16
KIRKEBLADET ALSLEV · JANDERUP · BILLUM SOGNE NR. 2 · SOMMER 2015 DET BLÅ HUS side 4-5 ALSLEVS ÆLDSTE BORGER side 6-7 SOGNEREJSE side 12-13

Alslev, Janderup og Billum kirkeblad - Nr 2 - 2015

Embed Size (px)

DESCRIPTION

 

Citation preview

Page 1: Alslev, Janderup og Billum kirkeblad - Nr 2 - 2015

KIRKEBLADETALSLEV · JAN DERU P · B I LLUM SOGN E

N R . 2 · S O M M E R 2 0 1 5

DET BLÅ H US side 4-5

ALSLEVS ÆLDSTE BORGER s ide 6-7

SOGN ER EJSE s ide 12-13

Page 2: Alslev, Janderup og Billum kirkeblad - Nr 2 - 2015

2

p å d e n 2 . s i d e

Hver dag får jeg Dagens bøn ind i min mailbox på computeren, fordi jeg abonnerer på den. Det er en god gratis glæde, som Kristeligt Dagblad stiller til rådighed. Sådan er min dag godt begyndt. De bedste bønner gemmer jeg til genbrug en anden dag. Bønnen om døden har jeg fundet frem fra gemmerne, fordi jeg synes den har genbrugskvalitet. Den er skrevet af Ruth og Herluf Andersen.

Genbrug: Fra død til liv

Bønnen om Døden er skrevet af Ruth og Herluf Andersen. Hvem er de? Jeg googlede navnene, og op på computerskærmen kom den ene artikel efter den anden om genbrugsbutikker. Og en stor min-deartikel om Herluf Andersen, som døde i 2013.

Herluf Andersen var en kendt og afholdt Århus-præst i en menneskealder. Under et studieophold i London i 1971 opdagede Herluf og hustruen Ruth genbrugsbutikkens ide. Året efter åbnede de den

G e n b r u gEN GENBRUGSBØN

VERDENS LYKKELIGSTE FOLK

Herluf og Ruth Andersen foran den første genbrugsbutik i Århus.

Døden

Herre, min Gud, jeg tror aldrig, jeg vænner mig til døden.Jeg ved godt, man siger, det er en naturlig ting at dø,at planter visner, dyrene dør, mennesket bliver udslidtog en dag ikke kan mere.Men døden er jo ikke bare det trætteeller syge menneskes befrielse.Døden er også den tomme plads i familien,barnet, der ikke leger mere,en far eller mor, der bliver revet ud af sammenhængen,på et tidspunkt hvor der måske er mest brug for dem.Herre, døden er ond mod dem, der bliver tilbage,tynget af tomheden og savnet.Vi står undrende og magtesløsemed al vores gode vilje,som nu ikke mere kan nå den afdøde.

Men Herre, der er så meget andet, vi heller ikke forstår.Hvordan får nøgne træer og buske igen frisk, grønt løv?Hvordan kan der være så meget spirekrafti kornet i den frosne jord,i frø og løg, som bliver til skønne blomster,når tiden er inde?Hvad ved sommerfuglelarven om den forvandling,der en dag vil ske med den?Gud, du som kender menneskets angst for døden,hjælp os til ikke at fortvivleog tvivle, når døden griber ind i vores hverdag.Hjælp os til at holde fast ved troen på,at ligesom en far aldrig glemmer det barn,han har mistet,sådan vil du også huske osog gemme os i din kærlighed, når vi er døde.Bevar os i troen på, at du som overvandt døden påskemorgen, også er herre over vores død.Amen.

Page 3: Alslev, Janderup og Billum kirkeblad - Nr 2 - 2015

3

første danske genbrugsbutik i Århus som en slags permanent loppemarked under tag. Tøj og ting og sager blev doneret og sorteret, prissat og solgt af frivillige. Overskuddet gik til Folkekirkens Nød-hjælps arbejde blandt nødlidende i Afrika, Asien og Latinamerika.

Genbrugsbutikken var født i Danmark og blev straks en succes. »Egentlig er det meget banal kri-stendom«, sagde Herluf Andersen. »Hvis man me-ner noget med buddet om at elske sin næste, så må man prøve at gøre noget ved det. Det kan gøres på mange forskellige måder«.

Gennem 40 års utrætteligt ildsjæle arbejde blev Ruth og Herluf Andersen »forældre« til 80 gen-brugsbutikker over hele landet. I dag er der over 800 genbrugsbutikker i Danmark, som støtter mange forskellige nødhjælpsorganisationer og pro-jekter.

