Click here to load reader

Tersløse kirkeblad - Nr. 4 - 2015

  • View
    217

  • Download
    1

Embed Size (px)

DESCRIPTION

 

Text of Tersløse kirkeblad - Nr. 4 - 2015

  • KIRKEBlad nr. 41 september

    oktober november

    2015

    BLAD

    TERSLSE | SKELLEBJERG | NILSE | FILADELFIA

    TAKNEMMELIGHED

    www.dianalundkirker.dkFacebook: Dianalundkirker

    www.dianalundkirker.dk

    Taknemmelighed for et langt liv sammen- se side 3

  • TIL EFTERTANKE

    Nste nummer udkommer i november. Sidste frist for indlevering af stof er den 24. september til:Lotte Guldbrandt [email protected]

    2 |

    TaknemmelighedsgrisenDet var en tidlig mandag morgen, da grisen slog jnene op. Det hele syntes lidt grt, bde uden-for og nr den kiggede p sig selv i spejlet. Ja det, der mdte den i spejlet, var en gr masse, stykket sammen af avispapir og tapetklister, en papmachgris, det var hvad den var.

    Pludselig hrer grisen en lys barnestemme p den anden side af dren: Prst, hvad skal vi lave i dag? Og prsten svarer: Vi skal arbejde videre med den der taknemmelighedsgris, vi la-vede sidst. Og fl ere barnestemmer lyder i mun-den p hinanden: Jeg glder mig.

    Grisen kan nsten ikke vre i sig selv af begej-string, og den grynter og hviner af glde. En taknemmelighedsgris, det er godt nok et fl ot navn, og nu virker dagen slet ikke s gr mere. Den husker de blde barnehnder, der forme-de den, ja hvert stykke papir, der blev klappet p den, og da trynen kom p, og den pludseligt kunne dufte spegeplsen og leverpostejen, som brnene spiste. Den huskede, da Oliver tabte den, og den fi k en grim bule, men den huskede isr, hvordan, den krligt blev samlet op, og hvordan brnene smilte til den og fortalte den en masse fantastiske ting, s nu var bulen et min-de om glde og smil sammen med brnene. Ja, det var slet ikke s drligt, at vre gris.

    To uger efter, en sndag formiddag, slog grisen jnene op. Omkring den var en masse glade mennesker. Selv stod grisen i sdan et guldfad, en dbefont, kaldte prsten den. Grisen var s glad s glad og krllede halen i begejstring. Den huskede tilbage p den dag, den fi k sine fl otte farver. Brnene havde vret meget uenige, om den skulle vre bl eller rd, for deres forldre, havde sagt, at man mtte vlge side: Kun bl dur, nej, rd er vejen frem. En pigestemme afbrd dem: Hvorfor ikke tage alle farver, s bli-ver den som regnbuen, og det er da meget sjo-vere. Og grisen var fyldt af taknemmelighed, for den var virkelig blevet fl ot med alle de farver. Og bedst af det hele, ja s var den mt. Kugle-

    rund var den, fyldt med sm stykker papir, hvor brnene havde skrevet de ting ned de var tak-nemmelige over, lige fra mormor til den smuk-keste blomst, en bl himmel eller en mad med spegeplse.

    Og endnu engang mtte den sige: Det er ikke drligt at vre gris, slet ikke en taknemmelig en af slagsen.

    Taknemmelighed er dette blads tema og ogs et tema, der passer s smukt p efterret. Efter-ret, der begynder med glden over hsten og slutter med Allehelgensgudtjenesterne, hvor vi husker de mennesker, der har vret med til at forme os. Hnder, der bragte glde, hnder der kildede, indtil latteren brd frem. Hnder der ind imellem gav buler og ar, men ogs hn-der, der bar og lftede os.

    Selvom efterret ofte huskes for grvejret, ja s har den alt det ovenstende i sig, og er derfor en rstid, der i den grad kan kaldes for taknemme-lighedens rstid.

