »Det er ikke altid nemt, at for-tælle hvad man vil. Nuancerne mangler på Twitter. Det kræver en god del kreati-vitet at skrive såkaldte bulls-eye-tweets,« siger Emil Andell fra Infostrada, med hen-visning til de tweets, der eksempelvis bli-ver retweetet i så høj grad, at det skaber fl ere followers.Det er altså ikke et hjemsted for lange debatter og masser af dybde. Twitter må

derfor opfylde et andet behov hos det danske fodboldcommunity. Det handler i højere grad om mere basal kommuni-kation som korte nyheder, opdateringer og simpel interaktion. »Havde Twitter

eksisteret for 200 år siden, ville jeg gætte på, det var der, ordsprog og talemåder blev opfundet,« opsummerer Morten Crone.

Tendenser skabes hele tiden

Åbenheden i brugen af Twitter giver plads til, at mange såkaldte spoof-pro-fi ler bliver dannet. En kuriøs fodboldspil-ler som Mario Balotelli er blevet spoofed utallige gange rundt omkring i verden og fl ere af den slags profi ler dukker dag-ligt op. Internationalt er mange af disse profi ler blevet rivende populære, da de formår at formidle det, man forestiller sig, de rigtige personer ville tænke og skrive. I Danmark har spoof-profi ler ikke slået helt igennem endnu. Et par stykker for-mår dog at høste roser. Mette Cornelius

Morten Crone @Morten_CroneHavde Twitter eksisteret for 200 år siden, ville jeg gætte på, det var der, ordsprog og talemåder blev opfundet


har, sammen med mange andre, taget den falske Lynge Jakobsen til sig: »Den sjoveste fake-profi l i dansk fodbold, er Lynge Jakobsens. Den er så godt tænkt og fi nurligt skrevet, at jeg ofte griner højt af den - også fordi jeg holder virkelig me-get af Lynge og lige kan høre hans dej-lige drevne dialekt for mig, når jeg læser den,« udtaler Cornelius. Et af de nyere skud på stammen er også Morten Dun-cans spoof-profi l, som får masser af nye followers hver dag. Spørgsmålet er dog, om vi i Danmark har karismatiske spillere nok til, at denne tendens kan vinde ind-pas for alvor.

Fodboldfans og privatpersoner uden direkte forbindelse til fodboldverdenen er naturligvis også en stor del af det danske fodboldcommunity. Nogle fans er dog mere aktive end andre – både på Twitter og i klubmiljøerne generelt. Christian Wilkens, FCK-fan, er i fodbold-kredse respekteret for sine skarpe tweets om emner dansk fodbold og især FCK. Han følger mange udenlandske brugere og ser en stor tendens især i engelsk fod-bold: »Mange af de engelske klubber har

også en 'Youth'-profi l. Altså en Twitter for deres ungdomsafdeling. Det er som of-test ikke klubben selv der står bag, men en fan af klubben der dækker klubbens ungdomshold,« udtaler han og fortsæt-ter: »Som fan af en klub, er man jo altid interesseret i at høre, hvordan det går i ungdomsafdelingen, og om der even-tuelt er et stort talent på vej. Der giver disse 'Youth'-profi ler et enestående overblik over resultater, landsholdsud-tagelser, enkeltmandspræstationer osv. Det er stærkt anbefalelsesværdigt hvis man har et engelsk favorithold.« Om det danske fodboldcommunity er stort nok til at adoptere denne tendens, er han dog ikke helt så sikker på.

Når snakken falder på andre tendenser, nævnes England ofte som et sted, der tegner billedet af fremtidige hændelser på Twitter i andre lande. I Danmark har vi set en lille bid af det, der har været masser af debat om i det engelske: Spil-lernes kontroversielle udtalelser. Op til EM så vi DBUs frygt for, hvilke negative kon-sekvenser den slags kan medføre, da de nedlagde et decideret Twitter-forbud


for landsholdsspillerne under slutrunden. »Nogle klubber og landshold frygter det. I udlandet har vi set fl ere skræmmeek-sempler med spillere, der udtaler noget dumt eller er meget direkte via Twitter. I Danmark blev det helt konkret til en karatæne for Osama Akharraz, blandt andet efter nogle Tweets med en ret så negativ tone,« fortæller Martin Davidsen fra Tipsbladet. Nogle klubber er dog pro-aktive på den konto. AaB offentliggjorde i kølvandet på landsholdets forbud deres åbne politik for spillernes brug af Twitter. Lynge Jakobsen var ikke i tvivl om vig-tigheden ved mediet: »Som virksomhed profi lerer vi os på vores spillere, og så er det fi nt, at de på den måde er tilgæn-gelige for deres fans,« sagde han i april til Nordjyske Stiftstidende.

Personligt vs. Professionelt

Osama Akharraz’ udtalelser er ikke det eneste eksempel på, hvordan grænsen mellem brugerens personlige og profes-sionelle udmeldinger kan være svær at fi nde. Søren Elbech fra danskfodbold.com har fulgt nøje med i mange profes-sionelles brug af Twitter – både i Danmark og USA, hvor han bor – og er ikke i tvivl om,

at det kan være risikofyldt for offentlige personer eller virksomheder at udtale sig på Twitter. »Vi har den opfattelse, at hver tweet skal hænge sammen med det bil-lede, vi ønsker offentligheden skal op-fatte danskfodbold.com som. Det ville sende forvirrende signaler, hvis vi blande-de fodbold-tweets med ikke-relaterede, trivielle eller værdiladede ytringer – for slet ikke at tale om, at det ville være spam at fylde vores followers’ twitter feed med private beskeder. Derfor har fl ere af os også egne, private konti, hvorfra vi kan tweete f.eks. politiske holdninger, private sysler og hilsner til venner og bekendte etc. – og holde den slags langt væk fra vor professionelle konto.«

Elbech er ikke alene om den holdning. Flere journalister er allerede påpasselige med deres udmeldinger og noterer end-da i deres profi ltekst, at synspunkterne ikke er deres arbejdsplads’, men deres egne. Thomas Lund Hansen forholder sig i sin profi ltekst til emnet med sarkasme, når han skriver: »Alle synspunkter er Jyl-lands-Postens - ikke mine.« Han har dog en klar holdning til forholdet mellem det personlige og det professionelle. »Jeg


synes, det er en kedelig tendens, når journalister skriver deres personlige holdninger meget åbent, og jeg synes, at nogle skulle overveje, om de er for åbenmundende, når de kritiserer personer, de skal interviewe dagen efter. Deres åbenmundet-hed kan jo i vær-ste fald gøre det sværere for hele branchen at få kilder til at udtale sig. I sidste ende går det ud over både journali-stikken og den almindelige læser. Jeg ved f.eks. at den spanske sportsavis Marca, der lever af at skrive om Real Madrid, ikke har haft et eneste in-terview med en Real-spiller i to år. Det er dumt for både Marca og dens læsere,« siger han.

Men spørgsmålet er, om ikke Twitters direkte og åbne natur er netop dét, der har været med-årsag til den stigende popularitet. Antropolog Helene Sørensen mener, at det væsentlige bag populariteten i online-kommunikation handler om en fl adere struktur: »En stor ændring i mellem-menneskelig kommunikation, som internettet har båret med sig er, at de traditionelle gatekeepers er blevet elimineret. Dvs. alle får chancen for at have en stemme på internettet, hvis man vil ud

Helene Liliendahl Sørensende traditionelle gatekeepers er blevet elimineret


Vi er klar over, at artiklen kan lægge op til debat. Det er menin-

gen. Derfor skal du være velkommen til at kommentere og frem-

lægge dine synspunkter på vores Facebookprofi l eller – mere

naturligt – gennem vores Twitterprofi l.