Gennemsnitligt har landets genbrugsbutikker en årlig omsætning på 330 millioner. Den gode ide er for længst blevet til »big business«. Genbrug er så populært som nogen sinde. En ny udfordring for genbrugsbutikkerne bliver det, når de i 2015 bliver pålagt momspligt. Kan det lade sig gøre at blive ved med at finde frivillige hænder nok under æn-drede vilkår og strammede krav?

Det var en genial diakonal aktivitet ægteparret An-dersen fik sat gang i med genbrugsbutikkerne, der

hjælper de fattige og nødlidende. Det giver mening mange gange på flere planer. De frivillige melder sig, fordi de gerne vil gøre nytte. Til gengæld finder de et socialt samvær med meningsfuldt indhold, som for mange fører til en rigere livskvalitet.

Ting, der døde, (f.eks fra døds-boer) bliver gennem genbrugs-butikken til nyt liv for mange. Det er en hel opstandelsesprædi-ken i sig selv.

Anne Mette Gundesen

Abbe Pierres bøn (klunserbevægelsens »far«)

Herre, lad os bestræbe os påat hjælpe dem, der lider mest.Det er begyndelsen til al fred.

Der holder døden op.For har vi kærlighed nok

til at lægge vor håndi hånden på de mest ulykkelige,

så vil vi i vor anden håndfinde Din vidunderligt livgivende hånd,

for Du er kærlighed.Amen.

Genbrugsbutikker er blevet big business

Page 4: Alslev, Janderup og Billum kirkeblad - Nr 2 - 2015

4

d e t b l å h u s

Lidt nordvest for Billum kirke på Tørvevej ligger et stort vinkelhus. Det er malet i en smuk blå farve og ser lidt anderledes ud. Det er det også. »Det Blå hus« er et døgntilbud og for børn. Det er et barn-domshjem med det fine formål at sikre optimale opvækstbetingelser for 7 børn, som af en eller an-den grund ikke kan bo med deres familie. Børnene kan blive boende her hele deres barndom og ung-dom. Det Blå Hus hører under KFUM’s sociale arbejde og har eksisteret i Billum siden 2000. Det er et barndomshjem som også er en arbejdsplads for 6 pædagoger og 1 leder.

I vinternummeret 2014 fortalte Kirkebladet om Vidagerhus i Janderup, som har skiftet status fra plejehjem for ældre til ungdomshjem og botilbud for sårbare unge med en psykisk diagnose. Nu tages tråden op med en fortælling om barndoms-hjemmet Det Blå Hus i Billum, baseret på en arti-kel i KFUM’s blad Hjerterum, 2014, og rettet til af Anne Mette Gundesen

Hvordan er det at bo i Det Blå Hus og have det som sit barndomshjem?

Det fortæller Chris om. Han er 20 år, og kom til Det Blå Hus som 6-årig. Det var hans barndoms-hjem i 12 år. I 2012 flyttede han til Esbjerg for at bo på kollegium, mens han tager en gymnasieud-dannelse.

Nogle vil nok mene, at han er et institutionsbarn. Men for Chris har Det Blå Hus været hans hjem det meste af livet, og et rigtig godt hjem, under-streger han. Det var rart at bo her. Det var lige som et rigtigt hjem, og det føltes på samme måde,

som når han var hjemme hos sine klassekamme-rater.

Chris kalder Det Blå Hus for et unikt sted, og selv om rammerne er så fine, så er det dem, der udfol-der rammerne, som gør stedet til et særligt sted. Det er personalet, eller dem som Chris kalder de voksne. De voksne er meget engagerede. De bru-ger tiden sammen med børnene og påtager sig forældrerollen. De er her ikke for at gøre rent og lave mad, de er her for at være sammen med os, forklarer Chris. Han mener, at alle de voksne har været på stedet i over 10 år. De er der ikke bare for at tjene penge, men fordi de kan lide stedet. Der er også nogle frivillige, som kommer i Det Blå Hus som voksenvenner for børnene eller som ekstra bedsteforældre.

Der bliver spurgt til om Chris husker nogle særligt gode oplevelser fra sine 12 år i barndomshjem-met. Han svarer, at der har været utroligt mange gode oplevelser, det er helt svært at fremhæve nogle fremfor andre. Alle dagligdage har små gode ople-velser, men han nævner alligevel konfirmationsfe-sterne og sommerferien til Tyrkiet i 2007, som var en kanon oplevelse.