    For nogle mennesker kan taknemmeligheden rettes mod skbnen eller tilfldet. For mig som kristen er det Gud, jeg retter min taknemmelig imod. Og de gange hvor jeg fler verden ikke giver mig grund til taknemmelighed, s kan jeg lgge mig i Guds hnder, og der blive mindet om alt det, han har givet: At han er en Gud, som i sin overfl ydende krlighed skabte verden, skabte os. Skabte os til fllesskab med ham og med hinanden.

    Hvis vi lader taknemmelighed vre grundstenen i vores liv, s kan den sprede sig som ringe i van-det. For taknemmelighed kaster glde af sig, og den glde den smitter. Den smitter af p re-sten af vores liv, og den smitter af p den nste, vi mder p vores vej. En evig vekselvirkning mellem mennesker og mellem Gud og os. Vi er i Guds hnder, vi er i hinandens hnder, s lad os bruge dem ret til tak og delagtighed.

    Judith Kobbeltvedt Madsen

  • TEMA: TAKNEMMELIGHED

    Krlighed, tlmodighed, tolerance og tilgivelse gennem 60 r

    | 3

    Kis og Martin Larsen og Anna og Jrgen Andersen har det tilflles, at begge par har holdt diamantbryllup i 2015. Fantastiske fe-ster med brn, brnebrn, et enkelt oldebarn og mange venner. De har ogs det tilflles, at de har boet i Terslse det meste af deres liv.

    Kis og Martin blev gift 7. maj 1955 i Terslse Kirke, og Anna og Jrgen blev gift 14. maj samme r i Nilse Kirke.

    Anna gik p Nilse gamle skole og fi k senere i livet - efter endt hjskoleop-hold p Tommerup Hjskole - arbejde p Kirkebakkegr-den i Terslse. Her fi k hun hurtigt et godt je til Jrgen, der hjalp sin far p Hjagergrd p

    Skellebjergvej i samme sogn. Anna havde haft fl ere jobs, var bl.a. kokkepige p Jgerspris Slot, men det var i Terslse, hun ville vre. Hun blev gift med Jrgen.

    Kis og Martin Larsen lrte hinanden at ken-de i Terslse, hvor de begge boede som brn. De blev gift, da Kis var 19 og lige skulle til at pbegynde lreruddannelsen i Haslev. Men pludselig var der noget helt andet, der udfor-drede hende. Hun skulle hjlpe sin mand, Martin, med at holde styr p mange aftaler i deres vognmandsforretning.

    Martin fortller: Det begyndte egentlig med, at jeg hjalp min far, der havde en maskinstati-on. Jeg var soldat og senere tankvognschauf-fr hos et selskab, der hed ORA (senere Texa-

    co), og efter nogle r overtog jeg ansvaret for min fars maskinstation, der blev til en vogn-mandsforretning. Men heldigvis havde jeg Kis som min fantastiske medhjlper. Uden hende var det aldrig get.

    Alle 4 har gennem et langt liv haft relation og krlighed til stedets kirker, srlig Terslse, hvor deres brn er dbt, konfi rmeret og nogle af dem gift.

    - Vi er taknemmelige over, at vi har vret en del af det lokale fllesskab, hvor alle kender alle.

    Kis: - Ja, da vi boede i Terslse var det bl.a. mellem en hel fl ok lrere, der alle havde brn. Jeg tror, at der p et tidspunkt var 14 brn p Holbergsvejen som lb ind og ud hos hinan-den. Og nogle af dem passede jeg da ogs. Men om aftenen var der alli-gevel krfter og tid til at g p aften-skole.

    Martin: Ja, og da vi frst fi k bygget ga-rage, blev den brugt til alt muligt. Her har vret lop-pemarked, bryl-lupsfest, byfest med 250 deltagere, ja oven i kbet bap-tistkirke for n af mine ansatte chauf-frer, der manglede et lokale til gudstje-neste. Her har folk boet rent midlertidigt. P et tidspunkt overvejede vi at omdbe gara-gen til Hotel Scania (lastbilmrke), og plad-sen foran blev kaldt for Larsens Plads. Her legede brnene. Fortsttes p nste side

    Anna og Jrgen

    Kis og Martin

  • TEMA: TAKNEMMELIGHED

    4 |

    I samtalen kan man nsten for-nemme et rent Morten Korch-landsbyliv med fejring af stort og smt sammen, med overskuelig-hed og omsorg for hinanden.

