16
1 U l k e b ø l - k i r k e KIRKEBLAD for Ulkebøl Sogn Juni · Juli · August 2015 3

Kirkeblad nr 3 2015

Embed Size (px)

DESCRIPTION

 

Citation preview

Page 1: Kirkeblad nr 3 2015

1

Ulkebøl-kir

ke

KIRKEBLADfor Ulkebøl Sogn Juni · Juli · August 2015

3

Page 2: Kirkeblad nr 3 2015

Lederen

Spørgsmålet blev stillet af Mai Mercado fra det konservative folkeparti, i en kronik i Berlingske Tidende den 3. april 2015.Idet hun skriver: ”Jeg er kristen og tror på Gud. Derfor mener jeg også, at kristen­dommen er den bedste religion, og at den er bedre end islam”.

Personligt er jeg helt enig, jeg er også kri­sten og tror på Gud, og for at det skal give mening, er kristendommen også for mig den bedste religion. Dermed ikke sagt at andre religioner ikke er gode, og at de for deres tilhængere, i deres opfattelse er den bedste religion. Såfremt man ikke er overbevist om at netop sin religion er den bedste – hvorfor så vedkende sig den?

Det er i orden at fremhæve sin egen religion, det har man faktisk pligt til, hvis man er ærligt troende. Men man skal ikke fremføre det bare for at provokere, så er det dårligt.

Alle har ret til at udtale sig om, hvad der er bedst for en selv. Hvis kristendommen er bedst for en selv, så har man ret til at sige det, uden at det skal medføre kritik. Danmark har været kristent i 1000 år, og det er en kendsgerning, man ikke kan lave om på. Derfor tror jeg også, at 80 % af den danske befolkning stadig er medlem af den danske folkekirke og vedkender sig den kristne tro, som den bedste religion.

Frede Mørch PedersenAnsvarshavende redaktør

Er kristendommen den bedste religion?

Pengeblok, rimelig-vis den ”Armblock”

der anskaffedes i 1733 og som smeden i Sønderborg leverede låse og nøgler til.

FORSIDEBILLEDETTegning af Niels Richardt Rasmussen, Ulkebøl fra 1934, motivet er en af de gamle kirkestalde, som desværre nu er revet ned, desuden ses også en del af Ulkebøl gamle skole som lå i det sydøstlige hjørne af kirkegården, ved siden af Degnegården.Til højre ses Niels Richardts gravsted på Ulkebøl kirkegård.

Billedet er skænket af: Ulla Mønsted Kachel, Kolding

Page 3: Kirkeblad nr 3 2015

Hvad er det vi fejrer? Hvem var Hans?Om ganske kort tid er dagens længde på sit højeste, da er det midsommer. Vi nyder de lange dage, de lune aftener og lyse nætter og så fejrer vi også Sankt Hans ­ ofte i gode venners lag eller sammen med familien med god mad, jordbær og bål. Hvem er han, denne Hans? Og hvad er det vi fejrer? Er det en kristen fest, eller er det det rene hedenskab?

Ligesom julen har Sankt Hans hedenske rødder. Julen var fejringen af årets korteste dag, vintersolhverv og Sankt Hans var fejringen af årets længste dag, sommersolhverv. Disse hedenske skikke blev nyfortolket af kristne missionærer så de kunne bruges til at tjene kristendom­mens udbredelse, vintersolhverv blev til fejringen af Jesu fødsel og sommersol­hverv blev til fejringen af Jesu slægtning Johannes Døberen på dansk Hans, som ifølge Det nye Testamente blev født seks måneder før Jesus. Festen for Johannes Døberen blev i det 4. århundrede fastlagt til den 24. juni og da vi har det med at tage forskud på glæderne aftenen før, fej­rer vi Sankt Hans allerede den 23. Man kan betragte dem som to poler i årets gang. Johannes Døber beskrives som en forbe­reder til Jesus, han pegede frem mod den tid Jesus ville komme. Som forbereder er hans tid ved at rinde ud, derfor fejres han, når dagene igen bliver kortere, mens

Jesus fejres som lys i mørket og da begyn­der lyset at vende tilbage. Johannes mor var en slægtning til Jesu mor, Maria. Og da Maria besøger den højgravide Elisabeth, bevæger barnet i maven sig så voldsomt, at hun råber: ”Velsignet er Du blandt kvin­der og velsignet er dit livs frugt”. Vi hører intet om Johannes barndom, men som voksen optræder han som omvandrende bodsprædikant, der prædiker bod og omvendelse, de angrende fik renset deres synder ved at blive døbt i Jordanfloden. Han så sig selv som den, der banede vejen for den ventede frelser, Messias, hvis komme han anså for at være nært foranstående. Johannes levede asketisk i ørkenen, klædt i en kamelhårskappe med et bælte om livet og levede af så speciel en kost som vild honning og græshopper. Også Jesus blev døbt af ham, og da åbne­de himlen sig og Helligånden dalede ned over Jesus i skikkelse af en due, og der lød en røst fra himlen: ”Du er min elskede søn, i dig har jeg fundet velbehag. ”