Lederen af Det Blå Hus, Jette Kristensen, udtaler om mål og metoder for det pædagogiske arbejde: For det Blå Hus er det vigtigt, at barnet bevarer kontakt til forældre, søskende og andre familiemedlemmer og relationer. Barnets egne ønsker og behov sættes i centrum. Det positive samarbejde med for-ældrene og familien er en afgørende forudsætning for at barnet oplever trivsel og udvikling. Derfor inddrager vi forældrene i alle betydningsfulde ting omkring barnet, uanset om det er frivilligt eller en tvangsfjernelse.

D e t B l å H u sLIGESOM ET RIGTIGT HJEM

Der er plads og fine rammer

Det Blå Hus kan ikke løbe fra sit navn

Page 5: Alslev, Janderup og Billum kirkeblad - Nr 2 - 2015

5

d e t b l å h u s

Chris og hans lillebror blev tvangsfjernet fra deres forældre. Det er han åben om og har ingen proble-mer med at fortælle andre. Forældrene kæmpede med psykisk sygdom og var ikke i stand til at tage sig af deres børn. Tvangsfjernelsen tog hårdt på dem. Men de var glade for, at Chris kom til at bo på Det Blå Hus. Når de nu ikke selv kunne have ham boende. Samarbejdet om at give ham en god barndom blev godt. I dag har Chris en fin kontakt til sine forældre og farmor og farfar, som han jævn-ligt ser. Lillebroren, som er 2 år yngre, mødes han med hver anden uge, og ellers snakker de sammen på Facebook.

Trods en svær begyndelse er Chris vokset op som en velafbalanceret, livsglad ung mand med mod på tilværelsen. »Jeg kan ikke se nogen grund til ikke at være positiv«, smiler han. En studentereksamen med en række 10- og 12-taller i bagagen sender ham videre mod Syddansk Universitet i Odense, hvor han skal læse til civilingeniør i Software Engi-

neering. Det er noget med at blive dygtig til at ud-vikle computerspil, fortæller han.

Det Blå Hus er ikke den værste baggrund man kan have. Det er et barndomshjem, hvor man tager sig af hinanden og giver noget af sig selv. Måske netop derfor har Chris lyst til at kaste sig ud i livet. »Det kører bare«, siger Chris med et smil.

FAKTA OM DET BLÅ HUS I BILLUM

• Døgntilbud til 3-10 (23) årige

• Et barndomshjem und KFUM’s sociale arbejde

• 7 pladser og 2 udslusningspladser

• 1 leder og 6 pædagoger

DET ER BARE LIGE MIG ...Præsentation af den nye gravermedhjælp ved Janderup og Billum kirker

Den 3. marts begyndte den nye gravermedhjælp ved Janderup og Billum kirker. Det er Heidi Pelle Jensen, 36 år, som overtager Else Bech Andersens stilling. Heidi er en lokal pige og bor på en gård mellem Billum og Janderup sammen med sin mand og tvillingerne Ellen og Kasper på 17 måneder.

Hænderne er sådan set fuldt optagede i dagligda-gen. Men Heidi var ikke i tvivl, da hun så stillin-gen opslået. »Den måtte jeg bare søge«, siger hun, der har en landmands uddannelse som baggrund. »Det er et drømmejob og lige mig. Det er et dejligt alsidigt arbejde. Jeg nyder at være ude og kunne bruge hænderne. Det er skønt at være på kirkegår-den i godt vejr, ja også i dårligt vejr. Ude er bedst. Men jeg har det også fint med at gøre kirketjeneste inde i kirken. Jeg finder en dejlig ro i kirkerummet og i gudstjenesten«.

»Mit forhold til kirken er sådan helt almindelig fol-kekirkelig. Det er godt at kirken er der. Det er også en god arbejdsplads med gode kollegaer. Jeg er meget glad for team-arbejdet ved kirkerne. Jeg er

primært tilknyttet Janderup kirke, men vi hjælper jo hinanden, når der er brug for det. Så I kommer nok til at møde mig både her og der«, smiler Heidi.

Jeg siger tak for samtalen, og lader Heidi komme tilbage til arbejdet.

Anne Mette Gundesen

Heidi Pelle Jensen

Page 6: Alslev, Janderup og Billum kirkeblad - Nr 2 - 2015

6

s a m t a l e m e d a l s l e v s æ l d s t e b o r g e r

Sådan lød svaret prompte, da jeg besøgte Ester Fangel og spurgte hende, om hun ville fortælle mig noget om sit lange liv, så jeg kunne skrive om det i Kirkebladet?

»Nej!«

Så fik hun øje på den lille buket anemoner, jeg havde med til hende.

»Jamen, er de allerede kommen? Så fine de er, de skal da i vand!«

Så var »isen« heldigvis brudt, og vi satte os ved køkkenbordet i hendes hyggelige hjem i en af pen-sionistboligerne bag Thueslund.