    Anna: Vi fi k 7 brn og forelbig 10 brnebrn. Det var en stor sorg, at vores frste barn var ddfdt. Men vi kom igennem det. Vi kom i Kirken og i Missi-onshuset, og vi nd fllesska-bet. I Terslse fandt vi mange venner.

    Jrgen: Vi arbejdede godt nok det meste af tiden, og s var det godt med nogle pauser i form af f.eks. en sndagsguds-tjeneste i Terslse Kirke. Her har jeg mange gange nydt at lade hvilen falde over mig.

    - Og hvor er s taknemmelighe-den?

    Begge par: Vi er meget tak-nemmelige over, at vi har vores gteflle. Vi er taknemmelige over liv, arbejde og sundhed.

    - Hvad er opskriften p at kunne holde sammen i 60 r?

    Kis: Nogle yngre sprger en gang imellem, om vi aldrig bli-ver trtte af hinanden. Jo, det gr vi da en gang imellem, men vi kan ikke undvre hinanden.

    Anna: Tlmodighed, tolerance og tilgivelse kan fre til tak-nemmelighed!

    Dt er opskriften p et langt liv sammen

    Helmer Breindahl

    Tove Rasmussen fra Terslseer taknemmelig over livetJeg er taknemmelig for det liv, jeg har haft, og som jeg har. Jeg havde en god barndom med nogle krlige og omsorgs-fulde forldre. Senere fi k jeg en god mand, to snner og tre dejlige brnebrn.

    Efter nogle r i Jylland blev vi ndt til at fl ytte. Det var jeg meget ked af, men jeg m sige, at sorg blev til glde vendt. Jeg er meget taknemmelig for at bo her i Ters-lse, og jeg nyder at vre med i kirkens fllesskab. Jeg fler, at Gud har banet en vej for mig, og da vi fandt huset, kunne bde min mand og jeg mrke, at det her var det rigtige sted.

    For et par r siden havde Tove problemer med hjertet og fi k indopereret en pacema-ker. Jeg blev svimmel og fi k et lille hjerte-

    stop. Jeg er meget taknemmelig for den lille hjlper. Den hjlper mit urolige hjerte og giver mig tryghed. Jeg mtte igennem fl ere operationer, men i dag har jeg det ri-melig godt. Jeg oplever, at mit liv er i Guds hnder.

    Ud over taknemmelighed mener Tove, at et lyst sind og evnen til at holde fast i sig selv er vigtige livsvrdier.

    Jeg tror, at det er vigtigt at vre tro mod sig selv, og det prver jeg, s vidt det er muligt. Jeg har en evne til at se lyst p tin-gene og en positiv livsindstilling. Det er jeg ogs taknemmelig for, for det er ingen selvflge. Jeg takker dagligt Gud for alt det, Han har givet mig.

    Marianne Dalsgaard

    Det er godt at holde hin-anden i hnden rent bog-staveligt

  • Tak er den eneste bn,du behver i dit liv

    TEMA: TAKNEMMELIGHED

    Mester Eckhart tysk teolog fra 1200- tallet skri-ver, at hvis vi kun beder en bn i hele vores liv, s er ordet TAK tilstrkkeligt.

    Nr mrke og armod, det truernr smerte er alt, hvad jeg ser,nr rdslen den luer om hjrnet,nr dden og ondskaben ler,s ser jeg med lngsel mod himlenmod venner, mod livet i ro.Jeg mrker at vi har til flles;en lngsel, et hb og en tro

    S vokser, om stille og sagte,en tro i mit hjerte om fredjeg mrker, hvordan vi kan samlesom glden og hbet et stedJeg vender mod hi