NWN, AU 1

Hvor skal jobbene komme fra?

Morgenforedarg den 5.12.2011Niels Westergård-Nielsen,

Institut for ØkonomiAarhus Universitet

nwn@asb.dk

04/12/11

NWN, AU 2

oversigt

• Jobnedlæggelser og –oprettelser over konjunkturerne– Hvordan er det i andre lande?

• Hvor skabes jobbene?• De nystartede virksomheders overlevelse• Perspektiver og muligheder

04/12/11

NWN, AU 3

Tab af job under krisen

Ikke nyt, at der tabes job under en kriseHvad er der sket under de foregående konjunkturtilbageslag?

04/12/11

Kilde: Statistikbanken, DST

NWN, AU 4

Årlig ændring i private job

04/12/11

NWN, AU 5

Ændringer i private job mellem høj- og lavkonjunkturer

Samlet ændring antal job

N N %1982-86 177.930 44.483 4,01986-93 -146.532 -20.933 -1,61993-01 163.606 20.451 1,82001-03 -40.577 -20.289 -1,62003-07 126.335 31.584 2,5

1982-07 280.762 11.230 1,0

Årlig gennemsnitlig ændring antal job

04/12/11

NWN, AU 6

Antal Private job fordelt på sektorer

04/12/11

NWN, AU 7

Ændring i private job i høj- og lavkonjunkturer

Sektor1982-86 1986-93 1993-01 2001-03 2003-07

N N N N NLandbrug, fiskeri og råstof 604 -6.149 807 -119 1.061 Industri 46.675 -56.133 2.891 -33.496 -7.379 Service 130.559 -83.552 159.869 -6.981 132.292

Sektorer samlet 177.838 -145.834 163.567 -40.596 125.974

Ændring antal job

04/12/11

NWN, AU 8

Region Kommune 1986 2007Ændring 1986-07 1986 2007

Ændring 1986-07

Index Index Index Index Index IndexHovedstaden København 0,58 0,39 -0,20 1,29 1,25 -0,03

Frederiks berg 0,52 0,27 -0,25 1,32 1,29 -0,02Bal lerup 1,33 0,76 -0,57 0,87 1,12 0,25Brøndby 1,09 0,49 -0,60 1,01 1,22 0,21Dragør 0,58 0,36 -0,22 1,27 1,26 -0,01Gentofte 0,69 0,15 -0,54 1,21 1,33 0,12Glads axe 1,15 1,20 0,05 0,97 0,97 0,00Glostrup 0,42 0,36 -0,06 1,38 1,26 -0,11Herlev 1,12 0,98 -0,14 0,99 1,04 0,06Alberts lund 0,76 0,61 -0,16 1,19 1,17 -0,02Hvidovre 1,01 0,72 -0,29 1,04 1,13 0,09Høje-Taas trup 0,88 0,51 -0,37 1,10 1,20 0,11Lyngby-Tårbæk 0,28 0,18 -0,10 1,45 1,32 -0,13Rødovre 0,67 0,67 0,00 1,24 1,15 -0,09Is høj 0,91 0,62 -0,30 1,09 1,16 0,06Tårnby 0,44 0,38 -0,06 1,37 1,26 -0,11Val lens bæk 1,09 0,29 -0,81 0,97 1,28 0,31Fures ø 1,10 1,14 0,04 0,98 0,97 -0,01Al lerød 1,15 0,95 -0,20 0,91 1,04 0,13Fredensborg 1,07 1,60 0,54 0,96 0,79 -0,17Helsingør 0,92 1,14 0,21 1,08 0,98 -0,10Hi l lerød 0,99 0,66 -0,33 1,02 1,14 0,11Hørs holm 0,61 0,24 -0,38 1,26 1,30 0,04Rudersdal 0,70 0,71 0,02 1,21 1,13 -0,08Egedal 0,91 1,28 0,37 1,03 0,90 -0,13Frederiks s und 0,87 1,06 0,19 1,09 0,98 -0,11Frederiks værk-Hundested 1,62 1,45 -0,16 0,69 0,86 0,17Gribskov 0,82 0,90 0,08 1,09 1,02 -0,07Bornholms Region 1,01 0,95 -0,06 0,89 0,99 0,09