Lasse From Jonassen @LasseFromHalvdelen af alle tweets er i Danmark skre-vet af tæt på 1 % (!) af brugerne

med et budskab eller blot blive hørt af et bredere publikum,« udtaler hun, med henvisning til, at alle har muligheden for at udtale sig direkte til enhver og om alt. Hun mener også, at netop har været journalister mv. som offentlige personer gør brug af denne udvikling: »Dette gælder også for f.eks. kendte mennesker, hvor det tidligere bestemte hvilke udtalelser og hvem der skulle med i nyhe-derne. Nu kan både fru Hansen og den profes-sionelle fodboldspiller oprette en Twitter profi l, og hvor som helst og når som helst kommunikere no-get ud til et større publikum«.

Er du én af den ene procent?

Hvad fremtiden bringer, kan ingen spå. Derimod er der nogle generelle tendenser på Twitter i Dan-mark. Én ting er det stigende antal brugere. Ifølge Atcore.dk er antallet af samlede brugere steget med næsten 100 % mellem 2010 og 2011. I øje-

blikket nærmer vi os de magiske 100.000 brugere herhjemme, og man kan tvivle på, om Twitter bliver udvandet af fl ere bruge-re. De, der bruger Twitter aktivt, bruger det meget. Halvdelen af alle tweets er i Danmark skrevet af tæt på 1 % (!) af brugerne, hvilket er medårsag til, at plat-formen har fået en nærmest eli-tær opfattelse hos fl ere. En ting er dog sikker: Er du, eller har du lyst til at blive en reel del af det danske fodboldcommunity, er Twitter den oplagte platform.

Kom i gang!


I august valgte fodboldredaktør hos BT, Morten Crone, at slette et tweet omkring situationen, hvor FC Nordsjælland valgte Parken til sine kampe i Champions League. Efter-følgende valgte han at melde ud, at han handlede som han gjorde. Men hvorfor gjorde han det?

»Jeg havde tidligt i forløbet fået at vide, at UEFA ikke havde været ret imponeret over Brøndbys organisa-tion, da de var på besøg for at be-sigtige stadion. Der manglede know-how efter de mange udskiftninger i ledelsen gennem de senere år. Da det så blev offentliggjort, at FCN hav-de valgt Parken, skrev jeg min viden på Twitter. Jeg blev kort efter ringet op af Brøndbys direktør, der var ble-vet gjort opmærksom på mit tweet af sin kommunikationsafdeling. Han

ville bare sige, at mit tweet stred mod hans opfattelse af, hvad UEFA og FCN havde fortalt ham. Jeg havde fri og passede min lille søn, så jeg havde ikke tid til at researche grundigt på sagen, så i stedet valgte jeg af re-spekt for, at der sikkert var ting, jeg ikke havde hørt om, som også gjorde sig gældende i FCNs valg, at slette mit tweet. Efterfølgende har jeg fået en del tilkendegivelser om, at jeg havde ret, men lad nu det ligge. Jeg lod tvivlen komme Brøndby tilgode.

Jeg havde næppe skrevet det samme i en avis, uden at have dob-belttjekket mine oplysninger. På den måde et Twitter et hurtigere og mere overfl adisk medie. Men bestemt ikke uden betydning. Det må man re-spektere.«

Morten Crone @Morten_CroneHar slettet mit tidl. tweet ang. FCN, CL og Brøndby Stadion. Det var lige lovligt bedrevidende. Måske manglede jeg endda knowhow

Et eksempel fra 18. august på, hvordan journalister bliver mere bevidste om deres

udtalelser på Twitter.

Twitters voksende betydning


Kontras 10 anbefalingerI forbindelse med interviews til denne artikel, spurgte vi hvilke pro-fi ler, der er de mest dominerende inden for dansk fodbold. Disse brugere bør du følge, hvis du vil være opdateret på, hvad der rør sig i det danske fodboldcommunity. Brugerne er opsat i tilfældig rækkefølge og præsenteret af hinanden eller af Kontra Magazine:

Thomas Lund Hansen @ThomasLund71@Cph_Wilkens Skal man nævne en fan, er ham her absolut et must, hvis man er FCK-fan. Han kan være meget enøjet, men han skriver på en saglig måde. Hvis jeg var fan af ét hold ville jeg også skrive sådan

Martin Davidsen @mpbdavidsen@FODBOLDBROK De har en rigtig god humor og twe-eter med et glimt i øjet. Det er lidt sjovt, når de gemmer sig bag navnet, for på den måde kender man jo ikke personerne bag. Deraf kan de i højere grad tillade sig mere, som man også ser på deres websites med en masse sjove optakter til Superligarunderne.

Christian Wilkens @Cph_WilkensFodboldnørd extraordinaire. Fast gæst på Nedre C og fan siden de jammerlige midt-90'ere. Derudover med-vært på FCKs offi cielle radio 'Løvetimen'.Copenhagen

FODBOLDBROK @FODBOLDBROKMavesure opstød om en fodboldverden af lave. Går efter manden - ikke bolden, og sparker gerne til dem, der ligger ned. Kom og brok medCopenhagen · http://fodboldbrok.dk/


Christian Wilkens @Cph_Wilkens@ahboye Udover at være en fremragende journalist er han også uhyggeligt fodboldklog. Han er i særklasse når det gælder formidling af italiensk fodbold, og er i øvrigt også en fornøjelse at høre på de gange han har været med i Fodbold FM på Radio 24/7.

Asker Hedegaard Boye @ahboyefootball, soccer, fútbol, Fußball, foot, calcio, voetbal, fotball, fotboll, fodbold...Aarhus, Denmark

Morten Crone @Morten_Crone@ConteNestor En økonom, der ved noget om alt, og er utroligt skarp, når det gælder om at drage parallel-ler mellem fodbold og alt fra musik til religion og ja, økonomi

Conte/Nestor @ConteNestorTwitter page for Conte/Nestor-skalaen. Følg mere med på facebook.com/contenestor eller denfri.dk· http://www.denfri.dk/author/contenestor/

KontraMagazine @KontraMagazine@mpbdavidsen Tipsbladets bedste repræsentant på Twitter. Diskuterer sagligt, er aldeles aktiv og har mas-ser af nyheder i ærmet

Martin Davidsen @mpbdavidsenJournalist på Tipsbladet. Medforfatter til bogen Drøm-meland. Altædende når det gælder fodbold. Indrøm-met, bruger som de fl este også Twitter til selvpromo-veringKøbenhavn · http://mpbdavidsen.wordpress.com


KontraMagazine @KontraMagazine@mettecornelius Stigende aktivitet og engagement på Twitter har givet hende en del followers. Hun formår at blande sig i enhver debat, der lugter af fodbold og hun gør det ofte med et glimt i øjet.

FODBOLDBROK @FODBOLDBROK@FODBOLDBROK Freelance fodboldskribent. Vist lidt af en fodboldnørd. Det skinner igennem på den gode måde. Altid god for en skæv kommentar om fodbold. Ikke alt for selvhøjtidelig.

Mette Cornelius @mettecorneliushostess/reporter/Superliga/La liga @ Canal9Copenhagen

Sebastian Stanbury @SebStanburyNørd - og stolt af det.

Mette Cornelius @mettecornelius@Morten_Crone er tilpas skæv oveni hovedet til at skabe smil via Twitter

Morten Crone @Morten_CroneFodboldredaktør, BTKøbenhavn · http://www.sporten.dk

KontraMagazine @KontraMagazine@MichaelQureshi En fodboldelskende journalist, der formår at sammenfl ette en tilpas blanding af humor og seriøsitet ind i sine tweets

Michael Qureshi @MichaelQureshiSports reporter at B.T. and Berlingske in Denmark. Football maniac with a passion for Spanish football...Denmark · http://www.sporten.dk


KontraMagazine @KontraMagazine@ThomasLund71 er en interessant herre. Flere af hans tweets rummer en god portion humor, men med en del meta-refl eksion forholder han sig også til det journali-stiske aspekt af fodboldverdenen.

