komme D I T R I G E

EN PRAKTISK GUIDE TIL

ET LIV MED MIRAKLER MED 40 ANDAGTSSTYKKER

B i l l Johnson

23

Kapitel 1

D E T N O R M A L E K R I S T E N L I V

Det er abnormt for en kristen ikke at længes efter det umulige. Det hører med til vores åndelige DNA at hungre efter, at umulighederne omkring os bøjer sig for Jesu navn.

En kold, regnfuld lørdag blev kirkens busser sendt af sted til de fattigste dele af vores by, Redding, for at opsøge de hjemløse og fattige. Bruden og brudgommen ventede spændt på deres tilbagekomst, mens de forberedte et måltid til ære for dem. De nødlidende skulle være æresgæster ved deres bryllup.

Ralph og Colleen mødte hinanden gennem vores tjeneste blandt de fattige. De havde en fælles passion for Gud og kærlighed til de nødlidende. Selvom det er almindeligt for et par at indlevere deres ønskeseddel i en fin forretning, var Ralph og Colleens ønskeseddel indleveret i discountbutikken, Target, og alt, hvad der stod på ønskesedlen, var frakker, huer, vanter og soveposer … der skulle gives til deres gæster. Det ville ikke blive noget typisk bryllup.

Ved generalprøven på brylluppet opmuntrede bruden og gommen mig til at være åben over for Helligånden, hvis han ønskede at helbrede folk under brylluppet.

komme D I T R I G E

24

Hvis jeg fik et kundskabsord til helbredelse, skulle jeg afbryde ceremonien og bede for de syge. Som præst var jeg spændt på, hvad der ville ske. De havde skabt en alt for god anledning for mirakler til, at Gud kunne ignorere det.

Brylluppet begyndte. Udover en lang tid med lovsang og tilbedelse, fulgt af et evangelisk budskab og en bøn til frelse, endte ceremonien helt normalt.

Det er usædvanligt, at der mellem brudens og brudgommens familie og venner sidder mennesker, der bare er kommet for at få et måltid mad. Det var ikke forkert. Det var bare anderledes. Efter ceremonien gik det nygifte par direkte ind i festsalen, tog opstilling bag serveringsdisken og øste mad op til deres gæster. Maden var lækker. De sultne blev mætte, og det behagede Gud.

Før brylluppet var gået i gang, kom to-tre personer til mig og fortalte spændt: ”Der er nogen her, som kun har 2½-3 år at leve i!” Som kirke var vi kommet forbi en milepæl. Helbredelsesmirakler var blevet almindelige … i en sådan grad at livstruende sygdomme forekom os mere som potentielle mirakler end noget at være bange for. At nordamerikanere forventede noget overnaturligt fra Gud, var i sig selv en drøm, der var blevet til virkelighed for mig!

M I R A K L E T F O RT S Æ T T E R

Hans navn var Luke. Som de fleste af folkene fra gaden var han og hans kone, Jennifer, kommet til brylluppet, fordi der ville blive serveret mad. Luke var meget gangbesværet og gik med stok. Han havde støttebind på begge arme og en stor støttekrave om halsen.

Efter måltidet tog min bror, Bob, og jeg dem med ud i kirkens køkken og spurgte, hvad der var problemet med hans arme. Han fortalte, at han havde karpaltunnelsyndrom. Jeg spurgte, om han ville tage støttebindet af og lade os bede for ham. Han sagde ja. (Så ofte det er muligt, vil jeg helst fjerne det, som personen sætter sin lid til udover Gud). Han gjorde det, og vi lagde vores hænder på hans håndled, befalede tunnellen at åbne sig og al følelsesløshed og smerte

D e t n o r m a l e k r i s t e n l i v

25

forsvinde. Derefter bevægede han hænderne frit og oplevede den helbredelse, han lige havde modtaget.

Da vi spurgte ham om stokken og det synlige problem han havde med sine ben, beskrev han, hvordan han havde været udsat for en frygtelig ulykke. Som resultat havde han fået et kunstigt skinneben og en kunstig hofte. Desuden havde han mistet noget af den ene lunge. Hans gang var besværet og smertefuld. Da lægen fik ham lappet sammen, var det ene ben en tomme for kort. Jeg fik ham til at sætte sig ned og opmuntrede ham og hans kone til at se, hvad Gud ville gøre. Jeg holdt hans ben, så de kunne se problemet og ville kunne observere enhver ændring. Vi befalede benet at vokse. Og det gjorde det. Da han rejste sig op, flyttede han vægten fra side til side, nærmest som om han prøvede et par nye sko, og så sagde han: ”Ja, det er vist godt.” En kirkefremmed persons reaktion er ligetil … og meget forfriskende. Så bad jeg ham gå lidt rundt, og det gjorde han med glæde, uden at halte og uden smerter. Gud greb ind. Han indsatte det manglende stykke knogle og fjernede smerterne fra Lukes ulykke.