Ester Fangel er født den 21. juli 1913.

»1913«, udbrød jeg, »det var jo før 1. verdenskrig!«

»Ja, men det kan jeg jo ikke huske noget om«.

(Der fik jeg den!)

Men barndommen på et lille sted ved Baun på ve-jen mod Visselbjerg, hvor hun voksede op som den yngste af ni søskende, kan Ester huske.

Hun fortalte, at hun havde en god barndom. Hun kom godt nok ud at tjene som 9-årig, som mange jo gjorde dengang, men det var et godt sted, hvor hun var glad for at være.

»Selv om jeg både skulle passe de små børn og køer og alting – og også sov der – kunne vi sommetider godt få tid til at lege og have det sjovt«.

Hvad med skolen?

»Ja, vi havde jo lærer Novrup og … ja, der var en mere? … men vi gik ikke i skole hver dag, det havde vi jo ikke tid til«.

Kan du huske din konfirmation, Ester?

»Ja da, det var en god dag. Det var hos pastor Lassen. Vi havde ikke stor fest, men nogen kom der da. Sovekammeret derhjemme var ryddet, og der spiste vi. Jeg havde en fin hvid kjole på«.

Gaver?

»Det kan jeg ikke huske, om jeg fik«.

Efter konfirmationen kom Ester »rigtigt« ud at tje-ne, og på et tidspunkt kom der en ung flot mejerist til Alslev Mejeri, Hans Jensen Fangel hed han, og ham blev hun forelsket i og senere gift med.

»Han var en god mand, jeg savner ham«, sagde Ester.

Esters mand blev senere mejeribestyrer på Alslev mejeri, hvor de også boede.

Der var nok at rive i, mejeriet skulle passes nat og dag. Parret fik tre sønner, men den først fødte døde som spæd. Der var mindst tre ansatte på mejeriet samt en ung pige i huset. Alle var på kost, så der var mange omkring bordet i mejeriet hver dag. Der blev kun fremstillet mælk og smør på Alslev me-jeri, et forsøg med også at lave oste blev opgivet, da der ikke var afsætning nok. Man kunne købe mælk, fløde og smør i et udsalg på mejeriet, og den butik passede Ester også ind imellem. Og så var der, ligesom på mange andre mejerier på landet, et baderum, hvor folk kunne komme og få et dejligt varmt bad.

Ægteparret Fangel var et kendt og anerkendt par i Alslev sogn.

»Du har haft meget at rive i, hvad? Tror du, det er derfor, du er blevet så gammel?«

»Ja, det er’et nok«, svarer Ester med et dejligt glimt i øjet.

I det hele taget er Alslev sogns ældste beboer kvik. Det kniber med hørelsen og bentøjet, men med god hjemmepleje klarer hun sig i egen bolig.

Ester blev træt, da vi havde snakket et stykke tid, men hun havde også allerede haft et besøg den for-middag.

Det kan jo blive for meget – selv for en 101-årig!

Lise Døssing

A l s l e v s æ l d s t e»NEJ, DET KAN A ÆT« . . .

Page 7: Alslev, Janderup og Billum kirkeblad - Nr 2 - 2015

7

s a m t a l e m e d a l s l e v s æ l d s t e b o r g e r

»Jamen, så ta’ daden billed’!«”