Johannes led en ganske grum skæbne, idet kong Herodes lod ham fængsle og på hans fødselsdag blev han så betaget af sin dansende steddatter Salome, at han lovede at give hende hvad end hun bad om. Tilskyndet af sin mor beder hun om at få Johannes Døbers hoved på et fad, som kongen bliver nødt til at opfylde, selvom

han blev ked af det, og han lod Johannes halshugge i fængslet og hans hoved blev overbragt til pigen og hendes mor på et fad. Johannes Døberens dag blev fastholdt efter reformationen, men senere fjernet ved Struenses helligdagsreform i 1770. Folk blev dog ved med at fejre mid­sommeren med bål og sang. Fra gammel tid regnede man med, at der var særlige kræfter på spil. Naturens kræfter var ved Sankt Hans på deres højeste og dermed også farlige, derfor blev dagen også forbundet med magi og troldtøj. Hek­sene skulle være særligt aktive og rejse gennem luften til hekseforsamlinger. Den bedste måde, man kunne beskytte sig mod det onde, var at tænde bål, som man mente kunne skræmme de onde kræfter væk. Skikken med at brænde en heks på bålet har intet med hekseafbrændinger at gøre. Skikken menes at være indført af tyske indvandrere i 1800­tallet.

Det var ikke kun onde kræfter, der var på spil Sankt Hans aften. Alle urter var særlig helende og hellige kilder særlig hellige. Derfor var det også tradition at plukke helende urter og opsøge hellige kilder. Så lad os fejre Sankt Hans, han, der peger frem mod Jesus og glæde os over at som­meren fortsat varer ved. God sommer!

Kirsten Schmidt

3

TAK!Det skulle bare være lidt frisk luft en kold og våd vinterdag – og resultatet af det blev et brækket ben.

Tak for alle hilsener, mail, besøg, blomster, chokolade m.m. Det har glædet mig meget!Kirsten Schmidt

Page 4: Kirkeblad nr 3 2015

Nyt fra Menighedsrådet

Siden første søndag i advent har vi talt alle kirkegængere, som deltager i gudstjenester, kirkelige handlinger, koncerter og møder m.v. i Degnegården.

Formålet er at danne et billede af hvor mange, der kommer i kirken og hvornår, samt til hvilke arrangementer. Kirketælling­en er kommet i stand på opfordring fra Haderslev Stift. Tallene kan aflive myter, for vi har egentlig en god fornemmelse for, hvor mange der kommer til gudstjenesterne og alle de andre arrangementer i Ulkebøl Kirke. Men dele af offentligheden tror stadig, at kirker og sognegårde står næsten tomme, og i denne debat er det nødvendigt med tal og fakta.

HJERTESTARTER som er til brug for alleMenighedsrådet for Ulkebøl Kirke har i forbindelse med ombyg­ningen af Degnegården, anskaffet endnu en hjertestarter, foruden den som er placeret i kirken. Den nye hjertestarter er ophængt i et overvåget skab på vest gavlen af Degnegården, som vist på billedet. Skabet er overvåget med alarm, men er ikke aflåst, hjertestarteren er således tilgængelig for alle ved et behov i området. Hjertestarterne er tilmeldt ”hjertestarter.dk”.

Sommeren er ved at være over os, og dermed går mange på en, syntes vi selv, velfortjent sommerferie. Også ved Ulkebøl Kirke drosler vi lidt ned og nyder en forhåbentlig varm og god sommer. Men – der er altid noget, som skal ordnes og ikke alt kan gå i sommer hi, der er jo stadig alle de kirkelige aktiviteter, såsom søndagens gudstjenester, barnedåb, vielser og begra­velser/bisættelser, så vores præster kan ikke bare lukke ned.For menighedsrådet er der også lidt, kirken og kirkestalden skal kalkes, der skal etableres et nyt køleanlæg i kapellet, der skal udarbejdes budget for 2016 m.v. Og på kirkegården arbej­der vores dygtige og trofaste medarbejdere på højtryk, så alt ser pænt og frodigt ud. Jo – selv om aktiviteterne i Degnegård­en holder sommerferie, er der altid liv i og ved Ulkebøl Kirke.Menighedsrådet ønsker alle en god sommer.

For en sikkerheds skyld, fru biskop:Skal afdøde tælles med eller ej?

BABYSALMESANGBabyerne og deres forældre er taget til stranden, der slapper de af medens mor tager solbad.Derfor er der ingen babysalmesang i sommermånederne.

Men vi starter igen med babysalmesang fredag den 4. september kl. 9.30.4

Page 5: Kirkeblad nr 3 2015

ONSDAGS- Nyt fra Herrehjørnet!

Når dette kirkeblad udkommer, er vi ved at afslutte programmet for Ons­dagsCafé i denne omgang. Vi holder sommerpause i juli og august, men er klar igen onsdag den 2. september 2015 kl. 10­12 og så fortsat den første onsdag i hver måned. Vi befinder os rigtig godt i Degnegårdens lokaler og tilslutningen er over al forventning. Der kommer stadig nye deltagere, hvil­ket selvfølgelig er meget motiverende for os, der planlægger programmet. Det viser sig, at der er størst tilslutning, når arrangement foregår i Degne­gården, men for at variere aktiviteterne, fortsætter vi med at lægge en del af onsdagene ”ud af huset”. I skrivende stund er der ikke lavet program for efteråret, og vi modtager gerne idéer dertil.

Rigtig god sommer til alle i OnsdagsCafé og tak for den gode opbakning! På gensyn! Også til nye deltagere!

Med venlig hilsenSanne Detlefsen

Herrehjørnets forårsprogram er nu slut, vi har igen haft dejlige dage i Degnegården, og på besøg i forskellige virksomheder i omegnen.