Derefter spurgte vi om, hvad der var galt med hans hals. Han fortalte, at han havde kræft, og at lægen havde givet ham et par år at leve i. Han fortsatte med at forklare, at halskraven var nødvendig, fordi halsmusklerne var forsvundet. Kraven holdt hans hoved på plads. På det tidspunkt var der kommet en hel gruppe omkring os, ikke for at se på, men for at være med. På min anmodning fjernede han halskraven, mens en mand fra kirken, der er læge, holdt hans hoved. Da vi begyndte at bede, hørte jeg lægen befale musklerne at vokse. Han brugte deres latinske navne. Jeg var imponeret. Da vi var færdige, drejede Luke selv hovedet fra side til side. Musklerne var der. Så mærkede han efter på siden af halsen og udbrød: ”Knuden er væk!”

Hans læge meldte ham rask. Og miraklerne fortsatte langt udover den fysiske helbredelse. Luke og Jennifer begyndte at tjene Jesus som deres Herre og Frelser. Inden der var gået nogle uger, havde Luke fået arbejde for første gang i 17 år. Jesus helbreder hele mennesket.

komme D I T R I G E

26

E N G A N S K E A L M I N D E L I G DA G

Selvom den slags bryllupper stadig er usædvanlige, søger vores kirke helt bevidst at hjælpe de fattige, og mirakler er almindelige. Dette er en sand beretning, og den er nærmere det normale kristenliv, end hvad Kirken normalt oplever. Manglen på mirakler er ikke Guds vilje for os. Problemet befinder sig mellem vores ører. Derfor er der brug for en forvandling – en fornyelse af vores sind – og det er kun muligt ved Helligåndens virke, og det sker typisk for mennesker, der er desperate efter en ændring.

Den føromtalte brud og brudgom er almindelige mennesker, der tjener en ødsel Far. Der var ingen fremstående personer involveret, undtagen Jesus. Alle vi andre gav bare plads for Gud og troede på, at han er god 100 procent af tiden. Den chance, bruden og brudgommen tog, var mere, end Gud kunne ignorere. Midt i bryllupsfesten kom han til et hjem, der var mærket af en sygdom fra helvede, og skabte et vidnesbyrd om sin herlighed.

Den slags beretninger er ved at blive normen, og gruppen af mennesker, der er på jagt efter det autentiske evangelium – evangeliet om Guds rige – vokser. At elske Gud og hans folk er en ære. Vi vil ikke længere undskylde kraftesløshed, for kraftesløshed er et påskud. Vores opgave er enkel: Oprejs en generation, der åbent kan demonstrere Guds råstyrke. Bogen her handler om denne stræben efter at synliggøre Gudsriget.

Guds rige består jo ikke i ord, men i kraft (1. Kor. 4,20).

Søg først Guds rige (Matt. 6,33).

27

Kapitel 2

TILBAGE TIL MISSIONSBEFALINGEN

Jesus fra Nazareth – en mand, som over for jer er udpeget af Gud ved kraftige gerninger og undere og tegn, som Gud g jorde ved ham midt iblandt jer (ApG. 2,22 AO48).

Jesus kunne ikke helbrede de syge. Han kunne heller ikke befri de plagede fra dæmonerne eller oprejse de døde. At tro anderledes er at ignorere, hvad han sagde om sig selv, og hvad der er endnu vigtigere: det er at misforstå formålet med hans selvvalgte liv som menneske.