Page 8: Alslev, Janderup og Billum kirkeblad - Nr 2 - 2015

8

A K T I V I T E T S K A L E N D E R maj - august 2015

AMG = Anne Mette Gundesen • LH = Lise Hindsholm

MAJSøndag 24. Pinsedag 10.30 LH 9.00 LH

Mandag 25. 2. pinsedag 14.00 Begge præster,Kjelst

Fredag 29. Gud og hotdog 16.30 AMGBørnegudstjeneste

Søndag 31. Trinitatis 10.30 AMG 9.00 AMG

JUN ITirsdag 2. 19.00

Sommersang i Alslev præstegård

Torsdag 4. Gud og hotdog 16.30 AMGBørnegudstjeneste

Søndag 7. 1. s. e. trin. 10.30 AMG 9.00 AMG

Fredag 12. Gud og hotdog 16.30 AMGBørnegudstjeneste

Søndag 14. 2. s. e. trin. 10.30 LH 9.00 LH Kirkekaffe

Søndag 21. 3. s. e. trin. 10.30 AMG 14.00 U. ThiimDøvegudstjeneste

Søndag 28. 4. s. e. trin. 9.00 AMG 10.30 AMG

JUL ISøndag 5. 5. s. e. trin. 10.30 AMG 9.00 AMG

Søndag 12. 6. s. e. trin. 10.30 AMG 9.00 AMG

Søndag 19. 7. s. e. trin. 9.00 LH 10.30 LH

Søndag 26. 8. s. e. trin. 10.30 LH 9.00 LH

Tirsdag 28. 20.00 Koncert

AUGUSTSøndag 2. 9. s. e. trin. 10.30 LH 9.00 LH

Søndag 9. 10. s. e. trin. 9.00 LH 10.30 LH

Torsdag 13. 20.00 Koncert

Søndag 16. 11. s. e. trin. 9.00 AMG 10.30 AMG

Søndag 23. 12. s. e. trin. 10.30 AMG Åens Dag 9.00 AMG

ALSLEV BILLUMJANDERUP

Vil du køre med? Transport kan aftales til aktiviteter og gudstjenester. For Billum: Ivan Madsen 75 25 85 95. For Janderup: Gurli Baun Nielsen 75 25 82 68 &

Vera Madsen 75 25 88 66. For Alslev: Gitte Farup 75 26 93 02. Kirkebilen kører til gudstjeneste i Billum og Janderup, bestil dagen før hos Billum Busser, v/ Bjarne O. Hansen, 75 25 83 86.

Page 9: Alslev, Janderup og Billum kirkeblad - Nr 2 - 2015

9

k i r k e s t a f e t t e n

Kirkestafetten har i tidligere numre af kirkebladet været hos en dåbsfamilie og hos et brudepar. De fortalte om deres tanker og oplevelser med kirken. Nu er turen kommet til et par konfirmander. Jeg taler med Steffen og Sigurd fra Billum, da der er en måned til deres konfirmation.

Hvorfor skal I konfirmeres? Er det et personligt valg, eller er det en familietradition?

Steffen: »Det er mit eget valg«. Sigurd nikker. Så-dan er det også for ham. Man siger ja til Gud og til dåben, hvor en anden svarede for en, da man var lille. Til konfirmationen giver man sit eget ja og viser, at man står ved det.

Steffen tilføjer: »I Holland hvor jeg kommer fra lig-ger konfirmationen først, når man er 18 år. Der går et helt års undervisning forud. Derfor er der nok ikke så mange som her, der bliver konfirmeret«.

Hvad glæder I jer til ved jeres konfirmation?

Drengene er enige om, at konfirmationsgudstjene-sten er vigtig. Det er en højtidelig måde at begynde festen på. Det betyder noget at få sin konfirmati-onsvelsignelse. Steffen siger, at han glæder sig me-get til at familien fra Holland kommer for at være med til hans konfirmation. De ses ikke så tit. Det er en virkelig stor glæde, som er med til at sætte dagen i et særligt lys.

Hvordan skal I fejre dagen?

Sigurd fortæller, at de bliver rigtig mange, for han har også en bonus-familie, og alle skal med til fe-sten, som holdes på Hodde kro. Steffens familie har inviteret gæsterne til Lepus-aktivitets park i Outrup, som er et sted med mange forskellige ud-foldelsesmuligheder.

Hvad synes I har været bedst ved konfirmandundervisningen?

Steffen: »at få noget at tænke over«. Sigurd tilfø-jer, at han synes det var sjovt og meningsfuldt at illustrere sit Bibelord og lave et moderne ikon over det. Det bedste er, når der både er noget for hove-det og for hænderne.

Hvad har I lært som konfirmander?

Steffen siger, at han har fået udbygget sin viden om

kristendom, som han kendte helt godt til i forvejen fra sit hjem. Børnebiblen er blevet læst flere gange. Sigurd siger, at han bl.a. har lært at gå til nadver. Det gjorde han ikke før. Og så er det blevet spæn-dende at gå i andre kirker og se, hvordan de er an-derledes og opdage, at gudstjenesten måske afviger en lille smule fra det, som han er blevet vant til fra Billum kirke.

Hvad tror I, at I vil kunne huske om 10 år fra jeres konfirmandtid?

Drengene peger på, at det at har været rart at være sammen med den gamle klasse fra Billum skole på konfirmandholdet og gøre noget særligt sammen med dem.

Sigurd tilføjer, at mødet med mennesker omkring kirken har gjort indtryk. Nu har de lært præsten at kende. At komme hjem til en vært fra menigheden som svarede på spørgsmål om tro, kirke og kristen-dom har også sat sig som et godt minde. Det var sjovt og vil nok blive husket!

Når I engang får børn, vil I så lade dem døbe?

Drengene svarer, at de vil de helt sikkert. Dåben hører med fra begyndelsen. Det er en god tradi-tion. Man skal have noget at tro på og vide, at man hører hjemme hos Gud.