Men nu er det tid til at nyde sommeren og lidt afslap­ning i haven. Og husk som det står i bibelen: Paulus Første Brev til Timotheus, 5. kapitel, vers 23, ”Drik ikke længere bare vand, men tag lidt vin for din mave, og fordi du så tit er syg”.De Hr­ligste hilsner og god sommer til alle, og så ses vi igen i august.

Herrehjørnet5

OnsdagsCafé - et populært tiltag for sognets kvinder…

OrgelfestivalIgen i år afvikles en række orgelkoncerter med virkelige anderkendte orgel ­vir tuoser. Denne gang er det med organist og musikdirektør ved ”National Church of Santo Stefano dei Cavalieri”, katedralen i Pisa: Riccardo Gnudi

Orgelfestivalen byder på en koncertrække af fire koncerter i Ulkebøl, Broager, Dybbøl og Augustenborg. Den første er i Ulkebøl Kirke

Onsdag den 2. september kl. 19.00Koncerten er gratis!

Page 6: Kirkeblad nr 3 2015

6

ALZHEIMERPå en bænk ved Lillebælt sidder vi en dej­lig aften sammen, Kirsten og jeg. Vi sidder på en bænk ved kanten af vandet, som roligt sender sine små skvulp ind mod stenene på kysten. Vi sidder og betragter solen, som er ved at gå ned. Vi sidder her og nyder solen, uden at sige noget. Den ene hånd giver den anden et lille klem. Stemningen er intens og tiden står stille.Og så ”snyder” solen. Den går ned i en sæk. Den for­svinder ned i og bag en sky. Det er pludseligt. Det er for tidligt. Og vi kunne ikke stille noget op. Den er væk. Samtidig breder det flotteste purpur­farvede lys sig omkring skyerne. Himlen farves fra kimmingen til Zenit, og glæden er alligevel fuld­stændig. Og her sidder vi og betragter billedet på den sygdom, som er blevet vores. Alzheimer. Den kom, som skyen der dækkede solen for tidligt, og alligevel blev solnedgangen smuk. Vi har ikke selv indflydelse på hvor­når solen skal gå ned. Men vi vælger at nyde solnedgangen sådan som den måtte komme til os.

Der findes i dag 90.000 danskere, som har en demenssygdom og af dem har ca. 45.000 Alzheimer. Demens er i dag den 5. hyppigste dødsårsag.Medicin kan ikke hæmme udviklingen af sygdommen.

Medicin kan ikke helbrede sygdommenMedicin kan kun afbøde nogle af virkning erne.Alligevel er det mere vigtigt end noget andet, at blive klar over sygdommen så tidligt, som overhovedet muligt.Der findes mange muligheder for at hjælpe sig selv. Det er måske mere oplagt,

hvad man skal gøre, hvis det er en arm eller et ben, man har mistet, men når det er hukommelsen? Mange skriver mange huskesedler og lægger dem alle vegne, og det hjælper, ­ ­ så længe man kan finde sedlerne, eller huske, hvad det var, der var meningen med dem. Kirsten er god til at bruge omskrivninger og beskrivelser. Når der mangler nogle synapser, forbindelser mellem hjernecellerne, så kan det f.eks. være svært at komme i tanke om, at det hedder et bibliotek, men så kan Kirsten beskrive det, ved at sige, at ”det er der­

inde, hvor den eller den arbejder, der hvor der er bøger”.

I en nystartet forening ”Netværkshuset” kan Alzheimer ramte / demensramte mød es i et frirum. Her kan de mødes engang imellem, og kan hjælpe hinanden med at komme videre. Med at forstå deres

egen sygdom. Med at tåle den. Og give hinanden ideer og hjælp til at klare sig i dagligdagen til trods for at de har lidt et funkti­onstab eller flere. Her kan de lære mere af hinanden, end af nogen terapeutisk medarbejder.

NetværkEn hel del mennesker har ikke mange netværk, og nogen har praktisk talt ingen. Derfor kan et sådant arbejde vise sig meget værdifuldt.

Netværk er helt uundværlige1) Det vigtigste netværk vi med alderen

har, er det, som er tættest på os, inden for de første 2­300 meter, det er vores naboer.

2) Naturligvis er familien også vigtig. Det er dejligt, hvis børn og børnebørn bor meget tæt på og kan være en stor støtte. Men bor man ikke lige ved siden af, så er hjælpen fra familien næsten begrænset til telefonsamtaler

3) Og logesøskende ved det jo, logen er et meget stærkt netværk. Lige som andre

Page 7: Kirkeblad nr 3 2015

grupper og foreninger kan være det. Der er hele tiden nogen, som tænker på hinanden. Vi bliver aldrig helt alene. Vi kender hinanden godt. Har man viden, tager man ansvar, også for hinanden.

Når den sygdomsramte mister funktioner, så er det både livsbevarende og værdi­skabende, at netværket tager over. Men netværkene skal være skabt for længe siden, de skal have været virksomme gennem lang tid, for at de virkelig kan få så stor betydning.