Sjælland Greve 0,76 0,54 -0,22 1,16 1,18 0,01Køge 1,26 1,27 0,00 0,86 0,90 0,04Ros ki lde 0,70 0,80 0,10 1,19 1,09 -0,10Solrød 0,72 0,68 -0,04 1,16 1,13 -0,03Odsherred 0,93 1,16 0,23 0,98 0,91 -0,07Holbæk 0,93 0,76 -0,16 1,02 1,07 0,05Faxe 1,09 1,13 0,04 0,90 0,95 0,05Kalundborg 0,89 1,29 0,40 0,98 0,85 -0,13Rings ted 1,23 1,31 0,08 0,86 0,90 0,04Slagels e 1,06 1,02 -0,04 0,95 0,99 0,04Stevns 0,85 0,66 -0,19 0,99 1,02 0,03Sorø 1,14 0,72 -0,42 0,89 1,08 0,19Lejre 0,76 0,94 0,18 1,08 0,98 -0,11Lol land 1,05 1,25 0,20 0,91 0,87 -0,04Næs tved 1,14 0,89 -0,25 0,91 1,03 0,12Guldborgs und 0,98 0,82 -0,16 0,95 1,01 0,06Vordingborg 1,10 0,90 -0,20 0,88 0,99 0,12

ServiceindexIndustriindex

Index Index Index Index Index Index

Midtjylland Horsens 1,37 1,61 0,24 0,80 0,79 -0,02Herning 1,45 1,37 -0,07 0,76 0,86 0,10Holstebro 1,18 1,53 0,34 0,85 0,80 -0,05Lemvig 1,16 1,65 0,49 0,77 0,66 -0,11Struer 1,85 1,64 -0,21 0,52 0,77 0,24Syddjurs 1,04 1,01 -0,02 0,93 0,96 0,03Norddjurs 1,27 1,30 0,03 0,78 0,85 0,06Favrskov 1,39 1,23 -0,16 0,71 0,85 0,14Odder 1,42 1,05 -0,37 0,71 0,91 0,20Randers 1,28 1,33 0,05 0,86 0,89 0,03Si lkeborg 1,34 1,15 -0,19 0,81 0,95 0,14Samsø 0,66 0,18 -0,48 0,87 1,00 0,13Skanderborg 1,09 1,46 0,37 0,93 0,84 -0,09Århus 0,80 0,69 -0,11 1,14 1,14 -0,01Ikas t-Brande 1,70 1,17 -0,53 0,60 0,93 0,33Ringkøbing-Skjern 1,28 2,01 0,72 0,76 0,60 -0,16Hedensted 1,58 1,81 0,24 0,65 0,70 0,05Skive 1,47 1,76 0,29 0,71 0,70 -0,01Viborg 1,34 1,64 0,31 0,79 0,77 -0,02

Nordjylland Morsø 1,24 1,77 0,53 0,83 0,67 -0,16This ted 1,25 1,77 0,51 0,80 0,70 -0,10Brønders lev-Dronninglund 1,00 1,16 0,16 0,91 0,87 -0,04Frederikshavn 1,27 1,51 0,24 0,81 0,81 0,00Ves thimmerlands 1,15 1,71 0,55 0,85 0,71 -0,15Læs ø 0,44 0,31 -0,14 0,95 1,08 0,12Rebi ld 0,98 1,44 0,46 0,87 0,78 -0,09Mariagerfjord 1,29 1,71 0,42 0,77 0,72 -0,05Jammerbugt 1,14 1,23 0,09 0,82 0,85 0,03Aalborg 1,03 0,92 -0,11 1,00 1,04 0,04Hjørring 0,97 0,95 -0,02 0,94 0,98 0,04