Jeg siger tak for samtalen og ønske drengene en god konfirmation sammen med deres familier.

Anne Mette Gundesen

K o n f i r m a n d e rKIRKESTAFETTEN – TIL KONFIRMANDER

Steffen Algra, tv. og Sigurd Meng Witt svarede på spørgsmål om hvad konfirmation betyder for dem.

Page 10: Alslev, Janderup og Billum kirkeblad - Nr 2 - 2015

1 0

d e t s k e r

FÆLLES PINSE- GUDSTJENESTE

Anden pinsedag trækker menighederne i Al-slev, Janderup og Billum ud i det fri og går sam-men om at fejre pinsegudstjeneste. Det sker 25. maj kl. 14 i Kjelst plantage ved Ho bugt. Vi fejrer pinse i det grønne under den høje him-mel ved den blå bugt og med vejende Danne-brog og røde duge på bordene. De gode pinse-salmer skal selvfølgelig synges. Connie spiller til på harmonika.

Tag egen stol med. Menighedsrådene giver kaffe og kage.

Velkommen i den grønne lund!

SOMMERSANG OMKRING ET FLYGEL

Tirsdag 2. juni kl. 19-21 åbner Hans og Anne Mette Gundesen stuerne i Alslev præste-gård til sommersang fra Højskolesangbogen.

Hans spiller på flyglet. Vi synger fra det afsnit i den nye Højskolesangbog, som bærer over-skriften Liv. Der er mange skønne gamle og nye sange, som kalder på at få opmærksomhed og blive sunget. Fællessang skaber glæde. Kom og syng dig glad! Anne Mette og Hans Gundesen

GUD OG HOTDOG – DET ER FOR ALLE BØRN

Børnegudstjeneste for alle! Vi har tradition for at fejre 4-års dåbsjubilæum, hvor de 4-årige får en boggave fra kirken som minde om dåben. Dåbsjubilarerne får også en personlig invitation.

Først fejrer vi børnegudstjeneste i kirken. Så spiser vi hotdogs og leger sammen. Det nye er, at alle børn og deres familier er meget velkomne til både gudstjeneste og spisning. Vi vil gerne bede om tilmelding for at kunne beregne hvor mange hotdogs vi skal bruge.

Gudstjenesterne begynder kl. 16.30

Alslev kirke fredag 29. majJanderup kirke torsdag 4. juniBillum fredag 12. juni

Tilmelding til Anne Mette Gundesen på 23 32 61 33 eller mail: [email protected].

Page 11: Alslev, Janderup og Billum kirkeblad - Nr 2 - 2015

1 1

d e t s k e r

VARDE Å-DAGSøndag d. 23. august kl. 10-16 fejres Varde Å-dag. Der bliver aktiviteter langs åen og ved Ladepladsen i Janderup.

Janderup kirke er også med og åbner dørene.

Har du været i tårnet og nyde den smukke ud-sigt? Ved middagstid spilles en lille koncert.

Se nærmere program i næste kirkeblad.

SOMMER- KONCERTER 2015Tirsdag d. 28. juli kl. 20 koncert i Billum Kirke med Anna Wierød, sopran, Louise Hjort, blokfløjte, og Katrine Kristiansen, orgel.

Torsdag d. 13.august kl. 20 i Janderup Kir-ke med Anne-Mette Balling, sopran, og Chri-stian Blom Hansen, orgel.

Entré: 40 kr. pr. koncert.

Kom og hør liflig sommermusik i kirkerne. Sæt kryds i kalenderen allerede nu.

Katrine Louise

DØVEGUDSTJENESTE I BILLUM KIRKESøndag d. 21. juni kl. 14 afhol-des der døvegudstjeneste i Billum kirke ved døvepræst Ulrich Thiim. Det er en almindelig gudstjeneste, som bliver tegn-tolket, mens præ-sten taler. Det betyder, at både hø-rende og hørehæmmede kan være med.