BrændemærketDet er svært at komme i gang med at tale om sin sygdom. Man frygter med god grund, for at blive betragtet som en grøntsag, ­ men intet er mere forkert.Jeg har hørt mennesker sige, at de f.eks. har besøgt deres gamle mor, som er de­ment og på plejehjem, og på vej ud må de lige vende tilbage for at hente noget, som de har glemt, og så siger ”gamle demente mor” ”neeej det er da dejligt, kommer du og besøger mig i dag” Og så har jeg hørt dem fortsætte, at så kan det jo ikke svare sig, at besøge hende. Jeg vil være så klar i spyttet, at jeg vil sige, at den holdning grænser til dumhed. Mangel på forståelse, i det mindste, ­ men alligevel snarere stu­piditet. Og endnu værre, hvis man siger til ”gamle mor: ”jamen jeg har da lige været her, kan du ikke huske det?” Tænk hvis man i stedet sagde til sin mor: ”det er da dejligt, at du bliver så glad hver gang jeg kommer. Det øjeblik, som vi lige nu deler med hinanden har den største betydning. I går er ovre, i morgen er ikke kommet

endnu, men det er her i nuet, at vi skal leve. Det er måske i virkeligheden den allerbedste lære, som Kirstens sygdom har givet os. Konstant at tænke, at det er det, som vi lige her og nu gør, det er det vigtigste af alt. At vi er glade sammen nu. Se på den, som du er sammen med. Lyt til ham eller hende. Involvér dig i hans historie. Bliv en del af nuet, og gør dig umage med det.

Positiv pårørendeKan man som pårørende virkelig være positiv, altid? Og svaret er enkelt: Ja, det kan man godt, hvis man vil.I begyndelsen skete det ofte, at Kirsten spurgte om noget, som jeg allerede hav­de fortalt, eller som vi f.eks. begge havde aftalt. Og det skete også jævnligt, at Kirstens omgivelser blev synligt irriterede, når den samme oplysning skulle fortælles igen. Eller når Kirsten fortalte den samme historie endnu engang.Nu begyndte min egen træning, for jeg ville for enhver pris undgå, at Kirsten blev ked af det. Egentlig er det simpelt: aldrig kritisere, aldrig sætte i rette, vær aldrig irriteret. Jeg mener, ­ Kirsten er jo ikke et barn, som skal trænes i at lære klokken, eller skal mindes om at holde sine aftaler. Hvis Kirsten spørger efter et eller andet, om det så er for 3. gang, så er det fordi hun ikke ved det, hun gør det jo ikke for at drille eller for at genere mig. Og så skal jeg da bare svare i det mest positive tonefald, jeg kan mønstre.Jeg trænede hver eneste dag at vælge min holdning. Jeg valgte at tænke om Kirstens sygdom, at det er vores vilkår, at

det nu ikke bare er sådan en ting, som står til at ændre, eller som man kan vælge fra.Jeg har ofte tænkt, at det næsten kunne rede hele verden, hvis alle kunne be­handle alle andre med en positiv tilgang. Kirstens sygdom har også på denne måde været en berigelse for os, den har givet os ekstra styrke til at behandle hinanden or­dentligt, og det er da ikke så ringe endda.Livet er altid noget værd, uanset længden af dit liv. Dit liv standser en dag, og hvad det standses af, det ved du ikke. Nogle tror stadig, at man kan fjerne alle trusler mod vore liv, men den tro fører kun til fortvivlelse og angst, for det kan man jo ikke. At acceptere hjælpeløsheden og de håbløse udsigter giver dig modet tilbage. Modet til i stedet at være her, hvor du faktisk er.

Kirsten er stadig Kirsten. Lad være at se på den demente som om hun er brændemærket. Forstå den demente. Vær nærværende, lyt og hjælp. Behandl dem med respekt. Den dementes liv er stadig et rigt liv, og kan også være en berigelse for dig. Carsten Vagn Hansen har engang sagt: ”Man kan godt have et godt liv, selvom man har et skidt helbred”. Det beror naturligvis meget på mig selv og min egen holdning. Men det beror også og især på den forståelse og hjælp, som mit netværk er for mig.

Kirsten og Per-Bjørn

7

Kontakt foreningen, meld jer ind, støt foreningen eller deltag aktivt selv! Kontakt Tine Kjeldsen på tlf. 27 90 59 33 eller på [email protected]

Page 8: Kirkeblad nr 3 2015

8

U-Huset i UlkebølSelvom det er sommer, er der stadig mulighed for at bruge U­Huset på Kaplenivej 4.

Er du en del af en lille gruppe, der mangler et sted at holde til, eller har du en idé til en klubaften, så kan du kontakte ungdomspræst, Christina Ege­lund på tlf. 51 16 80 06.

I U­Huset har du, sammen med dine venner, mu­lighed for at hygge dig med et spil, lytte til musik, arbejde eller spille på en PC. Der er også altid mulighed for en kop te/kaffe og en uforpligtende snak med ungdomspræsten.

Første klubaften for de nye konfirmander er onsdag den 9. september kl. 19.00­21.00.

Den firkantede tagrytter, der har et højt spir og forgyldt vindfløj, er samtidig med kirkens store øst udvidelse i 1787. Dette træspir, lod militæretaten fjerne 1852, da kirken skulle benyttes til krudtmagasin, men det blev genopsat i 1858. Ved opførelsen i 1787 blev de fire stolper i lanternen (underdelen) betrukket med segldug og oliemalet, og selve spiret fik spånbe­klædning; begge dele udskiftedes 1875 med henholdsvis ”zinkbly” og skifer. Siden forfaldt tagrytteren, men ved en fuldstændig renovering i 2001 genskabtes tagrytterens underdel, der nu igen står med buefriser og profileret gesims, samt de oprindelige røde og hvide farver.