Thomas Lund Hansen @ThomasLund71Sportsjournalist på Jyllands-Posten. Tweeter med et glimt i øjet om sport - mest fodbold. Alle synspunkter er Jyllands-Postens - ikke mine.Aarhus · http://jyllands-posten.dk/sport

KontraMagazine @KontraMagazine@InfostradaDK Hollandske Infostrada Sports’ danske Twitter-repræsentant. Virksomheden lever i Danmark af at levere statistik og data til medier. Det afholder dem dog ikke fra også at sende en masse interessante tweets ud til alle os andre

KontraMagazine @KontraMagazine@danskfodboldcom Også her har vi at gøre med inte-ressant statistik. Bagmændene bag den succesfulde 20-års fejring af EM-sejren (#em92live), og med masser af aktivitet på Twitter

InfostradaDK @InfostradaDKLaver statistik om dansk fodbold. Følg også @infostra-dalive for international fodbold.Copenhagen · http://www.infostradasports.com

danskfodbold.com @danskfodboldcomDBU's Offi cielle Statistikere. Kendte for og vilde med nørdede vinkler. 'Nuff Said. Har kæmpe database om fodboldhistorie, deler den med Danmark :-)Danmark · http://www.danskfodbold.com/

disse to er relevante for alle fodboldpassionister

Ikke blot statistik til norderneI


DEN SMALLE OG UNGE TRUP KLARER SIG BEDST

KONTRAMAGAZINE ANALYSE ANALYSE KONTRAMAGAZINE

ANALYSE

44

TEKST: TOBIAS MATTHIESENFOTO: SUNPO_LIFE,

DI SANZES 2009

Nuri Sahin var meget ung,

da han brød igennem på

Dortmunds hold. Deres strategi

omkring et ungt hold bærer

frugt i dag.

KONTRAMAGAZINE ANALYSE ANALYSE KONTRAMAGAZINE 45

En slank og ung trup. Det er to nøglefak-torer til succes i de fem største europæi-ske ligaer. Det viser en ny undersøgelse fra CIES Football Observatory.Titelvinderne i de fem største europæi-ske ligaer i 2011/2012 er alle kendetegnet ved at være blandt de hold i de respek-tive ligaer, som har sat færrest forskellige spillere i kamp. I Tyskland er tendensen mest udtalt. Bayern München, som be-kendt endte med sølvet i både Bundes-ligaen og Champions League, er med bare 21 spillere det hold, som har brugt

færrest forskellige spillere. Titelvinderne Borussia Dortmund ligger netop efter Ba-yern München i den tabel med 23 spil-lere. Kigger man på de andre europæi-ske ligaer, tegner det samme billede sig. Ingen titelvindere har anvendt fl ere end 25 forskellige spillere i løbet af sæsonen. Det til trods for at det gennemsnitlige an-tal anvendte spillere ligger på 27. Tyske VfL Wolfsburg kan bryste sig af at være det hold, som anvendte fl est spillere, nemlig 36.

0

26

28

30

Tier 1

26.4

Tier 2

26.4

Tier 3

27.1

Tier 4

28.3

Total

27.0

Spillere i kamp pr. klub fordelt på de forskellige fjerdedele af tabellen. Kilde: Football Observatory

De mest succesfulde hold i de fem største europæiske ligaer bruger relativt få spil-lere og har en ung gennemsnitsalder i truppen. Det viser en netop offentliggjort rapport fra CIES Football Observatory.


Unge spillere er en nøglefaktor

De mest succesfulde hold i Europa er kendetegnet ved generelt at have en yngre gen-nemsnitsalder i truppen end midter- og bundholdene. Alle ti-telvindere er således blandt top 10 i de respektive ligaer, når det kommer til den yngste gennem-snitalder. Borussia Dortmund er igen pragteksemplet på suc-ces med unge spillere. De tyske mestre kan således prale af en

gennemsnitsalder på 24,49 år.Ifølge CIES Football Observato-ry viser den generelle tendens, at der er et generationsskifte på vej, og det dermed er altafgø-rende, at klubberne investerer i de unge og fremadstormende spillere.

24

26

28

30

Tier 1

26.3

Tier 2

26.5

Tier 3

26.7

Tier 4

26.8

Total

26.7

Gennemsnitalder blandt de anvendte spillere fordelt på de fi re dele af tabellen. Kilde: Football Observatory.


Premier LeagueBenyttede

spillereHentet i januar

1 Queens Park Rangers FC 35 6

2 Wolverhampton Wanderers FC 32 4

. Arsenal FC 32 1

4 Blackburn Rovers FC 31 3

. Manchester United FC Runner-up 31 1

6 Everton FC 30 5

. Bolton Wanderers FC 30 3

8 Tottenham Hotspur FC 29 2

. Chelsea FC 29 1

10 Sunderland AFC 28 2

. Fulham FC 28 2

12 Norwich City FC 27 2

. Aston Villa FC 27 1

14 Newcastle United FC 26 1

. L iverpool FC 26 0

16 West Bromwich Albion FC 25 2

. Swansea City AFC 25 2

18 Manchester City FC Mestre 24 1

19 Wigan Athletic FC 23 1

. Stoke City FC 23 0

BundesligaBenyttede


1 vfl Wolfsburg 36 6

2 1. FC Kaiserslautern 32 6

3 SC Freiburg 31 4

. Sv Werder Bremen 31 3

5 FC Augsburg 29 3

6 FC Schalke 04 28 0

7 1. FSv Mainz 05 27 2

. 1. FC Nürnberg 27 2

. TSG 1899 Hoffenheim 27 1

10 VfB Stuttgart 26 2

. 1. FC Köln 26 2

. Bayer 04 Leverkusen 26 1

. Hamburger SV 26 0

14 VfL Borussia Mönchengladbach 25 2

. Hertha BSC Berlin 25 1

16 Hannover 96 23 1

. Borussia Dortmund Mestre 23 0

18 FC Bayern München Runner-up 21 0

Ligue 1Benyttede


1 FC Lorient 33 3

2 Stade Brestois 31 4

. FC Sochaux-Montbéliard 31 3

. OGC Nice 31 2

5 AS Nancy-Lorraine 30 3

. AS St-Etienne 30 2

7 AJ Auxerre 29 4

. Dijon FCO 29 4

9 Evian Thonon gaillard FC 28 1

. Olympique Lyonnais 28 0

11 Stade Rennais FC 27 0

12 Valenciennes FC 26 2

. FC Girondins de Bordeaux 26 2

14 AC Ajaccio 25 2

. Toulouse FC 25 1

16 Paris St-Germain FC Runner-up 24 3

. lille OSC 24 2

. Olympique de Marseille 24 1

19 SM Caen 23 1

. Montpellier Hérault SC Mestre 23 0

BENYTTEDESPILLERE:RANGLISTE

ZOOM IND OG SE STATS


La LigaBenyttede


1 Rayo vallecano de Madrid 32 4

. Real Racing Club de Santander 32 2

3 Real Betis Balompié 31 1

4 Real Sporting de gijón 30 4

5 RCD Espanyol 29 3

. Getafe CF 29 2

. FC Barcelona Runner-up 29 1

8 Real Zaragoza 28 4

. Sevilla FC 28 3

. CA Osasuna 28 2

. Villarreal CF 28 2

. RCD Mallorca 28 1

13 Levante UD 27 5

14 Málaga CF 26 1

. Valencia CF 26 0

16 Granada CF 25 2

. Real Madrid CF Mestre 25 0

18 Club Atlético de Madrid 24 1

. Real Sociedad de Fútbol 24 0

20 Athletic Club Bilbao 22 0

Serie ABenyttede


1 AC Cesena 34 4

2 Calcio Catania 33 4

3 Novara Calcio 32 4

. FC Parma 32 4

. Milan AC Runner-up 32 3

. S.S. Lazio 32 2

7 US Lecce 31 6

8 Palermo US 30 5

. Atalanta Bergamo 30 3

. AS Roma 30 1

. Internazionale Milano FC 30 1

12 FC Genoa 1893 29 5

. AC Siena 29 2

14 AC Fiorentina 28 2

15 Bologna FC 27 3

16 Udinese Calcio 26 2

. AC Chievo verona 26 1

18 Juventus FC Mestre 25 3

. SSC Napoli 25 1

. Cagliari Calcio 25 1

Selvom han har mange spillere til rådighed til træ-ning, benytter Jupp Heynckes

ikke mange forskellige spillere.