Ulrik Thiim fortæller: Som døve-menighed i Syddanmark, det gam-le Region Syd, er vi altid i lånte kirker og lokaler. Der findes kun én døvekirke i Danmark, i Køben-havn, så vi andre låner os frem. Der er tre døvemenigheder i Danmark, Nord- & Midtjylland, Sydjylland &

Fyn samt Sjælland og øerne om-kring. Vores menighedsråd kommer ger-ne med forslag til hvilke kirker de gerne vil se og som gør, at det for-deles geografisk rundt i vores del af landet. Vi har gudstjenester 3-4 gange om måneden. Menigheden må altid køre et stykke for at kom-me i kirke, så der er altid kaffebord bagefter. Nogle gange er der også foredrag, dog ikke denne gang i Billum kirke, kun kaffe og socialt samvær på Billum kro. Kaffen koster 25 kr. Døvepræst

Ulrich Thiim

Page 12: Alslev, Janderup og Billum kirkeblad - Nr 2 - 2015

1 2

d e t s k e r

Til næste år arrangerer vi en sognerejse til Tyskland – til de byer, hvor Martin Luther levede. Rejsen fin-der sted fra den 17. til den 22. maj 2016, og alle interesserede er velkomne. Vi tilrettelægger tu-ren i samarbejde med Georg Bernhard Dreesen fra Ansager, og vi rejser med bus fra Ansager Turist. Rejsen koster ca. 5.500 kr. pr. deltager. Prisen in-kluderer fem overnatninger, helpension bortset fra drikkevarer, samt entré til de fleste seværdigheder.

På turen skal vi se Wittenberg med det store Lu-therhaus, slotskirken med Luthers grav og Stadt-kirche, hvor Luther holdt mange af sine prædike-ner. Vi skal se Erfurt med Augustinerklostret, hvor den unge Luther var munk. Og vi skal se Wart-burg, hvor han sad forklædt som Junker Jörg og oversatte bibelen til tysk.

Turen er en optakt til reformationsjubilæet, som fejres i hele den lutherske kirke i 2017. Da er det

500 år siden, at Martin Luther skrev sine teser mod afladshandlen og slog dem op på kirkedøren i Wit-tenberg. Det blev begyndelsen på den lutherske reformation.

Reformationen bredte sig fra Tyskland og langt ud i Europa, bl.a. til Danmark og hele Norden. Den fik store følger for både kirken og samfundet.

Program for rejsen og oplysninger om tilmelding og betaling kommer i næste nummer af kirkebla-det. Men sæt kryds i kalenderen allerede nu!

Inden sognerejsen holder vi forskellige arrange-menter, som også handler om Luther og reforma-tionen. Disse arrangementer er for alle, uanset om man har tænkt sig at deltage i sognerejsen.

Arrangementerne bliver omtrent som følger:

S o g n e r e j s eSOGNEREJSE I LUTHERS FODSPOR

Wittenberg med det gamle rådhus og Stadtkirche

Page 13: Alslev, Janderup og Billum kirkeblad - Nr 2 - 2015

1 3

d e t s k e r

29. oktober 2015 kl. 19 i Janderup præstegård: Sogneaften ved sognepræst Mette Hvid-Olesen, Varde, med introduktion til Luther og reformatio-nen i Tyskland og Danmark

11. november 2015 kl. 18. Mortensaften med fællesspisning af mortensand i Alslev Forsamlings-hus. Derefter vises spillefilmen »Luther« fra 2003.

3. februar 2016 kl. 19 i Janderup præstegård: Sogneaften om centrale emner i Luthers skrifter

10. april 2016: »Vandrende reformationsguds-tjeneste« – vi kommer rundt i alle tre kirker og en-kelte andre steder i sognene og træffer undervejs på helt lokale følger af den lutherske reformation. Af hensyn til tiden må vi nok indstille os på at køre i biler frem for at vandre.

21. april. 2016 kl. 19 i Janderup Kirke: Salme-sangsaften med Luthersalmer

Menighedsrådene i Alslev, Billum og Janderup

Borgen Wartburg ved Eisenach

Luther som 46-årig, malet af Lucas Cranach i 1529.

Page 14: Alslev, Janderup og Billum kirkeblad - Nr 2 - 2015

1 4

DØBTE8. februar 2015, Billum KirkeAlfred Troldtoft Andresen, Billum(Stina Troldtoft Andresen & Ole Østergaaard Andresen)

15. februar 2015, Alslev KirkeCarla Kruchov Helth Jensen, Alslev(Winnie Kruchov & Preben Helth Jensen)

22. februar 2015, Alslev KirkeLasse Gedde Andresen, Alslev(Mette Gedde Andresen & Jeppe Østergaard Andresen)

8. marts 2015, Alslev KirkeSofus Valdemar Rasmussen, Alslev(Helle Lausten Klausen & Jim Breinholt Rasmussen)

14. marts 2015, Billum KirkeAnton Kristensen, Esbjerg(Mia Poulsen & Lasse Simmelsgaard Kristensen)

14. marts 2015, Billum KirkeOskar Kristensen, Esbjerg(Mia Poulsen & Lasse Simmelsgaard Kristensen)

29. marts 2015, Janderup KirkeLeah Mensel, Janderup(Sisse og Brian Mensel)

5. april 2015, Billum KirkeKamille My Beck Grønberg, Varde(Tina Beck Nielsen & Jakob Skals Grønberg)

12. april 2015, Alslev KirkeMikkel Gram Timmerby, Alslev(Pia Holm Timmerby & Steffan Gram Nielsen)

19. april 2015, Janderup KirkeKristian Bolding Kristiansen, Kærup(Camilla Bolding Kristiansen & Kasper Segerlund Kristiansen)

KIRKEGÅRDSVANDRING I ALSLEV I april var der kirkegårdsvandring i Alslev, hvor leder af lokalhistorisk arkiv Hans Ole Villadsen fortalte og viste rundt.