I tagrytteren hænger en lille katolsk messeklokke fra 1400­tallet. Den lille klokke er formentlig overført fra en ældre tagrytter over kirkens gamle kor, der blev fjernet i 1787. Indskriften på klokken anråber Jesus, Maria og Katarina. En sådan klokke kaldes ofte en Mariaklokke og skulle i katolsk tid for menighed og omverden for­kynde tidspunktet for messens hellige handlinger, f.eks. nadve­ren. I Ulkebøl blev klokken i senere tid også anvendt som signal til kuskene, der under gudstjenesten holdt til ovre på nordsidens stenbænk. Når klokken lød, var det tid at spænde for og gøre klar til herskabernes hjemkørsel. NYT FRA

UNGDOMSPRÆSTEN!

VIDSTE DU AT...

Kulturnat på Sønderborg Slot- den 21. august 2015 kl. 20.00Kom og vær med til en spændende og anderledes musikgudstjeneste i Dronning Dorotheas Kapel på Sønderborg Slot på kulturnatten. Ved gudstjenesten vil unge bands fra Sønderborg musikskole medvirke. Her kan du bl.a. lytte til god rockmusik sammensat med relevante læsninger.Alle er meget velkomne!

Venlig hilsenUlla Hermann og Christina Egelund

Page 9: Kirkeblad nr 3 2015

Tilbuddet er til alle unge i alderen mellem 14 ­ 29 år, som har mistet en forældre, søskende, partner eller anden nærtstående. Sorggruppen ledes af Carina Fick Johansen (Lærer på EUC) og Christina Holm Egelund (Ungdomspræst i Sønderborg Provsti), og foregår i et samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og Sorggrupper i Folkekirken. Grupper­ne vil i udgangspunktet være lukkede grupper på ml. 4­8 deltagere ­ samt de to gruppeledere. Vi vil mødes en gang hver 14. dag og i alt 8 gange.

Sorg skal bæresGrundlaget for kirkens sorggrupper for unge er, at sorg er en naturlig reaktion på tabet af én, man elsker og holder af. Sorg skal derfor i udgangspunktet ikke behandles, men bæres sammen med de efterladte. De fleste klarer dette ved hjælp af familie og netværk, men kirkens sorggrupper kan blive et supple­ment og et støttende netværk, som kan hjælpe dig med at bære sorgen og den ændrede hverdag.

Sorg tager mange former Før i tiden mente man, at sorg bestod af nogle faste faser, og at den ville forsvinde med tiden. Nu ved vi, at men­nesker reagerer meget forskelligt, når de sørger, og at sorg kan være en livslang proces. Derfor er det vigtigt at vide, at der ikke er nogen rigtig eller forkert måde at sørge på, der er heller ikke en

rigtig eller forkert tidsramme for sorgen. Mennesker oplever tab meget forskel­ligt og har mange forskellige reaktioner. Selvfølgelig kan sorg udvikle sig til de­pression, som man behøver professionel hjælp til, men i langt de fleste tilfælde er sorg ikke en sygdom, men en normal reaktion på et smerteligt tab.

Sorgen bliver nemmere at bære, når den bæres sammenDet kan være svært at tro på, at det nog­ensinde bliver bedre, når alt føles trist og sort. Men for de fleste bliver sorgen nemmere at bære med tiden. Samtidig er sorg ikke altid noget, der ”går over”. Men den vil med tiden fylde mindre af ens hverdag. Det er ofte i et fællesskab, man bedst kan bearbejde sin sorg. Sam­men med en fortrolig eller blandt andre, der har mistet. Derfor kan det være en stor hjælp at finde en medsørger, som man kan tale åbent med. Nogen som tør være der og høre om dine tanker og minder. Nogen, som er trofaste, og bliver ved med at komme.

Hvorfor begynde i en sorggruppe?En sorggruppe kan være en god mu­lighed for at møde andre sørgende, som har lyst til at lytte til og forstå dine oplev elser samt fortælle om deres eget tab. Det kan være en stor trøst at kom­me i et fællesskab, hvor der er andre, som forstår dig, for når vi er i sorg, kan det være svært at gå ud og møde andre

mennesker. Det kan også være svært at rumme de gode råd, andre så gerne ­ og i den bedste mening ­ vil give.

Derfor kan det være en støtte at tale med mennesker, som har oplevet det samme som dig selv. Andre unge som også oplever et tomrum og et savn, der er vanskeligt at håndtere.

Hvis du gerne vil være med i en sorg­gruppe eller har yderligere spørgsmål, kan du henvende sig til Christina Holm Egelund på tlf. 51 16 80 06 eller e­ mail [email protected]

I Sønderborg Provsti er der ligeledes et tilbud om sorggrupper for voksne (fra 29 år). Disse sorggrupper varetages af sogne-præsterne, Marianne Østergård Petersen og Birgitte Hjarvard Licht samt to frivillige. Henv. til Birgitte på tlf. 73 48 55 40 eller e-mail [email protected].

Sorggrupper for unge

9

Efter sommerferien vil vi begynde at tilbyde sorggruppemøder for unge i Sønderborg Provsti. Sorggrupperne skal holde til i U- Huset, Kaplenivej 4, 6400 Sønderborg.

Grundlaget for kirkens sorggrupper for unge er, at sorg er en naturlig reaktion på tabet af én, man elsker og holder af.

Page 10: Kirkeblad nr 3 2015

Kirkepiloter finder vejen til en cool kirke Kirkepiloter kan skabe gudstjenester m.m. for andre unge. Men deres største kvalitet er, at de står frem med mod og begejstring og fortæller, at kirken også er deres. De er ganske enkelt med til at gøre kirken cool i et sprog og på en måde, der fremstår troværdigt for andre unge. SUK (Samtaleforum Unge og Kirke) står bag uddannelsen, der siden 2004 har uddannet unge til at gå aktivt ind i det lokale kirkeliv. Uddannelsen består dels af en projektlederuddan­nelse og dels en gennemgang af relevant viden om kirken. En kirkepilot er altså ganske enkelt et ungt menneske, der har været på et meget inspirerende og givende kursus sammen med andre unge, der også gerne vil det med kirken.