Det har betydet stor succes.


Kilde: Football Observatory

49

Det er ikke alle fodboldspillere, der har en professionel tilgang til, hvad de propper i munden. Nogle gange slipper der historier ud, som ikke falder i hak med den almene opfattelse af, hvad der er »fodboldmad«. Men hvorfor må tilskuerne godt kværne en »hod-dogs« under tribunen efter kampen når spillerne ikke må? Ikke alle kan forstå det…


»STIK MIG LIGE EN DØD INDIANER MED TÆPPE OG HELE KRIGS-MALINGEN!«

50

TEKST: LASSE FROM


» »Rommedahl, han skal have Nutella. Han spiser alt det til morgenmad, som ingen

andre gør

Historien om EM92-holdets ture til McDo-nald’s står som et af de mest velkendte eksempler på, hvordan det hele ikke skal løbe op i kostplaner og stramme idræts-diæter. Kontra tog en snak med journalist Michael Qureshi, der har oplevet lidt af hvert gennem sit job. I Danmark har Mor-ten »Duncan« Rasmussen en baggrund, som pølse-guffende ungdomsstjer-ne.

»Morten Duncan Rasmussen er et meget sjovt tilfælde. Jeg har fra fl ere, der nåede at spille sammen med ham i AGF, fået op til fl ere sjove historier om hans lidt sær-prægede madvaner. Det sjoveste var nok, at han altid snuppede to

franske hotdogs efter træning,«

fortæller Qureshi om angriberen. Men det var ikke alle om-kring

holdet, der havde en åben indstilling til de to daglige »skaldede franskmænd i sovepose«. Et trænerskifte gjorde udsla-get: »Da Poul Hansen så kom til som træ-ner, opdagede han det og bad Duncan om at sætte en stopper for det. Om ef-termiddagen støder han så ind i Duncan,

der sidder med to franske hotdogs, hvortil Duncan svarer; det var da først fra i morgen, ik?« Måske er der derfor noget om,

at hans kælenavn i fan-kredse er blevet »Dunken«.

Qureshi har før snakket om emnet med den jyske angriber, men uden at blive konkret: »Jeg har da lavet interviews med Duncan om vægtproblemet og det, at tage på sommerferie og komme tilbage og veje for meget. Men jeg har ikke spurgt til de franske hotdogs...«

Som udgangspunkt kunne det måske tænkes, at det nok bare drejede sig om, at han var ung og ikke kendte til vigtig-heden i ordentlig mad som professionel. Men ældre og mere erfarne spillere kan dog også have sære vaner. Per Thøste-sen, landsholdets kok under EM-slutrun-den, fortalte til DBUs web-tv, hvordan


» »Han bad kokken om at servere seks slags kød hver eneste aften med masser

af pomfritter til

nogle spillere ikke kan holde sig til den planlagte morgenmenu: »Rommedahl, han skal have Nutella. Han spiser alt det til morgenmad, som ingen andre gør. Men han er stadig den, der har den mindste fedtprocent og den, der løber stærkest. Så der skal altså noget Nutella i benene, for at han kan løbe så stærkt.«Fat-Ronaldo

Også blandt de helt store stjerne er der spøjse eksempler. Én spillers vægt har ofte været genstand for meget kritik. Ronaldo, den første (læs: tykke) af dem, har udmærket sig som en yderst mad-glad herre mange gange. Qureshi har været helt tæt på det Real Madrid-hold, som den tidligere topangriber en-gang var en del af: »Jeg dækkede jo Real Madrid og Thomas Gravesen som korrespondent for BT. Dengang spillede brasilianske Ronaldo der, og jeg fi k fl ere sjove historier om ham. Det var i hvert fald sikkert, at når der var fødselsdage, så gik Ronaldo amok i fl ødeskumsorgier. Mens alle spillerne tog et lille

stykke kage hver, så ville Ronaldo altid fortære mindst fem-seks stykker,« fortæl-ler Qureshi med et smil.

Når man har med så store stjerner at gøre, er det dog ikke altid, at træneren bare laver en »Poul Hansen« og beder dem stoppe: »Ingen af trænerne havde nosser nok til, at sætte ham på plads. Ronaldo havde også en personlig kok ansat hjemme i privaten - og han bad kokken om at servere seks slags kød hver eneste aften med masser af pomfritter til. Da vægten tog overhånd ansatte træ-

ner Vanderlei Lu-xemburgo Bra-siliens bedste diætist til at tage sig personligt af Ronaldo,« for-tæller Qureshi

og fortsætter med en overraskende afslutning til hi-storien: »Hun var der-


» »Mange tager på café sam-men efter træning og spiser store burgere og sandwich

spiser slik og desserter

udover en meget smuk kvinde. Alt gik godt. Ronaldo tabte sig, men en dag var hun fyret og sendt hjem til Brasilien. Det viste sig, at han havde scoret hende.«

Holdkammeraterne bemærkede hans svingende vægt, og snakkede en del om det: »I Real Madrid var det klart no-get, som de andre spillere talte om om-kring Ronaldo. De kunne jo se, at han blev dårligere på fodboldba-nen og større rent vægtmæssigt,« siger Qureshi. Når en stor stjerne kan opføre sig sådan, kunne man forestille sig, det var et oplagt emne at snakke om. Michael Qureshi har dog aldrig konfronteret brasilianeren med historierne: »Nej ikke konkret. Ro-naldo var ikke lige én man sådan spurgte om sådan noget. Han var trods alt Ro-naldo,« fortæller Qureshi med et grin.

Burgere og slik

Som professionel fodboldspiller har man dog et ansvar for at tilpasse sine mad-vaner, så man præsterer bedst muligt. I hvert fald ifølge Qureshi: »Generelt vil jeg sige, at danske fodboldspillere ofte er sløsede med deres kost. De spiser sådan set, hvad de vil og tænker ikke videre over det. Mange gange tror jeg, at de kunne lægge mange procents forbed-ring i deres spil og præstationer, hvis de gik mere op i kosten. Mange tager på café sammen efter træning og spiser store burgere og sandwich spiser slik og desserter - men det er blevet bedre vil jeg sige. Mange klubber tilbyder frokost

i klubben nu, så de kan være sikre på, hvad spillerne spiser«Der er dog også masser af eksempler i den modsatte kategori. I Real Madrid tiden blev Qureshi imponeret af særligt én: »En spiller som Beckham har jeg altid anset som yderst professionel. Han fortal-te mig engang, at han var meget bevidst om sin kost og altid doserede de rette mængder, og han blev en bedre fod-

boldspiller af at være opmærk-som på kosten. Det samme gæl-der i øvrigt William Kvist, som er me-get bevidst om-

kring hele kostaspektet,« slutter Qureshi og smutter til frokost. Fodboldjour-

nalisten er blevet en anelse sulten efter

denne snak.


www.unisport.dk · [email protected] · Tlf: 33 25 08 03

UNG DANSK MIDTBANEKREATØR PÅ SPRING

KONTRAMAGAZINE KENDER DU...? KENDER DU...? KONTRAMAGAZINE

KENDER DU ...?