Jesus Kristus sagde om sig selv: ”Sønnen kan intet gøre” (Joh. 5,19). Læg mærke til, at der står intet! Han havde ingen overnaturlige evner overhovedet! Selvom han var 100 procent Gud, valgte han at leve med de samme begrænsninger, et menneske står overfor, efter at det er blevet løskøbt. Han understregede det gang på gang. Jesus blev et forbillede for alle, der ville tage imod invitationen til at konfrontere det umulige i hans navn. Han udførte mirakler, undere og tegn som et menneske med et ret forhold til Gud … ikke som Gud. Hvis han udførte mirakler, fordi han var Gud, ville de være uden for vores rækkevidde. Men hvis han gjorde

komme D I T R I G E

28

det som menneske, er jeg ansvarlig for at stræbe efter hans livsstil. At genopdage denne sandhed ændrer alt … og gør en fuldkommen genoprettelse af Jesu tjeneste mulig i hans Kirke.

Hvad var kendetegnene på hans menneskelighed?

1. Han var uden synd, der kunne adskille ham fra Faderen.

2. Han var fuldkommen afhængig af, at Helligåndens kraft virkede gennem ham.

Hvad er kendetegnene på vores menneskelighed?

1. Vi er syndere, renset i Jesu blod. Gennem sit offer har han overvundet syndens magt og virkning for alle, der tror. Intet skiller os nu fra Faderen. Tilbage er der så kun ét spørgsmål –

2. Hvor afhængig af Helligånden er vi villige til at leve?

D E N O P R I N D E L I G E M I S S I O N S B E FA L I N G

Rygsøjlen i Gudsrigets autoritet og kraft findes i missionsbefalingen. At opdage Guds oprindelige plan og formål for menneskeheden kan hjælpe os til at styrke vores beslutning om at leve sådan, at historien ændres. For at finde den sandhed må vi gå tilbage til begyndelsen.

Mennesket blev skabt i Guds billede og anbragt i Edens Have, der er Faderens ultimative udtryk for skønhed og fred. Uden for haven var situationen en anden. Der var livet uden den orden og velsignelse, der fandtes indenfor, og der var brug for en berøring af Guds udvalgte og udsendte – Adam.

Adam og Eva blev anbragt i haven med en opgave. Gud sagde: ”Formér jer og bliv mange, bred jer over hele jorden og tag den i besiddelse!” (1. Mos. 1,28). Det var Guds hensigt, at som de fødte børn, der også levede under Guds herredømme, ville de udvide grænserne af hans have (hans herredømme) gennem deres enkle

29

T i l b a g e t i l M i s s i o n s b e f a l i n g e n

hengivenhed til ham. Jo større antal mennesker med det rette forhold til Gud, jo større påvirkning ville deres lederskab have. Denne proces skulle fortsætte, indtil hele jorden var dækket af Guds herlige styre gennem mennesket.

Men i 1. Mosebog opdager vi, at det ikke var et perfekt univers. Satan havde gjort oprør og var blevet kastet ud af himlen, og sammen med ham tog en gruppe faldne engle magten over jorden. Det er klart, hvorfor resten af kloden havde brug for at blive taget i besiddelse – den var under indflydelse af mørket. Gud kunne have tilintetgjort djævelen og hans hær med et ord, men i stedet valgte han at besejre mørket ved at uddelegere sin autoritet til dem, der var skabt i hans billede og elskede ham frivilligt.

E N K Æ R L I G H E D S H I S T O R I E

Den Almægtige gjorde os – Adams efterkommere – ansvarlige for denne planet. ”Himlen er Herrens område, men jorden har han givet til menneskene” (Sl. 115,16). Mennesket blev udvalgt til denne høje position, fordi kærligheden altid vælger det bedste. Det er begyndelsen på kærlighedshistorien om vores skabelse … vi er skabt i hans billede for at leve ham nær, så herredømme kunne udtrykkes gennem kærlighed. Det er i lys af denne åbenbaring, vi skal lære at leve som hans ambassadører og på den måde besejre ”denne verdens fyrste.” Alt var parat til, at mørket skulle besejres, når mennesket udøvede sin Gudgivne indflydelse over skabningen. Men i stedet var det mennesket, der blev besejret.

Satan kom ikke ind i Edens Have med vold og magt og tog Adam og Eva til fange. Det kunne han ikke! Hvorfor? Han havde ingen magt der. Herredømme er ensbetydende med magt. Og siden menneskene havde fået nøglerne til herredømmet over jorden, måtte djævelen få sin autoritet fra dem. Han foreslog Adam og Eva at spise den forbudne frugt bare for at få dem til at være med i oprøret mod Gud og derved give ham magt. Derigennem er han i stand til at dræbe, stjæle og ødelægge. Det er vigtigt at være klar over, at selv i dag får Satan sin magt ved, at mennesker giver ham ret.