Syddanmark Middelfart 1,44 1,31 -0,13 0,73 0,86 0,13Ass ens 1,18 1,69 0,51 0,79 0,71 -0,08Faaborg-Midtfyn 1,37 1,53 0,16 0,71 0,75 0,04Kerteminde 1,93 2,27 0,33 0,41 0,52 0,10Nyborg 0,99 1,09 0,09 0,95 0,92 -0,04Odens e 1,00 0,72 -0,28 1,00 1,09 0,09Svendborg 1,00 1,03 0,03 0,98 0,97 -0,01Nordfyns 1,10 1,48 0,37 0,74 0,69 -0,06Langeland 0,97 1,33 0,36 0,93 0,79 -0,14Ærø 0,83 0,69 -0,14 1,06 1,07 0,01Haders lev 1,17 1,45 0,28 0,88 0,82 -0,06Bi l lund 1,50 1,52 0,02 0,72 0,82 0,10Sønderborg 1,72 2,25 0,54 0,62 0,57 -0,05Tønder 1,31 1,39 0,08 0,78 0,79 0,01Es bjerg 1,01 1,24 0,23 0,95 0,85 -0,10Fanø 0,20 0,16 -0,04 1,49 1,32 -0,17Varde 1,14 1,50 0,36 0,88 0,77 -0,11Vejen 1,07 1,42 0,35 0,89 0,81 -0,08Aabenraa 0,70 0,82 0,12 1,16 1,05 -0,11Fredericia 1,19 1,16 -0,02 0,94 0,97 0,04Kolding 1,21 1,29 0,09 0,89 0,92 0,02Vejle 1,12 1,13 0,01 0,92 0,95 0,0404/12/11

Geografisk fordeling af job

NWN, AU 9

Kommuner med vækst i antal ansatte i industrien

Kommune

1986 2007

N N N %

Ringkøbing-Skjern 6287 10153 3866 61,5

Skanderborg 3096 4738 1642 53,0

Varde 3443 4805 1362 39,6

Vesthimmerlands 3017 4357 1340 44,4

Hedensted 4120 5382 1262 30,6

Viborg 9477 10576 1099 11,6

Thisted 4960 5853 893 18,0

Fredensborg 1633 2506 873 53,5

Assens 2923 3759 836 28,6

Holstebro 5486 6226 740 13,5

Rebild 1571 2251 680 43,3

Mariagerfjord 4542 5211 669 14,7

Horsens 8870 9493 623 7,0

Morsø 2146 2765 619 28,8

Egedal 1231 1800 569 46,2

Kolding 9253 9795 542 5,9

Vejen 3654 4107 453 12,4

Kalundborg 2525 2877 352 13,9

Tårnby 1436 1666 230 16,0

Nordfyns 1781 1993 212 11,9

Kerteminde 4835 4921 86 1,8

Frederikssund 1983 2052 69 3,5

Roskilde 3462 3508 46 1,3

Lejre 712 739 27 3,8

Ændring antal job

1986-2007

Antal job industrien

04/12/11

NWN, AU 10

Delresultater 1

• Tilbageslag reducerer jobs• Efterfølgende opgang genskaber job i servicesektoren

men i tiltagende grad ikke i industrien• Industrijob øges i jyske kommuner, som herved bliver

mere udsatte i næste krise• Det har bidraget til at flytte industrijob fra Kbhvn og

dele af Sjælland vestpå• Her erstattes industrijob af servicesektorjob• Industrijob var koncentreret i de jyske kommuner forud

for krisen

04/12/11

NWN, AU 11

Industriens situation: Er den anderledes i andre (euro)-lande?