56

TEKST: NIKLAS MELLERUPFOTO: BRITTA ZIMMERMANN, FACEBOOK

KONTRAMAGAZINE KENDER DU...? KENDER DU...? KONTRAMAGAZINE 57


Han er bare 18 år, men kan allerede prale med at være A-spiller for en af de største tyske klubber, HSV. Den ydmyge unge herre fra Espergærde holder dog benene solidt plantet på jorden. »Man har jo altid ambitioner, men mit mål er ikke som sådan at slå igen-nem på førsteholdet i år. Der er mange gode spillere på min position, men jeg skal selvfølgelig altid være klar, hvis der kommer ska-der. Først og fremmest gælder det om at gøre det godt til træning igen-nem en længere periode og etablere sig på U-23-holdet, som også holder et rigtig højt niveau. Spilletiden kommer, når jeg er klar til det«, fortæller Christian Nør-gaard. Og noget kunne tyde på, at udviklingen går den rigtige vej. Chri-stian har nemlig allerede været udta-get til fl ere træningskampe mod højt profi lerede modstandere, som Barce-

lona, Bayern München og Dortmund. Selvom der naturligvis altid er pres på en spiller, hvis talent er uomtvisteligt, føler ’Nør’ sig ikke presset i forhold til at skulle præstere nu og her – tværtimod mod-

tager han opbakning fra både træ-nerne, medierne og fansene. Og

netop fansene og fankulturen i HSV har været lidt af en øjen-

åbner for nordsjællænde-ren. »Det der gør HSV så

fed er, at den er så stor og så traditionsrig.

Opbakningen fra fansene er ekstrem. Ved

min første træ-ning var der 4000

fans, som overvære-de træningen. Vi kunne

næsten ikke komme ud fra træningsanlægget bagefter,

fordi de alle sammen ville have autografer! Og da vi skulle på træ-

ningslejr i Østrig kørte de i busser efter os og havde lejet hoteller i nærheden for at følge os. Endda på vores træningslejr i Korea fl øj nogle af fansene med over for at støtte os«, siger Christian begejstret. Han forklarer endvidere, at for de mest

Mens den danske fodboldhimmel i disse dage kredser om Ajax’s stortalenter Christian Eriksen, Nicolai Boile-sen og Victor Fischer render det unge danske storta-lent Christian Nørgaard rundt i Hamborg. Han er i år blevet indlemmet i HSV’s A-trup, og derfor mente vi på Kontra Magazine, at et nærmere kig på den tidli-gere Lyngby-midtbanemand ville være på sin plads!


passionerede fans spiller penge inden rolle. Der er udsolgt til stort set hver eneste hjemmekamp på Imtech Arena (Kapaci-tet: 57.000), om det så er mod Bayern eller Augs-burg – en ting som virkelig har gjort et stort indtryk på den unge spiller.

Zidane er forbilledet

De mest toneangivende spillere i HSV, som helt sik-kert kommer til at tage stor del i næste sæsons bestræbelser, er spillere som René Adler, Marcell Jansen og Dennis Aogo

– alle tre spillere som Nør-gaard er begejstret for at træne sammen med. Men når spørgsmålet fal-der på hvilken spiller, han ser som den bedste, han har spillet sammen med, besvares det overrasken-de med et dansk storta-lent. »Det må være Vic-tor Fischer. Ikke at han på nuværende tidspunkt er den bedste, jeg har spillet med, men jeg tror på at han bliver det! Nørgaard ser sig dog ikke som den samme spillertype som Fischer. Forbillederne er derfor også nogle andre.

»Der tror jeg det må være Zidane. Han var dog lidt mere offensiv i sin spille-stil, end jeg er. Det kunne også være Michael Bal-lack. Han har haft en lang og fl ot karriere. Det kunne jeg godt stille mig tilfreds med, siger han med mun-ter stemme.

Træning fylder alt

Den 18-årige U-19 lands-holdsspiller har uden tvivl ambitionerne i orden, og det lader til, at han er af-klaret med det valg, han har taget. For livet som professionel fodboldspil-ler i Tyskland er en afvej-ning af prioriteter – fod-bolden er et og alt. Som ’Nør’ forklarer, så er der simpelthen bare ikke tid til at lave meget andet

Der tror jeg det må være Zidane. Han var dog lidt

mere offensiv i sin spillestil, end jeg er

» »


end at træne. Derfor er det også ganske natur-ligt, at tyske venner ikke hænger på træerne. »Skiftet fra Lyngby til HSV var kæmpestort. Her træ-ner vi to gange hver dag, typisk klokken 10 og 16, så der er ikke tid til de store sociale arrangementer. Men jeg har dog fået et par gode venner, som jeg kan snakke med alt om – også ting der ikke lige har noget med fodbold at gøre«, fortæller Chri-stan, som lige nu bor i en lejlighed sammen med en spiller for U-19-holdet. Christian Nørgaard skif-tede til HSV fra Lyngby, hvor han nåede at træ-ne med 1. holdet det sid-ste stykke tid i klubben. I Lyngby var man bevidst

om knægtens potentia-le. »Vi havde en helt klar formodning igennem en længere periode om at Christian kunne slå igen-

nem, først og fremmest på vores 1.hold, men også i udlandet. Vi har at gøre med en meget mentalt stærk spiller, der

Blå bog:Christian Thers Nørgaard skiftede i 2008 fra barn-domsklubben Espergærde til Lyngby Boldklub. I Lyngby nåede han at vinde DM-sølv som både junior og ynglinge i henholdsvis 2010 og 2011. Han fi k også en enkelt superligakamp i benene, da han d. 20/11 2011 blev indskiftet i Lyngby’s 2-2 kamp mod HB Køge.

Han har igennem årene været fast inventar på diverse danske ungdomslandshold. Han har re-præsenteret U-16 holdet 3 gange (1 mål), U-17 holdet 21 gange (3 mål), samt U-19 landsholdet 10 gange. Vi venter alle spændt på at se, om det unge stortalent kan tage skridtet ind på den stør-ste fodboldscene og på sigt blive en profi l på den danske A-landshold.


har ambitionerne i orden, og en stor tro på sig selv og sine evner«, forklarer tidligere U19-træner i Lyngby FC, Jens Olsen. Handelen til HSV blev en realitet efter længere tids tysk scouting af Lyng-bymanden og en stor beundring fra Frank Arnesen. Det vækker glæde i Lyngby-lejren at Nørgaard ser ud til at have faldet godt til i HSV: »Christian har fået en rigtig

god start i Hamborg med fl ere super præstationer på deres U-23 hold. Det er blandt andet blevet belønnet med en bænkplads (red. fi k et kvarter på banen) i en træningskamp mod Barcelona, og nu altså en plads i deres A-trup, hvor

han hver dag træner med nogle rig-tig stærke spillere. Det vil uden tvivl

gavne hans udvikling«, forklarer Jens Olsen.

Jens Olsen, tidligere U-19 træner i Lyngby Boldklub, om Christian Nørgaard

Hvad er Christian Nørgaards spidskompetencer?

»Vi har at gøre med en super teknisk stærk central midtba-nespiller, som både kan bruges som en typisk 8’er eller 10’er, men

samtidig også som en atypisk kantspiller. Hans forcer ligger helt klart of-fensivt, hvor især hans forudseenhed, kreativitet og evne til at spille i små rum,

gør ham farlig for modstanderens forsvar. Han skal dog arbejde med sin fysik, men det er jeg sikker på, at Hamborg har helt under kontrol«.

Hvor langt tror du at han kan drive sin karriere?

»Først og fremmest er det super fedt, at Christian har fået en god start i Hamborg. Han skal suge til sig i hver eneste trænings-

pas, hvor han løber og lærer fra landsholdsspillere. Han skal nok få sin chance hvis han fortsætter

sin fl otte udvikling. Jeg tror helt klart på at Christian kan nå langt som spiller –

rigtig langt«.