Til byfesten i Alslev d. 14.-15. august bydes på nye vandringer. 

Page 15: Alslev, Janderup og Billum kirkeblad - Nr 2 - 2015

1 5

Anne Mette Gundesen skrev i sidste nummer af Kirkebladet om den spændende skulptur, hun hav-de »fundet« hos Lause Søgaard i Kjelst.

Vi fik lov at låne skulpturen til kirken, den blev præsenteret første gang i forbindelse med mu-sikgudstjenesten den 22. marts og vil blive stående frem til pinse.

Det er en meget smuk skulptur, som rummer me-gen symbolik – især i forbindelse med påskens bud-skab. Den passer fint til det rustikke alter i Alslev Kirke, men menighedsrådet finder ikke, at den passer så godt til kirkens øvrige inventar, som det forgyldte kors gør. Først og fremmest derfor, men

også fordi vi må erkende, at økonomien slet ikke er til indkøb af kunst lige nu, vil skulpturen ikke blive købt.

Det har imidlertid været spændende – og noget af en øjenåbner – at der pludselig var noget helt an-derledes, at se på, når man sad i kirken.

Vi er jo så heldige, at vi ikke har en fast altertavle, så vi kan skabe afveksling. Det kunne måske være en idé, at vi engang imellem inviterede skiftende kunstnere til at lave en alternativ alterudsmykning?

Mange tak til Lause Søgaard, fordi vi fik lov at låne påske-skulpturen! Lise Døssing

K u n s tIKKE NY KUNST PÅ ALTERET I ALSLEV KIRKE

Lause Søgaard og Anne Mette Gundesen ved den midlertidige alterudsmykning.

Page 16: Alslev, Janderup og Billum kirkeblad - Nr 2 - 2015

KONTAKTalslevkirke.dk janderupkirke.dk billumkirke.dk

Sognepræst Anne Mette W. GundesenKirkegade 21 · Alslev [email protected]. 75 26 90 38 eller 23 32 61 33

Provst Lise HindsholmVesterled 45 · Janderuptlf. 75 25 82 07 eller 21 43 93 92 · [email protected]

Præstesekretær Pernille LyngboPræstegården · Kirkegade 21 · Alslev6800 Varde · tlf. 23 32 61 31 · [email protected]

Organist Connie Rønne Jørgensentlf. 75 16 92 46 · [email protected] · tlf. 24 96 32 59

Musikalsk sognemedhjælperSusanne Haubergtlf. 21 40 73 88 · [email protected]

Graver Sine Toftgaard Grønberg (Alslev)Alslev Kirkevej 5 · 6800 Varde tlf. 29 35 07 33 · [email protected] Træffes dagligt fra kl. 8.30 til 14.30

Graver Anette Fynbo (Janderup/Billum) - kirkegården i Janderup: Præstegårdvej 29A · 6851 Janderup · tlf. 75 25 89 16- kirkegården i Billum:Kildegårdvej 4 · 6852 Billum · tlf. 75 25 80 87 [email protected]

Mandag er fridag for præster og personale.

Redaktion: Pernille Lyngbo, Anne Mette Gundesen og Lise Døssing.

Kirkebladet udgives af menighedsrådene.

Deadline for næste blad torsdag 14. juli. Uddeles uge 34.

Layout & tryk: Team Lynderup / Videbæk Bogtrykkeri · tlf. 97 17 11 22

237

BABYSALMESANG OG MUSIKALSK

LEGESTUE I ALSLEVI slutningen af april startede vi baby-salmesang og et legestuehold op i Al-slev Kirke. På begge hold bliver der danset, sunget salmer, spillet rytmein-strumenter, leget med chiffontørklæ-der, sæbebobler og meget mere.

Vi lærer det store kirkerum at kende med den flotte akustik og det specielle lys. Vi lytter til orgelet – et fascineren-de instrument med mange forskellige klange og lyde. En dejlig stund med musik, nærhed og samvær børn og forældre imellem. Susanne Hauberg