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 201070

75

80

85

90

95

100

105

110

115

Austria Belgium Denmark FranceGermany Italy Netherlands Sweden

OECD stat04/12/11

NWN, AU 12

Lønudviklingen siden 2001 for eurolande

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010100

105

110

115

120

125

130

135

140

Austria Belgium Denmark FranceGermany Italy Netherlands

OECD-Stat04/12/11

NWN, AU 13

Delresultater 2

• Industriens beskæftigelse gået tilbage mange steder, men DK er blandt de hårdest ramte

• Lønudviklingen i DK har været den højeste• Lex Germania (en konsekvens af euro samarbejdet):

hvis DK skal levere til det tyske marked/underleverandør/konkurrere skal vore lønninger ikke stige mere end de tyske!

• Alternativt: DK virksomheder skal finde en niche udenfor

• Eller vi skal være mere produktive end tyskerne

04/12/11

NWN, AU 14

Hvorfor er Tyskland så tilbageholdende med lønstigninger?

• Minimumslønninger er faldet i Tyskland• Afsmitning på andre lønninger• Fagforeningerne har ikke kunnet stå imod presset fra ny

arbejdskraft fra Øst. • Priserne er kun steget moderat, så reallønnen har været

sikret for en del af arbejderne• I DK har fagforeninger derimod været i stand til at holde en

del af konkurrencen fra de nye medlemslande ude.– Danske og tyske virksomheder har købt arbejdskraften i

Tyskland/købt mellemprodukter i Tyskland. Skete uden at man fik øje på det.

04/12/11

NWN, AU 15

Delresultater 2 fortsat

• Men store kendte danske virksomheder klarer sig rimeligt?– (Jeg tror) De outsourcer en del af deres produktion fra

danske underleverandører til Tyskland og nabolande i øst, så de kan beholde deres konkurrenceevne

• de virksomheder, der bliver ramt: – Mindre til mellemstore virksomheder, der lever af at

producere mellemprodukter, og som derfor er konkurrenceudsatte.

• Kina og Kina lige syd for grænsen

04/12/11

NWN, AU 16

Hvem skaber jobbene?

• Beskæftigelsesvækst for alle private virksomheder

De store, de mellemstore, de små virksomheder?Eller de nye eller de gamle?Hvem har faktisk gjort det?

De nye virksomheder startes som små virksomheder – ikke overaskende

04/12/11

NWN, AU 17

Delresultater 3

• Statistisk analyse af hvilke faktorer, der forklarer jobvækst bedst:– De unge virksomheder skaber jobbene,– De ældre nedlægger dem– Størrelse er ikke en god forklaring, men det er et

faktum, at nye virksomheder starter som små– Meget stor tabsrate for nye virksomheder

04/12/11

NWN, AU 18

Netto beskæftigelsesvækst for overlevende firmaer

04/12/11

NWN, AU 19

Jobnedlæggelser som følge af nedlæggelse af firma afhængig af alder

Unge firmaer har en meget større risiko for at blive nedlagtAt kontrollere for størrelse spiller ikke nogen rolle

04/12/11

NWN, AU 20

Jobskabelse og – nedlæggelser og firmaalder

Jobskabelse, nye og ekspanderende virksomheder

Jobnedlæggelse, lukkede og indskrænkende firmaer

04/12/11

NWN, AU 21

Er væksten særlig stor inden for visse industrier, når vi tager hensyn til alder og størrelse samt uddannelse?

Pick the winner strategier, kan de bruges?

04/12/11

NWN, AU 22

Delresultater 4

• Jobvækst kommer fra mange faktorer, men den mest entydige er fra nystartede virksomheder

• Alder er meget vigtigere end størrelse!• Tabsraten for beskæftigelse i nye

virksomheder er høj• Så problemet er deres overlevelse

04/12/11

NWN, AU 23

Nye virksomheders andel af jobvækst over konjunkturerne

04/12/11

NWN, AU 24

Hvor længe overlever en ny virksomhed, service sektor

04/12/11

NWN, AU 25

Hvor længe overlever en ny virksomhed inden for industrien?

04/12/11

NWN, AU 26

Hvor store bliver de nye firmaer?