KONTRAMAGAZINE KENDER DU...? KENDER DU...? KONTRAMAGAZINE

FØLG OS PÅ FACEBOOKIkke de sædvanlige kedelige »facebook-firma-updates«

Vi holder dig opdateret med billeder og tekst om vores

indhold og bruger din feedback aktivt

På den måde involverer vi jer derude, så magasinet bliver

endnu bedre

FØLG OS PÅ FACEBOOKIkke de sædvanlige kedelige »facebook-firma-updates«

Vi holder dig opdateret med billeder og tekst om vores

indhold og bruger din feedback aktivt

På den måde involverer vi jer derude, så magasinet bliver

endnu bedre

FROM A LANDDOWN UNDER af: Rasmus Festersen

KONTRAMAGAZINE FODBOLDDAGBOG FODBOLDDAGBOG KONTRAMAGAZINE

FODBOLDDAGBOG

64

TEKST: RASMUS FESTERSENFOTO: RASMUS FESTERSEN

Med fodboldstøvlerne i kufferten og et anderledes udenlandseventyr i sigte drog den tidligere FC Vestsjæl-land-bomber Ramsus Festersen og hans kæreste til Mel-bourne i sommeren 2012. Personlig udvikling, et behov for at komme ud af komfortzonen og forhåbentlig en masse oplevelser er målet for den sympatiske angriber. Kontra bad Festersen om at skrive en lille rejseberetning fra udenlandskarrieren »Down Under«

KONTRAMAGAZINE FODBOLDDAGBOG FODBOLDDAGBOG KONTRAMAGAZINE 65

Jeg har indset, at jeg nok ikke kommer på landsholdet eller får kontrakten, der kan forsør-ge mig resten af livet, men jeg har ikke opgivet tanken om, at mit begrænsede fodboldta-lent kan skaffe mig oplevelser og minder, som de færreste får muligheden for. Hvorfor ikke bruge fodboldbenene som et redskab til at tænke lidt ud af boksen?

En jagt på tilfældighederne gjorde, at muligheden for et ophold i Melbourne-klubben Oakleigh Cannons åbnede sig – og min kæreste og jeg var ikke sene til at takke ja.

Det fuldtidsprofessionelle fod-boldliv er ikke noget, der har været i stand til at udfylde mit

liv. Jeg har altid haft appetit på mere, hvor også intellektuelle og personlige udfordringer har væg-tet højt. Efter erfaring har jeg også lært, at jeg fun-gerer bedst på fodboldbanen, hvis jeg har noget stimulans ved siden af fodbolden. I den forbin-delse har jeg altid vægtet mit studie høj, og turen til Melbourne ville også give mig en mulighed for at tage noget af min kandidat på et af verdens bedste universiteter.

Dansk enklave

Jeg er ikke den eneste dansker, der spiller fodbold i Melbourne i øjeblikket. Niklas Rønne, tidligere AB, Roskilde og Brøndby-spiller, Anders Simonsen fra HB-Køge og tidligere FCN og AB-spiller Casper Andersen holder også til i det, der kaldes verdens bedste by. Casper Andersen sågar i samme klub som undertegnede, og vi har vores egen lille dan-ske ghetto i et hus i forstaden Oakleigh. Når vi skal være rigtig danske, kører vi i IKEA og køber rug-brød. En dansk fodboldspillers bedste brændstof, og et modsvar til australsk brødkultur.

Rasmus Festersen (2 fra højre) er klar til kamp i Melbourne


Victorian Premier League, som min række hedder, betragtes som den næstbedste række i Austra-lien, da de andre stater ikke rigtigt har niveau, og alle gode spillere fra andre stater kommer til Victo-ria for at spille. Samtidig er der masser af tidligere og kommende A-league spillere i rækken. Jeg vil vurdere, at min klub Oakleigh Cannons godt kunne begå sig i den danske 1. Division, mens de dårligere hold i rækken ville høre til i 2. Division.

Faciliteterne i Oakleigh Cannons er dog ikke at prale af, og vores bane minder om en dansk grus-bane i januar. Jeg har dem også mistænkt for at harve banen i stedet for at slå den. Det ville også give mere mening, da græsset er ikke-eksiste-rende, og en landmand sikkert ville anbefale at lægge den brak for ikke at udpine jorden mere.

Desuden bliver banen brugt af stort set alle klub-bens hold, hvilket giver en belastning på 30 hold om ugen – 700 fodboldstøvler, der tramper på den stakkels bane hver uge. Banen fungerer også som stadion, hvor der er en lille tribune og klubhus.

Alle klubber har europæisk baggrund

Kort efter min ankomst mødte vi Melbourne Vic-tory, der er Australiens største og mest vindende klub. De var virkelig gode - jeg vil vurdere dem til at være på niveau eller bedre end de bedste superligahold, ligesom de havde adskillige lands-

holdspillere fra både Australien og resten af Verden.

Melbourne er kendt for at være en sportsgal by, hvor europæisk fodbold kun er den fjerdestør-ste sportsgren efter australsk fodbold, rugby og cricket. Ikke desto mindre kan nogle af kampene i Victorian Premier League (VPL) trække 3-4000 tilskuere, selvom andre kun har et par hundrede. Tilskuergen-nemsnittet i A-league ligger også et stykke over de 20.000, hvilket bevidner, hvor sportsga-le australierne er.

Den europæiske form for fod-bold er domineret af europæi-ske immigranter, hvor også klub-berne i VPL har en eller anden form for europæisk baggrund og ledelse. Dette skaber også en del rivalisering klubberne imellem, hvor bølgerne går højt når en græsk klub som Oakleigh møder en klub med tyrkiske aner. Eller hvis to græske klub-ber møder hinanden.


Denne rivalisering oplevede jeg selv på nærme-ste hold, da vi mødte Hume FC, der er en »tyrkisk« klub. Vi spillede fredag aften og kun en enkelt bane var oplyst. Vi blev dog nægtet at varme op på denne, og måtte i stedet varme op under gadelygter med fl is og vandpytter som underlag. Det var helt sikkert aldrig sket i Danmark!

Turneringsformen i VPL ender med et slutspil, der kulminerer med en »Grand Final« på AAMI Park, der er Melbournes »soccerstadium«. Det svarer lidt til en dansk pokalfi nale, hvor fi naleholdene for lov til at spille i Parken. Finalen er den 13. oktober, og jeg krydser fi ngrer for, at den oplevelse bliver med Oakleigh Cannons som deltager.

En kampdag er typisk fredag aften kl. 20.30, hvor reserveholdet spiller inden. Australierne vil gerne råbe og hidse sig selv op og komme med lyriske oplæg – nogen gange tænker jeg, at jeg er midt

i en amerikansk sportsfi lm, hvor Al Pacinos tale fra »Any Given Sunday« kunne fungere som soundtrack, selvom det ikke ligefrem er et pakket stadion, man efterfølgende løber ud på. Fodboldkampen forløber som regel meget lig en dansk fodboldkamp, og en sejr ud-løser godt humør, og endnu engang en metaforisk tale fra træneren. Et nederlag udløser den obligatoriske dundertale.

En kamp bliver ofte rundet af på en lokal cafe, hvor en sejr udløser en bid mad eller et par øl og skulderklap fra de gamle grækere – ofte på græsk.


Som at være i Grækenland

Livet udenfor fodboldbanen er noget anderledes end derhjemme, og det kræver en del tilvænning. Vi bor i øjeblikket i et hus i et villakvarter i Oakleigh, som vi deler med to fodboldspillere, to græske kokke og en sydkoreansk tatovør. Det lyder umid-delbart som introen til en Quentin Tarantino-fi lm, men selvom det er noget anderledes end vores lejlighed på Islands Brygge, har vi efterhånden vænnet os til det.