Uddannelsen består af tre led:1) Uddannelsesweekend i København

den 30. oktober­1. november 2015 2) Projektperiode november 2015 ­ marts 20163) Afslutning/opfølgning lokalt forår 2016

På uddannelsesweekenden skal de unge finde et konkret projekt; en gudstjeneste eller et kirkeligt arrangement, som de gerne vil stå for at afvikle hjem­me. I løbet af weekenden vil de få viden, forslag til praktiske løsninger, inspiration og hvad der ellers skal til, for at gøre en god idé til virkelighed.

Da unges liv gennemgår mange skift, bør uddannelse og projekt afvikles inden for samme skoleår.Det hele samles op og afsluttes med et lokalt arran­gement. Det kan være en fælles weekend for alle kirkepiloter i stiftet, en gudstjeneste, en særlig aften i sognet med menighedsrådet som værter eller hvor­dan man nu bedst kan arrangere sig.

Har du lyst til at være kirkepilot, så kontakt Christina Egelund på tlf. 51 16 80 06 eller e­mail [email protected]

VI FLYVER OGSÅ I 2015

ÆNDRINGER I KIRKEGÅRDSVEDTÆGTER:I forbindelse med kirkens pasning af gravsteder med plade i plæne og ved fællesgraven ønsker menighedsrådet neden­stående ændringer i kirkegårdsvedtægterne.

Plæner med plader:I vækstperioden (15. april -15. november), skal udsmykningen ved gravmindet begrænse sig til buketter af hensyn til græsare­alets vedligeholdelse. Før græsslåning vil alt, hvad der ligger på gravmindet, blive fjernet.Uden for vækstperioden (15. november til 15. april), hvor der normalt ikke klippes græs, tillades placering af kranse, puder og afskårne blomster på mindepladen.

Fællesgraven: Udsmykning med kranse, puder o.l. samt blomster på græsarea­let vil ved græsslåning blive flyttet til chaussestensbelægningen foran granitkorset.

Ændringen forventes godkendt i Sønderborg Provsti snarest og træder i kraft 15. april 2015.Kirkegårdsvedtægter §30, stk. 4

Menighedsrådet v. Kirkeværge Sanne Detlefsen

10

Page 11: Kirkeblad nr 3 2015

11

SPAGHETTIGUDSTJENESTEtorsdag den 27. august kl. 17.15Nu er det igen blevet tid til vores Spaghettigudstjenester efter sommerferien. Vi glæder os rigtig meget til at mødes med børn og forældre til en kort gudstjeneste i børnehøjde med efterfølgende middag i ”Degnegården” for alle deltagende. Det med ”børnehøjde” skal tages meget bogstaveligt. Man er velkommen til at sidde på gulvet med sit barn eller anbringe barnet på gulvet og sidde ved siden af. Meningen med det hele er, at de mindste skal få en fornemmelse af, at kirken er et på én gang ”hjemligt” rum og et rum, hvor der sker store ting. Vi fortæller bibelhistorier, synger og laver forskellige ak­tiviteter. Vi vil desuden gerne, at børnefamilierne skal mærke, at kirken også er deres, og at evangeliet har med deres liv og hverdag at gøre. Vi håber, at de forældre og børn, som via Spaghettiguds­tjenes terne kommer i kirken, vil blive ved med at bruge kirken og sætte deres eget præg på den.

TilmeldingDet er ikke nødvendigt at tilmelde sig på forhånd, men man må gerne! Det er nemlig en kunst at få maden til at passe til antallet af kirkegængere.

Det koster 30 kr. pr. familie at deltage i middagen efter gudstjenesten.

Man tilmelder sig hos sognepræst, Christina Egelund på tlf. 74 42 80 06/51 16 80 06 eller på e­mail [email protected]

SET & SKET... ...SIDEN SIDST!GULDKONFIRMATION

Påskedag blev der afholdt guldkonfirmation i Ulkebøl Kirke. Det var konfirmanderne fra 1965, der havde sat hinanden stævne 50 år efter deres konfirmationsdag.Guldkonfirmation er en helt speciel sønderjysk tradition, og ved Ulkebøl Kirke blev det til en særlig festlig påskemorgen med megen snak og gensynsglæde!

KONCERT MED POVL DISSINGEn næsten fyldt kirke overvæ­rede et brag af en koncert med Povl Dissing, organist Iver Kleive samt guitarist Knut Reiersrud, onsdag den 15. april. Iver Kleive, en fremragende organist, fortryllede publikum med vores gamle orgel. Og guitaristen Knut Reiersrud var en sand mester på sin guitar. Sammen leverede de en guddommelig perlerække af fortolkninger af Grundtvig, Kingo, Ingemann og Brorson. – En uforglemmelig og smuk oplevelse!

Page 12: Kirkeblad nr 3 2015

12

KonfirmandindskrivningSøndag den 30. august kl. 10.00 afholdesind skrivning for de nye konfirmander i Ulkebøl Kirke

Vi glæder os rigtig meget til at møde jer alle til fælles gudstjeneste og efterfølgende orienteringsmøde. Husk at medbringeindskrivningsseddel og dåbsattest.