Kun meget få bliver store inden for 10 år04/12/11

NWN, AU 27

Overlevelse og størrelse inden for brancher

04/12/11

NWN, AU 28

Delresultater 5• Kun 3% af de overlevende firmaer ved 10års overlevelse har mere

end 20 ansatte.• Vækst i antal ansatte er meget langsom med IT og

forretningsservice som en undtagelkse sammen med udlejning.• Lille sammenhæng mellem beskæftigelsesvækst og overlevelse. • Industrien: Undtagelsen synes at være inden for minedrift og post

og tele, hvor der er mneget få firmaer der overlever, men relativt mange vokser til mere end 10 ansatte. Firmaerne enten vokser eller dør

• Servicesektoren er anderledes: En større del overlever og men meget færre vokser til mere end 10 ansatte. Firmaerne stagnerer og overlever

04/12/11

NWN, AU 29

Konklusioner• Job nedlægges i hvert tilbageslag,

– servicesektoren genskaber hurtigt, mens industrien ikke kan• Dette har været mest udtalt i Kbhvn og en del af Sjælland

– Vestdanmark har overtaget industrijobbene– Vestdanmark er formentlig også hårdest ramt nu

• Job i industrien nedlægges også i vore nabolande, men mindst i Tyskland

• Tysklands lønstigninger er 20pctpoints mindre end DK’s siden €, så virksomheder i andre lande er påført en voldsom konkurrence fra Tyskland

04/12/11

NWN, AU 30

Konklusioner 2• Jobvækst kommer mest entydigt fra nystartede virksomheder• Spørgsmålene er

– Oprettes der nok nye virksomheder?– Overlever der nok?– Og skabes de indenfor de områder, hvor produktiviteten er højest?

• Vi finder: – inden for industrien overlever firmaerne, hvis de vokser– Inden for service: stagnation med under 10, men overlevelse

• Men totalt er der for få virksomheder, der skaber vækst• Og de skabes inden for områder, hvor produktiviteten ikke

udvikler sig meget.

04/12/11

NWN, AU 31

Perspektiver og muligheder• Den store lønforskel til Tyskland:

– Nødvendigt med en relativ lønnedgang i DK• Vi ved, at mange må acceptere næsten 25% lavere løn, når de skal have et

nyt job efter fyring• Vigtigt at man erkender det hurtigt og ikke hænger fast i understøttelse• Vi mangler at finde ud af hvad decentraliseringen af løndannelsen betyder• Skattereform kunne få stor betydning her

• Nødvendigt med virksomhedsejere, der kan se, at de skal i gang igen og har midler til det:– Finansiering – banker – (tror det)– Gode ideer – nogle af dem kommer fra folk med en videregående

udd.

04/12/11

NWN, AU 32

Perspektiver og muligheder 2

• Nystart af virksomheder– Rammebetingelser: skat, bureaukrati omkring

start af virksomhed, ansættelse af personale– uddannelse, støttemuligheder til at ansætte folk

med videregående uddannelse– Finansieringsmuligheder afgørende – bankerne

har ikke kunnet levere, kan de det i fremtiden?

04/12/11

NWN, AU 33

Kilder

• Hvor ingen kilde er angivet:– Anders Hoffmann, Rikke Ibsen, Dorte Høeg Koch and Niels Westergård-Nielsen:

Stagnation or Survival– the life and death of new firms. Kommer snart på hjemmeside for CCP.AU.DK.

– Ibsen, R. og Niels Westergård-Nielsen: regional jobskabelse i Danmark, 1980-2007. Arbejdspapir, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, se hjemmeside for CCP

– Ibsen, R. og Niels Westergård-Nielsen: Job creation by firms in Denmark, working paper, IZA, Bonn, 2011.

– Hjemmeside for CCP: http://www.asb.dk/forskning/forskningscentreoggrupper/forskningscentre/ccpcenterforcorporateperformance/

04/12/11