Jeg vil ikke umiddelbart betegne Oakleigh som Australien, men nok nærmere som en by i Græ-kenland, hvilket også kommer meget til udtryk i gadebilledet. Græske cafeer, musik, sprog og græske landsholdstrøjer præger bylivet, og ind-byggerne værner om det græske kultur. Dette selvom de færreste er født eller har boet i Græ-kenland.

Grækerne er passionerede omkring deres sport, og en tur ned af den lokale gågade un-derstreger også, at de bestemt godt ved, at der er danskere i byen. Fodbolden har åbnet nogle døre, givet os invitatio-ner, mad og venlig gestikuleren, som kun grækerne kan levere dem. Varmt og sydlandsk. Feta og tzatziki. Had kærlighed.

Samtidig går klubben meget op i at tage vare på deres egne, og når man kommer fra lille Dan-mark og er langt væk hjemme-fra, er vores direktør ikke sen til at tage os med på indkøb, hvor der gerne bliver handlet daglig-varer for fl ere hundrede dollars.


Næste stop: Cook Islands

Det er ikke hver dag, man besø-ger denne del af verden, og når man er rejst så langt, skal man udforske denne del af verden også. Jeg har tidligere rejst i både New Zealand og Fiji, og vores næste destination bliver Cook Islands, som jeg har et no-get specielt forhold til.

Under COP-15 i København stiftede jeg bekendtskab med den daværende statsminister på Stillehavs-øerne Cook Is-lands, da han i sidste øjeblik

manglede et sted at bo, og derpå lånte vores lejlighed under topmødet. Jeg viste delegationen noget af København, og denne lille gestus måtte blive gensidig, hvis jeg nogensinde kom til Cook. Vi har løbende holdt kontakten, og nu tager vi så delegationen på ordet, og vi ser frem til at ud-forske det politiske spektrum på den lille ø langt fra øvrig civilisation. Dette ville ikke have været muligt, hvis ikke fodbolden havde bragt os til dette verdenshjørne. Det er bestemt ikke sidste gang, at vi bruger fod-bolden som elastik til at skyde os ud i verden, og få oplevelser og muligheder, som vi en dag vil kunne fortælle vores børn og børnebørn, når vi sidder i gyngestolen og fortæller anekdoter.

Rasmus Festersen får lov at prøve sig af mod landsholdsspillere i Melbourne Victory (i hvid træje th)

KONTRAMAGAZINE FODBOLDDAGBOG FODBOLDDAGBOG KONTRAMAGAZINE

FØLG OS PÅ TWITTERVi tweeter om fodbold og vi

tweeter med dig

Vi bruger din feedback til at gøre magasinet endnu bedre

Kom og følg os!

FØLG OS PÅ TWITTERVi tweeter om fodbold og vi

tweeter med dig

Vi bruger din feedback til at gøre magasinet endnu bedre

Kom og følg os!

TEKST: LASSE FROMFOTO: JON SMITHKILDE: WWW.EUROCLUBINDEX.COM

En måned er gået og Euro Club Index har udviklet sig en anelse. Starten af 2012/2013 sæsonen bringer dog ikke de store forskyd-ninger. Tjek dog listen og se, om dit favorithold har rykket

sig. Findes det ikke her, kan du fi nde det på euroclubin-dex.com, hvor du også kan fi nde kampodds, ligaodds med forudsigelser og meget mere.

EURO CLUB INDEX


TOP 25

72

1 Barcelona (2) 1 FC København (1) [67]

2 Real Madrid (1) 2 FC Nordsjælland (2) [142]

3 Manchester United (3) 3 FC Midtjylland (3)[171]

4 Manchester City (4) 4 Malmö FF (5) [182]

5 Bayern München (5) 5 Helsingborgs IF (6) [190]

6 Chelsea (6) 6 IF Elfsborg (7) [192]

7 FC Porto (7) 7 FC Midtjylland (3)[193]

8 Borussia Dortmund (8) 8 Tromsø IL (NY) [199]

9 Arsenal (9) 9 AIK (9) [216]

10 Atlético Madrid (11) 10 Aab (NY) [225]

11 Shakhtar Donetsk (12)

12 AC Milan (10)

13 Benfi ca (13)

14 Zenit St Petersburg (14)

15 Valencia CF (15)

16 Juventus (17)

17 Ajax Amsterdam (16)

18 Lille OSC (18)

19 Tottenham (19)

20 Everton (24)

21 PSV (20)

22 Olympique Lyon (23)

23 Dynamo Kyiv (25)

24 Internazionale (NY)

25 Paris Saint-Germain (21)

SKANDINAVIENEUROPA

Signaturforklaring:

(#) Sidste måneds placerig(NY) Ny på listen[#] Placering på den samlede liste


46 ÅR GAMMEL.HENRIK LARSEN BRUGER I DAG DET NETVÆRK, HAN BYGGEDE

OP VIA EN LANG FODBOLDKARRIERE

KONTRAMAGAZINE HVAD BLEV DER AF...? HVAD BLEV DER AF...? KONTRAMAGAZINE

HVAD BLEV DER AF ...?

74

TEKST: LASSE FROMFOTO: SEBASTIAN RYSLEV

46 ÅR GAMMEL.HENRIK LARSEN BRUGER I DAG DET NETVÆRK, HAN BYGGEDE

OP VIA EN LANG FODBOLDKARRIERE

KONTRAMAGAZINE HVAD BLEV DER AF...? HVAD BLEV DER AF...? KONTRAMAGAZINE 75

»Da jeg stoppede, ville jeg jo prøve mig af som træner. Så jeg havde sgu’ ikke lige forestillet mig, at jeg i dag ville sidde her i et svensk fi rma, « kommer det ær-lige svar fra den gamle Lyngby-dreng. Vi er omgi-vet af et moderne kontorlandskab i indre Køben-havn. Solen skin-ner ind, og Henrik Larsen er lige kommet fra frokost. Han arbejder i dag for svenske BAES Sports, der sælger mindre sponsor-pakker for ishockey- og fodboldklubber. Efter en 10-årig trænerkarriere valgte han at gå en ny vej. »Jeg blev klar over i

mine sidste jobs som træ-ner, at hvis jeg skulle prø-ve noget nyt, skulle det være nu. Altså, hvis det skulle være uden for fod-

bolden… Så blev det jo så ikke helt uden for fod-bold alligevel,« fortæller Henrik med et smil og nik-ker op mod bagvæggen af kontoret, der er dæk-ket af fodboldtrøjer på stribe. Også uden for Lar-sens kontor hænger de farverige dragter langs

væggene og tegner et billede af, at vi stadig har med en virksomhed at gøre, der beskæftiger sig med fodboldens verden.

»Det er jo en an-derledes ting at gøre tingene på, når man ikke har græs under fød-derne. Det var noget jeg lige skulle vænne mig til,« fortæller Hen-

rik om omvæltningen. I en lederstilling udenfor fodboldbanen har han måtte vænne sig til man-ge ting, men grundlæg-gende kan han trække mange referencer fra sin tid som træner. »Det er klart, i en lederstilling har jeg ikke en 37 timers ar-

Nu kan jeg komme med til alle fødselsdage, og vi kan selv bestemme, hvornår vi

kører en tur til Jylland

» »

46 år gammel og manager manager for svenske BAES Sports. Det lyder umiddelbart ikke som beskrivelsen af en i bogstavelig for-stand kæmpe midtbanespiller, der i 90’erne løb rundt i Tyskland, England, Italien og ikke mindst på det danske landshold, men top-scoreren fra EM 1992 lever i dag et liv, der ikke just var til at forudse. Kontra tog forbi ”Store” Larsen til en snak om livet efter fodbold.



bejdsuge. Der er selvfølgelig nogle dage, hvor jeg er lidt længe væk og skal til Jylland osv., Men det har jeg jo været vant til før. Som fodbold-træner har man jo heller ikke 8-16. Det er også ”day&night”. Så på dén front har det ikke været den store omvæltning.« Den kontoruddan-nede manager er dog ikke i tvivl om, at der også gevinster ved den nye tilværelse. Når fodbold en sjælden gang imellem styrer planlægningen af weekenderne, er det fordi bør-nene spiller kamp. »Jeg har for det meste fri i weekenderne. Det giver en helt ny dimension, for det har jeg aldrig prøvet. Jeg tror min familie, og min omgangskreds synes det er dejligt. Nu kan jeg komme med til alle fødselsdage, og vi kan selv be-stemme, hvornår vi kører en tur til Jylland,« lyder det fra en mand, der virker lettet over selv at være herre over sine weekender.