Venlig hilsenKirsten Schmidt og Christina Egelund

I efteråret er det børnene fra 3.A, der har mulighed for at være minikonfirmander. Mini­konfirmandundervisningen vil fremover være onsdage fra ca. kl. 14.10­15.10. Vi mødes i Degnegården, tårn­stuen og kirken, børnene vil få nærmere information via skolen.Forløbet slutter med en gud s­tjeneste 1. søndag i advent.

Minikonfirmander

Forårsholdet 3. B+C fra Ulkebøl Kirke

”Æ do bløvn helle”!?– eller er du blot interesseret i kirkens liv?Et spørgsmål der ofte bliver stillet, når man taler med en bekendt og fortæller, at man er blevet frivillig hjælper ved kirken.Her i Ulkebøl Kirke har vi indtænkt frivil­lige til en lang række aktiviteter. Brugen af frivillige er ret ny (oktober 2014) og holdet er nu på 16­18 personer, der beredvilligt tilbyder deres hjælp, når der bliver kaldt på dem. Vi er stadig i opstartsfasen og famler lidt rundt for at finde vore pladser. For at få inspiration og gode råd tog 13 frivillige fra Ulkebøl Kirke til Christianskir­ken i Århus, som med 350 frivillige har stor erfaring med frivilligarbejde. Det var en god og givende oplevelse! Vort virke er primært i Degnegården, hvor vi er behjæl­pelige med mange forskellige ting, lige fra let mad og kaffebrygning, kagebagning og småreparationer.

Fra efteråret 2015, kan der lejlighedsvis også blive brug for lidt hjælp i kirken. Meningen med den frivillige hjælp er ikke at gøre vore faste medarbejdere arbejdsløse. Nej, meningen er at give en ekstra hånd ved de forskellige arrange­menter, der efterhånden bliver flere af. Men selvfølgelig vil vi ikke lægge skjul på, at det kan være en øjenåbner for, hvor spændende det er, når man involverer sig i det kirkelige sociale arbejde.

Vi har en ide om, at alle kan være med. Der vil altid være en plads i flokken.

Hvis du har lyst at give en hånd med, er du velkommen til at melde dig til:

Kirkeværge: Sanne Detlefsen tlf. 74 42 99 18, mobil 61 75 24 [email protected]

Aktivitetsudvalg: Frode Otten tlf. 74 43 72 04 [email protected]

Page 13: Kirkeblad nr 3 2015

I mange år har det været en tradition i Ulkebøl og mange andre steder, at navnene på døbte, viede og døde/begravede blev offentliggjort i kirke­bladet. I løbet af de seneste år er der sket en stigende digitalisering af samfundet, og det har givet mulighed for en helt ny type af ”ind­brud”: tyveri af andre menneskers identitet. For at undgå, at der sker misbrug på grundlag af oplysninger, der står i kirkebladet og dermed også på kirkens hjemmeside, vil vi fremover ikke offentliggøre disse navne i kirkebladet. De eneste navne, der fremover vil blive offentliggjort er navnene på konfirmanderne, da forældre har givet skriftlig tilladelse til at navnene må offentliggøres.Vi håber på forståelse.

Døbte, viede, døde/begravede

13

Vi skal se og opleve Frilandsmuseet Angel/Unnewatt, et rigtig hyggeligt sted hvor vi kan genopleve tiden, hvor Angel stadig var dansk. Der vil være guidet tur rundt i parken på ca. 2 timer.

Sidste års kaffepause var en succes, så den gentager vi med kaffe og hjemmebag undervejs. Efter rundvisningen fortsætter vi til kirken i Lyksborg, en af de ældste danske kirker i Sydslesvig.

Her vil Pastor Ruben Fønsbo tage imod og fortælle om kirken og kirkelivet der, og vi vil synge et par salmer.

Herefter trænger vi til lidt at spise, og vi kører til Hotel og restaurant Utspann i Shafflund, hvor der er dækket op til en lækker buffet (drikkevarer betaler du selv).

Bustur over det skønne Angel, kaffe/kage, entré, rundvisning og buffet i Utspann får

du for kun kr. 150,­ pr. person, som betales i bussen (helst aftalt).

Tilmelding senest den 5. juniKirkegårdskontoret: Tlf. 74 42 41 02 mandag­fredag kl. 10.00­11.00eller til Frode Otten: Tlf. 74 43 72 04 eller på [email protected]

Med venlig hilsenAktivitetsudvalget

Årets sogneudflugt går til Frilandsmuseet Angel/UnnewattOnsdag den 17. juni 2015 · Afgang fra Ulkebøl Kirke kl. 11.00, hjemkomst ca. kl. 19.00

Page 14: Kirkeblad nr 3 2015

Adresser og træffetiderUlkebøl Kirke www.ulkeboelkirke.dk

Sognepræst Kirsten Schmidt(kirkebogsfører, begravelsesmyndighed)Ulkebøl præstegård, Bjørnemosen 1,Tlf. 74 42 38 96, mobil: 31 46 38 96E­mail: [email protected]æffes efter aftale, mandag fri. Sogne– og ungdomspræstChristina Holm EgelundHjortevej 29, Tlf. 74 42 80 06, mobil: 51 16 80 06E­mail: [email protected],Træffes efter aftale, mandag fri.

Kirketjener Anna Birgitte Gautier Kirkevej 11, tlf. 20 24 90 05, mandag fri E­mail: [email protected]

Organist Pia Jeanette Nielsen Tlf. 21 46 86 46, mandag fri E­mail: [email protected]

Kirkegårdsleder Lise Schmedes Kirkevej 11, tlf. 40 19 41 82, E­mail: [email protected] Træffes bedst på kirkegårdskontoret mandag ­ fredag kl. 11.00­12.00, eller efter aftale.