Efter en kamp på Brøndby Stadion, hvor Christian

Andersen blev fyret, syntes jeg der havde været for

meget ævl og kævl

» »

Fighterviljen er intakt

På banen var Henrik Larsen ikke kendt som en skrøbelig primadon-na, der lagde sig ned. Han var ikke bleg for at tage del i nærkampene, og dén tankegang gennemsyrer hans arbejde den dag i dag. »Jeg kan mærke den dér fi ghter-vilje. Ikke bare hos mig selv, men også hos andre tidligere elitesportsfolk. Den er kæmpestor. Man er vant til at kæmpe for tingene - de kommer ikke af sig selv,« fortæller Henrik med henvisning til, at fl ere sportsfolk får succes i erhvervslivet med netop den indstilling. Han bruger sit fod-boldnetværk i sit daglige arbejde.


Med størstedelen af Su-perligaklubberne som samarbejdspartnere er det vigtigt at kende de rigtige mennesker nogle gange. »Når jeg har væ-ret i fodboldverdenen i så mange år, så har jeg jo mødt en masse menne-sker. Det er generelt så-dan i den verden, at alle hjælper hinanden med at fi nde de rette kontak-ter til at skabe noget.«

Pludseligt karrierestop

Henrik Larsens spillerkar-riere stoppede en anelse pludseligt i 1999, hvor en historisk kamp blev en-destationen. Christian Andersen skulle stå i spid-sen for FCK i sin første – og eneste – kamp som chef-træner. Masser af interne uroligheder prægede klubben, og medierne skrev løs om træneren før, under og efter kam-pen. Henrik Larsen kunne godt mærke det og fi k nok i den periode. »Jeg stoppede lidt pludseligt dér i 1999. Efter en kamp på Brøndby Stadion, hvor Christian Andersen blev fyret, syntes jeg der havde været for meget ævl og kævl. Så havde jeg også været lidt små-skadet hele tiden, så der

tænkte jeg: Nu må det være nu. Så fi k jeg tilbudt jobbet som assistenttræ-ner, og så måtte vi se hvad det ville bringe,« forklarer Henrik, der dog ikke hav-de forberedt karrieren ef-ter fodbold i særlig lang tid inden sit stop: »Det tror jeg som sådan ikke rigtig, jeg var forberedt på. Jeg lever livet ”day by day.” Jeg ville da godt være træner og har da også taget DBU’s Pro uddan-nelse, så jeg har kørt hele vejen.«

Fodboldspillere er indivi-dualister i dag

Der skulle gå 10 år efter karrierestoppet som spil-ler, til den gamle EM-helt også valgte trænerger-ningen helt fra. Valget om at starte op hos BAES Sports blev kickstar-tet af en træthed ved trænerfaget.»Det var egentlig ikke noget be-vidst karriereskift, men ef-ter de sidste to oplevelser jeg havde både i Lyngby og i Randers, så synes jeg, jeg trængte til en

pause fra fodbold,« siger Henrik med en lidt skuffet tone og uddyber: »Jeg blev lidt træt af indstillin-gen til tingene, og hvor-dan det kørte. Jeg var forskellig fra spillerne, og hvordan de havde det.« Den manglende enighed med holdet skyldtes dog ikke specifi kke spillere. Det var i hvert fald ikke konkrete episoder, der fi k ham til at prøve noget nyt. »Nej, det ved jeg ikke om man kan sige. Men det er da nogle tanker jeg i hvert fald har gjort bagefter. Man skal nok kigge på alle, når man sammensætter et hold – hvem kan bidrage til fæl-lesskabet, og hvem kan ikke.« Flere spillere fra Henrik Lar-sens generation har for-talt om, at indstillingen er ændret blandt professio-nelle spillere i dag. Larsen er enig. »Alle ved jo godt, at holdet skal fungere, før man får succes. Men for mange spillere er det ef-terhånden dem selv, der er hovedtemaet. Fod-

Fodboldspillerne i dag er blevet mere dem selv end

en del af holdet

» »


boldspillerne i dag er ble-vet mere dem selv end en del af holdet. Det er en lille business nogle gange at nogle vil promovere sig selv i stedet for at forsøge at gøre holdet bedre. Det er generelt kammet lidt over til, at man som spil-ler er mere individualistisk, end man er holdspiller,« fortæller han.

Muligt trænercomeback?

Fodboldspillere er dog ikke de eneste der har ændret sig, ifølge Larsen. Måske handler det om noget i samfundet ge-nerelt? Han er i hvert fald ikke i tvivl om, at man kan drage paralleller mellem jobbet som træner og erhvervslivet. »Der er jo mange forskellige perso-ner, det er der også her hos BAES. Man skal hele ti-den fi nde en balance, så vi også får banket de rig-tige salgstal op,« fortæller han og fi nder de ægte fodboldtermer frem: »Der er da noget taktisk ved at have sælgere, som i fod-

bold, hvor du har spillere.«Den nye indstilling har dog ikke afskrækket ”Sto-re” Larsen helt. Han har stadig kontakt til masser af de gamle drenge i fod-boldverdenen. »Ja, der er skam mange. Jeg ser sta-dig en del til Lars Olsen og Faxe. Schmeichel ser jeg engang i mellem, Brian Laudrup.. Hmm, ja alle de gamle, « namedrop-per han og fortsætter: »Vi ses jo stadig engang i mellem, når v ier sam-men med EM-holdet og løber da sammen nogle gange. Det har jo givet et venskab for livet det dér EM ’92,« fortæller han på en måde, der får gåsehu-den frem i én af ren no-stalgi. »Det samme gæl-der med alle de gamle Lyngby-drenge. Vi ses også stadig privat. Der er jo et socialt netværk, der ligger under, hvis man har været på et hold i læn-gere tid eller har vundet noget sammen.«På trænerfronten har han stadig en idé om,

at det kan blive til mere i fremtiden. For tiden spil-ler den slags tanker dog ikke den store rolle i Lar-sens hverdag. »Jeg vil da gerne tilbage til fodbold-verdenen igen en dag, men det bliver ikke lige foreløbigt.« Henrik Larsen kan dog ikke sige sig helt fri fra, at han trods alt har nogle helt konkrete tan-ker omkring det at træne igen. »Hvis jeg skulle være træner igen inden for de næste år, så skulle det være i udlandet,« slutter han med et smil. Da jeg rejser mig op fra bordet på det lyse kon-tor vender jeg mig om og stopper pludseligt op. På væggen ved dø-ren hænger en rød/hvid trøje med nr. 13 og nav-net »Larsen« bagpå. Man kan ikke helt sige sig fri for, at det emmer af noget stort og fremkalder nogle store følelser, når man er i selskab med én af EM-heltene. Men nu var det jo trods alt og så den helt »Store«.


DIN ANNONCE HER?

Dette er Kontra Magazines kærlighedsside. Her vil vi fremover sende kærlighed og taknemmelighed til alle de, der deler

magasinet, historier herfra eller andet omtale gennem Facebook og Twitter.

TAK

Documents

Kontra Magazine - NO2 - september