Regnskabsfører Lis EgtvedTlf. 74 42 41 02 E­mail: [email protected] Træffes på kirkekontoret efter aftale. MenighedsrådsformandFrede Mørch PedersenTlf. 74 43 22 33 / 29 62 34 40E­mail: frede@moerch­pedersen.dk

Kirkeværge:Sanne DetlefsenTlf. 74 42 99 18E­mail: [email protected]

Menighedsrådet ved Ulkebøl Kirke:Frede Mørch Pedersen, Sanne Detlefsen, Jørgen Due Jensen, Frode Otten, Inge Aarø­HansenLeif Louring­AndersenKarl Matthies, Svend­Erik PetersenFrede Hansen Redaktionsudvalg:Frede Mørch Pedersen (ansvarshavende)Leif Louring­AndersenInge Aarø­HansenChristina Holm Egelund Kirsten Schmidt

14

Page 15: Kirkeblad nr 3 2015

Hvor henvender man sig ved:Dåb:Forældrene henvender sig til den præst, der har gudstjenesten den søndag, der ønskes dåb. Der aftales et møde enten i hjemmet eller hos præsten. Forældrene skal medbringe barnets fødsels­ og navne attest fra personregistret samt navne og adresser på mindst 2 ­ max. 5 faddere.

Vielse:Der aftales et tidspunkt for vielsen med den præst, man ønsker, skal foretage vielsen. Parret anmoder om udstedelse af prøvelsesattest ved henvendelse til folkeregistret i deres bopælskommune, eller i den kommune, hvor én af parterne bor. Nærmere aftales med præsten. Parret skal også vælge to bryllupsvidner.

Anmeldelse af dødsfald:De nærmeste pårørende skal anmelde dødsfaldet til sognepræsten, kirkebogs­fører/begravelsesmyndighed i det sogn, hvor afdøde havde bopæl. Desuden skalde henvende sig til den præst, der skal foretage begravelsen/bisættelsen, for at træffe nærmere aftale. Langt de fleste vælger at lade en bedemand ordne allepapirer og andre praktiske ting, herunder også den første kontakt til præsten for at aftale tid og sted for begravelsen. Men man er selvfølgelig velkommen til selv at tage kontakt til præsten, samt selv ordne papirer og det praktiske.

Navneændring:Ved navneændring for personer der er fødselsregistreret uden for Sønderjylland og bosiddende i Ulkebøl Sogn, skal hen­vendelse ske til sognepræst KirstenSchmidt.

Samtale:Man er altid velkommen til at henvende sig til en af præsterne og bede om en samtale. Vi kommer gerne på hjem­mebesøg, hvis det ønskes, også evt. hjemmealtergang. Ønskes besøg af en af os, mens man er indlagt på sygehuset, kan man bede om det ved at rette direkte henvendelse til os eller gennem hospi­talspræsten. Præsterne har selvfølgelig tavshedspligt.

Fotografering/videooptagelse:Menighedsrådet har besluttet, at det ved dåb kan ske før og efter gudstjenesten, og ved vielser ved ind– og udgang.

15

Page 16: Kirkeblad nr 3 2015

Dato Kl. Præst

03.06.15 14.30 K.S.

01.07.15 14.30 CHE

05.08.15 14.30 CHE

Gudstjenester på Center for korttidspladser:

Taxa til gudstjenester kan bestilles på tlf. 74 42 18 18. Gerne i god tid!

© w

ww

.rekl

ameh

uset

.dk

Gudstjenester

kalender17. juni kl. 11.00

Sogneudflugt

27. august kl. 17.15 Spaghetti­Gudstjeneste

30. august kl. 10.00 Konfirmandindskrivning

2. september kl. 10.00 OnsdagsCafé starter

2. september kl. 19.00 Orgelfestival i Ulkebøl Kirke

4. september kl. 9.30 Babysalmesang starter

Nyt fra Ungdomspræsten

9. september kl. 19.00 – 21.00 Første klubaften for de nye konfirmander

Dato Kl. Dagens navn Præst Dagens tekst Kollekt/ bemærkninger

07.06.15 10.00 1. søndag efter trinitatis K.S. Luk. 16.19­31

14.06.15 10.00 2. søndag efter trinitatis CHE Luk. 14,16­24

21.06.15 10.00 3. søndag efter trinitatis K.S. Luk 15.1­10

28.06.15 10.00 4. søndag efter trinitatis K.S. Luk. 6,36­42

05.07.15 10.00 5. søndag efter trinitatis CHE Luk. 5,1­11

12.07.15 10.00 6. søndag efter trinitatis K.S. Matt. 5,20­26

19.07.15 10.00 7. søndag efter trinitatis K.S. Luk. 19,1­10

26.07.15 10.00 8. søndag efter trinitatis K.S. Matt. 7,15­21

02.08.15 10.00 9. søndag efter trinitatis CHE Luk. 16,1­9

09.08.15 10.00 10. søndag efter trinitatis CHE Luk. 19,41­48

16.08.15 10.00 11. søndag efter trinitatis CHE Luk. 18,9­14

23.08.15 10.00 12. søndag efter trinitatis K.S. Mark 7.31­37

30.08.15 10.00 13. søndag efter trinitatis K.S. Luk. 10,23­37

KS: Kirsten SchmidtCHE: Christina Holm Egelund